Evaluering af Sundhed og Ældres Akutteam i Herning Kommune
|
|
- Søren Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Sundhed og Ældres Akutteam i Herning Kommune Den 1. maj 2014 etableredes et Akutteam i Herning Kommune. Efter 2 års drift fremsættes evaluering af Akutteamet på baggrund af ønske fra Social- og Sundhedsudvalget. Akutteamet er bevilget med følgende begrundelser: Varetage nye akutte sygepleje- og behandlingsopgaver, der overdrages til Herning Kommune fra hospitalet, indtil primærsygeplejersker kan tage over. Stille med et akutberedskab ved borgere, der har brug for en akut, midlertidig hjælp, så borgerne undgår en hospitalsindlæggelse eller genindlæggelse. Synergieffekter i forhold til hjemmesygepleje i form af oplæring/undervisning og sparring. Tryghed og livskvalitet for borger og pårørende. Flere opgaver løses hjemme hos borgeren herunder at borgeren har adgang til sygeplejefaglig specialistviden. På den baggrund evaluerer denne rapport, hvordan Akutteamet: 1. Sikrer høj kvalitet, tryghed og tillid for borgere og pårørende i den akutte og komplekse situation. 2. Forebygger indlæggelse eller genindlæggelse gennem Akutteamets beredskab. 3. Muliggør hurtigere hjemtagning gennem Akutteamets beredskab. 4. Øger kompetencer, videndeling og tryghed i indsatserne blandt kommunale hjemmesygeplejersker og plejecentre i forbindelse med akutte og komplekse situationer. Dertil beskrives Akutteamets målgruppe, opgaver og roller som baggrund for ovennævnte. Rapporten er udarbejdet af Staben for Sundhed og Ældre og indeholder kvantitative og kvalitative data. Udgangspunktet for de kvantitative data har været de traditionelle registreringer efter hvert besøg hos borgerne, samt ekstra registreringer i 14 dage i april Der er inddraget data fra interviews med 5 borgere/pårørende, 4 plejecentre, hjemmesygeplejen, Akutteamet, Herning Kommunes Visitationsenhed, 2 praktiserende læger samt Akutafdelingen i Hospitalsenheden Vest. Da der ikke fremsættes personhenførbare oplysninger i rapporten, er der ikke indhentet samtykkeerklæring hos de personer, som er interviewet. Side 1
2 Konklusion 1. Borgere og pårørende oplever kvalitet samt stor tryghed og tillid til de indsatser Akutteamet yder. 2. Der er bred enighed om, at Akutteamet med sikkerhed bidrager til at forebygge indlæggelser. Der er ikke samstemmende data om, hvorvidt Akuttemaet bidrager til at undgå genindlæggelser. 3. Der er bred enighed om, at borgerne udskrives hurtigt fra hospitalet uafhængigt af Akutteamet. Når borgeren kommer hurtigt hjem med mange sygeplejefaglige opgaver, kan Akutteamet tage over. 4. Akutteamet bidrager til at øge kompetencer, tryghed og videndeling blandt kommunens plejecentre og hjemmesygepleje. Akutteamet varetager opgaver, der både er akutte og komplekse, samt helt almindelige sygeplejefaglige opgaver. Side 2
3 Indhold AKUTTEAMETS MÅLGRUPPE, OPGAVER OG ROLLER... 4 VED FØRSTE ØJEKAST AKUTTEAMETS TIDSREGISTRERING AF ARBEJDSOPGAVER... 4 PRIMÆRE OPGAVER... 4 ØVRIGE PRIMÆRE OPGAVER OG ROLLER... 5 TYDELIGHED OM AKUTTEAMETS ROLLE OG OPGAVER... 6 UDVIDELSE AF ROLLE OG OPGAVER... 6 KVALITET I DEN AKUTTE OG KOMPLEKSE SITUATION... 6 KVALITET, TRYGHED OG TILLID FOR BORGER OG PÅRØRENDE... 8 BORGER OG PÅRØRENDES FORVENTNINGER... 8 FOREBYGGE INDLÆGGELSE OG GENINDLÆGGELSE... 9 FOREBYGGE INDLÆGGELSER... 9 FOREBYGGE GENINDLÆGGELSER MULIGGØRE HURTIG HJEMTAGNING...10 VIDENDELING OG DENS BETYDNING...10 Sparring Oplæring Undervisning ØNSKER TIL FREMADRETTET VIDENDELING OG RELATIONSDANNELSE ØVRIGE EFFEKTER...12 Side 3
4 Akutteamets målgruppe, opgaver og roller Ved første øjekast Akutteamets tidsregistrering af arbejdsopgaver Formålet med afsnittet er at give et overblik over, hvad Akutteamet bruger deres tid på ud fra registreringer i omsorgssystemet. Akutteamet har registreret følgende tidsforbrug i analyseperioden: Opgave Fuldtidsstillinger Procent Borgerrelaterede opgaver 6,07 63,5% Beredskab 1,68 17,5% Transport 1,81 19,0% Total 9,56 100,0% De borgerrelaterede opgaver udgør ca. 64 % af den registrerede tid. Transport udgør en stor andel af Akutteamets tidsforbrug. Omfanget er ikke overraskende, da Akutteamets løser opgaver i hele kommunen både dag, aften og nat. Primære opgaver Akutteamet har primært kontakt med borgere med akutte og komplekse behov. Det drejer sig især om ældre borgere med medicinske problemstillinger, som bliver akut dårlige og kræver behandling med det samme, samt akutte borgere som ikke er kendt af hjemmesygeplejersken. Akutteamet bruges ved komplekse borgere, som er meget tidskrævende, og ved opgaver som sjældent udføres af hjemmesygeplejersken og plejecentersygeplejersken, da de ikke føler sig sikre og rutinerede nok i at varetage opgaven. Der ses overordnet 3 typer af opgaver hos borgerne: Akutte og komplekse opgaver og situationer Situationer som kræver en stor grad af analyse, vurdering, overblik, faglig viden og erfaring samt særlige måleredskaber, som hjemmesygeplejersker og plejecentersygeplejersker ikke har til rådighed. Kræver handling med det samme, og alternativet er indlæggelse eller praksis/vagtlæge. Komplekse opgaver og situationer Situationer som er vanskelige at varetage for en hjemmesygeplejerske eller plejecentersygeplejerske, idet hun ikke har rutinen i at udføre eller vurdere dem, da opgaven sjældent forekommer på centre eller i hjemmeplejen. Nogle sygeplejersker udfører selv opgaven, men en del er usikre og føler sig ikke sikre i at varetage den. Dertil kommer komplekse udskrivelser fra hospitalet. Nogle opgaver kan med undervisning varetages af en hjemme eller plejecentersygeplejerske, hvis de har tid nok. Side 4
5 Almindelig sygeplejefaglige opgaver Akutteamet varetager jævnligt/dagligt helt almindelige sygeplejefaglige opgaver for at hjælpe hjemmesygeplejen, når kørelisterne i hjemmesygeplejen skrider, og når der ikke er en sygeplejerske til stede på plejecentrene primært aften, nat, weekender og helligdagene. Når der ikke er sosu - assistent eller sygeplejerske tilstede på et plejecenter ved ferie og sygdom, varetages al medicinadministration af Akutteamet. Disse sygeplejefaglige opgaver er nødvendige at varetage, og ville kunne varetages af hjemme og plejecentersygeplejersker, hvis de har tid nok. De opgaver som Akutteamet oftest kaldes ud til er: IV-behandling, faglig vurdering af tilstand, støtte og mestring af sundhedstilstand, kateter, kompleks sårpleje, anlæggelse af kateter i vene, borgere med KOL-problematik, medicinadministration, måling af vitale parametre (vigtigste objektive livstegn og mål for grundliggende livsprocesser hos mennesket), undervisning/sparring af kommunale medarbejdere. Akutteamet har ikke en fast køreliste, da det ikke er muligt at være i beredskab, hvis vagttiden er booket op. Beredskabet fordeles med følgende bemanding: Mandag til fredag dag: altid min. 2 personer Weekend og helligdage dag: 1 person Mandag og fredag aften: 2 personer pga. flere udskrivelser og opgaver Øvrige aftener: 1 person Nat: 1 person Beredskabet kræver stor faglig ajourføring for at klare de akutte og komplekse situationer de kommer ud i, og derfor går en del vagttid med ajourføring. Generelt gives der udtryk for, at hvis Akutteamet ikke eksisterede, ville det være nødvendigt at ansætte flere hjemmesygeplejersker og/eller plejecentersygeplejersker med større kompetence samt mere tid. Plejecentrene angiver: Det vil skabe utryghed, hvis vi ikke har Akutteamet, da hjemmesygeplejersken ikke har tid. vi er nødt til at have nogen, som kan komme. De påpeger endvidere, at det skal være hurtig og kvalificeret hjælp, hvor de ikke skal vente på en hjemmesygeplejerske eller vagtlægen. Øvrige primære opgaver og roller Akutteamet: Anvendes af praksislæger som en forlænget arm til specielle undersøgelser, som kan bekræfte om en borger er syg eller ej. Varetager myndighedsopgaven ved bevilling af midlertidige pladser, når der ikke er visitatorer på arbejde aften, nat, weekend og helligdage. Sparrer og deler viden med andre kommunale medarbejdere og Hospitalsenheden Vest. Er opsøgende i forhold til praksislæger og samarbejdspartner. Dokumenterer. Side 5
6 Sørger for faglig ajourføring for at sikre akut beredskab, rette kompetencer og videndeling. Opdaterer sygeplejedepot. Akutteamet samarbejder også med andre hospitalsenheder end Hospitalsenheden Vest. Tydelighed om Akutteamets rolle og opgaver Den kommunale visitation er usikre på, hvilke opgaver og roller Akutteamet skal udfylde, og begrunder det med, at de nogle gange får ja til opgaver og andre gange nej til lignende opgaver. Praksislægen mener modsat, at det er meget tydeligt, hvilken rolle Akutteamet varetager. På plejecentre kontakter sosu - assistenter og sosu - hjælpere altid egen sygeplejerske, hvis de er på arbejde, alternativt Akutteamet. Blandt plejecentersygeplejerske og hjemmesygeplejerskerne er der relativ bred enighed om, hvornår de bruger Akutteamet, hvilket forekommer at være i akutte og komplekse situationer, som de enten ikke kan varetage selv eller har tid til. Der forekommer forskellige oplevelser af Akutteamets tilgang til at tage opgaver. Hjemmesygeplejen og et plejecenter oplever, at de skal argumentere en del for, at de har brug for hjælp, mens visitationen oplever både ja og nej. Tre plejecentre og praksislægen giver derimod udtryk for, at de aldrig får nej til opgaver. Udvidelse af rolle og opgaver Akutteamet oplever henvendelser fra hospitaler om at tage børn hjem med behandling samt børn i terminale forløb. Akutteamet angiver, at hvis de havde en rammeordination (sygeplejersker gives ret til at udføre handlinger der ellers er forbeholdt læger) hos praksislægen omkring KOL og IV-antibiotika, ville det kunne forebygge indlæggelser. Tilsvarende angiver Hospitalsenheden Vest, at Akutteamet ville kunne varetage endnu flere opgaver til fordel for patienterne forebyggende for indlæggelse samt efter en indlæggelse. Det vil kræve yderligere kompetencer og rammeordination, da opgaverne i dag varetages hos almen praksis eller på hospitalet. Kvalitet i den akutte og komplekse situation Kvaliteten i akutte og komplekse situationer afhænger ifølge den kvalitative undersøgelse af tid, måleredskaber og kompetencer, hvilket Akutteamet imødekommer som følgende: Tid Akutteamet har mere tid til rådighed end hjemmesygeplejerskerne og plejecentersygeplejerskerne, og de finder det alle nødvendigt at Akutteamet kan stå til rådighed i akutte og komplekse situationer. Den ekstra tid anses som et beredskab, der kan hjælpe, når tingene enten er for komplekse, akutte eller opgaverne ellers ikke kan nås pga. stram køreseddel eller for mange beboere samtidigt med, at en borger kommer tilbage fra hospitalet. Side 6
7 Alle plejecentre angiver, at hvis der ringes til Akutteamet sker der noget med det samme. Den kommunale visitation angiver, at der sker noget i sagen samme dag, når de ringer til Akutteamet. Måleredskaber Akutteamet har forskellige måleredskaber, som ikke er tilgængelige for hjemme og plejecenter sygeplejersker. Herved kan Akutteamet måle forskellige parametre, som giver dem større indsigt i borgerens tilstand, end de øvrige kommunale sygeplejersker har mulighed for. Kompetencer Der gives blandt alle interviewede klart udtryk for, at de anser Akutteamet som meget kompetente sygeplejersker, og at de generelt har et meget højt fagligt niveau, som også overstiger den gennemsnitlige almindelige hjemme- eller plejecentersygeplejerskes kompetenceniveau. Plejecentre og praksislæger angiver, at Akutteamets faglighed er bred og de har større kendskab til medicinske sygdomme. Det høje kompetenceniveau ses både i de akutte og komplekse situationer, hvor akutsygeplejersken altid ved, hvordan der skal handles i pågældende situation. Akutteamet er helhedstænkende og kan vurdere, hvad borgeren har brug for også udover det sygeplejefaglige. De tænker meget i løsninger og har redskaber og kompetencer til at tage beslutninger. Praksislægen stoler på de observationer og overvejelser, som de får fra Akutteamet, og når akutsygeplejersken stoler på sig selv, føler lægen sig mere sikker på de oplysninger, som de modtager. Praksislæger angiver, at de får et bedre billede af patienten at agere ud fra. De udtaler: Hjemmesygeplejersker ringer ofte ind og siger: hjælp mig. De har ikke selv et løsningsforslag på problemet, hvorimod Akutteamet tør lidt mere selv. Akutteamet og hjemmesygeplejen angiver, at det er vigtigt med uddannelse, så de kan blive ved med at varetage de mangeartede og nye opgaver samt sikre videndeling. Akutteamet siger: Man skal vide, hvad man ikke ved. Visitationen og praksislæge udtrykker meget stor tilfredshed med både den mundtlige og skriftlige dokumentation, som de får fra Akutteamet. Plejecentrenes sosu - assistenter og sosu - hjælpere siger, at de får mere ud af at tale med Akutteamet fremfor lægen. Side 7
8 Kvalitet, tryghed og tillid for borger og pårørende Akutteamet anvendes ofte i forbindelse med akutte situationer, hvor borgeren selv eller borgerens pårørende er bekymrede og bange. Akutteamet kan grundet deres erfaring, ro og myndighed skabe en stabil situation, som skaber tillid og tryghed hos borgeren samt pårørende. Den kommunale visitation oplever, at når borgere eller pårørende ringer ind til dem, er det fordi de oplever situationen som akut, og at der skal ske noget nu de er bange/utrygge. Det skaber tryghed for borgeren, at Akutteamet kan rykke ud indenfor relativ kort tid og tage hånd om situationen. Akutteamet, hjemmesygeplejen og praksislæger giver udtryk for, at Akuttemaet er meget kompetente i situationer, hvor der er psykosociale problemstillinger. Borgere ønsker generelt at blive i eget hjem fremfor indlæggelse. En indlæggelse eller et akut besøg på hospitalet, f.eks. pga. reparation af stomi, der er gået læk, eller intravenøs væske, opleves belastende i hverdagen for pårørende og borgere. Der er en gennemgående opfattelse af, at kompetenceniveauet hos Akutteamet er særligt højt En pårørende udtaler: Det er meget mere trygt det er ikke sjovt, når der kommer en, som ikke rigtigt ved, hvad hun skal, og N har så ondt og krymper sig sammen så er det godt nok dejligt, at der kommer en akut som ved, hvad det drejer sig om. Der er enighed hos borgere og pårørende om, at de hos Akutteamet mødes med den nødvendige tid og får den hjælp de efterspørger, og at Akutteamet er imødekommende, meget kompetente og fleksible. Alle borgere og pårørende giver udtryk for stor tryghed og tillid til det, som Akuttemaet hjælper dem med, og det giver sikkerhed at vide, at de kan få hurtig hjælp i og udenfor hjemmet. De har alle erfaret, at Akutteamet kan komme hurtigere end hjemmesygeplejen har mulighed for og har bedre tid i opgaveløsningen, hvilket opfattes som god kvalitet. Borger og pårørendes forventninger En borger og pårørende udtrykker ønske om, at sygeplejerskerne kan varetage den nødvendige behandling, og at de helst skal kalde på hjælp hvis de ikke er sikre på det. Tilsvarende angiver de alle at det er centralt, at der er tid til den behandling borger skal have. Når der er risiko for, at der opstår tilstødende problemer for borgeren, hvis han/hun ikke behandles indenfor kort tid, anser borger og pårørende det vigtigt at undgå for meget ventetid på sygeplejersken. En pårørende udtrykker, at hun forventer at sygeplejen gør det muligt, at borgerne kan deltage i vigtige sygdomsrelaterede møder på hospitalet også selvom det kræver, at der laves om i arbejdsgange. Side 8
9 Forebygge indlæggelse og genindlæggelse Afsnittet beskriver både den forebyggende indsats overfor indlæggelser og genindlæggelser. Forebygge indlæggelser Der er bred enighed om, at Akutteamet med sikkerhed bidrager til at forebygge indlæggelser: De har tiden til at gøre en patient færdig, og kan låne forskellige remedier og apparaturer fra hospitalet, som er relevante i netop den patients/borgers situation (jf. Hospitalsenheden Vest) Akutteamet kommer med en myndighed, overbevisning, ro samt de nødvendige måleredskaber og kan derfor vise borgeren, at situationen er under kontrol i eget hjem (jf. praksislæger). Når Akutteamet varetager myndighedsopgaven og kan bevilge midlertidigt ophold i aften/nat, weekender og helligdage, er der færre situationer, hvor borgeren bliver indlagt i det tidsrum (jf. kommunal visitation). Når borgere, der er akutte eller komplekse, må blive hjemme pga. manglende midlertidige pladser, kræves mere hjemmepleje og hjemmesygepleje, og Akutteamet må hjælpe til for at klare de komplekse og akutte opgaver. Alternativt skal borger indlægges (jf. Akutteamet). Hvis borger i eget hjem modsætter sig besøg af vagtlægen, kan Akutteamet til tider pga. af ro, tid og fremlæggelse af muligheder løsne situationen op, så borgeren bliver klar til vagtlægebesøg. Til tider ender det i indlæggelse, andre gange undgås en indlæggelse (jf. hjemmesygeplejen). Hvis pårørende er meget urolige og kræver handling midt om natten, kan Akutteamet udskyde en indlæggelse til dagstiden, mindske forvirringen for borgeren og skabe ro for pårørende (jf. hjemmesygeplejen). En borger, som skal behandles med IV-væske eller IV-antibiotika, slipper for indlæggelse eller meget lang ventetid, hvilket kan forværre borgers situation (jf. borger, plejecentre og Akutteamet). Nogle borgere med KOL kan undgå indlæggelse, da Akutteamet kan lave vigtige målinger og overvåge situationen indtil den er stabil (jf. plejecentre). Akutteamets måling af vigtige sygdomsrelaterede værdier hos borgeren kan hindre indlæggelser, da lægen og akutsygeplejersken får flere målbare oplysninger at vurdere borgerens tilstand ud fra (jf. plejecentre og almen praksis). Når en borger i eget hjem, som ikke har hjemmehjælp, har behov for hjælp, men ikke behøver indlæggelse, oplever praksislægerne, at det er nemt at få Akutteamet ud og kigge til borgeren. Hospitalsvisitationen bliver til tider en indirekte stopklods for praktiserende læge og vagtlæge ved, at de til tider foreslår, at akutteamet kan varetage opgaven fremfor indlæggelse (jf. Akutteamet). Akutteamet kan tilkaldes af almen praksis i her og nu situationer også ved borgere, som allerede er kendte af hjemmesygeplejen, når situationen er akut eller kompleks. Praksislægen og akutsygeplejersken samarbejder om den akutte situation, hvorefter almen praksis samarbejder med hjemmesygeplejersken igen ved stabil situation (jf. Akutteamet og almen praksis). Akutteamet kan tilse borgere, der bliver dårlige efter en kemobehandling i eget hjem, så borgeren ikke skal ind på afdelingen (jf. Akutteamet). Side 9
10 Forebygge genindlæggelser Der er ikke samstemmende data om, hvorvidt Akutteamet bidrager til at undgå genindlæggelser. De færreste har erfaringer med det og kan ikke vurdere det. Dog angiver et plejecenter, at genindlæggelser kan undgås ved, at akutsygeplejersken støtter op om det komplekse, når sosu - assistenter eller sosu - hjælpere er på arbejde uden plejecentersygeplejerske. Det vurderes, at Akuttemaet har et bedre overblik og overskud til at tage sig af komplekse sager, hvilket skaber ro og muligvis kan forhindre genindlæggelse. Muliggøre hurtig hjemtagning Der er bred enig om, at borgerne kommer hurtigt hjem - Akutteam eller ej. Men når borgeren kommer hjem med mange sygeplejefaglige opgaver, f.eks. IV-behandling, kan Akutteamet tage over i starten. Hospitalsenheden Vest angiver, at Akutteamet arbejder problemløsende, selvstændigt og har gode løsningsforslag, som kan gøre hurtig udskrivning muligt. Hospitalet oplever også, at Akutteamet kan være talerør ind i det kommunale system i aften/nat/weekender, og dermed kan sociale problemer løses ved at tilbyde en aflastningsplads i det tidsrum. Akutteamet angiver, at de til tider laver opsyn i hjemmet fremfor en indlæggelse for observation f.eks. ved hjernerystelser, ligesom de laver hurtig opfølgning på kateter der bløder. Videndeling og dens betydning Akutteamet bidrager til at øge kompetencer og videndeling blandt kommunens plejecentre og hjemmesygepleje. Et centralt og gennemgående resultat af videndeling med akutsygeplejersken er tryghed. Flere på plejecentre og i hjemmesygeplejen udtrykker, at det skaber en stor grad af tryghed både hos borgeren og personalet at vide, at der er en erfaren kontaktperson, som altid kan hjælpe, hvis opgaven overstiger egne kompetenceevner. Især muligheden for sparring, som kan klares telefonisk eller ved fremmøde, er central, og Akutteamet omtales som en ven i nøden eller en professionel ven de kan trække på. Der ses samtidigt udfordringer ved videndeling, idet det opleves svært at tage sig tid til at lære nyt, ligesom det kan være en besværlig koordineringsopgave. Akutteamet anses som en værdifuld samarbejdspartner, som individuelt anvendes i større eller mindre grad. Videndeling ses i tre former: Sparring Hjemmesygeplejen oplever, at det i her-og-nu situationer er hurtigere og lettere at sparre over telefon med Akutteamet fremfor vagtlægen. Akutteamet angiver, at når de får en henvendelse fra hjemmesygeplejen, er det fordi der er et behov, og der er intet der er for stort eller småt. Og hvis de får spørgsmål, som de ikke kan svare på, undersøger de sagen og vender tilbage, og så finder de ud af det i fællesskab. Side 10
11 Akutteamet oplever stor forskel på de forskellige samarbejdsparter og ser, at de har en opgave i at stille de rigtige spørgsmål og hjælpe/guide på vej, så den spørgende selv kan klare opgaven. Akutteamet anser sig selv som en sparringspartner, som er til rådighed i samarbejdsparters refleksion over næste skridt, og de må gerne kontaktes flere gange vedrørende den samme situation, hvis det er relevant. Dette understøttes af plejecentrene, som angiver Akutteamet som en sparringspartner, når de står alene, og både plejecentersygeplejersker, sosu - assistenter og sosu - hjælpere anvender dem, når der ikke er andre sygeplejersker tilstede på plejecentret. En plejecenterassistent bruger Akuttemaet til faglig sparring, mens sosu - hjælpere bruger Akutteamet til at få tryghed i opgaveløsningen. Akutteamet anslår til tider at være telefonisk sparringspartner 5-6 gange i løbet af natten (især på plejecentrene) og 2-3 gange i dagvagten. Oplæring Hjemmesygeplejersker ønsker som udgangspunkt selv at kunne klare alle sygeplejefaglige opgaver og komplekse situationer. Det signalerer ro og tryghed til borger og pårørende og giver faglig stolthed selv at kunne varetage opgaverne. Og det giver tryghed at vide, at man selv kan klare situationen, selvom Akutteamet ikke er til rådighed. Dette kræver, at hjemmesygeplejersker jævnligt opdaterer eller lærer behandlingsformer af hinanden eller af akutsygeplejersken. Akutteamet oplærer f.eks. i stomipleje til både nye samt rutinerede sygeplejersker, som ikke har udført opgaven i lang tid. Der er mange nye hjemmesygeplejersker i Herning Kommune, og der er enighed om, at de har brug for megen oplæring. Akutteamet tilbyder generelt bed side oplæring i sygeplejefaglige metoder og redskaber, og afhængig af hjemmesygeplejens tid og ønske om at lære det, benyttes oplæring i konkrete borgersituationer. Hjemmesygeplejen oplever, at det er svært at prioritere tid til at modtage oplæring i det daglige arbejde, men angiver, at de helt sikkert kan bruge læringen i andre situationer også. Både sygeplejersker, sosu - assistenter og sosu - hjælpere på plejecentre bliver tilbudt oplæring af Akutteamet i de opgaver, de hver især kan og må varetage. De har blandt andet fået oplæring i at lægge herrekateter og angiver, at det er vigtigt, at det er Akutteamet der oplærer dem, da de har den helt nye viden. En sosu - assistent oplever indirekte oplæring, når akutteamet udfører en opgave, mens hun observerer og lytter, så hun ved, hvad hun skal gøre i en lignende situation. Alle centre giver udtryk for, at Akutteamet er meget villige til at lære fra sig, og at man altid kan spørge efter oplæring. Og de angiver, at det styrker den faglige viden og kompetence i huset samt den faglige selvtillid hos personalet. Som en assistent siger: Fedt at lære noget nyt og kunne noget nyt. Så behøver jeg ikke ringe efter Akutteamet næste gang. Akutteamet angiver, at det er nemmest med bed side oplæring på plejecentrene, da medarbejderne kan tilpasse deres opgaver til, når Akutteamet er der. I hjemmesygeplejen skal der koordineres bestemt tid og sted, hvor de kan mødes hos en borger. Side 11
12 Undervisning Akutteamet tilbyder undervisning indenfor relevante temaer i hjemmesygeplejeområderne og på plejecentrene. Det kan være temaer, der efterspørges af hjemmesygepleje og af plejecentrene, og det kan være noget Akutteamet selv vurderer er relevant. Alle har en oplevelse af, at de altid kan efterspørge det, men ikke alle har fundet det relevant endnu. Hjemmesygeplejen giver udtryk for, at de bliver opdateret og får tidligere viden frem igen, når de modtager undervisning. Ønsker til fremadrettet videndeling og relationsdannelse Praksislæger oplever stor pres, når kommunale medarbejder ringer til praksislægen, og ønsker at det bliver mere ånden, at man spørger en kollega i kommunen, som kan mere end en selv, før man kontakter lægen. De finder det fint at opgradere de sundhedsfagliges kompetencer hen ad vejen ved at lære af dem, som kan mere, så de kan: Få et naturligt samarbejde, der ikke nødvendigvis involverer os. Dette understøttes af hjemmesygeplejen som håber, at Akutteamet, ligesom med IV, er først på nye opgaver fra hospitalet, hvorefter viden og kompetencer bredes ud til hele hjemmesygeplejen. Hjemmesygeplejen efterspørger større samhørighed med Akutteamet, f.eks. ved, at Akutteamet stikker hovedet ind hos hjemmesygeplejerskerne, idet det både vil opbygge relation, øge videndeling, og at man kan gennemgå konkrete borgere, når det er relevant. Akutteamet opdeler sig som kontaktpersoner til distrikterne i hjemmesygeplejen/plejecentre samt praksislæger og gennemfører møder/besøg i områderne. Her foregår faglig sparring og dialog omkring best practice og relationsopbygning. Akutteamet ønsker, at alle Herning Kommunes praksislæger i større grad kender til og anvender Akutteamets muligheder for samarbejde. Øvrige effekter Plejecentrene vurderer, at deres faglige sparring med Akutteamet sparer en del opkald til almen praksis og vagtlægen. Praksislægerne angiver, at de til tider ikke behøver at tage ud på sygebesøg i borgerens hjem, da dialogen med Akutteamet om Akutteamets undersøgelsesresultater kan være nok til at vurdere, om borgeren skal indlægges, have besøg af praksislægen eller om det kan klares over telefon. Akutteamet angiver, at vagtlægen måske ikke oplever så mange udkørsler til tilstoppede herre - kateter, da Akutteamet også kan behandle det. Hjemmesygeplejen angiver, at det kan være nemmere at rekruttere medarbejdere til aften- og nattevagt i hjemmesygeplejen, som står meget alene, men nu har de en ven/backup i Akutteamet, hvilket giver tryghed. Akutteamet kan ifølge plejecentre imødekomme, at der på plejecentrene er mange unge og uerfarne sygeplejersker. Tilsvarende kan Akutteamet til tider bruges til backup for nyuddannede hjemmesygeplejersker, når nye metoder skal anvendes, samt når der er få sygeplejersker i vagt. Side 12
- Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser
- 10 akutsygeplejersker - Opererer i tidsrummet 7.00-23.00 alle ugens dage - Akutpladser - Vurderingspladser - Rehabiliteringspladser - Aflastningspladser - Palliative pladser 1 Akutteamet i Sønderborg
Læs mereOpgavebeskrivelse for samarbejdet
Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye
Læs mereKL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis
NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereBeskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser. Formål, opgaver og personalekompetencer.
Beskrivelse af Thisted Kommunes akutpladser Formål, opgaver og personalekompetencer. Der er tale om 4 akutpladser i tilknytning til de 16 midlertidige pladser, der er beliggende på områdecentret Kristianslyst.
Læs mereDet sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter
Det sammenhængende sundhedsvæsen og de ældre patienter Ældre Sagen D.4 11. November 2018 Rikke Sølvsten Sørensen Nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Fremskudt visitation Udskrivningskoordination Ambulant
Læs mereOrganisation. Sundhedschef. Leder af sygeplejen. Distrikt Nordals. Distrikt Alssund. Distrikt Sydals. Distrikt Fjord. Akutteam
Organisation Sundhedschef Leder af sygeplejen Distrikt Fjord Distrikt Alssund Distrikt Sydals Distrikt Nordals Akutteam 1 Sygeplejedistrikter 2 Sygeplejedistrikterne Ca. 30 sygeplejersker i hvert distrikt
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereBilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater
Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater Evalueringen af akutindsatsen er iværksat med henblik på at vurdere,
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereSPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE
SPECIALISEREDE HJEMMESYGEPLEJE TEAM ET TVÆRKOMMUNALT SAMARBEJDE MELLEM REGIONEN, PRAKTISERENDE LÆGER OG KOMMUNERNE FAKTA OM SHS AKUTTEAM SHS akutteam startede i februar 2015 Åbent alle årets dage fra 7:30-23:00
Læs mereMarts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Marts 2017 ÅRSBERETNING 2016 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND...3 1.2 AKUTTEAM KØGE...3 2. STYRINGSGRUNDLAG OG IMPLEMENTERING AF AKUTTEAM KØGE... 4 3. DOKUMENTATION...
Læs mereSamarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen
Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG Beboer indflytter fra eget hjem, midlertidig plads, hospital eller anden kommune 1) Beboer spørges, om der ønskes skift af læge til plejecentrets fast tilknyttede
Læs mereSUF MED s Budgetønsker til Budget Tidlig indsats 2. Sygeplejerskerne 3. Plejecentrene 4. Udredning og rehabilitering 5.
SUF MED s Budgetønsker til Budget 2019 1. Tidlig indsats 2. Sygeplejerskerne 3. Plejecentrene 4. Udredning og rehabilitering 5. SOSU 1. Tidlig Indsats Vi er blevet bekendt med at Arbejdsmiljø København
Læs mereForebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage
Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske
Læs mereSundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune. Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: /1.7.
Dokument Sundhedsfaglige instrukser for plejepersonale i Aalborg Kommune Udarbejdet af: Arbejdsgruppe for akut udekørende besøg Målgruppe Sygeplejersker Revideret/revideres næste gang: 3.6.16/1.7.17 Type
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereBilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater
Bilag 1 Sammenfattende evaluering af Akutberedskab i Skanderborg Kommune Oversigt over effekt, delmål, succeskriterier og resultater Evalueringen af akutindsatsen er iværksat med henblik på at vurdere,
Læs mereSYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD. Sygepleje. Kvalitetsstandard
SYGEPLEJEN/JOB OG VELFÆRD Sygepleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sygepleje til borgere, som bor i eget hjem, på plejecenter eller på korttidsplads.
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereProjekt akutberedskab evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater
Projekt akutberedskab 2013 2015 evaluering af funktionsmåde i praksis og resultater Opsummering Byrådet besluttede som led i budgetaftalen 2013-2014 at afsætte 1,6 mio. kr. i 2 år til etablering af 2 akutstuer.
Læs mereDefinition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
Læs mereKoordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland
Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis
Læs mereFrikommunenetværk Bilag 2.
Frikommunenetværk Bilag 2 Kvalitetsstandard for tværkommunal akutfunktion i Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner 2018-2021 Version 190118 Indledning Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal Kommuner har etableret
Læs mereSundhedscenter Horsens Sundhed og Omsorg. Reorganisering af Hjemmesygeplejen
Sundhedscenter Horsens Sundhed og Omsorg Reorganisering af Hjemmesygeplejen Indhold 1. Baggrund og formål...3 2. Opsummering: Reorganiseringens hovedtræk...3 3. Fremtidig organisering af Hjemmesygeplejen
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereAkutteam Haderslev Kommune
Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereOplæg akutfunktion i Social Omsorg
Oplæg akutfunktion i Social Omsorg Status i dag: Hedensted Kommunes akutfunktion er i dag udmøntet i et akutteam, som ikke er døgndækket. Det har åbent i tidsrummet 07.00 23.30, 365 dage om året. På udvalgsmødet
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereHjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter
Sundhedsstrategisk Ledelse Evaluering af pilotprojekt Hjælp til klinisk vurdering af ældre medicinske patienter Laboratorium 8 November 2017 1 1. Indledning På baggrund af laboratorium 8 om en ny visitationsmodel
Læs mereSamarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre
Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre Indflytning på plejecentre Begivenhed Hvad gør plejepersonalet Hvad kan den praktiserende En beboer flytter ind læge
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereKortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner
Kortlægning af akutfunktioner og midlertidige pladstilbud i de midtjyske kommuner I forbindelse med implementeringen af sundhedsaftalen 2015-18 og udarbejdelsen af praksisplan for almen praksis er der
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Center for Ældre og Omsorg 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Sundhedsloven 138. 2019 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der sygepleje efter sundhedsloven. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2019 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse med henblik på at bevare og styrke borgernes sundhed. Undersøgelse
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Omsorg. 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 8 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 2018 1 Indledning I Fredensborg Kommune ydes der sygepleje efter sundhedsloven. Kvalitetsstandarderne skal sikre, at der er sammenhæng
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereTUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser.
Hvad er TUE? TUE er et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital med henblik på at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser. Organiseret i fysisk enhed på Bispebjerg Hospital,
Læs mereBrobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS Vision: DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles akutte indsats skal medvirke til at: Skabe sammenhængende pleje og behandlingsforløb
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereOversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013)
Oversigt over kommunale akut- og subakutte tilbud (notat af 19. juni 2013) Notatet giver et overblik over kommunale akutte- og subakutte tilbud, der skal styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge
Læs mere6. Social- og sundhedsassistent
6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og
Læs mereAkuttilbud og Rehabiliteringscenter. Mette Nielsen Udvalgsformand Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 414 Offentligt Akuttilbud og Rehabiliteringscenter Mette Nielsen Udvalgsformand Ældre- og Sundhedsudvalget Viborg Kommune Film om Viborg Kommunes Akutteam
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereSygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
Læs mereSUOC - Team Udvikling
NOTAT SUOC - Team Udvikling 13-11-2017 Uanmeldt kommunalt tilsyn 2017 i Plejegruppen Aften/nat På foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgets forespørgsel om at se tilsynsrapporterne successivt som tilsyn
Læs mereTemadag om Det nære sundhedsvæsen. Akutfunktion og delegation
Temadag om Det nære sundhedsvæsen Akutfunktion og delegation Anne-Marie Bergstrøm Mølbæk, Leder af SHS team, Ballerup, Furesø og Herlev kommune 1 6 pointer om etableringen af SHS teamet. Samarbejde mellem
Læs mereSeniorrådets høringssvar til Embedslægens tilsynsrapporter samt Uanmeldte tilsyn 2014 for Seniorcentre i Gladsaxe Kommune
Seniorrådet i Gladsaxe v/ formand Carl Erik Andersen Rådhus Allé, 2860 Søborg Formanden træffes på telefon 40 19 54 43 Formandens E Mail: carl.e.andersen@gmail.com 4. Februar 2015 Seniorrådets høringssvar
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereAkuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!
Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker
Læs mereHjemmesygepleje i Ærø Kommune
ÆRØ KOMMUNE Hjemmesygepleje i Ærø Kommune Sygepleje Den sygeplejefaglige indsats skal medvirke til, at du bliver i stand til at klare dig i dagligdagen bedst muligt. Sygeplejen tager udgangspunkt i det,
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereReferat fra 1. møde i arbejdsgruppen spor 4: Overbelægningsproblematikken i Hospitalsenheden Vest
Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen spor 4: Overbelægningsproblematikken i Hospitalsenheden
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer
Oversigt over høringssvar Strategi for det nære sundhedsvæsen Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Ældrerådet S. 9 under fakta boksen Konkret vil vi: afsnit 2 - Sikre sammenhængende forløb.
Læs mereNOTAT. Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter
NOTAT Svar til Hjerteforeningens 12 kritikpunkter På baggrund af samlingen af Kardiologisk Afdeling på SUH Roskilde har Hjerteforeningen rejst 12 kritikpunkter af flytningen, som SUH forholder sig til
Læs merev/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard
v/ Chef for Sygeplejen Anni Sørensen og Afdelingssygeplejerske, FAM Helle Steenholdt Skovgaard Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS DANMARKS BEDSTE OVERGANG starter i Esbjerg Denne fælles
Læs mereSpecialiserede aflastningspladser i Faxe Kommune
Formål Formålet med at etablere specialiserede aflastningspladser er At forebygge og reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser At sikre, at der stilles en aflastningsplads til
Læs mereSammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed
Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens
Læs mereBeskrivelse af praktiksted
Beskrivelse af praktiksted Sygehus: Nykøbing F Afdeling: Medicinsk Afsnit for lungesygdomme Opfyldelse af EU s anerkendelsesdirektiv: a) Almen medicin og medicinske specialer Kontaktperson og stillingsbetegnelse:
Læs mereTilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016
Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereReferat fra 1. møde i spor 1 overbelægningsproblematikken i HEV:
Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Referat fra 1. møde i spor 1 overbelægningsproblematikken i HEV: Den akutte patient
Læs mereFunktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune.
Funktionsbeskrivelse for Akutteam, Høje-Taastrup Kommune. 1. Formål 1. Formål med akutteamet 2. Målgruppe 3. Definition på akut og subakut indsats 4. Visitation/henvisning til akutteamet 5. Organisering
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereMål: Øget lighed i sundhed for socialt udsatte - i forhold til kramfaktorer, ubehandlede sygdomme og smerter
NOTAT Emne: Status på Sundhedsplan, Status for Sundhedsplanen, tiltag 1.3: Gadesygeplejerske for socialt udsatte, 5.2.a: færre indlæggelser psykiatri og tiltag 5.2.b: færre indlæggelser somatik, november
Læs mereSådan bruger du akutteamet
Sådan bruger du akutteamet Til dig, som arbejder i Sundhed & Omsorg: Få hjælp til pleje og behandling af akut syge borgere, og vær med til at skabe endnu mere trygge borgerforløb Nu kan du få hjælp til
Læs mereUDKAST. Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner (herunder kommunale akutpladser)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: AELSAM Sagsbeh.: SUMLFI Koordineret med: Sagsnr.: 1807168 Dok. nr.: 806992 Dato: 24-01-2019 UDKAST Vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
Læs mereFravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer
Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene
Læs mereFuresø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune
Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere
Læs mereHvem er vi og hvor kommer vi fra?
Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Kjærgaard Sørensen, Chef for Sygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Christian Jørgensen, Ledende Oversygeplejerske, Fælles Akut Modtagelse, Sydvestjysk Sygehus
Læs mereDen kommunale sygepleje. Kvalitetsstandard Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119
Den kommunale sygepleje Kvalitetsstandard 2017 Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard 3 Kvalitetsstandard for kommunale sygepleje 4 Om den kommunale sygepleje
Læs mereKvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende
Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereNOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam
Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,
Læs mereNotat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Indstillinger Konsultation Undervisning/rådgivning
Notat vedrørende Fast tilknyttede læger på plejecentre i Vejen Kommune Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af Tina Jensen, Lene Storgaard og Bo Smith er Konsultation Sygeplejerskerne har den koordinerende
Læs merev/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen
v/ Chef for Hjemmesygeplejen Anni Sørensen og Ledende Oversygeplejerske Christian Jørgensen Hvem er vi og hvor kommer vi fra? Anni Sørensen, Chef f. Hjemmesygeplejen, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Læs mereHjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018
Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er hjemmesygepleje: Hjemmesygepleje er for eksempel Råd og vejledning til håndtering af nye livssituationer i forbindelse med sygdom Undersøgelse og behandling
Læs mereTyngde Start-Slut, Alle
Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereKompleksitet i den kommunale sygepleje. - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd
Kompleksitet i den kommunale sygepleje - en pixiudgivelse fra Dansk Sygeplejeråd Denne pixiudgivelse er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd som en letlæst indføring i rapporten Kompleksitet i den kommunale
Læs mereINDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET
16-03-2015 INDSATSER PÅ AKUTOMRÅDET UDFORDRINGER OG MILEPÆLE Et inspirationsoplæg til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse 27. marts 2015 om akutområdet 1. Indledning Dette notat skal ses som inspirationsoplæg
Læs merePalliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Læs mereTanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018
Tanker til Tænketanken Trine Holgersen 24. oktober 2018 I dag Fortiden Fremtiden Forberedelser til fremtiden Et kig tilbage Sammenlægning af 13 amter til 5 regioner Planlægning af det specialiserede sygehusvæsen
Læs mereOmorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune
Omorganisering af akutfunktionen i Aalborg Kommune 1. AKUTFUNKTIONEN OG DET GODE AKUTFORLØB FOR PATIENTEN... 2 2. MÅLGRUPPE FOR AKUTOMRÅDET... 2 3. TILBUD OG INDSATSER TIL MÅLGRUPPEN... 3 3.1 DØGNTILBUD
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Vesthimmerlands Kommune, Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune
Læs mereANALYSE AF HJEMMESYGEPLEJEN
ANALYSE AF HJEMMESYGEPLEJEN Hørsholm Kommune Maj 2018 INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. PROCES OG METODE 2 3. RESULTATER 3 3.1 Generelle observationer og overordnet vurdering 3 3.2 Aktivitetsudvikling 3 3.3 Dokumentation,
Læs mereVejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kommunale akutfunktioner
VEJ nr 9235 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 25. marts 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr 1807168 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereReferat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00
Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.
Læs mereTillæg til Akutprojekt status (januar 2016)
Tillæg til Akutprojekt status (januar 2016) Formålet med herværende tillæg til statusbeskrivelsen fra januar 2016 er, at beskrive de væsentligste ændringer der er foretaget i projektet fra januar til juli
Læs mereVelkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud:
Program Velkomst og præsentation Strukturen i Sundhed og Omsorg Programpunkterne for Nære Sundhedstilbud: Akutteamet Projekt Fleksibel indlæggelse Projekt Callcenter Middag, spørgsmål og drøftelse Sundheds-
Læs mereSamarbejdet om den ældre medicinske patient
Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,
Læs mereVær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere. Information til dig, som arbejder i FAM
Vær med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienter hurtigere Information til dig, som arbejder i FAM Du kan være med til at skabe endnu bedre patientforløb og udskrive patienterne hurtigere.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere