Taxibranchen på vej mod grønnere tider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Taxibranchen på vej mod grønnere tider"

Transkript

1 Taxibranchen på vej mod grønnere tider Fremme af klima- og energieffektive løsninger i taxibranchen.

2 Indhold Forord 3 Kommissionens sammensætning 3 Taxikommissionens konklusioner 4 Derfor skal taxien være testmarked 4 7 skridt på vejen mod en bæredygtig taxibranche 4 Anbefalinger til taxibranchen 6 Anbefalinger til politikerne 8 Rammer for kommissionens arbejde 10 Grønt markedsperspektiv 10 Metode og beregningsgrundlag 10 Kommissionens arbejdsspørgsmål 11 Klimainstrumenter 12 Grøn kørselsadfærd 12 Energieffektiv vognpark 12 Klimakvoter CO 2 neutral taxikørsel 13 Ruteplanlægning og samspillet med den offentlige trafik 13 Teknologiske spor 16 Hybridbilen 16 Plug- in hybriden 16 El-bilen 17 Gas 18 Biobrændstoffer 19 Brændselsceller 20 Sammenfattende skema 22 Noter 23 Side 2

3 Forord Dansk Taxi Råd har en målsætning om, at taxibranchen skal reducere sit CO 2 -udslip betragteligt, og på sigt frigøre sig af fossile brændstoffer. Landets taxier udleder ca. 10 procent af den samlede transportrelaterede CO 2 -udledning eller ca. 2 procent af den samlede CO 2 -udledning i Danmark 1). Den danske taxiflåde er allerede underlagt ambitiøse energi- og miljøkrav, som stiller skærpede krav til branchen og dens leverandører. Dansk Taxi Råd støtter de produktive krav, som i løbet af de seneste år har genereret en brændstofbesparelse på 8 procent eller godt 5 mio. liter brændstof, hvilket har givet en reduktion på ton CO 2 2). Den 1. marts 2012 er bekendtgørelsen om miljø- og energiklassekrav yderligere skærpet, hvilket betyder, at en normal taxi indrettet til 5 personer skal køre i energiklasse B eller bedre, svarende til minimum 15,4 km/l for benzintaxier og 17,3 km/l for dieseltaxier 3). Taxierhvervet har således et godt udgangspunkt, som understøttes af en række frivillige klimatiltag indenfor branchen, der yderligere vil nedbringe branchens CO 2 -udslip fremadrettet. Hjulpet på vej af den teknologiske udvikling og klimapolitiske virkemidler kan processen fremskyndes. Taxierhvervet er således allerede i dag en central nøglespiller, som yder sit rimelige og realistiske bidrag til at reducere transportsektorens klimabelastning. Med nedsættelsen af Den Grønne Taxikommission går Dansk Taxi Råd imidlertid skridtet videre. Kommissionen har bidraget til at analysere udfordringer og konkrete løsningsforslag. Muligheder og barrierer er kortlagt gennem faglige diskussioner og samlet i denne rapport, der viser vejen for en målrettet overgang til en mere klima- og energieffektiv taxibranche. En branche der tager ansvar ved at iværksætte bæredygtige initiativer med henblik på at sikre en vedvarende ambitiøs reduktion af branchens CO 2 -udledning. Trine Wollenberg, Direktør, Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råd nedsatte i april 2011 en Grøn Taxikommission, der på baggrund af faglige drøftelser har rådgivet taxierhvervet om en bæredygtig fremtid. Kommissionen har bidraget til at analysere udfordringer og konkrete løsningsforslag ud fra den overordnede problemstilling: Hvordan skabes et solidt fundament for yderligere CO 2 -reduktion i taxibranchen, og hvilke tiltag kan fremme processen for gennemførelsen af en grøn omstilling? Kommissionens sammensætning Kommissionen har været sammensat af uafhængige sagkyndige eksperter indenfor klima- og transportområdet og producenter indenfor taxierhvervet. Martin Lidegaard, Klima-, energi-, og bygningsminister (RV), formand for kommissionen pr til Thomas Færgeman, direktør Concito, formand for kommissionen pr Per Homann Jespersen, Trafikforsker RUC, næstformand for kommissionen. Niels Buus Kristensen, Institutdirektør, Institut for transport, DTU Per Højbjerre, formand, Ingeniørforeningens teknologiudvalg Henrik Lessel, Managing Director Service & Parts, Mercedes-Benz Jens Olsen, Manager Business to Business, Toyota Christian Kjær Christensen, direktør SMC biler, Semler Mikkel Westenholz, Business Development Manager, Better Place Kaare Frogne, Direktør, Finn Frogne A/S Charlotte Villemoes, Salgs- & Marketingchef, Finn Frogne A/S Den grønne taxikommission Side 3

4 Taxikommissionens konklusioner Flere af landets taxiselskaber har igangsat klimavenlige test- og forretningskoncepter, som bl.a. omfatter grøn kørselsadfærd og kvotebaseret CO 2 -neutral taxikørsel. Landets første el-taxi blev taget i brug på Fyn ved udgangen af 2011, og hovedstadens største selskab har en vision om at gennemgå et platformskifte til el i Branchen tester allerede potentialet for klimavenlige teknologier, men kommissionen pointerer, at der er god grund til at fremskynde processen. Med de rette rammer og klimapolitiske instrumenter kan taxibranchen udvikle sig til et testcenter og blive et udstillingsvindue for fremtidens teknologier. En af kommissionens overordnede anbefalinger er, at branchen skal bidrage med at teste teknologiske spor og kortlægge deres muligheder og begrænsninger, inden de lanceres på det danske marked. Det vil være fordelagtigt at sammentænke det forskelligartede kørselsgrundlag for land- og bytaxier med teknologiernes funktionalitet og rækkevidde, hvorved der kan indsamles informationer om den daglige brug af de nye teknologier, som det ellers ville tage lang tid at generere. Disse data kan bruges i den generelle robust- og behovsprøvning af miljøvenlige transportformer, hvilket hurtigt kan indbringe værdifulde erfaringer, som kan fremme indfasningen af de nye teknologier i danskernes vognpark. Derfor skal taxien være testmarked 3 gode grunde: 1 En afprøvning af ny teknologi i en taxi, som ofte kører op til 22 timer om dagen og tilbagelægger km årligt, kan ikke sidestilles med computersimulationer. Landets taxier kan hurtigt indhente erfaringer baseret på deres intensive og alsidige kørselsmønstre, hvilket gør dem til et oplagt testmarked for nyudviklede teknologier. Hvis en teknologi efterprøves i en taxi og efterfølgende bliver blåstemplet, må det betegnes som den ultimative robusthedstest for producenterne. 2 Eksponeringen af de produktionsmodne teknologier, som branchen kan bidrage med, kan være med til at fremme befolkningens omstillingsparathed og afhjælpe deres forbehold overfor disse teknologier. 3 Den hyppige vognudskiftning i taxibranchen gør, at man hurtigt kan komme i gang med at teste ny teknologi og efterfølgende bidrage til fornyelsen af danskernes vognpark. 7 skridt på vejen mod en bæredygtig taxibranche 1 Grønne løsninger og sund økonomi skal sammentænkes. Taxibranchens omstilling vil ikke alene reducere branchens CO 2 -udledning, men kan også få en positiv effekt på vognmandens bundlinje. 2 Der findes flere lavt hængende frugter, som kan reducere taxibranchens klimabelastning betragteligt indenfor de næste 10 år. Taxibranchen skal bl.a. køre i mere energirigtige biler, køre mere energieffektivt og optimere ruteplanlægningen. 3 Taxibranchens bæredygtige omstilling skal ske gradvist, men den skal starte nu. 4 I takt med at den teknologiske udvikling indenfor bilindustrien forbedres, skal der løbende stilles skærpede energi- og miljøkrav til taxibranchen. 5 Taxibranchens omstilling skal understøttes af adfærdsregulerende incitamentsstrukturer, som giver branchen en interesse i at agere klimabevidst. 6 Taxibranchen skal fremadrettet være testmarked for produktionsmodne teknologier og bidrage med synlighed og robusthedstests, inden de nye teknologier indfases i danskernes vognpark. 7 Der skal fremadrettet satses på en elektrificering af taxierhvervet og branchen skal i gang med at teste velkendte teknologier, som bl.a. el-, hybrid- og plug-in hybridbiler. Side 4

5 Den grønne taxikommission Side 5

6 Anbefalinger til taxibranchen Den grønne omstilling i taxibranchen handler om adfærd, og hvis adfærdsændringen i branchen skal forankres i landets taxiselskaber, skal den starte på ledelsesniveau. Ledelsen i landets taxiselskaber skal turde gå forrest og foretage de nødvendige justeringer og forpligte sig til at kommunikere den grønne omstilling ud i alle hjørner af selskabet. Det er derfor essentielt, at ledelsen i taxibranchen er omstillingsparat og tør stille krav til vognmændene i de enkelte selskaber. Helt konkret foreslår kommissionen følgende: Ledelsesudfordringen: God ledelse drejer sig bl.a. om at føre en branche mod nye mål. Hertil kræves en ledelse, som tør udfordre de eksisterende normer og rutiner i både offentligt og privat regi mod en mere energirigtig udnyttelse af de transportmuligheder, som er nødvendige for at løse samfundets behov for personbefordring. For det første ligger der en vigtig udfordring i at være på forkant med de nye teknologier, der kan sikre de rigtige fremskridt. Dernæst handler det om at finde den rigtige model for at få dem brugt. Det kræver ofte nye vaner og nye måder at køre på. Og det kræver igen motivering af chaufførerne. Der er mange erfaringer, der tyder på, at f.eks. et kursus i energirigtig kørsel medfører bedre kørestil i en periode, men at man ofte falder tilbage i gamle vaner. Det kræver en kortlægning af de parametre, som sikrer en energirigtig kørsel, og at man bruger denne kortlægning til at opbygge incitamentsprogrammer, der påvirker aflønningen og resultatet for den enkelte chauffør og vognmand. Taxibranchen står overfor en stor udfordring både med hensyn til at ændre adfærd inden for egne rækker, men også for at ændre fokus og adfærd inden for alle de virksomheder og instanser, som i dag er medspillere inden for transportbranchen. chauffører efter fortjeneste. Dette kræver dog bl.a. en sanering af de gældende kollektive overenskomster, som har en aflønningsstruktur baseret på chaufførens bruttoindtjening uden skelnen til brændstofforbrug og energieffektivitet. Kommissionen anbefaler på den baggrund, at arbejdsmarkedets parter mødes i lokalt regi og forhandler nye overenskomster, således at en del af chaufførens aflønning afhænger af, hvor energieffektivt han kører. Ny aflønningsstruktur: Økonomi er en vigtig motivationsfaktor, når man skal få den enkelte chauffør til at agere klimabevidst. Energirigtig kørsel skal ikke alene kunne aflæses på vognmandsbudgettet, men også på chaufførens lønseddel. I henhold til taxilovens 5, stk. 5 skal indehaveren af en taxitilladelse følge de gældende bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende overenskomster. Kommissionen mener dog, at der er brug for en nærmere kortlægning af perspektiverne for incitamentsordninger, der kan fremme energirigtig kørsel. Der er behov for en reformering af den nuværende aflønningsstruktur, således at vognmanden har mulighed for at honorere de energibevidste Side 6

7 Test af elektrificeringspotentialet: Kommissionen vurderer, at en elektrificering af taxierhvervet skal baseres på en gradvis overgang til den til enhver tid mest egnede teknologi. Det er derfor nødvendigt at teste potentialet for en elektrificering frem mod det stadium, hvor teknologierne forventes at være mere driftssikre og besidde en større aktionsradius. Som et led i denne udvikling bør der løbende påbegyndes demonstrationsprojekter med el-, hybrid- og plug-in hybridtaxier, som kan bidrage til den teknologiske udvikling. Hvis branchen fremadrettet skal elektrificeres, er det dog helt afgørende, at infrastrukturen til den tid er på plads. Udarbejd klimavenlige forretningskoncepter: Ledelsen i landets taxiselskaber skal være innovative og turde satse på energieffektive forretningskoncepter. Samkørsel: Princippet kendes fra fly-taxier fra Aalborg lufthavn, hvor kunderne betaler en reduceret pris ved at samkøre med andre, hvilket er klimafremmende. Aarhus Taxa har i 2012 lanceret koordineret samkørsel til deres virksomhedskunder og TAXA 4X35 har siden marts 2012 på forsøgsbasis tilbudt kunder i Nordsjælland samkørsel til Københavns Lufthavn i Kastrup. Turbørs på taximarkedet: Det bør undersøges, om landets taxiselskaber kan udveksle ture indenfor afgrænsede geografiske områder via koordinering af ruteplanlægningssystemer og afgivelse af transportdata på tværs af taxiselskaber. En sådan ordning vil også højne taxibranchens konkurrenceevne, serviceniveau og reducere tomkørsel. Der Tidligere forsøg indikerer, at energieffektiv kørsel har potentiale til at spare op til 20 procent på vognmandens brændstofbudget. kan dog være en regulatorisk udfordring i forhold til taxiernes geografiske begrænsning, men der bør søges om dispensation til en forsøgsordning. Energieffektive taxier: Det er en god forretning at investere i energieffektive køretøjer. Beregninger fra Trafikstyrelsen viser, at taxibranchen kan se frem til at spare 5,6 millioner liter brændstof over en treårig periode gennem de ny regler for energiklassekrav til taxier, som blev indført 1. marts Samtidigt spares miljøet for tons CO 2 4). Ved at gå ud over de gældende energiklassekrav kan den enkelte vognmand reducere sine driftsomkostninger betragteligt. Såfremt taxilovens gældende indretningskrav til minimum fire passagerer justeres, vil selskaber i fremtiden kunne tilbyde mindre taxier til billigere penge. Energirigtig kørsel: Ved løbende at sende chauffører på kurser i energieffektiv kørsel kan man reducere taxierhvervets CO 2 -udledning, samtidigt med at det har en positiv effekt på vognmandens økonomi. Tidligere forsøg indikerer, at energieffektiv kørsel har potentiale til at spare op til 20 procent på vognmandens brændstofbudget. Den grønne taxikommission Side 7

8 Anbefalinger til politikerne Taxibranchens omstillingsproces er betinget af ordentlige rammevilkår, som understøtter udviklingen hen imod en mere klima- og energirigtig vognpark. Nogle af kommissionens anbefalinger er betinget af politisk handling. Helt konkret forslår kommissionen de politiske beslutningstagere følgende: Prioritering af midler til grønne taxiprojekter: Demonstrationsprojekter er ikke alene en forudsætning for, at taxibranchens vognpark på længere sigt bliver væsentligt forandret. Taxibranchen kan også bidrage med at give de nyudviklede teknologier en robusthedstest og fremskynde introduktionskurven til det private bilmarked. Der bør derfor prioriteres testmidler til at understøtte taxibranchens demonstrationspotentiale, da det er nødvendigt i et vist omfang at kompensere driftstabet for de vognmænd og taxiselskaber, som viser risikovillighed og stiller sig til rådighed for at teste de nye teknologier. En grøn omlægning af taxiafgiften: Taxibranchen understøttes i dag af en særlig registreringsafgift på 70 procent af værdien, som overskrider kr., mens den for personbiler normalt er på 105 procent af værdien op til kr. og 180 procent af restbeløbet. Taxierhvervets registreringsafgift blev senest ændret pr. 1. januar 2010, samtidig med at bekendtgørelsen om miljø- og energiklassekrav til taxier blev indført. Hensigten med den ændrede afgiftsstruktur har været et fremme køb af mere miljø- og energieffektive taxier. I praksis har ændringen medvirket til investeringer i billigere taxier, men ikke nødvendigvis mere miljø- og energirigtige køretøjer. Såfremt man af politiske årsager ønsker at bevare den lave registreringsafgift for taxier, anbefaler kommissionen, at den værdibaserede afgiftsstruktur erstattes af en provenuneutral grøn omlægning med samme grad af incitamenter som for de øvrige personbiler, hvor registrerings- og vægtafgiften er baseret på bilens CO 2 - belastning pr. kørt kilometer. Dette vil give et incitament for den enkelte taxivognmand til at investere i mere energieffektive taxier. Det er dog vigtigt, at konstruktionen omkring en CO 2 baseret taxiafgift baseres på standarder, som tager udgangspunkt i taxibranchens særlige kørselscyklus. Kommissionen bifalder afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler, men gør opmærksom på, at det rent motivationsmæssigt virker kontraproduktivt i taxibranchen som følge af driftstabet forbundet med salget af frikørte el-taxier. Dette forhold gør det svært at få vognmandsøkonomien til at hænge sammen indenfor den eksisterende afgiftsstruktur, hvilket kan forsinke elektrificeringen af branchen. Kommissionen anbefaler derfor, at der frem til 2015 udarbejdes en ordning, som understøtter en elektrificering af taxierhvervet. Dette kunne være i form af en særlig indfasningsstøtte, som kan kickstarte elektrificeringen af branchen. Hvis en elektrificering skal blive det teknologiske omdrejningspunkt for taxibranchen kræver det, at man fra politisk side er villig til at udbygge infrastrukturen ved at foretage en systematisk satsning på udbygningen af denne struktur med bl.a. intelligente ladestationer. Der bør opstilles et betydeligt antal hurtigladestandere og batteriskiftestationer på strategisk centralt placerede steder tæt på motorvejsnettet og ved udvalgte taxiholdepladser eksempelvis i lufthavnen. Taxibranchens omstillingsproces er betinget af ordentlige rammevilkår, som understøtter udviklingen hen imod en mere klima- og energirigtig vognpark. Krav til planlægning og udførelsen af den sociale kørsel: Der er basis for at effektivisere planlægningen og udførelsen af social kørsel, som taxibranchen m.fl. udfører for landets trafikselskaber. En kørsel som i dag ikke koordineres hensigtsmæssigt set ud fra en klimamæssig betragtning, men som kan blive det fremadrettet. Dette kan bl.a. gøres ved at øge konkurrencefladen i offentlige udbud. Et af de tiltag, som kommissionen har diskuteret, er muligheden for at indføre krav om etableringen af åbne branchestandarder for kørselskoordination og dataudveksling i forbindelse med udførelsen og udbuddet af den sociale kørsel. Ligesom indførelse af krav og ensartede retningslinjer for belægningsprocenter, energirigtig kørsel samt energieffektive køretøjer i udførel- Side 8

9 sen af den sociale kørsel vil kunne give en umiddelbar CO 2 -besparelse. Ny takststruktur: Beregningen af en kørsel i taxi, sker typisk ud fra tre elementer: start, antal kørte kilometer og pågåede tid. Typisk sammensættes de tre elementer ud fra to principper: paralleltakst, hvor distance og tid tæller samtidig uafhængigt af hastigheden i taxien eller brydningspunkttakst, hvor taksten beregnes på tid eller distance, alt efter hastigheden i taxien. Brydningspunkttaksten er den mest Kommissionen anbefaler at man ændrer indretningskravet således at en taxi skal være indrettet til befordring af mindst tre passagerer. anvendte i Danmark. Kommissionen anbefaler, at man kortlægger mulighederne for at indrette takstreguleringen i taxibranchen mere klimavenligt, hvilket skal ses i forhold til den eksisterende takststruktur, som ikke fremmer miljø- og energirigtig kørsel. Det anbefales, at de tilgængelige erfaringer med paralleltakster fra Aalborg og Aarhus, hvor prisen for en tur beregnes med udgangspunkt i både turens længde og tid, udbredes. Indretningskrav til taxien: Der er stilles i dag via taxilovgivningen krav til, at taxien skal kunne medtage mindst 4 passagerer. Kommissionen finder, at indretningskravet er hæmmende for indførelse af mindre, energieffektive biltyper, der er velegnede til at befordre færre end 4 passagerer. Det anbefales, at man ændrer kravene, således at en taxi skal være indrettet til befordring af mindst tre passagerer. Den grønne taxikommission Side 9

10 Rammer for kommissionens arbejde Kommissionens arbejde har til hensigt at understøtte taxibranchens målsætning om at yde sit rimelige og realistiske bidrag til at nedbringe klimabelastningen på transportområdet. Dette vil bidrage til, at Danmarks forpligtelser overfor EU s energipolitiske målsætninger opfyldes, samtidig med at branchen understøtter regeringens mål om, at udslip af drivhusgasser skal reduceres med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i Der er allerede en omfattende udvikling i gang med grønne tiltag i taxibranchen. Kommissionens vigtigste opgave har derfor været at fungere som den katalysator, der kan fremme processen og understøtte denne positive udvikling. Den Grønne Taxikommission har af Dansk Taxi Råd fået til opgave at belyse de væsentligste udfordringer og tiltag på vejen mod en mere miljø- og energieffektiv taxibranche. På baggrund af kommissionens fremlagte analyser og scenarier, der både er baseret på klimatiltag og teknologiske spor, har kommissionen udarbejdet en handlingsplan til CO 2 -reduktion i taxibranchen. Rapporten indeholder kommissionens anbefalinger og fungerer som vejledning for taxibranchen. Klimabevidsthed og energiansvarlighed skal fremadrettet ikke alene være en samfundsmæssig pligt, men også et konkurrenceparameter i taxibranchen. Grønt markedsperspektiv Udgangspunktet for kommissionens arbejde har været at rådgive taxibranchen om teknisk og økonomisk mulige klimavenlige løsninger, som ikke hæmmer taxibranchens forretningsgrundlag. Dette ud fra præmissen, at der ikke behøver være et modsætningsforhold mellem en økonomisk og en klimabevidst logik. Med de rette tiltag er det på sigt muligt at sammentænke nye forretningskoncepter i taxibranchen med en klima- og energieffektiv omstilling. Klimabevidsthed og energiansvarlighed skal fremadrettet ikke alene være en samfundsmæssig pligt, men også et konkurrenceparameter i taxibranchen, og godt hjulpet på vej af den teknologiske udvikling, strukturelle tiltag, og incitamentsstrukturer vil taxierhvervet kunne påtage sig begge roller. Men det kræver målrettet strategi med bæredygtige tiltag og politisk velvilje, hvis CO 2 - kurven for alvor skal knækkes i taxibranchen. Der skal være en strategi, hvor de teknologiske muligheder og udbuddet af energieffektive biler mødes med taxiernes praktiske udfordringer, som eksempelvis forsynings- og driftssikkerhed, kundernes behov, konkurrenceevne og lønsom taxidrift. Metode og beregningsgrundlag Kriterierne for udregning af klimaregnskaber er flertydige. Opgøres transportrelaterede klimaregnskaber alene på baggrund af emissionsberegninger (CO 2 g/ km), udgør det ikke en tilstrækkelig valid beregningsmetode set i forhold til de respektive teknologiers faktiske CO 2 -omkostninger. En taxi, som umiddelbart har en positiv klimagevinst, får måske en negativ klimaøkonomisk effekt, når sideeffekterne til produktion og skrotning medregnes. Alt imens en mindre energieffektiv taxi kan vise sig som en mere klimavenlig løsning, når hele bilens livscyklus fra vugge til grav medregnes. For at komme en retvisende diagnosticering af teknologiernes miljøforbedrende egenskaber nærmere, har kommissionen arbejdet ud fra overvejelser vedrørende Carbon Footprint. Det har fungeret som et bagvedliggende beslutningsfilter uden, at det har været styrende for kommissionens anbefalinger. Når kommissionen har fundet det særligt relevant at inddrage køretøjernes livscyklus, hænger det sammen med den store udskiftning i taxibranchens vognpark. Taxiernes videresalg er i den henseende med til at forny den samlede danske bilpark med nye modeller, og det har været vigtigt for kommissionen at medtænke det efterliv, som taxien har, efter den er frikørt. Deltaljeringsgraden af de forskellige klimainstrumenter og tekniske spor varierer i rapporten. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at indhente den nødvendige data grundet den teknologiske usikkerhed, som præger flere af de anviste tiltag. Side 10

11 Kommissionens arbejdsspørgsmål Kommissionens anbefalinger er udarbejdet på baggrund af ønsket om en miljø- og bæredygtig udvikling sammenholdt med hensynet til en rentabel taxibranche. Kommissionen har drøftet og rådgivet Dansk Taxi Råd om følgende udfordringer og forhold, som har været styrende for kommissionens konkrete anbefalinger: Hvordan opnås det største klimamæssige besparelsespotentiale i den danske taxibranche? Hvilke miljøforbedrende teknologier skal taxibranchen satse på? Hvad er status for teknologiudviklingen i den konventionelle bilindustri, og hvor langt kan branchen nå med denne? Hvordan sikres en fleksibel overgang med åbenhed for nye teknologiske tiltag? Hvor langt kan man nå alene ved at regulere kørselsadfærden hos taxiførerne? Hvordan sikres det, at bilproducenterne kan følge med? Hvordan forenes en grøn omstilling med lønsom taxidrift? Hvordan påbegyndes den grønne omstilling hurtigst muligt? Hvordan skabes og understøttes incitamentsfremmende strukturer? (fx omlægning af registreringsafgiften, incitament til at køre brændstoføkonomisk). Den grønne taxikommission Side 11

12 Klimainstrumenter På taxikommissionens første møde den 20. juni 2011 blev der identificeret en række forskellige klimatiltag, hvis potentiale til taxikørsel, kommissionen har analyseret. Afsnittet har til formål at kortlægge og evaluere perspektiver ved en række af de klimainstrumenter, som forventes at kunne nedbringe taxibranchens CO 2 -udledning, og opererer med virkemidler, der virker på kort og mellemlang sigt. Grøn kørselsadfærd Muligheder: Brændstof udgør en af de tungeste poster på vognmandens CO 2 -regnskab, og rummer et stort uudnyttet besparelsespotentiale, som kan realiseres ved energirigtig kørsel. Intelligent vognteknologi, der kan monitorere de enkelte taxiers brændstofforbrug, ledsaget af uddannelse og adfærdsregulering kan fremme energirigtig kørsel indenfor taxibranchen. Et igangværende forskningsprojekt har vist, at adfærdsregulering og udbredelsen af miljøvenlige kørevaner kan udgøre et energieffektiviserende besparelsespotentiale på op til 19 procent af taxiernes CO 2 -emission eller godt 1.8 ton CO 2 pr. år 5). Miljø- og energirigtig kørsel er allerede en tilgængelig og realistisk teknologisk løsning, som har vist sig at være funktionsdygtig. Teknologien er incitamentsfremmende, da besparelsespotentialet stiller vognmanden en direkte økonomisk gevinst i sigte i form af et reduceret brændstofforbrug på ca kr. om året*. Dertil kommer mindre slitage på køretøjet. Teknologiens anvendelighed i den eksisterende vognpark betyder, at vognmanden ikke skal gå på kompromis med køretøjets komfort og sikkerhed. Barrierer: Forskningsprojektets indledende evalueringer har vist, at den helt store udfordring bliver at finde et motivationssystem, som kan fastholde taxiførernes lyst og incitament til at køre brændstoføkonomisk. Erfaringer viser, at bevidstheden om energirigtig kørsel typisk falder til et niveau på 0-5 procent i løbet af 3-6 måneder efter kurset. Det bør ellers være en god forretning for alle parter at køre energieffektivt og reducere tomkørsel, men erfaringerne har vist, at chaufførernes motivation er en nøglefaktor. Det er derfor vigtigt, at vognmanden får mulighed for at honorere de chauffører, der er indstillet på at ændre og fastholde en kontinuerlig og ansvarlig adfærd via brændstofbesparende kørsel. Dette er der ikke mulighed for indenfor de eksisterende takst- og aflønningsstrukturer, som i et uhensigtsmæssigt omfang belønner hurtig, energikrævende kørsel på bekostning af energirigtig kørsel. Dette forhold udgør en markant barriere for udbredelsen af grøn kørsel, da det bliver mindre attraktivt for chaufføren at køre energirigtigt. Vurdering: Kan reducere taxibranchens brændstofforbrug med op til 19 pct. Umiddelbare omkostninger: Udgifterne til afholdelse af uddannelseskurser forventer at blive opvejet af de sparede brændselsomkostninger, der forventes at udgøre ca. 60 mio. kr. om året. Leveringspotentiale: Teknologien kan allerede implementeres i den eksisterende taxivognpark. Såfremt den energirigtige kørsel bliver suppleret af paralleltakster, må der påregnes en mindre overgangsperiode. Energieffektiv vognpark Muligheder: Der er et grønt potentiale i at få mere energieffektive biler ind i taxibranchens vognpark. Den løbende udskiftning af taxibranchens vognpark til mere energieffektive modeller kan generere et stærkt reduceret CO 2 -udslip fra branchen frem mod 2020, uden at vognmanden behøver at gå på kompromis med mobilitet og driftsikkerhed. Den 1. marts 2012 trådte en ny bekendtgørelse om skærpede energikrav i kraft, og de nye regler vil medføre, at taxier med plads til 5 voksne skal være i energiklasse B i stedet for C, taxier med plads til 6-7 voksne skal være i energiklasse C i stedet for D. Barrierer: Udformningen af den særlige taxiafgift har ikke den nødvendige adfærdsregulerende effekt, som er nødvendig for at fremme købet af energirigtige taxier og motivere vognmændene til at bevæge sig ud over de gældende energi- og miljøklassekrav. Taxilovens indretningskrav til 5 personer er en hindring i forhold til at udbyde kørsel i mindre vogne. * Tallet er baseret på udregninger fra forsøg med Taxi Nord. Side 12

13 Vurdering: Beregninger fra Trafikstyrelsen viser, at taxibranchen kan se frem til at spare 5,6 millioner liter brændstof over en treårig periode gennem de skærpede regler for energiklassekrav til taxier. Samtidigt spares miljøet for tons CO 2 -udledning. Umiddelbare omkostninger: Konstruktionen omkring den gældende taxiafgift gør ikke nødvendigvis de energieffektive køretøjer billigere i anskaffelsespris, men investeringen kan reducere udgiftsposten til brændstofforbrug markant. Leveringspotentiale: Afhænger af producenternes udbud af vogne egnet til taxikørsel i ambitiøse energiklasser. Teknologien er incitamentsfremmende, da besparelsespotentialet stiller vognmanden en direkte økonomisk gevinst i sigte i form af et reduceret brændstofforbrug på ca kr. om året. Klimakvoter CO 2 neutral taxikørsel Muligheder: Indtil det lykkedes at skabe driftssikre bæredygtige alternativer til taxiernes forbrug af brændstof, kan det være hensigtsmæssigt at udbedre taxiernes klimabelastning ved at genskabe klimamæssig balance*. Selskaber i hovedstadsområdet har allerede succes med at tilbyde taxikørsel efter princippet om CO 2 -neutral kørsel, som finansieres via opkøb af klimakvoter i EU. Klimakvoter udgør et bæredygtigt klimatiltag, som kan implementeres nu og her. Kommissionen anerkender, at det har en klimamæssig effekt at købe EU godkendte kvoter, en effekt som løbende vil forbedres i takt med, at EU s kvotesystem opkvalificeres i de kommende år. Vurdering: Klimakvoter har en dokumenteret virkning, men kvotemarkedet fungerer ikke optimalt endnu, og det er ikke en klimaindsats, der kan stå alene. Klimakvoter er hverken teknologifremmende eller adfærdsregulerende. Umiddelbare omkostninger: Der bliver i øjeblikket givet for mange gratis klimakvoter af tvivlsom kvalitet til industrien, så omkostningerne er relativt lave. EU skal revurdere kvotesystemerne i 2013, hvor det forventes at kvalitet, efterspørgsel og prisen på kvoterne vil stige. Køb af klimakvoter er en udgift i vognmandens budget. Leveringspotentiale: Kvaliteten i udbuddet forventes at blive styrket, når EU s kvotesystem revurderes i Ruteplanlægning og samspillet med den offentlige trafik Muligheder: Taxibranchen kendetegnes ved et alsidigt kørselsmønster, hvor en stor del af taxiernes kørselsgrundlag er spontan kørsel, hvilket betyder op mod 49 procent tomvognskørsel. Der ligger formentligt en klimamæssig gevinst i at udarbejde et intelligent planlægningssystem, der giver den enkelte chauffør viden om, hvor potentialet for den næste tur ligger, og hvor han skal placere sig for at få den gode tur. Det handler om at give chaufføren det bedst mulige beslutningsgrundlag at placere sig ud fra. Der skal udarbejdes et system, som kan belønne tålmodighed, og som gør det rentabelt at blive i et afgrænset geografisk område, hvor chaufføren ved, at der kommer en tur og dermed undgå en masse tomkørsel. Samlet set forventes intelligente planlægningssystemer at være et af de virkemidler, der kan være med til at generere en omfattende reduktion af taxibranchens klimabelastning. Hvis systemudviklingen sammentænkes med et mere effektivt planlægningssystem af ruterne omkring den sociale kørsel for trafikselskaberne, bliver klimabesparelsen proportionelt større. Landets taxiselskaber har brugt mange penge og ressourcer på at optimere og udvikle deres planlægningssystemer med henblik på en koordineringsmæssig perfektion. Det bør undersøges, om kommunerne fremadrettet kan stille krav om, at koordineringen af den sociale kørsel skal konkurrenceudsættes. Det bør endvidere undersøges, hvordan trafikselskaberne kan opnå en optimeret koordineringsindsats i samarbejde med taxiernes bestillingskontorer. Det bør undersøges, * Med CO 2 - neutral kørsel neutraliserer taxiselskabet den udledning, som selskabets vognpark forårsager både ved besatte og tomme kørsler. Reduktionen opnås gennem tilsvarende investeringer i emissionsreducerende tiltag i et udviklingsland. Den grønne taxikommission Side 13

14 Side 14

15 hvordan en sådan indsats kan tilrettelægges med udgangspunkt i at skabe et incitament til samkørsel, så taxiernes vognpark også udnyttes optimalt, når de kører for de regionale trafikselskaber. I den forbindelse vil det være formålstjenstligt at kortlægge best pratice for de trafikselskaber og bestillingskontorer, som formår at koordinere kørslen i et klimamæssigt hensigtsmæssigt omfang. Barrierer: På landsplan er 55 procent af taxiernes kørsel social kørsel. Det vil sige en mere eller mindre fastlagt rutekørsel for landets kommuner og regioner 6). Samspillet omkring koordineringen af den sociale kørsel er et vigtigt indsatsområde at få belyst, når man kortlægger taxibranchens tomvognskørsel. I de senere år har landets kommuner lagt en stigende andel af koordineringen af denne kørsel over til de regionale trafikselskaber, der typisk planlægger og udbyder kørslen efter princippet om laveste timepris til underleverandører. Trafikselskabernes planlægningssystemer og afregningsmetoder har dog en række klimabelastende strukturelle svagheder, når det kommer til at koordinere kørslen i en bæredygtig form, og den dårlige koordineringsindsats påvirker taxibranchens klima- og miljøbelastning. De store udbudspakker, som trafikselskaberne benytter sig af, er med til at forøge de lange afstande i den sociale kørsel. Vurdering: Udviklingen af et intelligent ruteplanlægningssystem på tværs af selskaber har et kæmpe potentiale. Den del af kørslen, som udbydes i regi af de regionale trafikselskaber er svær at opgøre, og det vil kræve, at der gives adgang til deres datamateriale. Reduceret tomkørsel giver en direkte 100 procent CO 2 -gevinst. Umiddelbare omkostninger: En optimeret ruteplanlægning vil give en stor driftsbesparelse, der kan reducere omkostningerne til brændstof og administration. Leveringspotentiale: Et bredt udsnit af Skandinaviens offentlige og private aktører indenfor transportbranchen har allerede udviklet den internationalt anerkendte SUTI-standard* til indsamling af transportdata og kørselskoordinering. SUTI-standarden kan koordinere klimaeffektivt på tværs af brancher og operatører. * Standardiseret Udveksling af Trafikinformation. Den grønne taxikommission Side 15

16 Teknologiske spor Dette afsnit kortlægger udviklingen af teknologi spor, som er rettet mod målet om total uafhængighed af fossile brændsler i et længere tidsperspektiv. Nogle af de teknologiske spor er allerede implementerbare, andre har en længere udviklingshorisont. Hybridbilen Muligheder: Hybrid-bilen er en velkendt teknologi, der har været i kommerciel drift i en årrække og som fortsat er under hastig udvikling. Hybriderne dækker over en varierende elektrificering af drivliner i kombination med forbrændingsmotoren, hvor fuldhybriden* endnu er den mest avancerede og effektive hybridmodel på markedet. Hybrid-bilen udnytter til forskel fra den konventionelle bil også bremseenergien, og udnytter dermed en større andel af benzinens energiindhold. Som længerevarende overgangsteknologi rummer hybridbilen et stort potentiale, da den kan kombinerer el-drift med en ubegrænset aktionsradius, ligesom den ikke er afhængig af infrastruktur. De nyproducerede hybridbiler går endvidere ikke på kompromis i forhold til størrelse og komfort. Barrierer: En hybrid egner sig bedst til bykørsel, hvor den tætte trafik genererer bremseenergi, som ved lavere hastigheder kan udnyttes ved, at bilen anvender el-drift. Hybridens CO 2 -besparende potentiale aftager dog ved normal kørsel uden for de større byer, hvor muligheden for at køre på el mindskes uden pludselige accelerationer og opbremsninger. Hybridens forbrændingsmotor er dog ofte mindre og økonomisk indrettet, så i det øjeblik de eldrevne hybrider slår over på forbrændingsmotoren, er de på niveau med de mest energieffektive konventionelle køretøjer af samme størrelse. Vurdering: Hybridteknologien har et stort overgangspotentiale, og der bør satses på den, til enhver tid mest energieffektive teknologi, uanset hvilken type hybrid-teknologi der anvendes. Umiddelbare omkostninger: Købsprisen forventes at blive konkurrencedygtig og matche de konventionelle biler i takt med, at udbuddet udvides med henblik på at sikre en holdbar udvidelse af teknologien. Leveringspotentiale: Mercedes-Benz S400 Hybrid Mercedes-Benz E400 Hybrid Mercedes-Benz E300 BlueTec Hybrid Mercedes-Benz ML300 BlueTec Hybrid Mercedes-Benz GLK300 BlueTec Hybrid Toyota Prius Toyota Prius+ Lexus RX450h Lexus GS450h Lexus LS600h Plug-in hybriden har et stort potentiale i taxiregi, da den ikke er begrænset af rækkevidde Plug- in hybriden Muligheder: Plug-in hybriden kan beskrives som en avanceret opladningsvariant af hybriden baseret på et batteri, som kan tilsluttes en ladestander. Det muliggør, at bilen på kortere ture (20-80 km.) kan køre på strøm, hvorefter den slår over på den fossile forbrændingsmotor, som er på niveau med de mest energieffektive konventionelle køretøjer af samme størrelse, da plug-in hybridens forbrændingsmotor ofte er mindre * Kan drive bilen frem uden brug af forbrændingsmotoren Side 16

17 og mere økonomisk indrettet. Ligesom el-bilen vil plug-in hybriden fungere godt i en el-sektor med en stadig stigende andel vedvarende energi (VE). Plugin hybriden har et stort potentiale i taxiregi, da den ikke er begrænset af rækkevidde. I plug-in hybriden vil chaufføren kunne slå el-driften til og fra, og den er særlig fordelagtig til taxikørsel i de større danske byer, hvor muligheden for at køre på el er størst. Flere af de nyproducerede plug-in hybrider går ikke på kompromis i forhold til størrelse og komfort. Barrierer: Plug-in hybridens CO 2 -besparende potentiale realiseres bedst ved bykørsel, og ved kørselsmønstre baseret på et dagligt kørselsbehov på 20-80km dagligt. Plug-in hybriden har altså en væsentlig klimabesparende effekt i forhold til en almindelig bil til privat brug, men effekten vil være væsentligt mindre ved taxikørsel. Dette skal ses i forhold til, at plug-in hybridbilen typisk slår over på den normale brændselsmotor efter km på el. Sammenholdes dette med taxiens daglige kørselsmønster på op til 340 km betyder det, at kun 5-25 procent af taxikørselen vil ske på el, og resten på fossile brændsler. Eftersom plug-in hybrider ikke vil understøtte batteriskifte, vil de i taxiregi med op til 22 timers drift kun i et begrænset omfang kunne køre på strøm. Vurdering: Plug-in hybriderne kan reducere CO 2 - udledningen i branchen uden at hæmme taxiens mobilitet, og teknologien er særligt velegnet til bykørsel. Teknologiens CO 2 - besparende potentiale aftager ved taxikørsel uden for de større byer, som følge af taxiernes intensive kørselsmønster. Med tiden kan det blive attraktivt at bruge en plug-in hybrid, der kan oplades ved typiske taxiholdepladser (lufthavn, banegård). Hurtigopladning kan være en løsning på udfordringen med den begrænsede el-drift, hvis brugen af bilerne til taxikørsel viser behov for dette. Umiddelbare omkostninger: Prisen for plug-in hybridbiler forventes at falde til et konkurrencedygtigt niveau i forbindelse med, at bilerne masseproduceres. Leveringspotentiale: Toyota Prius Plug-in Hybrid lanceres i 2012/13. Opel Ampera Mercedes-Benz B-Cell lanceres i El-bilen Muligheder: El-bilen har potentialet til at mindske taxibranchens afhængighed af fossile brændstoffer, og vil på sigt i et tiltagende omfang kunne eliminere branchens CO 2 -emissioner, hvis strømmen udelukkende produceres på VE. Elektrificeres taxibranchen vil det erstatte branchens forbrug af fossilt baseret energi fra den ikke kvotebelagte transportsektor med forbrug af elektrisk energi fra den kvotebelagte elsektor. El-taxier vil i den første udviklingsfase egne sig bedst til taxier med et kendt kørselsmønster f.eks. fast kontraktkørsel eller lufthavnskørsel. Den danske strøm produceres på en blanding af vind, kul og affald, og ved anvendelsen af danskproduceret gennemsnitsstrøm vil CO 2 - belastningen fra en el-taxi være lavere set i forhold til CO 2 -belastningen fra en konventionel dieseltaxi. Barrierer: El-bilens begrænsede aktionsradius er på nuværende tidspunkt den altoverskyggende El-bilen har potentialet til at mindske taxibranchens afhængighed af fossile brændstoffer, og vil på sigt i et tiltagende omfang kunne eliminere branchens CO 2 - emissioner udfordring for taxierhvervet. For branchen er det altafgørende, at markedet for bæredygtige tiltag ikke hæmmer taxiens fleksibilitet, hvilket betyder, at infrastrukturen skal være i orden og imødekomme branchens efterspørgsel for opladning. Der er sket meget indenfor elbilbranchen i indeværende år, både hvad angår infrastruktur og tilgængeligheden af batteriskiftestationer, men der er stadig et stykke vej Den grønne taxikommission Side 17

18 igen. Der er behov for en udbygning af tilgængelighed til opladningsfaciliteterne og batteriskrifte samt mulighed for intelligent opladning. El-biler har typisk en rækkevidde på mellem km. Dette skal sammenholdes med en taxis kørselscyklus, som typisk er på op til 340 kilometer om dagen. Den begrænsede rækkevidde kan tvinge vognmanden til at fravælge lange ture og han vil spilde tid på opladning og batteriskifte, hvilket også kan udgøre en barriere i forhold til udførelsen af social kørsel over længere afstande. Indledende undersøgelser peger på, at der ikke er en nævneværdig udfordring i forhold til taxiernes forbrug af elektricitet inde i vognen til taxameter og lign., men dette forhold bør undersøges nærmere. Vurdering: Batteriskiftemetoden, som i dag kan levere 150 km. på 5 min., vurderes sammen med hurtigladere til at være de bedst anvendelige teknologier, da en taxi kan være på farten i op til 22 timer i døgnet og ikke har meget tid til opladning. Opladning kan i dag levere 5-25 km. på 5 min. og forventes i fremtiden at kunne levere op til 50 km. på 5 minutter. For at sikre en optimal udnyttelse af de klima- og energimæssige fordele ved el-taxier, skal samspillet med el-systemet styrkes markant. Det er vigtigt, at fremtidens el-taxier kan oplades intelligent, når der produceres overskydende vind, og når der er en lav belastning af el-nettet, hvilket typisk er i nattetimerne. Batterier i batteriskiftestationer kan dog i en vis udstrækning imødegå dette problem ved at blive opladt, når el-systemet har kapacitet til det. El-bilens klimabesparende potentiale vil afhænge af det gennemsnitlige el-mix og taxiens kørselscyklus. I et 2020 tidsperspektiv vil effekten af el-taxier være markant større, da op mod 50 procent af el-produktionen fra energinettet til den tid forventes at være baseret på VE. En biogasmotor er stort set lige så stærk som en tilsvarende benzinmotor og rækkevidden er tilstrækkelig. Umiddelbare omkostninger: I dag ligger flere elbiler trods afgiftsfritagelse over prisen på tilsvarende konventionelle biler, men det er forventningen, at serieproducerede el-biler på sigt bliver prismæssigt konkurrencedygtige. Da der endnu ikke er dannet markedspriser på brugte el-biler, er det er en del usikkerhed om det fremtidige værditab, hvilket kan gøre el-bilen til en mindre attraktiv investering for taxivognmanden. Strøm er et billigere drivmiddel end diesel, og el-bilen har typisk en bedre virkningsgrad og udnytter energien mere effektivt, hvilket kan give en besparelse til vognmanden. Leveringspotentiale I 2012: Renault Fluence Z.E 5 personers familiesedan Nissan LEAF 5 personers familiesedan Gas Muligheder: Biogas har potentiale til at blive en af fremtidens miljøvenlige alternativer til de dieseldrevne taxier, da biogas udleder mindre kuldioxid, kvælstof og partikler end dieselbrændstof. Allerede i dag udgør biogas i mindre omfang en realistisk mulighed for at omlægge transporten til VE, og biogas let at lagre. Anvendelsen af biogas/naturgas i transportsektoren er en kendt teknologi, som allerede fungerer, og biogas er en vedvarende CO 2 -neutral energikilde, som kan være med til at reducere transportsektorens forurening. En biogasmotor er stort set lige så stærk som en tilsvarende benzinmotor og rækkevidden er tilstrækkelig. Udseende og køreegenskaber ved en biogasbil er de samme som for almindelige biler og i en vis udstrækning taxier. Tilmed kan biogas produceres lokalt, hvilket på sigt kan gøre taxierne uafhængige af importerede energikilder. Biogas i transportsektoren bør understøttes af en certificeringsordning, som garanterer køberne, at hver enhed VE-gas, som bliver tilført naturgasnettet, erstatter en tilsvarende enhed konventionel naturgas. Barrierer: Den altovervejende udfordring er volumen. I Sverige var der allerede i 2008 registeret biogasbiler samt nogle hundrede busser og lastbiler, som understøttes af over 100 biogasholdige tankstationer. Sverige er meget længere fremme end Danmark, både når det drejer sig om den Side 18

19 tilgængelige biogasdrevne vognpark og infrastruktur. Der er endnu ingen biogasbiler på det danske marked, ligesom infrastrukturen lader vente på sig. Prisen på biogasbiler er ca. 10 procent dyrere end prisen på tilsvarende konventionelle biler (og det samme gælder servicen), så hvis der skal være et økonomisk incitament for vognmanden, skal priserne på brændstoffet være markant lavere end dieselpriserne. Ud fra en klimamæssigt cost-benefit betragtning udgør biogas ifølge Klima- og energiministeriet en mere effektiv energikilde ved at blive anvendt som direkte erstatning for naturgas i decentrale kraftvarmeværker. Hvis biogas anvendes på transportområdet vil den tilsvarende mængde biogas mangle i kraftvarmeværkerne til produktion af varme og el, og den klimamæssige gevinst bliver derfor mere usikker 7). Biogas er bedst anvendeligt i kraftværker, og det begrænsede kvantum biogas, som vil blive afsat til transportområdet i de kommende år, bliver formentlig begrænset til den tunge transport. Vurdering: Har et stort potentiale, men det eksisterer kun såfremt, der udvindes tilstrækkeligt biogas, hvilket ikke er tilfældet pt. Biobrændstoffer Muligheder: Biobrændstoffer har en række klima- og miljømæssige fordele, som kan bidrage til at nedbringe taxibranchens CO 2 -udledning, og der kan være synergieffekter med den tunge transport, som skal samme vej. I henhold til lov om bæredygtige brændstoffer, som folketinget vedtog i 2009, er der allerede i dag iblandet 7 procent biokomponent i den dieselolie, som anvendes i taxiernes konventionelle dieseldrevne motorer. En andel som ifølge EU s målsætning om 10 procent VE i transportsektoren vil stige frem mod 2020, hvor 2. generations biobrændsstoffer tæller dobbelt 8). Barrierer: 2. generations biobrændstoffer er af indlysende grunde at foretrække, men udfordringen er, at der på nuværende tidspunkt ikke produceres tilstrækkelige mængder. Prisen og tidsperspektivet skaber usikkerhed. Grundet biobrændstoffernes tilblivelsesforhold er det yderst tvivlsomt, hvorvidt de kan klassificeres som CO 2 -neutrale, idet dyrkningen af afgrøder i produktionsfasen har en beviselig negativ indvirkning på de skov- og naturområder, som er med til at stabilisere klimaet. Produktionen og udviklingen af højere blandingskomponenter til biobrændstof kræver endvidere så meget energi, at klimagevinsten er begrænset. Da biomasse er en begrænset ressource, har det formentlig en større effektivitet og anvendelighed i kraftværker. Skal taxibranchen fremadrettet satse på biobrændstof kan det potentielt medføre afhængighed af import af biobrændstof, da Danmark ikke selv vil være leveringsdygtig i tilstrækkelig grad. Endvidere har regeringens klimakommission anført, at biobrændsstoffer i udgangspunktet egner sig bedst til transportformer (luftfart, skibsfart og lastbiltransport), som er svære at elektrificere 9). Nye undersøgelser fra DMU indikerer, at partikelforurening fra biobrændstoffer som minimum er de samme, og i værste fald værre end fra traditionel diesel. Vurdering: Hvis ikke de indirekte konsekvenser ved produktionen af biobrændsel medregnes, kan hver energimængde benzin, der erstattes af den tilsvarende energimængde 2. generations bioethanol, give en CO 2 -reduktion på 85 procent. Med den tilgængelige teknologi og de ressourcer, som investeres i biobrændstoffer kan det estimeret set reducere taxiernes CO 2 -udledning med procent. De indirekte konsekvenser bør dog alt andet lige indgå i det samlede regnestykke. Umiddelbare omkostninger: Center for Grøn Transport har foretaget en række demonstrationsprojekter med biodiesel som har vist, at der ved kørsel med højere iblandingsrater biodiesel kræves ændringer i interval for olieskift og brændstoffiltrer. Kørsel på biobrændstof kan således have økonomiske konsekvenser for vognmandens forretning. Prismæssigt ligger biobrændstof over almindelig diesel, og kravene til basisdieslen bevirker, at denne også er dyrere end Den grønne taxikommission Side 19

20 almindelig autodiesel. Hyppigere olieskift og det lidt lavere energiindhold er alt i alt medvirkende til, at det formentlig er forbundet med ekstra driftsomkostninger at omlægge til kørsel på biobrændstof. Leveringspotentiale: Man er Ikke langt nok fremme med produktionen af 2. generations biobrændstoffer. Særlige biler (flexfuel biler eks. Saab og Volvo) kan køre på 85% bioethanol og nogle endda på 100%. Brændselsceller Muligheder: Der kan i fremtiden være flere teknologiske perspektiver i brændselscelleteknologien, som kan skabe sin elektriske energi ved hjælp af brint, metanol og restprodukter. Brændselsceller baseret på brint er længst fremme og har i et længere tidsperspektiv potentialet til at udnytte brændstoffet langt mere effektivt end en brændselsmotor og derved forurene langt mindre. Brændselscellen har mange af de samme fordele som en hybridtaxi i forhold til stor rækkevidde uden tidskrævende opladninger, og kan blive en af fremtidens lovende teknologier. Der udvikles kontinuerligt ny viden og teknologi indenfor området, og der genereres ekstra arbejdserfaring indenfor et måske kommende vækstområde. Barrierer: Udfordringerne ved brændselsceller er økonomi og forsyning. Brændselsceller er endnu for dyre til at få et kommercielt gennembrud, og der er betydelige udfordringer forbundet med at sikre forsyningen af brændselsprodukterne; brint, metanol og restprodukter. Problemerne hvad angår økonomi og teknologi forventes at blive løst i de kommende år. Vurdering: Teknologien kan på sigt få en høj energimæssig nyttevirkning og blive CO 2 -neutral, hvis den producerede el er udarbejdet på VE. Dette er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt i dagtimerne. Energibesparelsen ved brintenergien vil være meget begrænset i den nærmeste fremtid, da teknologien er ekstremt ineffektiv på nuværende tidspunkt. Dog kan brintbilen bruges som supplement til andre teknologier. Brintløsningen har et begrænset potentiale i et 2020 perspektiv, men kan fungere som testteknologi i taxibranchen, hvor potentialet for brinttaxier kan blive afdækket. Leveringspotentiale: Det forventes, at Mercedes- Benz og Toyota kommer med deres første masseproducerede brintbiler indenfor 3-5 år. Side 20

Den Grønne Taxikommission

Den Grønne Taxikommission Den Grønne Taxikommission Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori som optakt til COP15 Pres på alle brancher for at udvise handling

Læs mere

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy

Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd. Fossil Frie Thy Vejen til en grønnere taxibranche Oplæg v. John Lindbom, formand Dansk Taxi Råd Fossil Frie Thy Klimadagsordenen 2008/09 Miljøkrav til taxier kom på den landspolitiske dagsorden Hele landet var i klimaeufori

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning 2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk

TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT. Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport. www.tinv.dk TEMAMØDE I DANSK NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Lars Overgaard Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport www.tinv.dk NETVÆRK FOR GAS TIL TRANSPORT Netværket er et samarbejde imellem Transportens

Læs mere

Status og vejen frem for elbilen

Status og vejen frem for elbilen Status og vejen frem for elbilen Segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler Branchechef, Lærke Flader El baseret på vind og sol bliver en bærende del af den

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

november 2010 better place løsningen i Danmark

november 2010 better place løsningen i Danmark november 2010 better place løsningen i Danmark Better Place s mission er at være Danmarks førende udbyder af services til elbiler og dermed bidrage til at accelerere et skift til bæredygtig transport.

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility

- Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering. Jens R. Andersen, Green Mobility - Vejen til bæredygtig mobilitet og transportoptimering Jens R. Andersen, Green Mobility Bilens TCO (Total Cost of Ownership) 2010-2018 Hvad betyder det for os? Vi skal bruge mindre brændstof Vi skal

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler

Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler Økonomi- og energieffektivisering af Fredericia Kommunes vognpark Optimering af vognparken Introduktion af elbiler v. Gitte Davidsen, Fredericia Kommune 1 Baggrund Fredericia Kommune deltager i eu-projektet

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner.

Kriterierne til certificeringsordningen beskrevet i dette notat gælder kun for kommuner. Kriterier til certificeringsordning for Grøn Transportkommune Mindre CO 2 i transporten Baggrund Som led i regeringens og forligspartiernes aftale om En grøn transportpolitik fra januar 2009 er parterne

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 43, L 43 A, L 43 B Offentligt 20. november 2014 J.nr. 14-3881387 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 43 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Elbiler perspektiver frem mod 2020

Elbiler perspektiver frem mod 2020 Elbiler perspektiver frem mod 2020 Delvejsseminar Test-en-elbil 13.marts 2013 Michael Rask Energistyrelsen Oversigt Kort om ENS forsøgsordning for elbiler 2008-12 og 2013-15 Kort om infrastrukturpuljen

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Forvaltningen vurderer, at der er følgende fordele ved at transporten foregår i en borgmesterbil:

Forvaltningen vurderer, at der er følgende fordele ved at transporten foregår i en borgmesterbil: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhussekretariatet NOTAT Til Teknik- og Miljøborgmesteren Notat om borgmesterbil i Teknik- og Miljøforvaltningen Baggrund: Morten Kabell har forud for

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 København K Kerteminde d. 6. november 2015 Sendes på mail til juraogsamfundsoekonomi@skm.dk og nk@skm.dk

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Smart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst

Smart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst Smart Cities - optimalt teknologi-samarbejde med transportører på tværs af forvaltninger med miljøgevinst KL Netværksdage 2013 21. november 2013, Comwell - Kolding Laust Rich Projektchef Frogne AllCom,

Læs mere

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen

Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Med klimaet på første række

Med klimaet på første række Med klimaet på første række vejen mod miljøvenlig kollektiv trafik Miljøbetragtninger fra Infrastrukturkommissionen Fokus er på CO 2 udledningen Fokus på CO 2 udledningen trafikken på hele det danske vejnet

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009

Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv. Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Biobrændstoffer i et skattepolitisk perspektiv Peter Loft, Departementschef i Skatteministeriet 4. november 2009 Oversigt over indlæg: Skatteministeriets holdning til indpasning af teknologier i afgiftssystemet

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder

Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Nationale rammevilkår kan give nye muligheder Aarhus Kommune arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser med et mål om CO 2 -neutralitet i 2030. Udfasning af fossile brændsler i fjernvarmeforsyningen

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere