Udfordringer i verdensklasse Guldæg 4 - cleantechanalysen

Transkript

1 Udfordringer i verdensklasse Guldæg 4 - cleantechanalysen 12. juni 2012

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Introduktion En del roser Men også torne Vækstvirksomheder og teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst6 2.5 Uddannelsesprofil blandt cleantechvirksomhederne Egne FoU-aktiviteter som driver Effekt af offentligt tilskud til privat energiforskning Vækst i et regionalt perspektiv Introduktion Temaer i rapporten Præsentation af cleantechområder og teknologier Metode sådan har vi gjort Temaer i rapporten Økonomi og beskæftigelse Introduktion Beskæftigelsesudvikling i 2010, sammenlignet med Omsætning Cleantechvirksomhederne i et teknologisk perspektiv Cleantechområder Identifikation af teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst Cleantechvirksomhederne i et værdikædeperspektiv Introduktion Forskning i værdikæden Cleantechvirksomhederne i et konkurrencekraftsperspektiv Introduktion Karakteristika ved teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst Vækstvirksomheder inden for cleantech Introduktion Overskud Cleantechområder hos TOP 25 vækstvirksomhederne De 25 virksomheder med den største negative vækst Nyetablerede virksomheder Introduktion Værdikædeplacering hos nyetablerede virksomheder Nyetablerede virksomheder, fordelt på cleantechområder/teknologier Nyetablerede virksomheders konkurrencekraft Medarbejderne Introduktion Landemarkeder Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 2

3 11.1 Introduktion Landemarkeder opdelt på vækstteknologier Samarbejde med FoU- og uddannelsesinstitutioner Introduktion Fokus på samarbejdshuller Værdikædeplacering Effekt af offentlig støtte til privat forskningsfinansiering Introduktion Økonomi og beskæftigelse Cleantech i et regionalt perspektiv Introduktion Cleantechområder Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 3

4 1 Forord Øget værdiskabelse og jobs blandt cleantechvirksomhederne står højt på den politiske dagsorden i Danmark, fordi cleantechområdet er ét af de vigtigste vækstområder i den globale økonomi. Alene eksporten af dansk energiteknologi nåede nye højder i 2011 og understreger energiområdets centrale placering inden for cleantech. Målet med denne fjerde udgave af Guldæg-analyserne er både at tegne et udviklingsbillede indenfor energiteknologierne, samt at anlægge et bredere perspektiv, hvor både energi- og miljøområdet indgår. Ydermere betragtes ikke alene energiteknologierne, men også services og rådgivning. I alt er der fokus på over 50 teknologier, som samlet set beskriver cleantech i Danmark. Guldæg 4-analysen viser, hvordan cleantechvirksomhederne har udviklet sig siden den første analyse og giver et bud på, hvordan cleantechfeltets virksomheder har udnyttet potentialerne på det globale marked. Analysen viser, at der samlet set har været en markant vækst og jobskabelse i cleantechfeltets over virksomheder. Samtidig viser analysen, at ikke alle virksomheder har formået at udvikle en strategi, som har sikret fremgang. Cleantech er som forretningsområde ikke uden risici, selv om det er et globalt højvækstområde, hvorfor det er særligt vigtigt at sikre optimale rammevilkår for området. Med optimale rammevilkår er det op til virksomhederne selv at sørge for vækst og fremgang. I år er der gjort ekstra meget ud af at sikre en bred deltagelse fra virksomhedernes side, idet der både er gennemført en internetbaseret surveyundersøgelse og efterfølgende telefoninterviews. Endvidere er det prioriteret at kombinere surveydata med registerdata, således at det er muligt at tegne et komplet virksomhedsbillede på en lang række områder: Vækst i beskæftigelse, identifikation af cleantechmedarbejdernes andel af den samlede beskæftigelse i virksomhederne, virksomhedernes teknologianvendelse og beskrivelse af virksomhedernes indplacering i værdikæden er kortlagt og udbygget væsentligt, set i forhold til de forrige års analyser. Denne brede kortlægning af centrale kendetegn har ikke kunnet lade sig gøre uden en aktiv deltagelse fra virksomhederne. Tak til de mange virksomheder, som har svaret på de mange spørgsmål i vores survey, og de mange virksomheder, der efterfølgende har uddybet deres besvarelser gennem interview. Dette års analyse har baseret på erfaringerne fra de sidste 3 års analyser skabt et analytisk fundament for at vurdere de fremtidige udfordringer. Vi håber, at kortlægningen kan anvendes aktivt af offentlige beslutningstagere, virksomheder og organisationer som input til fastlæggelse af de fremtidige rammer og indsatsområder for cleantechområdet. God læselyst. Nicolai Zarganis, Energistyrelsen Hans Peter Slente, DI Energibranchen Søren Brøndum, Brøndum & Fliess A/S Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 4

5 2 Resumé 2.1 Introduktion Titlen på analysen, Udfordringer i verdensklasse, er valgt for at understrege, at cleantechfeltets virksomheder er med til at løfte en udfordring om at omstille den globale økonomi til en global grøn økonomi med markant reduktion i CO2, baseret på markant større forbrug af vedvarende energi, etablering af et bæredygtigt miljø i alle sfærer af samfundet og en effektivisering i forbruget af alle energiressourcer, såvel fossile som grønne. Hertil kommer en målsætning om beskyttelse af vandressourcer og det generelle miljø i virksomhederne, i byerne og på landet. Fremme af den grønne økonomi er med andre ord én af de helt store udfordringer i dette århundrede; en udfordring, som tilhører en helt særlig kategori, deraf termen udfordringer i verdensklasse. Dette års Guldæg 4-analyse kortlægger resultater og tendenser inden for cleantech, baseret på de forrige 3 analysers data og analyser. Cleantech defineres som aktiviteter, der udvikler, fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, som bidrager til at: Producere vedvarende energi eller materialer Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt Begrænse skadesvirkningerne, der forårsages af fossile energikilder, eller Reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning 2.2 En del roser.. Cleantechfeltets virksomheder har i 2010 i alt ca beskæftigede, fordelt på virksomheder. 38 %, svarende til små beskæftigede, er udelukkende beskæftiget med forretningsområder indenfor cleantech, mens resten af virksomhederne også har forretningsområder, som ikke hører til cleantech. På fem år har virksomhederne samlet set oplevet en vækst i den samlede beskæftigelse inden for cleantech på 29 %. Det er særligt de mindre virksomheder med under 50 medarbejdere, der har oplevet vækst i medarbejderantallet. Væksten blandt cleantechmedarbejderne udgør 44 % af den samlede beskæftigelsesstigning blandt cleantechvirksomhederne. Dette tal understreger, at der er skabt mange nye jobs ved at satse på den grønne økonomi. Der er stor variation i den præsterede vækst. Vækstvirksomhederne er overrepræsenteret indenfor vindenergi, idet en række succesfulde virksomheder leverer komponenter og serviceydelser til de store vindmølleproducenter, nationalt såvel som internationalt. På trods af finanskrisen er der etableret en del nye cleantechvirksomheder siden I analysen indgår 249 virksomheder, der siden 2005 er etableret inden for cleantech. De nystartede virksomheder er i høj grad karakteriseret ved at være cleantechvirksomheder fra day one, idet virksomhedernes forretningsområder alle tilhører cleantech. De virksomheder, der er etableret siden 2005 har således en høj koncentration af cleantechmedarbejdere i forhold til det samlede Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 5

6 medarbejderantal. Hele 68 % af medarbejderne i de nyetablerede virksomheder arbejder udelukkende med cleantech Men også torne Det er langt fra alle virksomheder, der har oplevet vækst. Specielt inden for miljøområderne er der en del virksomheder, som har haft vanskeligheder. 72 % af virksomhederne, som i særlig grad har oplevet negativ vækst, er små virksomheder med mindre end 50 medarbejdere. Analysen vidner således om modsatrettede tendenser. En del miljøvirksomheder har oplevet vanskeligheder, mens energi og i særdeleshed vind har haft fremgang. Overordnet set viser analysen, at 33 % af virksomhederne inden for miljø har oplevet en negativ vækst i antallet af medarbejdere i perioden Vækstvirksomheder og teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst Teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst er defineret ved at være teknologier, som indgår i virksomhedernes forretningsområder og måles ud fra, hvor stor en stigning i virksomhedernes beskæftigelse, der kan henføres til forretningsområdet. Foruden beskæftigelsesstigningen kræves også, at der er et større antal virksomheder, som dækker teknologien, førend den karakteriseres som en teknologi med særlig høj beskæftigelsesvækst. Vindenergi omfatter i alt 96 virksomheder, og er vokset med 78 % i perioden En dybere analyse af de 25 virksomheder, der vokser mest beskæftigelsesmæssigt siden 2005, viser, at de 25 virksomheder, som oplever den største vækst blandt det samlede antal virksomheder, især beskæftiger sig med grøn og vedvarende energiproduktion, og særligt inden for vindenergi. Denne gruppe af vækstvirksomheder kan karakteriseres som specialiserede leverandører af komponenter og serviceydelser til produktion af vindmøller, og er typisk underleverandør til nogle meget store producenter af vindmøller. Vækstvirksomhederne indenfor vindenergien har i 5-årsperioden været begunstiget af at have nogle få store virksomheder som kunder. Af øvrige virksomheder med særlig høj vækst kan nævnes solenergi. 2.5 Uddannelsesprofil blandt cleantechvirksomhederne Cleantechvirksomhederne er i udpræget grad vidensintensive virksomheder, som har egne udviklingsaktiviteter. Denne høje vidensintensitet i virksomhederne kommer til udtryk ved, at over 20 % af medarbejderne har en lang videregående, herunder ph.d.-ere. Samtidig har cleantechvirksomhederne mange medarbejdere, der er enten kortuddannede eller medarbejdere med en erhvervsuddannelse. Omkring halvdelen af medarbejderne i cleantechvirksomhederne er enten kortuddannede eller har en erhvervsuddannelse. Det er således lykkedes for nogle af cleantechvirksomhederne at fastholde produktion i Danmark under finanskrisen, hvilket har muliggjort, at der forsat er relativt mange kortuddannede og erhvervsuddannede (fx metalarbejdere) i virksomhederne. Cleantechvirksomhederne forventer den største stigning i medarbejdere med en lang eller kort videregående uddannelse. Mellem 41 og 43 % af virksomhederne forventer en stigning i denne uddannelsesgruppe. Mere overraskende er det, at 18 % af virksomhederne forventer en stigning i antal kortuddannede medarbejdere (ufaglærte), og 27 % en stigning blandt erhvervsuddannede. I forhold til en målsætning om at skabe flere arbejdspladser til ufaglærte og faglærte medarbejderne synes cleantechvirksomhedernes vækstforventninger at være lovende. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 6

7 2.6 Egne FoU-aktiviteter som driver Der innoveres primært med udgangspunkt i virksomhedernes egne udviklingsaktiviteter, sekundært med udgangspunkt i et formaliseret samspil med kunderne. Samtidig er det et særkende ved cleantechvirksomhederne, at de har et udbygget samarbejde med offentlige vidensog forskningsinstitutioner. Her er det særligt Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut og Aalborg Universitet, der samarbejdes med. De virksomheder, som ikke samarbejder med offentlige videns- og forskningsinstitutioner er særligt små virksomheder med mindre end 30 medarbejdere. Virksomhederne med en værdikædeplacering under forskning er i høj grad karakteriseret ved, at de anvender de nyeste teknologiske løsninger i deres produkter/ydelser. I tilfælde af egen forskning i virksomhederne vil sandsynligheden for, at disse virksomheders produktkarakteristika er kendetegnet af originalitet, anvendelse af nyeste teknologier, status som nicheprodukt og unikt brand mv. være markant højere. 2.7 Effekt af offentligt tilskud til privat energiforskning Virksomheder, der har opnået et offentligt tilskud til energiforskning har en højere vækst i omsætning og overskud, end gennemsnittet af cleantechvirksomheder. På den baggrund er det plausibelt, men ikke bevist, at det offentlige forskningstilskud til private virksomheder har en positiv værdiskabende effekt både for den enkelte virksomhed. 2.8 Vækst i et regionalt perspektiv Region Midtjylland og Region Hovedstaden er de to regioner, der har flest cleantechvirksomheder. I Region Hovedstaden er der i 2010 lidt over cleantechmedarbejdere, mens tallet for Region Midtjylland er lidt over medarbejdere. Region Hovedstaden har generelt haft en markant fremgang i cleantechvirksomhedernes beskæftigelse (i alt 35 %). Tilmed er antallet af cleantechmedarbejdere vokset endnu mere, nemlig med 70 % i perioden De små virksomheder med under 50 medarbejdere har mere end fordoblet antallet af medarbejdere, både totalt set og blandt den del af medarbejderne, som er cleantechmedarbejdere. Region Midtjylland har ligeledes haft en markant fremgang i cleantechvirksomhedernes beskæftigelse (i alt 21 %). Tilmed er antallet af cleantechmedarbejderne vokset lidt mere, nemlig med 37 % i perioden Selv om vækstraterne ikke har været lige så høje som i Region Hovedstaden, så viser tallene fra Region Midtjylland, at der har været en positiv udvikling set over 5-årsperioden. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 7

8 3 Introduktion 3.1 Temaer i rapporten Denne Guldægsrapport 4 fokuserer på en række temaer, der tilsammen er beskrevet i de fore- gående 3 års rapporter og efterfølgende uddybet i dette års rapport. Ambitionen bag nærværende rapport er at give et overblik over cleantechfeltets virksomheder. Der rapporteres ud fra en række økonomiske, kvantitative nøgletal, hvor der lægges vægt på at skitsere udviklingen i forhold til forrige år, hvor det måtte forekomme relevant. Nøgletallene omfatter økonomiske tal vedrørende beskæftigelse og omsætning. Endvidere vil data omfatte præsentation af virksomhedernes værdikæderelation, teknologi, uddannelsesproog fil, landemarkeder og samarbejde med forsknings-, videns- uddannelsesinstitutioner. 3.2 Præsentation af cleantechområder og teknologier Analysen tager udgangspunkt i en opdatering af tidligere rapporters 8 cleantechområder og 54 underliggende teknologier. Analysen er baseret på Brøndum & Fliess database over cleantechvirksomheder. Databasen omfatter virksomheder, der er udvalgt ud fra følgende internationale cleantechdefinition: Cleantechvirksomhederne er efterfølgende delt op i to hovedkategorier Miljø og Energi, som hver har fire underlæggende cleantechområder: Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 8

9 De 8 cleantechområder MILJØ Bæredygtige materialer Affald og genbrug Vand og spildevand Luft og miljø ENERGI Grøn energiproduktion Effektivisering af energiforbrug Energiinfrastruktur Energilagring Cleantechvirksomhederne kan have forretningsområder inden for flere cleantechområder samtidigt, og flere af virksomhederne er derfor anført under mere end ét cleantechområde. Derudover indeholder databasen virksomheder, som er specialiserede underleverandører til cleantechfeltet, hvis relationen til cleantechfeltet er underleverandørernes primære forretningsområde. Hvis underleverandører leverer delkomponenter til mange forskellige brancher, herunder til cleantechvirksomheder, er de ikke medtaget i databasen. 3.3 Metode sådan har vi gjort I tilrettelæggelsen af analyseprocessen er det vægtet højt i videst muligt udstrækning at sikre, at der i kortlægningen indgår en totalpopulation af cleantechvirksomheder. Den overordnede tilrettelæggelse af analyseprocessen er vist i nedenstående figur: Figur 1 Analyseproces en skematisk oversigt Cleantech definition samt udarbejdelse af kategorier, områder og teknologier Udarbejdelse og udsendelse af survey/spørgeskema Rykkere og telefonisk henvendelse Udarbejdelse af endelig rapport Udarbejdelse af første udkast samt sparing med opdragsgiver Rensning af data og statistisk behandling samt fastsættelse af temaer Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 9

10 Database Første led i analysen af cleantechvirksomhederne er at identificere disse i Brøndum & Fliess cleantechdatabase, der omfatter cleantechvirksomheder, som opererer fra Danmark. Under hele analyseprocessen er databasen blevet løbende opdateret. Databasen er således opbygget i løbet af de sidste tre år og fornyes løbende. Der sker endvidere en løbende kvalitetssikring, således at der kun indgår virksomheder, der er aktive samt virksomheder, som har mindst et forretningsområde, som hører under cleantechdefinitionen. Ud fra den valgte cleantechdefinition og operationaliseringen i 8 cleantechområder er dataind- samlingen opdelt i to forgreninger en kvalitativ og en kvantitativ. Datagrundlaget baserer sig på en række kilder: Data, oparbejdet i forbindelse med Brøndum & Fliess sidste tre års cleantechanalyser for blandt andet Energistyrelsen, DI, Klima- og Energiministeriet og Ministeriet for Børn og Undervisning. Endvidere indgår løbende opdatering med udgangspunkt gspunkt i registrering af nye cleantechvirksomheder fra officielle datakilder og medier. Registerdata via Experian med fokus på omsætning, antal ansatte og overskud blandt regionens cleantechvirksomheder i 2010, henholdsvis Telefonisk opfølgning til virksomheder der ikke har svaret gennem det internetbaserede survey eller hvor registerdata samt øvrige data ikke er opdaterede eller mangelfulde. I nogle tilfælde har virksomhederne ikke ønsket at give oplysninger (fx om omsætning), selv om virksomhederne erne naturligvis er garanteret fuld anonymitet, idet kun Brøndum & Fliess har adgang til virksomhedshenførbare data. Nedenstående figur illustrerer tankegangen for, hvordan en række forskellige kilder tilsammen har skabt datagrundlaget for virksomhedsdatabasen: Tidligere cleantechanalyser Der er med andre ord tale om en dynamisk virksomhedsdatabase, som løbende - igennem hele processen (og efter rapportens udfærdigelse) - udbygges. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 10

11 Spørgeskema, dataoparbejdning og besvarelsesprocent Surveyet var et online spørgeskema, hvor invitation til deltagelse og skriftlige rykkere blev udsendt pr. mail. Følgende temaer er der i spørgeskemaet: Cleantech-/teknologiområder med henblik på at kategorisere virksomhederne efter disse områder og dermed give en dybde i analysen. Cleantechmedarbejdere for at kunne kortlægge, hvor meget cleantech udgør som forretningsområde i virksomhederne. Omsætning og overskud for at kunne få et overblik over den økonomiske performance hos cleantechvirksomhederne. Vækst (beskæftigelse) for at få en vurdering af, hvordan cleantechvirksomhederne forventer at klare sig de næste par år. Værdikædeplacering for at kunne kortlægge, hvor i værdikæden cleantechvirksomhederne er placeret. Der er udsendt i alt 3 skriftlige rykkere med ca. 1 uges mellemrum til de virksomheder, der endnu ikke havde svaret på spørgsmålene. Efterfølgende er der foretaget telefonisk henvendelse til samtlige virksomheder, som ikke havde besvaret spørgeskemaet. I den telefoniske kontakt er der sikret en personlig indgang til virksomheden, som herefter fik muligheden for at besvare spørgeskemaets primære spørgsmål. Besvarelsesprocenten blev på den baggrund 68, hvilket er tilfredsstillende, da det blandt andet i særlig grad er sikret, at virksomheder med over 250 ansatte er repræsenteret. Efter sikring af høj besvarelsesprocent er der foretaget en grundig rensning af data - både surveydata og registerdata. Dette er gennemført med henblik på blandt andet at identificere outliers, hvilket er observationer, der numerisk er distanceret i forhold til resten af data, og som ikke kan forklares. I så fald er de ikke medtaget. Derefter er rapportstrukturen fastlagt med udgangspunkt i den synops, som er aftalt med DI og Energistyrelsen/EUDP. 3.4 Temaer i rapporten Følgende temaer indgår i rapporten: I afsnit 4 skitseres cleantechvirksomhedernes beskæftigelse og omsætning. Endvidere fokuseres på udviklingen i 2010, sammenlignet med Afsnit 5 analyser cleantechvirksomhederne med udgangspunkt i en indplacering af virksomhederne i de 54 teknologier. Herefter søges teknologier med særlig høj beskæftigelsesvækst identificeret med udgangspunkt i beskæftigelsesudviklingen i perioden Afsnit 6 analyser virksomhederne ud fra et værdikædeperspektiv. Der ses i særlig grad på de virksomheder, som har forsknings- og udviklingsaktiviteter med henblik på at tegne disse virksomheders profil. Afsnit 7 analyser cleantechvirksomhederne i et konkurrencekraftsperspektiv. Det analyseres, hvilke strategier virksomhederne anlægger. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 11

12 I afsnit 8 analyseres vækstvirksomhederne inden for cleantech. Der tages udgangspunkt i en population af særligt vækstorienterede virksomheder (i alt 25 virksomheder), som sammenlignes med 25 virksomheder, der har haft et negativt vækstforløb. Afsnit 9 analyserer karakteristika ved nyetablerede virksomheder siden Dette gælder både værdikædeplacering, teknologitilhørsforhold samt virksomhedernes konkurrencekraft. Afsnit 10 tegner en profil af cleantechvirksomhedernes samlede uddannelsesprofil med fokus på den relative fordeling blandt medarbejderne på længerevarende uddannelser, mellemlang uddannelser, erhvervsuddannede og kortuddannede. I afsnit 11 gives en kort oversigt over landemarkeder. Oversigten over virksomhedernes landemarkeder relateres til vækstvirksomhedernes tilsvarende landemarkeder. Afsnit 12 beskriver cleantechvirksomhedernes samarbejde med offentlige videns- og forskningsinstitutioner. Der fokuseres på samarbejde med udenlandske institutioner og på eventuelle samarbejdshuller, dvs. hvor der måtte eksistere et uudfoldet samarbejde i forhold til de potentialer, som der eksisterer. I afsnit 13 analyseres effekten af offentlig energiforskning. Det analyseres, hvorvidt der kan konstateres en større vækst i de virksomheder, som har modtaget offentlig forskningsstøtte, sammenlignet med de virksomheder, som ikke har. Endvidere beskrives samspillet mellem de virksomheder, som har modtaget offentlig forskningsstøtte, og offentlige vidensinstitutioner. I det afsluttende afsnit 14 beskrives cleantechfeltet med udgangspunkt i de to regioner, der har flest cleantechvirksomheder lokaliseret: Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Regionerne sammenlignes på beskæftigelse, værdikædeplacering og teknologiområder. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 12

13 4 Økonomi og beskæftigelse 4.1 Introduktion I dette afsnit fokuseres på cleantechvirksomhedernes økonomiske performance samt udviklingen i beskæftigelsen i perioden 2005 til Der vil primært blive fokuseret på cleantechvirksomheder, der har eksisteret i både 2005 og Dette skyldes, at udviklingen i 5- årsperioden er et centralt omdrejningspunkt i analysen. Dette valg betyder, at der for nogle af tallenes vedkommende vil være tale om et konservativt skøn, da der dermed ikke er inddraget vækst for de virksomheder, som er oprettet efter Der er dog primært tale om små virksomheder, hvorfor vækstbilledet vil være relativt retvisende for den samlede udvikling. Endvidere suppleres analysen med en særskilt fokus på de virksomheder, der er oprettet efter I tabel 1 nedenfor ses det generelle billede for 2010 i forhold til beskæftigelse, andel af cleantechmedarbejdere, omsætning og overskud. Der var ca medarbejdere i cleantechvirksomhederne i 2010, og ud af disse var 38 % beskæftiget med cleantech, svarende til lidt over : Tabel 1 Medarbejdere, cleantechmedarbejdere, omsætning og overskud i 2010 Medarbejdere 2010 (n=1049) Cleantechmedarbejdere 2010 (n=824) Omsætning 2010 i mia. kroner (n=536) Overskud 2010 i mia. kroner (n=706) ,5 16,7 Opgørelsen af antallet af cleantechmedarbejdere er et konservativt skøn, idet ikke alle virksomheder har ønsket at oplyse antallet af ansatte inden for cleantech. Langt hovedparten af virksomhederne indgår dog i opgørelsen, hvorfor de er rimeligt retvisende, og samtidig et minimumstal. Samme problemstilling gør sig gældende for opgørelsen af omsætning. En række af de små virksomheder har ikke ønsket at oplyse omsætningen. Ydermere gør problemstillingen sig gældende i nogen grad i forbindelse med opgørelsen af overskuddet i 2010, om end flere virksomheder har oplyst overskud, idet overskuddet kan dokumenteres i virksomhedernes regnskaber. Alle store virksomheders data vedrørende beskæftigelse og omsætning er oplyst og indgår derfor i databasen. Opgørelsen af omsætningen gælder virksomhedernes samlede aktiviteter, dvs. ikke kun cleantechrelaterede aktiviteter. I tabel 2 ses fordelingen af medarbejdere, cleantechmedarbejdere og omsætning, fordelt ud på virksomhedsstørrelse. Tabel 2 Medarbejdere, cleantechmedarbejdere og omsætning i 2010 Medarbejdere 2010 Cleantechmedarbejdere 2010 Omsætning 2010 Små virksomheder (Under 50) Mellemstore virksomheder (50-250) Store virksomheder (Over 250) Total Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 13

14 Det kan med udgangspunkt i tabel 2 beregnes, at det især er hos de små virksomheder, at andelen af cleantechmedarbejdere er højest. Blandt de små virksomheder under 50 ansatte er 54 % af medarbejderne beskæftiget inden for cleantech. For de mellemstore og store virksomheder er der beskæftiget hhv. 37 % og 38 % inden for cleantech. Gennemsnitligt er 38 % af medarbejderne i virksomhederne beskæftiget inden for et forretningsområde, som hører ind under cleantech. 4.2 Beskæftigelsesudvikling i 2010, sammenlignet med 2005 I nedenstående tabel 3 er virksomhederne inden for tre størrelseskategorier delt ud på antal medarbejdere generelt samt cleantechmedarbejdere: Tabel 3 Beskæftigelse i cleantechvirksomhederne år 2010 og 2005 Medarbejdere 2010 Medarbejdere 2005 Vækst Cleantech medarbejdere 2010 Cleantech medarbejdere 2005 Vækst Små virksomheder (Under 50) Mellemstore virksomheder (50-250) % % % % Store virksomheder (Over 250) % % Total % % N = 523 Det skal indledningsvist bemærkes, at den angivne vækst i beskæftigelsen viser et noget konservativt billede for cleantechvirksomhedernes samlet set, idet der som allerede anført - kun er opgjort beskæftigelsesudviklingen for de virksomheder, der eksisterede i både 2005 og Dermed inddrages ikke de nytilkomne virksomheder efter Endvidere er der kun medtaget virksomheder, hvor der foreligger oplysninger om beskæftigelsestal i både 2005 og Forskellen i beskæftigelsestallet i tabel 1 og 2 kan således ikke tilskrives de nyetablerede virksomheder i perioden. Cleantechvirksomhederne beskæftiger i 2010 godt medarbejdere, hvilket er en vækst i antal medarbejdere på 22 %. Væksten i antallet af cleantechmedarbejdere er højere, svarende til 29 %. Ud fra tabel 2 kan beregnes, at væksten blandt cleantechmedarbejderne udgør 44 % af den samlede beskæftigelsesstigning blandt cleantechvirksomhederne. Dette tal understreger betydningen af, at virksomhederne har fokuseret på cleantech som et centralt forretningsområde. Der er nye jobs ved at satse på den grønne økonomi. Hvis udviklingen i beskæftigelsen alene betragtes i de virksomheder, som er 100 % cleantechvirksomheder viser det sig, at disse virksomheder har haft en beskæftigelsesvækst på 34 %, dvs. lidt højere end alle virksomheder, set under eet. I alt er der 131 virksomheder, som er 100 % cleantech, dvs. alle forretningsområder hører under cleantech. Når der ikke indgår flere Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 14

15 i analysen, skyldes det, at der ikke foreligger beskæftigelsesdata for alle virksomheder i både 2005 og Endvidere er der som anført etableret en række virksomheder efter 2005, som således ikke indgår i analysen. De små virksomheder har i særlig grad satset på forretningsområder inden for cleantech. Totalt set er de gået 9 % frem i beskæftigelsen, mens de små virksomheders cleantechbeskæftigelse er gået 69 % frem. Samme tendens ses hos de mellemstore virksomheder. De mellemstore virksomheder er totalt set gået lidt tilbage, hvorimod de er gået frem i forhold til antallet af cleantechmedarbejdere. De store virksomheder, defineret som virksomheder med over 250 ansatte, er for alvor gået frem i forhold til antal beskæftigede. Cleantech kan forklare 39 % af den samlede beskæftigelsesfremgang. Denne andel er lidt lavere end gennemsnitligt for alle virksomheder, men understreger samtidig betydningen for samfundsøkonomien af, at de store virksomheder har fokuseret på cleantech som et vigtigt forretningsområde. 39 % af de største virksomheders beskæftigelsesfremgang kan henføres til energi- eller miljøområderne. Dette vidner om cleantechområdets centrale betydning for samfundsøkonomien og ikke mindst for jobskabelsen. 4.3 Omsætning Med henblik på at supplere analysen af beskæftigelsesudviklingen, vil udviklingen i omsætningen blive analyseret nedenfor. Data for omsætningen er tilvejebragt via en kombination af internetbaseret survey, registerdata fra Experian vedrørende regnskabstal samt telefonisk henvendelse til virksomhederne. Da det ikke er alle virksomheder, som ønsker at angive virksomhedens omsætning, er nedenstående et konservativt skøn: Tabel 4 Omsætning år 2010 og 2005 Omsætning 2010 Omsætning 2005 Vækst Små virksomheder (Under 50) 5.9 mia mia. -43 % Mellemstore virksomheder (50-250) 25.8 mia mia. 50 % Store virksomheder (Over 250) 121 mia mia. 23 % Total mia. 126 mia. 21 % N = 314 Det ses, at omsætningen blandt alle cleantechvirksomheder som minimum er 152,8 mia. kr. i år Dette er en stigning på omkring 21 % i forhold til omsætningen i år Derimod er omsætningen for de små virksomheder faldet markant (med 43 %) fra 2005 til Særligt nogle af de små cleantechvirksomheder har således været presset på omsætningen under finanskrisen. Beskæftigelsesmæssigt er de små virksomheder gået frem inden for cleantechområdet, jf. tabel 3. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 15

16 5 Cleantechvirksomhederne i et teknologisk perspektiv 5.1 Cleantechområder Cleantechvirksomhederne er i nedenstående figur opdelt på 8 cleantechområder. Cleantechvirksomhederne kan have forretningsområder inden for flere cleantechområder samtidigt, hvorfor flere af virksomhederne er anført under mere end ét cleantechområde. Dette betyder, at procenterne ikke summerer til 100 %. Gennemsnitligt har virksomhederne anført, at de operer inden for 1,5 cleantechområder, dvs. foruden et primært cleantechområde har ca. halvdelen anført et sekundært: Figur 2 Cleantechvirksomhederne fordelt på de 8 cleantechområder Grøn/vedvarende energiproduktion 42% Effektivisering af energiforbrug 36% Vand og spildvand 21% Affald og genbrug Luft og miljø Energiinfrastruktur og -distribution 12% 14% 16% Bæredygtige materialer 9% Energilagring 5% N = % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Det ses af figur 2, at det primære cleantechområde er grøn/vedvarende energiproduktion, hvilket lidt under halvdelen af virksomhederne har anført som cleantechområde. Der er 531 virksomheder under grøn/vedvarende energiproduktion, hvoraf 42 % har forretningsområde, der anvender vindenergi, 27 % anvender solenergi og 25 % biomasse. Det næststørste cleantechområde er effektivisering af energiforbrug. De to største cleantechområder ligger således indenfor energiområdet. På 3. og 4. pladsen kommer to miljøområder, henholdsvis Vand og Spildevand og Affald og Genbrug. Det er således tydeligt, at energiområdet er mere dominerende end miljøområderne inden for cleantechfeltets virksomheder, når alene virksomhedernes fokus er udgangspunktet. I ovenstående figur tages der imidlertid ikke højde for virksomhedsstørrelse, hvilket der bliver gjort i den efterfølgende figur. Dette gøres for at se hvilke cleantechområder, der fylder mest, hvis omdrejningspunktet er virksomhedens størrelse, målt på beskæftigelse. Dette sammenlignes med cleantechvirksomhedernes generelle fordeling på virksomhedsstørrelse. Eksempelvis ses det, at der er 74 % små virksomheder beskæftiget inden for grøn/vedvarende energiproduktion, som figuren neden for illustrerer: Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 16

17 Figur 3 De 8 cleantechområder fordelt på virksomhedsstørrelse Energilagring (n=54) Luft og miljø (n=166) Energiinfrastruktur- og ditribution (n=134) Vand og spildevand (n=242) Effektivisering af energiforbrug (n=405) Affald og genbrug (n=180) Grøn/vedvarende eneriproduktion (n=455) Bæredygtige materialer (n=107) Generel fordeling (n = 1096) 74% 67% 63% 74% 60% 64% 74% 61% 70% 9% 17% 16% 18% 21% 21% 14% 20% 18% 17% 16% 20% 8% 19% 16% 12% 20% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Små virksomheder (under 50 medarbejdere) Mellemstore virksomheder ( medarbejdere) Store virksomheder (over 250 medarbejdere) Mens de store virksomheder dominerer både i beskæftigelsesomfang og omsætning, er det ikke de store virksomheder, der fylder billedet, når hver virksomhed tæller én enhed, uanset volumen, jf. figur 3. Det ses endvidere af figur 3, at de fleste teknologier befinder sig tæt på den generelle fordeling; dog fylder de store virksomheder en smule mere inden for bæredygti- ge materialer, effektivisering af energiforbruget samt energiinfrastruktur- og distribution. De små virksomheder fylder særlig meget inden for energilagring, mens de mellemstore virksom- heder i højere grad end den generelle fordeling beskæftiger sig inden for affald og genbrug samt effektivisering af energiforbruget. For at opnå et overblik over hvor mange, der er beskæftiget inden for de 8 cleantechområder, bliver virksomhedernes beskæftigelsestal delt ud på cleantechområderne i figur 4 neden for. Der skal tages højde for, at en virksomhed kan beskæftige sig inden for mere end ét cleantechområder, og flere af medarbejderne derfor kan være registreret under mere end ét cleantechområde. Figur 4 Medarbejderne fordelt på de 8 cleantechområder Cleantechområder Effektivisering af energiforbrug (n=456) Grøn/vedvarende energiproduktion (n=531) Luft og miljø (n=173) Affald og genbrug (n=197) Bæredygtige materialer (n=118) Energiinfrastruktur og - distribution (n=148) Vand og spildevand (n=263) Energilagring (n=59) 22% 20% 16% 15% 15% 8% 42% 54% 0% 20% 40% 60% Antal medarbejdere Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 17

18 Overordnet set er der relativt små forskelle mellem cleantechområderne, alt efter om de opgøres ud fra antal virksomheder eller antal medarbejdere, jf. henholdsvis figur 2 og figur 4. Der er dog flere medarbejdere beskæftiget inden for effektivisering af energiforbrug end for grøn/vedvarende energiproduktion, hvor sidstnævnte i figur 2 var det område, som flest virksomheder opererede inden for. De store områder er dog fortsat grøn/vedvarende energiproduktion og effektivisering af energiforbrug, uanset om teknologierne opgøres pr. virksomhed eller efter beskæftigelsesomfang. 1 Figur 5 De 8 cleantechområder fordelt på 54 teknologier Oversigten ovenfor illustrerer de 54 teknologiområder, fordelt under de otte cleantechområder. Oversigten giver et overblik over de mange teknologier, samt skaber en indsigt i, hvilke teknologier, som er placeret under det enkelte cleantechområde. 1 Det gælder også i denne sammenhæng, at der ikke foreligger medarbejderdata for alle cleantechområderne, da nogle virksomheder ikke ønsker at opgive disse data. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 18

19 Figurerne neden for viser fordelingen af virksomheder inden for de 8 cleantechområder, delt op i kategorierne Miljø og Energi. Fordelingen vil blive vist for de 10 hyppigste (kaldet top 10 teknologier) og de 10 svagest repræsenterede (kaldet bottom 10 teknologier) inden for Miljø og Energi. Denne ranking er opgjort ud fra antallet af virksomheder der beskæftiger sig inden for de angivne områder. En hyppig forekommende teknologi er derfor en teknologi, som mange virksomheder anvender kommercielt i egne produkter, processer og/eller i rådgivning/udvikling. Da det er muligt, at virksomhederne beskæftiger sig inden for flere teknologier, summerer figurerne ikke til 100 %. Figur 6 Fordelingen af virksomheder inden for top 10 teknologier for området miljø Genanvendelse af ressourcer Bæredygtige bygningsmaterialer Rensning af spildevand Vandrensning Affaldssortering Luftrensning Ventilation Genbrugsmaterialer Bortskaffelse og håndtering af farligt affald Vandbesparende teknologier 37% 36% 31% 31% 30% 26% 43% 43% 51% 63% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Figuren viser at der er flest virksomheder, der anvender teknologier i relation til genanvendelse af ressourcer inden for miljøområdet. Figuren neden for viser derimod de 10 teknologier som færrest virksomheder anvender, og her ses det blandt andet, at der er meget få inden for markbrugsteknologi og bioplast: Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 19

20 Figur 7 Fordelingen af virksomheder inden for bottom 10 teknologier for området miljø Markbrugsteknologi Bioplast Afsaltningsteknologier Biologisk baseret (syntetiske) materialer Materiale med anvendelse af nanoteknologi Rådgivning om grønne regnskaber Jordrensning Støjreducerende materialer Vandfiltre Miljømonitorering 3% 7% 7% 9% 9% 9% 15% 15% 19% 21% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Ser man på energiområdet viser figuren neden for, at teknologierne Energibesparende elektroer de to kategorier som flest virksomheder anfører nik og procesoptimering, samt Vindenergi som central teknologi: Figur 8 Fordelingen af virksomheder inden for top 10 teknologier for energi Energibesparende elektronik og procesoptimering Vindenergi Lavenergi i bygninger (flavenergi i bygninger (fx Fjernvarme Intelligent elnet / SmartGrid Brændselsceller Solenergi Biomasseenergi Industrielt udstyr og processer Batterier 33% 30% 29% 28% 28% 25% 24% 41% 47% 46% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% For bottom 10 teknologierne ligger de tre med færrest antal virksomheder under cleantechom- rådet Grøn/vedvarende energiproduktion. Det ses således at, Hydroenergi, Bølgeenergi og Geotermisk energi alle har en lille fordeling af virksomheder indenfor området. Guldæg 4 udfordringer i verdensklasse 20