Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt?"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt? Et speciale med fokus på de årsagssammenhænge, der ligger bag udviklingen af stress blandt højtuddannede Ane Kerstine Saabye Kristina Stuhr Jørgensen Nr. 110/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 110/2004 Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt? Et speciale med fokus på de årsagssammenhænge, der ligger bag udviklingen af stress blandt højtuddannede Ane Kerstine Saabye & Kristina Stuhr Jørgensen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt? - Et speciale med fokus på de årsagssammenhænge, der ligger bag udviklingen af stress blandt højtuddannede Ane kerstine Saabye Kristina Stuhr Jørgensen Integreret speciale: Virksomhedsstudier og Socialvidenskab Vejleder: Steen Scheuer og Klaus Rasborg Roskilde Universitetscenter 2003/2004

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING AF SPECIALET OG DETS RESULTATER... 5 ENGLISH SUMMARY INTRODUKTION TIL SPECIALETS PROBLEMFORMULERING SPECIALETS PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN PROBLEMFORMULERINGENS CENTRALE BEGREBER SPECIALETS OPBYGNING SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE KONTEKST ONTOLOGI OG EPISTEMOLOGI I KRITISKE REALISME DEN PRAKTISKE UDFORDRING VED DEN KRITISKE REALISME STRESS I ET STRUKTUR-AKTØR-PERSPEKTIV ANVENDELSEN AF TEORI I SPECIALET SAMSPILLET MELLEM TEORI OG EMPIRI PRÆSENTATION AF DEN ANVENDTE TEORI CASESTUDIET EN KOMBINATION AF DEN KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODE CASESTUDIET SOM METODESTRATEGI CASESTUDIETS EMPIRISKE KILDER EN KOMBINATION AF DEN KVANTITATIVE OG KVALITATIVE METODE Den praktiske kombination af kvalitative og kvantitative kilder INTERVIEWUNDERSØGELSEN Udarbejdelse af interviewguide Udvælgelse af interviewpersoner Pilotinterviews Behandling af interviews ANALYSENS KVALITATIVE RESULTATER DEN ANVENDTE ANALYSESTRATEGI SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Udformningen af spørgeskemaet Pilotundersøgelsen Uddeling, indsamling og rykkerprocedure

5 4.6.4 Bortfald Behandlingen af data GENERALISERING AF SPECIALETS KONKLUSIONER Analytisk generalisering Forskellige niveauer af analytisk generalisering SPECIALETS VALIDITET Validitet i spørgeskemaundersøgelsen Validitet i interviewundersøgelsen PRÆSENTATION AF SPECIALETS EMPIRISKE CASE BEGRUNDELSE FOR VALG AF ADAKS SOM CASE HVAD KENDETEGNER VIRKSOMHEDEN ADAKS OG DIVISIONEN DEVELOPMENT INDLEDNING TIL ANALYSEN HVORDAN SKAL ANALYSENS RESULTATER LÆSES FØRSTE ANALYSEDEL: DE PRIMÆRE ÅRSAGSSAMMENHÆNGE, DER SKABER OPLEVELSEN AF STRESS 54 7 RELATIONEN MELLEM KRAV OG STRESS ARBEJDETS MENTALE KRAV KVANTITATIVE ARBEJDSKRAV HVAD KENDETEGNER ARBEJDSKRAVENE FOR DE HØJTUDDANNEDE MEDARBEJDERE OPSAMLING KONTROLSTRUKTUREN I ARBEJDET INDFLYDELSE PÅ EGNE ARBEJDSOPGAVER Høj indflydelse kan også fremmer stress OPLEVELSEN AF EGNE FÆRDIGHEDER SOM EN DEL AF KONTROLSTRUKTUREN Kollegial sparring reducerer medarbejdernes faglige usikkerhed ROLLEKLARHED SOM EN DEL AF KONTROLSTRUKTUREN I ARBEJDET Nærmeste leder er en central aktør i skabelsen af rolleklarhed HVAD KENDETEGNER ARBEJDETS KONTROLSTRUKTUR FOR HØJTUDDANNEDE MEDARBEJDERE FORVENTNINGER OG MENINGSFULDHED I ARBEJDET DELKONKLUSION PÅ FØRSTE ANALYSEDEL

6 ANDEN ANALYSEDEL: DE POTENTIELLE RISICI FOR STRESSBELASTNINGER I DET FLEKSIBLE ARBEJDE DET FLEKSIBLE ARBEJDE EN DEFINITION MIDLERNE TIL AT GØRE ARBEJDET FLEKSIBELT EN ANALYSERAMME FOR UNDERSØGELSEN AF STRESSBELASTNINGER I DET FLEKSIBLE ARBEJDE ARBEJDSTIDSMÆSSIG FLEKSIBILITET NÅR FLEKSIBEL ARBEJDSTID SKABER LANGE ARBEJDSDAGE BEHOVET FOR KONTROL OVER ARBEJDSTIDEN OPSAMLING FUNKTIONEL FLEKSIBILITET FUNKTIONEL FLEKSIBILITET SKABER MENING I ARBEJDET OG INDFRIER MEDARBEJDERNES FORVENTNINGER TIL ARBEJDET FUNKTIONEL FLEKSIBILITET KRÆVER ET ARBEJDSMILJØ, DER UNDERSTØTTER KONTINUERLIG UDVIKLING FUNKTIONEL FLEKSIBILITET SKAL FØLGES OP AF KLARE MÅL FOR MEDARBEJDERNES UDVIKLING OPSAMLING ORGANISATORISK FLEKSIBILITET PROJEKTARBEJDET STILLER NYE KRAV TIL MEDARBEJDERNE Projektarbejdet nedbryder de faste og stabile rammer for udførelsen af arbejdet Projektorganiseringen nedbryder den lige linje mellem medarbejder og leder OPSAMLING DELKONKLUSION KONKLUSION HVILKE PRIMÆRE ÅRSAGSSAMMENHÆNGE SKABER OPLEVELSEN AF STRESS BLANDT HØJTUDDANNEDE MEDARBEJDERE? HVORDAN KAN VI FORSTÅ DE POTENTIELLE RISICI FOR STRESSBELASTNINGER, DER ER INDEHOLDT I DET FLEKSIBLE ARBEJDE? PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION

7 17.1 RELATIONEN MELLEM DE POSITIVE UDVIKLINGSMULIGHEDER OG NEGATIVE BELASTNINGER I DET FLEKSIBLE ARBEJDE VERTIKALE OG HORISONTALE FORSTÅELSER AF ARBEJDSVILKÅRENE I DET FLEKSIBLE ARBEJDE DER EFTERLYSES EN BEDRE SYSTEMATIK I DEN EMPIRISKE MÅLING AF STRESS LITTERATURLISTE BILAG

8 Sammenfatning af specialet og dets resultater I dette speciale undersøges de praksisorienterede årsager til stress. Formålet er at bidrage med viden om, hvad der hæmmer og fremmer arbejdsrelateret stress. Der er i disse tider meget debat om de ændringer eller udviklinger, der sker i vores arbejdsliv, og herunder fremstilles stress ofte som det nye arbejdsmiljøproblem. I specialet gives en sammenfattende fremstilling af de bagvedliggende årsager, der kan forklare udviklingen af stress. Årsager undersøges her i et dialektisk samspil mellem de strukturelle arbejdsvilkår, som medarbejderne arbejder under, og de personlige karakteristika (tiltro til egne evner, forventninger), som medarbejderne møder arbejdsvilkårene med. På baggrund heraf udvikles der en begrebsramme for analyser af, hvordan konkrete organiseringer af arbejdet influerer på udviklingen af stress. Herefter gennemføres en analyse af det fleksible arbejde, hvor fokus er på de potentielle risici for stress, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Det fleksible arbejde analyseres ved at fokusere på arbejdstidsmæssig fleksibilitet, funktionel fleksibilitet og organisatorisk fleksibilitet, som de tre vigtige midler, der skaber det, vi kan kalde for det fleksible arbejde. Det konkluderes i specialet, at forklaringer af de bagvedliggende årsager, der skaber udviklingen af stress, må forstås som langt mere komplekse end de simplificerede fremstillinger, der ofte ses indenfor stressforskningen. Gennem specialet udfoldes derfor en langt mere kompleks forståelse. Begreberne indflydelse, tiltro til egne evner, rolleklarhed og forventninger til arbejdet sættes i spil, som de begreber, der kan forklare medarbejdernes muligheder for at cope med arbejdskravene. Videre konkluderes det, at de potentielle risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde, ikke udspiller sig som absolutte størrelser. Arbejdsmiljømæssige konsekvenser af det fleksible arbejde skal i stedet forstås som afledte effekter, der udspiller sig i relationen mellem en positiv udviklingsmulighed og en negativ stressbelastning. De konklusioner og perspektiver, der fremføres gennem specialet, er funderet i både den teoretiske og den empiriske stressforskning. Endvidere bygger specialet på et omfattende casestudie, der er gennemført i foråret 2004 i virksomheden ADAKS. Casestudiet bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Det empiriske grundlag strækker sig 5

9 over 16 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere samt en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 203 medarbejdere i ADAKS. Roskilde Universitetscenter 2004, juli,

10 English summary This Master s Thesis focuses on the consequences of job-related stress. It is examined, which factors cause work-related stress. The purpose is to contribute with knowledge on factors that cause and factors preventing job-related stress. At the time being, there is much debate concerning the changes in our working-life. Among these changes, stress is often looked upon as the new problem in our working environment. In the thesis an overall presentation is given of the underlying causes resulting in the development of job-related stress. Underlying causes are examined in the dialectical interaction between the structurel working conditions for employees and the personal characteristics (self-efficacy, expectations) of the employees. This provides the background for developing a framework for examining how specific organization of work influence the developement of stress. Then, fleksible work is analyzed with a fokus on the potentiel risk of stress due to the flexibility. Here, focus is on flexibility in working hours, functional flexibility, and flexible working groups as the three important means of creating what could be called flexible work. The conclusion is that the development of stress is much more kompleks, than it is often described in litterature on job-related stress. Therefore, throughout the thesis, a much more complex explanation is given. The concepts decision latitude, self-efficacy, role clarity and work expectations are brought into the framework as possible explanations of the employees opportunities of coping with the demands. It is further concluded that the potential risk of strains kept in the flexible work is not definite. The consequences of flexible work have to be understood through a relation between positive outcomes and negative strains. The conclusions and perspectives presented in the thesis are founded in both theoretical and empirical stress research. In regards to methodology, the thesis is based on a case study performed during the spring 2004 at the company ADAKS. The case study includes both qualitative and quantitative methods. The empirical material is based on 16 interviews with both leaders and employees, and a questionnaire distributed to 203 employees in ADAKS. 7

11 Roskilde University, July,

12 Introduktion til specialets problemformulering Dette speciale omhandler arbejdsrelateret stress. Formålet er at fremstille en mere praksisorienteret forståelse af de udfordringer samt løsningsmuligheder, der knytter sig til ønsket om at reducere stressbelastninger i arbejdet. Der er i disse tider meget debat om de ændringer eller udviklinger, der sker i vores arbejdsliv, og herunder fremstilles arbejdsrelateret stress ofte som det nye arbejdsmiljøproblem. Flere og flere undersøgelser viser, at stress bliver en stadig mere integreret del af arbejdslivet, og både på EU-plan og i Danmark rapporteres der om stigninger i forekomsten af arbejdsrelateret stress (Nationalt Center for sundhedsfremme på arbejdspladsen 2003:5). Meget tyder derfor på, at stress er blevet en ny og væsentlig risiko i arbejdslivet. Ofte kædes udviklingen af stress sammen med de nye organisationsformer og de markante forandringer af arbejdslivet, der har fundet sted i løbet af de senere år. Det er begreber som høj indflydelse, decentraliseret ansvar og kontinuerlig læring, der sammen med begrebet det grænseløse arbejde ofte tillægges en del af skylden for, at stadig flere mennesker hævder at lide under stress. I en mere empirisk betragtning synes det dog endnu noget uklart, hvordan den fleksible organisering af arbejdet bidrager (positivt eller negativt) til udviklingen af stress. Der savnes derfor noget mere konkret og mere empirisk funderet viden om, hvilke risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Det er denne relation mellem arbejdsrelateret stress og den fleksible organisering af arbejdet, der udfordres og udvikles gennem specialet. Konsekvenserne af det fleksible arbejde diskuteres meget, og der synes langt fra at være enighed om, hvorvidt vi bør betragte det fleksible arbejde som et gode eller som et onde. Nogle undersøgelser bifalder det fleksible arbejde og peger på, at det bringer positive udviklingsmuligheder ind i medarbejdernes arbejdsliv udviklingsmuligheder der kan hæmme udviklingen af stress (Csonka 1999:68,76). Andre undersøgelser konkluderer, at det fleksible arbejde eroderer grundlaget for stabilitet og genkendelighed i arbejdslivet og skaber et grænseløst arbejde, hvor medarbejderne principielt aldrig har mulighed for at koble fra (se fx Willig & Petersen 2003; Nielsen og Aagaard 1999; Beck 1999; Sennett 1999). Disse undersøgelser peger på alvorlige konsekvenser af det fleksible arbejde, som kan tænkes at 9

13 fremme udviklingen af stress. Det er ambitionen med specialet at nå til en mere sammenfattende fremstilling af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, der er indeholdt i det fleksible arbejde og diskutere, hvordan disse påvirker oplevelsen af stress. Specialet sætter fokus på koblingen mellem det fleksible arbejde og udviklingen af stress i relation til højtuddannede medarbejdere. Forskningsmæssigt set er de højtuddannede en gruppe, der ikke er blevet studeret i noget væsentligt omfang sammenlignet med andre erhvervsgrupper (Christiansen 2000:15). De højtuddannede er dog en interessant erhvervsgruppe, fordi det er den gruppe, der i vid udstrækning arbejder under en fleksibel organisering af arbejdet, og det er derfor den gruppe, der først mærker de positive og negative effekter af projektarbejde, fleksible arbejdstider, decentralisering og selvorganisering. Det kan formodes, at de fleksible organisationsformer i de kommende år udbredes til flere erhvervsgrupper, hvorfor det er vigtigt at skabe viden om, hvordan de fleksible organisationsformer påvirker medarbejdernes velbefindende, herunder stress. På denne baggrund opstilles følgende problemformulering: 1.1 Specialets problemformulering 1. Hvad kan identificeres som de primære årsagssammenhænge, der skaber oplevelsen af stressbelastning blandt højtuddannede medarbejdere? 2. Hvordan kan vi forstå de potentielle risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde? 1.2 Uddybning af problemformuleringen Problemformuleringen spænder over to indbyrdes relaterede spørgsmål. I det følgende uddybes disse spørgsmål enkeltvist. Problemformuleringens første spørgsmål: Problemformuleringens første spørgsmål lyder: Hvad kan vi identificere som de primære årsagssammenhænge, der skaber oplevelsen af stress blandt højtuddannede medarbejdere? 10

14 Formålet er at indkredse en sammenhængende forståelse af de bagvedliggende årsager, der skaber oplevelsen af stress. Som vi vil uddybe i metodekapitlet, tyder meget på, at arbejdsmiljømæssige konsekvenser varierer fra arbejdsgruppe til arbejdsgruppe. Derfor er der sat specifikt fokus på en enkelt arbejdsgruppe, nemlig de højtuddannede medarbejdere. Indenfor stressforskningen er der to dominerende tilgange til at forstå og analysere stress. Den ene del af forskningen har dokumenteret en række sammenhænge mellem arbejdsvilkår og de sundhedsmæssige konsekvenser, disse har for medarbejderne, herunder for oplevelsen af stress. Arbejdsvilkår kan her forstås som krav, indflydelse, kollegial støtte, klarhed om hvilke opgaver der skal varetages etc. Den forebyggende indsats mod stress er her centreret omkring ændringer i arbejdsvilkårene og den organisering, der skaber disse. Den anden del af forskningen er koncentreret omkring individet med fokus på, hvordan karakteristika hos individet påvirker udviklingen af stress. Her er den forebyggende indsats mod stress centreret omkring individets udvikling, dvs. at der er ændringer hos individet, hvor indsatsen mod stress bliver omsat til individuelle coping-strategier. Det handler fx om, at medarbejderne udvikler en stærk tiltro til egne evner. Disse to forskellige tilgange til at forstå og analysere stress holdes ofte adskilte. Enten beskæftiger man sig med arbejdsvilkårenes betydning eller også beskæftiger man sig med individets forudsætninger og udviklingen af disse. I vores læsning af tidligere undersøgelser har vi derfor efterlyst en sammenfattende fremstilling af, hvordan arbejdsvilkårene former individets forudsætninger for at cope med høje arbejdskrav, og hvordan individets forudsætninger stiller krav om bestemte arbejdsvilkår. En sådan fremstilling mener vi er nødvendig for skabe viden om, hvordan organisationer i praksis kan udvikle organisatoriske rammer for en forebyggende indsats mod stress. De diskussioner, der i denne relation vil udspille sig gennem specialet, kan præciseres via følgende underspørgsmål: Hvordan styrker indflydelse, rolleklarhed og støtte fra leder og kolleger medarbejdernes forudsætninger for at håndtere høje arbejdskrav, så disse ikke opleves som stressende? 11

15 Underspørgsmålet skal læses som både en præcisering og en afgrænsning af de arbejdsvilkår, vi inddrager i analysen: nemlig indflydelse, rolleklarhed, støtte fra leder og kolleger samt arbejdskrav. Det er ud fra disse centrale begreber, at vi identificerer de årsagssammenhænge, der skaber oplevelsen af stress. Den analyseramme der udvikles er samtidig den centrale analyseramme, der anvendes i besvarelsen af det andet spørgsmål, hvor formålet er at identificere de risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Som det er blevet indikeret anlægges der en dialektisk forståelse af samspillet mellem struktur og aktør, hvor formålet netop er, at bringe denne dialektik i spil. Det antages, at arbejdsvilkårene former medarbejdernes forudsætninger for at håndtere arbejdskravene, og omvendt producerer og reproducerer medarbejdernes forudsætninger et behov for bestemte arbejdsvilkår (denne dialektik uddybes i afsnit 2.2). Problemformuleringens andet spørgsmål Problemformuleringens andet spørgsmål lyder: Hvordan kan vi forstå de potentielle risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde? Dette spørgsmål tager udgangspunkt i den centrale analyseramme, som identificeres med det forrige spørgsmål. Derfor arbejdes der også videre indenfor dialektikken mellem struktur og aktør. Bag spørgsmålet ligger antagelsen om, at det fleksible arbejde indeholder både positive udviklingsmuligheder og negative stressbelastninger. Indenfor litteraturen af det fleksible arbejde diskuteres udviklingsmulighederne ofte som det modsatte af de belastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Det er her vores antagelse, at der ikke på den måde er tale om et enten eller, men at der i stedet er tale om relationer mellem positive udviklingsmuligheder og negative stressbelastninger. I praksis har vi set, at delelementerne i det fleksible arbejde fx fleksibel arbejdstid kan opleves både som en positiv udviklingsmulighed og som en negativ belastning, afhængig af de årsagssammenhænge, der udspiller sig. Derfor er det også antagelsen, at det er identifikationen af de bagvedliggende årsagssammenhænge, der gør det muligt at udvikle en forebyggende indsats mod stressbelastninger. De diskussioner, der vil udspille sig gennem specialet, kan præciseres via følgende underspørgsmål: 12

16 Hvordan er vilkårene for indflydelse, rolleklarhed og støtte fra leder og kolleger i det fleksible arbejde? Hvordan indvirker det fleksible arbejde på medarbejdernes forudsætninger for at håndtere arbejdskravene? Hvilke positive og negative konsekvenser oplever medarbejderne som følge af, at arbejdets organisering bliver fleksibel? 1.3 Problemformuleringens centrale begreber Problemformuleringens centrale begreber er: Stress, højtuddannede medarbejdere og det fleksible arbejde. Disse begreber uddybes og afgrænses derfor allerede på nuværende tidspunkt. Stress Indenfor stressforskningen er der som nævnt to forskellige tilgange til at forstå og analysere stress (en tilgang med fokus på arbejdsvilkårene og en tilgang med fokus på individet). Som en afledt effekt heraf er også løsningsstrategier indenfor stressforskningen delt i to forskellige perspektiver. På den ene side fremhæves ændringer i arbejdsorganiseringen som det, der forebygger udviklingen af stress. På den anden side fremhæves udvikling af individet, som det der kan forebygge stress. Som repræsentant for den individorienterede retning står bl.a. Milsted, som fremhæver, at det ikke er situationen i sig selv, der er stressende, men derimod er det måden, hvorpå den enkelte medarbejder forholder sig til situationen, der udløser stress (Milsted 1999:36). Denne tilgang står også centralt i den kendte Person-Environment Fit Model, hvor det hævdes, at løsningen på stressproblematikken ligger i, at individets personlighed (baggrund, evner, ressourcer etc.) matches arbejdskravene og ikke omvendt (se fx Jeffrey & Cooper 1990). Det er ikke sådanne løsningsperspektiver, vi søger at identificere gennem specialet. Fokus er i stedet på, at nå til en forståelse af årsagssammenhænge, der rækker ud over det enkelte individ og fokuserer på de organisatoriske og sociale rammer for arbejdet. Der søges derfor efter forklaringer af, 13

17 hvordan organisationen gennem udvikling af de organisatoriske rammer for arbejdet kan skabe en forebyggende indsats mod stress. En sådan tilgang indtager vi af to grunde: For det første mener vi, at det er nødvendigt at udvikle løsningsmodeller, der ikke påkræver, at individet skal ændre adfærd, skifte job eller lignende for at hindre oplevelsen af stress. Herved bliver det nemlig alene individet, der tillægges byrden af det stressfulde arbejde (Karasek 1990:93). For det andet mener vi, at i en generel form giver sådanne anvisninger ikke den enkelte arbejdsplads et grundlag for at forstå, hvad der forårsager stress, og det giver derved arbejdspladsen et meget begrænset grundlag for at arbejde med at forebygge udviklingen af stress (Limborg 2003:14). Det løsningsperspektiv der søges efter gennem specialet er som nævnt, hvordan udvikling af de organisatoriske rammer for arbejdet kan skabe en forebyggende indsats mod stress. I den empiriske undersøgelse, og i den efterfølgende analyse af stress, vurderes omfanget af stress ud fra medarbejdernes selvoplevede stress. Når stress måles og vurderes som et oplevelseselement baseret på erfaringer med negative påvirkninger fra arbejdets udførelse, tillægges stressbegrebet et subjektivt indhold. Fordele og ulemper ved denne tilgang til stressbegrebet diskuteres i metoden under validitet (se afsnit ). Dette er dog blot én af de metoder, der i litteraturen anvendes til at vurdere omfanget af stress blandt respondenter/interviewpersoner. En anden ofte brugt metode er det kliniske mål for stress: Her vurderes omfanget af stress ved at spørge respondenten om, hvorvidt han eller hun indenfor fx den sidste måned har haft mavepine, har været nervøs, har haft svært ved at sove om natten og lignende (se fx Csonka 1999; DJØF 2004). Andre undersøgelser vurderer stress ud fra det arbejdspres, respondenterne i det daglige oplever, hvorefter der alene på den baggrund udledes et stressniveau (Jessen og Hvenegaard 2000:20-21). Begrebet stress diskuteres ofte med reference til positiv stress og negativ stress. Når der refereres til positiv stress, drejer det sig om, hvordan et stort engagement fx i en arbejdsopgave rent fysisk udløser den energi, der skal til, når mennesker stilles overfor svære opgaver, der skal løses. Dette styrker præstationsevnen, skærper effektiviteten og kreativiteten og tilfører den ekstra energi, der er brug for 1 (Gerlach 2002:7; Milsted 1 Den medicinske forklaring på forskellen mellem det der betegnes som positiv og negativ stress, er noget mere kompleks end her beskrevet. For en mere detaljeret gennemgang af denne henvises der til Bo Netterstrøm. 14

18 1999:32). Positiv stress, er således motiverende for evnen til at præstere. Det interessante er, at der ikke er langt fra aktivering af den positive stress til aktivering af den negative stress: Den positive stressreaktion giver nemlig ofte anledning til at påtage sig nye og flere spændende opgaver, men sker dette i et for stort omfang, risikeres det, at den negative stress tager over. Udviklingen af negativ stress begynder nemlig ofte med, at der gennem arbejdet opleves en succes og en personlig udvikling, der giver lyst til at påtage sig mere og engagere sig mere. Når den negative stress sætter ind, er der ikke længere tale om et midlertidigt kick, men derimod om en skadelig belastning, der forløber over en længerevarende periode, fx fordi der hele tiden kommer flere krav efter hinanden, eller fordi påvirkningen fra de eksisterende krav er for massiv og/eller for langvarig (Gerlach 2002;7). I specialet har vi primært fokus på, hvad der udløser den negative stress, og vi forsøger at klarlægge, hvornår stress bliver en negativ oplevelse for medarbejderen. Vi opretholder skellet mellem positiv og negativ stress ved at fokusere på, om den stress der opleves samtidig skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for medarbejderne. Højtuddannede medarbejdere SARA-programmet 2 har påvist nødvendigheden af, at undersøgelser af stress kobles til specifikke arbejdsgrupper. Oplevelser af ændringer i organiseringen af arbejdet har nemlig vist sig forskellige alt efter, hvilken arbejdsgruppe vi ser på, og hvilken form for arbejde, der udføres (se fx Limborg 2001). Specialet har som nævnt fokus på højtuddannede medarbejdere. I relation til den empiriske undersøgelse har vi dog fundet det problematisk konsekvent at anvende den traditionelle forståelse af højtuddannede medarbejdere. Kategorien højtuddannede medarbejdere omfatter i specialet universitetsuddannede, medarbejdere uddannet ved handelshøjskolen (økonomi, 5 år), akademiingeniører samt diplomingeniører. Traditionelt set tilhører diplomingeniører ikke gruppen af højtuddannede medarbejdere, da diplomingeniør som udannelse er normeret til tre et halvt år. Vi har dog valgt at tage diplomingeniørerne med i kategorien højtuddannede medarbejdere af to væsentlige grunde: For det første fordi det er en gruppe, der i praksis arbejder under vilkår, der er meget identiske med de øvrige grupper i kategorien højtuddannede. Det handler bl.a. 2 SARA-programmet er et forskningsprogram, gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitetscenter, Center for Alternativ Samfundsanalyse, Danmarks Tekniske Universitet og Arbejdsmiljøinsitutttet. SARAprogrammet studerer de velfærdsmæssige og sociale konsekvenser af udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdet (Hvid 1999:162). 15

19 om projektdeltagelse, høje mentale arbejdskrav, lange arbejdsdage og lignende. I den faktiske arbejdssituation er der således ikke store forskelle mellem fx diplomingeniører og akademiingeniører set ud fra den problemstilling, der undersøges i specialet. For det andet har det været ønsket at medtage en kontrolgruppe i den empiriske undersøgelse bestående af medarbejdere med en kort-/mellemlang uddannelsesbaggrund. Denne gruppe udgøres af medarbejdere, der er kontoruddannede, bachelorer fra handelshøjskolen (sprog, 3 år), teknikere, elever og lignende. Her har det kort fortalt været en vurdering, at gruppen af diplomingeniører har flere fællestræk med gruppen af højtuddannede end med kontrolgruppen. Det fleksible arbejde I litteraturen er der to forskellige forståelser af fleksibilitetsbegrebet, der opererer med to forskellige definitioner af fleksibilitet: Den ene retning og den nok mest udbredte retning definerer fleksibilitet ud fra virksomhedens relation til markedet, kunderne, arbejdskraften etc., dvs. at der er fokus på fleksibilitet i virksomhedens relationer til markedet (se fx Atkinson 1984; Beck 1999; Piore & Sabel 1984). Den anden og knap så udbredte retning definerer fleksibilitet ud fra virksomhedens interne organisering af arbejdet, dvs. at fokus er på fleksibiliteten i organiseringen af arbejdsopgaverne og måden arbejdsopgaverne udføres på (se fx Limborg 2001; Csonka 1999). I denne forståelse bliver fleksibilitet derfor et begreb, der retter fokus mod det, der foregår indenfor arbejdspladsens mure. Det er denne form for fleksibilitet, der kan benævnes som Det fleksible arbejde, og som anvendes gennem specialet. Fleksibilitetsbegrebet defineres mere dybdegående i kapitel Specialets opbygning Introduktion til specialets problemformulering Specialet indledes med dette introducerende kapitel, som introducerer og uddyber den problemformulering, der undersøges og besvares (kapitel 1). Specialets videnskabsteoretiske kontekst og det metodiske design I dette kapitel præsenteres og diskuteres specialets videnskabsteoretiske kontekst, som tager sit udgangspunkt i den kritiske realisme. Det ontologiske og epistemologiske grundlag for 16

20 den kritiske realisme fremlægges, og enkelte dele heraf problematiseres og diskuteres (kapitel 2). Forståelsen af teori fremlægges, og der introduceres til, hvordan teorien gennem specialet anvendes. Endvidere gives der et samlet overblik over dybden og bredden i specialets teoretiske dimension (kapitel 3). I det efterfølgende kapitel præsenteres specialets empiriske undersøgelse, som er et casestudie der kombinerer kvalitative og kvantitative metoder. Der redegøres for gennemførelsen af casestudiet og der argumenteres undervejs for de valg og fravalg, undersøgelsen bygger på (kapitel 4). Præsentation af specialets empiriske case: ADAKS I dette kapitel redegøres der for de kriterier, der har været afgørende for udvælgelsen af specialets empiriske case. Endvidere gives der en kort præsentation af casevirksomheden ADAKS, og herunder af divisionen Development, hvori den empiriske undersøgelse er gennemført (kapitel 5). Indledning til analyserne Inden de to analysedele begynder følger først en indledning til analyserne. Herunder introduceres der kort til hvordan de empiriske resultater skal læses, og der gives en kortfattet redegørelse for hvordan de objektive baggrundsvariable fra spørgeskemaundersøgelsen påvirker oplevelsen af stress (kapitel 6). Første analysedel: De primære årsagssammenhænge der skaber oplevelsen af stress Den første analysedel spænder over tre kapitler der tilsammen besvarer problemformuleringens første spørgsmål. I det første kapitel undersøges, hvordan forskellige former for krav i arbejdet påvirker oplevelsen af stress (kapitel 7). Det efterfølgende kapitel undersøges hvordan begreberne formel indflydelse, rolleklarhed, tiltro til egne evner samt social støtte, påvirker forholdet mellem krav og stress (kapitel 8). I det efterfølgende kapitel undersøges betydningen af de forventninger og den meningsfuldhed, medarbejderne tillægger arbejdet, samt hvilken betydning dette har for oplevelsen af arbejdsvilkårene (kapitel 9). Første analysedel afsluttes med en delkonklusion, hvor de vigtigste konklusioner sammenfattes (kapitel 10). 17

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Tids- og produktionsplan

Tids- og produktionsplan Tids- og produktionsplan 1. Indledning I det følgende beskrives de enkelte aktiviteter i projektet fordelt på fem hovedfaser: projektetablering indledende kortlægning intervention effektmåling analyse

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45

5. CASEN...43 5.1. CARLSBERGS HISTORIE OG INDUSTRIELLE KULTURARV...44 5.2. VISIONEN...45 1. INDLEDNING... 3 1.1. PROBLEMFELT... 3 1.2. PROBLEMFORMULERING... 6 1.3. UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING... 6 1.4. ARBEJDSSPØRGSMÅL... 7 1.5. AFGRÆNSNING... 7 1.5.1. ØKONOMI...8 1.5.2. BORGERINDDRAGELSE...8

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet

Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Medarbejderinddragelse på arbejdspladsen: Skræddersyede spørgeskemaer til kortlægning af arbejdsmiljøet Johan Simonsen Abildgaard Forsker, Cand. Psych, Ph.d. Bygger på resultater fra projektet Participatorisk

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere