ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI"

Transkript

1 ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI Baggrundsmateriale til Vækstforums tænketank 2007 Baggrund Beskrivelse af energiteknologier Regional status og perspektivering

2 Udgiver: Regional udvikling

3 Forord Vækstforum i Region Midtjylland besluttede i juni 2006 at nedsætte en tænketank for energi- og miljøteknologi. Målet med dette publikation er at skabe et solidt fagligt baggrundsmateriale for tænketankens arbejde, og for den efterfølgende politiske proces. Med særlig fokus på udviklingspotentialer i den midtjyske region beskriver publikationen relevante energi- og miljøteknologier og deres erhvervs- og samfundsmæssige udviklingspotentiale, samt giver oversigt over regionale aktører og igangværende aktiviteter. Materialet er begrænset til at omfatte energiteknologier og afledte miljøeffekter. 3

4 Forord... 3 Baggrund og perspektivering Globalt pres på ressourcer... 6 Produktion af vedvarende energi... 6 Potentialer i Region Midtjylland... 6 Sektor under opbygning... 8 Energi fra biomasse Særlige regionale perspektiver Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Biomasse-teknologier Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Affaldsforbrænding Termisk forgasning Omsætning af biomasse til brint Biogas Biomass to Liquid (BTL) Ethanol ud fra sukker og stivelse (1. generation) Ethanol ud fra celluloseholdige råvarer (2. gen.) Rå planteolie Biodiesel Energi fra vind, sol og bølger samt brintteknologi Særlige regionale perspektiver Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Vindenergi Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Solenergi/Solvarmeanlæg Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Energi og miljøteknologi

5 Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Solceller Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Bølgekraftenergi Kort beskrivelse af principper i teknologien Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Varmepumper Kort beskrivelse af principper i teknologien Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Brint og brændselsceller Kort beskrivelse af principper i teknologien Råvaregrundlag Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Potentielt energibidrag Miljøeffekter Fordele og ulemper Virksomheder Vidensinstitutioner Organisationer Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter Særlige regionale perspektiver Energienheder m.m Energi- og miljøteknologi 5

6 Produktion af vedvarende energi i Danmark PJ '82 '84 '86 '88 '90 '92 '94 '96 '98 '00 '02 Vind Halm Træ Biogas m.m. Affald Varmepumper Baggrund og perspektivering Globalt pres på ressourcer Den politiske uro i Mellemøsten har, sammen med en stigende efterspørgsel på energi fra blandt andet Kina og Indien, resulteret i stærkt stigende oliepriser. Ikke mindst i den vestlige verden, som er meget afhængig af importeret energi, har det sat et stærkt politisk fokus på at øge produktionen af vedvarende energi. Produktion af vedvarende energi (VE) Produktionen af VE har i Danmarks været i vækst i en årrække og udgør i dag 14% af det samlede energiforbrug. Biomasse udgjorde 39%, affald 31% og vind 20% af VE i Danmark. VE bruges i dag primært til el og varme, mens det kun en ubetydelig del der bruges i transportsektoren. Potentialer i Region Midtjylland Udvikling af fremtidens VE-teknologier rummer væsentlige perspektiver for samfundet som helhed, men i særdeleshed for den midtjyske region. Det hænger blandt andet sammen med, at erhvervsstrukturen i Region Midtjylland er kendetegnet ved en forholdsvis stor fremstillingsindusti med mange små- og mellemstore virksomheder og ca beskæftigede. Tilsvarende har regionen med 1/3 af land-brugsarealet og landbrugsbedrifterne i Danmark en forholdsvis stor landbrugssektor med beskæftigede. Dertil kommer at ca er beskæftigede i handels- og serviceerhverv direkte tilknyttet fremstilling og landbrug. På verdensplan udgør VE ca. 13, 5% af det samlede energiforbrug. 6 Energi og miljøteknologi

7 Fordeling af verdens energiforbrug på energikilder Kul 23,5% Kernekraft 6,8 Biomasse og affa 10,8% Gas 21,2% Vedvarende energi 13,8% Vandkraft 2,2% Olie 30% Andet 0,5% Samfundsmæssige og regionale perspektiver ved udvikling af energi- og miljøteknologi Samfundsmæssige perspektiver Perspektiver for den midtjyske region Reduceret afhængighed af fossile brændsler Jobskabelse og nye eksportmuligheder Reduceret emission af drivhusgasser og andre skadelige stoffer Andre miljøforbedringer f.eks. via forbedret udnyttelse af husdyrgødning Udviklingsmuligheder for regionens mange fremstillingsvirksomheder Udviklingsmuligheder for regionens forholdsvis store landbrugssektor Udviklingsmuligheder i servicesektoren f.eks. rådgivning og forskning Udnytte et vækstpotentiale udenfor hovedstadsområdet Udnytte regional styrkeposition på erhvervs- og virksomhedssiden og i forhold til forskning og udvikling Fastholdelse og udvikling af arbejdspladser i landdistrikterne Energi- og miljøteknologi 7

8 Region Midtjylland har i modsætning til f.eks. hovedstadsregionen en stærk specialisering inden for de mere traditionelle erhverv som møbler og beklædning og til dels fødevarer ressourceområder, hvor væksten i beskæftigelsen har været vigende. Den midtjyske region skiller sig imidlertid også ud ved en stærk specialisering inden for netop energi- og miljøteknologi. Det skyldes dels store virksomheder som Vestas og Grundfos, men også at mange små- og mellemstore virksomheder i regionen har specialiseret sig på området. Enten med egne produkter eller som underleverandører. Væsentlige forudsætninger for udviklingen af nye grene af VE-sektoren er, at rammebetingelserne er til stede. Eksempelvis i form af: Kritisk masse af virksomheder Marked for teknologien Forskning, udvikling, demonstration og uddannelse Infrastruktur Kapital Dertil kommer at Region Midtjylland også har stærke vidensmiljøer på energi- og miljøområdet. Næst efter medico/sundhed, hvor væksten primært er koncentreret i hovedstadsregionen, er energi og miljø det ressourceområde, hvor der gennem de seneste år har været den største vækst i beskæftigelse. Energi og miljø er ligeledes det ressourceområde, der har haft den største vækst i omsætning og eksport. Eksempelvis er eksporten af energiteknologi for 2004 opgjort til godt 32 mia. kr. og udgjorde godt 7% af den danske eksport. Vindmøller og vindmølleteknologi udgjorde 70% af eksporten. Dertil kommer eksporten af miljøteknologi. Kilder: Energistyrelsen Energistatistik Teknologirådet Høring om Miljøteknologi. Teknologirådet Høring om Dansk energiproduktion i fremtiden. Mandag Morgen Nr De nye Videnstrategier. Handelshøjskolen i Århus Sektoranalyse for husdyrgødning og bio-masseteknologi. Sektor under opbygning Perspektiverne for Region Midtjylland er således at udnytte et oplagt vækstpotentiale indenfor energi- og miljøteknologi ved blandt andet at udnytte erfaringerne fra vindmølleindustrien til at skabe vækst i andre VE-områder. Eksempelvis at danske fremstillings- og serviceerhverv, som i dag leverer udstyr og viden til fødevare-sektoren, i fremtiden også leverer udstyr og viden til energi- og miljøsektoren, f.eks. dyrkning, høst, forarbejdning og konverte-ring af biomasse til fremtidens energiformer. Vindmølleindustrien er i dag koncentreret om få store virksomheder med Vestas og Siemens og en række underleverandørvirksomheder i spidsen. Men det danske vindmølleeventyr blev grundlagt, og har fortsat forankring i, en række små virksomheder. Vidensdeling og brugerdreven innovation vurderes sammen med stabile politiske og økonomiske rammer, at have været væsentlige forudsætninger for udvikling af vindmølleindustrien Tilsvarende har flere undersøger samstemmende peget på, at miljøteknologiske innovationer ofte ikke skyldes store radikale gennembrud, men derimod fremkommer ved kombinationen af mere eller mindre kendte teknologier og en systematisk fremme af udnyttelsen af disse. 8 Energi og miljøteknologi

9 Indeks for beskæftigelsesmæssig specialisering (100 = gns.) indenfor ressourceområder i 2004 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Syddanmark Region Midtjylland Fødevarer Møbler / Beklædning Turisme Bygge / Bolig IKT Transport Energi / Miljø Medico/ Sundhed Øvrige erhverv Vækst i Danmark i perioden fordelt på ressourceområder Omsætning Eksport Fuldtidsansatte Fødevarer 13% 17% -4% Møbler / beklædning 9% 17% -6% Turisme -4% i.b. 0% Bygge / bolig 12% 13% -1% IKT 3% 5% -5% Transport 21% 51% -4% Energi / Miljø 36% 97% 8% Medico / Sundhed 32% 37% 11% Øvrige erhverv 23% 27% 6% I alt 16% 30% -1% Energi- og miljøteknologi 9

10 Energi fra biomasse Biomasse er en fælles betegnelse for organiske produkter fra skovbruget og restprodukter fra den træforarbejdende industri (brænde, flis, træpiller, spåner o. lign.), landbruget (afgrøder, halm, husdyrgødning o. lign.) og restprodukter fra eksempelvis fødevareindustrien (fiskeolie, animalsk fedt o. lign). Affald (husholdningsaffald, brændbart byggeaffald o. lign) defineres ligeledes ofte som biomasse, men er det ikke i lovteknisk forstand. Biomasse er en primær energikilde der har været anvendt gennem årtusinder primært til varme. I dag kan biomasse bruges som input i mange forskellige teknologier med forskellige slutprodukter. Biomasse kan således anvendes til produktion af varme, el, gas, brint samt flydende motorbrændstoffer, der kan bruges som erstatning for benzin og dieselolie. Særlige regionale perspektiver Region Midtjylland er en meget stor landbrugsregion med ca. 1/3 af Danmarks landbrugsareal og landbrugsbedrifter og en endnu højere andel af kvæg og svinebedrifter. For den midtjyske region er der stort uudnyttet potentiale i dels at udnytte husdyrgødning til energiformål, og dels at dyrke deciderede energiafgrøder. Ved korrekt valg af råvarer og dyrkningssystem kan opnås en række indirekte miljøfordele, f.eks. reduceret udvaskning af næringsstoffer. Da Region Midtjylland tillige har stærke vidensmiljøer på landbrugs- og miljøområdet, er det et område, hvor regionen har særlige muligheder for at blive en central aktør, også i international sammenhæng. Som en følge af stærkt stigende konkurrence fra blandt andet Østeuropa er landbrugserhvervet i Danmark under pres. Energiproduktion og miljøbeskyttelse kan derfor blive et udviklingsområde, som kan bidrage til at fastholde beskæftigelse i de primære erhverv i landdistrikterne. Den midtjyske region har en relativ stor andel af små og mellemstore virksomheder i fremstillingssektoren. Regionens virksomheder har i forvejen en styrkeposition inden for eksempelvis forbrændingsteknologier til træ, halm og affald, spildevandsrensning og miljøteknologi til landbruget. Produkter, hvoraf en stor del i dag sælges til eksport. 10 Energi og miljøteknologi

11 I forhold til den regionale erhvervsudvikling ligger der et stort potentiale i at sikre, at det bliver regionens fremstillings- og servicevirksomheder, der bliver leverandører af den viden og det udstyr og teknologi, som skal bruges til f.eks. dyrkning, høst, forarbejdning og konvertering af biomasse til fremtidens energiformer. Biomasse i form af træprodukter, halm og affald er allerede i dag den mest betydende kilde til vedvarende energi i Danmark. Biomasse anvendes imidlertid helt overvejende til produktion af varme og el ved afbrænding, hvor der på de fleste områder er tale om modne og fuldt kommercialiserede teknologier. Landskabs- og miljømæssig bæredygtig produktion af energiafgrøder Konvertering af energi fra biomasse til transportsektoren Udnyttelse af husdyrgødning til energiformål. Se endvidere beskrivelse af særlige regionale perspektiver under de enkelte teknologier. De områder, der vurderes at have de største udviklingsperspektiver for regionen, er derfor Energi- og miljøteknologi 11

12 Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Afledte miljøgevister Teknologisk udviklingsniveau Råvaregrundlag Energiudbytte Centrale (C)/ decentrale (D) anlæg Direkte afbrænding *** *** * *** C/D Affalds-forbrænding *** *** ** - C Termisk forgasning ** *** ** *** C Omsætning til brint * *** **?? Biogas *** *** *** ** D/C Biomass to liquid * *** ** ** C Rå planteolie *** * ** * D/C Biodiesel *** * * * C Ethanol fra stivelse *** ** ** * C Ethanol fra lignocellulose * *** ** ** C * = lavt niveau ** = mellemniveau *** = højt niveau Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Overstående tabel sammenfatter kommercielt niveau og udviklingspotentialer. Se en mere detaljeret beskrivelse under de enkelte teknologier. Potentielt energibidrag Både på verdensplan og i Danmark er biomasse langt den største kilde til vedvarende energi. I Danmark udgjorde produktionen af vedvarende energi i 2004 godt 14% af det samlede energiforbrug. Biomassens andel af den vedvarende energi var 39%, mens affald udgjorde 31% og vind 20%. Affald, halm og træ udgør de største kilder til biomasseenergi i Danmark. Ressourcerne af træ og affald udnyttes næsten fuldt ud til energi, mens der ligger et stort uudnyttet biomassepotentiale i halm og ikke mindst i husdyrgødning, hvoraf i dag under 10% udnyttes til energi. Dertil kommer muligheden for dyrkning af biomasse til energi, som i dag kun sker i meget begrænset omfang (årligt ha. non-food raps og ca ha. energipil). Biomasse handles i stigende grad internationalt. Al den danskproducerede biodiesel eksporteres således, og der importeredes i 2004 træpiller og flis med et samlet energiindhold på 10 PJ Øget energiproduktion fra biomasse kan ske via øget udnyttelse af halm og husdyrgødning, ved at udnytte noget af den nuværende landbrugsproduktion til energi (f.eks. græs, korn, raps eller sukkerroer til produktion af biodrivmidler), eller ved at dyrke deciderede energiafgrøder på noget af den landbrugsjord, som i dag bruges til at producere korn til eksport. Endelig er det også en potentiel mulighed at udnytte akvatisk biomasse (havalger o.l.) eller at importere biomasse. Der er således ingen absolutte grænser for hvor stor en del af det danske energiforbrug, der kan dækkes ud fra biomasse. Et scenarium for, hvor meget biomasseenergi dansk landbrug kan levere uden at gå på 12 Energi og miljøteknologi

13 Dansk produktion af biomasse til vedvarende energi i 2004, samt et scenarium for øget leverance af biomasseenergi fra dansk landbrug i fremtiden udarbejdet af forskere ved Danmarks JordbrugsForskning (Jørgensen et al. 2004) Affald 37 PJ 37 PJ Brænde 12 PJ 12 PJ Skovflis 7 PJ 7 PJ Træaffald 6 PJ 6 PJ Træpiller 3 PJ 3 PJ Fiskeolie 1 PJ 1 PJ Biodiesel 2 PJ 2 PJ Halm 18 PJ 22 PJ Husdyrgødning o.l. 4 PJ 30 PJ Dyrkning af græs - 18 PJ Høst af græs på engarealer - 4 PJ Dyrkning af decid. energiafgrøder - 25 PJ Skovrejsning - 2 PJ I alt 90 PJ 169 PJ (Til sammenligning producerede danske vindmøller 24 PJ i 2004) Nettoenergiudbyttet ved dyrkning af biomasse afhænger meget af hvilke afgrøder man dyrker, og hvilket biomasseprodukt man opfatter som slutproduktet. Som et groft overslag kan følgende energiudbytter forventes ved produktion af: pileflis eller helsædsballer 150 GJ/ha biogas ud fra kløvergræs 65 GJ/ha ethanol fra helsæd 45 GJ/ha rapsolie eller biodiesel 15 GJ/ha Det er tydeligt, at ved fremstilling af forædlede biomasseprodukter til transportsektoren opnås, med den nuværende teknologi, et betydeligt mindre energiudbytte pr. ha. end ved produktion af råvarer til kraftvarmesektoren. Det er således en stor udfordring for teknologiudviklingen at øge effektiviteten i omsætningen til biobrændstoffer til erstatning for alm. olie. Energi- og miljøteknologi 13

14 Transportafstand med tungt køretøj ved forskellig teknologi Rapsfrø til biodiesel, biprodukt til foder Hvede til ethanol, strå til energi, biprodukt til foder Pil til ethanol Pil til syntetisk diesel Pil til syntetisk diesel via sortlud Pil til methanol Pil til dimethylether (DME) Pil til methanol via sortlud Pil til DME via sortlud KM / HECTARE & YEAR Beregning af mulig transportafstand pr. hektar med tungt køretøj ved benyttelse af forskellige afgrøder og konverteringsteknologier. Sortlud er et biprodukt fra papirfremstilling. Figur fra præsentation af Volvo Technology Corporation, P. Klintbom, Ovenstående tabel er et eksempel på beregninger, der viser hvor mange km., der kan køres pr. år pr. hektar ved kombination af forskellige dyrkningssystemer og energiteknologier. 14 Energi og miljøteknologi

15 Miljøeffekter Biomasse er CO 2 -neutrale energikilder. Den samlede miljøgevinst afhænger dog af mange andre faktorer. Sammenfattende kan det konkluderes, at afledte miljøgevinster og maksimalt energiudbytte afhænger ikke kun af valg af konverteringsteknologi, men i mindst lige så høj grad af valget af råvare eller dyrkningssystem til produktion af råvaren. F.eks. vil udnyttelse af græs fra vedvarende engarealer i biogasanlæg kunne fjerne næringsstoffer fra ådalene og dermed bidrage til et renere vandmiljø. Et andet eksempel på effekt af dyrkningssystem er, at ved at dyrke flerårige energiafgrøder (f.eks. pil og elefantgræs) frem for energikorn, vil den samlede drivhusgasfortrængning ved produktion af samme energimængde øges, samtidig med at nitratudvaskningen mindskes. Endelig bør landskabsmæssige påvirkninger tages i betragtning. Virksomheder Primær sektor Landbrug: Region Midtjylland har 1/3 af landbrugsarealet og godt en 1/3 af landbrugsbedrifterne i Danmark. Landbruget er potentiel leverandør af afgrøder og husdyrgødning til energiformål. Nogle landmænd driver endvidere biogasanlæg. Sekundær sektor Regionen har et forholdsvis stort antal små og mellemstore virksomheder, der udvikler og producerer procesudstyr og kedelanlæg til biomasse og affald. Der er ligeledes et antal små og mellemstore virksomheder, der leverer procesudstyr og hele anlæg til biogas. Men også store virksomheder som Grundfos (biodiesel, bigas og gyllebehandling) og DONG Energy (afbrænding, ethanol) har betydelige aktiviteter på området. Der er i regionen et meget stort antal virksomheder, der producerer udstyr og maskiner til landbrugs- og fødevaresektoren. En del af disse vil forholdsvis let kunne omstilles til at producere udstyr til dyrkning, høst, forarbejdning og konvertering af biomasser til fremtidens energiformer. vidensmiljøer på højt internationalt niveau. Danmarks JordbrugsForskning, DTU, Teknologisk Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Risø og Landbohøjskolen er blandt de væsentligste aktører på området. I regionen har følgende institutioner betydelige aktiviteter på området: Danmarks JordbrugsForskning (DJF) i Foulum og Horsens (www.agrsci.dk) Forskning og udvikling med særlige kompetencer vedr. energiafgrøder, husdyrgødning, biogas, næringsstofkredsløb, livscyklusanalyser og miljøpå-virkning. Teknologisk Institut, Århus (www.teknologisk.dk) Forskning, udvikling og rådgivning samt prøvning og certificering med særlige kompetencer vedrørende forbrændings- og forgasningsteknologier til biomasse og biodiesel. Danmark Miljøundersøgelser, Silkeborg (www.dmu.dk) Forskning. Afdeling for Terrestrisk Økologi har særlige kompetencer vedr. miljø- og klimapåvirkninger ved dyrkning af forskellige former for biomasse. Aarhus Universitet (www.au.dk) Forskning og uddannelse. Biologisk Institut har særlige kompetencer vedr. mikrobiel omsætning og biosensorer i relation til forgasning og forgæring af biomasser. Videnscenter for husdyrgødnings- og biomasseteknologi (www.manure.dk) Et forskningsbaseret videnscenter, hvor en bred kreds af forskere, institutioner, virksomheder og organisationer fra hele landet samarbejder om forskningsprojekter, teknologiudvikling og formidlingsopgaver. Centeret har sekretariat på Danmarks Jordbrugs- Forskning i Foulum Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation - CBMI i Foulum (www.cbmi.dk) Virksomhedsrettet teknologicenter med fokus på udvikling, uddannelse og certificering indenfor bioenergi og miljøteknologi. Vidensinstitutioner Der er udført dansk forskning og udvikling inden for biomasseområdet i en årrække, og Danmark har Energi- og miljøteknologi 15

16 Agro Business Park (ABP) i Foulum (www.agropark.dk) Forskerpark etableret i tilknytning til Danmarks JordbrugsForskning. Huser en række virksomheder med særlig fokus på energi- og miljøteknologi. Ingeniørhøjskolen i Århus (ww.iha.dk) Udannelse af diplomingeniører inden for maskiner og bioprocesteknologi samt civilingeniører indenfor procesteknologi. Begge niveauer med særlig fokus på blandt andet biobrændsler, affald, spildevand og gylle. Maskinmesterskolen skolen i Århus (www.amms.dk) Uddannelse af maskinmestre blandt andet med særlig fokus på drift og vedligehold af større energianlæg. Organisationer Danbio Dansk Biomasse Forening (www.danbio.info) Interesseorganisation der har til formål at fremme anvendelsen af biomasse i energiforsyningen og til industrielle formål på et bæredygtigt grundlag. Brancheforeningen for Biogas (www.biogasbranchen.dk) Brancheforening der repræsenterer alle aktører med interesse i biogas. DAKOFA - Dansk Komité for Affald (www.dakofa.dk) Medlemsorganisation for centrale og lokale myndigheder, private organisationer, forskningsinstitutioner, kommunale affaldsselskaber, affaldsproducenter, affaldsbehandlere, vognmænd, rådgivere og leverandører inden for affaldsområdet. RenoSam (www.renosam.dk) Sammenslutningen af 35 fælleskommunale affaldsselskaber og kommuner i Danmark og på Færøerne. Varetager blandt andet medlemmernes interesser vedr. affaldsforbrænding. Affald Danmark (www.affaldanmark.dk) Interesseorganisation for affaldsbehandlingsvirksomheder Eksempler på igangværende udviklingsaktiviteter i Region Midtjylland IBUS-projektet m.m DONG Energy har i samarbejde med blandt andre Landbohøjskolen og Risø etableret verdens største procesdemonstrationsanlæg til produktion af ethanol ud fra halm. DONG Energy har fået miljø-tilladelse til at etablere et bioethanol anlæg i forbindelse med Studstrupværket. Anlægget skal i første omgang drives på grundlag af korn, men det er intentionen af anlægget på længere sigt skal drives på halm og andre restprodukter. Animalsk biodiesel DAKA Bioindustries i Løsning har etableret et testanlæg, som viser at det er teknisk muligt at producere biodiesel på grundlag af animalske restprodukter (slagteriaffald o. lign). DAKA s bestyrelse har besluttet at etablere et fuldskalaanlæg til produktion af ton biodiesel årligt. Demonstration af biodiesel Teknologisk Institut har i samarbejde med DAKA, Emmelev Mølle, OK og Statoil iværksat et udviklingsog demonstrationsprojekt om anvendelse af biodiesel. Måbjerg Bioenergy (www.maabjerg-bioenergy.dk) Et konsortium bestående af blandt andre landmænd, Norvestforsyning, Nomi og Elsam er i færd med at etablere verdens største biogasanlæg i tilknytning til Måbjerg Værket i Holstebro. Det er intentionen, at fiberfraktionen fra gyllen skal afbrændes på Måbjerg Værket. Der planlægges endvidere etableret en brinttankstation i forbindelse med anlægget. Forsøgs- og testfaciliteter til biogas og gylleseparation Danmarks JordbrugsForskning er i Foulum i færd med at etablere forsøgs- og testfaciliteter til biogas og gylleseparation i stor skala. Produktion af biomasse til energiproduktion Udviklingsprojekt og demonstrationsprojekt om dyrkning og forarbejdning af afgrøder til energiproduktion med deltagelse af blandt andre Danmarks Jordbrugs- Forskning, DTU, Dansk Landbrugsrådgivning og virksomheder 16 Energi og miljøteknologi

17 Test, certificering og deklarering Udviklingsprojekt om udvikling af metoder til certificering, deklarering og test af råvarer og produkter indenfor biomasse og husdyrgødning med deltagelse af blandt andre Teknologisk Institut, Danmarks JordbrugsForskning, Syddansk Universitet og Dansk Landbrugsrådgivning. Energi- og miljøteknologi 17

18 Biomasse-teknologier Direkte afbrænding til varme og kraftvarme Brændeovne og -fyr Afbrænding af biomasse for at opnå varme er den ældste og mest velkendte udnyttelsesmetode. Simpel teknologi er stadig meget udbredt i form af brændeovne og brændekedler. Der er sket et stort udviklingsarbejde i de seneste år for at forbedre energiudnyttelsen og minimere emissionerne fra disse mindre fyringsanlæg. Virkningsgraden for brændekedler er således steget fra under 50 % for godt 10 år siden til i dag ca. 90 % for de mest effektive kedler. Træpillefyr Træpillefyr er en anden decentral teknologi til varmeproduktion, som har gennemgået en kraftig teknisk udvikling og opnået en stor markedsandel i de seneste år. De nyeste træpillefyr kan drives med næsten så lidt pasning som oliefyr og giver for den enkelte forbruger en betydelig besparelse i forhold til fyring med olie. Der er et vist energiforbrug til pillepresning, men det udgør få procent af træets energiindhold, og træpiller er nemmere at transportere og opbevare end træflis og brænde. Decentral kraftvarme Decentral kraftvarmeproduktion er vanskelig at opnå økonomi i ved traditionel dampteknologi, og der arbejdes derfor med at udvikle forgasningsteknologier hertil. Helt små, decentrale kraftvarmeanlæg (gårdanlæg, landsbyvarme) har hidtil ikke været aktuelt, fordi kraftproduktionen kræver mere styring og pasning. Der er dog udviklet enkelte decentrale anlæg baseret på den såkaldte Stirlingteknologi, der er meget robust og ikke kræver megen pasning. Selvom elvirkningsgraden af Stirling-motorer er noget mindre end for centrale kraftvarmeanlæg, har det værdi at kunne omsætte en del af energien ved decentral varmeproduktion til elektricitet. Central kraftvarme På større centrale fjernvarmeanlæg og ikke mindst på kraftvarmeanlæg er ligeledes sket en kraftig teknologiudvikling, som har bidraget til at øge virkninggraden og reducere omkostningerne. Danmark har været det land i verden, som har fokuseret mest på at udnytte halm til kraftvarme, hvilket er vanskeligt, fordi 18 Energi og miljøteknologi

19 der ved forbrænding af halm dannes saltsyre som kan forårsage kraftig korrosion af kedlerne. Det er lykkedes at udvikle fuldskala halmfyrede kraftvarmeanlæg, der fungerer tilfredsstillende, og som kan bidrage til teknologieksport. Disse anlæg er dog forholdsvis dyre, og forskellige firmaer undersøger derfor fortløbende andre muligheder for at udnytte halmens energi så kosteffektivt som muligt. Råvaregrundlag Til direkte biomasseafbrænding anvendes faste og forholdsvis tørre brændsler, såsom træ, træpiller og halm. Træflis kan dog af-brændes med op til 45-55% vand i fjernvarmeanlæg, og hvis der er installeret røggaskondensering, genvindes energitabet fra fordampning af det høje vandindhold. De lokalt tilgængelige ressourcer af træ og halm kan suppleres med import (hvilket i høj grad er tilfældet med flis og træpiller) eller med dyrkning af deciderede energiafgrøder. Fiberfraktionen fra husdyrgødning (eller evt. hele gødningen) er en potentiel råvare til afbrænding, som er kommet i fokus i forbindelse med planerne om bygning af et stort biogasanlæg ved Måbjerg. Kommercielt niveau og udviklingspotentialer Varme- og kraftvarmeteknologier er fuldt kommercielt udviklede og tilgængelige i mange forskellige størrelser og tekniske niveauer. Samtidigt foregår naturligvis en kontinuert udvikling og optimering, der dog ikke indebærer væsentlige teknologispring. En undtagelse er arbejdet med at udnytte den såkaldte Stirlingmotor til decentral kraftvarmeproduktion helt ned til gårdanlægsstørrelse. Firmaet Stirling Danmark har netop modtaget midler fra en række fonde for at etablere verdens første kommercielle produktion af biomassefyrede Stirlingmotorer. Produktionen formodes at blive placeret omkring Herning. Afbrænding af biomasse til energiproduktion er fritaget for energi- og CO 2 -afgift, hvilket betyder at biomasse er betydeligt billigere end fossilt brændsel ikke mindst for private forbrugere. Energi- og miljøteknologi 19

20 Fordele og ulemper ved direkte afbrænding Fordele Ulemper Kommercielt tilgængelig teknologi Privatøkonomisk konkurrencedygtig Højt nettoenergiudbytte Kan ikke udnyttes i transportsektoren (elbiler dog en mulighed) Ofte høje emissioner fra små anlæg (brændeovne) Reduktion af jordens kulstofindhold Deponi af aske Højt vandindhold i brændslet giver øget transport Der er til gengæld også større anlægs- og pasningsomkostninger forbundet med at udnytte biomasse. For brændeovne og små kedelanlæg bliver en stor udfordring i fremtiden ligeledes at reducere partikelemissionen. Miljøeffekter Nettoenergiudbytte og CO 2 -fortrængning er forholdsvis højt ved udnyttelse af overskudsbiomasse eller afbrænding af hele afgrøder. Det hænger også sammen med, at forbruget af procesenergi ved fremstilling af varme og el er lavt. Størrelsen af CO 2 -fortrængningen afhænger dog af, om der fortrænges kul, olie eller naturgas. Afbrænding af biomasse fra jordbruget vil påvirke kulstofbalancen i jorden. Således vil afbrænding af halm frem for nedmuldning på marken reducere jordens kulstofindhold. Dette bør indregnes i en samlet drivhusgasbalance for hele kæden, fra jordbrugsproduktion til energiudnyttelse, såvel som emissionen af andre drivhusgasser i jordbruget. Dyrkning af flerårige energiafgrøder, hvor jorden ikke iltes årligt i forbindelse med jordbehandling, giver ikke anledning til reduktion i jordens indhold af kulstof. Det er tvært imod muligt, at dyrkningen kan bidrage til en opbygning af kulstof i jorden. installeret avanceret røgrensning til opfangning af partikler og til bl.a. NOx-reduktion. Asken fra forbrændingen indeholder dels næringsstoffer, som det vil være værdifuldt at returnere til jordbruget. Men asken indeholder også tungmetaller, til tider i en mængde som overskrider grænseværdierne i»bioaskebekendtgørelsen«, således at det er nødvendigt at deponere asken. Tungmetalkoncentrationerne er højest i flyveaske og mindst i bundaske, som derfor oftest kan udspredes i jordbruget. Særlige regionale perspektiver Region Midtjylland har mange virksomheder og en del vidensinstitutioner der beskæftiger sig med afbrændingsteknologier. På langt de fleste områder er der imidlertid tale om fuldt udviklede og kommercialiserede teknologier. Udvikling af afbrændingsteknologier er derfor ikke et oplagt udviklingspotentiale for regionen. Partikelemission ved afbrænding af biomasse i anlæg uden avanceret styring og uden røgrensning kan være et alvorligt problem, således som det er påvist med brændeovne. På større biomasse-fyrede anlæg er der 20 Energi og miljøteknologi

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv

Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv A A R H US Uffe Jørgensen, Peter Sørensen, Anders Peter Adamsen og Inge T. Kristensen U N I V ERS I T E T Energi fra biomasse - Ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv Det Jordbrugs

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Den danske biomassesatsning til dato

Den danske biomassesatsning til dato Den danske biomassesatsning til dato Forsk2006 Energinet.dk konference 15. juni 2006 Bo Sander, Disposition Baggrund Hvorfor er halm et vanskeligt brændsel til elproduktion? Status for anvendelse af biomasse

Læs mere

Biogasutvecklingen i Danmark

Biogasutvecklingen i Danmark Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Det danske biogassamfund

Det danske biogassamfund Biogasseminar afdækning af forsknings- og udviklingsbehov Energinet.dk 28. august 2008 Det danske biogassamfund - anno 2015 Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen leverandører Biogasfællesanlæg Gårdbiogasanlæg

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forberedelse af megasatsning på energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 27. februar 2007 Punkt nr. 10 Udvikling og implementering

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på

Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på Halm til energiformål er udarbejdet i 1998 for Energistyrelsen af Videncenter for Halm- og Flisfyring (www.sh.dk/~cbt). Publikationen findes på adressen: www.ens.dk. Den trykte udgave kan fås ved henvendelse

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Biogasanlæg ved Østervrå

Biogasanlæg ved Østervrå Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011

Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte

Læs mere

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Grønt lys for biogas

Grønt lys for biogas Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen

Status på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere