UDVIKLING OG IMPLEMENTERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVIKLING OG IMPLEMENTERING"

Transkript

1 Temahæfte 2 UDVIKLING OG IMPLEMENTERING af undervisning og kurser inden for bæredygtigt byggeri i bygge- og anlægssektoren Opkvalificering af region Sjælland til Bæredygtigt Byggeri

2 2 Temahæfte 2: Udvikling og implementering Vi ser tilbage for at se fremad Projektet er nu ved vejs ende. Vi er i en fase, hvor vi kan se tilbage. Det gør vi i dette temahæfte, som er det andet af to i projektet. Temahæftet opsamler og formidler centrale pointer, læring og perspektiver fra projektet for at andre, som arbejder med bæredygtigt byggeri, kan drage nytte af projektets erfaringer. Projektets partnerinstitutioner gennemfører i dag undervisningsforløb inden for bæredygtigt byggeri på de ordinære uddannelser, så den kommende arbejdsstyrke tager viden og kompetencer om bæredygtighed med ind i arbejdslivet. Næsten elever og studerende har allerede deltaget i sådanne undervisningsforløb. Skolerne har afprøvet forskellige måder at udbyde undervisningsforløbene på. Underviserne har fået nye erkendelser om bæredyg tigt byggeri som undervisningsområde. Afprøvninger, der til sammen rejser en række refleksive spørgsmål om, hvordan man skaber den bedste læringsramme for elever og studerende, når det handler om at integrere bæredygtigt byggeri i undervisningen. Der findes ikke ét svar på dette, men med temahæftet vil vi gerne invitere dig inden for i vores overvejelser så du kan få input til den mangetakkede stjerne, som bæredygtigt byggeri er. På efteruddannelsesområdet udbyder sko l erne kurser til den nuværende arbejdsstyrke, så ledere og medarbejdere kan stå klar til at bygge bæredygtigt i takt med, at markedet griber disse vækstmuligheder. Skolernes konsulenter har besøgt næsten 280 virksomheder for at annoncere de nye tilbud. Modtagelsen har været positiv, men er ikke slået igennem til kursustilmeldinger. Temahæftet åbner for forklaringer herpå og anviser en model som grundlag for frem adrettede tiltag. Derfor er temahæftet ikke kun bagudskuende. Opsamling af projektets erfaringer skal danne afsæt for at træffe kvalificerede beslutninger, som peger fremad for os og for andre med interesse for området. Med projektet har Region Sjælland taget vigtige strategiske skridt i forhold til at være en grøn region med en miljørigtig og bæredygtig profil. Tak til alle, som har bidraget til projektets realisering. Henrik Helge, projektleder Januar 2014

3 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 3 Indholdsfortegnelse Kolofon 2 Vi ser tilbage for at se frem 3 Sådan var rammen 4 Produktresultater 6 15 statements om udbyttet 8 Mangfoldige måder og fleksible løsninger 10 Bæredygtighed en indfaldsvinkel 12 Bæredygtighed didaktiske refleksioner 16 Bæredygtighed når markedet er parat 18 Opkvalificering af Regionen et innovationsprojekt 19 De næste skridt 22 Hvis du vil vide mere 23 Kolofon Udgivelsesår 2014 Udgiver Selandia-CEU Tekst og tilrettelæggelse Kirstine Ipsen Redaktionen Henrik Helge Kirstine Ipsen Tryk Grafisk Rådgivning ApS Produktion, design og layout FFP Kommunikation Graphic Aid Oplag 500 stk.

4 4 Temahæfte 2: Udvikling og implementering SÅDAN VAR RAMMEN Partnere, periode og projektets opgave I perioden fra har en række uddannelsesinstitutioner i Region Sjæl land arbejdet sammen om projektet Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri. Projektet har haft til hensigt at opkvalificere medarbejdere både nuværende og kommende i regionens bygge- og anlægssektor til at udnytte aktuelle og fremadrettede udviklingsmuligheder inden for området bæredygtigt byggeri. For at kunne tilbyde en sådan bred og sammenhængende uddannelsesindsats har projektet involveret uddannelsesinstitutioner fra et bredt geografisk område af regionen og fra både de erhvervsfaglige grunduddannelser, uddannelser på erhvervs akademi- og diplomniveau samt voksen- og efteruddannelsesområdet (AMU) inden for bygge- og anlægssektoren. Et bredt funderet uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem Voksen- og efteruddannelsessystemet Erhvervsakademi Diplom VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AMU Erhvervsfaglige uddannelser UNGDOMSUDDANNELSE VOKSENUDDANNELSE

5 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 5 Rammer Det er skolernes undervisere på de ordinære uddannelser og voksen- og efteruddannelsesområdet, der står bag udvikling af de nye undervisningsforløb og kurser med bæredygtig profil. Uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte områder erhvervsskolerne, erhvervsakade mi- og diplomingeniøruddannelsen samt de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) inden for AMU har udgjort den ene ramme for projektets udviklingsarbejde. En anden ramme har været et fælles afsæt i forståelsen af bæredygtigt byggeri. På verdensplan er der mange certificeringsordninger til at vurdere hvorvidt et byggeri er bæredygtigt eller ej. Certificeringer er en standard til at bedømme og klassificere et byggeris grad af bæredygtighed. Danmark har ikke vedtaget en certificeringsstandard på nuværende tidspunkt, men Erhvervsstyrelsen har taget initiativ til at få etableret et dansk Green Building Council, hvor man bl.a. er inspireret af den tyske certificeringsordning DGNB. 1 DGNB er bygget op om 6 parametre Miljømæssig kvalitet, Økonomisk kvalitet, Sociokulturel og Funktionel kvalitet, Teknisk kva litet, Kvalitet i processen og Byggegrundens kvalitet samt 48 konkrete punkter, som et byggeri vurderes efter. I Danmark er certificeringen lige nu frivillig. Målsætningen er, at DGNB bliver en fælles standard for bæredygtigt byggeri i Danmark. Udviklingsarbejdet har taget afsæt i DGNB med dets helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed og byggeprocesser. Tre undervisere på diplomingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus er bl.a. via projektet blevet certificeret som DGNB konsulenter. Udover DGNB er anvendt de gældende regler inden for byggeri Bygnings-reglementet 2010 og Erhvervsstyrelsens Bygningsklasse 2020 (aktuelt frivillig, men obligatorisk ved nybyggeri i 2020) for at fremtidssikre de udviklede undervisningsforløb og kurser. Projektets helhedstænkning om bæredygtighed har sat spot på betydningen af tværfaglighed i gennemførelsen af byggeprocesser. Denne standard har en helhedsorienteret tilgang til forståelsen af bæredygtigt byggeri. 1 DGNB står for Deutsche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen.

6 6 Temahæfte 2: Udvikling og implementering PRODUKTRESULTATER Projektet har udviklet en række produkter. Undervisningsforløb og kurser der udbydes i regi af de forskellige uddannelsessteder og -områder. Projektet har udviklet og beskrevet en række undervisningsforløb og kurser, hvis indhold nærmere kan ses ved at besøge hjemmesiden eller de enkelte skolers hjemmesider. Undervisningsbeskrivelser af forløb inden for de ordinære uddannelser er tilgængelige for andre undervisere. AMU kurserne udbydes af skolernes efteruddannelsesafdelinger. Hjemmeside som samler alle projektets informationer, materialer og produkter. Hjemmesiden vil være tilgængelig i en periode efter projektets udløb. Aktuelt undersøges det hvilken netbaseret platform, der fremadrettet skal fungere som forum for videndeling og netværksdannelse for interessenter inden for området. Film der oplyser om de nye uddannelsesmulig heder inden for bæredygtigt byggeri og henvender sig til uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre interessenter som brancheorganisationer, kommuner, jobcentre og erhvervsråd m.fl. Filmene er produceret i et antal af 750 stk. og distribueres til projektets forskellige interessen ter. Filmene kan ses på Temahæfter som kan rekvireres hos Selandia-CEU projektsekretariatet, tlf eller læses via Temahæfterne opsamler og formidler centrale pointer, læring og perspektiver fra projektet med henblik på at andre, som arbejder med bæredygtigt byggeri, kan drage nytte af projektets erfaringer.

7 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 7 Uddannelsesudviklinger Oversigt over undervisningsforløb og kurser AMU og ordinære erhvervsuddannelser Tæthed i klimaskærmen ved nybyggeri - AMU Tæthed i klimaskærmen ved renovering - AMU Energioptimering ved elinstallationer - AMU Belysning set ud fra bæredygtigt byggeri - AMU Solenergi, vindenergi og varmepumper - AMU og EUD Udluftning- og genvindingssystemer - AMU og EUD Genbrug - AMU og EUD Byggeledelse - AMU og EUD Tæthed i klimaskærmen - EUD Opvarmning af fremtidens energihus - EUD Kommunikation igennem digitalisering - EUD Energistyring - EUD Kvalificering af flydende produkter - EUD Byggeriets basispakke EUD Papirfri elektriker - EUD Videregående uddannelser Integreret energidesign og ventilation Bæredygtig udvikling og design Digitalisering af undervisningsmaterialer på DTU Diplom Implementering af Bæredygtighed i eksisterende kurser på den Byggetekniske højskole

8 8 Temahæfte 2: Udvikling og implementering STATEMENTS OM UDBYTTET Skolerne og de ledere og medarbejdere, som har været med i projekt Opkvalificering af region Sjælland til Bæredygtigt Byggeri, har bl.a. peget på følgende udbytte ved at deltage: Projektet har åbnet temaet bæredygtighed for en bredere kreds af skolernes med arbejdere og deres elever og studerende. Bæredyg tighed som (ny) dimension, der flettes ind i uddannelserne, stiller krav om at nytænke eller gentænke byggeprocesser fra en særlig vinkel. Bæredygtighed betragtes som en holdningsog omstillingsproces, som skolerne med projektet for alvor har taget hul på, selvom man gerne ville have nået endnu længere, end hvad der lykkedes inden for projektperioden. Undervisere har haft et stort personligt udbytte ved at være med til at udvikle nye undervisningsforløb, især når det er sket i et samarbejde med andre engagerede undervisere. Projektet har skabt rammer for, at ildsjæle kunne arbejde med et område, de brænder for og givet aha-oplever hos undervisere, der har set nye sammenhænge. Der er sat en mere systematisk proces i gang vedrørende integrering af bæredygtighed på skolerne, uanset om skolerne allerede var godt i gang eller først tog hul på det med projektet. Tendensen har været, at budskabet om bæredygtighed mest var enkeltmandsbåret. Nu er det blevet mere skolebåret. Eksisterende og primært fragmenterede materialer om bæredygtighed er blevet bundet sammen i nogle bedre helheder. Det er særligt sket på de ordinære uddannelser og inden for de enkelte faglige områders grænser. Der er kommet mere undervisning i bæredygtighed på skolerne, fordi flere af de udviklede undervisningsforløb gøres til permanente forløb / moduler i de ordinære uddannelser enten som del af den obligatoriske undervisning, som et tilvalgsfag / valgfrit modul eller som mulighed for at integrere i et projektarbejde. Den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed har naturligt afledt en øget tværfaglighed på uddannelserne. Flere af de forskellige uddannelser under bygge- og anlægsindgangen på erhvervsuddannelserne har organiseret et af de nye forløb sammen, så eleverne udfordres til at tænke og handle ud over egen faglige forståelse. På skolernes hjemmesider henvises der i dag til de nye undervisningsmaterialer, der kan findes på projektets hjemmeside og dermed er forløbene gjort tilgængelige for andre med henblik på direkte anvendelse eller blot til inspiration. Skolerne vil gerne dele viden med andre og bidrage til yderligere spredning. De undervisere, som har mødtes med kolleger om at udvikle de nye undervisningsforløb har haft stor glæde af videndeling og faglige drøftelser med hinanden, fordi det skaber en fælles faglig platform, giver fælles referencepunkter og udvider den enkeltes faglige horisont. Det har ledt til dannelse af uformelle netværk for undervisere, som har arrangeret tværgående udviklingsmøder undervejs i projektet. Det giver større kendskab til an

9 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 9 dres kompetencer og forcer og kontakter at trække på fremadrettet. Skolerne har fået en organisatorisk parathed til at undervise i bæredygtighed på efteruddannelsesområdet når markedet er klar til det. Hvis skolerne samtidig har en profil eller bevidst strategi for integrering af bæredygtighed får beredskabet en yderligere fundering. Manglende tilmelding til de udbudte efteruddannelseskurser har været med til at belyse, hvad det er for problematikker og barrierer, der eksisterer. Der bliver arbejdet mere målrettet med at finde muligheder for at påvirke markedet eller finde løsninger på, hvordan udbud af efteruddannelser inden for bæredygtigt byggeri kan gøres attraktivt for virksomheder. Elever og studerende, som via de ordinære uddannelser nu lærer om bæredygtighed, kan komme til at fungere som frontløbere for bæredygtigt byggeri hos deres mestre, ligesom et stærkere fokus på at vejlede kunder i bæredygtige løsninger er veje, som skubber til markedet. Deltagelse i et projekt om bæredygtighed har sendt signaler til omverdenen om, at man som skole har dette fokus. Det har for flere skoler betydet en øget involvering i andre tilsvarende aktiviteter med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Som sideeffekt har individer, afdelinger eller skoler fået nye eksterne samarbejdsflader med fokus på bæredygtighed. Der skabes en ringe i vandet-effekt. Projektdeltagelsen har gjort det klart, at en omstillingsproces med integrering af bæredygtighed på skoler og i samfundet mere bredt kræver, at mange finder sammen på tværs. Det er først, når der sker en bredere fundering af bæredygtighedsdagsordenen, at der for alvor kan flyttes på noget og dette med tanke på bæredygtighed som et forretningsmæssigt potentiale.

10 10 Temahæfte 2: Udvikling og implementering MANGFOLDIGE MÅDER OG FLEKSIBLE LØSNINGER Afprøvningsformer Skolerne har afprøvet en lang række af de undervisningsforløb, som er udviklet inden for de ordinære uddannelser. Flere forløb er prøvet af på forskellige måder, hvilket giver et godt grundlag fremadrettet til at vurdere, hvordan undervisning i bæredygtighed inden for bygge- og anlægssektoren bedst organiseres, tilrettelægges og gennemføres. Der er skoler, som har kombineret flere undervisningsforløb og lagt dem sammen til ét det er fx gjort med Byggeledelse, Tæthed i klimaskærm og Affaldshåndtering. Mangfoldigheden og kreativiteten på skolerne har været stor i forhold til at prøve forløbene af på forskellige måder. Styrken i undervisningsmaterialerne er, at de er udarbejdet, så de netop skaber mulighed for stor fleksibilitet og lokal tilpasning. Et undervisningsforløb fx Genbrug er afprøvet på grundforløb inden for hver af uddannelserne tømrer, VVS og EL, men tilrettelagt med et forskelligt antal dage. Forløbet er også afprøvet i en tværfaglig organisering, hvor VVS-, tømrer- og murer elever på grundforløb er sammen i 5 dage. Eksempler på afprøvningsformer Tømrer (gru) - 2 dage VVS, tømrer, murer (gru) - 5 dage VVS (gru) - 2 dage El (gru) - 1 dag Tværfagligt (gru) - 3 dage GENBRUG

11 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 11 Omfang af afprøvningen På de ordinære uddannelser har mange elever og studerende allerede, mens projektet har været i gang, stiftet bekendtskab med de nye undervisningsforløb. Projektet havde et succeskriterium om, at 750 elever og studerende skulle deltage i undervisningsforløb med bæredygtigt byggeri som omdrejningspunkt. Projektet har næsten fordoblet dette måltal, idet de nye undervisningsforløb er afprøvet sammen med knap elever og studerende. Ordinær uddannelse Antal elever / studerende (Afsluttet eller i gang på opgørelsestidspunktet) EUD Akademi 85 Diplom 37 I ALT Fra afprøvning til implementering Skolerne er i dag i gang med at implementere de nye undervisningsforløb og skal her tage stilling til, på hvilken måde de skal udbydes på uddannelserne. Erfaringer med afprøvning rejser fx overvejelser om; hvor mange dage et forløb skal vare; inden for hvilken faglig ramme det skal organiseres en fagfaglig eller tværfaglig; om det skal indgå i den obligatoriske undervisning eller være et valgfag/-modul. Det er en udfordring at flette nye forløb ind i allerede stramme planer for uddannelserne. Mange kender til udfordringen med stoftrængsel ; hvis noget nyt skal ind, hvad skal så tages ud? Flest har lagt de nye undervisningsforløb ind på eget fag/uddannelse. Nogle skoler er gået over til en tværfaglig organisering efter først at have afprøvet det fagfagligt. Der er stor begejstring hos de undervisere, som har implementeret tværfaglige forløb. En skole har rullet et ugeforløb ud, der skal køre fast for alle grundforløbselever: Vi har gjort det til en spændende og sjov uge, som vi afslutter med et fællesarrangement. En skole er nået halvvejs i forhold til implementering af de forløb, som man ønsker at have. Her oplever man en tiltagende positiv interesse for bæredygtighed blandt de undervisere, som ellers ikke har været involveret i forløbet. Det er en væsentlig faktor for, at bæredygtighed ikke bliver isoleret hos ildsjæle, men får en organisatorisk forankring.

12 12 Temahæfte 2: Udvikling og implementering BÆREDYGTIGHED en indfaldsvinkel Bæredygtighed som vinkel i undervisning hvad handler det om? Og hvordan gribes det an? Der findes ikke ét svar på det. I afsnittet deler tre undervisere deres tanker og erfaringer herom. For én underviser var det en proces og nye erkendelser, som opstod undervejs i mødet med andre. For en anden har bæredygtighed foldet sig ud tæt bundet til et fagfagligt område omkring klimaskærmen. Men klimaskærmen som fagområde har lige såvel kunne gøres til et tema for bæredygtigt byggeri med en tværfaglig vinkel.

13 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 13 Vi troede, at bæredygtigt byggeri kunne slås op i en bog Min vej ind i at undervise i bæredygtigt byggeri har været en proces. Sammen med nogle kolleger fik jeg til opgave at udvikle en undervisningsbeskrivelse inden for Affaldshåndtering. Vi troede i starten, at det med at undervise i bæredygtigt byggeri kunne slås op på side 7 i en bog og så formidle det til eleverne men vi fandt ud af, at det ikke eksisterede. Vi skulle selv opsøge viden og finde ud af, hvordan det kunne tilpasses vores elever. Vi tog kontakt til en underviserkollega på en naboerhvervsskole. Det er i sådanne situationer, at det er godt at have et netværk!! Han ved meget om affaldshåndtering og har en del erfaring med at undervise elever i det. Vi holdt et møde, som virkelig var inspirerende og fik hans oplæg om affaldshåndtering med hjem. Det skulle mine drenge også lære noget om. Vi tilrettelagde et forløb for vores elever, hvor vi bl.a. så film, besøgte en genbrugsstation og arbejdede praktisk med håndtering af affald på en byggeplads. Eleverne gav en fin evaluering af forløbet. Så skete det heldige, at jeg fik mulighed for at deltage i et seminar på Samsø i regi af projektet. Her opdagede jeg, at flere andre beskæftiger sig med affaldshåndtering, men ikke kun det også med bæredygtigt byggeri mere bredt. Jeg kom til at sidde sammen med nogen fra DTU. Vi fik en snak, som åbnede bæredygtighed op for mig i et meget bredere per spektiv, så det også handlede om klima og energi. Jeg fik gode input med hjem om konkrete energitekniske løsninger. Vi talte om 2020 krav, og hvad der er de langsigtede politiske intentioner osv. osv. En aftale om at se DTU s bæredygtigt byggede huse i Roskilde (DTU Risø Campus) med mine grundforløbselever kom også på plads. Al inspirationen fra Samsø tog vi med hjem og det har resulteret i, at vi nu er gået over til en tværfaglig tilrettelæggelse og gennemførelse af Affaldshåndtering. Jeg kan se, at den tværfaglige tænkning er med til at give eleverne ikke bare en murer- eller VVS-identitet, men en håndværkeridentitet. Og os som undervisere vi har fået skubbet til nogle konservative faggrænser! Hele denne tværfaglige tankegang implementerer vi mere og mere. Vi tænker i valg af energikilder og materialer. Vi tænker i vedligeholdelse og levetid. Og i alle de aktører, som er sammen om at realisere byggeriet, lige fra arkitektens start på tegnebrættet, til konstruktørens udregninger, til møderne på byggepladsen, samarbejdet mellem håndværkerne og til familien, der skal bo i huset. Bæredygtighed er et stort begreb. Jeg er begyndt at tænke på det på en helt anden måde end før. Har fået andre begrundelser for det, jeg siger i undervisningen. Og nu flytter vi elevernes mindset!! (Underviser på EUD)

14 14 Temahæfte 2: Udvikling og implementering Bæredygtigt byggeri fra en fagfaglig vinkel På det kursus, som jeg underviser i, har vi arbejdet meget med klimaskærmen. Vi har set på, hvordan den kan udformes af henholdsvis traditionelle materialer og nye alternative materia ler op til seks forskellige isoleringsmaterialer. Vi går tæt på klimaskærmens bygningsfysik og en række forskellige tekniske egenskaber. I den forbindelse har vi også undersøgt forskellige vinduesglastyper. Livscyklusanalyser er også kommet ind i kurset. Det er bl.a. et område, som jeg selv har forsket i. De studerende lærer noget om input og output i livscyklus, fordi det bliver implementeret mere og mere i alle byggeriets faser. De studerende skal lære at finde, hvor de store problemer er. Blot ved at udskifte fem af de mest miljøbelastende bygningsdele, kan man gøre et byggeri 50 % mere miljørigtigt. (Underviser på DTU diplomingeniør) Tværfaglighed er centralt i bæredygtigt byggeri Det tværfaglige har været en af hjørnestenene i projektet. Det handler bl.a. om at få de forskellige faggrupper til at arbejde sammen mod fælles mål. På skolen mødtes underviserne to fredage, hvor vi drøftede tværfaglighed og selv løste en opgave tværfagligt. Det har givet en god fælles platform og forståelsesramme. I projektet valgte vi at arbejde med lufttætte skærme (tæthed i klimaskærmen), fordi det er et krav i de gældende bygningsregulativer. Her er der en stor udfordring i at lære eleverne at arbejde på tværs og koordinere deres indsatser. Den bæredygtige indfaldsvinkel skal bl.a. findes i, at faggrupperne sammen skal lykkes med at lave en tæt klimaskærm i første runde og dermed undgå spild pga. fejl. Det kræver en god planlægning af opgaven og en arbejdsproces, der forløber effektivt. Bæredygtighed her handler altså både om at begrænse materielle ressourcer og at arbejde effektivt, hvilket har et økonomisk ressourceaspekt. Men trods det, ser jeg gerne bæredygtighed den mangetakkede stjerne foldet mere ud og givet flere ord med på vejen. (Underviser på EUD)

15 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 15 Perspektivering BÆREDY Projektets måder at integrere bæredygtighed som vinkel i undervisningen peger altså på, at der er flere faglige indgange hertil og at de til sammen skaber en væsentlig helhed: For det første er bæredygtighed en tilgang, som bliver integreret inden for et fagfagligt område (monodisciplinært), dvs. inden for håndværkerspecialerne murer, tømrer, el mv. og de enkelte fagfelter, som bygningskonstruktør og diplomingeniør er opbygget af. Her er det den specifikke fagtekniske viden, som er i fokus. For det andet bliver bæredygtighed vinklet og organiseret med afsæt i tværfaglighed. Tværfaglighed er, når to fag ikke blot belyser det samme område fra hver sin faglighed, men når man lærer af hinandens faglighed. I praksis betyder det, at forskellige faggrupper bibringes en forståelse for betydningen af en helhedsorienteret tilgang til byggeprocessen, hvor afsættet er det samlede byggeri. Dermed udvides den enkelte faggruppes perspektiv til ikke kun at se egen andel og betydning i byggeprocessen, men til også at forstå de andre faggruppers opgaver. Således bliver der et totalperspektiv, en koordinering af og et ejerskab til det samlede resultat. For det tredje er bæredygtighed en holdning og en række kritiske overvejelser, som den enkelte elev/studerende skal oparbejde forståelse for og træffe beslutninger i forhold til. Det skal de, fordi der sjældent eksisterer ét facit på, hvordan en bæredygtig løsning skal se ud især i dag, hvor der ikke er specifikke standarder, som skal efterleves, fx DGNB. Det er ikke kun gennem den direkte undervisning, at elever og studerende bliver præget med holdninger i bæredygtighed. På skoler, hvor en bæredygtighedsdagsorden har tag i organisationen eller indgår som en erklæret målsætning, bliver elever og studerende påvirket bredere, fordi der parallelt sker andre tiltag med reference til bæredygtighed. Det sker fx på EUC Sjælland, hvor man årligt de seneste tre år har haft elevtopmøde med en bæredygtig dagsorden. Det er på DTU, hvor man årligt afholder Grøn dyst; en studenterkonference, hvor de studerende præsenterer deres grønne projekt for politikere, erhvervsliv og andre studerende. At uddanne elever og studerende til bæredygtigt byggeri sigter mod at udvikle deres handlekompetencer mod en kompetent opgaveløsning. Kompetence kan forstås som det at have et videns-, færdigheds- og holdningsmæssigt beredskab eller kapacitet, der sætter en i stand til at handle i relation til bestemte kendte, ukendte og uforudsigelige situationer 2. Det betyder, at man ikke handler rutinepræget, men har kapacitet til at forholde sig åbent og fortolkende til situationen. Læring, der lægger vægt på, at elever og studerende oparbejder både fagfaglige og tværfaglige videnselementer, praktiske færdigheder og samarbejdsevne samt et holdningsrepertoire, der på den ene side har tro på bæredygtighed, men på den anden side også kan anlægge en kritisk vurderingsevne (der findes ikke ét facit på bæredygtigt byggeri, men behov for afvejning af mange faktorer) ser ud til at være et godt bud på at understøtte den helhedsorienterede forståelse af bæredygtigt byggeri, som projektet har bygget på. 2 Definitionen er inspireret af Knud Illeris (2011): Kompetence: Hvad, hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur.

16 16 Temahæfte 2: Udvikling og implementering BÆREDYGTIGHED didaktiske refleksioner Implementering af bæredygtighed i uddannelserne er ikke en opgave, som afsluttes i én omgang, men vil være en fortsat proces i takt med, at ny viden og nye standarder knyttet til bæredygtigt byggeri kommer til. Integrering af nyt indhold på en uddannelse gør det nødvendigt med didaktiske overvejelser, hvilket flere af de foregående afsnit allerede har taget hul på. Det helt centrale spørgsmål er, hvordan der i undervisningen og i uddannelsen som helhed skabes den bedste læringsramme for elever og studerende. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man som skole formulerer formålet med bæredygtighed som vinkel i uddannelsen, selvom man allerede har en uddannelsesbekendtgørelse. Der er stadig mange spørgsmål knyttet til indhold, selvom projektet blev indledt med en kortlægning af behov og relevante kompetencer. Hvad skal de unge vide og er noget vigtigere end andet? Hvornår i det samlede uddannelsesforløb skal de præsenteres for det? Er der indhold, som skal komme før andet? Hvordan skal indholdselementer vægtes? Hvad skal tages ud, når andet kommer ind? Kunne en projektopgave på hvert semester være styrende for valget af indhold? Hvis der ikke eksisterer ét facit, er alle meninger så lige gode? Hvad indebærer det, når nogen siger, at bæredygtighed skal være et mindset og tages ind i uddannelsen, hvor det er relevant? Skal hver underviser forholde sig til bæredygtighed i sit fag eller skal det koordineres inden for faget på tværs af fag i ud dan nelsen som helhed?

17 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 17 Sådanne spørgsmål blev omdrejningspunktet i en kollegial drøftelse på DTU i forbindelse med projektets evaluering. Underviserne er enige om, at bæredygtighed meget hurtigt bliver meget stort. Der er mange indfaldsvinkler, som man kan anlægge i sin undervisning: Skal vi se på materialernes bæredygtighed, på energiforbruget, på nedbrydelse af materialer, på genbrugsmuligheder, på produktionsomkostninger, på miljøbelastning ved fremstilling, på indeklimaet, på bortskaffelse osv. Underviserne konkluderer, at det alt sammen kan være relevant. En udfordring er, at der pt. ikke eksisterer en certificeringsordning, som bæredygtigt byggeri vurderes efter. En sådan standard vil i lighed med bygningsreglementet (BR 2010) og kommende krav til byggeri (fx BK 2020) fremadrettet kunne udgøre den faste ramme for undervisningen. På DTU har studielederen været med til at diskutere de nye kursusbeskrivelser, hvordan de matcher resten af studiet, og hvad det er for kompetencer, som de studerende skal opnå. Det er hendes klare holdning, at de som fagfællesskab sammen skal have defineret, hvad den enkelte underviser skal fokusere på i sin undervisning, så det ikke bliver tilfældigheder, der råder. En retningsgiver i afklaringsarbejdet er: At DTU har det som sin målsætning, at bæredygtighed skal være en følgbar profil hele vejen igennem studiet. At undervisergruppen har udarbejdet en første version af en bæredygtig hedsstrategi. Som supplement til de didaktiske overvejelser, som den enkelte underviser og fagfællesskabet som helhed gør sig på alle de involverede skoler, har man på erhvervsuddannelserne de faglige udvalg og lokale efteruddannelsesudvalg til at rådgive i spørgsmål af denne karakter.

18 18 Temahæfte 2: Udvikling og implementering BÆREDYGTIGHED når markedet er parat Underviserne har også udviklet kursusforløb inden for bæredygtigt byggeri som efteruddannelse til medarbejdere ansat inden for bygge- og anlægssektoren. Skolernes konsulenter har besøgt omkring 280 virksomheder for at annoncere de nye tilbud. Modtagelsen har været positiv, men ikke slået igennem til egentlige kursustilmeldinger. Det vurderes bl.a. at hænge sammen med, at der ikke eksisterer myndighedskrav til at bygge bæredygtigt. Derudover oplever håndværkerne, at efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri stadig er lille. Opkvalificering til bæredygtigt byggeri får derfor karakter af at være nice-to-have mere end need-to-have. De små og mellemstore virksomheder agerer i et prispresset marked, som aktuelt giver kort ordrehorisont. Som ordreudførende virksomheder tilpasses antallet af ansatte løbende forretningens ordrebog. Der er ikke tradition for at tænke langsigtet og strategisk om kompetenceudvikling af medarbejderne. En måde at skubbe til markedets efterspørgsel efter kompetencer inden for bæredygtigt byggeri og i det hele taget gøre forretningspotentialet til mere end gode hensigtserklæringer er, hvis de store spillere større bygherrer, kommuner og regioner konkret udbyder og igangsætter bæredygtigt byggeri. Sådanne tiltag skaber forventning om, at de mindre virksomheder vil følge efter med de nødvendige kompetencer. For at udnytte et eventuelt eksportpotentiale er der brug for at bygge- og anlægssektoren oparbejder konkrete erfaringer før andre (firstmover). En stærk stemme har også bygge- og anlægssektorens brancheforeninger. Tematisering af vækst- og forretningsmuligheder inden for bæredygtigt byggeri, annoncering af vellykkede byggeprojekter eller faglige netværksdannelser inden for området kan sende signaler om behov for efteruddannelse inden for bæredyg tigt byggeri både her og nu og ind for fremtiden. Nytænkning efteruddannelse til håndværkernetværk Projektet har i samarbejde med Center for Bæredygtigt Byggeri i Næstved udviklet en tværfaglig efteruddannelse Bæredygtig Energihåndværker. Uddannelsen har fokus på energirenovering og kundesamarbejde og udgøres af et forløb rettet mod den enkelte håndværker og et mod ledere. Uddannelsen tilbydes et lokalt netværk af håndværkere, som vil bruge netværket og den fælles uddannelse til at indgå nye forpligtende samarbejder på tværs af fagligheder. Boligejere kan ringe til netværket og få håndværkere med de rette kompetencer til at energirenovere deres hus. Og håndværkere, der er trænet i at løse opgaverne sammen!

19 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 19 OPKVALIFICERING AF REGIONEN ET INNOVATIONSPROJEKT Innovation kan defineres som Processen at føre ideer til realisering og hente værdi ud af dem 3. Forståelsen rummer flere præmisser, nemlig at det ikke er innovation i sig selv at få en god idé, men at ideen (produktet/servicen) både skal realiseres, implementeres og skabe værdi for organisationen samt ikke mindst accepteres af målgruppen for produktet/servicen. Innovation vedrører altså at få modnet ideer til kommercielt brug, så markedet tager innovationen til sig. I det aktuelle projekt er det innovative element knyttet til de deltagende partnerinstitutioners proces i forhold til at udvikle efteruddannelse inden for bæredygtigt byggeri, som medarbejdere og virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen køber 4. En model 5 kan illustrere en sådan innovationsproces. Modellen består af fire centrale faser: afsøgning, udvælgelse, implementering og værdiskabelse. Hver af disse faser har centrale spørgsmål, som en innovativ organisation i al almindelighed med fordel kan forholde sig til. DE SAMME SPØRGSMÅL ER RELEVANTE AT STILLE FOR SKOLERNE, SOM VIA PROJEKT OPKVALIFICERING AF REGION SJÆLLAND TIL BÆREDYGTIGT BYGGERI HAR ARBEJDET INNOVATIVT. Refleksion over faserne, de enkelte spørgsmål og innovationsprocessen som helhed kan være med til at give forklaringer på den enkelte skoles oplevelse af projektets succesgrad men endnu bedre, pege på tiltag, som fremadrettet kan integreres for at styrke succes med udviklingsprojekter. Det er tiltag, der vedrører skolernes interne prioritering og organisering og eksterne samarbejdsflader Afsøgning Udvælgelse Implementering Værdiskabelse 3 Definitionen er hentet fra de amerikanske forskere Tidd, Joe & John Bessant (2013): Managing Innovation. Integration Technological, Market and Organizational Change. Fifth Edition. Wiley. 4 Udvikling af uddannelsestilbud i det ordinære system er i mindre grad koblet op på efterspørgsel og et marked, eftersom uddannelse er en af velfærdsstatens ydelser. Det innovative aspekt kunne i den kontekst omhandle at få de interne processer til at forløbe, så de skaber value for money. 5 Modellen er hentet fra de amerikanske forskere Tidd & Bessant (se note 3).

20 20 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 1 AFSØGNING 2 UDVÆLGELSE Hvor ser vi tegn på behov for nytænkning? Hvordan tolker vi signalerne og gør dem til genstand for udvælgelse af den rigtige idé? Denne fase handler i særlig grad om at opdage signaler, der viser behov for innovation; at gøre noget nyt eller anderledes for sine kunder. Virksomheder, der investerer i innovation 6, har brug for at være i kontakt med andre virksomheder, organisationer og instanser, der kan forsyne en med relevant viden om markedet og give input til relevante ideer. Fasen skal afklare, om der er grundlag for at kaste sig ud i innovation, og hvad innovationen skal bestå i. I projektperioden lod det sig ikke gøre at få markedet til at købe efteruddannelse. En frem adrettet drøftelse med udvalgte partnere om, hvordan efteruddannelse skal se ud for at nå markedet, og hvordan markedet skal attakeres, kan være relevant for at komme i mål med den aktuelle innovation. Skal vi passer idé til vores forretningsstrategi? Kan vi har vi kompetencer til og strukturer for at udvikle ideen? Der er evidens for 7, at virksomheder, som arbej der med innovation og kobler deres strate gi for innovation til virksomhedens overordnede strategi, har størst sandsynlighed for at lykkes med sine innovationsprojekter. Evaluering af projektet har peget på, at de partnerskoler, som allerede har haft en strategi for at integrere bæredygtighed i sine uddannelser, også har haft en større organisatorisk parathed i forhold til projektets nytænkning. Det er ikke nok at have en strategi, men en virksomhed skal også have de relevante kompetencer og strukturer for at realisere sin strategi. Derfor har det betydning, at skolerne fortsat udvikler sine kompetencer til at undervise målgruppen i bæredygtigt byggeri, og at man skaber organisatoriske strukturer, der understøtter nytænkning og innovation. Det er organisationsstrukturer, der stimulerer tværgående samarbejde om den prioriterede innovation, fx videndelingsfora. Det er incitamentstrukturer for, at medarbejdere involverer sig i kreative og nytænkende processer, fx prestige og anerkendelse. Det er organisationskultur præget af åbenhed for ideer, feedback og faglig støtte. 6 I dette projekt er det uddannelsesinstitutioner, der har stået bag innovationsarbejdet, men innovationsmodellen gælder for virksomheder generelt. 7 Se bl.a. Tidd, Joe og John Bessant (2013): Managing Innovation. Integrating Technological, Market and Organizational Change. Wiley, fifth edition.

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Uddannelser udviklet af erhvervsskolerne i region Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland samt Ingeniørhøjskolen i København Praktiske generelle oplysninger: Økonomi:

Læs mere

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri

Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til

Læs mere

Temahæfte 1. Kompetencer og uddannelser. Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri

Temahæfte 1. Kompetencer og uddannelser. Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri Temahæfte 1 Kompetencer og uddannelser Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Fremtidens byggeri er bæredygtigt Omlægningen af Danmark til et

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 19. september 2012 kl. 14.00 til 15.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jørgen Kay, VUC VSS Lars Thore Jensen,

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Referat af centerrådsmøde

Referat af centerrådsmøde Referat af centerrådsmøde Den 4. februar 2013 kl. 14.00 til 16.00 hos Selandia-CEU Deltagere: Flemming Lassen, EUC NVS/3F Frank Tonsberg, EUC NVS Henrik Andersen, Selandia CEU/Dansk Byggeri Jens Timm Jensen,

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig

Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig Derfor er praksisnær lederuddannelse vigtig I forbindelse med et dialogmøde afholdt den 8. april af Aarhus Kommune sammen med Bedst praksis Ledelse, blev der rejst en række spørgsmål fra kommunerne til

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen

Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen Aktivitetsbeskrivelse: Erhverv ind i uddannelserne - Erhvervsbroen 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Erhvervsbroens sammenhæng til Kompetenceparat2020: Veluddannet arbejdskraft

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)

Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2010 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014

Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0

P R O J EKTUDBUD. Sæt skub i egu 2.0 P R O J EKTUDBUD Sæt skub i egu 2.0 Den 29. marts 2010 Indbydelse til projektansøgninger Landets kommuner indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk støtte til projekter, der sætter skub

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse

Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Bæredygtig inklusion gennem community dannelse Ikke blot individorienteret inklusion gennem egen bolig, aktivering og kontaktperson Ikke blot integration i et lukket institutionsmiljø Inklusion af unge

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret.

Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. Kvalitetsarbejdet på Roskilde Handelsskole - Kursuscentret. På AMU-området følger Roskilde Handelsskole den kvalitetspraksis der er udmeldt fra Undervisningsministeriet og anvender Viskvalitet.dk der er

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere