UDVIKLING OG IMPLEMENTERING
|
|
- Sara Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temahæfte 2 UDVIKLING OG IMPLEMENTERING af undervisning og kurser inden for bæredygtigt byggeri i bygge- og anlægssektoren Opkvalificering af region Sjælland til Bæredygtigt Byggeri
2 2 Temahæfte 2: Udvikling og implementering Vi ser tilbage for at se fremad Projektet er nu ved vejs ende. Vi er i en fase, hvor vi kan se tilbage. Det gør vi i dette temahæfte, som er det andet af to i projektet. Temahæftet opsamler og formidler centrale pointer, læring og perspektiver fra projektet for at andre, som arbejder med bæredygtigt byggeri, kan drage nytte af projektets erfaringer. Projektets partnerinstitutioner gennemfører i dag undervisningsforløb inden for bæredygtigt byggeri på de ordinære uddannelser, så den kommende arbejdsstyrke tager viden og kompetencer om bæredygtighed med ind i arbejdslivet. Næsten elever og studerende har allerede deltaget i sådanne undervisningsforløb. Skolerne har afprøvet forskellige måder at udbyde undervisningsforløbene på. Underviserne har fået nye erkendelser om bæredyg tigt byggeri som undervisningsområde. Afprøvninger, der til sammen rejser en række refleksive spørgsmål om, hvordan man skaber den bedste læringsramme for elever og studerende, når det handler om at integrere bæredygtigt byggeri i undervisningen. Der findes ikke ét svar på dette, men med temahæftet vil vi gerne invitere dig inden for i vores overvejelser så du kan få input til den mangetakkede stjerne, som bæredygtigt byggeri er. På efteruddannelsesområdet udbyder sko l erne kurser til den nuværende arbejdsstyrke, så ledere og medarbejdere kan stå klar til at bygge bæredygtigt i takt med, at markedet griber disse vækstmuligheder. Skolernes konsulenter har besøgt næsten 280 virksomheder for at annoncere de nye tilbud. Modtagelsen har været positiv, men er ikke slået igennem til kursustilmeldinger. Temahæftet åbner for forklaringer herpå og anviser en model som grundlag for frem adrettede tiltag. Derfor er temahæftet ikke kun bagudskuende. Opsamling af projektets erfaringer skal danne afsæt for at træffe kvalificerede beslutninger, som peger fremad for os og for andre med interesse for området. Med projektet har Region Sjælland taget vigtige strategiske skridt i forhold til at være en grøn region med en miljørigtig og bæredygtig profil. Tak til alle, som har bidraget til projektets realisering. Henrik Helge, projektleder Januar 2014
3 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 3 Indholdsfortegnelse Kolofon 2 Vi ser tilbage for at se frem 3 Sådan var rammen 4 Produktresultater 6 15 statements om udbyttet 8 Mangfoldige måder og fleksible løsninger 10 Bæredygtighed en indfaldsvinkel 12 Bæredygtighed didaktiske refleksioner 16 Bæredygtighed når markedet er parat 18 Opkvalificering af Regionen et innovationsprojekt 19 De næste skridt 22 Hvis du vil vide mere 23 Kolofon Udgivelsesår 2014 Udgiver Selandia-CEU Tekst og tilrettelæggelse Kirstine Ipsen Redaktionen Henrik Helge Kirstine Ipsen Tryk Grafisk Rådgivning ApS Produktion, design og layout FFP Kommunikation Graphic Aid Oplag 500 stk.
4 4 Temahæfte 2: Udvikling og implementering SÅDAN VAR RAMMEN Partnere, periode og projektets opgave I perioden fra har en række uddannelsesinstitutioner i Region Sjæl land arbejdet sammen om projektet Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri. Projektet har haft til hensigt at opkvalificere medarbejdere både nuværende og kommende i regionens bygge- og anlægssektor til at udnytte aktuelle og fremadrettede udviklingsmuligheder inden for området bæredygtigt byggeri. For at kunne tilbyde en sådan bred og sammenhængende uddannelsesindsats har projektet involveret uddannelsesinstitutioner fra et bredt geografisk område af regionen og fra både de erhvervsfaglige grunduddannelser, uddannelser på erhvervs akademi- og diplomniveau samt voksen- og efteruddannelsesområdet (AMU) inden for bygge- og anlægssektoren. Et bredt funderet uddannelsessystem Det ordinære uddannelsessystem Voksen- og efteruddannelsessystemet Erhvervsakademi Diplom VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AMU Erhvervsfaglige uddannelser UNGDOMSUDDANNELSE VOKSENUDDANNELSE
5 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 5 Rammer Det er skolernes undervisere på de ordinære uddannelser og voksen- og efteruddannelsesområdet, der står bag udvikling af de nye undervisningsforløb og kurser med bæredygtig profil. Uddannelsesbekendtgørelserne for de enkelte områder erhvervsskolerne, erhvervsakade mi- og diplomingeniøruddannelsen samt de fælles kompetencebeskrivelser (FKB) inden for AMU har udgjort den ene ramme for projektets udviklingsarbejde. En anden ramme har været et fælles afsæt i forståelsen af bæredygtigt byggeri. På verdensplan er der mange certificeringsordninger til at vurdere hvorvidt et byggeri er bæredygtigt eller ej. Certificeringer er en standard til at bedømme og klassificere et byggeris grad af bæredygtighed. Danmark har ikke vedtaget en certificeringsstandard på nuværende tidspunkt, men Erhvervsstyrelsen har taget initiativ til at få etableret et dansk Green Building Council, hvor man bl.a. er inspireret af den tyske certificeringsordning DGNB. 1 DGNB er bygget op om 6 parametre Miljømæssig kvalitet, Økonomisk kvalitet, Sociokulturel og Funktionel kvalitet, Teknisk kva litet, Kvalitet i processen og Byggegrundens kvalitet samt 48 konkrete punkter, som et byggeri vurderes efter. I Danmark er certificeringen lige nu frivillig. Målsætningen er, at DGNB bliver en fælles standard for bæredygtigt byggeri i Danmark. Udviklingsarbejdet har taget afsæt i DGNB med dets helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed og byggeprocesser. Tre undervisere på diplomingeniøruddannelsen på DTU Ballerup Campus er bl.a. via projektet blevet certificeret som DGNB konsulenter. Udover DGNB er anvendt de gældende regler inden for byggeri Bygnings-reglementet 2010 og Erhvervsstyrelsens Bygningsklasse 2020 (aktuelt frivillig, men obligatorisk ved nybyggeri i 2020) for at fremtidssikre de udviklede undervisningsforløb og kurser. Projektets helhedstænkning om bæredygtighed har sat spot på betydningen af tværfaglighed i gennemførelsen af byggeprocesser. Denne standard har en helhedsorienteret tilgang til forståelsen af bæredygtigt byggeri. 1 DGNB står for Deutsche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen.
6 6 Temahæfte 2: Udvikling og implementering PRODUKTRESULTATER Projektet har udviklet en række produkter. Undervisningsforløb og kurser der udbydes i regi af de forskellige uddannelsessteder og -områder. Projektet har udviklet og beskrevet en række undervisningsforløb og kurser, hvis indhold nærmere kan ses ved at besøge hjemmesiden eller de enkelte skolers hjemmesider. Undervisningsbeskrivelser af forløb inden for de ordinære uddannelser er tilgængelige for andre undervisere. AMU kurserne udbydes af skolernes efteruddannelsesafdelinger. Hjemmeside som samler alle projektets informationer, materialer og produkter. Hjemmesiden vil være tilgængelig i en periode efter projektets udløb. Aktuelt undersøges det hvilken netbaseret platform, der fremadrettet skal fungere som forum for videndeling og netværksdannelse for interessenter inden for området. Film der oplyser om de nye uddannelsesmulig heder inden for bæredygtigt byggeri og henvender sig til uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre interessenter som brancheorganisationer, kommuner, jobcentre og erhvervsråd m.fl. Filmene er produceret i et antal af 750 stk. og distribueres til projektets forskellige interessen ter. Filmene kan ses på Temahæfter som kan rekvireres hos Selandia-CEU projektsekretariatet, tlf eller læses via Temahæfterne opsamler og formidler centrale pointer, læring og perspektiver fra projektet med henblik på at andre, som arbejder med bæredygtigt byggeri, kan drage nytte af projektets erfaringer.
7 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 7 Uddannelsesudviklinger Oversigt over undervisningsforløb og kurser AMU og ordinære erhvervsuddannelser Tæthed i klimaskærmen ved nybyggeri - AMU Tæthed i klimaskærmen ved renovering - AMU Energioptimering ved elinstallationer - AMU Belysning set ud fra bæredygtigt byggeri - AMU Solenergi, vindenergi og varmepumper - AMU og EUD Udluftning- og genvindingssystemer - AMU og EUD Genbrug - AMU og EUD Byggeledelse - AMU og EUD Tæthed i klimaskærmen - EUD Opvarmning af fremtidens energihus - EUD Kommunikation igennem digitalisering - EUD Energistyring - EUD Kvalificering af flydende produkter - EUD Byggeriets basispakke EUD Papirfri elektriker - EUD Videregående uddannelser Integreret energidesign og ventilation Bæredygtig udvikling og design Digitalisering af undervisningsmaterialer på DTU Diplom Implementering af Bæredygtighed i eksisterende kurser på den Byggetekniske højskole
8 8 Temahæfte 2: Udvikling og implementering STATEMENTS OM UDBYTTET Skolerne og de ledere og medarbejdere, som har været med i projekt Opkvalificering af region Sjælland til Bæredygtigt Byggeri, har bl.a. peget på følgende udbytte ved at deltage: Projektet har åbnet temaet bæredygtighed for en bredere kreds af skolernes med arbejdere og deres elever og studerende. Bæredyg tighed som (ny) dimension, der flettes ind i uddannelserne, stiller krav om at nytænke eller gentænke byggeprocesser fra en særlig vinkel. Bæredygtighed betragtes som en holdningsog omstillingsproces, som skolerne med projektet for alvor har taget hul på, selvom man gerne ville have nået endnu længere, end hvad der lykkedes inden for projektperioden. Undervisere har haft et stort personligt udbytte ved at være med til at udvikle nye undervisningsforløb, især når det er sket i et samarbejde med andre engagerede undervisere. Projektet har skabt rammer for, at ildsjæle kunne arbejde med et område, de brænder for og givet aha-oplever hos undervisere, der har set nye sammenhænge. Der er sat en mere systematisk proces i gang vedrørende integrering af bæredygtighed på skolerne, uanset om skolerne allerede var godt i gang eller først tog hul på det med projektet. Tendensen har været, at budskabet om bæredygtighed mest var enkeltmandsbåret. Nu er det blevet mere skolebåret. Eksisterende og primært fragmenterede materialer om bæredygtighed er blevet bundet sammen i nogle bedre helheder. Det er særligt sket på de ordinære uddannelser og inden for de enkelte faglige områders grænser. Der er kommet mere undervisning i bæredygtighed på skolerne, fordi flere af de udviklede undervisningsforløb gøres til permanente forløb / moduler i de ordinære uddannelser enten som del af den obligatoriske undervisning, som et tilvalgsfag / valgfrit modul eller som mulighed for at integrere i et projektarbejde. Den helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed har naturligt afledt en øget tværfaglighed på uddannelserne. Flere af de forskellige uddannelser under bygge- og anlægsindgangen på erhvervsuddannelserne har organiseret et af de nye forløb sammen, så eleverne udfordres til at tænke og handle ud over egen faglige forståelse. På skolernes hjemmesider henvises der i dag til de nye undervisningsmaterialer, der kan findes på projektets hjemmeside og dermed er forløbene gjort tilgængelige for andre med henblik på direkte anvendelse eller blot til inspiration. Skolerne vil gerne dele viden med andre og bidrage til yderligere spredning. De undervisere, som har mødtes med kolleger om at udvikle de nye undervisningsforløb har haft stor glæde af videndeling og faglige drøftelser med hinanden, fordi det skaber en fælles faglig platform, giver fælles referencepunkter og udvider den enkeltes faglige horisont. Det har ledt til dannelse af uformelle netværk for undervisere, som har arrangeret tværgående udviklingsmøder undervejs i projektet. Det giver større kendskab til an
9 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 9 dres kompetencer og forcer og kontakter at trække på fremadrettet. Skolerne har fået en organisatorisk parathed til at undervise i bæredygtighed på efteruddannelsesområdet når markedet er klar til det. Hvis skolerne samtidig har en profil eller bevidst strategi for integrering af bæredygtighed får beredskabet en yderligere fundering. Manglende tilmelding til de udbudte efteruddannelseskurser har været med til at belyse, hvad det er for problematikker og barrierer, der eksisterer. Der bliver arbejdet mere målrettet med at finde muligheder for at påvirke markedet eller finde løsninger på, hvordan udbud af efteruddannelser inden for bæredygtigt byggeri kan gøres attraktivt for virksomheder. Elever og studerende, som via de ordinære uddannelser nu lærer om bæredygtighed, kan komme til at fungere som frontløbere for bæredygtigt byggeri hos deres mestre, ligesom et stærkere fokus på at vejlede kunder i bæredygtige løsninger er veje, som skubber til markedet. Deltagelse i et projekt om bæredygtighed har sendt signaler til omverdenen om, at man som skole har dette fokus. Det har for flere skoler betydet en øget involvering i andre tilsvarende aktiviteter med bæredygtighed som omdrejningspunkt. Som sideeffekt har individer, afdelinger eller skoler fået nye eksterne samarbejdsflader med fokus på bæredygtighed. Der skabes en ringe i vandet-effekt. Projektdeltagelsen har gjort det klart, at en omstillingsproces med integrering af bæredygtighed på skoler og i samfundet mere bredt kræver, at mange finder sammen på tværs. Det er først, når der sker en bredere fundering af bæredygtighedsdagsordenen, at der for alvor kan flyttes på noget og dette med tanke på bæredygtighed som et forretningsmæssigt potentiale.
10 10 Temahæfte 2: Udvikling og implementering MANGFOLDIGE MÅDER OG FLEKSIBLE LØSNINGER Afprøvningsformer Skolerne har afprøvet en lang række af de undervisningsforløb, som er udviklet inden for de ordinære uddannelser. Flere forløb er prøvet af på forskellige måder, hvilket giver et godt grundlag fremadrettet til at vurdere, hvordan undervisning i bæredygtighed inden for bygge- og anlægssektoren bedst organiseres, tilrettelægges og gennemføres. Der er skoler, som har kombineret flere undervisningsforløb og lagt dem sammen til ét det er fx gjort med Byggeledelse, Tæthed i klimaskærm og Affaldshåndtering. Mangfoldigheden og kreativiteten på skolerne har været stor i forhold til at prøve forløbene af på forskellige måder. Styrken i undervisningsmaterialerne er, at de er udarbejdet, så de netop skaber mulighed for stor fleksibilitet og lokal tilpasning. Et undervisningsforløb fx Genbrug er afprøvet på grundforløb inden for hver af uddannelserne tømrer, VVS og EL, men tilrettelagt med et forskelligt antal dage. Forløbet er også afprøvet i en tværfaglig organisering, hvor VVS-, tømrer- og murer elever på grundforløb er sammen i 5 dage. Eksempler på afprøvningsformer Tømrer (gru) - 2 dage VVS, tømrer, murer (gru) - 5 dage VVS (gru) - 2 dage El (gru) - 1 dag Tværfagligt (gru) - 3 dage GENBRUG
11 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 11 Omfang af afprøvningen På de ordinære uddannelser har mange elever og studerende allerede, mens projektet har været i gang, stiftet bekendtskab med de nye undervisningsforløb. Projektet havde et succeskriterium om, at 750 elever og studerende skulle deltage i undervisningsforløb med bæredygtigt byggeri som omdrejningspunkt. Projektet har næsten fordoblet dette måltal, idet de nye undervisningsforløb er afprøvet sammen med knap elever og studerende. Ordinær uddannelse Antal elever / studerende (Afsluttet eller i gang på opgørelsestidspunktet) EUD Akademi 85 Diplom 37 I ALT Fra afprøvning til implementering Skolerne er i dag i gang med at implementere de nye undervisningsforløb og skal her tage stilling til, på hvilken måde de skal udbydes på uddannelserne. Erfaringer med afprøvning rejser fx overvejelser om; hvor mange dage et forløb skal vare; inden for hvilken faglig ramme det skal organiseres en fagfaglig eller tværfaglig; om det skal indgå i den obligatoriske undervisning eller være et valgfag/-modul. Det er en udfordring at flette nye forløb ind i allerede stramme planer for uddannelserne. Mange kender til udfordringen med stoftrængsel ; hvis noget nyt skal ind, hvad skal så tages ud? Flest har lagt de nye undervisningsforløb ind på eget fag/uddannelse. Nogle skoler er gået over til en tværfaglig organisering efter først at have afprøvet det fagfagligt. Der er stor begejstring hos de undervisere, som har implementeret tværfaglige forløb. En skole har rullet et ugeforløb ud, der skal køre fast for alle grundforløbselever: Vi har gjort det til en spændende og sjov uge, som vi afslutter med et fællesarrangement. En skole er nået halvvejs i forhold til implementering af de forløb, som man ønsker at have. Her oplever man en tiltagende positiv interesse for bæredygtighed blandt de undervisere, som ellers ikke har været involveret i forløbet. Det er en væsentlig faktor for, at bæredygtighed ikke bliver isoleret hos ildsjæle, men får en organisatorisk forankring.
12 12 Temahæfte 2: Udvikling og implementering BÆREDYGTIGHED en indfaldsvinkel Bæredygtighed som vinkel i undervisning hvad handler det om? Og hvordan gribes det an? Der findes ikke ét svar på det. I afsnittet deler tre undervisere deres tanker og erfaringer herom. For én underviser var det en proces og nye erkendelser, som opstod undervejs i mødet med andre. For en anden har bæredygtighed foldet sig ud tæt bundet til et fagfagligt område omkring klimaskærmen. Men klimaskærmen som fagområde har lige såvel kunne gøres til et tema for bæredygtigt byggeri med en tværfaglig vinkel.
13 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 13 Vi troede, at bæredygtigt byggeri kunne slås op i en bog Min vej ind i at undervise i bæredygtigt byggeri har været en proces. Sammen med nogle kolleger fik jeg til opgave at udvikle en undervisningsbeskrivelse inden for Affaldshåndtering. Vi troede i starten, at det med at undervise i bæredygtigt byggeri kunne slås op på side 7 i en bog og så formidle det til eleverne men vi fandt ud af, at det ikke eksisterede. Vi skulle selv opsøge viden og finde ud af, hvordan det kunne tilpasses vores elever. Vi tog kontakt til en underviserkollega på en naboerhvervsskole. Det er i sådanne situationer, at det er godt at have et netværk!! Han ved meget om affaldshåndtering og har en del erfaring med at undervise elever i det. Vi holdt et møde, som virkelig var inspirerende og fik hans oplæg om affaldshåndtering med hjem. Det skulle mine drenge også lære noget om. Vi tilrettelagde et forløb for vores elever, hvor vi bl.a. så film, besøgte en genbrugsstation og arbejdede praktisk med håndtering af affald på en byggeplads. Eleverne gav en fin evaluering af forløbet. Så skete det heldige, at jeg fik mulighed for at deltage i et seminar på Samsø i regi af projektet. Her opdagede jeg, at flere andre beskæftiger sig med affaldshåndtering, men ikke kun det også med bæredygtigt byggeri mere bredt. Jeg kom til at sidde sammen med nogen fra DTU. Vi fik en snak, som åbnede bæredygtighed op for mig i et meget bredere per spektiv, så det også handlede om klima og energi. Jeg fik gode input med hjem om konkrete energitekniske løsninger. Vi talte om 2020 krav, og hvad der er de langsigtede politiske intentioner osv. osv. En aftale om at se DTU s bæredygtigt byggede huse i Roskilde (DTU Risø Campus) med mine grundforløbselever kom også på plads. Al inspirationen fra Samsø tog vi med hjem og det har resulteret i, at vi nu er gået over til en tværfaglig tilrettelæggelse og gennemførelse af Affaldshåndtering. Jeg kan se, at den tværfaglige tænkning er med til at give eleverne ikke bare en murer- eller VVS-identitet, men en håndværkeridentitet. Og os som undervisere vi har fået skubbet til nogle konservative faggrænser! Hele denne tværfaglige tankegang implementerer vi mere og mere. Vi tænker i valg af energikilder og materialer. Vi tænker i vedligeholdelse og levetid. Og i alle de aktører, som er sammen om at realisere byggeriet, lige fra arkitektens start på tegnebrættet, til konstruktørens udregninger, til møderne på byggepladsen, samarbejdet mellem håndværkerne og til familien, der skal bo i huset. Bæredygtighed er et stort begreb. Jeg er begyndt at tænke på det på en helt anden måde end før. Har fået andre begrundelser for det, jeg siger i undervisningen. Og nu flytter vi elevernes mindset!! (Underviser på EUD)
14 14 Temahæfte 2: Udvikling og implementering Bæredygtigt byggeri fra en fagfaglig vinkel På det kursus, som jeg underviser i, har vi arbejdet meget med klimaskærmen. Vi har set på, hvordan den kan udformes af henholdsvis traditionelle materialer og nye alternative materia ler op til seks forskellige isoleringsmaterialer. Vi går tæt på klimaskærmens bygningsfysik og en række forskellige tekniske egenskaber. I den forbindelse har vi også undersøgt forskellige vinduesglastyper. Livscyklusanalyser er også kommet ind i kurset. Det er bl.a. et område, som jeg selv har forsket i. De studerende lærer noget om input og output i livscyklus, fordi det bliver implementeret mere og mere i alle byggeriets faser. De studerende skal lære at finde, hvor de store problemer er. Blot ved at udskifte fem af de mest miljøbelastende bygningsdele, kan man gøre et byggeri 50 % mere miljørigtigt. (Underviser på DTU diplomingeniør) Tværfaglighed er centralt i bæredygtigt byggeri Det tværfaglige har været en af hjørnestenene i projektet. Det handler bl.a. om at få de forskellige faggrupper til at arbejde sammen mod fælles mål. På skolen mødtes underviserne to fredage, hvor vi drøftede tværfaglighed og selv løste en opgave tværfagligt. Det har givet en god fælles platform og forståelsesramme. I projektet valgte vi at arbejde med lufttætte skærme (tæthed i klimaskærmen), fordi det er et krav i de gældende bygningsregulativer. Her er der en stor udfordring i at lære eleverne at arbejde på tværs og koordinere deres indsatser. Den bæredygtige indfaldsvinkel skal bl.a. findes i, at faggrupperne sammen skal lykkes med at lave en tæt klimaskærm i første runde og dermed undgå spild pga. fejl. Det kræver en god planlægning af opgaven og en arbejdsproces, der forløber effektivt. Bæredygtighed her handler altså både om at begrænse materielle ressourcer og at arbejde effektivt, hvilket har et økonomisk ressourceaspekt. Men trods det, ser jeg gerne bæredygtighed den mangetakkede stjerne foldet mere ud og givet flere ord med på vejen. (Underviser på EUD)
15 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 15 Perspektivering BÆREDY Projektets måder at integrere bæredygtighed som vinkel i undervisningen peger altså på, at der er flere faglige indgange hertil og at de til sammen skaber en væsentlig helhed: For det første er bæredygtighed en tilgang, som bliver integreret inden for et fagfagligt område (monodisciplinært), dvs. inden for håndværkerspecialerne murer, tømrer, el mv. og de enkelte fagfelter, som bygningskonstruktør og diplomingeniør er opbygget af. Her er det den specifikke fagtekniske viden, som er i fokus. For det andet bliver bæredygtighed vinklet og organiseret med afsæt i tværfaglighed. Tværfaglighed er, når to fag ikke blot belyser det samme område fra hver sin faglighed, men når man lærer af hinandens faglighed. I praksis betyder det, at forskellige faggrupper bibringes en forståelse for betydningen af en helhedsorienteret tilgang til byggeprocessen, hvor afsættet er det samlede byggeri. Dermed udvides den enkelte faggruppes perspektiv til ikke kun at se egen andel og betydning i byggeprocessen, men til også at forstå de andre faggruppers opgaver. Således bliver der et totalperspektiv, en koordinering af og et ejerskab til det samlede resultat. For det tredje er bæredygtighed en holdning og en række kritiske overvejelser, som den enkelte elev/studerende skal oparbejde forståelse for og træffe beslutninger i forhold til. Det skal de, fordi der sjældent eksisterer ét facit på, hvordan en bæredygtig løsning skal se ud især i dag, hvor der ikke er specifikke standarder, som skal efterleves, fx DGNB. Det er ikke kun gennem den direkte undervisning, at elever og studerende bliver præget med holdninger i bæredygtighed. På skoler, hvor en bæredygtighedsdagsorden har tag i organisationen eller indgår som en erklæret målsætning, bliver elever og studerende påvirket bredere, fordi der parallelt sker andre tiltag med reference til bæredygtighed. Det sker fx på EUC Sjælland, hvor man årligt de seneste tre år har haft elevtopmøde med en bæredygtig dagsorden. Det er på DTU, hvor man årligt afholder Grøn dyst; en studenterkonference, hvor de studerende præsenterer deres grønne projekt for politikere, erhvervsliv og andre studerende. At uddanne elever og studerende til bæredygtigt byggeri sigter mod at udvikle deres handlekompetencer mod en kompetent opgaveløsning. Kompetence kan forstås som det at have et videns-, færdigheds- og holdningsmæssigt beredskab eller kapacitet, der sætter en i stand til at handle i relation til bestemte kendte, ukendte og uforudsigelige situationer 2. Det betyder, at man ikke handler rutinepræget, men har kapacitet til at forholde sig åbent og fortolkende til situationen. Læring, der lægger vægt på, at elever og studerende oparbejder både fagfaglige og tværfaglige videnselementer, praktiske færdigheder og samarbejdsevne samt et holdningsrepertoire, der på den ene side har tro på bæredygtighed, men på den anden side også kan anlægge en kritisk vurderingsevne (der findes ikke ét facit på bæredygtigt byggeri, men behov for afvejning af mange faktorer) ser ud til at være et godt bud på at understøtte den helhedsorienterede forståelse af bæredygtigt byggeri, som projektet har bygget på. 2 Definitionen er inspireret af Knud Illeris (2011): Kompetence: Hvad, hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur.
16 16 Temahæfte 2: Udvikling og implementering BÆREDYGTIGHED didaktiske refleksioner Implementering af bæredygtighed i uddannelserne er ikke en opgave, som afsluttes i én omgang, men vil være en fortsat proces i takt med, at ny viden og nye standarder knyttet til bæredygtigt byggeri kommer til. Integrering af nyt indhold på en uddannelse gør det nødvendigt med didaktiske overvejelser, hvilket flere af de foregående afsnit allerede har taget hul på. Det helt centrale spørgsmål er, hvordan der i undervisningen og i uddannelsen som helhed skabes den bedste læringsramme for elever og studerende. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man som skole formulerer formålet med bæredygtighed som vinkel i uddannelsen, selvom man allerede har en uddannelsesbekendtgørelse. Der er stadig mange spørgsmål knyttet til indhold, selvom projektet blev indledt med en kortlægning af behov og relevante kompetencer. Hvad skal de unge vide og er noget vigtigere end andet? Hvornår i det samlede uddannelsesforløb skal de præsenteres for det? Er der indhold, som skal komme før andet? Hvordan skal indholdselementer vægtes? Hvad skal tages ud, når andet kommer ind? Kunne en projektopgave på hvert semester være styrende for valget af indhold? Hvis der ikke eksisterer ét facit, er alle meninger så lige gode? Hvad indebærer det, når nogen siger, at bæredygtighed skal være et mindset og tages ind i uddannelsen, hvor det er relevant? Skal hver underviser forholde sig til bæredygtighed i sit fag eller skal det koordineres inden for faget på tværs af fag i ud dan nelsen som helhed?
17 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 17 Sådanne spørgsmål blev omdrejningspunktet i en kollegial drøftelse på DTU i forbindelse med projektets evaluering. Underviserne er enige om, at bæredygtighed meget hurtigt bliver meget stort. Der er mange indfaldsvinkler, som man kan anlægge i sin undervisning: Skal vi se på materialernes bæredygtighed, på energiforbruget, på nedbrydelse af materialer, på genbrugsmuligheder, på produktionsomkostninger, på miljøbelastning ved fremstilling, på indeklimaet, på bortskaffelse osv. Underviserne konkluderer, at det alt sammen kan være relevant. En udfordring er, at der pt. ikke eksisterer en certificeringsordning, som bæredygtigt byggeri vurderes efter. En sådan standard vil i lighed med bygningsreglementet (BR 2010) og kommende krav til byggeri (fx BK 2020) fremadrettet kunne udgøre den faste ramme for undervisningen. På DTU har studielederen været med til at diskutere de nye kursusbeskrivelser, hvordan de matcher resten af studiet, og hvad det er for kompetencer, som de studerende skal opnå. Det er hendes klare holdning, at de som fagfællesskab sammen skal have defineret, hvad den enkelte underviser skal fokusere på i sin undervisning, så det ikke bliver tilfældigheder, der råder. En retningsgiver i afklaringsarbejdet er: At DTU har det som sin målsætning, at bæredygtighed skal være en følgbar profil hele vejen igennem studiet. At undervisergruppen har udarbejdet en første version af en bæredygtig hedsstrategi. Som supplement til de didaktiske overvejelser, som den enkelte underviser og fagfællesskabet som helhed gør sig på alle de involverede skoler, har man på erhvervsuddannelserne de faglige udvalg og lokale efteruddannelsesudvalg til at rådgive i spørgsmål af denne karakter.
18 18 Temahæfte 2: Udvikling og implementering BÆREDYGTIGHED når markedet er parat Underviserne har også udviklet kursusforløb inden for bæredygtigt byggeri som efteruddannelse til medarbejdere ansat inden for bygge- og anlægssektoren. Skolernes konsulenter har besøgt omkring 280 virksomheder for at annoncere de nye tilbud. Modtagelsen har været positiv, men ikke slået igennem til egentlige kursustilmeldinger. Det vurderes bl.a. at hænge sammen med, at der ikke eksisterer myndighedskrav til at bygge bæredygtigt. Derudover oplever håndværkerne, at efterspørgslen efter bæredygtigt byggeri stadig er lille. Opkvalificering til bæredygtigt byggeri får derfor karakter af at være nice-to-have mere end need-to-have. De små og mellemstore virksomheder agerer i et prispresset marked, som aktuelt giver kort ordrehorisont. Som ordreudførende virksomheder tilpasses antallet af ansatte løbende forretningens ordrebog. Der er ikke tradition for at tænke langsigtet og strategisk om kompetenceudvikling af medarbejderne. En måde at skubbe til markedets efterspørgsel efter kompetencer inden for bæredygtigt byggeri og i det hele taget gøre forretningspotentialet til mere end gode hensigtserklæringer er, hvis de store spillere større bygherrer, kommuner og regioner konkret udbyder og igangsætter bæredygtigt byggeri. Sådanne tiltag skaber forventning om, at de mindre virksomheder vil følge efter med de nødvendige kompetencer. For at udnytte et eventuelt eksportpotentiale er der brug for at bygge- og anlægssektoren oparbejder konkrete erfaringer før andre (firstmover). En stærk stemme har også bygge- og anlægssektorens brancheforeninger. Tematisering af vækst- og forretningsmuligheder inden for bæredygtigt byggeri, annoncering af vellykkede byggeprojekter eller faglige netværksdannelser inden for området kan sende signaler om behov for efteruddannelse inden for bæredyg tigt byggeri både her og nu og ind for fremtiden. Nytænkning efteruddannelse til håndværkernetværk Projektet har i samarbejde med Center for Bæredygtigt Byggeri i Næstved udviklet en tværfaglig efteruddannelse Bæredygtig Energihåndværker. Uddannelsen har fokus på energirenovering og kundesamarbejde og udgøres af et forløb rettet mod den enkelte håndværker og et mod ledere. Uddannelsen tilbydes et lokalt netværk af håndværkere, som vil bruge netværket og den fælles uddannelse til at indgå nye forpligtende samarbejder på tværs af fagligheder. Boligejere kan ringe til netværket og få håndværkere med de rette kompetencer til at energirenovere deres hus. Og håndværkere, der er trænet i at løse opgaverne sammen!
19 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 19 OPKVALIFICERING AF REGIONEN ET INNOVATIONSPROJEKT Innovation kan defineres som Processen at føre ideer til realisering og hente værdi ud af dem 3. Forståelsen rummer flere præmisser, nemlig at det ikke er innovation i sig selv at få en god idé, men at ideen (produktet/servicen) både skal realiseres, implementeres og skabe værdi for organisationen samt ikke mindst accepteres af målgruppen for produktet/servicen. Innovation vedrører altså at få modnet ideer til kommercielt brug, så markedet tager innovationen til sig. I det aktuelle projekt er det innovative element knyttet til de deltagende partnerinstitutioners proces i forhold til at udvikle efteruddannelse inden for bæredygtigt byggeri, som medarbejdere og virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen køber 4. En model 5 kan illustrere en sådan innovationsproces. Modellen består af fire centrale faser: afsøgning, udvælgelse, implementering og værdiskabelse. Hver af disse faser har centrale spørgsmål, som en innovativ organisation i al almindelighed med fordel kan forholde sig til. DE SAMME SPØRGSMÅL ER RELEVANTE AT STILLE FOR SKOLERNE, SOM VIA PROJEKT OPKVALIFICERING AF REGION SJÆLLAND TIL BÆREDYGTIGT BYGGERI HAR ARBEJDET INNOVATIVT. Refleksion over faserne, de enkelte spørgsmål og innovationsprocessen som helhed kan være med til at give forklaringer på den enkelte skoles oplevelse af projektets succesgrad men endnu bedre, pege på tiltag, som fremadrettet kan integreres for at styrke succes med udviklingsprojekter. Det er tiltag, der vedrører skolernes interne prioritering og organisering og eksterne samarbejdsflader Afsøgning Udvælgelse Implementering Værdiskabelse 3 Definitionen er hentet fra de amerikanske forskere Tidd, Joe & John Bessant (2013): Managing Innovation. Integration Technological, Market and Organizational Change. Fifth Edition. Wiley. 4 Udvikling af uddannelsestilbud i det ordinære system er i mindre grad koblet op på efterspørgsel og et marked, eftersom uddannelse er en af velfærdsstatens ydelser. Det innovative aspekt kunne i den kontekst omhandle at få de interne processer til at forløbe, så de skaber value for money. 5 Modellen er hentet fra de amerikanske forskere Tidd & Bessant (se note 3).
20 20 Temahæfte 2: Udvikling og implementering 1 AFSØGNING 2 UDVÆLGELSE Hvor ser vi tegn på behov for nytænkning? Hvordan tolker vi signalerne og gør dem til genstand for udvælgelse af den rigtige idé? Denne fase handler i særlig grad om at opdage signaler, der viser behov for innovation; at gøre noget nyt eller anderledes for sine kunder. Virksomheder, der investerer i innovation 6, har brug for at være i kontakt med andre virksomheder, organisationer og instanser, der kan forsyne en med relevant viden om markedet og give input til relevante ideer. Fasen skal afklare, om der er grundlag for at kaste sig ud i innovation, og hvad innovationen skal bestå i. I projektperioden lod det sig ikke gøre at få markedet til at købe efteruddannelse. En frem adrettet drøftelse med udvalgte partnere om, hvordan efteruddannelse skal se ud for at nå markedet, og hvordan markedet skal attakeres, kan være relevant for at komme i mål med den aktuelle innovation. Skal vi passer idé til vores forretningsstrategi? Kan vi har vi kompetencer til og strukturer for at udvikle ideen? Der er evidens for 7, at virksomheder, som arbej der med innovation og kobler deres strate gi for innovation til virksomhedens overordnede strategi, har størst sandsynlighed for at lykkes med sine innovationsprojekter. Evaluering af projektet har peget på, at de partnerskoler, som allerede har haft en strategi for at integrere bæredygtighed i sine uddannelser, også har haft en større organisatorisk parathed i forhold til projektets nytænkning. Det er ikke nok at have en strategi, men en virksomhed skal også have de relevante kompetencer og strukturer for at realisere sin strategi. Derfor har det betydning, at skolerne fortsat udvikler sine kompetencer til at undervise målgruppen i bæredygtigt byggeri, og at man skaber organisatoriske strukturer, der understøtter nytænkning og innovation. Det er organisationsstrukturer, der stimulerer tværgående samarbejde om den prioriterede innovation, fx videndelingsfora. Det er incitamentstrukturer for, at medarbejdere involverer sig i kreative og nytænkende processer, fx prestige og anerkendelse. Det er organisationskultur præget af åbenhed for ideer, feedback og faglig støtte. 6 I dette projekt er det uddannelsesinstitutioner, der har stået bag innovationsarbejdet, men innovationsmodellen gælder for virksomheder generelt. 7 Se bl.a. Tidd, Joe og John Bessant (2013): Managing Innovation. Integrating Technological, Market and Organizational Change. Wiley, fifth edition.
Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri
Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri AMU kurserne vil blive afholdt vinter 2012/2013 Ingeniør- og akademikurserne vil blive afholdt i foråret 2013 Projekt Opkvalificering af region Sjælland til
Læs mereNye uddannelsestilbud i. Bæredygtigt Byggeri
Nye uddannelsestilbud i Bæredygtigt Byggeri Uddannelser udviklet af erhvervsskolerne i region Sjælland, Erhvervsakademi Sjælland samt Ingeniørhøjskolen i København Praktiske generelle oplysninger: Økonomi:
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereTemahæfte 1. Kompetencer og uddannelser. Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri
Temahæfte 1 Kompetencer og uddannelser Opkvalificering af region Sjælland til bæredygtigt byggeri Temahæfte 1: Kompetencer og uddannelser Fremtidens byggeri er bæredygtigt Omlægningen af Danmark til et
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereBilag C; Aktivitetsplan
Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereNYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet
NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereHvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?
Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereSeminar om Campusutvikling
Oplæg d. Seminar om Campusutvikling Erik Knudsen Rektor UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Danmark Disposition UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole hvem er vi? Hvordan har vi arbejdet med
Læs mereProjektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne
Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereInnovativ undervisning i åbent værksted
Revideret den 18. februar Innovativ undervisning i åbent værksted Analysens formål Træets Efteruddannelsesudvalg ønsker med denne analyse at skabe større viden om, hvordan arbejdsmarkedsuddannelser, der
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereKURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab
KURSUS Offentlig innovation på - for innovatører i regioner og kommuner MidtLab Region Midtjylland MidtLab Afdelingsnavn Afdelingsnavn Afdelingsnavn Kursus: Offentlig innovation på - for innovatører i
Læs mereLEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015
TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereUdvikling af innovative kompetencer i industriens AMU
Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereHandlingsplan for læseindsats 2016
Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereDe 9 strategiske pejlemærker
De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereProjektet løber fra 1/9/2011 til 1/3/2014. Vi har udviklet på 14 uddannelser og implementerer lige nu. Der er 29 undervisere der har deltaget i
Projektet løber fra 1/9/2011 til 1/3/2014. Vi har udviklet på 14 uddannelser og implementerer lige nu. Der er 29 undervisere der har deltaget i opkvalificeringsforløb under projektet 280 virksomheder er
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereDGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang
DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og
Læs mereEkstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014
Ekstra Nyhedsbrev fra Januar 2014 Diplomforløb i innovation, værktøjskasse og blive-klogere-sammen arrangementer Velkommen til denne ekstraudgave af s nyhedsbrev! Grunden til at vi beder om din opmærksomhed
Læs mereVEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd
VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet
Læs mereACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe
Læs mereInnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!
InnoBYG er udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN! Om InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk Samler branchen på tværs af faglighed Videndeling, netværk og udvikling i branchen
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs merePortfolio i erhvervsuddannelserne
Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode
Læs mereIntroduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:
Strategi 2019-2024 Introduktion Randers HF & VUC er en skole, der sigter efter at løfte kursister og elever til bedre muligheder og til at blive aktive samfundsborgere. Vi møder vores kursister og elever,
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereDrøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre
Punkt 5. Drøftelse af forslag til udmøntning af 1 mio. kr. pulje til skolernes valgfag og eventuelle samarbejder mellem skolerne og lokale håndværksmestre 2018-031920 Skoleforvaltningen fremsender til
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereInnovation og arbejdsmarkedsudvidelse
Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereHar du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?
Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereGod ledelse i Viborg Kommune
God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereArbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk. jdf DIALOGVÆRKTØJ. Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads
Arbejdspladsens Videnindeks www.videnindeks.dk jdf DIALOGVÆRKTØJ Projekt På vej mod den bæredygtige arbejdsplads Forord Det er LO-fagbevægelsens politiske vision, at samfundet skal udvikle sig i en bæredygtig
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereForpligtende partnerskabsaftale. mellem. Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune
Forpligtende partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri EUC Nordvestsjælland UU Nordvestsjælland Holbæk Kommune Gældende 1. oktober 2014 til 31. december 2016 Aftalens parter Denne forpligtende partnerskabsaftale
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereReforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.
- Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling
Læs mereDen digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond
Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereVirksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger
Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.
Læs mereStrategi for Væksthus for Ledelse mod 2011
Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,
Læs mereUdviklingsplan for KomUdbud I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder.
Udviklingsplan for KomUdbud 2016-2019 I Udviklingsplanen for KomUdbud er der rettet fokus på 7 udviklingsområder. Udviklingsplanen skal opfattes som en ramme, der beskriver, hvordan visionen for KomUdbud
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereGuide til tovholderne og deres AMUledere
Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mere4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse
4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mere