Udfordringer i verdensklasse Guldæg 4 - cleantechanalysen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udfordringer i verdensklasse Guldæg 4 - cleantechanalysen"

Transkript

1 Udfordringer i verdensklasse Guldæg 4 - cleantechanalysen 12. juni 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Introduktion En del roser Men også torne Vækstvirksomheder og teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst6 2.5 Uddannelsesprofil blandt cleantechvirksomhederne Egne FoU-aktiviteter som driver Effekt af offentligt tilskud til privat energiforskning Vækst i et regionalt perspektiv Introduktion Temaer i rapporten Præsentation af cleantechområder og teknologier Metode sådan har vi gjort Temaer i rapporten Økonomi og beskæftigelse Introduktion Beskæftigelsesudvikling i 2010, sammenlignet med Omsætning Cleantechvirksomhederne i et teknologisk perspektiv Cleantechområder Identifikation af teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst Cleantechvirksomhederne i et værdikædeperspektiv Introduktion Forskning i værdikæden Cleantechvirksomhederne i et konkurrencekraftsperspektiv Introduktion Karakteristika ved teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst Vækstvirksomheder inden for cleantech Introduktion Overskud Cleantechområder hos TOP 25 vækstvirksomhederne De 25 virksomheder med den største negative vækst Nyetablerede virksomheder Introduktion Værdikædeplacering hos nyetablerede virksomheder Nyetablerede virksomheder, fordelt på cleantechområder/teknologier Nyetablerede virksomheders konkurrencekraft Medarbejderne Introduktion Landemarkeder Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 2

3 11.1 Introduktion Landemarkeder opdelt på vækstteknologier Samarbejde med FoU- og uddannelsesinstitutioner Introduktion Fokus på samarbejdshuller Værdikædeplacering Effekt af offentlig støtte til privat forskningsfinansiering Introduktion Økonomi og beskæftigelse Cleantech i et regionalt perspektiv Introduktion Cleantechområder Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 3

4 1 Forord Øget værdiskabelse og jobs blandt cleantechvirksomhederne står højt på den politiske dagsorden i Danmark, fordi cleantechområdet er ét af de vigtigste vækstområder i den globale økonomi. Alene eksporten af dansk energiteknologi nåede nye højder i 2011 og understreger energiområdets centrale placering inden for cleantech. Målet med denne fjerde udgave af Guldæg-analyserne er både at tegne et udviklingsbillede indenfor energiteknologierne, samt at anlægge et bredere perspektiv, hvor både energi- og miljøområdet indgår. Ydermere betragtes ikke alene energiteknologierne, men også services og rådgivning. I alt er der fokus på over 50 teknologier, som samlet set beskriver cleantech i Danmark. Guldæg 4-analysen viser, hvordan cleantechvirksomhederne har udviklet sig siden den første analyse og giver et bud på, hvordan cleantechfeltets virksomheder har udnyttet potentialerne på det globale marked. Analysen viser, at der samlet set har været en markant vækst og jobskabelse i cleantechfeltets over virksomheder. Samtidig viser analysen, at ikke alle virksomheder har formået at udvikle en strategi, som har sikret fremgang. Cleantech er som forretningsområde ikke uden risici, selv om det er et globalt højvækstområde, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre optimale rammevilkår for området. Med optimale rammevilkår er det op til virksomhederne selv at sørge for vækst og fremgang. I år er der gjort ekstra meget ud af at sikre en bred deltagelse fra virksomhedernes side, idet der både er gennemført en internetbaseret surveyundersøgelse og efterfølgende telefoninterviews. Endvidere er det prioriteret at kombinere surveydata med registerdata, således at det er muligt at tegne et komplet virksomhedsbillede på en lang række områder: Vækst i beskæftigelse, identifikation af cleantechmedarbejdernes andel af den samlede beskæftigelse i virksomhederne, virksomhedernes teknologianvendelse og beskrivelse af virksomhedernes indplacering i værdikæden er kortlagt og udbygget væsentligt, set i forhold til de forrige års analyser. Denne brede kortlægning af centrale kendetegn har ikke kunnet lade sig gøre uden en aktiv deltagelse fra virksomhederne. Tak til de mange virksomheder, som har svaret på de mange spørgsmål i vores survey, og de mange virksomheder, der efterfølgende har uddybet deres besvarelser gennem interview. Dette års analyse har baseret på erfaringerne fra de sidste 3 års analyser skabt et analytisk fundament for at vurdere de fremtidige udfordringer. Vi håber, at kortlægningen kan anvendes aktivt af offentlige beslutningstagere, virksomheder og organisationer som input til fastlæggelse af de fremtidige rammer og indsatsområder for cleantechområdet. God læselyst. Nicolai Zarganis, Energistyrelsen Hans Peter Slente, DI Energibranchen Søren Brøndum, Brøndum & Fliess A/S Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 4

5 2 Resumé 2.1 Introduktion Titlen på analysen, Udfordringer i verdensklasse, er valgt for at understrege, at cleantechfeltets virksomheder er med til at løfte en udfordring om at omstille den globale økonomi til en global grøn økonomi med markant reduktion i CO2, baseret på markant større forbrug af vedvarende energi, etablering af et bæredygtigt miljø i alle sfærer af samfundet og en effektivisering i forbruget af alle energiressourcer, såvel fossile som grønne. Hertil kommer en målsætning om beskyttelse af vandressourcer og det generelle miljø i virksomhederne, i byerne og på landet. Fremme af den grønne økonomi er med andre ord én af de helt store udfordringer i dette århundrede; en udfordring, som tilhører en helt særlig kategori, deraf termen udfordringer i verdensklasse. Dette års Guldæg 4-analyse kortlægger resultater og tendenser inden for cleantech, baseret på de forrige 3 analysers data og analyser. Cleantech defineres som aktiviteter, der udvikler, fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, som bidrager til at: Producere vedvarende energi eller materialer Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt Begrænse skadesvirkningerne, der forårsages af fossile energikilder, eller Reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning 2.2 En del roser.. Cleantechfeltets virksomheder har i 2010 i alt ca beskæftigede, fordelt på virksomheder. 38 %, svarende til små beskæftigede, er udelukkende beskæftiget med forretningsområder indenfor cleantech, mens resten af virksomhederne også har forretningsområder, som ikke hører til cleantech. På fem år har virksomhederne samlet set oplevet en vækst i den samlede beskæftigelse inden for cleantech på 29 %. Det er særligt de mindre virksomheder med under 50 medarbejdere, der har oplevet vækst i medarbejderantallet. Væksten blandt cleantechmedarbejderne udgør 44 % af den samlede beskæftigelsesstigning blandt cleantechvirksomhederne. Dette tal understreger, at der er skabt mange nye jobs ved at satse på den grønne økonomi. Der er stor variation i den præsterede vækst. Vækstvirksomhederne er overrepræsenteret indenfor vindenergi, idet en række succesfulde virksomheder leverer komponenter og serviceydelser til de store vindmølleproducenter, nationalt såvel som internationalt. På trods af finanskrisen er der etableret en del nye cleantechvirksomheder siden I analysen indgår 249 virksomheder, der siden 2005 er etableret inden for cleantech. De nystartede virksomheder er i høj grad karakteriseret ved at være cleantechvirksomheder fra day one, idet virksomhedernes forretningsområder alle tilhører cleantech. De virksomheder, der er etableret siden 2005 har således en høj koncentration af cleantechmedarbejdere i forhold til det samlede Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 5

6 medarbejderantal. Hele 68 % af medarbejderne i de nyetablerede virksomheder arbejder udelukkende med cleantech Men også torne Det er langt fra alle virksomheder, der har oplevet vækst. Specielt inden for miljøområderne er der en del virksomheder, som har haft vanskeligheder. 72 % af virksomhederne, som i særlig grad har oplevet negativ vækst, er små virksomheder med mindre end 50 medarbejdere. Analysen vidner således om modsatrettede tendenser. En del miljøvirksomheder har oplevet vanskeligheder, mens energi og i særdeleshed vind har haft fremgang. Overordnet set viser analysen, at 33 % af virksomhederne inden for miljø har oplevet en negativ vækst i antallet af medarbejdere i perioden Vækstvirksomheder og teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst Teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst er defineret ved at være teknologier, som indgår i virksomhedernes forretningsområder og måles ud fra, hvor stor en stigning i virksomhedernes beskæftigelse, der kan henføres til forretningsområdet. Foruden beskæftigelsesstigningen kræves også, at der er et større antal virksomheder, som dækker teknologien, førend den karakteriseres som en teknologi med særlig høj beskæftigelsesvækst. Vindenergi omfatter i alt 96 virksomheder, og er vokset med 78 % i perioden En dybere analyse af de 25 virksomheder, der vokser mest beskæftigelsesmæssigt siden 2005, viser, at de 25 virksomheder, som oplever den største vækst blandt det samlede antal virksomheder, især beskæftiger sig med grøn og vedvarende energiproduktion, og særligt inden for vindenergi. Denne gruppe af vækstvirksomheder kan karakteriseres som specialiserede leverandører af komponenter og serviceydelser til produktion af vindmøller, og er typisk underleverandør til nogle meget store producenter af vindmøller. Vækstvirksomhederne indenfor vindenergien har i 5-årsperioden været begunstiget af at have nogle få store virksomheder som kunder. Af øvrige virksomheder med særlig høj vækst kan nævnes solenergi. 2.5 Uddannelsesprofil blandt cleantechvirksomhederne Cleantechvirksomhederne er i udpræget grad vidensintensive virksomheder, som har egne udviklingsaktiviteter. Denne høje vidensintensitet i virksomhederne kommer til udtryk ved, at over 20 % af medarbejderne har en lang videregående, herunder ph.d.-ere. Samtidig har cleantechvirksomhederne mange medarbejdere, der er enten kortuddannede eller medarbejdere med en erhvervsuddannelse. Omkring halvdelen af medarbejderne i cleantechvirksomhederne er enten kortuddannede eller har en erhvervsuddannelse. Det er således lykkedes for nogle af cleantechvirksomhederne at fastholde produktion i Danmark under finanskrisen, hvilket har muliggjort, at der forsat er relativt mange kortuddannede og erhvervsuddannede (fx metalarbejdere) i virksomhederne. Cleantechvirksomhederne forventer den største stigning i medarbejdere med en lang eller kort videregående uddannelse. Mellem 41 og 43 % af virksomhederne forventer en stigning i denne uddannelsesgruppe. Mere overraskende er det, at 18 % af virksomhederne forventer en stigning i antal kortuddannede medarbejdere (ufaglærte), og 27 % en stigning blandt erhvervsuddannede. I forhold til en målsætning om at skabe flere arbejdspladser til ufaglærte og faglærte medarbejderne synes cleantechvirksomhedernes vækstforventninger at være lovende. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 6

7 2.6 Egne FoU-aktiviteter som driver Der innoveres primært med udgangspunkt i virksomhedernes egne udviklingsaktiviteter, sekundært med udgangspunkt i et formaliseret samspil med kunderne. Samtidig er det et særkende ved cleantechvirksomhederne, at de har et udbygget samarbejde med offentlige vidensog forskningsinstitutioner. Her er det særligt Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet, der samarbejdes med. De virksomheder, som ikke samarbejder med offentlige videns- og forskningsinstitutioner er særligt små virksomheder med mindre end 30 medarbejdere. Virksomhederne med en værdikædeplacering under forskning er i høj grad karakteriseret ved, at de anvender de nyeste teknologiske løsninger i deres produkter/ydelser. I tilfælde af egen forskning i virksomhederne vil sandsynligheden for, at disse virksomheders produktkarakteristika er kendetegnet af originalitet, anvendelse af nyeste teknologier, status som nicheprodukt og unikt brand mv. være markant højere. 2.7 Effekt af offentligt tilskud til privat energiforskning Virksomheder, der har opnået et offentligt tilskud til energiforskning har en højere vækst i omsætning og overskud, end gennemsnittet af cleantechvirksomheder. På den baggrund er det plausibelt, men ikke bevist, at det offentlige forskningstilskud til private virksomheder har en positiv værdiskabende effekt både for den enkelte virksomhed. 2.8 Vækst i et regionalt perspektiv Region Midtjylland og Region Hovedstaden er de to regioner, der har flest cleantechvirksomheder. I Region Hovedstaden er der i 2010 lidt over cleantechmedarbejdere, mens tallet for Region Midtjylland er lidt over medarbejdere. Region Hovedstaden har generelt haft en markant fremgang i cleantechvirksomhedernes beskæftigelse (i alt 35 %). Tilmed er antallet af cleantechmedarbejdere vokset endnu mere, nemlig med 70 % i perioden De små virksomheder med under 50 medarbejdere har mere end fordoblet antallet af medarbejdere, både totalt set og blandt den del af medarbejderne, som er cleantechmedarbejdere. Region Midtjylland har ligeledes haft en markant fremgang i cleantechvirksomhedernes beskæftigelse (i alt 21 %). Tilmed er antallet af cleantechmedarbejderne vokset lidt mere, nemlig med 37 % i perioden Selv om vækstraterne ikke har været lige så høje som i Region Hovedstaden, så viser tallene fra Region Midtjylland, at der har været en positiv udvikling set over 5-årsperioden. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 7

8 3 Introduktion 3.1 Temaer i rapporten Denne Guldægsrapport 4 fokuserer på en række temaer, der tilsammen er beskrevet i de fore- gående 3 års rapporter og efterfølgende uddybet i dette års rapport. Ambitionen bag nærværende rapport er at give et overblik over cleantechfeltets virksomheder. Der rapporteres ud fra en række økonomiske, kvantitative nøgletal, hvor der lægges vægt på at skitsere udviklingen i forhold til forrige år, hvor det måtte forekomme relevant. Nøgletallene omfatter økonomiske tal vedrørende beskæftigelse og omsætning. Endvidere vil data omfatte præsentation af virksomhedernes værdikæderelation, teknologi, uddannelsesproog fil, landemarkeder og samarbejde med forsknings-, videns- uddannelsesinstitutioner. 3.2 Præsentation af cleantechområder og teknologier Analysen tager udgangspunkt i en opdatering af tidligere rapporters 8 cleantechområder og 54 underliggende teknologier. Analysen er baseret på Brøndum & Fliess database over cleantechvirksomheder. Databasen omfatter virksomheder, der er udvalgt ud fra følgende internationale cleantechdefinition: Cleantechvirksomhederne er efterfølgende delt op i to hovedkategorier Miljø og Energi, som hver har fire underlæggende cleantechområder: Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 8

9 De 8 cleantechområder MILJØ Bæredygtige materialer Affald og genbrug Vand og spildevand Luft og miljø ENERGI Grøn energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur Energilagring Cleantechvirksomhederne kan have forretningsområder inden for flere cleantechområder samtidigt, og flere af virksomhederne er derfor anført under mere end ét cleantechområde. Derudover indeholder databasen virksomheder, som er specialiserede underleverandører til cleantechfeltet, hvis relationen til cleantechfeltet er underleverandørernes primære forretningsområde. Hvis underleverandører leverer delkomponenter til mange forskellige brancher, herunder til cleantechvirksomheder, er de ikke medtaget i databasen. 3.3 Metode sådan har vi gjort I tilrettelæggelsen af analyseprocessen er det vægtet højt i videst muligt udstrækning at sikre, at der i kortlægningen indgår en totalpopulation af cleantechvirksomheder. Den overordnede tilrettelæggelse af analyseprocessen er vist i nedenstående figur: Figur 1 Analyseproces en skematisk oversigt Cleantech definition samt udarbejdelse af kategorier, områder og teknologier Udarbejdelse og udsendelse af survey/spørgeskema Rykkere og telefonisk henvendelse Udarbejdelse af endelig rapport Udarbejdelse af første udkast samt sparing med opdragsgiver Rensning af data og statistisk behandling samt fastsættelse af temaer Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 9

10 Database Første led i analysen af cleantechvirksomhederne er at identificere disse i Brøndum & Fliess cleantechdatabase, der omfatter cleantechvirksomheder, som opererer fra Danmark. Under hele analyseprocessen er databasen blevet løbende opdateret. Databasen er således opbygget i løbet af de sidste tre år og fornyes løbende. Der sker endvidere en løbende kvalitetssikring, således at der kun indgår virksomheder, der er aktive samt virksomheder, som har mindst et forretningsområde, som hører under cleantechdefinitionen. Ud fra den valgte cleantechdefinition og operationaliseringen i 8 cleantechområder er dataind- samlingen opdelt i to forgreninger en kvalitativ og en kvantitativ. Datagrundlaget baserer sig på en række kilder: Data, oparbejdet i forbindelse med Brøndum & Fliess sidste tre års cleantechanalyser for blandt andet Energistyrelsen, DI, Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Endvidere indgår løbende opdatering med udgangspunkt gspunkt i registrering af nye cleantechvirksomheder fra officielle datakilder og medier. Registerdata via Experian med fokus på omsætning, antal ansatte og overskud blandt regionens cleantechvirksomheder i 2010, henholdsvis Telefonisk opfølgning til virksomheder der ikke har svaret gennem det internetbaserede survey eller hvor registerdata samt øvrige data ikke er opdaterede eller mangelfulde. I nogle tilfælde har virksomhederne ikke ønsket at give oplysninger (fx om omsætning), selv om virksomhederne erne naturligvis er garanteret fuld anonymitet, idet kun Brøndum & Fliess har adgang til virksomhedshenførbare data. Nedenstående figur illustrerer tankegangen for, hvordan en række forskellige kilder tilsammen har skabt datagrundlaget for virksomhedsdatabasen: Tidligere cleantechanalyser Der er med andre ord tale om en dynamisk virksomhedsdatabase, som løbende - igennem hele processen (og efter rapportens udfærdigelse) - udbygges. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 10

11 Spørgeskema, dataoparbejdning og besvarelsesprocent Surveyet var et online spørgeskema, hvor invitation til deltagelse og skriftlige rykkere blev udsendt pr. mail. Følgende temaer er der i spørgeskemaet: Cleantech-/teknologiområder med henblik på at kategorisere virksomhederne efter disse områder og dermed give en dybde i analysen. Cleantechmedarbejdere for at kunne kortlægge, hvor meget cleantech udgør som forretningsområde i virksomhederne. Omsætning og overskud for at kunne få et overblik over den økonomiske performance hos cleantechvirksomhederne. Vækst (beskæftigelse) for at få en vurdering af, hvordan cleantechvirksomhederne forventer at klare sig de næste par år. Værdikædeplacering for at kunne kortlægge, hvor i værdikæden cleantechvirksomhederne er placeret. Der er udsendt i alt 3 skriftlige rykkere med ca. 1 uges mellemrum til de virksomheder, der endnu ikke havde svaret på spørgsmålene. Efterfølgende er der foretaget telefonisk henvendelse til samtlige virksomheder, som ikke havde besvaret spørgeskemaet. I den telefoniske kontakt er der sikret en personlig indgang til virksomheden, som herefter fik muligheden for at besvare spørgeskemaets primære spørgsmål. Besvarelsesprocenten blev på den baggrund 68, hvilket er tilfredsstillende, da det blandt andet i særlig grad er sikret, at virksomheder med over 250 ansatte er repræsenteret. Efter sikring af høj besvarelsesprocent er der foretaget en grundig rensning af data - både surveydata og registerdata. Dette er gennemført med henblik på blandt andet at identificere outliers, hvilket er observationer, der numerisk er distanceret i forhold til resten af data, og som ikke kan forklares. I så fald er de ikke medtaget. Derefter er rapportstrukturen fastlagt med udgangspunkt i den synops, som er aftalt med DI og Energistyrelsen/EUDP. 3.4 Temaer i rapporten Følgende temaer indgår i rapporten: I afsnit 4 skitseres cleantechvirksomhedernes beskæftigelse og omsætning. Endvidere fokuseres på udviklingen i 2010, sammenlignet med Afsnit 5 analyser cleantechvirksomhederne med udgangspunkt i en indplacering af virksomhederne i de 54 teknologier. Herefter søges teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst identificeret med udgangspunkt i beskæftigelsesudviklingen i perioden Afsnit 6 analyser virksomhederne ud fra et værdikædeperspektiv. Der ses i særlig grad på de virksomheder, som har forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at tegne disse virksomheders profil. Afsnit 7 analyser cleantechvirksomhederne i et konkurrencekraftsperspektiv. Det analyseres, hvilke strategier virksomhederne anlægger. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 11

12 I afsnit 8 analyseres vækstvirksomhederne inden for cleantech. Der tages udgangspunkt i en population af særligt vækstorienterede virksomheder (i alt 25 virksomheder), som sammenlignes med 25 virksomheder, der har haft et negativt vækstforløb. Afsnit 9 analyserer karakteristika ved nyetablerede virksomheder siden Dette gælder både værdikædeplacering, teknologitilhørsforhold samt virksomhedernes konkurrencekraft. Afsnit 10 tegner en profil af cleantechvirksomhedernes samlede uddannelsesprofil med fokus på den relative fordeling blandt medarbejderne på længerevarende uddannelser, mellemlang uddannelser, erhvervsuddannede og kortuddannede. I afsnit 11 gives en kort oversigt over landemarkeder. Oversigten over virksomhedernes landemarkeder relateres til vækstvirksomhedernes tilsvarende landemarkeder. Afsnit 12 beskriver cleantechvirksomhedernes samarbejde med offentlige videns- og forskningsinstitutioner. Der fokuseres på samarbejde med udenlandske institutioner og på eventuelle samarbejdshuller, dvs. hvor der måtte eksistere et uudfoldet samarbejde i forhold til de potentialer, som der eksisterer. I afsnit 13 analyseres effekten af offentlig energiforskning. Det analyseres, hvorvidt der kan konstateres en større vækst i de virksomheder, som har modtaget offentlig forskningsstøtte, sammenlignet med de virksomheder, som ikke har. Endvidere beskrives samspillet mellem de virksomheder, som har modtaget offentlig forskningsstøtte, og offentlige vidensinstitutioner. I det afsluttende afsnit 14 beskrives cleantechfeltet med udgangspunkt i de to regioner, der har flest cleantechvirksomheder lokaliseret: Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Regionerne sammenlignes på beskæftigelse, værdikædeplacering og teknologiområder. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 12

13 4 Økonomi og beskæftigelse 4.1 Introduktion I dette afsnit fokuseres på cleantechvirksomhedernes økonomiske performance samt udviklingen i beskæftigelsen i perioden 2005 til Der vil primært blive fokuseret på cleantechvirksomheder, der har eksisteret i både 2005 og Dette skyldes, at udviklingen i 5- årsperioden er et centralt omdrejningspunkt i analysen. Dette valg betyder, at der for nogle af tallenes vedkommende vil være tale om et konservativt skøn, da der dermed ikke er inddraget vækst for de virksomheder, som er oprettet efter Der er dog primært tale om små virksomheder, hvorfor vækstbilledet vil være relativt retvisende for den samlede udvikling. Endvidere suppleres analysen med en særskilt fokus på de virksomheder, der er oprettet efter I tabel 1 nedenfor ses det generelle billede for 2010 i forhold til beskæftigelse, andel af cleantechmedarbejdere, omsætning og overskud. Der var ca medarbejdere i cleantechvirksomhederne i 2010, og ud af disse var 38 % beskæftiget med cleantech, svarende til lidt over : Tabel 1 Medarbejdere, cleantechmedarbejdere, omsætning og overskud i 2010 Medarbejdere 2010 (n=1049) Cleantechmedarbejdere 2010 (n=824) Omsætning 2010 i mia. kroner (n=536) Overskud 2010 i mia. kroner (n=706) ,5 16,7 Opgørelsen af antallet af cleantechmedarbejdere er et konservativt skøn, idet ikke alle virksomheder har ønsket at oplyse antallet af ansatte inden for cleantech. Langt hovedparten af virksomhederne indgår dog i opgørelsen, hvorfor de er rimeligt retvisende, og samtidig et minimumstal. Samme problemstilling gør sig gældende for opgørelsen af omsætning. En række af de små virksomheder har ikke ønsket at oplyse omsætningen. Ydermere gør problemstillingen sig gældende i nogen grad i forbindelse med opgørelsen af overskuddet i 2010, om end flere virksomheder har oplyst overskud, idet overskuddet kan dokumenteres i virksomhedernes regnskaber. Alle store virksomheders data vedrørende beskæftigelse og omsætning er oplyst og indgår derfor i databasen. Opgørelsen af omsætningen gælder virksomhedernes samlede aktiviteter, dvs. ikke kun cleantechrelaterede aktiviteter. I tabel 2 ses fordelingen af medarbejdere, cleantechmedarbejdere og omsætning, fordelt ud på virksomhedsstørrelse. Tabel 2 Medarbejdere, cleantechmedarbejdere og omsætning i 2010 Medarbejdere 2010 Cleantechmedarbejdere 2010 Omsætning 2010 Små virksomheder (Under 50) Mellemstore virksomheder (50-250) Store virksomheder (Over 250) Total Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 13

14 Det kan med udgangspunkt i tabel 2 beregnes, at det især er hos de små virksomheder, at andelen af cleantechmedarbejdere er højest. Blandt de små virksomheder under 50 ansatte er 54 % af medarbejderne beskæftiget inden for cleantech. For de mellemstore og store virksomheder er der beskæftiget hhv. 37 % og 38 % inden for cleantech. Gennemsnitligt er 38 % af medarbejderne i virksomhederne beskæftiget inden for et forretningsområde, som hører ind under cleantech. 4.2 Beskæftigelsesudvikling i 2010, sammenlignet med 2005 I nedenstående tabel 3 er virksomhederne inden for tre størrelseskategorier delt ud på antal medarbejdere generelt samt cleantechmedarbejdere: Tabel 3 Beskæftigelse i cleantechvirksomhederne år 2010 og 2005 Medarbejdere 2010 Medarbejdere 2005 Vækst Cleantech medarbejdere 2010 Cleantech medarbejdere 2005 Vækst Små virksomheder (Under 50) Mellemstore virksomheder (50-250) % % % % Store virksomheder (Over 250) % % Total % % N = 523 Det skal indledningsvist bemærkes, at den angivne vækst i beskæftigelsen viser et noget konservativt billede for cleantechvirksomhedernes samlet set, idet der som allerede anført - kun er opgjort beskæftigelsesudviklingen for de virksomheder, der eksisterede i både 2005 og Dermed inddrages ikke de nytilkomne virksomheder efter Endvidere er der kun medtaget virksomheder, hvor der foreligger oplysninger om beskæftigelsestal i både 2005 og Forskellen i beskæftigelsestallet i tabel 1 og 2 kan således ikke tilskrives de nyetablerede virksomheder i perioden. Cleantechvirksomhederne beskæftiger i 2010 godt medarbejdere, hvilket er en vækst i antal medarbejdere på 22 %. Væksten i antallet af cleantechmedarbejdere er højere, svarende til 29 %. Ud fra tabel 2 kan beregnes, at væksten blandt cleantechmedarbejderne udgør 44 % af den samlede beskæftigelsesstigning blandt cleantechvirksomhederne. Dette tal understreger betydningen af, at virksomhederne har fokuseret på cleantech som et centralt forretningsområde. Der er nye jobs ved at satse på den grønne økonomi. Hvis udviklingen i beskæftigelsen alene betragtes i de virksomheder, som er 100 % cleantechvirksomheder viser det sig, at disse virksomheder har haft en beskæftigelsesvækst på 34 %, dvs. lidt højere end alle virksomheder, set under eet. I alt er der 131 virksomheder, som er 100 % cleantech, dvs. alle forretningsområder hører under cleantech. Når der ikke indgår flere Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 14

15 i analysen, skyldes det, at der ikke foreligger beskæftigelsesdata for alle virksomheder i både 2005 og Endvidere er der som anført etableret en række virksomheder efter 2005, som således ikke indgår i analysen. De små virksomheder har i særlig grad satset på forretningsområder inden for cleantech. Totalt set er de gået 9 % frem i beskæftigelsen, mens de små virksomheders cleantechbeskæftigelse er gået 69 % frem. Samme tendens ses hos de mellemstore virksomheder. De mellemstore virksomheder er totalt set gået lidt tilbage, hvorimod de er gået frem i forhold til antallet af cleantechmedarbejdere. De store virksomheder, defineret som virksomheder med over 250 ansatte, er for alvor gået frem i forhold til antal beskæftigede. Cleantech kan forklare 39 % af den samlede beskæftigelsesfremgang. Denne andel er lidt lavere end gennemsnitligt for alle virksomheder, men understreger samtidig betydningen for samfundsøkonomien af, at de store virksomheder har fokuseret på cleantech som et vigtigt forretningsområde. 39 % af de største virksomheders beskæftigelsesfremgang kan henføres til energi- eller miljøområderne. Dette vidner om cleantechområdets centrale betydning for samfundsøkonomien og ikke mindst for jobskabelsen. 4.3 Omsætning Med henblik på at supplere analysen af beskæftigelsesudviklingen, vil udviklingen i omsætningen blive analyseret nedenfor. Data for omsætningen er tilvejebragt via en kombination af internetbaseret survey, registerdata fra Experian vedrørende regnskabstal samt telefonisk henvendelse til virksomhederne. Da det ikke er alle virksomheder, som ønsker at angive virksomhedens omsætning, er nedenstående et konservativt skøn: Tabel 4 Omsætning år 2010 og 2005 Omsætning 2010 Omsætning 2005 Vækst Små virksomheder (Under 50) 5.9 mia mia. -43 % Mellemstore virksomheder (50-250) 25.8 mia mia. 50 % Store virksomheder (Over 250) 121 mia mia. 23 % Total mia. 126 mia. 21 % N = 314 Det ses, at omsætningen blandt alle cleantechvirksomheder som minimum er 152,8 mia. kr. i år Dette er en stigning på omkring 21 % i forhold til omsætningen i år Derimod er omsætningen for de små virksomheder faldet markant (med 43 %) fra 2005 til Særligt nogle af de små cleantechvirksomheder har således været presset på omsætningen under finanskrisen. Beskæftigelsesmæssigt er de små virksomheder gået frem inden for cleantechområdet, jf. tabel 3. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 15

16 5 Cleantechvirksomhederne i et teknologisk perspektiv 5.1 Cleantechområder Cleantechvirksomhederne er i nedenstående figur opdelt på 8 cleantechområder. Cleantechvirksomhederne kan have forretningsområder inden for flere cleantechområder samtidigt, hvorfor flere af virksomhederne er anført under mere end ét cleantechområde. Dette betyder, at procenterne ikke summerer til 100 %. Gennemsnitligt har virksomhederne anført, at de operer inden for 1,5 cleantechområder, dvs. foruden et primært cleantechområde har ca. halvdelen anført et sekundært: Figur 2 Cleantechvirksomhederne fordelt på de 8 cleantechområder Grøn/vedvarende energiproduktion 42% Effektivisering af energiforbrug 36% Vand og spildvand 21% Affald og genbrug Luft og miljø Energiinfrastruktur og -distribution 12% 14% 16% Bæredygtige materialer 9% Energilagring 5% N = % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Det ses af figur 2, at det primære cleantechområde er grøn/vedvarende energiproduktion, hvilket lidt under halvdelen af virksomhederne har anført som cleantechområde. Der er 531 virksomheder under grøn/vedvarende energiproduktion, hvoraf 42 % har forretningsområde, der anvender vindenergi, 27 % anvender solenergi og 25 % biomasse. Det næststørste cleantechområde er effektivisering af energiforbrug. De to største cleantechområder ligger således indenfor energiområdet. På 3. og 4. pladsen kommer to miljøområder, henholdsvis Vand og Spildevand og Affald og Genbrug. Det er således tydeligt, at energiområdet er mere dominerende end miljøområderne inden for cleantechfeltets virksomheder, når alene virksomhedernes fokus er udgangspunktet. I ovenstående figur tages der imidlertid ikke højde for virksomhedsstørrelse, hvilket der bliver gjort i den efterfølgende figur. Dette gøres for at se hvilke cleantechområder, der fylder mest, hvis omdrejningspunktet er virksomhedens størrelse, målt på beskæftigelse. Dette sammenlignes med cleantechvirksomhedernes generelle fordeling på virksomhedsstørrelse. Eksempelvis ses det, at der er 74 % små virksomheder beskæftiget inden for grøn/vedvarende energiproduktion, som figuren neden for illustrerer: Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 16

17 Figur 3 De 8 cleantechområder fordelt på virksomhedsstørrelse Energilagring (n=54) Luft og miljø (n=166) Energiinfrastruktur- og ditribution (n=134) Vand og spildevand (n=242) Effektivisering af energiforbrug (n=405) Affald og genbrug (n=180) Grøn/vedvarende eneriproduktion (n=455) Bæredygtige materialer (n=107) Generel fordeling (n = 1096) 74% 67% 63% 74% 60% 64% 74% 61% 70% 9% 17% 16% 18% 21% 21% 14% 20% 18% 17% 16% 20% 8% 19% 16% 12% 20% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Små virksomheder (under 50 medarbejdere) Mellemstore virksomheder ( medarbejdere) Store virksomheder (over 250 medarbejdere) Mens de store virksomheder dominerer både i beskæftigelsesomfang og omsætning, er det ikke de store virksomheder, der fylder billedet, når hver virksomhed tæller én enhed, uanset volumen, jf. figur 3. Det ses endvidere af figur 3, at de fleste teknologier befinder sig tæt på den generelle fordeling; dog fylder de store virksomheder en smule mere inden for bæredygti- ge materialer, effektivisering af energiforbruget samt energiinfrastruktur- og distribution. De små virksomheder fylder særlig meget inden for energilagring, mens de mellemstore virksom- heder i højere grad end den generelle fordeling beskæftiger sig inden for affald og genbrug samt effektivisering af energiforbruget. For at opnå et overblik over hvor mange, der er beskæftiget inden for de 8 cleantechområder, bliver virksomhedernes beskæftigelsestal delt ud på cleantechområderne i figur 4 neden for. Der skal tages højde for, at en virksomhed kan beskæftige sig inden for mere end ét cleantechområder, og flere af medarbejderne derfor kan være registreret under mere end ét cleantechområde. Figur 4 Medarbejderne fordelt på de 8 cleantechområder Cleantechområder Effektivisering af energiforbrug (n=456) Grøn/vedvarende energiproduktion (n=531) Luft og miljø (n=173) Affald og genbrug (n=197) Bæredygtige materialer (n=118) Energiinfrastruktur og - distribution (n=148) Vand og spildevand (n=263) Energilagring (n=59) 22% 20% 16% 15% 15% 8% 42% 54% 0% 20% 40% 60% Antal medarbejdere Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 17

18 Overordnet set er der relativt små forskelle mellem cleantechområderne, alt efter om de opgøres ud fra antal virksomheder eller antal medarbejdere, jf. henholdsvis figur 2 og figur 4. Der er dog flere medarbejdere beskæftiget inden for effektivisering af energiforbrug end for grøn/vedvarende energiproduktion, hvor sidstnævnte i figur 2 var det område, som flest virksomheder opererede inden for. De store områder er dog fortsat grøn/vedvarende energiproduktion og effektivisering af energiforbrug, uanset om teknologierne opgøres pr. virksomhed eller efter beskæftigelsesomfang. 1 Figur 5 De 8 cleantechområder fordelt på 54 teknologier Oversigten ovenfor illustrerer de 54 teknologiområder, fordelt under de otte cleantechområder. Oversigten giver et overblik over de mange teknologier, samt skaber en indsigt i, hvilke teknologier, som er placeret under det enkelte cleantechområde. 1 Det gælder også i denne sammenhæng, at der ikke foreligger medarbejderdata for alle cleantechområderne, da nogle virksomheder ikke ønsker at opgive disse data. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 18

19 Figurerne neden for viser fordelingen af virksomheder inden for de 8 cleantechområder, delt op i kategorierne Miljø og Energi. Fordelingen vil blive vist for de 10 hyppigste (kaldet top 10 teknologier) og de 10 svagest repræsenterede (kaldet bottom 10 teknologier) inden for Miljø og Energi. Denne ranking er opgjort ud fra antallet af virksomheder der beskæftiger sig inden for de angivne områder. En hyppig forekommende teknologi er derfor en teknologi, som mange virksomheder anvender kommercielt i egne produkter, processer og/eller i rådgivning/udvikling. Da det er muligt, at virksomhederne beskæftiger sig inden for flere teknologier, summerer figurerne ikke til 100 %. Figur 6 Fordelingen af virksomheder inden for top 10 teknologier for området miljø Genanvendelse af ressourcer Bæredygtige bygningsmaterialer Rensning af spildevand Vandrensning Affaldssortering Luftrensning Ventilation Genbrugsmaterialer Bortskaffelse og håndtering af farligt affald Vandbesparende teknologier 37% 36% 31% 31% 30% 26% 43% 43% 51% 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figuren viser at der er flest virksomheder, der anvender teknologier i relation til genanvendelse af ressourcer inden for miljøområdet. Figuren neden for viser derimod de 10 teknologier som færrest virksomheder anvender, og her ses det blandt andet, at der er meget få inden for markbrugsteknologi og bioplast: Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 19

20 Figur 7 Fordelingen af virksomheder inden for bottom 10 teknologier for området miljø Markbrugsteknologi Bioplast Afsaltningsteknologier Biologisk baseret (syntetiske) materialer Materiale med anvendelse af nanoteknologi Rådgivning om grønne regnskaber Jordrensning Støjreducerende materialer Vandfiltre Miljømonitorering 3% 7% 7% 9% 9% 9% 15% 15% 19% 21% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Ser man på energiområdet viser figuren neden for, at teknologierne Energibesparende elektroer de to kategorier som flest virksomheder anfører nik og procesoptimering, samt Vindenergi som central teknologi: Figur 8 Fordelingen af virksomheder inden for top 10 teknologier for energi Energibesparende elektronik og procesoptimering Vindenergi Lavenergi i bygninger (flavenergi i bygninger (fx Fjernvarme Intelligent elnet / SmartGrid Brændselsceller Solenergi Biomasseenergi Industrielt udstyr og processer Batterier 33% 30% 29% 28% 28% 25% 24% 41% 47% 46% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% For bottom 10 teknologierne ligger de tre med færrest antal virksomheder under cleantechom- rådet Grøn/vedvarende energiproduktion. Det ses således at, Hydroenergi, Bølgeenergi og Geotermisk energi alle har en lille fordeling af virksomheder indenfor området. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 20

Indholdsfortegnelse. 1 Resumé... 2. 2 Metode sådan har vi gjort... 7. 3 Geografisk fordeling... 12. 4 Beskæftigelse... 13

Indholdsfortegnelse. 1 Resumé... 2. 2 Metode sådan har vi gjort... 7. 3 Geografisk fordeling... 12. 4 Beskæftigelse... 13 Kortlægning af cleantechvirksomheder i Region Midtjylland 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 2 2 Metode sådan har vi gjort... 7 3 Geografisk fordeling... 12 4 Beskæftigelse... 13 5 Omsætning og overskud...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord: Grøn idealisme er ikke nok... 1. 1 Resume... 3

Indholdsfortegnelse. Forord: Grøn idealisme er ikke nok... 1. 1 Resume... 3 Indholdsfortegnelse Forord: Grøn idealisme er ikke nok... 1 1 Resume... 3 2 Introduktion... 9 2.1 Cleantechområder og teknologier... 10 2.2 Afgrænsning... 12 2.3 Læsevejledning... 13 3 Afkastningsgrad

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland 46% flere job i vindmøllebranchen Virksomheder med relation til vindmølleindustrien har været i en markant positiv udvikling i Nordjylland de seneste år. I perioden

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Opsummering af resultaterne 1. Kraftig vækst i omsætningen (36 pct.) 2. Kraftig vækst i eksporten (41 pct.) 3. Pæn vækst i beskæftigelsen (3 pct.) 4. Positive

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Iværksættervirksomheder. indenfor vandsektoren. August 2013

Iværksættervirksomheder. indenfor vandsektoren. August 2013 Iværksættervirksomheder indenfor vandsektoren August 2013 Titel: Iværksættervirksomheder indenfor vandsektoren Projektgruppe: Henrik Dissing Jóannes J. Gaard Brøndum & Fliess A/S Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere Godt syv ud af ti af de ca. 88.000 virksomheder oprettet i perioden 2005-2009 er skabt af enten faglærte eller ufaglærte iværksættere. Udover det høje antal

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation

Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Hvilken værdi skaber offentlige-private innovationspartnerskaber? Af Lena Brogaard, ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet, og Ole Bech Lykkebo, chefkonsulent ved Center for Offentlig Innovation Udgangspunkterne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Vindmølleindustriens branchestatistik 2006 Overordnede konklusioner: Vækst i industriens omsætning på 36 pct. Vækst i eksporten af vindmøller, komponenter og knowhow på 41 pct. Vækst i beskæftigelsen på

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech

Hver femte virksomhed kan levere Cleantech 28. oktober 2010 Hver femte virksomhed kan levere Cleantech Cleantech. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland leverer Cleantechprodukter og - løsninger i form af for eksempel energi fra vedvarende

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015

Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109. 2. november 2015 Bernhard Bangs Alle 25 2000 Frederiksberg + 45 33862887 Interactivedenmark.dk Cvr nr: 35180109 2. november 2015 Det Interaktive Danmark i Tal 2014 1. Indledning Den interaktive branche består af en lang

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg

Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé Frederiksberg Det Interaktive Danmark i Tal 2015 Interactive Denmark Bernhard Bangs Allé 25 2000 Frederiksberg (+45) 33 86 28 87 Interactivedenmark.dk Cvr nr.: 35180109 Revision 1.0. 8. November 2016 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

antal % antal % antal % Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 4. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten

IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten IT-branchen har vokseværk it-konsulenter og iværksættere trækker væksten Særligt it-konsulenter og iværksættere skal tilskrives æren for, at hele it-sektorens fuldtidsbeskæftigelse er i fremgang ovenpå

Læs mere

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse

> DI Energibranchen. Din platform til indflydelse < > DI Energibranchen Din platform til indflydelse Velkommen til DI Energibranchen Dansk industri og dansk teknologi har alle dage stået stærkt og stået for kvalitet, når det kommer til udviklingen af

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv

september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv september 2016 Økonomien i det danske erhvervsliv Analysedata Analysen af økonomien i det danske erhvervsliv er baseret på økonomiske informationer fra regnskabspligtige virksomheder, som har indleveret

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

AJOUR MAJ 2010 MAJ 2010 VÆKSTFORUM SJÆLLAND MAJ 2010 1 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson ltom@regionsjaellna.dk Anette Moss anettm@regionsjaelland.dk OPLAG 50 eksemplarer 2 Øget vækst

Læs mere

Ny branche ser lyst på vækst

Ny branche ser lyst på vækst Vækstbarometer 2012 November 2012 Branchefællesskab for Intelligent Energi Ny branche ser lyst på vækst En ny undersøgelse blandt medlemmerne i Branchefælleskab for Intelligent Energi viser, at medlemmerne

Læs mere

Cleantech - guldægget i dansk økonomi

Cleantech - guldægget i dansk økonomi Cleantech - guldægget i dansk økonomi Kortlægning af cleantechfeltet i Danmark Oktober 2009 Rising Stars Vækstvirksomheder Sværvægterne Satsning på vækst Unikke produkter Kvalitetsprodukter Unikt brand

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL VækstRegnskab 2015 3. kvartal NØGLETAL PR. 4. KVARTAL 13.579 13.991 14.085 13.579 11.088.123 11.123 08 21.722.849 19.496 3.09 16.483.056 17.221.543.181 15.259 % 8% 6% 6 7 %, 87 96,45 0 +100 ROSKILDE 13.695

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014

Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder. Deloitte, Juni 2014 Tøjbranchen i Danmark En verden af muligheder Deloitte, Juni 2014 Beklædningsbranchen Indledning Deloitte præsenterer hermed endnu en midtvejsanalyse af den økonomiske situation, trends og udvikling i

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011

VÆKST BAROMETER. Vækstoptimisme og udsigt til flere job i januar 2011 VÆKST BAROMETER 20. januar 2011 Vækstoptimisme og udsigt til flere job i 2011 Når virksomhederne på tærsklen til 2011 kigger et år frem, er det for manges vedkommende med fornyet optimisme. Det gælder

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Center for Energiteknologier på AU Herning (tidligere AU-HIH) - Erhvervsudvikling indenfor el-relaterede energiteknologier

Center for Energiteknologier på AU Herning (tidligere AU-HIH) - Erhvervsudvikling indenfor el-relaterede energiteknologier Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2012 Vedrørende Center for Energiteknologier på AU Herning (tidligere AUHIH) Erhvervsudvikling indenfor elrelaterede energiteknologier 1. januar 2011 til 31. december

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål

Væksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Konjunkturanalyse. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Konjunkturanalyse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Februar 2011 Generelt om undersøgelsen Fakta om konjunkturanalysen Gennemført i perioden: 9. 24. februar 2011 Målgruppe: 761 virksomheder i Randers kommune

Læs mere