ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI"

Transkript

1 ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI Baggrundsmateriale til Vækstforums tænketank 2007 Baggrund Beskrivelse af energiteknologier Regional status og perspektivering

2 Udgiver: Regional udvikling

3 Forord Vækstforum i Region Midtjylland besluttede i juni 2006 at nedsætte en tænketank for energi- og miljøteknologi. Målet med dette publikation er at skabe et solidt fagligt baggrundsmateriale for tænketankens arbejde, og for den efterfølgende politiske proces. Med særlig fokus på udviklingspotentialer i den midtjyske region beskriver publikationen relevante energi- og miljøteknologier og deres erhvervs- og samfundsmæssige udviklingspotentiale, samt giver oversigt over regionale aktører og igangværende aktiviteter. Materialet er begrænset til at omfatte energiteknologier og afledte miljøeffekter. 3

4 Forord... 3 Baggrund og perspektivering Globalt pres på ressourcer... 6 Produktion af vedvarende energi... 6 Potentialer i Region Midtjylland... 6 Sektor under opbygning... 8 Energi fra biomasse Særlige regionale perspektiver Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Biomasse-teknologier Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Affaldsforbrænding Termisk forgasning Omsætning af biomasse til brint Biogas Biomass to Liquid (BTL) Ethanol ud fra sukker og stivelse (1. generation) Ethanol ud fra celluloseholdige råvarer (2. gen.) Rå planteolie Biodiesel Energi fra vind, sol og bølger samt brintteknologi Særlige regionale perspektiver Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Vindenergi Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Solenergi/Solvarmeanlæg Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Energi og miljøteknologi

5 Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Solceller Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Bølgekraftenergi Kort beskrivelse af principper i teknologien Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Varmepumper Kort beskrivelse af principper i teknologien Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Brint og brændselsceller Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Energienheder m.m Energi- og miljøteknologi 5

6 Produktion af vedvarende energi i Danmark PJ '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 '02 Vind Halm Træ Biogas m.m. Affald Varmepumper Baggrund og perspektivering Globalt pres på ressourcer Den politiske uro i Mellemøsten har, sammen med en stigende efterspørgsel på energi fra blandt andet Kina og Indien, resulteret i stærkt stigende oliepriser. Ikke mindst i den vestlige verden, som er meget afhængig af importeret energi, har det sat et stærkt politisk fokus på at øge produktionen af vedvarende energi. Produktion af vedvarende energi (VE) Produktionen af VE har i Danmarks været i vækst i en årrække og udgør i dag 14% af det samlede energiforbrug. Biomasse udgjorde 39%, affald 31% og vind 20% af VE i Danmark. VE bruges i dag primært til el og varme, mens det kun en ubetydelig del der bruges i transportsektoren. Potentialer i Region Midtjylland Udvikling af fremtidens VE-teknologier rummer væsentlige perspektiver for samfundet som helhed, men i særdeleshed for den midtjyske region. Det hænger blandt andet sammen med, at erhvervsstrukturen i Region Midtjylland er kendetegnet ved en forholdsvis stor fremstillingsindusti med mange små- og mellemstore virksomheder og ca beskæftigede. Tilsvarende har regionen med 1/3 af land-brugsarealet og landbrugsbedrifterne i Danmark en forholdsvis stor landbrugssektor med beskæftigede. Dertil kommer at ca er beskæftigede i handels- og serviceerhverv direkte tilknyttet fremstilling og landbrug. På verdensplan udgør VE ca. 13, 5% af det samlede energiforbrug. 6 Energi og miljøteknologi

7 Fordeling af verdens energiforbrug på energikilder Kul 23,5% Kernekraft 6,8 Biomasse og affa 10,8% Gas 21,2% Vedvarende energi 13,8% Vandkraft 2,2% Olie 30% Andet 0,5% Samfundsmæssige og regionale perspektiver ved udvikling af energi- og miljøteknologi Samfundsmæssige perspektiver Perspektiver for den midtjyske region Reduceret afhængighed af fossile brændsler Jobskabelse og nye eksportmuligheder Reduceret emission af drivhusgasser og andre skadelige stoffer Andre miljøforbedringer f.eks. via forbedret udnyttelse af husdyrgødning Udviklingsmuligheder for regionens mange fremstillingsvirksomheder Udviklingsmuligheder for regionens forholdsvis store landbrugssektor Udviklingsmuligheder i servicesektoren f.eks. rådgivning og forskning Udnytte et vækstpotentiale udenfor hovedstadsområdet Udnytte regional styrkeposition på erhvervs- og virksomhedssiden og i forhold til forskning og udvikling Fastholdelse og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne Energi- og miljøteknologi 7

8 Region Midtjylland har i modsætning til f.eks. hovedstadsregionen en stærk specialisering inden for de mere traditionelle erhverv som møbler og beklædning og til dels fødevarer ressourceområder, hvor væksten i beskæftigelsen har været vigende. Den midtjyske region skiller sig imidlertid også ud ved en stærk specialisering inden for netop energi- og miljøteknologi. Det skyldes dels store virksomheder som Vestas og Grundfos, men også at mange små- og mellemstore virksomheder i regionen har specialiseret sig på området. Enten med egne produkter eller som underleverandører. Væsentlige forudsætninger for udviklingen af nye grene af VE-sektoren er, at rammebetingelserne er til stede. Eksempelvis i form af: Kritisk masse af virksomheder Marked for teknologien Forskning, udvikling, demonstration og uddannelse Infrastruktur Kapital Dertil kommer at Region Midtjylland også har stærke vidensmiljøer på energi- og miljøområdet. Næst efter medico/sundhed, hvor væksten primært er koncentreret i hovedstadsregionen, er energi og miljø det ressourceområde, hvor der gennem de seneste år har været den største vækst i beskæftigelse. Energi og miljø er ligeledes det ressourceområde, der har haft den største vækst i omsætning og eksport. Eksempelvis er eksporten af energiteknologi for 2004 opgjort til godt 32 mia. kr. og udgjorde godt 7% af den danske eksport. Vindmøller og vindmølleteknologi udgjorde 70% af eksporten. Dertil kommer eksporten af miljøteknologi. Kilder: Energistyrelsen Energistatistik Teknologirådet Høring om Miljøteknologi. Teknologirådet Høring om Dansk energiproduktion i fremtiden. Mandag Morgen Nr De nye Videnstrategier. Handelshøjskolen i Århus Sektoranalyse for husdyrgødning og bio-masseteknologi. Sektor under opbygning Perspektiverne for Region Midtjylland er således at udnytte et oplagt vækstpotentiale indenfor energi- og miljøteknologi ved blandt andet at udnytte erfaringerne fra vindmølleindustrien til at skabe vækst i andre VE-områder. Eksempelvis at danske fremstillings- og serviceerhverv, som i dag leverer udstyr og viden til fødevare-sektoren, i fremtiden også leverer udstyr og viden til energi- og miljøsektoren, f.eks. dyrkning, høst, forarbejdning og konverte-ring af biomasse til fremtidens energiformer. Vindmølleindustrien er i dag koncentreret om få store virksomheder med Vestas og Siemens og en række underleverandørvirksomheder i spidsen. Men det danske vindmølleeventyr blev grundlagt, og har fortsat forankring i, en række små virksomheder. Vidensdeling og brugerdreven innovation vurderes sammen med stabile politiske og økonomiske rammer, at have været væsentlige forudsætninger for udvikling af vindmølleindustrien Tilsvarende har flere undersøger samstemmende peget på, at miljøteknologiske innovationer ofte ikke skyldes store radikale gennembrud, men derimod fremkommer ved kombinationen af mere eller mindre kendte teknologier og en systematisk fremme af udnyttelsen af disse. 8 Energi og miljøteknologi

9 Indeks for beskæftigelsesmæssig specialisering (100 = gns.) indenfor ressourceområder i 2004 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Fødevarer Møbler / Beklædning Turisme Bygge / Bolig IKT Transport Energi / Miljø Medico/ Sundhed Øvrige erhverv Vækst i Danmark i perioden fordelt på ressourceområder Omsætning Eksport Fuldtidsansatte Fødevarer 13% 17% -4% Møbler / beklædning 9% 17% -6% Turisme -4% i.b. 0% Bygge / bolig 12% 13% -1% IKT 3% 5% -5% Transport 21% 51% -4% Energi / Miljø 36% 97% 8% Medico / Sundhed 32% 37% 11% Øvrige erhverv 23% 27% 6% I alt 16% 30% -1% Energi- og miljøteknologi 9

10 Energi fra biomasse Biomasse er en fælles betegnelse for organiske produkter fra skovbruget og restprodukter fra den træforarbejdende industri (brænde, flis, træpiller, spåner o. lign.), landbruget (afgrøder, halm, husdyrgødning o. lign.) og restprodukter fra eksempelvis fødevareindustrien (fiskeolie, animalsk fedt o. lign). Affald (husholdningsaffald, brændbart byggeaffald o. lign) defineres ligeledes ofte som biomasse, men er det ikke i lovteknisk forstand. Biomasse er en primær energikilde der har været anvendt gennem årtusinder primært til varme. I dag kan biomasse bruges som input i mange forskellige teknologier med forskellige slutprodukter. Biomasse kan således anvendes til produktion af varme, el, gas, brint samt flydende motorbrændstoffer, der kan bruges som erstatning for benzin og dieselolie. Særlige regionale perspektiver Region Midtjylland er en meget stor landbrugsregion med ca. 1/3 af Danmarks landbrugsareal og landbrugsbedrifter og en endnu højere andel af kvæg og svinebedrifter. For den midtjyske region er der stort uudnyttet potentiale i dels at udnytte husdyrgødning til energiformål, og dels at dyrke deciderede energiafgrøder. Ved korrekt valg af råvarer og dyrkningssystem kan opnås en række indirekte miljøfordele, f.eks. reduceret udvaskning af næringsstoffer. Da Region Midtjylland tillige har stærke vidensmiljøer på landbrugs- og miljøområdet, er det et område, hvor regionen har særlige muligheder for at blive en central aktør, også i international sammenhæng. Som en følge af stærkt stigende konkurrence fra blandt andet Østeuropa er landbrugserhvervet i Danmark under pres. Energiproduktion og miljøbeskyttelse kan derfor blive et udviklingsområde, som kan bidrage til at fastholde beskæftigelse i de primære erhverv i landdistrikterne. Den midtjyske region har en relativ stor andel af små og mellemstore virksomheder i fremstillingssektoren. Regionens virksomheder har i forvejen en styrkeposition inden for eksempelvis forbrændingsteknologier til træ, halm og affald, spildevandsrensning og miljøteknologi til landbruget. Produkter, hvoraf en stor del i dag sælges til eksport. 10 Energi og miljøteknologi

11 I forhold til den regionale erhvervsudvikling ligger der et stort potentiale i at sikre, at det bliver regionens fremstillings- og servicevirksomheder, der bliver leverandører af den viden og det udstyr og teknologi, som skal bruges til f.eks. dyrkning, høst, forarbejdning og konvertering af biomasse til fremtidens energiformer. Biomasse i form af træprodukter, halm og affald er allerede i dag den mest betydende kilde til vedvarende energi i Danmark. Biomasse anvendes imidlertid helt overvejende til produktion af varme og el ved afbrænding, hvor der på de fleste områder er tale om modne og fuldt kommercialiserede teknologier. Landskabs- og miljømæssig bæredygtig produktion af energiafgrøder Konvertering af energi fra biomasse til transportsektoren Udnyttelse af husdyrgødning til energiformål. Se endvidere beskrivelse af særlige regionale perspektiver under de enkelte teknologier. De områder, der vurderes at have de største udviklingsperspektiver for regionen, er derfor Energi- og miljøteknologi 11

12 Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Afledte miljøgevister Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag Energiudbytte Centrale (C)/ decentrale (D) anlæg Direkte afbrænding *** *** * *** C/D Affalds-forbrænding *** *** ** - C Termisk forgasning ** *** ** *** C Omsætning til brint * *** **?? Biogas *** *** *** ** D/C Biomass to liquid * *** ** ** C Rå planteolie *** * ** * D/C Biodiesel *** * * * C Ethanol fra stivelse *** ** ** * C Ethanol fra lignocellulose * *** ** ** C * = lavt niveau ** = mellemniveau *** = højt niveau Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Overstående tabel sammenfatter kommercielt niveau og udviklingspotentialer. Se en mere detaljeret beskrivelse under de enkelte teknologier. Potentielt energibidrag Både på verdensplan og i Danmark er biomasse langt den største kilde til vedvarende energi. I Danmark udgjorde produktionen af vedvarende energi i 2004 godt 14% af det samlede energiforbrug. Biomassens andel af den vedvarende energi var 39%, mens affald udgjorde 31% og vind 20%. Affald, halm og træ udgør de største kilder til biomasseenergi i Danmark. Ressourcerne af træ og affald udnyttes næsten fuldt ud til energi, mens der ligger et stort uudnyttet biomassepotentiale i halm og ikke mindst i husdyrgødning, hvoraf i dag under 10% udnyttes til energi. Dertil kommer muligheden for dyrkning af biomasse til energi, som i dag kun sker i meget begrænset omfang (årligt ha. non-food raps og ca ha. energipil). Biomasse handles i stigende grad internationalt. Al den danskproducerede biodiesel eksporteres således, og der importeredes i 2004 træpiller og flis med et samlet energiindhold på 10 PJ Øget energiproduktion fra biomasse kan ske via øget udnyttelse af halm og husdyrgødning, ved at udnytte noget af den nuværende landbrugsproduktion til energi (f.eks. græs, korn, raps eller sukkerroer til produktion af biodrivmidler), eller ved at dyrke deciderede energiafgrøder på noget af den landbrugsjord, som i dag bruges til at producere korn til eksport. Endelig er det også en potentiel mulighed at udnytte akvatisk biomasse (havalger o.l.) eller at importere biomasse. Der er således ingen absolutte grænser for hvor stor en del af det danske energiforbrug, der kan dækkes ud fra biomasse. Et scenarium for, hvor meget biomasseenergi dansk landbrug kan levere uden at gå på 12 Energi og miljøteknologi

13 Dansk produktion af biomasse til vedvarende energi i 2004, samt et scenarium for øget leverance af biomasseenergi fra dansk landbrug i fremtiden udarbejdet af forskere ved Danmarks JordbrugsForskning (Jørgensen et al. 2004) Affald 37 PJ 37 PJ Brænde 12 PJ 12 PJ Skovflis 7 PJ 7 PJ Træaffald 6 PJ 6 PJ Træpiller 3 PJ 3 PJ Fiskeolie 1 PJ 1 PJ Biodiesel 2 PJ 2 PJ Halm 18 PJ 22 PJ Husdyrgødning o.l. 4 PJ 30 PJ Dyrkning af græs - 18 PJ Høst af græs på engarealer - 4 PJ Dyrkning af decid. energiafgrøder - 25 PJ Skovrejsning - 2 PJ I alt 90 PJ 169 PJ (Til sammenligning producerede danske vindmøller 24 PJ i 2004) Nettoenergiudbyttet ved dyrkning af biomasse afhænger meget af hvilke afgrøder man dyrker, og hvilket biomasseprodukt man opfatter som slutproduktet. Som et groft overslag kan følgende energiudbytter forventes ved produktion af: pileflis eller helsædsballer 150 GJ/ha biogas ud fra kløvergræs 65 GJ/ha ethanol fra helsæd 45 GJ/ha rapsolie eller biodiesel 15 GJ/ha Det er tydeligt, at ved fremstilling af forædlede biomasseprodukter til transportsektoren opnås, med den nuværende teknologi, et betydeligt mindre energiudbytte pr. ha. end ved produktion af råvarer til kraftvarmesektoren. Det er således en stor udfordring for teknologiudviklingen at øge effektiviteten i omsætningen til biobrændstoffer til erstatning for alm. olie. Energi- og miljøteknologi 13

14 Transportafstand med tungt køretøj ved forskellig teknologi Rapsfrø til biodiesel, biprodukt til foder Hvede til ethanol, strå til energi, biprodukt til foder Pil til ethanol Pil til syntetisk diesel Pil til syntetisk diesel via sortlud Pil til methanol Pil til dimethylether (DME) Pil til methanol via sortlud Pil til DME via sortlud KM / HECTARE & YEAR Beregning af mulig transportafstand pr. hektar med tungt køretøj ved benyttelse af forskellige afgrøder og konverteringsteknologier. Sortlud er et biprodukt fra papirfremstilling. Figur fra præsentation af Volvo Technology Corporation, P. Klintbom, Ovenstående tabel er et eksempel på beregninger, der viser hvor mange km., der kan køres pr. år pr. hektar ved kombination af forskellige dyrkningssystemer og energiteknologier. 14 Energi og miljøteknologi

15 Miljøeffekter Biomasse er CO 2 -neutrale energikilder. Den samlede miljøgevinst afhænger dog af mange andre faktorer. Sammenfattende kan det konkluderes, at afledte miljøgevinster og maksimalt energiudbytte afhænger ikke kun af valg af konverteringsteknologi, men i mindst lige så høj grad af valget af råvare eller dyrkningssystem til produktion af råvaren. F.eks. vil udnyttelse af græs fra vedvarende engarealer i biogasanlæg kunne fjerne næringsstoffer fra ådalene og dermed bidrage til et renere vandmiljø. Et andet eksempel på effekt af dyrkningssystem er, at ved at dyrke flerårige energiafgrøder (f.eks. pil og elefantgræs) frem for energikorn, vil den samlede drivhusgasfortrængning ved produktion af samme energimængde øges, samtidig med at nitratudvaskningen mindskes. Endelig bør landskabsmæssige påvirkninger tages i betragtning. Virksomheder Primær sektor Landbrug: Region Midtjylland har 1/3 af landbrugsarealet og godt en 1/3 af landbrugsbedrifterne i Danmark. Landbruget er potentiel leverandør af afgrøder og husdyrgødning til energiformål. Nogle landmænd driver endvidere biogasanlæg. Sekundær sektor Regionen har et forholdsvis stort antal små og mellemstore virksomheder, der udvikler og producerer procesudstyr og kedelanlæg til biomasse og affald. Der er ligeledes et antal små og mellemstore virksomheder, der leverer procesudstyr og hele anlæg til biogas. Men også store virksomheder som Grundfos (biodiesel, bigas og gyllebehandling) og DONG Energy (afbrænding, ethanol) har betydelige aktiviteter på området. Der er i regionen et meget stort antal virksomheder, der producerer udstyr og maskiner til landbrugs- og fødevaresektoren. En del af disse vil forholdsvis let kunne omstilles til at producere udstyr til dyrkning, høst, forarbejdning og konvertering af biomasser til fremtidens energiformer. vidensmiljøer på højt internationalt niveau. Danmarks JordbrugsForskning, DTU, Teknologisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Risø og Landbohøjskolen er blandt de væsentligste aktører på området. I regionen har følgende institutioner betydelige aktiviteter på området: Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Foulum og Horsens (www.agrsci.dk) Forskning og udvikling med særlige kompetencer vedr. energiafgrøder, husdyrgødning, biogas, næringsstofkredsløb, livscyklusanalyser og miljøpå-virkning. Teknologisk Institut, Århus (www.teknologisk.dk) Forskning, udvikling og rådgivning samt prøvning og certificering med særlige kompetencer vedrørende forbrændings- og forgasningsteknologier til biomasse og biodiesel. Danmark Miljøundersøgelser, Silkeborg (www.dmu.dk) Forskning. Afdeling for Terrestrisk Økologi har særlige kompetencer vedr. miljø- og klimapåvirkninger ved dyrkning af forskellige former for biomasse. Aarhus Universitet (www.au.dk) Forskning og uddannelse. Biologisk Institut har særlige kompetencer vedr. mikrobiel omsætning og biosensorer i relation til forgasning og forgæring af biomasser. Videnscenter for husdyrgødnings- og biomasseteknologi (www.manure.dk) Et forskningsbaseret videnscenter, hvor en bred kreds af forskere, institutioner, virksomheder og organisationer fra hele landet samarbejder om forskningsprojekter, teknologiudvikling og formidlingsopgaver. Centeret har sekretariat på Danmarks Jordbrugs- Forskning i Foulum Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation - CBMI i Foulum (www.cbmi.dk) Virksomhedsrettet teknologicenter med fokus på udvikling, uddannelse og certificering indenfor bioenergi og miljøteknologi. Vidensinstitutioner Der er udført dansk forskning og udvikling inden for biomasseområdet i en årrække, og Danmark har Energi- og miljøteknologi 15

16 Agro Business Park (ABP) i Foulum (www.agropark.dk) Forskerpark etableret i tilknytning til Danmarks JordbrugsForskning. Huser en række virksomheder med særlig fokus på energi- og miljøteknologi. Ingeniørhøjskolen i Århus (ww.iha.dk) Udannelse af diplomingeniører inden for maskiner og bioprocesteknologi samt civilingeniører indenfor procesteknologi. Begge niveauer med særlig fokus på blandt andet biobrændsler, affald, spildevand og gylle. Maskinmesterskolen skolen i Århus (www.amms.dk) Uddannelse af maskinmestre blandt andet med særlig fokus på drift og vedligehold af større energianlæg. Organisationer Danbio Dansk Biomasse Forening (www.danbio.info) Interesseorganisation der har til formål at fremme anvendelsen af biomasse i energiforsyningen og til industrielle formål på et bæredygtigt grundlag. Brancheforeningen for Biogas (www.biogasbranchen.dk) Brancheforening der repræsenterer alle aktører med interesse i biogas. DAKOFA - Dansk Komité for Affald (www.dakofa.dk) Medlemsorganisation for centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet. RenoSam (www.renosam.dk) Sammenslutningen af 35 fælleskommunale affaldsselskaber og kommuner i Danmark og på Færøerne. Varetager blandt andet medlemmernes interesser vedr. affaldsforbrænding. Affald Danmark (www.affaldanmark.dk) Interesseorganisation for affaldsbehandlingsvirksomheder Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter i Region Midtjylland IBUS-projektet m.m DONG Energy har i samarbejde med blandt andre Landbohøjskolen og Risø etableret verdens største procesdemonstrationsanlæg til produktion af ethanol ud fra halm. DONG Energy har fået miljø-tilladelse til at etablere et bioethanol anlæg i forbindelse med Studstrupværket. Anlægget skal i første omgang drives på grundlag af korn, men det er intentionen af anlægget på længere sigt skal drives på halm og andre restprodukter. Animalsk biodiesel DAKA Bioindustries i Løsning har etableret et testanlæg, som viser at det er teknisk muligt at producere biodiesel på grundlag af animalske restprodukter (slagteriaffald o. lign). DAKA s bestyrelse har besluttet at etablere et fuldskalaanlæg til produktion af ton biodiesel årligt. Demonstration af biodiesel Teknologisk Institut har i samarbejde med DAKA, Emmelev Mølle, OK og Statoil iværksat et udviklingsog demonstrationsprojekt om anvendelse af biodiesel. Måbjerg Bioenergy (www.maabjerg-bioenergy.dk) Et konsortium bestående af blandt andre landmænd, Norvestforsyning, Nomi og Elsam er i færd med at etablere verdens største biogasanlæg i tilknytning til Måbjerg Værket i Holstebro. Det er intentionen, at fiberfraktionen fra gyllen skal afbrændes på Måbjerg Værket. Der planlægges endvidere etableret en brinttankstation i forbindelse med anlægget. Forsøgs- og testfaciliteter til biogas og gylleseparation Danmarks JordbrugsForskning er i Foulum i færd med at etablere forsøgs- og testfaciliteter til biogas og gylleseparation i stor skala. Produktion af biomasse til energiproduktion Udviklingsprojekt og demonstrationsprojekt om dyrkning og forarbejdning af afgrøder til energiproduktion med deltagelse af blandt andre Danmarks Jordbrugs- Forskning, DTU, Dansk Landbrugsrådgivning og virksomheder 16 Energi og miljøteknologi

17 Test, certificering og deklarering Udviklingsprojekt om udvikling af metoder til certificering, deklarering og test af råvarer og produkter indenfor biomasse og husdyrgødning med deltagelse af blandt andre Teknologisk Institut, Danmarks JordbrugsForskning, Syddansk Universitet og Dansk Landbrugsrådgivning. Energi- og miljøteknologi 17

18 Biomasse-teknologier Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Brændeovne og -fyr Afbrænding af biomasse for at opnå varme er den ældste og mest velkendte udnyttelsesmetode. Simpel teknologi er stadig meget udbredt i form af brændeovne og brændekedler. Der er sket et stort udviklingsarbejde i de seneste år for at forbedre energiudnyttelsen og minimere emissionerne fra disse mindre fyringsanlæg. Virkningsgraden for brændekedler er således steget fra under 50 % for godt 10 år siden til i dag ca. 90 % for de mest effektive kedler. Træpillefyr Træpillefyr er en anden decentral teknologi til varmeproduktion, som har gennemgået en kraftig teknisk udvikling og opnået en stor markedsandel i de seneste år. De nyeste træpillefyr kan drives med næsten så lidt pasning som oliefyr og giver for den enkelte forbruger en betydelig besparelse i forhold til fyring med olie. Der er et vist energiforbrug til pillepresning, men det udgør få procent af træets energiindhold, og træpiller er nemmere at transportere og opbevare end træflis og brænde. Decentral kraftvarme Decentral kraftvarmeproduktion er vanskelig at opnå økonomi i ved traditionel dampteknologi, og der arbejdes derfor med at udvikle forgasningsteknologier hertil. Helt små, decentrale kraftvarmeanlæg (gårdanlæg, landsbyvarme) har hidtil ikke været aktuelt, fordi kraftproduktionen kræver mere styring og pasning. Der er dog udviklet enkelte decentrale anlæg baseret på den såkaldte Stirlingteknologi, der er meget robust og ikke kræver megen pasning. Selvom elvirkningsgraden af Stirling-motorer er noget mindre end for centrale kraftvarmeanlæg, har det værdi at kunne omsætte en del af energien ved decentral varmeproduktion til elektricitet. Central kraftvarme På større centrale fjernvarmeanlæg og ikke mindst på kraftvarmeanlæg er ligeledes sket en kraftig teknologiudvikling, som har bidraget til at øge virkninggraden og reducere omkostningerne. Danmark har været det land i verden, som har fokuseret mest på at udnytte halm til kraftvarme, hvilket er vanskeligt, fordi 18 Energi og miljøteknologi

19 der ved forbrænding af halm dannes saltsyre som kan forårsage kraftig korrosion af kedlerne. Det er lykkedes at udvikle fuldskala halmfyrede kraftvarmeanlæg, der fungerer tilfredsstillende, og som kan bidrage til teknologieksport. Disse anlæg er dog forholdsvis dyre, og forskellige firmaer undersøger derfor fortløbende andre muligheder for at udnytte halmens energi så kosteffektivt som muligt. Råvaregrundlag Til direkte biomasseafbrænding anvendes faste og forholdsvis tørre brændsler, såsom træ, træpiller og halm. Træflis kan dog af-brændes med op til 45-55% vand i fjernvarmeanlæg, og hvis der er installeret røggaskondensering, genvindes energitabet fra fordampning af det høje vandindhold. De lokalt tilgængelige ressourcer af træ og halm kan suppleres med import (hvilket i høj grad er tilfældet med flis og træpiller) eller med dyrkning af deciderede energiafgrøder. Fiberfraktionen fra husdyrgødning (eller evt. hele gødningen) er en potentiel råvare til afbrænding, som er kommet i fokus i forbindelse med planerne om bygning af et stort biogasanlæg ved Måbjerg. Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Varme- og kraftvarmeteknologier er fuldt kommercielt udviklede og tilgængelige i mange forskellige størrelser og tekniske niveauer. Samtidigt foregår naturligvis en kontinuert udvikling og optimering, der dog ikke indebærer væsentlige teknologispring. En undtagelse er arbejdet med at udnytte den såkaldte Stirlingmotor til decentral kraftvarmeproduktion helt ned til gårdanlægsstørrelse. Firmaet Stirling Danmark har netop modtaget midler fra en række fonde for at etablere verdens første kommercielle produktion af biomassefyrede Stirlingmotorer. Produktionen formodes at blive placeret omkring Herning. Afbrænding af biomasse til energiproduktion er fritaget for energi- og CO 2 -afgift, hvilket betyder at biomasse er betydeligt billigere end fossilt brændsel ikke mindst for private forbrugere. Energi- og miljøteknologi 19

20 Fordele og ulemper ved direkte afbrænding Fordele Ulemper Kommercielt tilgængelig teknologi Privatøkonomisk konkurrencedygtig Højt nettoenergiudbytte Kan ikke udnyttes i transportsektoren (elbiler dog en mulighed) Ofte høje emissioner fra små anlæg (brændeovne) Reduktion af jordens kulstofindhold Deponi af aske Højt vandindhold i brændslet giver øget transport Der er til gengæld også større anlægs- og pasningsomkostninger forbundet med at udnytte biomasse. For brændeovne og små kedelanlæg bliver en stor udfordring i fremtiden ligeledes at reducere partikelemissionen. Miljøeffekter Nettoenergiudbytte og CO 2 -fortrængning er forholdsvis højt ved udnyttelse af overskudsbiomasse eller afbrænding af hele afgrøder. Det hænger også sammen med, at forbruget af procesenergi ved fremstilling af varme og el er lavt. Størrelsen af CO 2 -fortrængningen afhænger dog af, om der fortrænges kul, olie eller naturgas. Afbrænding af biomasse fra jordbruget vil påvirke kulstofbalancen i jorden. Således vil afbrænding af halm frem for nedmuldning på marken reducere jordens kulstofindhold. Dette bør indregnes i en samlet drivhusgasbalance for hele kæden, fra jordbrugsproduktion til energiudnyttelse, såvel som emissionen af andre drivhusgasser i jordbruget. Dyrkning af flerårige energiafgrøder, hvor jorden ikke iltes årligt i forbindelse med jordbehandling, giver ikke anledning til reduktion i jordens indhold af kulstof. Det er tvært imod muligt, at dyrkningen kan bidrage til en opbygning af kulstof i jorden. installeret avanceret røgrensning til opfangning af partikler og til bl.a. NOx-reduktion. Asken fra forbrændingen indeholder dels næringsstoffer, som det vil være værdifuldt at returnere til jordbruget. Men asken indeholder også tungmetaller, til tider i en mængde som overskrider grænseværdierne i»bioaskebekendtgørelsen«, således at det er nødvendigt at deponere asken. Tungmetalkoncentrationerne er højest i flyveaske og mindst i bundaske, som derfor oftest kan udspredes i jordbruget. Særlige regionale perspektiver Region Midtjylland har mange virksomheder og en del vidensinstitutioner der beskæftiger sig med afbrændingsteknologier. På langt de fleste områder er der imidlertid tale om fuldt udviklede og kommercialiserede teknologier. Udvikling af afbrændingsteknologier er derfor ikke et oplagt udviklingspotentiale for regionen. Partikelemission ved afbrænding af biomasse i anlæg uden avanceret styring og uden røgrensning kan være et alvorligt problem, således som det er påvist med brændeovne. På større biomasse-fyrede anlæg er der 20 Energi og miljøteknologi

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv

Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv A A R H US Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen U N I V ERS I T E T Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv Det Jordbrugs

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Her udnytter vi affaldet 100 %

Her udnytter vi affaldet 100 % Her udnytter vi affaldet 100 % Sammen kan vi gøre det bedre TAS I/S er et fælleskommunalt interessentselskab ejet af Fredericia, Kolding, Middelfart og Vejle kommuner. TAS står for Trekantområdets Affaldsselskab.

Læs mere

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede

Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Tysk-dansk biogasmøde for proffer og interesserede Grønt Vækst Laboratorium RKSK-Modellen for Biogas Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

8. Forbrænding af træpiller

8. Forbrænding af træpiller 8. Forbrænding af træpiller Kapitlet beskriver teori omkring forbrænding af træpiller. 8.1 Forbrændingens faser Når træpiller brænder sker det normalt i fire mere eller mindre sammenfaldende faser: 1.

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen. To dages seminar 24 25. marts 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Forslag til handlinger Jørgen Lindgaard Olesen 1 Resultat: 1. Aktiv vindmølleplanlægning Vi når vores mål med 750 møller og tre gange så meget el vindkraft som i dag. Hvad gør vi: Kommuner angiver lokale

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske. www.linka.dk Biobrændsel - Flis, halm og træpiller... Træpiller Fuldautomatiske fyringsanlæg www.linka.dk Fyringsteknologi til biobrændsler Forbrændingsherd Forbrændingsteknik Fyringsteknologien til biobrændsler er

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi

Energıdebatten OPLÆG TIL. Energiforbrug debat 2. Ressourcer debat 1. midt.energistrategi midt.energistrategi OPLÆG TIL Energıdebatten 28. november 2014 9:00-13:00 Gl. Skovridergaard Marienlundsvej 36 Silkeborg Dette debatoplæg skal bidrage til, at vi den 28. november får en politisk pejling

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord FRA MARK TIL VARMEVÆRK En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Skovdyrkerne i Nord- og Østjylland

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem

Alternative drivmidler og fremtidens energisystem Alternative drivmidler og fremtidens Temamøde i Energistyrelsen om alternative drivmidler til transport Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Strategisk Planlægning Energinet.dk 15. dec. 2011

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere