Optimering af gasanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af gasanlæg"

Transkript

1 Optimering af gasanlæg hos Arwos Deponi 1 Rasmus Iversen Aarhus Maskinmesterskole 2014

2 Udarbejdet af Rasmus Iversen A11003 Projektets titel Optimering af gasanlæg hos Arwos Deponi Projekttype Bachelorprojekt, 9. semester. Fagområde Management og termiske maskiner Udannelse & udannelsesinstitution Maskinmester, Aarhus Maskinmesterskole Vejleder Jesper Nielsen, lektor, maskinmester (JN, AAMS) Bjarke Korsager, udviklingsprojektleder (Arwos) Afleveringsdato 2. Juni 2014 Antal normal sider 31,8 Forsideillustrationen Stillet til rådighed af Arwos 2

3 Abstract Arwos Deponi is a landfill site, which has started in 1974, and is still running today. Do to the fact that organic materiel over time will composts and develop methane gases, Arwos Deponi has a dual fuel engine which burns the gases, and uses the power to generate electric power. Because the landfill gases is of poor quality, diesel has to be added in addition to make the motor running. The dual fuel engine that is currently in use, has according to the manufacture exceeded its overhaul interval, and Arwos Deponi is now considering whether to replace the engine with a new type, or to overhaul it. The three main topics in this report is: What kind of gas potential can Arwos Deponi expect over longer period, and can Arwos Deponi make some initiatives to produce more gas? What type of subsidy's and taxes is it necessary for Arwos Deponi to be aware of? Should Arwos Deponi overhaul the old engine or should they buy a new one? Are there different kind of engines, than the existing one, that would match better for Arwos Deponi and what would be the best solution? Because Arwos Deponi is looking for new types of motors, is it important to know what level of methane the landfill gas is at. The current level and amount of methane is in the project's first phase analyzed, so that it combined with suggestions of how to improve the level of methane gives an idea of how much or little methane the new engine should be able to combust. Because renewable energy is supported by the government, there is a lot of legislations and subsidies, that is really important to know about. Those things will be analyzed in the second phase, to make sure Arwos Deponi is aware of them. In the third and last phase of the project, different types of technologies to burn the methane is analyzed to find the best solution for Arwos Deponi. The future level of methane is difficult to predict. By looking at previous years and at the level of methane Arwos Deponi currently is using, it becomes obvious that with some improvements, the level of methane can be raised to the level before Arwos Deponi can apply for both subsidies and tax reduction because they are classified as 100% biogas. As a power plant that uses 100% biogas, there is three different subsidies and together with tax reduction it makes a big different financial, whether they apply for it or not. Three different motor types are analyzed in the third phase, and together with the knowledge of the methane level and the financial aspect, a decision to overhaul the existing engine is made. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.Forord Indledning Baggrund: Problemformulering Problemstilling Metode Begrebsdefinitioner Arwos virksomhed Arwos Deponi Gas baggrund Deponigas generelt Brug af deponigas hos Arwos Deponigas - Arwos Gaspotentialet i fremtiden Etaper og vejen til motor Gamle etape Etape A og C Affalds strømmen Nedlukning Metoder til indsamling af gas Gassens vej til generatorsættet Indvinding af gas på afsluttede etaper Baggrund for indvinding af gas Nye steder at indvinde M M Skrænter Indvinding af gas på etaper under etablering "Boringer" Faskiner Opsummering - gasanlæg

5 10. El-produktion - afgifter og regler El-produktion i dag El-produktion fremtiden Afgifter og regler Opsummering - el-produktion - afgifter og regler Motorer Teknologier til afbrænding af deponigas Gnisttænding Stirling motor Dual Fuel Affakling Udskiftning af motor Egne overvejelser Typer af motorer Hvilket anlæg? Valg af motor Ny Dual Fuel eller renovere den eksisterende Udbud Indkomne tilbud Beslutning Optimering efter renovering El-produktion Kommende service Ny økonomi for motoren Opsummering - motorer Anbefalinger Gas El produktion - afgifter og regler Motorer Konklusion Gas El - afgifter og regler

6 Motorer Bibliografi... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6

7 1.Forord Praktikken i 9. semester er blevet gennemført hos Arwos Deponi, hvor hovedopgaven har været, at se på mulighederne ved indkøb af ny gas motor. Arbejdet med at finde frem til den bedst mulige motorløsning for Arwos Deponi, har samtidig bragt mig omkring gasregulering og elproduktion. Gennem forløbet har der været god mulighed for at tage eget initiativ, hvilket blandt andet har givet muligheder for at undersøge forskellige virkemåder til regulering af gas. Der har gennem arbejdet med projektet generelt været udvist stor hjælpsomhed, hvilket både gælder personalet hos fra Arwos, men også hos andre deponier og leverandører, som er blevet kontaktet gennem projektet. En stor tak skal derfor lyde til alle, som har stået til rådighed med råd og vejledning gennem dette projekt. En stor tak skal især lyde til: Ansatte hos Arwos Deponi Tønder Deponi, Niels Christian Reno Djurs, Henrik Rolsted Skodsbøl Deponi, Lars Dahnke Deponigas Aps, Ole Elmose Nissen Energiteknik Graversen Autoteknik 7

8 2. Indledning Arwos Deponi, er et deponi, der er etableret i en tidligere grusgrav, og hvor der siden 70'erne er blevet tilkørt affald. Tilbage i 70'erne har det været alle typer af affald som er blevet deponeret, men eftersom der op gennem 80'erne er kommet større fokus på miljøet, er mængden af affald til deponering i dag kraftigt reduceret. Ved deponering af organiske materialer vil disse forrådne, og vil ved de rette betingelser begynde at danne metangasser, som kan bruges til afbrænding. 2.1 Baggrund Hos Arwos Deponi har man siden år 2001 haft installeret en Dual Fuel motor, som bliver brugt til at afbrænde den metangas der frigøres fra den forrådnelses proces der sker i lossepladsen. Deponigassen bliver via boringer indsamlet på afsluttede etaper, og ført til en container, hvori motoren er placeret. Motoren kører på en blanding af metangas og diesel, som bliver tilsat da deponigassen er af en ringe kvalitet, som ikke kan bruges i en konventionel gas motor. Motoren er sammenkoblet med en generator, som leverer el til nettet. 2.2 Problemformulering Produktionen af el hos Arwos Deponi har gennem de sidste år været for nedafgående og i samme periode er forbruget af diesel steget, set i forhold til produceret el. Monitorering og viden af og omkring generatorsættet har gennem det sidste år haltet en smule på grund af skiftende medarbejdere på pladsen. Manglende viden på området har resulteret i at generatorsættet ikke har haft en tilfredsstillende produktion af strøm, og at man har glemt at få refunderet relevante afgifter. Motoren har ifølge fabrikantens anvisninger overskredet intervaller for hovedrenovering, og man overvejer derfor, om man skal investere i en ny motor Problemstilling Hvilket potential af gas kan man forvente af deponiet, set både i dag og over en længere årrække og hvilke tiltag kan der laves for at mængden af gas stiger? Hvilke typer afgifter skal Arwos Deponi være særligt opmærksomme på i forbindelse med produktion af el? 8

9 Skal Arwos Deponi renovere den gamle motor eller investere i en ny motor? Findes der i så fald andre motortyper end den allerede eksisterende til udnyttelse af deponigas, som vil være en fordel at benytte på et deponi? 2.3 Metode Fremgangsmåde For at virksomheden Arwos Deponi både kan tage stilling til type og størrelse af motor, er det vigtigt at kende grundlaget for gas- og el-produktion. Derfor analyseres der i projektets første del grundlaget for gasproduktion, mængden af denne, samt mulighederne for at udnytte mere af den producerede gas. Dernæst er det økonomiske grundlag for en gasproduktion analyseret med dertilhørende afgifter. I projektets sidste del tages der en endelige beslutning angående valg af motor, ud fra det analyserede materiale i de foregående afsnit, hvorefter et estimat af en forbedret økonomi, ved korrekt indregulering af motoren gives. Som sidste del gives der anbefalinger, som alle, direkte eller indirekte, kan forbedre økonomien hos Arwos Deponi. Data Som grundlag for projektet er der generelt brugt viden der, gennem studiet på Aarhus Maskinmesterskole, er tilegnet. Fagområder som især er blevet brugt til at belyse problemstillinger er: Termiske maskiner, Management og valgfaget Bio energy. Derudover er der gennem praktikken opsamlet både kvantitative og kvalitative data. De kvalitative data er kommet gennem samtaler med driftspersonalet hos Arwos Deponi, hvilket har givet et godt indblik i arbejdet med hele gasanlægget. Størstedelen af de kvantitative data er opsamlet af Arwos Deponis eget personale, hvilket har givet mulighed for at kigge på udviklingen af deponiet over en længere årrække, end hvis det kun havde været egne dater. Egne kvantitative data har, for størstedelen af dem, berørt el- og gas-regulering, hvilket har været med til at vise de muligheder som foreligger omkring produktionen af el og indregulering af deponigassen. Vedrørende teknologier til afbrænding af deponigas, er der hos forhandlere af de enkelte systemer indhentet informationer, som sammen med kvalitative samtaler og besøg hos erfarende folk fra deponibranchen, har dannet grundlaget for at kunne gå videre med de 9

10 enkelt motorteknologier. De indhentede tilbud er, for endeligt at kunne træffe beslutning omkring valg af motor, blevet gennemgået et beregningsværktøj, som Arwos bruger ved vægtning af offentlige tilbud. Usikkerheder Da størstedelen af de kvantitative data stammer fra en lang årrække, hvor der kan have været forskellige medarbejder ansat på deponiet, må disse data anses for en smule usikre. Dog vil disse data stadig blive brugt i projektet, da de giver et indblik i situationer over den sidste årrække, hvilket kan hjælpe til at kortlægge gasforbruget i de forgangene år Afgrænsning I projektet vil den biokemiske del ikke blive belyst dybdegående, da den ligger uden for fokus området, og samtidig ligger mulighederne for at optimere væsentligt på denne proces uden for rækkevidde på et deponi. Materiale Kilder som for denne rapport er blevet brugt, er henvist til via Harvard metoden. (Refaurences, u.d.) Da nogle af kilderne ikke er offentligt tilgængeligt, er nogle steder refereret til bilag i stedet for kilder. Til motordelen er der vedlagt bilagsmateriale fra forhandlere i form af tilbud og produktinformation. Bilag vil blive henvist til på samme måde som kilder, dog hvor der i begyndelsen af parentesen står B for bilag, hvorefter navnet på forfatteren og årstallet kommer. Eksempel: (B: Rygaard, 2014) 2.4 Begrebsdefinitioner Gennem projektet bruges der fagudtryk fra branchen, som for alle ikke er bekendte. Deponi: Et område som bliver brugt til henlæggelse af affald, som man ikke kan genbruge. Deponier hed før i tiden lossepladser. Kompaktor: En modificeret gummiged, udstyret med jernhjul og pigge for at kunne knuse og komprimere affald. 10

11 Perkolat: Regnvand som er sivet ned gennem et deponi og forurenet. (Den Store Danske, u.d.) Inert affald: Affald som ikke reagere fysisk eller kemisk og som ikke er opløseligt. Det kan for eksempel være: Hærdet glas, sanitetsgenstande og beton og muresten. (Refa, u.d.) Etape: En etape er er et nøje afgrænset område hvorpå der kan deponeres affald. 11

12 3. Arwos virksomhed Kapitlet giver en kort beskrivelse af organisationen Arwos. Arwos er et holdingselskab under Aabenraa kommune, som blev stiftet efter den nye vandsektorlov trådte i kraft i Loven har til formål at skabe en mere gennemsigtig og effektiv sektor, og derfor skal alle vandforsyningsvirksomheder i Danmark udskilles fra kommunen. Arwos A/S blev i 2010 stiftet som et aktieselskab, ejet 100% af Aabenraa kommune. Aabenraa kommune valgte samtidig at ligge driften af affaldsløsninger med ud i samme selskab, for at samle flest mulige driftsopgaver i samme organisation, og derved styrke den. Navnet Arwos kommer fra ordene Vores Arv, hvor "wos" kommer fra den sønderjyske dialekt, hvor "vores" udtales som "wos". Navnet skal minde os alle om det fælles ansvar vi har, for at bringe vores natur og ressourcer videre til de næste generationer. Arows har ca. 120 ansatte, og operere inden for områderne: Spildevand, drikkevand, affaldshåndtering, hvor affaldshåndtering både er afhentning af dagrenovation fra kommunens borger, driften af et deponi samt driften af syv genbrugspladser og to genbrugsbutikker. 12

13 4. Arwos Deponi Kapitlet omhandler tilblivelsen af deponiet med tilhørende etaper. På Flensborgvej 353 i Aabenraa kommune ligger det, som før i tiden blev betegnet som Sdr. Hostrup losseplads, men som i dag bliver betegnet Arwos Deponi. Lossepladsen blev i 1974 etableret i et område der tidligere var anvendt til grusgrav. Lossepladsen blev fra begyndelsen brugt til alle typer affald, dog var hovedparten almindelig dagrenovation. Opfyldningen startede på den del der i dag kaldes gammel etape, og som er beliggende på den østligste del af området. Den gamle etape er etableret uden membran til opsamling af perkolat, hvilket gør at denne del af deponiet ikke kan overvåges i lige så høj grad som de nyere dele af deponiet. I 1988 giver Sønderjyllands amt godkendelse til udvidelse af lossepladsen med en ny etape, som omfatter deletapperne A, B, C, D og E. Disse etaper skal alle udføres med membran under hele etapen, således at perkolat kan opsamles, og derved undgå nedsivninger til grundvandet. De nye etaper kan rumme kontrolleret deponering, og de samlede arealer for lossepladsen kommer op på 11 hektar. I 1991 tages den nye etape A i brug, som kan rumme etape C i brug, som kan rumme affald, og i 2001 tages. I 1999 begyndtes reetableringen af den gamle etape, med det formål at genskabe det oprindelige terræn til rekreative formål. Afslutning af alle etaper udføres, så det med tiden bliver en naturligt integreret del af naturen. Alle nye etaper som Sønderjyllands amt godkendte i 1988, skal alle etableres så de er til mindst mulig skade for miljøet. Etape A og C er derfor begge etableret med en membran i bunden, således at perkolatet ikke kan trænge igennem og skade drikkevandet. Membranen består øverst af en plastfolie i 1mm tykkelse som skal opsamle perkolatet og lede det hen til et drænsystem, som samler det i brønde. Fra samlebrøndene bliver perkolatet pumpet videre til et rensningsanlæg, som tager sig af den videre proces. Skulle der ske et brud på plastfolien, er der nedenunder lagt et lag af jordarten bentonit, som er et materiale der under tryk og ved påvirkning af fugt vil lukke tæt, og derved sikre mod en eventuel gennemsivning. (B: Rygaard, 2014) 13

14 5. Gas baggrund Kapitlet omhandler gas baggrunden for et deponi. Det vil sige gassen fra den opstår i affaldet, hvordan den bliver brugt på et deponi som Arwos' og hvorfor man skal bruge gassen. Hvilket gaspotentiale har de forskellige etaper på deponiet, både de gamle, men også de nye som er under etablering og hvilket niveau af gas kan man forvente sig i fremtiden. 5.1 Deponigas generelt Når man deponere affald vil det over tid nedbrydes. Affaldet bliver ved deponering pakket meget tæt af en stor kompaktor, hvilket betyder at der stort set ingen ilt er tilbage i de underliggende affaldslag. Derfor vil der efter noget tid opstå en anaerob proces, som betyder der vil udvikles metangasser i affaldet, på samme måde som man kender det fra produktionen af biogas. Hvis stakken af affald får lov at ligge, vil den over tid udvikle en mængde metangas, som nytteløst vil sive ud gennem stakken og ud i det fri. Metangas er en drivhusgas som er 25 gange mere skadeligt for miljøet end, hvis den får lov at sive nytteløst ud til det omkringliggende. Derfor er der i miljøgodkendelser af deponier, typisk stillet krav om at gassen enten skal brændes af i en fakkel, eller på anden måde brændes af og derved omdanne den til. (Energistyrelsen, 2013) Mængden af gas på et deponi kan være svært at afgøre, da det både afhænger af den fysiske størrelse af deponiet, det deponerede affalds sammensætning samt hvor gammel deponiet er. Har affaldet et højt indhold af organiske materialer, vil det udvikle mere metangas, end hvis affaldet primært består af inert affald, da de organiske materiale over tid vil nedbrydes. Den store mængde hårdt komprimeret affald har som oftest ikke en særlig høj centrum temperatur, og derfor foregår den anaerobe proces meget langsomt. Gasproduktion vil som oftest strække sig over en periode på 20-30år, hvor den ligger rimelig stabil, og hvor den derefter vil begynde og dykke kraftigt. (Nilausen, et al., 2001) Ønsker man en hurtigere og mere fuldkommen nedbrydning af affaldet, med en større metangas udvikling til følge, kan man befugte affaldet. Dette kan gøres enten ved at 14

15 befugte affaldet inden det køres i affaldsstakken, eller man kan ligge dræn ud i toppen af stakken og pumpe vand eller perkolat op i stakken. Fordelen ved at bruge perkolat til befugtning af affaldet kan være flere. Bruges den perkolat som er nedsivet gennem affaldet, kan man gennem en årrække spare udgifterne til rensning af perkolatet, som normalt bliver sendt rensningsanlæg. Samtidig vil den øgede perkolatmængde, og dermed den øgede fugtighed i affaldet, forbedre metangas udviklingen, og sidst men ikke mindst, nedbrydes de miljøskadelige stoffer i både affald og perkolat hurtigere, således deponiet kan nedlukkes hurtigere. Vælger man at befugte affaldet vil man forkorte den periode, hvori der bliver produceret metan, til gengæld bliver metanproduktionen højere i den periode, hvor den foregår, hvilket er en fordel når gassen skal udnyttes. (Nilausen, et al., 2001, p. 65) 15

16 5. 2 Brug af deponigas hos Arwos Hos Arwos Deponi er der i deres miljøgodkendelse stillet krav til at deponigassen enten skal affakles eller anvendes til produktion af elektricitet og evt. varme. (B: Miljøgodkendelsen Sdr. Hostrup, 2006) Derfor har man i år 2000 igangsat et samarbejde med Deponigas APS om etablering af en gasmotor, som skal afbrænde gassen og producere strøm af den. Desværre er deponigassen på Arwos Deponi af en ringe kvalitet, hvilket ofte vil sige omkring 30% metan som man ikke kan få en almindelig gasmotor til at køre på. Derfor har man valgt at installere en Dual Fuel motor af mærket MAN, der kan køre på en blanding af gas og diesel. Blandingsforholdet er ca. 20% diesel og 80% deponigas og ved at tilsætte dieselen kan man udnytte deponigassen til et energirigtigt formål, i stedet for at lade den sive ud i naturen eller brænde den af i en fakkel hvor den ikke gør gavn. Motoren blev i år 2000 opstillet af Deponigas A/S, som lejede jorden til motoren af kommunen. Kommunen fik en fast årlig lejeindtægt, mens Deponigas A/S solgte og fik fortjenesten fra salget af el. Omkring år 2004 kom Deponigas A/S desværre i økonomiske vanskeligheder og måtte frahænde anlægget til Aabenraa kommune, hvorefter kommunen selv har stået for driften af motoren. I praksis sker dette i dag gennem driftselskabet Arwos Deponi. Fra 2003 er der nogenlunde kontinuerligt blevet opsamlet data fra generatorsætte og man kan derfor se, at sættet fra 2003 til i dag har produceret over 4000 MWh og afbrændt 5 millioner kubikmeter deponigas. 5.3 Deponigas - Arwos Deponigas udvikles hovedsageligt i husholdningsaffald, som har en stor koncentration af organisk affald. Langt op i 1980'erne blev en meget stor del af alt affald kørt på deponierne, dels fordi der ikke blev opkrævet væsentlige gebyrer ved deponering, og dels fordi det var nemmere end at sortere visse typer affald. I 1987 blev der i folketinget vedtaget en lov som pålagde afgifter på affald. Afgifterne skulle stimulere borgerne til en øget genanvendelse, da der nu blev pålagt afgift pr. kilo tilført affald til deponiet, og ikke pr. læs som tidligere, hvorfor der i samme ombæring også blev installeret en vægt på deponiet, således man kunne følge 16

17 MJ/m^3 Rasmus Iversen, A11003 med i tilført og fraført fra deponiet. Fra 1997 har der været indført stop for deponering af brændbart affald på alle deponier, og derfor er det hovedsageligt ikke-organiske materiale som i dag bliver deponeret på Arwos Deponi. På grund af det ikke-organiske materiale som er blevet deponeret gennem den sidste årrække, er det tvivlsomt hvor meget gas man vil kunne suge fra de nyere dele af deponiet. Målinger fra deletape A, som har et højt indhold af inerte materialer, har dog vist gode tegn på metanproduktion, hvilket vil sige en metanprocent på omkring 30% og ofte højere, hvilket stadig vil være rentabelt at udnytte. Ved de enkelte boringer kan der være store udsving i metankoncentrationen, som skyldes en stor variation i det underliggende affald. (B: Metan indholdsskema, 2014) Gaspotentialet for en idel celle følger som regel grafen vist i figur 1. Deponier med et højt indhold af organiske materialer vil som oftest have et højere indhold af metan end deponier med ikke organisk indhold, hvilket vil sige at den røde kurve i figur 1 vil ligge højere. Rubrikkerne som grafen er inddelt i, siger ikke noget om varigheden af de forskellige forløb, men indikere hvad der sker i processen, når affald nedbrydes. De første tre faser forløber som regel over et par måneder, hvorimod de sidste faser som regel forløber over årtier. Grafen er vist for en ideel celle, men kan se meget forskellig ud alt efter affaldets sammensætning. En gennemsnitsværdi af energiindholdet for alle boringerne pr. år giver et indtryk af, hvordan gasudviklingen har været gennem de sidste ti år. Som det ses af figur 2 er energiindholdet pr. opsuget kubikmeter gas meget varierende. Dog kan man Figur 1. Graf viser udvikling i gassammensætningen. (Nilausen, et al., 2001) 15,00 10,00 5,00 Energi indhold 0, Årstal Figur 2. Graf af energiindholdet pr. kubikmeter gas. (Eget arkiv) 17

18 Produktion (Kg CH 4 per år) Rasmus Iversen, A11003 ved tilføjelse af en tendenslinje se, at energiindholdet ligger stort set jævnt over en 10årig periode. Data for år 2013 er ikke taget med, da der i sidste halvdel af det år ikke blev indreguleret ordentligt på gassen, hvorfor det vil være misvisende at tage de data med. 5.4 Gaspotentialet i fremtiden Ifølge beregninger lavet ved hjælp af miljøministeriets værktøjer blev der i år 2013 produceret kg ren metangas på Arwos deponi, hvoraf kun én tredjedel blev udnyttet til brug i motoren. Ved etablering af nye indvindingsfaciliteter samt korrekt indregulering af gassen ved de allerede etablerede boringer, burde Arwos Deponi kunne udnytte en stor del af den tilbageværende gas, som figur 3 viser, også har været tilfældet før i tiden. At spå om den fremtidige mængden af deponigas på Arwos Deponi er meget svær, hvilket både skyldes en uklarhed omkring de forskellige typer affald som er deponeret, en uvidenhed om hvor langt komposteringsprocessen er i de forskellige stakker samt en stor usikkerhed om hvilke typer og mængder af affald der i fremtiden vil blive deponeret Prognose af CH4 Produktion fra Arwos Deponi Tid (år) Min Max Faktisk brugt Figur 3. Miljøstyrelsens prognose for produktion af metan + det faktiske forbrugt fra 2003 til (Eget arkiv) Grafen som er vist i figur 3 er lavet ved hjælp af miljøstyrelsens værktøj til indberetning af grønt regnskab og viser produktionen af metan. Prognosen tager højde for den samlede mængde deponeret affald fra deponiets etablering i 1974 og frem til dags dato, hvilket vil sige den ikke tager højde for den fremtidige deponering, og hvor meget denne vil medvirke til gasproduktion Den brugte gas forventes i 2014 at overstige den brugte mængde i 2012, for derefter at 18

19 falde med samme hastighed som de foregående år. Den indvundne gas forventes at stige på grund af øgede tiltag på deponiet. 6. Etaper og vejen til motor Kapitlet omhandler hvilke typer afflad som ligger på de forskellige etaper af deponiet, hvilke typer affald man i fremtiden forventer hos Arwos Deponi og hvor længe man kan drive deponi på adressen Flensborgvej 353. Metoder til indvinding af gas fra deponiet samt gassens vej fra etaper og ind til motoren vil ligeledes blive beskrevet i dette kapitel Gamle etape Den del af deponiet, hvor der er deponeret den største mængde organiske affald, er den gamle etape. Etapen blev påbegyndt i 1974, hvilket var inden der kom betydelige regler omkring sortering og genbrug. Derfor ligger der mange forskellige typer affald på den gamle etape, men hovedsageligt husholdningsaffald, hvilket har et højt indhold af organiske materialer. Gasproduktionen i den gamle etape burde være relativt god på grund af det høje organiske indhold, men desværre er etapen også mange år gammel, hvilket som oftest betyder en betragtelig nedgang i gasmængden. Cellen forventes at være omkring fase fem eller seks i forhold til figur 1, hvilket betyder der stadig er en betragtelig mængde gas tilbage i affaldet, men at det er for nedafgående. Den gamle etape er den største af etaperne på deponiet og derfor er der her opstillet tre manifolder til indvinding af gas. 6.2 Etape A og C Figur 4. Billede som viser anlæggelses pladser for de forskellige etaper. Den gamle etape er uden betegnelse (Eget arkiv) Etape A er påbegyndt opfyldning i 1991, hvor der er deponeret blandet affald med meget lidt organisk affald. Etape A har været i drift indtil omkring 2001, hvorefter opfyldning af etape C er påbegyndt. Etape C består nogenlunde af samme type affald som etape A, dog med mindre organisk affald, blandt andet på grund af forbedret kildesortering. Gaspotentialet fra etape A og C forventes ikke at være så stor på grund af den lille 19

20 mængde organisk materiale. Etape A forventes at være mellem fase fire og fem i forhold til figur 1, hvilket giver den en del år endnu med gasproduktion. Her er der opstillet et manifold, hvorfra reguleringen af gasindvindingen foregår. Når etape C er færdig forventer man ikke den store gasproduktion, da der ikke er meget organisk i den. 6.3 Affalds strømmen Arwos Deponi har siden 80'erne oplevet en nedgang i tilkørt affald på deponiet. Dette skyldes dels at man sortere og genbruger mere, og dels at en langt større del af det som tidligere blev kørt på deponiet, i dag bliver brændt og medgår til el- og varme-produktion. Nedgangen i affaldet harmoner fint, for Arwos Deponis vedkomne, med den målsætning, som regeringen i den senere tid har sat om, at mængden af affald som deponeres eller forbrændes skal nedbringes markant. I regeringens seneste ressourcestrategi fra 2013 forventer man dog i de kommende år en svag stigning i bygningsaffald som følge af den øgede opmærksomhed på PCB-holdigt bygningsaffald. (Regeringen, 2013) Som det ses af figur 5, har mængden af affald til Arwos Deponi været faldene over de sidste 10 år. Nedgangen forventes at fortsætte over de næste år, hvor fraktionen storskrald forventes at nedbringes gennem øget sortering. Bygningsaffaldet Figur 5. Graf over mængder og typer af affald deponeret. (Eget arkiv) forventer man, som det er tilfældet på landsplan, kommer til at stige en smule de kommende år, blandt andet på grund af den øgede opmærksomhed omkring PCB-holdigt affald. Arwos Deponi må modtage affald som indeholder mindre end 50 mg PCB/kg affald. 20

21 Indeholder affaldet mere, skal det klassificeres som farligt affald og bortskaffes på anden måde. 6.4 Nedlukning Arwos Deponi har godkendelse til at drive deponi på adressen Flensborgvej 353 ind til Området hvorpå deponiet ligger, er klassificeret som et område med særlige drikkevandsinteresser, og det er derfor uklart om man kan få godkendelse til at drive deponi efter Miljøministeriet har forlangt at deponiet skal redegøre for grundvandets strømning, for derefter at tage stilling til om deponiet fortsat kan drives efter Arwos Deponi arbejder i øjeblikket sammen med Miljøministeriet om at afklare, hvilke forhold der gør sig gældende omkring hos Arwos Deponi, med henblik på at få lov til fortsat drift efter

22 6.5 Metoder til indsamling af gas Når metangassen opstår i affaldsstakken vil den automatisk søge den letteste vej ud. Gassen vil forsøge at stige opad på grund af dens lave vægtfylde, men da affaldet er komprimeret i lag kan den letteste vej ofte være ud gennem siderne på deponiet. Alt efter hvilket affald som ligger i stakken er der overordnet to forskellige metoder til opsamling af gas: Faskiner En normal faskine har til formål at skabe en form for tomrum i jorden således at flydende væsker, som regel vand, har et midlertidigt opholds rum, inden det kan sive væk. Faskiner til deponigas er konstrueret på samme måde, blot med det formål at gas kan sive op i faskinen hvorfra den let kan indvindes. Faskiner anlægges oftest på områder hvor de underliggende lag ikke er hårdt komprimerede, som for eksempel kan være depotområder til spildevandsslam. I disse områder vil gassen prøve at stige opad, og derfor kan man her nøjes med at anlægge faskiner i stedet for at etabler boringer. Etablering af en faskine skal helst ske direkte oven på depotområdet inden afdækningsjord bliver kørt på, og kan ofte etableres forholdsvis billigt, da man ikke skal grave i affaldet. Boringer Boringer kan laves ved at lave en konventionel boring med et sneglebor, eller ved at lave en rambuk boring, hvor man banker et rør ned i lossepladsen. Ved begge metoder placere man en perforeret slange i en boring, hvorefter man opfylder boringen omkring slangen med grus. Øverst oppe afsluttes med en kappe af materialet bentonit som sikrer at boringen lukker tæt i toppen. Gruset, som bliver fyldt ned omkring det perforerede rør, tjener både som midlertidig buffer for gas ved stilstand af motoren, og samtidig gør det, at gassen har nemmere ved at sive hen til slangen fra affaldet. Alt gasindvinding på Arwos Deponi sker i dag med boringer. 22

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

SKODSBØL DEPONI 7 DIV-nr. 245492

SKODSBØL DEPONI 7 DIV-nr. 245492 INDHOLDSFORTEGNELSE. LEDELSENS REDEGØRELSE 4 Virksomhedens mål 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger 4 Vigtige begivenheder i regnskabsåret 5 Medarbejderinddragelse 5 Forventninger til fremtiden

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST I/S Skovsted Losseplads Grønt Regnskab 2013 0943084\L00241-2-AGST Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 2. Miljøberetning... 7 3. Miljødata... 9 4. Egenkontrol... 12 Kommentar til analyseresultater...

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller I medfør af 45, stk. 5, 47, stk. 4, 48, stk. 4, 50, stk. 2 og 5, 50 a, stk. 6 og 7, 53, stk. 1, 57

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning?

Regnvandstønde. Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandstønde Hvordan nedsætter jeg min vandregning? Regnvandsopsamling er et enkel og billigt system til vandbesparelser. Du behøver nemlig ikke nødvendigvis at bruge rent drikkevand til toiletskyl,

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE

Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE Well Fit - PRÆFABRIKEREDE PUMPESTATIONER TIL INSTALLATION I EKSISTERENDE BRØNDE Behovet for renovering Well Fit Præfabrikerede pumpestationer, der installeres i den eksisterende station som en færdig indsats

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget.

FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD. NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. FORENINGEN AF VANDVÆRKER I DANMARK. FVD NIELS CHRISTIAN RAVN FVD, Region Midt / Kursusudvalget. Vandværksforeningen er ikke en kontrol- eller tilsynsmyndighed. Det ligger ved Kommunen. Eksisterende lovgivning:

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen...

MiniCooler Plus brugermanual Side 1. brugermanual. MINICOOLER Plus giver iskoldt vand direkte fra hanen... MiniCooler Plus brugermanual Side 1 MINICOOLER Plus brugermanual MiniCooler Plus brugermanual Side 3 Tillykke med din nye MiniCooler Plus Før du tilslutter MiniCoolerPlus og før MiniCooler Plus tages

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1

Fredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling Ledelses beretning for 2013-2014. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter Værkets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været produktion og salg af el og

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Solceller - et område i konstant udvikling

Solceller - et område i konstant udvikling Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling tirsdag den 19. Marts 2013 kl. 1930 i Dalby Forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere