Tunniutiinnarneq naluaat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tunniutiinnarneq naluaat"

Transkript

1 SILA 1_ /03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR KONTRA DATTER

2 Affaannanngorlik Halvér antallet Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartarpoq PAARISA-mit, Peqqinnissamut Pisortaqarfiup pitsaaliuinermut immikkoortortaa. Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA, Direktoratet for Sundhed. Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq. Magasinet udgives 2 gange årligt. Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumit tiguneqarnerat erseqqissumik nalunaarlugu. Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat Telefon: Fax: SILA,PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk Ilanngutassiisut korrespondenter: Peter Frederik Rosing, Nuuk Else Løvstrøm, Ilulissat Aaqqissuisoqarfik redaktion: Nukaaraq Eugenius, Toornaq Consulting Laila Vivian Petersen, Toornaq Consulting Sofie Jessen, PAARISA Akisussaasoq ansvarshavende: Ann Birkekær Kjeldsen, PAARISA Ilioqqaasoq ilusiliisorlu Layout og tilrettelægning: Tegnestuen TITA v. Nina Spore Kreutzmann Assit fotos: Nalunaarneqarsimanngikkaangat Toornaq imaluunniit TITA assiliisuusarput. Når fotografen ikke er angivet, er fotoet taget af Toornaq eller TITA. Naqinneqarfia tryk: Nørhaven A/S, Viborg Amerlassusai oplag: ISSN Pisartagaqarneq abonnement: Kalaallit Nunanni / Grønland 75 kr. Nunani Avannarlerni / Norden 95 kr. Apersuinerni atuartartulluunniit allaaserisaanni isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut atsiorneqarsimanngitsuniluunniit, aaqqissuisoqarfiup pisortaqarfiullu akisussaaffigisinnaanngilaat. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews eller i læser-indlæg, signerede eller usignerede, er ikke nødvendigvis redaktionens eller direktoratets opfattelser, og derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. Kalaallit Nunaanni naartuersittartut agguaqatigiissikkaanni nunarsuatsinni nunanut allanut naleqqiullugit amerlanerpaanut ilaapput. Nunat assigiinngitsorpassuit tupaallaatigalugu malugaat ukiumi 2000-imi Nunatsinni naartuersissimasut inunngortunit amerlanerummata. Ukioq taanna inunngortut 885- iupput naartuersittulli 944-uusimallutik! Ukiuni makkunani naartuersittartut ikiliartunngillat. Ukiut tamaasa naartuersittartut inunngortartullu amerlaqatigiipajaaginnartarput. Taamaattumik Paarisa-p anguniagaasa pingaarnerit ilagaat ukiut tallimat ingerlaneranni naartuersittartut agguaqatigiissikkaanni ukioq 2002-mi kisitsisinut naleqqiullugit affaannanngorsimanissaat. Suliniutit aallartinneqartut ilagaat nuna tamakkerlugu tusagassiuutit atorlugit paasititsiniaanerit siunnersortinik angalasunik tapertaqartinneqartut p ukiaani paasititsiniaanerit aallartinneqarput 2003-llu upernariartornerani ingerlanneqaqqillutik. Paasititsiniaanermi sunnerniarneqartut tassaapput arnat nik ukiullit, angutillu naartutitsisinnaasut tamaasa. Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA siullermeerluni maanna saqqummerpoq, naartuersittarneq immikkut sammillugu. Pilersaarutaavoq SILA ukiuni tullerni ukiumut marloriarluni saqqummertassasoq, assigiinngitsunik ilaqutariinnut kalaallinut peqqinnissaq pinaveersaartitsinerlu pillugit soqutiginarsinnaasunik imaqarluni. IMAI INDHOLD Affaannanngorlik/Halvér antallet... 2 Naartut kissaatigisat amerlanerusariaqarput Graviditeter bør være ønskede... 4 Rebekka: Arnap peroriartornerminik oqaluttuaa En kvindes fortælling om sin opvækst... 8 Peqqissiminerlu siulliussanani Fortrydelsen kommer altid bagefter Antallet af provokerede aborter i Grønland er i gennemsnitstal en af de højeste i verden. Det vakte tydelig international opsigt, da det viste sig, at tallet for provokerede aborter havde oversteget antallet af fødsler i Grønland i år Dette år var der 885 fødsler, mens der var 944 provokerede aborter! Antallet af provokerede aborter falder ikke i disse år. Tallet holder sig på samme niveau som antallet af fødsler. Dette er årsagen til, at en halvering af antallet af uønskede graviditeter i forholde til 2002-tallene i løbet af en femårig periode er en af Paarisa s vigtigste indsatsområder. En af indsatserne for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter er en mediekampagne suppleret med en omrejsende konsulent. Mediekampagnen indledtes i efteråret 2002 og gentages i løbet af foråret Målgrupperne i kampagnen er alle kvinder i alderen år samt alle mænd. Temaet for det første nummer af familiemagasinet SILA er uønskede graviditeter. SILA skal udkomme to gange årligt med et indhold, der først og fremmest er relateret til sundhed og forebyggelse. Tunniutiinnarneq naluaat/de giver aldrig op Naartuersinnissat eqqarsaatigigukku Hvis du overvejer at få abort Meeqqat angajoqqaallu oqaloqatigiinnerusariaqarput Børn og forældre bør tale mere sammen Timigissartarit/Dyrk motion...24

3 Kalaallit akornatsinni naartuersittartut amerlavallaaqaat. Taamaammat paasisitsiniaaneq maannakkut ingerlanneqartoq ukiut tallimat ingerlaneranni kinguneqarniartussaavoq kissaatiginagu naartulersoortartut affaannanngornerinik. Allatut oqaatigalugu ukioq 2007-mi naartuersissimasut missaanniilersimappata suliniutip anguniakkani angusimassavaa. Suliniutit arlallit aallarnisarneqarput. Tusagassiuutit atorlugit paasititsiniaaneq makkunannga imalik maannakkut ingerlavoq: Quppersagaaqqat pingasut - arnanut inuusuttunut, arnanut inersimasunut aamma angutinut tulluussakkat Radiokkut tusaqqusaarutit arfinillit TV-skiltit sisamat TV-spotsit marluk Tamakku tapeqartinneqarput siunnersortimik angalasumik. Taanna 2003-p ingerlanerani illoqarfinnut arlalinnut tikittassaaq peqqinnissaqarfiullu suliniarnerani ikiuuttassalluni. Tamakkua saniatigut aamma atuagassiat nutaat marluk Paarisamit saqqummersinneqartalersut naartuersittarneq immikkut sammivaat. Taakku tassaapput inuusuttunoortoq INUK aamma ilaqutariinnoortoq SILA. Provokerede aborter blandt grønlændere er uacceptabelt høj. Derfor er der startet en kampagne, som i løbet af de næste fem år skal medføre, at antallet af provokerede aborter falder til det halve. Sagt på en anden måde er målet, at aborttallet i år 2007 skal være faldet til aborter. Forskellige tiltag er opstartet. En mediekampagne er startet foreløbig med følgende indhold: Tre små foldere tilpasset til yngre kvinde, voksne kvinder og mænd 6 radiospots 4 TV-skilte 2 TV-spots Disse bliver suppleret med en omrejsende konsulent, der i løbet af 2003 vil rejse rundt til flere byer og støtte sundhedsvæsenet indsats for at nedbringe antallet af aborter. Udover de nævnte aktiviteter lancerer Paarisa to nye magasiner, som begge starter med at behandle provokerede aborter som et specielt tema. De to udgivelser er ungdomsmagasinet INUK og familiemagasinet SILA. 3

4 Naartut kissaatigisat ame Naartuersittarnernik kisitsisit takutippaat naartulersut Allattoq: Peter Fr. Rosing Naartuersittarneq nunatsinni naartunaveersaatitut suli atugaaqisoq nalunanngilaq imi arnat 812 naartuersissimapput, taakkulu sanilliunneqarsinnaapput ernisunut 933-usunut. Taamaattormi kisitsisit ukiumut siulianut naleqqiullugit tupinnannginnerupput, tassami ukioq imi naartuersinnerit ernisunit amerlanerusimammata. Ukioq taanna meeqqat 885-it uumallutik inunngorput, aammali ukioq taanna naartuersinnerit 944-usimallutik! Malugisariaqarporli naartuersinnerit ukioq taanna amerlanerpaasimasorinarmata, taamaapporlu arnat inuusuttuaqqaniit ukioqqortunerusunut tamaasa eqqarsaatigalugit. Arnat 20-nit 24-nut ukiullit naartuersittoqarnersaapput, Inunngortut/Fødte Naartuersinnerit/Provokerede aborter Amerl. / antal

5 rlanerusariaqarput amerlavallaartut kissaatiginagu naartulersoortartut. tassa 2001-imi naartuersinnerit sisamararterutaat sinnerlugit. Kisitsisinngorlugit naartuersinnerit 224-upput, kisitsilli taanna ukiumut siulianut sanilliullugu minneruvoq, tassa ukioq 2000-imi arnat taama ukiullit 274-inik naartuersittortaqarsimammata. Tamatuma naartuersinnerit tamarmik pingajorarterutaat missigaa. Inuusuttuaqqat naartuersittartut amerliartorput Taamaallaat arnat inuusuttut inik ukiullit akornanni naartuersittarnerit amerlassusiat assigiiginnakannersimavoq, taamaattorli tassa ukioq 2001-imi taama ukiullit 100 naartuersissimapput. Ukiumut siulianut sanilliullugit amerleriarsimaqaat, taamani 69-iusimagamik. Aammali niviarsiannguit inik ukiullit naartuersittortaqangaatsiarsimapput imi taama ukiullit akornanni naartuersittut 38- usimapput, ukiumut siulianut sanilliullugu amerleriarsimaqalutik, taamani 18-iinnaasimagamik. Kisiannili ukiualuit kingumut qiviarutta 1997-imi niviarsiannguit taama ukiullit naartuersittortaqarnerpaasimapput, tassa 44-nik. Arnat ukioqqortunerumaat naartuersikulanerupput Nunatsinni arnat qanoq ukioqqortussusillit naartuersittarnersut misissuataaraanni paasinarpoq ukioqqortunerusut naartuersikulanerusut. Tassami arnat 30-t tungaannut sinnerlugillu ukiullit aamma naartuersinneq naartunaveersaatitut atortarsimannguatsiarpaat imi arnat 25-init 35-nut ukiullit 265-it naartuersissimapput, imaappoq ukioq taanna naartuersittut pingajorarterutaat missiliorlugit. Ukioq taanna arnat 20-nit 40-nut ukiullit 569-it naartuersissimapput, imaappoq arnat inersimasut naartuersissimasut 70 %-eraat. Naartuersittartut taamaaginnarput Naartuersittarnerit pillugit kisitsisitigut takussutissat nakorsanik nakkutilliisoqarfimmeersut (embedslægeqarfik) takutippaat nunatsinni arnat meeqqiorsinnaasut tamaasa eqqarsaatigalugit naartuersittarnerit amerlassutsimikkut ukiuni kingullerni 15-ini taamaaginnapajaarsimasut imi 823-ullutik ikinnerpaasimariarlutik 1994-imi amerlanerpaallutik iusimapput. Taamaammat nunatsinni arnat naartuersittarneq naartunaveersaatitut suli atortorujussuugunarpaat. 5

6 Graviditeter bør være ønske Tallene over provokerede aborter viser, at alt for mange Tekst: Peter Fr. Rosing Abort synes stadig at være et meget anvendt præventionsmiddel her i landet. Der er således blevet foretaget 812 provokerede aborter i 2001, hvilket skal stilles op mod 933 fødsler. Forholdet er dog noget mindre grelt sammenlignet med situationen året før. I år 2000 var der nemlig flere aborter end fødsler, da der blev født 885 levendefødte børn. På samme tid var der registreret 944 aborter! Det skal dog bemærkes, at antallet af aborter synes at have toppet det år, og det gælder stort set alle aldersgrupper. Det er kvinder i aldersgruppen år, der tegner sig for de fleste aborter, nemlig over en fjerdedel af alle aborter i år I faktiske tal er der tale om 224. Men også dette tal er en tilbagegang i forhold til året forinden, for i år 2000 havde 274 kvinder i den aldersgruppe fået foretaget abort. Det svarer til ca. 1/3 af alle aborter. Abort blandt helt unge piger stiger Det er kun blandt årige unge piger, at tallet for foretagne aborter har været nogenlunde konstant, men hele 100 piger i den alder har fået foretaget abort i Tallet er betydeligt højere i forhold til året før, da der var 69. Men også helt unge piger i alderen år tegner sig for en ikke ringe andel af de foretagne aborter. I 2001 har 38 piger i den alder fået foretaget abort. Tallet er betydeligt højere end året før, da det lå på 18. Men hvis vi går nogle år tilbage, har antallet af aborter for denne aldersgruppe toppet i 1997, da hele 44 har fået foretaget abort. Flest kvinder i den modne alder Hvis man kigger på, hvilke aldersgrupper af kvinder der får foretaget abort her i landet, ser man at det er kvinder i den mere modne alder, der tegner sig for de allerfleste aborter. Det er nemlig også kvinder op mod og over 30 år, der synes at bruge abort som prævention mod uønskede graviditeter. Kvinder i aldersgruppen mellem 25 og 35 år har tilsammen fået foretaget 265 aborter i 2001, d.v.s. ca. 1/3 af alle aborter registreret i det år. Tallet for alle kvinder i alderen mellem 20 og 40 år er 569 aborter, hvilket fortæller os, at de voksne kvinder står for 70 % af alle aborter. Antal aborter konstant Tallene over antal af foretagne 6

7 ede bliver gravide uden at ønske det. aborter, som fremgår af statistikken fra Embedslægeinstitutionen, viser, at antal aborter, også i forhold til det samlede antal kvinder her i landet i den fødedygtige alder, har været ret konstant de seneste 15 år. Tallet har ligget mellem 823 i 1987, da der var færrest antal aborter, og i 1994, da tallet toppede. Det lader til, at abortus provocatus (provokeret abort) er en meget anvendt middel mod svangerskab her i landet. 7

8 EBEKKA Arnap peroriartornerminik oqaluttuaa Allattoq: Rebekka Johnsen Nunaqarfimmi meeraaninnit anaanaga najorpara. Qatanngutigiit arnaannaavugut, uangalu akulliuvunga allamillu a- taataqarlunga. Peroriartornera oqimaaqaaq, perorsangaaneralu qatanngutinnut naleqqiullugu allaanerulluni, tassa ataatassaqarama. Taassuma imersimaleraangami takutittarpaa uannut qanoq nuannarinnginnitsiginini. Meeraaninniit usorisaqaakka meeqqat allat anaanatik ataatatillu toqqissillutik najoraat. Peroriartorninni inunnik tatiginnissinnaajunnaaraluarnikuuvunga, ernumatitaasarninnit nuanninngitsunillu pineqartarninnik peqquteqartumik. Allatut ajornaqimmat illoqarfimmut nuuttariaqalerpunga ilaquttannut uannullu toqqissiallannarnerussammat - sunaaffali naamik. Suli taamanikkut qeqarnikuunngilanga, illoqarfimmullu pigama akuuffigilerpakka ajornerusumik imigassamik ajornartorsiutillit. Nuuffikka imerajupput. Imerneri tamaasa ernumasuaannartarpunga ilerasuttuaannarlungalu. Imminnummi nuanniilliortittarput. Sumunnarfissaaleqisarpunga - allaat unnuarsuarmi qimaasimaartarpunga, silami ornitassaqarnanga. Qujanartumilli qatanngutiga angajulleq initaarpoq tassanilu najugaqalerlunga. Inuusuttuaranngorama assut aqukkuminaannerartarpaannga. Tassami imerniakujuttarpunga, naalannginni-aannavillunga eqiasullunga - suliakkerneqaraangama kamattarpunga imminuinnaq naalagariniarsaralunga. Allaat ikerinnakkut meeqqat atuarfianni atuarunnaarpunga. Eqqarsarpunga taamaalillunga takutillugu perorsaaneq taamaattoq siunissaqanngitsoq! Ullullu ilaanni angummik naapitaqarpunga sunaaffa inuuninni toqqissillunga najulerumaakkannik. Assut uannut asannippoq, uangalu asallugu. Maannakkut nammineq illoqarpugut. Toqqissilluta inuuvugut, marlunnik meeraqarluta - angajulleq nukappiaraq nukarlerlu niviarsiaraq. Pitsaasumik perorsarniarsaraavut, naak atorsimasat aqqusaarsimasallu sarsuasaraluit. Uangami ersissutigeqaara meeqqama uattut perorsarnissaat. Aalajangersimavunga uanga nammineq meeqqakka imigassamik perorsarneqassanngitsut. Uagullu nuannaarniutitut imigassaq atunngilarput, paasisimavarpummi atorneq nalullugu qanoq kinguneqartartoq. Imigassaq qasuersaataanngilaq, ajornartorsiutinillu aniguisitsisarani aammalu nuannaarniutaanani. Ullut ilaanni iterpunga anaanaarullunga. Arfininngorneruleraa uima itersarpaanga ikuallattoqarnerarlugu, sunaaffa tassa anaanakkut illuat ikuallattoq. Misigisaq artornaqaaq! Innersuarlu isigalugu qaminneqarsinnaanngitsoq, inuttaalu nalunagit illup iluaniittut. Misigivunga suna tamarmi sueruttoq. Eqqarsaatit artornaqaat. Samungarsuaq nakkarpunga. Soorlu inuuneq tamaanga killiinnassasoq, soorlulu ingerlariaqqissinnaajunnaarluta. Kingorna tassa paasivarput uinilu illuminni ikuallagussaasut. Artorsaqaagut aliasoqalutalu. Qujasarpungali qatannguteqarama. Aappaqalernikuuvugut meeraqalernikuullutalu. Paasilerpara inuuneq tunissutisiarput taamatut ingerlasussaq artornartoqarluni, nuannersoqarluni, aliasunnartoqarluni aammalu qianertaqartartussaalluni, illarnartartoqartussaalluni. Siumullu ingerlariaqqikkusulerpunga. Kisianni aallaqqaammut saaffissaarunnarpoq ikiortissaaleqinarluni. Aasinaasit nammineq ilungersungikkaanni ingerlariaqqissinnaanani misigisaqareerluni artornaqisunik aamma saniatigut ilungersorluni. Qujanarnerussagaluarpoq ikiortissat ersarinnerugunik. Artornartunik nalaataqartunut naniuminarlutik, ujartorneqarnissartik utaqqinagu namminneerlutik ikiiussinnaasunik. Inoqatikka qanortoq paasisiuk inuuneq oqitsuinnaanngimmat, nakkaannarfiginagulu siumut ingerlangisi. 8

9 En kvindes fortælling om sin opvækst Tekst: Rebekka Johnsen Under min opvækst i bygden var jeg hos min mor. Jeg er den mellemste af mine søstre og har en anden far end dem. Min opvækst var utrolig hård især fordi jeg havde en stedfar til forskel fra mine søstre. Når han havde drukket viste han, hvor lidt han brød sig om mig. Jeg husker, hvor meget jeg misundte de andre børn, som havde en far og en mor, som de havde det trygt med. Al den frygt og utryghed jeg kom ud for i min barndom medførte, at jeg i meget lang tid ikke var i stand til at sætte min lid til andre mennesker. Det endte til sidst med, at jeg flyttede ind til byen i håb om at det kunne gavne både min familie og mig selv. Det blev dog ikke tilfældet. Dengang var jeg endnu ikke konfirmeret. I byen flyttede jeg ind hos nogen, som havde endnu større problemer med alkohol i forhold til min familie. Når de drak var jeg altid angst. De var meget hårde mod hinanden. Jeg havde ikke nogen andre, jeg kunne gå til. Somme tider gik jeg bare uden noget mål til langt ud på natten. Til alt held fik min storesøster et sted at bo, og der flyttede jeg også hen. Hun har senere fortalt mig, hvor svær jeg var at have med at gøre. Dengang drak jeg meget, ville have at alt kørte efter mit hoved, var doven jeg blev sur, hver gang nogen gav mig nogen opgaver. Det var så grelt, at jeg gik ud af skolen før tid. Da jeg holdt op fra skolen tænkte jeg, at jeg havde vist, at den opdragelse jeg havde fået ikke var noget værd! Men en dag mødte jeg den mand, jeg skulle få det trygt med i livet. Han viste sin kærlighed, og jeg elskede ham. I dag har vi vores eget hus. Vi har det trygt og godt med vores to børn vores søn er ældst og vores datter yngst. Vi prøver så vidt muligt at give dem en god opdragelse, selv om fortidens minder til tider skygger for de gode ting. Jeg er meget bange for, at jeg måske kan komme til at opdrage mine børn, som jeg er blevet opdraget. Men jeg er fast besluttet på, at mine børn aldrig skal opleve alkoholproblemer hjemme hos os. I dag bruger vi heller ikke alkohol i vores hjem. Det er gået op for os, hvilke forfærdelige følger, der kan komme af alkoholmisbrug. Alkohol kan for os ikke bruges til afstressning, til at løse op for problemer eller ved festlige lejligheder. En dag vågnede jeg op og havde mistet min mor. Midt om natten en lørdag blev jeg vækket af min mand, han sagde, at min mors og stedfars hus brændte. Det var en meget hård oplevelse! Jeg så, hvordan de forgæves kæmpede for at slukke ilden samtidig med, at jeg var bevidst om, at de var inde i huset! Jeg følte, at alt blev tomt. Mine tanker var forfærdelige. Jeg faldt langt langt ned rent psykisk. Jeg følte det, som om mit liv var på vej til sin ende, det var som om, der ikke var flere veje at gå. Senere fik vi bekræftet, at de var omkommet inde i huset. Vores sorg ville ingen ende tage. Takket være mine søskende kom jeg dog ovenpå igen. Vi havde på det tidspunkt alle fundet mænd, vi kunne leve sammen med og havde fået børn. Det gik op for mig, at det liv, vi havde fået foræret, rent faktisk var en blanding af forfærdelige og dejlige hændelser, samt sorgfulde og glade følelser. Viljen til at komme videre i livet vendte tilbage. Men i starten manglede jeg nogen at gå til, som kunne hjælpe mig og rådgive mig. Den forfærdelige hændelse havde gjort een svag, men der var ikke andet at gøre end at skulle overkomme den hårde optur alene. Det ville have været bedre, hvis jeg havde haft nogen at hente lidt hjælp hos. Mennesker, der uden at man skal henvende sig først, kan komme til een for at tilbyde hjælp og rådgivning. Mine medmennesker, gid I må forstå, at livet ikke er nogen dans på roser. Jeg håber, at I ikke bare giver op, men fortsætter fremad. 9

10 eqqissiminerlu siulliussa Fortr Eva - 17-nik ukioqarlunga siullermik naartuersippunga. Qaammat ataaseq qaangiutiinnartoq naartuleqqereerpunga. Taanna erniaraara angutaatalu tigummiagaraa, Eva oqarpoq. Naartuersittarsimanini avammut saqqummiunniarlugit toqqarpaa allanut iluaqutaasinnaaniassammata. Eva 35-nik ukioqarpoq allamillu uitaarsimalluni. Peqqissimissutigaa ukiuni 13 imaluunniit 15-ini naartuersittarneq naartunaveersaatitut atorsimagamiuk, naartuersinnerpassuimmi kingunerisaannik illissami avataatigut naartuleraluarsimavoq. Tamatumuuna inuunini navianartorsiortissimallugu paasigamiuk taamani uigisanilu aalajangiussimavaat mannissaqarfimmi aqqutai matutinniarlugit.... allattoq/tekst: Else Løvstrøm - Ullumikkut kissaatigisaraluarpara allatorluinnaq naartunaveersaateqarsimanissara, uitaaralu meerartaarsimassagaluaratta, uangalu kissaatigilluinnakkannik marlunnik meeraqarsimassagaluarpunga qaqugukkut pissanerlugit nammineq aalajangikkannik, Eva oqaluttuarpoq. Kingullermik kissaatiginagu naartusimavoq, taamanili illoqarfimmi nakorsaqarsimanngilaq, kingusinnerusukkullu ilinniariartoraluarluni Nuummut pigami paasivaa peersitsinissani kingusinaareersoq. Meeraq kissaatiginngisaq ataasiinnaanngilaq, tassami paasinarsisimavoq Eva pilersaarutiginngisaminik marlulissasoq. Sisamariarluni naartunerisa kinguneraat meeqqat tallimat. Naartuersittanngikkaluaruma 13-inik meeraqassagaluarpunga. Amerlanersaat naartuersinnerupput ilaalli naartuersinnerpassuarma piliaannik illissakkut qileroqalersimanerma kingunerisaanik katatsinerusimapput. Ilisimasakippallaarneq Eva Paamiuneersuuvoq. Naartuersinnerpassui Paamiuni pisarsimapput. Naartuersittarnerpassuit suna kingunerisinnaagaat paasitinneqarnerullungalu ilisimasaqarnerusimasuuguma taava nalorninaannerusumik siunertaqarnerusumillu naartunaveersaateqarsimassagaluarpunga. - Aamma spiraleqarlunga ataasiarlunga naartuleraluarpunga, ataasiarlungalu p-pillet iisartagaralugit naartulerlunga, Eva nassuiaavoq. - Neriuppungali naartuersittarnerpassuakka pillugit oqaluttuama kingunerisaanik naartuersittarnermik naartunaveersaateqartut eqqarsariartinnerusinnaallugit allatigullu naartunaveersaateqartilersissinnaassallugit, allammi uattut atugaqartikkusunnginnakkit. Eva Ilulissanut nuussimavoq. Uitaanilu inooqatigiinnerminni meerartaaqatigiikkusuttaraluarput. Tarnikkut oqimaattarpoq - Naartuersinnerit tamaviisa kingunipilutsitsisarsimavunga. Eqqarsaatiginngitsoornermi ajornarpoq piffissaq aalajangersimasoq nalleraangat meerartaarsimassagaluarneq. Takorluuinartarpoq sinnattuanarlunilu meeraq qanoq isikkoqartoq qanorlu ittoq meerartaarisimassagaluarnerlugu, Eva Juliussen Jørgensen naggasiivoq. FOTO: ELSE LØVSTRØM Lisa Marie - Pinaveersaartitsiniarluni annertunerusumik suliaqartoqarneratigut neriuppunga allat taama arlaqartigisunik naartuersittariaqartassanngitsut. Tassami naartuersinnissaq aalajangiusimagaluarlugu naartuersinneq tarnikkut artornartaqaaq. Inuusuttuaraallunga p-pillet atorpakka, pissusissaanngitsumilli atortarsimagakkit marloriarlunga naartuersittarpunga meerara angajulleq massakkut arfineq pingasunik ukiulik naartorilertinnagu, Lisa Marie oqaluttuarpoq. Meerartaarnerma kingorna naartuerseqqippunga, spiralilersillungalu, spiralerali katassimagakku naartuleqqikkama aamma naartuerseqqippunga. - Aamma meerarput nukarleq pingasunik ukiulik pilersaarutaanngitsumik meerartaaraarput. Taassuma inunngornerata kingorna naartuerseqqereerlunga spiralilersippunga, naak toqqissisimanartinngikkaluarlugu, siornatigummi spirali katassimallugu naartulereersimagama. Kisianni maannakkut ukiup aappaa qiteqquppara spiraleqarlunga. Spiraleqarusussimavunga kingusinnerusukkut piareertutut misigileruma meerartaaqqinnissara pilersaarutigigakku, Lisa Marie 29-nik ukiulik tallimariarluni naartuersissimasoq oqarpoq. 10

11 nani - Jeg fik min første abort, da jeg var 17 år. Allerede én måned efter var jeg gravid igen. Jeg fødte barnet og faderen overtog senere opdragelsen, siger Eva, som har valgt at fortælle om alle sine aborter. Hun er i dag 35 år og har mødt en ny mand. Hun fortryder at have brugt abort som prævention i år, fordi de mange aborter til sidst førte til en graviditet udenfor livmoderen. Hun vidste, at hun derved havde bragt sig selv i en livstruende situation. Dette førte til at hun sammen med sin daværende mand besluttede, at få lukket for æggelederne ved en mindre operation. - I dag ville jeg ønske, at jeg havde brugt anden form for prævention, så kunne jeg nemlig have fået et barn med min nye mand. Og jeg ville have haft 2 eller 3 ønskebørn, som jeg selv ville have besluttet, om hvornår de skulle være kommet, siger hun. Hendes sidste graviditet var uønsket, men på det tidspunkt var der ingen læge på sygehuset, og da hun senere tog til Nuuk i forbindelse med en uddannelse, var det for sent at få gennemført abort. Det blev ikke alene til et uønsket barn, men 2, da det vidste sig at være tvillinger. Hendes 4 fuldførte graviditeter har bragt 5 børn i verden. - Uden aborterne ville jeg have haft 13 børn. De fleste af dem var provokerede aborter, mens nogle af de sidste var aborteringer, der kom på grund af arrene i livmoderen. Arrene kom fra de mange provokerede aborter, fortæller hun. Var for uvidende Eva kommer fra Paamiut. Der blev alle hendes provokerede aborter også foretaget. - Men havde jeg fået bedre information og en større viden om, hvilke følger mange aborter kan have, så havde jeg været mere bevidst og målrettet omkring valget af præventionsmiddel, siger hun. - Jeg blev også gravid til trods for at jeg have fået indsat en spiral, og én gang mens jeg tog p-piller, fortæller hun. Men jeg håber at mit livs historie om mine mange aborter kan ydelsen kommer altid bagefter få andre til at tænke sig lidt bedre om, og derved forhindre, at de lander i samme situation som jeg. Eva er flyttet til Ilulissat og i samlivet med sin nye mand kunne de godt tænke sig et barn sammen. Hårdt psykisk Aborterne førte hver gang til en depression. Man kan aldrig lade være med at tænke på, at man omkring et bestemt tidspunkt skulle havde født et barn. Og man begynder som regel at have dagdrømme, om hvordan barnet ville have set ud eller været, slutter Eva Juliussen Jørgensen. FOTO: ELSE LØVSTRØM PINAVEERSAARTITSINERUNISSAQ - Pinaveersaartitsilluni annertunerusumik suliniartoqarneratigut neriuutigaara naartulertarneq naartuersittarnerlu pillugit nunatsinni ilaqutariit iluminni ammanerusumik oqaloqatigiittalerumaartut. - Ingammik neriuutigaara angajoqqaat inuusuttuarartatik naartulertarneq naartuersittarnerlu pillugit annerusumik oqaloqatigisalerumaaraat, kinguaariit tulliit uattulli arlaleriartigalutik naartuersittarnissaat pinngitsoortinniarlugu. - Aamma inuiaqatigiinni oqallittoqarnerulerneratigut naartuersittariaqartarnerit ikinnerulersinnaapput. Ilami taama amerlatigisunik naartuersissimalluni inuttut tarnikkullu nakkaattoornaqaaq. - Pisariaqavitsillugu naartuersinneq akerlerinngilara, naartuersinnerli naartunaveersaatitut atorneqassanngilaq, Lisa Marie Jeremiassen Ilulissaneersoq naggasiivoq. - Jeg håber, at et større forebyggelsesarbejde vil medføre, at antallet af provokerede aborter vil falde. For selv om man har været indstillet på at få en abort, er det hårdt rent psykisk. Som helt ung brugte jeg p-piller, men jeg har åbenbart gjort det uregelmæssigt, for jeg blev alligevel gravid. Jeg været igennem 2 aborter, før mit første barn, som nu er 8 år, blev født, fortæller Lisa Marie. - Derefter fik jeg endnu en provokeret abort, hvorefter jeg fik sat en spiral op, men den havde jeg tabt, så endnu en graviditet førte til en abort. Det yngste barn på 3 år var heller ikke planlagt. Efter barnets fødsel får hun endnu en abort, hvorefter Lisa Marie igen fik sat en spiral op. - Jeg var ellers ikke tryg ved det, da jeg tidligere havde tabt en spiral. Men jeg har nu haft spiralen i 1 1/2 år. Jeg har valgt at bruge spiral, fordi jeg stadig har en drøm om at få endnu et barn, når jeg føler mig parat til det, siger Lisa Marie, 29 år, har fået foretaget abort 5 gange. MERE FOREBYGGELSE Lisa Marie håber, at et større forebyggelsesarbejde kan føre til, at familier her i landet mere åbent vil snakke indbyrdes om graviditet og abort. - Jeg håber især, at forældre vil tage gavnlige samtaler med deres store børn, så den kommende generation kan få et liv uden så mange aborter, som jeg har fået. - En øget offentlig debat kan også nedsætte antallet af foretagne aborter. For som menneske kan man synke så dybt, rent psykisk, når man tænker på det aborter, man har fået udført. - Jeg har ikke noget imod abort i nødsituationer, men man skal helst ikke bruge abort som prævention, slutter Lisa Marie Jeremiassen fra Ilulissat. 11

12 Tunniutiinnarneq naluaat Nuummi aalisartoq Piitaq nulialu Anniita aalaniataartuupput Allattoq: Peter Fr. Rosing Meeraallutilli takusareerlutik 1977-imi inersimasutut naapeqqaarsimapput. Kingorna aappariilerput, siullermillu 1979-imi meerartaarlutik. Ullumikkut sisamanik meeraqarput marlunnillu erngutaqarlutik. Agnethe uialu Peter H. Petersen Nuummi Innannguami a- ngerlarsimaffiannut alianaatsumut martsi aallartilaartoq pulaarakkit paasivara taanna ilaqutariinnut arlariinnut inissiaasoq inoqanngiinnalermat noqqaassutigalugu 1987-imi atugassarsiarisimagaat, namminniivillutillu salillugulu iluarsaqqissaarsimallugu atortorissaarusersorlugu imermut eqqakkanullu 1990-imi aqqusiisoqarmat attaviliinnarsinnaallugu. Illumi inissiap aappaa taamanikkut angajoqqaavisa iluarsartillugu initaaraat, ullumikkullu tassa Anniitap arnaa, aamma Agnethemik atilik, sanileraat. Anniita 1954-imi ukiutoqqami Qoorngumi inunngorsimasoq Berthelsikkut panigaat. Angutigigalua 1990-imi toqusoq, Tuuma, Anniitap inunngornerata nalaani niuertorusiusoq iminngernaveersaaqatigiinni Blå Kors-ini ukiorpassuarni siunnersuisuusimasoq ilisimaneqarluarpoq. Piitaq 1955-imi majip 30-anni inunngorsimasoq Nuup Narsaamiunit Egedekkunnit kingoqqisuuvoq, angumminit, Annassimit, Organikkormiumit, Peterseniulluni. Ilinniagaqaratik angusarissaarput Anniita Piitarlu aalajangersumik ilinniagaqarsimanngikkaluarlutik angusarissaarsimapput, tamannalu aalaniataartuunerisa toqqissisimallutillu ingerlanerata kingunerisimagaa qularnanngilaq. Piitaq imaani angalaarnermik uissutaqartuusoq apersorteriiginnarlunili PRIVAT Piitaq arfertaminik pilattoq. Peter flænser en nyfangen hval. Anniitap 1977-imi Piitaq aapparilerpaa. Agnethe mødte Peter i Nukarlequtaat, Peter. Yngste søn, Peter. 12 Paniat, Karoline, talerperliup tullia. Datteren, Karoline, nummer to fra højre.

13 PRIVAT aalisalersimavoq, aallaqqaammut umiaaqqamik aquuteralalimmik, taavalu kilisaatini umiarsuaaqqanilu inuttaasareerluni 1980-ikkut ingerlalerneranni 42 fodsimik Avannaani raajarniutaasimasumik pujortuleerarsuartaarsimalluni. Taassuminnga Avannaani Uummannaq tikillugu Anniitalu aalisariartarsimapput, inisimasuuinnarumanatillu Qasigiannguani illuarannguaqalersimallutik. Angallatigisartakkatik tulleriit qamutileqartarmata arfanniartarsimapput, tikaagullippaalussuit, aammali tikaagulliusaat qipoqqaallu ilangertarsimallugit. Aamma qilalugarniarlutillu aaffanniartarsimapput, aasallu tamaasa aavariartarneq, taamalu tuttup neqaanik nikkulisarneq, aalisakkanillumi panertulisarneq aalluttarlugit. Anniita uimi angalaaqatigisarnerata saniatigut pingaartumik igaffinni angisuuni sulisarsimavoq, tamannali qitiluutigileramiuk oqinnerusorsiorluni qatanngummi atisaarniarfiutaani sulisalersimalluni, qatanngummiinnini iluaqutigalugu aasaanera tamakkerlugu sulinani uini ilaatigullu meeqqatik angalaaqatigiuartarlugit. Annerusumik angallatitaaqqammerput Piitakkut Anniitalu qanittukkut qavani Narsamiit tikeqqammerput angallatitaassartik, umiarsuaaraq 41 tonsilik namminneq aasimallugu. Piitap ernertik angajulleq, Ivar, niviarsiaqqanik marlunnik, pingasunik sisamanillu ukiulinnik maannali illoqarfimmi allami najugalinnik meeralik, aalisaqatigaa. Angallatertik alla, kutteri 18 tonsilik, suli ingerlappaat, mulussutikkuminaammalli ernermillu inuussutissarsiornermigut siunissarinnerunissaa eqqarsaatigaluguttaaq maanna angallassuarsiartik isumalluutigineruaat, pingaartumik saattuarniutissatut eqqarsaatigalugu. Aamma aalisakkat allat, soorlu qalerallit, immaqalu saarulliit tikiuteqqittunngooq saassinnaagitik Piitap oqaatigaa, pisassat malersortuartaramikkik. PRIVAT Naqqaniit aallarteqqinneq Ilaqutariit oqitsorsiuinnarsimanngillat, piumassuseqarnerisali ullumikkut angusarissaartissimavai. Angallatertik siulleq ukiuni 18-ini pigereerlugu 1998-imi Nuup iluani nunamiitillutik tippussaangajalluni aliageqisaminnik kivimmat naqqaniit aallarteqqittariaqarsimapput. Sillimmasernera ukiuni 17-ini akilertareerlugu marlussunnguanik akilinngitsoorsimanera pissutigalugu taarsiivigitinngilluinnarsimapput, akerlianik motorilerseqqissimanera ullumimut suli akilersortariaqarlugu. Taamanikkut Piitap raajanut licensiuteqarallarluni taakku taartigalugit angallatitaarutigai, taamalu maannamut angallatertik akiitsoqaatiginagu. Meeraannit marluk landsholdiniipput Angerlarsimaffiannut iseraanni takoqqaagassat ilagaat timersorluni unammisarnerni pokalinnattaarpassuit saqqarmiorpassuillu qitornaasa nersornaatisiarisarsimasaat. Taakku pingaartumik meeraanerminni sisorartuusimapput unammiartaqalutillu. Weekendini sungiusanngikkaangamik unammiartarput, Nuummilu Quassussuarmi majuartaammiikkaangata Anniitap ilagisarpai nammineq sisoranngikkaluarluni qummut pisuttuarusuttarami, Ukkusissaq Quassussuarlu arlaleriaqalugit qaqisarlugit. Meeqqat inersimaneruleriartorlutik timersuutinik allanik soqutigisaqarnerulersimapput. Soorlu paniat Karoline, Najattaamik taagorneqartoq, aasamut 20-nik ukioqalersussaq arnat assammik arsartartut landsholdianniippoq, qanittukkullu tikeqqammerluni sap. akunnera naallugu træningslejreqarlutik sungiusarsimagamik. Najattaa aamma Panamerikanske mesterskabeqarnissani Brasiliami upernaamut ingerlanneqartussani peqataasussaavoq. Naatsorsuutigaa ukiaru Danmarkimi håndbold sammiitigalugu atuarniarluni suliniarluniluunniit. Anniitakkut ernerat angajulliup tullia, Anders, ukioq manna 22-liisussaq, 13

14 PRIVAT Danmarkimi ukiuni pingasuni handelskolereerluni tappavani niuertarfimmi sungiusarpoq ingerlagallassallunilu. Aamma isikkamik arsarnermi nunatta landsholdiini ilaavoq. Meeqqat nukarlersaat ukioq manna 15-iliisussaq Peter martsip ingerlanerani sisoraatinik unammiartortunut ilaalluni Norgeliartussaavoq. Aamma ataasiarani Arctic Winter Gamesertuni peqataasarsimavoq. Ataatsimut isigalugit Anniitap Piitallu meeraat meeraanerminniilli timersortorujussuupput, ukiuunerani sisoraatit aasamilu arsaq sammilluartarlugit. PRIVAT Angajoqqaat aamma peqataasarput Angajoqqaajusulli aamma timersortuupput. Anniita pingaartumik inuusunnerugallarami assammik arsarnermik aallussaqarsimasoq maannamut suli arsartarpoq, assammik isikkamillu. Aamma sisorartarpoq, pingaartumik Nuup kujatinnguani Killuut Iluanni illuaqqaminni aasap ilarsua najortakkaminni meeqqatillu poorskikkunni taqqavaniikkaangamik langrenderneq nuannarisarlugu. Inuusunnerugallarami inuusuttuaqqanik meeqqanillu unammiartunik angallassisuusarpoq, ullumikkullu aamma tamakkuninnga arsartitsisuusarluni. Massakkut aamma ilaqutariit ataatsimoorlutik weekendini arsarrattarput. Ittuat Piitaq angerlarsimagaangami arfininngornikkut utoqqasaanut arsarianngitsoorneq ajorpoq. Inuusukkallarami sisorarnermik aallussinerusimavoq, aammalu sisoraatinik landsholdini peqataasarsimalluni, ullumikkulli tamakkununnga piffissaarulluni. Peqatigiiffiit Anniita Piitarlu imigassamik atuisuunngillat, ukiut 20 matuma siornagut aalajangersimagamik meeqqatik namminermissulli toqqissisimasumik peroriartorfeqartikkusullugit, taamalu iminngernaveersaaqatigiinnut ilanngullutik. Piitaq pujortartuusoq Anniita ukiut qulit qaangiuttulli pujortarunnaarsimavoq. Anniita peqatigiiffinni arlalinni suliniaqataavoq. Soorlu Aalisartut Piniartullu Nuliaasa Aappaasalu Peqatigiffianni suleqataasarsimavoq, saniatigullu iminngernaveersaqatigiinni Nuummi aammalu nunatsinni kattuffianni siulersuisuniittarsimalluni. Meeqqatik sisorarnerugallarmata aamma NS 84- imi ingerlatseqataasimavoq. Massakkut isikkamik arsartartut peqatigiiffianni ilaavoq, aammalu gigtertut peqatigiiffeqalermata siulersuisuini ilaasortaalluni. Uiali Piitaq aalisartut piniartullu peqatigiiffianni ilaasortaanermi saniatigut allanut akuliunniartanngilaq, angalaartuulluni tamakkulerineq ajornakusoortikkamiuk. Aalisartutut aalaniataartuunini paarsilluarninilu pillugit Augo Lyngep Aningaasaateqarfianit 1982-imi nersornaaserneqarsimavoq. Piitaq massakkut anginerusumik angallateqalerami taanna aallulluartussaagamiuk allanut piffissaqarnerulernissaa ilimananngilaq. 14

15 De giver aldrig op Peter og Agnethe i Nuuk er driftige og aktive folk Tekst: Peter Fr. Rosing De har været børn sammen, men traf først hinanden som par i De slog pjalterne sammen og fik deres første barn i I dag har de fire, samt 2 børnebørn. Jeg besøgte Agnethe og Peter i deres hyggelige hjem i Innannguaq i Nuuk i begyndelsen af marts og erfarede, at dobbelthuset de nu bebor havde stået tomt i længere tid, da de søgte at få det og fik rådighed over det i De havde selv renoveret det fuldstændigt med alle moderne faciliteter og kunne således blot få tilsluttet vand- og kloaksystemet et par år efter. Nabolejligheden havde Agnethes forældre fået renoveret, således at Agnethe og Peter nu har hendes mor, som også hedder Agnethe, som nabo. Agnethe som er født i Qoorngoq nytårsaften 1954 er datter af familien Berthels. Hendes afdøde far, Thomas, som var landskendt som konsulent for Blå Kors i mange år, var på det tidspunkt handelsforvalter. Peter er født den 30. maj 1955 udsprang fra familien Egede i Lille Narsaq, og han har navnet Petersen efter sin far, Anders, som var søn af den gamle organist, Jonathan. Nået vidt uden egentlig uddannelse Hverken Agnethe eller Peter har nogen egentlig uddannelse men klarer sig bemærkelsesværdigt godt, uden tvivl takket være deres flid og initiativ, og ikke mindst en tryg tilværelse. Peter, som er opfostret med at sejle, var hurtigt efter sin konfirmation begyndt at fiske, først i sejldugsjolle med påhængsmotor, og efter at have sejlet med trawlere og andre skibe anskaffede han i begyndelsen af 80-erne sig en 42 fods kutter, som havde været Angallataat tippssaalluni kivisoq. Familiens forliste kutter. Ernerat akulleq, Andres, saamerleq. Mellemste søn, Anders, til venstre. PRIVAT Peter H. Petersen angallisinatitaamini. Peter H. Petersens nyindkøbte kutter.

16 Ernerat angajulleq Ivar, taperleq. Sønnen Ivar, længst til højre. Anniita atisaarniarfimmi pisiniartitsisuuvoq. Agnethe er ekspedient i en tøjforretning. Killuut Iluanni illuaqqami silataani aasarsiortut. Sommerstemning udenfor hytten i Killuut Iluat. anvendt i rejefiskeri i Nordgrønland. Med den har han og Agnethe været på fiskeri helt op til Uummannaq og havde bygget sig et mindre hus i Qasigiannguit for at slippe for at være logerende, når de var nordpå. Da deres både har været forsynet med harpunkanon, har de fanget en del hvaler, mest sildepisker, men også finhval og pukkelhval, ligesom de har været på hvidhval- og hvalrosfangst. De tager også gerne på rensdyrjagt om efteråret, hvor de også tørrer kødet, ligesom de også tørrer fisk til vinterforråd. Når Agnethe ikke sejlede med sin mand, har hun arbejdet i forskellige storkøkkener men måtte på grund af dårlig ryg indskrænke sig til at arbejde i sin brors tøjbutik, hvorfra hun er så heldig at kunne holde hele sommeren fri til at sejle med sin mand. Netop anskaffet en større båd Peter og Agnethe var netop kommet hjem fra Narsaq, hvor de har hentet deres nye båd på ca. 40 tons. Peter fisker sammen med sin ældste søn, Ivar, som er far til 2 små piger på 3 og 4 år, som dog bor i en anden by. Familien har stadig deres hidtidige kutter på 18 tons, som de dog finder uegnet til at være på langfart med. Derfor den nye båd også af hensyn til sønnens fremtid. De vil fiske krabber, men vil også kunne gå over til hellefisk, eller torsk som skulle være vendt tilbage hertil, for de er konstant på jagt efter nye fiskeobjekter, som Peter udtrykker det. Måtte starte igen fra bunden af Familien har ikke altid haft det let, men takket være ukuelig gå-på-mod er den nået langt. Deres første fiskekutter, som de havde haft i 18 år mistede de i 1998 ved, at den var drevet i land inde i bunden af Ameralik, og de var henvist til at begynde helt forfra. De fik ikke en krone i erstatning, da de desværre ikke havde kunnet betale præmier de sidste par gange efter PRIVAT 16

17 PRIVAT 17 års trofast betaling til tiden. Tværtimod betaler de stadig af på en motor, de havde fået indsat i båden. Peter har efterfølgende anskaffet sig en anden båd ved at bytte sig frem med sin rejselicens og er således gældfri på båden i dag. To af børnene er landsholdsspillere Noget af det første man lægger mærke til i deres hjem er en masse pokaler og medaljer, som børnene har vundet i forskellige idrætsgrene. Børnene har især dyrket skisport i børneårene og har været til mange konkurrencer lokalt og i andre byer. De har brugt alle deres weekender til enten træning eller til konkurrencer, og når de er ved liften ved Lille Malene i Nuuk er Agnethe gerne med, mest for at trave oppe i fjeldet og har således været på toppene af Lille og Store Malene en del gange. Børnene har skiftet sportsgrene efterhånden, som de voksede. F.eks. datteren Karoline, kaldt Najattaa, som fylder 20 til sommer, er i dag med i det grønlandske landshold i kvindehåndbold. Således skal hun også med, når holdet deltager i de Panamerikanske mesterskaber i Brasilien i løbet af foråret. Hun regner med at skulle flytte midlertidigt til Danmark til efteråret at træne og uddanne sig eller arbejde. Næsteældste dreng, Anders, som bliver 22 i år, har gået på handelsskole i Danmark i 3 år og er i gang med praktikken i en butik dér. Han er ligeledes landsholdsspiller, i herrefodbold. Han og søsteren har tidligere deltaget flere gange i Arctic Winter Games. Den yngste, Peter, som bliver 15 i år, skulle til Norge for at deltage i konkurrencer i skisport. Alt i alt har Agnethe og Peters børn været meget idrætsaktive lige siden barndommen. Forældrene holder sig heller ikke tilbage Forældrene dyrker også idræt. Agnethe, som har været meget aktiv i håndbold da hun var yngre spiller stadig, ligesom hun har spillet fodbold, siden hun var fyldt 30. Hun løber også langrend i sin fritid, især når familien holder påskeferie i deres hytte i Killuut Iluat lidt syd for Nuuk en dejlig stor hytte, hvor de tilbringer det meste af sommeren. I dag er Agnethe og Peter fortsat medlemmer i idrætsforeningen NÛK og dyrker fodog håndbold, Agnethe indendørs fodbold hver eneste uge. Da hun var yngre var hun ofte holdleder for børn og unge, der tager til konkurrencer ude på kysten, og hun fungerer stadig som træner og leder for unge. Hele familien spiller desuden familiefodbold i weekenderne. Familiens overhoved Peter har deltaget i oldboys-konkurrencer i fodbold og skisport, og han har tidligere været med i landholdet i skisport, og når han ikke er ude på havet i dag forspilder han aldrig en lørdagsfodbold med oldboysvennerne. Foreningsarbejde Agnethe og Peter er afholdsfolk, idet de for 20 år siden i fællesskab har besluttet, at de prioriterer at deres børn vokser op i et trygt hjem, ligesom de selv har haft det, og meldte sig i Blå Kors. Peter er ryger, hvorimod Agnethe har kvittet tobakken for 10 år siden. Agnethe er aktiv i flere foreninger. Hun har f.eks. været aktiv i foreningen af fisker- og fangerkoner, og inden for afholdsbevægelsen har hun været i bestyrelserne lokalt og i landssammenslutningen. Da børnene gjorde mere ud af skisporten har hun været aktiv inden for skisportsforeningen NS-84. Da der blev dannet en gigtforeningen i byen for 2 år siden var hun med og sidder i bestyrelsen på andet år. Men manden blander sig ikke meget i foreningslivet ud over sit medlemskab i den lokale fisker- og fangerforening. Han mener ikke, det kan forenes med aktivt fiskerarbejde. Peter blev i 1982 hædret for sit driftige og flittige engagement som fisker med et legat fra Augo Lynges Fond. Det lader ikke til, at han får mere fritid, nu hvor han skal til at fiske med sin nye og større båd. 17

18 Naartuersinnissat eqqarsaatigigukku Naartuersinniaruit qanoq iliussavit Inatsisit malillugit nunatsinni arnat kikkulluunniit naartuersissinnaatitaapput, tamanna naartuneq sap. akunnerisa aqqaneq aappaat naatinnagu pisinnaappat, tassa kingullermik aaqqarnermi ullormit siullermiit sap. akunneri 12-it qaanngiutsinnagit. Aamma naartunermi sap. akunnerisa 12-iata kingorna naartuersittoqarsinnaavoq, taamaaliornissamullu aatsaat akuersisoqarsinnaavoq peqqissutsikkut inuttulluuniit atugarisatigut pissutsit immikkut ittut tamanna pisariaqalersissimassappassuk. Tamanna pillugu oqaluussaqarit Naartunerup kipitinnissaanik isumaliuteqalernermut pissutaasinnaasut arlaqarput. Tamakkuninnga eqqarsaateqaruit arlaannik oqaluussaqarnissat iluaqutigissavat. Naartuersinnissaq toqqassallugu imaannaanngitsuuvoq. Taamaattumik misigissutsitit isumatusaarsinnaanerillu naatsorsuutigisariaqarpatit sumullu killissimanerit eqqarsaatigeqqissaarlugu. Oqaloqatigiinnikkut tapersersuineq Qanorluunniit atugaqalersimagaluaruit isumaliutigisatit pillugit avataaniittumik oqaloqateqarnissat pisariaqartissinnaavat. Peqqissaasup peqqinnissaqarfimmiluunniit sulisut allat siunnersorsinnaavaatsit aalajangernissannut tunngavissarinnerulersillutit. Aamma taama oqaloqateqarnikkut tapersersorneqarsinnaanerit pillugu nakorsap oqaluttuussinnaavaatit naartuersinniarnerlutit imaluunniit naartunerit ingerlatiinnarniarnerlugu aalajangivinniarninni iluaqutigisinnaasannik. Nakorsami qanoq pisoqassava? Naartuersinnissat isumalioqqutigigukku nakorsaq saaffigissavat, taassumalu oqaluttuutissavaatit naartuiineq qanoq ingerlasartoq sunillu navianaateqarsinnaasoq. Tamakku tusareerlugit naartuersinnissat suli aalajangiusimagukku tamatumunnga qinnutigisassat immersussavat. Taava nakorsap ilut nalinginnaasumik misissussavaa, ilaatigut naartuneq qanoq ingerlareertigisimanersoq naliliiffiginiarlugu, aammalu nappaatinik atoqatigiinnikkut tunillaassinnaasunik nappaateqarsinnaanerit paasiniarlugu misissugassanik tigusisoqassaaq. Tamakkunatigut nappaatit nassatarisaannik aseruuttoorneqaruit taakku naartuersinnginninni antibiotikamik katsorsarneqassapput. Naartuersinneq Nakorsaq naartuersisuusarpoq, aammalu peqqinnissaqarfimmi sulisunik allanik najuuttoqassaaq. Naartuersinneq sinitsitaanikkut pigajunnerusarpoq. Taamaattumik suliaritikkiartornissaq nal. akunnerinik arfinilinnik sioqqullugu nerinaniluunniit imertoqassanngilaq. Aamma naartuersinnerup isumannaatsumik pisinnaanissaa qulakkeerumallugu allanik sianigisassaqarpoq. Kingornagut kisimiinnaveersaarit Naartuersinneq minuttit iniinnaat sivisussuseqartarpoq, kingornagullu peqqinnissaqarfimmi sulisut iterluarsiillutit nakkutigissavaatsit. Amerlanerit nal. akunnialunnguisa qaangiunneranni angerlarsinnaasarput. Aaneqarnissat isumagigukku ajunnginneruvoq, aammalu kisimiinnaveersaarit. Arlaat tatigisat najortigiuk. Naartuersinneq suliaritinneruvoq imaannaanngitsoq, timikkuinnaanngitsoq, aammali eqqarsaatitigut. Naartuersinnerup kingorna aaqarnerup nalaani pisartumut eqqaanartumik anniartoqarsinnaavoq, tamakkulu nakorsaatinik pisiassanik katsorsarneqarsinnaapput. Aamma taama naartuersereernermi sap. akunnera pallillugu ilukkut aanaartarsinnaavutit, ilaatigut kipisaqattaartumik, tamannali nalinginnaavoq. Kisianni suliaritereerninnit ulloq unnuarlu siulleq aanaarujussualissagaluaruit anniarujussualissagaluaruilluunniit napparsimmavik attaviginasuassavat. Sap. akunneri 6-it kingorna ileqquttut ilissaatit Naartuersinnerup kingorna aaqarneq siulleq sap. akunnerisa 4-6-it qaangiunneranni pigajuttarpoq. Tamatumani nalinginnaasumik aaqartarninnit aanaarnerussaatit, aammalu aanaartarnerit sap. akunneri marluk-pingasut sivisussuseqassaaq sap. akunneranili siullermi inorialeriissalluni. Naartuerseriiginnangajalluni naartuleqqittoqarsinnaavoq, taamaammallu naartuersilersinnak aalajangereersimasariaqarputit siunissami kissaatiginagu naartoqqikkumanak naartunaveersaatit sorliit atorniarneritit. Tamatuminnga nakorsaq oqaluuguk. Naartuersittarneq pillugu paasissutissat PAARISA-p quppersagaaraliaanit Naartuersinnissat eqqarsaatigigukku-mit tigusaapput. Taanna Sundhedsstyrelse Atuakkiorfillu suleqatigalugu 2002-mi saqqummersinneqarpoq. Quppersagaaraq napparsimavimmi Paarisamilu pissarsiarisinnaavat, maanilu eqqartorneqartut tassani paasiuminartunngorlugit itisilerneqarput. pfr 18

19 Hvis du overvejer abort Hvordan du skal forholde dig hvis du ønsker at få graviditeten afbrudt Ifølge lovgivningen har alle kvinder i Grønland ret til at få foretaget abort, hvis indgrebet kan foretages inden udgangen af 12. graviditetsuge, altså inden der er gået 12 uger fra den første dag i din sidste menstruationsdag. Der er også en mulighed for at få abort efter 12. graviditetsuge, men det gives der kun tilladelse til, hvis der er særlige grunde af helbredsmæssig eller social art. Tal med nogen om det Der kan være flere årsager til at man overvejer at afbryde graviditeten. Hvis du har sådanne overvejelser kan det hjælpe at man taler med nogen om det. Det er en svær beslutning at vælge abort. Du må derfor tage hensyn til både dine følelser og din fornuft og nøje overveje din konkrete situation. Støttesamtaler Uanset hvilken situation du er i kan du have behov for at snakke med en udenforstående om dine overvejelser. Enten sygeplejersken eller andet sundhedspersonale kan rådgive dig, så du har bedre grundlag for at tage en beslutning. Lægen kan også fortælle dig om en sådan støttesamtale der kan hjælpe dig til selv at træffe din endelige beslutning om abort eller gennemførelse af graviditeten. Hvad sker der hos lægen? Hvis du overvejer abort skal du henvende dig til lægen, som vil oplyse dig om hvordan indgrebet vil foregå og om følger og risici ved indgrebet. Hvis du herefter fortsat overvejer abort skal du udfylde en anmodningsskema herom. Lægen vil da foretage en gynækologisk undersøgelse, blandt andet for at vurdere hvor langt man er henne i graviditeten, og der vil også blive udtaget prøver for de seksuelt overførbare sygdomme. Hvis du har infektion forårsaget af kønssygdomme, skal de behandles med antibiotika før aborten. Selve indgrebet Det er lægen der foretager indgrebet, og der vil desuden være andet sundhedspersonale til stede. Indgrebet foregår oftest i fuld bedøvelse. Det er derfor nødvendigt at møde fastende, hvilket betyder, at du hverken må spise eller drikke 6 timer før indgrebet. Desuden skal der tages andre forholdsregler for at sikre at indgrebet foregår uden problemer. Sørg for ikke at være alene Selve indgrebet varer kun minutter, og herefter vil sundhedspersonalet tilse dig, til du er helt vågen. De fleste kunne tage hjem få timer efter. Du bør sørge for at du bliver hentet, og prøv på ikke at være alene. Vær sammen med nogen du har tillid til. Abort er et stort indgreb, ikke bare for kroppen, men også for sindet. Der kan efter indgrebet være menstruationslignende smerter de første par dage, og disse kan eventuelt afhjælpes med almindelig håndkøbsmedicin. Der kan også være mindre blødninger eller pletblødninger op til en uge efter indgrebet, hvilket er helt normalt. Men hvis du inden for det første døgn får kraftige blødninger eller smerter, bør du straks kontakte sygehuset. Normal igen efter 6 uger Den første menstruation kommer som regel 4-6 uger efter aborten. Du vil bløde kraftigere end ved en normal menstruation, og blødningen vil vare 2-3 uger men vil aftage efter den første uge. Man kan blive gravid umiddelbart efter abortindgrebet, hvorfor det er vigtigt, at du inden aborten har afgjort med dig selv, hvilken type prævention du vil bruge i fremtiden for at undgå at blive uønsket gravid igen. Tal med lægen herom. Oplysningerne om abort er hentet fra PAARISA s pjece, Hvis du overvejer abort, udgivet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Atuakkiorfik i I pjecen, der kan fås på sygehuset/sundhedscentret eller Paarisa, kan du få uddybet de omhandlede emner i et letforståeligt sprog. pfr. 19

20 Meeqqat angajoqq oqaloqatigiinn Oqaloqatigiinnikkut aalajangiussisinnaanerlu Panigiit Elga Kristensen, 40-nik ukiulik, Bibi Nathansenilu, 16-inik ukiulik tassuuna assut isumaqatigiipput. Nunatsinni naartuersittartut meerartaartartutulli amerlatigingajannerat ingasaginartutut isigaat. Taamaattumik atoqatigiinneq tamatumalu kingunerisinnaasai pillugit tamatta akisussaaqataavugut. - Paasisitsiniaaneq annerusariaqarpoq, namminermi aatsaat misilittaanikkut ilikkagaqarnissaq kingusippallaarpoq, panik 16-inik ukiulik isumaqarpoq iinnaagatta 1000-ingajaat naartuersittartut. amerlavallaaqaat. Ajornartorsiuterujussuuvoq, naartuersinnermi imaannaanngitsorujussuuvoq. Uangattaaq amerlavallaarsoraakka. Naartuersittartut paasiuminaatseqaakka, kisianni avoqqaarineqarsinnaanngillat, periarfissaareerpormi. Naartuersittariaqartartut immaqa ulluinnarni atugarisamikkut ajornartorsiuteqarsimasinnaapput ilinniagaqarsimanatik, inissaqarnatik allanillu ajornartorsiuteqarlutik, taamaattumillu naartuersittariaqarlutik. Meerartaartartut amerlaqataat naartuersittarpata ila amerlavallaaqaat meeranngortussaagaluimmi qassit annaaneqartarpat? Aammami naartuersittarnerpassuit inuiaqatigiinnut akisoqaat. Aningaasatigut akisuinnaratik tarnikkut aamma artornartorsiutaasassaqaat. Imassinnaavoq naartuersinnissamut periarfissaq ajornanngippallaartoq, ilaasami naartunaveersaatitut a- tortarpaat. Immaqa taamatut siumut eqqarsaatigereerneq ajoraluarpaat, kisianni atoqatigiikkusulersut illersuuteqanngitsut perusulernerminni unikaallanneq ajorput illersuutissaminnik atortulerniarlutik. Ilaat isumaliuinnartarput arnaq naartulersuussagaluaruni taava naartuersiinnarumaartoq. Aamma ittoorneq taama unikaallalluni atortulinngitsoornermut pissutaasinnaavoq. Aammami imigassartorsimaneq peqqutaasartorujussuussaaq, aalakoortummi iluamik eqqarsarluarsinnaasanngillat, immaqalu Nammineq akisussaaqataanerput eqqaamasariaqarparput ilaanni ilisimalluassanagu kina ilaginerlugu. Atoqatigiittalersimagaanni akisussaaffeqarneq aamma puigortariaqanngilaq. Siullerpaamik atoqatigiinnermiilli imminut akisussaaffigineq eqqaamallugu naartunaveersaatit suut atorneqarsinnaasut eqqarsaatigisariaqarpoq, tassami aamma soorlu usuup puuanik atortoqanngikkaanni kinguaassiuutitigut nappaatinik tunillatsissinnaaneq eqqarsaatigisassaammat. Kisianni ilaat ilaqarniaannarlutik atoqateqartarput, tamannalu kingunerlussinnaasarpoq. Naartuersinneq ilaasa meeqqamik toqutsinertut isiginiartaraluaraat isumaqarpunga naartuersittut taamatut pisuutinneqarsinnaanngitsut, toqutsinerarutsigimmi eqqartuutissavavut, uangalu isumaqarpunga taamaaliornissaq kukkulluinnartoq. Naartummi inuunerluni sianigineq ajorpaa, taamaattumik toqutsinertut isigisinnaanngilara. 20

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Udfyldes af adoptionsafdeling Qitornavissiartaartitsisarfimmit

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ]

inuusuttut A n a a n a t SammisaqTema [ EKSTRA ] [ EKSTRA ] u p e r n a a q F o r å r 2 0 0 6 P a a r i s a I l a q u t a r i i n n u t a t u a g a s s i a q Fa m i l i e m a g a s i n e t SammisaqTema t A n a a n a t inuusuttut Unge mødre Ilaqutariinnut

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes

Julie Berthelsen. grønlands popstar kalaallit popstariat. inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes nr. 1 januar 2003 paarisa inuunermik kipisitsivunga et liv afbrydes naartunaveersaatit præventionsguide tissannermik maleruutiinnartarput de kan ikke modstå deres lyst til sex Julie Berthelsen grønlands

Læs mere

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke SILA 1_2004_lene_18.03 22/03/04 10:39 Side 1 TEMA sammisaq UPERNAAQ FORÅR 2004 PAARISA Inuuneq nuannersoq DET GODE LIV Nalaataq akuerigaanni nukittunarnerusarpoq At acceptere sin situation giver styrke

Læs mere

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt

Anaanariit Mor og datter... Isummakkut aalajaatsuuneq pingaarnerpaajuvoq At fastholde synspunkter er vigtigt u k i a q e f t e r å r 2 0 0 6 P a a r i s a Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema P e r o r s a a n e q inuunermi nuannersumi Opdragelse - det gode liv Randi Petersen... Meerartaarnerit

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV

Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Nuuk TV-ip malittarisassai Vedtægter for Nuuk TV Vedtaget på generalforsamlingen Ataatsimeersuarnermi akuersissutigineqarpoq 13. maj 1997 13. maj 1997 Med ændringer 19. maj 1998 Allannguuteqartinneqarlutik

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

Ukiuni amerlanerusuni atuartarnerup nassataanik pujortartut ikinnerusarput Flere år i skolen betyder færre rygere Ilinniarluarsimasut inunnit ukiualunnguani atuarsimasunit malunnartumik pujortannginnerusarput,

Læs mere

Pitsaasumik eqqarsarit

Pitsaasumik eqqarsarit nr. 2 ukiaq efterår 2004 paarisa Kalaaleq nukittooq En sej grønlænder 11-nik ukioqarluni kræfteqalerpoq, anigorluguli Fik konstateret kræft som 11-årig, men vandt over sygdommen Lene & Jensinnguaq: Tænk

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere

Kingusinnerusukkut ilaqarsimasinnaagaluarpunga Jeg skulle have ventet med at gå i seng med en til senere Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet nr. 1 * Upernaaq Forår 2010 * PAARISA Imminut attuualaarneq aqqutissaavoq Man kan kærtegne sig selv Inuit eqqumiitsutut issorisat, ilittorluinnaq ipput Lidt mærkelige

Læs mere

Isumassuineq Uummarinnarpoq

Isumassuineq Uummarinnarpoq Der er i omsorgen Isumassuineq Uummarinnarpoq Ilagiit akornanni pisariaqartitsisunut isumassuisunut katuffeqatigiit pillugu 2 VÆRESTEDER Væresteder eller sognets dagligstue bliver ofte stedet, hvor voksne

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq:

Tak for alt mor. Anaana pereersunut qujanaq ANGAJOQQAAT AVITTARNERAT AJUNNGILAQ OK, AT FORÆLDRE SKILLES. Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: nr. 1 upernaaq forår 2005 paarisa Bebbie 11-nik ukioqartoq arnaa toquvoq: Anaana pereersunut qujanaq Bebbie var 11 år, da hendes mor døde: Tak for alt mor Tarnip pissusiinik ilisimasalik: Tamatta ajornartorsiutinik

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund. Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Immikkut saqqummersitaq ekstra 2009 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq >> Inuiaqatigiit eqeersimaartut Tema >> Et aktivt samfund Kinguaariit akornanni ataqqeqatigiinneq Respekt generationerne

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår!

Angu Motzfeldt. Asanninneq inuunermi pingaarnerpaavoq Kærlighed er det vigtigste i livet. Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! Akioriisitsineq/Dialog: Tingineqqaarluni tanngassimaarnaqaaq! - Man bliver så stolt når man har fået sit første kønshår! nr. 3 ukiaq - efterår 2003 paarisa Pia & Gabrieline, Paamiut: Piareernissarput utaqqerusupparput

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 3 Juli 2009 Grønlandsk festkage. Aajup (Kristian Olsen) oqalugiareerneratigut Umiap nalliutorsiorneq ingerlappaa. Kalaallisut

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq

Aviâja. Tage. Birthennguaq. Nicolai. Inaluk. Jensigne. Chresten. Ane. Ujuunnguaq Aviâja Tage Birthennguaq Nicolai Inaluk Jensigne Chresten Ane Ujuunnguaq Anaanama eqqaaneqarnera ataqqinartuuli... 6 Æret være min mors minde... 18 Tage saqqummerpoq... 31 Jeg stod frem... 36 Asasaqqaara

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet

Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold. Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Upernaaq forrår 2 0 1 0 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet Sammisaq Aappariinneq Tema Parforhold Inuuneq erligisara annaavara Jeg mistede det liv, som jeg holdt af Atoqatigiinnermut tunngasut

Læs mere

Peqqik Sisimiut. November 2009. Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee

Peqqik Sisimiut. November 2009. Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Peqqik Sisimiut November 2009 Pinaveersaartitsineq Foto: Marianne Langvardt. Collage: Christine Karin Genee Prævention 1 Chef for sundheden: Alle 6250 borgere skal behandles lige Det kan godt være, man

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat

Atuagaaqqat quppersakkat visitkortit - allagartarsuit / Pjecer brochurer Visitkort - Plakat ATORTUSSANUT ALLATTUIFFIK / MATERIALELISTE Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Peqqissutsimut Pisortaqarfik Direktoratet for Sundhed, PAARISA, Postboks 1160, 3900 Nuuk Tlf.: (+299) 345000

Læs mere

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit

Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Silarput unammillerpoq siunissamut naleqqussarneq Atuartitsisunut isummersuutit Saqqummersitamik sammisaqarneq meeqqat atuarfianni meeqqanut angilaartunut angajullernullu atuartitsissutini inuiaqatigiilerinermi

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq

Julie Edel Hardenberg. Namminersorneq Julie Edel Hardenberg Namminersorneq 210609 1 NAMMINERSORNEQ JULIE EDEL HARDENBERG & MILIK PUBLISHING ISUMASSARSISOQ AAQQISSUISORLU IDE OG REDAKTION JULIE EDEL HARDENBERG ANINGAASALEEQATAASUNUT UKUNUNNGA

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi. Velkommen til Faxe Kondi Cup 2015

Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi. Velkommen til Faxe Kondi Cup 2015 Faxe Kondi Cup 2015-mut tikilluaritsi Faxe Kondi Cup 2015 ukiut 24-issaat ingerlanneqarnissaanut arsartartut, sungiusaasut aqutsisut, isiginnaariat, aningaasaliisut, dommerit aammalu ikiuuttut tamarmik

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET EQQARTUUSSISOQARFIK SERMERSUUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Ulloq 27. august 2014 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumit suliami sul.nr. SER-NUU-KS-0669-2014

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 12. Januaari 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 005/15

Læs mere

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe

Kammagiitta...! Lad os være venner...! Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2008 PAARISA Qinngasaarisarneq nikassaaneruvoq Det er nedværdigende at mobbe Qinngasaarisarneq inuusuttuaqqanut

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak

Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Nammineq annoraaliorit Sy en anorak Siulequt 1950-ikkut qiteqqunneranni realskolimi atuarluta nunaleruteqarpugut 1920-ikkut aallartinneranni naqinneqarsimasumik, Sofie Petersenimillu allanneqarsimasumik.

Læs mere

AALISARTUNUT PINIARTUNULLU NUTAARSIASSAT NR. 1-2006

AALISARTUNUT PINIARTUNULLU NUTAARSIASSAT NR. 1-2006 AALISARTUNUT PINIARTUNULLU NUTAARSIASSAT NR. 1-2006 Ammit akiinik isumaqatiginninniarneq................. 2 Siunnersorti nutaaq................................ 4 ESU-p nangeqqiinnarnissaaluunniit eqqarsaatigisariaqalerparput.........................

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005

Kalaallit Nunaata Radioa 1. Kalaallit Nunaata Radioa. Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 1 Kalaallit Nunaata Radioa Ukiumoortumik nalunaarut 2005 Kalaallit Nunaata Radioa 2 Imai Qupp. Suliffeqarfik pillugu paasissutissat 3 Pisortat nalunaarusiaat 4 Siulersuisut pisortaanerullu

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr.

K E N D E L S E. X Kommunes afgørelse ændres, således at du har krav på betaling af din el-restance: 4.467 kr. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik Det Sociale Ankenævn Sags nr. 40.72.03 xxxx Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT

KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT KALAALLIT NUNAANNI PINIAGASSAT ALLAANERUSSUTAAT NAPPAATAALLU KIISALU TAAMAANNERANNUT PISSUTAASINNAASUT Qitiutillugu: Avanersuaq AU AARHUS UNIVERSITY DCE DANISH CENTRE FOR ENVIRONMENT AND ENERGY KALAALLIT

Læs mere

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011

Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Spørgsmål i Unges Trivsel i Grønland 2011 Oversigt over spørgsmål fra undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011, som er medtaget i rapporten Det svære Ungdomsliv. Undersøgelsen Unges trivsel i Grønland

Læs mere

Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio!

Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! ! Qiajuk Studio piffissaq qi0ffissaq nutaaq aallar0ppaat! Ny dansesæson begynder hos Qiajuk Studio! Kissarneqqortuunnguaq Vandsøvej 10 (i Nuuk Fysioterapi- mi) 3900 Nuuk Ningiu/Ejer: Ruth Montgomery- Andersen

Læs mere

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed

Toqqissisimannginneq misigiunnaarpaa Føler ikke længere utryghed Inuusuttunut atuagassiaq Ungdomsmagasinet Inuk Xtra Upernaaq Forår 2010 PAARISA Paasisat siunnersuutillu Fakta og gode råd Iminngikkaluarluni qitittoqarsinnaavoq Man kan sagtens danse uden at drikke Angajoqqaat

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

Kujataani saarullinniartoqarsinnaalissaaq Der åbnes for torskefiskeri i Sydgrønland Tusagassiorfinnut nalunaarut Naalakkersuisut immikkut akuersissuteqarlutik kujataata avataani apriilip 1-anit maajip

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

Tupa ajugaaffigaat De vandt over tobakken

Tupa ajugaaffigaat De vandt over tobakken TEMA sammisaq U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 4 P A A R I S A Pujortartarneq TOBAKSRYGNING TIKKA sungiukkuminaaqaaq Vi kan ikke vænne os til STANKEN Tupa ajugaaffigaat De vandt over tobakken Piumassuseq

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Nr. 45 Ukioq vinter 2008

Nr. 45 Ukioq vinter 2008 Nr. 45 Ukioq vinter 2008 Michael Erfurth u atuakkamik Fra Trangraven til Langerak -mik taaguteqartumik saqqummersitsivoq, tamatumunnga pissutaavoq Grønlandshavnenip ammarneqarneraniit ukiut 35-nngornerat.

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007 PAARISA Ilaqutariinnermut Pitssaaliuinermullu Aqutsisoqarfik/Familie og Forebyggelsesstyrelsen Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik /Departement for Familie og Sundhed Namminersornerullutik

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere