KØRESPORTEN. Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

Transkript

1 KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

2 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund og udkommer medio februar, april, juni, august, november. Sidste frist for bidrag 15. marts, 15. maj, 15. juli og 15. oktober. Redaktion Ansvarshavende redaktør og annoncering Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , mobil , Redaktionelt stof Torsten Lund Andersen, Elmevej 6, Langholt, 9310 Vodskov, tlf , Meddelelser fra selskaber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax , Grafisk produktion Kommunik A/S, Ølgodvej 5, 9220 Aalborg Ø, tlf , fax Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Hjemmeside: Pris 37,- kr. inkl. moms Oplag stk. ISSN X DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Formand: Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore, 4140 Borup, tlf , fax , jens@get2vet.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf , allanbjerre@privat.dk Kasserer: Anette Holst, Valdemarsvej 21, 7080 Børkop, tlf , holst.irming@mail.dk Brugskørselsudvalg Stein Andersen, Radbyvej 22, 5792 Årslev, tlf , mgk@automobil.dk. Kulturhistorisk udvalg Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , art@ib-moeller.dk Køreudvalg Henrik Nakskov, Bakkesvinget 14, 3550 Slangerup, tlf , skovlykke@os.dk Pløjeudvalg Herluf Holst, Klattrupvej 109, 7000 Fredericia, tlf , hsholst@post.tele.dk Uddannelsesudvalg Inge Luise Ratzow, Skyttegården, Nr. Bjert, 6000 Kolding, tlf , skyttegaarden@skyttegaarden.dk Medlem af DRF s Natur- og miljøudvalg Ivan Bak, Ryvej 72, 8752 Østbirk, tlf , ivan-bak@post3.tele.dk Forside: Kim Andreasen, DKS ved CAI-B stævnet på Dorthealyst Foto: Ole Jespersen. Enhver gengivelse af Køresportens artikler, illustrationer og annoncer er kun tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler eller afvise indlæg, ligesom redaktionen ikke påtager sig ansvar for artikler, fotos mv, der ind- uopfordret. sendes Køresporten Køresporten forbeholder sig ret til at undlade at optage annoncer, der strider mod bladets eller DKF s interesser.

3 Køresporten Så er det tid for endnu et nummer af Dansk Køre Forbunds medlemsblad Køresporten. I dette nummer skriver Henrik Køier Andersen om bladets indhold, som han mener indeholder for lidt om kørsel som sport. Et blad som Køresporten, der udelukkende laves i fritiden ved frivillig arbejdskraft, er helt afhængig af indlæg fra læserne. Redaktionen kan bidrage med enkelte artikler, resten må komme fra folk med viden om eller interesse for et bestemt emne. Vi har i redaktionen ofte opfordret medlemmerne til at bidrage med artikler. Mange har taget tråden op, men desværre er der ikke kommet så meget om køreteknik, udstyr eller træningserfaring, som Henrik Køier Andersen foreslår. Vi kan da kun opfordre skribenter til at melde sig. HKA mener, at de fleste med interesse for vognmuseer eller lignende er døde, men på trods af dette har flere læsere jævnligt ytret ønske om gennemgang af danske og udenlandske vognmuseer og samlinger, forslag til besøgsmål i udlandet, vognauktioner i udlandet, vejledning til restaurering af vogne, vejledning til påklædning, syning af seletøj mv. Så interesserne er forskellige. Indhold Træner for hestenes skyld Køresporten Køresporten længe leve DM i kørsel Høringssvar over rapporten Hold af heste. 16 Instruktionsdag for forhindringsreferanter.. 17 Concours de Tradition Herregårdsploven Studietur til Holland Dalmatinerhund ved bagakslen Vognauktion i Reading Kort nyt Fra formanden Nyt fra Pløjeudvalget Nyt fra Brugskørselsudvalget Køreselskaberne Køb-Salg-Bytte Redaktionen forsøger efter bedste evne at lave et spændende, alsidigt og pænt opsat blad. Vi modtager med glæde artikler fra læserne og er gerne behjælpelige med tilretning af teksten, hvis folk ønsker det. Redaktionen De stolte hestetraditioner opretholdes af Mathias Birkely Ottendal på Fyn. Privatfoto Køresporten

4 Træner for hestenes skyld Dygtig, kontant og hamrende hyggelig. Kuskene på enspændernes bruttohold er glade for deres træner Andreas Hesse. Han er grebet af at lære fra sig, men de pengestærke jobtilbud fra udlandet siger han nej tak til. Af Stine Vieth Kuskenes biler skal altid være pakket med vogne, sadler og grej til at køre fra jorden. Ellers er de ikke klar til undervisning, siger den tyskfødte træner Andreas Hesse fra Sverige efter en vel overstået træningsweekend på Dorthealyst. Den 48-årige Andreas Hesse er fast træner for det danske bruttohold af enspænderkuske - hest og pony - og det har han været siden efteråret Den 25. og 26. marts var bruttoholdets 12 kuske i fuld gang med månedens træningsweekend på Dorthealyst, og denne gang bød træningen på: To gange ½ times dressurundervisning til hver kusk både lørdag og søndag. Lørdag aften. Godt humør og sammenskudsmiddag med lækker mad, rødvin og tre slags kage. Energi til aftenens altid livlige diskussion under gennemgangen af dagens træningsvideo. Afslutningsvis kørte alle ekvipager månedens keglebane søndag eftermiddag - denne gang opsat af Henrik Høper. På mange måder lyder det jo som en helt almindelig omgang træning, men når man taler med kuskene og holdlederen for bruttoholdet, lyder det straks af mere. Arnild Arp-Hansen, der kører med haflingeren Alberte fortæller: Andreas har betydet utroligt meget for min kørsel. Han har en fantastisk evne til at finde ud af, hvad problemet er, og hvordan det kan løses. Han gør meget ud af at få én til at træne hesten på det niveau, den er. Og han prøver hele tiden at finde ud af, hvordan den enkelte kusk kan fatte, hvad det er, han mener. Han bliver ved at sige tingene på en ny måde lige indtil, man har forstået det. Han er en fantastisk god pædagog. Holdets leder Anne Marie Nielsen siger: Han er ikke alene god til at undervise. Han er også en holdmand. Og det gør jo, at vi bliver et hold - en dimension, som jeg synes, er meget vigtig. Vi passer på hinanden og hjælper hinanden, og det er en ekstra styrke. Andreas er med til at sørge for, at deltagerne på holdet både kan blive topkuske og samtidig bevare det sociale, som altid har været så værdifuldt i køresporten. Uddannet underviser Andres Hesse er en af de få trænere, der har en egentlig uddannelse som køreinstruktør. I 2004 tog han sin A-trænerlicens i kørsel med firspand som overbygning til sin berideruddannelse fra tidligere. På bruttoholdet oplever de den styrke, uddannelsen giver i Andreas undervisning. Han ved, hvordan hesten skal gå, han kan ride, han kan køre og han kan undervise. Han er kanon dygtig, og han kan tilføje alle noget, siger bruttoholdets leder Anne Marie Nielsen og fortsætter: For Andreas er det ligegyldigt, hvilket niveau en hest eller en kusk befinder sig på. Bare de er åbne og vil lytte, så er han parat til at møde dem, der hvor de er, og så starter de derfra. Han sørger for, at alle får noget med hjem fra en træningssamling. Det, at ville, og ville ofre alt for at nå målet, det må kuskene selv have med hjemmefra. Men hvis de har det, så giver han dem midlerne til at nå målet. 4 Køresporten

5 På den måde har Andreas betydet alt for enspænderholdet, slår holdlederen fast og fortsætter så: Men det vigtigste er måske alligevel, at al træning foregår på hestens præmisser. Det betyder ikke, at der pusse-nusses. Fasthed må der til, for det er jo ikke legetøj, vi har med at gøre. Men der er aldrig tale om tvang. Man skal bare hele tiden kræve lidt mere end i går. Øm af ridning Det var Ane Wieder, der i første omgang fik lokket Andreas over Øresundsbroen til en træningssamling på Amager. Jeg havde problemer med Prins, og jeg havde lyst til at finde en, der kunne gå til opgaven med friske øjne. Èn, der ikke kendte mig. Og så havde jeg set Andreas hjælpe Carina (Ekenberg, red.). Han virkede meget engageret, når han underviste og så var der jo resultater Så jeg snakkede med ham om mine problemer, og han lyttede til, hvad jeg sagde. Andreas lovede at ringe, hvis han fik plads i kalenderen, og det gjorde han så. Og Ane fik samlet et par kuske til en træningsdag. Efterfølgende blev en samling til flere, og siden er Andreas blevet fast træner. Ane fik sin hjælp, men hverken hun eller de andre kuske er kommet sovende til den: Man får altid høvl for at komme videre - på en god måde. Man får lyst til at komme videre. Andreas er hård, men retfærdig, og det giver bonus, siger Ane. Ja, jeg kan da godt være træt af ham, når jeg er møg øm af at ride. Eller når man knokler rundt og laver den samme øvelse igen og igen, indtil man er ved at blive vanvittig - for han har det med gentagelser. Men næste gang sidder den der. Så det giver pote, og man rykker sig for hver gang. Nogen gange hurtigt, nogen gange langsomt, men ikke tilbage. Jeg er mægtig glad for hans undervisning. God for hesten Andreas selv lægger ikke skjul på, at han kræver noget af sine elever. Han siger blandt andet: Når jeg underviser, stiller jeg krav, og hvis der ikke sker noget, lader jeg dem forstå, at det ikke er godt nok. Andreas og hestene Der var ingen, der interesserede sig for heste hjemme hos Andreas. Kun Andreas morbror havde heste. De stod i en gammel herregårdsstald. De var fine, og jeg fik lov at sidde på dem, når jeg var med i stalden. Men jeg overvejede ikke, at jeg selv skulle have heste eller skulle begynde at ride. Andreas begyndte på rideskole, da han var år. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan skulle det bare være Det er jo et farlig fint dyr. Da han var 16, begyndte han i lære som berider. Andreas var lidt træt af skolen. Og de næste år forløb således: - Rideuddannelse i Warendorf med B-trænerlicens. - Militærtjeneste - Landbrugsuddannelse - Landbrugselev på trakhenerstutteri - Diplomingeniør på landbrugsskolen. Under sin uddannelse på landbrugsskolen red Andreas for at finansiere studierne. I 1986 fik Andreas arbejde i Sverige via venner til familie. De havde lånt penge til svenske landbrug, og Andreas skulle tjekke, at tingene kørte ordentligt. Red stadig og begyndte at undervise. Mødte Gunilla (som nu blandt andet hjælper danske Frank Madsen, der kører 4-spand pony), og begyndte at undervise hende. Fik kontakt til Flyinge. Gunilla lavede gode resultater på ridebanen, og så blev flere interesserede i rideundervisning. Mødte Carina Ekenberg, og så kom det til at handle mere om kørslen. Var landsholdsleder for enspænderne i Sverige inden første VM for 1-spand-heste. Andreas og Carina besluttede, at Carina ville deltage i VM, og Andreas sagde derfor jobbet som landsholdsleder op. I 2004 tog Andreas uddannelse som køretræner i 4-spand med A-træner licens i Dillenburg giver ride- og enkelte kørekurser rundt omkring i Sverige, arbejder en uge om måneden i Nordland, træner finnernes boblehold indenfor kørsel, og er træner for det danske bruttohold af enpænderhest- og ponykuske. Køresporten Fotos Ole Jespersen

6 Nej det gik fint. Han gjorde det godt. Og det er jo noget af det, der er så ganske særligt ved Andreas. Ja, jeg bliver glad, når jeg ser dem køre godt, forklarer Andreas. Jeg vil have, at de skal køre på en hestevenlig måde. En hest er jo ikke som en fodbold, der har det lige godt uanset, hvordan man sparker til den. En hest er et levende dyr, og derfor har man som kusk og rytter et ansvar for at blive så god som mulig til at bruge den. Dårlige kørevaner Andreas Hesse underviser Ane Wieder. Det er vigtigt for mig, at mine elever har ambitioner om at blive så gode som muligt. Konkurrencedelen er ikke så vigtig. Konkurrencer er sikkert godt for ambitionen, men de er ikke det primære. Den holdning kan holdets leder Anne Marie Nielsen nikke genkendende til. Til VM for ponyer i Catton Hall, England mødte jeg Andreas efter Peter Koux havde mistet orienteringen på keglebanen, taget en kegle og mistet tid, hvorefter han røg fra en andenplads til en femteplads, og jeg sagde til Andreas: Det var da ærgerligt. Men til det svarede Andreas bare. Bruttoholdets kuske 1-spand hest Ane Wieder Charlotte Dani Larsen Jan Sjørslev Jensen Kim Andreasen Liselotte Watson Udo Buchwald. 1-spand pony Amanda Justesen Arnild Arp-Hansen Gerd Weierskov Helle Graves Henrik Høper (kører pt. pony - har syg hest hjemme) Peter Koux. Andreas synes generelt, at folk skal være lidt mere tålmodige med deres heste. Både dressurridning og kørsel er bygget på det, som heste kan på naturlig vis. Derfor ryster jeg på hovedet af alle de hjælpere, folk bruger for at få en utrænet hest til at gøre som den skal. Folk har for travlt. De køber hest fredag, kører lørdag og konkurrerer søndag. Men den rigtige træning tager lang tid, og det kan være svært at indse. Andreas er ærgerlig over, at mange kuske i dag vælger de traditionelle køreteorier fra. Det er lidt synd, at man i dag siger, at det er lige så fint at køre med to hænder, som at holde linerne i én hånd. Du kan aldrig køre lige så korrekt med to hænder, som med en, for du kan ikke holde ordentligt styr på pisken. Min gamle lærermester sagde altid, at du skal have helt styr på grundbegreberne, og så kan du finde din egen stil. Inden for kørslen ser man meget tit, at kusken bare har sin egen stil uden at grundbegreberne er i orden. Og det er et problem. Der er for mange, som ikke har skaffet sig kundskaberne. Og det er meget svært at få kuske til at ændre deres kørevaner, når først de har dem. Men Andreas gør, hvad han kan, når han underviser. Anne Marie Nielsen fortæller: For Andreas er der ingen hurtige løsninger - kun det lange, seje træk. Hestene skal gå rigtigt og det kræver de rigtige muskler, så der er ingen genveje. Sommetider betyder det, at kuskene skal starte helt forfra. Og det kan jo være svært, når man selv synes, det går meget godt. Men det lønner sig for dem, der gør det. Selvom det kan tage sin tid, før de mestrer den nye teknik og virkelig høster fordelene af deres arbejde. 6 Køresporten

7 Billeder af Andreas Alle interviewede blev bedt om at beskrive Andreas, som de så ham for sig, når de talte om ham. Det kom der følgende små billedsekvenser ud af: Ane Wieder: Han snakker hele tiden. Det er lige gyldigt hvad, så snakker han hele tiden. Og så fryser han aldrig. Lige gyldigt, hvor meget vi andre brokker os, siger han aldrig, at det er koldt. Han kommenterede engang, at her i Danmark får man altid budt en kop kaffe lige med det samme efter morgenmaden. Vi skal jo lære noget. Jeg kan desværre ikke huske præcis, hvordan han sagde det, men det lød sjovt. Peter Koux: Lige nu er han ude at ride. Han ringede lige før. Han skulle ud at træne en af sine hacknier. (torsdag aften klokken ) Okay, men hvad laver han, når du ser ham for dig? Ja, så er han stadig ude at ride. Og han ordner sin stald og alle sine ting til det sidste. Han er så pertentlig med hest og seler. Sveden bliver vasket af hesten, og intet bliver hængt ind i sadelkammeret, uden det er vasket og smurt. Og der bliver fejet. Ikke et strå på staldgangen. Arnild Arp-Hansen: Jeg ser ham som instruktøren. Når han står og forklarer tingene inde i midten. Og pludselig kommer han farende. Hopper op på vognen griber linerne, og får hesten til at gøre, som man har kæmpet for i et kvarter. Ja, og så ser jeg ham også som en hygge-franz. Han er en rigtig hygge-franz. Han snakker og drikker rødvin hele natten. Han er altid den, der går sidst i seng. Og alligevel er han den, der står tidligst op og underviser i 10 timer. Altid frisk. Og han er lige engageret klokken otte om morgenen som klokken fem om eftermiddagen. Anne-Marie Nielsen: Andreas, han står typisk ude på banen dybt koncentreret om den kusk, der er på i øjeblikket. Han er gerne i færd med at demonstrere sin pointe med hænderne. Så alle kan se uden at høre at det at køre med én hånd ligger ham meget på sinde. Og der står han ude, sommetider 12 timer i træk med en enkelt kort frokostpause og måske lidt kaffe ind imellem, hvad enten det regner eller sner eller solen skinner. Tilsyneladende gør det ingen forskel for ham. Og så om aftenen, så er han forrest i diskussionen af dagens videobånd eller hvad emnet ellers kan være. Det andet billede, der melder sig, er af hans bus. Andreas elsker sin bus. Måske er det i virkeligheden hans sande hjem. Der er alt, hvad man kan få brug for i den - både til folk og heste, så han kan klare de fleste situationer, når vi er ude til stævner. Han og hans bus er altid det naturlige midtpunkt i lejren. Vi er helt klart et hold, og han gør hvad han kan for at holde sammen på det. Han tager gerne i forvejen og spærrer plads til os andre. Eller som ved VM i Østrig - holder først i køen med sin bus og sætter køretoppe ud, så resten af holdet kan køre ind på plads, efterhånden som de dukker op. Arnild Arp-Hansen fortæller, at hun til første træning blev sendt hjem for at træne halve parader i tre måneder. Og derfra kunne de så bygge videre. I dag træner hun præcision på banen. Jeg synes, man burde have køreskoler med velkørte heste, hvor folk kunne lære at køre. Og så kunne de købe en hest, siger Andreas Hesse. Nyder egne heste Andreas arbejder for det meste i weekenderne. Her tager han rundt og træner enten ryttere eller kuske. En uge om måneden giver han rideundervisning i Nordland, og resten af tiden underviser han det danske bruttohold af enspænderkuske, talentfulde kuske i Finland og ind imel- Køresporten

8 lem giver han enkelte ride- eller kørekurser i Sverige. I løbet af ugen er han for det meste hjemme i Ljungbyhed, hvor han træner sine egne heste. Han har to gamle heste på 20 og 21 år, og så har han to hacknier, der er ganske letlevande, som han siger. Når jeg er hjemme, rider og kører jeg. Om vinteren rider jeg mest, og om sommeren kører jeg mest. På et tidspunkt var jeg så lidt hjemme, at det var svært at nå mine egne heste, men det måtte jeg lave om på, for ellers ved man til sidst ikke, hvorfor man har dem. De to hacknier har krævet en del arbejde af ham. Faktisk er det dem, han tilskriver sin hidtil værste hesteoplevelse. Da jeg fik hacknierne hjem og skulle køre med dem første gang, var de helt tossede. De kastede sig på jorden og kunne simpelthen ikke køres med. Og jeg tænkte, hvad er det, jeg har gjort. Så der stod vi, fire gode kuske, og kunne ikke få det til at fungere. Og jeg måtte lave en plan. Siden har jeg redet dem meget, kørt dem som enspændere og givet dem tid. De har lært mig meget. Men hvis jeg ikke havde haft min ridebaggrund, så havde det ikke været sjovt. De havde haft nogle dårlige oplevelser som to-spand. Men i dag kan de det hele, og jeg ville aldrig undvære dem. Andreas arbejder sammen med sin ekskone Carina Ekenberg om at køre hacknierne, og derfor er hestene ikke altid hjemme i Ljungbyhed, men drømmen er klar. Drømmen er en dag at få alle fire heste hjem og køre firspand. Arbejde eller hobby Andreas er meget glad for at køre med heste. Han siger: På den ene side er det så flot med selerne, og hesten ser så smuk ud for vognen. Og man kan være flere på vognen. På den anden side giver det mulighed for at arbejde mere alsidig med hesten. Det er en udfordring. Dressur er et redskab til at få hesten til at fungere bedre alle steder for vognen, i terrænet, på springbanen, alle steder. For vognen kan man se, om det, man arbejder med, fungerer. Jeg synes dressurridningen og kørslen supplerer hinanden godt. Og så er det en god karakterprøve for hesten. Lineføring er en af Andreas Hesses kæpheste. Her vejledes Arnild Arp-Hansen. Fotos: Arp-Hansen. 8 Køresporten

9 Men til trods for sin A-trænerlicens i kørsel med firspand har han ikke lyst til, at kørslen skal fylde hele hans arbejdsliv. Det var ikke meningen, at jeg skulle træne så meget kørsel. Det var bare tænkt som en hobby, som sjov ved siden af, men så er det bare blevet mer og mer. Jeg synes, det er fint at hjælpe danskerne, men jeg gør ikke noget for at få mere kørsel i mit arbejde, for så er det ikke en hobby længere. Men det betyder ikke, at Andreas er ved at miste gejsten. Når en ny ekvipage kommer imod mig, ser jeg straks, hvad kan jeg forbedre her, og så arbejder jeg med det. Jeg kan da godt miste pusten, når man ser på dagens liste af elever, men når først vi går i gang, så bliver jeg grebet og tænker ikke mere på det. Jeg er engageret, når jeg underviser. Og det er vigtigt for mig, for hvis jeg ikke er det, hvordan kan jeg så forvente, at eleven er det? Andreas kan ikke lade være med at blive grebet, men der er også noget helt tredje, der driver ham: Ind imellem oplever man den ultimative rideeller køreoplevelse. Følelsen af at have et godt samspil med hesten. Nu kører det bare. Og det er det, der driver mig. Den er den oplevelse, jeg søger igen og igen. du at formidle det, du ved. Jeg tænker sådan, at når det fungerer bedre for dem, så bliver det bedre for hestene, og det er vigtigt for mig. Jeg vil gerne føre de systemer videre, som jeg har lært, og så håber jeg, at mine elever vil gøre det samme. Grebet af sagen Rygterne siger, at Andreas har fået gode jobtilbud som køretræner i det store udland. Tilbud, han indtil videre har takket nej til. Vi taler ikke konkret om tilbudene, men han siger i den forbindelse: Jeg er ret tilfreds, som jeg har det. Jeg kan styre det lidt selv, hvordan jeg vil arbejde Nej, jeg tror ikke jeg har lyst til at arbejde som ansat. Jeg skal bare tjene penge nok til at overleve. Det er vigtigt for mig, at jeg gør det for sagens skyld. For at føre det videre, som jeg har lært. Da jeg var barn var målet, at man skulle gøre det bedre engang men man skulle ikke være ridelærer. På sin vis er mit liv blevet et kompromis af de to. For jeg ér blevet bedre, og jeg ér blevet ridelærer, men jeg er ikke fast tilknyttet ét sted. Jeg tror, det er ganske naturligt, at når du når et vist niveau inden for hvad som helst, så prøver Efter træningen tjekkes dagens videooptagelser grundigt. Andreas hopper gerne op på vognen og viser hvordan. Køresporten

10 Køresporten Af Henrik Køier Andersen Navnet på vores medlemsblad antyder godt nok, at indholdet skulle handle om kørsel som sport. Men virkeligheden er desværre en anden, da det reelle stof om kørsel som sport, fylder en meget lille del af bladet. Hvis vi ser på hvad de enkelte indlæg og artikler handler om, er det faktisk en forsvindende lille del som handler om kørsel. Ole Jespersen gør et stort stykke arbejde som redaktør af Køresporten, men det er jo ikke redaktøren som skal stå for alle indlæggene i et blad som Køresporten. Det fremgår tydeligt af Ole Jespersens artikler, at hans interesse ligger i det kulturelle og mere museumsorienterede i de gamle vogne. Da jeg selv deler Ole Jespersens interesse for de gamle vogne, har jeg og flere andre indimellem bidraget med vores oplevelser fra denne verden. Jeg mener bare, at der er sket en utrolig udvikling i dansk køresport de senere år. I mange år var interessen for, hvad der stod i vognens hjulkapsler eller det sociale samvær og festerne det vigtigste for kuskene. Men i dag er køresporten ved at udvikle sig til en rigtig sport, hvor resultaterne får en større betydning for kuskene. De ofrer meget tid og mange penge på træning, stævner og materiel. Derfor bliver de også mere resultatorienterede, da det ville være spildt tid, hvis man ikke forsøgte at opnå det bedst mulige resultat ved stævnerne. Efter mange års tilbagegang ser dansk kørsel ud til virkelig at være klar til at gøre sin entré internationalt, hvad angår forberedelse, træning og indstilling til kørsel som konkurrence. Hos de mange nye kuske ser man en vilje og lyst til at lære, træne og konkurrere. Derfor er medlemmernes blad nødt til at følge med udviklingen og bringe artikler, som er relevante for medlemmerne. Jeg mener stadig, at der i Køresporten er plads til indlæg om de gamle vogne og kørekultur. Men vi må bare erkende, at dem som vi skriver til i dag har brug for informationer af en anden karakter. De fleste af dem, som har interessen for vognmuseer og lignende, er ikke længere i live, eller i hvertfald ikke længere aktive kuske. Jeg synes, at der er mange emner at tage fat på, som kunne være af interesse, både for de nye kuske og elitekuskene. Nogle eksempler kunne være en detaljeret gennemgang af bid, seletyper, linetyper, vogntyper og udstyr. Det kunne være gode råd omkring træning og teknikker. Når jeg læser andre landes køreblade, er de fulde af information af ovenstående karakter. Jeg ved, at der sidder mange gode kuske og trænere, som hver især mange gange har et emne, som de har specielt meget viden om eller erfaring indenfor. Selvom mange siger, at de ikke er gode til at skrive eller sætte ord på, så er det ikke en god nok undskyldning. Vi kender alle nogle, som kan hjælpe os med at rette idlæggene til, så de bliver mere let læselige og forståelige. Ole Jespersen har flere gange hjulpet mig med mine indlæg. Og kan man ikke selv skrive, så kunne man måske oversætte nogle artikler fra andre landes køreblade. Vi har en del kuske, som har konkurreret på internationalt plan og fået undervisning af nogle af verdens bedste kuske. Det er den viden, som vi skal have givet videre, så dansk køresport kan få det løft, som de nye kuske er klar til at give den. Derudover mangler dansk køresport et samlende website. Som det er nu, surfer danske kuske rundt mellem Ole Jespersens private website Ekvipage, de lokale køreforeningers websites samt diverse internationale websites. Internettet er kommet for at blive, ligesom automobilen, som vognfabrikant Gløy ellers spåede en kort levetid, og fortsatte med at producere hestevogne til lager. Det kostede ham fabrikken og livet. Det burde være muligt at samle al denne information på en side til glæde for alle i dansk kørsel. Som sagt så er Ekvipage Ole Jespersens private hjemmeside, så derfor beslutter han alene, 10 Køresporten

11 hvad der skal vises af billeder eller tekst på denne side. Ole Jespersen skal ligeledes passe et fuldtidsjob og redigere Køresporten. Derfor oplever man indimellem at der dagligt er nye informationer på Ekvipage, og i andre perioder er den gået helt i stå. Mit forslag er derfor et website, som omhandler alt indenfor kørsel som sport, eller et større samarbejde mellem Ekvipage og de konkurrerende kuske, således at både et fælles website og medlemsbladet Køresporten tilgodeser de danske kuskes interesser. Hvis man prøver at se hvad der sker i tilsvarende medier i Sverige, Tyskland, Holland og England, er der meget at lære endnu. Som sædvanlig ville det glæde mig, hvis der er nogle som bliver gale over mit indlæg. Det plejer at skabe lidt debat og dermed grobund for udvikling. Jeg har engang hørt én indenfor dansk køresport sige, at vi skulle passe på ikke at blive for mange. Og hvis det er holdningen, så er der ingen grund til at ændre noget. Køresporten - længe leve Af Ib Møller Henrik Køier Andersen skriver, at det ville glæde mig, hvis der er nogle som bliver gale over mit indlæg. Det er ikke lykkedes at gøre mig gal. Derimod vil jeg gøre opmærksom på et par forhold om bladet, dets formål og redaktion. HKA efterlyser mere stof om sporten og at der oprettes en samlende hjemmeside for køresporten. Det lyder rigtigt, men er næppe så let, som det antydes. Det er lykkeligt, at Danmark på det sportslige plan er kommet op på et internationalt niveau takket være manges indsats. Konkurrencekuskene er med til at udvikle køresporten, og vi skal støtte dem heri. Et medlemsblad er dog ikke udelukkende for de kuske, der dyrker sporten på et højt plan, for de udgør et mindretal af medlemmerne. Medlemsbladet er for alle. Redaktionen har opgjort antallet af sider om de forskellige emner i Til redaktionelt stof og meddelelser fra DKF samt køreselskaberne anvendes 53 % af siderne, konkurrencer 14 %, kulturhistorisk stof 13 % og forskelligt (herunder annoncer) 20 %. Svarer det mon ikke til medlemmernes interesser? HKA sammenligner med andre landes køreblade. Hvor mange medlemmer og interesserede, har disse lande med deres større sprogområder sammenlignet med vore beskedne ca medlemmer og det danske sprogområdes begrænsninger? Og ikke at forglemme. De andre blade skrives ofte af professionelt uddannede og lønnede journalister. Herhjemme foregår arbejdet ved en frivillig og dermed gratis indsats. Kun fordi bladet interesserer redaktionen - og ikke blot én enkelt redaktør - har vi et blad af fremragende indhold og kvalitet, som overstiger de fleste tilsvarende medlemsblade. Spalterne er åbne, og det har de altid været. Også i den første tid, hvor jeg redigerede bladet. Men jeg erindrer ikke, at de konkurrerende i særlig grad har skrevet i bladet og delagtiggjort andre i deres erfaringer. Det ville glæde mig, om de gjorde. HKA skriver Som sagt er Ekvipage Ole Jespersens private hjemmeside, så derfor beslutter han alene, hvad der skal vises af billeder eller tekst på denne side. DKF startede også med en selvstændig webside, men måtte opgive den, fordi ingen orkede at følge den op. Derfor er vi taknemmelige for at være kommet på Ole Jespersens webside For det første er det den ansvarshavende redaktør i samarbejde med redaktionen, der bestemmer, hvad der skal bringes. Hvem skal ellers? For det andet er altid bragt, hvad der kom af relevante indlæg. Køresporten og Ekvipage har begge en enestående høj kvalitet, og hjemmesiden er belønnet herfor med en international pris. Begge er nok baseret på frivillig, men samtidig en høj professionel kvalitet. Det skal vi være glade for. Spalterne Køresporten

12 er åbne for al relevant stof, og redaktionen efterlyser altid mere. Skal konkurrencedelen have mere spalteplads, kan det ske ved at forøge antallet af sider eller bladets hyppighed. Det vil være dejligt, hvis der er råd til det! Ellers skal der skæres andet bort. Hvilket? Næppe det, der interesserer hovedparten af medlemmerne eller redaktionen. Brugskørsel Reglement og vejledning kan downloades på LARS MICHEELSEN Gerdingvej Skørping Tlf Fax Restaurering og nybygning af vogne Alle typer træhjul restaureres mm vogngummi monteres Dampbøjede træskærme og vognstænger, aksler, fjedre m.m. Vognlygter og beslag i messing / nikkel 12 Køresporten

13 Køresporten

14 DM i kørsel 2006 Fortsat orientering om DM i Kørsel juli 2006 i Aabenraa. I sidste blad orienterede vi generelt om det kommende DM i kørsel, og nedenfor vil vi så fortælle noget mere. Tilmeldinger deltagere Disse vil blive udsendt til selskabernes sekretærer i begyndelsen af marts måned. Og sekretærerne vil så formidle materialet til de deltagere det enkelte selskab har udpeget. Vi får tilmeldingerne retur senest 20. april. Propositionerne Disse vil blive sendt med ud til de enkelte deltagere og kan også læses på Tilmelding publikum m.fl. Vi håber, rigtig mange vil lægge vejen forbi Dyrskuepladsen i Aabenraa når DM afvikles. Der er gratis adgang til stævnepladsen og disciplinerne samtlige fire dage. Camping Sker på selve Dyrskuepladsen og kan bestilles på nedenstående talon. En campingplads med el koster kr. 500 for alle stævnedage. Festmiddag Holdes lørdag aften i Sportscenteret og koster kr. 195 for en treretters menu, ex. drikkevarer. Efter middagen vil der være mulighed for en svingom til levende musik. Tilmelding på nedenstående talon. Foreløbig tidsplan Onsdag den 12. juli: Ankomst og indkvartering. Kl dyrlægekontrol af heste. Torsdag kl. 9.10: Åbning af DM 2006 ved dressurbanen. Torsdag den 13. juli og fredag den 14. juli: Præsentation på Brundlund Slot, samt dressurkørsel på Sportsanlægget. Start præsentation kl. 8.30, start dressur kl Undertegnede bestiller herved: Navn: Adresse: Postnr: By: Tlf. nr: stk. campingplads a kr. 500 stk. festmiddag a kr. 195 Beløbet kr. vedlægges i check og 14 Køresporten sendes sammen med talonen (eller kopi af denne) til kasserer Kjeld Hansen, Adelvej 15, 6500 Vojens.

15 Lørdag den 15. juli: Maratonkørsel i skovområderne vest for Aabenraa, afsluttende i forhindringerne på Dyrskuepladsen. Maraton start kl Lørdag aften kl : Festmiddag i Sportscenteret. Søndag den 16. juli: Kl start forhindringskørsel på banerne ved Sportsanlægget. Cirka kl. 15 præmieuddeling og forventet afslutning. Øvrigt Som nævnt håber vi, rigtig mange vil besøge Aabenraa under mesterskabet. Der bliver som normalt virkelig mulighed for at se flot og fejende kørsel og et virkelig godt samarbejde mellem kuske og heste. Man kan også aflægge et lille besøg i byen og opleve de mange smukke gamle gader og huse og opleve den særlige stemning, der er i Aabenraa. Måske er der også mulighed for at gøre et godt indkøb i de mange forskellige forretninger. Aabenraa opland er bestemt også et besøg værd, med både hav og strand samt flere smukke landskaber mv. Her er Turistkontoret meget gerne behjælpelig med råd og tips ring på På gensyn juli i Aabenraa! Venlig hilsen Slesvigske Køre Selskab Forhindringsdommere søges til DM 2006 Til et DM skal der bruges mange til at stå i forhindringerne under maratonkørslen, også helst nogen som har været med før. I SKS står vi og mangler cirka 20 hjælpere til at stå i forhindringerne lørdag den 15. juli ved DM i Aabenraa. Vi håber, man vil melde sig fra de øvrige selskaber. Kontakt Svend Erik Raun på tlf , det vil glæde os meget. Vi skal nok sørge for lidt fast og flydende til ganen under arbejdet lørdag. Venlig hilsen Slesvigske Køre Selskab Specialforretning for Ride- og Køresport NIELS CHR. SIMONSEN. HERREDSVEJEN SKALS Mit speciale: Omstopning og reparation af alle slags sadler. Førsteklasses håndsyede køreseler til såvel ponyer som heste. RING OG FÅ ET INTRODUKTIONSTILBUD! Køresporten

16 Høringssvar over rapporten Hold af Heste Dansk Køre Forbunds høringssvar til Justitsministeriet. Der er tale om en særdeles omfangsrig og godt gennemarbejdet rapport, der har anvendt den viden og den forskning, der har været tilgængelig på området. Dog er indtrykket i Dansk Køre Forbund, at arbejdsgruppen har været sammensat på en sådan måde, at det har været endog meget svært for den almindelige hesteholder at få sine synspunkter igennem, selv om den endelige rapport indeholder mange kompromisser i forhold til de forslag, der har været fremme gennem alle årene. Det er endvidere indtrykket i Dansk Køre Forbund, at arbejdsgruppen i mere end væsentlig grad har forholdt sig til det, der kan måles og vejes og helt har sprunget over det allervæsentligste, nemlig hestens psykiske tilstand. Om hesten har det godt. Om den trives. Det er kun sporadisk nævnt i rapporten og lovforslaget, at hesten har behov for ro (ingen råben og skrigen og flagrende bevægelser i en hestestald) og regelmæssighed (især med hensyn til fodring og andre daglige rutiner). Og det endda kun igen i noget, der kan måles og vejes, nemlig de materialer, der anvendes til indretningen af stalden. Det er vores opfattelse, at den psykiske side af den daglige omgang med hesten er en nødvendig og uundværlig del af en lov om Hold af heste, og at arbejdsgruppen eller andre må arbejde videre med dette, før loven kan vedtages. Ellers svigter vi dem, for hvem loven bliver lavet. To af de målbare ting, vinduesarealet og lofthøjden, vil medføre ganske voldsomme indgreb i de bygninger, der findes på landet. Skal de opfyldes, vil rigtig mange af de smukke gamle ejendomme, vi ser i landskabet i dag, skulle gennemgå så store forandringer, at den arkitektoniske helhed, de udgør, bliver komplet spoleret. Ja, på mange ejendomme vil forandringerne slet ikke kunne gennemføres i de eksisterende bygninger. Landsøkonomisk vil det selvfølgelig have den konsekvens, at landejendomme vil falde i pris og at landsbyerne vil affolkes stik imod den politik, der ellers er fremherskende. Dansk Køre Forbund foreslår derfor, at bestemmelser i 7 ændres til, at hesten skal kunne stå oprejst i sin fulde højde, og at 15 ændres til, at vinduesarealet skal være så stort, at hesten på stald kan følge døgnrytmen. Med hensyn til 6: at heste ikke må stå i spiltov, kan der findes mange argumenter for og imod. Det er Dansk Køre Forbunds opfattelse, at rapporten ikke i tilstrækkelig grad har bearbejdet fordelene ved at stå i spiltov, men kun set på det forhold, at hesten i spiltov ikke kan gå rundt, og derfor efter arbejdsgruppens opfattelse ikke opfylder Dyreværnslovens 3. Det er et synspunkt, vi vil bestride, idet hesten opstaldet i spiltov har den fornødne bevægelsesfrihed til at spise, drikke og hvile, såfremt spiltovet har en relevant udformning og størrelse, som beskrevet i lovforslagets 34, stk. 2. Det er vores opfattelse, at de stereotypier, vi alle kender og frygter som krybbebidning, boksvandring, vævning og aggressivitet kun ses hos heste opstaldet i boks. Aldrig hos heste i spiltov. Tværtimod ses ofte, at hvis stereotypiramte heste flyttes fra boks til spiltov, får hesten den tryghed, den har brug for, og så forsvinder stereotypien. Derudover har opstaldning i spiltov alle de andre fordele, som er nævnt i rapporten: opdragende, pladsbesparende og arbejdsbesparende. Dansk Køre Forbund foreslår derfor, at 6 i lovforslaget ændres til: Heste må opstaldes i spiltov, såfremt de opfylder betingelserne i 17, og såfremt spiltovet er udformet som i lovforslagets 34, stk. 2. Såfremt dette synspunkt ikke kan vinde gehør, foreslås at tidsrammen i 34 på linje med lovforslagets øvrige bestemmelser ændret til 1. januar Med venlig hilsen Jens Svenningsen Hegnedevej 3, 4140 Borup Formand for Dansk Køre Forbund 16 Køresporten

17 Instruktionsdag for forhindringsreferanter Instruktionsdag for forhindringsreferanter blev en kæmpe succes. Af Ane Wieder, Ullerup Køre- og Rideforening Under årets planlægningsmøde af aktiviteter for alle de små lokal køreforeninger og DKS på Sjælland blev der snakket om, hvor svært det er at skaffe hjælpere bl.a. som forhindringsdommere til stævnerne. En ide med et fælles kartotek af hjælpere, som eventuelt vil hjælpe i flere af foreningerne blev forelagt. Dette resulterede i, at vi hver især i foreningerne skulle prøve at skaffe gamle og nye hjælpere som havde lyst til dette. Samtidig blev der lavet en fælles instruktionsdag for dem. Dette viste sig at blive en kæmpe succes, da ca. 70 personer tilmeldte sig. Slangerups lokale blev simpelhen for lille, DKS tilbød derfor, at vi kunne være på lysten. Lørdag den 11. marts fra kl havde vi så denne instruktionsdag. Vi startede med morgenmad i Knapstruphallen, da frosten stadig var så kraftig, at der ville blive for koldt på lysten. Herefter havde vi gennemgang af referantkortet og tegning af forhindringerne. Dette bestod i: hvad de 14 punkter egenlig betyder, hvad der er vigtigt, og hvor de almindeligste fejl opstår. Derefter hvad der er vigtigt for referanterne at sætte sig ind i, når de kommer ud til forhindringerne og hvordan deres arbejdsfordeling imellem dem er, hvem tager tid, tegner, notere rækkefølge af passerede bogstaver som er nyt og understøtter tegningen, hvem holder øje med andre kuske mm. Under hele gennemgangen blev der stillet mange spørgsmål af både helt nye og gamle gavede engagerede referanter, hvilket gav nogle gode diskussioner. Herefter kørte vi på lysten, hvor tre kuske var klar til at køre forhindringer trods den megen sne, det var rigtig kanevejr, nok af sne, hård frost og høj sol. Forhindringerne blev gennemkørt, og kuskene havde indlagt forskellige fejl så diskussioner omkring disse fejl kunne belyses. Herefter samledes alle igen til en opsamling og eventuelle spørgsmål. Afslutningsvis var der noget varm mad og drikke og en masse sludren. Alt i alt en rigtig god og lærerig dag, som forhåbenlig giver et udbytte af, at flere har lyst og mod til at hjælpe til stævnerne. Tak for en god dag til alle som deltog, på den ene eller anden måde. Forhindringsreferanter på Dorthealyst. Foto: Ole Jespersen. Køresporten

18 Concours de Tradition Dette års Concours de Tradition vil blive afholdt 2. pinsedag, mandag den 5. juni i Dyrehaven og søndag den 3. september på Christiansborg. Tilmeldingsfrist henholdsvis den 5. maj og den 3. august. Som nogle måske har erfaret, så bliver arrangementet aflyst, hvis der er mindre end 20 tilmeldte ekvipager. Sidste år viste så, at vi kunne have været langt flere, da mange melder sig til i den sidste uge op til dagen. Men da vi prøver at tage det seriøst, og planlægge dagen ordentligt, er det ikke muligt at gennemføre arrangementet, hvis vi ikke kender deltagerantallet mindst en måned forinden. Efter flere års læretid, vil vi i år lade dommerne udlevere deres kritik mundtligt og skriftligt. Det vil sige, at dommerne påpeger fejl og mangler ved præsentationen, ligesom dommersedlerne kan afhentes, når konkurrencen er færdig. Vi mangler i år frivillige hjælpere, som har lyst til at være med til en dag i smukke omgivelser og blandt flotte ekvipager. Henvendelse og tilmelding til Henrik Køier Andersen, Smidstrupvej 8, 4733 Tappernøje eller mail@koier.com. Venlig hilsen Henrik Køier Andersen Smidstrupvej 8, 4733 Tappernøje Også arbejds- og landbrugskøretøjer kan deltage som her ved Concours de Tradition i Andelslandsbyen Nyvang. Foto: Andelslandsbyen Nyvang. 18 Køresporten

19 Herregårdsploven Ploven var en tofuret plov til fire heste til dyb pløjning. Ploven var 11 tommer, og Fraugde lavede ploven. Om der var andre fabrikater, ved jeg ikke. Hestene gik fire ved siden af hinanden eller to og to som i et traditionelt firspand, men den med de fire ved siden af hinanden var nok nemmest at håndtere. Ploven pløjede mere, end to mand med hver sit spand, og den lavede et fint arbejde. Når hestene var godt vænnede til arbejdet, krydsede vi skaglerne, men det er ikke for nybegyndere. Tømmen var en almindelig til tospand. Firehestes rullehammel. Firehestes hammel. Firehestes hammelen var lidt speciel. En almindelig hammel til fire heste måler normalt 1,82 m, men hammelen til herregårdsploven målte 1,61 m. Hammelen til de to heste ved furen var 84 cm, og hammelen til de andre to heste målte 93 cm. Svinglerne målte 74 cm, mod normalt 83 cm. Nr. 2 svingel fra furen lå over de andre. Vi brugte to mellemtømmer, hvor vi til trespand brugte én. I nu afdøde Torben Sørensens plovsamling ved Hadsund var der to af de omtalte plove, men ellers har maskinhandlerne sikkert taget dem retur, når de har solgt traktor og plov. Hammelen har jeg fundet på et landbrugsmuseum, der skulle tømmes, og den ligger nu her. Der findes endnu kuske, som kan køre fire heste, og som har fire stærke heste. Det kunne være spændende, om vi kunne få ploven at se til pløjestævnerne. Jens Andersen, Haderslev Tlf Køresporten

20 Studietur til Holland Kulturhistorisk Udvalg under Dansk Køre Forbund arrangerer september 2006 en studietur til vognmuseer og private samlinger i Holland. Turen omfatter følgende: Aftentur i Londonbus Eftersyn hos auktionshuset Hessink i Nijmegen, der afholder vognauktion dagen efter. Slot Twickel i Delden Privatsamling hos Engbers i Saasveld Vognmuseet Nienoord i Leek Restaureringsfirmaet Stolk i Balkbrug Privatsamling hos Verhoeven i Diever Aftenudflugt til Giethoorn, Hollands Venedig Privatsamling hos van Groningen i Nieuw Vennep Stutteri hos Haasnoot i Rijnsburg Privatsamling hos De Néree i Wassenaar. Prisen for turen er ca ,- kr. pr. deltager, og prisen inkluderer bustransport, enkeltværelse på hotel De Stobbe i Ruinen, helpension eksklusive drikkevarer fra ankomst til hotellet til afrejse, entreer, gaver og hollandsk guide, der taler engelsk og lidt dansk. Deltagerantallet er maksimalt 20, og pladserne tildeles efter først til mølle princippet. Tilmelding til Knud Isaksen senest 5. maj på e- mail vognsam@haderslev-museum.dk eller telefon Efter tilmelding fremsendes program og opkrævning til deltagerne. Kulturhistorisk Udvalg Tidligere studietur til Tyskland. Foto: Ole Jespersen. 20 Køresporten