Nyt Nordisk Køkken. -I et identitetsorienteret perspektiv. Bachelor-opgave ved HA-Merit på. Roskilde Universitetscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt Nordisk Køkken. -I et identitetsorienteret perspektiv. Bachelor-opgave ved HA-Merit på. Roskilde Universitetscenter"

Transkript

1 Nyt Nordisk Køkken -I et identitetsorienteret perspektiv Bachelor-opgave ved HA-Merit på Roskilde Universitetscenter Afleveres d. 19/ Kl Udarbejdet af Andreas Plesner Brandrup Mark U. M. Jensen Pernille Bay Jakobsen Franz L. von Rosen Vejleder: Poul Wolffsen Antal anslag i opgaven: , svarende til 71,8 sider

2 Roskilde Universitet HA Bachelor, 6. Semester Efterår/Vinter 2011 Forside til studiedokumentation BA HA MERIT For studerende i projektgruppe: V CPR-nr xxxx Navn Andreas Plesner Brandrup xxxx Pernile Bay Jakobsen xxxx Mark Ulrik Meyenburg Jensen xxxx Franz Ludwig von Rosen Vejleder: Poul wolffsen Antal anslag i opgaven: , svarende til 71,8 sider. 2 af 134

3 Executive summary In this thesis, we outline the barriers that make it difficult to create an identity in Copenhagen based on "Nyt Nordisk Køkken". We highlight the possibilities it is expected to cause if an identity based on Nyt Nordisk Køkken is introduced for Copenhagen. We also outline the forces that promote the creation of this identity. We use "grounded theory" for methodic tool, and this means that we finally will create our own theory. The financial situation and the fact that Nyt Nordisk Køkken is not yet fully defined is some of the barriers we identify. The expected opportunities are primarily based on the expectation that the number of tourists visiting Copenhagen will increase. The fact that there is a significant political interest in Nyt Nordisk Køkken at the time, and our talented chefs are the primarily forces that promote the creation of this identity. 3 af 134

4 Indholdsfortegnelse Executive summary Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Læsevejledning Afgrænsning Videnskabsteori Metode Metodisk Perspektiv Grounded Theory Empiri fra første komparative gruppe Teoretisk mætningspunkt Kodning Teoretisk funderet sampling Empiri fra andet komparative felt Empiri fra tredje komparative felt Komparation Kvantitativ undersøgelse Teoretisering Efterrationalisering Empiri Troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed Troværdighed Bekræftbarhed Overførbarhed Primær empiri Samplingskriterier for respondenter i første komparative gruppe Interviewguide til første komparative gruppe Refleksion over første dataindsamling af 134

5 8.6 - Samplingskriterier for andet komparative felt Interviewguide til semistruktureret interview med Kasper Sewerin Fogh Hansen Efterrationalisering Interviewguide til semistruktureret interview med Mads Randbøll Wolff Efterrationalisering Samplingskriterier for tredje komparative felt Interviewguide til semistruktureret interview med Karine Parello- Plesner Efterrationalisering Spørgeskema, turister i København Samplingskriterierne til kvantitativ undersøgelse Efterrationalisering Sekundær empiri Teori Balmer & Greysers teori om Corporate Identity De fem dimensioner af Corporate Identity Actual Identity Communicated Identity Conceived Identity Ideal Identity Desired Identity Anthony Giddens teori om Selvet som refleksivt projekt Pine & Gilmores Designing Memorable Experiences Theme the experience Harmonize impressions with positive cues Eliminate negative cues Mix in Memorabilia Engage all five senses Anders Sørensen m.f. Branding af en turismedestination Identitet Image Positionering SWOT Interne faktorer af 134

6 Eksterne faktorer Kritik af anvendte teorier Kritik af Balmer & Greysers teori om Corporate Identity Kritik af Anthony Giddens teori om Selvet som refleksivt projekt Kritik af Pine & Gilmores Designing Memorable Experiences Kritik af SWOT Meningskategorisering for kodning af første komparative gruppe Diskussion af de fremkomne nøgleord og begreber Turisme Hvad er turisme? Delkonklusion Oplevelsesøkonomi Hvad er en oplevelse? Har en forøget fokus på oplevelsesøkonomien sin berettigelse? Delkonklusion Meningskategorisering for kodning af andet komparative felt Diskussion af de fremkomne nøgleord Meningskategorisering for kodning af tredje komparative felt Diskussion af de fremkomne nøgleord og begreber Identitets- og brandanalyse af København Actual Identity Identitetsskabelse baseret på refleksivitet Tillid og refleksivitet Fødevareskandaler som faktor for refleksivitet Globalisering som faktor for refleksivitet Nyt Nordisk Køkken som tillids- og kulturrepræsentant Fokus på den danske madkultur OPUS National identitet ikke nationalisme Delkonklusion - Den reelle identitet i København Communicated Identity Branding som Communicated Identity- strategi Identitet, konstruktionen af et brand Image, konstruktionen af et brand af 134

7 Positionering, konstruktionen af et brand Public Food Diplomacy Delkonklusion Den formidlede identitet Conceived Identity Image, konstruktionen af et brand, baseret på Concieved Identity Delkonklusion den opfattede identitet Ideal Identity Desired Identity Identitet, konstruktionen af et brand, baseret på Desired Identity Konstruktionen af et brand, konklusion Delkonklusion den ønskede identitet SWOT- analyse for Københavns identitetsskabelse Styrker Restaurationer på højt niveau i København Politisk velvilje til at fremme Nyt Nordisk Køkken Gode kerneværdier og unikt klima i dansk landbrug Stærkt Netværk Æstetik Dygtige kokke i eliten Svagheder Ung madkultur Nyt Nordisk Køkken som elitært projekt Mangel på anerkendt dansk madguide Muligheder Madturisme er et velkendt fænomen Foregangsmænd for Nyt Nordisk Køkken i København International opmærksomhed Fokus på sundhed Identitetssøgen mod naturlige fødevarer Trusler Mangel på udnyttelse af nuværende momentum Manglende bred begrebsforståelse af Nyt Nordisk Køkken Fokus flytter til andre nordiske byer af 134

8 Den finansielle situation Delkonklusion Konklusion Identitetsskabelsesprocessen Den reelle identitet Den ønskede identitet Den kommunikerede identitet Den opfattede identitet Oplevelser Barrierer Perspektivering Litteraturliste Bøger Internetartikler Internetsider Interviews Rapporter og andet Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag af 134

9 1 - Problemfelt Der er vækst i oplevelser. Således formulerer Erhvervs- og Byggestyrelsen potentialet for oplevelsesøkonomien. I dag står oplevelseserhvervene for knap 12 % af værdiskabelsen i dansk erhvervsliv. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011) Hermed er det slået fast at oplevelseserhvervene er en væsentlig del af den danske samfundsøkonomi. Der findes i dag ikke en endelig definition på oplevelsesøkonomi. Erhvervs- og Byggestyrelsen benytter definitionen; Oplevelsesøkonomi kan fra et erhvervsøkonomisk perspektiv defineres som økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi. (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011) Ud fra denne definition, kan det være svært at vide hvilke brancher og virksomheder der kan siges at være en del af oplevelsesøkonomien, eller hvilke der ikke er. Fra politisk side blev der i 2008 taget initiativ til at styrke kultur- og oplevelsesøkonomien i Danmark, og der blev i den sammenhæng dannet fire oplevelseszoner, hvor der skulle sættes ind med økonomisk støtte. De fire zoner er mode, madkultur, computerspil samt musik. I 2010 var oplevelseszonen madkultur, særligt fremme i de internationale medier. Noma blev, som den første danske restaurant, kåret til verdens bedste restaurant. (S. Pellegrino 2011) Samtidig vandt Rasmus Kofoed guld i den internationale kokkekonkurrence Bocuse d Or, (Bocuse d Or 2011) og Danmark kunne derfor bryste sig af at have både verdens bedste restaurant og verdens bedste kok. Internationalt blev begrebet Nyt Nordisk Køkken, eller mere prætentiøst la cuisine nordiques, i 2010 et emne som blev diskuteret i den gastronomiske branche over hele verden. Allerede i 2004 samledes opinionsdannere fra hele verden, herunder Claus Meyer fra Danmark, med henblik på at diskutere mulighederne og potentialet for Nyt Nordisk Køkken. Her dannedes køkkenmanifestet (Bilag 7) for Nyt Nordisk Køkken, og grundstenen var dermed lagt til et brud med den eksisterende køkkentradition, og det blev samtidig startskuddet til en helt ny madkultur i de nordiske lande, og italesættelen her af. Denne konstruerede madkultur, som i Danmark blev introduceret på restaurant Noma, er efterhånden ved at brede sig til resten af Danmark. 9 af 134

10 Internationale anerkendte kokke påstår, at det er en madkultur der er kommet for blive, da det hviler på et solidt fundament, baseret på sunde værdier og rene produkter. (Stéphanie Surrugue 2011) Eksperter indenfor mad- samt oplevelserhvervene spår nye vækstmuligheder i branchen, hvis man eksponerer den rigtigt. (Pia Osbæck 2011) I 2007 besluttede folketinget at øremærke 100 millioner kroner, hvert af de efterfølgende fire år, til at brande Danmark i udlandet. Forud for denne beslutning, var der lavet en stor undersøgelse, om Danmarks brand i udlandet. Få havde kendskab til landet, men de som havde, havde et positivt billede. (Esben Norrbom 2007) Som en del af den nye brandingstrategi, blev organisationen F.O.O.D. oprettet. Formålet med denne organisation er at brande Danmark som gastronomisk land og på denne måde skabe en ny dansk identitet. De har opstillet en række aktiviteter de ønsker gennemført; En samlet signaturbegivenhed en årlig festival, hvor Danmark skal fungere som vært, og fokus skal være på danske og nordiske specialiteter. Besøgsprogrammer udenlandske journalister skal inviteres til landet, for at deltage i diverse begivenheder. Meningsdannere fra udlandet skal desuden inviteres på fokuserede besøg, med temaer som økologi, nordisk mad og udvikling af nye produkter. Fokuseret international PR og kommunikation der skal skabes et internationalt markedsføringsapparat der kan kommunikere Danmarks brand ud i internationale sammenhænge. Begivenheder i udlandet ved messer, events og andre begivenheder skal Danmark være repræsenteret. Vi skal eksponeres på alle relevante områder, så vi bliver synlige som et land der kan levere madmæssige oplevelser. (Branding Danmark 2011) Besøger man visitcopenhagens hjemmeside er det tydeligt at se at denne eksponering endnu ikke har vundet indpas. Ser man på deres guides til spisesteder, er der henvisninger til gourmetrestauranter, økologiske restauranter og sågar italienske restauranter. Men en samlet henvisning til restauranter der kan kategoriseres som en del af Nyt Nordisk Køkken findes ikke (Visit Copenhagen 2011). Det samme er tilfældet på AOK.dk. (aok.dk 2011) Det giver anledning til forundring, at potentialet i denne branche ikke udnyttes bedre, når vi netop nu har den internationale presses bevågenhed, samt et stort nationalt fokus på området. Set i dette lys er det interessant at se på i hvilket omfang Danmark som turistnation, kan drage samfundsøkonomiske fordele af den succes som Nyt Nordisk Køkken i øjeblikket oplever. For at vurdere dette, må forskellige aspekter af oplevelsesøkonomien, som Nyt Nordisk Køkken er en del af, belyses. Hvad er oplevelsesøkonomi, og hvordan opnår man den optimale udnyttelse af de 10 af 134

11 rammer som oplevelsesøkonomien sætter? Er det muligt at tale om Nyt Nordisk Køkken som en samlet enhed, og konstruere en definition af begrebet? Turisme er i dag en væsentlig samfundsøkonomisk faktor, med en forventet omsætning på 71 mia. kr. i (VisitDenmark: Turismen i tal 2010). Med den store satsning fra politisk side, på brandingen af Danmark i udlandet, kan man da argumentere for at det vil være økonomisk rentabelt at brande Danmark som gastronomisk centrum indenfor Nyt Nordisk Køkken? Hvilke resultater kan man forvente at opnå ved en sådan branding? Og er det overhovedet muligt at definere et lands identitet? Ovennævnte overvejelser har ført frem til den egentlige problemformulering som lyder: 2 - Problemformulering Hvilke barrierer gør det vanskeligt at skabe en Københavnsk identitet baseret på Nyt Nordisk Køkken, hvilke muligheder medfører en sådan identitet, og hvilke drivkræfter eksisterer, der kan fremme denne identitetsskabelse? 3 - Begrebsafklaring Når vi skriver Nyt Nordisk Køkken, arbejder vi med følgende definition: Køkkenet skal være udtrykt ved at basere sig på de råvarer der er særlige for vores klima og for sæsonerne. Køkkenet skal ligeledes udtrykke en etisk identitet der fremmer dyrevelfærd og bæredygtighed både i forhold til miljø og produktion. Der skal til stadighed være fokus på at udvikle nye anvendelser af traditionelle nordiske fødevarer med et sundt grundlag. (egen tilblivelse) (Bilag 7) 4 - Læsevejledning Opbygningen af opgaven, er i høj grad styret af vores metodiske skabelon. Den data vi anvender, er fremstillet i samme rækkefølge som den er erhvervet. Da opgaven i høj grad er baseret på empirisk data, har vi ikke haft mulighed for at fortsætte, før vi har kodet de begreber og kategorier vi har anset som væsentlige i hver empirisk dataindsamlingsrunde. 11 af 134

12 Analysen er opdelt i tre dele. Indledningsvist gennemgås de begreber og kategorier vi udledte fra første empiriske datasæt. Således introduceres begreberne oplevelsesøkonomi og turisme, og deres indflydelse på problemformuleringen skitseres. Informationen fra to interviews er dog ikke nok til at belyse alle aspekter af genstandsfeltet. Ligeledes er det ønskværdigt at teste vores udledte begreber på en ny række informanter. I anden del af opgaven viderebringes vores begreber således til anden og tredje empiriske dataindsamlingsrunde. I denne række interviews har vi fået informanterne til at forholde sig til de begreber vi allerede havde udledt fra de første interviews. Dette har tilvejebragt en mængde information som har gjort det muligt at belyse vores begreber og kategorier fra flere vinkler, ligesom det har udledt en ny mængde begreber som vi har ønsket at inddrage i vores analyse, i større eller mindre grad. Anden del af analysen vil således være en identitets- og brandinganalyse af København. Denne del af analysen vil være bygget op om identitetsskabelse gennem Corporate Branding. I denne analyse redegør vi for hvilke drivkræfter der er til stede der fremmer identitetsskabelsen af København som en by med en identitet baseret på de værdier der afspejles i Nyt Nordisk Køkken. Ligeledes udstilles de barrierer der er til stede der besværliggør denne proces. Tredje og sidste del af analysen består af en SWOT-analyse hvor de stærke og svage sider København besidder i forhold til at skabe en identitet baseret på Nyt Nordisk Køkken, og de muligheder og trusler der er til stede i omgivelserne, gennemgås. Denne del af analysen skal fungere som skemalæggelse af de barrierer og drivkræfter vi fandt i identitetsanalysen. Baseret på den samlede analyse skaber vi slutteligt en teori af egen tilblivelse. 5 Afgrænsning København er i dag i voldsom konkurrence med andre storbyer i Europa, om at tiltrække investorer, viden og turister. Dette medfører enorme udfordringer for staten, det private erhvervsliv, skoler og universiteter. I international sammenhæng er København bare en lille storby med langt færre ressourcer og indbyggere end andre hovedstæder. Trods sin lille størrelse er det alligevel i København, at Danmark skal satse på madturisme. København er den by i Norden med flest Michelin-stjerner (Tom Nørgaard 2011). Som madturist i Danmark er det København man besøger. 12 af 134

13 Derfor er vores første afgrænsning at vi tager udgangspunkt i København, når vi taler om Nyt Nordisk Køkken i Danmark. Vi afholder os desuden fra, at diskutere økologi, da det mere eller mindre er en selvfølge i Nyt Nordisk Køkken, og derudover en biologisk og politisk diskussion. Vi har fravalgt, at analysere forbrugergruppen, da fænomenet ikke kun henvender sig til købestærke turister på dyre restauranter, men også den almene borger, der vil benytte sig af lokale råvarer og fødevareproducenter. Altså, meget forskelligartede forbrugergrupper. 6 - Videnskabsteori Vi har med dette afsnit til hensigt at redegøre for hvordan vores videnskabs teoretiske retning hænger uløseligt sammen med vores problemstilling og den måde vi søger at udforske vores emne på. Da vores opgave tager udgangspunkt i oplevelsesøkonomien og identitetssøgningen der finder sted her i, mener vi at en socialkonstruktivistisk tilgang vil kunne bidrage med at give en bedre forståelse af hvordan vi har grebet denne analyse an, hvilke forudsætningen der er sat op for at danne en forståelse for dette projekt, samt hvilke overvejelser der ligger bag. Dette projekt tager udgangspunkt i nogle generelle antagelser om at vi har haft succes indenfor gastronomi, de seneste år i Danmark. Denne succes er af mange blevet italesat med flere hæderspriser i form af kåringen af verdens bedste kok og verdens bedste restaurant. Der er ydermere kommet et bredere udvalg af restauranter, der er blevet tildelt den anerkendte Michelinstjerne. Dette har medført en massiv omtale i medierne verden over, og har øget fokus på vores madkultur i Danmark. Grundet denne form for massiv omtale og tildeling af priser kan vi som land nemmere markedsføre os for vores spændende madkultur end tidligere, overfor diverse turister rundt om i verden. Det er på denne måde i høj grad sproget der har medført, at vi i Danmark i dag erkender os selv som verdensmestre indenfor gastronomi. At erkende virkeligheden, er efter Nietzsches opfattelse ensbetydende med at tilskrive den en mening, og drivkraften i denne aktivt skabende fortolkningsproces er vijlen til magt, forstået som en stræben efter selvudfoldelse, som hører livet til (Fuglsang & Olsen, 2009: 357). På denne måde redegør Nietzsche for hvordan sproget hele tiden er årsag til hvordan vi fortolker virkeligheden, og på denne måde vil der konstant være en ændring i denne fortolkning. Grundet denne erkendelse vil det være muligt for et land, der 13 af 134

14 ikke førhen har været anerkendt for sin gastronomiske evner, og kulturelle rødder i dette felt, at opnå en ny identitet og derved blive eksponent for disse. I et socialkonstruktivistisk perspektiv er man af den opfattelse, at virkeligheden har en selvstændig eksistens uden for sproget, men at vi som mennesker ikke har mulighed for at opnå en erkendelse af denne fuldt ud og derved bliver den tilpasset nogle begreber som det er muligt for os at forholde os til. (Ibid.: 358) Denne tilgang skal dog kun tillægges systemer hvor selvreflekterende væsener indgår. Når man har sociologien som sit studieobjekt må man gøre sig klart at studiet af dette objekt ikke kan sidestilles med den positivistiske tradition. På denne måde vil et studie af det sociologiske felt ikke kunne studeres på samme vilkår, med et lige så entydigt resultat som andre mere naturlige fænomener. Disse studiemetoder kan dog være nyttige til at frembringe viden der tilnærmer sig en vis virkelighed. Problemet er, at samfundsmæssige fænomener, ikke har en objektiv eksistens uafhængigt af individerne, og på denne baggrund kan det ikke gøres til genstand for eksakt videnskab. (Ibid.: 360) På grundlag af dette må Det Nye Nordiske Køkken opfattes som et begreb der prøver at indramme en form for idealbillede af hvad det vil sige, at lave mad på en ny og speciel måde indenfor nogle givne rammer. Ifølge Berger og Luckmann, skal det være det mennesker, i deres non- og præteoretiske hverdagsliv ved er virkelighed,(ibid.: 368). De er af den opfattelse at det er common sense- viden, der er grundlaget for de betydningsstrukturer, som bliver nødt til at figurere i et samfund. Betydningsstrukturerne er derfor skabt af nogle af de oplevelser vi tidligere har oplevet, men i dag ikke reflekterer over i højere grad, og derfor bare bliver tilbagevendende handlingsmønstre. Vi skaber os nogle subjektive forståelser og handler efter dem, men disse forståelser bliver over tid reproduceret, og derfor vil fremstå for os som en objektiv realitet. (Ibid.: 368) Denne reproduktion består af en proces med 3 stadier, eksternalisering, objektivering og internalisering. Disse 3 stadier betyder at det er mennesker der har skabt samfundet og den virkelighed, som er blevet skabt. Denne virkelighed bliver af os gjort til noget objektivt, for derefter at sætte rammerne for os og derved skaber samfundet os og vores virkelighed. Man kan sige at det er denne måde vi lærer af andre på. Vi accepterer delvist den viden som andre har erfaret. På denne baggrund finder vi det vigtigt at vi 14 af 134

15 gør rede for vores opfattelse af den viden vi inddrager i vores projekt. Velvidende at vi er et produkt af samfundet ligesom alle andre. Betydningen af dette, for begrebet Nyt Nordisk Køkken, er stor. Vi er nemlig af den opfattelse at begrebet ikke helt har færdiggjort objektiveringsfasen for de fleste mennesker. Det vil sige at Det Nye Nordiske Køkken endnu ikke har vundet indpas som værende noget vi opfatter som en objektiv sandhed, men at det for tiden er ved at opnå denne status. På denne baggrund kan man argumentere for at begrebet ikke har haft den store mulighed for at have internaliseret sig, og dermed præge mennesker, især i Danmark, men nærmere bestemt også København. Nyt Nordisk Køkken bliver efter vores opfattelse, oplevet forskelligt fra individ til individ, og man kan derfor ikke endnu tale om en generalisering for hele samfundet. Ifølge Karl Marx bliver vareværdiernes sociale oprindelse tilsløret af vareudvesklingen der finder sted i dag. (Ibid.: 361) Dette syn bliver også fremlagt i Pine & Gilmores Welcome to the experience economy (Pine & Gilmore 1998), som mener at der i dag er en vis identitetssøgning fra forbrugerens side i de varer vi køber og på denne baggrund er definitionen af oplevelsesøkonomien opstået. Vi prøver at få det forhold til vores forbrugsprodukter som vi har distanceret os fra igennem produktionsrevolutionen der har været grundlaget for den stigende arbejdsdeling i samfundet og deraf den øgede funktionelle differentiering. Vores genstandsfelt er, som det kan læses, i høj grad socialt konstrueret og derfor må vi forstå vores genstandsfelt igennem den sociale interaktion som den udspiller sig mellem individerne. For at kunne studere vores genstandsfelt på denne måde har vi derfor valgt at lave 6 interviews der skal bidrage til en forståelse af den virkelighed der er erkendt. I form af vores interview og denne opgave er vi med til at reproducere den med et nyt perspektiv. For at danne, samt begribe virkeligheden bedst muligt, ud fra det vi erfarer igennem vores interviews, er det vigtigt at redegøre for hvordan en sådan interaktion mellem individer bliver konstant analyseret af alle involverede parter, som er med til at forny en konstant ny forståelse af interaktionen og dermed også virkeligheden som vi forstår den. (Fuglsang & Olsen, 2009: 365) Goffman redegør endvidere for hvordan der er en distance mellem hvordan en person prøver at tage sig ud og hvordan personen rent faktisk har det, som han betegner med begreberne, front stage og back stage. Front stage er den måde en person ønsker at tage sig ud, når denne prøver at virke selvsikker, glad, ked af det eller vidende for eksempel. Back stage er det egentlige viden, dennes 15 af 134

16 virkelige tro på egne evner eller dennes oprigtig følelses-øjeblik. Der er endvidere en distance mellem hvordan en person gerne vil opfattes og hvordan iagttagere opfatter individet. Ifølge Goffman er det vigtige ikke hvad individer prøver at tilkendegive eller hvad individet rent faktisk ved, men derimod er iagttagelsen den vigtigste, og hvordan man kan stille spørgsmål til denne iagttagelse. På baggrund af disse to forståelser er det vigtige ikke at forstå vores interviewede personer fuldt ud fordi det er deres meningsdannelse vi skal have frem, fordi deres indsigt formentlig vil være den der er sværest at stille spørgsmål til. Det fraholder os dog ikke fra at stille spørgsmåls til det vi iagttager - det er en forudsætning for at komme nærmest en virkelighed. (Ibid.: ) 7 - Metode Metodisk Perspektiv Vi har som metodisk skabelon for rapporten og projektets udformning, valgt at benytte os af Grounded Theory. Vi vil holde os til Glaser og Strauss originale udgave af metoden, der vil dog i visse tilfælde forekomme enkelte afvigelser. I vores andet empiriske datafelt, sammenligner vi data indhentet fra såvel primær som sekundær empiri. Hvor Glaser og Strauss foreskriver at man indhenter alle sine data fra empiriske studier, har vi altså valgt at inddrage allerede eksisterende teorier, om nogle af de nøgleord vi har kodet fra vores interview. Der er således ikke udelukkende tale om et feltstudie. Baggrunden herfor skal ses i forbindelse med tilgængeligheden af visse data, samt tiden til rådighed. Nogle af de teorier vi inddrager i vores analyse, er således hentet fra fagbøger Grounded Theory Glaser og Strauss opstillede allerede i 1967 en metode til at opbygge og konstruere ny teori, baseret på erfaret, empirisk data. Disse data er indsamlet i forskellige perspektiver, af forskellige informanter, på forskellige tidspunkter, i forskellige situationer. Altså i forskellige kontekster. De tilfælde hvor flere interviews er foregået i den samme kontekst, beskrives af Glaser og Strauss som en komparativ gruppe. 16 af 134

17 Ved at benytte Grounded Theory, muliggør vi, at gå til feltet meget åbent. Vi havde således ikke en hypotese vi skulle be- eller afkræfte - vi havde ikke engang en problemformulering da vi foretog vores første empiriske dataindsamling. Når man går til den første empiriske dataindsamling, uden reel viden om feltet, er det åbenlyst at man kommer med færre forforståelser om feltet. Det var således vores hensigt at kode de indledende interviews, og ud fra denne kodning danne en problemformulering. Ved at benytte denne metode, bliver problemformuleringen konstrueret af folk der arbejder i det valgte genstandsfelt, og bliver som udgangspunkt derfor, netop meget aktuel. (Glaser & Strauss 1967) Empiri fra første komparative gruppe Da vores overordnede emne var Nyt Nordisk Køkken, og Danmarks udnyttelse af den succes som det i øjeblikket nyder, var det oplagt at starte vores empiriske dataindsamling i en gruppe informanter som arbejder indenfor dette genstandsfelt. Nyt Nordisk Køkken er i Danmark stadig primært et restaurationskøkken, hvorfor det var oplagt at hente en del af vores empiriske data i denne branche. Vi kontaktede således en restaurant som er konstrueret om temaet Nyt Nordisk Køkken og en restaurant der serverer klassisk smørrebrød i en nyfortolkning. For også at få et folkeligt syn på sagen, kontaktede vi desuden Madkulturen en institution under Fødevareministeriet, der arbejder med sundhedsfremme, og udbredelsen af Nyt Nordisk Køkken til de almindelige danskere. Da Grounded Theory basalt set handler om at skabe ny viden, gik vi til disse interviews med åbent sind. Vi havde som nævnt, ikke en problemformulering, og derfor var det let for os at være åbne for en hvilken som helst retning interviewene måtte tage Teoretisk mætningspunkt Det, at vi ikke indledende havde en problemformulering da vi foretog de første interview, har også en bagside. Det kan gøre det svært at vurdere hvornår man har indsamlet materiale nok, til at belyse genstandsfeltet. Ved den indledende kodning fandt vi en række kategorier, som vi ønskede belyst. Glaser og Strauss forklarer, at nok data er indsamlet, når man er nået det teoretiske mætningspunkt. Det teoretiske mætningspunkt opstår, når nye informanter ikke kommer med nye data til 17 af 134

18 kategorierne. For at sikre os at vi havde nået dette mætningspunkt, havde vi et langt større spektrum af informanter vi kunne benytte, end det skrevne antal. På denne måde havde vi mulighed for at gennemføre flere interviews, indtil det teoretiske mætningspunkt var nået Kodning Da de indledende interview var gennemført, foretog vi en kodning af disse. Med denne kodning søgte vi, at finde gennemgående ord eller begreber, der kunne siges at skabe en kategori. En kodning er altså en meningskategorisering. Meningskategorisering er en dekontekstuering, hvor ord og begreber tages ud af deres sammenhæng, og forsøges at sættes sammen i en ny kontekst. Denne kodning er særdeles subjektiv forskellige mennesker kan ikke forventes, at høre den samme mening, i et givent interview. Vi har derfor haft fokus på, at vi hver især har foretaget en kodning af hvert enkelt gennemført interview, og derefter har vi sammenlignet de fundne ord og begreber. På denne måde har vi konstrueret en intersubjektiv forståelse af de kategorier vi har dannet på baggrund af vores kodning. De ord, vi således på individuelt plan har kodet, har vi konstrueret til en fælles mængde kategorier, og vi tillægger dem dermed en troværdighed, der gør det muligt at foretage en analyse af de fremkomne kategorier. Da den indledende kodning var gennemført, stod vi med følgende begreber; branding, turisme, identitet, (forstået som Københavns identitet, ikke identiteten hos individet) æstetik, madkultur, dyrevelfærd, oplevelser og feinschmeckere. Vi mente at have fundet tre kernekategorier; branding, turisme og identitet. Begreberne æstetik, madkultur og dyrevelfærd indgik som en del af meningskategorien identitet. Begreberne feinschmeckere og oplevelser indgik som en del af kategorien turisme. Da alle vores respondenter havde benyttet et eller flere af disse begreber, samt det faktum at vi alle havde afkodet netop disse begreber, identificerede vi det teoretiske mætningspunkt som nået Teoretisk funderet sampling Glaser og Strauss opstiller det kriterium til teoretisk funderet sampling, at den netop skal være teoretisk relevant. Ved fremadrettet, efter den første kodning og meningskategorisering, at basere udvælgelsen af informanter på den teoretisering der er i gang, af de konstruerede kategorier, bliver 18 af 134

19 samplingen netop teoretisk relevant. Det var nu derfor oplagt, fremadrettet at sample vores respondenter, ud fra en antagelse om, at de havde viden om en eller flere af disse kategorier. Da vi mente, at have fundet tre kernekategorier i problemstillingen, inddragedes allerede eksisterende teori. Denne teori skulle tjene det formål, at give os et overordnet billede af genstandsfeltet. På denne måde kunne vi således sammenligne vores indsamlede empiri, med eksisterende teori om kategorierne, og på denne måde søge at forstå nogle af de udledte begreber. At vi allerede på nuværende tidspunkt havde fundet tre såkaldte kernekategorier, kan have farvet vores teoretiske sampling. Vores kodning, samt meningskategoriseringen af datasættet fra første empiriske dataindsamling blev således afgørende for den følgende dataindsamling, og dermed den retning analysen tog Empiri fra andet komparative felt Vores andet komparative felt, kom som nævnt til at bestå af kombinationen af allerede eksisterende teori, samt de empiriske data vi indsamlede. Centralt for den primære empiriindsamling blev interview med Kasper Sewerin Fogh Hansen, kommunikationschef ved F.O.O.D, samt interview med Mads Randbøll Wolff fra Nordisk Ministerråd. Begge arbejder med at brande Danmark, og fremme det internationale kendskab til Nyt Nordisk Køkken. Vi mente derfor at de ville kunne bidrage med viden til kategorierne turisme og branding. Den sekundære empiri vi benyttede var baseret på bøgerne Grundbog i turisme udgivet af Frydenlund og forfattere samt Tourism Marketing for Cities and Towns af Bonita M. Kolb, som behandler emnerne i vores kategorier; branding og turisme. Den sekundære empiri blev som nævnt, primært benyttet til komparationer med vores primære empiri, samt til at give overblik over de begreber vi arbejdede med. Vi forsøgte i denne dataindsamling at forholde os lige så åbne til det samlede genstandsfelt, som ved første dataindsamling, men det kan ikke undgås at vi har været farvede af den viden vi allerede havde erhvervet efter første dataindsamling, da ny viden hurtigt bliver internaliseret i én. Vi var således i nogen grad fokuserede på vores allerede konstruerede kategorier. Kodningen af vores gennemførte interview havde vi igen besluttet at kode individuelt, for at sikre en så bred forståelse af de fremkomne begreber som muligt. 19 af 134

20 Da kodningen fra anden empiriske dataindsamling var gennemført, stod vi med yderligere 4 begreber: Public Food Diplomacy, velhavere, turismemarkedsføring samt økologi. Desuden gentog respondenterne i denne gruppe de allerede udledte begreber feinschmeckere og branding Empiri fra tredje komparative felt Vores tredje komparative felt, er primært baseret på interview med psykolog Karine Parello- Plesner, samt sekundær empiri. Den sekundære empiri der er inddraget er Modernitet og selvidentitet af Anthony Giddens samt Håndbog for kulturpsykologi af Peter Elsass. Vores dataindsamling fra dette felt, var målrettet mod at indsamle empirisk grundlag til at belyse vores kategori identitet. Ligesom tidligere, er kodningen fra dette felt gennemført individuelt. Da kodningen var samlet i en fælles forståelsesramme, havde vi udledt begreberne: selvopfattelse, normer, holdninger, værdier, livsstil og kultur Komparation De begreber vi udledte i andet komparative felt lægger sig til vores kernekategorier turisme og branding. Vi vurderede at begreberne feinschmeckere, velhavere samt turismemarkedsføring kunne inddrages til yderligere uddybning af kategorien turisme, hvorimod begrebet Public Food Diplomacy indgår som en del af den overordnede kategori branding. Gennem den videre bearbejdning af den empiriske data, vurderede vi dog efterfølgende, at hverken kategorien turisme eller branding var at regne som kernekategorier. De var to selvstændige kategorier, men de forklarede for lidt om genstandsfeltet til at kunne betegnes som kernekategorier. Således gik vi altså til tredje komparative felt med ønsket om at få yderligere empiriske data til at understøtte vores kategori identitet, som nu var den eneste kernekategori vi havde. Vores tilgang til tredje komparative felt, har formentlig båret præg af vores temmelig målrettede søgen efter empirisk data, der netop kunne fortælle noget om kategorien identitet. Vi gik til feltet med de allerede kodede begreber æstetik, madkultur og dyrevelfærd, som vi selv havde kategoriseret som en del af kategorien identitet. At vi allerede havde fundet det plausibelt at disse begreber kunne belyse kategorien identitet, kan have påvirket vores dataindsamling. Vi er formentlig ubevidst gået mindre åbne til feltet end ved første dataindsamling. På den anden side tjener komparationen det formål at teste, om de allerede udledte begreber og kategorier kan holde 20 af 134

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler

Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Markedsundersøgelse, Bæredygtige Vildmosekartofler Af Flemming Pedersen, Smagen Nordjylland Indhold Formål med markedsundersøgelsen... 2 Markedsundersøgelsen... 2 Resultater og diskussion, detailhandelen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

MADKVALITET I DANSK TURISME

MADKVALITET I DANSK TURISME MADKVALITET I DANSK TURISME AGENDA Data Egne observationer og analyse Erfaringer fra udlandet FOODs egne projekter plus et par bonus-events Bud på fremadrettet indsats Data fra Danmark TURISMEERHVERVET

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Lærervejledning til Samfundsfag

Lærervejledning til Samfundsfag Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling samt Undervisningsministeriets Udlodningsmidler Undervisningsmaterialet Grøn Energi til Bæredygtig Udvikling, GEBU er udarbejdet af Dansk AV Produktion, 2015.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere