til naturfagene apps spil ipad film 10 spændende undervisningsforløb cooperative learning naturskoler virksomheder smartphones

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "til naturfagene apps spil ipad film 10 spændende undervisningsforløb cooperative learning naturskoler virksomheder smartphones"

Transkript

1 Inspiration til naturfagene 10 spændende undervisningsforløb cooperative learning naturskoler virksomheder smartphones faglig læsning QR-koder concept cartoons science centre e-læringsplatform narrativ tilgang IBSE animationer sygehuse ipad film apps spil

2 Inspiration til Naturfagene 2013 NTS-Centeret Redaktion: Guldager, Ida Andersen, Beth W. Auning, Claus Ahrenkiel, Linda ISBN Printed in Denmark by One2One Layout og film: Rune Skeel-Gjørling Illustrationer med elever: Keld Petersen Foto af Harteværket: Kolding Stadsarkiv Udgiver: NTS-Centeret Hæftet er udarbejdet af ProjektSyd. ProjektSyd er et samarbejdsprojekt mellem Region Syddanmark og det Nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed læs mere på nts-centeret.dk. Undervisningsmaterialer og dertilhørende forsøg m.m. udføres på eget ansvar. Der tages forbehold for fejl.

3 InspiratioN TIL NATURFAGENE -10 spændende undervisningsforløb

4 FORORD Kære Underviser Hvordan bruges naturfagene på arbejdsmarkedet? Og hvordan kan man arbejde med naturfagene i undervisningen? Disse og mange andre spørgsmål har undervisere fra Region Syddanmark beskæftiget sig med og har dertil udviklet 10 undervisningsforløb. Alle undervisningsforløb er udviklet i samarbejde mellem et formelt og et uformelt læringsmiljø. Se forløbene på: ntsnet.dk/projektsyd. Materialet er til for dig, som underviser i naturfagene i grundskolens ældste klasser, på erhvervsskoler og på ungdomsuddannelserne. Undervisningsforløbene er baseret på forskellige pædagogiske metoder og tilgange. Materialet kan bruges som det er, men vi håber også, at det kan inspirere dig til at kombinere elementerne og udfolde dem i nye og lokale sammenhænge. Dette hæfte er et inspirations- og opslagshæfte, som kort beskriver undervisningsforløbene. Til hvert forløb findes desuden små film, en lærervejledning og ofte også en form for elevmateriale samt ipad-applikationer. Alt dette kan tilgås ved at scanne QR-koderne i dette hæfte. God fornøjelse! På vegne af ProjektSyd Beth W. Andersen, University College Lillebælt, Projektleder Claus Auning, University College, Syddanmark Linda Ahrenkiel, Syddansk Universitet 4

5 INDHOLD Undervisningsforløb Grundskolen: klasse Evolution - Scan Verden... 6 Udfordring - Afkøling... 8 Rensning af spildevand Harteværket - Fysik ud af huset Naturgenopretning af Vester Nebel Å Solens stråler Erhvervsuddannelser NaturFAGSmælk Gymnasiale uddannelser En dag som Radiograf Evolutionsstien - Fra Big Bang til Nutid Vindens energi

6 GRUNDSKOLEN: KLASSE Evolution - Scan Verden Et forløb i biologi med fokus på fagbegreber inden for evolution med narrative tilgange. Evolutionsforløbet Forløbet om evolution består af tre faser - før, under og efter et besøg på det naturhistoriske museum, Naturama. Igennem forløbet er der fokus på en række fagbegreber, som skaber sammenhæng i forløbet om evolution. Evolutionsforløbet inddrager en narrativ tilgang. Til forløbet er portalen naturdrama.dk udviklet, som kan koble aktiviteterne før, under og efter besøget. Naturvidenskabsteater I videnskabsteateret på Naturama tager en opdagelsesrejsende ca milliarder år tilbage i tiden og oplever livets udvikling sammen med eleverne. Eleverne hører om livets udvikling fra encellet til flercellede organismer, planter, fisk, padder, krybdyr, dinosaurer/ fugle, pattedyr for til sidst at slutte ved homo sapiens. En række fagbegreber danner en rød tråd gennem forløbet, hvor eleverne formidler fagbegreberne gennem dramaoptrin. Desuden bruges en række IT-værktøjer i undervisningen. Portalen naturdrama.dk Med udleverede ipads går eleverne på jagt efter QR-koder på museet. Eleverne arbejder online, scanner og får adgang til film, opgaver, tests og evalueringer. Underviserne kan via portalens redskaber følge elevernes arbejde. De opgaver, som løses på Naturama via ipad kan viderebearbejdes hjemme på skolen. 6

7 GRUNDSKOLEN: KLASSE Drama på Naturama I grupper skal eleverne også selv tilrettelægge og fremføre små fortællinger med drama-optrin. I hver fortælling skal et par fagbegreber som f.eks. økosystem eller niche anskueliggøres for klassekammeraterne. Efter hver gruppe har fremført deres dramaoptrin, skal de øvrige elever gætte, hvilke fagbegreber fortællingen omhandler. Faglige begreber Artsdiversitet, vækstbetingelser, fotosyntesen, respiration, indikatorarter, økosystem, næringsstoffer og niche. Udviklet af Ørstedskolen, Naturama, ProjektSyd 7 Se film hvor folkeskoleelever besøger Naturama på Sydfyn [4:19 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 7

8 GRUNDSKOLEN: KLASSE Udfordring - Afkøling Forløb i fysik/kemi med IBSE tilgange, hvor eleverne undersøger hvordan isolering og afkøling fungerer. Et spørgsmålsfremmende læringsmiljø I dette forløb er der fokus på at skabe et læringsmiljø, der fremmer og målretter elevernes spørgsmål til at kunne arbejde med fænomener omkring isolering og afkøling. Til dette benyttes to tilgange - den eksperimenterende og den observerende. I undervisningslokalet sammensættes en udstilling med forskelligt udstyr såsom termometre, dataloggere, udstoppede pattedyr, samt materialer til eksperimenter med isolering m.m. Dette inspirerer eleverne til at formulere egne undringsspørgsmål om, hvorledes isolering og afkøling fungerer. Et undervisningsforløb med fokus på den naturvidenskabelige metode. Concept Cartoons Et spørgefremmende miljø kan desuden skabes ved brug af Concept Cartoons, der er opbygget omkring et naturfagligt fænomen. I en tegning ses 3-4 bud på forklaringer og en tom taleboble. Hermed aktiveres elevernes forforståelser og skaber undringsspørgsmål. At formulere en hypotese og designe egne eksperimenter Hypoteserne og spørgsmålene kommer fra eleverne. De spørgsmål der opstår, skal eleverne ikke kende svarene på i forvejen, og spørgsmålene danner grundlag for elevernes undersøgelser i grupper. Fagsproget styrkes, når eleverne skal uddybe deres hypoteser, diskutere egne iagttagelser og formidle deres resultater. 8

9 GRUNDSKOLEN: KLASSE Validering I dette forløb tog klasserne til Danfoss Universe for at se og afprøve, hvordan køleskabe fungerer. Man kan i denne fase også besøge andre virksomheder, der arbejder med apparater til isolering/afkøling. Desuden kan man validere ved hjælp af internet og bøger eller få besøg af en ekspert. Faglige begreber Kuldeblanding, fordampning, varmekapacitet, afkøling og isolering, fordampningsvarme. Udviklet af Tandslet Friskole, Broagerskole, Nydamskolen, Danfoss Universe, ProjektSyd 9 Se film hvor folkeskoleelever besøger Danfoss Universe [4:26 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 9

10 GRUNDSKOLEN: KLASSE Rensning af spildevand Et undervisningsforløb i fysik/kemi, hvor elevernes arbejde er relateret til deres eget vandforbrug. Et møde med virkeligheden Undervisningsforløbet om rensning af spildevand knytter arbejdet med Fælles Mål i faget fysik/kemi tæt sammen med virkeligheden uden for skolen. Eleverne erfarer, hvordan rensning af spildevand foregår på et rensesanlæg, samtidig med at de får et kendskab til en virksomhed i lokalområdet. Et virksomhedsbesøg på det lokale rensningsanlæg giver eleverne en kobling mellem fysik/ kemi undervisningen og deres liv. Fysik/kemi i praksis En række forsøg giver eleverne indblik i de processer, der foregår på et rensningsanlæg. I rensningsanlæggets laboratorium gennemfører eleverne forsøg med udfældning og biologisk nedbrydning samt leder efter mikroorganismer i vandprøver. Derved oplever eleverne, hvordan fysiske/kemiske kernebegreber anvendes i praksis, hvilket er medvirkende til, at den daglige undervisning giver mere mening for eleverne. Undervisningsmaterialer et spil om spildevandets vej Til forløbet er udviklet en række spillekort, som giver eleverne mulighed for at spille sig til viden om spildevandets vej gennem rensningsanlægget. Kortene kan printes og klippes ud eller bruges på smartboard. 10

11 GRUNDSKOLEN: KLASSE Eleverne som formidlere Eleverne skal afslutningsvis fremstille et formidlingsprodukt. Det kan være en avis, film eller andet medie, hvor eleverne kan formidle emner omkring spildevand og rensningsanlæg. Gennem formidlingsproduktet styrkes elevernes bevidsthed omkring brugen af fagbegreber. Perspektivering Forløbet kan let integreres i et tværfagligt forløb med biologi, geografi, historie og samfundsfag. Det vil desuden være oplagt, at arbejde med vandets kredsløb før eller efter forløbet. Faglige begreber Fosfor- og kvælstofkredsløb, mekanisk-, biologisk - samt kemisk rensning af spildevand. Udviklet af Birkhovedskolen, Nyborg Heldagsskole, Nyborg Rensningsanlæg, ProjektSyd 11 Se film hvor folkeskoleelever besøger Nyborg Rensningsanlæg [3:26 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 11

12 GRUNDSKOLEN: KLASSE Harteværket - Fysik ud af huset Forløbet bringer fysik/kemi-undervisningen ud af huset i et virkelighedsnært forløb omkring energiomsætning og el-produktion. Besøg på Harteværket et vandkraftværk Eleverne skal vise, at de kan sammenkoble deres fysikforsøg på skolen med Harteværkets el-produktion. Forløbet giver dem mulighed for at konkretisere deres viden om energiomsætning og el-produktion. De konkrete erfaringer sættes ind i et større perspektiv, når eleverne sammenligner deres modelforsøg med Harteværkets virkelighed. Tværfaglighed Da Harteværket blev opført måtte man omlægge en del af vandløbene for at skaffe vand til værket. I dag har man genetableret de gamle åløb pga. et ændret natursyn. Derfor kan man i forbindelse med dette forløb arbejde tværfagligt med biologi, geografi, historie og samfundsfag. Forløbet kan med fordel kobles til Naturgenopretning af Vester Nebel Å, som er beskrevet på næste opslag. Et forløb med mulighed for tværfagligt samarbejde. Undervisningsfilm Til forløbet er der produceret en række korte film, som blandt andet illustrerer hvordan man ved hjælp af dæmninger og gravede kanaler førte vandet til Harteværket i Og hvordan man senere lavede naturgenopretning af netop samme område. Disse film findes også i området ved at scanne QR-koder ved forskellige poster. 12

13 GRUNDSKOLEN: KLASSE Elevproducerede fagfilm På Harteværket skal eleverne filme med deres smartphones, ipads eller lignende og producere en film, der kort fortæller om energiens omsætning fra vand til el. I filmen skal der være mindst et forsøg, hvor eleverne forklarer fremgangsmåden og beskriver resultaterne. På denne måde styrkes fagsproget, og forsøget kobles til teorien. Faglige begreber Energiomsætning, elproduktion, magnetisme, elektromagnetisme, induktion og transformation. Udviklet af Brændkjærskolen, Bramdrup Skole, Harteværket, ProjektSyd 13 Se film hvor folkeskoleelever besøger Harteværket [3:11 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 13

14 GRUNDSKOLEN: KLASSE Naturgenopretning af Vester Nebel Å Et forløb i biologi hvor eleverne arbejder med naturbevaring og -genopretning samt vandkvalitet. Feltbiologi Eleverne arbejder her med vandkvalitetsundersøgelser i den reetablerede Vester Nebel Å i Kolding. Dette undervisningsforløb er et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feltbiologi og natursyn ud fra et lokalt naturgenopretningsprojekt. I dette tilfælde i Kolding. Undervisningen i felten er kombineret med læsning af multimodale tekster på internettet. Naturgenopretning foregår over hele landet, og man kan finde hjemmesider, der beskriver kommunale naturprojekter. Desuden kan man samarbejde med kommunens naturvejleder. Undervisningsmaterialer - natursyn i forandring Der er udviklet materiale om forskellige natursyn, som eleverne kan arbejde med inden besøget ved det naturgenoprettede vandløb. I materialet får eleverne indblik i de skiftende natursyn de sidste 100 år. En viden som de efterfølgende kan relatere til den historiske udvikling i området - Kolding og Harteværket. Fokus på fagliglæsning øger elevernes bevidsthed om de faglige begreber. App til vandkvalitetsundersøgelse Til forløbet er der udviklet en digital bestemmelsesnøgle som en app. App en er et feltundersøgelsesværktøj til bestemmelse af vandkvalitet i rindende vand, på lignende måde som Miljøstyrelsen. I app`en opfordres eleverne samtidig til at tage billeder af dyrene og fastholder på denne måde data, der kan viderebearbejdes hjemme. 14

15 GRUNDSKOLEN: KLASSE Film og vendekort Til forløbet findes fire korte film, som forklarer omlægningen af Vester Nebel Å i forbindelse med opførslen af Harteværket i og ikke mindst den senere reetablering af åen. Endvidere kan man vælge at printe de såkaldte vendekort med tegninger, så man lettere kan anskueliggøre åens forløb gennem tiden overfor eleverne. Vandkvalitetsskemaer Til forløbet findes desuden vandkvalitetsskemaer, som kan downloades og udprintes til brug. Faglige begreber Natursyn, naturforvaltning, vandkvalitet, økologi, indikatorarter og insekters forvandling. Udviklet af Brændkjærskolen, Bramdrup Skole, Harteværket, ProjektSyd 15 Se film hvor folkeskoleelever besøger Vester Nebel Å [3:19 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 15

16 GRUNDSKOLEN: KLASSE Solens stråler Et tværfagligt forløb i fysik/kemi og biologi omkring solens stråler, elektromagnetisk stråling, lys, farver og liv. Eleverne undersøger Eleverne arbejder med naturvidenskabelige processer og metoder. De udvikler herigennem deres evner til at ræsonnere og argumentere i forbindelse med fænomener i deres omverden. Eleverne designer selv deres undersøgelser fremfor at følge kogebogs-agtige forsøgsbeskrivelser. Tværfaglighed Forløbet lægger i høj grad op til et samarbejde mellem fysik/kemi, biologi og geografi. Emnet solens stråler er oplagt til en evt. ny tværfaglig naturfagsprøve, da alle tre naturfag kan bidrage til denne. Forløbet er knyttet til Naturskolen Trente Mølle, men alle andre naturskoler kan indgå i samarbejdet. Forløbet er bygget op omkring åbne opgaver, hvor eleverne selv er med til at designe deres undersøgelser. Netbaseret undervisning Solens stråler er et netbaseret forløb, hvor man gør brug af hjemmesiden openscience.dk under hele forløbet. Der er ikke en lineær vej gennem hjemmesiden som i en lærebog, hvilket giver mulighed for undervisningsdifferentiering. Hjemmesiden kan også bruges til at søge forskellige informationer om lys, stråling, farver mm. 16

17 GRUNDSKOLEN: KLASSE Liv og lys Et eksempel på en åben opgave er liv og lys, hvor eleverne skal undersøge, om der er sammenhæng mellem træets vækst og lysmængden. Til venstre ses hvorledes eleverne dokumenterer træernes vækst i skoven. Ud fra disse data kan de konkludere, om der er en sammenhæng mellem træets vækst og lysmængden på det sted træet vokser. Forløbet kræver, at eleverne har adgang til bærbare computere eller tablets. Endvidere kan eleverne bruge deres mobiltelefoner til at tage billeder og video. Faglige begreber Lysets egenskaber, solens stråler, uv-stråling, ir-stråling, det hvide lys, farver og absorption, lysets brydning, plantesamfund og abiotiske faktorer. Udviklet af Svanninge Skole, Toftegårdskolen, Trente Mølle, ProjektSyd 17 Se film hvor folkeskoleelever besøger naturskolen Trente Mølle [3:14 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 17

18 ERHVERVSUDDANNELSER NaturFAGSmælk Et undervisningsforløb i naturfag, hvor eleverne skal undersøge, hvilke parametre der påvirker fremstillingen af tykmælk. Inspireret af IBSE tilgangen Der tages udgangspunkt i elevernes forforståelse og erfaringer fra naturfagsundervisningen. IBSE er kendetegnet ved en højere grad af deltagerrefleksion, hvor eleverne i fællesskab diskuterer faglige spørgsmål, lærer i praksisfællesskaber - og der er et tydeligt samspil mellem hypotesedannelse og praktisk/eksperimentelt arbejde. Den didaktiske læringscirkel I undervisningsforløbet arbejder eleverne i følgende tre faser: 1. at undre sig, formulere spørgsmål samt opstille hypoteser. 2. at udvikle, udvælge og gennemføre eksperimentelt arbejde. Indsamle og vurdere relevant data. 3. at formulere og formidle arbejdsprocessen og resultater. At konkludere, validere og perspektivere deres resultat. IBSE-tilgangen ligger op til at eleverne arbejder med den naturvidenskabelige metode. E-læringsbaseret undervisning Til forløbet er der udviklet en e-læringsplatform, som tager udgangspunkt i læringscirklen. Her kan eleverne frit veksle mellem film, animationer, teori og opgaver, hvilket tilgodeser elevernes forskellige læringsforudsætninger samt læringstilgange. Platformen giver mulighed for differentiering og gentagelser. 18

19 ERHVERVSUDDANNELSER Film og animationer I e-læringprogrammet findes fire film: - Mælkens vej fra ko til køledisk - Mælkens indhold og bearbejdning - Anvendelse af mælkesyrebakterier - Mælkens betydning for et sundere liv Filmene er produceret til forløbet i samarbejde med mejerister fra Naturmælk. En række animationer viser og forklarer de faglige begreber og fænomener. Man kan se filmene og animationerne undervejs i forløbet og tilegne sig viden om mikroorganismer, vækstbetingelser, ph mm. Eleverne kan frit opsøge denne viden, når de har behov for det i forløbet. Faglige begreber Mikroorganismer, hygiejne, næringsstoffer, ph og eksponentiel vækst. Udviklet af Social- og Sundhedsskolen Syd, Naturmælk, ProjektSyd 19 Se film hvor SOSU-elever afprøver forløbet på deres skole [3:24 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 19

20 GYMNASIALE UDDANNELSER En dag som Radiograf Med afsæt i et forløb om radioaktivitet arbejder eleverne med en række cases fra sygehusvæsenet i fysikundervisningen. Av min arm! K-n-æ-k. Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Hånden hæver, og enhver berøring får Peter til at skrige højt. Han må en tur på skadestuen. Anvendt fysik Gennem undervisningsforløbet arbejder eleverne med cases og får derigennem en oplevelse af, hvorledes fysik anvendes i sygehusvæsenet. Side om side med radiograferne på Radiologisk Afdeling får eleverne indblik i dosisberegninger og billedoptagelser af kroppens knogler og organer. Forløbet sætter fokus på hvorledes radioaktivitet anvendes i sygehusvæsenet. Tværfaglighed Det er oplagt at samarbejde mellem fysik og biologi, da forløbet kræver faglig viden omkring strålingsdosis og de deraf følgende biologiske skadevirkninger. Røntgen-applikation og terningespil Til forløbet er der udviklet en applikation til ipad i form af en såkaldt røntgen-simulator. Eleverne kan også spille sig frem til en forståelse af, hvordan sandsynlighederne bestemmer skarpheden i et røntgenbillede via et terningespil find svulsten. En forståelse de får brug for på Radiologisk Afdeling. 20

21 GYMNASIALE UDDANNELSER Forsøg på sygehuset På Radiologisk Afdeling er det eleverne, der tager blyforklædet på, drejer på knapperne, starter en måling og oplever, hvordan resultaterne bruges i praksis. Eleverne besøger Radiologisk Afdeling, hvor de blandt andet udfører en række forsøg med røntgen stråler, som de arbejder videre med i fysiklokalet. Undervisningsmaterialer Til forløbet findes en række elevmaterialer omkring radioaktivitet, der er unikt tilpasset et forløb med en sundhedsorienteret vinkel på emnet. Faglige begreber Røntgenstråling, røntgenkilder, absorptionsloven, afstandskvadratloven, ioniserende stråling, dosisbegreber, biologiske skadesvirkninger, tælletal og spredning. Udviklet af Rybners Gymnasium, Sydvestjysk Sygehus, ProjektSyd 21 Se film hvor gymnasieelever besøger Sydvestjysk Sygehus. [3:59 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 21

22 GYMNASIALE UDDANNELSER Evolutionstien fra Big Bang til Nutid Oplev universets dannelse og livets udvikling på jorden på en gåtur fra Big Bang til nutiden i naturvidenskabeligt grundforløb. Fra Big Bang til Nutid Hvordan er det hele opstået? Dette spørgsmål er et af de helt store indenfor naturvidenskaben og har altid undret mennesket. Når eleverne følger Evolutionsstien og bevæger sig fra Big Bang til nuet, vil de få et indtryk af de enorme tidsforløb, der ligger bag Universets dannelse og udvikling samt Jordens og livets dannelse og udvikling. Evolutionsstien og tidsportene Evolutionsstien er opbygget sådan at afstanden afspejler tiden 1 km svarer til 1 mia. år. Ruten strækker sig således over ca. 14 km, med start ved Orion Planetarium, hvor Big Bang er placeret og slut ved Gram Lergrav, hvor nutiden er placeret. På ruten er der 10 poster eller tidsporte, som hver markerer en vigtig begivenhed i udviklingen fra Big Bang til menneske. Evolutionsstien kan både bruges som test af elevernes forhåndsviden omkring emnet og som evaluering af forløbet. Forunden evolutionsstien består undervisningsforløbet af en række lektioner. Alle lektionerne i forløbet er inspireret af Cooperative Learning (CL) strukturer. Arbejd med universets udvikling ud fra Cooperative Learning og ipads i undervisningen. Applikation til ipad og iphone EVO er en app, som grafisk skildrer den 13,7 km lange rute - evolutionsstien. Via GPS kan man se sin egen placering på et kort og tilmed de 10 anlagte poster, som man møder undervejs. Ved hver post scanner man en QR-kode og får adgang til film, billeder, tekst/speak og en quiz omkring den pågældende tidsperiode. 22

23 GYMNASIALE UDDANNELSER Undervisningsmaterialer I tilknytning til projektet er udarbejdet et terninge spil, Verdensspillet. Spillet kan anvendes enten som introduktion til eller evaluering af forløbet. Det er et simpelt terningespil, hvor Tids raketten skal flyttes fra Big Bang til nu, og hvor der opstår forskellige hændelser undervejs samtidig med, at der er spørgsmålskort i en bunke. Endvidere er det muligt at udprinte QR-koderne, som anvendes til applikationen EVO. Derved er man uafhængig af lokalitet og kan gennemføre Evolutionstien på f.eks. skolen. Faglige begreber Big Bang, grundstofsyntese/ grundstofdannelse, solens dannelse, planternes dannelse, livets opståen, pladetektonik, geoevolution. Udviklet af Vejen Gymnasium og HF, Studenterkurset i Sønderjylland (STUK), Orion Planetariet, Gram Lergrav, ProjektSyd 23 Se film hvor gymnasieelever besøger Gram Lergrav [3:14 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 23

24 GYMNASIALE UDDANNELSER Vindens energi Et forløb i fysik, der undersøger en vindmølles energiproduktion som funktion af vindhastigheden og antallet af møllevinger. I Poul la Cours fodspor Et besøg på Poul la Cour Museet er en god mulighed for at give eleverne en oplevelse af, hvordan fysikken er blevet anvendt i et historisk perspektiv. De oprindelige bygninger i Askov danner rammerne for en større historisk forståelse for betydningen af den danske forskning omkring udnyttelsen af vindenergi på verdensplan. Gennem elevaktiverende undervisningsmetoder får eleverne mulighed for at forstå, hvordan vindens energi kan udnyttes som energikilde i fremtidens samfund. Eleverne eksperimenterer Eleverne har muligheder for at eksperimentere sig frem til en forståelse af sammenhænge mellem møllevingernes form, antal og møllens energiproduktion. De får mulighed for at anvende udstyr til målinger, der normalt ikke kan foretages på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Igennem forløbet arbejder eleverne anvendelsesorienteret med en storskala-model af en vindtunnel. Vindtunneller og møllevinger På museet undersøges vingeantallets betydning for en mølles energiproduktion og eleverne kan teste deres hypoteser i museets vindtunnel. Vingetypen på museets installation kan hurtigt skiftes ud. På billedet til højre undersøges effekten med seks vinger. 24

25 GYMNASIALE UDDANNELSER Formidling på museet I undervisningen på museet formidles teknologihistorie af ressourcepersoner fra det uformelle læringsmiljø - Poul la Cour Museet. Dette bidrager til, at eleverne oplever en inspirerende undervisning i fysik, som har en meget tydelig relevans for deres daglige liv. Forløbet vil desuden være velegnet som et AT-forløb, hvor forløbet f. eks. kan afsluttes med en poster-session. Endvidere kunne en forsøgsrække på Poul la Cour museet anvendes i forbindelse med en SRP-opgave, hvor eleven beskæftiger sig med fysik og historie. Faglige begreber Powerkurver for vindmøller, vindens energi, energiomsætning i en vindmølle og virkningsgradens afhængighed af vingeantal. Udviklet af Rybners Gymnasium, Poul la Cour Museet, ProjektSyd 25 Se film hvor gymnasieelever besøger Poul la Cour museet [2:55 min] Vil du se mere? Så hent lærervejledning og tilhørende materialer her. 25

26

27

28 Undervisningsforløb Evolution - Scan Verden Grundskolen: klasse, biologi, økologi, narrativ tilgang, QR-koder, it-portal. Udfordring - Afkøling Grundskolen: klasse, fysik/kemi, nedkøling, isolering, IBSE, Concept Cartoons. Rensning af spildevand Grundskolen: klasse, fysik/kemi, spildevand, kortspil. Harteværket - Fysik ud af huset Grundskolen: klasse, fysik/kemi, Elproduktion, Energiomsætning, QR-koder, film. Naturgenopretning af Vester Nebel Å Grundskolen: klasse, biologi, natursyn, vandkvalitet, QR-koder, film, app. Solens stråler Grundskolen: klasse, fysik/kemi, biologi, liv, lys, farver, it-portal. NaturFAGSmælk SOSU uddannelsen, Naturfag C-niveau, mikroorganismer, IBSE, film, it-portal. En dag som Radiograf Gymnasiale uddannelser, fysik, røntgenstråling, terningespil, app. Evolutionsstien - Fra Big Bang til Nutid Gymnasiale uddannelser, fysik, Cooperative Learning, film, app. Vindens energi Gymnasiale uddannelser, fysik, energiproduktion. ISBN

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Vindens energi. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Vindens energi. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Vindens energi Lærervejledning Indhold Forløbet er udviklet af Rybners Gymnasium i Esbjerg i samarbejde med Poul la Cour Museet i Askov. Gennem elevaktiverende undervisningsmetoder får eleverne i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Indhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Indhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Lærervejledning Indhold Undervisningsforløbet om rensning af spildevand knytter arbejdet med pensum i faget fysik/kemi tæt sammen med virkeligheden uden for skolen. Eleverne erfarer hvordan rensning af

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: NaturFAGSmÆlk Lærervejledning Indhold Projektet er et IBSE inspireret undervisningsforløb i samarbejde med Naturmælk. Det tager udgangspunkt i naturfag på et C-niveau på Socialog sundhedsassistentuddannelsen.

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

Lærervejledning. Indhold

Lærervejledning. Indhold Lærervejledning Indhold Arbejdsgruppen har udviklet et projekt om solens stråler. De to hovedidéer omkring projektet er, at udnytte nogle af de fordele, der kan være ved at projektet skal ligge online

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

HartevÆrket FYSIK UD AF HUSET

HartevÆrket FYSIK UD AF HUSET HartevÆrket FYSIK UD AF HUSET Lærervejledning Indhold Det er ikke let for elever at overføre deres viden fra fysiklokalets modelforsøg til virkelighedens verden. På Harteværket får eleverne en hel unik

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur. Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede

Læs mere

Evolutionsstien - Fra Big Bang til Nutid

Evolutionsstien - Fra Big Bang til Nutid Evolutionsstien - Fra Big Bang til Nutid Lærervejledning Indhold Dette undervisningsforløb er blevet til i et samarbejde mellem to uformelle læringsmiljøer og Naturvidenskabeligt Grundforløb, STX. Naturvidenskabeligt

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Fysik/kemi Fælles Mål

Fysik/kemi Fælles Mål Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi

Læs mere

Natur/teknologi for 6. klasse

Natur/teknologi for 6. klasse Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Evolution. Lærervejledning. Indhold

Evolution. Lærervejledning. Indhold Evolution Lærervejledning Indhold Projektet søger at skabe et stærkt samarbejde og etablere kobling mellem skole og Naturama omkring naturfagsundervisningen. På skolen bliver der arbejdet med det aktuelle

Læs mere

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE

NATUR OG TEKNOLOGI 1. KLASSE 2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til faget i klassen Formål: Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Menneskets fordøjelse og forbrænding

Menneskets fordøjelse og forbrænding Menneskets fordøjelse og forbrænding Dette forløb er udviklet i samarbejde mellem grundskolelærere og en underviser på den lokale Social- og Sundhedsskole (SOSU). Forløbet er afprøvet gennem et endags

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Natur/teknologi 3. kl

Natur/teknologi 3. kl Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation. 1 Lærervejledning I denne lærervejledning får du inspiration til, hvordan applikationen PlanteGuide hjælper dig med at opfylde nogle af de Fælles Mål for natur/teknologi i 5. og 6. klasse. App en er gratis

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Lærervejledning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason, Nina Rothe Zangenberg, Silkeborg Gymnasium og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Fysik/kemi. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager

Læs mere

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING Gør tanke til handling VIA University College TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING ULLA HJØLLUND LINDEROTH MARTIN KRABBE SILLASEN Big Bang 2017 27. marts 2017 1 HVILKET

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra

Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte

Læs mere

Biologi 7. klasse årsplan 2018/2019

Biologi 7. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Ferskvand 9 Undersøgelse 33 34 35 September 36 Evolution (fase 2) Økosystemer (fase 3) Økosystemer (fase 3)

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå

Læs mere