Center for Alkoholforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Alkoholforskning"

Transkript

1 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

2 Forord Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. Marts Publikationen er udarbejdet af Anne Grene Omslag og grafisk tilrettelæggelse: United A/S Oplag: 500 Foto: Peter Brigsted. Udsnit fra det gamle Kommunehospital, vores nuværende adresse på Øster Farimagsgade. ISBN: Publikationen kan fås gratis ved henvendelse til: Center for Alkoholforskning Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, København K Tlf Center for Alkoholforskning præsenterer hermed sit fjerde årsskrift. Det er med glæde, at vi kan informere vores samarbejdspartnere, bevilgende myndigheder og andre interesserede om den forskning og udredning, der udgår fra centret. Flere begivenheder har sat sit præg på Vi har fra centrets start vidst, at Center for Alkoholforskning skulle evalueres af et eksternt bedømmelsessudvalg inden udløbet af den 5-års-periode, som centret fik bevillinger til i Evalueringen blev udført i efteråret Internt er det et stort arbejde at forberede en evaluering. Alt skal vendes, overvejes og beskrives og som sådan fungerer en evaluering som en større hovedrengøring og giver stof til eftertanke. Et nordisk forskerpanel udførte selve evalueringen i perioden august til oktober. Vi er selv ganske godt tilfredse med resultatet. Hovedresultaterne bringes side 6. I september måned samlede vi de centrale myndigheder, samarbejdspartnere, kolleger og landets alkoholbehandlere til en informations- og debatdag om centrets aktiviteter. Formålet med dagen var at skabe forståelse for og indsigt i forskningen på alkoholområdet og at give os indsigt i praksis. Ca. 100 mennesker fra hele landet mødte op til en spændende og givende dag. I oktober måned gentog Sundhedsstyrelsen den årlige genstandsgrænsekampagne. Denne gang havde Center for Alkoholforskning en stor finger med i spillet, idet vi ved såvel grundig gennemgang af den internationale litteratur som egen forskning viste, at de, der binge-drikker (mere end fem genstande pr. gang), har en tydeligt højere dødelighed end de, der har et mere moderat og jævnt forbrug. Den nye udvidelse af kampagnen vakte en del debat. I 2005 har alle delprogrammer (børn-unge, behandling og epidemiologi) haft udadrettede aktiviteter med deltagelse i såvel nationale og internationale konferencer som alment orienterende møder. De sidste især i form af informationsmøder i forbindelse med Ungeshverdag.dk. Marts 2006 Morten Grønbæk, forskningsprofessor C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

3 Indhold Center for Alkoholforskning Ekstern evaluering af Center for Alkoholforskning 6 Beretning fra studieophold på Harvard University i Boston, USA 8 Forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år virker det? 11 Ph.d.-projekter 14 Igangværende alkoholprojekter 16 Alkoholforbrug blandt forskellige befolkningsgrupper 17 Alkoholbehandling 20 Graviditet og alkohol 22 Helbred og alkohol 24 Publikationer 29 Medarbejdere 34 Center for Alkoholforskning er et forskningsprogram under Statens Institut for Folkesundhed, som er en sektorforskningsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forskningsleder i afdelingen er forskningsprofessor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk. Formål Formålet med centret er at udføre folkesundhedsvidenskabelig alkoholforskning på højt videnskabeligt niveau. Resultatet af denne forskning formidles i videnskabelige tidsskrifter og populærvidenskabelige medier. Desuden rådgiver centret offentlige instanser og deltager i udredningsopgaver til gavn for folkesundheden. Derudover skal centret bidrage til at koordinere dansk alkoholforskning. Personale På Center for Alkoholforskning er der pr ansat en forskningsleder, to seniorforskere, tre forskningsassistenter, tre ph.d.-studerende, en sekretær, en projektkoordinator, to konsulenter, en kommunikationsmedarbejder og syv studerende. De studerende er ansat i forskellige forskningsprojekter i ca. 15 timer om ugen. Samarbejdspartnere og undervisning Center for Alkoholforskning har et løbende samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om rådgivning i alkoholspørgsmål, ligesom centret er i stadig dialog med Sundhedsstyrelsen om bl.a. forebyggelsesspørgsmål. Centrets forskere underviser på Institut for Folkesundhedsvidenskab i epidemiologi og demografi og er desuden vejledere for ph.d.-studerende og medicin- og folkesundhedsvidenskabsstuderende. Mange af de øvrige samarbejdspartnere er nævnt under de enkelte projekter C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

4 Ekstern evaluering af Center for Alkoholforskning I august 2005 iværksatte Statens Institut for Folkesundhed (SIF) en ekstern evaluering af Center for Alkoholforskning (CfA). Evalueringsgruppen bestod af tre personer med erfaring inden for nordisk alkoholforskning: Professor Peter Allebeck fra Stockholm, forskningsdirektør Kari Poikolainen fra Helsinki og embedslæge Henrik Sælan, København. CfA blev evalueret ud fra seks centrale aktiviteter: forskning og videnskabelig publicering forskeruddannelse udredningsarbejde rådgivningsaktiviteter samarbejde og netværksdannelse formidling. Evalueringen er baseret på skriftligt materiale fremsendt af CfA, et to dages besøg på SIF samt interviews med repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Citat fra evalueringen: Evalueringsgruppen var imponeret over det arbejde, som CfA gennemfører. CfA har stor ekspertise på flere alkoholforskningsområder, herunder alkoholepidemiologi, sundhedstjenesteforskning og monitorering. Centret er også meget kompetent i anvendelsen og analysen af databaser, og CfA har udgivet et stort antal publikationer af høj kvalitet især inden for alkoholepidemiologi. En vigtig opgave for den nationale alkoholpolitik er monitorering af tendenser i alkoholforbruget, især blandt de unge. CfA foretager desuden interessante interventionsstudier rettet mod grupper af den almene befolkning. Evalueringsgruppen nåede frem til en række anbefalinger med følgende hovedpunkter: CfA s basisbevilling bør fortsættes. I stedet for den nuværende brede forskningsaktivitet kunne CfA fokusere på færre, udvalgte kerneforskningsområder; ekspertisen kunne således fastholdes og udvikles inden for de forskningsområder, som er centrale for CfA s officielle opgaver, dvs. monitorering (herunder metodologisk udvikling), alkoholepidemiologi samt interventionsstudier rettet mod den almene befolkning. CfA har haft en vigtig rolle ved oprettelsen af registre over personer i alkoholbehandling og rådgivning vedrørende brug af måleinstrumenter i denne sammenhæng. Evaluering af behandlingsmetoder og kvalitet er dog aktiviteter, som mere hensigtsmæssigt forankres i kliniske forskningsinstitutter og behandlingscentre. Nogle af CfA s forskningsområder har behov for både styrket faglig kompetence og større aktivitet, fx interventionsstudier i almene befolkningsgrupper og evaluering af konsekvenser af alkoholpolitiske beslutninger. CfA har skabt et godt miljø for ph.d.-studerende og bør fortsætte med denne aktivitet; dette forudsætter dog et større antal seniorforskere. Der kunne være flere samarbejdsaktiviteter med andre nordiske alkoholforskere, især i forbindelse med alkoholpolitiske studier C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

5 Beretning fra studieophold på Harvard University i Boston, USA Af Lau Caspar Thygesen, ph.d.-studerende Siden 1. september 2005 har jeg, som en central del af mit ph.d-studium, opholdt mig i Boston ved Department of Nutrition ved Harvard School of Public Health (HSPH). Her studerer jeg sammenhængen mellem alkoholforbrug over en længere årrække og den efterfølgende risiko for cancer på amerikanske befolkningsundersøgelser. Se projektbeskrivelsen s. 14. Projekter på Harvard HSPH er førende inden for folkesundhedsvidenskab og epidemiologi og råder over to verdenskendte befolkningsundersøgelser: Health Professionals Follow-up Study (HPFS) og Nurses Health Study. Mine to første undersøgelser herovre er gennemført på HPFS. Den ene handler om, hvordan alkoholforbrug påvirker risikoen for tyk- og endetarmscancer. Den anden undersøgelse analyserer, om risikoen for cancer ved højt alkoholforbrug påvirkes af retinol og beta-carotenindtag, hvilket tidligere er vist blandt rygere. Retinol er den naturlige form af A-vitamin, mens beta-caroten omdannes til A-vitamin i kroppen. Retinol får man fra fiskeolie og lever, mens betacaroten findes i grøntsager og røde, gule og orange frugter. Analyserne har vist, at det har betydning, hvordan gentagne målinger af alkoholforbrug inddrages, og at det ikke ser ud til, at den skadelige effekt af alkohol påvirkes af indtag af retinol og beta-caroten. Jeg følger og har fulgt kurser om kostepidemiologi (herunder alkoholepidemiologi), epidemiologisk metode, kausale slutninger fra epidemiologiske studier samt statistisk analyse af longitudinelle data (data hvor respondenter er spurgt gentagne gange). Samtidig er der mange spændende foredrag af førende forskere fra ind- og udland. Generelt er undervisningen på HSPH af virkelig høj kvalitet, og det er meget tydeligt, at undervisning og formidling har høj prioritet for underviserne. Kurset i kostepidemiologi har direkte relevans for mit arbejde i Danmark. Validitetsstudier af hvordan man kan indsamle de mest korrekte kostoplysninger fra raske personer har længe været et centralt forskningsområde på HSPH, og vi kan derfor lære noget om, hvordan man indsamler mere troværdige oplysninger om raske personers kostindtag og kostsammensætning. Undervisning og forskningsmiljø Til undervisningen stilles der krav om aktiv deltagelse, og det har slået mig, at formler og relationer mellem begreber, som man i Danmark normalt bare ville slå op, i højere grad sidder på rygraden hos amerikanske studerende. Jeg samarbejder med en professor og en post-doc, der vejleder og hjælper med de mange anderledes rutiner og procedurer, der er på HSPH. Begge mine vejledere er meget hjælpsomme og giver sig tid til at hjælpe mig. Det er tydeligt, at forskning og publicering har meget høj prioritet, og at andre forhold, fx diskussion om forholdene for personalet, ikke er nær så vigtig som i Danmark. En naturlig fordel ved en større forskningsinstitution er, at møderne kan koncentreres om meget specifikke problemstillinger, som f.eks. når jeg deltager i coloncancer gruppen. Hvad man også lærer til møderne er, at mødekulturen i USA er meget fremmedartet. Der er en uudtalt, men meget klar, skillelinje mellem Faculty members (fastansatte) og alle andre (primært post-docs og ph.d.-studerende). Dette betyder konkret, at det kun er Faculty members, der taler til møderne. Vi andre kan kun stille konkrete spørgsmål. En meget anderledes kultur, når man kommer fra et land, hvor der er tradition for, at alle bliver/skal høres. Som gæsteforsker stilles der ikke strikse krav til én, ud over kravene om at skrive mindst to artikler og et oplæg. Til møderne om mine projekter er forventningerne C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

6 Forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år virker det? de samme som i Danmark. Møderne er vigtige, og der tages tid til at få diskuteret problemstillingerne grundigt. Det alkoholfaglige miljø på HSPH er ikke så klart afgrænset som på Center for Alkoholforskning, da alkohol blot er én blandt mange faktorer, der undersøges på Department of Nutrition. Afdelingen er i højere grad opdelt efter sygdomsgrupper, hvor der samarbejdes med andre, der beskæftiger sig med samme sygdom. Dette betyder også, at når man analyserer en risikofaktor (f.eks. alkohol), så ser man i høj grad denne faktor som en del af et kostforbrug, en livsstil, et mønster, dvs. man ser risikofaktorer i sammenhæng med hinanden. Interaktioner mellem risikofaktorer eller undersøgelser af egentlige kostmønstre kommer derfor i forgrunden. Af Morten Hulvej Jørgensen, forskningsassistent Den 1. juli 2004 blev aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen hævet fra 15 til 16 år. Center for Alkoholforskning har evalueret den nye aldersgrænse ved at foretage to spørgeskemaundersøgelser, som blev gennemført henholdsvis før og knap et år efter aldersgrænsen trådte i kraft. Begge gange blev tilfældigt udvalgte årige spurgt om deres køb og forbrug af alkohol. Evalueringen viser, at man med den nye aldersgrænse tilsyneladende har nedbragt 15-åriges køb af alkohol uden dermed at få dem til at drikke mindre. Unge anskaffer sig nemlig alkohol på andre måder end ved at købe det selv, og der er tilmed sket en stigning i andelen af 15-årige, der har drukket alkohol, som de har fået af deres forældre. Figur 1 viser andelen af unge i forskellige aldersgrupper, der oplyste, at de selv havde købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage. Som man kan se, var der færre 15-årige, der oplyste, at de havde købt alkohol i 2005 sammenlignet med I 2005 havde cirka 25 % købt alkohol mod cirka 40 % i Kigger man på figur 2, kan man imidlertid se, at der ikke er sket et tilsvarende fald i forbruget. Både i 2004 og i 2005 oplyste mere end 60 % af de 15-årige, at de havde drukket alkohol inden for de seneste 30 dage. Blandt de adspurgte årige var det mere normalt at få alkohol fra andre end at købe det selv. I 2005 oplyste 24 % af de 15-årige drenge og 32 % af de 15-årige piger, at de havde fået alkohol af deres forældre, hvilket var cirka fem procentpoint flere end i Dermed kan man sige, at forældrene til en vis grad har kompenseret for aldersgrænsens virkning ved at give alkohol til deres børn C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

7 Resultatet af evalueringen bekræftes af et kvalitativt studie af unges alkoholbrug, som Center for Alkoholforskning gennemførte blandt ca årige i foråret 2004 i forbindelse med projektet Ungeshverdag.dk, se projektbeskrivelse s. 17. Her fortalte en 15-årig dreng: Dreng: Vi fik lov til at drikke, da jeg var 15. Men min mor driller mig med, at når grænsen bliver sat op, så må jeg ikke drikke. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men det er jeg ligeglad med, fordi jeg drikker, når jeg har lyst til det, fordi jeg har fået lov. Så kan de ikke bare lave det om. Figur 1: Andel i % der selv har købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage i hhv. maj 2004 og maj Interviewer: Men køber I det tit selv? 2 + gange Dreng: Nej. Men nu kan vi jo også få Jeppe til at købe det, for han er lige blevet 16 i dag. Så han må jo godt købe, også når det bliver lavet om. Et forbud mod unges køb af alkohol kan altså ikke stå alene. Hvis forbruget blandt de helt unge skal nedsættes, må aldersgrænsen suppleres med andre former for tiltag. Hvordan dette bedst muligt gennemføres i praksis vil blive belyst i et forskningsprojekt om sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod unges alkoholbrug, som Center for Alkoholforskning planlægger at gennemføre de kommende år. Figur 2: Andel i % der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage i hhv. maj 2004 og maj gang 3 + gange 1-2 gange C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

8 Ph.d.-projekter I Center for Alkoholforskning er der tre ph.d.-projekter i gang, og yderligere to projekter er under planlægning. Projekterne strækker sig over tre år. Nedenfor beskrives de tre igangværende ph.d.-projekter. Alkoholforbrug og risiko for cancer Et højt alkoholforbrug øger risikoen for at udvikle visse cancersygdomme. Det er fx kræft i mundhule, spiserør, lever, bryst og tyk- og endetarm. Alkoholforbrug er sjældent konstant gennem livet, og det må formodes at ændringer i forbruget kan påvirke risikoen for cancer. I projektet ser vi på, hvad ændring i alkoholforbrug betyder for cancerrisikoen. Projektet vil desuden behandle metodiske problemstillinger om gentagne målinger af alkoholforbrug og andre risikofaktorer for cancer, hvor det må antages, at målinger på samme personer er korrelerede, og at personer, der fx øger deres alkoholforbrug i højere grad vil have en mere belastet risikoprofil. Analyserne gennemføres på danske og amerikanske data, og foregår p.t. på Harvard University, se beskrivelse af studieophold s. 8. Alkoholgenetik Nogle mennesker er mere følsomme for alkohols skadelige virkninger på organismen end andre. Denne forskel kan måske forklares ud fra genetiske forskelle. Alkohol bliver nedbrudt i leveren. Denne proces foregår især via et specifikt enzym, kaldet alkoholdehydrogenase (ADH). Det har vist sig, at dette enzym findes i forskellige udgaver, hvilket i praksis har betydning for, hvor hurtigt den enkelte er i stand til at nedbryde alkohol. Umiddelbart kunne man tro, at det er en sundhedsmæssig fordel at være hurtig til at nedbryde alkohol, men det forholder sig nok snarere lige omvendt. Alkohol nedbrydes i første omgang til acetaldehyd, som igen nedbrydes til eddikesyre og vand, der bliver udskilt med urinen. Acetaldehyd er giftigt og kan forårsage kvalme, svimmelhed og kraftig hudrødmen. Dette har helt den samme virkning, som hvis man drikker alkohol efter at have taget antabus. Noget tyder på, at acetaldehyd ved langtidspåvirkning kan virke kræftfremkaldende. Derfor - hvis man nedbryder alkohol hurtigt, ophobes acetaldehyd i højere grad i kroppen, og det kan måske medføre øget risiko for forskellige følgesygdomme, herunder kræft. Projektets hovedformål er at undersøge om sammenhængen mellem alkohol og hjertesygdom, og alkohol og brystkræft, afhænger af, om man er hurtig eller langsom til at nedbryde alkohol. Binge-drinking under graviditeten og betydning for det ufødte barns helbred Alkoholindtag i større mængder under graviditeten er fosterskadeligt, men det er endnu ikke afklaret, om det er skadeligt at indtage små mængder alkohol under graviditeten. Forsøg blandt dyr har antydet, at enkeltstående episoder med et højt indtag på bestemte tidspunkter i graviditeten kan være særlig skadeligt. Blandt mennesker er det dog ikke undersøgt om indtagelse af alkohol i større mængder ved én enkelt lejlighed, såkaldt binge-drinking, er særlig skadeligt for fostret. Projektet har til formål at undersøge, om binge-drinking i løbet af graviditetsperioden har helbredskonsekvenser for det ufødte barn. Det ufødte barns helbred undersøges i relation til hovedomfang ved fødslen, risikoen for henholdsvis spontan abort, dødfødsler, død inden for den første uge, død inden for det første leveår og medfødte misdannelser. Projektet foregår i samarbejde med Østerbroundersøgelsen og klinisk-biokemisk afdeling på Herlev Amtssygehus C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

9 Igangværende alkoholprojekter På de kommende sider beskriver vi i kort form de mange og forskellige projekter, der er i gang i Center for Alkoholforskning. Projekterne er grupperet i temaerne: Alkoholforbrug blandt forskellige befolkningsgrupper Alkoholbehandling Graviditet og alkohol Helbred og alkohol. Alkoholforbrug blandt forskellige befolkningsgrupper Alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader i Danmark At kortlægge udviklingen i alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader i Danmark i perioden Resultaterne skal indgå i en fælles nordisk rapport (NAD) med de enkelte landerapporter og sammenlignende analyser landene imellem. Ungeshverdag.dk Undersøgelsen af unges hverdag og sundhed er et flerårigt projekt, der indeholder et omfattende forløbsstudie, en kvalitativ del samt en evaluering af et undervisningsmateriale. Det epidemiologiske forløbsstudie Ungeshverdag.dk er et landsdækkende forløbsstudie, der handler om unges liv i skolen, i familien og i fritiden, og som har særligt fokus på alkohol og sundhedsadfærd. Over elever i 7. klasse deltog i undersøgelsen i 2005 ved at svare på et internetbaseret spørgeskema, og de samme elever vil besvare spørgeskemaer i 2006 og 2007, når de går i henholdsvis 8. og 9. klasse. Det kvalitative forløbsstudie Sideløbende med de kvantitative målinger gennemføres etnografiske feltstudier i udvalgte lokalområder. I feltstudierne fokuseres på, hvilken betydning de unge tillægger det at drikke alkohol, samt hvordan de oplever og handler i forhold til forebyggende tiltag, der har til hensigt at få dem til at drikke mindre. Evalueringen I samme undersøgelse indgår en evaluering af et nyt 3-årigt undervisningsmateriale, Tackling, som Sundhedsstyrelsen afprøver på 79 skoler, og som retter sig mod C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

10 unges brug af alkohol, tobak og illegale stoffer. Evalueringen anvender et randomiseret design, idet der sammenlignes besvarelser af det internetbaserede spørgeskema fra hhv. elever, der modtager undervisningen, og elever fra kontrolskoler, der ikke har modtaget den samme undervisning. Undersøgelsen anvender både kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling og analyse, hvilket sammen med forløbsperspektivet giver mulighed for en unik afdækning af sammenhænge mellem unges hverdag og sundhed. Undersøgelsens særlige fokus på alkoholkultur og alkoholpraksis vil blive belyst gennem en grundig afdækning af, hvilke faktorer der har betydning for tidlig alkoholdebut og stort forbrug. Evalueringen af undervisningsmaterialet vil kunne lede frem til et konkret forslag til, hvordan man kan intervenere over for højt og tidligt alkoholforbrug, tobaksrygning og stofmisbrug hos danske unge. Derudover vil resultaterne af den samlede undersøgelse udgøre et solidt grundlag for udformningen af fremtidige forebyggelsesstrategier. Ældre og alkohol - sociale og sundhedsmæssige aspekter Formålet med dette projekt er at afdække ældres alkoholforbrug samt at se på, hvilke sociale og sundhedsmæssige konsekvenser alkoholforbruget har. Projektet indeholder både en beskrivende og en analytisk del. Den beskrivende del har vist, at alkoholforbruget blandt ældre i Danmark er stigende. Data kommer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) fra Statens Institut for Folkesundhed. Den analytiske del af projektet handler om de sociale faktorers betydning for alkoholforbrug blandt ældre i Danmark. Vi vil blandt andet inkludere oplysninger om ægteskabelig status, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold og handicap. Undersøgelsen danner grundlag for rapporter til både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet om de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af alkoholforbrug blandt ældre. Måling af danskernes alkoholforbrug Formålet med projektet er at afprøve forskellige alkoholspørgsmål på en voksen population med henblik på at udvælge/udvikle spørgsmål til fremtidige befolkningsundersøgelser. På nuværende tidspunkt har vi haft fire forskellige grupper af alkoholspørgsmål til afprøvning i forbindelse med en stor international undersøgelse af befolkningers sundheds- og sygdomstilstand (WHO). Resultaterne fra denne undersøgelse forventes offentliggjort i løbet af Akuttilbud til alkoholmisbrugere i Horsens Kommune Horsens Kommune har i de forløbne tre år gennemført et projekt målrettet mod særligt udsatte alkoholmisbrugere. Som led i evalueringen af projektet har kommunen bedt Center for Alkoholforskning om at udarbejde en slutrapport, hvor erfaringer fra projektforløbet opsamles. Rapporten vil kunne anvendes til at forbedre projektet i en eventuel fortsættelse inden for den nye kommunale struktur, ligesom andre kommuner, der planlægger at iværksætte lignende initiativer, vil kunne drage fordel af dens konklusioner C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

11 Alkoholbehandling Alkoholmisbrugere med psykiatriske lidelser Blandt de alkoholmisbrugere, der søger behandling, er der en betydelig del, der har andre problemer end deres alkoholmisbrug. Disse problemer er for en dels vedkommende psykiatriske lidelser. Projektets formål er at beskrive forekomsten af depression og angsttilstande hos ambulante alkoholmisbrugere, samt at undersøge hvilken betydning angsttilstand og depression har for resultatet af alkoholbehandling. Medicinsk teknologivurdering (MTV) på alkoholbehandlingsområdet Sundhedsstyrelsen er initiativtager til dette projekt, som i foråret 2006 afsluttes med en rapport, som fokuserer på fire temaer: teknologi, patient, organisering og økonomi. Fokus er i rapporten rettet mod effekten af behandlingsmetoder rettet mod den afhængige, herunder metoder til akut afrusning og akut abstinensbehandling, psykosociale behandlingsformer og farmakologisk behandling samt mod de økonomiske aspekter. Aspekter omkring patient og organisering er inddraget i det omfang, disse har direkte betydning for effekten af behandlingen. Vores andel i rapporten handler om de farmakologiske og psykosociale behandlingsmetoder. Rapporten bygger primært på den eksisterende, systematisk udarbejdede sekundærlitteratur (især metaanalyser) på området. Rapportens målgruppe er beslutningstagere i amter og kommuner og behandlere på offentlige og private behandlingsinstitutioner, hvor der tilbydes behandling for alkoholafhængighed. Social fobi Når et menneske oplever angstreaktioner og ubehagelige kropsfornemmelser i sociale sammenhænge, er der tale om social fobi. Social fobi er udbredt blandt alkoholmisbrugere, men man ved ikke meget om, hvorledes patienter med social fobi adskiller sig fra de øvrige patienter, og derfor heller ikke noget om, hvorvidt forekomsten af social fobi påvirker effekten af alkoholbehandlingen. Med udgangspunkt i datamateriale fra Fyn vedr. patienter i alkoholmisbrugsbehandling analyseres data på over patienter med henblik på at skabe øget viden om social fobi og behandling af alkoholmisbrug. Selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Alkoholmisbrugere har en betydelig forhøjet risiko for enten at forsøge eller begå selvmord, men selvom selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere er meget udbredt, er der kun udført få danske studier på området. Samtidig er det uklart, hvordan behandlingen af alkoholmisbrugere kan tilrettelægges, således at selvmord og suicidal adfærd forebygges og afhjælpes. Formålet med dette projekt er at beskrive forekomsten af selvmordsadfærd blandt danske alkoholmisbrugere samt at foretage en analyse af karakteristika for suicidal adfærd blandt alkoholmisbrugere i behandling. Evaluering af alkoholbehandlingsmetoder På Fyn har et stort antal alkoholmisbrugere deltaget i en randomiseret undersøgelse, hvilket betyder, at alle patienter i alkoholbehandling fordeles tilfældigt i to grupper. I dette tilfælde har én gruppe været i Minnesotabehandling, og en anden gruppe har modtaget de konventionelle behandlingstilbud på alkoholambulatoriet i Svendborg. Undersøgelsen skal vise, hvilke deltagere der har mest gavn af hvilken behandling, samt om der er forskelle mellem sundhedsudgifterne i de to tilbud. I skrivende stund er alle data i hus, og endelig rapport til Sundhedsstyrelsen, der har været med til at finansiere undersøgelsen, samt en artikel til et videnskabeligt tidsskrift, er afleveret. Kønnets betydning i alkoholbehandling Man har en formodning om, at kvinder i højere grad drager nytte af behandling for alkoholmisbrug, end mænd gør. Projektet skal belyse, om denne formodning er korrekt C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

12 Projektet foregår i samarbejde med Department of Epidemiology, UCLA School of Public Health i Los Angeles. Graviditet og alkohol Drikkemønstre blandt gravide Projektet har til formål at belyse, i hvilke mængder og hvornår alkohol indtages i forbindelse med graviditeten. Dette gøres ud fra data i den store kohorte Bedre sundhed for mor og barn. Det undersøges bl.a., hvordan oplysninger vedrørende binge-drinking (stort forbrug ved én lejlighed) kan anvendes mest hensigtsmæssigt i fremtidige undersøgelser. Derfor er projektet primært af metodemæssig karakter. Regionale forskelle i arbejdet vedrørende identifikation af gravide alkoholmisbrugere? Gravide kvinder med et stort forbrug af alkohol og/eller andre stoffer har større risiko for at få væksthæmmede og hjerneskadede børn. For at varetage det ufødte barns tarv bør eventuelt misbrug opdages så tidligt så muligt i graviditeten, således at den gravide kan tilbydes ekstra hjælp og støtte til at undgå indtagelse af alkohol og/eller andre rusmidler. I Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg pointeres det, at der skal vises særlig opmærksomhed over for kvinder/familier, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for mor og/eller barn. Der findes ingen undersøgelser af, hvilke indsatser der er etableret for at identificere og hjælpe gravide misbrugere rundt om i landet. Formålet er at kortlægge, hvilke indsatser landets forskellige amter har iværksat for at identificere gravide med et højt alkoholindtag og/eller misbrug af andre rusmidler. Denne kortlægning skal omfatte telefoninterviews med nøglepersoner i de forskellige amters behandlingstilbud. Nikotinsubstitution (NRT) under graviditeten og risiko for dødfødsel, præterm fødsel og lav fødselsvægt Sundhedsprofessionelle, der vejleder og hjælper gravide til at stoppe med at ryge, befinder sig i en vanskelig situation, fordi der findes meget begrænset evidens om effekt og skadevirkninger af brug af nikotinsubstitution under graviditeten. Den nuværende rådgivning hviler derfor i høj grad på formodninger: dels en formodning om, at NRT kan forøge andelen af ikke-rygere blandt gravide og dels, at NRT er mindre skadeligt for det ufødte barn end fortsat rygning, idet barnet ikke udsættes for tobaksrøgens øvrige sundhedsskadelige stoffer. I januar 2006 var der en del presseomtale af en ny dansk undersøgelse, som viste at brug af NRT under graviditeten forøger risikoen for medfødte misdannelser. For at retfærdiggøre brug af NRT som intervention for at opnå rygeophør under graviditeten er det yderst vigtigt at kunne dokumentere, at NRT er mindre skadeligt end fortsat rygning. En sådan dokumentation bør omfatte viden om effekten af NRT på andre graviditetsudfald end blot medfødte misdannelser. Det er formålet med projektet at undersøge, om brug af NRT under graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og dødfødsel, og om de eventuelle forøgede risici er lavere, tilsvarende eller højere end de risici, der er forbundet med fortsat rygning C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

13 Projektet foregår i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse i København. Helbred og alkohol Afholdenhed og dødelighed Det er tidligere vist, at der er en U-formet sammenhæng mellem alkohol og dødelighed, hvilket bl.a. betyder, at dødeligheden for afholdende er større end for moderat drikkende. Hvis gruppen af afholdende er meget uensartet, dvs. både består af dem, der har været afholdende hele livet og dem, der tidligere har drukket meget alkohol, er det muligt, at risikoen for død øges i gruppen af afholdende. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvilken betydning afholdendes alkoholhistorie har på sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed. Materialet til denne undersøgelse tager udgangspunkt i kohorten Kost, Kræft og Helbred. Alkohol, dyb årebetændelse og blodprop i lungerne Vi har i en årrække vidst, at et moderat alkoholindtag har en række forebyggende virkninger i forhold til hjerte-karsygdomme. Endvidere har en række studier vist, at et moderat indtag af vin er særlig gavnligt i denne forbindelse. Det står imidlertid endnu uklart, hvorvidt disse gavnlige virkninger af moderat alkohol- og vinindtag også gør sig gældende for blodpropdannelse i den venøse del af karsystemet. Målet med dette studie er derfor at finde ud af, om mængden og typen af alkoholindtag er forbundet med henholdsvis dyb venøs årebetændelse og blodprop i lungerne. Begge er sygdomme, der skyldes blodpropdannelse i de venøse kar. Alkohol, HDL og hjertesygdom Personer med et moderat alkoholforbrug har en lavere risiko for hjertesygdom end afholdende. Der er nogen evidens for, at dette skyldes, at alkohol øger blodets indhold af HDL (High Density Lipoprotein), også kaldet det gode kolesterol. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvor meget af alkohols effekt på hjertesygdom, der kan forklares af en stigning i blodets koncentration af HDL. Alkohol, rygning og celleforandringer på livmoderhalsen Med dette projekt vil vi undersøge, om alkohol og rygning er risikofaktorer for udvikling af celleforandringer på livmoderhalsen. Man har i tidligere studier set antydninger af, at både alkohol og rygning øger risikoen for celleforandringer, men på det tidspunkt, hvor disse studier blev foretaget, vidste man ikke, at udviklingen af celleforandringer hænger sammen med infektion af en seksuelt overført virus, nemlig HP-virus. Det er derfor muligt, at de gamle resultater er forekommet ved årsagsforveksling, da brugen af alkohol og tobak hænger nøje sammen med antallet af seksualpartnere og dermed med risikoen for at pådrage sig en infektion med HP-virus. Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed Som udtryk for alkoholrelaterede dødsfald anvendes i dag diagnoserne skrumpelever, pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), alkoholisme, alkoholpsykose og alkoholforgiftning. Alle er sygdomme, hvor alkohol er en nødvendig risikofaktor. Men vi ved også, at alkohol spiller en rolle for en lang række andre tilstande, som ikke registreres. Det er formålet med dette projekt, ud fra epidemiologiske beregningsmetoder, at udarbejde en mere nuanceret beskrivelse af alkohols betydning for sygdom og dødelighed. Data til projektet stammer fra DANCOS. Drikkemønster og dødelighed blandt kvinder Tidligere epidemiologiske undersøgelser har vist, at kvinders alkoholbrug er associeret med en højere risiko for død sammenlignet med mænds alkoholforbrug. En dansk undersøgelse indikerer, at et drikkemønster, hvor der indtages 5 eller flere genstande ved én lejlighed (binge-drinking), er associeret med en højere risiko for død blandt kvinder end blandt mænd. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilken betydning indtag af øl, vin og spiritus samt indtag af alkohol i weekend og hverdag har for dødelighed blandt kvinder. Projektet foregår i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Projektet foregår i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Data til dette projekt kommer fra Den Danske Sygeplejerskekohorte C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

14 Alkohol og prognose efter hjertekarsygdom Dødelighed blandt alkoholikere En lang række undersøgelser har sandsynliggjort, at der er en hjertebeskyttende Projektet finder sted i samarbejde med Alko- Det er formålet at sammenligne misbrugeres dødelighed med normalbefolknin- effekt af et let til moderat alkoholforbrug, forstået på den måde, at de der drikker Data kommer fra Hovedstadens Center for holambulatorierne i København og Klinisk gens dødelighed inden for: dødelighed af alle årsager, dødelighed som følge af lidt alkohol i højere grad, undgår at udvikle blodprop i hjertet. Det er kun sparsomt Prospektive Befolkningsstudier, der er en sam- Enhed for S ygdomsforebyggelse, Bispebjerg hjerte-karsygdomme, forskellige kræfttyper og ulykker. Data stammer fra Alkohol- undersøgt, hvad der sker blandt patienter, der allerede har udviklet hjertesygdom. ling af Østerbroundersøgelsen, Befolkningsun- Hospital. ambulatorie-kohorten. En hypotese på baggrund af de ovennævnte undersøgelser kunne være, at disse dersøgelserne i Glostrup og Copenhagen Male Kræftrisiko blandt medlemmer af afholdsforeninger patienter også kunne have gavn af et let til moderat alkoholforbrug, og dette skal undersøges i nærværende studie. Study. Projektet foregår i samarbejde med Alkoholpolitisk Landsråd og Afdeling Lavt alkoholforbrug er forbundet med en formindsket risiko for specifikke cancerformer, hvilket tidligere blandt andet er undersøgt for medlemmer af afholds- Alkohol og indlæggelsesvarighed for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens foreninger. Disse tidligere undersøgelser har dog kun inkluderet relativt få personer. En øget sygelighed forårsaget af alkoholforbrug har potentielt store samfundsmæs- Bekæmpelse. I vores studie vil cancerrisikoen hos medlemmer af flere afholdsforeninger (IOGT- sige konsekvenser i form af øgede sundhedsøkonomiske omkostninger samt for- Data til dette projekt kommer fra Danish Danmark, Blå Kors Danmark, Dansk Afholdsunion, Pinsebevægelsen og Den Apos- ringet livskvalitet for den enkelte. Hvorvidt indlæggelsesvarigheden for samtlige National Cohort Study (DANCOS) og foregår i tolske Kirke) blive undersøgt. Pga. undersøgelsens størrelse vil det være muligt at danske patienter afhænger af alkoholforbrug forud for indlæggelsen vides ikke. samarbejde med Alkoholenheden Hvidovre. vurdere effekten af både kortere og længere afholdenhed. Formålet med dette projekt er derfor at belyse alkoholforbrugets samlede betydning for varighed af indlæggelser på danske sygehuse. Drikkemønster og brystkræft blandt kvinder Drikkemønster og helbred Data til dette projekt stammer fra Den Epidemiologiske undersøgelser har foreslået, at selv meget lave mængder af alko- Nogle drikker ikke så ofte, men til gengæld meget ad gangen. Andres forbrug er Danske Sygeplejerskekohorte. holindtag er associeret med en højere risiko for brystkræft. Desuden indikerer en mere jævnt fordelt, men de drikker ikke så meget på én gang. Har det betydning Projektet foregår i samarbejde med Kræftens dansk undersøgelse, at et drikkemønster, hvor der indtages 5 eller flere genstande om man drikker genstande på samme aften i forhold til at fordele forbruget Bekæmpelse. ved én lejlighed (binge-drinking), er associeret med en højere risiko for død blandt på flere af ugens dage? Man kan forestille sig, at drikkemønstret har betydning for kvinder end blandt mænd. Formålet med dette projektet er at undersøge, hvilken dødelighed og for risiko for udvikling af hjertesygdom. En faktor, som vi ved, er for- betydning indtag af øl, vin og spiritus samt alkoholindtag i weekend og hverdag har bundet med sygdom, er fedme. Alkoholiske drikkevarer indeholder meget energi og for risikoen for brystkræft. øger måske risikoen for at blive overvægtig. Hænger drikkemønstret sammen med, om man bliver fed af at drikke alkohol? Vi har tidligere lavet en tværsnitsundersøgelse, der viser, at det er skadeligt at drikke mere end 5 genstande ved én lejlighed C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

15 Publikationer Denne undersøgelse skal vise, om dette resultat også holder, når man undersøger Videnskabelige publikationer Johansen D, Grønbæk M, Overvad K, Schnohr P, An- det samme drikkemønster over en længere periode (prospektiv undersøgelse). Barefoot JC, Grønbæk M, Jensen G. Schnohr P, Pre- dersen PK. Determinanter for ændringer i alkoholforbrug scott E. Social network diversity and risks of ischemic Generalized additive models applied to analysis of the relation between amount and type of alcohol I forebyggelsessammenhænge er det meget relevant at undersøge, hvilke faktorer heart disease and total mortality: findings from and all-cause mortality. Eur J Epidemiol 2005;20:29- der har betydning for, om man hæver eller sænker sit alkoholforbrug. I befolknings- the Copenhagen City Heart Study. Am J Epidemiol 36. undersøgelser, der har to eller flere tidsadskilte målinger af alkoholforbrug i større 2005;161(10): befolkningsgrupper, er det muligt at identificere grupper, der f.eks. har et lavt for- Madsen MH, Grønbæk, M, Bjerregaard P, Becker U. brug på et tidspunkt og et højere forbrug på et senere tidspunkt, og identificere Barstad B, Sørensen TIA, Tjønneland A, Johansen D, Urbanization, migration and alcohol use in a popu- faktorer, der kan have været medvirkende til, at disse stigninger, henholdsvis fald, Becker U, Andersen IB, Grønbæk M. lation of Greenland Inuit. The Greenland Population er sket. Intake of wine, beer and spirits and risk of gastric Study. Int J Circumpolar Health. 2005;64(3): Alkohol og biokemiske tegn på leversygdom i en grønlandsk population cancer. Eur J Cancer Prev 2005;14(3): Bergelt C, Christensen J, Prescott E, Grønbæk M, Mortensen L, Sørensen TIA, Grønbæk M. Intelligence in relation to later beverage preference Data i denne undersøgelse stammer fra Alkoholindtaget i Grønland har igennem mange år været anset som et relativt stort Koch U, Johansen C. and alcohol intake. Addiction 2005;100(10): Befolkningsundersøgelsen i Grønland fra 1999, problem med et markant større forbrug frem til 1990 erne sammenlignet med ek- Vital exhaustion and risk for cancer. Cancer og til sidstnævnte formål anvender vi desuden sempelvis Danmark. På trods heraf har man blandt grønlændere kun fundet få til- 2005;104(6): Mukamal KJ, Jensen MK, Grønbæk M, Stampfer MJ, data fra Østerbroundersøgelsens tredje un- fælde af klassiske alkoholrelaterede sygdomme, såsom kronisk leversygdom. Både Manson JE, Pischon T, Rimm EB. dersøgelse som sammenligningsgrundlag. danske og udenlandske undersøgelser af, hvilke faktorer der er associeret med æn- Hansen AS, Marckmann P, Dragsted LO, Nielsen I-L F, Drinking Frequency, Mediating Biomarkers, and Risk dringer i leverbiokemi, tyder dog på, at andre faktorer end alkohol, eksempelvis BMI Nielsen SE, Grønbæk M. of Myocardial Infarction in Women and Men. Circu- og rygning, kan have en betydning. Hvorvidt dette også gør sig gældende blandt Effect of red wine and red grape extract on blood lation 2005; 112(10): grønlændere er endnu ikke undersøgt. På denne baggrund ønsker vi at gennemføre lipids, haemostatic factors and other risk factors en undersøgelse, bestående af to dele: for cardiovascular disease. Eur J Clin Nutr 2005; Mukamal KJ, Tolstrup JS, Friberg J, Jensen G, Grøn- 1. En undersøgelse af, hvorvidt forekomsten af biokemiske tegn på leversygdom er 59(3): bæk M. associeret med alkohol eller de øvrige ovennævnte faktorer. Alcohol Consumption and Risk of Atrial Fibrillation 2. En undersøgelse af, om der kan være tale om unikke associationsforhold i en in Men and Women: The Copenhagen City Heart grønlandsk population sammenlignet med en europæisk/dansk population. Study. Circulation 2005;112(12): C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

16 Nielsen NR, Thygesen LC, Johansen D, Jensen G, Thygesen, LC, Andersen GS, Andersen H. Bøger Nielsen AS. Grønbæk M. A philosophical analysis of the Hill Criteria. J Epide- Christensen K, Bjørk C, Vinther-Larsen M, Løkkegaard Factors Influencing the Therapeutic Alliance and The influence of duration of follow-up on the as- miol Community Health 2005;59(6): E, Grønbæk M. Treatment Compliance: The Individual Experience. sociation between alcohol and cause-specific mor- Otte folkesygdomme forekomst og udvikling. Sta- In: Evidence based practice. Challenges in substance tality in a prospective cohort study. Ann Epidemiol Thygesen LC, Knudsen LB, Keiding N. tens Institut for Folkesundhed, , abuse treatment, NAD publication no : ;15: Modelling regional variation of first-time births in 145 s Ed. Mads Uffe Pedersen, Vera Segraeus & Ma- Nielsen NR, Truelsen T, Barefoot J, Johnsen SP, Overvad K, Boysen G, Schnohr P, Grønbæk M. Denmark by an age-period-cohort model. Demographic Research 2005;13(23): Bidrag til bøger Albertsen K, Grønbæk M. Alcohol and Prostate Can- thilda Hellman. ISBN ISSN Specialer Is the effect of alcohol on risk of stroke confined to Tolstrup J, Heitmann B, Tjønneland A, Overvad K, cer. Jørgensen MH. highly stressed persons? Neuroepidemiology 2005; Sørensen TIA, Grønbæk M. Comprehensive Handbook of Alcohol Related Pat- Jeg vil bare gerne være fuld. Om unges alkohol- Jun 13;25(3): The relation between drinking pattern and body hology Volume : ISBN , set brug i en sjællandsk landsby et antropologisk per- mass index and waist and hip circumference. Int J spektiv på evidensbaseret forebyggelse. Institut for Nielsen NR, Zang ZF, Kristensen TS, Netterstrøm B, Obesity 2005; Antropologi, Københavns Universitet Schnohr P, Grønbæk M. Self reported stress and risk of breast cancer: pro- Statusartikler Grønbæk M, Mørch LS. Overview of the effects of amount and type of al- Lyng N. spective cohort study. BMJ 2005;331(7516):548. Mørch LS, Becker U, Olsen J, Tjønneland AM, Grøn- cohol on morbidity and mortality. Comprehensive Forældres forventninger til deres barns brug af bæk M. Handbook of Alcohol Related Pathology Volume 1. alkohol - en fænomenologisk analyse af familieliv Schnohr P, Grønbæk M, Petersen L, Hein HO, Søren- Er der grund til at ændre på de kendte genstands- 2005: ISBN , set i forandring. Institut for Folkesundhedsvidenskab, sen TIA. grænser for voksne? Ugeskr Læger 2005;167(40):3777- Københavns Universitet Physical activity in leisure-time and risk of cancer: Grønbæk M. 14-year follow-up of 28,000 Danish men and women. Scand J Publ Health 2005;33: Parallelpublikationer Disease Risk and Beneficial Effects. In: Encyclopedia of Human Nutrition. Second Edition, 2005:Volume 1, Mortensen LH. Negative emotion in the relation between socio- Truelsen TC, Nielsen NR, Boysen G, Grønbæk MN Ed. Benjamin Caballero, Lindsay Allen and An- economic position, health behavior and health: Evi- Thygesen LC, Albertsen K, Johansen C, Grønbæk M. Selvrapporteret stress og risiko for apopleksi. Øster- drew Prentice. Elsevier Ltd. ISBN (Set): dence of psycho-socio mediation? A cross sectional Cancer incidence among Danish brewery workers. broundersøgelsen. Ugeskr Læger 2005;167(1): study of a survey of US army veterans. Institut for Int J Cancer 2005;116(5): Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

17 Jensen MK. Nielsen AS. Jørgensen MH. Thygesen LC. Whole-grain intake and biological markers of athero- Standardisering af alkohol- og stofbehandling. Kom- Kvalitative studiers anvendelighed for lokale sund- Modelling regional variation of first-time births in genesis. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Køben- mentar till översikt i NAT 1/05. Nordisk Alkohol- & Nar- hedsprofiler. Forum for Amtslige Forebyggelseskon- Denmark by an age-period-cohort model, havns Universitet kotikatidsskrift. Vol. 22, 2005, s sulenter. Skive. 2005/Maj 15th Nordic Demographic Symposium, Ålborg. 2005/ Notater Nielsen, AS. Jørgensen MH. April Genstandsgrænser. Vurdering af de danske gen- Personlige faktorer i misbrugsbehandlingen. Stof Adolescent alcohol use and peer relations: findings Thygesen LC. standsgrænser for Center for Forebyggelse, Sund- Tidsskrift for stofmisbrugsområdet. Juni 2005, nr. 5, from an ethnographic study of year-olds in a Repeated Measurements of Alcohol and the Risk of hedsstyrelsen s Danish rural community. 13th Annual EUPHA Meet- Cancer. Harvard School of Public Health, Departments Minnesota versus den offentlige behandling af alko- Foredrag ing. Graz. 2005/November of Nutrition and Epidemiology. April holmisbrug. Til Sundhedsstyrelsen (I samar- Albertsen K. Nielsen AS. bejde med Center for Klinisk Alkoholforskning). Modelling second-time birth rates and spacing be- Hvad er god behandling? Alkoholfagligt Forum. Ving- Øvrige tween the first and second birth in Denmark from 1980 to 1994 by an age-period-cohort model, 15th Nor- sted. 2005/Maj Grene A, ed. dic Demographic Symposium, Ålborg. 2005/April Thomsen JB. 2004/05 Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi Præsentation af Ungeshverdag.dk: En landsdæk- i? Hvad har vi publiceret? 34 s. Statens Institut for Fol- Curtis T. kende undersøgelse om unges hverdag og sundhed. kesundhed. København. ISBN Muligheder for lokal anvendelse af SIFs sundhedspro- Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter. Skive. filer. Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter. 2005/Maj Grene, A. Skive. 2005/Maj Praktikere og forskere på alkoholområdet i dialog. Al- Thomsen JB. koholpolitisk Magasin 2005;4; Grønbæk M. Adolescent alcohol use. Factors associated with early Alcohol, diet and cardiovascular disease. Symposium alcohol use. 13th Annual EUPHA Meeting. Graz. 2005/ Nielsen AS. on Nutrition and alcoholism at the European So- November Alkoholikeren er en af os. Kronik. Weekendavisen, ciety for Biomedical Research on Alcoholism Annual Conference. University of Kent. Canterbury, England. 2005/September C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

18 Medarbejdere 1. marts 2006 Morten Grønbæk Mette Riegels Janne Portefée Agerholm Jensen Forskningsleder, dr. med. og forsknings- Forskningsassistent Studentermedhjælper, folkesundhedsvi- Hver torsdag udsender Statens Institut for Folkesundhed professor denskabsstuderende Ugens tal for folkesundhed, som er instituttets populærvi- Julie Bredenfeld Thomsen denskabelige formidling af forskningsresultater. Resultaterne Loni Keil Brigsted Forskningsassistent Ulla Hvidtfeldt Larsen stammer enten fra vores eget arbejde her på instituttet eller Projektkoordinator Studentermedhjælper, folkesundhedsvi- fra samarbejdsprojekter med eksterne partnere. Morten Hulvej Jørgensen denskabsstuderende Trine Koefoed Forskningsassistent Det er muligt at abonnere på disse forskningsresultater ved Programsekretær Louise Eriksen at gå ind på hvorefter man vælger Maya Milter Studentermedhjælper, folkesundhedsvi- Ugens tal for folkesundhed. Anette Søgaard Nielsen Forskningsmedarbejder, folkesundheds- denskabsstuderende Seniorforsker, ph.d. videnskabsstuderende Anne Grene Janne Tolstrup Marie Bussey Rask Kommunikationskoordinator Ph.d.-studerende Forskningsmedarbejder, folkesundhedsvidenskabsstuderende, p.t. Melbourne, Desuden er overlæge, ph.d. Bent Niel- Tine Curtis Australien sen, Enheden for Klinisk Alkoholforsk- Seniorforsker, ph.d. ning, Odense Universitetshospital og Mathilde Vinther-Larsen ledende overlæge, dr. med Ulrik Becker, Lau Caspar Thygesen Forskningsmedarbejder, folkesundheds- Alkoholenhederne i København, Hvid- Ph.d.-studerende, p.t. Harvard Univer- videnskabsstuderende ovre Hospital, tilknyttet som konsulen- sity, Boston, USA ter. Christina Bjørk Katrine Strandberg Larsen Forskningsmedarbejder, folkesundheds- Ph.d.-studerende videnskabsstuderende C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

19 Center for Alkoholforskning Øster Farimagsgade 5 A, København K Telefon: Fax: C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Center for Alkoholforskning

Center for Alkoholforskning 2002 03 Center for Alkoholforskning Kolofon Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning, maj 2003 Folderen er udarbejdet af Anne Grene Omslag og grafisk tilrettelæggelse: United A/S

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Center for Alkoholforskning

Center for Alkoholforskning 2004 05 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g 2 0 0 4 0 5 1 Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret?

Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? 2003 04 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? Kolofon Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. April 2004 Publikationen er udarbejdet af informationsmedarbejder

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

statens institut for folkesundhed

statens institut for folkesundhed statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 Arbejdsplan 2003 Statens Institut for Folkesundhed, København, juni 2003 Tryk: Nørrebros

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?

Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvor mange gravide ryger?

Hvor mange gravide ryger? Hvor mange gravide ryger? Gravides rygemønstre 1997-2005, Gravides rygemønstre 1997-2005, Data fra Medicinsk Fødselsregister ----o---- Kirsten Egebjerg Jensen Afdeling for Virus, Hormoner og Kræft, Institut

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Samrådsspørgsmål Ø vedr. helbredsundersøgelse om vindmøllestøj Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 911 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: DEPSHM Sags nr.: 1400908 Dok. Nr.:

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige

PAUSE. Hvor stort er problemet? 10-12.000 i behandling/år. Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige. Skadeligt forbrug 585.000 13% af 16+ årige PAUSE Phenotypes in Alcohol Use Disorders A multidisciplinary approach to improve understanding, diagnosis, and treatment of patients with Alco-hol Use Disorders (AUD) Hvor stort er problemet? Storforbrug

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere