Voldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.

Transkript

1 Voldsspiralen TIL KLASSETRIN Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering af voldens mekanismer for at gøre det lettere for eleverne at forstå. Voldsspiralen er en blanding af Eva Lundgreens teori om voldens normaliseringsprocesser, og Lenore Walkers teori om voldens cyklus. De to teorier forklares for dig som lærer på side 2-3. I denne udgave af voldsspiralen er den voldsudsatte en pige og voldsudøveren en dreng. Statistisk set er det tilfældet i de fleste voldelige forhold, men vold forekommer også med pigen som voldsudøver og manden som offer samt i homoseksuelle forhold. Man kan for eksempel supplere med Nigellas og Glenns historier eller historien om den kendte youtuber Matthew Santoro som i januar 2016 lagde en video på sin kanal hvor han fortæller om hvordan han blev udsat for vold fra sin kvindelige partner. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen. Vejledning Øvelsen kan enten laves elektronisk hvor du bruger denne PowerPoint eller du kan lave den analogt. Ønsker du at lave den analogt kan du finde figurerne i vejledning til klassetrin. Denne præsentation kræver en udførlig vejledning. Læs derfor de næste sider godt igennem inden du præsenterer den for eleverne.

2 Voldens normaliseringsproces Forud for den fysiske vold mod partneren, ligger ofte lang tids psykisk terror. Den psykisk vold er velovervejet og systematisk, og efterlader den voldsudsatte svag, uden selvværd og usikker på hvad der kommer. Den psykiske nedbrydning af den voldsudsatte kaldes voldens normaliseringsproces. Volden indarbejdes i forholdet og bliver et normalt indslag i hverdagen. Den voldsudsatte mister evnen til at skelne ret fra uret. Voldsudøverens strategier Kontrolleret vold: Volden er ikke noget der sker fordi udøveren får et raserianfald og mister kontrollen. Volden er kontrolleret. Det kan man se ved at volden aldrig/sjældent sker offentlige steder hvor andre er vidne til den. Voldsudøveren er ofte heller ikke voldelig mod fx kolleger eller folk på gaden hvis han bliver sur på dem, men er udelukkende rettet mod partneren og evt. børn. Kontrolleret isolering: Udøveren isolerer bevidst partneren fra omgangskredsen. Fx ved at sige at hendes forældre ikke kan lide ham og de vil have det bedre hvis hun ikke ser familien, eller ved at sige at vennerne taler grimt om hende bag hendes ryg. Kontrol ved hjælp af vekslen mellem ømhed og vold: Tilfældige tegn på ømhed fra udøverens side øger den udsattes usikkerhed. I voldsforhold bruger udøveren denne strategi for at få fuld kontrol over partneren. Mønstret kendes fra torturstudier. Det kan også gøre at den voldsudsatte kan have svært ved at adskille vold og kærlighed. For at overleve har den voldsudsatte nogle strategier Forskydning af årsagen: Volden bortforklares som en fejl eller et ulykkestilfælde. Eller hun lægger skylden for volden på sig selv. Senere vil den voldsudsatte føle skyld over ikke at have reageret i tide. Tilpasning: Volden bliver så sædvanlig at den udsatte part mister fornemmelsen for hvad der er normalt. Volden er en normal del af forholdet og dagligdagen. Hun mister fornemmelse for hvordan normale forhold er og hvordan normale mænd er. Isolation: Den voldsudsatte isolerer sig fordi det bliver svært at være sammen med andre. Det kan være svært at bortforklare mandens opførsel eller blå mærker. Samtidig bliver det lettere at være sammen med manden hvis hun isolere sig fordi han bliver mindre utilfreds. Den voldsudsatte bliver dermed afhængig af voldsudøveren. Internalisering af volden: Den voldsudsattes selvtillid og selvværd undermineres af vekslen mellem vold og ømhed. Hun mister sit eget selvbillede og overtager det billede han har af hende og af hvordan tingene hænger sammen. 2

3 Voldens cyklus I begyndelsen er forholdet ligesom de fleste andre forhold hvor alt er godt. Ofte er han meget romantisk og giver gaver, blomster og er meget opmærksom på hende hele tiden. Spændingsfasen Langsomt begynder han at blive mere kontrollerende Måske vil han have hende til at sende sms er hele tiden for at fortælle hvor hun er Måske tjekker han hendes mobiltelefon og facebook fordi han er jaloux Efterhånden bliver han psykisk voldelig fx ved at kalde hende grimme ting Voldsfasen På et eller andet tidspunkt kulminere spændingen i en voldsepisode Det kan fx være fysisk vold, seksuel vold, materiel vold Angerfasen Efter voldsepisoden angrer han og undskylder Han forsikrer hende om at det aldrig kommer til at ske igen og at det kun er fordi han elsker Teorien kaldes voldens cyklus fordi faserne gentages i forholdet. Angerfasen bliver efterhånden kortere og kortere, nogle gange forsvinder den helt. Voldsfasen kommer oftere og bliver mere voldsom. Volden optrappes så langsomt at kvinderne efterhånden vænner sig til mere og mere og ikke forstå hvor farligt det faktisk er. Der går ofte lang tid med kontrol og psykisk vold før den fysiske vold. 3

4 2 1 1 Læreren fortæller 1. Det starter med at de mødes. De er begge unge, hun er 17 og han er 19. De bliver stormende forelsket, og de er begge helt sikre på at de skal være sammen altid. Det er en intens forelskelse. Der bliver givet gaver og blomster og masser af søde sms er. De bruger meget tid sammen, helst alene, og planlægger tidligt en masse ting for fremtiden. Fx hus og børn og bryllup. Tilføj evt. at sådan starter de fleste forhold, også dem der ikke ender i vold. 2. Hun mærker tidligt at kæresten bliver mere og mere kontrollerende. Det bliver tydeligt en aften hun er på cafe og i biograf med sine veninder som hun ikke har set så meget siden de blev kærester. Hendes telefon er slukket og ligger i tasken, men sidst på aftenen tager hun den frem og opdager 7 ubesvarede opkald og en hel masse sms er. Der står for eksempel Hvor er du? Jeg bliver bekymret! Hvorfor svarer du ikke? Hvem er du sammen med? Hun bliver smigret over opmærksomheden samtidig med at hun synes det er lidt for meget. Hun har jo kun været væk et par timer. Men det er jo dejligt at han bekymrer sig om hende, og måske er hans jalousi bare et tegn på at han virkelig elsker hende og ikke vil miste hende? 4

5 Efter den episode bliver han gradvist mere kontrollerende og vil vide hvor hun er. Det er ikke længere nok at sige at hun skal på cafe med sine veninder. Nu skal han vide præcist hvor, hvor længe, sammen med hvem, hvordan hun kommer frem og tilbage osv. Hun tænker at det bare er fordi hans følelser er så intense at han hele tiden vil vide hvor hun er. Han vil heller ikke have at hun har mandlige venner fordi han bliver jaloux. Hun forsikrer ham om at han er den eneste hun vil være sammen med og undgår at tale med mænd fordi hun ikke vil gøre ham jaloux. Fortæl evt. at denne fase af stigende kontrol der leder op til volden kaldes spændingsfasen. 4. I takt med kærestens forsøg på øget kontrol, kommer der flere og voldsommere skænderier. Hvis hun ikke retter sig efter ham eller husker at fortælle ham hvor hun er, bliver han hidsig og aggressiv. Han siger ting som: Du er ikke noget værd! Hvem tror du at du er sådan at føjte rundt med dine åndssvage veninder. Du skal bare gøre som jeg siger. Du er både dum og grim. Indimellem hans vredesudbrud er han sød og hun er stadig meget forelsket. 5

6 De skændes tit fordi han ikke synes hun rydder op efter sig og ikke kan finde ud af at gøre ting ordentligt. For eksempel lader hun altid sko og støvler flyde i gangen. 6. En dag da hun kommer hjem spænder han ben for hende så hun falder og slår hovedet ned i skohylden. Han trøster hende og siger at han gjorde det så hun kan se hvordan det er når skoene flyder. Først bliver hun rystet over at han kunne finde på det, men så tænker hun at han har ret i at hun roder for meget. Hun får et blåt mærke. 7. Dagen efter har han en gave med hjem til hende. Hun tænker at det er hans måde at sige undskyld på. 8. En dag efter en fest har de et voldsomt skænderi. Han siger at hun har spillet op til andre fyre, været flirtende og udfordrende. Han slår hende da de kommer hjem, og hun bliver bange og ked af det. 9. Efterfølgende græder han, og undskylder: Jeg har aldrig slået nogen før Du var jo helt oppe at køre Det var slet ikke min mening at slå dig, jeg ville bare slå hånden ind i væggen ved siden af dit hoved for at få dig til at høre efter. Det er bare fordi jeg elsker dig så højt. Det vil aldrig ske igen, det lover jeg dig Han er rigtig sød og kærlig lige efter den her episode. Han kommer med gaver og sender mange søde beskeder. Hun er stadig meget forelsket i ham. Fortæl evt. at denne fase af fysisk, psykisk og andre former for vold kaldes voldsfasen. 6

7 Hun er rystet over at han har slået hende, og hun fortæller de nære veninder om episoden efter festen. Hendes venner og familie har lagt mærke til at forholdet ikke er godt og at han bestemmer hvor og hvornår hun må se dem. Veninderne siger at hun skal gå fra ham, men hun synes ikke de forstår hvor meget de elsker hinanden, og de forstår heller ikke at det er synd for ham at han bliver så jaloux. Han slog hende jo heller ikke med vilje. 11. Hun er skuffet over at veninderne ikke bakker op om deres forhold. Han bekræfter hende i at hendes familie og venner ikke forstår hende og siger at han er den eneste der forstår hende. Han siger: Dine venner og familie forstår dig ikke. Det er kun mig der forstår dig. Dine veninder er misundelige. De vil hellere have at du er single ligesom dem. Dine forældre har aldrig kunne lide mig. De forsøger at komme i mellem os. 12. Sideløbende med konflikterne og den fysiske vold er han gradvist blevet mere og mere psykisk voldelig. Han siger sådan noget som: Du skal føle dig meget heldig over at jeg overhovedet vil være sammen med dig Er der overhovedet noget, du er god til? Du er så dum, at du gør mig pinlig over at være din kæreste. Han kalder hende også luder, so, møgko, og det er ikke kun når de skændes. Det er også nogle gange fordi han har haft en dårlig dag, fordi han slår foden eller hvis han har skåret sig på en dåse flåede tomater. 7

8 På et tidspunkt har han sparket hende så hårdt at hun beslutter at gå fra ham. Hun tager hjem til sin mor. Spørg eleverne hvad de tror han gør når hun forlader ham? 14. Hun er knap nok nået hjem til sin mor før han begynder at ringe og sms e: Undskyld, jeg ved ikke hvad der gik af mig Du er det bedste i hele mit liv, intet giver mening uden dig! Kom tilbage, jeg elsker dig Jeg kan ikke leve uden dig Denne gang lover jeg at jeg aldrig gør det igen, jeg blev selv helt bange Jeg begår selvmord hvis du forlader mig! Hun elsker ham stadig og tror på at han virkelig vil ændre sig denne gang. Desuden kan hun ikke leve med at han måske begår selvmord, så hun går tilbage til ham. 15. Da hun flytter hjem til ham igen, har de det virkelig godt. De laver mange ting sammen, han er sød og romantisk, ligesom dengang de mødte hinanden. Faktisk næsten sødere. Han forkæler, kommer med gaver. Her kan hun slappe lidt af, hun ved at volden er på afstand. Hun tænker at han virkelig har ændret sig. Fortæl evt. at denne fase kaldes genopbygningsfasen eller honeymoon-fasen. 8

9 En måned efter hun vender hjem begynder den psykiske vold igen og eskalerer hurtigere end tidligere. Han tager hårdt fat i hende når de skændes, og han kan finde på true med at slå eller sige, at hun skal være glad for at han ikke slår hende. Hendes venner og familie forstår hende ikke. De spørger hende hvorfor hun er gået tilbage og om han fortsat er voldelig. Det bliver svært at være sammen med dem for hun ved ikke hvad hun skal sige. Hun isolerer sig derfor mere og mere. Han bekræfter hende i at hendes familie og venner ikke forstår hende. 17. Han begynder også at slå igen. Men denne gang føler hun ikke at hun kan gøre så meget ved det. Hendes venner og familie er efterhånden faset så meget ud af hendes liv at hun stort set ikke har kontakt med dem, så hun har ikke nogen at snakke med. Når hun alligevel engang imellem efter et voldeligt overgreb samler sig mod og siger hun vil forlade ham, er han helt nede i kulkælderen og truer med at hvis hun går, begår han selvmord. Fortæl at det at true med selvmord eller selvskade er psykisk vold. En vigtig pointe er at ligegyldigt hvad en partner truer med at gøre ved sig selv, kan og skal man ikke tage ansvar for det. Det er for stort et ansvar at påtage sig. 9

10 Afrunding De gode perioder med gaver, blomster og hvor hun bliver forkælet og alt er godt, bliver efterhånden kortere og kortere, og volden bliver samtidig hyppigere. Hun prøver måske at indordne sig for at undgå volden og volden bliver normaliseret. Volden bliver bare en del af hverdagen. Kærlighed og ømhed bliver helt blandet sammen med volden. Spiralen strammes og pigen har det rigtig dårligt. Hun har mistet sin omgangskreds, og har isoleret sig med kæresten. Det er svært at bryde ud af forholdet. Pigen har gradvist mistet sit selvværd og troen på sig selv. Hun ved ikke hvad hun skal gøre for at komme ud af forholdet, for hun har ikke andet end ham tilbage. Hun er måske også bange for hvad han vil gøre hvis hun forlader ham eller hun har vænnet sig så meget til volden at den er blevet en del af dagligdagen. Når han er voldelig får han hende til at føle at det er hendes egen skyld, og når han ikke er voldelig tolker hun det som omsorg. Det er de gode perioder hun lever for, men volden ligger latent som en dyne henover forholdet, så hun er altid utryg. Hun ved at volden vil ske, men hun ved ikke hvornår. Skal skrives om 10