Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Transkript

1 Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - O Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3 (Alm. del - bilag ) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. marts Med venlig hilsen Helge Sander Bredgade København K Telefon Telefax E-post vtu@vtu.dk Netsted CVR-nr

2 Spørgsmål nr. 3 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. marts 2005 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del - bilag ) Spørgsmål 3 Hvor meget vil det koste, hvis alle nuværende kvote 2-ansøgere tager fire gymnasiale suppleringskurser, dels opgjort som udgifter til undervisningen, dels udgifter til SU, og hvor meget vil det koste, hvis kun kvote 2-ansøgere til lange videregående uddannelser tager fire gymnasiale suppleringskurser, dels opgjort som udgifter til undervisningen, dels udgifter til SU?./../. Svar: Jeg har netop sendt udkast til ny adgangsbekendtgørelse i høring på universiteterne m.fl., hvor jeg har indarbejdet forslag til et nyt optagelsessystem. Jeg henviser til i vedlagte udkast til bekendtgørelse samt følgebrevet hertil. Undervisningsministeren har samtidig sendt sit udkast til adgangsbekendtgørelse i høring, jf. vedlagte udkast samt følgebrevet hertil. Vi lægger op til, at der på universitetsuddannelser og de øvrige videregående uddannelser anvendes det samme optagelsessystem. Derfor er ændringerne i optagelsessystemet koordineret mellem de to ministerier, og enslydende bestemmelser herom er indsat i de respektive bekendtgørelsesudkast. Forslaget til et nyt optagelsessystem indebærer, at studiepladserne til bacheloruddannelserne og de øvrige videregående uddannelser som hidtil vil blive opdelt i en kvote 1 og en kvote 2. Herudover vil der blive mulighed for at opdele kvote 1 i en kvote 1a og en kvote 1b. Regeringen har tidligere overvejet også at etablere en ny kvote 2a, hvor ansøgerne skulle tage 3-4 fire gymnasiale suppleringskurser. Vi har imidlertid besluttet at udelade denne del af forslaget til et nyt optagelsessystem. Derfor vil det nuværende forslag ikke betyde udgifter til GSK. Kvote 1a svarer til den gældende kvote 1, hvorefter studiepladserne tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende eksamen. Kvote 1b er ny og anvendes som en 2. chance for optag samme år til ansøgere, der ikke kan optages direkte på en uddannelse efter deres eksamensgennemsnit via kvote 1a. Det sker ved, at man administrativt umiddelbart efter, at grænsekvotienten for kvote 1a-ansøgere er fundet, beregner gennemsnittet af fire skriftlige fag på eksamensbeviset. Gennemsnittet bruges til at korrigere den oprindelige adgangsgivende eksamenskvotient. Herefter beregnes en ny optagelseskvotient. Regeringens formål hermed er at få intentionen bag gymnasiereformen om styrket skriftlig faglighed inddraget i optagelsessystemet. Kvote 2 svarer til den gældende kvote 2, bortset fra at uddannelsesinstitutionernes udvælgelse af ansøgere alene foretages ud fra en konkret vurdering. Regeringens formål hermed er fortsat at bevare en 2. chance for ansøgere, der ikke har en tilstrækkelig eksamenskvotient til at blive optaget i

3 kvote 1, men samtidig gøre op med det ofte nyttesløse pointsamleri i den nuværende kvote 2. Jeg har koordineret dette svar med undervisningsministeren. Følgebrev til s udkast til adgangsbekendtgørelse: Høring over udkast til bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Vedlagt udkast til bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Videnskabsministeriet i hænde senest fredag den 1. april 2005 kl. 12 og bedes sendt elektronisk til cufpost@vtu.dk med angivelse af sagsnr i emnefeltet. Udkastet er offentliggjort på Videnskabsministeriets hjemmeside på adressen I forhold til den gældende adgangsbekendtgørelse indeholder udkastet centrale ændringer i forhold til optagelse på bacheloruddannelser og specifikke adgangskrav til bacheloruddannelser. Herudover er der foretaget mindre ændringer/justeringer på enkelte andre områder. 1. Optagelse på bacheloruddannelser, jf Formålet med ændringerne i optagelsessystemet er, at regeringen ønsker regler, der ikke er unødigt forsinkende for studiestart og samtidig er klarere og mere gennemskuelige for ansøgerne. Endvidere ønskes intentionen bag gymnasiereformen om styrket skriftlig faglighed inddraget i optagelsessystemet. Samtidig har det for regeringen været en væsentlig præmis, at der på universitetsuddannelser og de øvrige videregående uddannelser anvendes det samme optagelsessystem. Det betyder, at kvotesystemet fortsat vil være gældende, men vil i højere grad end hidtil tage højde for de forskelle, der er på henholdsvis universitetsuddannelser og de mellemlange videregående uddannelser. I forhold til universitetsuddannelserne er det derfor hensigten, at optaget via kvote 1 skal øges, da den naturlige vej til en universitetsuddannelse er en gymnasial adgangsgivende eksamen. Herudover vil der som i dag være en mindre kvote 2 for ansøgere, der ikke har en tilstrækkelig eksamenskvotient til at blive optaget i kvote 1, og i øvrigt for ansøgere, der ikke har en gymnasial eksamen m.v. Optaget via kvote 2 vil alene skulle baseres på universitetets konkrete vurdering af ansøgeren. Regeringens formål hermed er fortsat at bevare en 2. chance for ansøgere, der ikke har en 2

4 tilstrækkelig eksamenskvotient til at blive optaget i kvote 1, men samtidig gøre op med det ofte nytteløse pointsamleri i den nuværende kvote 2. Størrelsen af de enkelte kvoter fastsættes som hidtil af ministeriet, og det er hensigten, at fordelingen mellem kvote 1 og 2 som hovedregel vil blive fastsat i forholdet 90:10. Ændringerne i optagelsessystemet vil få virkning fra optagelsen Det bemærkes, at den nye kvote 1b kun kan anvendes af ansøgere med en adgangsgivende uddannelse fra 2008 og frem. Studiepladserne til bacheloruddannelserne vil som hidtil blive opdelt i en kvote 1 og en kvote 2. Herudover vil der blive mulighed for at opdele kvote 1 i en kvote 1a og en kvote 1b. Alle bacheloruddannelser vil have en kvote 1a og en kvote 2. Hvorvidt en bacheloruddannelse også skal have en kvote 1b fastsættes af ministeriet efter indstilling fra universitetet. Et universitetet vil som hidtil efter ministeriets godkendelse på visse bacheloruddannelser kunne anvende et andet optagelsessystem end kvotesystemet. Kvote 1a svarer til den gældende kvote 1, hvorefter studiepladserne tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende eksamen. Optagelseskvotienten er som hidtil eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen, evt. justeret for ekstra fag på det højeste niveau i den pågældende adgangsgivende eksamen som erstatning for et fag på lavere niveau. Kvote 1b er ny og anvendes som en 2. chance for optag samme år til ansøgere, der ikke kan optages direkte på en uddannelse efter deres eksamensgennemsnit via kvote 1a. Det sker ved, at man administrativt umiddelbart efter, at grænsekvotienten for kvote 1a-ansøgere er fundet, beregner gennemsnittet af fire skriftlige fag på eksamensbeviset. Gennemsnittet bruges til at korrigere den oprindelige adgangsgivende eksamenskvotient. Herefter beregnes en ny optagelseskvotient. De fire karakterer, der benyttes, er givet ved den afsluttende gymnasiale eksamen i centralt stillede skriftlige eksamensopgaver. En af de fire karakterer er for alle ansøgere karakteren i skriftlig dansk, men ellers er der forskel på, hvilke karakterer der benyttes ved beregningen af den særlige optagelseskvotient. Det skyldes, at det ikke er de samme fag, der afsluttes med centralt stillet skriftlig prøve i de fire adgangsgivende uddannelser (stx, hf, hhx, htx). Kvote 2 svarer til den gældende kvote 2, bortset fra at universitetets udvælgelse af ansøgere alene kan foretages ud fra en konkret vurdering. Den anvendes som en 2. chance for optag året efter eller senere for ansøgere, der ikke havde tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1. Og den anvendes til dispensater, udlændinge og andre, der ikke passer ind i det øvrige optagelsessystem. Universitetet skal på sin hjemmeside offentliggøre, hvilke objektive kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Hvis universitetet lader aktiviteter indgå i vurderingen, må der højst indgå aktiviteter 3

5 for en periode på sammenlagt 12 måneder. Efter ministeriets godkendelse kan der i universitetets vurdering af ansøgerne indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. 2. Specifikke adgangskrav til bacheloruddannelser, jf. bilag 2 Som led i implementeringen af bestemmelserne om uddannelse i universitetsloven (L 403 af 28. maj 2003) og som en konsekvens af reformen af de gymnasiale uddannelser er der foretaget ændringer i de specifikke adgangskrav til bacheloruddannelserne. Ændringerne, som er beskrevet i bilag 2, vil få virkning fra optagelsen I forhold til de gældende specifikke adgangskrav, som er beskrevet i bilag 1, er der i bilag 2 generelt tale om skærpede specifikke adgangskrav særligt på sprogfagene, hvor der vil blive krævet A-niveau i det valgte sprog (typisk C- og B-niveau i dag). Endvidere er der skabt større ensartethed i adgangskravene til samme eller beslægtede bacheloruddannelser, uanset ved hvilket universitet uddannelsen udbydes, og hermed skabt større gennemskuelighed for studerende og vejledere. Skærpelse af de specifikke adgangskrav skal bidrage til at sikre dels styrket faglighed og mindsket frafald på universiteternes bacheloruddannelser, dels sammenhæng mellem en styrket faglighed i de nye gymnasiale uddannelser og indgangsniveauet til universiteternes bacheloruddannelser. Ansøgere til universiteternes bacheloruddannelser, der ikke via deres gymnasiale uddannelse opfylder de specifikke adgangskrav, skal inden ansøgning supplere til de nødvendige niveauer via GSK (Gymnasiale SuppleringsKurser). For de ansøgere, der ønsker at påbegynde studiet straks efter afsluttet gymnasial uddannelse, vil der være mulighed for at oprette GSK-forløb i sommerferieperioden, således at disse har mulighed for at nå de krævede niveauer uden studiestartsforsinkelse. Herudover er der udover enkelte redaktionelle ændringer og sproglige moderniseringer - foretaget justeringer på følgende områder: 3. Danskkundskaber, jf. 10 Det præciseres, at krav om danskkundskaber er Studieprøven i dansk m.v. 4. Engelskkundskaber, jf. 11 Der indsættes hjemmel til, at universiteterne kan kræve, at ansøgerne skal dokumentere engelskkundskaber, hvis uddannelsen udbydes på engelsk. 5. Bachelorers retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse, jf. 15 Bachelorer, der er optaget på et universitet, får med bestemmelsen et retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen ved samme universitet og på samme fag/uddannelse. 6. Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser, jf. 26, og 43 På grund af flytning af starttidspunkt for gymnasieelevers sommerferie ændres ansøgningsfristen til 5. juli for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1. Ændringen får virkning fra optagelsen

6 7. Anden omgangsansøgere, jf. 27 Der er indsat bestemmelse om, at universitetet selv fastsætter ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder tidsfrister, for anden omgangsansøgere. 8. Studieskift og overflytning, jf. kapitel 6 Bestemmelserne er blevet præciseret. Eventuelle spørgsmål til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til fuldmægtig Susann Starzet på tlf eller sst@vtu.dk Med venlig hilsen Gertie Lund Chefkonsulent Center for Uddannelse og Forskningsinstitutioner 5

7 s udkast til adgangsbekendtgørelse: den 28. februar 2005 Udkast til Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering ved videregående uddannelser og 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven), fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Bekendtgørelsen vedrører adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov ved bachelor- og kandidatuddannelser, jf. universitetsloven. Kapitel 2 Adgangskrav 2. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter en gymnasial uddannelse, jf. stk. 2, samt specifikke adgangskrav, jf. 3. Stk. 2. Følgende gymnasiale uddannelser er adgangsgivende: 1) Studentereksamen (stx), færøsk studentereksamen, den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU-eksamen) eller eksamen fra Duborgskolen. 6

8 2) Højere forberedelseseksamen (hf), færøsk højere forberedelseseksamen og den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU-eksamen). 3) Højere handelseksamen (hhx), færøsk og grønlandsk højere handelseksamen. 4) Højere teknisk eksamen (htx), færøsk højere teknisk eksamen og Grønlands erhvervsgymnasiale uddannelse til højere teknisk eksamen (grønlandsk htx). 5) Gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (GIF). 6) Dansk/Fransk Baccalaureat (DFB), Europæisk Baccalaureat (EB), International Baccalaureat (IB) eller Option International du Baccalaureat (OIB). 7) Udenlandsk eksamen m.v., som enten Danmark har anerkendt som ligestillet med en dansk gymnasial eksamen, eller som det ansøgte universitet har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial eksamen. Stk. 3. Adgangsgivende eksamen til bacheloruddannelserne i teknisk videnskab (civilingeniør), levnedsmiddelvidenskab og landinspektørvidenskab kan tillige opfyldes ved adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Stk. 4. Vurdering af udenlandske eksaminer, jf. stk. 2, nr. 7, foretages i henhold til reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 3. Adgang til en bacheloruddannelse forudsætter endvidere specifikke adgangskrav, som enten er bestemte gymnasiale fag på henholdsvis A-, B- eller C- niveau, og/eller en praktisk prøve efter regler fastsat af universitetet. De specifikke adgangskrav fastsættes af efter indstilling fra universiteterne, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Stk. 2. Ministeriet offentliggør skærpelser af de specifikke adgangskrav på mindst 2 år, før ændringen træder i kraft. Det samme gælder for bacheloruddannelser, hvor der ikke tidligere har været fastsat specifikke adgangskrav. Stk. 3. Når et fag forudsættes på et bestemt niveau, jf. stk. 1, skal ansøgeren have opfyldt bestågrænsen på dette eller et højere niveau i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning i den pågældende gymnasiale uddannelse. Indgår der i faget flere karakterer, er kravet opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 6,0. Kravet kan ikke opfyldes ved oprunding. 4. Adgang til en bacheloruddannelse kan endvidere forudsætte, at den gymnasiale eksamen er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte fag er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 6,0. Karakterkrav fastsættes af universitetet. 7

9 Stk. 2. Universitetets beslutning om fastsættelse af karakterkrav og ændringer heraf skal sendes til ministeriet, der offentliggør kravet på mindst 1 år, før kravet træder i kraft. 5. Universitetet kan beslutte, at der kan søges optagelse på en bacheloruddannelse, selvom de i 3 forudsatte specifikke adgangskrav ikke er opfyldt, jf. dog stk. 2. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere bestemmelse opfylder adgangskravene inden studiestart eller inden studiestart supplerer til et niveau, der efter universitetets vurdering kan sidestilles med adgangskravene. Stk. 2. Universitetet kan i tilfælde af forventet væsentlig adgangsbegrænsning på en bacheloruddannelse bestemme, at betinget optagelse efter stk. 1 ikke længere kan finde sted. Universitetets beslutning herom skal være offentliggjort på universitetets hjemmeside mindst 1 år, før beslutningen træder i kraft, og forinden skal ministeriet være orienteret herom. 6. Hvis ansøgeren har bestået flere gymnasiale eksaminer, kan kun den først beståede eksamen benyttes som grundlag for optagelse, når eksamensgennemsnittet enten udgør en del af adgangskravet eller anvendes som udvælgelseskriterium. Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7. Universitetet kan tillade ansøgere at søge optagelse på en bacheloruddannelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav, jf. 2 og 3, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at ansøgeren består en kvalifikationsprøve eller gennem en anden form for individuel bedømmelse dokumenterer nødvendige kvalifikationer. Stk. 3. Afgørelse efter stk. 1 og 2 omfatter kun den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet. 8. Ansøgere, der skal til sygeeksamen, eller andre ansøgere, der inden optagelse vil opfylde forudsætningerne for optagelse, men som af anden grund ikke har modtaget deres endelige eksamensbevis inden 1. juli, kan søge om optagelse inden den ordinære ansøgningsfrist udløb. Ansøgeren sender snarest muligt herefter eksamensbeviset til det eller de søgte universiteter. Disse ansøgere vurderes på lige fod med de øvrige ansøgere, men får normalt svar senere end de øvrige ansøgere. 9. Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse jf. 1 eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse fremgår af uddannelsens studieordning. 8

10 Stk. 2. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. 10. Universitetet kan kræve, at udenlandske ansøgere eller ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal have bestået Studieprøven i dansk eller have dokumenteret tilsvarende kundskaber i dansk. Stk. 2. Universitetet kan kræve, at Studieprøven er bestået med et bestemt eksamensgennemsnit som minimum, eller at enkelte eller alle delprøver er bestået med en bestemt minimumskarakter, der er højere end karakteren 6. Stk. 3. Universitetet kan beslutte, at kravet om dansk A ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 2, kan erstattes af Studieprøven i dansk m.v. efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Krav til danskkundskaber, herunder hvornår Studieprøven i dansk m.v. skal være aflagt, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til danskkundskaber skal varsles med 2 år. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om danskkundskaber. 11. Universitetet kan kræve, at ansøgerne senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, hvis uddannelsen eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk. Universitetet kan fastsætte, at ansøgere skal bestå en særligt tilrettelagt prøve. Stk. 2. Universitetet kan beslutte, at kravet om engelsk B ved adgang til bacheloruddannelserne, jf. bilag 2, kan erstattes af en af universitetet særligt tilrettelagt prøve. Stk. 3. Krav til engelskkundskaber, herunder hvornår disse skal være dokumenteret, og hvilke krav der stilles til udenlandske prøver, skal fremgå af universitetets hjemmeside. Skærpelser af krav til engelskkundskaber skal varsles med 1 år. Det samme gælder for uddannelser, hvor der ikke tidligere har været krav om engelskkundskaber. 12. Ved adgang til bachelor- og kandidatuddannelser, der udbydes efter reglerne om deltidsuddannelse, gælder reglerne i dette kapitel, medmindre andet følger af andre regler. Kapitel 3 9

11 Optagelse og optagelseskapaciteten 13. Universitetet træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. 14. Universitetet bestemmer selv, efter reglerne om frit optag, jf. stk. 2, hvor mange studerende det vil optage på den enkelte bachelor- og kandidatuddannelse, jf. dog 15, medmindre ministeriet fastsætter et årligt maksimumstal for optagelseskapaciteten, jf. universitetsloven. Stk. 2. På uddannelser med frit optag fastsætter universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet. Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde. 15. En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver ret til optagelse på en kandidatuddannelse, der bygger videre på en bacheloruddannelse i samme fag/uddannelse, ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse. Stk. 2. En bestået bacheloruddannelse ved et universitet giver endvidere ret til optagelse på kandidatuddannelser, som bacheloruddannelsen yderligere giver adgang til, ved samme eller et andet universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, hvis der er plads på den pågældende kandidatuddannelse. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af stk. 2, må ikke udelukke, at studerende med en bacheloruddannelse, jf. 1, fra et andet universitet kan optages på kandidatuddannelsen. Universiteterne skal i fællesskab sikre, at studerende på bacheloruddannelserne orienteres om mulighederne for valg af relevante kandidatuddannelser ved eget og andre universiteter. 16. Ansøgere, der i forvejen har afsluttet en kandidatuddannelse, kan kun optages på en bachelor- eller kandidatuddannelse, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen. Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, 1. punktum, hvis ansøgeren på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan bestride erhvervsfunktioner på grundlag af den erhvervede kandidatuddannelse. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, 2. punktum, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 17. Ministeriet meddeler i forbindelse med den årlige optagelse, om antallet af udenlandske statsborgere skal begrænses til en bestemt procentdel af den samlede optagelseskapacitet. 10

12 Stk. 2. Begrænsningen gælder dog ikke for statsborgere fra den Europæiske Union eller ansøgere, som er omfattet af 7 og 8 i udlændingeloven (flygtninge) eller ansøgere fra lande, med hvem Danmark har indgået anden aftale. Begrænsningen gælder heller ikke statsborgere fra EFTA-lande, som er omfattet af EØS-aftalens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Optagelse på bacheloruddannelser 18. Studiepladserne til bacheloruddannelser, jf. 14, stk. 1, opdeles i kvote 1 og kvote 2. Kvote 1 kan opdeles i kvote 1a og kvote 1b. Alle bacheloruddannelser opdeles i kvote 1a og kvote 2. Ministeriet fastsætter hvert år kvoternes størrelse, herunder eventuel opdeling i kvote 1a og kvote 1b, efter indstilling fra universitetet. Stk. 2. Overskydende pladser fra kvote 2, jf. 23, overføres til kvote 1. Stk. 3. Ministeriet kan godkende, at universitetet på visse bacheloruddannelser anvender et andet optagelsessystem end kvotesystemet. Stk. 4. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside den fastsatte fordeling af studiepladserne efter stk. 1 og et eventuelt andet optagelsessystem efter stk Studiepladserne i kvote 1a tildeles efter faldende optagelseskvotient, jf. stk. 2, ansøgere med adgangsgivende eksaminer, jf. 2, stk. 2, nr. 1-7, bortset fra ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient, jf. 23, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Optagelseskvotienten er eksamensgennemsnittet ifølge beviset for den adgangsgivende eksamen, jf. dog 20. Stk. 3. Universitetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder sygdom, handicap m.v., dispensere fra reglerne i stk En ansøger med en adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 1-4, der under uddannelsen har taget et ekstra fag på det højeste niveau i den pågældende adgangsgivende uddannelse som erstatning for et fag på lavere niveau, får justeret sit eksamensgennemsnit, hvis det skal anvendes som udvælgelseskriterium, jf. 19. Stk. 2. Justeringen af eksamensgennemsnittet efter stk. 1 foretages ved at multiplicere det opnåede eksamensgennemsnit med 1,03 for gennemførelse af et ekstra niveau og med 1,06 for gennemførelse af to ekstra niveauer, jf. stk. 1. Stk. 3. En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 6 og 7, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, justeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 11

13 2, jf. stk. 1. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for justering er opfyldt. 21. Studiepladserne i kvote 1b tildeles efter faldende optagelseskvotient ansøgere med en adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 1-4, der opfylder betingelserne for optagelse i kvote 1a, men som ikke har kunnet optages i denne kvote. Stk. 2. Optagelseskvotienten efter stk. 1 beregnes som gennemsnittet af fire skriftlige eksamenskarakterer fra den adgangsgivende eksamen, jf. nr. 1-4, lagt sammen med eksamensgennemsnittet beregnet efter 19, stk. 2: 1. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen efter 2, stk. 2, nr. 1, indgår skriftligt dansk A, skriftlig engelsk B eller A, et andet skriftligt fag på A-niveau og studieretningsprojektet. 2. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen efter 2, stk. 2, nr. 2, indgår skriftligt dansk A, skriftlig engelsk B eller A, skriftlig matematik C eller B og den større skriftlige opgave. 3. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen efter 2, stk. 2, nr. 3, indgår skriftligt dansk A, skriftlig engelsk A, et skriftligt fag på A-niveau og studieretningsprojektet. 4. For ansøgere med en adgangsgivende eksamen efter 2, stk. 2, nr. 4, indgår skriftligt dansk A, skriftlig matematik B eller A, skriftlig engelsk B eller A og skriftlig teknologi B eller A. Stk. 3. For ansøgere med et skriftligt fag på A-niveau, jf. stk. 2, nr. 1 og 3, indgår karakteren fra det A-niveau fag, hvori der er opnået den højeste karakter. For ansøgere, der har et højere niveau end det krævede i den pågældende adgangsgivende uddannelse, indgår karakteren fra faget på det højere niveau, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 4. Stk. 4. En ansøger med en udenlandsk adgangsgivende uddannelse, jf. 2, stk. 2, nr. 6 og 7, får, når resultatet kan omregnes til en optagelseskvotient, korrigeret kvotienten, hvis den skal anvendes som udvælgelseskriterium, efter reglerne i stk. 2. Det påhviler ansøgeren over for universitetet at dokumentere, at betingelsen for korrigering er opfyldt. 22. Hvis det ikke er muligt at optage alle ansøgere med samme optagelseskvotient, jf. 19 og 21, optages ældre ansøgere før yngre. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor universitetet på forhånd har garanteret optagelse med en bestemt kvotient eller givet tilsagn om senere optagelse med en bestemt kvotient. 23. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter regler fastsat af universitetet til 12

14 1. Ansøgere, der opfylder adgangskravene til uddannelsen, men som ikke har en tilstrækkelig kvotient til at kunne optages i kvote 1a og 1b. 2. Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, jf. 2, stk. 2, men som opfylder alternative adgangskrav til den pågældende uddannelse. 3. Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende eksamen, men som har kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, jf Ansøgere med udenlandsk adgangsgivende eksamen, der ikke kan omregnes til en optagelseskvotient i kvote 1. Stk. 2. Studiepladserne i kvote 2 tildeles efter en konkret vurdering af ansøgerne. Universitetet offentliggør på sin hjemmeside, hvilke objektive kriterier der kan indgå i vurderingen af den enkelte ansøger. Væsentlige ændringer af kriterierne skal varsles med mindst 2 år. Hvis universitetet lader aktiviteter indgå i vurderingen, må der højst indgå aktiviteter for en periode på sammenlagt 12 måneder. Stk. 3. Hvis erhvervsarbejde indgår i den konkrete vurdering, skal erhvervsarbejde, der optjenes ved udstationering som led i kontrakt med forsvaret, medregnes med hele kontraktperioden, jf. dog stk. 2, 4. pkt., uanset at kontraktperioden først udløber efter ansøgningsfristen, dog senest indtil studiestart. Stk. 4. I universitetets vurdering af ansøgerne efter stk. 2 kan der efter ministeriets godkendelse indgå optagelsesprøver, samtaler m.v. Stk. 5. Universitetet kan give betinget garanti for en studieplads det følgende år. Stk. 6. Hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder sygdom, handicap m.v., kan universitetet dispensere fra egne optagelsesregler fastsat efter stk Universitetet kan samtidig med den ordinære optagelse fastsætte et ekstra antal pladser (ventelistepladser), som kan søges samtidig med ansøgning om optagelse. Ansøgere til disse pladser opføres på en prioriteret venteliste efter samme kriterier som ved optagelse. Stk. 2. Retten til en optagelsesplads bortfalder, hvis ansøgeren på ventelisten ikke har taget imod tilbud om optagelsesplads inden for en frist fastsat af universitetet. Har ansøgeren ikke fået tilbud om optagelse ved fristens udløb, ændres ventelistepladsen til et tilsagn om optagelse senest det følgende år. Uanset at der er opnået tilsagn om optagelse, indsendes der på ny ansøgning året efter. 25. Ansøgning om optagelse foretages ved digital eller manuel udfyldelse af skemaer fra www. optagelse.dk. 13

15 Stk. 2. Der kan søges om optagelse ved indtil 8 af de optagelsesområder, der fremgår af ansøgningsskemaet, jf. stk.1. Stk. 3. Ansøgeren sender ansøgningsskema sammen med dokumentation for adgangsgrundlaget til den eller de søgte uddannelsesinstitutioner, samt prioriteringsskema til den højst prioriterede institution. Dokumentation for adgangsgrundlag kan eftersendes, hvis ansøgeren ikke har modtaget eksamensbevis eller lignende før udløbet af ansøgningsfristen, jf Ansøgningsfristen ved optagelse på bacheloruddannelser er følgende: 1. Ansøgningsfristen er den 15. marts kl for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 2, og for alle ansøgere med udenlandske adgangsgivende eksaminer, jf. 2, stk. 2, nr. 6 og Ansøgningsfristen er den 5. juli kl for ansøgere, der søger optagelse gennem kvote 1. Stk. 2. Universitetet skal senest den 28. juli give de ansøgere, der kan optages ved universitetet, tilbud om en studieplads. Ansøgeren skal bekræfte tilbuddet inden for en frist fastsat af universitetet. Bekræfter ansøgeren ikke tilbuddet inden for fristen, bortfalder retten til studiepladsen. Stk. 3. Koordineringssekretariatet, jf. bekendtgørelse om procedure for koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, giver senest den 28. juli på vegne af universiteterne meddelelse til de ansøgere, der ikke kan optages ved nogen af de søgte bacheloruddannelser. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 27. Ansøgere, der ikke er optaget ved nogen af de søgte bacheloruddannelser, får samtidig med meddelelsen om afslag, jf. 26, stk. 3, en liste over bacheloruddannelser, hvor der er ledige pladser. For optagelse til ledige pladser fastsætter universitetet selv ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister. Hvis der er flere ansøgere til en bacheloruddannelse, end der er ledige pladser, optages ansøgere efter objektive kriterier fastsat af universitetet. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af de ledige pladser. Optagelse på kandidatuddannelser 28. For optagelse til kandidatuddannelser fastsætter universitetet selv ansøgningsog optagelsesprocedure, herunder frister. 14

16 29. Universitetet kan, med baggrund i den faglige udvikling i den adgangsgivende bacheloruddannelse, i studieordningen for kandidatuddannelsen fastsætte regler om, hvornår den studerende senest kan søge optagelse på kandidatuddannelsen efter at have afsluttet bacheloruddannelsen. 30. Kan universitetet af kapacitetsmæssige årsager ikke optage alle ansøgere på en kandidatuddannelse, skal udvælgelse ske efter kriterier, der på forhånd er fastsat af universitetet. Stk. 2. Universitetet må alene anvende objektive kriterier som udvælgelseskriterier. Universitetet må ikke anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Kriterierne for udvælgelse skal offentliggøres på universitetets hjemmeside samtidig med offentliggørelsen af adgangsbegrænsningen. Kapitel 4 Indskrivning m.v. 31. Den studerende indskrives administrativt på det relevante studietrin på uddannelsen til en af følgende kategorier: 1) Bacheloruddannelse. 2) Kandidatuddannelse. 3) Modul med henblik på merit i anden uddannelse. 4) Gæstestuderende. Stk. 2. Hvis de optagne fordeles på flere studiestartstidspunkter, indskrives ældre optagne før yngre, medmindre en ældre ansøger har ansøgt om udskudt studiestart. Stk. 3. Er der flere studiestartstidspunkter på en bachelor- eller kandidatuddannelse, skal universitetet informere ansøgerne herom samt oplyse om kriterierne for fordeling fra det tidspunkt, hvor uddannelsen udbydes. Stk. 4. Efter indskrivning er den studerende omfattet af de rettigheder og pligter, der følger af de regler, der gælder for studerende på den pågældende uddannelse ved det pågældende universitet. Stk. 5. Universitetet kan fastsætte nærmere regler om indskrivningen. 15

17 32. Den studerende kan alene være indskrevet ved en bacheloruddannelse eller ved en kandidatuddannelse ad gangen, når bachelor- og kandidatuddannelserne udbydes som heltidsuddannelse, jf. dog 31, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, så den studerende kan indskrives ved en kandidatuddannelse, selvom bacheloruddannelsen ikke er afsluttet, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 33. Universitetet bringer indskrivningen til ophør, når den studerende 1) har gennemført en uddannelse, 2) er afskåret fra at fortsætte uddannelsen som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg eller ikke bestået 1. årsprøven, jf. bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser, 3) er afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af reglerne for den pågældende uddannelse, eller 4) melder sig ud af uddannelsen. Stk. 2. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 1, kan den pågældende ikke på ny søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse. Stk. 3. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 2, som følge af, at den pågældende har opbrugt sine eksamensforsøg, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse/indskrivning på samme uddannelse på ny, jf. dog 16. Er indskrivning bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 2, som følge af, at den studerende ikke har bestået 1. årsprøven, kan universitetet tillade den pågældende at søge optagelse på ny, jf. dog 16. Tilladelse gives, 1) hvor universitetet på grundlag af en konkret faglig vurdering skønner, at den pågældendes muligheder for at gennemføre uddannelsen er væsentligt forbedrede, eller 2) hvor uddannelsens indhold er væsentligt ændret. Stk. 4. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 3, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog 16. Stk. 5. Hvor indskrivningen er bragt til ophør, jf. stk. 1, nr. 4, kan den pågældende søge optagelse/indskrivning på ny, jf. dog stk. 1, nr. 1-3, og 16. Optagelse kan dog tidligst finde sted 5 måneder efter, at indskrivningen er bragt til ophør og kun med henblik på studiestart den 1. september eller den 1. februar. 16

18 Stk. 6. Hvor den pågældende optages / indskrives på ny, jf. stk. 3, 4 og 5 og 38, kan beståede prøver ikke tages om, medmindre de er forældede som følge af regler for uddannelsen. Hvor eksamensforsøg er opbrugt, kan universitetet give den studerende tilladelse til nye eksamensforsøg efter reglerne for den pågældende uddannelse. 34. Studerende, der har været udmeldt i et semester, dele af et semester eller tilsvarende, jf. 33, stk. 5, kan ikke i samme semester eller tilsvarende deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen. 35. Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Det skal af reglerne fremgå, hvad der forstås ved studieaktivitet for uddannelsen. Stk. 2. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til bekendtgørelse om eksamen ved universiteterne skal have bestået inden udgangen af 2. studieår, gælder uafhængig af regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Det skal af universitetets regler fremgå, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra studieaktivitetskravet. Kapitel 5 Orlov 36. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af universitetet. Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i eksaminer eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. Stk. 3. Studerende kan i orlovsperioden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd. 37. Orlov kan ikke meddeles, før den studerende har gennemført 1. studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansøgt orlov skal dog meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller værnepligtsindkaldelse. 17

19 Stk. 3. Studerende, der ved kontrakt med forsvaret stiller sig til rådighed for FNtjeneste m.v., følger reglerne i 5 i lov om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om Statens Uddannelsesstøtte og lov om værnepligtsorlov m.v. Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 6 Studieskift og overflytning 38. Skift til en ny bachelor- eller kandidatuddannelse på samme universitet eller på andet universitet kan kun ske gennem ny optagelse efter bestemmelserne om optagelse på den pågældende uddannelse bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år på den bacheloruddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte til, skal ansøgeren ikke søge optagelse, men kan søge om indskrivning. Indskrivning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin, og at der ved den seneste optagelsesrunde var ledige pladser på den pågældende bacheloruddannelse. Indskrivning sker i øvrigt efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser. Stk. 3. Hvis ansøgeren har bestået studieelementer, der ækvivalerer første år på den kandidatuddannelse, som ansøgeren ønsker at skifte til, skal ansøgeren ikke søge optagelse, men kan søge om indskrivning. Indskrivning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin, og at der ved den seneste optagelsesrunde var ledige pladser på den pågældende kandidatuddannelse. Indskrivning sker i øvrigt efter universitetets regler. 39. Overflytning til samme bacheloruddannelse ved et andet universitet kan tidligst meddeles, når den studerende har gennemført de prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på 1. studieår. Overflytning forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin, og at der ved den seneste optagelsesrunde var ledige pladser på den pågældende bacheloruddannelse. Overflytning sker i øvrigt efter universitetets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser. Stk. 2. Overflytning til samme kandidatuddannelse ved et andet universitet forudsætter, at der er plads på det pågældende studietrin, og at der ved den seneste optagelsesrunde var ledige pladser på den pågældende kandidatuddannelse. Overflytning sker i øvrigt efter det modtagende universitets regler. Universitetet kan anvende lodtrækning, hvis der er flere ansøgere, end der er studiepladser. 18

20 Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra kravene i stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 7 Andre bestemmelser 40. Ministeriet kan tillade universitetet at fravige bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde hvor universitetet kan dispensere, jf. 6, stk. 2, 7, 16, stk. 2, 19, stk. 3, 23, stk. 6, 26, stk. 4, 32, stk. 2, 33, stk. 3, 35, stk. 3, 37, stk. 4 og 39, stk Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst en uge. Universitetet sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. 42. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2005, jf. dog stk Stk. 2. 3, stk. 3, 4, stk. 1, for så vidt angår karakterkravet 6,0, og 20 har virkning fra optagelsen i 2006, idet 20, om justering af eksamensgennemsnit for gennemførelse af to ekstra niveauer, har virkning fra optagelsen i Stk , stk. 1, nr. 2, har virkning fra optagelsen Stk og 23 samt bilag 2 har virkning fra optagelsen Bekendtgørelse nr. 126 af 26. februar 2004 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne ophæves, idet 20, stk. 2, om universiteters anvendelse af generelle kvalifikationskriterier i stedet for individuelle vurderinger og universiteters mulighed for at lade aktiviteter af en varighed på indtil 30 måneder indgå i vurderingen, finder anvendelse indtil slutningen af optagelsen