Optimering af gasanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af gasanlæg"

Transkript

1 Optimering af gasanlæg hos Arwos Deponi 1 Rasmus Iversen Aarhus Maskinmesterskole 2014

2 Udarbejdet af Rasmus Iversen A11003 Projektets titel Optimering af gasanlæg hos Arwos Deponi Projekttype Bachelorprojekt, 9. semester. Fagområde Management og termiske maskiner Udannelse & udannelsesinstitution Maskinmester, Aarhus Maskinmesterskole Vejleder Jesper Nielsen, lektor, maskinmester (JN, AAMS) Bjarke Korsager, udviklingsprojektleder (Arwos) Afleveringsdato 2. Juni 2014 Antal normal sider 31,8 Forsideillustrationen Stillet til rådighed af Arwos 2

3 Abstract Arwos Deponi is a landfill site, which has started in 1974, and is still running today. Do to the fact that organic materiel over time will composts and develop methane gases, Arwos Deponi has a dual fuel engine which burns the gases, and uses the power to generate electric power. Because the landfill gases is of poor quality, diesel has to be added in addition to make the motor running. The dual fuel engine that is currently in use, has according to the manufacture exceeded its overhaul interval, and Arwos Deponi is now considering whether to replace the engine with a new type, or to overhaul it. The three main topics in this report is: What kind of gas potential can Arwos Deponi expect over longer period, and can Arwos Deponi make some initiatives to produce more gas? What type of subsidy's and taxes is it necessary for Arwos Deponi to be aware of? Should Arwos Deponi overhaul the old engine or should they buy a new one? Are there different kind of engines, than the existing one, that would match better for Arwos Deponi and what would be the best solution? Because Arwos Deponi is looking for new types of motors, is it important to know what level of methane the landfill gas is at. The current level and amount of methane is in the project's first phase analyzed, so that it combined with suggestions of how to improve the level of methane gives an idea of how much or little methane the new engine should be able to combust. Because renewable energy is supported by the government, there is a lot of legislations and subsidies, that is really important to know about. Those things will be analyzed in the second phase, to make sure Arwos Deponi is aware of them. In the third and last phase of the project, different types of technologies to burn the methane is analyzed to find the best solution for Arwos Deponi. The future level of methane is difficult to predict. By looking at previous years and at the level of methane Arwos Deponi currently is using, it becomes obvious that with some improvements, the level of methane can be raised to the level before Arwos Deponi can apply for both subsidies and tax reduction because they are classified as 100% biogas. As a power plant that uses 100% biogas, there is three different subsidies and together with tax reduction it makes a big different financial, whether they apply for it or not. Three different motor types are analyzed in the third phase, and together with the knowledge of the methane level and the financial aspect, a decision to overhaul the existing engine is made. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.Forord Indledning Baggrund: Problemformulering Problemstilling Metode Begrebsdefinitioner Arwos virksomhed Arwos Deponi Gas baggrund Deponigas generelt Brug af deponigas hos Arwos Deponigas - Arwos Gaspotentialet i fremtiden Etaper og vejen til motor Gamle etape Etape A og C Affalds strømmen Nedlukning Metoder til indsamling af gas Gassens vej til generatorsættet Indvinding af gas på afsluttede etaper Baggrund for indvinding af gas Nye steder at indvinde M M Skrænter Indvinding af gas på etaper under etablering "Boringer" Faskiner Opsummering - gasanlæg

5 10. El-produktion - afgifter og regler El-produktion i dag El-produktion fremtiden Afgifter og regler Opsummering - el-produktion - afgifter og regler Motorer Teknologier til afbrænding af deponigas Gnisttænding Stirling motor Dual Fuel Affakling Udskiftning af motor Egne overvejelser Typer af motorer Hvilket anlæg? Valg af motor Ny Dual Fuel eller renovere den eksisterende Udbud Indkomne tilbud Beslutning Optimering efter renovering El-produktion Kommende service Ny økonomi for motoren Opsummering - motorer Anbefalinger Gas El produktion - afgifter og regler Motorer Konklusion Gas El - afgifter og regler

6 Motorer Bibliografi... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6

7 1.Forord Praktikken i 9. semester er blevet gennemført hos Arwos Deponi, hvor hovedopgaven har været, at se på mulighederne ved indkøb af ny gas motor. Arbejdet med at finde frem til den bedst mulige motorløsning for Arwos Deponi, har samtidig bragt mig omkring gasregulering og elproduktion. Gennem forløbet har der været god mulighed for at tage eget initiativ, hvilket blandt andet har givet muligheder for at undersøge forskellige virkemåder til regulering af gas. Der har gennem arbejdet med projektet generelt været udvist stor hjælpsomhed, hvilket både gælder personalet hos fra Arwos, men også hos andre deponier og leverandører, som er blevet kontaktet gennem projektet. En stor tak skal derfor lyde til alle, som har stået til rådighed med råd og vejledning gennem dette projekt. En stor tak skal især lyde til: Ansatte hos Arwos Deponi Tønder Deponi, Niels Christian Reno Djurs, Henrik Rolsted Skodsbøl Deponi, Lars Dahnke Deponigas Aps, Ole Elmose Nissen Energiteknik Graversen Autoteknik 7

8 2. Indledning Arwos Deponi, er et deponi, der er etableret i en tidligere grusgrav, og hvor der siden 70'erne er blevet tilkørt affald. Tilbage i 70'erne har det været alle typer af affald som er blevet deponeret, men eftersom der op gennem 80'erne er kommet større fokus på miljøet, er mængden af affald til deponering i dag kraftigt reduceret. Ved deponering af organiske materialer vil disse forrådne, og vil ved de rette betingelser begynde at danne metangasser, som kan bruges til afbrænding. 2.1 Baggrund Hos Arwos Deponi har man siden år 2001 haft installeret en Dual Fuel motor, som bliver brugt til at afbrænde den metangas der frigøres fra den forrådnelses proces der sker i lossepladsen. Deponigassen bliver via boringer indsamlet på afsluttede etaper, og ført til en container, hvori motoren er placeret. Motoren kører på en blanding af metangas og diesel, som bliver tilsat da deponigassen er af en ringe kvalitet, som ikke kan bruges i en konventionel gas motor. Motoren er sammenkoblet med en generator, som leverer el til nettet. 2.2 Problemformulering Produktionen af el hos Arwos Deponi har gennem de sidste år været for nedafgående og i samme periode er forbruget af diesel steget, set i forhold til produceret el. Monitorering og viden af og omkring generatorsættet har gennem det sidste år haltet en smule på grund af skiftende medarbejdere på pladsen. Manglende viden på området har resulteret i at generatorsættet ikke har haft en tilfredsstillende produktion af strøm, og at man har glemt at få refunderet relevante afgifter. Motoren har ifølge fabrikantens anvisninger overskredet intervaller for hovedrenovering, og man overvejer derfor, om man skal investere i en ny motor Problemstilling Hvilket potential af gas kan man forvente af deponiet, set både i dag og over en længere årrække og hvilke tiltag kan der laves for at mængden af gas stiger? Hvilke typer afgifter skal Arwos Deponi være særligt opmærksomme på i forbindelse med produktion af el? 8

9 Skal Arwos Deponi renovere den gamle motor eller investere i en ny motor? Findes der i så fald andre motortyper end den allerede eksisterende til udnyttelse af deponigas, som vil være en fordel at benytte på et deponi? 2.3 Metode Fremgangsmåde For at virksomheden Arwos Deponi både kan tage stilling til type og størrelse af motor, er det vigtigt at kende grundlaget for gas- og el-produktion. Derfor analyseres der i projektets første del grundlaget for gasproduktion, mængden af denne, samt mulighederne for at udnytte mere af den producerede gas. Dernæst er det økonomiske grundlag for en gasproduktion analyseret med dertilhørende afgifter. I projektets sidste del tages der en endelige beslutning angående valg af motor, ud fra det analyserede materiale i de foregående afsnit, hvorefter et estimat af en forbedret økonomi, ved korrekt indregulering af motoren gives. Som sidste del gives der anbefalinger, som alle, direkte eller indirekte, kan forbedre økonomien hos Arwos Deponi. Data Som grundlag for projektet er der generelt brugt viden der, gennem studiet på Aarhus Maskinmesterskole, er tilegnet. Fagområder som især er blevet brugt til at belyse problemstillinger er: Termiske maskiner, Management og valgfaget Bio energy. Derudover er der gennem praktikken opsamlet både kvantitative og kvalitative data. De kvalitative data er kommet gennem samtaler med driftspersonalet hos Arwos Deponi, hvilket har givet et godt indblik i arbejdet med hele gasanlægget. Størstedelen af de kvantitative data er opsamlet af Arwos Deponis eget personale, hvilket har givet mulighed for at kigge på udviklingen af deponiet over en længere årrække, end hvis det kun havde været egne dater. Egne kvantitative data har, for størstedelen af dem, berørt el- og gas-regulering, hvilket har været med til at vise de muligheder som foreligger omkring produktionen af el og indregulering af deponigassen. Vedrørende teknologier til afbrænding af deponigas, er der hos forhandlere af de enkelte systemer indhentet informationer, som sammen med kvalitative samtaler og besøg hos erfarende folk fra deponibranchen, har dannet grundlaget for at kunne gå videre med de 9

10 enkelt motorteknologier. De indhentede tilbud er, for endeligt at kunne træffe beslutning omkring valg af motor, blevet gennemgået et beregningsværktøj, som Arwos bruger ved vægtning af offentlige tilbud. Usikkerheder Da størstedelen af de kvantitative data stammer fra en lang årrække, hvor der kan have været forskellige medarbejder ansat på deponiet, må disse data anses for en smule usikre. Dog vil disse data stadig blive brugt i projektet, da de giver et indblik i situationer over den sidste årrække, hvilket kan hjælpe til at kortlægge gasforbruget i de forgangene år Afgrænsning I projektet vil den biokemiske del ikke blive belyst dybdegående, da den ligger uden for fokus området, og samtidig ligger mulighederne for at optimere væsentligt på denne proces uden for rækkevidde på et deponi. Materiale Kilder som for denne rapport er blevet brugt, er henvist til via Harvard metoden. (Refaurences, u.d.) Da nogle af kilderne ikke er offentligt tilgængeligt, er nogle steder refereret til bilag i stedet for kilder. Til motordelen er der vedlagt bilagsmateriale fra forhandlere i form af tilbud og produktinformation. Bilag vil blive henvist til på samme måde som kilder, dog hvor der i begyndelsen af parentesen står B for bilag, hvorefter navnet på forfatteren og årstallet kommer. Eksempel: (B: Rygaard, 2014) 2.4 Begrebsdefinitioner Gennem projektet bruges der fagudtryk fra branchen, som for alle ikke er bekendte. Deponi: Et område som bliver brugt til henlæggelse af affald, som man ikke kan genbruge. Deponier hed før i tiden lossepladser. Kompaktor: En modificeret gummiged, udstyret med jernhjul og pigge for at kunne knuse og komprimere affald. 10

11 Perkolat: Regnvand som er sivet ned gennem et deponi og forurenet. (Den Store Danske, u.d.) Inert affald: Affald som ikke reagere fysisk eller kemisk og som ikke er opløseligt. Det kan for eksempel være: Hærdet glas, sanitetsgenstande og beton og muresten. (Refa, u.d.) Etape: En etape er er et nøje afgrænset område hvorpå der kan deponeres affald. 11

12 3. Arwos virksomhed Kapitlet giver en kort beskrivelse af organisationen Arwos. Arwos er et holdingselskab under Aabenraa kommune, som blev stiftet efter den nye vandsektorlov trådte i kraft i Loven har til formål at skabe en mere gennemsigtig og effektiv sektor, og derfor skal alle vandforsyningsvirksomheder i Danmark udskilles fra kommunen. Arwos A/S blev i 2010 stiftet som et aktieselskab, ejet 100% af Aabenraa kommune. Aabenraa kommune valgte samtidig at ligge driften af affaldsløsninger med ud i samme selskab, for at samle flest mulige driftsopgaver i samme organisation, og derved styrke den. Navnet Arwos kommer fra ordene Vores Arv, hvor "wos" kommer fra den sønderjyske dialekt, hvor "vores" udtales som "wos". Navnet skal minde os alle om det fælles ansvar vi har, for at bringe vores natur og ressourcer videre til de næste generationer. Arows har ca. 120 ansatte, og operere inden for områderne: Spildevand, drikkevand, affaldshåndtering, hvor affaldshåndtering både er afhentning af dagrenovation fra kommunens borger, driften af et deponi samt driften af syv genbrugspladser og to genbrugsbutikker. 12

13 4. Arwos Deponi Kapitlet omhandler tilblivelsen af deponiet med tilhørende etaper. På Flensborgvej 353 i Aabenraa kommune ligger det, som før i tiden blev betegnet som Sdr. Hostrup losseplads, men som i dag bliver betegnet Arwos Deponi. Lossepladsen blev i 1974 etableret i et område der tidligere var anvendt til grusgrav. Lossepladsen blev fra begyndelsen brugt til alle typer affald, dog var hovedparten almindelig dagrenovation. Opfyldningen startede på den del der i dag kaldes gammel etape, og som er beliggende på den østligste del af området. Den gamle etape er etableret uden membran til opsamling af perkolat, hvilket gør at denne del af deponiet ikke kan overvåges i lige så høj grad som de nyere dele af deponiet. I 1988 giver Sønderjyllands amt godkendelse til udvidelse af lossepladsen med en ny etape, som omfatter deletapperne A, B, C, D og E. Disse etaper skal alle udføres med membran under hele etapen, således at perkolat kan opsamles, og derved undgå nedsivninger til grundvandet. De nye etaper kan rumme kontrolleret deponering, og de samlede arealer for lossepladsen kommer op på 11 hektar. I 1991 tages den nye etape A i brug, som kan rumme etape C i brug, som kan rumme affald, og i 2001 tages. I 1999 begyndtes reetableringen af den gamle etape, med det formål at genskabe det oprindelige terræn til rekreative formål. Afslutning af alle etaper udføres, så det med tiden bliver en naturligt integreret del af naturen. Alle nye etaper som Sønderjyllands amt godkendte i 1988, skal alle etableres så de er til mindst mulig skade for miljøet. Etape A og C er derfor begge etableret med en membran i bunden, således at perkolatet ikke kan trænge igennem og skade drikkevandet. Membranen består øverst af en plastfolie i 1mm tykkelse som skal opsamle perkolatet og lede det hen til et drænsystem, som samler det i brønde. Fra samlebrøndene bliver perkolatet pumpet videre til et rensningsanlæg, som tager sig af den videre proces. Skulle der ske et brud på plastfolien, er der nedenunder lagt et lag af jordarten bentonit, som er et materiale der under tryk og ved påvirkning af fugt vil lukke tæt, og derved sikre mod en eventuel gennemsivning. (B: Rygaard, 2014) 13

14 5. Gas baggrund Kapitlet omhandler gas baggrunden for et deponi. Det vil sige gassen fra den opstår i affaldet, hvordan den bliver brugt på et deponi som Arwos' og hvorfor man skal bruge gassen. Hvilket gaspotentiale har de forskellige etaper på deponiet, både de gamle, men også de nye som er under etablering og hvilket niveau af gas kan man forvente sig i fremtiden. 5.1 Deponigas generelt Når man deponere affald vil det over tid nedbrydes. Affaldet bliver ved deponering pakket meget tæt af en stor kompaktor, hvilket betyder at der stort set ingen ilt er tilbage i de underliggende affaldslag. Derfor vil der efter noget tid opstå en anaerob proces, som betyder der vil udvikles metangasser i affaldet, på samme måde som man kender det fra produktionen af biogas. Hvis stakken af affald får lov at ligge, vil den over tid udvikle en mængde metangas, som nytteløst vil sive ud gennem stakken og ud i det fri. Metangas er en drivhusgas som er 25 gange mere skadeligt for miljøet end, hvis den får lov at sive nytteløst ud til det omkringliggende. Derfor er der i miljøgodkendelser af deponier, typisk stillet krav om at gassen enten skal brændes af i en fakkel, eller på anden måde brændes af og derved omdanne den til. (Energistyrelsen, 2013) Mængden af gas på et deponi kan være svært at afgøre, da det både afhænger af den fysiske størrelse af deponiet, det deponerede affalds sammensætning samt hvor gammel deponiet er. Har affaldet et højt indhold af organiske materialer, vil det udvikle mere metangas, end hvis affaldet primært består af inert affald, da de organiske materiale over tid vil nedbrydes. Den store mængde hårdt komprimeret affald har som oftest ikke en særlig høj centrum temperatur, og derfor foregår den anaerobe proces meget langsomt. Gasproduktion vil som oftest strække sig over en periode på 20-30år, hvor den ligger rimelig stabil, og hvor den derefter vil begynde og dykke kraftigt. (Nilausen, et al., 2001) Ønsker man en hurtigere og mere fuldkommen nedbrydning af affaldet, med en større metangas udvikling til følge, kan man befugte affaldet. Dette kan gøres enten ved at 14

15 befugte affaldet inden det køres i affaldsstakken, eller man kan ligge dræn ud i toppen af stakken og pumpe vand eller perkolat op i stakken. Fordelen ved at bruge perkolat til befugtning af affaldet kan være flere. Bruges den perkolat som er nedsivet gennem affaldet, kan man gennem en årrække spare udgifterne til rensning af perkolatet, som normalt bliver sendt rensningsanlæg. Samtidig vil den øgede perkolatmængde, og dermed den øgede fugtighed i affaldet, forbedre metangas udviklingen, og sidst men ikke mindst, nedbrydes de miljøskadelige stoffer i både affald og perkolat hurtigere, således deponiet kan nedlukkes hurtigere. Vælger man at befugte affaldet vil man forkorte den periode, hvori der bliver produceret metan, til gengæld bliver metanproduktionen højere i den periode, hvor den foregår, hvilket er en fordel når gassen skal udnyttes. (Nilausen, et al., 2001, p. 65) 15

16 5. 2 Brug af deponigas hos Arwos Hos Arwos Deponi er der i deres miljøgodkendelse stillet krav til at deponigassen enten skal affakles eller anvendes til produktion af elektricitet og evt. varme. (B: Miljøgodkendelsen Sdr. Hostrup, 2006) Derfor har man i år 2000 igangsat et samarbejde med Deponigas APS om etablering af en gasmotor, som skal afbrænde gassen og producere strøm af den. Desværre er deponigassen på Arwos Deponi af en ringe kvalitet, hvilket ofte vil sige omkring 30% metan som man ikke kan få en almindelig gasmotor til at køre på. Derfor har man valgt at installere en Dual Fuel motor af mærket MAN, der kan køre på en blanding af gas og diesel. Blandingsforholdet er ca. 20% diesel og 80% deponigas og ved at tilsætte dieselen kan man udnytte deponigassen til et energirigtigt formål, i stedet for at lade den sive ud i naturen eller brænde den af i en fakkel hvor den ikke gør gavn. Motoren blev i år 2000 opstillet af Deponigas A/S, som lejede jorden til motoren af kommunen. Kommunen fik en fast årlig lejeindtægt, mens Deponigas A/S solgte og fik fortjenesten fra salget af el. Omkring år 2004 kom Deponigas A/S desværre i økonomiske vanskeligheder og måtte frahænde anlægget til Aabenraa kommune, hvorefter kommunen selv har stået for driften af motoren. I praksis sker dette i dag gennem driftselskabet Arwos Deponi. Fra 2003 er der nogenlunde kontinuerligt blevet opsamlet data fra generatorsætte og man kan derfor se, at sættet fra 2003 til i dag har produceret over 4000 MWh og afbrændt 5 millioner kubikmeter deponigas. 5.3 Deponigas - Arwos Deponigas udvikles hovedsageligt i husholdningsaffald, som har en stor koncentration af organisk affald. Langt op i 1980'erne blev en meget stor del af alt affald kørt på deponierne, dels fordi der ikke blev opkrævet væsentlige gebyrer ved deponering, og dels fordi det var nemmere end at sortere visse typer affald. I 1987 blev der i folketinget vedtaget en lov som pålagde afgifter på affald. Afgifterne skulle stimulere borgerne til en øget genanvendelse, da der nu blev pålagt afgift pr. kilo tilført affald til deponiet, og ikke pr. læs som tidligere, hvorfor der i samme ombæring også blev installeret en vægt på deponiet, således man kunne følge 16

17 MJ/m^3 Rasmus Iversen, A11003 med i tilført og fraført fra deponiet. Fra 1997 har der været indført stop for deponering af brændbart affald på alle deponier, og derfor er det hovedsageligt ikke-organiske materiale som i dag bliver deponeret på Arwos Deponi. På grund af det ikke-organiske materiale som er blevet deponeret gennem den sidste årrække, er det tvivlsomt hvor meget gas man vil kunne suge fra de nyere dele af deponiet. Målinger fra deletape A, som har et højt indhold af inerte materialer, har dog vist gode tegn på metanproduktion, hvilket vil sige en metanprocent på omkring 30% og ofte højere, hvilket stadig vil være rentabelt at udnytte. Ved de enkelte boringer kan der være store udsving i metankoncentrationen, som skyldes en stor variation i det underliggende affald. (B: Metan indholdsskema, 2014) Gaspotentialet for en idel celle følger som regel grafen vist i figur 1. Deponier med et højt indhold af organiske materialer vil som oftest have et højere indhold af metan end deponier med ikke organisk indhold, hvilket vil sige at den røde kurve i figur 1 vil ligge højere. Rubrikkerne som grafen er inddelt i, siger ikke noget om varigheden af de forskellige forløb, men indikere hvad der sker i processen, når affald nedbrydes. De første tre faser forløber som regel over et par måneder, hvorimod de sidste faser som regel forløber over årtier. Grafen er vist for en ideel celle, men kan se meget forskellig ud alt efter affaldets sammensætning. En gennemsnitsværdi af energiindholdet for alle boringerne pr. år giver et indtryk af, hvordan gasudviklingen har været gennem de sidste ti år. Som det ses af figur 2 er energiindholdet pr. opsuget kubikmeter gas meget varierende. Dog kan man Figur 1. Graf viser udvikling i gassammensætningen. (Nilausen, et al., 2001) 15,00 10,00 5,00 Energi indhold 0, Årstal Figur 2. Graf af energiindholdet pr. kubikmeter gas. (Eget arkiv) 17

18 Produktion (Kg CH 4 per år) Rasmus Iversen, A11003 ved tilføjelse af en tendenslinje se, at energiindholdet ligger stort set jævnt over en 10årig periode. Data for år 2013 er ikke taget med, da der i sidste halvdel af det år ikke blev indreguleret ordentligt på gassen, hvorfor det vil være misvisende at tage de data med. 5.4 Gaspotentialet i fremtiden Ifølge beregninger lavet ved hjælp af miljøministeriets værktøjer blev der i år 2013 produceret kg ren metangas på Arwos deponi, hvoraf kun én tredjedel blev udnyttet til brug i motoren. Ved etablering af nye indvindingsfaciliteter samt korrekt indregulering af gassen ved de allerede etablerede boringer, burde Arwos Deponi kunne udnytte en stor del af den tilbageværende gas, som figur 3 viser, også har været tilfældet før i tiden. At spå om den fremtidige mængden af deponigas på Arwos Deponi er meget svær, hvilket både skyldes en uklarhed omkring de forskellige typer affald som er deponeret, en uvidenhed om hvor langt komposteringsprocessen er i de forskellige stakker samt en stor usikkerhed om hvilke typer og mængder af affald der i fremtiden vil blive deponeret Prognose af CH4 Produktion fra Arwos Deponi Tid (år) Min Max Faktisk brugt Figur 3. Miljøstyrelsens prognose for produktion af metan + det faktiske forbrugt fra 2003 til (Eget arkiv) Grafen som er vist i figur 3 er lavet ved hjælp af miljøstyrelsens værktøj til indberetning af grønt regnskab og viser produktionen af metan. Prognosen tager højde for den samlede mængde deponeret affald fra deponiets etablering i 1974 og frem til dags dato, hvilket vil sige den ikke tager højde for den fremtidige deponering, og hvor meget denne vil medvirke til gasproduktion Den brugte gas forventes i 2014 at overstige den brugte mængde i 2012, for derefter at 18

19 falde med samme hastighed som de foregående år. Den indvundne gas forventes at stige på grund af øgede tiltag på deponiet. 6. Etaper og vejen til motor Kapitlet omhandler hvilke typer afflad som ligger på de forskellige etaper af deponiet, hvilke typer affald man i fremtiden forventer hos Arwos Deponi og hvor længe man kan drive deponi på adressen Flensborgvej 353. Metoder til indvinding af gas fra deponiet samt gassens vej fra etaper og ind til motoren vil ligeledes blive beskrevet i dette kapitel Gamle etape Den del af deponiet, hvor der er deponeret den største mængde organiske affald, er den gamle etape. Etapen blev påbegyndt i 1974, hvilket var inden der kom betydelige regler omkring sortering og genbrug. Derfor ligger der mange forskellige typer affald på den gamle etape, men hovedsageligt husholdningsaffald, hvilket har et højt indhold af organiske materialer. Gasproduktionen i den gamle etape burde være relativt god på grund af det høje organiske indhold, men desværre er etapen også mange år gammel, hvilket som oftest betyder en betragtelig nedgang i gasmængden. Cellen forventes at være omkring fase fem eller seks i forhold til figur 1, hvilket betyder der stadig er en betragtelig mængde gas tilbage i affaldet, men at det er for nedafgående. Den gamle etape er den største af etaperne på deponiet og derfor er der her opstillet tre manifolder til indvinding af gas. 6.2 Etape A og C Figur 4. Billede som viser anlæggelses pladser for de forskellige etaper. Den gamle etape er uden betegnelse (Eget arkiv) Etape A er påbegyndt opfyldning i 1991, hvor der er deponeret blandet affald med meget lidt organisk affald. Etape A har været i drift indtil omkring 2001, hvorefter opfyldning af etape C er påbegyndt. Etape C består nogenlunde af samme type affald som etape A, dog med mindre organisk affald, blandt andet på grund af forbedret kildesortering. Gaspotentialet fra etape A og C forventes ikke at være så stor på grund af den lille 19

20 mængde organisk materiale. Etape A forventes at være mellem fase fire og fem i forhold til figur 1, hvilket giver den en del år endnu med gasproduktion. Her er der opstillet et manifold, hvorfra reguleringen af gasindvindingen foregår. Når etape C er færdig forventer man ikke den store gasproduktion, da der ikke er meget organisk i den. 6.3 Affalds strømmen Arwos Deponi har siden 80'erne oplevet en nedgang i tilkørt affald på deponiet. Dette skyldes dels at man sortere og genbruger mere, og dels at en langt større del af det som tidligere blev kørt på deponiet, i dag bliver brændt og medgår til el- og varme-produktion. Nedgangen i affaldet harmoner fint, for Arwos Deponis vedkomne, med den målsætning, som regeringen i den senere tid har sat om, at mængden af affald som deponeres eller forbrændes skal nedbringes markant. I regeringens seneste ressourcestrategi fra 2013 forventer man dog i de kommende år en svag stigning i bygningsaffald som følge af den øgede opmærksomhed på PCB-holdigt bygningsaffald. (Regeringen, 2013) Som det ses af figur 5, har mængden af affald til Arwos Deponi været faldene over de sidste 10 år. Nedgangen forventes at fortsætte over de næste år, hvor fraktionen storskrald forventes at nedbringes gennem øget sortering. Bygningsaffaldet Figur 5. Graf over mængder og typer af affald deponeret. (Eget arkiv) forventer man, som det er tilfældet på landsplan, kommer til at stige en smule de kommende år, blandt andet på grund af den øgede opmærksomhed omkring PCB-holdigt affald. Arwos Deponi må modtage affald som indeholder mindre end 50 mg PCB/kg affald. 20

21 Indeholder affaldet mere, skal det klassificeres som farligt affald og bortskaffes på anden måde. 6.4 Nedlukning Arwos Deponi har godkendelse til at drive deponi på adressen Flensborgvej 353 ind til Området hvorpå deponiet ligger, er klassificeret som et område med særlige drikkevandsinteresser, og det er derfor uklart om man kan få godkendelse til at drive deponi efter Miljøministeriet har forlangt at deponiet skal redegøre for grundvandets strømning, for derefter at tage stilling til om deponiet fortsat kan drives efter Arwos Deponi arbejder i øjeblikket sammen med Miljøministeriet om at afklare, hvilke forhold der gør sig gældende omkring hos Arwos Deponi, med henblik på at få lov til fortsat drift efter

22 6.5 Metoder til indsamling af gas Når metangassen opstår i affaldsstakken vil den automatisk søge den letteste vej ud. Gassen vil forsøge at stige opad på grund af dens lave vægtfylde, men da affaldet er komprimeret i lag kan den letteste vej ofte være ud gennem siderne på deponiet. Alt efter hvilket affald som ligger i stakken er der overordnet to forskellige metoder til opsamling af gas: Faskiner En normal faskine har til formål at skabe en form for tomrum i jorden således at flydende væsker, som regel vand, har et midlertidigt opholds rum, inden det kan sive væk. Faskiner til deponigas er konstrueret på samme måde, blot med det formål at gas kan sive op i faskinen hvorfra den let kan indvindes. Faskiner anlægges oftest på områder hvor de underliggende lag ikke er hårdt komprimerede, som for eksempel kan være depotområder til spildevandsslam. I disse områder vil gassen prøve at stige opad, og derfor kan man her nøjes med at anlægge faskiner i stedet for at etabler boringer. Etablering af en faskine skal helst ske direkte oven på depotområdet inden afdækningsjord bliver kørt på, og kan ofte etableres forholdsvis billigt, da man ikke skal grave i affaldet. Boringer Boringer kan laves ved at lave en konventionel boring med et sneglebor, eller ved at lave en rambuk boring, hvor man banker et rør ned i lossepladsen. Ved begge metoder placere man en perforeret slange i en boring, hvorefter man opfylder boringen omkring slangen med grus. Øverst oppe afsluttes med en kappe af materialet bentonit som sikrer at boringen lukker tæt i toppen. Gruset, som bliver fyldt ned omkring det perforerede rør, tjener både som midlertidig buffer for gas ved stilstand af motoren, og samtidig gør det, at gassen har nemmere ved at sive hen til slangen fra affaldet. Alt gasindvinding på Arwos Deponi sker i dag med boringer. 22

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00809 Ref. LOPED / PEMJE Dato: 8. oktober 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 29189129 Virksomhedstype

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Erfaringer med Biocovers i Danmark

Erfaringer med Biocovers i Danmark Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.

Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand

BLÅT TEMA. Fra råvand til drikkevand BLÅT TEMA Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning for almindelige stoffer, udpumpning, måling, styring, alarmanlæg m.m., nyheder, tips og idéer 73 Fra råvand til drikkevand Vandbehandling, rensning

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Produktion. Forbrugsforskelle

Produktion. Forbrugsforskelle Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 215-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01325 Ref. ANVED/SOEJA Dato: 27. august 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32065791 Virksomhedstype

Læs mere

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads Arwos Forsyning A/S Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Odense J.nr. MST-1270-00518 Ref. jemma/idhan Den 27. maj 2011 Afgørelse vedrørende grundvandskontrol for Arwos Deponi A/S - tidligere Sdr. Hostrup Losseplads

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5

Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Boldbanerne i Rødvig, Vemmetoftevej 5 Baggrund: De to boldbaner ved Multihuset i Rødvig har alvorlige problemer med afvandingen. Da Multihuset på Vemmetoftevej 5 blev bygget, blev al overskudsjord med

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 213 (data fra 212) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper

Produktion. Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken. Pumper Andet teknisk udstyr Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører,

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål

I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Nyhedsbrev d. 29. maj 2015 I dette nyhedsbrev forsætter vi hvor vi slap i det forgående, hvor vi havde følgende spørgsmål Hej Koi Team Enghavegaard Jeg har en bakki shower med en sieve foran, som jeg ikke

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Fra madaffald til vand

Fra madaffald til vand Fra madaffald til vand Brugervenlig med kontinuerlig fyldning Lugtfri proces Forbedrer hygiejnen i køkkenet Et perfekt system, der konverter madaffald til vand Lave driftsomkostninger Se video: https://www.youtube.com/watch?v=z-ahrd3hoco

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Gastekniske dage 15-16. Maj 2012

Gastekniske dage 15-16. Maj 2012 Gastekniske dage 15-16. Maj 2012 -Varierende gaskvalitet og styring. Steffen Møller Wärtsilä Danmark Disposition for indlæg. Disposition: -Kort om Wärtsilä -Wärtsilä gasmotorer i Danmark -Variation i gaskvaliteten

Læs mere

SKODSBØL DEPONI 7 DIV-nr. 245492

SKODSBØL DEPONI 7 DIV-nr. 245492 INDHOLDSFORTEGNELSE. LEDELSENS REDEGØRELSE 4 Virksomhedens mål 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger 4 Vigtige begivenheder i regnskabsåret 5 Medarbejderinddragelse 5 Forventninger til fremtiden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. DIBIV/LOPED Dato:

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. DIBIV/LOPED Dato: Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-01690 Ref. DIBIV/LOPED Dato: 14.09.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 15807830 Virksomhedstype Tidspunkt

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse

Eurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Beregning af metantal

Beregning af metantal Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet

Læs mere

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150

Brugervejledning. Rørventilator. Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Brugervejledning Rørventilator Artikel: 300115 EAN: 5709133910150 Læs venligst manualen grundigt igennem inden brug. Må kun installeres af en autoriseret elinstallatør. Sikkerheds instruktioner ADVARSEL

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster

Sammenfattende redegørelse VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2. Løgumkloster VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af solenergianlæg etape 2 Løgumkloster TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Marts 2016 Indhold Formalia... 3 Baggrund... 3 Sammenfattende redegørelse... 4 2 VVM-redegørelse

Læs mere

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST I/S Skovsted Losseplads Grønt Regnskab 2013 0943084\L00241-2-AGST Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 2. Miljøberetning... 7 3. Miljødata... 9 4. Egenkontrol... 12 Kommentar til analyseresultater...

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle

KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Brugsvejledning MOBIL STØVSUGER. Monty GOBI ME1300 og ME2800

Brugsvejledning MOBIL STØVSUGER. Monty GOBI ME1300 og ME2800 MOBIL STØVSUGER Monty GOBI ME1300 og ME2800 Indhold Sikkerhed... 3 Oversigt over den mobile støvsuger... 4 Produkt Beskrivelse... 5 Teknisk Data... 6 Tilsigtet brug... 7 ADVARSEL... 8 Vedligeholdelse og

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00

Vejledning om PCB i byggematerialer. Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Vejledning om PCB i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Februar 2013 1 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere