STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)"

Transkript

1 STUDIEORDNING Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Maj 2012

2 Indholdsfortegnelse DEL 1. FÆLLESDELEN... 4 Indledning... 4 Uddannelsens opbygning... 4 Prøver/eksamener... 5 Merit... 5 Praktik... 6 Det afsluttende eksamensprojekt... 6 Fælles læringsmål for alle uddannelsesretninger... 7 Det fælles 1. semester... 9 Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Samarbejde og kommunikation... 9 Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Naturvidenskabelig basisviden... 9 Studieretning: Ernæringsteknolog Den uddannedes læringsmål Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Mad- og måltidsproduktion Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Ernæring og sundhed Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Ledelse, administration og økonomi Studieretning: Fødevareteknolog Den uddannedes læringsmål Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Fødevareproduktion Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Fødevaresikkerhed og kvalitet Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Produktudvikling Studieretning: Procesteknolog Den uddannedes læringsmål Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Procestekniske enhedsoperationer Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Måling, styring og regulering i procesanlæg Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien. 25 Studieretning: Mejeriteknolog DEL 2. INSTITUTIONSDELEN Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Ernæringsteknolog /41

3 Målrettet ernæring Optimering af måltidsproduktion Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Fødevareteknolog Internationale fødevarestandarder og audit Fødevarekontrol, lean og miljøstyring Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Procesteknolog Pulverteknologi Energi og miljø Regler for praktikkens gennemførsel Forberedelse til praktikken Krav til praktikvirksomheden Aftale om praktik Den studerende Kontakt undervejs i praktikken Brug af erhvervsakademiets faciliteter under praktikopholdet Internationalisering Anvendte undervisnings- og arbejdsmetoder Pædagogisk værdigrundlag Undervisningens organisering Regler om merit De studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter Skriftlige arbejder og fremlæggelser Deltagelse i undervisningen Undervisningsmateriale på fremmedsprog Prøver Prøve 1 (1. årsprøve) Prøve Prøve Prøve 4: Det afsluttende eksamensprojekt Dispensationsregler Henvisning til gældende retsregler /41

4 DEL 1. FÆLLESDELEN Indledning Denne studieordning er gældende for alle udbud af uddannelserne til ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog. Den indeholder de regler og læringsmål, der er fælles for alle udbuddene og er vedtaget af uddannelsesnetværket den 21. maj De regler og læringsmål, der kun gælder for den enkelte institution er beskrevet i studieordningens institutionsdele. Deltagende institutioner Erhvervsakademi MidtVest Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Professionshøjskolen Metropol Uddannelsens opbygning Uddannelsen er på 120 ECTS point (fire semestre), hvor det første semester er fælles for alle. Derefter vælger den studerende én af de fire studieretninger (ernæringsteknolog, fødevareteknolog, mejeriteknolog eller procesteknolog). Hvilke studieretninger den enkelte institution udbyder fremgår af studieordningens institutionsdele. Uddannelserne består af to slags uddannelseselementer: Obligatoriske uddannelseselementer, der relaterer sig direkte til de kerneområder, der er opført i uddannelsesbekendtgørelsen. Læringsmålene for obligatoriske uddannelseselementer er fælles for alle udbud af uddannelserne og beskrives i studieordningens fællesdel. Læringsmålene for et kerneområde og det tilhørende uddannelseselement beskrives samlet under samme overskrift. Valgfri uddannelseselementer, der relaterer sig bredt til kerneområderne. Den enkelte institution afgør titel, læringsmål og indhold af de valgfri uddannelseselementer. Disse elementer beskrives af den enkelte institution i studieordningens institutionsdele. Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer (30 ECTS point) på 1. semester. Disse uddannelseselementer er fælles for alle fire uddannelsesretninger. Obligatoriske uddannelseselementer (55 ECTS point) på studieretningerne. Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS point), på studieretningerne. En praktikperiode (15 ECTS point) Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS point) 4/41

5 1. semester Det fælles 1. semester 30 ECTS Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden Valg af studieretning 2. og 3. semester Ernæringsteknolog Fødevareteknolog Mejeriteknolog Procesteknolog Mad- og måltidsproduktion Fødevareproduktion Mælk og andre råvarer Procestekniske enhedsoperationer 4. semester Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling 65 ECTS Produktteknologi og produktion Valgfri uddannelseselementer Mejeriprocesanlæg, miljø- og bygningsteknik Økonomi og ledelse Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS Måling, styring og regulering i procesanlæg Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser Kvalitetssikring i proces og medicinalindustrien Valgfri uddannelseselementer 65 ECTS Praktik 15 ECTS Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS Prøver/eksamener Uddannelsen indeholder fire prøver: Inden udgangen af 3. semester afholdes to prøver: en prøve, der placeres ved udgangen af 2. semester (bedømmes efter 7-trinsskalaen) og en prøve, hvis placering afgøres af institutionen (bedømmes efter 7-trinsskalaen). Efter praktikken (bedømmes som "Godkendt/Ikke godkendt"). Det afsluttende eksamensprojekt (bedømmes efter 7-trinsskalaen) Merit Ansøgere som allerede har en uddannelse som laborant, professionsbachelor i sundhed og ernæring eller 5/41

6 diplomingeniør i kemiteknik/kemi og bioteknologi/kemi kan, hvis ansøgeren ønsker det, få merit for det 1. semester af uddannelsen til fødevare-, ernærings-, proces- og mejeriteknologuddannelserne. Praktik ECTS-omfang: 15 Tidsmæssig placering: 4 semester Formål Formålet er at praktikanten arbejder med fagligt relevante problemstillinger i en privat eller offentlig virksomhed og derved opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Viden Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog har viden om virksomhedens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog kan anvende teoretisk viden i praksis, og kommunikere på tværs i organisationen Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog kan Indhold tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til branchen og uddannelsen, samarbejde fagligt, med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund, planlægge, udføre og dokumentere studieretningsrelevante opgaver, herunder vurderer resultater, foreslå ændringer og optimeringer. arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt Medvirke til løsning af opgaver for en studieretningsrelevant virksomhed, herunder - i relevant omfang - indgå i den daglige drift Virksomhedens organisering Formidle løsning af opgaver Det afsluttende eksamensprojekt ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: Sidst i uddannelsen 6/41

7 Formål Formålet er at dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Viden Den studerende skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Færdigheder Den studerende skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Den studerende skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer kunne deltage i faglige og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Indhold Problemstillingen, som søges løst i et afsluttende eksamensprojekt, formuleres af den studerende gerne i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Relevante dele af studieretningens kerneområder skal indgå. Fælles læringsmål for alle uddannelsesretninger Følgende læringsmål skal være opnået for den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog uanset en valgte studieretning, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, (procesteknolog AK). Viden Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog har viden om biokemi samt uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser grundlæggende måleteknik 7/41

8 principper for dokumentation og gældende kvalitetssystemer Færdigheder Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog kan anvende simple matematiske og statistiske metoder samt it anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder betjene og kalibrere almindeligt forekommende måleudstyr og vurdere målingers validitet anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesteknolog kan deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb planlægge, udføre og dokumentere relevante opgaver, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer 8/41

9 Det fælles 1. semester Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Samarbejde og kommunikation ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: 1. semester Viden Den studerende har viden om samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper informationssøgning rapportering og fremlæggelsestekniker forskellige IT-værktøjer Færdigheder Den studerende kan indgå i samarbejdsrelationer udvælge og gennemføre relevant informationssøgning anvende dansk og fremmedsproget materiale anvende relevante IT-værktøjer f.eks. tekstbehandling og regneark dokumentere forsøgs-, analyse- og produktionsarbejde forholde sig til målingers og resultaters validitet deltage i planlægning af enkle forløb i forbindelse med produktion, forsøg og projekter Den studerende kan Indhold bidrage til konfliktløsning formidle faglig viden og resultater Samarbejde IT Kommunikation Dokumentation og fremlæggelse Planlægning Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Naturvidenskabelig basisviden ECTS-omfang: 20 Tidsmæssig placering: 1. semester 9/41

10 Viden Den studerende har viden om grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner grundlæggende fysiske begreber grundlæggende mikrobiologi og mikroorganismers vækstbetingelser grundlæggende viden om udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder enkle matematiske og statistiske beregninger relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet metoder til beskrivelse af procesflow fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Færdigheder Den studerende kan anvende grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner i forbindelse med udvalgte produkter og processer anvende grundlæggende fysiske begreber i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge, kalibrere og anvende udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer foretage enkle matematiske og statistiske beregninger anvende og begrunde givne sikkerheds- og miljøanvisninger begrunde de enkelte trin i en given fremstillingsproces Den studerende kan Indhold arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt Kemi Mikrobiologi Fysik Målemetoder og kalibrering Matematiske og statistiske beregninger Sikkerhed og miljø Produktion og procesflow Fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger 10/41

11 Studieretning: Ernæringsteknolog Den uddannedes læringsmål Den uddannede ernæringsteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, (procesteknolog AK) Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om råvarer, tilsætningsstoffer, tilberedningsmetoder, emballage, konserveringsmetoder og produktionsudstyr sensoriske metoder til analyse af madens eller råvarers kulinariske kvalitet intern og ekstern logistik lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion, herunder arbejdsmiljøkrav samt kvalitetsog miljøstyringssystemer makronæringsstoffernes omsætning i kroppen, mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme samt næringsstofanbefalinger biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCP-principperne ledelse, kompetenceudvikling, organisationsformer samt budget og regnskab ernæring og diætetik i forhold til brugernes behov Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede ernæringsrigtig mad og sammensætte, beregne og dokumentere kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne opstille et egenkontrolprogram og tilrettelægge og gennemføre en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til kvalitets- og miljøstyringssystemer og fødevaresikkerhed anvende it til næringsstofberegning, budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, drift, styring af logistik samt til dokumentation tilrettelægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer, arbejdsmiljø og eksternt miljø Den uddannede ernæringsteknolog kan optimere produkter, mad- og måltidsproduktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker tilpasse egenkontrolprogrammer til ny lovgivning og deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet lede små og mellemstore køkkener eller være teamleder i store køkkener håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien inden for eget ansvarsområde 11/41

12 igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, brugere og interessenter Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Mad- og måltidsproduktion ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet tilberednings- og konserveringsmetoders betydning for råvarernes og madens kvalitet produktions- og serveringsformer brug af udstyr og distributionsform til en given mad- og måltidsproduktion samt emballagens samspil med råvarer og maden sensoriske metoder til analyse af råvarers eller madens kulinariske kvalitet lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede mad af høj kulinarisk kvalitet til forskellige målgrupper samt personer med særlige behov tilrettelægge, gennemføre og dokumentere mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitetssystemer finde og anvende relevant lovgivning for mad- og måltidsproduktion formidle resultater og problemstillinger fra produktionen og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Den uddannede ernæringsteknolog kan Indhold optimere mad- og måltidsproduktionen med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt målgruppens ønsker og behov anvende viden om tekniske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidsproduktion samt procesforløb Råvarer Tilberedningsmetoder Konserveringsmetoder Tilsætningsstoffer Produktionsudstyr Måltidsproduktioner 12/41

13 Emballage Sensorik Kulinarisk kvalitet Mad-, og måltids- og menuplanlægning Lovgivning Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Fødevaresikkerhed, kvalitets- og miljøstyring ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCP-principperne lovgivningen og standarder indenfor fødevaresikkerhed dokumentation og sporbarhed gældende kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljøkrav Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan finde og anvende relevant lovgivning for mad- og måltidsproduktion tilrettelægge en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til fødevaresikkerheden opstille et egenkontrolprogram for mad- og måltidsproduktion og dokumentere dette arbejde tilrettelægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljø og eksternt miljø Den uddannede ernæringsteknolog kan Indhold tilpasse egenkontrolprogrammet i forhold til ny lovgivning deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet kombinere viden om tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidproduktion samt procesforløb Lovgivning Hygiejne Egenkontrol Patogener HACCP-principper og gode arbejdsgange HACCP-analyse Kvalitets- og miljøstyringssystemer 13/41

14 Dokumentation og sporbarhed Biologiske, kemiske og fysiske risici Bæredygtighed Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Ernæring og sundhed ECTS-omfang: 10 ECTS Tidsmæssig placering: Semester Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om makronæringsstoffernes omsætning i kroppen mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme makro- og mikronæringsstoffers forekomst i fødevarer næringsstofanbefalinger og anbefalinger for den danske institutionskost ernæring og diætetik i forhold til målgruppens behov Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan tilberede ernæringsrigtig mad til forskellige målgrupper og personer med særlige behov sammensætte, beregne og dokumentere kost til forskellige målgrupper og personer med særlige behov efter gældende næringsstofanbefalinger anvende IT til næringsstofberegning og dokumentation Den uddannede ernæringsteknolog kan Indhold optimere mad- og måltidsproduktion med hensyn til gældende næringsstofanbefalinger og til de forskellige målgruppers behov og ønsker Makro- og mikronæringsstoffer Anbefalinger for energi og næringsstoffer Planlægningsværkstøjer Næringsberegninger Diætprincipper Dagskostsforslag for målgrupper og personer med særlige behov Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Ledelse, administration og økonomi ECTS-omfang: 25 ECTS Tidsmæssig placering: semester 14/41

15 Viden Den uddannede ernæringsteknolog har viden om ledelse, kompetenceudvikling og organisationsformer budget og regnskab intern og ekstern logistik Færdigheder Den uddannede ernæringsteknolog kan anvende IT til budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, planlægning, drift, styring af logistik samt til dokumentation Den uddannede ernæringsteknolog kan Indhold lede små eller mellemstore køkkener eller være teamleder i et stort køkken igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt udvikle, implementere og evaluere aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien indenfor eget ansvarsområde kombinere viden om økonomiske og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidsproduktion samt procesforløb Indkøb Ledelsesteorier Økonomi It Organisation Budget og regnskab Statistik Markedsføring Logistik Normeringer Arbejdsmarkedsforhold og overenskomster 15/41

16 Studieretning: Fødevareteknolog Den uddannedes læringsmål Den uddannede fødevareteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, (procesteknolog AK) Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning/opbygning og funktionalitet samt emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering kvalitets- og miljøstyringssystemer og egenkontrolprogrammer og HACCP produktionsplanlægning og logistik kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion fødevarekontrollens opbygning, EU-lovgivning, nationale regler og fødevarestandarder fødevarers ernæringsmæssige sammensætning samt menneskers ernæringsmæssige behov produktudvikling regnskaber og driftsøkonomi Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer samt dokumentere fremstillingsprocessen, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning udforme dokumenter til kvalitets- og miljøstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion, produktudvikling og kvalitet tilrettelægge en kompleks produktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende relevante udviklingsværktøjer og innovative processer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion, fødevareudvikling, fødevaresikkerhed og fødevarekontrol deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyrings- og miljøstyringssystemer 16/41

17 deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning håndtere opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol inddrage teknologisk udvikling og markedsmæssige forhold i produktudvikling deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Fødevareproduktion ECTS-omfang: 20 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om råvarers, hjælpestoffers og tilsætningsstoffers sammensætning og funktionalitet emballagers opbygning og anvendelighed fremstillingsprocesser og konserveringsmetoder enhedsoperationers virkemåde og deres anvendelse samt styring og regulering miljøstyringssystemer produktionsplanlægning og logistik EU-lovgivning, nationale regler, fødevarestandarder og fødevarekontrollens opbygning regnskaber og driftsøkonomi Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan udvælge råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballage udvælge konserveringsmetode, fremstillingsprocesser, relevante procesparametre og enhedsoperationer dokumentere fremstillingsprocesser, herunder sikre at fødevareproduktionen lever op til gældende lovgivning udforme dokumenter til kvalitets- og miljøstyring udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser og statistik i relation til produktion formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion deltage i vedligeholdelse af miljøstyringssystemer deltage i aktiviteter inden for logistik og produktionsplanlægning deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb 17/41

18 Indhold Råvare- og hjælpestof kendskab Emballage Fremstillingsprocesser Enhedsoperationer og procesudstyr Konserveringsteknik Styring og regulering af fødevareproduktion Fødevarelovgivning og fødevarestandarder Produktionsplanlægning og logistik Økonomi Miljøstyring Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Fødevaresikkerhed og kvalitet ECTS-omfang: 20 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om fødevarekemi fødevaremikrobiologi fødevarers ernæringsmæssige sammensætning kvalitetsstyringssystemer, egenkontrolprogrammer og HACCP kemiske, fysiske mikrobiologiske og sensoriske fødevareanalyser kemiske, fysiske og biologiske risici, der kan knytte sig til fødevareproduktion Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan udforme dokumenter til kvalitetsstyring samt udarbejde egenkontrolprogrammer for en fødevareproduktion udføre, anvende og vurdere relevante fødevareanalyser anvende statistik til vurdering af analyser tilrettelægge en fødevareproduktion i overensstemmelse med gældende lovgivning tilrettelægge en kompleks produktion ud fra kendskab til kemiske, fysiske og biologiske risici i relation til fødevaresikkerhed vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring anvende dansk- og engelsksprogede instruktioner, forskrifter og manualer Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver inden for fødevaresikkerhed og fødevarekontrol 18/41

19 Indhold deltage i vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer varetage opgaver inden for og indgå i samarbejde med den offentlige fødevarekontrol Fødevarekemi Fødevaremikrobiologi og -hygiejne Kemiske, mikrobiologiske og fysiske fødevareanalyser Sensorik Statistiske metoder til resultatvurdering Kvalitetsændringer i fødevarer Kvalitetsstyringssystemer Risici; kemisk, fysiske, biologiske Fødevarelovgivning og egenkontrol Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Produktudvikling ECTS-omfang: 15 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om udviklingsværktøjer opskalering markedstendenser fødevarers ernæringsmæssige sammensætning og menneskers ernæringsmæssige behov Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan vælge og anvende råvarer, hjælpestoffer, tilsætningsstoffer og emballager i forhold til funktionalitet anvende relevante udviklingsværktøjer fremme innovative processer deltage i procesoptimering og opskalering vurdere ændringer af næringsstoffer i forhold til fremstillingsprocesser og opbevaring foretage næringsberegninger anvende statistiske metoder formidle resultater og problemstillinger fra udviklingsopgaver Den uddannede fødevareteknolog kan planlægge, løse og kontrollere arbejdsopgaver indenfor fødevareudvikling ved udvikling af fødevare arbejde systematisk og kreativt i produktudvikling inddrage og anvende de muligheder, som den teknologiske udvikling giver 19/41

20 Indhold inddrage markedsmæssige forhold i produktudvikling indgå i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med produktudvikling, og deltage i projektstyringsopgaver Hjælpestoffer og tilsætningsstoffer Næringsstoffer, ændring ved produktion og opbevaring Næringsstofberegning og vurdering Systematiske produktudvikling og udviklingsværktøjer Trends og målgrupper Procesoptimering og opskalering 20/41

21 Studieretning: Procesteknolog Den uddannedes læringsmål Den uddannede procesteknolog skal have opnået følgende læringsmål, jf. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, (procesteknolog AK) Viden Den uddannede procesteknolog har viden om enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage projektstyring og organisering samt regnskab og driftsøkonomi udvalgte tekniske kemiske produkter, stoffers kemiske og fysiske egenskaber samt biokemiske produkter reaktionskinetik for udvalgte kemiske og biokemiske processer målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling samt kvalitets- og miljøstyringssystemer og kvalitetskontrol praktisk reguleringsteknik Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan udarbejde metodeforskrifter opstille flowdiagrammer dimensionere udvalgt procesudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsættere samt foretage dataopsamling medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger med udviklings- og optimeringsforsøg udføre risikovurderinger på mindre anlæg analysere og afprøve og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og biokemiske produkter Den uddannede procesteknolog kan udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings- og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs- og produktionsudstyr, 21/41

22 håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage i driftsoptimering, herunder energi- og kapacitetsmålinger deltage ved kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Procestekniske enhedsoperationer ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om udvalgte enhedsoperationers virkemåde og anvendelse dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg krav til forsyningsanlæg ud fra kendskab til produktionsprocessen og forsyningsanlæggets egenskaber materialer til procesudstyr og emballage, ud fra kendskab til materialer, råvarer, produkter og processer Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan medvirke ved sikring af procesanlæg inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse opstille flowdiagrammer dimensionere udvalgt procesudstyr medvirke ved kvalificering af produktionsudstyr og validering af processer og metoder Den uddannede procesteknolog kan Indhold planlægge, udføre og dokumentere indkøring af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg, herunder vurdere resultater, forslå ændringer og optimeringer Enhedsoperationer Dimensionering Forsyningsanlæg Materialelære Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Måling, styring og regulering i procesanlæg ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: semester 22/41

23 Viden Den uddannede procesteknolog har viden om målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling praktisk reguleringsteknik og styring af processer Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan deltage i kvalitetssikring af måledata og fejlfinding på anvendt måleudstyr anvende, kalibrere og justere måleudstyr og signalomsætter anvende dataopsamling med udvalgt dataopsamlingsudstyr og kommercielt computerprogrammel i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg udføre usikkerhedsberegninger i forbindelse med kvalitetssikring af måledata konfigurere og indstille regulatorer Den uddannede procesteknolog kan Indhold udvælge målemetode og anvende dataopsamling i forbindelse med forsøgs og produktionsanlæg deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings- og reguleringstekniske arbejdsopgaver i forbindelse med udvikling og drift af forsøgs- og produktionsudstyr vurdere målingers validitet, herunder selvstændigt inddrage relevante statistiske metoder Målemetoder Måleudstyr Reguleringsteknik Styringsteknik Statistik Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Kemiske og bioteknologiske produktionsprocesser ECTS-omfang: 25 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om biokemi, uorganisk og organisk kemi, herunder kemiske reaktioner mikroorganismer og deres vækstbetingelser udvalgte kemiske og bioteknologiske produkter samt stoffers kemiske og fysiske egenskaber reaktionskinetik for udvalgte kemiske og bioteknologiske processer kvalitetskontrol, herunder prøvetagning, beregning, præsentation og vurdering af resultater 23/41

24 Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan udarbejde metodeforskrifter anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder medvirke ved planlægning og udførelse af forsøg med produktioner ud fra givne produktspecifikationer og råvarer anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger analysere og afprøve, og i samarbejde med andre fremstille teknisk kemiske og bioteknologiske produkter kan opstille energi og massebalancer på udvalgte processer foretage optimeringer på enkle procesanlæg og vurdere samspillet mellem proces og reguleringstype vurdere kemiske, fysiske og biologiske risici for såvel produktionspersonale som produkt anvende statistik og udføre usikkerhedsberegninger på udviklings- og optimeringsforsøg opstille kravspecifikationer Den uddannede procesteknolog kan Indhold deltage i projektarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb deltage i driftsoptimering, herunder energi- og kapacitetsmålinger udfærdige forsøgsbeskrivelser til optimering af enkle processer formidle resultater fra udviklingsarbejde deltage i udarbejdelse af produktionsplaner indsamle data for logistikanalyser i en produktion Forsøgsplanlægning Kvalitetskontrol Statistik Matematik IT Masse og energibalancer Materialevalg Kravspecifikationer Udviklingsværktøjer Sikkerhed Lovgivning om kemiske produkter Reaktionskinetik Produktionsplanlægning 24/41

25 Kerneområde og obligatorisk uddannelseselement: Kvalitetssikring i proces- og medicinalindustrien ECTS-omfang: 10 Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om principper for dokumentation og opbygning af gældende kvalitets- og miljøstyringssystemer projektstyring og organisering regnskab og driftsøkonomi målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling sikkerhed og lovgivning i forbindelse med produktion af kemiske og bioteknologiske produkter Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan anvende og vurdere sikkerheds- og miljøanvisninger og udføre risikovurderinger på mindre anlæg formidle resultater og problemstillinger fra produktion og produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation dokumentere eget arbejde i forhold til gældende kvalitetssikringssystem medvirke ved kvalitetskontrol herunder prøvetagning samt mundtligt og skriftligt formidle resultaterne heraf Den uddannede procesteknolog kan Indhold deltage i projektstyringsopgaver samt fagligt og tværfagligt samarbejde kombinere viden om tekniske, økonomiske, miljømæssige, og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførelse af produktion og procesforløb håndtere kemikalier, råvarer, produkter og produktionsaffald sikkerhedsmæssigt forsvarligt deltage ved kvalitets- og miljøstyringsaktiviteter i forbindelse med udvikling, tilpasning og optimering af produktionsprocesser deltage i samarbejde om regnskab og driftsøkonomiske overvejelser i forbindelse med daglig drift og produktudvikling Forsøgsplanlægning Kvalitetskontrol Statistik Materialevalg Kvalitets- og miljøstyring Økonomi 25/41

26 Studieretning: Mejeriteknolog Erhvervsakademi Sjælland udbyder ikke studieretningen Mejeriteknolog 26/41

27 DEL 2. INSTITUTIONSDELEN I denne institutionsdel af studieordningen beskrives de dele af akademiuddannelserne til ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog og de regler, der kun gælder for udbuddet på Erhvervsakademi Sjælland. Erhvervsakademi Sjælland udbyder følgende tre studieretninger: Ernæringsteknolog Fødevareteknolog Procesteknolog I denne studieordning beskrives de regler for eksamen, der er specifikke for fødevare-, ernærings- og procesteknologuddannelserne. Eksamensregler, der gælder for alle uddannelser ved Erhvervsakademi Sjælland Campus Roskilde er beskrevet i bilag 1 Eksamensregler. Studielederen udarbejder fire studieplaner: Studieplan for det fælles 1. semester Studieplan for fødevareteknolog (2-4 semester) Studieplan for ernæringsteknolog (2-4 semester) Studieplan for procesteknolog (2-4 semester) I disse planer beskrives hvorledes læringsmålene i studieordningen udmøntes i den konkrete undervisning. Studielederen kan i samråd med et lærerteam og en virksomhed udarbejde en ad hoc studieplan for en del af et semester, således at de studerende og lærerteamet kan gennemføre et projekt sammen med virksomheden. Den daglige undervisning foregår i Roskilde. I forbindelse med virksomhedsbesøg, eventuelle virksomhedsprojekter, ekskursioner, studieture og lignende skal den studerende selv sørge for transport og selv dække transportomkostningerne. Ved fleredagsarrangementer dækker den studerende selv udgifter til overnatning og forplejning. 27/41

28 Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Ernæringsteknolog Målrettet ernæring 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 2-4 semester Viden Målet er at den uddannede ernæringsteknolog har viden om udvalgte tilstande med krav til kosten. Ernæring og diætetik Anbefalinger for diætbehandling/kostformer Færdigheder Målet er at den uddannede ernæringsteknolog efter anbefalingerne for udvalgte diæter/kostformer kan: Sammensætte, næringsberegne og dokumentere menuer Tilberede velsmagende mad Målet er at den uddannede ernæringsteknolog kan optimere menuer, med hensyn til: Anbefalinger for næringsstoffer Kulinarisk kvalitet Økonomi; omkostninger og normering Indpasning i den øvrige produktion Brugerønsker Tilrettelægge produktionen under hensyntagen til allergener Indhold Sygehuskost og kost til småtspisende Krav til energitæthed, energi- og proteinindhold Måltidsmønster; hoved- og mellemmåltider Produkter til energi- og proteinberigelse Tygge-og/eller synkeproblemer Fysiologi Kost med modificeret konsistens; flydende, puré, gratin Fortykningsmidler Fødevareoverfølsomhed Cøliaki 28/41

29 Tyndtarmens fysiologi, sygdomsbillede Kilder til gluten i kosten, glutenfri og naturligt fri for gluten Varedeklarationer, specialprodukter Allergi/intolerance Nyresygdomme Hyppigt involverede fødevarer: æg, mælk, nødder, peanut, fisk, skaldyr, hvede Reaktioner i kroppen, krydsreaktivitet Varedeklarationer Nyrernes fysiologi og funktion Sygdomsbillede, prædialyse, dialyse Betydning af energi, næringsstoffer og væske Optimering af måltidsproduktion 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: 2-4 semester Viden Målet er at den uddannede ernæringsteknolog: Har viden om udstyrs indflydelse på sensorisk kvalitet, økonomi, holdbarhed og næringsindhold Har viden om projektstyring Færdigheder Målet er at den uddannede ernæringsteknolog: kan validere et udstyr i køkkenet kan optimere en produktion ved valg udstyr kan lede og styre et validerings-/optimerings-/implementeringsprojekt. Målet er at den uddannede ernæringsteknolog: Indhold kan implementere nyt udstyr i køkkenets produktion Projektledelse Sensorik Optimering Næringsindhold og fremstilling Udstyrsvalg 29/41

30 Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Fødevareteknolog Internationale fødevarestandarder og audit 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om: internationale fødevarestandarder implementering af fødevarestandarder motivation af medarbejdere fødevarevirksomheders erfaringer med fødevarestandarder Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan: sikre at fødevareproduktion lever op til fødevarestandarder medvirke ved intern audit Den uddannede fødevareteknolog kan: Indhold deltage i implementering af fødevarestandarder deltage i drift af fødevarestandarder deltage i aktiviteter omkring intern audit Kvalitetsstyring generelt ISO standard BRC standard IFS standard Motivation af medarbejdere Fødevarekontrol, lean og miljøstyring 5 ECTS-point Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede fødevareteknolog har viden om: fødevarekontrollens arbejdsopgaver miljølære og miljøeffekter 30/41

31 miljølovgivning miljøstyringssystemer produktions optimering gennem LEAN Færdigheder Den uddannede fødevareteknolog kan: udarbejde og behandle autorisationsansøgning fra fødevarevirksomheder planlægge et tilsyn i en fødevarevirksomhed udforme dokumenter til miljøstyring sikre at fødevareproduktion lever op til gældende lovgivning indenfor miljø undgå spild og forbedre arbejdsprocedurer Den uddannede fødevareteknolog kan: Indhold planlægge tilsyns-arbejdsopgaver indenfor fødevareproduktion deltage i vedligeholdelse af miljøstyringssystemer kortlægge en simpel produktions miljøeffekt og affaldsproblemer analyser en fødevareproduktion med hensyn til optimering Lovgivning, relevant for tilsynsførende indenfor fødevarekontrol Audit og tilsyn som myndighedsperson Miljøstyringssystemer Lean-principper 31/41

32 Valgfri uddannelseselementer på studieretningen Procesteknolog Pulverteknologi ECTS-omfang: 5 point Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om: bulkegenskaber, pulverkarakterisering, fremstilling af pulver, og pulvers anvendelse i produktfremstilling. Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan: fremstille et pulver, fremstille et produkt, hvor pulver indgår som råvare, og karakterisere et pulver/granulat. Den uddannede procesteknolog kan: Indhold deltage i optimering, planlægning, gennemførsel og kontrol af produktion af pulver og produkter baseret på pulver. Produktfremstilling i pilotskala Produkt- og procesoptimering Prøveudtagning Kontrolanalyser Statistik og forsøgsplanlægning Energi og miljø ECTS-omfang: 5 point Tidsmæssig placering: semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om: eneriproduktionsformer, miljølære og økosystemer, 32/41

33 miljøeffekter miljørapportering. Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan: redegøre for princip og virkemåde for relevante energiproduktioneformer se energiproduktionsform i forhold til miljøeffekt analysere materiale- og energistrømme beregne forskellige materiale- og energiforbrugs miljøeffekt. Den uddannede procesteknolog kan: Indhold identificere og beregne miljøeffekten for en given produktion. Kemi Konventionelle og alternative energiproduktionsformer Virksomhedsbesøg 33/41

34 Regler for praktikkens gennemførsel Forberedelse til praktikken Den studerende bliver løbende forberedt på praktikken gennem hele studiet. Dels vil der være egentlig introduktion til praktikken, dels vil underviserne relatere den daglige undervisning til konkrete opgaver og problemstillinger i arbejdslivet og således også i praktikken. Krav til praktikvirksomheden Alle virksomheder og institutioner, der er interesserede i at medvirke til at uddanne procesteknologer, fødevareteknologer og ernæringsteknologer kan udbyde praktik inden for de 3 uddannelsesretninger. Virksomheden skal dog kunne tilbyde arbejdsopgaver af tilpas sværhedsgrad og i tilpas omfang. Derudover skal praktikvirksomheden: bidrage med en konkret og realistisk problemstilling/arbejdsopgaver, som ønskes bearbejdet af den studerende, stille informationer, der er relevante for løsning af opgaven til rådighed for de studerende og stille en kontaktperson til rådighed for den studerende, der deltager i planlægningen af praktikforløbet, selve afviklingen og afslutningen af forløbet bedømme den studerendes deltagelse i praktikken. Såfremt virksomheden ikke bedømmer den studerende som aktiv i praktikken meddeles dette til den studerende og vejleder på campus. Aftale om praktik Den studerende, praktikvejlederen fra Campus Roskilde og kontaktpersonen fra virksomheden aftaler indhold i praktikken. Aftalen skal muliggøre, at den studerende kan indfri læringsmålene for praktikken. Samtidig skal den sikre integration af teori og praksis. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af den eller de opgaver den studerende skal løse for virksomheden. Aftalen kan desuden indeholde aftale om arbejdstid og rapportering. Praktikken sidestilles som udgangspunkt med et almindeligt arbejde med de krav til indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forvente at møde i sit første job. Den studerende De studerende er selv opsøgende mht. til at finde en praktikplads, der er relevant indenfor deres studieretning. Campus Roskilde vil dog understøtte denne søgeproces ved særlige praktikforberedende arrangementer og i form af individuel råd og vejledning om nødvendigt. Campus har aftaler med virksomheder indenfor de tre uddannelsesretninger og kan f.eks. være behjælpelig med kontakter og branchekendskab. De studerende har pligt til at deltage i praktikken i forhold til aftalen mellem den studerende og virksomheden Kontakt undervejs i praktikken Den studerende får tilknyttet en praktikvejleder fra studiet, der står til rådighed, for virksomheden og den studerende. Hvis den studerende har problemer i praktikforløbet eller oplever at praktikaftalen ikke indfris, skal den studerende kontakte sin praktikvejleder. 34/41

35 Brug af erhvervsakademiets faciliteter under praktikopholdet De studerende kan bruge campus studierum, PC mm. De studerende kan kun benytte praktiklokaler på campus efter særlig aftale med deres vejleder. Internationalisering Der er muligheder for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Den studerende kan gennemføre følgende dele af uddannelsen i udlandet: Studieophold på 3. semester Praktikophold og evt. med afsluttende eksamensprojekt på 4. Semester Campus Roskilde er ved at finde uddannelsesspecifikke institutioner i udlandet som der vil blive indgået udvekslingsaftaler om studieophold med. Disse aftaler vil blive en del af erhvervsakademiets tilbud til de studerende. Som altid har den studerende mulighed for selv at finde en egnet institution som har en uddannelse der matcher indholdet og kravene i uddannelsen. Der er flere informationer om udlandsmuligheder på Her findes også al nødvendig information om de formelle rammer og praktiske forhold vedrørende udlandsophold. Den internationale koordinator på Campus Roskilde kan endvidere være behjælpelig med råd, vink og praktisk hjælp. Anvendte undervisnings- og arbejdsmetoder Pædagogisk værdigrundlag Al undervisning på procesteknologuddannelsen bygger på følgende værdigrundlag: Skolen skal ligne virkeligheden Man lærer bedst, hvis man arbejder med realistiske opgaver Hvis man vil lære noget, skal man arbejde med tingene selv En gruppe når længere end en enkelt person. Undervisningens organisering Undervisningen er inddelt i moduler, der afvikles i en fastlagt rækkefølge for hele holdet. Der udarbejdes en studieplan, hvor modulernes rækkefølge, længde og indhold beskrives. Modulerne er enten projektorganiserede eller kursusbaserede: Projektorganiserede moduler kaldes temaer og i disse arbejder de studerende i grupper hen imod løsning af en større opgave. Undervejs i temaet samler de studerende oplysninger til løsning af opgaven fra forelæsninger, praktiske og teoretiske øvelser, lærernes vejledning, selvstændige litteraturstudier m.m. De projektorganiserede temaer munder ud i et skriftligt arbejde og/eller en mundtlig fremlæggelse De kursusbaserede moduler kaldes kurser og indeholder lærerstyrede aktiviteter som f.eks. forelæsninger, laboratorieøvelser, øvelser med procesudstyr samt regne- og statistikopgaver. Her ud over gives der også i kurserne vejledning af lærerne. Alle aktiviteterne i et kursus hører emnemæssigt sammen. 35/41

36 De konkrete undervisningsaktiviteter i et modul skemalægges af det enkelte lærerteam. Typiske undervisningsaktiviteter er: Forelæsninger, hvor en lærer gennemgår faglige emner udvalgt af lærerteamet for hele holdet Laboratorie- og pilotøvelser og -projekter, hvor de studerende under vejledning arbejder med praktiske opgaver i skolens laboratorier og pilot plant. Arbejdet kan være organiseret som øvelser, hvor de studerende følger en øvelsesvejledning udarbejdet af lærerteamet eller projektorganiseret, hvor de studerende i grupper selv har planlagt deres arbejde, eventuelt på baggrund af deres egen problemformulering Vejledning, hvor en lærer sammen med de studerende diskuterer faglige problemstillinger udvalgt af de studerende. Konsultationer, der er møder mellem en gruppe af studerende og én eller flere lærere, hvor de studerende på forhånd har forberedt en dagsorden (eventuelt blot spørgsmål) og selv står for mødeledelse og referat Workshops, som er en kombination af forelæsning, praktisk arbejde (eventuelt øvelser) eller teoretisk opgaveløsning. En workshop er fortrinsvis tilrettelagt og styret af læreren. Herudover kan lærerteamet arrangere virksomhedsbesøg, gæsteforelæsninger og lignende, ligesom lærerteamet kan kombinere og videreudvikle undervisningsformerne som det skønnes mest relevant. Regler om merit I forbindelse med valg af studieretning efter 1. semester er det, såfremt den studerende har været studieaktiv, muligt at skifte til en anden skole, som udbyder erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri-, og procesteknologi. Erhvervsakademi Sjælland optager således på en af vores tre studieretninger studerende, som har gennemført 1. semester af uddannelsen på et af erhvervsakademierne inden for skolenetværket. Her er det ligeledes en forudsætning, at den studerende har været studieaktiv. Den studerende godskrives de 30 ECTSpoint, der er opnået på den obligatoriske del. De studerendes pligt til at deltage i undervisningsforløbet og krav til skriftlige opgaver og projekter Skriftlige arbejder og fremlæggelser I de fleste moduler (temaer og kurser) udarbejdes der et skriftligt arbejde over det praktiske arbejde, som er lavet i løbet af temaet. Det skriftlige arbejde udarbejdes af de grupper, som har lavet det praktiske arbejde. De studerende, som har deltaget aktivt i arbejdet bag det skriftlige arbejde, underskriver. Studerende der ikke har deltaget aktivt i arbejdet kan ikke skrive under. Det skriftlige arbejde skrives på dansk. Nærmere regler for det skriftlige arbejde fremgår af opgaveteksten/projektoplægget. 36/41

37 Det eller de skriftlige arbejde(r) afleveres for det meste i slutningen af modulet. Afleveringstidspunktet fremgår af skemaet eller opgaveteksten. I modulerne kan også indgå fremlæggelser, hvor de studerende i grupper eller enkeltvis gennemfører en mundtlig fremlæggelse for én eller flere lærere og (for det meste) resten af holdet. Det er lærerteamet, der for hvert modul afgør om der skal skrives et skriftligt arbejde og om der skal gennemføres fremlæggelser (under hensyntagen til reglerne i studieplanen). Deltagelse i undervisningen Den studerende har pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Den studerende betragtes som aktiv deltager i undervisningen når vedkommende er medunderskriver af de skriftlige arbejder der skal afleveres og har deltaget aktivt i de skemalagte fremlæggelser. I tilfælde af at en studerende ikke opfylder ovenstående krav følges proceduren og reglerne i studiereglementet. Undervisningsmateriale på fremmedsprog Undervisningsmaterialerne vil fortrinsvis være på dansk, men hvor det skønnes nødvendigt kan materialet være på engelsk, svensk eller norsk. Manualer til udstyr og apparater og analysevejledninger kan være på engelsk, tysk, svensk eller norsk, når disse er skrevet af eksterne parter, som f.eks. leverandører, producenter eller myndigheder. 37/41

38 Prøver I studieplanerne for de tre studieretninger er det beskrevet i hvilke moduler nedenstående prøver er placeret. Bedømmelseskriterierne er også beskrevet i studieplanerne. Prøve 1 (1. årsprøve) Placering Ved udgangen af 2. semester Formål Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for uddannelseselementerne i 1. studieår. Prøvegrundlag Temaer/moduler, som er gennemført på 1. og 2. Semester. Prøveform En mundtlig prøve (30 min. inkl. votering), som tager udgangspunkt i et skriftligt kursusarbejde, der er udarbejdet som en del af den forudgående undervisning. Censur Ekstern Bedømmelse Efter 7-trinsskalaen Meddelelse af prøveresultat Umiddelbart efter votering Prøve 2 Placering I slutningen eller sidst i 3. semester Formål Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for uddannelseselementerne på 3. Semester, herunder profilfagene. Prøvegrundlag Temaer/moduler, som er gennemført på 3. semester Prøveform En mundtlig prøve (30 min. inkl. votering), som tager udgangspunkt i et kursusarbejde, der er udarbejdet som en del af den forudgående undervisning. Censur Intern Bedømmelse Efter 7-trinsskalaen Meddelelse af prøveresultat Umiddelbart efter votering 38/41

39 For prøve 1 og 2 gælder desuden: Prøve 3 Det er en forudsætning for deltagelse i prøven at kursusarbejdet er afleveret rettidigt i henhold til eksamensplanen (se bilag 1 Eksamensregler) Det skriftlige kursusarbejde indgår ikke i bedømmelsen af eksaminantens præstation Kursusarbejdet udarbejdes som hovedregel af en gruppe studerende i fællesskab. Studerende, der har været fælles om et kursusarbejde eksamineres umiddelbart efter hinanden. De studerende i gruppen, der har gennemført eksamen skal isoleres i et separat lokale, således at de ikke har mulighed for at tale med de studerende i gruppen, der endnu venter. Placering Ved udgangen af praktikken Formål Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken Prøvegrundlag Praktikperioden Prøveform Skriftlig individuel rapport Censur Intern Bedømmelse Bestået/ikke bestået Stave- og formuleringsevne indgå ikke i bedømmelsen Meddelelse af prøveresultat Resultatet meddeles senest 2 uger efter aflevering Prøve 4: Det afsluttende eksamensprojekt Placering: Til sidst i uddannelsen Formål Formålet er at dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Prøvegrundlag Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point) Prøveform Projektrapport og mundtlig prøve (30 min. inkl. votering) Censur Ekstern 39/41

40 Bedømmelse Der gives en samlet karakter efter 7-trins-skalaen, hvor både projektrapporten og den mundtlige eksamen bedømmes of vægtes udfra en helhedsvurdering. Stave- og formuleringsevnen bedømmes på om de(n) studerende kan skrive en teknisk rapport på dansk i et let læseligt sprog med hovedvægt på korrekt anvendelse af fagtermer Bedømmes det faglige indhold til at ligge på grænsen mellem 2 karakterer, vil stave- og formuleringsevnen være udslagsgivende for karakteren. Institutionen kan dispensere fra reglerne om vægtning af stave- og formuleringsevne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Meddelelse af prøveresultat Umiddelbart efter votering Organisering Projektet og rapporten kan laves individuelt eller i grupper på 2 studerende. Til hvert projekt knyttes en lærer, der giver vejledning idet det forventes at de studerende udviser selvstændighed og initiativ. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en individuel mundtlig del (30 min. inkl. votering) Rapporten skrives på dansk og må fra formål til konklusion maximalt fylde 45 sider Den studerende indleder den individuelle mundtlige del med et oplæg af 10 minutters varighed. Resten af den mundtlige del foregår som dialog. Sygeprøve Hvis den studerende er syg på dagen for den mundtlige eksamen kan den studerende tilmelde sig sygeeksamen efter reglerne i bilag 1 Eksamenregler og eksamensplanen. Hvis den studerende er syg i mere end halvdelen af projektperioden kan den studerende tilmelde sig til den i eksamensplanen fastsatte sygeprøve. Rapporten skal afleveres en uge før den mundtlige eksamen. 40/41

41 Omprøve Hvis den studerende, efter at have gennemført den mundtlige eksamen, ikke består det afsluttende eksamensprojekt kan den studerende enten: Tilmelde sig omprøve efter reglerne i bilag 1 Eksamenregler og eksamensplanen. Der afleveres en ny rapport en uge før den mundtlige eksamen. Den studerende kan ombearbejde rapporten, men der gives ikke vejledning til denne ombearbejdning Eller tilmelde sig næste ordinære projektperiode og gennemføre et nyt eksamensprojekt. Dette projekt må ikke bygge på det første projekt. Dispensationsregler Erhvervsakademi Sjælland kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra reglerne i denne studieordning. Henvisning til gældende retsregler Denne studieordning er udarbejdet i henhold til: LBK nr 882 af 08/08/2011: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 636 af 29/06/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 915 af 25/09/2009: Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, (procesteknolog AK) BEK nr 214 af 21/02/2012: Bekendtgørelse om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 714 af 27/06/2012: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) BEK nr 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 41/41

42 Bilag 1 Eksamensregler Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Roskilde Campus Slagelse

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK)

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK) Erhvervsakademi Sjælland Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings, fødevare, mejeri og procesteknologi (Procesteknolog AK) August 2015 Indhold DEL 1. FÆLLESDELEN... 5 Indledning... 5 Deltagende institutioner...

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK)

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK) Procesteknologuddannelsen Side 1 af 50 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog procesteknologi (procesteknolog AK) Erhvervsakademiet Lillebælt August 2013 Procesteknologuddannelsen

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009 Indledning Indhold Indledning... 4 Deltagende institutioner

Læs mere

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning...

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning... Uddannelsesnetværket for fødevare, ernærings, mejeri og procesteknolog Studieordning Fællesdel 260614 Side 3 af 36 Indhold Indledning... 5 Uddannelsens formål... 5 Den uddannedes titel... 5 Adgang til

Læs mere

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og Kold college Odense 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 KORT INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN

Læs mere

Studieordning Procesteknolog uddannelsen

Studieordning Procesteknolog uddannelsen Studieordning Procesteknolog uddannelsen 2016 (foreløbig) Indholdsfortegnelse Indledning 5 1. Studieordningens rammer 5 Overgangsordninger 5 2. Optagelse på uddannelsen 6 Krav til uddannelse, fagfordeling

Læs mere

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold College Odense. August 2011

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold College Odense. August 2011 Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle og Kold College Odense August 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Kort introduktion til

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog

Studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieretning: fødevareteknolog for procesteknologuddannelsen AK Studieretning: fødevareteknolog 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi () AP Graduate in Nutrition and Technology August

Læs mere

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673 Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014 for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

Studieordning for procesteknologuddannelsen

Studieordning for procesteknologuddannelsen Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) BEK nr 915 af 25/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering 26. juni 2008 J.Nr. 08.06 cst Studieordning - Specialebeskrivelse for Bygningskonstruktør 3. - 7. semester, E2008 Konstruktionsprojektering Specialebeskrivelsen hører til Studieordning E2008 for Bygningskonstruktør

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0

Forår 2011. Poul Erik Petersen: 5. udgave 2002 ISBN 87-7463-272-8. Poul Erik Petersen 4. udgave 2004 ISBN 87-7463-276-0 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: ca. 68 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang,

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Uddannelser Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige Mestre i mad & sundhed I den kost-, ernærings- og sundhedsfaglige profession arbejder vi i alle dele af den offentlige og private sektor. Vi vejleder, rådgiver

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri

9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 9 Levnedsmiddel-, medicinal- og procesindustri 91 Processer ved fremstilling af non-food produkter 911 Beskæftigelsesudsigter af produktionen og flytning af en del af produktionen til udlandet senere år

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK)inden for laboratorieområdet (lab.. Side l af 7 BEKENDTGØRELSE OM ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSE (AK)INDEN FOR LABORATORIEOMRÅDET (laborant AK) BEK nr. 636 af

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser.

Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. Meritoversigt mellem Laborant AK og andre videregående uddannelser. fra Laborant AK til Bioanalytiker på: Hospitalslaborantskolen i København Seme Merit i Fagområder/fag Specielle kriterier Supplerende

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013

Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013 Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen

DFM uddannelsesdag 22.september 2010. v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen DFM uddannelsesdag 22.september 2010 v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen Ernæring og sundhed Ernæring og sundhed Ingeborg Suhr startede SUHR S i starten af 1900 tallet som husholdningsskole og i 1905 blev det

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på handelsøkonomuddannelsen Oktober 2014 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores handelsøkonomer Her har vi

Læs mere

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen

MODULPLAN Bioanalytikeruddannelsen Obligatorisk Modulbeskrivelse præsenterer de studerende til bioanalytikerprofessionen og har fokus på basale laboratoriefærdigheder herunder den til grundlæggende naturvidenskabelige teori. Undervisningen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne

Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Kompetenceprofiler og hverdagspraksis for kost- og ernæringsuddannelserne Juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 Ernæringshjælper - en

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Retningslinjer for diplomingeniørpraktik Alle diplomingeniørstuderende skal som et led i uddannelsen gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6.

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM)

Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM) Information til praktikvirksomheder 2016 (SERVICEØKONOM) 1 HVAD ER CPHBUSINESS? Cphbusiness er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution, der sætter en stor ære i høj faglighed og i at uddanne de studerende

Læs mere

Statusnotat: Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland.

Statusnotat: Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland. Bygninger & Service Alléen 15 4180 Sorø Att. Ole Hansen Roskilde den 30. december 2008 Statusnotat: Kulinarisk madkvalitet på sygehuse i Region Sjælland. Regionsrådet besluttede den 6. marts 2008 at bevilge

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK.

Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Side 1 af 5 Retningslinjer for afsluttende eksamensprojekt på laborantuddannelsen - Laborant AK. Laborantuddannelsen afsluttes med et eksamensprojekt. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 17 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2010 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen Navn: Opstartsdato: Husk - ved afslutning af hvert praktikophold udfyldes skemaerne - ved første praktikophold afkrydses alle arbejdsfunktioner - at de efterfølgende

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på logistikøkonomuddannelsen August 2013 Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores logistikøkonomer. Her har vi

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17)

62450 Informations Teknologi 2 5 point F5 (ons 8-17) 62453 Semesterprojekt 2 5 point Juni. 62480 Informations Teknologi 3 5 point E5 (ons 8-17) Sundhedsteknologi Studieplan for retningen 1. semester 62420 Informations Teknologi 1 7.5 point 62421 Matematik 1 5 point 62422 Medicoteknik 1 5 point 62423 Semesterprojekt 1 Hjerte-lunge kredsløbet teori

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Procesteknolog (AK) på Erhvervsakademi Roskilde

Procesteknolog (AK) på Erhvervsakademi Roskilde Procesteknolog (AK) på Erhvervsakademi Roskilde Jobprofil Procesteknolog - styr på produktionen Procesteknolog (AK) - ny teknologisk erhvervsakademiuddannelse I den industrielle fremstilling af bl.a. mælk,

Læs mere

Ernæringsassistent, EUX

Ernæringsassistent, EUX Skabelon til uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent, EUX Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den

Læs mere

Modul 2 Sundhed og sygdom

Modul 2 Sundhed og sygdom Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Hanne Lind, Lennart Degn Rasmussen og Kristiane Hornung Hamborg

Hanne Lind, Lennart Degn Rasmussen og Kristiane Hornung Hamborg Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 13/14

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere