Titelblad. Gruppenummer 634

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Gruppenummer 634"

Transkript

1 Titelblad Udarbejdet af Karen Præstegaard Hendriksen, Sidsel Ammitzbøll Bogh, Sofie Katharina Møhlenfeldt Hemmingsen, Gruppenummer 634 Titel Biocentre i Nairobi En kombineret sanitets- og energiløsning Biocentres in Nairobi A combined sanitation and energy solution Projektperiode Efterår 2010 Studie Tek-Sam, bachelor B1, Roskilde Universitet Institut ENSPAC: Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Hovedvejleder Bjarke Stoltze Kaspersen, Bivejleder Søren Lund, Trykt Roskilde Universitet, december 2010 Anslag anslag (eksklusiv forside, titelblad, abstract/resume, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag). 1

2 Abstract If the future sanitation and energy problems are to be solved, it is necessary to rethink the methods. Biocentres are a unique combination of a sanitation and energy solution, which additionally contains social aspects. The biocentres are tailored to the slum areas of Nairobi. They are built by the Kenyan organisation Umande Trust in cooperation with community groups. The focus of this report is on the sustainability of the biocentres and furthermore, we investigate the possibilities of closing the loop in the biocentres, so they will no longer have a actual waste product. To attempt our problem formulation we have done a field study in Nairobi. In cooperation with Umande Trust we have chosen two biocentres as cases, that is Kisumu Ndogo and Nyaharwa. Through these cases we have investigated specific and general barriers to make the biocentres sustainable, and to close the loop in the biocentres. This has made us capable of coming up with possible solutions for the two cases and state models for conceptual solutions. Due to lack of investigation on post-treatment methods for slurry from biogas production based on human waste, the conclusions of this report is mainly based on our own empirical data. Only if a large number of initiatives are taken, the biocentres in Nairobi can become a sustainable solution. Right now, the toilet facilities are often used, but only a few are using the biogas produced. Furthermore, problems due to inorganic waste in the slurry complicate the post-treatment, and the biocentres do not function as the rendezvous, they were intended to be. Our conclusion is, that to describe the biocentres as a sustainable solution in the future, it is crucial that the biogas is used. One initiative could be to build public kitchens away from the biocentres, so that the toilets are brought out of focus during cooking. Furthermore, it is important to make an effort towards more social events. With regards to closing the loop, we think that the most suitable post-treatment method at the present moment is to store the liquid fraction from post-separated slurry, so it can be used as a fertiliser hereupon. The fibre fraction should be incinerated to eliminate the danger of contamination and to reduce environmental risks. 2

3 Resume Det er nødvendigt at tænke i nye baner, hvis fremtidens sanitets- og energiproblemer skal imødegås. Biocentre er en unik kombination af en sanitets- og energiløsning, der ydermere rummer sociale tiltag. Biocentrene er tilpasset slumområderne i og omkring Nairobi. De opføres af den kenyanske organisation Umande Trust, i samarbejde med lokale grupper. I denne rapport sætter vi fokus på biocentrenes bæredygtighed og undersøger mulighederne for at lukke kredsløbet omkring biocentrene, sådan at de ikke længere har noget egentligt affaldsprodukt. For at besvare vores problemformulering har vi været på feltarbejde i Nairobi. Vi har i samarbejde med Umande Trust udvalgt to biocentre som cases, nemlig Kisumu Ndogo og Nyaharwa. Ud fra disse cases har vi undersøgt specifikke og generelle barrierer for, at biocentrene kan blive bæredygtige, og for at kredsløbet omkring disse kan lukkes. Dette har gjort os i stand til at komme med løsningsforslag til de to cases og til at fremsætte konceptuelle løsningsmodeller. På grund af manglende videnskabelige undersøgelser om efterbehandlingsmetoder til slam fra biogasproduktion af humanaffald, er vores rapport og konklusioner primært baseret på egen empiri. Biocentrene i Nairobi kan kun blive en bæredygtig løsning, hvis der tages en lang række tiltag. Lige nu er toiletfaciliteterne velbenyttede, men der ikke er mange, der benytter den producerede biogas. Derudover er der problemer med uorganisk affald i slammet, hvilket besværliggør efterbehandlingen, og biocentrene fungerer ikke som det samlingssted, som det oprindeligt var tiltænkt. Vi konkluderer, at for at biocentrene i fremtiden kan betegnes som en bæredygtig løsning, er det afgørende, at biogassen faktisk benyttes. Et tiltag kunne være at bygge offentlige køkkener væk fra biocentret, således at fokus fjernes fra toiletterne under madlavning. Derudover er det vigtigt, at der tages initiativ til sociale arrangementer. Med hensyn til at lukke kredsløbet mener vi, at den bedste efterbehandlingsmetode på nuværende tidspunkt vil være opbevaring af væskefraktionen fra eftersepareret slam, så den herefter kan bruges som gødning. Fiberfraktionen bør afbrændes for at eliminere smittefare og begrænse miljørisici. 3

4 Læsevejledning Ordforklaring - De centrale begreber er første gang de nævnes markeret med *, hvilket henviser til, at det er beskrevet i ordforklaringen i bilag 1 Forkortelser - Første gang en forkortelse benyttes skrives den helt ud, og forkortelsen kommer i ( ) derefter benyttes forkortelsen Kildehenvisning - Kilder skrives i [ ] - Flere forfattere til samme kilde adskilles med & - Forskellige kilder adskilles med og - pers. kom. betyder, at kilden er personlig kommunikation - u. forf. betyder, at der ikke er angivet forfatter i kilden - u. år. betyder, at der ikke er angivet årstal i kilden - www: betyder, at kilden stammer fra en hjemmeside, hvor forfatteren ikke er angivet 4

5 Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Uddybning af problemformulering Afgrænsning Arbejdsspørgsmål METODE VALG AF UNDERSØGELSESFELT VALG AF FELTARBEJDE White paper METODE TIL FELTARBEJDE Cases Empiriindsamling OVERVEJELSER UNDER FELTARBEJDET Umande Trust Empiriens validitet Fleksibelt undersøgelsesfelt PROJEKTETS OPBYGNING Analysestrategi Brug af arbejdsspørgsmål TEORI BIOGASPRODUKTION Restproduktet SEPARERING AF SLAMMET FRA BIOGASPRODUKTIONEN Kildeseparering Efterseparering EFTERBEHANDLINGSMETODER Opbevaring Kompostering Forbrænding EMPIRI BIOCENTRENE Generelle problemer ved brugen af centrene CASES: KISUMU NDOGO OG NYAHARWA Kisumu Ndogo i Korogocho Nyaharwa i Kibera ANALYSE SEPARERING AF SLAMMET FRA BIOGASPRODUKTIONEN Kildeseparering Efterseparering EFTERBEHANDLINGSMETODER Opbevaring Kompostering Forbrænding VALG AF EFTERBEHANDLINGSMETODER CASES Løsningsforslag til Kisumu Ndogo Løsningsforslag til Nyaharwa Konceptuelle løsningsmodeller DELKONKLUSION

6 6. DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING REFERENCELISTE BILAG BILAG 1 ORDFORKLARING BILAG 2 WHITE PAPER BILAG 3 MAILKORRESPONDANCE OMKRING FØRSTE UDKAST TIL WHITE PAPER

7 1. Problemfelt Mindst 2,6 milliarder mennesker lever i dag under ringe sanitære forhold [Niwagaba, 2009] og hvert år dør mellem to og tre millioner mennesker, størstedelen bosat i urbane slumområder, grundet disse forhold. Herudover forventes det, at der inden for de næste 20 år vil være yderligere to milliarder mennesker, hovedsagelig i byerne i udviklingslande der vil kræve ordentlige sanitære forhold [Steven et al., 2001]. Det er derfor essentielt, at der skabes gode sanitetsløsninger for at imødekomme og undgå de problematikker, som ellers vil følge for både mennesker og miljø. Dårlige sanitære forhold og de dertil knyttede problematikker gør sig blandt andet gældende i Kibera og Korogocho, to slumområder i Nairobi, Kenya. I Kibera, der er det største slumområde i Kenya, lever omkring 60 % af befolkningen uden adgang til ordentlige sanitære forhold, hvilket er den primære årsag til sygdom og spædbørnsdød [www: Sanitationupdates, 2009]. En hyppig anvendt toiletpraksis i slumområderne er de såkaldte flying toilets *, der indebærer, at man besørger i en pose, og derefter skiller sig af med posen. Denne toiletpraksis udsætter befolkningen i slummen for stor smittefare, da humanaffald* ligger frit i området. Dette er en af årsagerne til, at det er så afgørende, og i sidste ende livsvigtigt, at skabe bedre sanitære forhold [www: VedvarendeEnergi, u. år.]. Den traditionelle sanitetsløsning i fattige områder i udviklingslande er latriner. Denne såkaldte drop and store model er ikke optimal i tætbefolkede slumområder, eftersom humanaffaldet ledes ubehandlet ud i naturen, hvilket medfører smittefare og risiko for forurening. Derudover er løsningen kun midlertidig, da latrinerne fyldes, og der derpå må bygges nye et andet sted [Steven et al., 2001]. En af udfordringerne i forhold til at indføre gode sanitetsløsninger i slummen er, at der mange steder ikke findes kloakering, hvilket gør det svært at transportere slammet væk fra toiletterne. For at sikre en bedre sanitet i den tætbyggede slum i Nairobi, på en så lidt pladskrævende måde som muligt, har den kenyanske organisation Umande Trust bygget 44 biocentre*. Biocentre er offentlige bygninger med toilet- og badefaciliteter i stueetagen, der er opført med økonomisk støtte fra forskellige nationale og internationale organisationer og regeringer [pers. kom. Francis]. De er bygget således, at humanaffaldet omdannes til biogas. Biocentrene skaber på denne måde vedvarende energi fra en ressource, der ellers bliver betragtet som et affaldsprodukt. Biogassen anvendes til madlavning, og opvarmning af vand til de indbyggede badefaciliteter [Odundo et al., 2010]. Centrenes første sale benyttes til møder i lokalsamfundet, og de øger dermed mulighederne 7

8 for sociale aktiviteter. Restproduktet, slammet, fra biogasproduktionen udgør dog en potentiel smittefare, og derfor er efterbehandling af slammet nødvendigt. Umande Trust har fundet inspiration til biocentrene fra et lignende projekt med biogasproducerende toiletbygninger i Indien, der er gennemført af den indiske NGO, Sulabh International Social Service Organisation 1. Biocentrene i Nairobi er tilpasset slumområdernes specifikke forhold og behov, og de enkelte biocentre er yderligere tilpasset den pågældende placering. En lignende løsningsmodel er svær at forestille sig udenfor slumområderne, blandt andet på grund af lugtgener, men også fordi der ikke er samme behov for offentlige sanitetsløsninger. Efter opførslen af biocentrene har de fungeret som en velbenyttet sanitetsløsning, og brugerne er generelt meget tilfredse med biocentrene [pers. kom. Francis]. Der er dog en række udfordringer omkring biocentrene, som er afgørende at få løst inden for en overskuelig fremtid. En af udfordringerne er, at kun en lille mængde af den gas, der produceres i biocentrene faktisk anvendes. Mange af de potentielle brugere vil ikke anvende biogassen til madlavning, fordi den er produceret på humanaffald. De føler, at det er uhygiejnisk, og frygter, at maden vil smage af humanaffald. Dette har gjort brugen af biogas meget tabubelagt [pers. kom. Francis og pers. kom. Omotto]. Eftersom afsætningen af biogassen på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt og produktionen af biogas er langt større end efterspørgslen, er optimeringen af biogasproduktionen ikke det første der bør kigges på. En anden udfordring er, at en del affald smides i biocentrenes toiletter, og dermed ender i centrenes reaktortanke. Affaldet kan hæmme gasproduktionen, stoppe toiletterne og outlettet fra reaktortanken samt besværliggøre efterbehandling af slammet betydeligt. Men det mest presserende problem biocentrene står overfor netop nu er, at der ikke findes nogle metoder til efterbehandling slammet. Biocentrenes opbevaringstanke er ved at være fyldte i visse centre, mens slammet andre steder blot løber ud i naturen. Dette er problematisk, eftersom slammet ikke er testet for patogener, tungmetaller, medicinrester og deslige, og der derved eksisterer en reel risiko for at sundheds- og miljøskadelige stoffer spredes og/eller bio-akkumuleres i naturen. Patogener er sygdomsfremkaldende og kan forurene grundvandet, som er kilden til drikkevand i de fleste slumområder [Niwagaba, 2007]. De udgør derfor, sammen med de andre skadelige stoffer, en stor sunhedsrisiko. 1 Sulabh er en indisk NGO som arbejder for at styrke udsatte gruppers muligheder. De arbejder med menneskerettigheder, bæredygtig sanitet, nye energitiltag, affaldsbehandling samt sociale reformer gennem uddannelse [www: Sulabh (a), u. år.] 8

9 Som følge heraf har Umande Trust et ønske om at finde en efterbehandlingsmetode* til slammet, så kredsløbet omkring biocentrene kan lukkes, og så slammet eventuelt kan benyttes som gødning. Umande Trusts fokus er på en her og nu -løsning, da slamproblemet, grundet de ovennævnte problemer, må løses indenfor den nærmeste fremtid. Udviklingsperspektivet i forhold til biocentrene bliver til en vis grad overset af Umande Trust til fordel for de mere presserende problemer. Derfor er vi, som udefra kommende, nødt til at tænke i et langsigtet planlægningsperspektiv, så løsningerne ikke blot kommer til at medføre flere problemer i fremtiden. Som Tek-Sam-studerende og kommende miljøplanlæggere finder vi det interessant at arbejde med dette kombinerede energi- og sanitetsprojekt. For det er tiltrængt at tænke i nye baner, når verdens sanitetsproblemer skal løses, og det stadig stigende energibehov skal opfyldes i fremtiden. Det er nødvendigt at tænke i flersidige løsninger, der både rummer teknologiske, ressourcemæssige, energimæssige, økonomiske samt sociale dimensioner. Men samspillet mellem disse dimensioner kan være svært at opnå. Sanitetsdelen i biocentrene er velfungerende, hvorimod energi-, miljø- og sundhedsdelen ikke fungerer optimalt. Det er derfor vigtigt at tage fat i de dele, der ikke udnytter deres potentialer, og forbedre dem, så biocentrene på længere sigt kan fungere som en samlet bæredygtig løsning. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvilke muligheder og barrierer er der i forhold til at gøre biocentrene i Nairobi til en bæredygtig løsning? Og hvordan kan kredsløbet lukkes omkring disse? Uddybning af problemformulering Nedenfor defineres de centrale begreber i problemformuleringen for at klargøre betydningen af problemformuleringen for læseren. Bæredygtig løsning Vi arbejder ud fra den fælles forståelse af bæredygtighedsbegrebet: En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. [Brundtland rapporten 1987, citeret efter www: Bæredygtig udvikling, u. år.]. 9

10 I forhold til biocentrene mener vi, at alle de potentialer biocentrene har skal være udnyttede, for at biocentrene, som en løsning på flere problemer, kan betegnes som bæredygtig. Dette gælder brug af biogas, produktion af biogas, efterbehandling af slam, brug af 1. sal, brug af toiletter og badefaciliteter, organisationen samt drift og økonomi. For at udnytte potentialerne mener vi, at de specifikke dele hver for sig skal være i funktion og fungere på et acceptabelt niveau, samtidig med biocentrene som en samlet løsning skal fungere. Først når alle delløsningerne fungerer, hver for sig og samlet set, mener vi, at biocentrene kan betegnes bæredygtige. Vi mener ikke at biocentrene er en bæredygtig løsning i dag, og fokuserer derfor på, hvordan de har mulighed for at blive det i første delspørgsmål af problemformuleringen. Lukke kredsløbet Når vi skriver at lukke kredsløbet omkring biocentrene, mener vi at der skal findes en efterbehandlingsmetode til slammet fra biogasproduktionen. Lige nu har biocentrene et affaldsprodukt, som Umande Trust ikke har nogen mulighed for at komme af med. For at kredsløbet kan lukkes må biocentrene fungere uden noget egentligt affaldsprodukt. Vi vil i andet delspørgsmål af problemformulering fokusere på, hvilke muligheder og barrierer der er i forhold til at finde en efterbehandlingsmetode samt konkludere, hvilke metoder der realistisk set, er mulige at implementere Afgrænsning Vi vælger at have hovedfokus på efterbehandlingsmetoder, da vi mener dette er det mest presserende problem for biocentrene. Vi mener dog, at det er vigtigt, hvis der ønskes en bæredygtigt udvikling af biocentrene, at der kigges på alle aspekterne og deres samspil. Vi har valgt ikke at se på kemiske efterbehandlingsmetoder, da vi ikke mener det er en metode, der realistisk set kan implementeres og være velfungerende i biocentrene. Først og fremmest på grund af det faktum, at det er en dyr løsning, men også fordi vi er tøvende overfor at anvende kemiske løsninger steder, hvor der ikke umiddelbart er den fornødne ekspertise. Vi har under vores feltarbejdet, grundet den tidshorisont vi arbejder under, valgt ikke at medtage brugerinterview. Vi er klar over, at dette medfører, at vores projekt har visse empiriske mangler, men vi mener dog stadig, at dette har været det bedste for produktet som helhed. Grundet manglende forskning på området, er størstedelen af vores data vedrørende skadelige stoffer og patogener, møntet på humanaffald, der ikke har været igennem en biogasproduktion. Derfor er 10

11 de tidshorisonter og anvisninger, vi kommer med kun vejledende, og der skal i alle tilfælde, laves konkrete tests af det pågældende slam Arbejdsspørgsmål I forløbet med at besvare vores problemformulering har vi arbejdet ud fra følgende arbejdsspørgsmål: - Hvilke betingelser er vigtige for at en biogasproduktion har optimale forhold, og hvilket restprodukt efterlader produktionen? - Hvilke lavteknologiske efterbehandlingsmetoder til humanaffald findes der i dag? - Hvordan fungerer biocentrene i dag? - Hvilket potentiale har biocentrene, hvordan udnyttes dette potentiale i dag, og hvilke barrierer er der i forhold til at udnytte dette potentiale? - Hvordan er det muligt, med særligt henblik på umiddelbar implementering, at efterbehandle slammet fra biogasproduktionen i biocentrene? - Hvilke tiltag skal til for at biocentrene kan betegnes som bæredygtige? 11

12 2. Metode Følgende afsnit har til formål at give et indblik i vores fremgangsmåde og de overvejelser vi har gjort os omkring projektets opbygning, teori samt overvejelser omkring empiriens validitet og vigtighed. Vi ønsker hermed at give læseren et indblik i vores fremgangsmåde til at besvare projektets problemstilling. 2.1 Valg af undersøgelsesfelt Biocentrene har et stort potentiale i forhold til at løse en lang række problemer i Nairobis slumområder. Potentialerne har forskellig karakter, både social samt helbreds-, energi- og miljømæssige. Biocentrene er allerede byggede, og er en hyppigt benyttet sanitetsløsning. Efterbehandlingen af slammet er dog et væsentligt problem, som må løses nu, da ubehandlet slam kan udgøre en stor smittefare, og kan skade miljøet, hvis det udledes ubehandlet. Vores oprindelige fokus var på optimering af biogasproduktionen i biocentrene, da gasproduktionen på nuværende tidspunkt ikke fungerer optimalt. Biogassen benyttes ikke i særlig høj grad i dag, da der er stor utilpashed forbundet med brugen af biogas fra humanaffald til madlavning. Før en optimeringsproces bliver aktuel er det først og fremmest vigtigt at få brugerne til at benytte sig af den gas, der allerede bliver produceret. Lige nu står Umande Trust som nævnt overfor det presserende problem, at de ikke har nogen metoder til at behandle restproduktet fra biogasproduktionen. Mange af centrene vil snart være fyldte, og det er derfor afgørende at der findes en efterbehandlingsmetode så hurtigt som muligt. Det er på grund af dette, at vi vælger at fokusere på, at lukke kredsløbet omkring biocentrenes, så der optimalt set ikke er noget affaldsprodukt. For os at se vil biocentrenes tekniske udfordringer være hensigtsmæssige at undersøge i følgende rækkefølge: Efterbehandling af slammet Afsætning af biogas Optimering af biogasproduktionen 12

13 Når en løsning på efterbehandlingsproblematikken er fundet, mener vi, at der er god grund til at gå tilbage og kigge på optimering af de andre faser. For selvom optimering af biogasproduktionen ikke er relevant for Umande Trust at kigge nærmere på lige nu, vil den sandsynligvis blive det senere hen. 2.2 Valg af feltarbejde For at lave dette projekt har et feltstudie for os at se, været altafgørende. Projekter som dette er stærkt afhængige af konkret empiri, fordi der behandles konkrete problematikker, der afhænger af tid og sted. Det er ikke muligt hjemmefra til fulde at forstå, hvorledes biocentrene fungerer og forstå deres specifikke problematikker, da det kun er muligt at finde meget begrænset materiale om Umande Trust og biocentrene fra Danmark. Kulturen og leveforholdene i slummen er desuden langt fra det vi kender, og derfor er det svært at forholde sig til, uden at opleve det på tæt hold. Det vil derfor være urealistisk at sidde i Danmark og komme med løsningsforslag til, hvordan biocentrene vil kunne fungere optimalt. Et eksempel der illustrerer vigtigheden af feltarbejde er, at vi inden afrejsen var af den opfattelse, at det kun var få biocentre, der havde indlagt teknikken til biogasproduktion, hvilket viste sig at være alle. Endvidere var vi ikke klar over, hvor store kulturelle problemer der er forbundet med at få brugerne til at benytte sig af biogas fra humanaffald. Biocentrene har en gasproduktion, der er større end efterspørgslen. Meget få benytter sig af gassen, selvom det er en billig og effektiv energikilde til for eksempel madlavning. Vores bevæggrund for feltarbejdet var netop at undersøge, hvilke problemer vores samarbejdspartner står overfor, og hvor de mener, at det er vigtigst at sætte ind først, da de har den praktiske erfaring og ved, hvordan den daglige brug og drift fungerer White paper Før vi tog af sted til Nairobi, besluttede vi os for, at vi ville udforme et white paper til Umande Trust. Et white paper er for os at se en god metode til at formidle vores viden og resultater fra feltarbejdet. Ved at aflevere et skriftligt produkt til Umande Trust videregiver vi en række idéer, som de kan arbejde videre på. Under feltarbejdet udformede vi første udkast til vores white paper målrettet Umande Trust, hvori vi kort opridsede problematikkerne og løsningsmuligheder, som vi ser dem. Dernæst har vi udformet projektet, der underbygger og uddyber vores white paper. Rent forskningsetisk og for at komme frem til de mest bæredygtige og implementeringsmulige løsninger er det vigtigt for os, at 13

14 udviklingen af white paperet sker under medindflydelse fra Umande Trust, og at dette sker ved at inddrage deres erfaringer. Derfor har der fortløbende været dialog mellem os og Umande Trust. Inden vi rejste fik vi kritik på det første udkast til vores white paper (se bilag 3). Det endelige white paper kan ses i bilag Metode til feltarbejde I følgende afsnit beskrives vores overvejelser omkring projektets empiri. Afsnittet omhandler valg af cases, vores metoder til empiriindsamling for biocentrene i Nairobi, behandling af empiri samt empiriens validitet Cases Vi har valgt at besvare problemformuleringen ved hjælp af cases i form af to biocentre. Da vi ønsker, at dette projekt skal ske i tæt samarbejdede med Umande Trust, har vi i fællesskab udvalgt følgende to biocentre i slumområderne i Nairobi; Kisumu Ndogo i Korogocho og Nyaharwa i Kibera. Vi har valgt at benytte os af cases, da det giver os mulighed for at komme med konkrete løsningsforslag til efterbehandlingen af slammet og til, hvordan biocentrene kan blive bæredygtige. Derudover ønsker vi, at vores cases skal danne grundlag for en mere konceptuel løsningsmodel* til efterbehandling af slammet i biocentrene. Vi har derfor valgt vores cases primært på baggrund af følgende årsager: Biocentrenes problemer er af forskellig karakter, og samlet set er deres problemer dækkende for de fleste af de problemer, vi har set og oplevet ved andre biocentre Empiriindsamling Grundet vores tidshorisont, vil en arbejdsmetode som Rapid Rural Appraisal efter vores mening være den oplagte fremgangsmåde i vores feltstudie. Denne skal dog ikke bruges direkte, men tilpasses de urbane slumområder. Rapid Rural Appraisal Vi har under processen med at fastlægge fokusområde bevidst ønsket stor fleksibilitet. Dette har været vigtigt for os, da vi med denne rapport ønsker, at behandle de presserende problematikker, der gør sig gældende netop nu. Vi har valgt at arbejde ud fra principperne i en Rapid Rural Appraisal (RRA), da denne metode tillader stor fleksibilitet. 14

15 Principperne i en RRA er at få et bredt perspektiv og indblik i en gruppes eller et samfunds diskurs og levevis, hvilket dog oftest sker på bekostning af statistisk sikkerhed. En RRA fokuserer hovedsagligt på nøgleinformation, der giver mest muligt information om et givent område. Metoderne til at opnå dette er blandt andet observationer og semistrukturerede, kvalitative interviews samt case-studier. Styrken ved en RRA er, at den hurtigt kan give et overordnet billede af de sociale interaktioner og strukturer i et samfund [www: NOAA, u. år.]. Årsagen til at vi har ladet os inspirere af en RRA er, at vi ikke mener, at der er væsentlige aspekter ved rural-delen, der forhindre brugen af den i et slumområde. På denne baggrund har vi derfor valgt at bygge vores empiriindsamling op omkring en RRA. Vi har sikret os interviews med nøgleperson fra Umande Trust personale samt det enkelte biocenters driftspersonale, arbejdet med to cases og overordnet set koncentreret os om at få så megen information som muligt, på den korte tid vi havde til empiriindsamling. 2.4 Overvejelser under feltarbejdet I dette afsnit vil vi introducere læseren til de overvejelser, som vi har gjort os vedrørende feltarbejdet og dets rolle Umande Trust Umande Trust er en kenyansk organisation, der blandt andet arbejder med sanitet, og har det overordnede mål at skabe: A society in which communities have, as a basic human right, access to safe, adequate and affordable urban services. [www: Umande Trust, u. år.]. Dette mål arbejder de mod ved hjælp af en tværfaglig personalegruppe, der både har kompetencer indenfor tekniske og sociale områder. Derudover har de ofte samarbejde med andre organisationer. Vores primære kontakt er Michael Francis, der er Umande Trust biogasekspert, og er uddannet hvad der svarer til diplomingeniør i landbrug og biosystemer. Under vores samarbejde med Umande Trust omkring biocentrene blev vi dog klar over, at der var visse områder, hvor kompetenceniveauet ikke var så højt. Eksempelvis oplevede vi, at Michael Francis ikke var bevidst om et så væsentligt forhold ved biogasproduktion som C/N-forholdet (se afsnit 3.1). Ved finansiering og implementering af biocentrene har efterbehandling af slammet fra biogasproduktionen, ikke været medregnet, og der er derfor ikke umiddelbart nogen midler afsat til efterbehandlingen. Som sagt er slammet i dag et presserende problem, og Umande Trust arbejder på at finde løsninger til den fremtidige efterbehandling. De har følgende krav: Efterbehandlingen må 15

16 ikke være omkostningsfyldt, den skal være relativt lavteknologisk, og hurtig at implementere for Umande Trusts tekniske personale. Umande Trust har et ønske om, at vores løsningsforslag gerne må kunne implementeres ved flere biocentre. Det vigtigste er dog, at vi kommer med løsningsforslag specifikt rettet mod de to cases og meget gerne ingeniørlignende med præcise mål og udformning af konstruktionen til efterbehandlingen. Men som Tek-Sam-studerende har dette ikke været vores fokus, da vi mener at vores kompetencer i højere grad, gør os i stand til at komme med konceptuelle løsninger med teknologiske og sociale udviklingsperspektiver Empiriens validitet I følgende præsenteres og diskuteres validiteten samt anvendelsen af vores empiri. Vores kilde til at indsamle viden har primært været Umande Trusts biogasekspert Michael Francis. Dermed har han generel viden om biocentrene, og i mindre grad om de sociale aspekter vedrørende biocentrene. Det vi primært har fået information om, er derfor biocentrenes tekniske funktioner. Da vi var ude for at se de første biocentre blev vi vist rundt af Amouck, som arbejder med de sociale aspekter vedrørende biocentrene, og er vellidt i området. Dette antager vi var grunden til, at vi blev budt hjertelig velkommen, alle de steder vi kom. De øvrige gange vi var ude at se biocentrene var med Michael Francis, som ellers normalt kun kommer forbi, når der er problemer. Her blev vi ikke modtaget med samme åbenhed, hvilket sandsynligvis skyldes, at Michael Francis ikke er ligeså vellidt i området. Dette vanskeliggjorde snakken med brugerne og personalet, da ingen ønskede at fortælle os noget dårligt. Vi er klar over, at ikke alle har givet os helt sande svar, hvorfor vi desuden valgte at observere, hvordan biocentrenes tilstand var for derigennem at kunne udlede, hvordan de blev anvendt og vedligeholdt. Det er derfor en barriere for projektet, at vi ikke i samme grad som ønsket har fået indsigt i brugerperspektivet. Dette har vi taget højde for i analysen af empirien Fleksibelt undersøgelsesfelt Vi havde, fra starten af dette projekts forløb, et ønske om at lave et problemorienteret projekt i et udviklingsland. For at kunne gøre dette må vi lade vores samarbejdspartners problemer blive vores genstandsfelt. Derfor havde vi, som nævnt, hjemmefra besluttet os for at vores undersøgelsesfelt skulle være fleksibelt i forhold til Umande Trusts ønsker, så længe det stadig er af faglig relevans for vores uddannelse. 16

17 Inden vi tog af sted troede vi, grundet vores mailkorrespondancer, at hovedproblemstillingen for Umande Trust var optimering af biogasproduktionen. Fra vores perspektiv var dette også en vigtig ting at fokusere på, da biogasproduktionen lige nu kun produceres fra humanaffald, hvilket vi havde researchet på, og fundet ud af giver et lavt gasudbytte i forhold til en produktion med tilførsel af andet organisk materiale. Potentialet for biogasproduktionen bliver dermed ikke udnyttet optimalt på nuværende tidspunkt. Til opstartsmøde med Umande Trust på deres kontor i Kibera, blev det klart, at deres største udfordring lige nu er at finde en effektiv efterbehandlingsmetode til slammet. Vi justerede fokus så det passede til Umande Trusts ønsker, fordi det for os at se ikke giver mening at optimere gasudbyttet før lokalbefolkningen bruger gassen. Derudover mener vi ikke, at det er bæredygtigt at forsøge at få afsat gassen, før der findes en sikker måde at komme af med restproduktet på. 2.5 Projektets opbygning I dette afsnit vil vi gennemgå vores analysestrategi samt hvordan vi vil bruge vores arbejdsspørgsmål i processen frem mod besvarelsen af vores problemformulering Analysestrategi Som analysestrategi og perspektiv igennem rapporten har vi valgt at lade os inspirere af principperne i en Open Comparative Consequence Analysis (OCCA), da vi mener, at denne giver en meningsfuld strukturering og sikrer, at vi kommer rundt om problemstillingen. OCCA, der kan deles op i følgende fem stadier. Disse stadier har vi valgt, mere eller mindre direkte, at benytte som afsæt for strukturen i rapportens afsnit [www: Netssaftutorial, 2006]. 1. Identifikation af problemet; dette udfolder vi i problemfelt og udmønter i problemformuleringen. 2. Identifikation af afgrænsningen; dette vil først og fremmest blive tydeliggjort i uddybningen af problemformuleringen og afgrænsningen, men også under bearbejdningen af cases 3. Krav til løsningsforslag; dette berøres flere steder i rapporten dog hovedsagelig i analysen og diskussionen. 4. Analyse af mulige løsninger; dette gennemgås i analysedelen af rapporten. 17

18 5. Valg af den optimale løsning, dette udpensles og konkretiseres i konklusionen. Punkterne har desuden inspireret os til opbygningen og udformningen af vores white paper til Umande Trust Brug af arbejdsspørgsmål Vi vil i dette afsnit beskrive, hvordan vi vil forsøge at besvare spørgsmålene, og hvilket formål besvarelsen har, samt skrive i hvilke afsnit det vil blive gjort. Afsnittet har til formål at give læseren et overblik over strukturen i vores rapport. - Hvilke betingelser er vigtige for, at en biogasproduktion har optimale forhold og hvilket restprodukt efterlader produktionen? Dette spørgsmål har til formål at klargøre, hvilke parametre, der er vigtige at være opmærksom på for at opnå en optimal biogasproduktion samt at beskrive, hvilket restprodukt biogasproduktionen efterlader. Dette vil blive gjort med en teoretisk tilgang til parametrene og restproduktet og er udmøntet i afsnit 3.1 og Afsnittene er vigtige for at forstå hvilken efterbehandling restproduktet kræver. Derudover er de vigtige for at kunne diskutere fremtidige muligheder for optimering af biogasproduktionen. - Hvilke lavteknologiske efterbehandlingsmetoder til humanaffald findes i dag? Dette spørgsmål har til formål at undersøge, hvilke efterbehandlingsmetoder til humanaffald, herunder særligt slam, der findes i dag. Dette gør vi for at klargøre, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med hver enkelt metode, så vi til sidst er i stand til at analysere vores cases og finde den bedst passende efterbehandlingsmetode til hver af de to. Spørgsmålet besvares ud fra en teoretisk tilgang, og vil blive besvaret i afsnit Hvordan fungerer biocentrene i dag? Dette spørgsmål har til formål at undersøge, hvordan biocentrene fungerer i dag samt hvilke problemer, der er forbundet til biocentrene. Dette gøres for senere at kunne analysere, hvilke 18

19 efterbehandlingsmetoder der vil være mulige og for at kunne diskutere, hvilke andre tiltag der er nødvendige for at biocentrene kan fungere som en bæredygtig løsning. Spørgsmålet bliver behandlet i afsnit 4, som er et produkt af vores empiriindsamling. - Hvilket potentiale har biocentrene, hvordan udnyttes dette i dag, og hvilke problemer er der i forhold til at udnytte dette potentiale? Dette spørgsmål har til formål at klargøre, hvilke problemer der er i forhold til udnyttelse af biocentrenes potentialer. Dette vil vi gøre i form af en analyse af vores indsamlede empiri, i afsnit 5.4 i rapporten. Analysen har til formål at danne grundlag for, at kunne svare på, hvilke efterbehandlingsmetoder der er mulige, og hvilke tiltag der kan hjælpe biocentrene på vej mod at blive bæredygtige. Analysen foretages ud fra vores to cases samt for biocentrene mere generelt. - Hvordan er det muligt, med særligt henblik på umiddelbar implementering, at efterbehandle slammet fra biogasproduktionen i biocentrene? Dette spørgsmål har til formål at analysere og diskutere hvilke efterbehandlingsmetoder, der vil være mulige for biocentrene. Derudover vil det lede frem til en bredere diskussion af, hvordan biocentrene i fremtiden kan komme til at fungere som en samlet bæredygtig løsning. Spørgsmålet vil blive behandlet i afsnittene 5.2 og 5.3 samt 6. - Hvilke tiltag skal til for at biocentrene kan betegnes som bæredygtige? Dette spørgsmål har til formål at svare på, hvilke tiltag der skal til for, at biocentrene kan betegnes som bæredygtige. Her vil vi konkludere på, hvilke efterbehandlingsmetoder vi finder brugbare, da dette er en vigtig del i forhold til at gøre centrene bæredygtige. Derudover vil vi forsøge at drage nogle konklusioner omkring, hvilke andre tiltag der er nødvendige. Perspektiverende vil vi komme med nogle forslag til, hvordan Umande Trust og lokalgrupperne* kan gribe fremtidige forbedringer an, for eksempel optimering af biogasproduktionen. Dette vil blive gjort i afsnit 7 og 8. 19

20 3. Teori I dette afsnit vil vi beskrive den teori, som vi mener, er en forudsætning for at besvare vores problemformulering. Dette gælder biogasproduktion, separation af slam og efterbehandlingsmetoder til slam fra biocentrene. 3.1 Biogasproduktion Dette afsnit har til formål at understrege, hvilke parametre der er de vigtigste at være opmærksom på, hvis man vil udnytte det maksimale potentiale og opnå det størst mulige udbytte af en biogasproduktion. Herudover vil vi beskrive restproduktet fra en biogasproduktion baseret på humanaffald. Biogas består hovedsagelig af metan (CH 4 ) cirka % og af % kuldioxid (CO 2 ), samt en mindre mængde nitrogen (N 2 ) og hydrogensulfid (H 2 S) [Blank et al., 2009]. Den eksakte sammensætning af gassen afhænger af, hvilke organiske materialer gassen er dannet fra og af forholdene under forgasningen. Biogas dannes ved forgæring af celluloseholdige organiske materialer under anaerobiske betingelser. Dannelsen af biogas sker, kort beskrevet, i tre faser: 1. Hydrolyse 2. Syredannelse 3. Metandannelse Der er en række parametre, som er særligt vigtige for, at de forskellige faser kan fungere effektivt, så et stort gasudbytte kan opnås. Disse parametre er temperatur, ph-værdi, tørstofkoncentration, C/N-forhold og opholdstiden for det organiske materiale i anlægget samt hvorvidt der foretages omrøring i biomassen [Jørgensen, 2009]. Parametrene vil kort blive forklaret nedenfor. Temperatur De processer der finder sted under biogasdannelsen, er ikke særlig tolerante overfor temperatursvingninger, hvilket man kan sikre imod ved at nedgrave biogasanlægget, da dette virker isolerende [Nielsen et al., 2003]. Biogasprocessen kan finde sted ved forskellige temperaturer, men de forskellige processer har optima ved forskellige 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator

Bygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4

Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1. ASF Dansk Folkehjælp Industriparken 4 TEREJA II Projektbeskrivelse om forbedrede sanitære forhold på udvalgte skoler i det nordlige Tanzania i forbindelse med hygiejneundervisningsprogram for skolebørn Ingeniører uden Grænser Skt. Annæ Plads

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

ComBigaS. Complete biogas solutions

ComBigaS. Complete biogas solutions Complete biogas solutions ComBiaS Innovations: The Ringkoebing-Skjern Biogas Model Farm structure Biogas Grid ComBiaS Creates a new biogas infrastructure Natural gas grid Storage Upgrading Plant Biogas

Læs mere

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg

Anleggs- og funktionsbeskrivelse. Klekke-anlegg Side 1 af 17 Anleggs- og funktionsbeskrivelse Klekke-anlegg Side 2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Vandets vej gennem anleggget... 3 2. Kar (punkt 1)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3. Mekanisk rensning

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Den levende permafrost

Den levende permafrost Den levende permafrost Af: Morten Schostag Nielsen, Toke Andreasen, Bo Elberling, Anders Priemé & Carsten Suhr Jacobsen 18 TEMA // Den levende permafrost Permafrost er et ekstremt levested. I den øverste

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com

PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com PurePerformance DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR www.dstchemicals.com Pure Performance Et helstøbt koncept som bygger på grundig forberedelse, fra problemafdækning over løsning til after-sales. Vores

Læs mere

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter

Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Intelligent nyttiggørelse af restprodukter Spildevandsslam Vegetabilske restprodukter Animalske restprodukter Mineralske restprodukter Biprodukter til foder Vi gør det nemt for dig HedeDanmarks målsætning

Læs mere