Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt?"

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt? Et speciale med fokus på de årsagssammenhænge, der ligger bag udviklingen af stress blandt højtuddannede Ane Kerstine Saabye Kristina Stuhr Jørgensen Nr. 110/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 110/2004 Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt? Et speciale med fokus på de årsagssammenhænge, der ligger bag udviklingen af stress blandt højtuddannede Ane Kerstine Saabye & Kristina Stuhr Jørgensen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K

3 Hvorfor oplever vi stress, når arbejdet bliver fleksibelt? - Et speciale med fokus på de årsagssammenhænge, der ligger bag udviklingen af stress blandt højtuddannede Ane kerstine Saabye Kristina Stuhr Jørgensen Integreret speciale: Virksomhedsstudier og Socialvidenskab Vejleder: Steen Scheuer og Klaus Rasborg Roskilde Universitetscenter 2003/2004

4 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING AF SPECIALET OG DETS RESULTATER... 5 ENGLISH SUMMARY INTRODUKTION TIL SPECIALETS PROBLEMFORMULERING SPECIALETS PROBLEMFORMULERING UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERINGEN PROBLEMFORMULERINGENS CENTRALE BEGREBER SPECIALETS OPBYGNING SPECIALETS VIDENSKABSTEORETISKE KONTEKST ONTOLOGI OG EPISTEMOLOGI I KRITISKE REALISME DEN PRAKTISKE UDFORDRING VED DEN KRITISKE REALISME STRESS I ET STRUKTUR-AKTØR-PERSPEKTIV ANVENDELSEN AF TEORI I SPECIALET SAMSPILLET MELLEM TEORI OG EMPIRI PRÆSENTATION AF DEN ANVENDTE TEORI CASESTUDIET EN KOMBINATION AF DEN KVALITATIVE OG KVANTITATIVE METODE CASESTUDIET SOM METODESTRATEGI CASESTUDIETS EMPIRISKE KILDER EN KOMBINATION AF DEN KVANTITATIVE OG KVALITATIVE METODE Den praktiske kombination af kvalitative og kvantitative kilder INTERVIEWUNDERSØGELSEN Udarbejdelse af interviewguide Udvælgelse af interviewpersoner Pilotinterviews Behandling af interviews ANALYSENS KVALITATIVE RESULTATER DEN ANVENDTE ANALYSESTRATEGI SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Udformningen af spørgeskemaet Pilotundersøgelsen Uddeling, indsamling og rykkerprocedure

5 4.6.4 Bortfald Behandlingen af data GENERALISERING AF SPECIALETS KONKLUSIONER Analytisk generalisering Forskellige niveauer af analytisk generalisering SPECIALETS VALIDITET Validitet i spørgeskemaundersøgelsen Validitet i interviewundersøgelsen PRÆSENTATION AF SPECIALETS EMPIRISKE CASE BEGRUNDELSE FOR VALG AF ADAKS SOM CASE HVAD KENDETEGNER VIRKSOMHEDEN ADAKS OG DIVISIONEN DEVELOPMENT INDLEDNING TIL ANALYSEN HVORDAN SKAL ANALYSENS RESULTATER LÆSES FØRSTE ANALYSEDEL: DE PRIMÆRE ÅRSAGSSAMMENHÆNGE, DER SKABER OPLEVELSEN AF STRESS 54 7 RELATIONEN MELLEM KRAV OG STRESS ARBEJDETS MENTALE KRAV KVANTITATIVE ARBEJDSKRAV HVAD KENDETEGNER ARBEJDSKRAVENE FOR DE HØJTUDDANNEDE MEDARBEJDERE OPSAMLING KONTROLSTRUKTUREN I ARBEJDET INDFLYDELSE PÅ EGNE ARBEJDSOPGAVER Høj indflydelse kan også fremmer stress OPLEVELSEN AF EGNE FÆRDIGHEDER SOM EN DEL AF KONTROLSTRUKTUREN Kollegial sparring reducerer medarbejdernes faglige usikkerhed ROLLEKLARHED SOM EN DEL AF KONTROLSTRUKTUREN I ARBEJDET Nærmeste leder er en central aktør i skabelsen af rolleklarhed HVAD KENDETEGNER ARBEJDETS KONTROLSTRUKTUR FOR HØJTUDDANNEDE MEDARBEJDERE FORVENTNINGER OG MENINGSFULDHED I ARBEJDET DELKONKLUSION PÅ FØRSTE ANALYSEDEL

6 ANDEN ANALYSEDEL: DE POTENTIELLE RISICI FOR STRESSBELASTNINGER I DET FLEKSIBLE ARBEJDE DET FLEKSIBLE ARBEJDE EN DEFINITION MIDLERNE TIL AT GØRE ARBEJDET FLEKSIBELT EN ANALYSERAMME FOR UNDERSØGELSEN AF STRESSBELASTNINGER I DET FLEKSIBLE ARBEJDE ARBEJDSTIDSMÆSSIG FLEKSIBILITET NÅR FLEKSIBEL ARBEJDSTID SKABER LANGE ARBEJDSDAGE BEHOVET FOR KONTROL OVER ARBEJDSTIDEN OPSAMLING FUNKTIONEL FLEKSIBILITET FUNKTIONEL FLEKSIBILITET SKABER MENING I ARBEJDET OG INDFRIER MEDARBEJDERNES FORVENTNINGER TIL ARBEJDET FUNKTIONEL FLEKSIBILITET KRÆVER ET ARBEJDSMILJØ, DER UNDERSTØTTER KONTINUERLIG UDVIKLING FUNKTIONEL FLEKSIBILITET SKAL FØLGES OP AF KLARE MÅL FOR MEDARBEJDERNES UDVIKLING OPSAMLING ORGANISATORISK FLEKSIBILITET PROJEKTARBEJDET STILLER NYE KRAV TIL MEDARBEJDERNE Projektarbejdet nedbryder de faste og stabile rammer for udførelsen af arbejdet Projektorganiseringen nedbryder den lige linje mellem medarbejder og leder OPSAMLING DELKONKLUSION KONKLUSION HVILKE PRIMÆRE ÅRSAGSSAMMENHÆNGE SKABER OPLEVELSEN AF STRESS BLANDT HØJTUDDANNEDE MEDARBEJDERE? HVORDAN KAN VI FORSTÅ DE POTENTIELLE RISICI FOR STRESSBELASTNINGER, DER ER INDEHOLDT I DET FLEKSIBLE ARBEJDE? PERSPEKTIVERENDE DISKUSSION

7 17.1 RELATIONEN MELLEM DE POSITIVE UDVIKLINGSMULIGHEDER OG NEGATIVE BELASTNINGER I DET FLEKSIBLE ARBEJDE VERTIKALE OG HORISONTALE FORSTÅELSER AF ARBEJDSVILKÅRENE I DET FLEKSIBLE ARBEJDE DER EFTERLYSES EN BEDRE SYSTEMATIK I DEN EMPIRISKE MÅLING AF STRESS LITTERATURLISTE BILAG

8 Sammenfatning af specialet og dets resultater I dette speciale undersøges de praksisorienterede årsager til stress. Formålet er at bidrage med viden om, hvad der hæmmer og fremmer arbejdsrelateret stress. Der er i disse tider meget debat om de ændringer eller udviklinger, der sker i vores arbejdsliv, og herunder fremstilles stress ofte som det nye arbejdsmiljøproblem. I specialet gives en sammenfattende fremstilling af de bagvedliggende årsager, der kan forklare udviklingen af stress. Årsager undersøges her i et dialektisk samspil mellem de strukturelle arbejdsvilkår, som medarbejderne arbejder under, og de personlige karakteristika (tiltro til egne evner, forventninger), som medarbejderne møder arbejdsvilkårene med. På baggrund heraf udvikles der en begrebsramme for analyser af, hvordan konkrete organiseringer af arbejdet influerer på udviklingen af stress. Herefter gennemføres en analyse af det fleksible arbejde, hvor fokus er på de potentielle risici for stress, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Det fleksible arbejde analyseres ved at fokusere på arbejdstidsmæssig fleksibilitet, funktionel fleksibilitet og organisatorisk fleksibilitet, som de tre vigtige midler, der skaber det, vi kan kalde for det fleksible arbejde. Det konkluderes i specialet, at forklaringer af de bagvedliggende årsager, der skaber udviklingen af stress, må forstås som langt mere komplekse end de simplificerede fremstillinger, der ofte ses indenfor stressforskningen. Gennem specialet udfoldes derfor en langt mere kompleks forståelse. Begreberne indflydelse, tiltro til egne evner, rolleklarhed og forventninger til arbejdet sættes i spil, som de begreber, der kan forklare medarbejdernes muligheder for at cope med arbejdskravene. Videre konkluderes det, at de potentielle risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde, ikke udspiller sig som absolutte størrelser. Arbejdsmiljømæssige konsekvenser af det fleksible arbejde skal i stedet forstås som afledte effekter, der udspiller sig i relationen mellem en positiv udviklingsmulighed og en negativ stressbelastning. De konklusioner og perspektiver, der fremføres gennem specialet, er funderet i både den teoretiske og den empiriske stressforskning. Endvidere bygger specialet på et omfattende casestudie, der er gennemført i foråret 2004 i virksomheden ADAKS. Casestudiet bygger på en kombination af kvalitative og kvantitative metoder. Det empiriske grundlag strækker sig 5

9 over 16 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere samt en spørgeskemaundersøgelse udsendt til 203 medarbejdere i ADAKS. Roskilde Universitetscenter 2004, juli,

10 English summary This Master s Thesis focuses on the consequences of job-related stress. It is examined, which factors cause work-related stress. The purpose is to contribute with knowledge on factors that cause and factors preventing job-related stress. At the time being, there is much debate concerning the changes in our working-life. Among these changes, stress is often looked upon as the new problem in our working environment. In the thesis an overall presentation is given of the underlying causes resulting in the development of job-related stress. Underlying causes are examined in the dialectical interaction between the structurel working conditions for employees and the personal characteristics (self-efficacy, expectations) of the employees. This provides the background for developing a framework for examining how specific organization of work influence the developement of stress. Then, fleksible work is analyzed with a fokus on the potentiel risk of stress due to the flexibility. Here, focus is on flexibility in working hours, functional flexibility, and flexible working groups as the three important means of creating what could be called flexible work. The conclusion is that the development of stress is much more kompleks, than it is often described in litterature on job-related stress. Therefore, throughout the thesis, a much more complex explanation is given. The concepts decision latitude, self-efficacy, role clarity and work expectations are brought into the framework as possible explanations of the employees opportunities of coping with the demands. It is further concluded that the potential risk of strains kept in the flexible work is not definite. The consequences of flexible work have to be understood through a relation between positive outcomes and negative strains. The conclusions and perspectives presented in the thesis are founded in both theoretical and empirical stress research. In regards to methodology, the thesis is based on a case study performed during the spring 2004 at the company ADAKS. The case study includes both qualitative and quantitative methods. The empirical material is based on 16 interviews with both leaders and employees, and a questionnaire distributed to 203 employees in ADAKS. 7

11 Roskilde University, July,

12 Introduktion til specialets problemformulering Dette speciale omhandler arbejdsrelateret stress. Formålet er at fremstille en mere praksisorienteret forståelse af de udfordringer samt løsningsmuligheder, der knytter sig til ønsket om at reducere stressbelastninger i arbejdet. Der er i disse tider meget debat om de ændringer eller udviklinger, der sker i vores arbejdsliv, og herunder fremstilles arbejdsrelateret stress ofte som det nye arbejdsmiljøproblem. Flere og flere undersøgelser viser, at stress bliver en stadig mere integreret del af arbejdslivet, og både på EU-plan og i Danmark rapporteres der om stigninger i forekomsten af arbejdsrelateret stress (Nationalt Center for sundhedsfremme på arbejdspladsen 2003:5). Meget tyder derfor på, at stress er blevet en ny og væsentlig risiko i arbejdslivet. Ofte kædes udviklingen af stress sammen med de nye organisationsformer og de markante forandringer af arbejdslivet, der har fundet sted i løbet af de senere år. Det er begreber som høj indflydelse, decentraliseret ansvar og kontinuerlig læring, der sammen med begrebet det grænseløse arbejde ofte tillægges en del af skylden for, at stadig flere mennesker hævder at lide under stress. I en mere empirisk betragtning synes det dog endnu noget uklart, hvordan den fleksible organisering af arbejdet bidrager (positivt eller negativt) til udviklingen af stress. Der savnes derfor noget mere konkret og mere empirisk funderet viden om, hvilke risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Det er denne relation mellem arbejdsrelateret stress og den fleksible organisering af arbejdet, der udfordres og udvikles gennem specialet. Konsekvenserne af det fleksible arbejde diskuteres meget, og der synes langt fra at være enighed om, hvorvidt vi bør betragte det fleksible arbejde som et gode eller som et onde. Nogle undersøgelser bifalder det fleksible arbejde og peger på, at det bringer positive udviklingsmuligheder ind i medarbejdernes arbejdsliv udviklingsmuligheder der kan hæmme udviklingen af stress (Csonka 1999:68,76). Andre undersøgelser konkluderer, at det fleksible arbejde eroderer grundlaget for stabilitet og genkendelighed i arbejdslivet og skaber et grænseløst arbejde, hvor medarbejderne principielt aldrig har mulighed for at koble fra (se fx Willig & Petersen 2003; Nielsen og Aagaard 1999; Beck 1999; Sennett 1999). Disse undersøgelser peger på alvorlige konsekvenser af det fleksible arbejde, som kan tænkes at 9

13 fremme udviklingen af stress. Det er ambitionen med specialet at nå til en mere sammenfattende fremstilling af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, der er indeholdt i det fleksible arbejde og diskutere, hvordan disse påvirker oplevelsen af stress. Specialet sætter fokus på koblingen mellem det fleksible arbejde og udviklingen af stress i relation til højtuddannede medarbejdere. Forskningsmæssigt set er de højtuddannede en gruppe, der ikke er blevet studeret i noget væsentligt omfang sammenlignet med andre erhvervsgrupper (Christiansen 2000:15). De højtuddannede er dog en interessant erhvervsgruppe, fordi det er den gruppe, der i vid udstrækning arbejder under en fleksibel organisering af arbejdet, og det er derfor den gruppe, der først mærker de positive og negative effekter af projektarbejde, fleksible arbejdstider, decentralisering og selvorganisering. Det kan formodes, at de fleksible organisationsformer i de kommende år udbredes til flere erhvervsgrupper, hvorfor det er vigtigt at skabe viden om, hvordan de fleksible organisationsformer påvirker medarbejdernes velbefindende, herunder stress. På denne baggrund opstilles følgende problemformulering: 1.1 Specialets problemformulering 1. Hvad kan identificeres som de primære årsagssammenhænge, der skaber oplevelsen af stressbelastning blandt højtuddannede medarbejdere? 2. Hvordan kan vi forstå de potentielle risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde? 1.2 Uddybning af problemformuleringen Problemformuleringen spænder over to indbyrdes relaterede spørgsmål. I det følgende uddybes disse spørgsmål enkeltvist. Problemformuleringens første spørgsmål: Problemformuleringens første spørgsmål lyder: Hvad kan vi identificere som de primære årsagssammenhænge, der skaber oplevelsen af stress blandt højtuddannede medarbejdere? 10

14 Formålet er at indkredse en sammenhængende forståelse af de bagvedliggende årsager, der skaber oplevelsen af stress. Som vi vil uddybe i metodekapitlet, tyder meget på, at arbejdsmiljømæssige konsekvenser varierer fra arbejdsgruppe til arbejdsgruppe. Derfor er der sat specifikt fokus på en enkelt arbejdsgruppe, nemlig de højtuddannede medarbejdere. Indenfor stressforskningen er der to dominerende tilgange til at forstå og analysere stress. Den ene del af forskningen har dokumenteret en række sammenhænge mellem arbejdsvilkår og de sundhedsmæssige konsekvenser, disse har for medarbejderne, herunder for oplevelsen af stress. Arbejdsvilkår kan her forstås som krav, indflydelse, kollegial støtte, klarhed om hvilke opgaver der skal varetages etc. Den forebyggende indsats mod stress er her centreret omkring ændringer i arbejdsvilkårene og den organisering, der skaber disse. Den anden del af forskningen er koncentreret omkring individet med fokus på, hvordan karakteristika hos individet påvirker udviklingen af stress. Her er den forebyggende indsats mod stress centreret omkring individets udvikling, dvs. at der er ændringer hos individet, hvor indsatsen mod stress bliver omsat til individuelle coping-strategier. Det handler fx om, at medarbejderne udvikler en stærk tiltro til egne evner. Disse to forskellige tilgange til at forstå og analysere stress holdes ofte adskilte. Enten beskæftiger man sig med arbejdsvilkårenes betydning eller også beskæftiger man sig med individets forudsætninger og udviklingen af disse. I vores læsning af tidligere undersøgelser har vi derfor efterlyst en sammenfattende fremstilling af, hvordan arbejdsvilkårene former individets forudsætninger for at cope med høje arbejdskrav, og hvordan individets forudsætninger stiller krav om bestemte arbejdsvilkår. En sådan fremstilling mener vi er nødvendig for skabe viden om, hvordan organisationer i praksis kan udvikle organisatoriske rammer for en forebyggende indsats mod stress. De diskussioner, der i denne relation vil udspille sig gennem specialet, kan præciseres via følgende underspørgsmål: Hvordan styrker indflydelse, rolleklarhed og støtte fra leder og kolleger medarbejdernes forudsætninger for at håndtere høje arbejdskrav, så disse ikke opleves som stressende? 11

15 Underspørgsmålet skal læses som både en præcisering og en afgrænsning af de arbejdsvilkår, vi inddrager i analysen: nemlig indflydelse, rolleklarhed, støtte fra leder og kolleger samt arbejdskrav. Det er ud fra disse centrale begreber, at vi identificerer de årsagssammenhænge, der skaber oplevelsen af stress. Den analyseramme der udvikles er samtidig den centrale analyseramme, der anvendes i besvarelsen af det andet spørgsmål, hvor formålet er at identificere de risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Som det er blevet indikeret anlægges der en dialektisk forståelse af samspillet mellem struktur og aktør, hvor formålet netop er, at bringe denne dialektik i spil. Det antages, at arbejdsvilkårene former medarbejdernes forudsætninger for at håndtere arbejdskravene, og omvendt producerer og reproducerer medarbejdernes forudsætninger et behov for bestemte arbejdsvilkår (denne dialektik uddybes i afsnit 2.2). Problemformuleringens andet spørgsmål Problemformuleringens andet spørgsmål lyder: Hvordan kan vi forstå de potentielle risici for stressbelastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde? Dette spørgsmål tager udgangspunkt i den centrale analyseramme, som identificeres med det forrige spørgsmål. Derfor arbejdes der også videre indenfor dialektikken mellem struktur og aktør. Bag spørgsmålet ligger antagelsen om, at det fleksible arbejde indeholder både positive udviklingsmuligheder og negative stressbelastninger. Indenfor litteraturen af det fleksible arbejde diskuteres udviklingsmulighederne ofte som det modsatte af de belastninger, der er indeholdt i det fleksible arbejde. Det er her vores antagelse, at der ikke på den måde er tale om et enten eller, men at der i stedet er tale om relationer mellem positive udviklingsmuligheder og negative stressbelastninger. I praksis har vi set, at delelementerne i det fleksible arbejde fx fleksibel arbejdstid kan opleves både som en positiv udviklingsmulighed og som en negativ belastning, afhængig af de årsagssammenhænge, der udspiller sig. Derfor er det også antagelsen, at det er identifikationen af de bagvedliggende årsagssammenhænge, der gør det muligt at udvikle en forebyggende indsats mod stressbelastninger. De diskussioner, der vil udspille sig gennem specialet, kan præciseres via følgende underspørgsmål: 12

16 Hvordan er vilkårene for indflydelse, rolleklarhed og støtte fra leder og kolleger i det fleksible arbejde? Hvordan indvirker det fleksible arbejde på medarbejdernes forudsætninger for at håndtere arbejdskravene? Hvilke positive og negative konsekvenser oplever medarbejderne som følge af, at arbejdets organisering bliver fleksibel? 1.3 Problemformuleringens centrale begreber Problemformuleringens centrale begreber er: Stress, højtuddannede medarbejdere og det fleksible arbejde. Disse begreber uddybes og afgrænses derfor allerede på nuværende tidspunkt. Stress Indenfor stressforskningen er der som nævnt to forskellige tilgange til at forstå og analysere stress (en tilgang med fokus på arbejdsvilkårene og en tilgang med fokus på individet). Som en afledt effekt heraf er også løsningsstrategier indenfor stressforskningen delt i to forskellige perspektiver. På den ene side fremhæves ændringer i arbejdsorganiseringen som det, der forebygger udviklingen af stress. På den anden side fremhæves udvikling af individet, som det der kan forebygge stress. Som repræsentant for den individorienterede retning står bl.a. Milsted, som fremhæver, at det ikke er situationen i sig selv, der er stressende, men derimod er det måden, hvorpå den enkelte medarbejder forholder sig til situationen, der udløser stress (Milsted 1999:36). Denne tilgang står også centralt i den kendte Person-Environment Fit Model, hvor det hævdes, at løsningen på stressproblematikken ligger i, at individets personlighed (baggrund, evner, ressourcer etc.) matches arbejdskravene og ikke omvendt (se fx Jeffrey & Cooper 1990). Det er ikke sådanne løsningsperspektiver, vi søger at identificere gennem specialet. Fokus er i stedet på, at nå til en forståelse af årsagssammenhænge, der rækker ud over det enkelte individ og fokuserer på de organisatoriske og sociale rammer for arbejdet. Der søges derfor efter forklaringer af, 13

17 hvordan organisationen gennem udvikling af de organisatoriske rammer for arbejdet kan skabe en forebyggende indsats mod stress. En sådan tilgang indtager vi af to grunde: For det første mener vi, at det er nødvendigt at udvikle løsningsmodeller, der ikke påkræver, at individet skal ændre adfærd, skifte job eller lignende for at hindre oplevelsen af stress. Herved bliver det nemlig alene individet, der tillægges byrden af det stressfulde arbejde (Karasek 1990:93). For det andet mener vi, at i en generel form giver sådanne anvisninger ikke den enkelte arbejdsplads et grundlag for at forstå, hvad der forårsager stress, og det giver derved arbejdspladsen et meget begrænset grundlag for at arbejde med at forebygge udviklingen af stress (Limborg 2003:14). Det løsningsperspektiv der søges efter gennem specialet er som nævnt, hvordan udvikling af de organisatoriske rammer for arbejdet kan skabe en forebyggende indsats mod stress. I den empiriske undersøgelse, og i den efterfølgende analyse af stress, vurderes omfanget af stress ud fra medarbejdernes selvoplevede stress. Når stress måles og vurderes som et oplevelseselement baseret på erfaringer med negative påvirkninger fra arbejdets udførelse, tillægges stressbegrebet et subjektivt indhold. Fordele og ulemper ved denne tilgang til stressbegrebet diskuteres i metoden under validitet (se afsnit ). Dette er dog blot én af de metoder, der i litteraturen anvendes til at vurdere omfanget af stress blandt respondenter/interviewpersoner. En anden ofte brugt metode er det kliniske mål for stress: Her vurderes omfanget af stress ved at spørge respondenten om, hvorvidt han eller hun indenfor fx den sidste måned har haft mavepine, har været nervøs, har haft svært ved at sove om natten og lignende (se fx Csonka 1999; DJØF 2004). Andre undersøgelser vurderer stress ud fra det arbejdspres, respondenterne i det daglige oplever, hvorefter der alene på den baggrund udledes et stressniveau (Jessen og Hvenegaard 2000:20-21). Begrebet stress diskuteres ofte med reference til positiv stress og negativ stress. Når der refereres til positiv stress, drejer det sig om, hvordan et stort engagement fx i en arbejdsopgave rent fysisk udløser den energi, der skal til, når mennesker stilles overfor svære opgaver, der skal løses. Dette styrker præstationsevnen, skærper effektiviteten og kreativiteten og tilfører den ekstra energi, der er brug for 1 (Gerlach 2002:7; Milsted 1 Den medicinske forklaring på forskellen mellem det der betegnes som positiv og negativ stress, er noget mere kompleks end her beskrevet. For en mere detaljeret gennemgang af denne henvises der til Bo Netterstrøm. 14

18 1999:32). Positiv stress, er således motiverende for evnen til at præstere. Det interessante er, at der ikke er langt fra aktivering af den positive stress til aktivering af den negative stress: Den positive stressreaktion giver nemlig ofte anledning til at påtage sig nye og flere spændende opgaver, men sker dette i et for stort omfang, risikeres det, at den negative stress tager over. Udviklingen af negativ stress begynder nemlig ofte med, at der gennem arbejdet opleves en succes og en personlig udvikling, der giver lyst til at påtage sig mere og engagere sig mere. Når den negative stress sætter ind, er der ikke længere tale om et midlertidigt kick, men derimod om en skadelig belastning, der forløber over en længerevarende periode, fx fordi der hele tiden kommer flere krav efter hinanden, eller fordi påvirkningen fra de eksisterende krav er for massiv og/eller for langvarig (Gerlach 2002;7). I specialet har vi primært fokus på, hvad der udløser den negative stress, og vi forsøger at klarlægge, hvornår stress bliver en negativ oplevelse for medarbejderen. Vi opretholder skellet mellem positiv og negativ stress ved at fokusere på, om den stress der opleves samtidig skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for medarbejderne. Højtuddannede medarbejdere SARA-programmet 2 har påvist nødvendigheden af, at undersøgelser af stress kobles til specifikke arbejdsgrupper. Oplevelser af ændringer i organiseringen af arbejdet har nemlig vist sig forskellige alt efter, hvilken arbejdsgruppe vi ser på, og hvilken form for arbejde, der udføres (se fx Limborg 2001). Specialet har som nævnt fokus på højtuddannede medarbejdere. I relation til den empiriske undersøgelse har vi dog fundet det problematisk konsekvent at anvende den traditionelle forståelse af højtuddannede medarbejdere. Kategorien højtuddannede medarbejdere omfatter i specialet universitetsuddannede, medarbejdere uddannet ved handelshøjskolen (økonomi, 5 år), akademiingeniører samt diplomingeniører. Traditionelt set tilhører diplomingeniører ikke gruppen af højtuddannede medarbejdere, da diplomingeniør som udannelse er normeret til tre et halvt år. Vi har dog valgt at tage diplomingeniørerne med i kategorien højtuddannede medarbejdere af to væsentlige grunde: For det første fordi det er en gruppe, der i praksis arbejder under vilkår, der er meget identiske med de øvrige grupper i kategorien højtuddannede. Det handler bl.a. 2 SARA-programmet er et forskningsprogram, gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitetscenter, Center for Alternativ Samfundsanalyse, Danmarks Tekniske Universitet og Arbejdsmiljøinsitutttet. SARAprogrammet studerer de velfærdsmæssige og sociale konsekvenser af udviklingen af de menneskelige ressourcer i arbejdet (Hvid 1999:162). 15

19 om projektdeltagelse, høje mentale arbejdskrav, lange arbejdsdage og lignende. I den faktiske arbejdssituation er der således ikke store forskelle mellem fx diplomingeniører og akademiingeniører set ud fra den problemstilling, der undersøges i specialet. For det andet har det været ønsket at medtage en kontrolgruppe i den empiriske undersøgelse bestående af medarbejdere med en kort-/mellemlang uddannelsesbaggrund. Denne gruppe udgøres af medarbejdere, der er kontoruddannede, bachelorer fra handelshøjskolen (sprog, 3 år), teknikere, elever og lignende. Her har det kort fortalt været en vurdering, at gruppen af diplomingeniører har flere fællestræk med gruppen af højtuddannede end med kontrolgruppen. Det fleksible arbejde I litteraturen er der to forskellige forståelser af fleksibilitetsbegrebet, der opererer med to forskellige definitioner af fleksibilitet: Den ene retning og den nok mest udbredte retning definerer fleksibilitet ud fra virksomhedens relation til markedet, kunderne, arbejdskraften etc., dvs. at der er fokus på fleksibilitet i virksomhedens relationer til markedet (se fx Atkinson 1984; Beck 1999; Piore & Sabel 1984). Den anden og knap så udbredte retning definerer fleksibilitet ud fra virksomhedens interne organisering af arbejdet, dvs. at fokus er på fleksibiliteten i organiseringen af arbejdsopgaverne og måden arbejdsopgaverne udføres på (se fx Limborg 2001; Csonka 1999). I denne forståelse bliver fleksibilitet derfor et begreb, der retter fokus mod det, der foregår indenfor arbejdspladsens mure. Det er denne form for fleksibilitet, der kan benævnes som Det fleksible arbejde, og som anvendes gennem specialet. Fleksibilitetsbegrebet defineres mere dybdegående i kapitel Specialets opbygning Introduktion til specialets problemformulering Specialet indledes med dette introducerende kapitel, som introducerer og uddyber den problemformulering, der undersøges og besvares (kapitel 1). Specialets videnskabsteoretiske kontekst og det metodiske design I dette kapitel præsenteres og diskuteres specialets videnskabsteoretiske kontekst, som tager sit udgangspunkt i den kritiske realisme. Det ontologiske og epistemologiske grundlag for 16

20 den kritiske realisme fremlægges, og enkelte dele heraf problematiseres og diskuteres (kapitel 2). Forståelsen af teori fremlægges, og der introduceres til, hvordan teorien gennem specialet anvendes. Endvidere gives der et samlet overblik over dybden og bredden i specialets teoretiske dimension (kapitel 3). I det efterfølgende kapitel præsenteres specialets empiriske undersøgelse, som er et casestudie der kombinerer kvalitative og kvantitative metoder. Der redegøres for gennemførelsen af casestudiet og der argumenteres undervejs for de valg og fravalg, undersøgelsen bygger på (kapitel 4). Præsentation af specialets empiriske case: ADAKS I dette kapitel redegøres der for de kriterier, der har været afgørende for udvælgelsen af specialets empiriske case. Endvidere gives der en kort præsentation af casevirksomheden ADAKS, og herunder af divisionen Development, hvori den empiriske undersøgelse er gennemført (kapitel 5). Indledning til analyserne Inden de to analysedele begynder følger først en indledning til analyserne. Herunder introduceres der kort til hvordan de empiriske resultater skal læses, og der gives en kortfattet redegørelse for hvordan de objektive baggrundsvariable fra spørgeskemaundersøgelsen påvirker oplevelsen af stress (kapitel 6). Første analysedel: De primære årsagssammenhænge der skaber oplevelsen af stress Den første analysedel spænder over tre kapitler der tilsammen besvarer problemformuleringens første spørgsmål. I det første kapitel undersøges, hvordan forskellige former for krav i arbejdet påvirker oplevelsen af stress (kapitel 7). Det efterfølgende kapitel undersøges hvordan begreberne formel indflydelse, rolleklarhed, tiltro til egne evner samt social støtte, påvirker forholdet mellem krav og stress (kapitel 8). I det efterfølgende kapitel undersøges betydningen af de forventninger og den meningsfuldhed, medarbejderne tillægger arbejdet, samt hvilken betydning dette har for oplevelsen af arbejdsvilkårene (kapitel 9). Første analysedel afsluttes med en delkonklusion, hvor de vigtigste konklusioner sammenfattes (kapitel 10). 17

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Arbejdsliv i nyhedsarbejde

Arbejdsliv i nyhedsarbejde Arbejdsliv i nyhedsarbejde CASA & Syddansk Universitet 29. oktober 2008 Signe Pihl-Thingvad, ph.d. studerende Anne Rytter Hansen, CASA Jørgen Møller Christiansen, CASA FORELØBIGE RESULTATER, MÅ IKKE REFERERES

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøcertificat og audits af psykisk arbejdsmiljø IDA Arbejdsmiljø 29. April 2016 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Diskussionen om arbejdsmiljøcertifikatet

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere