Grønt Miljø NOVEMBER 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Miljø NOVEMBER 2007"

Transkript

1 9 NOVEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Kampen for træernes vækst 8 Storbladet lind 10 Saltet akkumuleres i gadetræernes jord 16 Lysdiodens revolution 18 En lille perle ved Øresund 22 Fra kedelige til attraktive erhvervsfriarealer 24 Trimmer hegn i kraftig vækst 28 Ledes af landskabets karakter 34 Vendsyssels faunapassager virker 44 Forskellige identiteter med fælles grundlag 50 Parlamentet i Canberra og det grønne græs GRØNT MILJØ 9/2007 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 9/2007

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf KOMMENTAR MERE END ÆSTETIK Hvad skal en landskabsarkitekt kunne? Ikke så lidt at dømme efter den debatdag om Danske Landskabsarkitekter nyligt afholdt om de tre, næsten fire, uddannelser som man vælge imellem i Danmark hvis man vil være landskabsarkitekt. Som færdiguddannet skal man have bred og basal akademisk forståelse så man kan arbejde selvstændigt, alsidigt, metodisk, analytisk og med holdning. Man skal have teknisk, biologisk og administrativ viden og arkitektonisk kunnen. Man skal kunne samarbejde - strategisk, tværfagligt, proces- og brugerorienteret. Man skal kunne det så godt at man tør udfordre de ældre ræve i faget, og inden for visse nicher - især edb - overtrumfe dem. Man skal forstå sin rolle i den demokratisk proces. Have hjertet med. Arbejder engageret. Kunne udtrykke sig på alle platforme. Det kan lyde som om debatten var alsidig og balanceret. I virkeligheden var det en bestemt synsvinkel - æstetikken, formen, skønheden - der fyldte mest. Debatdagen efterlod det indtryk at evnen til at vurdere skønheden er uddannelsernes primære kendetegn og berettigelse. Det matcher tilsyneladende tonen på skolerne. Selv på den mest tekniske af uddannelserne er de studerende kun interesseret i teknik hvis det kan bruges æstetisk. Ham der underviser i fagets teknik kaldes mildt overbærende for lektor i drænrør og kantsten. Alligevel opfattes disse landskabsarkitekter fra den gamle Landbohøjskole (nu KU-Life) som nærmest teknikere på Arkitektskolerne der er erklæret kunstneriske i mål og metode. Er landskabsarkitekter ved at blive kunstnere der har glemt at skabe frodige grønne miljøer der fungerer? Sådan kan det lyde. Og måske har nogle også næsten glemt det. Der er brug for et mere basalt og bredt udgangspunkt. Det kan - som Per Stahlschmidt (KU Life) gjorde rede for - være evnen til at bedømme kvalitet, ikke bare ud fra en æstetisk synsvinkel, men også fra en biologisk, funktionel, teknisk og miljømæssig. Bliver kvalitetsbedømmelsen reduceret til kun at være æstetisk, amputeres landskabsarkitektens klassiske styrke og evne til at skabe synteser. Tilbage står rollen som den æstetiske konsulent. Den er ikke ambitiøs nok til at fastholde og udvikle den position landskabsarkitektfaget omsider har kæmpet sig frem til. FORSIDEN Træernes vanskelige odds på byggepladser og gader stod i centrum da Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening holdt deres årlige bytræseminar. Komprimereret vækstjord og kørsel oven på træers rodzone hører til de klassiske problemer. Uden skærmet beskyttelseszone respekteres træet ikke. Den ukyndige ser ikke de skader der sker i jorden. Tyske forsøg bekræfter hvad vi ved i forvejen: Den største skade sker allerede første gang jorden belastes tungt. Her er skaden måske allerede sket. Foto: Oliver Bühler. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 9/2007 3

4 Kampen for træernes vækst Bytræseminaret 2007 fokuserede især på bevaring, beskyttelse og etablering af træer på byggepladser og i gader fyldt med ledninger og opgravninger Træerne har problemer på byggepladserne. Og i gaderne hvor der er et virvar af ledninger i jorden som der skal graves op til med jævne mellemrum. Med der er også gode modforholdsregler hvoraf gravefri underføring er en af de mest perspektivrige. Men også med sund fornuft og en planlægning på træernes præmisser kan man nå langt. Også når det gælder ældre skrantende træer. Det fremgik af Bytræseminar 2007 som Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening holdt for cirka knap 100 deltagere den 11. oktober på Frederiksberg. No-dig som mulighed Gravefri underføring (no-dig) er ofte et alternativ til den traditionelle opgravning, forklarede ingeniør Morten Hansen fra Østergaard A/S der er specialiseret i de gravefri metoder. De sædvanlige opgravninger til kloakker, kabler mv. fører hyppigt til alvorlige rodskader på træer, ringe vækst og farlige træer der let vælter. Det undgår man med nodig. Træer, rødder og alt andet lades urørt. Retablering spares. Man generer heller ikke trafik, installationer og har ingen udgifter til forurenet jord. Det er fordele der tit kan gøre no-dig prismæssigt konkurrencedygtigt. I Danmark har no-dig dog endnu ikke fået sin berettigede udbredelse. Entreprenørerne vil gerne bruge deres dyrt indkøbte gravemaskiner. Teknisk set er der mange varianter med hver deres muligheder og begrænsninger. Der er løsninger til enhver opgave. Mulighederne gennemgås nærmere i en artikel i næste nummer af Grønt Miljø. Pladsens problemer Også på byggepladser er der fortsat problemer med træer der skades. Ph.d.-studerende på Skov & Landskab Oliver Bühler gennemgik - primært ud fra tyske og britiske kilder - de velkendte problemer og hvordan de kan forebygges. Selv om gravning og påkørsel kan såre træet og give vækst- og stabilitetsproblemer, er det største problem fortsat den usynlige jordkomprimering, ikke kun på grund af kørsel, men også på grund af materialelagring og parkering helt ind til stammen. Og da den største skade sker allerede ved første belastning, skal man passe på fra begyndelsen. Og hvis kørsel ikke kan undgås, skal man beskytte jorden. Helst ikke kun med køreplader, også med et mellemliggende trykfordelende lag af mindst 20 cm grus eller bark. Det er langtfra standard på danske byggepladser. Ved afgravninger kan rødderne såres og træerne miste de finrødder som især findes i de øverste iltrige jordlag. Selv overfladiske afgravninger kan gøre stor skade. Hvis man kun graver af i den ene side, f.eks. til en rørgrav, kan man fjerne uforholdsmæssigt mange finrødder fordi rodsystemet sjældent er symmetrisk. Amerikanske førsøg med grøftegravning 70 cm fra stammen viste at træets tilvækst blev markant mindre de næste 4-5 år og toppen tør sammenlignet med et kontroltræ. Modforholdsregler kan ifølge Bühler være no-dig. Eller forsigtig håndgravning hvor rødderne klippes over i stedet for at rives over. Det dæmper problemet med at rødder udtørrer eller dør af frost. Af samme grund bør man grave om efteråret - og ellers afdække rødderne med f.eks. jutelærred og vande indtil graven igen fyldes. Man kan også på forhånd lave en grøft, klippe rødderne og opsætte en rodspærre. Det bør ske en sæson før den endelige opgravning og mindst 2,5 meter fra stammen. En anden udvej er kronebeskæring der kan kompensere for rodtabet. Når man fylder jord på rodzonen, får finrødderne ikke den ilt de før fik. Og træerne kan ikke uden videre danne nye finrødder længere oppe. Kan påfyldning ikke undgås, bør man i det mindste undgå påfyld nær træet. En tysk standard siger indtil 2,5 meter fra stammen. En anden siger stammeomfanget gange fire. En - udokumenteret - mulighed er også at etablere udluftningssektioner i påfyldet. Byggeri kan ændre grundvandsspejlet, normalt midlertidigt, men det kan også være varigt så der er behov for enten vanding eller dræning. En mur kan f.eks. dæmme grundvandsspejlet op. Træets beskyttelseszone på byggepladsen er efter tyske normer dryplinjen plus 1,5 meter, for søjleformede træer plus 5 meter. Britiske normer siger en radius på 4 gange stammeomfanget. Hegnet skal være stabilt og mindst 180 cm højt. Arbejdet indledes med en registrering og beslutning om hvilke træer der skal bevares. Træerne kan skades på mange måder. Her har asfaltudlæggerens udstødning tegnet en svedet brun linje i trækronerne. Foto: Palle Kristoffersen. Vellykket rehabilitering Hensynet til gadens ledninger i jord og træer er altid et kompromis. Men træerne kan sikres rimelige forhold forudsat de ikke-trækyndige aktører i gaden gøres opmærksom på 4 GRØNT MILJØ 9/2007

5 I Ørestaden har den stramme overordnede plantestruktur ikke helt kunnet opretholdes i den vanskelige jord. Nu forsøger man at tilpasse principperne til forholdene, bl.a. med plantefelter hvor jorden er særlig forberedt. Foto: Thing & Wainø Landskabsarkitekter. træernes rolle og behov, understregede diplomingeniør Örjan Staal der havde gode erfaringer med at revitalisere gamle træer i svenske byer. Med vilje er renoveringen typisk tilrettelagt så man ser de revitaliserede og de ikke revitaliserede træer ved siden af hinanden. Det overbeviser. Teknikken er i store træk at belægningen brydes og jorden forsigtigt suges eller skylles væk fra rødderne. Der etableres ny rodvenlig befæstelse med skærver og grus og udluftningsanordninger, f.eks. i form af luftbrønde der fører ned til stenlaget. Denne udluftning anser Staal som meget afgørende. Øverst afsluttes eventuelt med et staudedækket bed bag et fodhegn og kantsten, men det kan også være med en grusbelægning. Typisk ses bedre vitalitet i træerne allerede sæsonen ef- ter og gentagne kontroller de følgende år har bekræftet den positive udvikling. Det gælder også de træer der står i grusbelægninger - selv om saltproblemet her er større. Metoden bør ifølge Staal kun bruges hvor der er dårlige forhold. Er forholdene bare rimelige, gavner den ikke. Og det forudsættes at anlægsarbejdet er i top. I Stockholm kræves fotodokumentation af hvert trin. I de svenske byer accepteres den rodvenlige befæstelse også til tung trafik. Det er de danske vejfolk for skeptiske til at acceptere. Opbinding med logik Opbindingens pris er ofte helt urimelig stor set i forhold til prisen for træet. Hvorfor ikke hellere øge træstørrelsen eller få et træ med klump i stedet for at bruge penge på opbinding? Relevant spørgsmål fra Her er der tidligere gravet til venstre for stammen og efterfyldt med grus. Man ser de gule strimler. Nu graves på en anden led af træet. Det kan blive katastrofalt for stabiliteten. Foto: Gentofte Kommune. seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab. Han fastslog at opbinding enten er unødvendig eller teknologisk simpel - eller burde være det. Formålet er stabilisere roden indtil den er groet fast. Det skal store barrodsplanter have hjælp til. Det skal små klumpplanter også så den runde klump ikke roterer, og træet kommer til at stå skævt. Derimod kræver store klumpplanter normalt ikke hjælp. Den flade, tunge klump kræver højst en enkel opklodsning og tiltrædning under klumpen. For så vidt træerne har brug for opbinding, er én pæl god til barrodsplanter str , men opbindingen skal være stram og med afstandsklods for at pælen ikke skal skade stammen. To pæle er velegnet til barrodsplanter str , mens tre pæle med eller uden ramme er gode til både barrodsplanter og klumpplanter str I begge tilfælde kan opbindingen være mere løs. Leverandørerne har et meget detaljeret program i remme. For klumpplanter er der også mulighed for underjordiske systemer der med sele og jordankre holder klumpen fast. Et spyd der bankes op i klumpen og fastgøres i plantehullets bund (Arbofix), er en ny mulighed der dog gør det svært at plante præcis på række. Uens planteskoletræer Når man køber planteskoletræer, forventer man at ensartetheden er høj. Dansk Planteskoleejerforenings plantestandard regulerer handelen, men sikrer ikke ensartetheden, påviste landskabsarkitektstuderende Ane Ville Lund. Hun har i sin bacheloropgave undersøgt fire lindesorter på fire planteskoler. Hun målte bl.a. totalhøjde, grenantal, stammerethed, grenhøjde, grendiameter, vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. Konkret set regulerer plantestandarden kun stammens højde og rethed, men selv ikke på disse punkter var træerne fra de enkelte planteskoler ens. Forskellene var ofte meget markante, selv inden for samme sort. Det betyder at man ikke uden videre kan sætte træer fra forskellige planteskoler sammen i det der skulle være en homogen plantning. I det hele taget er der ikke sikkerhed for hvordan træer i en given sort og størrelse reelt vil se ud når de bestilles ubeset. Det kan tale for at man i større udstrækning udvælger træerne på planteskolerne. Årets træ og træpleje Efter elmesygen savnes et robust og vindstærkt træ. Tilia platyphyllos, storbladet lind, er i størrelse og robusthed det nærmeste vi kommer Ulmus glabra, og blev valgt af tidligere forskningsleder Poul Erik Brander som årets træ på træplejekonferencen. Træet forekommer naturligt i Danmark, GRØNT MILJØ 9/2007 5

6 men ses og plantes ikke ret meget i modsætning til dens mere sarte lillesøster, småbladet lind. Se artiklen af Poul Erik Brander side 8. Årets træ er et fast indslag på bytræseminaret. Et nyt fast indslag blev indført i form af årets træplejeopgave. Og i år blev det pleje af et måske 200 år gammelt morbærtræ i Ærøskøbing. Opgaven som arborist Jørn Skov udførte, var speciel, men plejeindgrebet relativt behersket i form af en let kronereducering. Jørn Skov efterlyste i øvrigt en national standard rettet især mod de krav som Arbejdstilsynet stiller til arbejdsmiljøet i træplejen. Ask med problemer For fire år siden blev ask valgt som årets træ. Dengang var det en sund art med askebarkbiller og askekræft (svamp og bakterie) som eneste kendte skadevoldere. I dag er den nye sygdom asketoptørre det største problem. Skaden er kendt i landene omkring Østersøen og det østlige Mellemueropa. Asketoptørre blev set første gang i Danmark i Dengang mente man der var tale om en kuldeskade, men det har senere vist sig at være en svampesygdom, forklarede forstpatolog Iben M. Thomsen. Den viser sig først som tørre spidser, og dernæst som døde barkområder på større grene. Ifølge Iben M. Thomsen har vi endnu det værste tilbage. Sygdommen breder sig på rekordtid, ask i alle aldre angribes, og 40-60% dør. Men selv i de værste områder er der typisk nogen som overlever. Den store genetiske variation i modtageligheden tyder på, at man kan forædle sig ud af problemet. Tilsyneladende er det også kun almindelig ask (Fraxinus excelsior) der angribes, ikke hvidask og mannaask. Plant ikke ask på store arealer. Og brug ikke ask som alletræ, konkluderede Iben Thomsen. Dog mente et par planteskoler at visse sorter ser sunde ud. Hun anbefalede at afvente forskningens resultater om resistens og infektionsbiologi idet der er søgt midler til et projekt om asketoptørre. Ørestadens træer De problematiske forhold træer tilbydes på byggepladser, blev illustreret i årets træplantningsprojekt der også hører til seminarets faste program. Projektet var Ørestaden, den nye københavnerbydel med højhuse og moderne arkitektoniske ambitioner. Her belastes træerne yderligere af masser af turbulens og en beliggenhed på en fugtig strandeng med påfyld og opfyld. Landskabsarkitekt Marie Thing fra tegnestuen Thing & Wainø Landskabsarkitekter er rådgiver for Ørestadsselskabet hvad angår beplantningen, men ikke den overordnede grønne og blå hovedstruktur. I Arborist Jørn Skov står ved morbærtræet, Morus nigra, i Ærøskøbing. Haven hører til det gamle postmesterkontor der i dag er feriebolig. Før plejen var flere grene understøttet, og der var tilsyneladende problemer med flækninger. Plejen endte med en relativ begrænset kronereducering. Kun en enkelt større gren blev helt fjernet. Flækningerne var kun tilsyneladende for der var hårdt træ inde i flækkerne. Kun enkelte grene får nu støtte, og det sker med diskrete støtter i form af ubehandlede grene der hviler på fliser dækket af tagpap. Nogle grene der af sig selv støtter på jorden, er bevaret. De kan slå rødder. Træets alder er uvist. Den lokale historie siger 200 år. Det var søfolk der bragte eksoten til Ærø. Et postkort fra 1930 viser træet som engang så højere ud. Det er som om træet synker i jorden, og kronen med de omslyngende grene deler sig i jordoverfladen. denne struktur er alle større plantninger lagt ud i et lineært system. Men jorden er leret, tung og sammenpresset, og der er ringe dræning. Vandet siver til så snart der er et plantehul. Træerne kan ikke klare sig, og så er det et problem at strukturen er så stærk, for når træerne går ud, begynder strukturen at falde sammen. Vi er derfor gået på kompromis med den overordnede struktur og forsøger at tilpasse principperne til forholdene, bl.a. med plantefelter hvor jorden er særlig forberedt, forklarede Marie Thing. F.eks. står der på Kaj Fiskers Plads spidsløn på række. De har det dårligt, især dem nærmest bygningen. Her skal rækkestrukturen opløses med popler i gruppe i et udvidet plantefelt. Bedre ser det ud på Arne Jacobsens Allé hvor platanerne har fået godt fat efter en hård etableringsperiode hvor de tit væltede i suset. sh På Kaj Fiskers Plads i Ørestaden står der spidsløn på række, men de har det dårligt. Og dem nærmest bygningskroppen har det dårligst på grund af turbulens. Plantehullet er ellers ikke ringe. Nu skal rækkestrukturen opløses med popler sat i gruppe i et udvidet plantefelt. Foto og tegning: Thing & Wainø Landskabsarkitekter. 6 GRØNT MILJØ 9/2007

7 GRØNT MILJØ 9/2007 7

8 Tilia platyphyllos rank og strunk ved Hjortal Kirke i Han Herred, kun to kilometer i luftlinje fra Jammerbugten. Foto: Arne Kronborg Arten synes let dyrkelig og tåler beskæring som andre Tiliaarter, men formdannelsen kan være sværere fordi grenene er tykkere og grovere end hos på Tilia cordata. STORBLADET LIND Efter elmesygen savnes et robust og vindstærkt træ. Det sjældent plantede Tilia platyphyllos har egenskaberne og blev valgt som årets træ på træplejekonferencen Af Poul Erik Brander Storbladet lind, Tilia platyphyllos, er en af de arter der forekommer naturligt i Danmark. Den skulle vel i kraft af interessen for - og nogle gange kravet om - hjemmehørende arter være sikret en vis interesse. Alligevel er den meget sjældent plantet. Arten synes tilmed, hvad angår størrelse og robusthed, at have egenskaber der er det nærmeste, vi kan komme storbladet elm, Ulmus glabra, der efter elmesygen er meget savnet. Det kunne være grund til at give storbladet lind større udbredelse og anvendelse. Storbladet lind er hjemmehørende i Mellem- og Nordeuropa med spredte forekomster i England, Danmark og Sydsverige. I Danmark findes den mest i blanding med småbladet lind, mest på øerne, men også i Jylland, men altid kun med nogle få spredte træer. Tilia platyphyllos har tidligere været plantet en del, især på Fyn og Sjælland, mest i alleer eller som enkelttræer ved gårde, og som sådanne ses de endnu. I Jylland har træet været mindre plantet, men kan i dag ses som gamle aller eller enkelttræer f.eks. på kirkegårde og ved slotte. Disse gamle plantninger viser med al tydelighed at der er tale om et vindstærkt og robust træ, der fortjener en langt større udbredelse. Ligner elmen Arten bliver her i landet normalt meter høj, sjældent op til 28 meter. Kronen er på unge træer nærmest ægformet. På ældre træer kan den variere fra kuppel- til ægformet, ofte lidt uregelmæssig og med store, grove sidegrene. Derved kommer træet til at ligne Ulmus glabra og ikke Tilia cordata. Grenene er oprette til udbredte, også på gamle træer. Nye grene på ældre træer er mere hængende, de er i øvrigt brune. Unge skud er stærkt hårede og grønne til rødlige i solsiden. Bladene er store, på langskud cm. De er lange, stærkt hårede, mest på unge skud. Frugterne er ret store, hængende på lange stilke, hårede, brune og med tydelige ribber. Arten udvikler fertilt frø i Danmark, i modsætning til Tilia cordata som kun gør dette i de mildeste egne på øerne og kun i få år. Arten sætter ofte en del stødskud, dvs. skud nederst på stammen. Tolerant og robust Tilia platyphyllos er både frostog vindfør. Erfaringer tyder på at den kan tåle at vokse i kystområder og stadig holde en rank vækstform uden at bladene slides eller udtørrer. Det skyldes både bladenes behåring, og at bladene er tykke og ret grove. Arten er også robust over for byklima og stressende forhold i byerne. Den viden vi har, tyder også på en meget stor sundhed med få eller ingen angreb af de skadedyr vi kender fra Tilia cordata, såsom mider. Tilia platyphyllos er meget tolerant over for forskellige jordbundsforhold og klarer sig på næsten alle jordtyper, også tør og sandet jord, hvor Tilia cordata klarer sig dårligt. Arten trives ikke godt på våd jord og mosejord ifølge vort nuværende kendskab til den. Frugter hos storbladet lind. Foto: Arne Kronborg Fire sorter Der findes en del sorter af storbladet lind, men i Danmark dyrkes kun få. Fenris er udvalgt ved Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Årslev. Det er en ret svagtvoksende sort med tæt vækst som har oprindelse i samlingen ved arboretet i Hørsholm. Kavaleren er også udvalgt ved Årslev hvor moderplanten stadig står og er godt 20 meter høj. Det er en kraftigt voksende sort med en næsten oval kroneform. Den er ikke eller kun sjældent i produktion. Rubra er en gammel sort, kraftigtvoksende, op til 30 meter høj, med en mere pyramidal form. Unge skud er stærkt rødlige i vinterperioden. Örebro er en svensk sort, mere svagt voksende, knap 15 meter høj, sjældere 20 meter, med en tæt, regelmæssig krone. Den sætter kun få stødskud. Der findes ingen naturbevoksninger i Danmark der kan give frø af erhvervsmæssig interesse. Der er dog anlagt frøhaver på basis af planter af dansk oprindelse. Arten er af omfattet af EU s rådsdirektiv der bestemmer, at kun frø fra kårede kilder på omsættes. FORFATTER Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu freelance-produktudvikler for planteskoler. 8 GRØNT MILJØ 9/2007

9 GRØNT MILJØ 9/2007 9

10 Saltet akkumuleres i gadetræernes jord Tilsaltningsundersøgelser på Holte Stationsvej viser at der trods begrænset salttilførsel sker en opsaltning, men også at saltværn hjælper Af Lars Bo Pedersen, Morten Ingerslev, Mads Krag og Flemming Larsen Holte Stationsvej er en bygade med lav trafikhastighed. Hvert år opsættes der halmmåtter for at beskytte mod vejsalt. Alligevel sker der med årene en tilsaltning af jorden som kan spores gennem et øget indhold af natrium i jorden. Det fører til at jorden bliver stadig mere kompakt med stadigt dårligere vandgennemstrømning og ilttilgang. Og det medvirker til at forværre vækstbetingelserne. Det viser en undersøgelse i Rudersdal Kommune (den daværende Søllerød Kommune). Her blev Holte Stationsvej omlagt i vinteren 1996/1997, bl.a. gennem tilplantning med spidsløn, Acer platanoides Emerald Queen, størrelse De blev plantet langs med vejen, i midterrabatten og i et parkeringsanlæg. I bedene blev der anvendt landbrugsjord der ikke tidligere havde været belastet med vejsalt. Omlægningen var et ideelt grundlag for at undersøge forløbet og betydningen af tilsaltningen af den kommende midterrabats byjord. Siden 1997 har vejen lagt jord, planter mv. til den længste danske undersøgelse af vejsaltets betydning i vejnære omgivelser. Den er betalt af Rudersdal Kommune og Skov & Landskab i fællesskab. Ud over at jordens saltindhold akkumuleres, viser undersøgelsen at opstilling af saltværn har klart reduceret saltbelastningen, selv ved de lave trafikhastigheder på Holte Stationsvej. Omvendt synes større højder på saltværnene ikke at have hjulpet. Tidligere undersøgelser har vist at det nytter at opstille saltværn hele vejen rundt om gadetræer på strækninger med større trafikhastighed hvis vækstbetingelserne skal være optimale. Undersøgelser understreger at denne anbefalinger også gælder for bygader med lav trafikhastighed. Ti års målinger Undersøgelsen begyndte i Hvert år blev der udtaget jordprøver til bestemmelse af saltindholdet før og efter opsætning af saltværn (halmmåtter). Herved har det været muligt at følge saltningen og halmmåtternes virkning de enkelte vintersæsoner og igennem hele forsøgsperioden fra 1997 til Jordprøverne blev indsamlet i dybden 0-25 cm centralt i midterrabatten og på begge sider af de centralt plantede træer. Derefter blev prøverne slået sammen på tværs af bedet. Jorden blev analyseret for salt og for næringsstoffer. Der blev desuden udført målinger af træernes vækst samt næ- SALTET STRESSER - ISÆR VIA JORDEN Både nationale og internationale undersøgelser har vist at vejsalt har en negativ påvirkning af de fleste træbeplantninger langs vejene, og at vejsalt måske er den af mange stressfaktorer der har den mest uheldige påvirkning af træernes udseende, sundhed og vækst. I Danmark, ikke mindst i byerne, regnes den indirekte saltpåvirkning gennem jorden for at have klart større betydning end den direkte overjordiske virkning på stammer og grene. Det skyldes at der bruges løvtræer der er uden løv i saltningsperioden, og at trafikhastigheden i byen ofte er så lav at saltet ikke sprøjtes op til trækronernes hvilende knopper. Flasker med tragte til indsamling af prøver af vejsprøjt og nedbør på Holte Stationsvejs midterrabat, opsat december Målerne er placeret i nedgravede grå plastrør. Foto: Lars Bo Pedersen. 10 GRØNT MILJØ 9/2007

11 Holte Stationsvej 1999 fotograferet ned mod Kongevejen. Rundkørslen bryder midterrabatten i to dele. Foto: Lars Bo Pedersen. salttilførsel, g/m 2 pr. sæson ingen lav høj saltværnshøjde Figur 1. Gennemsnitlig tilførsel af vejsalt (2005/07 og 2006/07) tværs over Holte Stationsvej bag de opstillede halmmåtter. ringsstofstatus gennem bladanalyser. De sidste to år er mængden af vejsalt der havner i midterrabatten målt ved hjælp af opstillede tragte langs hele Holte Stationsvej. Målingerne blev sammenlignet med analyser på træer fra Dronninggårdsskolen i Holte som stammer fra samme planteparti. Disse træer blev plantet samtidig med træerne på Holte Stationsvej, men har kun modtaget minimale mængder salttilførsel, g/m 2 pr. sæson rundkørsel vejsalt. Endelig er der udført referenceanalyser af blade fra spidsløn i Geels Skov tæt vej Holte Stationsvej. Rudersdal Kommune opstiller halmmåtter på Holte Stationsvej for at beskytte træer og jord mod vejsalt. Disse halmmåtter har en højde på cirka 70 cm. Som en del af undersøgelsen er denne højde øget til 90 cm på en mindre strækning af vejen, ligesom der er etableret en strækning Bed 1, træ 1-8 Bed 2, træ 9-15 Bed 3, træ 16 Forsøgsområdet på Holte Stationsvej med 16 træer fordelt i tre bede. forgængerovergang v 16ø Holte station målerposition ved trænummer Kongevejen Figur 2. Tilførslen af vejsalt til Holte Stationsvej i midterrabatten. De 12 målere er placeret ved de angivne træer. helt uden saltværn frit eksponeret mod kørebanen. Salttilførslen langs vejen Saltførslen (NaCl) har været ekstraordinær lille de sidste to vintersæsoner hvor netop tilførslen er blevet målt, men der har vist sig nogle tydelige mønstre: Tilførslen har været en smule større 0,5 meter bag halmmåtterne sammenlignet med i midten af rabatten (figur 1). Mønstret har været det samme i de to år målingerne har foregået. Det skyldes formodentlig at størstedelen af saltet der tilføres midterrabatten, stammer fra saltsprøjt fra vejbanen der ikke når så langt ind over saltværnene. Det vindbårne salt kan nå længere ind over saltværnet. Under hensyntagen til den forskellige tilførsel til rabattens midte og sider kan den gennemsnitlige salttilførsel de to vintre beregnes til 3,3 g/m 2 (3,5 g/m /06, 3,1 g/m / 07) bag de opstillede halmmåtter. Det er langt mindre end de 105 g/m 2 og 45 g/m 2 som blev fundet bag halmmåtter på henholdsvis Kongevejen nord for København og Ravnsnæsvej i Birkerød i slutningen af 1990 erne. Årsagen skyldes meget store forskelle i den mængde salt der er udbragt i de to perioder, men også forskelle i trafikhastigheden. Holte Stationsvej er en mindre bygade hvor trafikhastigheden normal ligger mellem 30 og 50 km/t, mens hastigheden er betydeligt større på de andre to veje, ikke mindst Kongevejen, som er en stor indfaldsvej til København. Selv om der kan anes en tendens til en stigning i tilførslen af vejsalt til midterrabatten ned mod Kongevejen, så fremtræder tilførslen nogenlunde ens på Holte Stationsvej når der ses bort fra den lille del af midterrabatten der befinder sig mellem den tilstødende og trafikerede Kongevej og fodgængerfeltet lige ved indgangen til Holte Midtpunkt (figur 2). I dette bed er den årlige tilførsel vokset meget kraftigt til over fire gange så meget som i den øvrige del af midterrabatten, svarende til 14 g/m 2. I overensstemmelse med de små mængder vejsalt der er blevet bragt ud i 2005/06 og 2006/07, er den målte tilførsel af salt til denne del af midterrabatten stadig relativt beskeden. Tilførslen må dog vurderes at være mange gange større i normale vintre og til at være en alvorlig trussel for normal sund plantevækst. Tilførslen af vejsalt der blev målt i midten af midterrabatten bag de 70 cm og 90 cm høje halmmåtter, var ikke statistisk forskellig. Derimod var salttilførslen, hvor der ikke var opstillet saltværn, øget med GRØNT MILJØ 9/

12 deposition, g/m ingen lav høj saltværnshøjde Figur 3. Tilførslen af vejsalt til midterrabatten på Holte Stationsvej bag 70 cm (lav) og 90 cm (høj) høje saltværn (halmmåtter) samt uden opstilling af saltværn. næsten 20 gange i forhold hertil (figur 3). Det er et forhold der givetvist ville have været mange gange større hvis tilførslen var blevet målt endnu tættere på vejkanten. Saltindholdet øges Siden målingerne startede i 1997, er der tilsyneladende ikke sket en forøgelse i jordens indhold af klorid, hverken bag de høje eller lave halmmåtter eller der hvor der ikke har været opstillet saltværn (figur 4). Ofte er de målte koncentrationer af klorid dog større efter en saltningssæson end før, men dette er langtfra reglen. De høje koncentrationer af klorid der er målt hvor der ikke har været stillet saltværn, skyldes naturligvis at tilførslen her har været stor i løbet af saltningssæsonerne, men kan også delvist skyldes tilfældigheder fordi klorid er meget mobilt i jorden og let udvaskes med overskudsnedbøren. Natrium (Na) opfører sig anderledes end klorid (Cl). I modsætning til Cl kan Na bindes til jordens partikler, hvorfor stoffet ikke udvaskes helt så let. Figuren viser at der er en klar tendens til at koncentrationen af Na stiger med tiden. Siden 1997 er koncentrationen af Na steget fra cirka 2 mg Na pr. 100 g jord til omkring 10 mg Na/100 g jord bag saltværnene og til knap 20 mg Na pr. 100 g jord hvor der ikke har været opstillet saltværn. Det svarer til at koncentrationen af Na i jorden bag saltværnene er øget med ca. 1 mg Na pr. 100 g jord om året, mens forøgelsen har været 2-2,5 mg pr. 100 g jord om året hvor der ikke har været saltværn. Koncentrationerne af Na i jorden er ikke alarmerende høje, men fra at have være kategoriseret som en ikke-saltbelastet jord vil jorden i dag blive betegnet som en svagt saltbelastet byjord. Det betyder at natriumtallet Na t ligger nellem 6 og 15. Uden saltværn når jorden i dag dog op på et niveau der betegnes som saltbelastet, dvs. med et natriumtal mellem 15 og 25. Træernes reaktion De 16 træer på Holte Stationsvej havde generelt en dårlige- Saltværnshøjden er her øget fra 70 til 90 cm, men det gav ikke nogen statistisk sikker effekt. Foto: Lars Bo Pedersen. Geels Skov og Dronninggårdskolen. Samtidig havde træerne fra skoven og skolen et tydeligt lavere indhold af kvælstof (N) i bladene. De øvrige næringsstoffer udviste derimod ikke afgørende forskelle. I slutningen af 1990 erne blev der i to store undersøgelser af forskellige by- og vejtræer på mere end 30 lokalitere vækst og næringsstofstatus sammenlignet med træer fra samme parti på Dronninggårdskolen og med træer i den nærliggende Geels Skov (tabel 1). Skovtræernes alder er ukendt, men det er generelt mindre træer. Især var koncentration af salt i bladene (Na og Cl) tydeligt højere i træerne fra Holte Stationsvej end i træerne fra 100 Før Efter 100 Før Efter Clorid, mg/100 g jord Clorid, mg/100 g jord cm ingen 70 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 0 70 cm ingen 70 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 Figur 4. Kloridtallet (Cl t ), indhold af Cl i jord målt i mg Cl/100 g jord i løbet af forsøgsperioden målt før og efter opstilling af saltværn. Figur 5. Natriumtallet (Na t ), indhold af Na i jord målt i mg Na/100 g jord i løbet af forsøgsperioden målt før og efter opstilling af saltværn. TABEL 1 VÆKST OG VITALITET Udvalgte Acer platanoides på tre lokaliteter i Holte (gennemsnitstal, 2004). * Målt i 1 meters højde Lokalitet Omkreds* (cm) Højde (m) Na (mg/g) Cl (%) N (%) P (%) K (%) Ca (%) Mg (%) S (%) Dronninggårdskolen 52,0 8,8 0,08 0,32 2,5 0,26 1,2 1,4 0,16 0,22 Holte Stationsvej 43,0 6,0 0,17 0,63 2,0 0,23 1,3 1,3 0,17 0,17 Geels Skov 28,1 7,0 0,05 0,24 2,9 0,21 0,9 0,9 0,24 0,21 Skønnede optimale værdier ,5-3,0 0,15-0,2 0,6-1,1 0,5-1,5 0,06-0,15 0,11-0,20 12 GRØNT MILJØ 9/2007

13 Vejkrydset mellem Holte Stationsvej og Kongevejen. Den lille midterrabat-ø mellem fodgængerfeltet på Holte Stationsvej og Kongevejen er stærkt belastet af vejsalt og anden forurening fra trafik og vejbane. Her er det spørgsmålet om man ikke burde undlade at plante. Foto: Lars Bo Pedersen. ter foretaget analyser af koncentrationen af salt i bladene. De viste et gennemsnitligt indhold på 0,37% klorid (0,1-1,18 %) og 0,25 mg Na/g (0,1-0,7 mg Na/g) i det daværende Københavns Amt. I det daværende Frederiksborg Amt havde bladene et gennemsnitligt indhold på 0,25% Cl (0,1-0,74%) og 0,27 mg Na/g (0,1-0,9 mg Na/g). Lignende analyser fra Lyngbyvej og Nørre Allé i Københavns Kommune foretaget i 2001 viste gennemsnitindhold på 0,38% klorid og 0,4 mg Na/g. På denne baggrund kan saltkoncentrationerne i træernes blade på Holte Stationsvej ikke vurderes som alarmerende høje, om end koncentrationen af især klorid ligger tydeligt over gennemsnittet af ovennævnte målinger. Indholdet af Na i træernes blade var dog tydeligt mere beskeden på Holte Stationsvej end i de refererede undersøgelser. Koncentrationen af kvælstof (N) er dog i den lavere ende, mens koncentrationen af fosfor (P) er noget høj. Koncentrationen af kalium (K) og magnesium (Mg) ligger inden for det optimale område, om end i den højere ende. Både kalcium (Ca) og svovl (S) ligger også inden for det optimale vindue. Det gælder også mangan (Mn) og jern (Fe) der ikke er vist i tabellen. Varierende vækst Træernes størrelse på Holte Stationsvej aftager ned mod Kongevejen (figur 6). Årsagen kendes ikke, men det er nærliggende at tro at den stærkt trafikerede Kongevej kan spille en afgørende rolle. De bedst voksende træer (1-8) findes i bedet længst væk fra Kongevejen på den anden side af rundkørslen på Holte Stationsvej, mens de dårligst voksende træer (8-16) alle findes i de to bede der strækker sig ud mod Kongevejen. Mistanken har især været på vejsalt der bliver slæbt ind fra Kongevejen, men også gene- diameter, cm relle jordbundsforskelle, vindstress og eksponering mod vindtryk fra trafikken kan spille en rolle ligesom andre forureningskomponenter såsom udstødningsgas. Ofte er der lange køer af biler ved lyskrydset ved Kongevejen samt busholdepladser i hver siden af vejen præcist ud for træerne med den dårligste vækst. Det kan øge risikoen for skader fra ozon og kvælstofilter. Før vækstmålingerne blev udført, blev der foretaget generelle jordbundsanalyser. De viste at indholdet af næringsstoffer i jorden er optimal, men analysen blev ikke designet til at forklare forskelle i fordelingen af næringsstofferne i bedenes længderetning eller i de særskilte bede trænummer Figur 6. Diameterfordelingen på træerne på Holte Stationsvej. Forklaring på trænummer, se figur 2. Selv om depositionsmålingerne af vejsalt klart har vist at den største saltbelastning findes i det meget lille bed tæt ved Kongevejen, så har disse målinger heller ikke givet os forklaringen på vækstforskellene. Måske skyldes det at målingerne af salttilførslen er udført i to meget afvigende vintre hvor saltforbruget har været ekstraordinært lille. Forskellene i trævæksten langs Holte Stationsvej er ikke tilstrækkelig belyst. Det er vores overbevisning at det kun kan ske gennem yderligere jordanalyser og gentagne målinger af tilførslen af både vejsalt og andre næringsstoffer til rabatterne under mere repræsentative saltningssæsoner. På baggrund af undersøgelsesresultaterne er det nok spørgsmålet om den lille meget eksponerede del af midterrabatten på Holte Stationsvej helt ud mod Kongevejen overhovedet burde have været beplantet. Vækstbetingelserne er simpelthen for ringe. FORFATTERE Lars Bo Pedersen og Morten Ingerslev er seniorforskere på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Mads Krag er laboratoriefuldmægtig på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Flemming Larsen er tidligere overgartner i den daværende Søllerød Kommune. GRØNT MILJØ 9/

14 Endnu mindre VPM-minidumper Ny motortrillebør fra VPM Maskiner forhandlet af Maskinhandler Indkøbsringen. Handy og let, men solid minidumper til de mindre opgaver. Børen er 150 cm lang, 78 cm bred og laster op til 500 kg. Aflæsningen sker hydraulisk uden at hele børen tipper forover. Og der er 6 hk gummiophængt motor, elstart, hydrostatisk styring og mekanisk parkeringsbremse. Kommunerne ind i grønt partnerskab Fjernelse af bjørneklo fra et rekreativt areal, opførsel af et shelter i en privat skov ved en vandrerute, etablering af en handicapvenlig sti til stranden. Det er eksempler på projekter der er kommet ud af den partnerskabsaftale som Miljøministeriet har indgået i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, skriver Skov- og Naturstyrelsen i sit nyhedsbrev 4/2007. Aftalen udstikker rammerne for partnerskaberne og bakkes op af en pulje fra Skov- og Naturstyrelsen på mio. kr. om året de næste tre år. Ideen er at kommuner indgår partnerskaber med lokale ildsjæle, organisationer mv. og får løst miljøproblemer der ellers ikke ville blive løst. Læs på Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ KOKKEDAL TELEFON TELEFAX A S Under kongressen er deltagerne taget på havneekskursion. Ti principper for bæredygtige byer Fremtidens byer skal være økologisk bæredygtige. De skal være sunde at bo i, og de skal ikke belaste deres omgivelser med forurening. Men for at udvikle en sådan bæredygtig livsstil, skal byerne planlægges, bygges og bruges på nye måder, og det forudsætter bl.a. visionære og stærke beslutningstagere. Forslagene blev præsenteret på IFHP World Congress september i København som under titlen Futures of Cities trak 700 deltagere fra over 40 lande. Konklusionerne er sammenfattet i publikationen Agenda for Sustainable Living som Huset Mandag Morgen har udarbejdet ved at spørge 50 af verdens førende tænkere og eksperter inden for byudvikling. Svarene er sammenfattet i ti overordnede principper under overskrifter som rediscover the city, redefine city, involve everyday experts, break down silos, de-redesign urban planning og promote corporate urban responsibility. IFHP står for The International Federation for Housing and Planning. Det er et globalt netværk for fagfolk der arbejder med byplanlægning. Organisationen er oprettet i 1913 og holder bl.a. en årlig verdenskongres som i år altså var i København støttet af Realdania og Miljøministeriet. Læs mere på og 14 GRØNT MILJØ 9/2007

15 Ny plan for vejens lys Vejdirektoratet supplerer vejreglerne for statsveje Vejbelysningen er udført meget forskelligt rundt om i landet, både med hensyn til armaturer, lyskilder, master og den generelle kvalitet. Det fastslår Vejdirektoratet i en ny belysningsplan hvis formål det netop er at sikre ensartethed. Statens veje er primært motorog motortrafikveje, men belysningsplanen omfatter også de tilknyttede sideanlæg, holdepladser, broer, stier mv. Vejreglerne for vejbelysning rummer i forvejen retningslinjer for vejelysning, men de er altså ikke nok, vurderer Vejdirektoratet. Med den ny belysningsplan bliver vejreglerne suppleret og tolket over for planlæggere, projekterende og udførende, der arbejder med nye lysanlæg og renoverer gamle. Belysningsplanen indeholder overordnede krav til belysningsmateriel samt oversigter over det belysningsmateriel - armaturer, lyskilder og master - som vurderes velegnet for de enkelte anlægstyper. Kun i begrænset omfang specificeres konkret materielvalg. Det gælder f.eks. for de københavnske motorveje. Oversigterne over materiel vil med jævne mellemrum blive opdateret. Det overordnede mål er færre mørkeuheld, men det handler ikke kun om trafikteknik. Der lægges vægt på at etablere smukke, enkle og funktionsdygtige belysningsanlæg, typisk ved kombinationer af master og armaturer som har vist sig at give et passende samspil mellem funktion og æstetik, hedder det i planen der videre påpeger at belysningen har stor indflydelse på oplevelsen af det danske landskab og de enkelte bymiljøer, både for trafikanter og folk der bor i umiddelbar nærhed af vejene. Til de opstillede mål hører f.eks. at begrænse belysningens og belysningsanlæggenes gener og negative visuelle virkning over for omgivelser- Lyset skal harmonere med omgivelserne, dag som nat. (E45, Aalborg). ne og bevare landskabelig ro i aften- og nattetimerne. Desuden anbefales det generelt at vejbelysning inddrages i VVM-undersøgelserne på lige fod med øvrige anlægselementer. Planen indeholder også nye kriterier for hvornår der bør belyses. Det bør der når den såkaldte årsdøgntrafik er over køretøjer - eller når der er fremkommelighedsproblemer, komplekse vejforløb, dårlige oversigtsforhold, bynærhed eller høj ulykkesfrekvens. At trafikmængden er en afgørende faktor, er nyt, men i tråd med praksis i det øvrige Europa. De nye kriterier vil medføre at flere strækninger som ikke er belyst i dag, belyses i fremtiden, især bynære motorvejstrækninger. I første omgang omfatter planen kun statens veje før kommunalreformen, men senere skal planen også dække de ekstra veje som blev statsveje efter reformen. Derefter omfatter planen 800 anlæg og master hvoraf en stor del er ældre end 30 år. Belysningsplanen kan hentes på sh KILDE. Belysningsplan for statens veje. Vejdirektoratet s. GRØNT MILJØ 9/

16 På Langelinie i Købehavn kan man se skulpturen Det Genmodificerede Paradis der belyses af diodelys. Belysningen ikke kun er funktionel, men en del af værket designet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Lysdiodens revolution Det meget energibesparende og driftssikre LED-lys er nu så kraftigt at det kan anvendes snart alle steder i udemiljøet Man kender dem fra cykellygter. Lysdioderne der sikrer et kraftigt lys med en meget lille pære og et minimalt strømforbrug. Men teknologien skaber stærkere og stærkere diodelys der kan bruges til meget andet end cykellygter og lyssignaler. Lyset kan faktisk bruges til næsten al slags belysning, indendørs som udendørs. Og argumentet for at gøre det er økonomisk og miljømæssigt. Man sparer så meget i energi og pæreskift, at den større anskaffelsespris meget hurtigt er betalt. Når man skal finde på en belysning, er det almindelige at tage udgangspunkt i lampen, ikke på selve lyset. Når jeg rådgiver, fokuserer jeg på lysbehovet, ikke på lampeproduktet. Jeg tænker 80% lys og 20% lamper. Markedet tænker nærmest omvendt, siger lysrådgiver Yossi Maman der udvikler belysningsløsninger gen- nem firmaet Ligro Lighting. Hvis man definerer lysbehovet fra starten, kan det aldrig gå galt, siger han. Lyset har med pæren at gøre. Og Yossi Maman vælger efterhånden for det meste lysdioder som alle lamper kan forsynes med. Det er et lavenergiprodukt hvor lyset ikke opstår ved en brandproces som glødelampen, men ved en elektronisk proces. Hvis man projekterer med LED-lys, får man derfor meget store driftsbesparelser i strøm, fastslår han. LED (light-emitting diode) er den tekniske betegnelse for lysdioder der kan lyse i alle mulige farver og toner. LED kan udsende et koldt lys eller udsende et varmere lys. Det findes i alle Kelvingrader mellem 2500 og Ved 5000 grader Kelvin er lyset koldt. Ved 3500 grader Kelvin ser det varmere ud, forklarer Maman. Kelvingrader er den En lysdiode kaldes også LED (light-emitting diode). Det er en elektronisk komponent og en transducer som omsætter elektrisk energi til synligt lys. En lysdiode er en diode i et gennemsigtigt halvledermateriale. Den aktive lysdiodechip lyset kommer fra, er under 1 mm. Lyset kommer fra frie elektroner i halvledermaterialet der afgiver lyspartikler (fotoner) når de fanges i materialets gitterstruktur. Har fotonen lav energi, bliver lyset langbølget, f.eks. rødt. Har fotonen høj energi, bliver lyset kortbølget, f.eks. blåt. Lysdioder startede som rødt lys i display på lommeregnere, radio, tv mv. I 1990 erne kom der kraftigere røde og grønne lysdioder til bl.a. cykelbaglygter. Senere kom også blå lysdioder. Ved hjælp af fluorescerende stof på den blå lysdiode omdannes noget af det blå lys til gult. Blandingen af det blå og gule opfattes som hvidt lys. Lysets farve kan også påvirkes af farvebelægning indvendig på pæren. Energiøkonomien måles i lumen pr. watt. Et stearinlys giver 1 lumen pr. watt. Diodelys giver i praktisk brug op til 70 lumen pr. watt, mere end sparepærer. Effekten øges fortsat. Der er meget lidt termisk slitage på en lysdiode. Lysudbyttet halveres efter timer. enhed man bruger til at måle hvilken farve lys har. Yossi Maman der stammer fra Israel, har boet i Danmark i 28 år og har arbejdet i flere år med lysdiodelys. Hans firma, Ligro Lighting, blev stiftet i 1982 og fungerer i et netværk med teknologiudviklere og producenter i Europa og USA. En vigtig partner er elektronikfirmaet Insta i Tyskland. Hans første løsning med diodelys var belysningen til biografen Imperial for ti år siden. En opgave under projektering er belysningen i Amaliehaven i København. I det store springvand har lamperne hidtil været forsynet med 150 wattpærer beregnet til at holde timer. Efter planen skal de samme lamper forsynes med 12 watt lysdioder beregnet til at holde timer. Anlægget omfatter cirka 80 lamper hvoraf de cirka 50 er i selve springvandet. Investeringen er betalt tilbage på to år. Et sted der ifølge Yossi Maman også er meget at spare er på jule- og festudsmykning. Den kan skabes af diodelys på nede omkring 0,4 watt hvor man traditionelt bruger watt-pærer. Der er andre lavenergilyskilder end diodelys, men ingen er så energieffektive som LED-lys. Den helt afgørende fordel ved LED-lys i forhold til lysstofrør og sparepærer er dog levetiden som er mange gange længere. Desuden er lysdioder fysisk meget små og kræver derfor mindre armaturer. Fiberoptik er en måde at transmittere lys på gennem fiberkabler, men nu er det ifølge Yossi Maman som regel et bedre og mere økonomisk valg at anvende LED-lys. Det betyder dog ikke at diodelys altid er det bedste valg. I Strandparken i Esbjerg er der brugt sparepærer i de 48 delvist nedgravede Moonlight-lyskugler der oplyser den grusede sti. Her er det samlede energiforbrug watt til 7000 kr. om året - så lavt at det ikke svarer sig at investere i diodelys. Men til lysprojekter med større energiforbrug er diodelyset et valg det er svært at agumentere imod. sh KILDER Interview med Yossi Maman GRØNT MILJØ 9/2007

17 Effektiv pleje af park og vej med NYT med EURO 4- Motor Hako-Citymaster 2000 Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder indenfor anvendelse og kørekomfort. Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ EURO 4 motor 100 HK. Alle fordele på en gang Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Hako-Citymaster 1200 Hako Citymaster 1200, knækstyret med multifunktionelle anvendelsesmuligheder. Fejebredde op til 2270 mm Beholdervolumen 1,00 m³ 2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. Ekstrem manøvredygtig via knækstyring Støjsvag og betjeningsvenlig Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder Citymaster 1200 med rotorklipper Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder Citymaster 1200 med fejemaskine Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder Lang levetid/lave driftsomkostninger Landsdækkende 24 t. service Produkter af særdeles høj kvalitet Altid sikker levering af reservedele Hako 50 år i Danmark Flere tusinde tilfredse kunder i Danmark Stort program mere end 30 varianter Hako: En sikker partner Ring for rådgivende salg eller uforbindende information: Tlf En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. Odensevej Langeskov Fax Internet: GRØNT MILJØ 9/

18 En lille perle ved Øresund Hellerup Strandpark er snart 100 år og fremstår i dag med mange flot fungerende elementer men også med afsnit, der trænger til en kærlig hånd Af Jette Møller Nielsen Hellerup Strandpark er med sine knap 2 hektar kun en lille park, men betragtes alligevel som en perle blandt parkerne i hovedstadsområdet. Unik er den i hvert fald med sin forening af forskellige funktioner: lystbådehavn, En af indgangene til staudehaven findes i havens sydvestlige hjørne. Til højre for smedejernslågen skimtes det ny smedejernshegn ind mod lindearkaden og tennisbanerne. Foto: Gentofte Kommune strand, legeplads, tennisbaner, offentlige toiletter, klubhuse for sejl- og roklubberne og ikke mindst de to haver, rosenhaven og staudehaven. Strandparken betragtes som det første funktionalistiske danske parkanlæg. De forskellige funktioner findes i adskilte rum, men er samtidig underlagt en overordnet plan hvor trærækker binder de enkelte elementer sammen. Og de to haver rummer adskillige elementer af klassisk havekunst. Det er i år 100 år siden forudsætningerne for strandparken blev skabt. Gentofte Kommune erhvervede da et stykke strandeng ud til Øresund. Arealet blev opfyldt og planeret, og en lille vig opstod. Her blev Hellerup Lystbådehavn anlagt. På det opfyldte område bagved blev anlagt en staudehave, som blev åbnet for offentligheden i De senere elementer i den nuværende strandpark kom til da en villa i området blev købt og nedrevet af kommunen. Så kunne bl.a. rosenhaven anlægges. Den var færdig i Den ansvarlige for projektering og etablering af anlægget var Gentoftes kommunegartner Gudmund Nyeland Brandt ( ), berømt for sine mange nyskabende have- og parkanlæg. Han var blevet kommunegartner i 1906, og Hellerup Strandpark var et af hans første større arbejder for kommunen. Han tegnede og anlagde staudehaven sammen med en anden havearkitektonisk kæmpe, E. Erstad-Jørgensen, mens rosenhaven blev tegnet sammen med arkitekten Edvard Thomsen. Strandparken er fra starten tænkt som offentlig. Det gør den i sig selv unik, for det var noget helt nyt i Danmark dengang at anlægge offentlige parker. Men den er også helt speciel med sin blanding af funktionalistiske og klassiske elementer. De markante rumopdelinger og rosenhavens stramme symmetri er jo elementer vi genkender fra henholdsvis den italienske renæssancehave og den franske barokhave, siger landskabsarkitekt Lene Hoffmann fra Gentofte Kommunes parksektion. Anlægget fremstår i dag som en blanding af flot fungerende elementer og områder, som trænger til en kærlig hånd. For tre år siden undergik staudehaven en tiltrængt renovering. Rosenhaven trænger 18 GRØNT MILJØ 9/2007

19 Da staudehaven blev renoveret, blev der anlagt et nyt staudebed og opsat et nyt smedejernshegn langs med lindearkaden. Bænken er fra Trip Trap. Foto: Gentofte Kommune. til en tilsvarende omgang, men det er uvist hvornår det kan ske. Mange interessenter Parken er på godt og ondt præget af de mange forskellige funktioner og forskellige interesser - og af at være en succes: Havnen udnyttes i stigende grad, lystbådefolket breder sig, og det slider mere og mere på hele området. Sammenfattende kan man vel sige at den grundlæggende idé med strandparken er bevaret, men omsat til nutidige forhold, siger distriktsgartner Per Kristensen. Men nemt er det ikke at ha NORD 4 ve med strandparken at gøre, for der er mange aktører involveret i den. Parksektionen har ansvaret for de to haver, stranden og legepladsen. Hellerup Havn har ansvaret for lystbådehavnen og jollepladserne, mens kommunens spildevandssektion har ansvaret for pumpestationen der ligger på området. Hellerup Idrætsklub har ansvar for tennisbanerne, mens kajak-, sejl-, ro- og fægteklubberne for deres klubhuse med omgivelser. De mange aktørers interesser kan godt være i konflikt med hinanden. Vi parkfolk elsker f.eks. det grønne og træalleerne som forbinder de enkelte elementer. Nogle af de oprindelige trærækker kunne godt trænge til at blive genoprettet så sammenbindingen af anlæggets enkeltdele og den oprindelige korsform bliver tydeligere. Men det vil sejlerfolket næppe være positivt stemt over for. Dels synes de at træerne sviner for meget ned i jollerne, dels vil en genopretning gå ud over antallet af jollepladser, siger Per Kristensen. Han er leder af den ene af kommunens parksektions to store gartnergrupper, østgruppen, der består af cirka 20 ansatte. Den anden store gruppe, vestgruppen, har et tilsvarende antal ansatte. Hver gruppe har ansvar for tilsyn, prioritering og udførelse af arbejdet i deres område. Og er delt i fire undergrupper med én til firefem personer i hver. Publikum tager ansvar Staudehaven er anlagt som et rektangel, til de tre sider afgrænset af bøgehække og ind 1. Staudehave 2. Rosenhave 3. Strand 4. Øresund 5. Tennisbaner 6. Lystbådehavn Foto: Cowi Udsnittet er cirka 310 x 260 m. mod tennisbanerne af en lindearkade. Lindearkaden håndklippes for at bevare de krogede grene. Langs tre af hækkene blev der anlagt tæt tilplantede, farve- og højdeafstemte staudebede - en virkelig nyhed i Danmark i og flisebelagte gange. De fire hjørner blev markeret af smedejernspavilloner beplantet med blåregn, og i midten kom der en let forsænket plæne kantet af smalle stauderabatter med stenbedsplanter. I starten var det ikke meningen at græsset skulle betrædes. Men som årene gik, blev det mere og mere umuligt at håndhæve forbuddet, og i 1970 erne blev plænen åbnet for leg og ophold. Så kom der ellers slid på. De små bede med stenbedsplanter blev ustandselig trampet ned og blev nedlagt i Haven blev brugt utrolig hårdt. Hærværk var et stort problem for os, og til sidst var der nærmest kun plænen tilbage. Men efter den gennemgribende renovering i 2004 respekteres den. Nu passer publikum på anlægget hvilket beviser at hvis noget holdes pænt, så vil folk gerne tage et medansvar for at bevare det pænt, siger Lene Hoffmann. Det trækker heller ikke fra at der næsten hele tiden er gartnere i området, ikke mindst når der er fest på de nærliggende skoler. Elever fra et gymnasium og en folkeskole i nærheden bruger haven meget og meget gerne ved sådanne lejligheder. Førhen blev der ødelagt ting og smidt affald i haven. Men nu tager de unge mere hensyn og samler affaldet op efter sig. Vi har også haft en snak med skolerne om at passe på haven, siger gartner Michael Tellstrøm der dagligt fører tilsyn med parken. For ikke at friste publikum er alt fast inventar såsom bænke og papir- GRØNT MILJØ 9/

20 Lindeallé Havn Strandparksvej Staudehaven om foråret. De fire hjørner markeres af hvide narcisser og smedejernspavilloner beplantet med blåregn. Staudehaven er cirka 80 x 40 meter. Foto: Gentofte Kommune. kurve i både staude- og rosenhave boltet fast. Nytænkt beplantning Landskabsarkitekt Jane Schul har sammen med parksektionen stået for renoveringen der sigtede på at bevare de oprindelige ideer med udformning og placering af bedene. Det medførte at de sløjfede stauderabatter rundt om græsplænen blev genindført, men med passende mellemrum afbrudt af et flisefelt omgivet af chaussésten, så man kan gå ind på græsplænen uden at træde planter ned. Det oprindelige forsænkede plateau blev dog ikke genindført. Det er vi blevet kritiseret for, og det er rigtigt at vi ikke var opmærksomme nok på denne detalje da vi lavede renoveringen, siger Per Kristensen. Et trådhegn langs lindearkaden blev afløst af et smedejernshegn som er inspireret af de oprindelige og stadig eksi- sterende smedejernslåger ind til haven. Langs det ny hegn er anlagt et langt staudebed med plads til bænke. De nås ved at gå over græsset, for her er ingen flisebelagt sti langs bedet. Beplantningen blev helt nytænkt. Ifølge Jane Schul var Brandts erklærede intention i staudehaven at sammenstille planter med et ensartet hjemmestedspræg, men intentionen kunne ikke spores i de planter der rent faktisk blev sat i bedene. Der er tale om en blanding af fugt- og tørkekrævende planter der lader til overvejende at være blevet valgt ud fra blomsternes farver, men uden en beskreven, defineret udtryks- eller farveholdning, skriver hun. I den renoverede staudehave er det anderledes. Her er lagt vægt på at stauderne ud over at være smukke kun kræver lidt pleje, har et smukt og holdbart løv og dækker godt. De bageste høje stauder op mod hækkene er afløst af blomstrende buske, der dels forlænger sæsonen, dels kræver mindre pasning. Stauderne er som hovedprincip grupperet efter farver, med forløb fra blåt og rosa over hvidt og gult til varmt orange og røde stauder. Minimale pasningskrav Gartnerne blev i høj grad inddraget i det forberedende arbejde, og i forbindelse med renoveringen blev enhver gartners ønskedrøm til virkelighed for Michael Tellstrøm: Jeg fik lov at plante en hel have til. Det var stort. Han ser helt glad ud ved tanken og tilføjer: Selve plantningen skulle planlægges nøje. Planterne skulle jo passe nøjagtigt sammen og sættes helt tæt, så de hurtigt kunne lukke til og hindre lyset i at komme ned til ukrudtet. Det lykkedes. Allerede andet år dækkede stauderne jorden, og nu lukker de helt til sidst i maj. Nogle stauder kom i spande i stedet for i små potter. Det får planterne til både at udvikle sig og dække hurtigere. Desuden, tilføjer Lene Hoffmann stolt, er stauderne plantet i Enköping-jord, dvs. den specielle jordblanding som stadsgartner Stefan Mattson i den svenske by Enköping bruger. Og som er særlig god. I dag luges der stort set ikke i bedene. Kun virkelig stort og hårdnakket ukrudt fjernes. Stauderne bindes heller ikke op, og deres frøstande får lov at stå efter afblomstring. Først om foråret klippes planterne ned med en hækklipper. Afklippet findeles og lægges i bedene som jordforbedring. Ellers er vanding i meget tørre perioder stort set den eneste pleje planterne får. I hvert bed er der en vandhane til siveslanger der ligger på langs i bedet, så der ikke kommer slanger hen over gangene. Sidst på sæsonen går parksektionens folk haven igennem sammen med Jane Schul 20 GRØNT MILJØ 9/2007

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant

Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Virkning af saltværn, hævet vejrabat og afstand til vejkant Af Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KVL og Jens Jacob Knudsen, Vej og Park, Københavns Kommune Vejsalt forbedrer fremkommeligheden på det danske

Læs mere

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser

Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Jordens fysiske og kemiske udvikling i rodvenlige befæstelser Status - 10 år efter etablering af Krinsen på Kongens Nytorv Morten Ingerslev Indhold Jordbundsforhold Komprimering Hulrum Iltforhold Jordbundsanalyse

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Grøn strategi i Næstved Kommune

Grøn strategi i Næstved Kommune Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune

PAS PÅ TRÆERNE. VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune PAS PÅ TRÆERNE VILKÅR OG VEJLEDNING ved anlægsarbejder i Gentofte Kommune November 2016 0. Generelt 0.1 Gravetilladelsen er det juridiske grundlag, der sætter rammen for grave- og anlægsarbejder på offentlige

Læs mere

Inspirationsdag Danske Planteskoler

Inspirationsdag Danske Planteskoler Inspirationsdag Danske Planteskoler Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt Ph.d. Onsdag den 31. oktober 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Contractor Verdens mest effektive minidumper UNIKT STYRETØJ SUVERÆNE KØREEGENSKABER

Contractor Verdens mest effektive minidumper UNIKT STYRETØJ SUVERÆNE KØREEGENSKABER Contractor Verdens mest effektive minidumper UNIKT STYRETØJ SUVERÆNE KØREEGENSKABER Styr ét ton med en hånd Twinca A/S udvikler, producerer og forhandler hydrauliske minidumpere til kunder over hele verden.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer

RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer TRÆPLANTNING RootSpace vækstceller Den nye generation af rodvenlige bærelagssystemer Systemer til forbedring af byrum og landskab RootSpace den nye generation af vækstceller til bytræer Træer i byområder

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden

København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden København: Grønne uderum - Forbedring af bytræsbestanden Center for Park og Natur Bytræseminar 2012 Oversigt 1. Præsentation 2. Hvor er København, lidt om byens historie og udvikling 3. Visioner og mål

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer.

Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september modtaget en ansøgning om dispensation fra kommuneplanramme 1B10 til at fælde gadens Allétræer. Byplan og Vej Teknik og Miljøcenteret Rønnedeven 9 4100 Ringste Dato: 28. november 2016 Tilladelse til fældning og genplantning af Allétræerne på Sct. Knudsgade Teknik- og Miljøcenteret har den 12. september

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Kvalitetsstandard for planteskoletræer Kvalitetsstandard for planteskoletræer Udarbejdet i regi af PartnerLandskab juli 2012. Skov & Landskab, Palle Kristoffersen Denne kvalitetsstandard for planteskoletræer omfatter følgende typer: Højstammede

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse

lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse lunova Visuel komfort til mennesker i bevægelse Visuel komfort sætter mennesket i centrum Alle udendørs miljøer bør planlægges med mennesket i fokus og med hensyn til, hvordan mennesker reagerer og fungerer.

Læs mere

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d

Bytræseminar Kvalitetsstandard for planteskoletræer. Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d Bytræseminar 2012 Palle Kristoffersen Seniorrådgiver Landskabsarkitekt - Ph.d. Torsdag den 15. november 2012 Kvalitetsstandard for planteskoletræer PartnerLandskab projekt Partnere: Danske Planteskoler

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen Indledning Cykelruten Amagerbanen Med udgangspunkt i notatet fra Københavns Kommune og designoplægget fra Schønnherr vedrørende Amagerbanen beskrives

Læs mere

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) PILOT FYN 2010 - vejdrift side 67 af 8 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB) VSD Entreprise 06 Beplantning På Strækninger og sideanlæg PILOT FYN 2010 - vejdrift side 68 af 8 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var.

TILLID PÅ BORNHOLMSK. Han opdagede hurtigt den tavle, som hang på væggen og gav chefen det store overblik over, hvor alle medarbejderne var. TILLID PÅ BORNHOLMSK Det handler om is i maven, børneopdragelse og græs på syv centimeter, når Vej og Parks leder og fællestillidsrepræsentant fortæller, hvad tillid er på en arbejdsplads. Og hvordan tillid

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet

Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Plantning af ny hæk, nye grunde på Faldet Som lovet, vil jeg hermed komme med forslag og anbefalinger, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere, når vi skal vælge hvilken hæk der skal plantes omkring

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Instruktioner til spor

Instruktioner til spor Instruktioner til spor Indhold Introduktion... 2 Generelle sikkerheds regler... 2 Leverede enheder... 3 Ting du selv skal huske... 3 Anbefalet værktøj... 3 Landskabs forberedelser... 4 Samling af sporsektioner...

Læs mere

Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand

Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand Dan Jord anlægsentreprenør i bred forstand Anlægsafdeling Forsyningsafdeling Anlægsgartner- og brolæggerafdeling 2 Firmahistorie og profil Dan Jord A/S er stiftet i december 1984 ved køb af anlægsaktiviteterne

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN

ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN ARMERING GRÆS & AREAL SIKRING AF AREAL, GRÆS OG TERRÆN GRÆS- OG AREAL ARMERING BLOKKENE MED EKSTREM BELASTNINGSKAPASITET OG NATURLIG DRÆNING BY BANG græs og areal armering lever fuld ud op til kravene

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar: Formanden, Lars Kjeldsen, glæder sig over, at VB Parken nu er en realitet med et stort klubhus og 10 store fodboldbaner foruden baner til fem- og syvmandsfodbold. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Gladsaxe kommune, Nordvand Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN Rekvirent Rådgiver Anja Friis-Christensen Orbicon A/S Ringstedvej

Læs mere

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker Maj 2014 PLEJEPLN - Farum Bymidte og nærliggende parker Indholdsfortegnelse 1.0 Græs 2.0 Blomster 3.0 Buske 4.0 Hække Indledning Visioner og målsætninger

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible

NCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver

Læs mere

Nyhedsbrev oktober Del 2.

Nyhedsbrev oktober Del 2. Nyhedsbrev oktober 2016. Del 2. Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsen holdt møde 25. oktober, og her blev regnskabet for 3. kvartal gennemgået. Det ser pænt ud, og et af de steder hvor der er et overforbrug

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 1 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet

Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet Forskønnelse af butikstorvet i Mårslet Kort over butikstorvet på Hørretvej i Mårslet Landsbyen Mårslet har gennem flere år været en by i udvikling. Byen har vokset sig større i nærmest alle retninger,

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning

MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum.

Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Liste over områder med dårlig eller manglende belysning i Brønshøj-Husum. Ønsker til ny belysning: Lb.nr. Lokalitet Kommentarer LU - bemærkninger Grundbelysning 1 Karlslundevej, mellem Smørumvej & Merløsevej

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Forsvarets olieledning (NEPS)

Forsvarets olieledning (NEPS) Brændstof til Forsvaret - brændstof til alle Forsvarets olieledning (NEPS) Information fra Drivmiddelsektionen, Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution Tlf. 72 16 30 30 neps@mil.dk NEPS baggrund og

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder.

d) Vær opmærksompå risikoen for beskadigelse af ansigt, hænder og fødder. ADVARSEL SIKKERHED a) Kanttrimmerem må ikke overlades til børn eller umyndige unge, bortset fra unge, som er i lære og under opsyn af fagfolk. b) Der må ikke komme nogen indenfor en radius af 5 meter,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015

Valgplakater på vejarealer. Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Valgplakater på vejarealer Vejledning for opsætning af valgplakater 1. udgave, november 2015 Vejlovens grundlag om valgplakater Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje findes i vejlovens

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

København skal lyse op og blive mere tryg

København skal lyse op og blive mere tryg 11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Du kan trygt parkere. Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS

Du kan trygt parkere. Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS Car Park Du kan trygt parkere Din ventilationsløsning hos Novenco September 2006 LAND PRODUCTS & SYSTEMS DU FÅR DET HELE FOR DET HALVE SPAR OP TIL 50% PÅ INSTALLATION Hvis ventilationskanaler, brandvægge,

Læs mere

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø

Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen. Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Danske Parkdage 2014 Strategier for driften i Roskilde Kommune Af Ivan Hyllested Pedersen Veje og Grønne områder, By, Kultur og Miljø Strategi for udvikling af driften. Citater fra i går: Israels Plads

Læs mere

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr

én MASKINE - MANgE MulIghEdEr én MASKINE - MANgE MulIghEdEr Den bedste produktudvikling sker i tæt dialog med kunderne. Ventrac har levet op til den overbevisning lige siden den første Ventrac rullede ud i terrænet. Brugernes erfaringer

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel Fax Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER. på offentlige og private fælleveje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune VEJLEDNING FOR TRÆPLANTNINGER på offentlige og private fælleveje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Vejledning for træplantninger i Århus Kommune Vejledning for forhold vedrørende fremtidige

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S

Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S Lysdekorationer til træer... BRøNDSHOL M Y S BRøNDSHOL M L Y S Står for innovativ kvalitetsbelysning til træer Traditionen tro udsmykker vi byen, gaden, indkøbscentret og butikken med belysning ude og

Læs mere

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet

Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Grønne træer, sorte veje Vejsalts effekt på miljøet Indhold UDARBEJDET AF Konsulentgruppen Grønne træer, sorte veje Ivan Yanchev Jaime Pérez Molina Jonas Nørgaard Klügel Michael Pedersen Sarah Ingemann

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

Planlægning af den offentlige belysning

Planlægning af den offentlige belysning Planlægning af den offentlige belysning Belysningsplan for Frederiksberg Kommune. Af Allan Ruberg alr@hansen-henneberg.dk Offentlig udendørs belysning etableres og drives, som navnet antyder, til gavn

Læs mere