SOCIALPOLITIK. 4.udgave. Redigeret af Iver Hornemann Maller og Jorgen Elm Larsen. Hans Reitzels Forlag

Transkript

1 SOCIALPOLITIK 4.udgave Redigeret af Iver Hornemann Maller og Jorgen Elm Larsen Hans Reitzels Forlag

2 Indhold FORORD MARGINALISERING SOM DET ST0RSTE SOCIALPOLITISKE PROBLEM. AKTIVERING SOM ET SOCIALPOUTISK SVAR 17 Iver Hornemann Moller og Jorgen Elm Larsen Marginaliseringen 19 Ärsagerne til den arbejdsmaessige marginalisering 22 Andre former for marginalisering 23 Marginaliseringen som problem 25 Aktiveringspolitikken 29 Baggrunden for aktiveringspolitikken 32 Aktiveringens virkninger TEORIER OM VELFvERDSSTAT OG SOCIALPOLITIK 41 Jorgen Elm Larsen og Iver Hornemann Maller Velfaerdsstat og socialpolitik - hvad er forskellen? 42 Hvad kendetegner en velfaerdsstat? 42 Hvordan skabes velfaerdsstaterne? 44 Funktionalisme 44 Aktorteorier 48 Velfaerdsstatsregimer 53 Velfaerdsstatens krise: myte eller realitet? 58 Velfaerdsstatens fremtid 60 Nye sociale risici og styringsrationaliteter 62 Den sociale investeringsstat SOCIALPOLITIK - ET BUD PÄ EN DEFINITION 73 Niels Rasmussen Socialpolitikkens problemfelter: forsorgelse, omsorg, afvigende adfaerd og social Integration 74 Definitioner af socialpolitik 79 Socialpolitiske aktorer 85 Indkomstoverforsler kontra serviceydelser 87 Sammenhseng til andre politikomräder 89 Fra forsorgelse til incitamenter - et paradigmeskift 90

3 4. DE FIRESOCIALREFORMERI MODERNE TID 93 Iver Hornemann Moller Den forste socialreform i moderne tid: Estrups socialreform Den anden socialreform i moderne tid: Steinckes socialreform Den tredje socialreform i moderne tid: Rold Andersens socialreform fra slutningen af 1960'erne/midten af 1970'erne 111 Den fjerde socialreform i moderne tid: Aktivlinjen og den liberalistiske socialpolitik 116 Konklusioner SOCIALPOLITIKMODELLER 129 Peter Abrahamson Velfaerdsdiamanten og fire idealtypiske velfaerdsmodeller 130 Den europaeiske sociale model 134 Den latinamerikanske model 139 Asien og Oceanien med fokus pä den ostasiatiske model 143 Afrika og Mellemosten 149 Konklusion: fire varianter af den sociale investeringsstat SOCIALE FORHOLD OG SOCIALPOLITIK I GRÖNLAND 155 Steven Arnfjord Socialpolitiske udfordringer i Grönland i dag 158 Den socialpolitiske historie - fra kolonistyre til socialfaglig uddannelse Socialt arbejde i Grönland 173 Nutidenssocialforskningi Grönland 175 Opsummeringogfremtidsperspektiver 178?. KON, SMÄB0RNSOMSORG OG FORSQRGELSE I EUROP/EISKE VELFvERDSSTATER 185 Anette Borchorst Balancen mellem stat, marked ogfamilie 186 Kon, klasse og velfaerdsstat 188 Diskurser om kon, omsorg og arbejde i 1900-tallet 191 Familiepolitik ig4 Familiepolitikkens fordelingspolitiske virkninger 198 Familiemonstre underforandring 199 Kvindernestilknytningtilarbejdsmarkedet 202 Europaeisering 204 Konklusion 205

4 8. MEDBORGERSKAB, DIVERSITET OG K0N 209 BirteSiim Idealer om frihed, lighed og broderskab 210 Medborgerskab og sociale rettigheder 214 Nye udfordringer for den klassiske medborgerforstäelse 216 Medborgerskab, lighed oganerkendelseafdiversitet 218 Velfaerdsstat og forskellighed: medborgermodeller i England, Frankrig og Danmark 221 Konklusion: medborgerskab, menneskerettigheder og minoritetsrettigheder SOCIAL ARV 235 Morten Ejrnaes Gustav Jonssons teori om den sociale arv 235 Forskellige betydninger af den sociale arv 238 Praktikeres anvendelse af begrebet den sociale arv 245 Social arv i den politiske diskurs 24? Perspektiver for socialforskning, socialt arbejde og socialpolitik 248 Chance og risiko - meningsfulde alternativer til begrebet social arv FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION 259 John Andersen og Jorgen Elm Larsen Fattigdomsdef i n itioner 260 Absolut eller relativ fattigdom 261 Mäling affattigdom 263 Fattigdommens omfang i Danmark 266 Oplevelsen affattigdom: knaphedens tyranni i hverdagen 268 Fattigdomsteorier 270 Fattigdom i Danmark: fra kollektiv skaebne til individuel fiasko 273 Social eksklusion 276 Definition og mäling af social eksklusion 278 Sammenhaeng mellem fattigdom og social eksklusion 281 Afslutning SOCIALT UDST0DTE 285 Margaretha Järvinen Fra pjalteproletarer til socialt udsatte 286 En minimumsberegningaf de socialt udstodtes antal 288

5 Fra arbejds- og boligproblemer til ändelig fattigdom? 289 Fra behandlingtil skadesreduktion og recovery BESKYTTELSEAFB0RN 301 Tine Egelund Born og Historie 302 Borneforsorgslovene 305 Hvem erfamilierne? 309 Kan risikoborn identificeres? 311 Nyetendenseri socialpolitikken 315 Konklusion yeldrepolitikken: SOCIALE OG 0KONOMISKE UDFORDRINGER Jorgen Goul Andersen & Per H. Jensen Befolkningen bliver aeldre - og hvad sä? 321 Tilbagetraekningfra arbejdsmarkedet 323 Det danske pensionssystem-lidt afen pengemaskine 328 Pensionssystemets okonomiske og politiske holdbarhed 333 /Eldrepleje- aeldrepolitikkens serviceside 336 Konklusion HANDICAP - SKABESI MENNESKERS MODE MED OMVERDENEN Leif Olsen og Inge Storgaard Bonfils Socialpolitiker et af mange omräder med betydningfor handicap 348 Det miljorelaterede og andre handicapbegreber 350 Ideer, politik og institutioner 353 Handicaporganisationer 356 Implementering af normaliseringgennem decentralisering 35? Afinstitutionalisering 360 Nye udviklingstendenser - fra okonomisk vaekst til brat opbremsning Tab af arbejdsevne, beskaeftigelse og forsorgelsesgrundlag 363 Inklusion og ressourcer ifaellesskaber ETNISKE MINORITETER OG SOCIALPOLITIK 371 Worten Ejrnaes og Marianne Skytte Sporgsmälet om lige adgangtil forsargelsesydelser for flygtninge ogindvandrere 372 Lave ydelser til flygtninge - en eksemplarisk case 373

6 Anbringelse uden for hjemmet af bern med minoritetsetnisk baggrund Migration, etnicitet ogsocialpolitik SOCIALPOLITIKKENS VIRKNINGER: INTEGRATION, DIFFERENTIERING, SELVBESTEMMELSE OG DISCIPLINERING? 387 Morten Ejrnaes Socialpolitik, marginalisering og sociale afvigelser 387 Integration 391 Deltagelse pä vigtige samfundsmaessige arenaer 393 Konkrete social- og arbejdsmarkedspolitiske udviklingslinjer 397 Selvbestemmelse og deltagelse pä egne betingelser eller differentiering, disciplineringogstigmatisering SOCIALPOLITIK OGARBEJDE 407 Jens Lind Arbejde og samfund 408 Forandringer i arbejdet 410 Arbejdsloshed og politik 414 Arbejdsloshedspolitikkens udvikling 416 Flexicurity 420 Beskaeftigelsespolitikkens nutid ogfremtid SOCIALPOLITIK OG BOLIGFORHOLD 427 Hans Kristensen, Hans Skifter Andersen og Jorgen Elm Larsen Boligpolitik og socialpolitik 427 Boligforholdenes historiske udvikling 429 Befolkningens boligonsker og boligvalg 435 Boligmarked og boligpolitik 436 Uligheder i danskernes boligforhold 442 Udviklingen i den rumlige segregation og dens betydningfor boligforholdene SOCIALPOLITIK 0G SUNDHED 455 Finn Diderichsen Socialpolitiske funktioner af relevans for befolkningens helbredsforhold 455 Den danske folkesundhed - tre störe problemomräder 461

7 20. KOMMUNER I SOCIAL- OG BESK FTIGELSESPOLITIKKEN 469 Frank Ebsen Fra 1800-tallet 469 Enbolgeafdecentralisering 4?^ Problemer i 1980'erne 4?2 Omvaeltningsperiode 4^ Udsatteborn ogunge Styringsformer 4^ Privatisering almennyttig eller okonomisk gevinst 485 Kommuner mellem autonomi og kontrol DEN SOCIALE DIMENSION I EU 491 Peter Abrahamson EU's socialpolitiske aktorer 492 Forskellige faser i udviklingen af den sociale dimension 493 Det indre marked ogstyrkelsen af den sociale dimension 494 Knaessettelse af subsidiaritetsprincippet 499 Nyt blodt styringsinstrument: den äbne koordination 500 EU-Domstolens betydning 502 Socialfonden 505 Den europaeiske sociale model: Eksisterer den? DE SOCIALE UDGIFTER 511 Henning Hansen De sociale udgifter og samfundsokonomien 512 Hvilke sociale udgifter? 514 Finansiering af sociale udgifter 517 Afslutning SOCIALPOLITIK OG FORDELING 521 M. Azhar Hussain De sociale ydelsers fordeling pä indkomstgrupper 522 Ydelsernes fordeling over hele indkomstfordelingen 524 Socialpolitikkens indvirkning pä fordelingsmälene 529 Nettoeffekten af sociale ydelser og skatter 531 Udviklingen i de sociale ydelsers fordeling 536

8 24. SOCIALT ARBEJDE 541 Tine Egelund Et arbejde uden essens 541 Socialpolitikkens definitioner af socialt arbejdes opgaver 543 Udviklingshistoriens betydning for det sociale arbejde 546 Praksisfeltet socialt arbejde 548 Kundskabsfeltet socialt arbejde 554 Aktuelle tendenser 557 Afslutning FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 563 Peter Bundesen og Lars Skov Henriksen Baggrunden for den genoplivede Interesse for det frivillige sociale arbejde 563 Et historisk tilbageblik 566 Hvad er frivilligt socialt arbejde? 570 Hvor omfattende er det frivillige sociale arbejde? 573 Nyere tendenser i samspillet mellem den frivillige sektor og det offentlige EMPOWERMENT 583 John Andersen og Jorgen Elm Larsen Det kritiske empowermentperspektiv 584 Empowermenttilgangens historiske rodder 585 Empowerment pä forskellige samfundsniveauer 587 Empowermentdimensioner i forskellige kontekster 590 Samfunds- og magtforstäelsen bag empowermentbegrebet 592 Empowermentaktarer og -mälsaetninger 593 Fra det lokale til det samfundsmaessige niveau 598 Empowerment inden for eller uden for institutionerne? 600 Konklusion AFVIGELSE 0G SOCIALPOLITIK I DIAGNOSESAMFUNDET 605 Soren Juul Diagnosekulturen individualiserer socialt producerede problemer 605 Sociologien om afvigelse 606 Anerkendelsespatologier 610 Selvets udmattelse og depression som den tidstypiske lidelse 613 Kravinflationen i individsamfundet 614

9 Acceleration og meningsloshed GIG Governmentalitet og aendrede dommekraftsformer 61? Konkurrencestaten forvaerrer anerkendelsesbetingelserne LIBERALISMENS SOCIALPOLITIK 627 Iver Hornemann Moller Hvorfor et kapitel om liberalistisk socialpolitik? 62? Hvad er en liberalistisk socialpolitik? 628 Gennemgang af liberalismens socialpolitiske principper med eksempler pä, hvordan de i Danmark er omsat til lovgivning og administrativ praksis 631 Afslutning SOCIALPOLITIK OGETIK 651 Peter Hoilund Den andens blik som legitimeringaf en politisk orden 652 Det moralske ansvar for at modsaette sigsocialisering 654 Visionen om det gode liv, med og for andre, i retfaerdige institutioner 656 Anerkendelseskampe som forudsaetning for menneskelig opblomstring 659 Hvilke indsigter kan vi uddrage? 661 OM FORFATTERNE 663 REGISTER 669