Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører?"

Transkript

1 Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører? Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører? Kompetencebeskrivelser i diplomingeniøruddannelserne Projektet er udført for IPN af: Vibeke Andersen (projektleder), IPL, DTU Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, DPU Ida Bering, Konsulentfirmaet Kubix Birgitte Sørensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Morten Hansen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Juni

2 Indhold Forord 3 Indledning 5 Projektorganisering og aktiviteter 7 Rapportens opbygning 9 Den udviklede model en sammenfatning 10 Modellens karakter 10 Hvilke kompetencer er der tale om? 11 Progression 16 Evaluering og bedømmelse 17 Ingeniørkompetencer 20 Kompetencer hvad er det? 20 Hvordan kan kompetencer beskrives? 22 En model for kompetenceforståelse 25 Kompetencer mellem fag og job 28 Kompetenceforståelsen en afrunding 32 Progression i uddannelsen 33 Tilgange 35 Tilrettelæggelse af undervisningen 38 Horisont 42 Evaluering af kompetencer: Overvejelser og modeller 45 Evaluerer man det, man gerne vil vide noget om? 48 Forskellige evalueringsformer 51 Evaluering af samarbejdskompetence 55 Evaluering af samarbejde et eksempel 57 Perspektivering 61 Litteratur 65 Bilag 1 Kompetencedefinitioner 67 Bilag 2 Forskellige beskrivelsesmodeller 68 Bilag 3 Modellen trin a - c 70 Bilag 4 Overvejelser ved evaluering 72 2

3 Forord Forord Ingeniøruddannelserne er i en rivende udvikling og de nye faglige krav kombineret med pædagogiske eksperimenter og indførelse af nye pædagogiske modeller, stiller nye krav til hele organisationen. Det stod hurtigt klart, at den øgede fokus på, at de studerende skal udvikle fl ere og bredere kompetencer end de rent faglige, var et vanskeligt område for undervisere ved ingeniøruddannelserne at håndtere i praksis. Efter at have søgt viden og erfaringer på området hos andre faggrupper og i udlandet stod det klart for netværket, at emnet dels var meget aktuelt og dels at der ikke var mange operationelle erfaringer at trække på. For ipn, der er et fælles udviklingsorgan på det pædagogiske og undervisningsmæssige område indenfor ingeniøruddannelserne var det derfor helt naturligt at tage initiativ til en afklaring af feltet kompetenceudvikling på den samlede sektors vegne. Og det er glædeligt, at vi fra Undervisningsministeriet fi k den nødvendige fi nansielle opbakning til at iværksætte et projekt, som denne rapport er afslutningen på. Projektet skulle give os et sprog og et værktøj til at kunne håndtere kompetenceudvikling i ingeniøruddannelserne i praksis, eller sagt med andre ord: der er behov for at kunne beskrive de faglige og personlige kompetencer, hvordan man kan tydeliggøre en progression, og hvordan disse kompetencer kan bedømmes og evalueres. Læs rapporten, og se hvordan! Oprindeligt blev projektet formuleret med fokus på diplomingeniøruddannelserne, men det er lykkedes projektgruppen at udvikle en inspirationsmodel, der kan anvendes på alle ingeniøruddannelser. Og det er vores håb, at det arbejde, der nu er udført for ingeniøruddannelserne, kan hjælpe andre professions- og universitetsuddannelser videre i deres arbejde med kompetenceudvikling. Projektet er gennemført i ipn-regi, så ipn og kredsen bag ipn har nu en forpligtelse til at drage nytte af projektets resultater. Tak til Undervisningsministeriet for den konkrete støtte, tak til alle samarbejdspartnere for information og diskussioner og tak til projektgruppen for dette væsentlige bidrag til ingeniøruddannelsernes udvikling. Hans-Jørgen Kristensen Ipn, Syddansk Universitet 3

4 Projektet er udført for IPN af: Vibeke Andersen (projektleder), IPL, DTU Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, DPU Ida Bering, Konsulentfirmaet Kubix Birgitte Sørensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Morten Hansen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Udgivet: september 2006 Layout og produktion: Artcome Illustrationer: Annette Carlsen Tryk: Litotryk Svendborg A/S Oplag: 500 stk. 4

5 Indledning Indledning Nye kompetencebehov Kompetencemål Moderne diplomingeniører skal både have faglige og personlige kompetencer. De skal kunne samarbejde, beregne, kommunikere, have materialekendskab, styre projekter, være fleksible og kunne tænke nyt. Det har ingeniører selvfølgelig altid skullet, men der er i dag et øget fokus på, at ingeniørerne kan arbejde med teknologien i samfundet, bygge bro mellem teknologiske fornyelser og samfundsudvikling, hvilket forudsætter, at de kan kombinere faglige og personlige kompetencer på nye måder. Hertil kommer, at Bologna-processen på europæisk plan har ført til krav om, at videregående uddannelser skal beskrives i kompetencemål i stedet for gennem en liste af emner. Der skal fokus på, hvad de studerende kan, og ikke på, hvad de er blevet undervist i. Det har betydning for undervisningen både omkring de faglige og de personlige kompetencer. På den baggrund har diplomingeniøruddannelserne de senere år haft forøget fokus på, hvordan kompetencer kan udvikles, beskrives og evalueres. Flere uddannelsesinstitutioner har igangsat forsøg med at tilrettelægge undervisningen på nye måder, som bedre kan bidrage til udviklingen af de ingeniørstuderendes kompetencer, herunder at styrke de studerendes personlige og almene kompetencer. Det er foregået gennem projektarbejde, fokus på de studerendes eget arbejde med stoffet i stedet for forelæsninger, nye evalueringsformer mv. 5

6 Erfarede vanskeligheder Forandringerne og forsøgene har synliggjort nogle vanskeligheder for både undervisere, uddannelsesplanlæggere og studerende. En af erfaringerne er, at det især er de personlige kompetencer, som er svære at beskrive på en måde, som kan fungere vejledende for lærere og studerende. Formålet med dette projekt er at give nogle bud på flg. spørgsmål: Hvordan beskriver man de kompetencer, de studerende skal udvikle i uddannelserne, så både undervisere og studerende ved, hvad de skal orientere sig efter, og så de studerende ved, hvordan de lever op til kravene? Hvordan beskrives det, hvordan man eksempelvis skal kunne samarbejde anderledes efter fjerde semester end efter første? Hvordan bedømmer man kompetencer, fx hvor dygtig en studerende er til at kommunikere? Beskrivelse, udvikling og evaluering af kompetencer Behov for en model Eller sagt med andre ord: der er behov for at have nogle modeller for, hvordan de faglige og personlige kompetencer kan beskrives, herunder hvordan man kan tydeliggøre en progression, og hvordan de kan bedømmes og evalueres. Dette er baggrunden for, at Ingeniøruddannelsernes Pædagogiske Netværk (IPN) har igangsat et udviklingsprojekt, som fokuserer på at udvikle en model for beskrivelse af kompetencer i ingeniøruddannelserne. Målet har været at udvikle en model for, hvordan både de faglige og de personlige kompetencer kan beskrives på en måde, så det kan bruges til at tilrettelægge undervisningen, og så det er muligt at evaluere dem. Desuden skal modellen give et grundlag for videre udviklingsarbejde. Det har vist sig vanskeligt at udvikle en sådan generel model, som kan gælde for alle kompetencer og for alle ingeniørretninger. Derfor er den model, som vi præsenterer her, en inspirationsmodel, der kan bruges som afsæt for konkretiseringer på de enkelte uddannelsesretninger og skoler, såvel på diplom, bachelor som masterniveau. 6

7 Indledning En inspirationsmodel E- og M-retning Afprøvning i praksis Den udviklede inspirationsmodel består af tre dele: en forståelse af hvad kompetencer er en forståelse af progression overvejelser over bedømmelses- og evalueringsformer, som kan understøtte en kompetence- og progressionstænkning. For at afprøve de generelle tanker bag modellerne er de diskuteret med undervisere og studerende fra to retninger: Elektro- og Maskinretningen. De konkrete eksempler i rapporten stammer derfor fra Elektro- og Maskinområdet. De to retninger er eksempler på kerneområder i ingeniøruddannelsen. Desuden rummer de to områder både traditionelle ingeniørfag og nye områder, fx IT, telekommunikation, organisation & ledelse. Samtidig er ingen af dem så særlige, at de ikke er genkendelige for de øvrige retninger. Det har ikke ligget i formålsbeskrivelsen for dette projekt også at afprøve modellen i forhold til et konkret uddannelsesforløb. Forhåbentligt giver den efterfølgende brug af modellen på ingeniøruddannelserne ideer til kompetencebeskrivelser, progression og evaluering, som kan konkretisere de generelle overvejelser i denne rapport. Vores håb er, at disse erfaringer efterfølgende kan spredes, fx gennem IPN. Projektorganisering og aktiviteter Projektgruppe Arbejdet er udført i en projektgruppe bestående af: Vibeke Andersen, Institut for Produktion og Ledelse, Danmarks Tekniske Universitet, DTU (projektleder) Ida Bering, Konsulentfirmaet Kubix Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU Birgitte Sørensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum (IOT) Morten Hansen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum (IOT) Rapporten bygger på diskussioner i projektgruppen, som bl.a. er inspireret af det udviklingsarbejde af uddannelserne på IOT, som Birgitte Sørensen og Morten Hansen har deltaget i. Selve rapporten er skrevet af Ida Bering, Lars Ulriksen og Vibeke Andersen. 7

8 Analyser Arbejdet har taget udgangspunkt i eksisterende undersøgelser af kompetencekrav i ingeniørarbejde hvilke kompetencer bliver centrale og hvilke bud er der på, hvordan de kan udvikles i uddannelsen? Derudover er inddraget erfaringer på kompetenceforståelser og kompetencebeskrivelser fra andre danske og udenlandske uddannelsessammenhænge. Workshops De generelle overvejelser er diskuteret med studerende, undervisere og uddannelsesplanlæggere. Det er sket gennem to workshops. På den ene deltog undervisere og planlæggere fra E- og M-retningen fra fem skoler, hvor også en enkelt studerende deltog. På den anden deltog studerende fra E- og M-retningen fra Odense og DTU. På workshoppene har deltagerne haft lejlighed til at videregive deres erfaringer fra det udviklingsarbejde, som allerede er i gang på diplomingeniøruddannelserne, og kritisk kommentere projektgruppens arbejde. Seminar med uddannelsesplanlæggere, undervisere og studerende Inspirationsgruppe Et udkast til denne rapport er blevet fremlagt på et seminar, hvor resultaterne fra projektet blev diskuteret. Det blev afholdt d på Danmarks Tekniske Universitet med deltagelse af 25 uddannelsesplanlæggere, undervisere og studerende fra ingeniøruddannelserne. Projektet har undervejs haft glæde af en inspirationsgruppe, som består af nøglepersoner med et bredt kendskab til ingeniøruddannelser og udviklingsarbejde på ingeniøruddannelserne. Gruppen har omfattet studerende, lærere, uddannelsesledere/-planlæggere og en konsulent fra IDA. Vi vil gerne takke alle, som har brugt deres tid og viden til at diskutere projektet med os, og dermed inspirere til det videre arbejde. Vi håber, projektets resultater kan give inspiration tilbage igen. 8

9 Indledning Rapportens opbygning Sammenfatning Rapporten afsluttes med en perspektivering, hvor ingeniøruddannernes samfundsmæssige rolle og funktion diskuteres. Diskussionstemaer Tre hovedafsnit om kompetencer, progression og evaluering Rapporten indledes med en sammenfatning, som præsenterer modellen i kort form. Sammenfatningen kan læses selvstændigt (side 10-19) mens begrundelser, eksempler og uddybninger skal findes i rapportens øvrige afsnit. Undervejs i sammenfatningen beskrives en række temaer til overvejelse i forbindelse med formulering af uddannelsesmål, planlægning af undervisning, og valg af evalueringsformer. De kan være afsæt for de lokale diskussioner, som skal konkretisere modellen. Derudover består rapporten af tre hovedafsnit. Det første afsnit beskriver, hvordan vi forstår kompetencer, hvordan de kan beskrives og vi præsenterer en refleksionsmodel til at forstå kompetencer. Det andet afsnit handler om progression i uddannelsen. Hvordan forstås progression og hvordan kan det tænkes ind i undervisningsplanlægningen? Det sidste afsnit handler om evaluering af kompetencer og giver forslag til forskellige evalueringsformer. Perspektivering 9

10 Den udviklede model en sammenfatning Dette udviklingsprojekt retter sig mod at belyse, hvordan de faglige og personlige kompetencer i diplomingeniøruddannelsen kan beskrives, herunder hvordan man kan tydeliggøre en progression, og hvordan kompetencerne kan bedømmes og evalueres. Tre elementer De tre temaer afspejles i modellen, som er bygget op omkring tre hovedelementer: Hvordan man kan beskrive de kompetencer, som de studerende bør udvikle Progression dvs hvordan uddannelsen kan bygges op Hvordan kompetencerne kan vurderes og evalueres, så de understøtter en kompetence- og progressionstænkning. Modellens tre elementer er inspireret af John Biggs, der taler om alignment, dvs. om der er overensstemmelse mellem uddannelsens mål, undervisningen og bedømmelsen. Svarer de til hinanden? Modellens karakter Et refleksionsværktøj ikke en facitliste Uddannelserne, fagene, skolerne, underviserne og de studerende er vidt forskellige. Derfor er modellen et generelt refleksionsværktøj ikke en facitliste til bestemte måder, tingene skal gøres på. Modellen er ikke et forsøg på én gang for alle at formulere den taksonomi, som løser alle problemer. Der er gennemført en række glimrende arbejder, som har haft til formål at opstille taksonomier for kompetencer, og hver for sig har de nogle pointer. Men det ligger i selve kompetencebegrebet, at kompetencer knytter sig til bestemte sammenhænge, og derfor vil inddelinger i typer af kompetencer også give forskellig mening afhængigt af hvilken sammenhæng, der er tale om. I stedet har vi valgt at præsentere forskellige tilgange til inddelinger i kompetencer og konkrete eksempler på kompetencebeskrivelser, og derefter at pege på nogle dilemmaer, det er vigtigt at være opmærksom på, når man begynder at 10

11 Den udviklede model en sammenfatning opstille kompetencemål. På den måde kan modellen forhåbentligt give inspiration til videre udviklingsarbejde ved at fungere som et refleksionsværktøj. Hvem kan bruge modellen? Modellen understøtter en proces mod at udvikle undervisningen. Derfor er modellen målrettet de undervisere og uddannelsesledere, som er interesserede i at diskutere pædagogisk og didaktisk udvikling. Men det er også tanken, at de studerende skal kunne få glæde af modellen både i planlægningen af deres studieforløb og når de afslutningsvist skal forholde sig til, hvilke kompetencer de har opnået i studiet. Rapporten er ikke skrevet direkte til de studerende, men vi håber, at underviserne vil formidle overvejelserne til de studerende i deres undervisning. Der er stor forskel på diplomingeniøruddannelsens forskellige uddannelsesretninger med hensyn til fagsammensætning, opbygning og kultur. Ligeledes varierer forskellige studentergruppers forudsætninger og interesser, fx er der forskel på danske og internationale studenter med hensyn til deres erfaring med projekt- og gruppearbejde. Derfor må de enkelte undervisere og uddannelsesplanlæggere omsætte anbefalingerne til deres konkrete undervisning og de aktuelle deltagere. Hvilke kompetencer er der tale om? Baggrundsforståelse Rapportens hovedsigte er at formidle en måde at tænke kompetencer, kompetencebeskrivelser og evaluering af kompetencer på, og at præsentere den model, vi har udviklet. Men før vi begynder, vil vi gerne fremhæve to forhold, som ligger neden under vores arbejde. Det første er, at ingeniøruddannelserne skal uddanne ingeniører. Det er uddannelsernes primære formål. Det betyder, at uddannelserne må have en mening om, hvilke kompetencer en ingeniør skal have. Her er det imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at det kompliceres af, at det ikke er entydigt, hvad en rigtig ingeniør er. Der er en betydelig variation i professionens krav og betingelser, afhængigt af ikke alene ingeniørretning, men også hvilken del af branchen, man bliver ansat i. Samtidig er det noget, 11

12 som ændrer sig over tid, bl.a. som følge af ændringer i arbejdsorganiseringer i virksomhederne og i arbejdsdelingerne mellem forskellige faggrupper. Det er vigtigt at have disse variationer for øje. Uddannelsernes rolle i samfundet For det andet er ingeniøruddannelser også uddannelser, og uddannelser skal andet og mere end at producere klodser, som passer ind i de huller, der findes på arbejdsmarkedet. Uddannelser skal også: Være forud for arbejdsmarkedet og arbejdspladserne. Uddannelser kan ikke alene tage udgangspunkt i de behov, som artikuleres af arbejdsmarkedet nu og her; de må også tage bestik af de udviklingslinier, som tegner sig, også selv om aftagerne ikke umiddelbart kan se, de er relevante. Give de studerende mulighed for at flytte sig videre, når uddannelsen er afsluttet. De færdiguddannede skal både have mulighed for at bevæge sig til forskellige funktioner på arbejdsmarkedet, og kunne bevæge sig mellem forskellige virksomheder, og de skal have grundlag for at kunne viderekvalificere sig. Bidrage med et kritisk blik på professionens selvfølgeligheder. Have en indre sammenhæng, hvor der indgår elementer, som forbereder til andre elementer i uddannelserne. Disse punkter kan i nogle tilfælde komme på tværs af en umiddelbar orientering mod praksis i en virksomhed, men det er væsentlige funktioner ved en ingeniør-uddannelse. Hvis de ikke tilgodeses, svigter ingeniøruddannelserne i lige så høj grad, som hvis de slet ikke lytter til de behov, aftagerne har. Der kan og skal der ikke være sammenfald mellem professionens krav og kompetenceudviklingen i uddannelserne. Man kan ikke lave en liste med krav og ønsker fra arbejdssammenhænge, og så føre dem ind i uddannelserne. Det er ikke alt der kan udvikles inden for rammerne af en uddannelse. Noget af det skal læres på arbejdspladsen og i praksis. Desuden vil der være et massivt stoftrængselsproblem. Der skal altså sorteres fra under alle omstændigheder. 12

13 Den udviklede model en sammenfatning Projektets kompetenceforståelse har fire hovedpointer: Kompetencer består af tre komponenter tre søjler Hver kompetence går på tværs af de tre Kompetencerne kan besiddes med forskellige niveauer Kompetencerne overlapper hinanden. Hvilke kompetencer er der tale om? Tre komponenter Det første spørgsmål er, hvilke kompetencer der er tale om, og hvilke komponenter som indgår i dem. Der findes flere gode oversigter med bud på, hvad forskellige kompetencer indeholder. Hvad skal man fx kunne for at samarbejde, kommunikere eller lære. Oplistninger af kompetencer giver let indtryk af at være udtømmende, selvom de i virkeligheden altid er udtryk for pragmatiske valg. Det betyder, at den opdeling i forskellige kompetencer, som udvikles i én sammenhæng, ikke nødvendigvis er den rigtige i en anden. I nogle tilfælde handler projektstyring i høj grad om at kunne samarbejde og kommunikere med andre, og mindre om at kunne opstille projektmål og faser, mens det modsatte i andre tilfælde er mere centralt. Det er begrundelsen for, at vi har valgt ikke at udarbejde oversigter over, hvad de forskellige personlige og almene kompetencer rummer. I stedet kan man i planlægningen af uddannelse og undervisning have glæde af at være opmærksom på, at kompetencer består af tre komponenter: Baggrundsviden Metoder og redskaber Personlige egenskaber Ser man på kompetencen at kunne kommunikere ingeniørfaglig i.f.t. en relevant målgruppe, må man spørge, hvilken baggrundsviden som er en nødvendig del af kompetencen. Det er fx en viden om betydningen af, hvilken målgruppe man taler til (fx medstuderende, ingeniørkolleger, virksomhedskunder, privatkunder, offentlige myndigheder), viden om forskellige genrer, om forskellige kommunikationsmidlers styrker og svagheder, og hvordan en modtager forstår og behandler det, man kommunikerer. Metoder og redskaber kan være at kunne gennemføre en målgruppeundersøgelse, at kunne konstruere en 3-D-animation, opbygge et powerpoint-show, eller at kunne evaluere kommunikationen. 13

14 Kompetencemodellen et refleksionsværktøj Baggrundsviden Metoder og redskaber Personlige egenskaber Mere komplekst Meget selvstændigt F.eks.: at kunne kommunikere ingeniørfagligt i f.t. en relevant målgruppe Kompetence som går på tværs Kompetence som går på tværs Grader af selvstændighed i håndteringen af ingeniørprofessionen Grader af kompleksitet i opgaven Mere simpelt Mindre selvstændigt F.eks. at kunne tilrettelægge og gennemføre et ingeniørfagligt projekt i en gruppe De personlige egenskaber omfatter evnen til at kunne og turde præsentere et indhold i en forsamling, at kunne sætte sig ind i modtagerens interesser (perspektivskift) og at kunne omstille sin kommunikationsstrategi undervejs, hvis der er noget, som viser sig at gå anderledes end ventet. Ligeledes rummer de fagfaglige kompetencer også både baggrundsviden (en teoretisk forståelse), teknikker og metoder til at kunne udfolde den i praksis, og personlige egenskaber til at kunne gøre det (fx omhyggelighed, disciplin eller kreativitet). De personlige egenskaber De personlige egenskaber er knyttet til den måde, den enkelte udfylder og forvalter de vidensmæssige og tekniske komponenter. Man kan ikke direkte undervise i personlige egenskaber, men undervisningen kan give rammer, som bidrager til at udvikle dem. Generelt gælder det, at personen selv skal være aktiv i læreprocessen, men særlig når det drejer sig om de personlige egenskaber, er det helt centralt, da det ellers ikke er muligt at udvikle disse. Opdelingen i de tre komponenter bidrager til, at man husker alle tre områder i undervisningen og ikke fx alene instruerer i metoder og redskaber eller alene introducerer til baggrundsviden uden at de studerende får lejlighed til at afprøve det i praksis. 14

15 Den udviklede model en sammenfatning De personlige egenskaber er også fag- og jobspecifikke. Derfor er der behov for at formulere de specifikke kompetencekrav for de enkelte retninger på diplomingeniøruddannelserne. Hvad knytter kompetencen sig til? Horisonter Formulering af kompetencemål hvordan? Som underviser må man derfor spørge: Hvad består kompetencen af? Og dernæst må man spørge: I hvilke sammenhænge skal kompetencen sættes i spil? Her er det først og fremmest væsentligt at afklare, om det undervisningsforløb, man er i færd med at planlægge, især retter sig mod den senere varetagelse af erhvervsfunktionen, eller om det i højere grad retter sig mod senere aktiviteter i uddannelsen, fagets rolle i samfundet eller ingeniørens personlige udvikling. Ingen af tilgangene kan stå alene. For at udvikle og vurdere de studerendes kompetencer er det vigtigt at etablere nogle situationer både i undervisningen og i evalueringerne, som ligner dem, de møder senere i studiet, som færdiguddannede ingeniører, og som samfundsborgere. Dét, man som lærer skal tænke over i forhold til formuleringen af kompetencebeskrivelser og undervisningsmål, er: Hvad skal de studerende kunne gøre ved afslutningen af undervisningsforløbet? Hvad ser vi som centrale komponenter i de enkelte kompetencer? Hvad skal de studerende vide, hvad skal de kunne (metoder/redskaber), og hvilke egenskaber skal de studerende besidde for at have kompetencen? Hvor selvstændigt skal de studerende kunne det, og i forhold til hvor komplekse situationer? Er det ingeniørprofessionen eller et videre uddannelsesforløb, som er i fokus? Hvordan er sammenhængen med uddannelsens samlede mål? Hvordan i forhold til andre uddannelseselementer (målene i andre fag/på andre kurser)? Hvordan kan man opdage, hvorvidt de studerende har lært det eller ej? 15

16 Progression Progression og sammenhæng er kernebegreber i modellen Udviklingen af de personlige kompetencer sker både gennem undervisning og gennem at indgå i praktiske sammenhænge, hvor de personlige kompetencer skal bringes i anvendelse, eller på anden måde bliver udfordret. Tilsvarende udvikles de faglige kvalifikationer både gennem direkte undervisning, og ved at kunne sætte dem i spil i arbejdet med konkrete problemer. Derfor bliver overvejelser om sammenhænge i uddannelsen centrale i modellen. Det samme gør spørgsmålet om udvikling af kompetencerne hen gennem uddannelsen. Progression og sammenhæng er derfor kernebegreber i modellen. Modellens overvejelser om progression handler altså om, hvordan man kan tænke forløb og sammenhænge i forhold til udviklingen af kompetencer. Den omfatter overvejelser over, hvilke former for sammenhænge og hvilke undervisningsformer som bedst støtter den kompetenceudvikling, man ønsker. 16

17 Den udviklede model en sammenfatning Tilgangene Tilrettelæggelse Jobkompetencer Progression i uddannelserne opnås gennem tre veje: Tilgangene er både rækkefølgen og sammenhænge. Det kan opnås både ved at bygge ovenpå (niveau) og ved at bygge ved siden af (temaer). Progression kan tilrettelægges inden for de enkelte fag, mellem fag på samme semester og på tværs af semestre. Diskussioner om ingeniørfaglighed, ingeniørjob og den enkeltes fremtidige jobprofil er en vigtig ramme for at udvikle kompetencer, der kan anvendes i praksis. Derfor bør underviserne også have deltagernes forudsætninger og interesser samt ingeniørers arbejdspraksis som horisont for undervisningen og dermed ikke alene fagenes logik. Tilrettelæggelse af progression i diplomingeniøruddannelsen kan tage udgangspunkt i en konkret afklaring af følgende spørgsmål, hvor de første spørgsmål først afklares af den enkelte lærer og det derefter diskuteres i forhold til den fælles planlægning: Hvordan bidrager undervisningen i mit fag til at udvikle kompetencer til samarbejde/kommunikation/ projektstyring mv? Hvad lærer eller træner de studerende i mit fag og hvad bør de træne i andre? Kræver min undervisning, at de studerende har bestemte forudsætninger (fx at de har erfaring med at formidle, har prøvet kræfter med at lave problemformulering eller lign.)? Hvordan kan der følges op på det, de lærer i min undervisning? Hvad bør foregå i andre fag på samme semester? Hvad bør foregå i fag på senere semestre? Hvilke fora har vi som undervisere til at diskutere det og lave den nødvendige planlægning? Evaluering og bedømmelse Sammenhæng med andre fag og andre semestre Evalueringsformer De studerende orienterer sig efter, hvad de vurderes på til eksamenen. Det gælder både hvilken form bedømmelsen har, og hvad de mener at kunne se, der bliver lagt vægt på. 17

18 Der kan være flere årsager til at gennemføre en evaluering af de studerende. Seks centrale mål er at: motivere diagnosticere sortere rangordne disciplinere lære at evaluere Valget af evalueringstype hænger tæt sammen med, hvorfor man evaluerer: Ét mål er at sigte mod, at de studerende skal kunne bruge evalueringen til at fokusere deres læringsarbejde. Et andet mål er at læreren eller uddannelsen kan fastlægge de studerendes faglige placering. I rapporten diskuteres fordele og ulemper ved tre hovedtyper af evaluerings- og bedømmelsesformer: test fremlæggelse dokumentation og refleksion Hvad og hvordan skal evalueres? En refleksion over evaluerings- og bedømmelsesformer kunne bestå af følgende spørgsmål: Hvad skal evalueres? Er det kompetencen i sin helhed eller delkompetencer? Hvilke delkompetencer? Hvilken undervisningsform skal vælges for at svare til læringsmål og evalueringsform? Hvem skal gennemføre evalueringen? Hvilke kriterier skal der bedømmes efter? Hvilken evalueringsform er den mest hensigtsmæssige? Hvordan kan man tænke progression i forhold til evalueringsformen? Det videre arbejde Konkrete forslag til, hvad rapporten kan bruges til Denne rapport er udarbejdet for IPN med det formål at bidrage til en afklaring af, hvordan kompetencer inden for ingeniøruddannelserne kan beskrives, hvordan de kan udvikles undervejs i uddannelsen samt hvordan de kan evalueres. Herefter er det op til IPN og til uddannelsesinstitutionerne at arbejde videre med materialet. På seminaret i april 2006 blev følgende forslag præsenteret og diskuteret: 18

19 Den udviklede model en sammenfatning Afprøvning af den udviklede inspirationsmodel på en uddannelse f.eks. som et pilotprojekt. Arrangere en turné rundt til skolerne, hvor inspirationsmodellen og rapportens konklusioner bliver lagt frem til diskussion. Resultaterne af diskussionerne kunne bringes videre rundt som en stafet fra sted til sted. Det er væsentligt ikke kun at invitere uddannelsesplanlæggere og lærere, men også inddrage ældre studerende. Rundsende rapportens overvejelser og anbefalinger til studielederne på de respektive ingeniøruddannelser og bede dem løfte opgaven internt, fx ved at iværksætte diskussioner i lærergrupper Inddrage rapportens overvejelser og konklusioner i underviserkurserne på ingeniøruddannelserne Afklaring af hvad der er muligt at sætte iværk inden for de eksisterende rammer og hvad der i en periode kan være nødvendigt at understøtte med ekstra ressourcer og midler. Nye krav til undervisere og uddannelsesplanlæggere Lærersamarbejde en forudsætning At give bedre muligheder for kompetenceudvikling ved at arbejde med progression på tværs af fag og semestre kræver nye overvejelser i planlægningen af undervisningen. Det forudsætter mulighed for samarbejde mellem undervisere på samme semester og på forskellige semestre. Det stiller stigende krav til lærersamarbejde og fælles planlægning af undervisning og pensum. Et tættere samarbejde mellem undervisere og uddannelsesplanlæggere og tættere diskussioner ikke bare af uddannelsens overordnede indhold og fagsammensætning, men også af indholdet i det enkelte fag og det enkelte fags placering i den samlede kompetenceudvikling, er uvant på mange uddannelsessteder og i mange lærergrupper. Derfor kan en konkretisering af modellen med fordel kobles med efteruddannelsesaktiviteter, fx i IPN-regi. 19

20 Ingeniørkompetencer Kompetencer hvad er det? Kompetenceudvikling og kompetencebeskrivelser er kommet i højsædet også i ingeniøruddannelserne. I korte træk betyder det et skift fra at fokusere på, hvad underviseren underviser i, til at fokusere på, hvad de studerende har lært og kan efter fuldendt uddannelse. Der er ikke fuldstændig enighed om, hvordan man skal definere kompetencer, men i en stor del af definitionerne er der nogle træk, som går igen (se bilag 1 med eksempler på definitioner på kompetencer). Især tre træk går igen: Det handler om, at man gør noget. Den viden, de studerende udvikler i uddannelsen, skal kunne anvendes. Det knyttes til en situation, som kan være mere eller mindre kompleks og uforudsigelig. Det er ikke alene en faglig viden, men omfatter både faglige og personlige elementer. Hvad kan man i praksis? Kompetencer er knyttet til en sammenhæng Ved at tale om kompetencer fokuserer man på, hvad de studerende kan i praksis altså ikke bare hvad de har fået gennemgået, men på hvordan de anvender deres viden og færdigheder i en praktisk sammenhæng. Eksempelvis kan en studerende være dygtig til at gengive Belbins rollemodel, uden at vedkommende nødvendigvis kan indgå i et konstruktivt samarbejde i en gruppe. Kompetencer afhænger af den konkrete praksis, de skal udfoldes i. Eksempelvis kan man være dygtig til sprog i undervisningen, men have svært ved at forklare sig, når man rejser i udlandet. Eller de studerende kan være gode til at regne opgaver eller løse problemer i en undervisningssammenhæng, uden at kunne omsætte det til en ingeniørpraksis. Det, vi lærer, bliver påvirket af den sammenhæng, vi lærer det i. Tilsvarende har den sammenhæng, vi vil bruge vores kompetencer i, eller hvor vi forventes at bruge dem, betydning for, i hvilken udstrækning det kan lade sig gøre at sætte kompetencen i spil. 20

Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører? Kompetencebeskrivelser i diplomingeniøruddannelserne

Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører? Kompetencebeskrivelser i diplomingeniøruddannelserne ipn skriftserie nr. 6 Projektet er udført for IPN af: Lars Ulriksen, Institut for Curriculumforskning, DPU Ida Bering, Konsulentfirmaet Kubix Birgitte Sørensen, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Morten

Læs mere

Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører. Kompetencebeskrivelser i diplomingeniøruddannelserne

Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører. Kompetencebeskrivelser i diplomingeniøruddannelserne Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2016 Hvordan uddanner vi kompetente ingeniører. Kompetencebeskrivelser i diplomingeniøruddannelserne Andersen, Vibeke; Ulriksen, Lars; Bering, Ida Publication date:

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 2. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag den 28. aug.

Læs mere

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret august 2018 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Professionsbaseret læring

Professionsbaseret læring PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB

FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB FRA STUDIE TIL DRØMMEJOB Fra studie til drømmejob er et gratis undervisningsforløb målrettet studerende på videregående uddannelser. Forløbet består af workshops, som hver især er tilpasset den studerendes

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Plan for evaluering af undervisningen

Plan for evaluering af undervisningen SYDDANSK UNIVERSITET Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet December 2007 Plan for evaluering af undervisningen Baggrund I henhold til element 3.3 i Delpolitik for Evaluering udøver Studienævnet det formelle

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov

Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Personlige læringsmål - refleksioner og egne læringsbehov Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning september 2016 sidst revideret april 2017 Anne Karin Petersen Anvendelse af Personlige læringsmål.

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet

Fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet Fra professionsbacheloruddannelse til universitetsfakultet En historie om en fusion Indlæg på Majkonference 2010 v/ uddannelsesdirektør Henning Andersen Historiens baggrund 1. januar 2006 fusionerede Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Opfølgning på evaluering

Opfølgning på evaluering Opfølgning på evaluering Semester: 5 Dato for evaluering: 13/2 2018, mundtlig evaluering 26/1 2018 Semesteransvarlig: KR Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 7/12 svarer til 58% I

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet

Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet, Det Humanistiske Fakultet Workshop om den nye karakterskala Det Humanistiske Fakultet Onsdag d. 29 november 2006 Lisbeth Nielsen Sammenhæng mellem målbeskrivelser, kompetencemål og

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Standard for den gode praktik

Standard for den gode praktik Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen.

Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. 2014 Certificeret vejleder i Karlstadmodellen. Uddannelsen starter fredag den 31/1-14 I samarbejde med IAKM DK - CVR 34 78 33 81 og professor Iréne Johansson. 0 Baggrund Karlstadmodellen er navnet på en

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet

Det Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere