BRAND & SIKRING. Tema: Sikring af kulturværdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRAND & SIKRING. Tema: Sikring af kulturværdier"

Transkript

1 Nr. 3 September 2004 DBI Sikring af bevaringsværdige bygninger Brandsikring af museer og biblioteker Nye sikringsuddannelser på vej ITV-certificering på trapperne Brandprøvning af ventilationskanaler Inspektion af gartnerier Tema: Sikring af kulturværdier

2 Nr årgang September 2004 TEMA: Udkommer 4 gange årligt: Ansvarshavende: Peter Johansen, Redaktør: Ole B. Kristensen, Eksterne bidrag : Helge Kierkegaard, SikkerhedsBranchen, (hk) Fotos: Franz Henriksen Det Kongelige Bibliotek Jan Winther Dansk Træemballage A/S DBI m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Bygningskultur som er værd at bevare Forsiden Kulturværdier har altid været en udsat størrelse. Billedet viser Vor Frue Kirkes tårn i brand under englændernes bombardement af København i Trinitatis Kirke (med Rundetårn), som også ses på billedet, slap forholdsvis nådigt i denne omgang. Men 80 år tidligere brændte kirkens tagetage med Universitetsbiblioteket, og landets dyrebareste bogsamling gik tabt. I dette nummer kan man blandt andet læse om initiativer til bedre sikring af kulturværdier. (Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek) Man kan genopføre et nedbrændt hus med nye materialer. Og inventar mv., som stjæles eller ødelægges, kan i mange tilfælde erstattes af nyt. Men det bliver aldrig det samme som før, når bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske værdier genskabes i nye materialer. Historiens vingesus er fløjet og magien er væk. Derfor er det værd at gøre noget ekstra for at sikre vore bygningsmæssige kulturværdier mod brand, tyveri, indbrud og hærværk. Nu er der kommet en håndbog, SikringsGuiden, som giver råd og vejledning om, hvordan man bedst griber dette sikringsarbejde an. Sikringsguiden henvender sig til alle med ansvar for, og interesse i, at bevare kulturværdier. Desuden henvender den sig til byggerådgivere, sikringsfolk og håndværkere, som har opgaver med sikring af fredede og bevaringsværdige bygninger. Både effektivt og nænsomt Den nye håndbog beskriver ikke kun, hvordan man udfører de forebyggende foranstaltninger, så de er effektive, men anviser også nænsomme metoder, som tager hensyn til udseende og æstetik. Sikringsguidens råd omfatter i mange tilfælde alternative løsningsmodeller inden for forskellige økonomiske rammer, ligesom der gives gode råd i al almindelighed om økonomiske forhold. SIKRING AF KULTURVÆRDIER Sådan sikres bevaringsværdige bygninger Kulturarven er en udsat størrelse. Nu er der udkommet en bog, som giver råd om, hvordan man kan sikre bygningsmæssige kulturværdier mod brand og indbrud mv. Den nye SikringsGuide Blandt guidens øvrige emner kan nævnes: drift og vedligeholdelse, forholdsregler ved ombygning og restaurering samt opbygning af en beredskabsplan. Alt sammen er det beskrevet med det formål at forebygge skader og at sikre liv og værdier på den mest hensigtsmæssige måde. SikringsGuiden er udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og udarbejdet i samarbejde med Forsikring & Pension, Bygnings Frednings Foreningen BYFO samt Komitéen til Sikring og Sikkerhed af Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i Danmark. Farumgaard Fonden, BYFO, Ravnholtkassen G-S og Carlsen Langes Legatstiftelse har støttet udgivelsen økonomisk. SikringsGuiden, som er rigt illustreret, er på 115 sider og koster 150 kroner ekskl. moms. Den kan bestilles via DBI s hjemmeside eller på telefon

3 3

4 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER Sådan sikrer man samlinger Temadag om sikring af værdier på arkiver, biblioteker og museer Foto: Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek Der kunne skrives en omfattende danmarkshistorie om de kunstog kulturskatte, som i tidens løb er blevet ødelagt ved brande, tyverier og andre ulykker. Det kompenserer dog ikke for, at disse ødelæggelser i bogstaveligste forstand har slettet kapitler af historien og tilintetgjort dele af vores kulturarv. I flæng kan nævnes: Svenske troppers hærgen af slotte og kulturværdier i 1600-tallet, ødelæggelsen af Universitetsbibliotekets samlinger under Københavns brand i 1728 samt tyveriet og omsmeltningen af Guldhornene i starten af 1800-tallet. Siden er mange andre museer og samlinger blevet ramt af alvorlige ødelæggelser. Senest gik det ud over Nordsømuseet i Hirtshals, hvis Oceanarium gik tabt under en voldsom brand kort før jul sidste år. Nu får alle interesserede mulighed for at få et indblik i, hvad der kan gøres for at sikre den slags værdier bedre. Det sker ved en temadag den 25. oktober 2004 hos DBI i Hvidovre. Temadagen, der hedder Brandsikring af arkiver, biblioteker og museer, henvender sig til ledere, konservatorer og sikkerhedsansvarlige medarbejdere på arkiver, biblioteker og museer samt til beredskabschefer og andre som arbejder med brand- og sikkerhedsspørgsmål. Biblioteket kollapsede Temadagen indledes med en case fra svenske Linköping, hvis stadsbibliotek nedbrændte i Selv om bygningen opfyldte gældende krav om 60 minutters brandmodstandsevne, kollapsede det 23 år gamle betonbyggeri blot 40 minutter efter brandens start. Medvirkende til den kraftige brand var både inventar, bøger og bygningsmaterialer. Ud over bibliotekets almindelige bøger indeholdt bygningen en større samling af værdifulde historiske bøger og genstande. Disse effekter, der især hidrørte fra byens middelalderlige domkirkebibliotek, omfattede historiske bøger, håndskrifter, malerier samt mønt- og medaljesamlinger. Ved temadagen redegør lederen af konserveringsafdelingen på Universitetsbiblioteket i Uppsala Per Cullhed for brandulykken, som har givet lærerige erfaringer vedrørende ildspåsættelse, brandudvikling, evakuering, brug af håndslukningsudstyr og værdiredning. Interiør fra Universitetsbiblioteket/Det Kongelige Bibliotek, København Erfaringer fra Nordsømuseet Under branden på Nordsømuseet, som fandt sted kort før jul sidste år, skete der også et kollaps i tagkonstruktionen. Det medførte blandt andet, at en af de vældige glasruder i Oceanariet revnede, med den konsekvens, at vandet løb ud, og langt de fleste fisk gik tabt. Formanden for Nordsømuseets bestyrelse, Ole Albæk, var øjenvidne til det ødelæggene brandforløb og har siden stået i spidsen for planerne med at få det populære nordjyske museum videreført og genopbygget. 4

5 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER DBI Temadagen afholdes hos DBI i Hvidovre På temadagen vil Ole Albæk fortælle om branden og om, hvordan man har tacklet en række forhold efter branden. Herunder vil han fortælle om personalets reaktioner, om konsekvenserne for museet og lokalområdet, og om hvad man i øvrigt har lært af branden og det efterfølgende forløb. Derudover vil temadagen indeholde indlæg om blandt andet risikoanalyse, brandsikringsanlæg, sikringsplanen, beredskabsplanlægning og skadesbegrænsning. Blandt indlægsholderne vil være Claus Friis fra Det Kgl. Bibliotek, Mogens Koch fra Det Danske Kunstakademis konservatorskole og medarbejdere fra DBI. Værktøjer med hjem DBI har udarbejdet et koncept til en informationsfolder med sikkerhedsregler for fremmede håndværkere samt en skabelon for en generel beredskabsplan. Deltagerne i temadagen får udleveret en CD-rom, som indeholder de to værktøjer. Dokumenterne kan redigeres og tilpasses individuelt og dermed anvendes i arbejdet med beredskabsplanlægning og brandforebyggelse på den enkelte arbejdsplads. Deltagerne kan således tage hjem fra temadagen og gå direkte i gang med at forberede sikkerheden for de værdier, man arbejder med til daglig. Nærmere oplysninger kan blandt andet fås på DBI s hjemmeside Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, 5

6 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER Mennesker og bøger bragt i sikkerhed Lærererig brand- og evakueringsøvelse på Det Kongelige Bibliotek Værdiredning efter hånd til håndprincippet Claus Friis stod i centrum af begivenhederne Uheldet var ude denne forårsdag i slutningen af april, da der med kort mellemrum opstod to brande på Det Kongelige Bibliotek. Først udbrød der brand i et kælderrum under Den Sorte Diamant, og kort tid efter gik der ild i taget over den gamle biblioteksbygning, hvor der var tagarbejde i gang. Dette var scenariet under den seneste brand- og evakueringsøvelse på Det Kongelige Bibliotek i København. - Vi afholder en større brandog evakueringsøvelse cirka hvert fjerde år, forklarer bibliotekets sikringschef Claus Friis, som havde ansvaret for dagens øvelse. Det sker for at træne bibliotekets ansatte i korrekt håndtering af en brandsituation og for at kontrollere, om der er behov for at tilpasse de gældende instrukser og procedurer mv., tilføjer han. Koncentration af værdier Baggrunden er forståelig nok. Det omfattende bygningskompleks indeholder en omfangsrig og uvurderlig samling af kulturskatte, herunder uerstattelige kort og bøger. Samtidig er der med Den Sorte Diamant skabt et pulserende kulturhus, hvor der ud over personale og biblioteksbrugere kommer mange mennesker i forbindelse med afholdelse af udstillinger, koncerter og konferencer mv. - Øvelsen er den mest omfattende, vi hidtil har afviklet. Den er gennemført i samarbejde med Københavns Brandvæsen og Københavns Politi og er helt uvarslet for personalet. Og da den finder sted i åbningstiden, er den naturligvis også uvarslet for husets besøgende, fortæller Claus Friis. Inden øvelsen gik i gang, skulle observatører og de medarbejdere, som var med til at planlægge og styre arrangementet, lige have en briefing om rollefordeling og slagets gang i øvrigt. Her i et af Den Sorte Diamants møderum forklarede Claus Friis blandt andet, at øvelsen var tilrettelagt på baggrund af erfaringer fra den seneste øvelse, som fandt sted i år 2000 Brev fra Kolding Evakueringen af det omfattende bygningskompleks, på næsten m 2 etageareal, blev i Den Sorte Diamant annonceret ved hjælp af højttaleranlægget, mens varslingen i den gamle del af biblioteket foregik manuelt. Begge steder blev evakueringen hjulpet på vej af personale med særlige evakueringsopgaver over for især de besøgende. Forklaringen fik folk først, efterhånden som de var trådt ud af bygningerne. Her fik de udleveret et brev fra biblioteksdirekør Erland Kolding Nielsen, som skrev, at det hele bare var en øvelse. Der indgik andre elementer end selve evakueringen i øvelsen. For eksempel: Alarmeringsprocedurer, slukningsindsats, personredning fra tag, indsats af bibliotekets egne hjælperøgdykkere og restværdiredning. Hvordan personale, besøgende samt brand- og redningsfolk handlede og reagerede i de enkelte situationer blev observeret og registreret af observatørerne, som var placeret rundt om i bygningen. Personale og besøgende skulle evakueres til Provianthuset, der er nabo til Det Kongelige Bibliotek. Christian IV s 400 år gamle havnebygning, der led store skader 6

7 7

8 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER under en voldsom brand i 1992, er et stående bevis på alvoren i dagens øvelse. Men selv om kaffen stod klar i det historiske hus, foretrak de fleste at opholde sig i den solbeskinnede Bibliotekshave, hvor man kunne følge Københavns Brandvæsens personredning på bibliotekets tag. Man kunne også følge med i værdiredningsaktionen, som blev gennemført i samarbejde med et skadesservicefirma. Kasser med bøger endte, efter have vandret fra hånd til hånd gennem biblioteket, ude i Bibliotekshaven. Det Hjælperøgdykkere fra Det Kongelige Bibliotek får instrukser af brandinspektøren (t.h.) Personredning fra bibliotekets tag var første gang dette redningselement indgik i en øvelse på Det Kongelige Bibliotek. Det hele varede en god times tid, hvorefter Claus Friis samlede observatører, brandinspektører og nøglepersoner til en debriefing. Her blev observatørernes og deltagernes foreløbige indtryk indsamlet med henblik på den endelige evaluering af øvelsen. Og det kom i avisen Næsten som var det en rigtig brand, kom øvelsen også i avisen. En journalist fra BT opholdt sig tilfældigvis på en af bibliotekets læsesale, da alarmen gik. Og det blev naturligvis til en god historie i næste dags avis. Med kritisk pen påpegede journalisten, at evakueringsmeddelelsen var vanskelig at høre, og at nogle ansatte (muligvis derfor) ikke reagerede hurtigt nok. Fra Claus Friis fik hun følgende svar: Det er også derfor, vi afholder øvelserne. Vi ønsker at prøve tingene af og tør lave øvelserne, selv om de viser fejl. Så kort og godt kunne det forklares, hvad det hele handlede om, denne formiddag på Slotsholmen i København. Edb-system til styring af brandforebyggelse og sikring Brugervenligt værktøj til håndtering af brand- og sikringsforhold i virksomheder Et edb-program til styring af virksomhedens brand- og sikringsmæssige tiltag vil blive lanceret på det danske marked om kort tid. Det nye værktøj hedder Fire and Security Manager og bygger på et svensk system, som i dag bruges af flere tusinde virksomheder i Sverige. DBI er for tiden ved at færdiggøre den danske version af systemet, som vil være klar til levering i slutningen af Med Fire and Security Manager får virksomhedens brand- og sikringsansvarlige en værktøj til styring og udarbejdelse af blandt andet tegninger, kontrolsystemer, rapportering, statistikker, flugtveje, dokumentation til myndigheder og meget andet. Det nye værktøj kan leveres med op til 17 forskellige moduler til styring af virksomhedens forskellige brand- samt sikrings- og sikkerhedsmæssige forhold. Det vil være muligt at få leveret en version kun med de brandmæssige moduler, hvis man ikke har behov for den øvrige del af systemet. Fire and Security Manager, der er bygget op omkring et særdeles brugervenligt tegningssystem, kan bruges af alle typer virksomheder samt af kommuner og insitutioner mv. Det er allerede nu muligt at få præsenteret programmet. Kontakt DBI s markedsafdeling på telefon

9 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER DBI Fredning er ingen garanti for bevaring Forebyggelse er altid bedre end genopbyggelse. Rigtig forsikring er af særlig stor betydning for fredede ejendomme. Men det er god forebyggelse også. Fredning af en bygning betyder, at samfundet anser bygningen af så væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk betydning, at den bør bevares for eftertiden. Derfor bør både samfundet og bygningsejere i særlig grad sikre, at denne del af kulturarven bevares og beskyttes mod brandskader og anden ødelæggelse. Skulle det alligevel gå galt, vil en bygning oftest kunne genskabes med anvendelse af de oprindeligt anvendte materialer og efter oprindelig byggeskik. Det kan Kulturarvstyrelsen kræve (og i nogle tilfælde give et tilskud til). Men ejeren bør sikre sig, at forsikringen indeholder en klausul om, at den dækker de ekstraudgifter, der følger af de særlige krav til byggematerialer og -metoder, som måtte blive stillet af Kulturarvstyrelsen. I modsat fald kan genopførelsen blive en dyr fornøjelse for ejeren. Men hvis man vil være sikker på, at der - under alle omstændigheder - bliver råd til at genopføre en bygning på det oprindelige grundlag, er der mere, man skal være opmærksom på. Efter en større brand er der nemlig risiko for, at bygningens fredning bliver ophævet. Og det har den konsekvens, at også forsikringspolicens fredningsklausul ophæ- ves, hvilket medfører, at forsikringen kun dækker udgifter til genopførelse med gængse materialer og efter gængs byggeskik. Tjek policen Den problematik har Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) gjort sine medlemmer opmærksom på, efter at en fredet bygning på Sjælland nedbrændte i starten af Efter branden indstillede Det særlige Bygningssyn, at fredningen ophævedes. På den baggrund opfordrer BYFO til, at man som ejer af en fredet bygning sikrer sig, at forsikringspolicen dækker de ønsker og behov, man har til genopførelse. Med andre ord: Hvis man efter eventuel affredning ønsker bygningen genopført på oprindelig vis, skal dette fremgå specifikt af policen. I modsat fald risikerer man for eksempel, at bindingsværk i egetræ erstattes af trykimprægneret fyrretræ. Til det kan man blot føje: Forebyggelse altid er bedre end genopbyggelse - både af økonomiske og af kulturhistoriske grunde. Med den nye SikringsGuide, som er omtalt side 2, er der skabt et godt grundlag hertil. 9

10 DBI sætter fokus på sikring og sikkerhed Nye uddannelser på vej Bo Nygaard Sørensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut sætter nu for alvor fokus på udbygning af forretningsområdet sikring og sikkerhed. Til at stå i spidsen for de kommende sikringsaktiviteter har DBI ansat Bo Nygaard Sørensen, som kommer fra IDS International A/S. - Det er vores mål at udvikle en række sikringsydelser inden for områderne uddannelse, rådgivning, prøvning, produktcertificering og inspektion, fortæller Bo Nygaard, som afløser Poul F. Isager, der har tiltrådt et nyt job uden for DBI. Poul Isager vil dog fortsat, nu fra sidelinien, bidrage med teknisk støtte til opbygning af nye DBI s uddannelser på sikringsområdet. - Danmark mangler i høj grad uddannelsestilbud på et niveau, som kan kvalificere sikringsteknikere og sikringsansvarlige medarbejdere til at kunne håndtere de kommende års sikkerhedsopgaver. Derfor har vi givet uddannelsesområdet førsteprioritet, og vi har sat os for at udvikle en række kursustilbud på forskellige niveauer, hvoraf de første bliver lanceret i den nærmeste fremtid, siger Bo Nygaard. Europæisk grundlag De nye uddannelser bygges op på grundlag af det europæiske CFPA-system - et uddannelsesprogram som omfatter en række diplom-kurser, der er godkendt af de europæiske brand- og sikringstekniske institutters organisation CFPA Europe. DBI er dansk medlem af denne organisation og har i en årrække gennemført den brandtekniske diplomuddannelse med stor succes. Uddannelsesforløbene kommer i praksis til at omfatte fire forskellige kursustilbud: To korte, Blå bog Det er en særdeles erfaren og kompetent sikringsspecialist, som har fået ansvaret for at udvikle sikringsaktiviteterne i DBI. Bo Nygaard Sørensen, 37 år, er uddannet ved John Jay College of Criminal Justice, City University, New York, hvorfra han har en bachelorgrad (BSc) i Security Management og en mastergrad (MSc) i Protection Management. Inden sin ansættelse i DBI var Bo Nygaard Nordic Area Manager i det rådgivende sikringsfirma IDS International A/S. Hans opgaver her omfattede rådgivning inden for sikring, sikkerhed, risikostyring og maritim sikkerhed for kunder i de nordiske lande samt Baltikum og Rusland. Desuden har han udarbejdet sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havne og haft ansvar for uddannelse af sikringsansvarlige i danske havne, de såkaldte PFSO er (Port Facility Security Officers). Tidligere har han arbejdet som risikostyringskonsulent og Regional Manager i NUSA, hvorunder han har rådgivet om sikring, risikostyring og beredskabsplaner samt haft ansvar for uddannelsen Eksamineret Sikkerhedsleder. Bo Nygaard er nu ansat som leder af sikrings- og sikkerhedsområdet i DBI s rådgivningsafdeling. grundlæggende kurser og to længerevarende kurser på højt niveau. Hvis kvalifikationerne er i orden, kan man starte direkte på det høje niveau, ellers er det idéen, at man kan bruge de grundlæggende kurser som adgangsbillet. Hoveduddannelserne bliver de to diplomuddannelser på højt niveau: Security Integrator er et teknisk kursus, som henvender sig til ingeniører, sikringsteknikere og sikringsrådgivere m.fl. Kursusforløbet omfatter fire kursusmoduler på hver fem dage. Strategic Security Manager bliver en ledelsesorienteret uddannelse, som typisk henvender sig til virksomhedernes sikringsansvarlige medarbejdere og ledere, herunder også medarbejdere med ansvar for IT-sikkerhed. Her bliver forløbet fem moduler a tre dage. - Vi starter med Strategic Security Manager uddannelsen, da det er vores indtryk, at det akutte behov her er størst. Uddannelsesstarten er den 1. februar 2005, mens de øvrige uddannelser vil blive startet op senere på året, oplyser Bo Nygaard. Bred opbakning Emner som sikringsledelse, IT-sikkerhed, integrerede sikringssystemer samt brand- og tyverisikring vil alle komme til at indgå i de forskellige kursusforløb. Uddannelserne er ikke kun opbygget og godkendt i henhold til det europæiske CFPA-koncept, men har også bred opbakning fra sikrings- og sikkerhedsorganisationer i Danmark. Således er kurserne tilrettelagt i samarbejde med blandt andre Sikkerhedsbranchen, Forsikring & Pension, IT-sikkerhedsbranchen, den dan- 10

11 Nye sikringstiltag på vej i Sikkerhedens Hus Nyt CFPA brandhold Ved siden af de nye sikringstekniske CFPA-uddannelser fortsætter DBI succesen med den brandtekniske CFPA-diplomuddannelse. Uddannelsen består af fem tredages undervisningsmoduler + eksamen. Første modul starter den 10. januar 2005, og der afsluttes med eksamen for dette hold den 11. maj. Tilmelding snarest til DBI s kursusafdeling. ske ASIS-afdeling og foreningen OSIA, som udbyder certificeringer inden for IT-sikkerhed. - Samlet betyder det, at de nye sikringsuddannelser får et fagligt indhold på et højt, internationalt niveau, samtidig med at uddannelserne er tilpasset de særlige danske forhold, fastslår Bo Nyga- ard, som ser frem til at tage imod de første kursister efter nytår. DBI planlægger at ansætte yderligere medarbejdere til sikrings- og sikkerhedsområdet i den nærmeste fremtid - og er i øvrigt løbende på udkig efter dygtige, fagligt kvalificerede medarbejdere. Ny organisation ind i Sikkerhedens Hus Sikkerhedens Hus har fået endnu en beboer. Det er BST Foreningen, hvis sekretariat flyttede ind på adressen i Hvidovre midt på sommeren BST Foreningen er talerør og samarbejdsorgan for autoriserede arbejdsmiljørådgivere, bedriftssundhedstjenester og andre arbejdsmiljøkonsulenter. Foreningens sekretariat varetager rådgivnings- udviklings- og serviceopgaver for medlemmerne og udbyder en række faglige kurser på området. Direktør Anders Kabel er leder af sekretariatet, som derudover har tilknyttet tre medarbejdere. Nærmere oplysninger om foreningen kan ses på Sikkerhedens Hus er et samarbejde mellem en række organisationer med adresse i ejendommen Jernholmen 12 i Hvidovre. Ejendommen ejes af DBI, som også har sit domicil i Sikkerhedens Hus. 11

12 Certificering: SikkerhedsBranchen vil sætte standarden ITV-installatør. Det lyder flot, og det er nemt at blive det. Man kører hen i det nærmeste byggemarked og fylder nogle kameraer og skærme i bilens bagagerum. De koster ikke så meget, kroner for et sæt. Så sætter man en annonce i avisen og kører ud og sætter dem op. Tager nogle tusinde kroner for sådan en opgave. Kunden er glad, i hvert fald i første omgang, for han har været i kontakt med et firma, hvor prisen var en helt anden og en skærm er vel en skærm og et kamera et kamera? Det er virkeligheden. ITV-markedet er i helt bogstavelig forstand frit marked, og det er selvfølgelig et problem for den seriøse del af branchen. SikkerhedsBranchen medlemmerne er internt i foreningen delt op i flere udvalg. De medlemmer, der sælger og installerer forskellige overvågningsudstyr, er samlet i ITV-udvalget, og medlemmerne her kan kigge på Brand-udvalgets medlemmer, de virksomheder, der sælger og servicerer alarmer. Deres område er noget af det mest regulerede i Danmark. Der er bunkevis af regler og standarder. Det kan selvfølgelig være irriterende, men det gør også markedet gennemsigtigt, og der er ikke mange muligheder for den, der laver noget bras eller forsøger at snyde. Og den position prøver ITV-udvalgets medlemmer nu at bringe sig selv i gennem en certificering. Emnet blev kort nævnt i det sidste nummer af Brand & Sikring, men midt i august blev der holdt et møde i Sikkerhedens Hus i Hvidovre, som bragte certificeringen et afgørende skridt frem mod virkeligheden. På mødet blev medlemmerne i SikkerhedsBranchens ITV-udvalg præsenteret for detaljerne i certificeringen dens konsekvenser for den enkelte virksomhed - og man godkendte ved afstemning at gå videre. Herefter går det stærkt. I de kommende måneder skal der gennemføres en driftsprøve hos 3-5 medlemsvirksomheder. De skal arbejde som om, de var certificerede. En test af certificeringen i stor skala, så alt forhåbentlig er rettet og på plads, når certificeringen bredes ud til alle medlemsvirksomhederne omkring årsskiftet. Hvis de da vil være med. Ikke alle godt 60 medlemmer i SikkerhedsBranchens ITV-udvalg vil være certificerede. Nogle kan slet ikke, fordi de ikke installerer anlæg, men alene forhandler dem. Andre vil af en eller anden grund ikke. Alt nyt tager tid at slå an. Som certificeret vil man have en fordel i markedsføringen. Også fordi certificeringen godkendes af Dansk Standard. Der findes adskillige hjemmelavede certificeringer, som ikke har nogen garant udefra. Sikkerheds- Branchens certificering er også hjemmelavet på den måde, at den er lavet af ITV-udvalget selv og SikkerhedsBranchens sekretariat, men derefter er den skruet endelig sammen i samarbejde med Dansk Standard, som garanterer ordningen og kontrollerer, at forskrifterne overholdes. Det er ikke det enkelte medlem i SikkerhedsBranchens ITV-udvalg, der er certificeret, men Sikkerheds- Branchen som sådan. Dermed bliver det en musketerordning. Enfor-alle og alle-for-en. Dansk Standard kontrollerer både Sikkerheds- Branchens sekretariats arbejde med ordningen og hvert år et antal virksomheder, og kommer Dansk Standard i tvivl om, hvorvidt virksomhederne i certificeringen opfylder betingelserne i certificeringen, er hele certificeringen truet. Dåbsattesten Et centralt dokument i certificeringen er en ITV-installationserklæring. 12

13 Installationserklæringen er anlæggets dåbsattest. Her står forældrenes navne anlægsejeren og ITV-leverandøren og her noteres en række oplysninger om anlægget: Sikringsniveauet for det enkelte kamera, hvordan optagelserne sikres, integration til andre anlæg osv. Bag denne installationserklæring ligger en række dokumenter. Det er blandt andet en ny standard (tekniske specifikationer) på området med præcise beskrivelser af kameraer og andet udstyr opdelt i flere sikringsklasser. Det vil sikre bedre anlæg, og det vil gøre det muligt for ikke alene installatørerne og kunderne, men også for eksempel rådgivere og forsikringsselskaber, at finde det rigtige udstyr til den konkrete opgave. De certificerede virksomheder vil være opført på en liste på Forsikring & Pensions hjemmeside. Samtlige dokumenter i certificeringsordningen ligger på SikkerhedsBranchens hjemmeside, som bliver et omdrejningspunkt i det praktiske arbejde med certificeringen. På hjemmesiden ligger for eksempel en skabelon for en ITV-politik. På installationserklæringen skal markeres, om anlægsejeren har en ITV-politik eller ej. Skabelonen gør det nemmere for installatøren eller andre at forklare til kunder uden en ITV-politik, hvad en sådan er, og ønsker anlægsejeren derefter en ITV-politik, kan skabelonen fra hjemmesiden sikre, at man ikke glemmer at tage stilling til væsentlige spørgsmål. Placeringen på hjemmesiden betyder, at det er nemt at opdatere. Ændrer for eksempel en lovændring forudsætningerne et sted, kan en vejledning eller en standard omgående rettes, så deltagerne får den aktuelle virkelighed næste gang, de henter det pågældende dokument. Viser de certificerede firmaers arbejde ude hos kunden eller de tilfredshedsundersøgelser hos kunderne, som også gennemføres, at noget ikke fungerer optimalt, kan det også hurtigt rettes. For en sikkerheds skyld får de ved hver rettelse en mail hvis de skulle have printet et ekstra eksemplar ud af et dokument, fordi de vidste, de ville få brug for det i næste uge! Kasper Skov-Mikkelsen, Sikkerheds- Branchens direktør, er sikker på, at certificeringen vil give medlemsvirksomhederne i ordningen et forspring på markedet. SikkerhedsBranchens medlemmer vil sætte standarden på markedet, siger han. hk Brandrådgiver Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) søger en erfaren brandrådgiver. Arbejdet omfatter rådgivning vedrørende funktionsbaserede brandkrav samt planlægning af og gennemførelse af undervisning på brandtekniske kurser. Hertil kommer deltagelse i forskningsog udviklingsaktiviteter. Kundegrupperne omfatter: rådgivende ingeniører, arkitekter, myndigheder, produktionsvirksomheder og entreprenørfirmaer m.fl. Vi forestiller os, at du er ingeniør/konstruktør, gerne suppleret med en Master i brandsikkerhed og har erfaring fra arbejde med brand- og byggeteknik. Flere detaljer på Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Dina Bodnia

14 Varm luft i brandlaboratoriet Ventilationskanaler kan nu brandprøves efter europæisk standard Dan Bluhme. Kontaktperson: Anders Drustrup, Harmoniseringen af de europæiske prøvnings- og klassifikationsstandarder på brandområdet betyder øget konkurrence mellem de europæiske brandlaboratorier. I Danmark arbejder Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) på at sikre, at vi fortsat har et godt og konkurrencedygtigt brandprøvningstilbud på hjemmemarkedet. - På et lille marked som det danske betinger det, at et nationalt prøvningslaboratorium er konkurrencedygtig på det europæiske marked og kan præstere en høj grad af service. Derfor satser DBI på at være med helt fremme ved at være hurtigt klar med prøvningsydelser, som vil blive efterspurgt med indførelsen af de europæiske standarder. Kun derved vil vi fortsat være i stand til også at kunne sikre danske producenter optimale prøvningsvilkår, forklarer afdelingschef Dan Bluhme, DBI. Millioninvestering Senest har DBI opbygget prøvningsudstyr og kompetence til brug for den nye, og ret omfattende, europæiske standard for brandprøvning af ventilationskanaler. Der er tale om en investering i millionklassen, som betyder, at DBI, som et af de få brandlaboratorier i Europa, kan udføre prøvninger efter standarden EN (Prøvning af brandmodstandsevne for installationer. Del 1: Kanaler). Civilingeniør i DBI, Anders Drustrup, som har haft ansvaret for at etablere og teste den nye prøvningsfacilitet i Hvidovre, fortæller: - Efter at vi har gennemført en vellykket testprøvning af et ventilationskanalsystem, er udstyret er nu klar til at blive taget i anvendelse,. Det betyder, at vi har dokumenteret vores kompetence på området og sikret os den tilhørende akkreditering. Skal hindre brandspredning Den nye CEN-standard omfatter en prøvningsmetode, som dokumenterer ventilationssystemernes evne til at forhindre brand i at sprede sig fra én brandsektion til en anden. Prøvningsprogrammet omfatter både selve ventilationskanalerne og deres bæringssystemer, herunder gennemføringer. Prøvningen efter EN er en kompliceret proces, som stiller store krav til brandlaboratoriet. Programmet omfatter både prøvninger af lodrette og af vandrette ventilationskanaler - og i begge tilfælde skal det ske med brandpåvirkning fra såvel ydersiden som fra indersiden af en kanal. Det betyder, at der skal testes fire ventilationsrør til de fire forskellige scenarier. Opbygning af kanalprøvning i DBI s ovnhal Under den udvendige brandpåvirkning udsættes ventilationskanalen for et undertryk på 300 Pascal, mens der foretages temperatur- deformationsmålinger. Ved den indvendige prøvning suges den varme ovnluft gennem kanalen med en hastighed på 3 m/sek., mens der måles temperaturstigninger og udvidelsestryk i rørets længderetning. Testprøvningen har især skullet afprøve, om disse luftsystemer fungerede under de givne temperaturforhold. Kræver plads - Prøvningsmetoden indebærer, at ventilationskanalerne brandprøves med en del af røret inde i prøvningsovnen, mens en anden del af røret rager uden for ovnen. Det stiller store krav til ovnkapacitet samt prøvningslaboratoriets øvrige indretning og pladsforhold. Modsat flere af vore europæiske kolleger, herunder de nordiske, råder DBI over en tilstrækkeligt fremtidssikrede forhold med blandt andet en kombiovn og pladsforhold, som gør os i stand til at klare disse krav, forklarer Anders Drustrup. Der er endnu ikke indført en europæisk klassifikationsstandard for ventilationskanaler. Klassifikation bliver først mulig, når klassifikationsstandarden for ventilationskanaler inden for det europæiske klassifikationssystem for byggeprodukter indføres. Som det gælder for andre byggeprodukter, vil det ske med en såkaldt sameksistensperiode, hvorunder de nationale klassifikationsstandarder fortsat kan anvendes. - Men processen er i gang, og forespørgslerne til DBI viser, at der er stor interesse for den nye CEN-standard i den europæiske ventilationsbranche - og vi står parat, fastslår Anders Drustrup. 14

15 Høj ovn fremtidssikrer brandprøvninger DBI s fleksible kombiovn, som nu kan bruges til prøvning efter den nye EN-standard for ventilationskanaler, er også på andre områder klar til de nye tider. Da brandprøvningshallen i Hvidovre blev etableret i 1994, sørgede man for at forberede ovnen, så den kunne forhøjes fra standardhøjden på tre meter til 4½ meter. Den mulighed har man gjort brug af nu med opbygning af en forhøjning, som kan monteres på ovnen, når der er brug for det. Og det har der været flere gange på det seneste. Baggrunden er igen de nye EN-standarder, som er begyndt at vinde indpas. Når bygningsde- le som gipsvægge og porte på over tre meter i højden skulle godkendes, kunne man tidligere overføre resultaterne fra en 3- meter-prøvning. I det nye europæiske klassifikationssystem har man ikke samme muligheder. For indvendige ikke-bærende skillevægge (som fx vægge beklædt med gipskartonplade), hvor CE-mærkning nu er obligatorisk i bl.a. Danmark, er mange producenter derfor interesserede i at få deres vægge brandprøvet i den forhøjede ovn. Det betyder, at de får fremtidssikret deres prøvninger, så de kan spare en senere prøvning af komponenter på over tre meter. Kombiovnen med overbygningen påmonteret. 15

16 Bygningsdele med stålplader og brændbare isoleringsmaterialer Godkendelse Sammensætningen i en god sandwich er ikke ligegyldig. Det er det samlede indtryk af indholdet, og det der holder sammen på indholdet, som afgør en sandwichs kvalitet. Det samme gælder for bygningsdele, der er opbygget efter sandwichprincippet. Når fx stålplader indgår som overflade i sandwichpaneler til væg- og tagkonstruktioner, er det Billeder fra et Room/ corner-brandforsøg i DBI s brandlaboratorium med sandwichelementer, som ikke opfylder beklædningskravene. Forsøget viser, hvordan elementerne, der består af stålplader og celleplast, reagerer på brand. Til ventre ser man startbranden (gasflamme) umiddelbart efter antændelse. Til højre ses brandudviklingen få minutter senere: Forsøgsemnet bidrager allerede kraftigt til branden i form røgudvikling og antændelse af udsivende gasser i loft og ved elementsamlinger. ikke ligegyldigt, hvad der gemmer sig mellem stålpladerne. - Af hensyn til brandsikkerheden og overholdelsen af brandkravene er det naturligvis vigtigt, at bygningsdelene er i orden. Men det er ikke alle, som føler sig helt sikre på, hvad der gælder og ikke gælder. DBI får jævnligt henvendelser, som viser, at der kan opstå tvivlsspørgsmål i forbindelse med de byggerier, hvor der skal anvendes brændbare isoleringsmaterialer. Det fortæller afdelingschef Dan Bluhme, som tilføjer, at indførelsen af såvel nyt kapitel 6 i bygningsreglementet som nye brandklassebetegnelser for byggevarer ikke har gjort behovet for oplysning på området mindre. - Tidligere gjaldt det, at væg- og tagkonstruktioner opbygget af stålplader og brændbare isoleringsmaterialer skulle have en MKgodkendelse. I dag kan producenten eller importøren af sådanne bygningsdele vælge at dokumentere brandklassen gennem en Udvidede muligheder for godkendelse af skibskonstruktioner Kontaktperson: Niels Andersen, EU har under indgået en aftale med USA om gensidig anerkendelse af godkendelser for skibsudstyr. Aftalen, en såkaldt Mutual Recognition Agreement (MRA), er indgået under det transatlantiske økonomiske partnerskab og trådte i kraft den 1. juli i år. MRA-aftalen indebærer praktiske og økonomiske fordele for især producenter af en række produkter til skibsbrug. Fremover bliver det nemlig muligt at opnå den europæiske mærkningstilladelse i henhold til Skibsudstyrsdirektivet ( ratmærket / ship wheel mark ) og den amerikanske godkendelse fra US Coast Guard (USCG) i forbindelse med samme sagsbehandling. Dette kan ske såvel hos et af de EU bemyndigede organer, Notified Bodies (NB), og hos USCG. De to veje, den europæiske og den amerikanske, er forskellige med hensyn til blandt andet kvalitetskontrol og antallet af godkendte laboratorier. Prøvninger efter den europæiske model kan ske på et hvilket som helst NB-anerkendt laboratorium, mens prøvninger efter den amerikanske model stadig skal udføres af et af laboratorierne i den lille gruppe af USCG-godkendte laboratorier. - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er, som et blandt få brandlaboratorier, både bemyndiget i det europæiske system og godkendt af USCG, oplyser civilingeniør Niels Andersen, DBI. - Usikkerheden omkring tidspunktet for ikrafttræden og omkring den nøjagtige udformning af aftalen har fået mange producenter til at forholde sig afventende, hvilket vi har kunnet mærke på tilgangen af prøvningssager. Nu, hvor tingene er faldet på 16

17 brandprøvning og uden MK-godkendelse, forklarer Dan Bluhme. Hvilke brandkrav gælder? For bygninger i Danmark er det som bekendt brandkravene i bygningsreglementet, som er gældende. Bestemmelserne gælder også for bygningsdele, som afgrænser kølerum. Nogle bygninger er tillige omfattet af brandlovgivningens bestemmelser, som kan betyde skærpelser i forhold til bygningsreglementets krav. I Erhvervs- og Boligstyrelsens nyligt udsendte Eksempelsamling om brandsikring af byggeri finder man de specifikke krav relateret til bygningsdele med brændbare isoleringsmaterialer. Reglerne, som er nogenlunde ens i de nordiske lande, er noget anderledes, så snart man kommer syd for den danske grænse. Underdirektør Ejnar Danø, DBI illustrerer det med et eksempel: - I Tyskland produceres der en del paneler, som udelukkende består af stålplader og en kerne af celleplast. Sådanne bygningsdele kan ikke umiddelbart benyttes i Danmark. Her skal stålpladetage og stålpladevægge med brændbare isoleringsmaterialer være særligt udformede for at kunne opfylde beklædningskravene. Det betyder, at den slags paneler fx skal indeholde et lag 9 mm gipsplade placeret mellem stålplade og celleplast for at kunne kan leve op til beklædningskravene, forklarer Ejnar Danø. Dan Bluhme og Ejnar Danø har udarbejdet en redegørelse om de danske krav på området. Den kan man læse på DBI s hjemmeside Brandprøvning af skibsvindue Det europæiske ratmærke plads, ser der imidlertid ud til at ske en vis normalisering. Det bliver spændende at se, i hvilket omfang producenterne vil vælge den ene eller den anden vej til godkendelserne, men vores prøvnings- og certificeringsafdeling har mulighed for at hjælpe, uanset hvilken vej der vælges, siger Niels Andersen. 17

18 Brandsikring i erhvervslivet nytter Forsikringsstatistik for 2003 peger i positiv retning Der blev både anmeldt færre og mindre brandskader til danske forsikringsselskaber i 2003 sammenlignet med året før. Nedgangen var særlig markant på erhvervsområdet. Ifølge Forsikringsoplysningen udgjorde de samlede skadesudbetalinger på erhvervsområdet, som også omfatter landbrug og store beboelsesejendomme, knap 1,4 milliarder kroner i 2003 mod knap 2,2 milliarder kroner i I tidsskriftet Forsikring gør teknisk chef i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt, opmærksom på, at det store fald i brandskadernes antal og omfang skal ses på baggrund af, at 2002 var et usædvanligt år med mange og dyre brandskader. Blandt andet var nogle voldsomme tordenvejr årsag til flere millionbrande end normalt. Af en opgørelse, som bladet bringer, fremgår det dog, at der - specielt inden for erhverv løsøreforsikring - er tale om en klar nedgang i brandskaderne, også når man ser på udviklingen over en femårig periode. Underdirektør i forsikringssel- skabet Tryg, Jan Filipe, mener, at grunden til, at man hos Tryg har haft et fald på erhvervsløsøre, er, at kunderne er blevet bedre til at brandsikre, og at selskabet har saneret kundegrupperne. - Det betyder, at vi har differentieret mere på præmierne og set nøje på, hvor meget den enkelte kunde har gjort for at forbedre brandsikkerheden, og den indsats bærer frugt, forklarer han til Forsikring. Brandstatistik 2002 og 2003 Anmeldte skader Erstatning i mio. kr Forskel Forskel Erhvervsejendomme ,4% 1.229,7 972,3-20,9% Erhvervsløsøre ,6% 952,5 420,0-55,9% Erhverv i alt: ,3% 2.182, ,3-36,2% Villa og sommerhuse ,0% 392,1 341,5-12,9% Privat indbo ,0% 289,5 268,8-7,2% Privat i alt: ,2% 681,6 610,3-10,5% Samtlige brandskader: ,2% 2.863, ,6-30,1% Kilde: Forsikringsoplysningen Krav om røgalarmer i nye boliger Skal tilsluttes den almindelige strømforsyning. I forbindelse med indførelse af nye brandbestemmelser, er der indført krav om, at alle nyopførte boliger forsynes med røgalarmanlæg. De nye regler fremgår dels af tillæg 8 til bygningsreglement 1995 (funktionsbaserede brandkrav), dels af tillæg 6 til bygningsreglement for småhuse. Almindelige batteridrevne røgalarmer opfylder ikke de nye krav, da røgalarmanlæggene skal været tilsluttet boligens almindelige strømforsyning og være forsynet med batteribackup. Som eksempler på røgalarmer, der lever op til det i bygningsreglement 1995 krævede sikkerhedsniveau, nævner Erhvervs- og Boligstyrelsens Eksempelsamling følgende standarder: NT ELEC 004 Smoke Alarms: Performance, DVN 4540 Røddetektorer og DVN 4541 Optiske røgdetektorer. Som udgangspunkt kræves der opsat én røgalarm i hver bolig/ brandcelle, men det præciseres, at der er fordele ved at have alarmer på alle etager i fleretages boliger/brandceller. Samtidig bemærkes det, at det ofte ikke er hensigtsmæssigt med mere end 10 meter mellem røgalarmerne, og at det er en fordel at placere røgalarmerne i forbindelse med soverummene. 18

19 Der er behov for at forbedre brandsikkerheden i danske væksthuse Brandteknisk inspektion af gartnerier Regelmæssig inspektion sættes ind mod udviklingen i væksthuses brandskader Kontaktperson: Finn Massesson, Som tidligere omtalt i Brand & Sikring (1/2004) arbejder Dansk Erhvervsgartner Forening/DEG GreenTeam og Gartnernes Forsikring på at få nedbragt de stigende brandskader i væksthusgartnerierne. Det sker bl.a. sammen med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som har indgået aftale med de to organisationer om at udvikle en særlig brandforebyggende inspektionsordning for væksthusgartnerier. Som led i arbejdet med at opbygge ordningen er en række gartnerier blevet gennemgået for at vurdere de brandmæssige forhold i væksthuse og andre gartneribygninger. - Det er vores konklusion, at brandskaderne kan reduceres med et inspektionssystem, hvor vi løbende fokuserer på at optimere forhold vedrørende bygninger, produktion, opbevaring og sikkerhedsudstyr. Herunder vil vi i mange tilfælde også kunne bidrage til en forbedret personsikkerhed gennem anbefalinger om forbedringer af flugtvejsforholdene, fortæller afdelingschef Finn Massesson, DBI. Inspektionsordningen fungerer på den måde, at DBI s inspektører gennemfører en brandsikkerhedsmæssig gennemgang af gartneriet en gang om året. I forbindelse med det første inspektionsbesøg kortlægges væksthuse samt øvrige bygninger og anlæg med hensyn til registrering af alle brandsikkerhedsmæssige forhold. Under de efterfølgende inspektioner gennemgås de inspicerede områder systematisk, og det kontrolleres, at de beskrevne forhold er i orden. Samtidig registreres det, om der er sket ændringer vedrørende bygninger, anlæg og sikringssystemer mv. Rabat på forsikring Efter hvert inspektionsbesøg udfærdiges en rapport til det pågældende gartneri. Rapporten indeholder dels en overordnet konklusion om det aktuelle risikoniveau, dels en detaljeret gennemgang af de inspicerede forhold. Rapporten påpeger fundne fejl og mangler og giver anbefalinger og gode råd om, hvordan de brandsikkerhedsmæssige forhold kan forbedres. - Vi ser de brandtekniske inspektioner som et vigtigt tiltag med henblik på at nedbringe brandrisikoen. Derfor vil DBI s inspektioner indgå som en rabatgivende faktor, når vi risikovurderer det enkelte gartneri, oplyser ingeniør Preben Hoff, Gartnernes Forsikring. 19

20 Forsøg med kulfiberforstærkede betonpladebjælker på DBI s horisontalovn. Kontaktperson: Anders Drustrup, Brandsikring af betonforstærkning Forsøg dokumenterer behov for brandsikring af kulfiberforstærkning er på betonkonstruktioner. Hvis man vil forøge en betonkonstruktions bæreevne, kan det ske forholdsvis enkelt ved hjælp af ekstern armering med kulfiberbånd. Behovet for forstærkning kan skyldes, at konstruktionen er blevet skadet på grund af korrosion, at der er foretaget udsparinger eller, at man ønsker at forøge konstruktionens bæreevne. Hidtil er kulfiberbånd især blevet anvendt til forstærkning af broer, men metoden er også begyndt at vinde indpas til forstærkning af bygningskonstruktioner. Det har dog været et åbent spørgsmål, hvad der sker med en sådan konstruktion, hvis den udsættes for brand? På den baggrund besluttede to ingeniørstuderende, Patrick Beck og Henrik Tvermose, sig for at lade problematikken undersøge som led i deres eksamensprojekt ved BYG DTU. Af hensyn til sikkerheden, herunder ikke mindst i forbindelse med indførelsen af funktionsbaserede brandkrav, anså de det for væsentligt at skaffe mere viden om dette spørgsmål. Til brug for undersøgelserne gennemførtes en række brandforsøg hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som gik ind i et samarbejde med BYG DTU og de to studerende om undersøgelserne. Forsøgene blev udført på betonpladebjælker, forstærket ved hjælp af to forskellige metoder, henholdsvis kerneforankring og bolteforankring af kulfiberbånd. Ved kerneforankring fastlimes og indstøbes kulfiberbåndet på emnet, som skal forstærkes, mens båndet ved bolteforankring fastlimes og boltes til emnet. Forsøgene hos DBI viste blandt andet, at brandisolering af kulfiberbåndene er en nødvendighed, og at brandmodstandsevnen kan forøges væsentligt med et lille isoleringslag, hvis isoleringen udføres på den rigtige måde. Patrick Beck og Henrik Tvermose blev færdiguddannet som civilingeniører i starten af En nærmere beskrivelse af projektet kan ses på DBI s hjemmeside Brandteknisk Statsprøveanstalten, Dantest og DBI. Arbejdspladsens navn og geografiske placering har skiftet flere gange. Alligevel er det et ubrudt 31-årigt ansættelsesforhold, som officielt afsluttes, når underdirektør Ejnar Danø, DBI, går på pension med udgangen af september måned Tidligere på måneden kunne han fejre sin 65-års fødselsdag og passerede dermed den officielle pensionsalder for DBI-medarbejdere. Pensioneringen betyder dog ikke, at han nu ganske brat stopper med sit arbejde på det brandtekniske område. DBI har sikret sig at kunne trække på Danøs videnbank et stykke tid endnu. Ejnar Danø er kendt og anerkendt for sit arbejde og sin viden på det brand- og bygningstekniske område - ikke kun i Danmark, men i brandfaglige kredse ud over Europa. Han har især været aktiv på området passiv brandsikring, hvor nøgleordene har været prøvning, klassifikation og standardisering. Om nogen her i landet har Danø været med til at præge udviklingen inden for den europæiske standardisering på brandområdet. Karrieren Ejnar Danø er uddannet civilingeniør (cand. polyt.) fra Danmarks Tekniske Højskole i Efter aftjening af værnepligt og uddannelse til løjtnant i Hærens Tekniske Korps fortsatte han på DTH med undervisning og forskning, efterfulgt af et par år med projektering hos rådgivende civilingeniør M. Folmer Andersen. Efter endnu nogle år med undervisning, denne gang som lektor i husbygning på Danmarks Ingeniør Akademi, indledte Danø i 1973 det, der skulle udvikle sig til en brandteknisk karriere. Det skete med ansættelsen i Statsprøveanstalten, hvor han 20

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion!

Krav: Bedre brandsikring af bygninger. Løsning: Brandsikring skal være en del af bygningens grundkonstruktion! Passiv brandsikring Effektiv passiv brandsikring er grundlaget for en optimal brandsikring af vores bygninger og dermed fundamentet for, at menneskeliv reddes, og samfundsøkonomiske aktiver sikres og bevares

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Brandskader. - vi gør skaden go igen..

Brandskader. - vi gør skaden go igen.. Brandskader Brandskader Beredskab NERIS har gennem årene opbygget en stor erfaring i brandskader. Vi har et tæt samarbejde med de lokale brandvæsener og -beredskaber, bl.a. på uddannelsesområdet. Totalløsning

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

Carporte og garager.

Carporte og garager. Bolius Fakta nr. 1135 Carporte og garager. Havens små og mindre bygninger omfatter bl.a. garage og carport. Her kan du læse om kravene til deres placering, størrelse og brug. Hvad er en carport og en garage?

Læs mere

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene

DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI Professionelle brandundersøgelser giver svarene DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Brandundersøgelser giver svar Når en brand er slukket, er der behov for hurtig identifikation af årsag

Læs mere

Overnatning i skurvogne på byggepladser

Overnatning i skurvogne på byggepladser Overnatning i skurvogne på byggepladser Når der er behov for at indrette skure (skurby) til egentlig beboelse med overnatning, kommer spørgsmålet om brandsikkerhed på banen. Hvordan skal man gøre? Lovgivning

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau

Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20

Beklædnings klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/006 8. udgave Januar 2014 Beklædnings klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK 6.00/009 8. udgave Januar 2014 Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD

VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD VI GØR DIG KLAR TIL DEN NYE STANDARD Værd at vide om Byggevareforordningen og den nye standard for brandklassificering af kabler En ny standard for kabler I 2015 blev der publiceret en ny europæisk standard

Læs mere

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte

Medlemsmøde d. 14.oktober Velkommen til Medlemsmøde i. om Teknisk bytte Medlemsmøde d. 14.oktober 2010. Velkommen til Medlemsmøde i om Teknisk bytte 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Teknisk bytte Vi sætter fokus på funktionsbaseret brandsikring: Hvad kan der handles om

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8

MK 6.00/005 8. udgave Januar 2014. Materialer klasser. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. Side 1 af 8 Materialer klasser MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser Side 1 af 8 Indhold Forudsætninger 3 MK-godkendelsesordningen 4 Ansøgning om MK-godkendelse 4 Prøvning 6 Krav 6 Mærkning 7 Kontrol 7 Bemærkninger

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger.

Guide til. Terrorsikring. -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guide til Terrorsikring -Sikring mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er guidens formål?... 3 2. Hvorfor terrorsikring?... 3 3. Hvordan gør man?...

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

De nye europæiske brandklasser

De nye europæiske brandklasser December 2003 ED De nye europæiske brandklasser 1. Baggrund I februar 2002, med ikrafttrædelse den 1. marts 2002, udsendte Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 (BR 95) og Tillæg

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER

G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER G4S ACADEMY SKUDHÆMMENDE LØSNINGER VEJLEDNING VERSION 160811 SKUDHÆMMENDE LØSNINGER INFORMATION Når man skal arbejde professionelt med skudsikring skal man være opmærksom på en lang række forhold. Man

Læs mere

Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25.

Indstilling. Brandsikring af Århus Rådhus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø. Ejendomsforvaltningen. Den 25. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten og Miljø Den 25. juni 2008 Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Århus Kommune Brandsikring af Århus Rådhus H.H. Seedorffs Stræde 3-5 8100 Århus C 1. Resume

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Uddannelse af Eventsikkerheds-personale

Uddannelse af Eventsikkerheds-personale 2013 Uddannelse af Eventsikkerheds-personale Her er Eventskolens kursuskatalog Yderligere information: info@eventskolen.dk www. eventskolen.dk Velkommen til Eventskolen Her kan du se de kurser som vi i

Læs mere

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier På den sikre side Vi arbejder for at sikre liv og værdier DBI et videncenter for sikring og sikkerhed DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er Danmarks videncenter for sikring og brandsikkerhed.

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension

Februar 2002. Vejledning. Særlige. sikringsforanstaltninger. mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder. Forsikring & Pension Februar 2002 Særlige Vejledning sikringsforanstaltninger mod brand i erhvervs- og industrivirksomheder Forsikring & Pension Indholdsfortegnelse 000 Indledning 3 10 Alment 3 100 Forskrifter og regler 6

Læs mere

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton

YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton YTONG/SIPOREX det behagelige indeklima Bygning med porebeton Xella Danmark A/S Sønderskovvej 11 8721 Daugaard Tlf.: +45. 75 89 50 66 Fax: +45. 75 89 60 30 www.xella.dk 2 3 Stenen som har ændret byggeverdenen

Læs mere

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE

Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE Vagtservice i særklasse Kvalitet, kompetencer og kunden i centrum. VAGTSERVICE KVALITET, KOMPETENCER OG KUNDEN I CENTRUM. Dedikeret til vagt og sikkerhed Vagtservice Danmark er en dedikeret vagt- og sikkerhedsvirksomhed,

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Bilalarm er tryghed Tyven vælger biler uden alarm Flere tusinde biler stjæles eller udsættes for indbrud hvert år. Mange tror, de er godt beskyttet, fordi bilen er

Læs mere

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem

Frede Christensen Ejnar Danø. Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Frede Christensen Ejnar Danø Brandmodstandsbidrag for alternative isoleringsmaterialer med fastholdelsessystem Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Juli 2001 Forord Nærværende rapport omhandler projektet

Læs mere

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas

Passiv Brandsikring. Brandbeskyttende glas i døre. Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Passiv Brandsikring Brandbeskyttende glas i døre Glastyper og ofte forekommende fejl ved specifikation af brandbeskyttende glas Ved Carl Axel Lorentzen, SikkerhedsBranchen DBI håndbog BTV37:2009 Glas og

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Temadag om farlige stoffer i ældre huse

Temadag om farlige stoffer i ældre huse Temadag om farlige stoffer i ældre huse Bliv bedre forberedt på hvilke sundhedsskadelige stoffer, du kan møde ved nedrivning og renovering af ældre huse og få mere at vide om hvordan disse stoffer håndteres

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice. ABA Automatisk Brandalarmeringsanlæg Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Koncernservice Indledning Københavns Kommunes forsikringer er pt. udbudt via EU udbud, og kommunen skal pr. 1. januar 2009 indgå en ny forsikringsaftale med forsikringsselskaberne

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage...

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... kpk-information - nr. 35 - maj 2013 Her får du sidste nyt med fokus på sikkerhed. For dig og dine kunder. Der er meget, der er sikkert.

Læs mere

IN SEARCH OF IDENTITY

IN SEARCH OF IDENTITY IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima

Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet. Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Installation af solvarmeanlæg, VE direktivet og KSO ordningen Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima KSO ordningen 2011 Hovedoversigt for indlæg Hvad er KSO ordningen i dag Status for ordningen

Læs mere

Adgangskontrol. Kravspecifikationer til brug for. certificering af virksomheder. Forsikring & Pension September 2010 rettet februar 2011

Adgangskontrol. Kravspecifikationer til brug for. certificering af virksomheder. Forsikring & Pension September 2010 rettet februar 2011 September 2010 rettet februar 2011 Adgangskontrol Kravspecifikationer til brug for certificering af virksomheder Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Facility management. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Sony Nordic Chr. Hansen Forsvaret Ernst & Young

Facility management. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Sony Nordic Chr. Hansen Forsvaret Ernst & Young Medlem af DILF/DFM: 1.500 kr. Ikke-medlem: 2.000 kr. TEMADAG Den 11. juni 2009 på Scandic Hotel Kolding Facility management indkøb og udførelse af interne serviceopgaver Oplev indlæg fra: Sony Nordic Chr.

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Autoriseret ROCKWOOL Partner. Fordi kvalitetsisolering skal udføres af fageksperter!

Autoriseret ROCKWOOL Partner. Fordi kvalitetsisolering skal udføres af fageksperter! Autoriseret ROCKWOOL Partner Fordi kvalitetsisolering skal udføres af fageksperter! 1 En professionel holdning til kvalitet 2 Gennem mere end 75 år har ROCKWOOL stået for innovation og nytænkning i isoleringsbranchen.

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Basic Safety Training

Basic Safety Training Basic Safety Training Approved by Det Norske Veritas according to the GWO-standard Hvorfor GWO Formålet med GWO standarden er at forebygge og forhindre ulykker og arbejdsskader i vindmølleindustrien.

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion

EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion EF-typegodkendelse af køretøjer En introduktion Version 1 / 30. september 2014 Indhold Hvorfor typegodkendelse? Hvem berører det? CoC og CoP De tre alternativer Forpligtelser og ansvar VBG GROUP SALES

Læs mere