REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET"

Transkript

1 DECEMBER 2014 VEJ-EU REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET ANALYSE

2

3 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk DECEMBER 2014 VEJ-EU REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET ANALYSE PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 3 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 11. december 2014 UDARBEJDET pos, thdt KONTROLLERET dekr GODKENDT pos

4

5 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Analysens formål Metode og datagrundlag Rapportens opbygning 8 2 Resumé Konklusioner Handlemuligheder 10 3 Beskæftigelsen på infrastrukturområdet Den aktuelle udvikling De kommende års beskæftigelse 13 4 Arbejdsstyrken for ingeniører på infrastrukturområdet Antallet af ingeniører på infrastrukturområdet Søgningen til uddannelserne 27 5 Uddannelse og rekruttering på infrastrukturområdet Aktuelle rekrutteringsproblemer Fremtidige rekrutteringsbehov Fremtidige opgaver og kompetencekrav Rekrutteringsmuligheder og -udfordringer på længere sigt 35

6

7 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 7 1 Indledning og baggrund Beskæftigelsen for ingeniører på infrastrukturområdet er inde i en markant udvikling i disse år. Der planlægges gennemført en lang række offentlige infrastrukturinvesteringer de kommende 10 år og årene derefter. Opgaverne forventes at betyde en stor efterspørgsel efter ingeniører med kompetencer inden for vej- og banebyggeri, broer og tunneler, klimasikring mv. Foruden den forventede stigning i efterspøgslen efter medarbejdere, sker der en udvikling i den arbejdsstyrke, som i dag arbejder på infrastrukturområdet som ingeniører. Som på det øvrige arbejdsmarked vil der også på arbejdsmarkedet for ingeniører de kommende år ske en afgang fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Afgangen vil berøre nogle områder mere markant end andre, idet aldersprofilen for beskæftigede ingeniører varierer både med hensyn til, hvor de er beskæftigede, og hvilke uddannelser de har. VEJ-EU Vejsektorens Efteruddannelse og Viadania (Vejsektorens samarbejdsforum, der skal skaffe flere trafik- og anlægsingeniører i Danmark) har iværksat denne analyse af fremtidige udfordringer med rekruttering af ingeniører på trafik- og anlægsområdet. Analysen er gennemført af COWI. 1.1 Analysens formål Analysens formål er at afdække rekrutteringssituationen blandt ingeniører inden for infrastrukturopgaver (vej og trafik, bane mv.) nu og op til 10 år frem. Hvilke relevante ingeniørretninger har særlig stor risiko for ubalancer på kort og på lang sigt? Analysen har desuden til formål at besvare, hvordan efterspørgslen efter de pågældende ingeniører forventes at udvikle sig de kommende år, og inden for hvilke af de ovenstående brancher/sektorer man kan forvente rekrutteringsproblemer. Endelig skal analysen kunne pege på, hvorvidt en række initiativer for at øge arbejdskraftudbuddet er mulige eller realistiske, enten ved at rekruttere bredere end

8 8 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET der er tradition for i branchen, eller ved at iværksætte efteruddannelsesinitiativer over for udvalgte grupper. 1.2 Metode og datagrundlag Analysen er gennemført ved hjælp af følgende metoder: En registeranalyse af arbejdsstyrken for ingeniører med en uddannelse inden for vej- og anlægsarbejde. Dette på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik over arbejdsstyrken med en række udvalgte ingeniøruddannelser, deres beskæftigelsestilknytning, aldersfordeling og geografiske fordeling mv. En webbaseret survey, som er gennemført blandt arbejdspladser, som hører til VEJ-EU's samarbejdskreds. Surveyen er udsendt ved hjælp af de organisationer, hvor arbejdspladserne er organiseret, eksempelvis Dansk Byggeri, Kommunal Teknisk Chefforening mv. Endelig er der gennemført en række kvalitative interviews med udvalgte ledere blandt rådgivende ingeniørvirksomheder, entreprenører og kommunale arbejdspladser. Der er desuden gennemført interviews med et par studieledere fra universiteternes ingeniøruddannelser. 1.3 Rapportens opbygning Foruden dette afsnit, består rapporten af følgende afsnit: Afsnit 2 består af et kort resumé af rapportens resultater. Afsnit 3 indeholder en kort beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen for vej- og anlægsingeniører. Afsnit 4 er en statistisk analyse af arbejdsstyrken for vej- og anlægsingeniører, og afsnittet indeholder tabelmateriale over arbejdsstyrken. Afsnit 5 indeholder en analyse af resultaterne af surveyen og interviewundersøgelsen blandt arbejdspladser for vej- og anlægsingeniører.

9 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 9 2 Resumé Analysens hovedresultater er følgende: Efterspørgslen efter ingeniører på infrastrukturområdet ventes at stige de kommende år, især på grund af de mange store statslige infrastrukturprojekter En stor gruppe ingeniører med baggrund inden for byggeri og anlæg, som udgør en væsentlig del af ingeniørbeskæftigelsen på vej- og trafikområdet, er på vej på pension de kommende 5 10 år. Det vil skabe et stort rekrutteringsbehov Der er meget lav ledighed for de fleste ingeniørgrupper, men en smule ledighed blandt arkitekter, konstruktører mv. Der er dermed et lille potentiale for rekruttering og/eller efteruddannelse af disse gruppe til vej- og trafikområdet Søgningen til trafik- og anlægsorienterede ingeniøruddannelser være for lille i en del år, men der har været en stigning siden Det er dog vigtigt at denne tendens fastholdes, for at sikre et fremtidigt rekrutteringsgrundlag Flere arbejdsgivere fortæller, at de efterhånden mærker rekrutteringsvanskelighederne. Det opleves særligt uden for de store uddannelsesbyer Muligheden for at rekruttere medarbejdere med en anden faglig baggrund end ingeniør afprøves af mange arbejdspladser og ofte med held, men der er fortsat behov for at betydelig flere gennemfører en uddannelse inden for anlægs- og trafikområdet. I afsnittene nedenfor er konklusioner og handlemuligheder beskrevet nærmere. 2.1 Konklusioner Arbejdsgiverne står over for et generationsskifte af medarbejdere. Det gælder især gruppen af diplomingeniører inden for byggeri og anlæg. En gruppe, som udgør en relativt stor del af de beskæftigede ingeniører inden for både rådgivningsvirksomhed, entreprenørbranchen og den offentlige administration på teknikområdet. Denne gruppe udgør et stort antal personer i alle regioner.

10 10 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Næsten ingen arbejdskraftreserve Der er en meget lav ledighed for de undersøgte ingeniøruddannelser, og der er dermed ikke en egentlig arbejdskraftreserve som rekrutteringsgrundlag til infrastrukturområdet på nuværende tidspunkt. En del ingeniører med de relevante uddannelser er i dag beskæftiget uden for infrastrukturområdet, eksempelvis med undervisning, handel, ejendomsadministration mv. Muligheden for at tilbagerekruttere disse personer må anses for begrænset, dels fordi deres kompetencer efterspørges i andre brancher, og dels fordi deres kompetencer i forhold til infrastruktursektoren formentlig ikke vil være ajour med branchens aktuelle krav. Til gengæld tyder oplysninger fra uddannelsesstederne på, at søgningen om optagelse på ingeniøruddannelserne er i stigning. Tal fra den koordinerede tilmelding (KOT) tyder på stigning i uddannelsesoptaget på de fleste af de hovedområder, hvor uddannelserne til infrastrukturområdet hører til. Stort set alle uddannelsessøgende, som skal gennemføre en uddannelse til anlægs- og trafikområdet, optages på et hovedområde for byggeri, bygningsteknik mv. Der er derfor internt på uddannelserne en vis "konkurrence" mellem uddannelsesretninger om de studerendes opmærksomhed. Et uddannelsessted fortæller, at de fleste, som søger ind på uddannelsens hovedområde, har fokus på enten byggeri eller på store internationale infrastrukturprojekter. Interessen for vej- og trafikområdet skal derfor vækkes hos de studerende i løbet af uddannelsen. Begyndende rekrutteringsvanskeligheder De interviewede ledere inden for infrastrukturområdet forventer øget konkurrence om arbejdskraften, og man mærker allerede udfordringerne. Længst væk fra uddannelsesbyerne er det sværest at rekruttere. Lederne peger også på, at udviklingen i arbejdsopgaverne i fremtiden stiller nye krav til medarbejderne. Opgaverne bliver større og mere komplekse og medarbejdere kommer i et vist omfang til at arbejde mere fagligt specialiseret eller med ledelse af meget store projekter. Samtidig med det vil man på arbejdspladserne stille større krav til medarbejdernes almene kompetencer især inden for kommunikation og formidling, projektledelse, ledelse af processer og planlægning. 2.2 Handlemuligheder De enkelte arbejdspladser er opmærksomme på rekrutteringsvanskeligheder nu og i fremtiden. Man fokuserer derfor på at være attraktive arbejdspladser og være synlige over for potentielle medarbejdere. Tilbud om praktikforløb for studerende, trainee forløb, censorarbejde og gæsteundervisning på ingeniøruddannelserne mv. bruges af flere arbejdspladser til at gøre sig synlig over for især nyuddannede. Bredere rekruttering som mulighed? Flere kommuner fortæller desuden, at man rekrutterer bredere end tidligere til det kommunale område, dels fordi det kan være nødvendigt for at få et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, dels fordi de kommunale opgaver på det tekniske område i stigende omfang får et præg af "generalist-arbejde", som betyder, at en bredere vifte af medarbejdere kan løse dem. Der er dog grænser for denne udvikling, fordi kommunerne som kompetente "bestillere" og projektledere også skal besidde et vist fagligt kendskab til både drift og nyanlæg.

11 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 11 Indsatsen for at øge det samlede rekrutteringsgrundlag på infrastrukturområdet er kan blive en udfordring, fordi man venter stigende efterspørgsel efter kvalificeret og højtuddannet arbejdskraft på hele arbejdsmarkedet de kommende år. Vej- og trafikområdet og de øvrige infrastrukturområder skal derfor kæmpe om opmærksomheden med mange andre videregående uddannelser. På nuværende tidspunkt peges derfor på øget synlighed og oplysning samt bredere rekruttering som de realistiske handlemuligheder for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Som det kan ses af nedenstående figur fra den gennemførte survey blandt ledere i trafik- og vejsektoren, mener lederne også, at bedre markedsføring af jobbet og beskæftigelsesmulighederne, og bedre oplysning om uddannelserne på vej- og trafikområdet er de vigtigste handlemuligheder, men flere peger også på muligheden for at rekruttere bredere som et indsatsområde.

12 12 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 3 Beskæftigelsen på infrastrukturområdet Dette afsnit beskriver kort og overordnet den aktuelle beskæftigelsesudvikling på bygge- og anlægsområdet og forventningerne til den fremtidige beskæftigelsesudvikling, med særligt fokus på ingeniørernes beskæftigelse. Formålet med dette afsnit er dels at give et billede af den samlede efterspørgselssituation på vej- og trafikområdet, og dels hvilke faktorer der kan påvirke rekrutteringen af ingeniører til vej- og trafikområdet de kommende år. 3.1 Den aktuelle udvikling Beskæftigelsen for ingeniører inden for infrastruktur har på nogle områder tæt forbindelse med udviklingen inden for byggeri og anlæg, rådgivningsvirksomhed mv., og på andre områder er beskæftigelsen knyttet til den offentlige beskæftigelse. Markant fald i beskæftigelsen siden 2007 Ser man på udviklingen i bygge- og anlægsbeskæftigelsen i perioden siden 2000, har den udviklet sig fra ca beskæftigede i 2000 til den toppede med ca beskæftigede i 2007, og de sidste par år har beskæftigelsen ligget på ca , men med en lille stigning i Tabel 3-1: Bygge- og anlægsbeskæftigelsen, 1. kvartal kvartal Kilde: Danmarks Statistik

13 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 13 I efteråret 2014 har Dansk Byggeri offentliggjort en konkjunkturanalyse for branchens beskæftigelse 1. Ifølge den ventes den samlede bygge- og anlægsbeskæftigelse at stige til i 2014, men falde til i 2015, især på grund af ophøret i bolig-jobordningen. Lidt mere stabil beskæftigelse på anlægsområdet Dansk Byggeri vurderer, at beskæftigelsen inden for anlægsvirksomhed vil stige på grund af stigende offentlige investeringer i infrastruktur. Det er især investeringer i nye store trafikanlæg, som ventes at øge den samlede beskæftigelse inden for anlægsvirksomhed. Ifølge Danmarks Statistik har anlægsbeskæftigelsen i perioden 2000 til 2014 varieret fra ca til ca primo 2008 og ligger på ca beskæftigede i Sammenlignet med beskæftigelsen i den samlede bygge- og anlægsbranche har beskæftigelsen på anlægsområdet været mere stabil - ikke mindst, fordi de offentlige investeringer udgør en relativ stor del. Tabel 3-2: Beskæftigelsen, anlægsvirksomhed, 1. kvartal kvartal Kilde: Danmarks Statistik Den offentlige beskæftigelse vedrørende anlæg og teknik er næsten uændret Bygge- og anlægsbeskæftigelsen omhandler kun den private sektors beskæftigelse inden for infrastruktur. Der findes ikke en parallel opgørelse over den offentlige beskæftigelse på infrastrukturområdet, men udviklingen i kommunernes lønudgifter på infrastrukturområdet har i perioden været næste uændrede. 3.2 De kommende års beskæftigelse Udviklingen i beskæftigelsen for ingeniører på infrastrukturområdet de kommende år vil afhænge af flere faktorer: Udviklingen i de private investeringer: Selvom infrastrukturinvesteringerne især er offentligt genererede, så spiller de private investeringer faktisk også en rolle med hensyn til blandt andet byggemodning mv. De private investeringer ligger fortsat på 1 Dansk Byggeri. Konjunkturanalyse Update. Oktober Danmarks Statistik, Kommunale budgetter efter område.

14 14 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET et meget lavt niveau. Der opspares et investeringsbehov og på et tidspunkt må beskæftigelsen som følge af private investeringer forventes at stige Udviklingen i de offentlige investeringer: Der er planlagt betydelige offentlige investeringer i infrastruktur de kommende år. Efterspørgslen efter ingeniører til store infrastrukturopgaver på trafikområdet ventes derfor at stige markant. Udviklingen i den offentlige beskæftigelse: Der er begrænsede udsigter til at øge antallet af vej- og trafikingeniører på det offentlige område. Der er skarpe grænser for den offentlige udgiftsudvikling de næste mange år. Den forventede udvikling i beskæftigelsen på det offentlige område for ingeniører vil derfor være begrænset også på længere sigt. Blandt de offentlige arbejdsgivere forventes til gengæld et rekrutteringsbehov, på grund af naturlig afgang fra arbejdsmarkedet. Leo Larsen udvalget I september 2013 offentliggjorde Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og kompetenceløft af arbejdsstyrken (Leo Larsen udvalget) flere rapporter om beskæftigelsen som følge af infrastrukturinvesteringer. Alene for en række udvalgte projekter på vej, bane, letbane, metro, sygehusbyggeri mv. ventes projekter at skabe beskæftigelse for ca ingeniører og konstruktører, fordelt over ca. 10 år. Konservativt estimat Opgørelsen indeholder ikke effekterne af Togfonden, som vil få indflydelse i slutningen af perioden samt en yderligere metroetape til Sydhavnen. Desuden har udvalget ikke beskæftiget sig direkte med effekterne af investeringer på forsyningsområdet, eksempelvis håndtering af spildevand og regnvand samt investeringer i forbindelse med klimasikring, som samlet set vurderes at skabe en betydelig beskæftigelse de kommende 10 år og mere. Estimatet fra udvalget må derfor beskrives som konservativt i forhold til kommende infrastrukturprojekter. Tabel 3-3: Udviklingen i behovet for arbejdskraft til de planlagte infrastrukturprojekter i perioden , fordelt på uddannelsesgrupper. Uddannelsesgrupper I alt Ikke-faglærte, struktører Murere Tømrere- og snedkere VVS'ere Bygningsmalere Elektrikere Chauffører Smede mv Andre faglærte inden for byggeri Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) Bygningskonstruktører, diplomingeniører Civilingeniører incl. ledelse Andre LVU I alt Kilde: Leo Larsen udvalget. Beskæftigelsesministeriet, Man kan konkludere, at beskæftigelsen på infrastrukturområdet for ingeniører de kommende år vil stige dels på grund af store planlagte offentlige investeringer, og dels som følge af at de private investeringer på et tidspunkt må forventes at stige igen og dermed trække en del infrastrukturinvesteringer med.

15 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 15 4 Arbejdsstyrken for ingeniører på infrastrukturområdet I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen af arbejdsstyrken blandt ingeniører inden for vej-, trafik- og planlægningsområdet. Desuden præsenteres resultaterne af analysen af uddannelsesaktiviteterne på området - det vil sige, hvordan tilgangen til uddannelserne har udviklet sig de seneste år, og hvordan det kan forvente at påvirke udbuddet de kommende år. 4.1 Antallet af ingeniører på infrastrukturområdet Den aktuelle arbejdsstyrke for ingeniører udgør et væsentligt element for vurderingen af, hvordan fremtidige rekrutteringsmuligheder for ingeniører kan ventes at udvikle sig på længere sigt. I dette afsnit tages udgangspunkt i de ingeniøruddannelser, som er relevante for infrastrukturområdet. Uddannelser på infrastrukturområdet Når der ses på udbuddet af ingeniører, ses der på antallet af personer med de relevante uddannelser, uanset om de arbejder inden for trafik- eller anlægsområdet eller ej. Der ses således på den samlede befolkning med en relevant ingeniøruddannelse, deres aldersfordeling mv. Registreringen af ingeniøruddannelserne hos Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet baserer sig på universiteternes og ingeniørhøjskolernes indberetninger. Der er to forhold, der gør sig gældende for ingeniøruddannelserne, og som har betydning for, hvordan kortlægningen af udbuddet anvendes: En stor del af de uddannelser, der vedrører vejanlæg, trafik og infrastruktur, gennemføres under overordnede hovedretninger som kaldes Bygningsteknik, Civilingeniører (andre), Diplomingeniører (andre). Der er de senere år oprettet nye uddannelser inden for blandt andet bæredygtig byudvikling og veje og trafik, som har deres egne uddannelsesretninger. Der er dog p.t. kun få personer med disse uddannelser.

16 16 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Praksis for registrering af uddannelserne er forskellig fra uddannelsessted til uddannelsessted og har udviklet sig forskelligt gennem årene. Samtidig er der også en tendens til, at arbejdsgiverne rekrutterer forholdsvist bredt til mange stillinger inden for arbejdet med trafikanlæg, trafikplanlægning og anden infrastruktur. En statistisk analyse af antallet af ingeniører vil derfor aldrig fuldt ud kunne afdække rekrutteringsgrundlaget til infrastrukturområdet. For at give et samlet overblik over de uddannelser, som er omfattet af analysen, er uddannelser fra relevante uddannelser grupperet i følgende overordnede grupper: Diplomingeniører, byggeri og anlæg Trafik og planlægning Civilingeniører, anlæg For at kunne vurdere rekrutteringsmuligheder til infrastrukturområdet bredere, er en række andre uddannelser desuden inkluderet i analysen. Der er tale om uddannelser, som ikke direkte omhandler infrastrukturkompetencer, men hvor der er faglige elementer i uddannelserne, som kan være relevante i nogle stillinger, eventuelt i kombination med relevant erfaring. Det drejer sig om følgende: Diplomingeniører, andre Arkitekter, landskabsingeniører Konstruktører Civilingeniører, andre Miljøingeniører Landinspektører Det betyder, at de uddannelser som er omfattet af analysen, i realiteten dækker et bredere arbejdsmarked end infrastrukturområdet. Samtidig er det dog også erfaringen fra analysens interviewdel, at rekrutteringen til området i mange situationer sker forholdsvist bredt, særligt når der er tale om rekruttering af medarbejdere med en vis erhvervserfaring. Figur 4.1 viser gruppen af ingeniører med uddannelserne diplomingeniører (byggeri og anlæg), Trafik og planlægning, Civilingeniører (anlæg) i alt antal personer.

17 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 17 Tabel 4-1: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Blå søjler er uddannelser inden for infrastruktur og grønne søjler er øvrige udvalgte uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Den største gruppe af ingeniører er diplomingeniører inden for anlæg mv. som omfatter personer, og som er én af de uddannelser, der er direkte målrettet infrastrukturområdet. Ser man på aldersfordelingen af de pågældende uddannelser, er det bemærkelsesværdigt, at netop diplomingeniører inden for anlæg er den af de undersøgte uddannelser, som har den højeste andel personer over både 50 år og 60 år, når man ser bort fra kategorien trafik og planlægning, som antalsmæssigt er forholdsvis lille.

18 18 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Tabel 4-2: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel Ingeniører inden for infrastruktur - regionalt opdelt Ser man på ingeniøruddannelser fordelt på regioner, kan man se i hvilket omfang, der er forskelle mellem regionerne. og dermed i hvilket omfang man i de forskellige regioner i særlig grad kan forvente rekrutteringsproblemer på længere sigt. Hovedtendenser: Diplomingeniører inden for anlæg er især nogle store grupper i Hovedstadsområdet, i Region Syddanmark og i Midtjylland. I de to regioner findes også de største uddannelsessteder for diplomingeniører inden for byggeri og inden for anlægsområdet. Da det også er denne gruppe, som har det højeste antal personer over både 50 år og over 60 år, må det forventes, at især disse tre regioner vil kunne mærke konsekvenserne af afgangen på grund af alder de kommende år. For de øvrige regioner er de forventede konsekvenser som følge af naturlig afgang ikke så omfattende. I Nordjylland har man også en relativ gruppe diplomingeniører over 60 år, men fordi man i Aalborg også uddanner et stort antal civilingeniører, er Nordjylland knap så udsat for konsekvenserne af den øgede afgang fra arbejdsmarkedet. I afsnittene neden for er hovedtallene for alderssammensætning for de enkelte uddannelsesområder præsenteret i hele tal og i procent.

19 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 19 Hovedstaden Tabel 4-3: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. For Region Hovedstaden er der også en stor gruppe diplomingeniører med relativ høj gennemsnitsalder. I hovedstadsområdet er den største gruppe dog årige - det vil sige tæt på landsgennemsnittet. I hovedstadsområdet vil der være alternative rekrutteringsmuligheder hos især arkitekter, landskabsarkitekter, landskabsingeniører mv., idet de udgør en stor gruppe. Her er gennemsnitsalderen dog også relativ høj. For personer med en konstruktøruddannelse er rekrutteringsmulighederne dermed bedre, idet der for denne gruppe er en relativ lav gennemsnitsalder.

20 20 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Sjælland Tabel 4-4: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. For Region Sjælland er de potentielle rekrutteringsproblemer for diplomingeniører relativt store, idet gruppen af over 60 årige her er ekstra stor. For Region Sjælland er der alternative rekrutteringsmuligheder især blandt personer med en konstruktøruddannelse. Det er dog værd at bemærke, at der formentlig er en del pendling mellem Region Sjælland og Hovedstadsområdet for disse medarbejdere, og at det derfor kan give mening at se på de to regioners arbejdsmarked under ét.

21 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 21 Syddanmark Tabel 4-5: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. I Region Syddanmark ligner alderssammensætningen for uddannelserne det øvrige Danmark, hvilket vil sige, at ca. 25 procent af diplomingeniørerne inden for byggeri og anlæg er over 60 år. Arkitekter mv. udgør en gruppe med færre personer og tilsvarende relativ høj alderssammensætning. Også i Syddanmark udgør konstruktøruddannede en gruppe med en relativ lav alderssammensætning og dermed en realistisk alternativ rekrutteringsmulighed.

22 22 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Midtjylland Tabel 4-6: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. For Region Midtjylland ser alderssammensætningen for diplomingeniørerne inden for byggeri og anlæg en smule anderledes ud, idet gruppen i denne region er en smule yngre end i resten af landet, men dog ca. 22 % og ca. 20 % over hhv. 50 og 60 år. I Region Midtjylland udgør personer med en arkitektuddannelse en stor gruppe og dermed en af de alternative rekrutteringsmuligheder, blandt andet fordi Aarhus er uddannelsessted for en af landets arkitektuddannelser.

23 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 23 Nordjylland Tabel 4-7: Personer med udvalgte uddannelser, ingeniører, konstruktører, landinspektører mv. Aldersfordelt. Hele tal og procent. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Nordjylland adskiller sig fra resten af landet ved, at diplomingeniørerne inden for byggeri og anlæg har en endog meget høj gennemsnitsalder. Her er forklaringen dog, at de fleste kandidater på dette fagområde de seneste mange år er dimitteret med en civilingeniøruddannelse. Som en relativ lille region med et stort uddannelsessted på Aalborg Universitet, er Nordjylland mindre udsat for rekrutteringsproblemer.

24 24 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Rekrutteringspotentialet på kort sigt Ser man på, hvilket potentiale der er for at rekruttere flere ingeniører til infrastrukturområdet, er der to måder til vurdering af potentialet på kort sigt. For det første kan man se på antallet af ledige med de relevante uddannelser, og for det andet kan man se på mulighederne for eventuelt at tiltrække personer med de relevante uddannelser fra andre fag, hvor de er beskæftigede. Meget lav ledighed Ser man på, hvor mange ingeniører mv., som modtager forskellige overførselsindkomster, så kan man af figuren neden for se, at antallet af ledige som modtager overførsler er særdeles lavt. For diplomingeniører inden for byggeri og anlæg er andelen af uddannede som modtager dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge alle under 1 %, hvilket er særdeles lavt for arbejdsmarkedet generelt. Det samme gør sig gældende for de fleste andre uddannelser, der her undersøges, dog således at diplomingeniører (andre), arkitekter, konstruktører og miljøingeniører har en ledighed på mellem 2 og 3 %. Den ledighed, der kan konstateres, omhandler især dimittender. Rekruttering af ledige hos beslægtede uddannelser udgør dermed et potentiale, omend det er lille. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvorvidt det ud fra en faglig vurdering er realistisk at rekruttere disse faggrupper til infrastrukturområdet. Tabel 4-8: Modtagelse af offentlige ydelser. Procent af arbejdstyrken udvalgte uddannelser. Uge 48, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Rekruttering fra andre brancher? Ser man derefter på, hvor de uddannede er beskæftiget, kan man se, at de uddannede med de pågældende uddannelser for en meget stor dels vedkommende er beskæftiget i kerneområdet for infrastruktur.

25 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 25 Flest er beskæftiget i kerneområdet for infrastruktur I første omgang fokusere på de tre uddannelsesgrupper med særlig vægt på infrastruktur, det vil sige uddannelserne Bygge og anlæg (diplomingeniør) Trafik og planlægning Civilingeniør, anlæg Her kan man se, at det største beskæftigelsesområde er inden for rådgivningsvirksomhed (rådgivende ingeniører, arkitekter mv.) hvor hhv. 36 % af diplomingeniørerne og 46 % af civilingeniørerne inden for anlæg mv. er beskæftiget. Det er især diplomingeniørerne, som er beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen herunder entreprenørvirksomhed. Ca. 10 % af diplomingeniørerne og lidt over 10 % af civilingeniørerne inden for anlæg er beskæftiget inden for offentlig administration, hvor blandt andet tekniske forvaltninger, Vejdirektoratet mv. hører under. Mellem 3 % og 8 % er beskæftiget med undervisning (herunder blandt andet på ingeniøruddannelserne mv.). De øvrige fordeler sig med relativt små andele inden for handel, it, ejendomshandel og udlejning, forsikring og finansiering mv. Tabel 4-9: Beskæftigelse på brancher. Procent af arbejdstyrken 3 udvalgte uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel.

26 26 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Ser man på alle ni uddannelsesgrupper samlet, det vil sige hvor også øvrige ingeniøruddannelser, arkitekter, landinspektører mv. indgår, så viser det sig at der ikke er store forskelle på beskæftigelsen, fordelt på brancher. Også her er rådgivning den største branche, 13 % er beskæftiget inden for byggeri og anlæg, herunder entreprenørvirksomhed og ca. 10 % er beskæftiget inden for offentlig administration. 5 % er beskæftiget med undervisning (herunder blandt andet på ingeniøruddannelser mv.). De øvrige fordeler sig med relativt små andele inden for handel, it, ejendomshandel og udlejning, forsikring og finansiering mv. Tabel 4-10: Beskæftigelse på brancher. Procent af arbejdstyrken 9 udvalgte uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Er det realistisk at rekruttere fra andre brancher? Ser man på alle andre brancher end rådgivning, entreprenører og offentlig administration, så er der i princippet et rekrutteringspotentiale i de øvrige brancher, hvor ingeniører og beslægtede faggrupper er beskæftiget. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved, hvor stort dette potentiale reelt er både undervisningsområdet, finansiering og forsikring og ejendomsbranchen vil være områder, hvor der af naturlige årsager efterspørges ingeniører med faglig bag-

27 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 27 grund inden for anlæg og byggeri mv. Også inden for andre brancher kan der være en naturlig årsag til efterspørgslen efter de pågældende ingeniører mv. En del personer kan desuden være havnet i andre brancher i perioden med en lav beskæftigelse på infrastrukturområdet, eller kan have haft personlige årsager til et brancheskifte. I de tilfælde er det sandsynligt, at både de reelle kompetencer og motivationen for at arbejde inden for infrastrukturområdet ikke er til stede. 4.2 Søgningen til uddannelserne Ser man på det fremtidige potentiale for rekruttering, så er tilgangen til uddannelserne sammenholdt med afgangen fra arbejdsmarkedet de vigtigste faktorer. Det skal dog bemærkes, at uddannelsesstatistikken for ingeniøruddannelserne er behæftet med usikkerhed på grund af uddannelsernes indberetningspraksis. Stigning i optaget de seneste år Ser man på en række tekniske uddannelser, hvor trafik- og anlægsområdet indgår, så er der aktuelt en tendens til øget søgning til uddannelserne til stigende optag på uddannelserne. Ser man på de enkelte uddannelser, sker der således en stigning i tilgangen målt på optaget til uddannelserne. De seneste fem år har der således været en udvikling på 42 % i optaget på uddannelserne. Det skal bemærkes, at uddannelserne med hovedretning inden for byggeri både omfatter studerende som færdiggør deres uddannelse med fokus på byggeri og med fokus på trafik og anlæg. På de enkelte uddannelser inden for byggeri eller anlæg, vurderer uddannelsesstederne, at mellem 25 % og 33 % vælger at færdiggøre uddannelsen med fokus på trafik og anlæg, men at en del studerende har en relativ lige fordeling af det faglige indhold i deres uddannelse på både byggeri- og anlægsområdet og derfor kan søge arbejde på begge områder. Tabel 4-11: Tilgangen til uddannelser Infrastrukturuddannelser. Civilingeniører Civiling. byggeteknologi Civiling. Byggeri og anlæg Civiling. By-, energi- og miljøplanlægning, Aalborg Civiling. By-, energi- og miljøplanlægning, KBH Civiling. Bygge- og anlæg (Esbjerg) Civiling. Infrastruktur 0 0 Diplomingeniører Diploming. Bygning, AAU 27 Diplomingeniør, Bygning, Ballerup, sommer Diplomingeniør, Trafik og transport, DTU Diplomingeniør, Bygning, Ballerup, sommer Diplomingeniør, Bygning, DTU Diploming. Bygning, SDU Diplomingeniør, bygning (Esbjerg) 17 Diplomingeniør, Bygning, Horsens Diplomingeniør, Bygning, Århus C, sommer Diplomingeniør, Bygning, Århus C, vinter Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet. KOT (Den Korordinerede tilmelding).

28 28 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET 5 Uddannelse og rekruttering på infrastrukturområdet Dette kapitel indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse (elektronisk survey), som er gennemført blandt offentlige og private arbejdsgivere for ingeniører inden for kommunal planlægnings- og myndighedsopgaver, private entreprenører og rådgivende virksomheder og resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse blandt den samme type aktører, der supplerer spørgeskemaundersøgelsen. 60 personer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. De 60 besvarelser må vurderes at være et lavt antal, men dog ikke usædvanligt for surveys blandt offentlige og private virksomheder. Langt størstedelen af besvarelserne (47) er kommet fra kommunale arbejdsgivere, syv er kommet fra entreprenører og fire fra rådgivende virksomheder. Det betyder til gengæld at besvarelsesprocenten for kommuner er tæt på 50 % og validiteten for undersøgelsen for kommunernes vedkommende er høj. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med en interviewrunde blandt udvalgte ledere inden for følgende områder: Kommuner (chefer inden for trafik, vej- og parkområdet) Entreprenører på anlægsområdet Rådgivningsvirksomheder (anlæg og trafik) Uddannelsessteder på ingeniørområdet (universiteter mv.) I de følgende afsnit præsenteres den kvalitative analyse af rekrutteringsanalysen, på baggrund af dels survey-resultater, dels interviewrunden samt gennemgang af andet skriftligt materiale.

29 REKRUTTERING AF INGENIØRER TIL INFRASTRUKTUROMRÅDET Aktuelle rekrutteringsproblemer Arbejdsgiverne på vej og trafikområdet oplever i forskellig grad rekrutteringsvanskeligheder i forbindelse med rekruttering af ingeniører til vej- og trafikområdet og beslægtede områder inden for infrastrukturområdet. Surveyen viser, at 18 % af arbejdsgiverene har oplevet, at man ikke har kunnet rekruttere de rette medarbejdere (ingeniører) til infrastrukturområdet inden for de seneste 12 måneder. 45 % har dog kunnet rekruttere de medarbejdere, de har søgt. 30 % har slet ikke haft behov for at rekruttere. Fratrækker man de virksomheder, som ikke har haft behov for at rekruttere, så er det bemærkelsesværdigt, at så stor en andel af de, der har skullet rekruttere medarbejdere, har oplevet at det ikke har været muligt at rekruttere de medarbejdere, man har ønsket. De fagområder, hvor rekrutteringsvanskelighederne opleves som størst, er inden for: Anlægsopgaver på vejområdet Trafikplanlægning og trafiksikkerhed og Drifts- og vedligeholdsområdet Flere af de adspurgte fortæller desuden, at de især har svært ved at rekruttere specialister generelt, og at der specifikt mangler uddannede inden for bygning af broer, geoteknik, asfalt mv. Mange nyuddannede mangler desuden kendskab til de mere "bløde" elementer i det kommunale arbejde: politik, borgerkommunikation, lovgivning på vej- og trafikområdet mv.

Er der ingeniørmangel i vejsektoren?

Er der ingeniørmangel i vejsektoren? Er der ingeniørmangel i vejsektoren? Seniorprojektleder Poul Sørensen, 3. december 2014 1 Agenda Mangel på ingeniører til vejsektoren? Aktuel status Ingeniørbehovet? Hvordan ser balancen ud Rekruttering

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland

Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Infrastrukturprojekternes betydning for arbejdsmarkedet i Region Sjælland Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Sjælland 13. november 2018 1 Bygge og anlægsbranchen konstant under lup Stigende beskæftigelse

Læs mere

De store infrastrukturinvesteringer

De store infrastrukturinvesteringer De store infrastrukturinvesteringer Oplæg Femern Belt Development Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen 17. september 2013 Større infrastrukturprojekter i Region Sjælland

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011

Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Møde vedr. situationen inden for bygge- og anlægsområdet Beskæftigelsesregion Midtjylland, 8. november 2011 Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter

Læs mere

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J

B E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod

Læs mere

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder.

Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Arbejdskraftsundersøgelse 2019 Industri- og smedevirksomheder. Den nuværende rekrutteringssituation Dette notat beskriver hovedresultaterne af TEKNIQ Arbejdsgivernes arbejdskraftsundersøgelse blandt industri-

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt NOTAT Indledning Social- og Indenrigsministeren har på baggrund af spørgsmål 215 til Socialog indenrigsudvalget

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi [UDKAST] Regional Vækst- & Udviklingsstrategi 2019-2022 e mål og indsatsområder Region Sjælland Maj 2018 Styrke virksomhedernes konkurrencekraft Virksomhederne skal omstille sig til fremtidens måde at

Læs mere

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009

De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark. Juni 2009 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark Juni 2009 1/20 De private virksomhedernes forventning til beskæftigelsen i Østdanmark

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter i Syddanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter i Syddanmark Beskæftigelsesregion Syddanmark Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af bygge- og anlægsprojekter i Syddanmark Det Regionale Beskæftigelsesråd 11. december 2012 1 12-12-2012 Overblik Bygge- og anlægsprojekterne

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40

Dansk Jobindex. Rekordhøjt antal nye jobannoncer. 35000 Årsvækst i antallet af jobannoncer >> 30000 -20. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -40 Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 09.11. For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 kaare@jobindex.dk

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer

Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Vækstkonference i Thisted 21. november 2016 Behovet for højtuddannede og faglærte og fremtidens kompetencer Nanna Skovrup, Kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland FremKom 3 FremKom-samarbejdet

Læs mere

DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND

DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND NOVEMBER 2015 REGION SJÆLLAND DE ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF STORE OFFENTLIGE ANLÆGSBYGGERIER I REGION SJÆLLAND ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018

UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 side 1 af 6 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2013 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau

DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 OKTOBER 2018 DI's Virksomhedspanel: Udsigterne for beskæftigelsen på rekordniveau DI s medlemsvirksomheder ser positivt på årets sidste kvartal. Deres

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND

ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND OKTOBER 2015 REGION SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND ANALYSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring

Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning

Læs mere

Beskæftigelseseffekter af vejinfrastruktur

Beskæftigelseseffekter af vejinfrastruktur Vejdirektoratet Beskæftigelseseffekter af vejinfrastruktur Model for beregning af beskæftigelseseffekter Poul Sørensen 1 Agenda 1. Hvorfor lave en model for beregning af beskæftigelseseffekter 2. Hvordan

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2017 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende

Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Veje til Sporskifte ind i Bygge- og anlægsbranchen RAR Sydjylland

Veje til Sporskifte ind i Bygge- og anlægsbranchen RAR Sydjylland Veje til Sporskifte ind i Bygge- og anlægsbranchen RAR Sydjylland 22. november 2018 1 Analysens formål Fremgang inden for byggeriet, betyder øgede rekrutteringsproblemer inden for branchen Antallet af

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

FAKTAARK. Opdatering af Leo Larsen rapporten lll

FAKTAARK. Opdatering af Leo Larsen rapporten lll FAKTAARK Opdatering af Leo Larsen rapporten lll September 2018 J.nr. VOA/kkh Indledning Daværende Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen nedsatte i december 2012 et ekspertudvalg til belysning af de

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Orientering om Byg i Nord.

Orientering om Byg i Nord. Punkt 5. Orientering om Byg i Nord. 2014-39861. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering om Byg i Nord Sagsbeskrivelse I en rapport udarbejdet af COWI

Læs mere

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk

Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på beskæftigelsesområdet - KKR Sjælland d. 7. november 2012 V. Regionsdirektør Preben Rasmussen Høj, prh@ams.dk Dagsorden 1. Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene

Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene Jes Lerche Ratzer, chefkonsulent jelr@di.dk, 3377 4518 AUGUST 2019 Virksomhederne søger forskellig vejledning fra erhvervshusene Virksomhederne efterspørger forskellig vejledning fra erhvervshusene afhængig

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2018 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge

Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND

BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND FEBRUAR 2013 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND RAPPORT BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I NORDJYLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning 7 1.1 Baggrund

Læs mere

rekrutteringsudfordringer må sige nej til nye ordrer

rekrutteringsudfordringer må sige nej til nye ordrer ANALYSE Hver tredje virksomhed med rekrutteringsudfordringer må sige nej til nye ordrer Resumé Kapacitetspresset på arbejdsmarkedet har været stigende gennem en årrække. Det har gradvist gjort det vanskeligere

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik

Dimittendundersøgelse 2012 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik Indledning Det Tekniske Fakultet udarbejder fra 2012 uddannelsesspecifikke dimittendundersøgelser på alle uddannelsesretninger. Undersøgelserne vil omfatte de seneste tre årgange, der er dimitteret fra

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere