Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv"

Transkript

1 Universiteter og regional udvikling - et udkantsperspektiv Artiklen er skrevet af Susanne Jensen, Syddansk Universitet, Institut for Entrepreneurship og Relationsledelse. Denne artikel belyser, hvordan et universitet kan bidrage til et områdes udvikling via uddannelse af kvalificeret arbejdskraft til lokale virksomheder, men også via den videnproduktion studerende og efterfølgende kandidater kan bidrage med. Artiklen ser på de studerendes og kandidaters rolle ved at analysere civilingeniøruddannelsen og den tilhørende mentorordning ved Aarhus Universitet, Herning. I et longitudinalt analysedesign er uddannelsen fulgt fra Analyserne viser, at uddannelsen har bidraget til områdets vidensopbygning både under og efter de studerendes studier. 1. Introduktion I det midt- og vestjyske område har brancher som tekstil, møbler, fødevarer og metalindustrien traditionelt spillet en stor rolle for beskæftigelsen og måske også for selvforståelsen. Men som i det øvrige Danmark - og i øvrigt også andre af verdens højtlønsområder - er der i stigende grad sket en outsourcing af den traditionelle produktion til lavtlønsområder i primært Østeuropa og Asien. Dette betyder ikke nødvendigvis, at brancherne forsvinder, men at der sker en anderledes arbejdsdeling i værdikæden, hvor ikke mindst de standardiserede processer i produktionen foregår i lavtlønsområder, mens henholdsvis de produktionsforberedende og opfølgende opgaver i form af f.eks. udvikling, design, kommercialisering, markedsføring og efter-salg services foregår i de mere videnstunge økonomier som den danske (Mudambi, 2008; Andersen og Christensen, 2006). Transformationen betyder, at behovet for innovation og dermed at kunne opbygge og dele viden bliver større og større for virksomhederne, og det smitter igen af på de regionale udviklingsmuligheder. I den forbindelse er det ofte blevet fremført, at det er nødvendigt, at virksomhederne har adgang til vidensinstitutioner i nærmiljøet. Til denne videninfrastruktur hører også regionalt forankrede universiteter (Cooke & Leydesdorff, 2006; Dahl, 2003). Den danske regionale politik har også i nogen grad handlet om at sikre virksomhederne adgang til den nødvendige viden (Halkier 2001). Som en delvis konsekvens kunne Aarhus Universitet fra 2007 tilbyde to kandidatuddannelser i Herning uddannelser der bygger oven på Handels- og Ingeniørhøjskolens[1] allerede eksisterende bachelor- og diplomuddannelser inden for erhvervsøkonomi og ingeniørvidenskab. Etableringen skulle være med til at sikre området flere indbyggere med en længerevarende videregående uddannelse. Traditionelt har området haft svært ved i tilstrækkeligt omfang at tiltrække denne type arbejdskraft med det resultat, at det generelle uddannelsesniveau ligger noget under landsgennemsnittet. Begge kandidatuddannelser har et primært fokus på innovation og forretningsudvikling. En væsentlig del af studiet er lagt an på at skabe interaktion mellem den studerende, universitetet og det omkringliggende erhvervsliv. Det sker konkret via en mentorordning, hvor den studerende har mulighed for at afprøve og arbejde med de akademiske problemstillinger i konkrete arbejdssituationer. Dette betyder i praksis, at den studerende tilbringer 2-3 dage om ugen i deres mentorvirksomhed, hvor de arbejder med projekter defineret i samarbejde mellem virksomheden, den studerende og universitetet. Tilgangen bygger på en forståelse af, at akademiske færdigheder opbygges i en proces, hvor de valgte løsninger og deres anvendelighed er afhængig af den konkrete situation. De studerende kan derfor dels ses som en brobygger mellem universitetet og erhvervslivet, som kan medvirke til øget samarbejdet og vidensudveksling mellem de to parter, dels være med til at ny viden og nye metoder tages i anvendelse i virksomhederne.

2 Artiklen præsenterer resultater fra et fortløbende forskningsprojekt, som startede i 2009 og er fortsat frem til Projektet involverer studerende og kandidater fra kandidatuddannelsen til civilingeniør samt deres mentorvirksomheder. Formålet med artiklen er at belyse om, og hvordan de studerende bidrager til vidensopbygning i Herning-området i løbet af og efter deres universitetsstudium. Spørgsmålet er, om de faktisk bliver den ressource for regionens virksomheder, som var forventningen. I det følgende ses først mere overordnet på, hvilke roller universiteterne kan spille for den regionale udvikling. Dernæst følger i kapitel 3 en analyse af, hvem der optages på universitetet, deres interaktion med virksomheder i studietiden, og endelig hvor de finder arbejde efterfølgende. Kapital 4 indeholder konklusionen. 2. Universiteternes rolle i regional udvikling I de senere år har der i Danmark været meget diskussion om udkantsområder sågar kaldet den rådne banan -, og de massive udfordringer, som disse områder står overfor. Denne diskussion hænger sammen med et gammelt men stadig lige aktuelt forskningstema, om hvorfor nogle geografiske områder eller regioner klarer sig bedre end andre; hvad er det så at sige for nogle konkurrencemæssige fordele en region har frem for en anden? Én type af forklaringer tager udgangspunkt i ressourceteorier, hvor regioner i forskellig grad kan være begunstiget med naturressourcer, teknologisk viden, iværksættere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, social tillid, højt kompetenceniveau mm. (Maskell et al. 1998); andre forklaringer henviser til arbejdsdelingen i forsyningskæden eller eksistensen af et stort hjemmemarked (Cooke & Leydesdorff, 2006). I de senere års diskussion af at i hvert fald de vestlige lande har bevæget sig mod at blive videnbaserede økonomier, kommer innovation til at spille en større rolle som forklarende faktor. For netop at fremhæve betydningen af innovation foretrækker Cooke & Leydesdorff (2006) da også at tale om constructed advantage, altså frembragte eller opbyggede fordele i stedet for konkurrencefordele. Begrebet frembragte fordele peger på fire udviklingsområder, som kan medvirke til at styrke en regions position. De fire områder er: økonomi, offentlig forvaltning, videninfrastruktur samt samfund og kultur. Det økonomiske aspekt refererer til, at der sker en regionalisering af økonomisk udvikling, hvor interaktion både mellem virksomheder, og mellem virksomheder og vidensproducerende institutioner eller andre aktører skal plejes og udbygges. Den offentlige forvaltning handler om, at ikke kun lokale, regionale og nationale myndigheder deltager i politikformuleringen, men også virksomheder, vidensinstitutioner og NGO er kan med fordel i stigende grad involveres. Det skyldes blandt andet den stigende kompleksitet i de problemområder, det offentlige tager hånd om. Videninfrastrukuren handler om, at der skal være forsknings- og uddannelsesmæssige kompetencer til rådighed enten privat og/eller i det offentlige, og at disse skal have et ønske om aktivt at deltage i udviklingen. Endelige peger samfundsog kulturaspektet på, at der kan være ressourcer indlejret i den sociale struktur, som kendetegner et område, f.eks. har undersøgelser peget på, at samfund med en høj grad af social tillid mellem borgerne klarer sig bedre på en række punkter (Svendsen & Svendsen, 2010). Som en underliggende præmis for de frembragte fordele ligger, at innovation på forskellige planer spiller en rolle for udviklingen af de fire dimensioner. Der er således mulighed for at påvirke udviklingen aktivt ved at tage initiativer og skabe nyt. Innovationen sker ofte ikke alene i den enkelte virksomhed eller institution, men i et netværk af innovatorer (Powell & Grodal, 2005), hvor både virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder m.fl. kan være deltagere. Denne tankegang med at se innovation som et system peger da også på, at det regionale niveau kan påvirke innovationsprocessen på flere måder; for det første er situationsbestemt tavs viden[2] svær at udveksle over længere afstande, og da det også ofte forudsætter tillid mellem parterne, kan det kun opnås ved den personlige kontakt (Asheim & Gertler 2005; Maskell et al., 1998). For det andet foregår innovationsprocessen i dag i stigende grad som en interaktion mellem en lang række interne og eksterne aktører, hvorved læring via interaktion bliver af betydning; igen taler dette for betydningen af geografisk nærhed (Asheim & Gertler, 2005). I den nærværende situation spiller det derfor en rolle, at universitetet, og dermed også den studerende er nært på det lokale erhvervsliv. Innovation kan defineres som kommerciel udnyttelse af nyskabelser (OECD, 2005) og handler om udvikling af nye produkter og services, bedre udnyttelse af ressourcer, organisatorisk udvikling af virksomheden og udvikling af adgangen til markederne. Innovation bygger på viden og er samtidig selv en del af videnskabelsesprocessen (Edquist,

3 2007). Det øgede fokus på viden betyder også, at universiteternes rolle som videnudbydere bliver endnu vigtigere og specielt kommer vidensspredningen til virksomhederne i fokus. Dahl (2003) peger på, at denne vidensspredning kan foregå på forskellig vis. Udover de mere traditionelle måder som seminarer, skriftligt materiale, samarbejdsprojekter, universitetsnære vidensparker mm. fremhæver Dahl (2003) også, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft samt studerendes praktikantophold eller anden kontakt med virksomheder som en vej til at sikre vidensoverførsel. Mens nærhed ikke spiller en rolle for alle former for vidensspredning, så kan det spille en rolle ved studerende. Da de studerende ofte vil kontakte virksomheder tæt på de miljøer, hvor de i forvejen færdes (bopæl, uddannelsessted) vil nærheden til et universitet have betydning for virksomhedernes muligheder for ad den vej at få adgang til viden. Traditionelt har det da også vist sig, at mange kandidater enten finder job i deres uddannelsesby eller flytter til endnu større byområder. Det har derfor været svært for virksomheder i udkantsområder at få kandidater til at flytte dertil. En del af universiteternes rolle gælder vidensproduktion. Traditionelt er universiteterne blevet betragtet som leverandører af modus 1 viden, hvor videnskabelsen sker inden for veldefinerede paradigmer og fagområder (Gibbons et al., 1994; Nowotny et al., 2001). Kontrasten er modus 2 vidensproduktion, hvor også andre aktører end akademiske er involveret, og vidensproduktion sker inden for en kontekst-specifik ramme. Denne ramme betyder, at den skabte viden reflekterer konteksten, valget af emne og undersøgelsesdesign, og den måde de forskellige aktører interagerer. Der er således en langt større grad af praksisnærhed ved modus 2 vidensproduktion; desuden skal den genererede viden ikke kun vurderes i en akademisk sammenhæng, men også hvordan den har værdi i den specifikke kontekst. Det betyder også, at en løsning, der fungerer i en kontekst, ikke nødvendigvis gør det i en anden. Det bliver derfor betydningsfyldt at kunne oversætte, anvende og tilpasse viden til den specifikke kontekst. Modus 2 vidensproduktion kan på grund af dette ses som en passende tilgang til at beskrive de studerendes bidrag til vidensproduktionen i deres mentorvirksomheder, idet den studerende har en rolle som oversætter og tilpasser af viden til konkrete situationer i virksomheden. Den teoretiske gennemgang viser, at universiteter kan spille en rolle for regional udvikling, men at nærheden til virksomhederne kan have betydning for at sikre den nødvendige vidensskabelse og spredning. Også de studerende og de senere kandidater kan spille en rolle for innovation og videnoverførsel; i det efterfølgende ses mere konkret på, hvilken rolle studerende spiller, og om den omtalte nærhed faktisk har været til stede. 3. De studerendes betydning for regionen I det følgende ses for det første på hvilken type af studerende, som har studeret ved civilingeniøruddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling på AU Herning. For det andet belyses det, hvor de studerende finder mentorvirksomheder. Er det i lokalområdet, og hvilke typer af virksomheder er det, som siger ja til at være mentorer. Der ses i den forbindelse også på, om og hvordan de studerende bidrager til innovationsaktiviteterne i virksomhederne. Endelig ses for det tredje på, hvor de studerende bosætter sig efter studietiden, og hvor de finder job. Analyserne baserer sig på data indsamlet i årene ved hjælp af interview- og spørgeskemaundersøgelser blandt studerende og kandidater samt deres mentorvirksomheder. Desuden er der foretaget deltagerobservation, gennemgang af de studerendes projekter indleveret i forbindelse med studiet samt indhentning af studieadministrative oplysninger. 3.a. Hvem er de optagne studerende? Kandidatuddannelsen til civilingeniør i teknologibaseret forretningsudvikling optog de første studerende i september De to første årgange indskrevet på studiet var domineret af mænd med dansk nationalitet, som var rekrutteret internt blandt bachelor-studerende på AU Herning. Fra 2009 ses flere kvindelige, flere udenlandske og flere eksternt rekrutterede studerende. Dog ses en tilbagegang for kvinder i 2011, hvilket kan have sammenhæng med, at den bachelor-uddannelse på AU Herning, hvor der rekrutteres flest interne studerende fra, netop i denne årgang havde relativt få kvinder. En del af de udenlandske studerende rekrutteres fra de engelsksprogede bachelor-uddannelser på AU Herning, og de har derfor allerede en del lokalkendskab.

4 Tabel 1. Beskrivelse af de indskrevne studerende *2011** Mænd Kvinder Dansk nationalitet Udenlandsk nationalitet Interne - Bachelor fra AU, Herning Eksterne - Bachelor fra andre steder end AU, Herning I alt * Medregnet studerende indskrevet ved vinteroptaget i februar ** Medregnet studerende indskrevet ved vinteroptaget i februar En survey-undersøgelse blandt 2. semester studerende i foråret 2011 viste, at 20 ud af 31 studerende boede i, og 8 også havde gjort det, før de begyndte på universitetet. 9 studerende boede i Region Midtjylland, mens 2 boede i det øvrige Danmark. 10 studerende kom fra andre dele af Region Midtjylland end Herning-området for at studere, mens 3 kom fra det øvrige Danmark. 10 kom direkte fra udlandet for at starte på uddannelsen i Herning. I surveyet blev de studerende spurgt om deres motiver for at studere ved AU Herning. 23% af de studerende var motiveret af at det var det universitet, der var nærmest på, hvor de boede ; for danske studerende alene var tallet 30%. 3.b. Mentorvirksomheder: typer, beliggenhed og de studerendes rolle I det følgende ses på, hvor de studerende finder mentorvirksomheder set i forhold til beliggenhed og typer af virksomheder. Selvom der har været forskelle mellem årgangene, er det omkring 80% af de studerende, der finder mentorvirksomhed i Herning-området eller de øvrige dele af Region Midtjylland. Set over alle årgangene er det 40%, der har fundet mentorvirksomhed i Herning-området, men tallet har svinget mellem 25 og 50%. På den måde bidrager de studerende til den lokale videnspulje. Enkelte studerende har tilmed oplevet at være den første akademiker, der er ansat i virksomheden. Tabel 2. Lokalisering af de studerendes mentorvirksomheder for studerende indskrevet ** Region Midtjylland minus Jylland minus Region Midtjylland Resten af Danmark I alt Antal studerende ,3 52,9 5,9 5,

5 Tabel 2. Lokalisering af de studerendes mentorvirksomheder for studerende indskrevet ** Region Midtjylland minus Jylland minus Region Midtjylland Resten af Danmark I alt Antal studerende ,0 55,0 10,0 10, ,0 45,0 0,0 5, * ,3 51,5 9,1 6, * ,0 27,5 17,5 5, * I alt 40,0 43,8 10,0 6, * Ikke alle studerende har på tidspunktet for indsamlingen af data fundet en mentorvirksomhed. Det betyder, at antal studerende er mindre end antal indskrevne studerende fra figur 1. ** Herning-området omfatter kommunerne Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Virksomhederne, som har haft studerende i mentorordninger, kan deles i tre nogenlunde lige store grupper. Den første gruppe omfatter små og mellemstore lokalt forankrede industrivirksomheder som f.eks. KonfAir, VM Tarm og Front-Z. Til gruppen hører også servicevirksomheder herunder kommuner og lokale erhvervscentre. Den anden gruppe omfatter større danske industrivirksomheder så som Primo, Martin Professionel eller KK Electronics, eller servicevirksomheder blandt andet en del rådgivningsvirksomheder så som Dansk Teknologisk Institut og Innovation Lab. En del af disse virksomheder er lokaliseret uden for Herning-området, men dog stadig ofte i Region Midtjylland. Den sidste gruppe består af store internationale virksomheder så som Siemens Wind Power, Vestas, Grundfos, Danfoss, Arla, B&O, Novozymes eller Rambøll. Virksomhederne er typisk lokaliseret flere steder i Danmark, men er også globale aktører med en lokal forankring. Det både lokale og globale perspektiv gør virksomhederne interessante for udenlandske studerende, for eksempel har en del tyske studerende haft mentorordning hos Siemens Wind Power. De globale virksomheder har desuden ofte engelsk som koncernsprog, hvilket gør det nemmere for udenlandske studerende. Udenlandske studerende kan desuden være interessante for danske virksomheder, fordi de studerende med deres lokalkendskab kan fungere som en oversætter mellem virksomheden og deres hjemland. Det gælder både i forhold til kultur, regler, normer og markedsforhold mm. Som nævnt har civilingeniøruddannelsen ved AU Herning et fokus på innovation og forretningsudvikling. Et interessant spørgsmål er derfor om de studerende bidrager til virksomhedernes innovative aktiviteter. Dette kan måles både ud fra forskernes vurdering af indholdet i de studerendes projekter, men også ud fra deres egen og virksomhedens vurdering af deres indsats. I Schumpeters forståelse af innovation handler innovation ikke kun om teknologiske produkter og processer, men om alle typer af produkter, services og processer ligesom innovation også kan ligge inden for marketing og det organisatoriske. I Oslo-manualen defineres innovation således til at omfatte the implementation of a new or significantly improved product (good or service), or process, a new marketing method or a new organizational method in business practice, workplace organization or external relations (OECD, 2005).

6 En indholdsanalyse af 89 større virksomhedsprojekter indleveret af de studerende viser, at hovedparten (74%) inkluderer et innovationsaspekt, jf. tabel 3. Tabellen viser desuden diversiteten i de studerendes projekter. Selvom hovedvægten ligger på innovation inden for produkter, services og processer, så er organisatoriske innovationer dog stadig den største gruppe. Tabel 3. Antal projekter fordelt efter type af innovation* Typer af innovation Pro- Servi-Proces-Organi-Marke-Institusesatiotintioner duktces Ingen Antal projekter * Gennemgang af 59 virksomhedsprojekter og 30 teknologispecialiseringsprojekter. Et projekt kan indeholde flere typer innovation, men et hovedområde er defineret af forfatterne. Kilde: Buser & Jensen, De studerendes bidrag til innovationsaktiviteterne i mentorvirksomhederne viser dog kun en side af de studerendes bidrag til virksomhedens udvikling. Bidraget kan også være inden for andre områder f.eks. som at udfordre den traditionelle tankegang ved at kigge på virksomheden med friske øjne. I surveyene for de studerende i 2011 og for mentorvirksomhederne i 2012 blev begge parter spurgt, hvor de så den studerende bidrage til virksomheden. Både virksomheder og studerende er enige om, at det kun er ganske få studerende, der ikke bidrager med noget til virksomhederne, jf. figur 1. Selvom de innovative aktiviteter fylder godt, nås den højeste bedømmelse dog på, at se på udfordringerne med nye øjne, ligesom også det at have en ekstra arbejdsressource er betydningsfyldt. Det manifesterer sig ved, at både svarene gør ting, som vi normalt ikke har tid til og en mulighed for at få gjort nye ting scorer pænt højt. Modsat er det ikke direkte sådan, at de studerende bidrager på områder, hvor virksomheden mangler kompetencer.

7 Der er forholdsvis små forskelle mellem de studerendes og virksomhedernes opfattelse. Den største forskel i vurdering findes på, om de studerende fungerer som et link til universitetet, hvor virksomhederne vægter denne kategori noget højere end de studerende. Det kan hænge sammen med, at de studerende ikke nødvendigvis ser sig selv som en repræsentant for universitetet, mens virksomhederne er mere bevidste om denne relation. Generelt er virksomhederne meget positive over for at have studerende i virksomheden, og langt de fleste vil da også gerne have en studerende i mentorordning en anden gang og også anbefale uddannelsen til andre virksomheder. 3.c. Hvor går de studerende hen, når de er blevet kandidater? De forudgående analyser peger på, at de studerende bidrager til virksomhedernes udvikling og innovative aktiviteter på forskellig vis. Men hvad sker der, efter at de studerende er blevet kandidater? Hvor finder de job, hvor er virksomhederne lokaliseret og hvilke typer af virksomheder er der tale om? Selvom pendlingen er stigende - endog også over lange afstande, så er der en klar sammenhæng mellem lokaliseringen af folks arbejdssted og bopæl. Bopælsoplysninger kan derfor være en indikator for, hvor kandidaterne finder arbejde. Tabel 4 viser antal dimittender fra AU Herning i perioden 2006 til 2010 og deres bopæl i november Da civilingeniøruddannelsen ligesom kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi først optog studerende fra 2007, var der i 2010 endnu kun få færdiguddannede kandidater. Tabel 4. Dimittender fra AU Herning fra sommeren 2006 til oktober 2010 og deres bopæl i november 2010 Region Midtjylland minus Uden for Region Midtjylland I alt pct. Antal dimittender

8 Tabel 4. Dimittender fra AU Herning fra sommeren 2006 til oktober 2010 og deres bopæl i november 2010 Region Midtjylland minus Uden for Region Midtjylland I alt pct. Antal dimittender Bachelor erhvervsøkonomi 38,9 37,8 23, Diplomingeniør 42,6 34,5 22, Bachelor og erhvervskommunikation 40,9 38,3 20, Kandidater i erhvervsøkonomi* 68,2 27,3 4, Civilingeniører* 37,5 50,0 12, I alt 41,3 37,1 21, * Første studerende indskrevet i Figuren inkluderer derfor kun færdiguddannede kandidater fra 2009 & Kilde: Karrierestep og studieadministrationen ved AU Herning. Lidt under 40% af civilingeniørerne har bopæl i Herning-området og langt de fleste af de øvrige i resten af Region Midtjylland, jf. tabel 4. Tallet er sammenligneligt med niveauet for andre uddannelser på AU Herning. Dog har kandidatuddannelsen i økonomi nogle flere kandidater, der er bosat i Herning-området. Dette kan hænge sammen med, at en del flere af de økonomistuderende også boede i området, mens de var studerende, hvor en del flere civilingeniører allerede i studietiden har pendlet mellem primært Aarhus og universitetets campus i Herning. Hvor har de studerende så fundet job? I februar 2011 var status for de 24 kandidater at: 11 havde fået job i deres mentorvirksomhed 1 havde startet egen virksomhed Næsten alle havde fået job, men for nogle havde det taget en del tid De studerende har primært fundet arbejde inden for fremstillingserhverv, men også undervisningsinstitutioner, rådgivningsvirksomheder og energiselskaber har været aftagere AU Herning har også fungeret som arbejdsgiver typisk i korte tidsbegrænsede ansættelser Der var kun få udenlandske studerende på de første årgange, men de har fundet job i Danmark Som det kan ses af listen, virker opholdet i mentorvirksomheden som en døråbner for et senere job. Det kan hænge sammen med, at en del ansættelsesomkostninger kan spares ved ansættelse af allerede kendte personer; virksomheden ved, hvad den tidligere studerende står for, kemien er afprøvet, og der skal ikke bruges tid på at sætte vedkommende ind i virksomhedens processer, rutiner og kultur. Virkomhedssurveyet fra 2012 viser da også, at på en skala fra 1 til 5 med 5 som det højeste ligger virksomhedernes vurdering på 3,7 i forhold til udsagnet om, om de gerne vil ansætte den nuværende studerende.

9 På de senere årgange er optaget en del flere udenlandske studerende end på de første årgange. Det vil få effekt på, hvor kandidaterne i fremtiden vil finde arbejde, da man kan forvente, at en del af de udenlandske studerende vil vende tilbage til deres hjemland for at søge job. Surveyet blandt de studerende fra 2011 viser dog, at både danske og udenlandske studerende er åbne for de muligheder, der måtte byde sig. For danske studerende ses hele Danmark som det fremtidige jobmarked, og for udenlandske studerende er det hele Europa. Meget vil derfor afhænge af de konkrete jobtilbud, som kandidaterne får. Er jobbene til stede, vil der også være interesserede jobansøgere. 4. Konklusion I denne artikel blev analyseret, hvordan lokale vidensinstitutioner som f.eks. et universitet kan bidrage til et områdes udvikling. Et universitet kan bidrage til uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, men også til et områdes vidensudvikling dels direkte via den viden som bliver produceret på universitet, men også indirekte via den viden studerende og efterfølgende kandidater kan bidrage med i lokale virksomheder. Denne artikel ser netop på de studerendes rolle ved at analysere mentorordningen på civilingeniøruddannelsen ved Aarhus Universitet, Herning. I et longitudinalt analysedesign er uddannelsen fulgt fra Analysen viser, at både studerende og kandidater finder mentorvirksomheder og senere også beskæftigelse i. Selvom det dog langt fra er alle, som gør det, er uddannelsen med til, at der kan opbygges et videnspotentiale i området; og i det lidt større perspektiv gælder det også for Region Midtjylland. Analysen viste også, at de studerende bidrager til mentorvirksomhedernes innovations- og udviklingsaktiviteter. Det gælder både direkte i forhold til de akademiske projekter og opgaver, som de arbejder med i virksomheden, men også indirekte ved deres bidrag til vidensopbygning, den ekstra arbejdskraft de repræsenterer, de nye øjne på udfordringerne, samt de metoder og teorier som de har med sig i bagagen. Begrebet frembragte fordele kan ikke alene bruges til at få en forståelse af, hvad der er bestemmende faktorer for den regionale udvikling. Det kan også udnyttes fra et strategisk udviklingsperspektiv. Selvom regional udvikling påvirkes af udefrakommende faktorer, så er der dog stadig interne faktorer, man lokalt kan påvirke. Det kan dreje sig om f.eks. de regionale institutioner, videninfrastukturen, sociale strukturer og den lokale kultur for f.eks. at tage en videregående uddannelse. At nogle studerende allerede bliver ansat i deres mentorvirksomhed, før de har færdiggjort deres uddannelse, tyder på, at der er et behov for de studerendes kompetencer; en passende videninfrastruktur i et område i form af en palet af uddannelsestilbud kan derfor være essentiel. Med til udbuddet hører universitetsuddannelser, hvor nærheden kan være med til at sikre områdets virksomheder adgang til dels vidensmedarbejdere dels praksisnær vidensproduktion. Referencer Andersen, P.H. and P. R. Christensen, 2005, Værdiskabelse i Danmark - Den globale arbejdsdeling. Kapitel 3 i: Conradsen (Red.): Værdiskabelse i fremtidens virksomhed, ITEK, Dansk Industri, København. Asheim, B.T. and M.S. Gertler, 2005, The Geography of Innovation. Regional Innovation Systems. In J.Fagerberg, D. Mowery & R. Nelsen (eds.), The Oxford Handbook of Innovation, Oxford University Press, Oxford, pp Buser, M. & S. Jensen, 2010, 'Breaking the Wall: Innovation and Knowledge Production in collaboration between companies, universities and students in mentoring programmes', DRUID Society Summer Conference 2010, London. Cooke, P. & L. Leydesdorff, 2006, Regional Development in the Knowledge-based Economy. The Construction of Advantage. Journal of Technology Transfer, vol. 31, pp Dahl, M.S., 2003, Knowledge Diffusion and Regional Clusters. Lessons from the Danish ICT industry. Department of Business Studies, Aalborg University, Ph.D. thesis. Edquist, C., 2005, Systems of Innovation: Perspectives and Challenges. In J. Fagerberg, D. Mowery & R. Nelsen (eds.), The Oxford Handbook of Innovation,Oxford University Press, Oxford, pp Gibbons, M.; C. Limoges, H. Nowotny, S. Schwartzman, P. Scott, and M Trow, 1994,The New Production of Knowledge. The Dynamics of Science and Research in Contemporary Societies. Sage, London.

10 Halkier, H., 2001, Regional Policy in Transition A multi-level Governance Perspective on the case of Denmark. European Planning Studies, vol. 9, no. 3, pp Maskell, P.; H. Eskelinen, I. Hannibalsson, A. Malmberg, E. Vatne, 1998,Competitiveness, Localised Learning and Regional Development. Specialisation and prosperity in small open economies. Routledge. Mudambi, R., 2008, Location, control and innovation in knowledge intensive industries, Journal of Economic Geography, vol. 8, pp Nowotny, H.; P. Scott and M. Gibbons, 2001, Re-thinking Science. Knowledge and the Public in an Age of Uncertainty. Polity Press, Cambridge. OECD, 2005, Oslo Manual. Guidelines for collecting and interpreting innovation data.3 rd edition, OECD, EUROSTAT. Powell, W.W. and S. Grodal, 2005, Networks of Innovators. In J.Fagerberg, D. Mowery & R. Nelsen (eds.), The Oxford Handbook of Innovation, Oxford University Press, Oxford, pp Svendsen, G.T. and G.LH. Svendsen, 2010, Social Capital and the welfare state. In M. Böss, The Nation State in Transformation, Aarhus University Press, Aarhus, pp Susanne Jensen er tidligere ansat ved Aarhus Universitet, Herning. Artiklen bygger på et længerevarende forskningsprojekt om mentorordningerne på kandidatuddannelserne ved AU Herning Projektet er gennemført i samarbejde med Martine Buser, Chalmers University, Sverige. (Synspunkter og antagelser, der kommer til udtryk i forskerartiklen er udtryk for skribentens egen holdning og ikke nødvendigvis Erhvervsstyrelsens.) [1] Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning blev allerede i 2006 fusioneret ind i Aarhus Universitet. Fra 2011 blev det officielle navn Aarhus Universitet, Herning (AU Herning). [2] Tavs viden er viden som ikke kan nedfældes på papir eller andet medie og derfor er svært at overføre mellem personer. Det er modsat eksplicit viden som kan nedskrives eller på anden måde kodes og derfor nemmere kan overføres.

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

TÆTTERE PÅ UDDANNELSESSYSTEMET

TÆTTERE PÅ UDDANNELSESSYSTEMET TÆTTERE PÅ UDDANNELSESSYSTEMET - Hvordan skabes kontakten til de højtuddannede Bliv en god kontaktmægler mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner Ann Cathrine Lebech Hoe Career Consultant Aarhus

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE

AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE 1. JUNI 2010 AARHUS UNIVERSITET OG ERHVERVSSAMARBEJDE CENTERDIREKTØR FLEMMING K. FINK TATION præsen1 VIDENSAMARBEJDE: UNIVERSITET, MYNDIGHED, ERHVERVSLIV Universiteter Undervisning og højtuddannede Virksomheder

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer. Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Succes med global outsourcing: Interne og eksterne udfordringer Poul Houman Andersen Professor, PhD DoGE Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Danske virksomheders outsourcing en succeshistorie?

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse? Forfatter: Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier Emneplacering: Godstransport og Logistik, transportknudepunkter Indledning

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne

Nyuddannede i SMV erne Nyuddannede i SMV erne Baggrund En af nøglerne til at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Nordjylland ligger i evnen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og internationalt.

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder.

ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE VIRKSOMHEDERNES ALDER 10+ 2-10 0-1. +10 år 6-10 år 0-5 år. Antal ansatte. Antal virksomheder. Alder. 2 3 Antal ansatte ANTAL ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE 1+ 2-1 -1 1 2 3 4 5 6 Antal virksomheder VIRKSOMHEDERNES ALDER Alder +1 år 6-1 år -5 år 5 1 15 2 25 Antal 4 3 35 4 45 SAMMENSÆTNING AF BRANCHER Basissoftware

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet

D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer. D1.2 Medarbejderomsætning og effektivitet BA Projekter i organisation 6. December 2011 Bo H. Eriksen/Frank Brandt Kristensen Institut for Marketing & Management www.sdu.dk/sod www.sdu.dk/iim 1 Emner D1.1 Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af masteruddannelsen i ledelse ved Aarhus Universitet Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Universitetet har ikke sandsynliggjort,

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere