BRAND & SIKRING. Tema: Sikring af kulturværdier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRAND & SIKRING. Tema: Sikring af kulturværdier"

Transkript

1 Nr. 3 September 2004 DBI Sikring af bevaringsværdige bygninger Brandsikring af museer og biblioteker Nye sikringsuddannelser på vej ITV-certificering på trapperne Brandprøvning af ventilationskanaler Inspektion af gartnerier Tema: Sikring af kulturværdier

2 Nr årgang September 2004 TEMA: Udkommer 4 gange årligt: Ansvarshavende: Peter Johansen, Redaktør: Ole B. Kristensen, Eksterne bidrag : Helge Kierkegaard, SikkerhedsBranchen, (hk) Fotos: Franz Henriksen Det Kongelige Bibliotek Jan Winther Dansk Træemballage A/S DBI m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN DBI Bygningskultur som er værd at bevare Forsiden Kulturværdier har altid været en udsat størrelse. Billedet viser Vor Frue Kirkes tårn i brand under englændernes bombardement af København i Trinitatis Kirke (med Rundetårn), som også ses på billedet, slap forholdsvis nådigt i denne omgang. Men 80 år tidligere brændte kirkens tagetage med Universitetsbiblioteket, og landets dyrebareste bogsamling gik tabt. I dette nummer kan man blandt andet læse om initiativer til bedre sikring af kulturværdier. (Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek) Man kan genopføre et nedbrændt hus med nye materialer. Og inventar mv., som stjæles eller ødelægges, kan i mange tilfælde erstattes af nyt. Men det bliver aldrig det samme som før, når bevaringsværdige bygninger og andre kulturhistoriske værdier genskabes i nye materialer. Historiens vingesus er fløjet og magien er væk. Derfor er det værd at gøre noget ekstra for at sikre vore bygningsmæssige kulturværdier mod brand, tyveri, indbrud og hærværk. Nu er der kommet en håndbog, SikringsGuiden, som giver råd og vejledning om, hvordan man bedst griber dette sikringsarbejde an. Sikringsguiden henvender sig til alle med ansvar for, og interesse i, at bevare kulturværdier. Desuden henvender den sig til byggerådgivere, sikringsfolk og håndværkere, som har opgaver med sikring af fredede og bevaringsværdige bygninger. Både effektivt og nænsomt Den nye håndbog beskriver ikke kun, hvordan man udfører de forebyggende foranstaltninger, så de er effektive, men anviser også nænsomme metoder, som tager hensyn til udseende og æstetik. Sikringsguidens råd omfatter i mange tilfælde alternative løsningsmodeller inden for forskellige økonomiske rammer, ligesom der gives gode råd i al almindelighed om økonomiske forhold. SIKRING AF KULTURVÆRDIER Sådan sikres bevaringsværdige bygninger Kulturarven er en udsat størrelse. Nu er der udkommet en bog, som giver råd om, hvordan man kan sikre bygningsmæssige kulturværdier mod brand og indbrud mv. Den nye SikringsGuide Blandt guidens øvrige emner kan nævnes: drift og vedligeholdelse, forholdsregler ved ombygning og restaurering samt opbygning af en beredskabsplan. Alt sammen er det beskrevet med det formål at forebygge skader og at sikre liv og værdier på den mest hensigtsmæssige måde. SikringsGuiden er udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) og udarbejdet i samarbejde med Forsikring & Pension, Bygnings Frednings Foreningen BYFO samt Komitéen til Sikring og Sikkerhed af Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i Danmark. Farumgaard Fonden, BYFO, Ravnholtkassen G-S og Carlsen Langes Legatstiftelse har støttet udgivelsen økonomisk. SikringsGuiden, som er rigt illustreret, er på 115 sider og koster 150 kroner ekskl. moms. Den kan bestilles via DBI s hjemmeside eller på telefon

3 3

4 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER Sådan sikrer man samlinger Temadag om sikring af værdier på arkiver, biblioteker og museer Foto: Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek Der kunne skrives en omfattende danmarkshistorie om de kunstog kulturskatte, som i tidens løb er blevet ødelagt ved brande, tyverier og andre ulykker. Det kompenserer dog ikke for, at disse ødelæggelser i bogstaveligste forstand har slettet kapitler af historien og tilintetgjort dele af vores kulturarv. I flæng kan nævnes: Svenske troppers hærgen af slotte og kulturværdier i 1600-tallet, ødelæggelsen af Universitetsbibliotekets samlinger under Københavns brand i 1728 samt tyveriet og omsmeltningen af Guldhornene i starten af 1800-tallet. Siden er mange andre museer og samlinger blevet ramt af alvorlige ødelæggelser. Senest gik det ud over Nordsømuseet i Hirtshals, hvis Oceanarium gik tabt under en voldsom brand kort før jul sidste år. Nu får alle interesserede mulighed for at få et indblik i, hvad der kan gøres for at sikre den slags værdier bedre. Det sker ved en temadag den 25. oktober 2004 hos DBI i Hvidovre. Temadagen, der hedder Brandsikring af arkiver, biblioteker og museer, henvender sig til ledere, konservatorer og sikkerhedsansvarlige medarbejdere på arkiver, biblioteker og museer samt til beredskabschefer og andre som arbejder med brand- og sikkerhedsspørgsmål. Biblioteket kollapsede Temadagen indledes med en case fra svenske Linköping, hvis stadsbibliotek nedbrændte i Selv om bygningen opfyldte gældende krav om 60 minutters brandmodstandsevne, kollapsede det 23 år gamle betonbyggeri blot 40 minutter efter brandens start. Medvirkende til den kraftige brand var både inventar, bøger og bygningsmaterialer. Ud over bibliotekets almindelige bøger indeholdt bygningen en større samling af værdifulde historiske bøger og genstande. Disse effekter, der især hidrørte fra byens middelalderlige domkirkebibliotek, omfattede historiske bøger, håndskrifter, malerier samt mønt- og medaljesamlinger. Ved temadagen redegør lederen af konserveringsafdelingen på Universitetsbiblioteket i Uppsala Per Cullhed for brandulykken, som har givet lærerige erfaringer vedrørende ildspåsættelse, brandudvikling, evakuering, brug af håndslukningsudstyr og værdiredning. Interiør fra Universitetsbiblioteket/Det Kongelige Bibliotek, København Erfaringer fra Nordsømuseet Under branden på Nordsømuseet, som fandt sted kort før jul sidste år, skete der også et kollaps i tagkonstruktionen. Det medførte blandt andet, at en af de vældige glasruder i Oceanariet revnede, med den konsekvens, at vandet løb ud, og langt de fleste fisk gik tabt. Formanden for Nordsømuseets bestyrelse, Ole Albæk, var øjenvidne til det ødelæggene brandforløb og har siden stået i spidsen for planerne med at få det populære nordjyske museum videreført og genopbygget. 4

5 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER DBI Temadagen afholdes hos DBI i Hvidovre På temadagen vil Ole Albæk fortælle om branden og om, hvordan man har tacklet en række forhold efter branden. Herunder vil han fortælle om personalets reaktioner, om konsekvenserne for museet og lokalområdet, og om hvad man i øvrigt har lært af branden og det efterfølgende forløb. Derudover vil temadagen indeholde indlæg om blandt andet risikoanalyse, brandsikringsanlæg, sikringsplanen, beredskabsplanlægning og skadesbegrænsning. Blandt indlægsholderne vil være Claus Friis fra Det Kgl. Bibliotek, Mogens Koch fra Det Danske Kunstakademis konservatorskole og medarbejdere fra DBI. Værktøjer med hjem DBI har udarbejdet et koncept til en informationsfolder med sikkerhedsregler for fremmede håndværkere samt en skabelon for en generel beredskabsplan. Deltagerne i temadagen får udleveret en CD-rom, som indeholder de to værktøjer. Dokumenterne kan redigeres og tilpasses individuelt og dermed anvendes i arbejdet med beredskabsplanlægning og brandforebyggelse på den enkelte arbejdsplads. Deltagerne kan således tage hjem fra temadagen og gå direkte i gang med at forberede sikkerheden for de værdier, man arbejder med til daglig. Nærmere oplysninger kan blandt andet fås på DBI s hjemmeside Kontaktperson: Birger C. Kjærbye, 5

6 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER Mennesker og bøger bragt i sikkerhed Lærererig brand- og evakueringsøvelse på Det Kongelige Bibliotek Værdiredning efter hånd til håndprincippet Claus Friis stod i centrum af begivenhederne Uheldet var ude denne forårsdag i slutningen af april, da der med kort mellemrum opstod to brande på Det Kongelige Bibliotek. Først udbrød der brand i et kælderrum under Den Sorte Diamant, og kort tid efter gik der ild i taget over den gamle biblioteksbygning, hvor der var tagarbejde i gang. Dette var scenariet under den seneste brand- og evakueringsøvelse på Det Kongelige Bibliotek i København. - Vi afholder en større brandog evakueringsøvelse cirka hvert fjerde år, forklarer bibliotekets sikringschef Claus Friis, som havde ansvaret for dagens øvelse. Det sker for at træne bibliotekets ansatte i korrekt håndtering af en brandsituation og for at kontrollere, om der er behov for at tilpasse de gældende instrukser og procedurer mv., tilføjer han. Koncentration af værdier Baggrunden er forståelig nok. Det omfattende bygningskompleks indeholder en omfangsrig og uvurderlig samling af kulturskatte, herunder uerstattelige kort og bøger. Samtidig er der med Den Sorte Diamant skabt et pulserende kulturhus, hvor der ud over personale og biblioteksbrugere kommer mange mennesker i forbindelse med afholdelse af udstillinger, koncerter og konferencer mv. - Øvelsen er den mest omfattende, vi hidtil har afviklet. Den er gennemført i samarbejde med Københavns Brandvæsen og Københavns Politi og er helt uvarslet for personalet. Og da den finder sted i åbningstiden, er den naturligvis også uvarslet for husets besøgende, fortæller Claus Friis. Inden øvelsen gik i gang, skulle observatører og de medarbejdere, som var med til at planlægge og styre arrangementet, lige have en briefing om rollefordeling og slagets gang i øvrigt. Her i et af Den Sorte Diamants møderum forklarede Claus Friis blandt andet, at øvelsen var tilrettelagt på baggrund af erfaringer fra den seneste øvelse, som fandt sted i år 2000 Brev fra Kolding Evakueringen af det omfattende bygningskompleks, på næsten m 2 etageareal, blev i Den Sorte Diamant annonceret ved hjælp af højttaleranlægget, mens varslingen i den gamle del af biblioteket foregik manuelt. Begge steder blev evakueringen hjulpet på vej af personale med særlige evakueringsopgaver over for især de besøgende. Forklaringen fik folk først, efterhånden som de var trådt ud af bygningerne. Her fik de udleveret et brev fra biblioteksdirekør Erland Kolding Nielsen, som skrev, at det hele bare var en øvelse. Der indgik andre elementer end selve evakueringen i øvelsen. For eksempel: Alarmeringsprocedurer, slukningsindsats, personredning fra tag, indsats af bibliotekets egne hjælperøgdykkere og restværdiredning. Hvordan personale, besøgende samt brand- og redningsfolk handlede og reagerede i de enkelte situationer blev observeret og registreret af observatørerne, som var placeret rundt om i bygningen. Personale og besøgende skulle evakueres til Provianthuset, der er nabo til Det Kongelige Bibliotek. Christian IV s 400 år gamle havnebygning, der led store skader 6

7 7

8 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER under en voldsom brand i 1992, er et stående bevis på alvoren i dagens øvelse. Men selv om kaffen stod klar i det historiske hus, foretrak de fleste at opholde sig i den solbeskinnede Bibliotekshave, hvor man kunne følge Københavns Brandvæsens personredning på bibliotekets tag. Man kunne også følge med i værdiredningsaktionen, som blev gennemført i samarbejde med et skadesservicefirma. Kasser med bøger endte, efter have vandret fra hånd til hånd gennem biblioteket, ude i Bibliotekshaven. Det Hjælperøgdykkere fra Det Kongelige Bibliotek får instrukser af brandinspektøren (t.h.) Personredning fra bibliotekets tag var første gang dette redningselement indgik i en øvelse på Det Kongelige Bibliotek. Det hele varede en god times tid, hvorefter Claus Friis samlede observatører, brandinspektører og nøglepersoner til en debriefing. Her blev observatørernes og deltagernes foreløbige indtryk indsamlet med henblik på den endelige evaluering af øvelsen. Og det kom i avisen Næsten som var det en rigtig brand, kom øvelsen også i avisen. En journalist fra BT opholdt sig tilfældigvis på en af bibliotekets læsesale, da alarmen gik. Og det blev naturligvis til en god historie i næste dags avis. Med kritisk pen påpegede journalisten, at evakueringsmeddelelsen var vanskelig at høre, og at nogle ansatte (muligvis derfor) ikke reagerede hurtigt nok. Fra Claus Friis fik hun følgende svar: Det er også derfor, vi afholder øvelserne. Vi ønsker at prøve tingene af og tør lave øvelserne, selv om de viser fejl. Så kort og godt kunne det forklares, hvad det hele handlede om, denne formiddag på Slotsholmen i København. Edb-system til styring af brandforebyggelse og sikring Brugervenligt værktøj til håndtering af brand- og sikringsforhold i virksomheder Et edb-program til styring af virksomhedens brand- og sikringsmæssige tiltag vil blive lanceret på det danske marked om kort tid. Det nye værktøj hedder Fire and Security Manager og bygger på et svensk system, som i dag bruges af flere tusinde virksomheder i Sverige. DBI er for tiden ved at færdiggøre den danske version af systemet, som vil være klar til levering i slutningen af Med Fire and Security Manager får virksomhedens brand- og sikringsansvarlige en værktøj til styring og udarbejdelse af blandt andet tegninger, kontrolsystemer, rapportering, statistikker, flugtveje, dokumentation til myndigheder og meget andet. Det nye værktøj kan leveres med op til 17 forskellige moduler til styring af virksomhedens forskellige brand- samt sikrings- og sikkerhedsmæssige forhold. Det vil være muligt at få leveret en version kun med de brandmæssige moduler, hvis man ikke har behov for den øvrige del af systemet. Fire and Security Manager, der er bygget op omkring et særdeles brugervenligt tegningssystem, kan bruges af alle typer virksomheder samt af kommuner og insitutioner mv. Det er allerede nu muligt at få præsenteret programmet. Kontakt DBI s markedsafdeling på telefon

9 TEMA: SIKRING AF KULTURVÆRDIER DBI Fredning er ingen garanti for bevaring Forebyggelse er altid bedre end genopbyggelse. Rigtig forsikring er af særlig stor betydning for fredede ejendomme. Men det er god forebyggelse også. Fredning af en bygning betyder, at samfundet anser bygningen af så væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk betydning, at den bør bevares for eftertiden. Derfor bør både samfundet og bygningsejere i særlig grad sikre, at denne del af kulturarven bevares og beskyttes mod brandskader og anden ødelæggelse. Skulle det alligevel gå galt, vil en bygning oftest kunne genskabes med anvendelse af de oprindeligt anvendte materialer og efter oprindelig byggeskik. Det kan Kulturarvstyrelsen kræve (og i nogle tilfælde give et tilskud til). Men ejeren bør sikre sig, at forsikringen indeholder en klausul om, at den dækker de ekstraudgifter, der følger af de særlige krav til byggematerialer og -metoder, som måtte blive stillet af Kulturarvstyrelsen. I modsat fald kan genopførelsen blive en dyr fornøjelse for ejeren. Men hvis man vil være sikker på, at der - under alle omstændigheder - bliver råd til at genopføre en bygning på det oprindelige grundlag, er der mere, man skal være opmærksom på. Efter en større brand er der nemlig risiko for, at bygningens fredning bliver ophævet. Og det har den konsekvens, at også forsikringspolicens fredningsklausul ophæ- ves, hvilket medfører, at forsikringen kun dækker udgifter til genopførelse med gængse materialer og efter gængs byggeskik. Tjek policen Den problematik har Bygnings Frednings Foreningen (BYFO) gjort sine medlemmer opmærksom på, efter at en fredet bygning på Sjælland nedbrændte i starten af Efter branden indstillede Det særlige Bygningssyn, at fredningen ophævedes. På den baggrund opfordrer BYFO til, at man som ejer af en fredet bygning sikrer sig, at forsikringspolicen dækker de ønsker og behov, man har til genopførelse. Med andre ord: Hvis man efter eventuel affredning ønsker bygningen genopført på oprindelig vis, skal dette fremgå specifikt af policen. I modsat fald risikerer man for eksempel, at bindingsværk i egetræ erstattes af trykimprægneret fyrretræ. Til det kan man blot føje: Forebyggelse altid er bedre end genopbyggelse - både af økonomiske og af kulturhistoriske grunde. Med den nye SikringsGuide, som er omtalt side 2, er der skabt et godt grundlag hertil. 9

10 DBI sætter fokus på sikring og sikkerhed Nye uddannelser på vej Bo Nygaard Sørensen, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut sætter nu for alvor fokus på udbygning af forretningsområdet sikring og sikkerhed. Til at stå i spidsen for de kommende sikringsaktiviteter har DBI ansat Bo Nygaard Sørensen, som kommer fra IDS International A/S. - Det er vores mål at udvikle en række sikringsydelser inden for områderne uddannelse, rådgivning, prøvning, produktcertificering og inspektion, fortæller Bo Nygaard, som afløser Poul F. Isager, der har tiltrådt et nyt job uden for DBI. Poul Isager vil dog fortsat, nu fra sidelinien, bidrage med teknisk støtte til opbygning af nye DBI s uddannelser på sikringsområdet. - Danmark mangler i høj grad uddannelsestilbud på et niveau, som kan kvalificere sikringsteknikere og sikringsansvarlige medarbejdere til at kunne håndtere de kommende års sikkerhedsopgaver. Derfor har vi givet uddannelsesområdet førsteprioritet, og vi har sat os for at udvikle en række kursustilbud på forskellige niveauer, hvoraf de første bliver lanceret i den nærmeste fremtid, siger Bo Nygaard. Europæisk grundlag De nye uddannelser bygges op på grundlag af det europæiske CFPA-system - et uddannelsesprogram som omfatter en række diplom-kurser, der er godkendt af de europæiske brand- og sikringstekniske institutters organisation CFPA Europe. DBI er dansk medlem af denne organisation og har i en årrække gennemført den brandtekniske diplomuddannelse med stor succes. Uddannelsesforløbene kommer i praksis til at omfatte fire forskellige kursustilbud: To korte, Blå bog Det er en særdeles erfaren og kompetent sikringsspecialist, som har fået ansvaret for at udvikle sikringsaktiviteterne i DBI. Bo Nygaard Sørensen, 37 år, er uddannet ved John Jay College of Criminal Justice, City University, New York, hvorfra han har en bachelorgrad (BSc) i Security Management og en mastergrad (MSc) i Protection Management. Inden sin ansættelse i DBI var Bo Nygaard Nordic Area Manager i det rådgivende sikringsfirma IDS International A/S. Hans opgaver her omfattede rådgivning inden for sikring, sikkerhed, risikostyring og maritim sikkerhed for kunder i de nordiske lande samt Baltikum og Rusland. Desuden har han udarbejdet sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havne og haft ansvar for uddannelse af sikringsansvarlige i danske havne, de såkaldte PFSO er (Port Facility Security Officers). Tidligere har han arbejdet som risikostyringskonsulent og Regional Manager i NUSA, hvorunder han har rådgivet om sikring, risikostyring og beredskabsplaner samt haft ansvar for uddannelsen Eksamineret Sikkerhedsleder. Bo Nygaard er nu ansat som leder af sikrings- og sikkerhedsområdet i DBI s rådgivningsafdeling. grundlæggende kurser og to længerevarende kurser på højt niveau. Hvis kvalifikationerne er i orden, kan man starte direkte på det høje niveau, ellers er det idéen, at man kan bruge de grundlæggende kurser som adgangsbillet. Hoveduddannelserne bliver de to diplomuddannelser på højt niveau: Security Integrator er et teknisk kursus, som henvender sig til ingeniører, sikringsteknikere og sikringsrådgivere m.fl. Kursusforløbet omfatter fire kursusmoduler på hver fem dage. Strategic Security Manager bliver en ledelsesorienteret uddannelse, som typisk henvender sig til virksomhedernes sikringsansvarlige medarbejdere og ledere, herunder også medarbejdere med ansvar for IT-sikkerhed. Her bliver forløbet fem moduler a tre dage. - Vi starter med Strategic Security Manager uddannelsen, da det er vores indtryk, at det akutte behov her er størst. Uddannelsesstarten er den 1. februar 2005, mens de øvrige uddannelser vil blive startet op senere på året, oplyser Bo Nygaard. Bred opbakning Emner som sikringsledelse, IT-sikkerhed, integrerede sikringssystemer samt brand- og tyverisikring vil alle komme til at indgå i de forskellige kursusforløb. Uddannelserne er ikke kun opbygget og godkendt i henhold til det europæiske CFPA-koncept, men har også bred opbakning fra sikrings- og sikkerhedsorganisationer i Danmark. Således er kurserne tilrettelagt i samarbejde med blandt andre Sikkerhedsbranchen, Forsikring & Pension, IT-sikkerhedsbranchen, den dan- 10

11 Nye sikringstiltag på vej i Sikkerhedens Hus Nyt CFPA brandhold Ved siden af de nye sikringstekniske CFPA-uddannelser fortsætter DBI succesen med den brandtekniske CFPA-diplomuddannelse. Uddannelsen består af fem tredages undervisningsmoduler + eksamen. Første modul starter den 10. januar 2005, og der afsluttes med eksamen for dette hold den 11. maj. Tilmelding snarest til DBI s kursusafdeling. ske ASIS-afdeling og foreningen OSIA, som udbyder certificeringer inden for IT-sikkerhed. - Samlet betyder det, at de nye sikringsuddannelser får et fagligt indhold på et højt, internationalt niveau, samtidig med at uddannelserne er tilpasset de særlige danske forhold, fastslår Bo Nyga- ard, som ser frem til at tage imod de første kursister efter nytår. DBI planlægger at ansætte yderligere medarbejdere til sikrings- og sikkerhedsområdet i den nærmeste fremtid - og er i øvrigt løbende på udkig efter dygtige, fagligt kvalificerede medarbejdere. Ny organisation ind i Sikkerhedens Hus Sikkerhedens Hus har fået endnu en beboer. Det er BST Foreningen, hvis sekretariat flyttede ind på adressen i Hvidovre midt på sommeren BST Foreningen er talerør og samarbejdsorgan for autoriserede arbejdsmiljørådgivere, bedriftssundhedstjenester og andre arbejdsmiljøkonsulenter. Foreningens sekretariat varetager rådgivnings- udviklings- og serviceopgaver for medlemmerne og udbyder en række faglige kurser på området. Direktør Anders Kabel er leder af sekretariatet, som derudover har tilknyttet tre medarbejdere. Nærmere oplysninger om foreningen kan ses på Sikkerhedens Hus er et samarbejde mellem en række organisationer med adresse i ejendommen Jernholmen 12 i Hvidovre. Ejendommen ejes af DBI, som også har sit domicil i Sikkerhedens Hus. 11

12 Certificering: SikkerhedsBranchen vil sætte standarden ITV-installatør. Det lyder flot, og det er nemt at blive det. Man kører hen i det nærmeste byggemarked og fylder nogle kameraer og skærme i bilens bagagerum. De koster ikke så meget, kroner for et sæt. Så sætter man en annonce i avisen og kører ud og sætter dem op. Tager nogle tusinde kroner for sådan en opgave. Kunden er glad, i hvert fald i første omgang, for han har været i kontakt med et firma, hvor prisen var en helt anden og en skærm er vel en skærm og et kamera et kamera? Det er virkeligheden. ITV-markedet er i helt bogstavelig forstand frit marked, og det er selvfølgelig et problem for den seriøse del af branchen. SikkerhedsBranchen medlemmerne er internt i foreningen delt op i flere udvalg. De medlemmer, der sælger og installerer forskellige overvågningsudstyr, er samlet i ITV-udvalget, og medlemmerne her kan kigge på Brand-udvalgets medlemmer, de virksomheder, der sælger og servicerer alarmer. Deres område er noget af det mest regulerede i Danmark. Der er bunkevis af regler og standarder. Det kan selvfølgelig være irriterende, men det gør også markedet gennemsigtigt, og der er ikke mange muligheder for den, der laver noget bras eller forsøger at snyde. Og den position prøver ITV-udvalgets medlemmer nu at bringe sig selv i gennem en certificering. Emnet blev kort nævnt i det sidste nummer af Brand & Sikring, men midt i august blev der holdt et møde i Sikkerhedens Hus i Hvidovre, som bragte certificeringen et afgørende skridt frem mod virkeligheden. På mødet blev medlemmerne i SikkerhedsBranchens ITV-udvalg præsenteret for detaljerne i certificeringen dens konsekvenser for den enkelte virksomhed - og man godkendte ved afstemning at gå videre. Herefter går det stærkt. I de kommende måneder skal der gennemføres en driftsprøve hos 3-5 medlemsvirksomheder. De skal arbejde som om, de var certificerede. En test af certificeringen i stor skala, så alt forhåbentlig er rettet og på plads, når certificeringen bredes ud til alle medlemsvirksomhederne omkring årsskiftet. Hvis de da vil være med. Ikke alle godt 60 medlemmer i SikkerhedsBranchens ITV-udvalg vil være certificerede. Nogle kan slet ikke, fordi de ikke installerer anlæg, men alene forhandler dem. Andre vil af en eller anden grund ikke. Alt nyt tager tid at slå an. Som certificeret vil man have en fordel i markedsføringen. Også fordi certificeringen godkendes af Dansk Standard. Der findes adskillige hjemmelavede certificeringer, som ikke har nogen garant udefra. Sikkerheds- Branchens certificering er også hjemmelavet på den måde, at den er lavet af ITV-udvalget selv og SikkerhedsBranchens sekretariat, men derefter er den skruet endelig sammen i samarbejde med Dansk Standard, som garanterer ordningen og kontrollerer, at forskrifterne overholdes. Det er ikke det enkelte medlem i SikkerhedsBranchens ITV-udvalg, der er certificeret, men Sikkerheds- Branchen som sådan. Dermed bliver det en musketerordning. Enfor-alle og alle-for-en. Dansk Standard kontrollerer både Sikkerheds- Branchens sekretariats arbejde med ordningen og hvert år et antal virksomheder, og kommer Dansk Standard i tvivl om, hvorvidt virksomhederne i certificeringen opfylder betingelserne i certificeringen, er hele certificeringen truet. Dåbsattesten Et centralt dokument i certificeringen er en ITV-installationserklæring. 12

13 Installationserklæringen er anlæggets dåbsattest. Her står forældrenes navne anlægsejeren og ITV-leverandøren og her noteres en række oplysninger om anlægget: Sikringsniveauet for det enkelte kamera, hvordan optagelserne sikres, integration til andre anlæg osv. Bag denne installationserklæring ligger en række dokumenter. Det er blandt andet en ny standard (tekniske specifikationer) på området med præcise beskrivelser af kameraer og andet udstyr opdelt i flere sikringsklasser. Det vil sikre bedre anlæg, og det vil gøre det muligt for ikke alene installatørerne og kunderne, men også for eksempel rådgivere og forsikringsselskaber, at finde det rigtige udstyr til den konkrete opgave. De certificerede virksomheder vil være opført på en liste på Forsikring & Pensions hjemmeside. Samtlige dokumenter i certificeringsordningen ligger på SikkerhedsBranchens hjemmeside, som bliver et omdrejningspunkt i det praktiske arbejde med certificeringen. På hjemmesiden ligger for eksempel en skabelon for en ITV-politik. På installationserklæringen skal markeres, om anlægsejeren har en ITV-politik eller ej. Skabelonen gør det nemmere for installatøren eller andre at forklare til kunder uden en ITV-politik, hvad en sådan er, og ønsker anlægsejeren derefter en ITV-politik, kan skabelonen fra hjemmesiden sikre, at man ikke glemmer at tage stilling til væsentlige spørgsmål. Placeringen på hjemmesiden betyder, at det er nemt at opdatere. Ændrer for eksempel en lovændring forudsætningerne et sted, kan en vejledning eller en standard omgående rettes, så deltagerne får den aktuelle virkelighed næste gang, de henter det pågældende dokument. Viser de certificerede firmaers arbejde ude hos kunden eller de tilfredshedsundersøgelser hos kunderne, som også gennemføres, at noget ikke fungerer optimalt, kan det også hurtigt rettes. For en sikkerheds skyld får de ved hver rettelse en mail hvis de skulle have printet et ekstra eksemplar ud af et dokument, fordi de vidste, de ville få brug for det i næste uge! Kasper Skov-Mikkelsen, Sikkerheds- Branchens direktør, er sikker på, at certificeringen vil give medlemsvirksomhederne i ordningen et forspring på markedet. SikkerhedsBranchens medlemmer vil sætte standarden på markedet, siger han. hk Brandrådgiver Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) søger en erfaren brandrådgiver. Arbejdet omfatter rådgivning vedrørende funktionsbaserede brandkrav samt planlægning af og gennemførelse af undervisning på brandtekniske kurser. Hertil kommer deltagelse i forskningsog udviklingsaktiviteter. Kundegrupperne omfatter: rådgivende ingeniører, arkitekter, myndigheder, produktionsvirksomheder og entreprenørfirmaer m.fl. Vi forestiller os, at du er ingeniør/konstruktør, gerne suppleret med en Master i brandsikkerhed og har erfaring fra arbejde med brand- og byggeteknik. Flere detaljer på Vil du vide mere om annoncering i Brand & Sikring, så ring til Dina Bodnia

14 Varm luft i brandlaboratoriet Ventilationskanaler kan nu brandprøves efter europæisk standard Dan Bluhme. Kontaktperson: Anders Drustrup, Harmoniseringen af de europæiske prøvnings- og klassifikationsstandarder på brandområdet betyder øget konkurrence mellem de europæiske brandlaboratorier. I Danmark arbejder Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) på at sikre, at vi fortsat har et godt og konkurrencedygtigt brandprøvningstilbud på hjemmemarkedet. - På et lille marked som det danske betinger det, at et nationalt prøvningslaboratorium er konkurrencedygtig på det europæiske marked og kan præstere en høj grad af service. Derfor satser DBI på at være med helt fremme ved at være hurtigt klar med prøvningsydelser, som vil blive efterspurgt med indførelsen af de europæiske standarder. Kun derved vil vi fortsat være i stand til også at kunne sikre danske producenter optimale prøvningsvilkår, forklarer afdelingschef Dan Bluhme, DBI. Millioninvestering Senest har DBI opbygget prøvningsudstyr og kompetence til brug for den nye, og ret omfattende, europæiske standard for brandprøvning af ventilationskanaler. Der er tale om en investering i millionklassen, som betyder, at DBI, som et af de få brandlaboratorier i Europa, kan udføre prøvninger efter standarden EN (Prøvning af brandmodstandsevne for installationer. Del 1: Kanaler). Civilingeniør i DBI, Anders Drustrup, som har haft ansvaret for at etablere og teste den nye prøvningsfacilitet i Hvidovre, fortæller: - Efter at vi har gennemført en vellykket testprøvning af et ventilationskanalsystem, er udstyret er nu klar til at blive taget i anvendelse,. Det betyder, at vi har dokumenteret vores kompetence på området og sikret os den tilhørende akkreditering. Skal hindre brandspredning Den nye CEN-standard omfatter en prøvningsmetode, som dokumenterer ventilationssystemernes evne til at forhindre brand i at sprede sig fra én brandsektion til en anden. Prøvningsprogrammet omfatter både selve ventilationskanalerne og deres bæringssystemer, herunder gennemføringer. Prøvningen efter EN er en kompliceret proces, som stiller store krav til brandlaboratoriet. Programmet omfatter både prøvninger af lodrette og af vandrette ventilationskanaler - og i begge tilfælde skal det ske med brandpåvirkning fra såvel ydersiden som fra indersiden af en kanal. Det betyder, at der skal testes fire ventilationsrør til de fire forskellige scenarier. Opbygning af kanalprøvning i DBI s ovnhal Under den udvendige brandpåvirkning udsættes ventilationskanalen for et undertryk på 300 Pascal, mens der foretages temperatur- deformationsmålinger. Ved den indvendige prøvning suges den varme ovnluft gennem kanalen med en hastighed på 3 m/sek., mens der måles temperaturstigninger og udvidelsestryk i rørets længderetning. Testprøvningen har især skullet afprøve, om disse luftsystemer fungerede under de givne temperaturforhold. Kræver plads - Prøvningsmetoden indebærer, at ventilationskanalerne brandprøves med en del af røret inde i prøvningsovnen, mens en anden del af røret rager uden for ovnen. Det stiller store krav til ovnkapacitet samt prøvningslaboratoriets øvrige indretning og pladsforhold. Modsat flere af vore europæiske kolleger, herunder de nordiske, råder DBI over en tilstrækkeligt fremtidssikrede forhold med blandt andet en kombiovn og pladsforhold, som gør os i stand til at klare disse krav, forklarer Anders Drustrup. Der er endnu ikke indført en europæisk klassifikationsstandard for ventilationskanaler. Klassifikation bliver først mulig, når klassifikationsstandarden for ventilationskanaler inden for det europæiske klassifikationssystem for byggeprodukter indføres. Som det gælder for andre byggeprodukter, vil det ske med en såkaldt sameksistensperiode, hvorunder de nationale klassifikationsstandarder fortsat kan anvendes. - Men processen er i gang, og forespørgslerne til DBI viser, at der er stor interesse for den nye CEN-standard i den europæiske ventilationsbranche - og vi står parat, fastslår Anders Drustrup. 14

15 Høj ovn fremtidssikrer brandprøvninger DBI s fleksible kombiovn, som nu kan bruges til prøvning efter den nye EN-standard for ventilationskanaler, er også på andre områder klar til de nye tider. Da brandprøvningshallen i Hvidovre blev etableret i 1994, sørgede man for at forberede ovnen, så den kunne forhøjes fra standardhøjden på tre meter til 4½ meter. Den mulighed har man gjort brug af nu med opbygning af en forhøjning, som kan monteres på ovnen, når der er brug for det. Og det har der været flere gange på det seneste. Baggrunden er igen de nye EN-standarder, som er begyndt at vinde indpas. Når bygningsde- le som gipsvægge og porte på over tre meter i højden skulle godkendes, kunne man tidligere overføre resultaterne fra en 3- meter-prøvning. I det nye europæiske klassifikationssystem har man ikke samme muligheder. For indvendige ikke-bærende skillevægge (som fx vægge beklædt med gipskartonplade), hvor CE-mærkning nu er obligatorisk i bl.a. Danmark, er mange producenter derfor interesserede i at få deres vægge brandprøvet i den forhøjede ovn. Det betyder, at de får fremtidssikret deres prøvninger, så de kan spare en senere prøvning af komponenter på over tre meter. Kombiovnen med overbygningen påmonteret. 15

16 Bygningsdele med stålplader og brændbare isoleringsmaterialer Godkendelse Sammensætningen i en god sandwich er ikke ligegyldig. Det er det samlede indtryk af indholdet, og det der holder sammen på indholdet, som afgør en sandwichs kvalitet. Det samme gælder for bygningsdele, der er opbygget efter sandwichprincippet. Når fx stålplader indgår som overflade i sandwichpaneler til væg- og tagkonstruktioner, er det Billeder fra et Room/ corner-brandforsøg i DBI s brandlaboratorium med sandwichelementer, som ikke opfylder beklædningskravene. Forsøget viser, hvordan elementerne, der består af stålplader og celleplast, reagerer på brand. Til ventre ser man startbranden (gasflamme) umiddelbart efter antændelse. Til højre ses brandudviklingen få minutter senere: Forsøgsemnet bidrager allerede kraftigt til branden i form røgudvikling og antændelse af udsivende gasser i loft og ved elementsamlinger. ikke ligegyldigt, hvad der gemmer sig mellem stålpladerne. - Af hensyn til brandsikkerheden og overholdelsen af brandkravene er det naturligvis vigtigt, at bygningsdelene er i orden. Men det er ikke alle, som føler sig helt sikre på, hvad der gælder og ikke gælder. DBI får jævnligt henvendelser, som viser, at der kan opstå tvivlsspørgsmål i forbindelse med de byggerier, hvor der skal anvendes brændbare isoleringsmaterialer. Det fortæller afdelingschef Dan Bluhme, som tilføjer, at indførelsen af såvel nyt kapitel 6 i bygningsreglementet som nye brandklassebetegnelser for byggevarer ikke har gjort behovet for oplysning på området mindre. - Tidligere gjaldt det, at væg- og tagkonstruktioner opbygget af stålplader og brændbare isoleringsmaterialer skulle have en MKgodkendelse. I dag kan producenten eller importøren af sådanne bygningsdele vælge at dokumentere brandklassen gennem en Udvidede muligheder for godkendelse af skibskonstruktioner Kontaktperson: Niels Andersen, EU har under indgået en aftale med USA om gensidig anerkendelse af godkendelser for skibsudstyr. Aftalen, en såkaldt Mutual Recognition Agreement (MRA), er indgået under det transatlantiske økonomiske partnerskab og trådte i kraft den 1. juli i år. MRA-aftalen indebærer praktiske og økonomiske fordele for især producenter af en række produkter til skibsbrug. Fremover bliver det nemlig muligt at opnå den europæiske mærkningstilladelse i henhold til Skibsudstyrsdirektivet ( ratmærket / ship wheel mark ) og den amerikanske godkendelse fra US Coast Guard (USCG) i forbindelse med samme sagsbehandling. Dette kan ske såvel hos et af de EU bemyndigede organer, Notified Bodies (NB), og hos USCG. De to veje, den europæiske og den amerikanske, er forskellige med hensyn til blandt andet kvalitetskontrol og antallet af godkendte laboratorier. Prøvninger efter den europæiske model kan ske på et hvilket som helst NB-anerkendt laboratorium, mens prøvninger efter den amerikanske model stadig skal udføres af et af laboratorierne i den lille gruppe af USCG-godkendte laboratorier. - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er, som et blandt få brandlaboratorier, både bemyndiget i det europæiske system og godkendt af USCG, oplyser civilingeniør Niels Andersen, DBI. - Usikkerheden omkring tidspunktet for ikrafttræden og omkring den nøjagtige udformning af aftalen har fået mange producenter til at forholde sig afventende, hvilket vi har kunnet mærke på tilgangen af prøvningssager. Nu, hvor tingene er faldet på 16

17 brandprøvning og uden MK-godkendelse, forklarer Dan Bluhme. Hvilke brandkrav gælder? For bygninger i Danmark er det som bekendt brandkravene i bygningsreglementet, som er gældende. Bestemmelserne gælder også for bygningsdele, som afgrænser kølerum. Nogle bygninger er tillige omfattet af brandlovgivningens bestemmelser, som kan betyde skærpelser i forhold til bygningsreglementets krav. I Erhvervs- og Boligstyrelsens nyligt udsendte Eksempelsamling om brandsikring af byggeri finder man de specifikke krav relateret til bygningsdele med brændbare isoleringsmaterialer. Reglerne, som er nogenlunde ens i de nordiske lande, er noget anderledes, så snart man kommer syd for den danske grænse. Underdirektør Ejnar Danø, DBI illustrerer det med et eksempel: - I Tyskland produceres der en del paneler, som udelukkende består af stålplader og en kerne af celleplast. Sådanne bygningsdele kan ikke umiddelbart benyttes i Danmark. Her skal stålpladetage og stålpladevægge med brændbare isoleringsmaterialer være særligt udformede for at kunne opfylde beklædningskravene. Det betyder, at den slags paneler fx skal indeholde et lag 9 mm gipsplade placeret mellem stålplade og celleplast for at kunne kan leve op til beklædningskravene, forklarer Ejnar Danø. Dan Bluhme og Ejnar Danø har udarbejdet en redegørelse om de danske krav på området. Den kan man læse på DBI s hjemmeside Brandprøvning af skibsvindue Det europæiske ratmærke plads, ser der imidlertid ud til at ske en vis normalisering. Det bliver spændende at se, i hvilket omfang producenterne vil vælge den ene eller den anden vej til godkendelserne, men vores prøvnings- og certificeringsafdeling har mulighed for at hjælpe, uanset hvilken vej der vælges, siger Niels Andersen. 17

18 Brandsikring i erhvervslivet nytter Forsikringsstatistik for 2003 peger i positiv retning Der blev både anmeldt færre og mindre brandskader til danske forsikringsselskaber i 2003 sammenlignet med året før. Nedgangen var særlig markant på erhvervsområdet. Ifølge Forsikringsoplysningen udgjorde de samlede skadesudbetalinger på erhvervsområdet, som også omfatter landbrug og store beboelsesejendomme, knap 1,4 milliarder kroner i 2003 mod knap 2,2 milliarder kroner i I tidsskriftet Forsikring gør teknisk chef i Forsikring & Pension, Bo Balschmidt, opmærksom på, at det store fald i brandskadernes antal og omfang skal ses på baggrund af, at 2002 var et usædvanligt år med mange og dyre brandskader. Blandt andet var nogle voldsomme tordenvejr årsag til flere millionbrande end normalt. Af en opgørelse, som bladet bringer, fremgår det dog, at der - specielt inden for erhverv løsøreforsikring - er tale om en klar nedgang i brandskaderne, også når man ser på udviklingen over en femårig periode. Underdirektør i forsikringssel- skabet Tryg, Jan Filipe, mener, at grunden til, at man hos Tryg har haft et fald på erhvervsløsøre, er, at kunderne er blevet bedre til at brandsikre, og at selskabet har saneret kundegrupperne. - Det betyder, at vi har differentieret mere på præmierne og set nøje på, hvor meget den enkelte kunde har gjort for at forbedre brandsikkerheden, og den indsats bærer frugt, forklarer han til Forsikring. Brandstatistik 2002 og 2003 Anmeldte skader Erstatning i mio. kr Forskel Forskel Erhvervsejendomme ,4% 1.229,7 972,3-20,9% Erhvervsløsøre ,6% 952,5 420,0-55,9% Erhverv i alt: ,3% 2.182, ,3-36,2% Villa og sommerhuse ,0% 392,1 341,5-12,9% Privat indbo ,0% 289,5 268,8-7,2% Privat i alt: ,2% 681,6 610,3-10,5% Samtlige brandskader: ,2% 2.863, ,6-30,1% Kilde: Forsikringsoplysningen Krav om røgalarmer i nye boliger Skal tilsluttes den almindelige strømforsyning. I forbindelse med indførelse af nye brandbestemmelser, er der indført krav om, at alle nyopførte boliger forsynes med røgalarmanlæg. De nye regler fremgår dels af tillæg 8 til bygningsreglement 1995 (funktionsbaserede brandkrav), dels af tillæg 6 til bygningsreglement for småhuse. Almindelige batteridrevne røgalarmer opfylder ikke de nye krav, da røgalarmanlæggene skal været tilsluttet boligens almindelige strømforsyning og være forsynet med batteribackup. Som eksempler på røgalarmer, der lever op til det i bygningsreglement 1995 krævede sikkerhedsniveau, nævner Erhvervs- og Boligstyrelsens Eksempelsamling følgende standarder: NT ELEC 004 Smoke Alarms: Performance, DVN 4540 Røddetektorer og DVN 4541 Optiske røgdetektorer. Som udgangspunkt kræves der opsat én røgalarm i hver bolig/ brandcelle, men det præciseres, at der er fordele ved at have alarmer på alle etager i fleretages boliger/brandceller. Samtidig bemærkes det, at det ofte ikke er hensigtsmæssigt med mere end 10 meter mellem røgalarmerne, og at det er en fordel at placere røgalarmerne i forbindelse med soverummene. 18

19 Der er behov for at forbedre brandsikkerheden i danske væksthuse Brandteknisk inspektion af gartnerier Regelmæssig inspektion sættes ind mod udviklingen i væksthuses brandskader Kontaktperson: Finn Massesson, Som tidligere omtalt i Brand & Sikring (1/2004) arbejder Dansk Erhvervsgartner Forening/DEG GreenTeam og Gartnernes Forsikring på at få nedbragt de stigende brandskader i væksthusgartnerierne. Det sker bl.a. sammen med Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), som har indgået aftale med de to organisationer om at udvikle en særlig brandforebyggende inspektionsordning for væksthusgartnerier. Som led i arbejdet med at opbygge ordningen er en række gartnerier blevet gennemgået for at vurdere de brandmæssige forhold i væksthuse og andre gartneribygninger. - Det er vores konklusion, at brandskaderne kan reduceres med et inspektionssystem, hvor vi løbende fokuserer på at optimere forhold vedrørende bygninger, produktion, opbevaring og sikkerhedsudstyr. Herunder vil vi i mange tilfælde også kunne bidrage til en forbedret personsikkerhed gennem anbefalinger om forbedringer af flugtvejsforholdene, fortæller afdelingschef Finn Massesson, DBI. Inspektionsordningen fungerer på den måde, at DBI s inspektører gennemfører en brandsikkerhedsmæssig gennemgang af gartneriet en gang om året. I forbindelse med det første inspektionsbesøg kortlægges væksthuse samt øvrige bygninger og anlæg med hensyn til registrering af alle brandsikkerhedsmæssige forhold. Under de efterfølgende inspektioner gennemgås de inspicerede områder systematisk, og det kontrolleres, at de beskrevne forhold er i orden. Samtidig registreres det, om der er sket ændringer vedrørende bygninger, anlæg og sikringssystemer mv. Rabat på forsikring Efter hvert inspektionsbesøg udfærdiges en rapport til det pågældende gartneri. Rapporten indeholder dels en overordnet konklusion om det aktuelle risikoniveau, dels en detaljeret gennemgang af de inspicerede forhold. Rapporten påpeger fundne fejl og mangler og giver anbefalinger og gode råd om, hvordan de brandsikkerhedsmæssige forhold kan forbedres. - Vi ser de brandtekniske inspektioner som et vigtigt tiltag med henblik på at nedbringe brandrisikoen. Derfor vil DBI s inspektioner indgå som en rabatgivende faktor, når vi risikovurderer det enkelte gartneri, oplyser ingeniør Preben Hoff, Gartnernes Forsikring. 19

20 Forsøg med kulfiberforstærkede betonpladebjælker på DBI s horisontalovn. Kontaktperson: Anders Drustrup, Brandsikring af betonforstærkning Forsøg dokumenterer behov for brandsikring af kulfiberforstærkning er på betonkonstruktioner. Hvis man vil forøge en betonkonstruktions bæreevne, kan det ske forholdsvis enkelt ved hjælp af ekstern armering med kulfiberbånd. Behovet for forstærkning kan skyldes, at konstruktionen er blevet skadet på grund af korrosion, at der er foretaget udsparinger eller, at man ønsker at forøge konstruktionens bæreevne. Hidtil er kulfiberbånd især blevet anvendt til forstærkning af broer, men metoden er også begyndt at vinde indpas til forstærkning af bygningskonstruktioner. Det har dog været et åbent spørgsmål, hvad der sker med en sådan konstruktion, hvis den udsættes for brand? På den baggrund besluttede to ingeniørstuderende, Patrick Beck og Henrik Tvermose, sig for at lade problematikken undersøge som led i deres eksamensprojekt ved BYG DTU. Af hensyn til sikkerheden, herunder ikke mindst i forbindelse med indførelsen af funktionsbaserede brandkrav, anså de det for væsentligt at skaffe mere viden om dette spørgsmål. Til brug for undersøgelserne gennemførtes en række brandforsøg hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som gik ind i et samarbejde med BYG DTU og de to studerende om undersøgelserne. Forsøgene blev udført på betonpladebjælker, forstærket ved hjælp af to forskellige metoder, henholdsvis kerneforankring og bolteforankring af kulfiberbånd. Ved kerneforankring fastlimes og indstøbes kulfiberbåndet på emnet, som skal forstærkes, mens båndet ved bolteforankring fastlimes og boltes til emnet. Forsøgene hos DBI viste blandt andet, at brandisolering af kulfiberbåndene er en nødvendighed, og at brandmodstandsevnen kan forøges væsentligt med et lille isoleringslag, hvis isoleringen udføres på den rigtige måde. Patrick Beck og Henrik Tvermose blev færdiguddannet som civilingeniører i starten af En nærmere beskrivelse af projektet kan ses på DBI s hjemmeside Brandteknisk Statsprøveanstalten, Dantest og DBI. Arbejdspladsens navn og geografiske placering har skiftet flere gange. Alligevel er det et ubrudt 31-årigt ansættelsesforhold, som officielt afsluttes, når underdirektør Ejnar Danø, DBI, går på pension med udgangen af september måned Tidligere på måneden kunne han fejre sin 65-års fødselsdag og passerede dermed den officielle pensionsalder for DBI-medarbejdere. Pensioneringen betyder dog ikke, at han nu ganske brat stopper med sit arbejde på det brandtekniske område. DBI har sikret sig at kunne trække på Danøs videnbank et stykke tid endnu. Ejnar Danø er kendt og anerkendt for sit arbejde og sin viden på det brand- og bygningstekniske område - ikke kun i Danmark, men i brandfaglige kredse ud over Europa. Han har især været aktiv på området passiv brandsikring, hvor nøgleordene har været prøvning, klassifikation og standardisering. Om nogen her i landet har Danø været med til at præge udviklingen inden for den europæiske standardisering på brandområdet. Karrieren Ejnar Danø er uddannet civilingeniør (cand. polyt.) fra Danmarks Tekniske Højskole i Efter aftjening af værnepligt og uddannelse til løjtnant i Hærens Tekniske Korps fortsatte han på DTH med undervisning og forskning, efterfulgt af et par år med projektering hos rådgivende civilingeniør M. Folmer Andersen. Efter endnu nogle år med undervisning, denne gang som lektor i husbygning på Danmarks Ingeniør Akademi, indledte Danø i 1973 det, der skulle udvikle sig til en brandteknisk karriere. Det skete med ansættelsen i Statsprøveanstalten, hvor han 20

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen

DBI PRØVNING OG CERTIFICERING. Branddøre Nuværende og kommende regler. Christina Hald Jonny Christensen DBI PRØVNING OG CERTIFICERING Branddøre Nuværende og kommende regler Christina Hald Jonny Christensen Fakta om DBI Uafhængig non-profit virksomhed, der arbejder på kommercielle vilkår inden for brand og

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af)

Program. 09:30 Velkomst, kaffe og introduktion til dagens prøvninger. 10:00 Den første brandprøvning gennemføres (herefter skal ovnen køle af) Afholdelse af åben brandprøvning Onsdag d. 11. december 2013 hos DBI InnoBYG og udviklingsprojektet Brand og Byggematerialer Kontakt: DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Brian V. Jensen, bvj@dbi-net.dk,

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring

Mekanisk Sikring. UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING. Mekanisk Sikring Mekanisk Sikring UDGANGSPUNKTET er MEKANISK SIKRING Mekanisk Sikring FYSISKE værn mod INDBRUD Mekaniske sikringsforanstaltninger er fysiske værn mod indbrud. Hvert år bliver der begået op mod 100.000 indbrud

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Brandskader. - vi gør skaden go igen..

Brandskader. - vi gør skaden go igen.. Brandskader Brandskader Beredskab NERIS har gennem årene opbygget en stor erfaring i brandskader. Vi har et tæt samarbejde med de lokale brandvæsener og -beredskaber, bl.a. på uddannelsesområdet. Totalløsning

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier

På den sikre side. Vi arbejder for at sikre liv og værdier På den sikre side Vi arbejder for at sikre liv og værdier DBI et videncenter for sikring og sikkerhed DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er Danmarks videncenter for sikring og brandsikkerhed.

Læs mere

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse

Godkendt personsikkerhed i 1. klasse R U K O P A N I K B E S L A G Godkendt personsikkerhed i 1. klasse BEHOV FOR PANIKBESLAG Godkendte panikbeslag øger sikkerheden: Magnus Mattsson, Københavns Brandvæsens Forebyggende Afdeling fortæller:

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

Nye håndbøger fra DBI

Nye håndbøger fra DBI Nye håndbøger fra DBI Torsdag d. 3. november 2011 Brian V. Jensen bvj@dbi-net.dk Tlf. 61201663 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 2011 / Passiv Brandsikring Ny håndbog om småhuse Behov,

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr

Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Tryghed - det vigtigste ekstraudstyr Bilalarm er tryghed Tyven vælger biler uden alarm Flere tusinde biler stjæles eller udsættes for indbrud hvert år. Mange tror, de er godt beskyttet, fordi bilen er

Læs mere

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning

CE mærkning. Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning CE mærkning af Byggevarer Få svar på de vigtigste spørgsmål om CE mærkning > > Hvad kan du læse om? > > Hvad er CE mærkning? > > Hvilke byggevarer skal CE mærkes? > > Produkter med CE mærke > > Hvor skal

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Gode & brandsikre tage

Gode & brandsikre tage Gode & brandsikre tage Vers. 27102014 Introduktion Hvor mennesker bor vil der altid opstå brande det kan næsten ikke undgås. Brande er tragiske for dem der rammes. Heldigvis spreder branden sig ofte ikke

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

Velkommen til Medlemsmøde i

Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 7.marts 2011. Velkommen til Medlemsmøde i Ny viden om CE-mærkning og se som de første den nye kampagne: Luk hullet. 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program (14:00) Velkomst Velkomst

Læs mere

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil!

Perfekt lydanlæg. Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Perfekt lydanlæg Det perfekte lydanlæg findes ikke! Det skal skabes i tæt samspil! Lyd præger vores hverdag. Uanset hvor vi opholder os, er vi omgivet af lyd. Når vi bliver transporteret, køber ind, hygger,

Læs mere

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd

Tyverialarm. i privat beboelse. Det Kriminalpræventive Råd. Det Kriminalpræventive Råd Overvejer du at anskaffe en tyverialarm, kan du få nogle gode råd i denne pjece. Tyverialarm i privat beboelse Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal 2600 Glostrup E-mail: dkr@crimprev.dk www.crimprev.dk

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Vi gør Danmarks bygninger brandsikre

Vi gør Danmarks bygninger brandsikre Vi gør Danmarks bygninger brandsikre En holdning til brandsikre bygninger Imprex er i dag en af Danmarks absolut førende virksomheder inden for professionel passiv brandsikring af bygninger. Vi fungerer

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting

XFlow. Vandtågesystem. Til landapplikationer. Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Til landapplikationer Fire Fighting XFlow Vandtågesystem Spar tid, plads og penge... og red liv, hvis uheldet er ude der er masser af fordele ved et XFlow Vandtågesystem XFlow er et

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring...

Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring... Det er ikke svært at bruge en million på markedsføring......men hvordan får du mest ud af små beløb. Marketing på jysk ELW Marketing management - analyse, planlægning og gennemførelse ELW er professionel

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Tilgængelighed og bevaring af arkiver

Tilgængelighed og bevaring af arkiver Tilgængelighed og bevaring af arkiver Vor tagline er Tilgængelighed og bevaring af arkiver. Det er kendetegnende for vore aktiviteter, produkter og produktsammensætning. Kurt Nielsen, Adm. Direktør 2 Tilgængelighed

Læs mere

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne

Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav. 8.1 Indledning. 8.2 Målsætning. 8.3 Fordele for klubberne Kapitel 8 Administrative og ledelsesmæssige krav 8.1 Indledning En klub har mange interessenter som medlemmer, tilhængere, sponsorer, aktionærer og medierne som følger klubbens udvikling og resultater.

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst

Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab. Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Bevaringscenter Brugermuseer Beredskab Samlingsnetværkets årsmøde 25. oktober 2012 Camilla Jul Bastholm Souschef, Bevaringscenter Øst Agenda: Om Bevaringscenter Øst BCØ s beredskabsindsats før 2011 Store

Læs mere

Facility management. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Sony Nordic Chr. Hansen Forsvaret Ernst & Young

Facility management. indkøb og udførelse af interne serviceopgaver. Sony Nordic Chr. Hansen Forsvaret Ernst & Young Medlem af DILF/DFM: 1.500 kr. Ikke-medlem: 2.000 kr. TEMADAG Den 11. juni 2009 på Scandic Hotel Kolding Facility management indkøb og udførelse af interne serviceopgaver Oplev indlæg fra: Sony Nordic Chr.

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

FDC - Brand- og røgspjæld (BRS) til runde kanaler FDC. Brand- og røgspjæld (BRS) til runde kanaler

FDC - Brand- og røgspjæld (BRS) til runde kanaler FDC. Brand- og røgspjæld (BRS) til runde kanaler FDC Brand- og røgspjæld (BRS) til runde kanaler Opfylder kravene til et BRS-spjæld jævnfør DS 428 Typegodkendt brandspjæld som opfylder EIS 120 klassificeringen i henhold til DS/EN 1366-2 og DS/EN 13501-3

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld EN 1366-2

Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld EN 1366-2 Teknisk datablad WH25 WH25 Brandspjæld www.air2trust.com Primære egenskaber Nye testede brandsikringsprodukter WH25 seriens runde brandspjæld giver maksimal beskyttelse ved at forhindre brand i at sprede

Læs mere

- Hvis ikke, hjælper SafeGroup dig med at øge sikkerheden

- Hvis ikke, hjælper SafeGroup dig med at øge sikkerheden SIKRING Er du helt sikker? - Hvis ikke, hjælper SafeGroup dig med at øge sikkerheden Vi har mere end 25 års erfaring med salg af tyverimærkning og sikring, så vi kender tyvenes teknikker og foretrukne

Læs mere

I alle 3. Rumsikring.

I alle 3. Rumsikring. Hvad hedder de 3 hovedsikringsområder inden for sikringsteknik? Perimetersikring, skalsikring og rumsikring. Hvilket sikringsområde hører et hegn til? Perimetersikring. Hvilket sikringsområde hører en

Læs mere

Temadag om farlige stoffer i ældre huse

Temadag om farlige stoffer i ældre huse Temadag om farlige stoffer i ældre huse Bliv bedre forberedt på hvilke sundhedsskadelige stoffer, du kan møde ved nedrivning og renovering af ældre huse og få mere at vide om hvordan disse stoffer håndteres

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Velkommen til Medlemsmøde i

Velkommen til Medlemsmøde i Medlemsmøde d. 3. november 2011. Velkommen til Medlemsmøde i Nyt om Passiv Brandsikring. 1 Medlemsmøde i Passiv brandsikring Program 3. november 2011 Velkomst og nyt fra Fagudvalget Passiv Brandsikrings

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Kronborg Sikring...når sikkerhed og tryghed går op i en højere enhed FIRMAPROFIL

Kronborg Sikring...når sikkerhed og tryghed går op i en højere enhed FIRMAPROFIL Kronborg Sikring...når sikkerhed og tryghed går op i en højere enhed FIRMAPROFIL 1 2 Kronborg Sikring Firmaprofil Udvikling af sikring til fremtiden Det er vores klare mål at være firmaet, der sætter niveauet

Læs mere

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011

PAROC Hvac Fire. Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 PAROC Hvac Fire Brandsikring af ventilationskanaler Brandisolering iht. DS 428, 4.udgave, 2011 Teknisk Isolering November 2013 Indhold Brandsikring med PAROC Stenuld... 3 PAROC Hvac Fire Mat Cirkulær kanal...

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien Juni 2013 Risk Management i Plast-Industrien Topdanmark Risiko-Ingeniør Pia Marsengo - Elektroingeniør Søværnets Materielkommando Våbensikkerhed Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Certificering af

Læs mere

Reservedelschef, Brian Greve-Rasmussen Kim Ejlertsen Automobiler A/S, Autoriseret Peugeot forhandler

Reservedelschef, Brian Greve-Rasmussen Kim Ejlertsen Automobiler A/S, Autoriseret Peugeot forhandler Bedre overblik bedre forretning Med CISO får din virksomhed et overblik, som gør det lettere at styre, måle og forbedre de interne processer, hvilket øger effektiviteten og forbedrer arbejdsgangene. "CISO

Læs mere

TV-overvågning - etiske anbefalinger

TV-overvågning - etiske anbefalinger TV-overvågning - etiske anbefalinger kopiering tilladt med kildeangivelse Network Indledning TV-overvågning er et område i meget stærk vækst - både med hensyn til hvad angår hvor, hvordan og af hvem det

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Juli 2006 Kravspecifikationer certificering af AIA-installatørvirksomheder Indholdsfortegnelse 10 Forord 2 20 Det certificerende

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning

Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning V EJLEDNING rev. 30. januar 2015 J.nr. 3009/3027-0079 Ref. ABK/ Energibesparelser Side 1/ 12 Energistyrelsens vejledning om energimærkning til virksomheder der udfører energimærkning Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed

Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Sådan kan I leve op til Finanstilsynets ledelsesbekendtgørelse om it-sikkerhed Den finansielle sektor er i dag 100% afhængig af, at it-løsninger er kørende og herudover er sikret i tilfælde af, at noget

Læs mere

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler,

HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, HJÆLPEGUIDE NÅR ULYKKEN ER SKET... 1 Driftsmæssige forskrifter for hoteller med videre, plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker NÅR SKADEN ER SKET Denne

Læs mere

Typografi. aidbykahl

Typografi. aidbykahl Typografi. AidByKahl hvordan? Hvad hvorfor Hvad går opgaven ud på? Opgaven går ud på at lave et redesign AidByKahls informations og kursus brochure. Det er vigtigt for kunden at brochuren bliver mere sælgende

Læs mere

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse Beredskabsplan DANSK LANDBRUGSMUSEUM GL. ESTRUP, RANDERSVEJ 4 8963 AUNING TLF: 86 48 34 44 www.gl estrup.dk Udarbejdet af: Museumsbetjent Tina Svanholm Vingborg i samarbejde med Sikkerhedsudvalget Irene

Læs mere

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL

Gode råd om... Tyveri og indbrud. AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Gode råd om... Tyveri og indbrud AutoBranchen Danmark VIDEN TIL FORSKEL Indholdsfortegnelse Indledning............................................. 4 Din sikringsrådgiver....................................

Læs mere

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service

TDC Contact Center Europe. - fordi dine kunder fortjener den bedste service TDC Contact Center Europe - fordi dine kunder fortjener den bedste service Din succes er vores mål ompetent kundeservice er et afgørende parameter for, hvilke virksomheder K der klarer sig bedst. TDC Contact

Læs mere

BRAND & SIKRING. Styr på operaens brandsikring. Global certificering. Sikring & Sikkerhed. Det handler om holdning. Historien gik op i røg

BRAND & SIKRING. Styr på operaens brandsikring. Global certificering. Sikring & Sikkerhed. Det handler om holdning. Historien gik op i røg Nr. 4 December 2004 DBI Global certificering Sikring & Sikkerhed Det handler om holdning Historien gik op i røg Krav til vagtudrykning Hvor mange slukkere? Styr på operaens brandsikring Nr. 4-2. årgang

Læs mere

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage...

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... kpk-information - nr. 35 - maj 2013 Her får du sidste nyt med fokus på sikkerhed. For dig og dine kunder. Der er meget, der er sikkert.

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

ARKAS. Stål- og branddøre Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificeret Brand Lyd Indbrudssikkerhed Røntgen Glaspartier D Ø R E O G P O R T E

ARKAS. Stål- og branddøre Brandskydeporte og Glaspartier i stål. Uklassificeret Brand Lyd Indbrudssikkerhed Røntgen Glaspartier D Ø R E O G P O R T E Stål- og brand Brandskydeporte og Glaspartier i stål ARKAS D Ø R E O G P O R T E Uklassificeret Brand Lyd Indbrudssikkerhed Røntgen Glaspartier Uklassificerede Brand Lyd Indbrudshindrende Røntgen Glaspartier

Læs mere

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer

efteruddannelse Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer Bygningsreglementet Efterisolering Energibehov/Be10 Fugt Fundering Lydisolering Radonsikring Tilgængelighed Vandinstallationer efteruddannelse HørsHolm, lyngby, odense & Vejle Vinter/forår 2012 bygningers

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

VEJLEDNING KØRETØJSSIKRING VAREVOGNE

VEJLEDNING KØRETØJSSIKRING VAREVOGNE VERSION 151001 VEJLEDNING KØRETØJSSIKRING VAREVOGNE HOWENI INSTITUTE SIDE 1 1. Introduktion Denne vejledning er udarbejdet med fokus på indbrudssikring, tyverisikring og røverisikring af primært varevogne

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Bygnings- og løsøreskader

Bygnings- og løsøreskader Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk

Læs mere

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING ABDL-CENTRAL ABDL-4000 er en ny generation af ABDL-centraler og strømforsyninger. serien opfylder Dansk Brandteknisk Instituts (DBI) forskrift 231 for automatiske branddør lukningsanlæg (ABDL). Samtlige

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere