Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi"

Transkript

1 Studieordning Diplomingeniør i Materialeteknologi December 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel 2. Uddannelsens formål 2.1 Målet med Uddannelsen 3. Uddannelsens forløb og opbygning 3.1 Generelt om forløb og opbygning 3.2 De obligatoriske kurser og projekter. 3.3 Ingeniør praktikdel 3.4 Uddannelsens profil og tilvalgskurser 3.5 Afgangsprojekt 4. Udveksling 4.1 Udvekslingsaftaler 5. Prøveformer og bedømmelse 5.1 Prøveformer 5.2 Eksamensbestemmelser 5.3 Eksterne og interne prøver. 5.4 Bedømmelse og beståelseskrav 6. Genlæsning, omprøvemuligheder, tidsfrister 6.1 Genlæsning 6.2 Omprøvemuligheder 6.3 Tidsfrister 6.4 Klager over eksamensafgørelser 7. Meriteringsbestemmelser 7.1 Merit ansøgninger 7.2 Ingeniørpraktik 7.3 Studieophold i udlandet 7.4 Studerende fra andre læreanstalter 7.5 Meritaftaler efter afsluttet Diplomingeniør i Materialeteknologi eksamen. 8. Titel og udstedelse af diplom 9. Anvendte undervisnings- og arbejdsformer 9.1 Pædagogiske værdier 10. Adgangskrav 10.1 Adgangskrav 10.2 Skift mellem specialeretninger 11. Dispensationsmuligheder 12. Studieordningens ikrafttræden 2

3 Indledning Denne studieordning er gældende for studerende med studiestart i august 2011 Studieordningen er udfærdiget i henhold til: Bekendtgørelse nr om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr af 24/08/2010 Bekendtgørelse nr. 262 om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr. 262 af 20/03/2007 Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. Lov nr. 207 af 31/03/2008 Bekendtgørelse nr. 527 om diplomingeniøruddannelsen. BEK nr. 527 af. 21/06/2002 Bekendtgørelse nr. 106 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved visse videregående uddannelser. BEK nr. 106 af 09/02/2009 Adgangskrav til uddannelsen Matematik A, fysik B, kemi C samt Gymnasial udd. Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. 3 Såfremt der ikke er overensstemmelse mellem gældende bekendtgørelse og denne studieordning er er det bekendtgørelsen der er gældende Den studerende skal selv sørge for at sikre sig kendskab til den gældende studieordning.

4 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel Uddannelsens navn er Diplomingeniør i Materialeteknologi. (professionsbachelor) Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen Diplomingeniør i Materialeteknologi. På engelsk skal anvendes betegnelsen (Bachelor s Degree Programme) Engineer in Material Technology. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen er at kvalificerer dimittenden til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse processer der leder frem mod innovative og begrundede løsningsforslag. Der er lagt vægt på tæt forbindelse mellem fagets teori og praksis, her er tænkt på såvel virksomhedsrelaterede projekter, som laboratorium og værkstedsøvelser. Dimittenderne forventes at finde ansættelse indenfor mode- og livsstilsbranchen. 2.1 Målet med Uddannelsen Diplomingeniøruddannelsen i materialeteknologi er en afrundet uddannelse og har ifølge bekendtgørelsen (527 1) til formål at kvalificere de studerende nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal: 1) Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. 2) Kritisk kunne tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder. 3) Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver. 4) Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. 5) Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse 4 Diplomingeniøruddannelsen i materialeteknologi har som en yderlig målsætning. At kvalificere sine dimittender til at varetage erhvervsfunktioner, hvor hovedsigtet er produktudvikling og værdiskabende innovation med fokus på materiale- og proces teknologi med mulighed for specialisering inden for: 1. tekstil 2. møbler. Det er centralt at dimittenderne i relation til ovenstående udvikler eksperimentel kompetence og kompetence til at fungere som projektleder. Såvel nationalt som internationalt.

5 Målene for uddannelsen opnås primært ved at: - Projektarbejde indgår som en væsentlig del af undervisningen, hvor uddannelsens faglige elementer integreres via problemløsning til en helhed, med fokus på anvendelsesorienteret og praktisk ingeniørarbejde. I projektarbejdet lægges samtidig vægt på at de studerende udvikler faglige, metodiske, kommunikative og personlige kompetencer. - Der samarbejdes med forskningsmiljøer og virksomheder i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen. - Der tilbydes et internationalt studiemiljø, hvor dele af studiet kan gennemføres i udlandet og hvor flere kurser afholdes på engelsk for danske og udenlandske studerende. - Den studerendes ingeniørpraktik anvendes aktivt, til at skabe udveksling af viden og erfaringer mellem skolen og professionen. - De anvendelses- og praksisnære kompetencer opnås primært ved udnyttelse af skolens faciliteter indenfor laboratorier, fremstillingsværksteder og Teknisk/Merkantil bibliotek på VIA UC/DAMB og AU/HIH. 3. Uddannelsens forløb og opbygning 3.1 Generelt om forløb og opbygning Der er optag af nye studerende i august. Uddannelsen er normeret til en varighed på 3½ år opdelt i 7 semestre svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Omfanget af de enkelte kurser og projekter dokumenteres i form af ECTS- point. 1 ECTS-point repræsenterer 30 timers normeret studieaktivitet for en studerende, og der regnes med optjening af 60 ECTS point pr. studieår. Aktiviteters normerede fordeling over studieforløbet fremgår af nedenstående skema, 5 Studiet omfatter Obligatoriske kurser og projekter Tilvalgskurser Praktik Afgangsprojekt Indhold Afsnit Normeret ECTS-point i alt Obligatoriske kurser og projekter Ingeniørpraktik Profil og tilvalgskurser Afgangsprojekt I ALT 210

6 Diplomingeniør i materialeteknologi 1. Semester 2. Semester 3. Semester 4. Semester B asisfag og projekter Basisfag og projekter Basisfag og projekter Specialefag og valgmoduler Matematik modul 1 10 Fysik modul 2 10 Kommunikation / Grafisk dokumentation modul 2 5 Kvalitet og Statistik 2,5 Kemi modul 1 5 Kemi modul 2 5 Forarbejdning og fremstillings Processer modul 1 5 Logistik og Økonomi Modul 1 5 Materialeteknologi modul 1 5 Materialeteknologi / processer modul 2 5 Farvelære 2,5 Fremtidens materialer 2,5 Kommunikation / Grafisk dokumentation modul 1 2,5 Miljø og CSR 2,5 Innovation 5 Materialeteknologi (speciale) modul 1 2,5 Innovations og udviklings Projekt 7,5 Bæredygtig produktion/csr Projekt 7,5 Videnskabsteori/akademisk opgaveskrivning 5 Materialeteknologi og forarbejdning (speciale) Modul 2 5 Innovative processer Projekt 7,5 Valgfrie moduler (indenfor materialer og processer /styring ) 5 Fremtidens materialer Projekt 7,5 6 Diplomingeniør i materialeteknologi 5. Semester 6. Sem ester 7. Semester Praktik Praktik 30 Specialefag og valgmoduler Projektledelse 5 Logistik og økonomi modul 2 2,5 Inter kulturel kommunikation 2,5 Specialefag Kvalitetsstyring og statistik modul 2 2,5 Fremtidens materialer modul 2 2,5 Materialer og proces 5 Valgfrie moduler udvikling og materialer 5 Bachelorprojekt 20 Valgfrie moduler processer og styring 5 Projekt Åben projekt (aktuelt emne) 10 Fæl lesfag Speci al efag m ed fæll es oplæg Speci al efag Fag og projekter tilrettes løbende

7 Uddannelsen er opbygget af et antal kurser og projekter, der hver for sig har som mål at give de studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme. For hvert kursus eller projekt er der udarbejdet en beskrivelse, der oplyser om - formål - indhold - viden, færdigheder og kompetence - læremidler - forudsætninger for at følge kurset eller projektet - evalueringsform. Alle krav til forudsætninger, der er nævnt i beskrivelsen af et kursus eller projekt, skal være opfyldt, inden det pågældende kursus eller projekt kan følges. (Forudsætninger for alle kurser og projekter er beskrevet i bilag 01 (kursusbeskrivelser/fagbeskrivelser for de enkelte projekter og fag) (Kursusbeskrivelser af de enkelte kurser eller projekter, er tilgængelige på VIA Studienet) 3.2 De obligatoriske kurser og projekter. De obligatoriske kurser er primært placeret på studiets første 4 semestre. Se oversigt Hvert semester indeholder et semester projekt af et omfang fra 7,5 til 10 point. Dette semester projekt har overordnet til formål at knytte semesterets fag sammen til en helhed. Således at semesteret i alt er på 30 etcs point. For semester tema og placering i uddannelsen, se studieplan pkt I forbindelse med alle semesterprojekter introduceres projektmetode, videnskabsteori og forskningsmetode op igennem studiet, - og der vil være fokus på metoder til problembaserede projekter. og metoder til projektplanlægning innovative processer særligt på 6. semester handler det om individuelle speciale kompetencer Ingeniør praktikdel Ingeniørpraktikken omfatter et semester a 30 ECTS point, placeret på studiets 5 evt. 6 semester. og kan være lønnet i en privat eller offentlig virksomhed, i Danmark eller udlandet. Studerende med relevante erfaringer kan i særlige tilfældige søge dispensation dele eller hele den integrerede praktik jf. afsnit 7 Vedrørende merit bestemmelser. Forudsætningerne for at påbegynde ingeniørpraktikken er at de første 4 semestre er gennemført. Formålet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk viden og derved sikre forankring i professionen, praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Den studerende skal i vid udstrækning kunne forene erhvervspraksis og tillærte teorier. Praktikken har en central betydning for uddannelsens professions rettede og praksisnære karakter og bidrager til, at den studerende udvikler professionelle kompetencer. Den studerende finder selv en praktikplads som skal godkendes af den tilknyttede vejleder.

8 Den studerende udarbejder i samarbejde med virksomheden en plan for praktikforløbet med tilhørende opgaveformulering(er) som skal godkendes af den tilknyttede vejleder. Under ingeniørpraktikken skal den studerende løbende have kontakt til skolen for at rapportere om praktikforløbet herunder bidrag til at der udveksles viden og erfaringer mellem skole og praktiksted. Praktikken afsluttes med en rapport og eksamen der bedømmes efter 7 trinskalaen. For ingeniørpraktikken er der udarbejdet en fagplan, der beskriver formål, indhold, evalueringsform og forudsætninger. Fagbeskrivelse, aftaleformular, information fra IDA vedr. praktik løn og tilbagemeldingsskema for gennemført ingeniørpraktik er tilgængelig på VIA Studienet. 3.4 Uddannelsens profil og tilvalgskurser Specialefagenes uddannelseselementer har til formål at give den studerende mulighed for at specialisere sig indenfor hhv. tekstil hhv. møbler. Kurserne supplerer den specialisering der sker gennem projekter og praktik samt den obligatoriske specialeundervisning på 6. og 7. semester. Målsætningen med de enkelte profiler er hhv. Tekstil: Formålet med specialet er at give viden om de materialer og processer der anvendes i såvel traditionel som moderne mode-tekstil produktion. At give den studerende teoretisk viden om materialer der anvendes indenfor specialet som f.eks. garner og fibre såvel kemofibre som naturfibre. Gennem workshops og projekter i laboratoriet bliver den studerende i stand til at analysere og vurdere materialernes egenskaber og kvalitetsniveau samt deres anvendelses områder. Ud over en grundlæggende proces- og materialeviden arbejdes der også med nye materialer og anvendelse af nye fibertyper, overfladebehandlinger og elektronik kombineret med tekstil, så den studerende bliver i stand til at se mulighederne i fremtidens tekstil produktion. Forståelsen for materialer og processer skaber muligheden for at den studerende kan indgå i produktudviklingsopgaver. 8 Møbler: Formålet med specialet er at give viden om de processer og materialer der anvendes i såvel traditionel som moderne møbelproduktion. Den studerende får indsigt i hvilke forarbejdnings metoder der anvendes på forskellige materialer og hvilke resultater og egenskaber de tilfører det færdige produkt. Herunder produktet udseende pris kvalitet og produktionstid. Ud over en grundlæggende proces- og materialeviden arbejdes der også med nye materialer og anvendelse af nye materialer, herunder nye overfladebehandlinger, nye kompositter og anvendelse af ny teknologi, så den studerende bliver i stand til at se mulighederne i fremtidens møbel produktion. Forståelsen for materialer og processer skaber muligheden for at den studerende kan indgå i produktudviklingsopgaver. Herunder produktet udseende pris kvalitet og produktionstid.

9 3.5 Afgangsprojekt Afgangsprojektet er placeret på 7 semester og har et samlet omfang på 20 ECTS. Afgangsprojektet skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for det valgte emne, og skal dokumentere den studerendes evne til at anvende specialets metoder og teorier. Afgangsprojektet omfatter en selvstændig teoretisk/empirisk behandling af en praktisk problemstilling med tilknytning til uddannelsens centrale emner. 4. Udveksling Den studerende har på 6. semester mulighed for at tilrettelægge et helt semester af sin uddannelse som Diplomingeniør i Materialeteknologi, som et ophold på en udenlandsk eller anden dansk uddannelsesinstitution. Opholdet skal give den studerende kvalifikationer svarende til 30 ECTS-point. Så den studerende ønsker at bytte med praktikopholdet, kan udveksling finde sted i 5. Semester, hvor praktikken afvikles ved hjemkomst i 6. semester, skal dette ske efter aftale med uddannelseslederen for uddannelsen. Opholdet skal primært tilrettelægges hos en institution, som VIA UC/DAMB har indgået udvekslingsaftale med. Skriftlig ansøgning sendes til den relevante uddannelseschef på VIA UC/DAMB. Ansøgningen betragtes samtidig som en ansøgning om forhåndsgodkendelse af merit. Såfremt udvekslingsopholdet placeres hos én af VIA UC/DAMB s aftalepartnere, vil VIA UC/DAMB være behjælpelig med information og ansøgning, ligesom der vil kunne søges om økonomisk tilskud fra Erasmus-midlerne eller andre relevante kilder gennem VIA UC/DAMB. 9 Hvis den studerende vælger en institution udenfor rammerne af VIA UC/DAMB s udvekslingsaftaler, er den studerende selv ansvarlig for kontakten med institutionen, for at fremskaffe tilstrækkeligt bevis for det valgte studiums/fags relevans samt søge om merit for opholdet. I begge tilfælde skal VIA UC/DAMB godkende opholdets studierelevans og meritmuligheder i forhold til den studerendes valgte speciale på uddannelsen til Diplomingeniør i Materialeteknologi. VIA UC/DAMB s godkendelse af meritansøgningen finder sted på grundlag af en individuel faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte dele af uddannelsen til Diplomingeniør i Materialeteknologi. 4.1 Udvekslingsaftaler VIA UC/DAMB har aftaler vedr. udveksling med flere uddannelsesinstitutioner, se listen på Studienet.

10 5. Prøveformer og bedømmelse 5.1 Prøveformer Prøveformen skal sikre at der sker en individuel eksamination og bedømmelse af den studerende. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver: Bedømmelsen sker på grundlag af: 1. Skriftlig eksamen 2. Mundtlig eksamen 3. Godkendelse efter nærmere kriterier for deltagelse i undervisning 4. Mundtlig eksamen med projektrapport, procesrapport og fælles fremlægning som grundlag for individuel eksamination og bedømmelse. Kombination af ovenstående prøveformer 1-4 Prøveformen for det enkelte kursus fremgår af kursus/fag beskrivelsen. Varigheden af den skriftlige eksamen fremgår ligeledes af kursus/fagbeskrivelsen. Såfremt der er betingelser for at indstille sig til prøve fremgår det af Kursus/fagbeskrivelsen. 5.2 Eksamensbestemmelser 1. Evaluering af projekter og kurser er adskilt 2. Evalueringsformen for et kursus er angivet i kursusbeskrivelsen, der anvendes primært intern censur 3. Semester projekterne eksamineres overvejende med ekstern censor og bedømmes efter 7 trins-skalaen. 4. Tilvalgskurser læst ved andre uddannelser skal altid eksamineres såfremt kurset er et kursus med eksamen Eksterne og interne prøver. Prøver er enten med intern eller ekstern censor. Ved interne prøver medvirker en censor udpeget af institutionen (oftest blandt lærerne på institutionen). Ved eksterne prøver er censor beskikket af undervisningsministeriet. Der varieres mellem intern og ekstern prøvning ved evaluering af et kursus. Som helhed skal mindst 1/2 af uddannelsen dokumenteres ved eksterne prøve Bilag 02. Ved få tilmeldt til reeksamination forbeholder institutionen sig ret til at konvertere en skriftlig til en mundtlig eksamen. 5.4 Bedømmelse og beståelseskrav Der skelnes mellem følgende former for bedømmelse: 1) Karakter 2) Bestået/Ikke bestået 3) Godkendelse

11 Generelt gælder, at hvert kursus bestås for sig. Kurser, hvori der er opnået bedømmelsen 02 eller derover i 7-trins-skalaen eller Bestået/Godkendt, kan ikke tages om. I bilag 01/ kursusplan/fagbeskrivelse er angivet, hvilken af ovenstående bedømmelsesformer, der gælder for det enkelte kursus. ad 1) Karakter 7-trins-skalaen anvendes. ad 2) Bestået/Ikke bestået (i henhold til specificerede krav) Bedømmelsen "bestået/ikke bestået" anvendes ved laboratorium/værksteds kurser (ingeniørpraktik) og ikke-udtrukne kurser. ad 3) Godkendt/ikke godkendt Bedømmelsen "godkendt/ikke godkendt" anvendes i kurser, hvor prøveformen er lærerens godkendelse af den studerendes undervisningsdeltagelse. Kriterierne for godkendelse er oplyst i kursusbeskrivelsen for det enkelte kursus og kan være: - studieaktivitet under kurset - kursusarbejde(r) rettidigt afleverede og godkendt(e) - øvelser skal være udførte og rapporter afleverede og godkendte - afleverede hjemmeopgaver, der tilsammen har et tilfredsstillende niveau - resultat af interne prøver Genlæsning, omprøvemuligheder, tidsfrister 6.1 Genlæsning Kurser eller projekter der ikke bestås ved eksamen, kan generelt genlæses ved selvstudium. Den studerende kan alternativt vælge at følge kurset igen. 6.2 Omprøvemuligheder Reeksamen og sygeeksamen afholdes normalt i næstfølgende ordinære eksamenstermin. Såfremt et kursus eller projekt kun læses én gang om året, kan en studerende, der er dumpet, vælge at komme til reeksamen enten i næstfølgende eksamenstermin eller ca. 14 dage efter at det nye semester er startet. Tilmelding til reeksamen og sygeeksamen skal være studiekontoret i hænde senest 2 dage efter semesterets afslutning. En studerende kan højst 3 gange deltage i en undervisning, der skal godkendes. I fælde af usædvanlige forhold kan VIA UC/ DAMB, give tilladelse til et 4. forsøg. I særlige tilfælde kan det tillades, at en studerende, der ikke har fået godkendelse, aflægger en prøve (skriftlig eller mundtlig) i stedet for 2. og 3. gang at deltage i undervisningen, og i så fald beskikker VIA UC/DAMB en censor blandt sine lærere. En opnået tilladelse til at aflægge prøve i stedet for at følge et kursus, der skal godkendes, tæller som et forsøg af de i alt 3 tilladte, uanset om den studerende møder op til prøven eller ej, ligesom den studerende heller ikke kan framelde sig en bevilget prøve.

12 6.3 Tidsfrister For gennemførelsen af studiet gælder der følgende tidsfrister: - 1. og 2. semesters kurser og projekter skal være bestået senest efter 2 år - 3. og 4. semesters kurser og projekter skal være bestået senest efter 4 år - selve diplomingeniøruddannelsen skal være bestået senest efter 7 år 6.4 Klager over eksamensafgørelser Klager over afgørelser, skal være skriftlig og begrundet og indgives til Uddannelseschefen inden 2 uger efter eksamen. Skolens afgørelser kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Jf. Bekendtgørelse omprøver og eksaminer ved videregående uddannelser Kap Meriteringsbestemmelser 7.1 Merit ansøgninger Skriftlige og dokumenterede merit ansøgninger behandles individuelt. 7.2 Ingeniørpraktik Studerende med en relevant erhvervsuddannelse kan i særlige tilfælde søge om fritagelse for dele eller hele den integrerede praktik. Fritagelse kan kun foretages, hvis den studerende kan dokumentere, at have erhvervet sig tilstrækkelig erfaring med ingeniørarbejde i praksis. Ansøgning med begrundelse for fritagelse inkl. dokumentation af relevant ingeniør arbejde sendes til uddannelseslederen, som træffer afgørelse om der kan opnås hel eller delvis fritagelse Studieophold i udlandet Studerende, der efter aftale med institutionen, har studeret ved et udenlandsk universitet eller en ingeniøruddannelsesinstitution, får meriteret beståede studieenheder efter individuel behandling. For personer, der ansøger om optagelse/merit på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, kan der blive tale om en vurdering foretaget af CIRIUS. En sådan vurdering er bindende i forhold til afgørelsen om selve optagelsen, men vejledende i forhold til afgørelsen om tildeling af merit. Ansøgning om merit skal være behandlet og afsluttet inden semesterstart og med fornøden dokumentation for beståede fag og uddannelsesdele, herunder fagbeskrivelser, pensumlister og ECTS-point samt eventuelle eksamensbeviser. I forbindelse med vurderingen af en meritansøgning kan ansøgeren blive indkaldt til en samtale, hvor vedkommende skal dokumentere tidligere erhvervede færdigheder og egnethed for uddannelsens område. Specielt vedr. studieophold i udlandet har VIA har indgået aftaler med en række udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvor specielt 6 semester eller dele af denne er velegnede. Spørg studievejledning for nærmere information. Meritafgørelser træffes af den relevante uddannelseschef og meddeles den studerende inden semesterstart.

13 7.4 Studerende fra andre læreanstalter Studerende, der har bestået studieelementer ved en dansk videregående uddannelsesinstitution, kan efter individuel ansøgning til institutionen opnå merit for de studieelementer, der er relevante for uddannelsen. 7.5 Meritaftaler efter afsluttet Diplomingeniør i Materialeteknologi eksamen. Der er pt. ingen aftaler om at afsluttet eksamen som Diplomingeniør i Materialeteknologi giver automatisk merit til kandidat studier 8. Titel og udstedelse af diplom Dimittender, der har gennemført studiet efter denne studieordning, er berettiget til at anvende titlen Diplomingeniør med betegnelsen Diplomingeniør i Materialeteknologi. Den engelske titel er: Bachelor of Engineering in Materials Technology. For gennemført uddannelse udsteder VIA UC/DAMB et diplom med angivelse af titel, specialisering samt resultatet af de opnåede bedømmelser. Diplomet indeholder endvidere oplysning om emnet for afgangsprojektet. Det angives ligeledes, på hvilket adgangsgrundlag dimittenden er optaget på uddannelsen. Ved afbrudt uddannelse udsteder VIA UC/DAMB bevis for beståede studieenheder Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen tilrettelagt således, at den studerende opnår kompetencer i at: Udvise selvstændig, kritisk og reflekterende stillingstagende til praktiske, faglige og teoretiske forhold herunder evnen til at tilegne sig ny viden. Dette opnås ved en vekselvirkning mellem fagdisciplin og problemorienteret arbejde, mellem holdundervisning, forelæsninger, øvelser/opgaver, virksomhedsbesøg/ekskursioner, projektarbejde m.m. Der arbejdes individuelt og i projektgrupper. Der anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Den problemorienterede undervisningen viser sig ved at den studerende med udgangspunkt i en konkret problemstilling trænes i at opsøge ny viden på området. Studiemiljøet tilstræbes at være praksisnært, vidensorienteret, kreativt og internationalt orienteret.

14 9.1 Pædagogiske værdier Værdi Engagement Internationalt perspektiv Kreativitet/Innovation Plads til mangfoldighed Fordybelse Omstillingsparathed Læringskompetence Individualister/Specialister i en holistisk sammenhæng Hvad vi forstår ved denne værdi Engagement i fag og studie Ansvarlighed Loyalitet overfor beslutninger Udadvendthed Kultur Globalt perspektiv Idéudvikling Idégenerering Entrepreneurship Mulighed for fejl Gensidig respekt Accept af forskellighed Mulighed for eksperimenter Refleksion Fleksibilitet Sociale kompetencer Mental, faglig og praktisk manøvredygtighed Analytisk tilgang Refleksion Vilje og åbenhed til at lære Samarbejde Sammenhængsforståelse Virksomhedsforståelse Brancheforståelse Samfundsforståelse Global forståelse Adgangskrav 10.1 Adgangskrav Adgangskrav til uddannelsen er Matematik A, Fysik B og Kemi C eller Bioteknologi A. - En gymnasial uddannelse (STX/gymnasium, HF, HHX, HTX) med A-niveau i matematik, B-niveau i fysik og Kemi på C-niveau eller bioteknologi på A- niveau. - En håndværksmæssig eller anden faglig uddannelse samt et bestået adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Svarer dit niveau i matematik, fysik eller kemi ikke til kravene, har du mulighed for at tage et suppleringskursus på f AU-Herning (HIH) i løbet af sommeren, så du hurtigt bliver klar til studiestart. VIAUC/DAMP vejleder ansøgeren til et suppleringsforløb, såfremt ansøgeren ikke opfylder adgangskravene til professionsbacheloruddannelsen.

15 10.2 Skift mellem specialeretninger Skift mellem specialeretninger skal som hovedregel ske, inden påbegyndelse af 3. semester. Skiftet kan ske underforudsætning af at der er plads i den pågældende klasse. 11. Dispensationsmuligheder VIA UC/DAMB kan dispensere for de regler, skolen alene har fastsat, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 12. Studieordningens ikrafttræden Denne Studieordning for Diplomingeniører i materialeteknologi er gældende for optagne august

16 Bilag 2 Prøvnings form 1. Semester Ekstern Intern 2. Semester Ekstern Intern Basisfag og projekter Basisfag og projekter Matematik Fysik Kemi modul 1 Kemi modul 2 Materialeteknologi Materialeteknolgi/processer modul 1 modul 2 Kommunikation/Grafisk Miljø og CSR dokumentation modul 1 Innovations og udviklings Bæredygtig produkti- projekt on/csr Projekt 3. Semester 4. Semester Basisfag og projekter Specialefag og valgmoduler Kommunikation/Grafisk Kvalitet og Statistik dokumentation modul Forarbejdning og fremstillings Logistik og Økonomi processer modul 1 modul 1 Farvelære Fremtidens materialer Innovation Materiale teknologi (speciale) modul 1 Videnskabsteori/ akademisk opgaveskrivning Innovative processer Projekt Materialeteknologi og forarbejdning ( speciale modul 2) Valgfri moduler ( indenfor materialer og processer/styring) Fremtidens materialer projekt 5. Semester 6. Semester Praktik Specialefag og valgmoduler Praktik Projektledelse Logistik og økonomi modul 2 Interkulturel kommunikation Semester Specialefag Kvalitetsstyring og statistik modul 2 Fremtidens materialer modul 2 Materialer og proces Bachelorprojekt Valgfrie moduler udvikling og materialer Valgfrie moduler Processer og styring Projekt åbent projekt ( aktuelt emne)

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde

For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde merituddannelsen til pædagog - færøerne MOD For dig med mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde WWW.UCC.DK/meritpædagog 1 merituddannelse til pædagog - på færøerne Vi har tilrettelagt en professionsbacheloruddannelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.1 Revideret 04. februar 2014 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning Diplomingeniør, Maskin

Studieordning Diplomingeniør, Maskin VIA University College Studieordning Diplomingeniør, Maskin Gældende fra august 2014 INDHOLD Indledning... 3 1 Målet for uddannelsen... 4 2 Uddannelsens forløb og opbygning... 5 2.1 Generelt om forløb

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit?

ECTS-point. Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS-point Hvad er ECTS? Betyder ECTS, at uddannelsen er godkendt? Giver ECTS-point merit? ECTS betyder European Credit Transfer and Accumulation System, og det er et internationalt pointsystem, som angiver

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk.

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til fremdriftsreformen@sdu.dk. Studiefremdriftsreformen på SDU I begyndelsen af 2013 præsenterede regeringen den nye SU-reform: Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet. Reformen blev senere på foråret 2013 vedtaget af folketinget,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i arkitektur ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Fælles studieordning for. Eksportbachelor

Fælles studieordning for. Eksportbachelor Fælles studieordning for Eksportbachelor Frofessionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi Bachelor of Export and Technology Management 1. 0 Forord Professionsbacheloruddannelsen i Eksport og Teknologi

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

11. Deltagelsespligt og modulrækkefølge Den studerende skal deltage i de fastlagte og målrettede teoretiske undervisnings- og vejledningsforløb rettet mod modulernes tema og centrale fagområder med henblik

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder:

Meritlæreruddannelsens indholdsområder Meritlæreruddannelsen er på 150 ECTS point og består af 3 hovedområder: Meritlæreruddannelsen 2014 Læreruddannelsen i Skive Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning TEKO Professionsbachelor i Design og Business 2011

Studieordning TEKO Professionsbachelor i Design og Business 2011 Studieordning TEKO Professionsbachelor i Design og Business 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Grundlag for studieordningen... 3 1. Uddannelsens navn og dimittendernes titel... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik BMus (lydteknik) Rytmisk Musikkonservatorium 18. august 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor 2012-2016. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor 2012-2016 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 Revideret 20. august 2012 Studieordningen gælder for studerende

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I AFSÆTNINGSØKONOMI 2000 2 1. GRUNDLAG HD uddannelsen i Afsætningsøkonomi er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus BEK nr 159 af 21/02/2007 (Gældende) LOV Nr. 319 af 16/05/1990 LBK Nr. 889 af 21/09/2000 Lovgivning som

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT

PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROFESSIONSBACHELOR I MASKINTEKNISK LEDELSE OG DRIFT PROJEKTLEDER ENERGIRÅDGIVER MILJØKONSULENT UDVIKLINGSINGENIØR DRIFTSLEDER VEDLIGEHOLDELSESCHEF MASKINCHEF SALGSINGENIØR MASKINMESTERUDDANNELSEN F R

Læs mere

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012

Radiografuddannelsen. Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse. 4. juni 2012 Modul 13 Valgmodul Standard Modulbeskrivelse 4. juni 2012 Modul 13: Valgmodul Indhold Fokus og læringsudbytte... 3 Oversigt over modul 13... 3 Prøve... 4 Tilrettelæggelse af modul 13... 4 Valgfagsplan...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne Syddansk Universitets praktikkoncept for diplomingeniøruddannelserne Revideret Maj 2013 1 Indhold 1 Indledning baggrund for praktikkonceptet 3 2 Krav til konceptet 4 3 3.1 3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 Konceptet

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny

Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny Professionsbachelor som diplomingeniør i forsyningsteknik inden for vand, spildevand og fjernvarme Professionshøjskolen VIA University College Ny uddannelse Ny uddannelse 14/003427 Juni 2014 Publikationen

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere