REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET"

Transkript

1 DECEMBER 2014 VEJ-EU REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET ANALYSE

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 VEJ-EU REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET ANALYSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 3 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 11. december 2014 UDARBEJDET pos, thdt KONTROLLERET dekr GODKENDT pos

4

5 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Analysens formål Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 8 2 Resumé Konklusioner Handlemuligheder 10 3 Beskæftigelsen på infrastrukturområdet Den aktuelle udvikling De kommende års beskæftigelse 13 4 Arbejdsstyrken for ingeniører på infrastrukturområdet Antallet af ingeniører på infrastrukturområdet Søgningen til uddannelserne 27 5 Uddannelse og rekruttering på infrastrukturområdet Aktuelle rekrutteringsproblemer Fremtidige rekrutteringsbehov Fremtidige opgaver og kompetencekrav Rekrutteringsmuligheder og -udfordringer på længere sigt 35

6

7 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 7 1 Indledning og baggrund Beskæftigelsen for ingeniører på infrastrukturområdet er inde i en markant udvikling i disse år. Der planlægges gennemført en lang række offentlige infrastrukturinvesteringer de kommende 10 år og årene derefter. Opgaverne forventes at betyde en stor efterspørgsel efter ingeniører med kompetencer inden for vej- og banebyggeri, broer og tunneler, klimasikring mv. Foruden den forventede stigning i efterspøgslen efter medarbejdere, sker der en udvikling i den arbejdsstyrke, som i dag arbejder på infrastrukturområdet som ingeniører. Som på det øvrige arbejdsmarked vil der også på arbejdsmarkedet for ingeniører de kommende år ske en afgang fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Afgangen vil berøre nogle områder mere markant end andre, idet aldersprofilen for beskæftigede ingeniører varierer både med hensyn til, hvor de er beskæftigede, og hvilke uddannelser de har. VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse og Viadania (Vejsektorens samarbejdsforum, der skal skaffe flere trafik- og anlægsingeniører i Danmark) har iværksat denne analyse af fremtidige udfordringer med rekruttering af ingeniører på trafik- og anlægsområdet. Analysen er gennemført af COWI. 1.1 Analysens formål Analysens formål er at afdække rekrutteringssituationen blandt ingeniører inden for infrastrukturopgaver (vej og trafik, bane mv.) nu og op til 10 år frem. Hvilke relevante ingeniørretninger har særlig stor risiko for ubalancer på kort og på lang sigt? Analysen har desuden til formål at besvare, hvordan efterspørgslen efter de pågældende ingeniører forventes at udvikle sig de kommende år, og inden for hvilke af de ovenstående brancher/sektorer man kan forvente rekrutteringsproblemer. Endelig skal analysen kunne pege på, hvorvidt en række initiativer for at øge arbejdskraftudbuddet er mulige eller realistiske, enten ved at rekruttere bredere end

8 8 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET der er tradition for i branchen, eller ved at iværksætte efteruddannelsesinitiativer over for udvalgte grupper. 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er gennemført ved hjælp af følgende metoder: En registeranalyse af arbejdsstyrken for ingeniører med en uddannelse inden for vej- og anlægsarbejde. Dette på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik over arbejdsstyrken med en række udvalgte ingeniøruddannelser, deres beskæftigelsestilknytning, aldersfordeling og geografiske fordeling mv. En webbaseret survey, som er gennemført blandt arbejdspladser, som hører til VEJ-EU's samarbejdskreds. Surveyen er udsendt ved hjælp af de organisationer, hvor arbejdspladserne er organiseret, eksempelvis Dansk Byggeri, Kommunal Teknisk Chefforening mv. Endelig er der gennemført en række kvalitative interviews med udvalgte ledere blandt rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenører og kommunale arbejdspladser. Der er desuden gennemført interviews med et par studieledere fra universiteternes ingeniøruddannelser. 1.3 Rapportens opbygning Foruden dette afsnit, består rapporten af følgende afsnit: Afsnit 2 består af et kort resumé af rapportens resultater. Afsnit 3 indeholder en kort beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen for vej- og anlægsingeniører. Afsnit 4 er en statistisk analyse af arbejdsstyrken for vej- og anlægsingeniører, og afsnittet indeholder tabelmateriale over arbejdsstyrken. Afsnit 5 indeholder en analyse af resultaterne af surveyen og interviewundersøgelsen blandt arbejdspladser for vej- og anlægsingeniører.

9 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 9 2 Resumé Analysens hovedresultater er følgende: Efterspørgslen efter ingeniører på infrastrukturområdet ventes at stige de kommende år, især på grund af de mange store statslige infrastrukturprojekter En stor gruppe ingeniører med baggrund inden for byggeri og anlæg, som udgør en væsentlig del af ingeniørbeskæftigelsen på vej- og trafikområdet, er på vej på pension de kommende 5 10 år. Det vil skabe et stort rekrutteringsbehov Der er meget lav ledighed for de fleste ingeniørgrupper, men en smule ledighed blandt arkitekter, konstruktører mv. Der er dermed et lille potentiale for rekruttering og/eller efteruddannelse af disse gruppe til vej- og trafikområdet Søgningen til trafik- og anlægsorienterede ingeniøruddannelser være for lille i en del år, men der har været en stigning siden Det er dog vigtigt at denne tendens fastholdes, for at sikre et fremtidigt rekrutteringsgrundlag Flere arbejdsgivere fortæller, at de efterhånden mærker rekrutteringsvanskelighederne. Det opleves særligt uden for de store uddannelsesbyer Muligheden for at rekruttere medarbejdere med en anden faglig baggrund end ingeniør afprøves af mange arbejdspladser og ofte med held, men der er fortsat behov for at betydelig flere gennemfører en uddannelse inden for anlægs- og trafikområdet. I afsnittene nedenfor er konklusioner og handlemuligheder beskrevet nærmere. 2.1 Konklusioner Arbejdsgiverne står over for et generationsskifte af medarbejdere. Det gælder især gruppen af diplomingeniører inden for byggeri og anlæg. En gruppe, som udgør en relativt stor del af de beskæftigede ingeniører inden for både rådgivningsvirksomhed, entreprenørbranchen og den offentlige administration på teknikområdet. Denne gruppe udgør et stort antal personer i alle regioner.

10 10 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Næsten ingen arbejdskraftreserve Der er en meget lav ledighed for de undersøgte ingeniøruddannelser, og der er dermed ikke en egentlig arbejdskraftreserve som rekrutteringsgrundlag til infrastrukturområdet på nuværende tidspunkt. En del ingeniører med de relevante uddannelser er i dag beskæftiget uden for infrastrukturområdet, eksempelvis med undervisning, handel, ejendomsadministration mv. Muligheden for at tilbagerekruttere disse personer må anses for begrænset, dels fordi deres kompetencer efterspørges i andre brancher, og dels fordi deres kompetencer i forhold til infrastruktursektoren formentlig ikke vil være ajour med branchens aktuelle krav. Til gengæld tyder oplysninger fra uddannelsesstederne på, at søgningen om optagelse på ingeniøruddannelserne er i stigning. Tal fra den koordinerede tilmelding (KOT) tyder på stigning i uddannelsesoptaget på de fleste af de hovedområder, hvor uddannelserne til infrastrukturområdet hører til. Stort set alle uddannelsessøgende, som skal gennemføre en uddannelse til anlægs- og trafikområdet, optages på et hovedområde for byggeri, bygningsteknik mv. Der er derfor internt på uddannelserne en vis "konkurrence" mellem uddannelsesretninger om de studerendes opmærksomhed. Et uddannelsessted fortæller, at de fleste, som søger ind på uddannelsens hovedområde, har fokus på enten byggeri eller på store internationale infrastrukturprojekter. Interessen for vej- og trafikområdet skal derfor vækkes hos de studerende i løbet af uddannelsen. Begyndende rekrutteringsvanskeligheder De interviewede ledere inden for infrastrukturområdet forventer øget konkurrence om arbejdskraften, og man mærker allerede udfordringerne. Længst væk fra uddannelsesbyerne er det sværest at rekruttere. Lederne peger også på, at udviklingen i arbejdsopgaverne i fremtiden stiller nye krav til medarbejderne. Opgaverne bliver større og mere komplekse og medarbejdere kommer i et vist omfang til at arbejde mere fagligt specialiseret eller med ledelse af meget store projekter. Samtidig med det vil man på arbejdspladserne stille større krav til medarbejdernes almene kompetencer især inden for kommunikation og formidling, projektledelse, ledelse af processer og planlægning. 2.2 Handlemuligheder De enkelte arbejdspladser er opmærksomme på rekrutteringsvanskeligheder nu og i fremtiden. Man fokuserer derfor på at være attraktive arbejdspladser og være synlige over for potentielle medarbejdere. Tilbud om praktikforløb for studerende, trainee forløb, censorarbejde og gæsteundervisning på ingeniøruddannelserne mv. bruges af flere arbejdspladser til at gøre sig synlig over for især nyuddannede. Bredere rekruttering som mulighed? Flere kommuner fortæller desuden, at man rekrutterer bredere end tidligere til det kommunale område, dels fordi det kan være nødvendigt for at få et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, dels fordi de kommunale opgaver på det tekniske område i stigende omfang får et præg af "generalist-arbejde", som betyder, at en bredere vifte af medarbejdere kan løse dem. Der er dog grænser for denne udvikling, fordi kommunerne som kompetente "bestillere" og projektledere også skal besidde et vist fagligt kendskab til både drift og nyanlæg.

11 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 11 Indsatsen for at øge det samlede rekrutteringsgrundlag på infrastrukturområdet er kan blive en udfordring, fordi man venter stigende efterspørgsel efter kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft på hele arbejdsmarkedet de kommende år. Vej- og trafikområdet og de øvrige infrastrukturområder skal derfor kæmpe om opmærksomheden med mange andre videregående uddannelser. På nuværende tidspunkt peges derfor på øget synlighed og oplysning samt bredere rekruttering som de realistiske handlemuligheder for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Som det kan ses af nedenstående figur fra den gennemførte survey blandt ledere i trafik- og vejsektoren, mener lederne også, at bedre markedsføring af jobbet og beskæftigelsesmulighederne, og bedre oplysning om uddannelserne på vej- og trafikområdet er de vigtigste handlemuligheder, men flere peger også på muligheden for at rekruttere bredere som et indsatsområde.

12 12 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 3 Beskæftigelsen på infrastrukturområdet Dette afsnit beskriver kort og overordnet den aktuelle beskæftigelsesudvikling på bygge- og anlægsområdet og forventningerne til den fremtidige beskæftigelsesudvikling, med særligt fokus på ingeniørernes beskæftigelse. Formålet med dette afsnit er dels at give et billede af den samlede efterspørgselssituation på vej- og trafikområdet, og dels hvilke faktorer der kan påvirke rekrutteringen af ingeniører til vej- og trafikområdet de kommende år. 3.1 Den aktuelle udvikling Beskæftigelsen for ingeniører inden for infrastruktur har på nogle områder tæt forbindelse med udviklingen inden for byggeri og anlæg, rådgivningsvirksomhed mv., og på andre områder er beskæftigelsen knyttet til den offentlige beskæftigelse. Markant fald i beskæftigelsen siden 2007 Ser man på udviklingen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen i perioden siden 2000, har den udviklet sig fra ca beskæftigede i 2000 til den toppede med ca beskæftigede i 2007, og de sidste par år har beskæftigelsen ligget på ca , men med en lille stigning i Tabel 3-1: Bygge- og anlægsbeskæftigelsen, 1. kvartal kvartal Kilde: Danmarks Statistik

13 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 13 I efteråret 2014 har Dansk Byggeri offentliggjort en konkjunkturanalyse for branchens beskæftigelse 1. Ifølge den ventes den samlede bygge- og anlægsbeskæftigelse at stige til i 2014, men falde til i 2015, især på grund af ophøret i bolig-jobordningen. Lidt mere stabil beskæftigelse på anlægsområdet Dansk Byggeri vurderer, at beskæftigelsen inden for anlægsvirksomhed vil stige på grund af stigende offentlige investeringer i infrastruktur. Det er især investeringer i nye store trafikanlæg, som ventes at øge den samlede beskæftigelse inden for anlægsvirksomhed. Ifølge Danmarks Statistik har anlægsbeskæftigelsen i perioden 2000 til 2014 varieret fra ca til ca primo 2008 og ligger på ca beskæftigede i Sammenlignet med beskæftigelsen i den samlede bygge- og anlægsbranche har beskæftigelsen på anlægsområdet været mere stabil - ikke mindst, fordi de offentlige investeringer udgør en relativ stor del. Tabel 3-2: Beskæftigelsen, anlægsvirksomhed, 1. kvartal kvartal Kilde: Danmarks Statistik Den offentlige beskæftigelse vedrørende anlæg og teknik er næsten uændret Bygge- og anlægsbeskæftigelsen omhandler kun den private sektors beskæftigelse inden for infrastruktur. Der findes ikke en parallel opgørelse over den offentlige beskæftigelse på infrastrukturområdet, men udviklingen i kommunernes lønudgifter på infrastrukturområdet har i perioden været næste uændrede. 3.2 De kommende års beskæftigelse Udviklingen i beskæftigelsen for ingeniører på infrastrukturområdet de kommende år vil afhænge af flere faktorer: Udviklingen i de private investeringer: Selvom infrastrukturinvesteringerne især er offentligt genererede, så spiller de private investeringer faktisk også en rolle med hensyn til blandt andet byggemodning mv. De private investeringer ligger fortsat på 1 Dansk Byggeri. Konjunkturanalyse Update. Oktober Danmarks Statistik, Kommunale budgetter efter område.

14 14 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET et meget lavt niveau. Der opspares et investeringsbehov og på et tidspunkt må beskæftigelsen som følge af private investeringer forventes at stige Udviklingen i de offentlige investeringer: Der er planlagt betydelige offentlige investeringer i infrastruktur de kommende år. Efterspørgslen efter ingeniører til store infrastrukturopgaver på trafikområdet ventes derfor at stige markant. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse: Der er begrænsede udsigter til at øge antallet af vej- og trafikingeniører på det offentlige område. Der er skarpe grænser for den offentlige udgiftsudvikling de næste mange år. Den forventede udvikling i beskæftigelsen på det offentlige område for ingeniører vil derfor være begrænset også på længere sigt. Blandt de offentlige arbejdsgivere forventes til gengæld et rekrutteringsbehov, på grund af naturlig afgang fra arbejdsmarkedet. Leo Larsen udvalget I september 2013 offentliggjorde Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og kompetenceløft af arbejdsstyrken (Leo Larsen udvalget) flere rapporter om beskæftigelsen som følge af infrastrukturinvesteringer. Alene for en række udvalgte projekter på vej, bane, letbane, metro, sygehusbyggeri mv. ventes projekter at skabe beskæftigelse for ca ingeniører og konstruktører, fordelt over ca. 10 år. Konservativt estimat Opgørelsen indeholder ikke effekterne af Togfonden, som vil få indflydelse i slutningen af perioden samt en yderligere metroetape til Sydhavnen. Desuden har udvalget ikke beskæftiget sig direkte med effekterne af investeringer på forsyningsområdet, eksempelvis håndtering af spildevand og regnvand samt investeringer i forbindelse med klimasikring, som samlet set vurderes at skabe en betydelig beskæftigelse de kommende 10 år og mere. Estimatet fra udvalget må derfor beskrives som konservativt i forhold til kommende infrastrukturprojekter. Tabel 3-3: Udviklingen i behovet for arbejdskraft til de planlagte infrastrukturprojekter i perioden , fordelt på uddannelsesgrupper. Uddannelsesgrupper I alt Ikke-faglærte, struktører Murere Tømrere- og snedkere VVS'ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede mv Andre faglærte inden for byggeri Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører incl. ledelse Andre LVU I alt Kilde: Leo Larsen udvalget. Beskæftigelsesministeriet, Man kan konkludere, at beskæftigelsen på infrastrukturområdet for ingeniører de kommende år vil stige dels på grund af store planlagte offentlige investeringer, og dels som følge af at de private investeringer på et tidspunkt må forventes at stige igen og dermed trække en del infrastrukturinvesteringer med.

15 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 15 4 Arbejdsstyrken for ingeniører på infrastrukturområdet I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen af arbejdsstyrken blandt ingeniører inden for vej-, trafik- og planlægningsområdet. Desuden præsenteres resultaterne af analysen af uddannelsesaktiviteterne på området - det vil sige, hvordan tilgangen til uddannelserne har udviklet sig de seneste år, og hvordan det kan forvente at påvirke udbuddet de kommende år. 4.1 Antallet af ingeniører på infrastrukturområdet Den aktuelle arbejdsstyrke for ingeniører udgør et væsentligt element for vurderingen af, hvordan fremtidige rekrutteringsmuligheder for ingeniører kan ventes at udvikle sig på længere sigt. I dette afsnit tages udgangspunkt i de ingeniøruddannelser, som er relevante for infrastrukturområdet. Uddannelser på infrastrukturområdet Når der ses på udbuddet af ingeniører, ses der på antallet af personer med de relevante uddannelser, uanset om de arbejder inden for trafik- eller anlægsområdet eller ej. Der ses således på den samlede befolkning med en relevant ingeniøruddannelse, deres aldersfordeling mv. Registreringen af ingeniøruddannelserne hos Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet baserer sig på universiteternes og ingeniørhøjskolernes indberetninger. Der er to forhold, der gør sig gældende for ingeniøruddannelserne, og som har betydning for, hvordan kortlægningen af udbuddet anvendes: En stor del af de uddannelser, der vedrører vejanlæg, trafik og infrastruktur, gennemføres under overordnede hovedretninger som kaldes Bygningsteknik, Civilingeniører (andre), Diplomingeniører (andre). Der er de senere år oprettet nye uddannelser inden for blandt andet bæredygtig byudvikling og veje og trafik, som har deres egne uddannelsesretninger. Der er dog p.t. kun få personer med disse uddannelser.

16 16 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Praksis for registrering af uddannelserne er forskellig fra uddannelsessted til uddannelsessted og har udviklet sig forskelligt gennem årene. Samtidig er der også en tendens til, at arbejdsgiverne rekrutterer forholdsvist bredt til mange stillinger inden for arbejdet med trafikanlæg, trafikplanlægning og anden infrastruktur. En statistisk analyse af antallet af ingeniører vil derfor aldrig fuldt ud kunne afdække rekrutteringsgrundlaget til infrastrukturområdet. For at give et samlet overblik over de uddannelser, som er omfattet af analysen, er uddannelser fra relevante uddannelser grupperet i følgende overordnede grupper: Diplomingeniører, byggeri og anlæg Trafik og planlægning Civilingeniører, anlæg For at kunne vurdere rekrutteringsmuligheder til infrastrukturområdet bredere, er en række andre uddannelser desuden inkluderet i analysen. Der er tale om uddannelser, som ikke direkte omhandler infrastrukturkompetencer, men hvor der er faglige elementer i uddannelserne, som kan være relevante i nogle stillinger, eventuelt i kombination med relevant erfaring. Det drejer sig om følgende: Diplomingeniører, andre Arkitekter, landskabsingeniører Konstruktører Civilingeniører, andre Miljøingeniører Landinspektører Det betyder, at de uddannelser som er omfattet af analysen, i realiteten dækker et bredere arbejdsmarked end infrastrukturområdet. Samtidig er det dog også erfaringen fra analysens interviewdel, at rekrutteringen til området i mange situationer sker forholdsvist bredt, særligt når der er tale om rekruttering af medarbejdere med en vis erhvervserfaring. Figur 4.1 viser gruppen af ingeniører med uddannelserne diplomingeniører (byggeri og anlæg), Trafik og planlægning, Civilingeniører (anlæg) i alt antal personer.

17 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 17 Tabel 4-1: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Blå søjler er uddannelser inden for infrastruktur og grønne søjler er øvrige udvalgte uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Den største gruppe af ingeniører er diplomingeniører inden for anlæg mv. som omfatter personer, og som er én af de uddannelser, der er direkte målrettet infrastrukturområdet. Ser man på aldersfordelingen af de pågældende uddannelser, er det bemærkelsesværdigt, at netop diplomingeniører inden for anlæg er den af de undersøgte uddannelser, som har den højeste andel personer over både 50 år og 60 år, når man ser bort fra kategorien trafik og planlægning, som antalsmæssigt er forholdsvis lille.

18 18 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Tabel 4-2: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Ingeniører inden for infrastruktur - regionalt opdelt Ser man på ingeniøruddannelser fordelt på regioner, kan man se i hvilket omfang, der er forskelle mellem regionerne. og dermed i hvilket omfang man i de forskellige regioner i særlig grad kan forvente rekrutteringsproblemer på længere sigt. Hovedtendenser: Diplomingeniører inden for anlæg er især nogle store grupper i Hovedstadsområdet, i Region Syddanmark og i Midtjylland. I de to regioner findes også de største uddannelsessteder for diplomingeniører inden for byggeri og inden for anlægsområdet. Da det også er denne gruppe, som har det højeste antal personer over både 50 år og over 60 år, må det forventes, at især disse tre regioner vil kunne mærke konsekvenserne af afgangen på grund af alder de kommende år. For de øvrige regioner er de forventede konsekvenser som følge af naturlig afgang ikke så omfattende. I Nordjylland har man også en relativ gruppe diplomingeniører over 60 år, men fordi man i Aalborg også uddanner et stort antal civilingeniører, er Nordjylland knap så udsat for konsekvenserne af den øgede afgang fra arbejdsmarkedet. I afsnittene neden for er hovedtallene for alderssammensætning for de enkelte uddannelsesområder præsenteret i hele tal og i procent.

19 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 19 Hovedstaden Tabel 4-3: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. For Region Hovedstaden er der også en stor gruppe diplomingeniører med relativ høj gennemsnitsalder. I hovedstadsområdet er den største gruppe dog årige - det vil sige tæt på landsgennemsnittet. I hovedstadsområdet vil der være alternative rekrutteringsmuligheder hos især arkitekter, landskabsarkitekter, landskabsingeniører mv., idet de udgør en stor gruppe. Her er gennemsnitsalderen dog også relativ høj. For personer med en konstruktøruddannelse er rekrutteringsmulighederne dermed bedre, idet der for denne gruppe er en relativ lav gennemsnitsalder.

20 20 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Sjælland Tabel 4-4: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. For Region Sjælland er de potentielle rekrutteringsproblemer for diplomingeniører relativt store, idet gruppen af over 60 årige her er ekstra stor. For Region Sjælland er der alternative rekrutteringsmuligheder især blandt personer med en konstruktøruddannelse. Det er dog værd at bemærke, at der formentlig er en del pendling mellem Region Sjælland og Hovedstadsområdet for disse medarbejdere, og at det derfor kan give mening at se på de to regioners arbejdsmarked under ét.

21 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 21 Syddanmark Tabel 4-5: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. I Region Syddanmark ligner alderssammensætningen for uddannelserne det øvrige Danmark, hvilket vil sige, at ca. 25 procent af diplomingeniørerne inden for byggeri og anlæg er over 60 år. Arkitekter mv. udgør en gruppe med færre personer og tilsvarende relativ høj alderssammensætning. Også i Syddanmark udgør konstruktøruddannede en gruppe med en relativ lav alderssammensætning og dermed en realistisk alternativ rekrutteringsmulighed.

22 22 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Midtjylland Tabel 4-6: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. For Region Midtjylland ser alderssammensætningen for diplomingeniørerne inden for byggeri og anlæg en smule anderledes ud, idet gruppen i denne region er en smule yngre end i resten af landet, men dog ca. 22 % og ca. 20 % over hhv. 50 og 60 år. I Region Midtjylland udgør personer med en arkitektuddannelse en stor gruppe og dermed en af de alternative rekrutteringsmuligheder, blandt andet fordi Aarhus er uddannelsessted for en af landets arkitektuddannelser.

23 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 23 Nordjylland Tabel 4-7: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Nordjylland adskiller sig fra resten af landet ved, at diplomingeniørerne inden for byggeri og anlæg har en endog meget høj gennemsnitsalder. Her er forklaringen dog, at de fleste kandidater på dette fagområde de seneste mange år er dimitteret med en civilingeniøruddannelse. Som en relativ lille region med et stort uddannelsessted på Aalborg Universitet, er Nordjylland mindre udsat for rekrutteringsproblemer.

24 24 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Rekrutteringspotentialet på kort sigt Ser man på, hvilket potentiale der er for at rekruttere flere ingeniører til infrastrukturområdet, er der to måder til vurdering af potentialet på kort sigt. For det første kan man se på antallet af ledige med de relevante uddannelser, og for det andet kan man se på mulighederne for eventuelt at tiltrække personer med de relevante uddannelser fra andre fag, hvor de er beskæftigede. Meget lav ledighed Ser man på, hvor mange ingeniører mv., som modtager forskellige overførselsindkomster, så kan man af figuren neden for se, at antallet af ledige som modtager overførsler er særdeles lavt. For diplomingeniører inden for byggeri og anlæg er andelen af uddannede som modtager dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge alle under 1 %, hvilket er særdeles lavt for arbejdsmarkedet generelt. Det samme gør sig gældende for de fleste andre uddannelser, der her undersøges, dog således at diplomingeniører (andre), arkitekter, konstruktører og miljøingeniører har en ledighed på mellem 2 og 3 %. Den ledighed, der kan konstateres, omhandler især dimittender. Rekruttering af ledige hos beslægtede uddannelser udgør dermed et potentiale, omend det er lille. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorvidt det ud fra en faglig vurdering er realistisk at rekruttere disse faggrupper til infrastrukturområdet. Tabel 4-8: Modtagelse af offentlige ydelser. Procent af arbejdstyrken udvalgte uddannelser. Uge 48, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Rekruttering fra andre brancher? Ser man derefter på, hvor de uddannede er beskæftiget, kan man se, at de uddannede med de pågældende uddannelser for en meget stor dels vedkommende er beskæftiget i kerneområdet for infrastruktur.

25 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 25 Flest er beskæftiget i kerneområdet for infrastruktur I første omgang fokusere på de tre uddannelsesgrupper med særlig vægt på infrastruktur, det vil sige uddannelserne Bygge og anlæg (diplomingeniør) Trafik og planlægning Civilingeniør, anlæg Her kan man se, at det største beskæftigelsesområde er inden for rådgivningsvirksomhed (rådgivende ingeniører, arkitekter mv.) hvor hhv. 36 % af diplomingeniørerne og 46 % af civilingeniørerne inden for anlæg mv. er beskæftiget. Det er især diplomingeniørerne, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen herunder entreprenørvirksomhed. Ca. 10 % af diplomingeniørerne og lidt over 10 % af civilingeniørerne inden for anlæg er beskæftiget inden for offentlig administration, hvor blandt andet tekniske forvaltninger, Vejdirektoratet mv. hører under. Mellem 3 % og 8 % er beskæftiget med undervisning (herunder blandt andet på ingeniøruddannelserne mv.). De øvrige fordeler sig med relativt små andele inden for handel, it, ejendomshandel og udlejning, forsikring og finansiering mv. Tabel 4-9: Beskæftigelse på brancher. Procent af arbejdstyrken 3 udvalgte uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.

26 26 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Ser man på alle ni uddannelsesgrupper samlet, det vil sige hvor også øvrige ingeniøruddannelser, arkitekter, landinspektører mv. indgår, så viser det sig at der ikke er store forskelle på beskæftigelsen, fordelt på brancher. Også her er rådgivning den største branche, 13 % er beskæftiget inden for byggeri og anlæg, herunder entreprenørvirksomhed og ca. 10 % er beskæftiget inden for offentlig administration. 5 % er beskæftiget med undervisning (herunder blandt andet på ingeniøruddannelser mv.). De øvrige fordeler sig med relativt små andele inden for handel, it, ejendomshandel og udlejning, forsikring og finansiering mv. Tabel 4-10: Beskæftigelse på brancher. Procent af arbejdstyrken 9 udvalgte uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Er det realistisk at rekruttere fra andre brancher? Ser man på alle andre brancher end rådgivning, entreprenører og offentlig administration, så er der i princippet et rekrutteringspotentiale i de øvrige brancher, hvor ingeniører og beslægtede faggrupper er beskæftiget. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvor stort dette potentiale reelt er både undervisningsområdet, finansiering og forsikring og ejendomsbranchen vil være områder, hvor der af naturlige årsager efterspørges ingeniører med faglig bag-

27 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 27 grund inden for anlæg og byggeri mv. Også inden for andre brancher kan der være en naturlig årsag til efterspørgslen efter de pågældende ingeniører mv. En del personer kan desuden være havnet i andre brancher i perioden med en lav beskæftigelse på infrastrukturområdet, eller kan have haft personlige årsager til et brancheskifte. I de tilfælde er det sandsynligt, at både de reelle kompetencer og motivationen for at arbejde inden for infrastrukturområdet ikke er til stede. 4.2 Søgningen til uddannelserne Ser man på det fremtidige potentiale for rekruttering, så er tilgangen til uddannelserne sammenholdt med afgangen fra arbejdsmarkedet de vigtigste faktorer. Det skal dog bemærkes, at uddannelsesstatistikken for ingeniøruddannelserne er behæftet med usikkerhed på grund af uddannelsernes indberetningspraksis. Stigning i optaget de seneste år Ser man på en række tekniske uddannelser, hvor trafik- og anlægsområdet indgår, så er der aktuelt en tendens til øget søgning til uddannelserne til stigende optag på uddannelserne. Ser man på de enkelte uddannelser, sker der således en stigning i tilgangen målt på optaget til uddannelserne. De seneste fem år har der således været en udvikling på 42 % i optaget på uddannelserne. Det skal bemærkes, at uddannelserne med hovedretning inden for byggeri både omfatter studerende som færdiggør deres uddannelse med fokus på byggeri og med fokus på trafik og anlæg. På de enkelte uddannelser inden for byggeri eller anlæg, vurderer uddannelsesstederne, at mellem 25 % og 33 % vælger at færdiggøre uddannelsen med fokus på trafik og anlæg, men at en del studerende har en relativ lige fordeling af det faglige indhold i deres uddannelse på både byggeri- og anlægsområdet og derfor kan søge arbejde på begge områder. Tabel 4-11: Tilgangen til uddannelser Infrastrukturuddannelser. Civilingeniører Civiling. byggeteknologi Civiling. Byggeri og anlæg Civiling. By-, energi- og miljøplanlægning, Aalborg Civiling. By-, energi- og miljøplanlægning, KBH Civiling. Bygge- og anlæg (Esbjerg) Civiling. Infrastruktur 0 0 Diplomingeniører Diploming. Bygning, AAU 27 Diplomingeniør, Bygning, Ballerup, sommer Diplomingeniør, Trafik og transport, DTU Diplomingeniør, Bygning, Ballerup, sommer Diplomingeniør, Bygning, DTU Diploming. Bygning, SDU Diplomingeniør, bygning (Esbjerg) 17 Diplomingeniør, Bygning, Horsens Diplomingeniør, Bygning, Århus C, sommer Diplomingeniør, Bygning, Århus C, vinter Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet. KOT (Den Korordinerede tilmelding).

28 28 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 5 Uddannelse og rekruttering på infrastrukturområdet Dette kapitel indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse (elektronisk survey), som er gennemført blandt offentlige og private arbejdsgivere for ingeniører inden for kommunal planlægnings- og myndighedsopgaver, private entreprenører og rådgivende virksomheder og resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse blandt den samme type aktører, der supplerer spørgeskemaundersøgelsen. 60 personer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. De 60 besvarelser må vurderes at være et lavt antal, men dog ikke usædvanligt for surveys blandt offentlige og private virksomheder. Langt størstedelen af besvarelserne (47) er kommet fra kommunale arbejdsgivere, syv er kommet fra entreprenører og fire fra rådgivende virksomheder. Det betyder til gengæld at besvarelsesprocenten for kommuner er tæt på 50 % og validiteten for undersøgelsen for kommunernes vedkommende er høj. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en interviewrunde blandt udvalgte ledere inden for følgende områder: Kommuner (chefer inden for trafik, vej- og parkområdet) Entreprenører på anlægsområdet Rådgivningsvirksomheder (anlæg og trafik) Uddannelsessteder på ingeniørområdet (universiteter mv.) I de følgende afsnit præsenteres den kvalitative analyse af rekrutteringsanalysen, på baggrund af dels survey-resultater, dels interviewrunden samt gennemgang af andet skriftligt materiale.

29 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Aktuelle rekrutteringsproblemer Arbejdsgiverne på vej og trafikområdet oplever i forskellig grad rekrutteringsvanskeligheder i forbindelse med rekruttering af ingeniører til vej- og trafikområdet og beslægtede områder inden for infrastrukturområdet. Surveyen viser, at 18 % af arbejdsgiverene har oplevet, at man ikke har kunnet rekruttere de rette medarbejdere (ingeniører) til infrastrukturområdet inden for de seneste 12 måneder. 45 % har dog kunnet rekruttere de medarbejdere, de har søgt. 30 % har slet ikke haft behov for at rekruttere. Fratrækker man de virksomheder, som ikke har haft behov for at rekruttere, så er det bemærkelsesværdigt, at så stor en andel af de, der har skullet rekruttere medarbejdere, har oplevet at det ikke har været muligt at rekruttere de medarbejdere, man har ønsket. De fagområder, hvor rekrutteringsvanskelighederne opleves som størst, er inden for: Anlægsopgaver på vejområdet Trafikplanlægning og trafiksikkerhed og Drifts- og vedligeholdsområdet Flere af de adspurgte fortæller desuden, at de især har svært ved at rekruttere specialister generelt, og at der specifikt mangler uddannede inden for bygning af broer, geoteknik, asfalt mv. Mange nyuddannede mangler desuden kendskab til de mere "bløde" elementer i det kommunale arbejde: politik, borgerkommunikation, lovgivning på vej- og trafikområdet mv.

Er der ingeniørmangel i vejsektoren?

Er der ingeniørmangel i vejsektoren? Er der ingeniørmangel i vejsektoren? Seniorprojektleder Poul Sørensen, 3. december 2014 1 Agenda Mangel på ingeniører til vejsektoren? Aktuel status Ingeniørbehovet? Hvordan ser balancen ud Rekruttering

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND

DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND NOVEMBER 2015 REGION SJÆLLAND DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND

ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND OKTOBER 2015 REGION SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Dagsorden 1. Beskæftigelsesområdet

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND

BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND FEBRUAR 2013 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND RAPPORT BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Baggrund

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen

Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice

UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER. ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice UNDERSØGELSE AF RENOVERINGSKOMPETENCER BLANDT BYGNINGSKONSTRUKTØRER ved analyserådgiver Sune Holm Thøgersen og seniorrådgiver Thomas Uhd, Advice 1 Rapportens indhold OM UNDERSØGELSEN KONKLUSIONER VIRKSOMHEDERNES

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland

Workshop 1. april Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet. 1. april Beskæftigelsesregion Nordjylland Beskæftigelsesregion Nordjylland Workshop 1. april 2014 Byg i Nord regional indsats for job og beskæftigelse i byggeriet 1. april 2014 1 Beskæftigelsesregion Nordjylland Agenda Udfordringen hvilken indsats

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Præsentation af FremKom 3

Præsentation af FremKom 3 Præsentation af FremKom 3 1 Henning Christensen, Region Nordjylland Agenda Kort om FremKom 3 Gennemførelsen af analysen data og faser Behovet for arbejdskraft og uddannelser Kompetencebehov på det nordjyske

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg Punkt 7. Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg 2016-020374 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget orienteres om analysen af højtuddannede ledige

Læs mere

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling,

Den nordjyske IKT-branche. rekruttering og udvikling, Den nordjyske IKT-branche rekruttering og udvikling, juni 2007 Indledning. Denne analyse er gennemført i et samarbejde imellem IKT Forum (www.iktforum.dk), en forening for private og offentlige IKT-virksomheder,

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012

VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 VIRKSOMHEDERNES BESKÆFTIGELSES- VURDERINGER SYDDANMARK FEBRUAR 2012 Marts 2012 INDHOLD Indledning 1 1. Udviklingen i antal medarbejdere indeks og faktiske tal 3 1.1 Resultaterne af undersøgelsen september

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft.

For det første svarer virksomhederne kun på, om de har rekrutteret forgæves ikke om de har fået stillingen besat med en anden type arbejdskraft. 27. november 2008 Af Jes Vilhelmsen (tlf. 3355 7721) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) MYTER OG REALITETER OM UBESATTE STILLINGER Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse af rekrutteringsproblemerne på

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016

Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune. Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge. Status ultimo oktober 2016 Fælles indsats omkring integration i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale om jobs til flygtninge Status ultimo oktober 2016 Igangsatte initiativer i forhold til den indgåede partnerskabsaftale Med afsæt

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN

DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN DE LEDIGE INDEN FOR BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 213 ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN

Læs mere