Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn.
|
|
- Gregers Bertelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mobning og interventioner positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn. Ph.d. afhandling ved Stine Kaplan Jørgensen, Afhandlings fokus og udgangspunkt Man skal snakke med en voksen om det, Jeg har taget en snak med dem eller Det må vi sætte os ned og snakke om er sætningen man ofte hører i folkeskolen i forbindelse med mobning. Ofte med en forestilling om snakke som noget der selvfølgeligt kan være med til at opløse problemer. Stine Kaplan Jørgensen forholder sig i sin Ph.d. afhandling skeptisk til snakkens selvfølgelige positive potentiale. Hun har lavet en undersøgelse af nogle af de gruppesamtaler, der ofte bruges i forsøg på at forebygge eller reducere mobning. Dette drejer sig om den gode stol, forskellige anerkendelsesrunder, pigemøder m.fl. Forskningen er baseret på et større feltarbejde lavet på forskellige danske skoler, og er baseret på både adskillelige lydoptagelser af gruppesamtaler, observationer af børnene udenfor samtalerne og interviews med både børn og voksne. Der har i Danmark aldrig tidligere været forsket i hvorvidt og hvordan disse samtaler rent faktisk lykkes med at forebygge eller reducere mobning. Fra den internationale forskning ved man, at gruppesamtaler nogle gange gør en positiv forskel, nogle gange ikke gør en forskel og nogle gange gør tingene værre. Uden at det dog er tydeligt hvorfor. Det er dette hvorfor der har optaget Stine Kaplan Jørgensen og hendes bidrag til mobbeforskningen består af en kvalitativ, empirisk og dybdegående undersøgelse af hvordan nogle af de her gruppesamtaler skaber forandring og nogle gange gør tingene værre. Udgangspunktet for Stine Kaplan Jørgensens undersøgelser er, at samtaler, uanset hvordan de er sat op, ikke skal ses som neutrale eller uskyldige udvekslinger af ord, men at samtaler skal ses som diskursiv praksis: som et sted hvor der aktivt forhandles om betydning og om skabelse af identitet. Som rum, hvor der er magt på spil. Med det udgangspunkt undersøger afhandlingen hvad der egentlig udspiller sig under disse samtaler: hvilke magtkampe udspiller sig på skjulte og ikke-skjulte måder, og hvordan virker samtalerne ind i og sammen med de mobbemønstre, der i forvejen er i en klasse? Virker samtalen med eller mod hensigten om at opløse og reducere mobning? 1
2 Magtkampe og positioneringer Analyserne af udvalgte samtaler i afhandlingen viser at interventionsrummet, trods alle de goder intentioner, der ligger bag samtaleinterventionerne, ikke formår at holde aktuelle (destruktive) inog eksklusionsprocesser fra døren, men tværtimod skaber et rum og faciliterer en diskursiv praksis, hvor processerne reetableres, af og til forstærkes og fortsættes på måder, der tilpasses det interventionsrum, der er sat op for at bryde netop disse in- og eksklusionsprocesser. Magtkampene som bliver udfoldet gennem analyserne, foregår på forskellige måder. Både som en kamp om at definere den gældende version. Fx kan der, hvis man taler om mobning, blive forhandlet om hvad der egentlig skete og dertil, hvem der egentlig er ansvarlig og skyldig. Var det vores skyld? Eller hendes egen skyld? Og her har alle ikke lige meget at skulle have sagt: nogle børnestemmer får mere betydning end andre bl.a. knyttet til de positioner børnene i forvejen har ift. hinanden. Det har en stor betydning om en bestemt fortælling kommer fra Rebekka, der ligger højt i hierarkiet, eller fra Tue, som ikke bliver betragtes som betydningsfuld. En anden måde forhandlingerne foregår på - der dog ikke skal ses som adskilt fra den første er ved mere direkte positioneringskampe: at børnene positionerer hinanden på både direkte og indirekte måder, i det, der gennem møderne bliver sagt. Disse positioneringer kan også foregå selvom det, der siges kun må være positivt. Fx kan man positionere en god veninde med sætningen: Du er en fantastisk veninde, der altid er sjov og hjælpsom, mens andre positioneres med ord som du er blevet bedre til ikke at blive så sur. Igennem interviews med børnene peges der på flere væsentlige aspekter knyttet til roserunder af forskellige slags. Bl.a. at ros, uanset hvordan det formuleres, godt kan virke som mis-krediterenede positioneringer. Man kan godt slå hårdt, med positive vendinger. En anden indsigt fra analyserne er, at ros betydningsudfyldes i den relationelle sammensætning den gives i. Det vil sige, at børnene er meget bevidste om, om det, der bliver sagt til dem, reelt er positivt om det er noget, der tæller som værdifuldt i den lokale kontekst. Fx vil man ofte hellere have at vide, at man er en god ven, end at man er god til at rydde op eller at lukke døren efter sig. Derudover er der en pointe om, at ros og gaver får værdi i sammenligning med, hvad de andre får at vide. Børnene tæller. Hvor mange gange blev det sagt? Og fra hvem? Hvad fik de andre at vide i sammenligning med det, der blev sagt til mig? Der peges altså på at nogle børn går fra de her runder og samtaler med styrkede positioner, andre går derfra med svækkede - uden at man som voksen nødvendigvis får øje på, hvad der sker, hvad der siges mellem linjerne eller hvem der går derfra med hvad. 2
3 Denne indsigt synes væsentlige at have med sig, i tilknytning til de mange roserunder, af forskellige slags, der bliver brugt på skolerne i Danmark. Man risikerer at man, i stedet for at opbløde et eksisterende hierarki, i stedet er med til at reetablere og forstærke det. Principtilpasning Et yderligere fokuspunkt for afhandlingen er, hvordan forskellige principper, som samtalerne er styret af, er med til at rammesætte de forhandlinger, der udspiller sig. Forskellige gruppesamtaler er ledt af forskellige forestillinger om hvordan man gennem samtaler skaber forandring. Fx er der i nogle samtaler (dette gælder eksempelvis ofte i pigemøder ) en logik der lyder: Hvis vi taler om problemerne, så opløser de sig. Altså en katharsis-forestilling, der går ud på, at det er godt at komme ud med det, der er svært. I nyere samtaleformer, der retter fokus mod det positive (fx Appreciative Inquiry samtaler) er der ofte en modsat logik: Vi skal ikke tale om det der er problematisk (for så vokser det), vi skal i stedet tale om succeser og det, der går godt. Samtaler er således ledt af forskellige principper, som også skitserer nogle spilleregler for hvad man må og skal under samtalerne. Fx skal man under et pigemøde gerne snakke om følelser og tale ud fra sig selv, mens man i mange af roserunderne (fx i den gode stol) skal formulere sig i positive termer om hinanden. En vigtig pointe fra afhandlingen er at de styrende principper for en samtale er med til at rammesætte forhandlingerne på bestemte måder. Børnene indordner sig (ofte) under reglerne og følger dem. Der sker det, der kan kaldes en princip tilpasning. Under et pigemøde taler man om følelser og fortæller hvad man har det svært med. Pigerne udtrykker sig og vælger indhold på situationsrigtige måder. Ikke desto mindre, så peges der i afhandlingen på hvordan fx et princip om, at det er godt at tale om følelser, åbner en mulighed for at foragtproducerende udtalelser legitimeres, når de fremstilles som følelsesudtryk eller som noget man har det svært med. Fx som en af pigerne under et pigemøde siger om den pige, der er stoppet i klassen pga. mobning: Jeg føler bare, det er Claras mors skyld. Det er hende, der har gjort hende til den hun er En udtalelse, der er passende ift. princippet, men som kan diskuteres som upassende og uheldig ift. at skulle ændre de destruktive mønstre der er i klassen (som ikke kun handler om Claras mor). Foragtproducerende handlinger, kan godt snige sig ind selvom man officielt kun taler om følelser eller kun siger positive ting. 3
4 Et andet dominerende princip, som ses i mange samtaler, er anerkendelsesprincippet; at det børnene føler, oplever og siger ikke skal anfægtes som forkert, men skal anerkendes og have lov at være der. Afhandlingen peger på hvordan denne (ellers sympatiske) bestræbelse på ikke at være fordømmende, kan få den betydning, at det, der kommer fra børnene selv (i hvert fald hvis det udtrykkes som egne oplevelser eller som set fra mit perspektiv ) er svært at anfægte og lukke ned, men i stedet bliver anerkendt, som legitimt. Fx igennem aktiv lytning. Ved at anerkende en følelse som den om Claras mor, så legitimeres den version af problemet (at der er Claras mor skyld), som en gyldig version. Det får styr betydning, hvad den voksne i en samtaler støtter op om og giver opbakning til. Væsentlige pointer til det fortsatte arbejde mod mobning Den overordnede konklusion i afhandlingen er: At interventionssamtalerne rummer den mulighed, at de potentielt kan styrke fremfor at reducere aktuelle mobbemønstre i en klasse. Indeholdt i den konklusion er også, at det ikke altid går galt. Det kan godt gå godt, og gør det også. Men muligheden eller risikoen er væsentlig at være opmærksom på i et fortsat arbejde med at skulle sikre børn mod mobning. Der er store kræfter på spil og det er ikke nemt at løse men et skridt frem er at gå til mobning med ydmyghed og nogle grundige overvejelser. Der udpeges i den forbindelse nogle særlige opmærksomhedspunkter og anbefalinger ift. en sikring af, at metoder ikke virker mod intentionen. Dette er bl.a. en opmærksomhed på: 1. At metoder virker forskelligt ind i forskellige kulturer og at kendskab til en klasses sociale virkelighed er en forudsætning for at vide, hvor og hvordan man skal sætte ind. Der findes ikke nogle enkle løsninger på komplekse problemer. Derudover så virker metoder ikke ens hver gang. Nogle gange kan de gøre en positiv forskel, andre gange det modsatte. Det er afgørende hvad metoden virker ind i. At skabe blik for problemets afart i sin kompleksitet, må ses som en væsentlig forudsætning for at vide både hvordan man kan hjælpe de børn, der er udsatte og for at vide hvor og hvordan man mest hensigtsmæssigt sætter ind. Det centrale er derfor at man analyserer og forstår problemet, og hvordan det viser sig i den specifikke kontekst, før man forsøger at løse det. Hvis man skal forsøge at hjælpe børn, der er ramt af mobbemønstre, er det væsentligt, at man ved hvordan disse mønstre er bygget op. Hvilke grupper er der i klassen? Hvor stærkt et hierarki er der og hvem ligger hvor i det? Hvilke moralske 4
5 kodekser er der etableret, som ekskluderer nogle børn som forkerte? Hvem er i udsatte positioner? Og på hvilken baggrund er disse børn ekskluderede? Hersker der en utryghed i klassen, som kan ses som baggrund for at eksklusionsprocesserne eskalerer? Afhandlingen byder på en skabelon til vurdering af mobbemønstre, der kan bruges som redskab til netop at begribe mobbemønstrene i en klasse. 2. At gruppesamtalerne kan bliver approprieret til magtkampe og fortsatte eksklusioner og foragtproduktion bare på mere skjulte måder og under legitimerende opsyn af de voksne. Det vigtige her er altså, at man får blik for, at gruppesamtaler ikke er uskyldige, men at der er magt på spil. Og magtkampene kan udspille sig på både skjulte og subtile måder. Hvis man som udgangspunkt forstår samtaler som uskyldige og neutrale rum, der er baseret på ligeværdige parter, så risikerer man, at de magtkampe, der udspiller sig, ryger uden for radaren. For at kunne vide hvorvidt og hvordan en samtale drejer på mekanismerne opfordres der til et skærpet fokus på magt og forhandling. Eksempelvis et fokus på hvordan visse stemmer, bliver mere betydningsfulde end andre, hvordan der løbende forhandles om moralske ordener (hvad der kan og bør blive betragtes som passende/upassende, godt/skidt, sødt/tarveligt etc.). Men også på hvordan børnene kan positionere hinanden på særlige og nogle gange miskrediterende måder. I afhandlingen bliver magtkampene betragtes og udfoldet ved brug af positioneringsteori. Et tredje opmærksomhedspunkt er: 3. At interventionsmetoder er præget af forskellige logikker og principper, der rammesætter den diskursive praksis, der udspiller sig. Dette punkt lægger dels op til nogle grundige overvejelser over, hvad man egentlig vil med en samtale. Hvilken forandringstænkning er indeholdt i metoden og hvordan stemmer den overenes med det problem, vi har registreret? Derudover vil et fokuspunkt her betyde, at det er vigtigt at være opmærksom på hvordan de metoder man bruger udstikker nogle forskellige forhandlingsarenaer. Fx at man gennem et pigemøde, hvor pigerne skal fortælle hvad de føler og oplever, stiller en ret stor scene til rådighed, hvor de relativt frit kan definere både problemer og hvem der er skyldige i dem. Derudover er det også af ekstrem stor vigtighed at få øje på hvordan man, som voksen, med en vis definitionsmagt, også er med til at præge de forhandlinger der udspiller sig. På godt og ondt. Fx hvordan man, med det man siger eller spørger om, er med til at lukke nogle stemmer ned, mens andre åbnes op. Ligesom man, i hvert fald hvis man er tildelt en 5
6 moralsk autoritet, også har magten til netop at lave rammesætninger og lede samtalerne i bestemte retninger. Et forhold, der kan ses som en fremragende mulighed for netop at lede mod bestemte etiske horisonter. En overordnet pointe i Stine Kaplan Jørgensens afhandling er, at der er brug for mere viden og større indsigt på dette felt. For det første er der brug for mere viden om hvad mobning er for et fænomen og hvorfor og hvordan mobbehandlinger udspiller sig (her er exbus en oplagt vidensbank, som langt flere lærere og pædagoger burde få adgang til). At kunne forstå hvad mobning er for et fænomen, synes at være essentielt for også at kunne tackle problemet. Derudover er der brug for mere viden om forskellige interventioners intenderede og uintenderede effekter. Som den australske professor og mobbeforsker Donna Cross siger: We need to be concerned about the fact that we might do harm. Instead of just about if we can make a positive difference. Afhandlingen kan rekvireres ved at sende en mail til Stine Kaplan Jørgensen på stkj@phmetropol.dk Af Hedda Maj Jensen 6
Det er godt at tale om det.
Pas på med pigemøder o Pas på med pigemøder og andre mobbesnakke Jeg ville personligt ikke turde holde fx et pigemøde i en pigegruppe med problemer eller mobning. Jeg har nemlig observeret, hvordan selv
Læs mereMobningens mekanismer. Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen
Mobningens mekanismer Trekroner, april 2018 V. Ph.d. Stine Kaplan Jørgensen exbus exploring bullying in schools Forskning i mobning siden 2007 Hjemmeside med videoer, links, artikelsamling mm: http://.www.exbus.dk/
Læs mereMetoder virker forskelligt ind i forskellige kulturer. Kendskab til en gruppes sociale virkelighed er en forudsætning for at vide, hvor
. Metoder virker forskelligt ind i forskellige kulturer. Kendskab til en gruppes sociale virkelighed er en forudsætning for at vide, hvor Citat: Stine Kaplan Jørgensen. og hvordan man skal sætte ind. Formål:
Læs mereNår metoder mod mobning virker mod hensigten
Kapitel 3 Denne kernetekst er venligt udlånt af Fri For Mobberi Teksten er hentet fra e-bogen "Mobning- viden og værktøjer for fagfolk." Bogen findes her: http://www.friformobberi.dk/system/files_force/mobning_ebog.pdf
Læs mereSpecialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases
Specialiseringsmodulet for dagtilbud - cases Case til specialiseringsmodulet for dagtilbud Det er formiddag i børnehaven. En helt almindelig dag, sådan en, der er flest af. Inde i puderummet er en gruppe
Læs mereMobning. Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D , kl
Gør tanke til handling VIA University College Mobning Samarbejde om forebyggelse og håndtering af mobning Vester Skole, Silkeborg D. 23.8.2018, kl.18.30-21.00 Program 1. Velkommen/Lars Birger Sørensen.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereSSådan kan du arbejde med. mobbehåndtering i dagtilbud. Af Sandie Malene Ravn Nielsen, Adjunkt ved Act2learn, Professionshøjskolen UCN
SSådan kan du arbejde med mobbehåndtering i dagtilbud Af Sandie Malene Ravn Nielsen, Adjunkt ved Act2learn, Professionshøjskolen UCN I denne tekst præsenterer vi, hvordan I kan arbejde med mobbehåndteringsmodellen
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereCase Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser
Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser Deltagere: Klassen 1.x på en ungdomsuddannelse. Tidspunkt: Frikvarter eller pause sidst på ugen. Der bliver kommunikeret på kryds og tværs i denne pause.
Læs mereAPPROACHING INCLUSION
FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereAt positionere sig som vejleder
At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereGodt du kom - et Fælles Ansvar
Godt du kom - et Fælles Ansvar Forskningens døgn 30. april 2019 0.-10. klasse i Hjørring Kommunes folkeskoler - almen og specialklasser. Et tværfagligt projekt og tilbud med fokus på at hjælpe børn der
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereElevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne. ESB-netværket
Elevperspektiver på mobning på erhvervsuddannelserne ESB-netværket 21.11.2018 1 Indhold Baggrund for undersøgelsen Metoden bag Det nye mobbesyn (hurtig indflyvning) Elevfællesskabet på erhvervsuddannelserne
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs merePåstand: Et foster er ikke et menneske
Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.
Læs mereRinge Kost- og Realskoles anti-mobbe politik
Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik På Ringe Kost- og Realskole har vi et vedvarende fokus på inkluderende børne- og ungemiljøer, hvilket betyder, at der skal være plads til forskellighed. Plads
Læs mereKonference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereLederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Læs mereDit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?
Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereEn sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor
En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Fællesskaber, trivsel og mobning D , kl Silkeborg
Gør tanke til handling VIA University College Fællesskaber, trivsel og mobning D. 26.2.2018, kl. 17-20 Silkeborg Program 1. Velkommen. Skolechef Huno Kjærsgaard Jensen byder velkommen til aftenens oplæg
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereAnalytiske fremgangsmåder en introduktion til mobbehåndteringsmodellen
Analytiske fremgangsmåder en introduktion til mobbehåndteringsmodellen 1 Af Stine Kaplan Jørgensen Når man skal håndtere mobning i lokale praksisser, vil det ikke være det samme, der virker hver gang.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereMED-møder? MED-møder
Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder? Hvordan kan man sætte borgeren i centrum på MED-møder MED-Temadag i Vejen Kommune, 2 nov. 2015 (Kl. 11.30 15.30). v/ Thomas Phillipsen, cand. psych.,
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereIND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)
IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereTale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015
Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser 17.september 2015 Rammen for mit oplæg Fokus på jeres egen læring Inklusion: individet i fællesskabet Inklusion kræver en anderledes tænkning/praksis/kultur
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereLærervejledning - forældremøde
Lærervejledning - forældremøde 13 december 2018 Forældrene spiller en vigtig rolle for klassens trivsel. Det er derfor en god ide at tale om forældrenes rolle allerede tidligt i elevernes skoleliv, og
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereMit mål, jeres mål? Målsætning i rehabilitering Merete Tonnesen, antropolog, Forskning og Udvikling, DEFACTUM, MarselisborgCentret
Mit mål, jeres mål? Målsætning i rehabilitering Merete Tonnesen, antropolog, Forskning og Udvikling, DEFACTUM, MarselisborgCentret www.defactum.dk Følg os på LinkedIn merete.tonnesen @rm.dk Personens eget
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereLøs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON
Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereDet gode forældresamarbejde. Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen.
Det gode forældresamarbejde Lykke Mose, cand. psych., konsulent, Perspektivgruppen. Formål At styrke og udvikle forældresamarbejdet At få viden om pejlemærker for et godt forældresamarbejde Få drøftet
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereMARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG
MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereRelationers betydning for trivsel og forandring
Relationers betydning for trivsel og forandring Anders Jacobsen, personalechef, DBC Henry Larsen, konsulent, Dacapo Teatret Fra 1. august professor i participatory innovation ved SDU, Mads Clausen Instituttet
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereOvergange i børns institutionsliv
Overgange i børns institutionsliv Ny viden og teori Schoug Psykologi & Pædagogik 1 Præsentation Inge Schoug Larsen, psykolog Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereAntimobbestrategi på Sulsted skole
Antimobbestrategi på Sulsted skole - Mobning er det modsatte af fællesskab Livsglæde, engagement & tillid Sulsted skoles vision Vision Sulsted skole skal være mobbefri. Mål Sulsted skoles formål er at
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereKREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT. Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet
KREATIVE WORKSHOPS ET MULIGHEDSRUM FOR BØRNS AKTIVE DELTAGELSE OG EMPOWERMENT TORSDAG DEN 26. OKTOBER 2017 Signe Fjordside, Ph.d-stipendiat ved ISE, Roskilde Universitet - i afhandlingen fokuserer jeg
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mere