Center for Alkoholforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Center for Alkoholforskning"

Transkript

1 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

2 Forord Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. Marts Publikationen er udarbejdet af Anne Grene Omslag og grafisk tilrettelæggelse: United A/S Oplag: 500 Foto: Peter Brigsted. Udsnit fra det gamle Kommunehospital, vores nuværende adresse på Øster Farimagsgade. ISBN: Publikationen kan fås gratis ved henvendelse til: Center for Alkoholforskning Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5 A, København K Tlf Center for Alkoholforskning præsenterer hermed sit fjerde årsskrift. Det er med glæde, at vi kan informere vores samarbejdspartnere, bevilgende myndigheder og andre interesserede om den forskning og udredning, der udgår fra centret. Flere begivenheder har sat sit præg på Vi har fra centrets start vidst, at Center for Alkoholforskning skulle evalueres af et eksternt bedømmelsessudvalg inden udløbet af den 5-års-periode, som centret fik bevillinger til i Evalueringen blev udført i efteråret Internt er det et stort arbejde at forberede en evaluering. Alt skal vendes, overvejes og beskrives og som sådan fungerer en evaluering som en større hovedrengøring og giver stof til eftertanke. Et nordisk forskerpanel udførte selve evalueringen i perioden august til oktober. Vi er selv ganske godt tilfredse med resultatet. Hovedresultaterne bringes side 6. I september måned samlede vi de centrale myndigheder, samarbejdspartnere, kolleger og landets alkoholbehandlere til en informations- og debatdag om centrets aktiviteter. Formålet med dagen var at skabe forståelse for og indsigt i forskningen på alkoholområdet og at give os indsigt i praksis. Ca. 100 mennesker fra hele landet mødte op til en spændende og givende dag. I oktober måned gentog Sundhedsstyrelsen den årlige genstandsgrænsekampagne. Denne gang havde Center for Alkoholforskning en stor finger med i spillet, idet vi ved såvel grundig gennemgang af den internationale litteratur som egen forskning viste, at de, der binge-drikker (mere end fem genstande pr. gang), har en tydeligt højere dødelighed end de, der har et mere moderat og jævnt forbrug. Den nye udvidelse af kampagnen vakte en del debat. I 2005 har alle delprogrammer (børn-unge, behandling og epidemiologi) haft udadrettede aktiviteter med deltagelse i såvel nationale og internationale konferencer som alment orienterende møder. De sidste især i form af informationsmøder i forbindelse med Ungeshverdag.dk. Marts 2006 Morten Grønbæk, forskningsprofessor C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

3 Indhold Center for Alkoholforskning Ekstern evaluering af Center for Alkoholforskning 6 Beretning fra studieophold på Harvard University i Boston, USA 8 Forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år virker det? 11 Ph.d.-projekter 14 Igangværende alkoholprojekter 16 Alkoholforbrug blandt forskellige befolkningsgrupper 17 Alkoholbehandling 20 Graviditet og alkohol 22 Helbred og alkohol 24 Publikationer 29 Medarbejdere 34 Center for Alkoholforskning er et forskningsprogram under Statens Institut for Folkesundhed, som er en sektorforskningsinstitution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Forskningsleder i afdelingen er forskningsprofessor, dr. med., ph.d. Morten Grønbæk. Formål Formålet med centret er at udføre folkesundhedsvidenskabelig alkoholforskning på højt videnskabeligt niveau. Resultatet af denne forskning formidles i videnskabelige tidsskrifter og populærvidenskabelige medier. Desuden rådgiver centret offentlige instanser og deltager i udredningsopgaver til gavn for folkesundheden. Derudover skal centret bidrage til at koordinere dansk alkoholforskning. Personale På Center for Alkoholforskning er der pr ansat en forskningsleder, to seniorforskere, tre forskningsassistenter, tre ph.d.-studerende, en sekretær, en projektkoordinator, to konsulenter, en kommunikationsmedarbejder og syv studerende. De studerende er ansat i forskellige forskningsprojekter i ca. 15 timer om ugen. Samarbejdspartnere og undervisning Center for Alkoholforskning har et løbende samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om rådgivning i alkoholspørgsmål, ligesom centret er i stadig dialog med Sundhedsstyrelsen om bl.a. forebyggelsesspørgsmål. Centrets forskere underviser på Institut for Folkesundhedsvidenskab i epidemiologi og demografi og er desuden vejledere for ph.d.-studerende og medicin- og folkesundhedsvidenskabsstuderende. Mange af de øvrige samarbejdspartnere er nævnt under de enkelte projekter C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

4 Ekstern evaluering af Center for Alkoholforskning I august 2005 iværksatte Statens Institut for Folkesundhed (SIF) en ekstern evaluering af Center for Alkoholforskning (CfA). Evalueringsgruppen bestod af tre personer med erfaring inden for nordisk alkoholforskning: Professor Peter Allebeck fra Stockholm, forskningsdirektør Kari Poikolainen fra Helsinki og embedslæge Henrik Sælan, København. CfA blev evalueret ud fra seks centrale aktiviteter: forskning og videnskabelig publicering forskeruddannelse udredningsarbejde rådgivningsaktiviteter samarbejde og netværksdannelse formidling. Evalueringen er baseret på skriftligt materiale fremsendt af CfA, et to dages besøg på SIF samt interviews med repræsentanter for Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. Citat fra evalueringen: Evalueringsgruppen var imponeret over det arbejde, som CfA gennemfører. CfA har stor ekspertise på flere alkoholforskningsområder, herunder alkoholepidemiologi, sundhedstjenesteforskning og monitorering. Centret er også meget kompetent i anvendelsen og analysen af databaser, og CfA har udgivet et stort antal publikationer af høj kvalitet især inden for alkoholepidemiologi. En vigtig opgave for den nationale alkoholpolitik er monitorering af tendenser i alkoholforbruget, især blandt de unge. CfA foretager desuden interessante interventionsstudier rettet mod grupper af den almene befolkning. Evalueringsgruppen nåede frem til en række anbefalinger med følgende hovedpunkter: CfA s basisbevilling bør fortsættes. I stedet for den nuværende brede forskningsaktivitet kunne CfA fokusere på færre, udvalgte kerneforskningsområder; ekspertisen kunne således fastholdes og udvikles inden for de forskningsområder, som er centrale for CfA s officielle opgaver, dvs. monitorering (herunder metodologisk udvikling), alkoholepidemiologi samt interventionsstudier rettet mod den almene befolkning. CfA har haft en vigtig rolle ved oprettelsen af registre over personer i alkoholbehandling og rådgivning vedrørende brug af måleinstrumenter i denne sammenhæng. Evaluering af behandlingsmetoder og kvalitet er dog aktiviteter, som mere hensigtsmæssigt forankres i kliniske forskningsinstitutter og behandlingscentre. Nogle af CfA s forskningsområder har behov for både styrket faglig kompetence og større aktivitet, fx interventionsstudier i almene befolkningsgrupper og evaluering af konsekvenser af alkoholpolitiske beslutninger. CfA har skabt et godt miljø for ph.d.-studerende og bør fortsætte med denne aktivitet; dette forudsætter dog et større antal seniorforskere. Der kunne være flere samarbejdsaktiviteter med andre nordiske alkoholforskere, især i forbindelse med alkoholpolitiske studier C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

5 Beretning fra studieophold på Harvard University i Boston, USA Af Lau Caspar Thygesen, ph.d.-studerende Siden 1. september 2005 har jeg, som en central del af mit ph.d-studium, opholdt mig i Boston ved Department of Nutrition ved Harvard School of Public Health (HSPH). Her studerer jeg sammenhængen mellem alkoholforbrug over en længere årrække og den efterfølgende risiko for cancer på amerikanske befolkningsundersøgelser. Se projektbeskrivelsen s. 14. Projekter på Harvard HSPH er førende inden for folkesundhedsvidenskab og epidemiologi og råder over to verdenskendte befolkningsundersøgelser: Health Professionals Follow-up Study (HPFS) og Nurses Health Study. Mine to første undersøgelser herovre er gennemført på HPFS. Den ene handler om, hvordan alkoholforbrug påvirker risikoen for tyk- og endetarmscancer. Den anden undersøgelse analyserer, om risikoen for cancer ved højt alkoholforbrug påvirkes af retinol og beta-carotenindtag, hvilket tidligere er vist blandt rygere. Retinol er den naturlige form af A-vitamin, mens beta-caroten omdannes til A-vitamin i kroppen. Retinol får man fra fiskeolie og lever, mens betacaroten findes i grøntsager og røde, gule og orange frugter. Analyserne har vist, at det har betydning, hvordan gentagne målinger af alkoholforbrug inddrages, og at det ikke ser ud til, at den skadelige effekt af alkohol påvirkes af indtag af retinol og beta-caroten. Jeg følger og har fulgt kurser om kostepidemiologi (herunder alkoholepidemiologi), epidemiologisk metode, kausale slutninger fra epidemiologiske studier samt statistisk analyse af longitudinelle data (data hvor respondenter er spurgt gentagne gange). Samtidig er der mange spændende foredrag af førende forskere fra ind- og udland. Generelt er undervisningen på HSPH af virkelig høj kvalitet, og det er meget tydeligt, at undervisning og formidling har høj prioritet for underviserne. Kurset i kostepidemiologi har direkte relevans for mit arbejde i Danmark. Validitetsstudier af hvordan man kan indsamle de mest korrekte kostoplysninger fra raske personer har længe været et centralt forskningsområde på HSPH, og vi kan derfor lære noget om, hvordan man indsamler mere troværdige oplysninger om raske personers kostindtag og kostsammensætning. Undervisning og forskningsmiljø Til undervisningen stilles der krav om aktiv deltagelse, og det har slået mig, at formler og relationer mellem begreber, som man i Danmark normalt bare ville slå op, i højere grad sidder på rygraden hos amerikanske studerende. Jeg samarbejder med en professor og en post-doc, der vejleder og hjælper med de mange anderledes rutiner og procedurer, der er på HSPH. Begge mine vejledere er meget hjælpsomme og giver sig tid til at hjælpe mig. Det er tydeligt, at forskning og publicering har meget høj prioritet, og at andre forhold, fx diskussion om forholdene for personalet, ikke er nær så vigtig som i Danmark. En naturlig fordel ved en større forskningsinstitution er, at møderne kan koncentreres om meget specifikke problemstillinger, som f.eks. når jeg deltager i coloncancer gruppen. Hvad man også lærer til møderne er, at mødekulturen i USA er meget fremmedartet. Der er en uudtalt, men meget klar, skillelinje mellem Faculty members (fastansatte) og alle andre (primært post-docs og ph.d.-studerende). Dette betyder konkret, at det kun er Faculty members, der taler til møderne. Vi andre kan kun stille konkrete spørgsmål. En meget anderledes kultur, når man kommer fra et land, hvor der er tradition for, at alle bliver/skal høres. Som gæsteforsker stilles der ikke strikse krav til én, ud over kravene om at skrive mindst to artikler og et oplæg. Til møderne om mine projekter er forventningerne C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

6 Forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år virker det? de samme som i Danmark. Møderne er vigtige, og der tages tid til at få diskuteret problemstillingerne grundigt. Det alkoholfaglige miljø på HSPH er ikke så klart afgrænset som på Center for Alkoholforskning, da alkohol blot er én blandt mange faktorer, der undersøges på Department of Nutrition. Afdelingen er i højere grad opdelt efter sygdomsgrupper, hvor der samarbejdes med andre, der beskæftiger sig med samme sygdom. Dette betyder også, at når man analyserer en risikofaktor (f.eks. alkohol), så ser man i høj grad denne faktor som en del af et kostforbrug, en livsstil, et mønster, dvs. man ser risikofaktorer i sammenhæng med hinanden. Interaktioner mellem risikofaktorer eller undersøgelser af egentlige kostmønstre kommer derfor i forgrunden. Af Morten Hulvej Jørgensen, forskningsassistent Den 1. juli 2004 blev aldersgrænsen for salg af alkohol i detailhandelen hævet fra 15 til 16 år. Center for Alkoholforskning har evalueret den nye aldersgrænse ved at foretage to spørgeskemaundersøgelser, som blev gennemført henholdsvis før og knap et år efter aldersgrænsen trådte i kraft. Begge gange blev tilfældigt udvalgte årige spurgt om deres køb og forbrug af alkohol. Evalueringen viser, at man med den nye aldersgrænse tilsyneladende har nedbragt 15-åriges køb af alkohol uden dermed at få dem til at drikke mindre. Unge anskaffer sig nemlig alkohol på andre måder end ved at købe det selv, og der er tilmed sket en stigning i andelen af 15-årige, der har drukket alkohol, som de har fået af deres forældre. Figur 1 viser andelen af unge i forskellige aldersgrupper, der oplyste, at de selv havde købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage. Som man kan se, var der færre 15-årige, der oplyste, at de havde købt alkohol i 2005 sammenlignet med I 2005 havde cirka 25 % købt alkohol mod cirka 40 % i Kigger man på figur 2, kan man imidlertid se, at der ikke er sket et tilsvarende fald i forbruget. Både i 2004 og i 2005 oplyste mere end 60 % af de 15-årige, at de havde drukket alkohol inden for de seneste 30 dage. Blandt de adspurgte årige var det mere normalt at få alkohol fra andre end at købe det selv. I 2005 oplyste 24 % af de 15-årige drenge og 32 % af de 15-årige piger, at de havde fået alkohol af deres forældre, hvilket var cirka fem procentpoint flere end i Dermed kan man sige, at forældrene til en vis grad har kompenseret for aldersgrænsens virkning ved at give alkohol til deres børn C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

7 Resultatet af evalueringen bekræftes af et kvalitativt studie af unges alkoholbrug, som Center for Alkoholforskning gennemførte blandt ca årige i foråret 2004 i forbindelse med projektet Ungeshverdag.dk, se projektbeskrivelse s. 17. Her fortalte en 15-årig dreng: Dreng: Vi fik lov til at drikke, da jeg var 15. Men min mor driller mig med, at når grænsen bliver sat op, så må jeg ikke drikke. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Men det er jeg ligeglad med, fordi jeg drikker, når jeg har lyst til det, fordi jeg har fået lov. Så kan de ikke bare lave det om. Figur 1: Andel i % der selv har købt alkohol i en butik inden for de seneste 30 dage i hhv. maj 2004 og maj Interviewer: Men køber I det tit selv? 2 + gange Dreng: Nej. Men nu kan vi jo også få Jeppe til at købe det, for han er lige blevet 16 i dag. Så han må jo godt købe, også når det bliver lavet om. Et forbud mod unges køb af alkohol kan altså ikke stå alene. Hvis forbruget blandt de helt unge skal nedsættes, må aldersgrænsen suppleres med andre former for tiltag. Hvordan dette bedst muligt gennemføres i praksis vil blive belyst i et forskningsprojekt om sundhedsfremmende aktiviteter rettet mod unges alkoholbrug, som Center for Alkoholforskning planlægger at gennemføre de kommende år. Figur 2: Andel i % der har drukket alkohol inden for de seneste 30 dage i hhv. maj 2004 og maj gang 3 + gange 1-2 gange C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

8 Ph.d.-projekter I Center for Alkoholforskning er der tre ph.d.-projekter i gang, og yderligere to projekter er under planlægning. Projekterne strækker sig over tre år. Nedenfor beskrives de tre igangværende ph.d.-projekter. Alkoholforbrug og risiko for cancer Et højt alkoholforbrug øger risikoen for at udvikle visse cancersygdomme. Det er fx kræft i mundhule, spiserør, lever, bryst og tyk- og endetarm. Alkoholforbrug er sjældent konstant gennem livet, og det må formodes at ændringer i forbruget kan påvirke risikoen for cancer. I projektet ser vi på, hvad ændring i alkoholforbrug betyder for cancerrisikoen. Projektet vil desuden behandle metodiske problemstillinger om gentagne målinger af alkoholforbrug og andre risikofaktorer for cancer, hvor det må antages, at målinger på samme personer er korrelerede, og at personer, der fx øger deres alkoholforbrug i højere grad vil have en mere belastet risikoprofil. Analyserne gennemføres på danske og amerikanske data, og foregår p.t. på Harvard University, se beskrivelse af studieophold s. 8. Alkoholgenetik Nogle mennesker er mere følsomme for alkohols skadelige virkninger på organismen end andre. Denne forskel kan måske forklares ud fra genetiske forskelle. Alkohol bliver nedbrudt i leveren. Denne proces foregår især via et specifikt enzym, kaldet alkoholdehydrogenase (ADH). Det har vist sig, at dette enzym findes i forskellige udgaver, hvilket i praksis har betydning for, hvor hurtigt den enkelte er i stand til at nedbryde alkohol. Umiddelbart kunne man tro, at det er en sundhedsmæssig fordel at være hurtig til at nedbryde alkohol, men det forholder sig nok snarere lige omvendt. Alkohol nedbrydes i første omgang til acetaldehyd, som igen nedbrydes til eddikesyre og vand, der bliver udskilt med urinen. Acetaldehyd er giftigt og kan forårsage kvalme, svimmelhed og kraftig hudrødmen. Dette har helt den samme virkning, som hvis man drikker alkohol efter at have taget antabus. Noget tyder på, at acetaldehyd ved langtidspåvirkning kan virke kræftfremkaldende. Derfor - hvis man nedbryder alkohol hurtigt, ophobes acetaldehyd i højere grad i kroppen, og det kan måske medføre øget risiko for forskellige følgesygdomme, herunder kræft. Projektets hovedformål er at undersøge om sammenhængen mellem alkohol og hjertesygdom, og alkohol og brystkræft, afhænger af, om man er hurtig eller langsom til at nedbryde alkohol. Binge-drinking under graviditeten og betydning for det ufødte barns helbred Alkoholindtag i større mængder under graviditeten er fosterskadeligt, men det er endnu ikke afklaret, om det er skadeligt at indtage små mængder alkohol under graviditeten. Forsøg blandt dyr har antydet, at enkeltstående episoder med et højt indtag på bestemte tidspunkter i graviditeten kan være særlig skadeligt. Blandt mennesker er det dog ikke undersøgt om indtagelse af alkohol i større mængder ved én enkelt lejlighed, såkaldt binge-drinking, er særlig skadeligt for fostret. Projektet har til formål at undersøge, om binge-drinking i løbet af graviditetsperioden har helbredskonsekvenser for det ufødte barn. Det ufødte barns helbred undersøges i relation til hovedomfang ved fødslen, risikoen for henholdsvis spontan abort, dødfødsler, død inden for den første uge, død inden for det første leveår og medfødte misdannelser. Projektet foregår i samarbejde med Østerbroundersøgelsen og klinisk-biokemisk afdeling på Herlev Amtssygehus C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

9 Igangværende alkoholprojekter På de kommende sider beskriver vi i kort form de mange og forskellige projekter, der er i gang i Center for Alkoholforskning. Projekterne er grupperet i temaerne: Alkoholforbrug blandt forskellige befolkningsgrupper Alkoholbehandling Graviditet og alkohol Helbred og alkohol. Alkoholforbrug blandt forskellige befolkningsgrupper Alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader i Danmark At kortlægge udviklingen i alkoholforbrug og alkoholrelaterede skader i Danmark i perioden Resultaterne skal indgå i en fælles nordisk rapport (NAD) med de enkelte landerapporter og sammenlignende analyser landene imellem. Ungeshverdag.dk Undersøgelsen af unges hverdag og sundhed er et flerårigt projekt, der indeholder et omfattende forløbsstudie, en kvalitativ del samt en evaluering af et undervisningsmateriale. Det epidemiologiske forløbsstudie Ungeshverdag.dk er et landsdækkende forløbsstudie, der handler om unges liv i skolen, i familien og i fritiden, og som har særligt fokus på alkohol og sundhedsadfærd. Over elever i 7. klasse deltog i undersøgelsen i 2005 ved at svare på et internetbaseret spørgeskema, og de samme elever vil besvare spørgeskemaer i 2006 og 2007, når de går i henholdsvis 8. og 9. klasse. Det kvalitative forløbsstudie Sideløbende med de kvantitative målinger gennemføres etnografiske feltstudier i udvalgte lokalområder. I feltstudierne fokuseres på, hvilken betydning de unge tillægger det at drikke alkohol, samt hvordan de oplever og handler i forhold til forebyggende tiltag, der har til hensigt at få dem til at drikke mindre. Evalueringen I samme undersøgelse indgår en evaluering af et nyt 3-årigt undervisningsmateriale, Tackling, som Sundhedsstyrelsen afprøver på 79 skoler, og som retter sig mod C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

10 unges brug af alkohol, tobak og illegale stoffer. Evalueringen anvender et randomiseret design, idet der sammenlignes besvarelser af det internetbaserede spørgeskema fra hhv. elever, der modtager undervisningen, og elever fra kontrolskoler, der ikke har modtaget den samme undervisning. Undersøgelsen anvender både kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling og analyse, hvilket sammen med forløbsperspektivet giver mulighed for en unik afdækning af sammenhænge mellem unges hverdag og sundhed. Undersøgelsens særlige fokus på alkoholkultur og alkoholpraksis vil blive belyst gennem en grundig afdækning af, hvilke faktorer der har betydning for tidlig alkoholdebut og stort forbrug. Evalueringen af undervisningsmaterialet vil kunne lede frem til et konkret forslag til, hvordan man kan intervenere over for højt og tidligt alkoholforbrug, tobaksrygning og stofmisbrug hos danske unge. Derudover vil resultaterne af den samlede undersøgelse udgøre et solidt grundlag for udformningen af fremtidige forebyggelsesstrategier. Ældre og alkohol - sociale og sundhedsmæssige aspekter Formålet med dette projekt er at afdække ældres alkoholforbrug samt at se på, hvilke sociale og sundhedsmæssige konsekvenser alkoholforbruget har. Projektet indeholder både en beskrivende og en analytisk del. Den beskrivende del har vist, at alkoholforbruget blandt ældre i Danmark er stigende. Data kommer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) fra Statens Institut for Folkesundhed. Den analytiske del af projektet handler om de sociale faktorers betydning for alkoholforbrug blandt ældre i Danmark. Vi vil blandt andet inkludere oplysninger om ægteskabelig status, tilknytning til arbejdsmarkedet, boligforhold og handicap. Undersøgelsen danner grundlag for rapporter til både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet om de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af alkoholforbrug blandt ældre. Måling af danskernes alkoholforbrug Formålet med projektet er at afprøve forskellige alkoholspørgsmål på en voksen population med henblik på at udvælge/udvikle spørgsmål til fremtidige befolkningsundersøgelser. På nuværende tidspunkt har vi haft fire forskellige grupper af alkoholspørgsmål til afprøvning i forbindelse med en stor international undersøgelse af befolkningers sundheds- og sygdomstilstand (WHO). Resultaterne fra denne undersøgelse forventes offentliggjort i løbet af Akuttilbud til alkoholmisbrugere i Horsens Kommune Horsens Kommune har i de forløbne tre år gennemført et projekt målrettet mod særligt udsatte alkoholmisbrugere. Som led i evalueringen af projektet har kommunen bedt Center for Alkoholforskning om at udarbejde en slutrapport, hvor erfaringer fra projektforløbet opsamles. Rapporten vil kunne anvendes til at forbedre projektet i en eventuel fortsættelse inden for den nye kommunale struktur, ligesom andre kommuner, der planlægger at iværksætte lignende initiativer, vil kunne drage fordel af dens konklusioner C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

11 Alkoholbehandling Alkoholmisbrugere med psykiatriske lidelser Blandt de alkoholmisbrugere, der søger behandling, er der en betydelig del, der har andre problemer end deres alkoholmisbrug. Disse problemer er for en dels vedkommende psykiatriske lidelser. Projektets formål er at beskrive forekomsten af depression og angsttilstande hos ambulante alkoholmisbrugere, samt at undersøge hvilken betydning angsttilstand og depression har for resultatet af alkoholbehandling. Medicinsk teknologivurdering (MTV) på alkoholbehandlingsområdet Sundhedsstyrelsen er initiativtager til dette projekt, som i foråret 2006 afsluttes med en rapport, som fokuserer på fire temaer: teknologi, patient, organisering og økonomi. Fokus er i rapporten rettet mod effekten af behandlingsmetoder rettet mod den afhængige, herunder metoder til akut afrusning og akut abstinensbehandling, psykosociale behandlingsformer og farmakologisk behandling samt mod de økonomiske aspekter. Aspekter omkring patient og organisering er inddraget i det omfang, disse har direkte betydning for effekten af behandlingen. Vores andel i rapporten handler om de farmakologiske og psykosociale behandlingsmetoder. Rapporten bygger primært på den eksisterende, systematisk udarbejdede sekundærlitteratur (især metaanalyser) på området. Rapportens målgruppe er beslutningstagere i amter og kommuner og behandlere på offentlige og private behandlingsinstitutioner, hvor der tilbydes behandling for alkoholafhængighed. Social fobi Når et menneske oplever angstreaktioner og ubehagelige kropsfornemmelser i sociale sammenhænge, er der tale om social fobi. Social fobi er udbredt blandt alkoholmisbrugere, men man ved ikke meget om, hvorledes patienter med social fobi adskiller sig fra de øvrige patienter, og derfor heller ikke noget om, hvorvidt forekomsten af social fobi påvirker effekten af alkoholbehandlingen. Med udgangspunkt i datamateriale fra Fyn vedr. patienter i alkoholmisbrugsbehandling analyseres data på over patienter med henblik på at skabe øget viden om social fobi og behandling af alkoholmisbrug. Selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere Alkoholmisbrugere har en betydelig forhøjet risiko for enten at forsøge eller begå selvmord, men selvom selvmordsadfærd blandt alkoholmisbrugere er meget udbredt, er der kun udført få danske studier på området. Samtidig er det uklart, hvordan behandlingen af alkoholmisbrugere kan tilrettelægges, således at selvmord og suicidal adfærd forebygges og afhjælpes. Formålet med dette projekt er at beskrive forekomsten af selvmordsadfærd blandt danske alkoholmisbrugere samt at foretage en analyse af karakteristika for suicidal adfærd blandt alkoholmisbrugere i behandling. Evaluering af alkoholbehandlingsmetoder På Fyn har et stort antal alkoholmisbrugere deltaget i en randomiseret undersøgelse, hvilket betyder, at alle patienter i alkoholbehandling fordeles tilfældigt i to grupper. I dette tilfælde har én gruppe været i Minnesotabehandling, og en anden gruppe har modtaget de konventionelle behandlingstilbud på alkoholambulatoriet i Svendborg. Undersøgelsen skal vise, hvilke deltagere der har mest gavn af hvilken behandling, samt om der er forskelle mellem sundhedsudgifterne i de to tilbud. I skrivende stund er alle data i hus, og endelig rapport til Sundhedsstyrelsen, der har været med til at finansiere undersøgelsen, samt en artikel til et videnskabeligt tidsskrift, er afleveret. Kønnets betydning i alkoholbehandling Man har en formodning om, at kvinder i højere grad drager nytte af behandling for alkoholmisbrug, end mænd gør. Projektet skal belyse, om denne formodning er korrekt C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

12 Projektet foregår i samarbejde med Department of Epidemiology, UCLA School of Public Health i Los Angeles. Graviditet og alkohol Drikkemønstre blandt gravide Projektet har til formål at belyse, i hvilke mængder og hvornår alkohol indtages i forbindelse med graviditeten. Dette gøres ud fra data i den store kohorte Bedre sundhed for mor og barn. Det undersøges bl.a., hvordan oplysninger vedrørende binge-drinking (stort forbrug ved én lejlighed) kan anvendes mest hensigtsmæssigt i fremtidige undersøgelser. Derfor er projektet primært af metodemæssig karakter. Regionale forskelle i arbejdet vedrørende identifikation af gravide alkoholmisbrugere? Gravide kvinder med et stort forbrug af alkohol og/eller andre stoffer har større risiko for at få væksthæmmede og hjerneskadede børn. For at varetage det ufødte barns tarv bør eventuelt misbrug opdages så tidligt så muligt i graviditeten, således at den gravide kan tilbydes ekstra hjælp og støtte til at undgå indtagelse af alkohol og/eller andre rusmidler. I Sundhedsstyrelsens retningslinier for svangreomsorg pointeres det, at der skal vises særlig opmærksomhed over for kvinder/familier, hvis livsvilkår eller livsstil medfører særlige risici for mor og/eller barn. Der findes ingen undersøgelser af, hvilke indsatser der er etableret for at identificere og hjælpe gravide misbrugere rundt om i landet. Formålet er at kortlægge, hvilke indsatser landets forskellige amter har iværksat for at identificere gravide med et højt alkoholindtag og/eller misbrug af andre rusmidler. Denne kortlægning skal omfatte telefoninterviews med nøglepersoner i de forskellige amters behandlingstilbud. Nikotinsubstitution (NRT) under graviditeten og risiko for dødfødsel, præterm fødsel og lav fødselsvægt Sundhedsprofessionelle, der vejleder og hjælper gravide til at stoppe med at ryge, befinder sig i en vanskelig situation, fordi der findes meget begrænset evidens om effekt og skadevirkninger af brug af nikotinsubstitution under graviditeten. Den nuværende rådgivning hviler derfor i høj grad på formodninger: dels en formodning om, at NRT kan forøge andelen af ikke-rygere blandt gravide og dels, at NRT er mindre skadeligt for det ufødte barn end fortsat rygning, idet barnet ikke udsættes for tobaksrøgens øvrige sundhedsskadelige stoffer. I januar 2006 var der en del presseomtale af en ny dansk undersøgelse, som viste at brug af NRT under graviditeten forøger risikoen for medfødte misdannelser. For at retfærdiggøre brug af NRT som intervention for at opnå rygeophør under graviditeten er det yderst vigtigt at kunne dokumentere, at NRT er mindre skadeligt end fortsat rygning. En sådan dokumentation bør omfatte viden om effekten af NRT på andre graviditetsudfald end blot medfødte misdannelser. Det er formålet med projektet at undersøge, om brug af NRT under graviditeten øger risikoen for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og dødfødsel, og om de eventuelle forøgede risici er lavere, tilsvarende eller højere end de risici, der er forbundet med fortsat rygning C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

13 Projektet foregår i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse i København. Helbred og alkohol Afholdenhed og dødelighed Det er tidligere vist, at der er en U-formet sammenhæng mellem alkohol og dødelighed, hvilket bl.a. betyder, at dødeligheden for afholdende er større end for moderat drikkende. Hvis gruppen af afholdende er meget uensartet, dvs. både består af dem, der har været afholdende hele livet og dem, der tidligere har drukket meget alkohol, er det muligt, at risikoen for død øges i gruppen af afholdende. Formålet med dette projekt er derfor at undersøge, hvilken betydning afholdendes alkoholhistorie har på sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed. Materialet til denne undersøgelse tager udgangspunkt i kohorten Kost, Kræft og Helbred. Alkohol, dyb årebetændelse og blodprop i lungerne Vi har i en årrække vidst, at et moderat alkoholindtag har en række forebyggende virkninger i forhold til hjerte-karsygdomme. Endvidere har en række studier vist, at et moderat indtag af vin er særlig gavnligt i denne forbindelse. Det står imidlertid endnu uklart, hvorvidt disse gavnlige virkninger af moderat alkohol- og vinindtag også gør sig gældende for blodpropdannelse i den venøse del af karsystemet. Målet med dette studie er derfor at finde ud af, om mængden og typen af alkoholindtag er forbundet med henholdsvis dyb venøs årebetændelse og blodprop i lungerne. Begge er sygdomme, der skyldes blodpropdannelse i de venøse kar. Alkohol, HDL og hjertesygdom Personer med et moderat alkoholforbrug har en lavere risiko for hjertesygdom end afholdende. Der er nogen evidens for, at dette skyldes, at alkohol øger blodets indhold af HDL (High Density Lipoprotein), også kaldet det gode kolesterol. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvor meget af alkohols effekt på hjertesygdom, der kan forklares af en stigning i blodets koncentration af HDL. Alkohol, rygning og celleforandringer på livmoderhalsen Med dette projekt vil vi undersøge, om alkohol og rygning er risikofaktorer for udvikling af celleforandringer på livmoderhalsen. Man har i tidligere studier set antydninger af, at både alkohol og rygning øger risikoen for celleforandringer, men på det tidspunkt, hvor disse studier blev foretaget, vidste man ikke, at udviklingen af celleforandringer hænger sammen med infektion af en seksuelt overført virus, nemlig HP-virus. Det er derfor muligt, at de gamle resultater er forekommet ved årsagsforveksling, da brugen af alkohol og tobak hænger nøje sammen med antallet af seksualpartnere og dermed med risikoen for at pådrage sig en infektion med HP-virus. Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed Som udtryk for alkoholrelaterede dødsfald anvendes i dag diagnoserne skrumpelever, pankreatitis (betændelse i bugspytkirtlen), alkoholisme, alkoholpsykose og alkoholforgiftning. Alle er sygdomme, hvor alkohol er en nødvendig risikofaktor. Men vi ved også, at alkohol spiller en rolle for en lang række andre tilstande, som ikke registreres. Det er formålet med dette projekt, ud fra epidemiologiske beregningsmetoder, at udarbejde en mere nuanceret beskrivelse af alkohols betydning for sygdom og dødelighed. Data til projektet stammer fra DANCOS. Drikkemønster og dødelighed blandt kvinder Tidligere epidemiologiske undersøgelser har vist, at kvinders alkoholbrug er associeret med en højere risiko for død sammenlignet med mænds alkoholforbrug. En dansk undersøgelse indikerer, at et drikkemønster, hvor der indtages 5 eller flere genstande ved én lejlighed (binge-drinking), er associeret med en højere risiko for død blandt kvinder end blandt mænd. Formålet med dette projekt er at undersøge, hvilken betydning indtag af øl, vin og spiritus samt indtag af alkohol i weekend og hverdag har for dødelighed blandt kvinder. Projektet foregår i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Projektet foregår i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Data til dette projekt kommer fra Den Danske Sygeplejerskekohorte C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

14 Alkohol og prognose efter hjertekarsygdom Dødelighed blandt alkoholikere En lang række undersøgelser har sandsynliggjort, at der er en hjertebeskyttende Projektet finder sted i samarbejde med Alko- Det er formålet at sammenligne misbrugeres dødelighed med normalbefolknin- effekt af et let til moderat alkoholforbrug, forstået på den måde, at de der drikker Data kommer fra Hovedstadens Center for holambulatorierne i København og Klinisk gens dødelighed inden for: dødelighed af alle årsager, dødelighed som følge af lidt alkohol i højere grad, undgår at udvikle blodprop i hjertet. Det er kun sparsomt Prospektive Befolkningsstudier, der er en sam- Enhed for S ygdomsforebyggelse, Bispebjerg hjerte-karsygdomme, forskellige kræfttyper og ulykker. Data stammer fra Alkohol- undersøgt, hvad der sker blandt patienter, der allerede har udviklet hjertesygdom. ling af Østerbroundersøgelsen, Befolkningsun- Hospital. ambulatorie-kohorten. En hypotese på baggrund af de ovennævnte undersøgelser kunne være, at disse dersøgelserne i Glostrup og Copenhagen Male Kræftrisiko blandt medlemmer af afholdsforeninger patienter også kunne have gavn af et let til moderat alkoholforbrug, og dette skal undersøges i nærværende studie. Study. Projektet foregår i samarbejde med Alkoholpolitisk Landsråd og Afdeling Lavt alkoholforbrug er forbundet med en formindsket risiko for specifikke cancerformer, hvilket tidligere blandt andet er undersøgt for medlemmer af afholds- Alkohol og indlæggelsesvarighed for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens foreninger. Disse tidligere undersøgelser har dog kun inkluderet relativt få personer. En øget sygelighed forårsaget af alkoholforbrug har potentielt store samfundsmæs- Bekæmpelse. I vores studie vil cancerrisikoen hos medlemmer af flere afholdsforeninger (IOGT- sige konsekvenser i form af øgede sundhedsøkonomiske omkostninger samt for- Data til dette projekt kommer fra Danish Danmark, Blå Kors Danmark, Dansk Afholdsunion, Pinsebevægelsen og Den Apos- ringet livskvalitet for den enkelte. Hvorvidt indlæggelsesvarigheden for samtlige National Cohort Study (DANCOS) og foregår i tolske Kirke) blive undersøgt. Pga. undersøgelsens størrelse vil det være muligt at danske patienter afhænger af alkoholforbrug forud for indlæggelsen vides ikke. samarbejde med Alkoholenheden Hvidovre. vurdere effekten af både kortere og længere afholdenhed. Formålet med dette projekt er derfor at belyse alkoholforbrugets samlede betydning for varighed af indlæggelser på danske sygehuse. Drikkemønster og brystkræft blandt kvinder Drikkemønster og helbred Data til dette projekt stammer fra Den Epidemiologiske undersøgelser har foreslået, at selv meget lave mængder af alko- Nogle drikker ikke så ofte, men til gengæld meget ad gangen. Andres forbrug er Danske Sygeplejerskekohorte. holindtag er associeret med en højere risiko for brystkræft. Desuden indikerer en mere jævnt fordelt, men de drikker ikke så meget på én gang. Har det betydning Projektet foregår i samarbejde med Kræftens dansk undersøgelse, at et drikkemønster, hvor der indtages 5 eller flere genstande om man drikker genstande på samme aften i forhold til at fordele forbruget Bekæmpelse. ved én lejlighed (binge-drinking), er associeret med en højere risiko for død blandt på flere af ugens dage? Man kan forestille sig, at drikkemønstret har betydning for kvinder end blandt mænd. Formålet med dette projektet er at undersøge, hvilken dødelighed og for risiko for udvikling af hjertesygdom. En faktor, som vi ved, er for- betydning indtag af øl, vin og spiritus samt alkoholindtag i weekend og hverdag har bundet med sygdom, er fedme. Alkoholiske drikkevarer indeholder meget energi og for risikoen for brystkræft. øger måske risikoen for at blive overvægtig. Hænger drikkemønstret sammen med, om man bliver fed af at drikke alkohol? Vi har tidligere lavet en tværsnitsundersøgelse, der viser, at det er skadeligt at drikke mere end 5 genstande ved én lejlighed C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

15 Publikationer Denne undersøgelse skal vise, om dette resultat også holder, når man undersøger Videnskabelige publikationer Johansen D, Grønbæk M, Overvad K, Schnohr P, An- det samme drikkemønster over en længere periode (prospektiv undersøgelse). Barefoot JC, Grønbæk M, Jensen G. Schnohr P, Pre- dersen PK. Determinanter for ændringer i alkoholforbrug scott E. Social network diversity and risks of ischemic Generalized additive models applied to analysis of the relation between amount and type of alcohol I forebyggelsessammenhænge er det meget relevant at undersøge, hvilke faktorer heart disease and total mortality: findings from and all-cause mortality. Eur J Epidemiol 2005;20:29- der har betydning for, om man hæver eller sænker sit alkoholforbrug. I befolknings- the Copenhagen City Heart Study. Am J Epidemiol 36. undersøgelser, der har to eller flere tidsadskilte målinger af alkoholforbrug i større 2005;161(10): befolkningsgrupper, er det muligt at identificere grupper, der f.eks. har et lavt for- Madsen MH, Grønbæk, M, Bjerregaard P, Becker U. brug på et tidspunkt og et højere forbrug på et senere tidspunkt, og identificere Barstad B, Sørensen TIA, Tjønneland A, Johansen D, Urbanization, migration and alcohol use in a popu- faktorer, der kan have været medvirkende til, at disse stigninger, henholdsvis fald, Becker U, Andersen IB, Grønbæk M. lation of Greenland Inuit. The Greenland Population er sket. Intake of wine, beer and spirits and risk of gastric Study. Int J Circumpolar Health. 2005;64(3): Alkohol og biokemiske tegn på leversygdom i en grønlandsk population cancer. Eur J Cancer Prev 2005;14(3): Bergelt C, Christensen J, Prescott E, Grønbæk M, Mortensen L, Sørensen TIA, Grønbæk M. Intelligence in relation to later beverage preference Data i denne undersøgelse stammer fra Alkoholindtaget i Grønland har igennem mange år været anset som et relativt stort Koch U, Johansen C. and alcohol intake. Addiction 2005;100(10): Befolkningsundersøgelsen i Grønland fra 1999, problem med et markant større forbrug frem til 1990 erne sammenlignet med ek- Vital exhaustion and risk for cancer. Cancer og til sidstnævnte formål anvender vi desuden sempelvis Danmark. På trods heraf har man blandt grønlændere kun fundet få til- 2005;104(6): Mukamal KJ, Jensen MK, Grønbæk M, Stampfer MJ, data fra Østerbroundersøgelsens tredje un- fælde af klassiske alkoholrelaterede sygdomme, såsom kronisk leversygdom. Både Manson JE, Pischon T, Rimm EB. dersøgelse som sammenligningsgrundlag. danske og udenlandske undersøgelser af, hvilke faktorer der er associeret med æn- Hansen AS, Marckmann P, Dragsted LO, Nielsen I-L F, Drinking Frequency, Mediating Biomarkers, and Risk dringer i leverbiokemi, tyder dog på, at andre faktorer end alkohol, eksempelvis BMI Nielsen SE, Grønbæk M. of Myocardial Infarction in Women and Men. Circu- og rygning, kan have en betydning. Hvorvidt dette også gør sig gældende blandt Effect of red wine and red grape extract on blood lation 2005; 112(10): grønlændere er endnu ikke undersøgt. På denne baggrund ønsker vi at gennemføre lipids, haemostatic factors and other risk factors en undersøgelse, bestående af to dele: for cardiovascular disease. Eur J Clin Nutr 2005; Mukamal KJ, Tolstrup JS, Friberg J, Jensen G, Grøn- 1. En undersøgelse af, hvorvidt forekomsten af biokemiske tegn på leversygdom er 59(3): bæk M. associeret med alkohol eller de øvrige ovennævnte faktorer. Alcohol Consumption and Risk of Atrial Fibrillation 2. En undersøgelse af, om der kan være tale om unikke associationsforhold i en in Men and Women: The Copenhagen City Heart grønlandsk population sammenlignet med en europæisk/dansk population. Study. Circulation 2005;112(12): C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

16 Nielsen NR, Thygesen LC, Johansen D, Jensen G, Thygesen, LC, Andersen GS, Andersen H. Bøger Nielsen AS. Grønbæk M. A philosophical analysis of the Hill Criteria. J Epide- Christensen K, Bjørk C, Vinther-Larsen M, Løkkegaard Factors Influencing the Therapeutic Alliance and The influence of duration of follow-up on the as- miol Community Health 2005;59(6): E, Grønbæk M. Treatment Compliance: The Individual Experience. sociation between alcohol and cause-specific mor- Otte folkesygdomme forekomst og udvikling. Sta- In: Evidence based practice. Challenges in substance tality in a prospective cohort study. Ann Epidemiol Thygesen LC, Knudsen LB, Keiding N. tens Institut for Folkesundhed, , abuse treatment, NAD publication no : ;15: Modelling regional variation of first-time births in 145 s Ed. Mads Uffe Pedersen, Vera Segraeus & Ma- Nielsen NR, Truelsen T, Barefoot J, Johnsen SP, Overvad K, Boysen G, Schnohr P, Grønbæk M. Denmark by an age-period-cohort model. Demographic Research 2005;13(23): Bidrag til bøger Albertsen K, Grønbæk M. Alcohol and Prostate Can- thilda Hellman. ISBN ISSN Specialer Is the effect of alcohol on risk of stroke confined to Tolstrup J, Heitmann B, Tjønneland A, Overvad K, cer. Jørgensen MH. highly stressed persons? Neuroepidemiology 2005; Sørensen TIA, Grønbæk M. Comprehensive Handbook of Alcohol Related Pat- Jeg vil bare gerne være fuld. Om unges alkohol- Jun 13;25(3): The relation between drinking pattern and body hology Volume : ISBN , set brug i en sjællandsk landsby et antropologisk per- mass index and waist and hip circumference. Int J spektiv på evidensbaseret forebyggelse. Institut for Nielsen NR, Zang ZF, Kristensen TS, Netterstrøm B, Obesity 2005; Antropologi, Københavns Universitet Schnohr P, Grønbæk M. Self reported stress and risk of breast cancer: pro- Statusartikler Grønbæk M, Mørch LS. Overview of the effects of amount and type of al- Lyng N. spective cohort study. BMJ 2005;331(7516):548. Mørch LS, Becker U, Olsen J, Tjønneland AM, Grøn- cohol on morbidity and mortality. Comprehensive Forældres forventninger til deres barns brug af bæk M. Handbook of Alcohol Related Pathology Volume 1. alkohol - en fænomenologisk analyse af familieliv Schnohr P, Grønbæk M, Petersen L, Hein HO, Søren- Er der grund til at ændre på de kendte genstands- 2005: ISBN , set i forandring. Institut for Folkesundhedsvidenskab, sen TIA. grænser for voksne? Ugeskr Læger 2005;167(40):3777- Københavns Universitet Physical activity in leisure-time and risk of cancer: Grønbæk M. 14-year follow-up of 28,000 Danish men and women. Scand J Publ Health 2005;33: Parallelpublikationer Disease Risk and Beneficial Effects. In: Encyclopedia of Human Nutrition. Second Edition, 2005:Volume 1, Mortensen LH. Negative emotion in the relation between socio- Truelsen TC, Nielsen NR, Boysen G, Grønbæk MN Ed. Benjamin Caballero, Lindsay Allen and An- economic position, health behavior and health: Evi- Thygesen LC, Albertsen K, Johansen C, Grønbæk M. Selvrapporteret stress og risiko for apopleksi. Øster- drew Prentice. Elsevier Ltd. ISBN (Set): dence of psycho-socio mediation? A cross sectional Cancer incidence among Danish brewery workers. broundersøgelsen. Ugeskr Læger 2005;167(1): study of a survey of US army veterans. Institut for Int J Cancer 2005;116(5): Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

17 Jensen MK. Nielsen AS. Jørgensen MH. Thygesen LC. Whole-grain intake and biological markers of athero- Standardisering af alkohol- og stofbehandling. Kom- Kvalitative studiers anvendelighed for lokale sund- Modelling regional variation of first-time births in genesis. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Køben- mentar till översikt i NAT 1/05. Nordisk Alkohol- & Nar- hedsprofiler. Forum for Amtslige Forebyggelseskon- Denmark by an age-period-cohort model, havns Universitet kotikatidsskrift. Vol. 22, 2005, s sulenter. Skive. 2005/Maj 15th Nordic Demographic Symposium, Ålborg. 2005/ Notater Nielsen, AS. Jørgensen MH. April Genstandsgrænser. Vurdering af de danske gen- Personlige faktorer i misbrugsbehandlingen. Stof Adolescent alcohol use and peer relations: findings Thygesen LC. standsgrænser for Center for Forebyggelse, Sund- Tidsskrift for stofmisbrugsområdet. Juni 2005, nr. 5, from an ethnographic study of year-olds in a Repeated Measurements of Alcohol and the Risk of hedsstyrelsen s Danish rural community. 13th Annual EUPHA Meet- Cancer. Harvard School of Public Health, Departments Minnesota versus den offentlige behandling af alko- Foredrag ing. Graz. 2005/November of Nutrition and Epidemiology. April holmisbrug. Til Sundhedsstyrelsen (I samar- Albertsen K. Nielsen AS. bejde med Center for Klinisk Alkoholforskning). Modelling second-time birth rates and spacing be- Hvad er god behandling? Alkoholfagligt Forum. Ving- Øvrige tween the first and second birth in Denmark from 1980 to 1994 by an age-period-cohort model, 15th Nor- sted. 2005/Maj Grene A, ed. dic Demographic Symposium, Ålborg. 2005/April Thomsen JB. 2004/05 Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi Præsentation af Ungeshverdag.dk: En landsdæk- i? Hvad har vi publiceret? 34 s. Statens Institut for Fol- Curtis T. kende undersøgelse om unges hverdag og sundhed. kesundhed. København. ISBN Muligheder for lokal anvendelse af SIFs sundhedspro- Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter. Skive. filer. Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter. 2005/Maj Grene, A. Skive. 2005/Maj Praktikere og forskere på alkoholområdet i dialog. Al- Thomsen JB. koholpolitisk Magasin 2005;4; Grønbæk M. Adolescent alcohol use. Factors associated with early Alcohol, diet and cardiovascular disease. Symposium alcohol use. 13th Annual EUPHA Meeting. Graz. 2005/ Nielsen AS. on Nutrition and alcoholism at the European So- November Alkoholikeren er en af os. Kronik. Weekendavisen, ciety for Biomedical Research on Alcoholism Annual Conference. University of Kent. Canterbury, England. 2005/September C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

18 Medarbejdere 1. marts 2006 Morten Grønbæk Mette Riegels Janne Portefée Agerholm Jensen Forskningsleder, dr. med. og forsknings- Forskningsassistent Studentermedhjælper, folkesundhedsvi- Hver torsdag udsender Statens Institut for Folkesundhed professor denskabsstuderende Ugens tal for folkesundhed, som er instituttets populærvi- Julie Bredenfeld Thomsen denskabelige formidling af forskningsresultater. Resultaterne Loni Keil Brigsted Forskningsassistent Ulla Hvidtfeldt Larsen stammer enten fra vores eget arbejde her på instituttet eller Projektkoordinator Studentermedhjælper, folkesundhedsvi- fra samarbejdsprojekter med eksterne partnere. Morten Hulvej Jørgensen denskabsstuderende Trine Koefoed Forskningsassistent Det er muligt at abonnere på disse forskningsresultater ved Programsekretær Louise Eriksen at gå ind på hvorefter man vælger Maya Milter Studentermedhjælper, folkesundhedsvi- Ugens tal for folkesundhed. Anette Søgaard Nielsen Forskningsmedarbejder, folkesundheds- denskabsstuderende Seniorforsker, ph.d. videnskabsstuderende Anne Grene Janne Tolstrup Marie Bussey Rask Kommunikationskoordinator Ph.d.-studerende Forskningsmedarbejder, folkesundhedsvidenskabsstuderende, p.t. Melbourne, Desuden er overlæge, ph.d. Bent Niel- Tine Curtis Australien sen, Enheden for Klinisk Alkoholforsk- Seniorforsker, ph.d. ning, Odense Universitetshospital og Mathilde Vinther-Larsen ledende overlæge, dr. med Ulrik Becker, Lau Caspar Thygesen Forskningsmedarbejder, folkesundheds- Alkoholenhederne i København, Hvid- Ph.d.-studerende, p.t. Harvard Univer- videnskabsstuderende ovre Hospital, tilknyttet som konsulen- sity, Boston, USA ter. Christina Bjørk Katrine Strandberg Larsen Forskningsmedarbejder, folkesundheds- Ph.d.-studerende videnskabsstuderende C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

19 Center for Alkoholforskning Øster Farimagsgade 5 A, København K Telefon: Fax: C e n t e r f o r A l k o h o l f o r s k n i n g

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Center for Alkoholforskning

Center for Alkoholforskning 2002 03 Center for Alkoholforskning Kolofon Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning, maj 2003 Folderen er udarbejdet af Anne Grene Omslag og grafisk tilrettelæggelse: United A/S

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret?

Center for Alkoholforskning. Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? 2003 04 Center for Alkoholforskning Hvad forsker vi i? Hvad har vi publiceret? Kolofon Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning. April 2004 Publikationen er udarbejdet af informationsmedarbejder

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Ældre mennesker og alkohol

Ældre mennesker og alkohol Version: 12.07.12 Ældre mennesker og alkohol Alkoholfokus i ældreindsatsen I perioden august 2009 til august 2013 løber projektet Alkoholfokus i ældreindsatsen, som et samarbejde mellem Sundhed og Omsorg

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger

Alkohol. Alkohols virkninger på helbredet. Alkohols helbredsskadelige virkninger Alkohol 17 n Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden. n Alkoholforbruget i Danmark medfører årligt 3. dødsfald af skrumpelever, alkoholforgiftning,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE 2005 Genstandsgrænser for voksne Genstandsgrænser for voksne Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 Kbh. S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Alkohol, genstandsgrænser Elektronisk

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning KULTUR & SAMFUND fysik kemi biologi matematik Samfundsfag Dansk Sundheds- og seksualundervisning 1 INDHOLD Intro 03 Formål 04 Indhold 04 Faglig baggrund 05 Temaoversigt og forslag til opbygning af undervisningsforløb

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt

Erfaringerne fra Vejle Amtmodel. v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Erfaringerne fra Vejle Amtmodel projekterne v/ Elene Fleischer, Ph.d. Center for selvmordsforebyggelse Psykiatrien i Nordjyllands Amt Vejle Amt Har haft fokus på det selvmords forebyggende siden midten

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere