Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv"

Transkript

1 Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv Artiklen er skrevet af Susanne Jensen, Syddansk Universitet, Institut for Entrepreneurship og Relationsledelse. Denne artikel belyser, hvordan et universitet kan bidrage til et områdes udvikling via uddannelse af kvalificeret arbejdskraft til lokale virksomheder, men også via den videnproduktion studerende og efterfølgende kandidater kan bidrage med. Artiklen ser på de studerendes og kandidaters rolle ved at analysere civilingeniøruddannelsen og den tilhørende mentorordning ved Aarhus Universitet, Herning. I et longitudinalt analysedesign er uddannelsen fulgt fra Analyserne viser, at uddannelsen har bidraget til områdets vidensopbygning både under og efter de studerendes studier. 1. Introduktion I det midt- og vestjyske område har brancher som tekstil, møbler, fødevarer og metalindustrien traditionelt spillet en stor rolle for beskæftigelsen og måske også for selvforståelsen. Men som i det øvrige Danmark - og i øvrigt også andre af verdens højtlønsområder - er der i stigende grad sket en outsourcing af den traditionelle produktion til lavtlønsområder i primært Østeuropa og Asien. Dette betyder ikke nødvendigvis, at brancherne forsvinder, men at der sker en anderledes arbejdsdeling i værdikæden, hvor ikke mindst de standardiserede processer i produktionen foregår i lavtlønsområder, mens henholdsvis de produktionsforberedende og opfølgende opgaver i form af f.eks. udvikling, design, kommercialisering, markedsføring og efter-salg services foregår i de mere videnstunge økonomier som den danske (Mudambi, 2008; Andersen og Christensen, 2006). Transformationen betyder, at behovet for innovation og dermed at kunne opbygge og dele viden bliver større og større for virksomhederne, og det smitter igen af på de regionale udviklingsmuligheder. I den forbindelse er det ofte blevet fremført, at det er nødvendigt, at virksomhederne har adgang til vidensinstitutioner i nærmiljøet. Til denne videninfrastruktur hører også regionalt forankrede universiteter (Cooke & Leydesdorff, 2006; Dahl, 2003). Den danske regionale politik har også i nogen grad handlet om at sikre virksomhederne adgang til den nødvendige viden (Halkier 2001). Som en delvis konsekvens kunne Aarhus Universitet fra 2007 tilbyde to kandidatuddannelser i Herning uddannelser der bygger oven på Handels- og Ingeniørhøjskolens[1] allerede eksisterende bachelor- og diplomuddannelser inden for erhvervsøkonomi og ingeniørvidenskab. Etableringen skulle være med til at sikre området flere indbyggere med en længerevarende videregående uddannelse. Traditionelt har området haft svært ved i tilstrækkeligt omfang at tiltrække denne type arbejdskraft med det resultat, at det generelle uddannelsesniveau ligger noget under landsgennemsnittet. Begge kandidatuddannelser har et primært fokus på innovation og forretningsudvikling. En væsentlig del af studiet er lagt an på at skabe interaktion mellem den studerende, universitetet og det omkringliggende erhvervsliv. Det sker konkret via en mentorordning, hvor den studerende har mulighed for at afprøve og arbejde med de akademiske problemstillinger i konkrete arbejdssituationer. Dette betyder i praksis, at den studerende tilbringer 2-3 dage om ugen i deres mentorvirksomhed, hvor de arbejder med projekter defineret i samarbejde mellem virksomheden, den studerende og universitetet. Tilgangen bygger på en forståelse af, at akademiske færdigheder opbygges i en proces, hvor de valgte løsninger og deres anvendelighed er afhængig af den konkrete situation. De studerende kan derfor dels ses som en brobygger mellem universitetet og erhvervslivet, som kan medvirke til øget samarbejdet og vidensudveksling mellem de to parter, dels være med til at ny viden og nye metoder tages i anvendelse i virksomhederne.

2 Artiklen præsenterer resultater fra et fortløbende forskningsprojekt, som startede i 2009 og er fortsat frem til Projektet involverer studerende og kandidater fra kandidatuddannelsen til civilingeniør samt deres mentorvirksomheder. Formålet med artiklen er at belyse om, og hvordan de studerende bidrager til vidensopbygning i Herning-området i løbet af og efter deres universitetsstudium. Spørgsmålet er, om de faktisk bliver den ressource for regionens virksomheder, som var forventningen. I det følgende ses først mere overordnet på, hvilke roller universiteterne kan spille for den regionale udvikling. Dernæst følger i kapitel 3 en analyse af, hvem der optages på universitetet, deres interaktion med virksomheder i studietiden, og endelig hvor de finder arbejde efterfølgende. Kapital 4 indeholder konklusionen. 2. Universiteternes rolle i regional udvikling I de senere år har der i Danmark været meget diskussion om udkantsområder sågar kaldet den rådne banan -, og de massive udfordringer, som disse områder står overfor. Denne diskussion hænger sammen med et gammelt men stadig lige aktuelt forskningstema, om hvorfor nogle geografiske områder eller regioner klarer sig bedre end andre; hvad er det så at sige for nogle konkurrencemæssige fordele en region har frem for en anden? Én type af forklaringer tager udgangspunkt i ressourceteorier, hvor regioner i forskellig grad kan være begunstiget med naturressourcer, teknologisk viden, iværksættere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, social tillid, højt kompetenceniveau mm. (Maskell et al. 1998); andre forklaringer henviser til arbejdsdelingen i forsyningskæden eller eksistensen af et stort hjemmemarked (Cooke & Leydesdorff, 2006). I de senere års diskussion af at i hvert fald de vestlige lande har bevæget sig mod at blive videnbaserede økonomier, kommer innovation til at spille en større rolle som forklarende faktor. For netop at fremhæve betydningen af innovation foretrækker Cooke & Leydesdorff (2006) da også at tale om constructed advantage, altså frembragte eller opbyggede fordele i stedet for konkurrencefordele. Begrebet frembragte fordele peger på fire udviklingsområder, som kan medvirke til at styrke en regions position. De fire områder er: økonomi, offentlig forvaltning, videninfrastruktur samt samfund og kultur. Det økonomiske aspekt refererer til, at der sker en regionalisering af økonomisk udvikling, hvor interaktion både mellem virksomheder, og mellem virksomheder og vidensproducerende institutioner eller andre aktører skal plejes og udbygges. Den offentlige forvaltning handler om, at ikke kun lokale, regionale og nationale myndigheder deltager i politikformuleringen, men også virksomheder, vidensinstitutioner og NGO er kan med fordel i stigende grad involveres. Det skyldes blandt andet den stigende kompleksitet i de problemområder, det offentlige tager hånd om. Videninfrastrukuren handler om, at der skal være forsknings- og uddannelsesmæssige kompetencer til rådighed enten privat og/eller i det offentlige, og at disse skal have et ønske om aktivt at deltage i udviklingen. Endelige peger samfundsog kulturaspektet på, at der kan være ressourcer indlejret i den sociale struktur, som kendetegner et område, f.eks. har undersøgelser peget på, at samfund med en høj grad af social tillid mellem borgerne klarer sig bedre på en række punkter (Svendsen & Svendsen, 2010). Som en underliggende præmis for de frembragte fordele ligger, at innovation på forskellige planer spiller en rolle for udviklingen af de fire dimensioner. Der er således mulighed for at påvirke udviklingen aktivt ved at tage initiativer og skabe nyt. Innovationen sker ofte ikke alene i den enkelte virksomhed eller institution, men i et netværk af innovatorer (Powell & Grodal, 2005), hvor både virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder m.fl. kan være deltagere. Denne tankegang med at se innovation som et system peger da også på, at det regionale niveau kan påvirke innovationsprocessen på flere måder; for det første er situationsbestemt tavs viden[2] svær at udveksle over længere afstande, og da det også ofte forudsætter tillid mellem parterne, kan det kun opnås ved den personlige kontakt (Asheim & Gertler 2005; Maskell et al., 1998). For det andet foregår innovationsprocessen i dag i stigende grad som en interaktion mellem en lang række interne og eksterne aktører, hvorved læring via interaktion bliver af betydning; igen taler dette for betydningen af geografisk nærhed (Asheim & Gertler, 2005). I den nærværende situation spiller det derfor en rolle, at universitetet, og dermed også den studerende er nært på det lokale erhvervsliv. Innovation kan defineres som kommerciel udnyttelse af nyskabelser (OECD, 2005) og handler om udvikling af nye produkter og services, bedre udnyttelse af ressourcer, organisatorisk udvikling af virksomheden og udvikling af adgangen til markederne. Innovation bygger på viden og er samtidig selv en del af videnskabelsesprocessen (Edquist,

3 2007). Det øgede fokus på viden betyder også, at universiteternes rolle som videnudbydere bliver endnu vigtigere og specielt kommer vidensspredningen til virksomhederne i fokus. Dahl (2003) peger på, at denne vidensspredning kan foregå på forskellig vis. Udover de mere traditionelle måder som seminarer, skriftligt materiale, samarbejdsprojekter, universitetsnære vidensparker mm. fremhæver Dahl (2003) også, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft samt studerendes praktikantophold eller anden kontakt med virksomheder som en vej til at sikre vidensoverførsel. Mens nærhed ikke spiller en rolle for alle former for vidensspredning, så kan det spille en rolle ved studerende. Da de studerende ofte vil kontakte virksomheder tæt på de miljøer, hvor de i forvejen færdes (bopæl, uddannelsessted) vil nærheden til et universitet have betydning for virksomhedernes muligheder for ad den vej at få adgang til viden. Traditionelt har det da også vist sig, at mange kandidater enten finder job i deres uddannelsesby eller flytter til endnu større byområder. Det har derfor været svært for virksomheder i udkantsområder at få kandidater til at flytte dertil. En del af universiteternes rolle gælder vidensproduktion. Traditionelt er universiteterne blevet betragtet som leverandører af modus 1 viden, hvor videnskabelsen sker inden for veldefinerede paradigmer og fagområder (Gibbons et al., 1994; Nowotny et al., 2001). Kontrasten er modus 2 vidensproduktion, hvor også andre aktører end akademiske er involveret, og vidensproduktion sker inden for en kontekst-specifik ramme. Denne ramme betyder, at den skabte viden reflekterer konteksten, valget af emne og undersøgelsesdesign, og den måde de forskellige aktører interagerer. Der er således en langt større grad af praksisnærhed ved modus 2 vidensproduktion; desuden skal den genererede viden ikke kun vurderes i en akademisk sammenhæng, men også hvordan den har værdi i den specifikke kontekst. Det betyder også, at en løsning, der fungerer i en kontekst, ikke nødvendigvis gør det i en anden. Det bliver derfor betydningsfyldt at kunne oversætte, anvende og tilpasse viden til den specifikke kontekst. Modus 2 vidensproduktion kan på grund af dette ses som en passende tilgang til at beskrive de studerendes bidrag til vidensproduktionen i deres mentorvirksomheder, idet den studerende har en rolle som oversætter og tilpasser af viden til konkrete situationer i virksomheden. Den teoretiske gennemgang viser, at universiteter kan spille en rolle for regional udvikling, men at nærheden til virksomhederne kan have betydning for at sikre den nødvendige vidensskabelse og spredning. Også de studerende og de senere kandidater kan spille en rolle for innovation og videnoverførsel; i det efterfølgende ses mere konkret på, hvilken rolle studerende spiller, og om den omtalte nærhed faktisk har været til stede. 3. De studerendes betydning for regionen I det følgende ses for det første på hvilken type af studerende, som har studeret ved civilingeniøruddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling på AU Herning. For det andet belyses det, hvor de studerende finder mentorvirksomheder. Er det i lokalområdet, og hvilke typer af virksomheder er det, som siger ja til at være mentorer. Der ses i den forbindelse også på, om og hvordan de studerende bidrager til innovationsaktiviteterne i virksomhederne. Endelig ses for det tredje på, hvor de studerende bosætter sig efter studietiden, og hvor de finder job. Analyserne baserer sig på data indsamlet i årene ved hjælp af interview- og spørgeskemaundersøgelser blandt studerende og kandidater samt deres mentorvirksomheder. Desuden er der foretaget deltagerobservation, gennemgang af de studerendes projekter indleveret i forbindelse med studiet samt indhentning af studieadministrative oplysninger. 3.a. Hvem er de optagne studerende? Kandidatuddannelsen til civilingeniør i teknologibaseret forretningsudvikling optog de første studerende i september De to første årgange indskrevet på studiet var domineret af mænd med dansk nationalitet, som var rekrutteret internt blandt bachelor-studerende på AU Herning. Fra 2009 ses flere kvindelige, flere udenlandske og flere eksternt rekrutterede studerende. Dog ses en tilbagegang for kvinder i 2011, hvilket kan have sammenhæng med, at den bachelor-uddannelse på AU Herning, hvor der rekrutteres flest interne studerende fra, netop i denne årgang havde relativt få kvinder. En del af de udenlandske studerende rekrutteres fra de engelsksprogede bachelor-uddannelser på AU Herning, og de har derfor allerede en del lokalkendskab.

4 Tabel 1. Beskrivelse af de indskrevne studerende *2011** Mænd Kvinder Dansk nationalitet Udenlandsk nationalitet Interne - Bachelor fra AU, Herning Eksterne - Bachelor fra andre steder end AU, Herning I alt * Medregnet studerende indskrevet ved vinteroptaget i februar ** Medregnet studerende indskrevet ved vinteroptaget i februar En survey-undersøgelse blandt 2. semester studerende i foråret 2011 viste, at 20 ud af 31 studerende boede i, og 8 også havde gjort det, før de begyndte på universitetet. 9 studerende boede i Region Midtjylland, mens 2 boede i det øvrige Danmark. 10 studerende kom fra andre dele af Region Midtjylland end Herning-området for at studere, mens 3 kom fra det øvrige Danmark. 10 kom direkte fra udlandet for at starte på uddannelsen i Herning. I surveyet blev de studerende spurgt om deres motiver for at studere ved AU Herning. 23% af de studerende var motiveret af at det var det universitet, der var nærmest på, hvor de boede ; for danske studerende alene var tallet 30%. 3.b. Mentorvirksomheder: typer, beliggenhed og de studerendes rolle I det følgende ses på, hvor de studerende finder mentorvirksomheder set i forhold til beliggenhed og typer af virksomheder. Selvom der har været forskelle mellem årgangene, er det omkring 80% af de studerende, der finder mentorvirksomhed i Herning-området eller de øvrige dele af Region Midtjylland. Set over alle årgangene er det 40%, der har fundet mentorvirksomhed i Herning-området, men tallet har svinget mellem 25 og 50%. På den måde bidrager de studerende til den lokale videnspulje. Enkelte studerende har tilmed oplevet at være den første akademiker, der er ansat i virksomheden. Tabel 2. Lokalisering af de studerendes mentorvirksomheder for studerende indskrevet ** Region Midtjylland minus Jylland minus Region Midtjylland Resten af Danmark I alt Antal studerende ,3 52,9 5,9 5,

5 Tabel 2. Lokalisering af de studerendes mentorvirksomheder for studerende indskrevet ** Region Midtjylland minus Jylland minus Region Midtjylland Resten af Danmark I alt Antal studerende ,0 55,0 10,0 10, ,0 45,0 0,0 5, * ,3 51,5 9,1 6, * ,0 27,5 17,5 5, * I alt 40,0 43,8 10,0 6, * Ikke alle studerende har på tidspunktet for indsamlingen af data fundet en mentorvirksomhed. Det betyder, at antal studerende er mindre end antal indskrevne studerende fra figur 1. ** Herning-området omfatter kommunerne Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Virksomhederne, som har haft studerende i mentorordninger, kan deles i tre nogenlunde lige store grupper. Den første gruppe omfatter små og mellemstore lokalt forankrede industrivirksomheder som f.eks. KonfAir, VM Tarm og Front-Z. Til gruppen hører også servicevirksomheder herunder kommuner og lokale erhvervscentre. Den anden gruppe omfatter større danske industrivirksomheder så som Primo, Martin Professionel eller KK Electronics, eller servicevirksomheder blandt andet en del rådgivningsvirksomheder så som Dansk Teknologisk Institut og Innovation Lab. En del af disse virksomheder er lokaliseret uden for Herning-området, men dog stadig ofte i Region Midtjylland. Den sidste gruppe består af store internationale virksomheder så som Siemens Wind Power, Vestas, Grundfos, Danfoss, Arla, B&O, Novozymes eller Rambøll. Virksomhederne er typisk lokaliseret flere steder i Danmark, men er også globale aktører med en lokal forankring. Det både lokale og globale perspektiv gør virksomhederne interessante for udenlandske studerende, for eksempel har en del tyske studerende haft mentorordning hos Siemens Wind Power. De globale virksomheder har desuden ofte engelsk som koncernsprog, hvilket gør det nemmere for udenlandske studerende. Udenlandske studerende kan desuden være interessante for danske virksomheder, fordi de studerende med deres lokalkendskab kan fungere som en oversætter mellem virksomheden og deres hjemland. Det gælder både i forhold til kultur, regler, normer og markedsforhold mm. Som nævnt har civilingeniøruddannelsen ved AU Herning et fokus på innovation og forretningsudvikling. Et interessant spørgsmål er derfor om de studerende bidrager til virksomhedernes innovative aktiviteter. Dette kan måles både ud fra forskernes vurdering af indholdet i de studerendes projekter, men også ud fra deres egen og virksomhedens vurdering af deres indsats. I Schumpeters forståelse af innovation handler innovation ikke kun om teknologiske produkter og processer, men om alle typer af produkter, services og processer ligesom innovation også kan ligge inden for marketing og det organisatoriske. I Oslo-manualen defineres innovation således til at omfatte the implementation of a new or significantly improved product (good or service), or process, a new marketing method or a new organizational method in business practice, workplace organization or external relations (OECD, 2005).

6 En indholdsanalyse af 89 større virksomhedsprojekter indleveret af de studerende viser, at hovedparten (74%) inkluderer et innovationsaspekt, jf. tabel 3. Tabellen viser desuden diversiteten i de studerendes projekter. Selvom hovedvægten ligger på innovation inden for produkter, services og processer, så er organisatoriske innovationer dog stadig den største gruppe. Tabel 3. Antal projekter fordelt efter type af innovation* Typer af innovation Pro- Servi-Proces-Organi-Marke-Institusesatiotintioner duktces Ingen Antal projekter * Gennemgang af 59 virksomhedsprojekter og 30 teknologispecialiseringsprojekter. Et projekt kan indeholde flere typer innovation, men et hovedområde er defineret af forfatterne. Kilde: Buser & Jensen, De studerendes bidrag til innovationsaktiviteterne i mentorvirksomhederne viser dog kun en side af de studerendes bidrag til virksomhedens udvikling. Bidraget kan også være inden for andre områder f.eks. som at udfordre den traditionelle tankegang ved at kigge på virksomheden med friske øjne. I surveyene for de studerende i 2011 og for mentorvirksomhederne i 2012 blev begge parter spurgt, hvor de så den studerende bidrage til virksomheden. Både virksomheder og studerende er enige om, at det kun er ganske få studerende, der ikke bidrager med noget til virksomhederne, jf. figur 1. Selvom de innovative aktiviteter fylder godt, nås den højeste bedømmelse dog på, at se på udfordringerne med nye øjne, ligesom også det at have en ekstra arbejdsressource er betydningsfyldt. Det manifesterer sig ved, at både svarene gør ting, som vi normalt ikke har tid til og en mulighed for at få gjort nye ting scorer pænt højt. Modsat er det ikke direkte sådan, at de studerende bidrager på områder, hvor virksomheden mangler kompetencer.

7 Der er forholdsvis små forskelle mellem de studerendes og virksomhedernes opfattelse. Den største forskel i vurdering findes på, om de studerende fungerer som et link til universitetet, hvor virksomhederne vægter denne kategori noget højere end de studerende. Det kan hænge sammen med, at de studerende ikke nødvendigvis ser sig selv som en repræsentant for universitetet, mens virksomhederne er mere bevidste om denne relation. Generelt er virksomhederne meget positive over for at have studerende i virksomheden, og langt de fleste vil da også gerne have en studerende i mentorordning en anden gang og også anbefale uddannelsen til andre virksomheder. 3.c. Hvor går de studerende hen, når de er blevet kandidater? De forudgående analyser peger på, at de studerende bidrager til virksomhedernes udvikling og innovative aktiviteter på forskellig vis. Men hvad sker der, efter at de studerende er blevet kandidater? Hvor finder de job, hvor er virksomhederne lokaliseret og hvilke typer af virksomheder er der tale om? Selvom pendlingen er stigende - endog også over lange afstande, så er der en klar sammenhæng mellem lokaliseringen af folks arbejdssted og bopæl. Bopælsoplysninger kan derfor være en indikator for, hvor kandidaterne finder arbejde. Tabel 4 viser antal dimittender fra AU Herning i perioden 2006 til 2010 og deres bopæl i november Da civilingeniøruddannelsen ligesom kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi først optog studerende fra 2007, var der i 2010 endnu kun få færdiguddannede kandidater. Tabel 4. Dimittender fra AU Herning fra sommeren 2006 til oktober 2010 og deres bopæl i november 2010 Region Midtjylland minus Uden for Region Midtjylland I alt pct. Antal dimittender

8 Tabel 4. Dimittender fra AU Herning fra sommeren 2006 til oktober 2010 og deres bopæl i november 2010 Region Midtjylland minus Uden for Region Midtjylland I alt pct. Antal dimittender Bachelor erhvervsøkonomi 38,9 37,8 23, Diplomingeniør 42,6 34,5 22, Bachelor og erhvervskommunikation 40,9 38,3 20, Kandidater i erhvervsøkonomi* 68,2 27,3 4, Civilingeniører* 37,5 50,0 12, I alt 41,3 37,1 21, * Første studerende indskrevet i Figuren inkluderer derfor kun færdiguddannede kandidater fra 2009 & Kilde: Karrierestep og studieadministrationen ved AU Herning. Lidt under 40% af civilingeniørerne har bopæl i Herning-området og langt de fleste af de øvrige i resten af Region Midtjylland, jf. tabel 4. Tallet er sammenligneligt med niveauet for andre uddannelser på AU Herning. Dog har kandidatuddannelsen i økonomi nogle flere kandidater, der er bosat i Herning-området. Dette kan hænge sammen med, at en del flere af de økonomistuderende også boede i området, mens de var studerende, hvor en del flere civilingeniører allerede i studietiden har pendlet mellem primært Aarhus og universitetets campus i Herning. Hvor har de studerende så fundet job? I februar 2011 var status for de 24 kandidater at: 11 havde fået job i deres mentorvirksomhed 1 havde startet egen virksomhed Næsten alle havde fået job, men for nogle havde det taget en del tid De studerende har primært fundet arbejde inden for fremstillingserhverv, men også undervisningsinstitutioner, rådgivningsvirksomheder og energiselskaber har været aftagere AU Herning har også fungeret som arbejdsgiver typisk i korte tidsbegrænsede ansættelser Der var kun få udenlandske studerende på de første årgange, men de har fundet job i Danmark Som det kan ses af listen, virker opholdet i mentorvirksomheden som en døråbner for et senere job. Det kan hænge sammen med, at en del ansættelsesomkostninger kan spares ved ansættelse af allerede kendte personer; virksomheden ved, hvad den tidligere studerende står for, kemien er afprøvet, og der skal ikke bruges tid på at sætte vedkommende ind i virksomhedens processer, rutiner og kultur. Virkomhedssurveyet fra 2012 viser da også, at på en skala fra 1 til 5 med 5 som det højeste ligger virksomhedernes vurdering på 3,7 i forhold til udsagnet om, om de gerne vil ansætte den nuværende studerende.

9 På de senere årgange er optaget en del flere udenlandske studerende end på de første årgange. Det vil få effekt på, hvor kandidaterne i fremtiden vil finde arbejde, da man kan forvente, at en del af de udenlandske studerende vil vende tilbage til deres hjemland for at søge job. Surveyet blandt de studerende fra 2011 viser dog, at både danske og udenlandske studerende er åbne for de muligheder, der måtte byde sig. For danske studerende ses hele Danmark som det fremtidige jobmarked, og for udenlandske studerende er det hele Europa. Meget vil derfor afhænge af de konkrete jobtilbud, som kandidaterne får. Er jobbene til stede, vil der også være interesserede jobansøgere. 4. Konklusion I denne artikel blev analyseret, hvordan lokale vidensinstitutioner som f.eks. et universitet kan bidrage til et områdes udvikling. Et universitet kan bidrage til uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, men også til et områdes vidensudvikling dels direkte via den viden som bliver produceret på universitet, men også indirekte via den viden studerende og efterfølgende kandidater kan bidrage med i lokale virksomheder. Denne artikel ser netop på de studerendes rolle ved at analysere mentorordningen på civilingeniøruddannelsen ved Aarhus Universitet, Herning. I et longitudinalt analysedesign er uddannelsen fulgt fra Analysen viser, at både studerende og kandidater finder mentorvirksomheder og senere også beskæftigelse i. Selvom det dog langt fra er alle, som gør det, er uddannelsen med til, at der kan opbygges et videnspotentiale i området; og i det lidt større perspektiv gælder det også for Region Midtjylland. Analysen viste også, at de studerende bidrager til mentorvirksomhedernes innovations- og udviklingsaktiviteter. Det gælder både direkte i forhold til de akademiske projekter og opgaver, som de arbejder med i virksomheden, men også indirekte ved deres bidrag til vidensopbygning, den ekstra arbejdskraft de repræsenterer, de nye øjne på udfordringerne, samt de metoder og teorier som de har med sig i bagagen. Begrebet frembragte fordele kan ikke alene bruges til at få en forståelse af, hvad der er bestemmende faktorer for den regionale udvikling. Det kan også udnyttes fra et strategisk udviklingsperspektiv. Selvom regional udvikling påvirkes af udefrakommende faktorer, så er der dog stadig interne faktorer, man lokalt kan påvirke. Det kan dreje sig om f.eks. de regionale institutioner, videninfrastukturen, sociale strukturer og den lokale kultur for f.eks. at tage en videregående uddannelse. At nogle studerende allerede bliver ansat i deres mentorvirksomhed, før de har færdiggjort deres uddannelse, tyder på, at der er et behov for de studerendes kompetencer; en passende videninfrastruktur i et område i form af en palet af uddannelsestilbud kan derfor være essentiel. Med til udbuddet hører universitetsuddannelser, hvor nærheden kan være med til at sikre områdets virksomheder adgang til dels vidensmedarbejdere dels praksisnær vidensproduktion. Referencer Andersen, P.H. and P. R. Christensen, 2005, Værdiskabelse i Danmark - Den globale arbejdsdeling. Kapitel 3 i: Conradsen (Red.): Værdiskabelse i fremtidens virksomhed, ITEK, Dansk Industri, København. Asheim, B.T. and M.S. Gertler, 2005, The Geography of Innovation. Regional Innovation Systems. In J.Fagerberg, D. Mowery & R. Nelsen (eds.), The Oxford Handbook of Innovation, Oxford University Press, Oxford, pp Buser, M. & S. Jensen, 2010, 'Breaking the Wall: Innovation and Knowledge Production in collaboration between companies, universities and students in mentoring programmes', DRUID Society Summer Conference 2010, London. Cooke, P. & L. Leydesdorff, 2006, Regional Development in the Knowledge-based Economy. The Construction of Advantage. Journal of Technology Transfer, vol. 31, pp Dahl, M.S., 2003, Knowledge Diffusion and Regional Clusters. Lessons from the Danish ICT industry. Department of Business Studies, Aalborg University, Ph.D. thesis. Edquist, C., 2005, Systems of Innovation: Perspectives and Challenges. In J. Fagerberg, D. Mowery & R. Nelsen (eds.), The Oxford Handbook of Innovation,Oxford University Press, Oxford, pp Gibbons, M.; C. Limoges, H. Nowotny, S. Schwartzman, P. Scott, and M Trow, 1994,The New Production of Knowledge. The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies. Sage, London.

10 Halkier, H., 2001, Regional Policy in Transition A multi-level Governance Perspective on the case of Denmark. European Planning Studies, vol. 9, no. 3, pp Maskell, P.; H. Eskelinen, I. Hannibalsson, A. Malmberg, E. Vatne, 1998,Competitiveness, Localised Learning and Regional Development. Specialisation and prosperity in small open economies. Routledge. Mudambi, R., 2008, Location, control and innovation in knowledge intensive industries, Journal of Economic Geography, vol. 8, pp Nowotny, H.; P. Scott and M. Gibbons, 2001, Re-thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Polity Press, Cambridge. OECD, 2005, Oslo Manual. Guidelines for collecting and interpreting innovation data.3 rd edition, OECD, EUROSTAT. Powell, W.W. and S. Grodal, 2005, Networks of Innovators. In J.Fagerberg, D. Mowery & R. Nelsen (eds.), The Oxford Handbook of Innovation, Oxford University Press, Oxford, pp Svendsen, G.T. and G.LH. Svendsen, 2010, Social Capital and the welfare state. In M. Böss, The Nation State in Transformation, Aarhus University Press, Aarhus, pp Susanne Jensen er tidligere ansat ved Aarhus Universitet, Herning. Artiklen bygger på et længerevarende forskningsprojekt om mentorordningerne på kandidatuddannelserne ved AU Herning Projektet er gennemført i samarbejde med Martine Buser, Chalmers University, Sverige. (Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartiklen er udtryk for skribentens egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervsstyrelsens.) [1] Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning blev allerede i 2006 fusioneret ind i Aarhus Universitet. Fra 2011 blev det officielle navn Aarhus Universitet, Herning (AU Herning). [2] Tavs viden er viden som ikke kan nedfældes på papir eller andet medie og derfor er svært at overføre mellem personer. Det er modsat eksplicit viden som kan nedskrives eller på anden måde kodes og derfor nemmere kan overføres.

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

TÆTTERE PÅ UDDANNELSESSYSTEMET

TÆTTERE PÅ UDDANNELSESSYSTEMET TÆTTERE PÅ UDDANNELSESSYSTEMET - Hvordan skabes kontakten til de højtuddannede Bliv en god kontaktmægler mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner Ann Cathrine Lebech Hoe Career Consultant Aarhus

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Velkommen til. Hvorfor fusion? Hvem er vi? Hvad kan vi?

Velkommen til. Hvorfor fusion? Hvem er vi? Hvad kan vi? Velkommen til A A R H U S U N I V E R S I T E T H A N D E L S - O G I N G E N I Ø R H Ø J S K O L E N Hvorfor fusion? Hvem er vi? Hvad kan vi? Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Velkommen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013

SDU i Sønderborg. Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland. Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 SDU i Sønderborg Møde i UdviklingsRåd Sønderjylland Per Michael Johansen Dekan, professor Det Tekniske Fakultet 25. april 2013 Agenda Syddansk Universitet og Det Tekniske Fakultet kort sagt Dialog med

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

Kandidatuddannelser på School of Business and Social Sciences

Kandidatuddannelser på School of Business and Social Sciences 2013 Kandidatuddannelser på School of Business and Social Sciences Kandidatuddannelser på School of Business and Social Sciences: Aarhus Corporate Communication Aarhus Erhvervssprog og international erhvervskommunikation

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang pr. 1. januar 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 2006-2008 pr. 1. januar 2009 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, april 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1.

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende

Resultatkontrakt. Vedrørende Resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder - delaktivitet under projekt Markedsplads

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Igen stor stigning i søgningen til Syddansk Universitet gennem kvote 2 Syddansk Universitet har pr. 15 marts 2011 modtaget 6.562 ansøgninger fra 5.071

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima?

Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima? Hvordan Ikast-Brande Kommune har skabt landets bedste erhvervsklima? Vi udøver myndighed med et service-gen Torsdag den 17. marts 2016 Bornholms Regionskommune Program 1. Velkomst og præsentationsrunde

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag A Videreuddannelsesmuligheder for PTI. Bilag B Eksterne figurer og tabeller der henvises til i rapporten

Bilagsoversigt. Bilag A Videreuddannelsesmuligheder for PTI. Bilag B Eksterne figurer og tabeller der henvises til i rapporten Bilagsoversigt Bilag A Videreuddannelsesmuligheder for PTI Bilag B Eksterne figurer og tabeller der henvises til i rapporten Bilag C Tabeller med beregninger Bilag D Interviews med lokale virksomheder

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Videregående uddannelser og regional udvikling

Videregående uddannelser og regional udvikling Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Videregående uddannelser og regional udvikling 4. november 2015, Udvalget for

Læs mere

BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT

BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT www.dairy-career.dk BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT Sidsel Nørregaard, 26 år Innovation Engineer, SPX Innovation Centre Projektarbejde i sverige Mads Aamann, 34 år Research scientist Chr. Hansen

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere