Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi"

Transkript

1 Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi December 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel 2. Uddannelsens formål 2.1 Målet med Uddannelsen 3. Uddannelsens forløb og opbygning 3.1 Generelt om forløb og opbygning 3.2 De obligatoriske kurser og projekter. 3.3 Ingeniør praktikdel 3.4 Uddannelsens profil og tilvalgskurser 3.5 Afgangsprojekt 4. Udveksling 4.1 Udvekslingsaftaler 5. Prøveformer og bedømmelse 5.1 Prøveformer 5.2 Eksamensbestemmelser 5.3 Eksterne og interne prøver. 5.4 Bedømmelse og beståelseskrav 6. Genlæsning, omprøvemuligheder, tidsfrister 6.1 Genlæsning 6.2 Omprøvemuligheder 6.3 Tidsfrister 6.4 Klager over eksamensafgørelser 7. Meriteringsbestemmelser 7.1 Merit ansøgninger 7.2 Ingeniørpraktik 7.3 Studieophold i udlandet 7.4 Studerende fra andre læreanstalter 7.5 Meritaftaler efter afsluttet Diplomingeniør i Materialeteknologi eksamen. 8. Titel og udstedelse af diplom 9. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Pædagogiske værdier 10. Adgangskrav 10.1 Adgangskrav 10.2 Skift mellem specialeretninger 11. Dispensationsmuligheder 12. Studieordningens ikrafttræden 2

3 Indledning Denne studieordning er gældende for studerende med studiestart i august 2011 Studieordningen er udfærdiget i henhold til: Bekendtgørelse nr om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr af 24/08/2010 Bekendtgørelse nr. 262 om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/2007 Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. Lov nr. 207 af 31/03/2008 Bekendtgørelse nr. 527 om diplomingeniøruddannelsen. BEK nr. 527 af. 21/06/2002 Bekendtgørelse nr. 106 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser. BEK nr. 106 af 09/02/2009 Adgangskrav til uddannelsen Matematik A, fysik B, kemi C samt Gymnasial udd. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. 3 Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem gældende bekendtgørelse og denne studieordning er er det bekendtgørelsen der er gældende Den studerende skal selv sørge for at sikre sig kendskab til den gældende studieordning.

4 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Diplomingeniør i Materialeteknologi. (professionsbachelor) Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen Diplomingeniør i Materialeteknologi. På engelsk skal anvendes betegnelsen (Bachelor s Degree Programme) Engineer in Material Technology. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er at kvalificerer dimittenden til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer der leder frem mod innovative og begrundede løsningsforslag. Der er lagt vægt på tæt forbindelse mellem fagets teori og praksis, her er tænkt på såvel virksomhedsrelaterede projekter, som laboratorium og værkstedsøvelser. Dimittenderne forventes at finde ansættelse indenfor mode- og livsstilsbranchen. 2.1 Målet med Uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen i materialeteknologi er en afrundet uddannelse og har ifølge bekendtgørelsen (527 1) til formål at kvalificere de studerende nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2) Kritisk kunne tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse 4 Diplomingeniøruddannelsen i materialeteknologi har som en yderlig målsætning. At kvalificere sine dimittender til at varetage erhvervsfunktioner, hvor hovedsigtet er produktudvikling og værdiskabende innovation med fokus på materiale- og proces teknologi med mulighed for specialisering inden for: 1. tekstil 2. møbler. Det er centralt at dimittenderne i relation til ovenstående udvikler eksperimentel kompetence og kompetence til at fungere som projektleder. Såvel nationalt som internationalt.

5 Målene for uddannelsen opnås primært ved at: - Projektarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen, hvor uddannelsens faglige elementer integreres via problemløsning til en helhed, med fokus på anvendelsesorienteret og praktisk ingeniørarbejde. I projektarbejdet lægges samtidig vægt på at de studerende udvikler faglige, metodiske, kommunikative og personlige kompetencer. - Der samarbejdes med forskningsmiljøer og virksomheder i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen. - Der tilbydes et internationalt studiemiljø, hvor dele af studiet kan gennemføres i udlandet og hvor flere kurser afholdes på engelsk for danske og udenlandske studerende. - Den studerendes ingeniørpraktik anvendes aktivt, til at skabe udveksling af viden og erfaringer mellem skolen og professionen. - De anvendelses- og praksisnære kompetencer opnås primært ved udnyttelse af skolens faciliteter indenfor laboratorier, fremstillingsværksteder og Teknisk/Merkantil bibliotek på VIA UC/DAMB og AU/HIH. 3. Uddannelsens forløb og opbygning 3.1 Generelt om forløb og opbygning Der er optag af nye studerende i august. Uddannelsen er normeret til en varighed på 3½ år opdelt i 7 semestre svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Omfanget af de enkelte kurser og projekter dokumenteres i form af ECTS- point. 1 ECTS-point repræsenterer 30 timers normeret studieaktivitet for en studerende, og der regnes med optjening af 60 ECTS point pr. studieår. Aktiviteters normerede fordeling over studieforløbet fremgår af nedenstående skema, 5 Studiet omfatter Obligatoriske kurser og projekter Tilvalgskurser Praktik Afgangsprojekt Indhold Afsnit Normeret ECTS-point i alt Obligatoriske kurser og projekter Ingeniørpraktik Profil og tilvalgskurser Afgangsprojekt I ALT 210

6 Diplomingeniør i materialeteknologi 1. Semester 2. Semester 3. Semester 4. Semester B asisfag og projekter Basisfag og projekter Basisfag og projekter Specialefag og valgmoduler Matematik modul 1 10 Fysik modul 2 10 Kommunikation / Grafisk dokumentation modul 2 5 Kvalitet og Statistik 2,5 Kemi modul 1 5 Kemi modul 2 5 Forarbejdning og fremstillings Processer modul 1 5 Logistik og Økonomi Modul 1 5 Materialeteknologi modul 1 5 Materialeteknologi / processer modul 2 5 Farvelære 2,5 Fremtidens materialer 2,5 Kommunikation / Grafisk dokumentation modul 1 2,5 Miljø og CSR 2,5 Innovation 5 Materialeteknologi (speciale) modul 1 2,5 Innovations og udviklings Projekt 7,5 Bæredygtig produktion/csr Projekt 7,5 Videnskabsteori/akademisk opgaveskrivning 5 Materialeteknologi og forarbejdning (speciale) Modul 2 5 Innovative processer Projekt 7,5 Valgfrie moduler (indenfor materialer og processer /styring ) 5 Fremtidens materialer Projekt 7,5 6 Diplomingeniør i materialeteknologi 5. Semester 6. Sem ester 7. Semester Praktik Praktik 30 Specialefag og valgmoduler Projektledelse 5 Logistik og økonomi modul 2 2,5 Inter kulturel kommunikation 2,5 Specialefag Kvalitetsstyring og statistik modul 2 2,5 Fremtidens materialer modul 2 2,5 Materialer og proces 5 Valgfrie moduler udvikling og materialer 5 Bachelorprojekt 20 Valgfrie moduler processer og styring 5 Projekt Åben projekt (aktuelt emne) 10 Fæl lesfag Speci al efag m ed fæll es oplæg Speci al efag Fag og projekter tilrettes løbende

7 Uddannelsen er opbygget af et antal kurser og projekter, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. For hvert kursus eller projekt er der udarbejdet en beskrivelse, der oplyser om - formål - indhold - viden, færdigheder og kompetence - læremidler - forudsætninger for at følge kurset eller projektet - evalueringsform. Alle krav til forudsætninger, der er nævnt i beskrivelsen af et kursus eller projekt, skal være opfyldt, inden det pågældende kursus eller projekt kan følges. (Forudsætninger for alle kurser og projekter er beskrevet i bilag 01 (kursusbeskrivelser/fagbeskrivelser for de enkelte projekter og fag) (Kursusbeskrivelser af de enkelte kurser eller projekter, er tilgængelige på VIA Studienet) 3.2 De obligatoriske kurser og projekter. De obligatoriske kurser er primært placeret på studiets første 4 semestre. Se oversigt Hvert semester indeholder et semester projekt af et omfang fra 7,5 til 10 point. Dette semester projekt har overordnet til formål at knytte semesterets fag sammen til en helhed. Således at semesteret i alt er på 30 etcs point. For semester tema og placering i uddannelsen, se studieplan pkt I forbindelse med alle semesterprojekter introduceres projektmetode, videnskabsteori og forskningsmetode op igennem studiet, - og der vil være fokus på metoder til problembaserede projekter. og metoder til projektplanlægning innovative processer særligt på 6. semester handler det om individuelle speciale kompetencer Ingeniør praktikdel Ingeniørpraktikken omfatter et semester a 30 ECTS point, placeret på studiets 5 evt. 6 semester. og kan være lønnet i en privat eller offentlig virksomhed, i Danmark eller udlandet. Studerende med relevante erfaringer kan i særlige tilfældige søge dispensation dele eller hele den integrerede praktik jf. afsnit 7 Vedrørende merit bestemmelser. Forudsætningerne for at påbegynde ingeniørpraktikken er at de første 4 semestre er gennemført. Formålet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk viden og derved sikre forankring i professionen, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Den studerende skal i vid udstrækning kunne forene erhvervspraksis og tillærte teorier. Praktikken har en central betydning for uddannelsens professions rettede og praksisnære karakter og bidrager til, at den studerende udvikler professionelle kompetencer. Den studerende finder selv en praktikplads som skal godkendes af den tilknyttede vejleder.

8 Den studerende udarbejder i samarbejde med virksomheden en plan for praktikforløbet med tilhørende opgaveformulering(er) som skal godkendes af den tilknyttede vejleder. Under ingeniørpraktikken skal den studerende løbende have kontakt til skolen for at rapportere om praktikforløbet herunder bidrag til at der udveksles viden og erfaringer mellem skole og praktiksted. Praktikken afsluttes med en rapport og eksamen der bedømmes efter 7 trinskalaen. For ingeniørpraktikken er der udarbejdet en fagplan, der beskriver formål, indhold, evalueringsform og forudsætninger. Fagbeskrivelse, aftaleformular, information fra IDA vedr. praktik løn og tilbagemeldingsskema for gennemført ingeniørpraktik er tilgængelig på VIA Studienet. 3.4 Uddannelsens profil og tilvalgskurser Specialefagenes uddannelseselementer har til formål at give den studerende mulighed for at specialisere sig indenfor hhv. tekstil hhv. møbler. Kurserne supplerer den specialisering der sker gennem projekter og praktik samt den obligatoriske specialeundervisning på 6. og 7. semester. Målsætningen med de enkelte profiler er hhv. Tekstil: Formålet med specialet er at give viden om de materialer og processer der anvendes i såvel traditionel som moderne mode-tekstil produktion. At give den studerende teoretisk viden om materialer der anvendes indenfor specialet som f.eks. garner og fibre såvel kemofibre som naturfibre. Gennem workshops og projekter i laboratoriet bliver den studerende i stand til at analysere og vurdere materialernes egenskaber og kvalitetsniveau samt deres anvendelses områder. Ud over en grundlæggende proces- og materialeviden arbejdes der også med nye materialer og anvendelse af nye fibertyper, overfladebehandlinger og elektronik kombineret med tekstil, så den studerende bliver i stand til at se mulighederne i fremtidens tekstil produktion. Forståelsen for materialer og processer skaber muligheden for at den studerende kan indgå i produktudviklingsopgaver. 8 Møbler: Formålet med specialet er at give viden om de processer og materialer der anvendes i såvel traditionel som moderne møbelproduktion. Den studerende får indsigt i hvilke forarbejdnings metoder der anvendes på forskellige materialer og hvilke resultater og egenskaber de tilfører det færdige produkt. Herunder produktet udseende pris kvalitet og produktionstid. Ud over en grundlæggende proces- og materialeviden arbejdes der også med nye materialer og anvendelse af nye materialer, herunder nye overfladebehandlinger, nye kompositter og anvendelse af ny teknologi, så den studerende bliver i stand til at se mulighederne i fremtidens møbel produktion. Forståelsen for materialer og processer skaber muligheden for at den studerende kan indgå i produktudviklingsopgaver. Herunder produktet udseende pris kvalitet og produktionstid.

9 3.5 Afgangsprojekt Afgangsprojektet er placeret på 7 semester og har et samlet omfang på 20 ECTS. Afgangsprojektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det valgte emne, og skal dokumentere den studerendes evne til at anvende specialets metoder og teorier. Afgangsprojektet omfatter en selvstændig teoretisk/empirisk behandling af en praktisk problemstilling med tilknytning til uddannelsens centrale emner. 4. Udveksling Den studerende har på 6. semester mulighed for at tilrettelægge et helt semester af sin uddannelse som Diplomingeniør i Materialeteknologi, som et ophold på en udenlandsk eller anden dansk uddannelsesinstitution. Opholdet skal give den studerende kvalifikationer svarende til 30 ECTS-point. Så den studerende ønsker at bytte med praktikopholdet, kan udveksling finde sted i 5. Semester, hvor praktikken afvikles ved hjemkomst i 6. semester, skal dette ske efter aftale med uddannelseslederen for uddannelsen. Opholdet skal primært tilrettelægges hos en institution, som VIA UC/DAMB har indgået udvekslingsaftale med. Skriftlig ansøgning sendes til den relevante uddannelseschef på VIA UC/DAMB. Ansøgningen betragtes samtidig som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit. Såfremt udvekslingsopholdet placeres hos én af VIA UC/DAMB s aftalepartnere, vil VIA UC/DAMB være behjælpelig med information og ansøgning, ligesom der vil kunne søges om økonomisk tilskud fra Erasmus-midlerne eller andre relevante kilder gennem VIA UC/DAMB. 9 Hvis den studerende vælger en institution udenfor rammerne af VIA UC/DAMB s udvekslingsaftaler, er den studerende selv ansvarlig for kontakten med institutionen, for at fremskaffe tilstrækkeligt bevis for det valgte studiums/fags relevans samt søge om merit for opholdet. I begge tilfælde skal VIA UC/DAMB godkende opholdets studierelevans og meritmuligheder i forhold til den studerendes valgte speciale på uddannelsen til Diplomingeniør i Materialeteknologi. VIA UC/DAMB s godkendelse af meritansøgningen finder sted på grundlag af en individuel faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte dele af uddannelsen til Diplomingeniør i Materialeteknologi. 4.1 Udvekslingsaftaler VIA UC/DAMB har aftaler vedr. udveksling med flere uddannelsesinstitutioner, se listen på Studienet.

10 5. Prøveformer og bedømmelse 5.1 Prøveformer Prøveformen skal sikre at der sker en individuel eksamination og bedømmelse af den studerende. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver: Bedømmelsen sker på grundlag af: 1. Skriftlig eksamen 2. Mundtlig eksamen 3. Godkendelse efter nærmere kriterier for deltagelse i undervisning 4. Mundtlig eksamen med projektrapport, procesrapport og fælles fremlægning som grundlag for individuel eksamination og bedømmelse. Kombination af ovenstående prøveformer 1-4 Prøveformen for det enkelte kursus fremgår af kursus/fag beskrivelsen. Varigheden af den skriftlige eksamen fremgår ligeledes af kursus/fagbeskrivelsen. Såfremt der er betingelser for at indstille sig til prøve fremgår det af Kursus/fagbeskrivelsen. 5.2 Eksamensbestemmelser 1. Evaluering af projekter og kurser er adskilt 2. Evalueringsformen for et kursus er angivet i kursusbeskrivelsen, der anvendes primært intern censur 3. Semester projekterne eksamineres overvejende med ekstern censor og bedømmes efter 7 trins-skalaen. 4. Tilvalgskurser læst ved andre uddannelser skal altid eksamineres såfremt kurset er et kursus med eksamen Eksterne og interne prøver. Prøver er enten med intern eller ekstern censor. Ved interne prøver medvirker en censor udpeget af institutionen (oftest blandt lærerne på institutionen). Ved eksterne prøver er censor beskikket af undervisningsministeriet. Der varieres mellem intern og ekstern prøvning ved evaluering af et kursus. Som helhed skal mindst 1/2 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøve Bilag 02. Ved få tilmeldt til reeksamination forbeholder institutionen sig ret til at konvertere en skriftlig til en mundtlig eksamen. 5.4 Bedømmelse og beståelseskrav Der skelnes mellem følgende former for bedømmelse: 1) Karakter 2) Bestået/Ikke bestået 3) Godkendelse

11 Generelt gælder, at hvert kursus bestås for sig. Kurser, hvori der er opnået bedømmelsen 02 eller derover i 7-trins-skalaen eller Bestået/Godkendt, kan ikke tages om. I bilag 01/ kursusplan/fagbeskrivelse er angivet, hvilken af ovenstående bedømmelsesformer, der gælder for det enkelte kursus. ad 1) Karakter 7-trins-skalaen anvendes. ad 2) Bestået/Ikke bestået (i henhold til specificerede krav) Bedømmelsen "bestået/ikke bestået" anvendes ved laboratorium/værksteds kurser (ingeniørpraktik) og ikke-udtrukne kurser. ad 3) Godkendt/ikke godkendt Bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt" anvendes i kurser, hvor prøveformen er lærerens godkendelse af den studerendes undervisningsdeltagelse. Kriterierne for godkendelse er oplyst i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og kan være: - studieaktivitet under kurset - kursusarbejde(r) rettidigt afleverede og godkendt(e) - øvelser skal være udførte og rapporter afleverede og godkendte - afleverede hjemmeopgaver, der tilsammen har et tilfredsstillende niveau - resultat af interne prøver Genlæsning, omprøvemuligheder, tidsfrister 6.1 Genlæsning Kurser eller projekter der ikke bestås ved eksamen, kan generelt genlæses ved selvstudium. Den studerende kan alternativt vælge at følge kurset igen. 6.2 Omprøvemuligheder Reeksamen og sygeeksamen afholdes normalt i næstfølgende ordinære eksamenstermin. Såfremt et kursus eller projekt kun læses én gang om året, kan en studerende, der er dumpet, vælge at komme til reeksamen enten i næstfølgende eksamenstermin eller ca. 14 dage efter at det nye semester er startet. Tilmelding til reeksamen og sygeeksamen skal være studiekontoret i hænde senest 2 dage efter semesterets afslutning. En studerende kan højst 3 gange deltage i en undervisning, der skal godkendes. I fælde af usædvanlige forhold kan VIA UC/ DAMB, give tilladelse til et 4. forsøg. I særlige tilfælde kan det tillades, at en studerende, der ikke har fået godkendelse, aflægger en prøve (skriftlig eller mundtlig) i stedet for 2. og 3. gang at deltage i undervisningen, og i så fald beskikker VIA UC/DAMB en censor blandt sine lærere. En opnået tilladelse til at aflægge prøve i stedet for at følge et kursus, der skal godkendes, tæller som et forsøg af de i alt 3 tilladte, uanset om den studerende møder op til prøven eller ej, ligesom den studerende heller ikke kan framelde sig en bevilget prøve.

12 6.3 Tidsfrister For gennemførelsen af studiet gælder der følgende tidsfrister: - 1. og 2. semesters kurser og projekter skal være bestået senest efter 2 år - 3. og 4. semesters kurser og projekter skal være bestået senest efter 4 år - selve diplomingeniøruddannelsen skal være bestået senest efter 7 år 6.4 Klager over eksamensafgørelser Klager over afgørelser, skal være skriftlig og begrundet og indgives til Uddannelseschefen inden 2 uger efter eksamen. Skolens afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Bekendtgørelse omprøver og eksaminer ved videregående uddannelser Kap Meriteringsbestemmelser 7.1 Merit ansøgninger Skriftlige og dokumenterede merit ansøgninger behandles individuelt. 7.2 Ingeniørpraktik Studerende med en relevant erhvervsuddannelse kan i særlige tilfælde søge om fritagelse for dele eller hele den integrerede praktik. Fritagelse kan kun foretages, hvis den studerende kan dokumentere, at have erhvervet sig tilstrækkelig erfaring med ingeniørarbejde i praksis. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation af relevant ingeniør arbejde sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse Studieophold i udlandet Studerende, der efter aftale med institutionen, har studeret ved et udenlandsk universitet eller en ingeniøruddannelsesinstitution, får meriteret beståede studieenheder efter individuel behandling. For personer, der ansøger om optagelse/merit på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, kan der blive tale om en vurdering foretaget af CIRIUS. En sådan vurdering er bindende i forhold til afgørelsen om selve optagelsen, men vejledende i forhold til afgørelsen om tildeling af merit. Ansøgning om merit skal være behandlet og afsluttet inden semesterstart og med fornøden dokumentation for beståede fag og uddannelsesdele, herunder fagbeskrivelser, pensumlister og ECTS-point samt eventuelle eksamensbeviser. I forbindelse med vurderingen af en meritansøgning kan ansøgeren blive indkaldt til en samtale, hvor vedkommende skal dokumentere tidligere erhvervede færdigheder og egnethed for uddannelsens område. Specielt vedr. studieophold i udlandet har VIA har indgået aftaler med en række udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor specielt 6 semester eller dele af denne er velegnede. Spørg studievejledning for nærmere information. Meritafgørelser træffes af den relevante uddannelseschef og meddeles den studerende inden semesterstart.

13 7.4 Studerende fra andre læreanstalter Studerende, der har bestået studieelementer ved en dansk videregående uddannelsesinstitution, kan efter individuel ansøgning til institutionen opnå merit for de studieelementer, der er relevante for uddannelsen. 7.5 Meritaftaler efter afsluttet Diplomingeniør i Materialeteknologi eksamen. Der er pt. ingen aftaler om at afsluttet eksamen som Diplomingeniør i Materialeteknologi giver automatisk merit til kandidat studier 8. Titel og udstedelse af diplom Dimittender, der har gennemført studiet efter denne studieordning, er berettiget til at anvende titlen Diplomingeniør med betegnelsen Diplomingeniør i Materialeteknologi. Den engelske titel er: Bachelor of Engineering in Materials Technology. For gennemført uddannelse udsteder VIA UC/DAMB et diplom med angivelse af titel, specialisering samt resultatet af de opnåede bedømmelser. Diplomet indeholder endvidere oplysning om emnet for afgangsprojektet. Det angives ligeledes, på hvilket adgangsgrundlag dimittenden er optaget på uddannelsen. Ved afbrudt uddannelse udsteder VIA UC/DAMB bevis for beståede studieenheder Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen tilrettelagt således, at den studerende opnår kompetencer i at: Udvise selvstændig, kritisk og reflekterende stillingstagende til praktiske, faglige og teoretiske forhold herunder evnen til at tilegne sig ny viden. Dette opnås ved en vekselvirkning mellem fagdisciplin og problemorienteret arbejde, mellem holdundervisning, forelæsninger, øvelser/opgaver, virksomhedsbesøg/ekskursioner, projektarbejde m.m. Der arbejdes individuelt og i projektgrupper. Der anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Den problemorienterede undervisningen viser sig ved at den studerende med udgangspunkt i en konkret problemstilling trænes i at opsøge ny viden på området. Studiemiljøet tilstræbes at være praksisnært, vidensorienteret, kreativt og internationalt orienteret.

14 9.1 Pædagogiske værdier Værdi Engagement Internationalt perspektiv Kreativitet/Innovation Plads til mangfoldighed Fordybelse Omstillingsparathed Læringskompetence Individualister/Specialister i en holistisk sammenhæng Hvad vi forstår ved denne værdi Engagement i fag og studie Ansvarlighed Loyalitet overfor beslutninger Udadvendthed Kultur Globalt perspektiv Idéudvikling Idégenerering Entrepreneurship Mulighed for fejl Gensidig respekt Accept af forskellighed Mulighed for eksperimenter Refleksion Fleksibilitet Sociale kompetencer Mental, faglig og praktisk manøvredygtighed Analytisk tilgang Refleksion Vilje og åbenhed til at lære Samarbejde Sammenhængsforståelse Virksomhedsforståelse Brancheforståelse Samfundsforståelse Global forståelse Adgangskrav 10.1 Adgangskrav Adgangskrav til uddannelsen er Matematik A, Fysik B og Kemi C eller Bioteknologi A. - En gymnasial uddannelse (STX/gymnasium, HF, HHX, HTX) med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og Kemi på C-niveau eller bioteknologi på A- niveau. - En håndværksmæssig eller anden faglig uddannelse samt et bestået adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Svarer dit niveau i matematik, fysik eller kemi ikke til kravene, har du mulighed for at tage et suppleringskursus på f AU-Herning (HIH) i løbet af sommeren, så du hurtigt bliver klar til studiestart. VIAUC/DAMP vejleder ansøgeren til et suppleringsforløb, såfremt ansøgeren ikke opfylder adgangskravene til professionsbacheloruddannelsen.

15 10.2 Skift mellem specialeretninger Skift mellem specialeretninger skal som hovedregel ske, inden påbegyndelse af 3. semester. Skiftet kan ske underforudsætning af at der er plads i den pågældende klasse. 11. Dispensationsmuligheder VIA UC/DAMB kan dispensere for de regler, skolen alene har fastsat, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 12. Studieordningens ikrafttræden Denne Studieordning for Diplomingeniører i materialeteknologi er gældende for optagne august

16 Bilag 2 Prøvnings form 1. Semester Ekstern Intern 2. Semester Ekstern Intern Basisfag og projekter Basisfag og projekter Matematik Fysik Kemi modul 1 Kemi modul 2 Materialeteknologi Materialeteknolgi/processer modul 1 modul 2 Kommunikation/Grafisk Miljø og CSR dokumentation modul 1 Innovations og udviklings Bæredygtig produkti- projekt on/csr Projekt 3. Semester 4. Semester Basisfag og projekter Specialefag og valgmoduler Kommunikation/Grafisk Kvalitet og Statistik dokumentation modul Forarbejdning og fremstillings Logistik og Økonomi processer modul 1 modul 1 Farvelære Fremtidens materialer Innovation Materiale teknologi (speciale) modul 1 Videnskabsteori/ akademisk opgaveskrivning Innovative processer Projekt Materialeteknologi og forarbejdning ( speciale modul 2) Valgfri moduler ( indenfor materialer og processer/styring) Fremtidens materialer projekt 5. Semester 6. Semester Praktik Specialefag og valgmoduler Praktik Projektledelse Logistik og økonomi modul 2 Interkulturel kommunikation Semester Specialefag Kvalitetsstyring og statistik modul 2 Fremtidens materialer modul 2 Materialer og proces Bachelorprojekt Valgfrie moduler udvikling og materialer Valgfrie moduler Processer og styring Projekt åbent projekt ( aktuelt emne)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 3 Formål med uddannelsen... 3

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Kemi 2013 Nr. 1. gældende fra august 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 2 Formål

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 2, 9, stk. 2, 12, 17, stk. 4, 21, stk. 2, og 22, stk.1, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 Enkeltfag Studieordning STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1 1. Fællesbestemmelser. Enkeltfagskurserne ved

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012

INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDHOLD - HA-studiet 2012 HA Erhvervsøkonomi, studiestart 2012 INDLEDNING... 2 UDDANNELSENS OPBYGNING... 7 REGLER OG FAGLIGE PROGRESSIONSBESTEMMELSER... 9 1. DEL - UNDERVISNING... 10 1. DEL - PRØVER...

Læs mere

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet

Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet Bekendtgørelse om bachelor-, kandidat- og solistuddannelser ved musikkonservatorierne og Operaakademiet I medfør af 12, stk. 1 og 2, og 21, stk. 2, i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2. Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2005 med ændringer den 1.2.2006 1. Bekendtgørelsesgrundlag Cand. merc. linien i International

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for bacheloruddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere