Værk: Troldmandens nevø af C.S.Lewis. Læses under forløbet.

Transkript

1 Fantasyforløb i 8.kl. Tekster: - Uddrag af Himmelherren (dansk i dybden s.8-9) - - En firkantet historie fra Hundrede helt og aldeles firkantede historier af Louis Jensen - - Uddrag af Narnia Værk: Troldmandens nevø af C.S.Lewis. Læses under forløbet. Uge 37: (dansktimer: 4) Vi starter med en indføring i fantastiske fortællinger. Start med at læse nogle tekster: Den firkantede historie (s.10 Vild med dansk) Louis Jensen leger med indhold, sprog, genre og udtryk i teksten: Er det et eventyr eller en fantastisk fortælling? Hvorfor er historien firkantet? Hvordan kan prinsessen blive levende? Hvad handler historien egentlig om? Vi skal have om fantasy, og vi skal finde ud af hvad der kendetegner denne genre, og hvordan en tekst skal være for at være fantasy. Genre : latin, betyder slægt eller art. En genre er en gruppe af tekster med fælles træk, eller en større gruppe tekster som er i familie med hinanden. Indenfor den storgenre der hedder fiktion /skønlitterære tekster, hører der tre hovedgenrer: 1. lyrik (digte og sange) 2. dramatik (skuespil, også med handling, men kun igennem replikker) 3. epik (her hører fantasy/fantastiske fortællinger under): fortællende tekster. De kan alle 3 være realistiske eller fantastiske (betyder blot at der sker noget overnaturligt. Et brud med virkeligheden). FAntasy og eventyr Fantasy og eventyr minder om hinanden, en moderne form for eventyr. Folkeventyr (Rødhætte mm.) opstod fordi folk fortalte mundtlige historier til hinanden... Brødrene Grimm fortalte eventyr for at underholde og 1

2 opdrage børn (H.C.Andersens eventyr kaldes kunsteventyr fordi de er skrevet som kunst). Eventyr: ordet stammer fra middelalderlatin: adventura (noget der vil komme, noget der vil hænde en fortælling om vidunderlige begivenheder, der har med (vid)undere, overnaturlige hændelser at gøre. På engelsk: fairy tale, en fe-fortælling. Folkeeventyr som genre: overnaturlige elementer ét fremadskridende handlingsforløb, bygget over hjem-ude-hjem der var engang og de levede lykkeligt stereotype, klichéagtige personer (arketyper: en mand med krone, kappe og scepter ved vi alle er en konge. Han er arketype for den alfaderlige figur, autoriteten. Krigeren, lommetyven, prinsessen, heksen er arketyper i eventyr og fantasy) modsætninger gentagelser og talsymbolik (tretalsloven... og 7 og 12: symbol på noget het, ubrydeligt,helligt) Start med at læse Eventyret om en, der drog ud for at lære at gyse Læs eventyret og løs opgaver s.114 (to og to) Fantasygenrens optåelse: Fantasygenren opstod i det 19.århundrede. Universet i fantasy er ofte mere nuanceret og råt end i folkeeventyr. Personerne i fantasy indeholder ofte potentiale for at udvikle både gode og onde sider (Frodo fra Ringenes herre). Fantasy er ikke moraliserende og opdragende som folkeeventyret er, men måske kan fantasylitt indgyde barnet eller det unge menneske en tro på sig selv. Tøven og undren: I fantastisk litteratur skal du TØVE OG UNDRE DIG... I eventyr fx, så tøver vi ikke når Tornerose vågner op ved at blive kysset... sådan er det i genren eventyr. I fantastisk litteratur stopper vi op og tænker over det som sker. At tøve: man tvivler på, om det, der opleves kan være rigtigt. Noget man ikke kan forklare. Enten kan man forklare det der sker overnaturligt, eller også kan man forklare det psykologisk. Tager sproget bogstaveligt: bogstaveligheden fiktion : eks. Med Benta Haller og Ispigen... om at fryse nogen ude. 2

3 (se på tegneserien af Wulff og Morgenthaler) - hvad siger dette om at tage ting bogstaveligt? Bogstavelig læsning: Læs Louis Jensens tekst igen! - hvis vi kun læser det der står, så giver teksten ikke mening... vi ved kun: hvem handler teksten om? Hvad laver den lille mand? At læse mellem linjerne: Læs Louis Jensens tekst igen! - når vi læser mellem linjerne må vi tænke efter og lede efter svar i teksten... vi kan spørge: hvorfor var sejlet af papir? Hvorfor ville rotten ikke lade ham komme ind? Hvordan blev prinsessen levende? Hvad betyder sætningen: så spidsede han blyanten og slog rotten ihjel?. kan vi finde en mening i teksten? Har I fundet en mening og et budskab i Louis Jensens tekst? Hvad tænker I om budskabet? Kan det handle om skriveblokering? Opgave: 1. hvad ved du om disse genrer? (science fiction, myter, fabel, legende, gyser, eventyr, sagn) 2. hvilke forventninger har du til genrerne? 3. Giv eksempler på tekster fra genrerne 4. Giv eks som blander genrerne 5. Sammenlign jeres stikord om fantasy med følgende defintioner Læs: Himmelherren (uddrag) kopier s.8-9 (dansk i dybden) Opgave: Lav en liste over tekstens magiske elementer og en over tekstens realistiske elementer Lektie: Læs 2.uddrag af Himmelherren (s.130 fra Vild med dansk7) (kap.24: et uddrag) Løs opgaven øverst (find træk fra folkeeventyrene i tekstuddraget Og 3

4 Find beviser på, at tekstuddraget er fantasy Fantasy: der skabes en anderledes verden noget fra den virkelighed vi kender smelter sammen med noget uforklarligt eller overnaturligt. Der sker noget fantastisk, eventyrligt, underligt eller gådefuldt. Virkelighed og magi mødes Handler også om vores eget liv: hvem er jeg? Hvorfor handler jeg som jeg gør? Fantasy handler om livets store spørgsmål, lykke, ansvar, frihed, kærlighed Signaler som viser at en tekst hører til genren fantasy: Motiv: det teksten umiddelbart handler om (hovedpersonens rejse gennem et fantastisk univers). Abstakt Tema: det vi tolker at teksten handler om (kan tolke rejsen som personens udvikling fra barn til voksen). Konkret. Den anden verden: 1. En lukket verden: kun i et magisk univers 2. En åben verden: både i en verden som ligner vores, og i en anden magisk verden. Tit en magisk overgang mellem de to verdner. 3. En underforstået verden: minder om vores egen verden, men der kommer en magisk person, eller der sker magiske hændelser i den realistiske verden. Tre konstruktioner: 1. Den åbne konstruktion: Narnia 2. Den lukkede konstruktion: Ringenes Herre 3. Den underforståede konstruktion: Gummi-Tarzan Den udvalgte: hovedpersonen er udvalgt til at udføre en opgave, fx redde verden pga særlige evner Rejsen: Hovedpersonen skal ud på en lang og farlig rejse, med ufordringer, underlige skabninger. Rejsen er en indre rejse hvor personen udvikler sig og bliver klogere på sig selv. Magiske objekter: magiske våben, hemmelige bøger, besværgelser, tryllestave mm. Forvandling: når noget forvandler sig, fx fra menneske til dyr Ophævelse af tid: en anden tid i den magiske verden... personer kan rejse i tiden. 4

5 Magisk overgang: kaninhul, en mur på perron 9 ¾, en drøm, et spejl, døden osv. Magisk eller fremmed hjælper: en slags ven som hjælper hovedpersonen med at rejse ind i den anden verden eller ændre noget i den realistiske verden, fx en heks, dyr eller en engel Fantastiske væsener og skabninger: elverfolk, enhjøringer, drager, kentaurer osv. Magisk sammenstød: når personer fra forskellige verdener mødes. Omvendt katastrofe: når det ser mest sort ud for helten, afværges katastrofen i sidste øjeblik og vendes til noget godt. Tolkien kalder dette: Eukatastrofen. Typiske modsætninger: godt og ondt, magt og magtesløshed, kærlighed og had, barn og voksen, ven og fjende Typiske temaer: overgang fra barn til voksen, forhold mellem barn og forældre, kærlighed, frihed, krig, magtkampe. Temaerne i fantasy får læseren til at tænke over livet store spørgsmål, fx: - hvem er jeg? - Hvorfor er der ondskab i verden? - Er der en gud? - Er mennesket frit eller bestemt af sin skæbne? - Hvad er et godt liv? Intertekstualitet: Den fornemmelse af at tekster taler sammen eller har lånt noget fra andre tekster. I fantasy er der ofte henvisninger til andre tektser. Oplever glæden ved genkendelse. komposition, begyndelse, midte og slutning Fortællinger skal indeholde en begyndelse, midte og slutning (i eventyr: hjemme ude hjemme; eller: orden kaos orden). Fantasyromaner bruger ofte denne kompositon og ender med harmoni og lykke). Opgave: 1. Hvilke fantasyromaner kender du? - hvilke genresignaler har de? - Har de intertekstualitet? - Har de nogle af de typiske motiver og temaer? - Har de en begyndelse, midte og slutning? - Ender de lykkeligt? 2. hvad kan du lide / ikke lide ved genren? - find argumenter for og imod genren 5

6 3. sammenlign med klassens stikord s.3 om fantasy og tilføj ev.t de genretræk du ikke har fundet selv. Vigtigt: KEND DIN GENRE! (se Trick 03 s.24: vigtigt at kende genren før man skriver) VIGTIGT til eksamen! Fredag: tur til Statens museum for kunst Stil: - Skriv en fantastisk fortælling ud fra et maleri - se på på Yuppie Boy og Foxie Girl på Artlovers (se s.31 i Vild med dansk) - se på værkerne, læs deres profil - vælg en af dem som hovedperson i din fantastiske fortælling - beslut hvilken af de tre konstruktioner din fortælling skal udspille sig i - skriv fortællingen Personer og væsener: - vi møder eventyrlige og underlige væsner. - I folkeeventyr er personer ofte flade, i fantasy kan de både være flade og runde Flade: - typer - kendetegnes ved deres erhverv: smeden, kongen, sønne, den onde stedmor sov. - Har en eller flere egenskaber - Udvikler sig ikke (statisk) Runde: - er indvider - har personlighed og måske modstridende følelser (Gollum?) - har egenskaber - udvikler sig ofte gennem teksten (dynamisk) Trick 20 (s.113): Gør dine personer levende... Opgave om personer og væsner: - Lav flade og runde personer til en fantasyroman: 6

7 - lav både flade og runde... beskriv deres ydre og indre træk. Gennemgår de nogen udvikling? Gennemgå FORTÆLLEREN: (kopi af s.29 i Vild med dansk) - en fortæller er en mellemand mellem os og den fiktive verden. Forfatter og fortæller er ikke den samme. 3 typer fortællere: 1. Alvidende fortæller (han er ikke en af personerne, men fortæller om dem i 3.person) 2. personbunden fortæller (fortæller i 3.person, men begrænser fremstilling til det hovedpersonen registrerer) 3. Jegfortæller (1.person). Altid indre synsvinkel. Tid og rum FAntasyromaner foregår tit i en anden tid end vores og et andet rum. Nogle forfattere tegner et kort i bogen (fx i Tolkiens Ringens herre)... (kopier kort s.20) Billedsprog: ordleg og symboler I romaner er billedsprog vigtigt. Ordkunst. Billesprog er, når man beskriver en følelse, en person eller et forhold med andre ord end normalt. Kan bruges til at skabe en stemning eller til at antyde noget. Det gør os aktive som læsere, vi må kigge bag ordene og fortolke dem. Ofte finder forfatteren på nye ord, navne eller begreber, som understreger det magiske og anderledes univers... (se eks. S.22) komme med eks. På ting med symbolsk betydning: nøgler, spejl, lyn, rose, æble, vand... farver... Billedsprog: Lave øvelser med (find oplæg om billedsprog) 7

8 Tænk over berettermodellen! Analyse og fortolkning: Analyse: skille ad og undersøge Vi ser på tekstens enkeltdele... - hvad sker der i teksten? - Hvorfor? Vi forsøger at ordne det vi undersøger i værktøjsskuffer: genre, komposition, personer, fortæller, tid og rum, billedsprog, tema og motiv osv. Når vi fortolker forsøger vi at samle alt det vi har i skufferne til en samlet værktøjskasse som giver os et overblik over teksten og hjælper os med at komme frem til hvad teksten vil sige os. 8