Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - sept NYE IDEER ER AFGØRENDE FOR VORES OVERLEVELSE!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - sept. 2006 NYE IDEER ER AFGØRENDE FOR VORES OVERLEVELSE!"

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - sept NYE IDEER ER AFGØRENDE FOR VORES OVERLEVELSE!, SAGDE FØDEVARE- MINISTEREN PÅ HÅNDVÆRKSRÅDETS TEMADAG OM FØDEVARER... SIDE 8-9 Arbejdskraftmangel fører til øgede maskininvesteringer og ansættelse af udlændinge... side 6 Ny mesterlære tegner til at blive en bragende succes... side 5

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf.: Fax: REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen Redaktion og layout: Martin Kalkerup ANNONCER BK Media Kim Odderskjær Hansen & Birgit Waltenburg Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf Fax: TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg HØJKONJUNKTUR OG SKATTELETTELSER Lavere skat på arbejde vil få flere til at yde mere og derfor betyde vækst og initiativrigdom i vores samfund. Derfor er lavere skat på arbejde en af Håndværksrådets løbende opfordringer til Christiansborgs politikere. Lavere skat betyder også, at danskerne får flere penge på lommen. At flere køber mere, og at der derfor bliver brug for endnu flere hænder. Og når de fleste er i arbejde som nu, så indebærer skattelettelser først og fremmest mere efterspørgsel - og altså i mindre grad, at flere kommer i arbejde. Derfor er store skattelettelser ikke så hensigtsmæssige lige nu. Sommerens debat om skat endte da også med, at de fleste - heriblandt statsministeren - erklærede, at det ikke er tid til skattelettelser nu. Det ville være uansvarligt. Også økonomi- og erhvervsministeren endte med det synspunkt, mens nogle af hans partikolleger gjorde deres for at holde skattedebatten i gang. Vi kan heller ikke i Håndværksrådet melde os som frontkæmpere for, at skatten skal ned for enhver pris til en hver tid. Prisen er for høj, hvis det nuværende opsving kan komme ud af kontrol. Men vi vil gerne være med til at holde skattedebatten i gang, for på længere sigt skal skatten på arbejde ned. I dag er ventetiden på fx byggehåndværkere betragtelig. Og industrien kan ikke følge med. Der er lang ventetid på mange typer materialer. Vi får yderligere damp på kedlerne, hvis danskerne får lovning om flere penge mellem hænderne, og så bliver det endnu sværere at få folk og at få materialer til tiden. Det næste kan blive, at også lønningerne stiger for meget, og det er skidt for både danske virksomheders konkurrenceevne og dansk økonomi. Lige nu går det rigtig godt, og lad os holde fast i det. Virksomhederne arbejder helt ud til kanten, men må ikke falde ud over den. Når højkonjunkturen er taget lidt af, og der bliver plads til skattelettelser igen, skal vi nok være der. Vores budskab vil igen være, at der er mest brug for skattelettelser i bunden af skatteskalaen. Den økonomiske forskel på at være uden arbejde og i arbejde er fortsat lille, og den kan man fx løse ved at give et væsentligt større beskæftigelsesfradrag. Hvis der er plads til det, ser vi også meget gerne, at færre skal betale topskat, så topskat kun er noget, der betales af folk med høje indkomster - og ikke som i dag af næsten hver anden i arbejde. Sådan vil rigtig mange blive tilskyndet til at arbejde mere, og det er der brug for i fremtiden, når der bliver færre på arbejdsmarkedet og flere udenfor. På længere sigt er der brug for skattelettelser. Lige nu er der brug for at holde lidt igen med dem. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet

3 INDHOLD FOR LIDT NYTÆNKNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE SIDE 4 DEN NY MESTERLÆRE EN BRAGENDE SUCCES SIDE 5 MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT FØRER TIL ANSÆTTELSE AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT OG TIL ØGEDE MASKININVESTERINGER SIDE 6 FINANSLOV MED EN STOR POSE PENGE TIL UDVIKLING OG UDDANNELSE SIDE 7 HVAD STÅR MORGENDAGENS MENU PÅ - FOR FORBRUGERNE OG FOR VIRKSOMHEDERNE I SPECIALFØDEVAREBRANCHEN? SIDE 8-9 MIDT I MASKINRUMMET - I HO CHI MINH CITY SIDE INTERNETET BYDER PÅ NY MILJØGUIDE TIL SMV ER SIDE 12 HVOR FÅR MAN ET GODT RÅD? - OM ERHVERVSSERVICE OG OM IVÆRKSÆTTER- OG VÆKSTHUSE SIDE 13 RUNDT OM ET VÆKSTFORUM: VÆKSTFORUM SYDDANMARK ER I FULD GANG MED ARBEJDET SIDE 14 FORBEDREDE REGLER FOR BUTIKKER I CENTRE SIDE 15 DE MINDRE VIRKSOMHEDER NYDER GODT AF GLOBALISERINGEN SIDE 17 EFTERLYSNING: INFORMATION OM BYGGEVARER SIDE 18 HANSE-PARLAMENTETS ÅRSMØDE: ØSTERSØ-REGIONEN ER EN AF EU S STÆRKESTE SIDE DET JURIDISKE HJØRNE: ÆNDRING AF MARKEDSFØRINGSLOVEN SIDE 22 STRAFFESAG MOD KENDTE ANNONCEHAJER SIDE NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 26 OVERSKUD MED OMTANKE - GRATIS DAGSKURSER I SOCIAL ANSVARLIGHED SIDE 27 HÅNDVÆRKSRÅDETS DIREKTØR GÅR NYE VEJE SIDE 28 FAIRPLAY 2006 Under sloganet SORT ARBEJDE: Hvem er det egentlig du snyder? sætter Skatteministeriet i uge for 3. år i træk ved hjælp af kendte sportsstjerner fokus på sort arbejde Kuglestøder og nyslået bronzevinder ved VM, Joachim B. Olsen, og de to kendte håndboldpiger Rikke Hørlykke og Josephine Touray er igen Skatteministeriets ansigter i indsatsen mod sort arbejde - den såkaldte Fairplay-kampagne. Som sportsstjerner kan de stå inde for, at det ikke er sjovt at folde sig ud og konkurrere, hvis nogen snyder undervejs. Der skal være Fairplay. Med et budskab, som opfordrer til eftertanke - SORT ARBEJDE: Hvem er det egentlig du snyder? - på buslangsider, hængeskilte i busser og tog og netbanner på flere avisers hjemmesider, vil Skatteministeriet få folk til at debattere sort arbejde. Og som noget nyt opfordres folk til at deltage i en konkurrence via sms og på ministeriets hjemmeside Hjemmesiden besvarer en masse spørgsmål om sort arbejde. Hvad kan man som borger og samfund få for pengene, hvis sort arbejde blev afskaffet? Hvad er konsekvenserne ved at arbejde sort? Både for arbejdsgiveren, for den, der laver sort arbejde og for den, der får det gjort. Og på opfordring fra en lang række organisationer, herunder Håndværksrådet, vil hjemmesiden desuden indeholde 5 gode argumenter for, hvorfor man skal holde sig fra sort arbejde. Argumenter, der vil gøre det lettere for alle, som ønsker at tage afstand fra sort arbejde, at komme igennem middagsselskaber, hvor der bliver pralet med sort arbejde.

4 FOR LIDT NYTÆNKNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Der skal mere fokus på nytænkning på de tekniske skoler, hvis landets kommende faglærte skal kunne leve op til fremtidens krav om løbende fornyelse og innovation af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet En ny analyse fra Håndværksrådet viser, at 35 % af eleverne er utilfredse med, at skolerne ikke giver dem et tilstrækkeligt fundament til at tænke nyt og få nye ideer. 13 % af eleverne savner dette i praktikvirksomhederne. Analysen konkluderer, at der er brug for en række forandringer i både skoleundervisningen og i forhold til praktikoplæringen, hvis vi for alvor skal fremme elevernes innovative kompetencer inden for erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen omfatter 443 elever inden for bygge- og anlægsuddannelserne. STRAM, LÆRERSTYRET SKOLEUNDERVISNING Skoleundervisningen er meget lærerstyret og stramt planlagt, og eleverne savner ny viden om de nyeste arbejdsmetoder, produkter og materialer. Eleverne mangler frirum til at tænke kreativt i forhold til opgaveløsningen. Der er også for lidt tværfaglighed i undervisningen, ligesom man ikke er god nok til at inddrage elevernes praktikerfaringer i undervisningen. Eleverne fremhæver til gengæld, at der er et trygt og godt læringsmiljø på skolerne, hvor man godt må stille dumme spørgsmål og begå fejl, hvilket er vigtigt for at fremme elevernes evne til at tænke nyt. OGSÅ PRAKTIKSTEDERNE KAN BLIVE BEDRE Praktikvirksomhederne bidrager ifølge eleverne i højere grad til at fremme elevernes innovative kompetencer. I virksomhederne får hovedparten af eleverne skærpet deres mod, nysgerrighed og evnen til at få nye ideer. Selvom eleverne oplever, at de har forholdsvis store frihedsgrader i virksomhederne i forhold til den konkrete opgaveløsning, så mener 29 % af eleverne, at de ikke bliver taget med på råd inden en opgave skal udføres. I nogle virksomheder mangler der tid til, at eleverne kan overveje, hvordan de vil løse en opgave inden de går i gang. En del elever giver udtryk for, at kulturen ikke altid tillader, at man laver fejl, hvilket er en hæmsko for at turde prøve nyt. Hver tredje elev giver udtryk for, at der er for travlt i virksomhederne til at prøve nyt. På basis af analysen har Håndværksrådet opstillet en række forslag, der kan medvirke til at sikre, at eleverne i erhvervsuddannelserne fremover bliver mere nytænkende og innovative. GODE RÅD TIL PRAKTIKVIRKSOMHEDERNE, DER KAN GØRE ELEVERNE BEDRE TIL AT TÆNKE NYT: Virksomhederne har behov for mere viden om, hvordan de i den praktiske oplæring kan medvirke til at fremme elevernes innovative kompetencer. Ofte er der tale om meget enkle fif, som fx at give eleverne luft til at tænke over, hvordan en opgave løses inden de går i gang. Virksomhederne bør gøre op med holdningen eleverne skal lære at kravle før de kan gå - altså at det faglige fundament skabes under læretiden, og først når de er udlærte kan de være nytænkende. Det er vigtigt at elevernes lyst til at prøve nyt og bidrage med egne ideer udvikles allerede under læretiden, ellers risikerer man at præge dem negativt til at være modstandere af nye ting. Virksomhederne bør arbejde med at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der er tid og forståelse for til at lave fejl. Virksomhederne bør være mindre opmærksomme på at diktere, præcis hvordan en opgave skal løses, men lade eleven prøve på sin egen måde - dvs. mere fokus på resultatet frem for processen. Virksomhederne bør gøre op med holdningen sådan plejer vi at gøre tingene her! og være mere lydhøre over for nye måder at gøre tingene på. Virksomhedsejere bør fungere som rollemodeller og være åbne over for nye forslag til arbejdsmetoder og redskaber som kan forbedre arbejdet. De skal gøre en aktiv indsats for at motivere medarbejdere og elever til at komme med nye ideer. GODE RÅD TIL ERHVERVSSKOLERNE, DE FAGLIGE OG DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG: Undervisningsplaner på skolerne bør gøres mere fleksible, så det er muligt at tilrettelægge undervisningen på nye måder og på tværs af fag. Generelt bør der være mindre fokus på svendeprøven i undervisningen, da det hæmmer muligheden for at eksperimentere med undervisningsformer og metoder, som kan få eleverne til at blive mere innovative. Skolerne bør sætte som mål, at en større del af undervisningen skal være tværfaglig. Der bør eksperimenteres med mere frirum og mindre lærerstyring i undervisningen. Skolerne bør arbejde med at skabe en kultur, hvor projektarbejde og andre former for innovationsfremmende undervisning bliver mere reglen end undtagelsen. Skolerne bør have en bredere opfattelse af innovationsbegrebet, idet lærerne i højere grad burde præsentere nye materialer, værktøjer, arbejdsmetoder mv. Lærerne skal være rollemodeller. Svendeprøven bør fornyes, så den vægter innovation højere. Svendeprøven kan virke som en barriere for udviklingen af innovative kompetencer, hvis den primært fokuserer på elevernes faglige færdigheder.

5 DEN NY MESTERLÆRE EN BRAGENDE SUCCES 102 virksomheder har på bare 14 dage tegnet uddannelsesaftaler med lærlinge i den ny mesterlære. Det tegner til at blive en kæmpesucces. Håndværksrådet tror på, at det vil føre til, at endnu flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og det har vi brug for, da virksomhederne sukker efter faglært arbejdskraft som aldrig før af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Håndværksrådet får mange henvendelser og spørgsmål fra virksomheder, der vil have gode råd om, hvordan man kommer i gang med den ny mesterlære. Vi har derfor lavet en praktisk guide med en konkret køreplan til, hvordan man får succes med den ny mesterlære. Det er vigtigt for os, at den ny mesterlære ikke kun bliver en succes på papiret, men at eleverne også får den bedst mulige uddannelse. Derfor skal virksomhederne klædes godt på. Vi har allerede sendt pjecen ud til tusindvis af virksomheder, og den kan også hentes på Håndværksrådets hjemmeside. VIRKSOMHEDERNE STÅR FOR DEN GRUN- DLÆGGENDE INDFØRING I FAGET Den ny mesterlære indebærer, at lærlingen fremover kan springe grundforløbet over og erstatte det med praktisk oplæring i virksomheden. Det betyder, at virksomhederne overtager en større del af ansvaret for at uddanne lærlingene end i dag. Mange virksomheder foretrækker at give lærlingene den første grundlæggende indføring i faget, inden de sendes på skole, og det giver den ny mesterlære god mulighed for. Frisørmester Søren Nielsen, Trend of Hair, har længe ventet på, at mesterlæren kom tilbage. De unge bliver nemlig hurtigt dygtigere, når de ikke i forvejen har været et år på fagskole. Derfor kommer vi ikke til at tage andet end mesterlære-elever i fremtiden; det er helt sikkert. Sådan sagde Søren Nielsen, da successen for den nye mesterlære dominerede Jyllands-Postens forside den 23. august. Eleven er den 18-årige Aliihsan Yildirim Vi tror på, at den ny mesterlære betyder mere tilfredse elever og virksomheder - og dermed et lavere frafald i erhvervsuddannelserne. Dels fordi lærlingene hurtigere får et indblik i fagområdet, og dels fordi de hurtigere får tilført faglige kompetencer, som vil motivere dem bedre til at gennemføre de boglige fag på teknisk skole efter det første år UDDANNELSESAFTALER SKAL INDGÅS Det glæder os, at virksomhederne har taget så godt imod den ny mesterlære, for Håndværksrådet har gennem de sidste par år kæmpet for, at der indføres en reel praktisk indgang til erhvervsuddannelserne. Målet for antallet af uddannelsesaftaler efter den ny mesterlære er 2.500, og det ser ikke ud til at blive noget problem. Vores håb er også, at flere virksomheder får mod på at ansætte lærlinge med den ny mesterlære, så vi får skabt endnu flere praktikpladser. DE POPULÆRESTE FAG Tre ud af fire elever i den ny mesterlære er inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Særligt populær er den ny mesterlære i frisør-, smede-, skibsbygger-, tømrer-, bager- og mekanikerfagene. Der er indtil nu tegnet flest mesterlærekontrakter på Odense Tekniske Skole, CPH West, Niels Brock, Aarhus tekniske skole, CEU Kolding og EUC Ringsted. Fra august 2006 træder den ny mesterlære i kraft. Det er en praktisk adgangsvej til en erhvervsuddannelse. Læs her, hvordan du griber en uddannelsesaftale an. KLAR BESKED OM DEN NY MESTERLÆRE Pjecen Klar besked om den ny mesterlære kan downloades fra Håndværksrådets hjemmeside

6 FLASKEHALSE FØRER TIL ANSÆTTELSE AF UDLÆNDINGE OG ØGEDE INVESTERINGER Tidens største problem er flaskehalse. Mangel på arbejdskraft og materialer gør, at mange af de mindre virksomheder ikke kan producere det, de har mulighed for at sælge af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt Det er brandærgerligt at måtte sige nej til nye opgaver, men det er situationen i mange virksomheder i øjeblikket. Det er ikke muligt at tiltrække nye medarbejdere gennem de gængse kanaler, og annoncer i aviserne giver meget begrænsede resultater. Iflg. Håndværksrådets analysepanel har mere end hveranden lille eller mellemstore virksomhed problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og ser man alene på de virksomheder, der har haft brug for at ansætte flere, melder 3 ud af 4, at de har søgt forgæves. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Ejerne af de mindre virksomheder er ikke et folkefærd, der lader mangel på arbejdskraft ødelægge mulighederne for at udvikle deres livsværk. Som med alle andre problemer går de konstruktivt til værks for at finde en løsning. Udenlandsk arbejdskraft er i dette tilfælde en af løsningerne. Generelt set er de mindre virksomheder gode til at vende globaliseringen til en fordel frem for en trussel. Undersøgelsen viser, at 9 % af SMV erne allerede har ansat udenlandsk arbejdskraft - vel og mærke arbejdskraft, som de selv henter til landet. Der er altså ikke tale om dansk-bosiddende udlændinge. Yderligere 14 % overvejer at ansætte polakker, tyskere eller andre inden årets udgang. Føres disse planer ud i livet, betyder det et vigtigt og tiltrængt bidrag til den danske arbejdsstyrke. Et bidrag, der nok vil få mere permanent karakter, da mangel på arbejdskraft er et af de hovedproblemer, vi står over for de kommende mange år. FÅ HJÆLP I UDLÆNDINGESTYRELSEN Ansættelse af arbejdskraft fra de gamle EU-lande er det letteste at have med at gøre. Skal den ansatte være her under 6 måneder, er det ikke nødvendigt at foretage sig noget. Ved længere ophold skal den ansatte have et opholdsbevis, som det lokale statsamt udsteder. Østaftalen gør det lidt mere kompliceret at ansætte arbejdskraft fra de nye EU-lande. Virksomheder med overenskomst kan dog få en forhåndsgodkendelse hos Udlændingeservice således, at hver ny medarbejder ikke skal have sin sag behandlet enkeltvis. Ansøgningsskema og vejledning til ansættelse af personer fra både Østeuropa og det gamle EU kan findes på ØGEDE INVESTERINGER Ansættelse af udlændinge er ikke den eneste måde at øge produktionen på. SMV er overvejer i høj grad maskininvesteringer for at imødegå manglen på arbejdskraft. Mere end hver tredje virksomhed ser maskininvesteringer som en løsning. Og at hver tredje virksomhed har mulighed for at erstatte arbejdskraft med maskiner kan være med til at forbedre Danmarks konkurrenceevne på længere sigt. Nye investeringer kan være med til at sænke virksomhedernes driftsomkostninger og dermed forbedre vores konkurrenceevne. Maskininvesteringer kan desuden være med til at fastholde produktion i Danmark, der ellers ville blive outsourcet til lavtlønslandene. Så skal man finde noget positivt at sige om de nuværende flaskehalse, er det, at manglen på arbejdskraft betyder øgede investeringer, der på langt sigt kan styrke dansk økonomi og være med til at fastholde arbejdspladser i Danmark. MANGE GØR NOGET VED DET Det er ikke kun en lille, meget fremsynet skare af virksomheder, der tænker i nye baner for at kunne imødekomme efterspørgslen. Knapt 6 ud af 10 virksomheder har enten udenlandsk arbejdskraft eller maskininvesteringer med i planerne for, hvordan de kan imødegå arbejdskraftmanglen. 18 % af virksomhederne spiller på alle strenge og satser både på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og maskininvesteringer. MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER FORFØLGER TO- STRENGET STRATEGI Der er klar sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og deres handlinger. Overraskende nok er andelen, der satser alene på enten udlændinge eller investeringer stort set ens for alle virksomhedsstørrelser. Men der er væsentligt flere af de mellemstore virksomheder, der arbejder med en tostrenget strategi. Det betyder - når man ser på virksomheder med mere end 10 ansatte - at 2 ud af 3 bruger udlændinge eller maskininvesteringer som erstatning for kvalificeret dansk arbejdskraft. HVER FEMTE VIRKSOMHED HAR I 1. HALVÅR 2006 INVESTERET I MASKINER FOR AT GØRE SIG MINDRE AFHÆNGIG AF ARBEJDSKRAFT. I 2. HALVÅR AF 2006 OVERVEJER YDERLIGERE KNAP 20 % DET SAMME - SE HÅNDVÆRKS- RÅDETS ANALYSE PÅ UNDER PRESSEMEDDELELSEN HVER 4. VIRKSOMHED SØGER UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

7 FINANSLOV MED EN STOR POSE PENGE TIL UDVIKLING OG UDDANNELSE Gode ideer fra Globaliseringrådets arbejde udmønter sig i årets finanslovsudspil af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Det er en af de tilbagevendende begivenheder på den politiske scene hvert år i sensommeren og efteråret. Budgettet for forretningen Danmark skal fastlægges. Og som vanligt startede forhandlingerne med, at regeringen lagde et forslag frem sidst i august, som så er til diskussion med støttepartier og oppositionen i nogle måneder frem - indtil man typisk midt i november bliver enige om detaljerne. Regeringens forslag kommer naturligvis ikke ud af den blå luft. Langt de fleste omkostninger kan der ikke pilles ved, og mange af de nye forslag er blevet til i udvalg eller forhandlinger i en kortere eller længere periode inden finanlovsforslaget. De væsentligste forarbejder til dette - og formentlig også de kommende - års finanslovsforslag har man arbejdet med i Globaliseringsrådet. Globaliseringsrådet har med statsministeren for bordenden - og Håndværksrådets formand Poul Ulsøe som et af medlemmerne - leveret en lang række forslag til, hvordan Danmark skal få fordele af, at verden er blevet mere global. Og nu foreslår regeringen så, at der afsættes 2 mia. kr. i 2007 årligt til at gennemføre de første af disse initiativer. Det beløb skal gradvist stige til 10 mia. kr. i En markant satsning. POUL ULSØES OG GLOBALISERINGS- RÅDETS ARBEJDE FØRER NU TIL MAS- SIVE INVESTERIN- GER I FREMTIDEN. I 2007 AFSÆTTES 2 MIA. KR. FLERE IVÆRKSÆTTERE OG MERE INNOVATION I VIRKSOMHEDERNE Foreløbig er midlerne ikke øremærkede. Forhandlingerne med de øvrige partier vil afklare, hvordan de skal anvendes, men der er lagt op til at dansk forskning skal have et løft, og at der skal investeres i at få flere iværksættere og mere innovation i virksomhederne. Herudover skal der satses på uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal forbedres for 150 mio. kr. i 2007 stigende til 300 mio. kr. i Det er et vigtigt led i regeringens bestræbelser på, at 95 % af alle unge skal have en uddannelse i Og det er ligeledes meget vigtigt for de mange virksomheder, som ellers i de kommende år vil få sværere ved at finde faglærte ansatte, fordi ungdomsårgangene bliver mindre. Også voksen- og efteruddannelserne skal have et markant løft, ligesom der er afsat penge til initiativer til flere voksenlærlinge. Voksenlærlinge er populære i mange virksomheder, fordi de lidt ældre lærlinge oftest er meget målrettede og ansvarlige. Derfor er det en rigtig idé at øge incitamentet til at søge ind som voksenlærling. BRUGERDREVEN INNOVATION Håndværksrådet følger også nøje et bebudet forslag om at iværksætte et program for brugerdreven innovation. Udvikling og vækst knytter sig i mange små og mellemstore virksomheder til den dialog, virksomhedens ansatte har med kunderne. Rådgivning og instrumenter, der kan dygtiggøre virksomhederne til at lære af kunderne, vil skabe nytænkning og vækst i mange små virksomheder. Derfor er det som udgangspunkt et helt rigtigt fokusområde. Men der er også tidsler i pakken. Det er et udbredt ønske i regeringen at gennemføre en fradragsordning for iværksættere, der giver nystartede virksomheder fradrag i skatten de første år, der er overskud. Det er unfair konkurrence, og det har altid været Håndværksrådets holdning, at virksomheder skal konkurrere på lige skattemæssige vilkår. I øvrigt er der jo brug for støtte i opstartsårene - ikke når virksomheden begynder at give overskud! Men denne tidsel - som man jo kan håbe falder bort i forhandlingerne - rykker ikke ved det samlede positive indtryk af budgetforslagets erhvervsrettede del. Den indeholder også en satsning på at få flere i arbejde. 400 mio. kr. skal anvendes på at få flere nydanskere, seniorer og andre ledige i arbejde, og 270 mio. kr. skal anvendes til at forebygge nedslidning og forbedre arbejdsmiljøet. Det er positive udmeldinger - ikke mindst i lyset af den tiltagende mangel på arbejdskraft, som kan blive af mere permanent karakter om få år, når ungdomsårgangene blive mindre, og store årgange træder ud af arbejdsmarkedet. Og så er der forslag om velfærdsforbedringer for godt 4 mia. kr. til hospitaler, ældre, børnefamilier og udsatte grupper. Og samlet er der lagt op til, at staten skal bruge 560 mia. kr. i Statens samlede indtægter fra især skatter er noget højere, nemlig 80 mia. kr. og dermed bliver der plads til et væsentligt afdrag på statsgælden. Mindre gæld og massive investeringer i fremtiden er den rigtige vej at gå.

8 SPECIALFØDEVAREBRANCHEN: HVAD STÅR MORGENDAGENS MENU PÅ? Godt 90 virksomheder var den 29/8 samlet i Kødbyen til Håndværksrådets store temadag om Visioner for fremtidens specialfødevarevirksomheder af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Fødevareminister Hans Christian Schmidt påpegede i sit indlæg på Håndværksrådets temadag, at der først og fremmest er god grund til optimisme blandt specialfødevarevirksomhederne, idet forbrugerne i stigende grad efterspørger kvalitetsfødevarer. Vi har fået råd til at forkæle os selv som ministeren udtrykte det. Vi spiser ikke blot for at overleve, men for at opleve fortsatte han, og det skal specialfødevarevirksomhederne udnytte. Ministeren understregede, at nye ideer er afgørende for vores overlevelse i forhold til udlandet. Derfor skal der endnu mere fokus på udvikling af nye produkter. FORBRUGERNE EFTERSPØRGER HISTORIER Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl gav konkrete bud på, hvad han mente, at specialfødevarevirksomhederne skulle sætte fokus på de kommende år. Han fremhævede, at forbrugerne i stigende grad lægger vægt på kvalitet, både i forhold til indholdet i selve varen og i forhold til alsidigheden i produktsortimentet. Desuden efterspørger forbrugerne historier, dvs. baggrunden for varerne, og her bør specialfødevarevirksomhederne gøre mere ud af at formidle information og historier til kunderne. Virksomhederne bør medtænke forbrugernes stadig større interesse for etik og dyrevelfærd, fx ved at sikre bedre kontakt til produkternes oprindelse. Endelig opfordrede han virksomhederne til at opdrage forbrugerne til at vurdere, hvad gode kvalitetsfødevarer er, og hvordan man bedst kan tilberede dem. FREMTIDENS UDFORDRINGER Inco Danmarks administrerende direktør Ole Bang Nielsen ridsede i sit indlæg en række af de problemer op, som specialfødevarevirksom- Temadagen i Kødbyen, der åbnedes af Håndværksrådets adm. direktør Lars Jørgen Nielsen, bød også på networking og gruppediskussioner

9 hederne står over for. Blandt disse er brancheglidning, dårlig beliggenhed, generationsskifte, personalerekruttering og en stærk selvstændighedstrang. Sidstnævnte vanskeliggør eventuelle kædesamarbejder, som han mente mange kunne få glæde af. Ole Bang Nielsen pegede på, at specialfødevarehandlen lige nu har en unik mulighed for at genvinde fodfæstet, men ikke ved at gøre som den plejer. Der skal nyt til, og nøgleordene er: Forandring, kvalitet og bekvemmelighed. Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl opfordrede branchens virksomheder til at opdrage forbrugerne til at vurdere, hvad gode kvalitetsfødevarer er, og hvordan man bedst kan tilberede dem Vi spiser ikke blot for at overleve, men for at opleve, sagde fødevareminister Hans Christian Schmidt GOURMET DANMARK Projektchef Kirsti Storinggaard fra Videncenter for Fødevarer præsenterede en dugfrisk undersøgelse om små fødevareproducenter. Hun præsenterede også planerne om et nyt nationalt netværk Gourmet Danmark, som er underopdelt i 9 regionale netværk af små fødevareproducenter. Budskabet fra hende var, at specialfødevarevirksomhederne i højere grad skal betragte sig selv som kollegaer end konkurrenter. Ved at samarbejde i branchen kan mange virksomheder opnå storskala-fordele, som kan styrke dem i konkurrencen. TRE GODE SMV-HISTORIER Tre repræsentanter for virksomhederne gav hver deres bud på, hvordan fremtiden ser ud for deres virksomheder. Peter Lund fra Slagter Lund pegede på, at en fast strategi var vejen frem for hans forretning. Michael Spottag fra Langenæs Bageriet slog på, at kurser og efteruddannelse samt fokus på topkvalitet er opskriften på virksomhedens fremtid. Jacob Nagel fra Rosemarys satte i sine to nye fastfood-butikker fokus på den ekstraordinære kundeservice og brugen af gode danske råvarer. TVÆRGÅENDE FØDEVARENETVÆRK Afslutningen på temadagen bød på networking og gruppediskussioner, hvor deltagerne kom med en række forslag til emner, som Håndværksrådet v. chefkonsulent Anne Holm Sjøberg og økonom Mads Engberg - kan arbejde videre med. Desuden tilkendegav en del af virksomhederne, at de gerne vil indgå i et tværgående fødevarenetværk.

10 MIDT I MASKINRUMMET - I HO CHI MINH CITY Hvis nogen for 4 år siden havde fortalt mig, at jeg i dag ville have investeret 10 mio. kr og masser af timer og andre omkostninger i en fabrik i Vietnam, ville jeg være blevet urolig for, om det nu også ville gå godt. Det er her, Danidas støtte har givet os et kolossalt vigtigt rygstød, som har gjort, at vi lidt efter lidt har kunnet forvisse os om, at vi var på rette vej og dermed har turdet satse mere og mere af vores egen kapacitet og kapital på projektet, siger Svend Lund, adm. direktør i og medejer af plastvirksomheden WBL A/S i Skive Adm. direktør Svend Lund og hans vietnamesiske partner Mr. Hai af chefkonsulent i Håndværksrådet Jens Kvorning Svend Lund, medejer af WBL A/S i Skive, der er en del af Phasion Group, har tilbragt næsten 2 af de sidste 4 år i Ho Chi Minh City i Vietnam. Det siger lidt om, hvor stor vægt han lægger på, at WBL skal komme bedst muligt ind i den globalisering, alle taler om. Mange studser nok over, at man som adm. direktør vælger at lægge så stor en del af sit arbejde udenfor virksomheden. Men Svend Lund føler på ingen måde, at han arbejder udenfor virksomheden, når han er i Vietnam. Tværtimod står han midt i maskinrummet og kan takket være de moderne IT- og kommunikationsmidler følge med i, hvad der sker overalt i virksomheden både i Danmark og i Vietnam. Som direktør må jeg vide, nøjagtig hvad der foregår i alle hjørner af virksomheden, især i en opbygningsfase, som den vi er inde i. Og det har været guld værd konstant at diskutere problemer og muligheder med medarbejderne, siger Svend Lund. NØDVENDIGT MED ET BROHOVEDE For 4 år siden etablerede Svend Lund - med assistance fra Håndværksrådets internationale afdeling - et joint venture selskab, Viedam, med sin vietnamesiske partner Mr. Hai, der dengang havde en lille værktøjsfabrik og en dertil knyttet plastproduktion. Svend Lund ville dermed sikre sig et brohovede for at etablere produktion i et land med lave omkostninger, i tilfælde af at konkurrencen fra Kina skulle blive skærpet. Det viste sig hurtigt at blive tilfældet. Allerede året efter starten på samarbejdet fandt han ud af, at hans mål om at flytte de 25 % af produktionen - de mere simple forme - til Vietnam i løbet af et par år var alt for lavt sat. WBL s danske kunder kom én efter én og fortalte, at de fik tilbud fra Kina på % under WBL s priser, og selv om kvaliteten ikke helt kunne matche, ville de være nødt til at vælge dem på sigt. De gav derfor WBL et år til at effektivisere produktionen så meget, at virksomheden kunne levere til fuldt konkurrencedygtige priser. Det gav stødet til, at WBL i løbet af 3 år flyttede hele produktionen af værktøjer fra de simple til de mest avancerede, der kræver helt rene rum med konstante temperaturer, til Vietnam. Det var en beslutning med store konsekvenser. Det skaber i sagens natur en del usikkerhed i en virksomhed med ca. 100 ansatte, at hovedaktiviteten skal flyttes væk. TACKLEDE UDFORDRINGERNE FRA STARTEN Derfor var det også et stort held, at WBL allerede havde startet processen et år tidligere, og at man havde taget så stort et skridt som at flytte hele 25 % af produktionen. Det viste

11 Personale År Danmark Vietnam medarbejderne, at ledelsen var fast besluttet på at tackle globaliseringens udfordringer lige fra starten. Samtidig blev mange medarbejdere inddraget i samarbejdet med Anlap s medarbejdere, sådan at de også fik andel i den fantastisk spændende proces, som globaliseringen også er. De deltog således i træningen af deres kolleger hos Anlap både i Vietnam og på WBL, og derigennem fik WBL s medarbejdere anledning til i detaljer at diskutere, hvad der var på vej. OMKOSTNINGERNE OG DEN OFFENTLIGE STØTTE At WBL kunne tage det store skridt med det samme skyldtes, at Danida gennem Privat Sektorprogrammet (PS-programmet, fra 2006 kaldet B2B) kunne yde støtte til en stor del af omkostningerne. I pilotfasen, hvor 25 % blev flyttet ud, var støtten til transport og ophold i Vietnam og i Danmark, timeløn til trænerne mv. på ½ mio. kr. I anden omgang, da resten af produktionen flyttede ud, var støtten i form af træning, teknisk assistance, lån til indkøb af maskiner mv. på 4,5 mio. kr. Dette dækker dog langt fra alle WBL s omkostninger til projektet, hvor man bl.a. har investeret 8 mio. kr i en helt ny og fuldt udstyret fabrik på 4000 m 2 i HCMC og 12 mio. kr derudover i maskiner, udstyr, arbejdstimer mv. Men Danidas støtte har været et meget væsentligt bidrag ikke kun økonomisk, men også mentalt. Vi var ikke kommet halvt så langt, som vi er i dag, uden denne støtte. Men som situationen har udviklet sig, har vi erkendt, at vi skulle have satset stort fra starten. Sådan er det jo med bagklogskabens klare lys, siger Svend Lund. var sat ind, hvis vi ikke var flyttet til Vietnam, men til gengæld var de nye arbejdspladser aldrig kommet, for det havde vi ikke haft råd til uden vores produktion i Vietnam. Vi ville i dag have haft ca. 50 medarbejdere tilbage i Danmark og med udsigt til at skære flere væk i årene fremover. Nu ser jeg derimod mulighed for fortsat vækst både inden for plastværktøjer og den mest avancerede plastproduktion. 50 NYE ARBEJDSPLADSER I DANMARK Med projektet har vi kunnet etablere ca. 50 nye arbejdspladser i Danmark med et væsentlig højere kvalifikations- og lønniveau og de er langt bedre fremtidssikret takket være vores nye strategi og vores status som logistikhus tilføjer Svend Lund. Samtidig har vi kunnet styrke vores fortsættes næste side FRA PRODUKTIONSVIRKSOMHED TIL LOGISTIKHUS Svend Lund er heller ikke i tvivl om, at udviklingen i WBL s medarbejderskare havde været helt anderledes, hvis man ikke havde kunnet eller turdet satse så stort, som tilfældet har været. Der er nemlig i mellemtiden sket det, at kunderne har ændret indkøbsstrategi, hvor de søger totalleverandører frem for at skulle bøvle med en lang række komponentleverandører. Det kræver en kraftig styrkelse af design, konstruktion og logistikfunktionerne i en virksomhed at blive totalleverandør, og det har vi kunnet gøre, samtidig med at vi har lagt selve produktionen ud. Vi har kunnet omstrukturere virksomheden fra top til bund fra en produktionsvirksomhed til et logistikhus og på den måde udnyttet de eksisterende rammer bedre, ligesom de danske beklædningsvirksomheder med stort held gjorde det op gennem 90 erne. Konsekvensen af Vietnam-projektet for beskæftigelsen har været stor både i Danmark og i Vietnam. Ved første øjekast er den beskeden, når man ser på udviklingen fra 2002 til i dag, hvor medarbejdertallet i Danmark kun er steget med 10 %, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at den startede med at falde fra 95 til 75 medarbejdere, da den første produktion blev lagt ud. Disse arbejdspladser og flere til ville være blevet tabt under alle omstændigheder, da de kinesiske konkurrenter er langt billigere, end vi her i Skive, siger Svend Lund. Der var gået lidt længere tid inden faldet

12 HO CHI MINH CITY - FORTSAT FRA FORRIGE SIDE plastfabrikation, sådan at vi kan tilbyde kunderne en samlet udviklingstid for et nyt produkt på bare 2 uger, inklusive fremstilling af nulserie og de første mindre serier af produktet. Når det er gjort, er det ikke noget problem for kunden at få masseproduceret emnet hos en af de store højautomatiserede danske virksomheder eller i et lavtlønsland. Det kritiske punkt er pilotfasen, hvor udviklingsprocessen let kan tage lang tid, hvis der er for mange kokke indblandet. Her har vi også mange kokke, men de arbejder i samme køkken, og vi undgår på den måde overraskelser og forsinkelser siger mesterkokken. Omstillingen fra produktionsvirksomhed til logistikhus har også bevirket, at arbejdsmiljøet er blevet langt mere innovativt. Det har stor betydning for kunderne, der lidt efter lidt bruger WBL som deres egen udviklingsafdeling. Og at WBL s medarbejdere arbejder i en integreret organisation, hvor både produktion af formene og de færdige emner foregår, gør, at de hele tiden kan være et skridt forud i innovationsprocessen. Kunderne har brug for at kunne sende deres egne designere og konstruktører ud i sådan et udviklingsmiljø, så de hele tiden kan være på forkant med den teknologiske udvikling. Det er en service, vi kan tilbyde dem hos WBL og det er de glade for siger Svend Lund. 125 NYE ARBEJDSPLADSER I VIETNAM I Vietnam er der skabt 125 nye arbejdspladser hos Viedam og Anlap. Også her er der for en stor del tale om videnstunge arbejdspladser, som giver Vietnams plastindustri et voldsomt løft. Viedam er den eneste producent af avancerede plastværktøjer, og da det er en sektor i rivende udvikling er det noget, som har stor strategisk betydning for landet. Derfor har projektet også fået stor bevågenhed hos de lokale myndigheder. GODT BEHANDLET AF DE VIETNAMESISKE MYNDIGHEDER Vi er blevet godt behandlet af myndighederne i forbindelse med vores byggeri, og det var alfa og omega, at vi fik lov at bygge i højden, så vi kunne bevare fabrikken i samme område. Skulle vi være flyttet uden for HCMC,ville det have betydet, at mange medarbejdere havde søgt andre steder hen, og det er uhyre let for veluddannede plastingeniører og værktøjsmagere. Vi har samtidig satset meget på et arbejdsmiljø, som ligger i top også efter danske forhold. Det betyder utrolig meget, når man skal fastholde den vietnamesiske arbejdskraft. Vi har højisoleret vores bygning, så vi har en effektiv og energibesparende aircondition, der gør, at vores spritmoderne faciliteter altid er veltempererede. Vi kan ikke gardere os imod overbud fra konkurrenter på lønsiden, men de kan ikke tilbyde nær så flotte og veltempererede lokaler, kantine- og andre ordninger, som vi gør hos Viedam siger Svend Lund glad. Han glæder sig også over, at han kom i gang i Vietnam, mens tid var. Landets vækst er næsten på niveau med Kina s, bl.a. takket være den danske udviklingsbistand og det vil ikke vare mange år før, landet der var blandt de aller fattigste i verden for bare 10 år siden, ikke længere har brug for dansk bistand. Det er meget tilfredsstillende at have været med i denne proces, slutter Svend Lund. INTERNETTET BYDER PÅ NY MILJØGUIDE TIL SMV ER Det nye website Virksomhedernes Miljøguide - - skal hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at få styr på deres miljø. Det er nemlig ofte en jungle at finde rundt blandt love, standarder, vejledninger, prøvnings- og testmetoder på miljøområdet. Hvilke miljøkrav gælder for netop min virksomhed, og hvilke muligheder har vi for at opfylde kundernes og myndighedernes krav så effektivt og nemt som muligt? Med det nye website kan man hurtigt og målrettet finde frem til relevante standarder, lovgivning, vejledninger samt modtage rådgivning inden for affald, jordforurening, spildevand, luftemissioner og ledelse - herunder kvalitetsstyring, miljøledelse og arbejdsmiljø. HÅNDVÆRKSRÅDETS MILJØSTYRINGSSYSTEM Informationerne kan fx bruges, hvis du arbejder med Håndværksrådets miljøstyringssystem, som du finder på Miljøguiden er blevet til gennem et samarbejde mellem FORCE Technology, Dansk Standard og DHI Vand & Miljø og er finansieret af Ministeriet for Videnskab og Teknologi. Hør mere om miljøstyring hos miljø- og energipolitisk medarbejder i Håndværksrådet Henrik Lilja på tlf

13 HVOR FÅR MAN ET GODT RÅD? Rådgivningen af de mange almindelige iværksættere og mindre virksomheder bør entydigt placeres på kommunalt niveau. De mere specielle rådgivningstilbud skal samles i de nye regionale væksthuse af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch * Hvor går man hen, hvis man har brug for at få overblik over finansieringsmuligheder for et nyt udviklingsprojekt? * Skal man tage til København, hvis man skal have en snak med en person, der ved noget om Danmarks Eksportråds tilbud om at leje en eksportrådgiver? * Hvem kan hjælpe en iværksætter med at lave en forretningsplan, så den nye virksomhed kan starte op på et sundt grundlag? Der er mange spørgsmål, som små og nye virksomheder i udvikling har brug for hjælp til at finde svar på. FORVIRRENDE MANGE INSTANSER I dag er det ikke muligt at henvise iværksættere og ledere af små og mellemstore virksomheder til en enkelt institution, som kan levere alle svarene. Der er simpelthen for mange kommunale, amtslige og nationale aktører på området. De arbejder ikke præcist med det samme, men det er svært at se den klokkeklare arbejdsdeling. Mange kommuner har en erhvervschef eller er gået sammen med andre kommuner om at tilbyde rådgivning af iværksættere og mindre virksomheder. Der er et erhvervsservicecenter i hvert amt, og så er der udviklingsparker, ITsatsninger og regionale teknologicentre. RÅDGIVNINGEN BØR ENTYDIGT PLACERES HOS DE NYE STORE KOMMUNER Håndværksrådet arbejder derfor for, at der bliver etableret et sammenhængende og let overskuelig erhvervsservicenet. Det bør være en enkelt og let indgang til hele erhvervsfremmesystemet, så mindre virksomheder ikke skal valfarte fra den ene organisation til den anden. Med kommunalreformen er de første vigtige skridt taget i retning af et enstrenget erhvervsfremmesystem. Vi støtter derfor op om regeringens planer om at placere ansvaret for rådgivningen af de mange almindelige iværksættere og mindre virksomheder entydigt på kommunalt niveau. Det giver klarhed i opgavevaretagelsen. Vi har nu også fået større kommuner, der kan varetage denne opgave på betryggende vis. SPECIELLE RÅDGIVNINGSTILBUD I DE NYE VÆKSTHUSE De mere specielle rådgivningstilbud til virksomheder med vækstpotentiale skal imidlertid også koordineres. Det bør være et sted, hvor man på regionalt niveau kan få kontakt til Vækstfonden, Danmarks Eksportråd og andre eksperter. Det er tanken, at der skal etableres ét iværksætter- og væksthus i hver region, der skal løfte denne opgave. Det kommer bl.a. til at betyde, at den regionale erhvervsservice skal nedlægges, og at ressourcerne herfra skal bruges i de nye iværksætterhuse. Det vil skabe et enstrenget og stærkt rådgivningsmiljø i regionen til gavn for de mange vækstorienterede små og nye virksomheder. der kan øge væksten i Hovedstadsområdet, er der dog en række elementer, der skal være med overalt, hvis små og nye virksomheder skal have gode vilkår for vækst og udvikling. Vi har i Håndværksrådet nogle klare råd til stat, region og kommuner: 1) Det er først og fremmest vigtigt at fokusere skarpt på målgruppen for de nye iværksætterhuse. Der skal være et skarpt fokus på at nå ud til vækstiværksættere og mindre virksomheder i et vækstforløb. Hvis dette fokus forsvinder, risikerer vi igen at få et mudret billede, hvor kommunale og regionale erhvervsfremmetilbud overlapper hinanden. 2) Punkt to bliver at sikre, at ledelsen af den kommende erhvervsservice skal have en overvægt af aktive virksomhedsindehaver, der kender små og nye virksomheders hverdag indefra. Vi skal ikke have en prestigebestyrelse, hvor politikere og embedsmænd sidder og skal tage stilling til, om der nu er brug for rådgivning om tiltrækning af arbejdskraft fra Polen, eller om der er mere brug for at hente eksperter ind for at fortælle om det nyeste inden for nano-teknologi. Det er brugerne, der skal sidde i ledelsen for såvel de regionale iværksætterhuse som den kommunale erhvervsservice. Ser man isoleret på det enkelte initiativ, har de alle et godt formål, og jeg vil gætte på, at de også alle sammen kan fremvise gode eksempler på vellykket rådgivning. Der er bare to problemer med denne struktur: Det er for det første svært for virksomhederne at finde ud af, hvor de skal gå hen for at få den rette rådgivning. For det andet kunne ressourcerne anvendes langt, langt bedre, hvis opgaven blev koordineret, og kompetencerne samlet. Processen med at samle den regionale erhvervsservice i et fælles iværksætterhus på regionalt niveau er i fuld gang. Det er en spændende proces, hvor de 6 vækstfora har en vigtig rolle. Den lokale erhvervseervice og det regionale tilbud målrettet vækstiværksættere og mindre virksomheder i vækst skal nemlig spille sammen. De enkelte vækstfora er alle dybt inde i diskussioner af, hvilken strategi, der skal til for at bringe deres region ind i et sundt vækstforløb. De mange tilbud skal tænkes sammen, og der skal satses på at pleje regionens særlige styrkepositioner. HÅNDVÆRKSRÅDETS ANBEFALINGER Selv om der er og skal være forskel på en erhvervsstrategi for Nordjylland og den strategi, NYT OG ANDERLEDES SAMARBEJDE MELLEM HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE Vi ved også, at de små og mellemstore virksomheder er parate til at gå ind i denne opgave. Vi har nemlig spurgt vores medlemmer, om de er villige til at afsætte tid og kræfter på det erhvervspolitiske arbejde. Det viser sig, at over halvdelen finder denne opgave så vigtig, at de gerne vil stille op, hvis der er bud efter dem. Vi har derfor reorganiseret samarbejdet mellem håndværker- og industriforeninger, så de nu kan agere såvel på lokalt som på regionsniveau. Vi er parate til arbejdet.

14 (DETTE ER DEN 1. ARTIKEL I EN NY SERIE: RUNDT OM ET VÆKSTFORUM) VÆKSTFORUM SYDDANMARK I FULD GANG MED ARBEJDET Samordnet erhvervsudvikling.vigtigheden af SMV-deltagelse i offentlige udbud. Potentialet i regionens fødevareerhverv. Spændende emner var til diskussion, da Vækstforum Syddanmark d. 16. august afholdt en åben konference om regionens fremtidige erhvervsudvikling af foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen Regionens fremtidige erhvervsstrategi skal ligge klar dec. 2006, og som et led i arbejdet har Vækstforum Syddanmark udpeget 6 indsatsområder, strategien skal udvikles omkring: Menneskelige ressourcer, forskning/teknologi, iværksætteri, klyngedannelse, det sunde liv og oplevelsesøkonomi. GODE INPUT TIL STRATEGIEN For at få gode erfaringer og input har Vækstforum Syddanmark nedsat underudvalg inden for hvert af ovenstående indsatsområder. Underudvalgene blev skudt i gang i forlængelse af konferencen. Kurt Adamsen, formand for Håndværker- og Industriforeningen i Odense og formand for Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg, sidder i Vækstforum Syddanmark. Han understeger vigtigheden af at få erfaringer i arbejdet med den fremtidige erhvervsstrategi: Det er vigtigt for Vækstforummet at få input til hvert indsatsområde gennem arbejdet i underudvalgene - det er bl.a. her, vi får interessenternes konkrete erfaringer med og syn på, hvad der vil virke godt for regionens fremtidige erhvervsudvikling. Dorthe Kusk, kontorchef for Vækstforummets sekretariat, supplerer: Underudvalgene er hurtigtarbejdende. De skal på godt en måned afholde 3 møder og komme med forslag og anbefalinger til, hvordan man kan nå målene i erhvervsudviklingsstrategien for Region Syddanmark og omsætte strategien til handling. STOR INTERESSE FOR UDVIKLINGEN I REGIONEN Kaj Madsen, formand for Esbjerg Håndværker- og Industriforening, sidder med i underudvalget om Det sunde liv. Han peger bl.a. på vigtigheden af, at fødevareområdet i Region Syddanmark bliver en integreret del af erhvervsudviklingsstrategien: Der ligger et kæmpe potentiale i regionens fødevareerhverv. Vi har i forvejen en stor produktion af fødevarer, og det store potentiale ligger i yderligere at forædle den produktion - bl.a. i nicheproduktioner fx med egnsbestemte specialiteter. Henry Bjerg, formand i Haderslev Håndværker- og Industriforening og formand for Udviklingscenter Haderslev, deltager i underudvalget om iværksætteri og er optaget af mulighederne både for nye og allerede etablerede virksomheder: Koordinering og samordning af erhvervsudviklingen i kommunerne og regionen er meget centralt. Det er bl.a. utrolig vigtigt, at det offentlige giver SMV erne kendskab til de udbudte opgaver, og at virksomhederne kan afgive bud på og vinde sådanne opgaver. Henning N. Nielsen, fra DS Håndværk og Industris hovedbestyrelse, deltager i det underudvalgsarbejde, der ser på klyngeudvikling, netværk og videndeling mellem virksomheder og institutioner. På konferencen deltog mere end 300 virksomhedsledere, organisationsfolk, kommunalpolitikere og andre, der brænder for udviklingen i kommunerne og regionen. Underudvalgene består af erhvervsfolk og andre interessenter på området, og Håndværksrådet er selvfølgelig godt repræsenteret i udvalgene. IKKE MINDST GENNEM VÆKSTFORUMS UNDERUDVALG FÅR VI ERFARINGER MED, HVAD DER VIL VÆRE BEDST FOR REGIONENS FREMTIDIGE ERHVERVSUD- VIKLING, SIGER KURT ADAMSEN, MEDL. AF VÆKSTFORUM SYDDANMARK OG FOR- MAND FOR HIS-UDVALGET YDERLIGERE OPLYSNINGER Du kan læse mere om Vækstforum Syddanmark - herunder indsatsområderne og udvalgsarbejdet - på Læs også mere om Håndværksrådets arbejde med vækstforaene i de enkelte regioner på - eller henvend dig til * Tømrermester Kurt Adamsen, Haandværker- og Industriforeningen i Odense, / * Slagtermester Kaj Madsen, Esbjerg Håndværker- og Industriforening, / * VVS-installatør Henry Bjerg, Haderslev Haandværker- og Industriforening, / * Direktør Henning N. Nielsen, DS Håndværk og Industri, / * Foreningskonsulent Thomas Birger Hansen, Håndværksrådet, /

15 FORBEDREDE REGLER FOR BUTIKKER I CENTRE Fra den 1. juli 2006 kan langt de fleste butikker i centre nu selv bestemme, om de vil holde søndagsåbent, uanset hvad centerforeningen vedtager. Det er et stort fremskridt for de specialbutikker, som Håndværksrådet repræsenterer, da det ofte er urentabelt for disse at holde åbent på søndage, fordi de anvender faglært arbejdskraft af chefjurist i Håndværksrådet Peter Andersen Håndværksrådet har arbejdet med denne problemstilling i mange år. Det var i sin tid Håndværksrådet, der i erhvervslejeloven fik indført begrænsninger på, i hvilket tidsrum butikker kan tilpligtes at holde åbent i butikscentre. Kombinationen af reglerne i erhvervslejelovgivningen og den såkaldte lukkelovgivning er afgørende for dette. I forbindelse med tidligere ændringer af disse lovkomplekser opstod der uklarhed om forståelsen af disse regler, nærmere bestemt om alle lejere i centre eller kun lejere med lejeaftaler indgået efter 1. juli 2001, selv kunne afgøre, om de vil holde søndagsåbent. Håndværksrådet sendte derfor et notat til Boligministeriet i 2002, hvor vi argumenterede for, at lejemål i butikscentre selv havde ret til at bestemme. Håndværksrådet fik delvis medhold af Boligministeriet, idet ministeriet tilkendegav, at lejere med kontrakter indgået efter 1995 selv kunne bestemme, om de ville holde søndagsåbent, medmindre individuelle, gyldige kontraktbestemmelser pålagde lejeren at holde åbent også om søndagen. Efterfølgende er Håndværksrådets opfattelse blevet bekræftet af en byretsdom fra 2004, der så igen i 2005 blev stadfæstet af Østre Landsret. Byretsdommen henviser til Erhvervs- og Boligstyrelsens svar til Håndværksrådet i Med henvisning til landsretsdommen har Folketinget nu rettet op på nogle misforståelser, der lå til grund for den seneste ændring og udformning af erhvervslejelovens 39 i Reglerne er herefter således, at stort set alle lejere i centre selv kan bestemme, om de vil holde søndagsåbent. Den eneste undtagelse er lejeaftaler, som er indgået før 1. juli 1995, og kun hvis der i disse er gyldige kontraktvilkår, som pålægger lejere udvidede forpligtelser vedr. åbningstid. Dette vil kun være tilfældet i meget få lejekontrakter, fordi det før 1. juli 1995 for langt de fleste lejemål var forbudt at holde åbent om søndagen. Henvend dig i tvivlstilfælde til Håndværksrådets juridiske afdeling.

16

17 DE MINDRE VIRKSOMHEDER NYDER GODT AF GLOBALISERINGEN Globaliseringen er også blevet hverdag for de små og mellemstore virksomheder, og selvom der er buldrende vækst på hjemmemarkedet, har de bidt sig fast på eksportmarkederne og holder fast i deres markedsandele af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg De små og mellemstore industrivirksomheder ekspanderer på eksportmarkederne. Det viser, at mange virksomheder er ved at gøre op med opfattelsen af eksportmarkederne som et nødvendigt onde, der blev forladt, så snart der igen var vækst på hjemmemarkedet. Det styrker desuden dansk økonomi som helhed, at mange virksomheders afhængighed af de danske konjunkturer bliver mindre. FOKUS PÅ UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at især de mellemstore virksomheder med mere end 10 ansatte oplever øget konkurrence som følge af globaliseringen, og at kravene til medarbejderne er steget i næsten halvdelen af disse virksomheder. Det understreger vigtigheden af regeringens globaliseringsstrategi fra foråret Af den fremgår det, at de mellemlange videregående uddannelser, såsom bygningskonstruktør, diplomingeniør, skov- og landskabsingeniør og maskinmester skal blive bedre til at anvende praktik som en del af uddannelsesforløbet. Virksomhedernes svar viser, at der ligger en udfordring i efteruddannelse af medarbejderne, så de også på længere sigt kan være med til at fastholde Danmarks førerposition i globaliseringen. Håndværksrådet mener ikke, at indsatsen behøver begrænse sig til de mellemlange videregående uddannelser. Der er over en bred kam behov for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet - lige fra de faglige uddannelser til universiteterne. Undersøgelsen viser også, at industrivirksomhederne høster frugterne af globaliseringen i form af flere ansatte. Det er anden gang, Håndværksrådet foretager en globaliseringsundersøgelse blandt de små og mellemstore industrivirksomheder, så der er desuden mulighed for at se på udviklingen i forhold til sidste år. I år ser vi, at hver 5. virksomhed har fået flere ansatte som følge af globaliseringen, mens kun en lille andel oplever færre ansatte. Sidste år var billedet det modsatte. Beskæftigelsen kan være påvirket af de gode danske konjunkturer, men der er ingen tvivl om, at de små og mellemstore virksomheder er gået aktivt ind i globaliseringen og nu både opnår flere ansatte og større efterspørgsel. Det er endda sandsynligt, at virksomhederne kunne have øget beskæftigelsen endnu mere, hvis der ikke havde været problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. - Se hele undersøgelsen på under Analyser.

18 EFTERLYSNING: INFORMATION OM BYGGEVARER Håndværksrådet ønsker oprettet et center for information om standarder og import af byggevarer af kontorchef i Håndværksrådet Peter L. Vesterdorf Der er som bekendt opstået mangel på en række byggematerialer, så adskillige påbegyndte byggerier har måttet sættes i stå, og påtænkt nybyggeri er blevet udskudt. Der er dog tilsyneladende ikke sket nogen nævneværdig forøgelse af importen af byggematerialer. Det kan have flere årsager. En årsag kan være, at byggevirksomheder ikke ved, hvordan de kan købe byggematerialer i udlandet, som overholder lovbestemte krav baseret på EU-regler eller rent danske bestemmelser. En anden kan være, at det er (for) svært at få godkendt produkter til brug her i landet, hvis de ikke overholder særlige krav. Håndværksrådet foreslår derfor, at der etableres en ordning til at hjælpe virksomheder i byggeriet eller importører med at overvinde problemer vedrørende muligheden for at anvende udenlandske byggematerialer. 1/3 AF BYGGEVARESTANDARDERNE MANGLER STADIG Særligt for byggevarer gælder, at de, når de er blevet omfattet af en europæisk harmoniseret standard, obligatorisk skal CE-mærkes, hvorefter de kan cirkulere frit og anvendes i det indre marked. Men så længe der Godt nyt til alle virksomheder, der gerne vil virke større, end de er! stadig er ca. 150 ud af 450 byggevarer, der ikke er omfattet af en sådan standard, skal myndighederne respektere princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til sådanne byggevarer. Det kan dels være svært for virksomheder at vide, hvorvidt der findes en harmoniseret byggevarestandard, dels om et givet produkt, som en virksomhed fx selv ønsker at importere fra et andet EU-land, lovligt kan importeres, hvis der ikke foreligger en harmoniseret byggevarestandard for det pågældende produkt, men til gengæld gælder særlige, danske krav. Lej en Toyota HiAce Fra kr. for én dag. Plus 1,75 kr. pr. kørt km. Håndværksrådet mener, at der bør oprettes et kontaktsted, hvor virksomheder - importører, entreprenører håndværkere osv. - kan få oplysning om gældende krav og om, hvordan de hurtigt, gratis eller uden nævneværdige omkostninger kan opfyldes. Løsningen bør baseres på, at myndighederne skal sikre, at princippet om gensidig anerkendelse overholdes, dvs. at produkter, der er lovligt produceret eller markedsført i et eller flere EU-lande, også skal kunne markedsføres og bruges i Danmark.

19 Få et godt kort på hånden Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til dit og firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger, slipper du fremover for at tage penge op af lommen, når du handler hos Statoil. Du kan altid tanke benzin og diesel på AUTOMATEN og få det lidt lettere i hverdagen. Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på en overskuelig regning én gang om måneden. Nærmere oplysninger og bestilling af kontokort med rabat: Håndværksrådet, tlf , Ulla Lindeløv.

20 EN AF FREMTIDENS STÆRKE EU-VÆKSTREGIONER: ØSTERSØREGIONEN 72 repræsentanter fra 12 lande deltog, da Håndværksrådet i juni var vært for Hanse-Parlamentets årsmøde på Christiansborg. Parlamentet, der er et netværk af SMV-organisationer i Østersøregionen, har opnået flotte resultater, der lover godt for den videre udvikling af samhandlen mellem SMV er i Østersøregionen af konsulent i Håndværksrådet Susanne Baden Jørgensen POUL ULSØE - OG POUL NYRUP RASMUSSEN Efter åbningstalen af Poul Ulsøe, formand for Håndværksrådet og viceformand i UEAPME, den europæiske organisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder fortsatte årets gæstetaler, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, formand for De Europæiske Socialdemokrater og ekspert på Østudvidelsen. Poul Nyrup holdt et interessant og levende indlæg om den spændende udvikling, Østersøregionen gennemgår i disse år, og talte om, hvad denne udvikling betød for mulighederne for at skabe tættere samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder i regionen. FREMRAGENDE FORUM FOR SMV-SAMARBEJDE Håndværksrådet var med til at stifte Hanse-Parlamentet i 1994 og bestred sekretariatsposten i dets første 2 leveår. I starten mødtes relativt få organisationer en gang om året for at drøfte samarbejdsmulighederne for SMV er i Østersøregionen, men i dag består medlemskredsen af mere end 30 organisationer samt en række observatører. Netværket fik sidste år en særlig status, da det blev en formel sammenslutning. EU-Kommissionen anerkendte i 2005 efter flere års tøven, at initiativtagerne havde opbygget et fremragende forum for et kontinuerligt og fremadrettet samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Parlamentet modtager nu en vigtig økonomisk støtte, der sammen med organisationernes egne bidrag til processen har resulteret i både bredde og dybde i arbejdet. Netværket har etableret 3 arbejdsgrupper, som målrettet arbejder for at skabe flere SMV-samarbejder i regionen. SYNLIGE DELRESULTATER På årsmødet præsenteredes naturligvis alle arbejdsgruppernes flotte, tværregionale resultater: Et koncept for bedre politiske rammebetingelser for SMV er i Østersøregionen Etablering af flere erhvervsuddannelser Udvikling af et virksomhedsregister Gennemførelse af flere kontaktfora og konferencer for SMV er i regionen Udvikling af engelskkurser for SMV er Gennemførelse af SMV-eksportseminarer Optagelse af 13 nye medlemmer Udarbejdelse af hjemmeside Og ikke kun organisationerne har taget aktivt del i samarbejdet, også mange små og mellemstore virksomheder i regionen var interesserede i Parlamentets aktiviteter: 120 deltog i konference i oktober 2005 i Hamborg, 820 deltog i 15 eksportseminarer i Hamborg, Vilnius, Warszawa, Bydgoszc, Schwerin, Dresden og Stettin. Og på de 4 kontaktfora i Hamborg, Vilnius, Riga og Warszawa deltog 220 personer. De gode resultater fremmer mulighederne for samhandel mellem og udvikling af SMV er i hele Østersøregionen. Din virksomhed kan også tage aktivt del i samarbejdet. Din virksomhed kan ved deltagelse i kommende kontaktfora og konferencer møde nye samarbejdspartnere. KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Trods de gode resultater var der enighed om, at Hanse-Parlamentet ikke er tilstrækkelig kendt i regionen, så en kommende kommunikationsstrategi blev drøftet på mødet. Der arbejdes nu videre med udarbejdelse af præsentationsbrochurer på flere sprog, et nyhedsbrev, bog og tv-programmer. Organisationerne skal efterføl- ØSTERSØREGIONEN HAR ET STORT POTENTIALE. DE FLEKSIBLE OG TRYGGE NORDISKE ARBEJDSMARKEDER KOMBINERET MED DET HØJE UDDANNELSES- OG FORSKNINGSNIVEAU I REGIONEN ER EN GOD GROBUND FOR SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHED- ER. HANSE-PARLAMENTETS MANGE PROJEKTER ER MED TIL AT SKABE NYE, SUNDE FORBINDELSER FOR DANSK ERHVERVSLIV I EN AF FREMTIDENS STÆRKE EU-VÆKSTREGIONER, SAGDE POUL NYRUP RASMUSSEN PÅ HANSE-PARLAMENTETS ÅRSMØDE

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

H HVORFOR OG HVORDAN!?

H HVORFOR OG HVORDAN!? HVORFOR OG HVORDAN!? 2 ENerhvervsuddannelse er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder med praktik. Der er ingen tvivl om, at

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist.

Fiskehandler. Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Fiskehandler Som fiskehandler er du kundens rådgiver og specialist. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Fiskehandler En fiskehandler arbejder først og fremmest med køb og

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland

Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007 Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus

Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår. Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus Virksomhedernes lokale erhvervsvilkår Regionskonsulent Steen Hoeck Klausen d. 23. sep. 2009 Århus DS Regioner 22 lokale afdelinger 5 regionsudvalg 1 fælles regionsudvalg 1 hovedbestyrelse 1 sekretariat

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Krisen påvirker praktikpladssituationen

Krisen påvirker praktikpladssituationen 22. marts 2010 Krisen påvirker praktikpladssituationen Praktikpladssituationen. Mulighederne for at finde beskæftigelse i regionen til lærlinge og elever er påvirket negativt af finanskrisen. 34 procent

Læs mere

en rejse, der kræver god rådgivning

en rejse, der kræver god rådgivning Ejerskifte en rejse, der kræver god rådgivning På de følgende sider bliver du guidet igennem: 1. Hvem skal overtage efter dig? 2. Hvad kan virksomheden tilbyde en køber? 3. Hvad er din virksomhed værd?

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK

OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK OPEN DAYS 2015 LOCAL EVENTS COUNTRY LEAFLET DANMARK INDEX I. Regional Partnerships Official Partners of the OPEN DAYS 2015 Aalborg Kommune 3 Region Midtjylland 4 Nordjylland 5 Syddanmark 6 Region Sjælland

Læs mere

Historien om en brumbasse

Historien om en brumbasse OFFSHORE CENTER DANMARK Historien om en brumbasse eller: Hvordan skaber vi synlighed i pressen? Af Søren Dybdahl Kommunikationskonsulent FREMHÆVET SOM VELFUNGERENDE KLYNGE 2010: Offshore Center Danmark

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere