Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - sept NYE IDEER ER AFGØRENDE FOR VORES OVERLEVELSE!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - sept. 2006 NYE IDEER ER AFGØRENDE FOR VORES OVERLEVELSE!"

Transkript

1 DE SELVSTÆNDIGE Håndværksrådets medlemsblad for små og mellemstore virksomheder Nr. 4 - sept NYE IDEER ER AFGØRENDE FOR VORES OVERLEVELSE!, SAGDE FØDEVARE- MINISTEREN PÅ HÅNDVÆRKSRÅDETS TEMADAG OM FØDEVARER... SIDE 8-9 Arbejdskraftmangel fører til øgede maskininvesteringer og ansættelse af udlændinge... side 6 Ny mesterlære tegner til at blive en bragende succes... side 5

2 DE SELVSTÆNDIGE Udgives af Håndværksrådet Islands Brygge 26 Postboks København S Tlf.: Fax: REDAKTION Ansvh. redaktør: Søren Nicolaisen Redaktion og layout: Martin Kalkerup ANNONCER BK Media Kim Odderskjær Hansen & Birgit Waltenburg Hovedgaden 55 C, Hørsholm Tlf Fax: TRYK OG OPLAG Hertz bogtrykkergården a/s Oplag: Medlem af Bladet udkommer 5 gange om året til virksomheder i Håndværksrådets medlemskreds. ISSN FORSIDEN Foto: Jasper Carlberg HØJKONJUNKTUR OG SKATTELETTELSER Lavere skat på arbejde vil få flere til at yde mere og derfor betyde vækst og initiativrigdom i vores samfund. Derfor er lavere skat på arbejde en af Håndværksrådets løbende opfordringer til Christiansborgs politikere. Lavere skat betyder også, at danskerne får flere penge på lommen. At flere køber mere, og at der derfor bliver brug for endnu flere hænder. Og når de fleste er i arbejde som nu, så indebærer skattelettelser først og fremmest mere efterspørgsel - og altså i mindre grad, at flere kommer i arbejde. Derfor er store skattelettelser ikke så hensigtsmæssige lige nu. Sommerens debat om skat endte da også med, at de fleste - heriblandt statsministeren - erklærede, at det ikke er tid til skattelettelser nu. Det ville være uansvarligt. Også økonomi- og erhvervsministeren endte med det synspunkt, mens nogle af hans partikolleger gjorde deres for at holde skattedebatten i gang. Vi kan heller ikke i Håndværksrådet melde os som frontkæmpere for, at skatten skal ned for enhver pris til en hver tid. Prisen er for høj, hvis det nuværende opsving kan komme ud af kontrol. Men vi vil gerne være med til at holde skattedebatten i gang, for på længere sigt skal skatten på arbejde ned. I dag er ventetiden på fx byggehåndværkere betragtelig. Og industrien kan ikke følge med. Der er lang ventetid på mange typer materialer. Vi får yderligere damp på kedlerne, hvis danskerne får lovning om flere penge mellem hænderne, og så bliver det endnu sværere at få folk og at få materialer til tiden. Det næste kan blive, at også lønningerne stiger for meget, og det er skidt for både danske virksomheders konkurrenceevne og dansk økonomi. Lige nu går det rigtig godt, og lad os holde fast i det. Virksomhederne arbejder helt ud til kanten, men må ikke falde ud over den. Når højkonjunkturen er taget lidt af, og der bliver plads til skattelettelser igen, skal vi nok være der. Vores budskab vil igen være, at der er mest brug for skattelettelser i bunden af skatteskalaen. Den økonomiske forskel på at være uden arbejde og i arbejde er fortsat lille, og den kan man fx løse ved at give et væsentligt større beskæftigelsesfradrag. Hvis der er plads til det, ser vi også meget gerne, at færre skal betale topskat, så topskat kun er noget, der betales af folk med høje indkomster - og ikke som i dag af næsten hver anden i arbejde. Sådan vil rigtig mange blive tilskyndet til at arbejde mere, og det er der brug for i fremtiden, når der bliver færre på arbejdsmarkedet og flere udenfor. På længere sigt er der brug for skattelettelser. Lige nu er der brug for at holde lidt igen med dem. Lars Jørgen Nielsen Adm. direktør i Håndværksrådet

3 INDHOLD FOR LIDT NYTÆNKNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE SIDE 4 DEN NY MESTERLÆRE EN BRAGENDE SUCCES SIDE 5 MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT FØRER TIL ANSÆTTELSE AF UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT OG TIL ØGEDE MASKININVESTERINGER SIDE 6 FINANSLOV MED EN STOR POSE PENGE TIL UDVIKLING OG UDDANNELSE SIDE 7 HVAD STÅR MORGENDAGENS MENU PÅ - FOR FORBRUGERNE OG FOR VIRKSOMHEDERNE I SPECIALFØDEVAREBRANCHEN? SIDE 8-9 MIDT I MASKINRUMMET - I HO CHI MINH CITY SIDE INTERNETET BYDER PÅ NY MILJØGUIDE TIL SMV ER SIDE 12 HVOR FÅR MAN ET GODT RÅD? - OM ERHVERVSSERVICE OG OM IVÆRKSÆTTER- OG VÆKSTHUSE SIDE 13 RUNDT OM ET VÆKSTFORUM: VÆKSTFORUM SYDDANMARK ER I FULD GANG MED ARBEJDET SIDE 14 FORBEDREDE REGLER FOR BUTIKKER I CENTRE SIDE 15 DE MINDRE VIRKSOMHEDER NYDER GODT AF GLOBALISERINGEN SIDE 17 EFTERLYSNING: INFORMATION OM BYGGEVARER SIDE 18 HANSE-PARLAMENTETS ÅRSMØDE: ØSTERSØ-REGIONEN ER EN AF EU S STÆRKESTE SIDE DET JURIDISKE HJØRNE: ÆNDRING AF MARKEDSFØRINGSLOVEN SIDE 22 STRAFFESAG MOD KENDTE ANNONCEHAJER SIDE NYT OM HÅNDVÆRKSRÅDETS RABATORDNINGER SIDE 26 OVERSKUD MED OMTANKE - GRATIS DAGSKURSER I SOCIAL ANSVARLIGHED SIDE 27 HÅNDVÆRKSRÅDETS DIREKTØR GÅR NYE VEJE SIDE 28 FAIRPLAY 2006 Under sloganet SORT ARBEJDE: Hvem er det egentlig du snyder? sætter Skatteministeriet i uge for 3. år i træk ved hjælp af kendte sportsstjerner fokus på sort arbejde Kuglestøder og nyslået bronzevinder ved VM, Joachim B. Olsen, og de to kendte håndboldpiger Rikke Hørlykke og Josephine Touray er igen Skatteministeriets ansigter i indsatsen mod sort arbejde - den såkaldte Fairplay-kampagne. Som sportsstjerner kan de stå inde for, at det ikke er sjovt at folde sig ud og konkurrere, hvis nogen snyder undervejs. Der skal være Fairplay. Med et budskab, som opfordrer til eftertanke - SORT ARBEJDE: Hvem er det egentlig du snyder? - på buslangsider, hængeskilte i busser og tog og netbanner på flere avisers hjemmesider, vil Skatteministeriet få folk til at debattere sort arbejde. Og som noget nyt opfordres folk til at deltage i en konkurrence via sms og på ministeriets hjemmeside Hjemmesiden besvarer en masse spørgsmål om sort arbejde. Hvad kan man som borger og samfund få for pengene, hvis sort arbejde blev afskaffet? Hvad er konsekvenserne ved at arbejde sort? Både for arbejdsgiveren, for den, der laver sort arbejde og for den, der får det gjort. Og på opfordring fra en lang række organisationer, herunder Håndværksrådet, vil hjemmesiden desuden indeholde 5 gode argumenter for, hvorfor man skal holde sig fra sort arbejde. Argumenter, der vil gøre det lettere for alle, som ønsker at tage afstand fra sort arbejde, at komme igennem middagsselskaber, hvor der bliver pralet med sort arbejde.

4 FOR LIDT NYTÆNKNING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Der skal mere fokus på nytænkning på de tekniske skoler, hvis landets kommende faglærte skal kunne leve op til fremtidens krav om løbende fornyelse og innovation af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet En ny analyse fra Håndværksrådet viser, at 35 % af eleverne er utilfredse med, at skolerne ikke giver dem et tilstrækkeligt fundament til at tænke nyt og få nye ideer. 13 % af eleverne savner dette i praktikvirksomhederne. Analysen konkluderer, at der er brug for en række forandringer i både skoleundervisningen og i forhold til praktikoplæringen, hvis vi for alvor skal fremme elevernes innovative kompetencer inden for erhvervsuddannelserne. Undersøgelsen omfatter 443 elever inden for bygge- og anlægsuddannelserne. STRAM, LÆRERSTYRET SKOLEUNDERVISNING Skoleundervisningen er meget lærerstyret og stramt planlagt, og eleverne savner ny viden om de nyeste arbejdsmetoder, produkter og materialer. Eleverne mangler frirum til at tænke kreativt i forhold til opgaveløsningen. Der er også for lidt tværfaglighed i undervisningen, ligesom man ikke er god nok til at inddrage elevernes praktikerfaringer i undervisningen. Eleverne fremhæver til gengæld, at der er et trygt og godt læringsmiljø på skolerne, hvor man godt må stille dumme spørgsmål og begå fejl, hvilket er vigtigt for at fremme elevernes evne til at tænke nyt. OGSÅ PRAKTIKSTEDERNE KAN BLIVE BEDRE Praktikvirksomhederne bidrager ifølge eleverne i højere grad til at fremme elevernes innovative kompetencer. I virksomhederne får hovedparten af eleverne skærpet deres mod, nysgerrighed og evnen til at få nye ideer. Selvom eleverne oplever, at de har forholdsvis store frihedsgrader i virksomhederne i forhold til den konkrete opgaveløsning, så mener 29 % af eleverne, at de ikke bliver taget med på råd inden en opgave skal udføres. I nogle virksomheder mangler der tid til, at eleverne kan overveje, hvordan de vil løse en opgave inden de går i gang. En del elever giver udtryk for, at kulturen ikke altid tillader, at man laver fejl, hvilket er en hæmsko for at turde prøve nyt. Hver tredje elev giver udtryk for, at der er for travlt i virksomhederne til at prøve nyt. På basis af analysen har Håndværksrådet opstillet en række forslag, der kan medvirke til at sikre, at eleverne i erhvervsuddannelserne fremover bliver mere nytænkende og innovative. GODE RÅD TIL PRAKTIKVIRKSOMHEDERNE, DER KAN GØRE ELEVERNE BEDRE TIL AT TÆNKE NYT: Virksomhederne har behov for mere viden om, hvordan de i den praktiske oplæring kan medvirke til at fremme elevernes innovative kompetencer. Ofte er der tale om meget enkle fif, som fx at give eleverne luft til at tænke over, hvordan en opgave løses inden de går i gang. Virksomhederne bør gøre op med holdningen eleverne skal lære at kravle før de kan gå - altså at det faglige fundament skabes under læretiden, og først når de er udlærte kan de være nytænkende. Det er vigtigt at elevernes lyst til at prøve nyt og bidrage med egne ideer udvikles allerede under læretiden, ellers risikerer man at præge dem negativt til at være modstandere af nye ting. Virksomhederne bør arbejde med at skabe et trygt læringsmiljø, hvor der er tid og forståelse for til at lave fejl. Virksomhederne bør være mindre opmærksomme på at diktere, præcis hvordan en opgave skal løses, men lade eleven prøve på sin egen måde - dvs. mere fokus på resultatet frem for processen. Virksomhederne bør gøre op med holdningen sådan plejer vi at gøre tingene her! og være mere lydhøre over for nye måder at gøre tingene på. Virksomhedsejere bør fungere som rollemodeller og være åbne over for nye forslag til arbejdsmetoder og redskaber som kan forbedre arbejdet. De skal gøre en aktiv indsats for at motivere medarbejdere og elever til at komme med nye ideer. GODE RÅD TIL ERHVERVSSKOLERNE, DE FAGLIGE OG DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG: Undervisningsplaner på skolerne bør gøres mere fleksible, så det er muligt at tilrettelægge undervisningen på nye måder og på tværs af fag. Generelt bør der være mindre fokus på svendeprøven i undervisningen, da det hæmmer muligheden for at eksperimentere med undervisningsformer og metoder, som kan få eleverne til at blive mere innovative. Skolerne bør sætte som mål, at en større del af undervisningen skal være tværfaglig. Der bør eksperimenteres med mere frirum og mindre lærerstyring i undervisningen. Skolerne bør arbejde med at skabe en kultur, hvor projektarbejde og andre former for innovationsfremmende undervisning bliver mere reglen end undtagelsen. Skolerne bør have en bredere opfattelse af innovationsbegrebet, idet lærerne i højere grad burde præsentere nye materialer, værktøjer, arbejdsmetoder mv. Lærerne skal være rollemodeller. Svendeprøven bør fornyes, så den vægter innovation højere. Svendeprøven kan virke som en barriere for udviklingen af innovative kompetencer, hvis den primært fokuserer på elevernes faglige færdigheder.

5 DEN NY MESTERLÆRE EN BRAGENDE SUCCES 102 virksomheder har på bare 14 dage tegnet uddannelsesaftaler med lærlinge i den ny mesterlære. Det tegner til at blive en kæmpesucces. Håndværksrådet tror på, at det vil føre til, at endnu flere unge vælger en erhvervsuddannelse, og det har vi brug for, da virksomhederne sukker efter faglært arbejdskraft som aldrig før af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Håndværksrådet får mange henvendelser og spørgsmål fra virksomheder, der vil have gode råd om, hvordan man kommer i gang med den ny mesterlære. Vi har derfor lavet en praktisk guide med en konkret køreplan til, hvordan man får succes med den ny mesterlære. Det er vigtigt for os, at den ny mesterlære ikke kun bliver en succes på papiret, men at eleverne også får den bedst mulige uddannelse. Derfor skal virksomhederne klædes godt på. Vi har allerede sendt pjecen ud til tusindvis af virksomheder, og den kan også hentes på Håndværksrådets hjemmeside. VIRKSOMHEDERNE STÅR FOR DEN GRUN- DLÆGGENDE INDFØRING I FAGET Den ny mesterlære indebærer, at lærlingen fremover kan springe grundforløbet over og erstatte det med praktisk oplæring i virksomheden. Det betyder, at virksomhederne overtager en større del af ansvaret for at uddanne lærlingene end i dag. Mange virksomheder foretrækker at give lærlingene den første grundlæggende indføring i faget, inden de sendes på skole, og det giver den ny mesterlære god mulighed for. Frisørmester Søren Nielsen, Trend of Hair, har længe ventet på, at mesterlæren kom tilbage. De unge bliver nemlig hurtigt dygtigere, når de ikke i forvejen har været et år på fagskole. Derfor kommer vi ikke til at tage andet end mesterlære-elever i fremtiden; det er helt sikkert. Sådan sagde Søren Nielsen, da successen for den nye mesterlære dominerede Jyllands-Postens forside den 23. august. Eleven er den 18-årige Aliihsan Yildirim Vi tror på, at den ny mesterlære betyder mere tilfredse elever og virksomheder - og dermed et lavere frafald i erhvervsuddannelserne. Dels fordi lærlingene hurtigere får et indblik i fagområdet, og dels fordi de hurtigere får tilført faglige kompetencer, som vil motivere dem bedre til at gennemføre de boglige fag på teknisk skole efter det første år UDDANNELSESAFTALER SKAL INDGÅS Det glæder os, at virksomhederne har taget så godt imod den ny mesterlære, for Håndværksrådet har gennem de sidste par år kæmpet for, at der indføres en reel praktisk indgang til erhvervsuddannelserne. Målet for antallet af uddannelsesaftaler efter den ny mesterlære er 2.500, og det ser ikke ud til at blive noget problem. Vores håb er også, at flere virksomheder får mod på at ansætte lærlinge med den ny mesterlære, så vi får skabt endnu flere praktikpladser. DE POPULÆRESTE FAG Tre ud af fire elever i den ny mesterlære er inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Særligt populær er den ny mesterlære i frisør-, smede-, skibsbygger-, tømrer-, bager- og mekanikerfagene. Der er indtil nu tegnet flest mesterlærekontrakter på Odense Tekniske Skole, CPH West, Niels Brock, Aarhus tekniske skole, CEU Kolding og EUC Ringsted. Fra august 2006 træder den ny mesterlære i kraft. Det er en praktisk adgangsvej til en erhvervsuddannelse. Læs her, hvordan du griber en uddannelsesaftale an. KLAR BESKED OM DEN NY MESTERLÆRE Pjecen Klar besked om den ny mesterlære kan downloades fra Håndværksrådets hjemmeside

6 FLASKEHALSE FØRER TIL ANSÆTTELSE AF UDLÆNDINGE OG ØGEDE INVESTERINGER Tidens største problem er flaskehalse. Mangel på arbejdskraft og materialer gør, at mange af de mindre virksomheder ikke kan producere det, de har mulighed for at sælge af Håndværksrådets cheføkonom Jakob Brandt Det er brandærgerligt at måtte sige nej til nye opgaver, men det er situationen i mange virksomheder i øjeblikket. Det er ikke muligt at tiltrække nye medarbejdere gennem de gængse kanaler, og annoncer i aviserne giver meget begrænsede resultater. Iflg. Håndværksrådets analysepanel har mere end hveranden lille eller mellemstore virksomhed problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og ser man alene på de virksomheder, der har haft brug for at ansætte flere, melder 3 ud af 4, at de har søgt forgæves. UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Ejerne af de mindre virksomheder er ikke et folkefærd, der lader mangel på arbejdskraft ødelægge mulighederne for at udvikle deres livsværk. Som med alle andre problemer går de konstruktivt til værks for at finde en løsning. Udenlandsk arbejdskraft er i dette tilfælde en af løsningerne. Generelt set er de mindre virksomheder gode til at vende globaliseringen til en fordel frem for en trussel. Undersøgelsen viser, at 9 % af SMV erne allerede har ansat udenlandsk arbejdskraft - vel og mærke arbejdskraft, som de selv henter til landet. Der er altså ikke tale om dansk-bosiddende udlændinge. Yderligere 14 % overvejer at ansætte polakker, tyskere eller andre inden årets udgang. Føres disse planer ud i livet, betyder det et vigtigt og tiltrængt bidrag til den danske arbejdsstyrke. Et bidrag, der nok vil få mere permanent karakter, da mangel på arbejdskraft er et af de hovedproblemer, vi står over for de kommende mange år. FÅ HJÆLP I UDLÆNDINGESTYRELSEN Ansættelse af arbejdskraft fra de gamle EU-lande er det letteste at have med at gøre. Skal den ansatte være her under 6 måneder, er det ikke nødvendigt at foretage sig noget. Ved længere ophold skal den ansatte have et opholdsbevis, som det lokale statsamt udsteder. Østaftalen gør det lidt mere kompliceret at ansætte arbejdskraft fra de nye EU-lande. Virksomheder med overenskomst kan dog få en forhåndsgodkendelse hos Udlændingeservice således, at hver ny medarbejder ikke skal have sin sag behandlet enkeltvis. Ansøgningsskema og vejledning til ansættelse af personer fra både Østeuropa og det gamle EU kan findes på ØGEDE INVESTERINGER Ansættelse af udlændinge er ikke den eneste måde at øge produktionen på. SMV er overvejer i høj grad maskininvesteringer for at imødegå manglen på arbejdskraft. Mere end hver tredje virksomhed ser maskininvesteringer som en løsning. Og at hver tredje virksomhed har mulighed for at erstatte arbejdskraft med maskiner kan være med til at forbedre Danmarks konkurrenceevne på længere sigt. Nye investeringer kan være med til at sænke virksomhedernes driftsomkostninger og dermed forbedre vores konkurrenceevne. Maskininvesteringer kan desuden være med til at fastholde produktion i Danmark, der ellers ville blive outsourcet til lavtlønslandene. Så skal man finde noget positivt at sige om de nuværende flaskehalse, er det, at manglen på arbejdskraft betyder øgede investeringer, der på langt sigt kan styrke dansk økonomi og være med til at fastholde arbejdspladser i Danmark. MANGE GØR NOGET VED DET Det er ikke kun en lille, meget fremsynet skare af virksomheder, der tænker i nye baner for at kunne imødekomme efterspørgslen. Knapt 6 ud af 10 virksomheder har enten udenlandsk arbejdskraft eller maskininvesteringer med i planerne for, hvordan de kan imødegå arbejdskraftmanglen. 18 % af virksomhederne spiller på alle strenge og satser både på at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og maskininvesteringer. MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER FORFØLGER TO- STRENGET STRATEGI Der er klar sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og deres handlinger. Overraskende nok er andelen, der satser alene på enten udlændinge eller investeringer stort set ens for alle virksomhedsstørrelser. Men der er væsentligt flere af de mellemstore virksomheder, der arbejder med en tostrenget strategi. Det betyder - når man ser på virksomheder med mere end 10 ansatte - at 2 ud af 3 bruger udlændinge eller maskininvesteringer som erstatning for kvalificeret dansk arbejdskraft. HVER FEMTE VIRKSOMHED HAR I 1. HALVÅR 2006 INVESTERET I MASKINER FOR AT GØRE SIG MINDRE AFHÆNGIG AF ARBEJDSKRAFT. I 2. HALVÅR AF 2006 OVERVEJER YDERLIGERE KNAP 20 % DET SAMME - SE HÅNDVÆRKS- RÅDETS ANALYSE PÅ UNDER PRESSEMEDDELELSEN HVER 4. VIRKSOMHED SØGER UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

7 FINANSLOV MED EN STOR POSE PENGE TIL UDVIKLING OG UDDANNELSE Gode ideer fra Globaliseringrådets arbejde udmønter sig i årets finanslovsudspil af Håndværksrådets kommunikationschef Søren Nicolaisen Det er en af de tilbagevendende begivenheder på den politiske scene hvert år i sensommeren og efteråret. Budgettet for forretningen Danmark skal fastlægges. Og som vanligt startede forhandlingerne med, at regeringen lagde et forslag frem sidst i august, som så er til diskussion med støttepartier og oppositionen i nogle måneder frem - indtil man typisk midt i november bliver enige om detaljerne. Regeringens forslag kommer naturligvis ikke ud af den blå luft. Langt de fleste omkostninger kan der ikke pilles ved, og mange af de nye forslag er blevet til i udvalg eller forhandlinger i en kortere eller længere periode inden finanlovsforslaget. De væsentligste forarbejder til dette - og formentlig også de kommende - års finanslovsforslag har man arbejdet med i Globaliseringsrådet. Globaliseringsrådet har med statsministeren for bordenden - og Håndværksrådets formand Poul Ulsøe som et af medlemmerne - leveret en lang række forslag til, hvordan Danmark skal få fordele af, at verden er blevet mere global. Og nu foreslår regeringen så, at der afsættes 2 mia. kr. i 2007 årligt til at gennemføre de første af disse initiativer. Det beløb skal gradvist stige til 10 mia. kr. i En markant satsning. POUL ULSØES OG GLOBALISERINGS- RÅDETS ARBEJDE FØRER NU TIL MAS- SIVE INVESTERIN- GER I FREMTIDEN. I 2007 AFSÆTTES 2 MIA. KR. FLERE IVÆRKSÆTTERE OG MERE INNOVATION I VIRKSOMHEDERNE Foreløbig er midlerne ikke øremærkede. Forhandlingerne med de øvrige partier vil afklare, hvordan de skal anvendes, men der er lagt op til at dansk forskning skal have et løft, og at der skal investeres i at få flere iværksættere og mere innovation i virksomhederne. Herudover skal der satses på uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal forbedres for 150 mio. kr. i 2007 stigende til 300 mio. kr. i Det er et vigtigt led i regeringens bestræbelser på, at 95 % af alle unge skal have en uddannelse i Og det er ligeledes meget vigtigt for de mange virksomheder, som ellers i de kommende år vil få sværere ved at finde faglærte ansatte, fordi ungdomsårgangene bliver mindre. Også voksen- og efteruddannelserne skal have et markant løft, ligesom der er afsat penge til initiativer til flere voksenlærlinge. Voksenlærlinge er populære i mange virksomheder, fordi de lidt ældre lærlinge oftest er meget målrettede og ansvarlige. Derfor er det en rigtig idé at øge incitamentet til at søge ind som voksenlærling. BRUGERDREVEN INNOVATION Håndværksrådet følger også nøje et bebudet forslag om at iværksætte et program for brugerdreven innovation. Udvikling og vækst knytter sig i mange små og mellemstore virksomheder til den dialog, virksomhedens ansatte har med kunderne. Rådgivning og instrumenter, der kan dygtiggøre virksomhederne til at lære af kunderne, vil skabe nytænkning og vækst i mange små virksomheder. Derfor er det som udgangspunkt et helt rigtigt fokusområde. Men der er også tidsler i pakken. Det er et udbredt ønske i regeringen at gennemføre en fradragsordning for iværksættere, der giver nystartede virksomheder fradrag i skatten de første år, der er overskud. Det er unfair konkurrence, og det har altid været Håndværksrådets holdning, at virksomheder skal konkurrere på lige skattemæssige vilkår. I øvrigt er der jo brug for støtte i opstartsårene - ikke når virksomheden begynder at give overskud! Men denne tidsel - som man jo kan håbe falder bort i forhandlingerne - rykker ikke ved det samlede positive indtryk af budgetforslagets erhvervsrettede del. Den indeholder også en satsning på at få flere i arbejde. 400 mio. kr. skal anvendes på at få flere nydanskere, seniorer og andre ledige i arbejde, og 270 mio. kr. skal anvendes til at forebygge nedslidning og forbedre arbejdsmiljøet. Det er positive udmeldinger - ikke mindst i lyset af den tiltagende mangel på arbejdskraft, som kan blive af mere permanent karakter om få år, når ungdomsårgangene blive mindre, og store årgange træder ud af arbejdsmarkedet. Og så er der forslag om velfærdsforbedringer for godt 4 mia. kr. til hospitaler, ældre, børnefamilier og udsatte grupper. Og samlet er der lagt op til, at staten skal bruge 560 mia. kr. i Statens samlede indtægter fra især skatter er noget højere, nemlig 80 mia. kr. og dermed bliver der plads til et væsentligt afdrag på statsgælden. Mindre gæld og massive investeringer i fremtiden er den rigtige vej at gå.

8 SPECIALFØDEVAREBRANCHEN: HVAD STÅR MORGENDAGENS MENU PÅ? Godt 90 virksomheder var den 29/8 samlet i Kødbyen til Håndværksrådets store temadag om Visioner for fremtidens specialfødevarevirksomheder af chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet Fødevareminister Hans Christian Schmidt påpegede i sit indlæg på Håndværksrådets temadag, at der først og fremmest er god grund til optimisme blandt specialfødevarevirksomhederne, idet forbrugerne i stigende grad efterspørger kvalitetsfødevarer. Vi har fået råd til at forkæle os selv som ministeren udtrykte det. Vi spiser ikke blot for at overleve, men for at opleve fortsatte han, og det skal specialfødevarevirksomhederne udnytte. Ministeren understregede, at nye ideer er afgørende for vores overlevelse i forhold til udlandet. Derfor skal der endnu mere fokus på udvikling af nye produkter. FORBRUGERNE EFTERSPØRGER HISTORIER Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl gav konkrete bud på, hvad han mente, at specialfødevarevirksomhederne skulle sætte fokus på de kommende år. Han fremhævede, at forbrugerne i stigende grad lægger vægt på kvalitet, både i forhold til indholdet i selve varen og i forhold til alsidigheden i produktsortimentet. Desuden efterspørger forbrugerne historier, dvs. baggrunden for varerne, og her bør specialfødevarevirksomhederne gøre mere ud af at formidle information og historier til kunderne. Virksomhederne bør medtænke forbrugernes stadig større interesse for etik og dyrevelfærd, fx ved at sikre bedre kontakt til produkternes oprindelse. Endelig opfordrede han virksomhederne til at opdrage forbrugerne til at vurdere, hvad gode kvalitetsfødevarer er, og hvordan man bedst kan tilberede dem. FREMTIDENS UDFORDRINGER Inco Danmarks administrerende direktør Ole Bang Nielsen ridsede i sit indlæg en række af de problemer op, som specialfødevarevirksom- Temadagen i Kødbyen, der åbnedes af Håndværksrådets adm. direktør Lars Jørgen Nielsen, bød også på networking og gruppediskussioner

9 hederne står over for. Blandt disse er brancheglidning, dårlig beliggenhed, generationsskifte, personalerekruttering og en stærk selvstændighedstrang. Sidstnævnte vanskeliggør eventuelle kædesamarbejder, som han mente mange kunne få glæde af. Ole Bang Nielsen pegede på, at specialfødevarehandlen lige nu har en unik mulighed for at genvinde fodfæstet, men ikke ved at gøre som den plejer. Der skal nyt til, og nøgleordene er: Forandring, kvalitet og bekvemmelighed. Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl opfordrede branchens virksomheder til at opdrage forbrugerne til at vurdere, hvad gode kvalitetsfødevarer er, og hvordan man bedst kan tilberede dem Vi spiser ikke blot for at overleve, men for at opleve, sagde fødevareminister Hans Christian Schmidt GOURMET DANMARK Projektchef Kirsti Storinggaard fra Videncenter for Fødevarer præsenterede en dugfrisk undersøgelse om små fødevareproducenter. Hun præsenterede også planerne om et nyt nationalt netværk Gourmet Danmark, som er underopdelt i 9 regionale netværk af små fødevareproducenter. Budskabet fra hende var, at specialfødevarevirksomhederne i højere grad skal betragte sig selv som kollegaer end konkurrenter. Ved at samarbejde i branchen kan mange virksomheder opnå storskala-fordele, som kan styrke dem i konkurrencen. TRE GODE SMV-HISTORIER Tre repræsentanter for virksomhederne gav hver deres bud på, hvordan fremtiden ser ud for deres virksomheder. Peter Lund fra Slagter Lund pegede på, at en fast strategi var vejen frem for hans forretning. Michael Spottag fra Langenæs Bageriet slog på, at kurser og efteruddannelse samt fokus på topkvalitet er opskriften på virksomhedens fremtid. Jacob Nagel fra Rosemarys satte i sine to nye fastfood-butikker fokus på den ekstraordinære kundeservice og brugen af gode danske råvarer. TVÆRGÅENDE FØDEVARENETVÆRK Afslutningen på temadagen bød på networking og gruppediskussioner, hvor deltagerne kom med en række forslag til emner, som Håndværksrådet v. chefkonsulent Anne Holm Sjøberg og økonom Mads Engberg - kan arbejde videre med. Desuden tilkendegav en del af virksomhederne, at de gerne vil indgå i et tværgående fødevarenetværk.

10 MIDT I MASKINRUMMET - I HO CHI MINH CITY Hvis nogen for 4 år siden havde fortalt mig, at jeg i dag ville have investeret 10 mio. kr og masser af timer og andre omkostninger i en fabrik i Vietnam, ville jeg være blevet urolig for, om det nu også ville gå godt. Det er her, Danidas støtte har givet os et kolossalt vigtigt rygstød, som har gjort, at vi lidt efter lidt har kunnet forvisse os om, at vi var på rette vej og dermed har turdet satse mere og mere af vores egen kapacitet og kapital på projektet, siger Svend Lund, adm. direktør i og medejer af plastvirksomheden WBL A/S i Skive Adm. direktør Svend Lund og hans vietnamesiske partner Mr. Hai af chefkonsulent i Håndværksrådet Jens Kvorning Svend Lund, medejer af WBL A/S i Skive, der er en del af Phasion Group, har tilbragt næsten 2 af de sidste 4 år i Ho Chi Minh City i Vietnam. Det siger lidt om, hvor stor vægt han lægger på, at WBL skal komme bedst muligt ind i den globalisering, alle taler om. Mange studser nok over, at man som adm. direktør vælger at lægge så stor en del af sit arbejde udenfor virksomheden. Men Svend Lund føler på ingen måde, at han arbejder udenfor virksomheden, når han er i Vietnam. Tværtimod står han midt i maskinrummet og kan takket være de moderne IT- og kommunikationsmidler følge med i, hvad der sker overalt i virksomheden både i Danmark og i Vietnam. Som direktør må jeg vide, nøjagtig hvad der foregår i alle hjørner af virksomheden, især i en opbygningsfase, som den vi er inde i. Og det har været guld værd konstant at diskutere problemer og muligheder med medarbejderne, siger Svend Lund. NØDVENDIGT MED ET BROHOVEDE For 4 år siden etablerede Svend Lund - med assistance fra Håndværksrådets internationale afdeling - et joint venture selskab, Viedam, med sin vietnamesiske partner Mr. Hai, der dengang havde en lille værktøjsfabrik og en dertil knyttet plastproduktion. Svend Lund ville dermed sikre sig et brohovede for at etablere produktion i et land med lave omkostninger, i tilfælde af at konkurrencen fra Kina skulle blive skærpet. Det viste sig hurtigt at blive tilfældet. Allerede året efter starten på samarbejdet fandt han ud af, at hans mål om at flytte de 25 % af produktionen - de mere simple forme - til Vietnam i løbet af et par år var alt for lavt sat. WBL s danske kunder kom én efter én og fortalte, at de fik tilbud fra Kina på % under WBL s priser, og selv om kvaliteten ikke helt kunne matche, ville de være nødt til at vælge dem på sigt. De gav derfor WBL et år til at effektivisere produktionen så meget, at virksomheden kunne levere til fuldt konkurrencedygtige priser. Det gav stødet til, at WBL i løbet af 3 år flyttede hele produktionen af værktøjer fra de simple til de mest avancerede, der kræver helt rene rum med konstante temperaturer, til Vietnam. Det var en beslutning med store konsekvenser. Det skaber i sagens natur en del usikkerhed i en virksomhed med ca. 100 ansatte, at hovedaktiviteten skal flyttes væk. TACKLEDE UDFORDRINGERNE FRA STARTEN Derfor var det også et stort held, at WBL allerede havde startet processen et år tidligere, og at man havde taget så stort et skridt som at flytte hele 25 % af produktionen. Det viste

11 Personale År Danmark Vietnam medarbejderne, at ledelsen var fast besluttet på at tackle globaliseringens udfordringer lige fra starten. Samtidig blev mange medarbejdere inddraget i samarbejdet med Anlap s medarbejdere, sådan at de også fik andel i den fantastisk spændende proces, som globaliseringen også er. De deltog således i træningen af deres kolleger hos Anlap både i Vietnam og på WBL, og derigennem fik WBL s medarbejdere anledning til i detaljer at diskutere, hvad der var på vej. OMKOSTNINGERNE OG DEN OFFENTLIGE STØTTE At WBL kunne tage det store skridt med det samme skyldtes, at Danida gennem Privat Sektorprogrammet (PS-programmet, fra 2006 kaldet B2B) kunne yde støtte til en stor del af omkostningerne. I pilotfasen, hvor 25 % blev flyttet ud, var støtten til transport og ophold i Vietnam og i Danmark, timeløn til trænerne mv. på ½ mio. kr. I anden omgang, da resten af produktionen flyttede ud, var støtten i form af træning, teknisk assistance, lån til indkøb af maskiner mv. på 4,5 mio. kr. Dette dækker dog langt fra alle WBL s omkostninger til projektet, hvor man bl.a. har investeret 8 mio. kr i en helt ny og fuldt udstyret fabrik på 4000 m 2 i HCMC og 12 mio. kr derudover i maskiner, udstyr, arbejdstimer mv. Men Danidas støtte har været et meget væsentligt bidrag ikke kun økonomisk, men også mentalt. Vi var ikke kommet halvt så langt, som vi er i dag, uden denne støtte. Men som situationen har udviklet sig, har vi erkendt, at vi skulle have satset stort fra starten. Sådan er det jo med bagklogskabens klare lys, siger Svend Lund. var sat ind, hvis vi ikke var flyttet til Vietnam, men til gengæld var de nye arbejdspladser aldrig kommet, for det havde vi ikke haft råd til uden vores produktion i Vietnam. Vi ville i dag have haft ca. 50 medarbejdere tilbage i Danmark og med udsigt til at skære flere væk i årene fremover. Nu ser jeg derimod mulighed for fortsat vækst både inden for plastværktøjer og den mest avancerede plastproduktion. 50 NYE ARBEJDSPLADSER I DANMARK Med projektet har vi kunnet etablere ca. 50 nye arbejdspladser i Danmark med et væsentlig højere kvalifikations- og lønniveau og de er langt bedre fremtidssikret takket være vores nye strategi og vores status som logistikhus tilføjer Svend Lund. Samtidig har vi kunnet styrke vores fortsættes næste side FRA PRODUKTIONSVIRKSOMHED TIL LOGISTIKHUS Svend Lund er heller ikke i tvivl om, at udviklingen i WBL s medarbejderskare havde været helt anderledes, hvis man ikke havde kunnet eller turdet satse så stort, som tilfældet har været. Der er nemlig i mellemtiden sket det, at kunderne har ændret indkøbsstrategi, hvor de søger totalleverandører frem for at skulle bøvle med en lang række komponentleverandører. Det kræver en kraftig styrkelse af design, konstruktion og logistikfunktionerne i en virksomhed at blive totalleverandør, og det har vi kunnet gøre, samtidig med at vi har lagt selve produktionen ud. Vi har kunnet omstrukturere virksomheden fra top til bund fra en produktionsvirksomhed til et logistikhus og på den måde udnyttet de eksisterende rammer bedre, ligesom de danske beklædningsvirksomheder med stort held gjorde det op gennem 90 erne. Konsekvensen af Vietnam-projektet for beskæftigelsen har været stor både i Danmark og i Vietnam. Ved første øjekast er den beskeden, når man ser på udviklingen fra 2002 til i dag, hvor medarbejdertallet i Danmark kun er steget med 10 %, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at den startede med at falde fra 95 til 75 medarbejdere, da den første produktion blev lagt ud. Disse arbejdspladser og flere til ville være blevet tabt under alle omstændigheder, da de kinesiske konkurrenter er langt billigere, end vi her i Skive, siger Svend Lund. Der var gået lidt længere tid inden faldet

12 HO CHI MINH CITY - FORTSAT FRA FORRIGE SIDE plastfabrikation, sådan at vi kan tilbyde kunderne en samlet udviklingstid for et nyt produkt på bare 2 uger, inklusive fremstilling af nulserie og de første mindre serier af produktet. Når det er gjort, er det ikke noget problem for kunden at få masseproduceret emnet hos en af de store højautomatiserede danske virksomheder eller i et lavtlønsland. Det kritiske punkt er pilotfasen, hvor udviklingsprocessen let kan tage lang tid, hvis der er for mange kokke indblandet. Her har vi også mange kokke, men de arbejder i samme køkken, og vi undgår på den måde overraskelser og forsinkelser siger mesterkokken. Omstillingen fra produktionsvirksomhed til logistikhus har også bevirket, at arbejdsmiljøet er blevet langt mere innovativt. Det har stor betydning for kunderne, der lidt efter lidt bruger WBL som deres egen udviklingsafdeling. Og at WBL s medarbejdere arbejder i en integreret organisation, hvor både produktion af formene og de færdige emner foregår, gør, at de hele tiden kan være et skridt forud i innovationsprocessen. Kunderne har brug for at kunne sende deres egne designere og konstruktører ud i sådan et udviklingsmiljø, så de hele tiden kan være på forkant med den teknologiske udvikling. Det er en service, vi kan tilbyde dem hos WBL og det er de glade for siger Svend Lund. 125 NYE ARBEJDSPLADSER I VIETNAM I Vietnam er der skabt 125 nye arbejdspladser hos Viedam og Anlap. Også her er der for en stor del tale om videnstunge arbejdspladser, som giver Vietnams plastindustri et voldsomt løft. Viedam er den eneste producent af avancerede plastværktøjer, og da det er en sektor i rivende udvikling er det noget, som har stor strategisk betydning for landet. Derfor har projektet også fået stor bevågenhed hos de lokale myndigheder. GODT BEHANDLET AF DE VIETNAMESISKE MYNDIGHEDER Vi er blevet godt behandlet af myndighederne i forbindelse med vores byggeri, og det var alfa og omega, at vi fik lov at bygge i højden, så vi kunne bevare fabrikken i samme område. Skulle vi være flyttet uden for HCMC,ville det have betydet, at mange medarbejdere havde søgt andre steder hen, og det er uhyre let for veluddannede plastingeniører og værktøjsmagere. Vi har samtidig satset meget på et arbejdsmiljø, som ligger i top også efter danske forhold. Det betyder utrolig meget, når man skal fastholde den vietnamesiske arbejdskraft. Vi har højisoleret vores bygning, så vi har en effektiv og energibesparende aircondition, der gør, at vores spritmoderne faciliteter altid er veltempererede. Vi kan ikke gardere os imod overbud fra konkurrenter på lønsiden, men de kan ikke tilbyde nær så flotte og veltempererede lokaler, kantine- og andre ordninger, som vi gør hos Viedam siger Svend Lund glad. Han glæder sig også over, at han kom i gang i Vietnam, mens tid var. Landets vækst er næsten på niveau med Kina s, bl.a. takket være den danske udviklingsbistand og det vil ikke vare mange år før, landet der var blandt de aller fattigste i verden for bare 10 år siden, ikke længere har brug for dansk bistand. Det er meget tilfredsstillende at have været med i denne proces, slutter Svend Lund. INTERNETTET BYDER PÅ NY MILJØGUIDE TIL SMV ER Det nye website Virksomhedernes Miljøguide - - skal hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at få styr på deres miljø. Det er nemlig ofte en jungle at finde rundt blandt love, standarder, vejledninger, prøvnings- og testmetoder på miljøområdet. Hvilke miljøkrav gælder for netop min virksomhed, og hvilke muligheder har vi for at opfylde kundernes og myndighedernes krav så effektivt og nemt som muligt? Med det nye website kan man hurtigt og målrettet finde frem til relevante standarder, lovgivning, vejledninger samt modtage rådgivning inden for affald, jordforurening, spildevand, luftemissioner og ledelse - herunder kvalitetsstyring, miljøledelse og arbejdsmiljø. HÅNDVÆRKSRÅDETS MILJØSTYRINGSSYSTEM Informationerne kan fx bruges, hvis du arbejder med Håndværksrådets miljøstyringssystem, som du finder på Miljøguiden er blevet til gennem et samarbejde mellem FORCE Technology, Dansk Standard og DHI Vand & Miljø og er finansieret af Ministeriet for Videnskab og Teknologi. Hør mere om miljøstyring hos miljø- og energipolitisk medarbejder i Håndværksrådet Henrik Lilja på tlf

13 HVOR FÅR MAN ET GODT RÅD? Rådgivningen af de mange almindelige iværksættere og mindre virksomheder bør entydigt placeres på kommunalt niveau. De mere specielle rådgivningstilbud skal samles i de nye regionale væksthuse af Håndværksrådets vicedirektør Ane Buch * Hvor går man hen, hvis man har brug for at få overblik over finansieringsmuligheder for et nyt udviklingsprojekt? * Skal man tage til København, hvis man skal have en snak med en person, der ved noget om Danmarks Eksportråds tilbud om at leje en eksportrådgiver? * Hvem kan hjælpe en iværksætter med at lave en forretningsplan, så den nye virksomhed kan starte op på et sundt grundlag? Der er mange spørgsmål, som små og nye virksomheder i udvikling har brug for hjælp til at finde svar på. FORVIRRENDE MANGE INSTANSER I dag er det ikke muligt at henvise iværksættere og ledere af små og mellemstore virksomheder til en enkelt institution, som kan levere alle svarene. Der er simpelthen for mange kommunale, amtslige og nationale aktører på området. De arbejder ikke præcist med det samme, men det er svært at se den klokkeklare arbejdsdeling. Mange kommuner har en erhvervschef eller er gået sammen med andre kommuner om at tilbyde rådgivning af iværksættere og mindre virksomheder. Der er et erhvervsservicecenter i hvert amt, og så er der udviklingsparker, ITsatsninger og regionale teknologicentre. RÅDGIVNINGEN BØR ENTYDIGT PLACERES HOS DE NYE STORE KOMMUNER Håndværksrådet arbejder derfor for, at der bliver etableret et sammenhængende og let overskuelig erhvervsservicenet. Det bør være en enkelt og let indgang til hele erhvervsfremmesystemet, så mindre virksomheder ikke skal valfarte fra den ene organisation til den anden. Med kommunalreformen er de første vigtige skridt taget i retning af et enstrenget erhvervsfremmesystem. Vi støtter derfor op om regeringens planer om at placere ansvaret for rådgivningen af de mange almindelige iværksættere og mindre virksomheder entydigt på kommunalt niveau. Det giver klarhed i opgavevaretagelsen. Vi har nu også fået større kommuner, der kan varetage denne opgave på betryggende vis. SPECIELLE RÅDGIVNINGSTILBUD I DE NYE VÆKSTHUSE De mere specielle rådgivningstilbud til virksomheder med vækstpotentiale skal imidlertid også koordineres. Det bør være et sted, hvor man på regionalt niveau kan få kontakt til Vækstfonden, Danmarks Eksportråd og andre eksperter. Det er tanken, at der skal etableres ét iværksætter- og væksthus i hver region, der skal løfte denne opgave. Det kommer bl.a. til at betyde, at den regionale erhvervsservice skal nedlægges, og at ressourcerne herfra skal bruges i de nye iværksætterhuse. Det vil skabe et enstrenget og stærkt rådgivningsmiljø i regionen til gavn for de mange vækstorienterede små og nye virksomheder. der kan øge væksten i Hovedstadsområdet, er der dog en række elementer, der skal være med overalt, hvis små og nye virksomheder skal have gode vilkår for vækst og udvikling. Vi har i Håndværksrådet nogle klare råd til stat, region og kommuner: 1) Det er først og fremmest vigtigt at fokusere skarpt på målgruppen for de nye iværksætterhuse. Der skal være et skarpt fokus på at nå ud til vækstiværksættere og mindre virksomheder i et vækstforløb. Hvis dette fokus forsvinder, risikerer vi igen at få et mudret billede, hvor kommunale og regionale erhvervsfremmetilbud overlapper hinanden. 2) Punkt to bliver at sikre, at ledelsen af den kommende erhvervsservice skal have en overvægt af aktive virksomhedsindehaver, der kender små og nye virksomheders hverdag indefra. Vi skal ikke have en prestigebestyrelse, hvor politikere og embedsmænd sidder og skal tage stilling til, om der nu er brug for rådgivning om tiltrækning af arbejdskraft fra Polen, eller om der er mere brug for at hente eksperter ind for at fortælle om det nyeste inden for nano-teknologi. Det er brugerne, der skal sidde i ledelsen for såvel de regionale iværksætterhuse som den kommunale erhvervsservice. Ser man isoleret på det enkelte initiativ, har de alle et godt formål, og jeg vil gætte på, at de også alle sammen kan fremvise gode eksempler på vellykket rådgivning. Der er bare to problemer med denne struktur: Det er for det første svært for virksomhederne at finde ud af, hvor de skal gå hen for at få den rette rådgivning. For det andet kunne ressourcerne anvendes langt, langt bedre, hvis opgaven blev koordineret, og kompetencerne samlet. Processen med at samle den regionale erhvervsservice i et fælles iværksætterhus på regionalt niveau er i fuld gang. Det er en spændende proces, hvor de 6 vækstfora har en vigtig rolle. Den lokale erhvervseervice og det regionale tilbud målrettet vækstiværksættere og mindre virksomheder i vækst skal nemlig spille sammen. De enkelte vækstfora er alle dybt inde i diskussioner af, hvilken strategi, der skal til for at bringe deres region ind i et sundt vækstforløb. De mange tilbud skal tænkes sammen, og der skal satses på at pleje regionens særlige styrkepositioner. HÅNDVÆRKSRÅDETS ANBEFALINGER Selv om der er og skal være forskel på en erhvervsstrategi for Nordjylland og den strategi, NYT OG ANDERLEDES SAMARBEJDE MELLEM HÅNDVÆRKER- OG INDUSTRIFORENINGERNE Vi ved også, at de små og mellemstore virksomheder er parate til at gå ind i denne opgave. Vi har nemlig spurgt vores medlemmer, om de er villige til at afsætte tid og kræfter på det erhvervspolitiske arbejde. Det viser sig, at over halvdelen finder denne opgave så vigtig, at de gerne vil stille op, hvis der er bud efter dem. Vi har derfor reorganiseret samarbejdet mellem håndværker- og industriforeninger, så de nu kan agere såvel på lokalt som på regionsniveau. Vi er parate til arbejdet.

14 (DETTE ER DEN 1. ARTIKEL I EN NY SERIE: RUNDT OM ET VÆKSTFORUM) VÆKSTFORUM SYDDANMARK I FULD GANG MED ARBEJDET Samordnet erhvervsudvikling.vigtigheden af SMV-deltagelse i offentlige udbud. Potentialet i regionens fødevareerhverv. Spændende emner var til diskussion, da Vækstforum Syddanmark d. 16. august afholdt en åben konference om regionens fremtidige erhvervsudvikling af foreningskonsulent i Håndværksrådet Thomas Birger Hansen Regionens fremtidige erhvervsstrategi skal ligge klar dec. 2006, og som et led i arbejdet har Vækstforum Syddanmark udpeget 6 indsatsområder, strategien skal udvikles omkring: Menneskelige ressourcer, forskning/teknologi, iværksætteri, klyngedannelse, det sunde liv og oplevelsesøkonomi. GODE INPUT TIL STRATEGIEN For at få gode erfaringer og input har Vækstforum Syddanmark nedsat underudvalg inden for hvert af ovenstående indsatsområder. Underudvalgene blev skudt i gang i forlængelse af konferencen. Kurt Adamsen, formand for Håndværker- og Industriforeningen i Odense og formand for Håndværker- og Industriforeningernes Samarbejdsudvalg, sidder i Vækstforum Syddanmark. Han understeger vigtigheden af at få erfaringer i arbejdet med den fremtidige erhvervsstrategi: Det er vigtigt for Vækstforummet at få input til hvert indsatsområde gennem arbejdet i underudvalgene - det er bl.a. her, vi får interessenternes konkrete erfaringer med og syn på, hvad der vil virke godt for regionens fremtidige erhvervsudvikling. Dorthe Kusk, kontorchef for Vækstforummets sekretariat, supplerer: Underudvalgene er hurtigtarbejdende. De skal på godt en måned afholde 3 møder og komme med forslag og anbefalinger til, hvordan man kan nå målene i erhvervsudviklingsstrategien for Region Syddanmark og omsætte strategien til handling. STOR INTERESSE FOR UDVIKLINGEN I REGIONEN Kaj Madsen, formand for Esbjerg Håndværker- og Industriforening, sidder med i underudvalget om Det sunde liv. Han peger bl.a. på vigtigheden af, at fødevareområdet i Region Syddanmark bliver en integreret del af erhvervsudviklingsstrategien: Der ligger et kæmpe potentiale i regionens fødevareerhverv. Vi har i forvejen en stor produktion af fødevarer, og det store potentiale ligger i yderligere at forædle den produktion - bl.a. i nicheproduktioner fx med egnsbestemte specialiteter. Henry Bjerg, formand i Haderslev Håndværker- og Industriforening og formand for Udviklingscenter Haderslev, deltager i underudvalget om iværksætteri og er optaget af mulighederne både for nye og allerede etablerede virksomheder: Koordinering og samordning af erhvervsudviklingen i kommunerne og regionen er meget centralt. Det er bl.a. utrolig vigtigt, at det offentlige giver SMV erne kendskab til de udbudte opgaver, og at virksomhederne kan afgive bud på og vinde sådanne opgaver. Henning N. Nielsen, fra DS Håndværk og Industris hovedbestyrelse, deltager i det underudvalgsarbejde, der ser på klyngeudvikling, netværk og videndeling mellem virksomheder og institutioner. På konferencen deltog mere end 300 virksomhedsledere, organisationsfolk, kommunalpolitikere og andre, der brænder for udviklingen i kommunerne og regionen. Underudvalgene består af erhvervsfolk og andre interessenter på området, og Håndværksrådet er selvfølgelig godt repræsenteret i udvalgene. IKKE MINDST GENNEM VÆKSTFORUMS UNDERUDVALG FÅR VI ERFARINGER MED, HVAD DER VIL VÆRE BEDST FOR REGIONENS FREMTIDIGE ERHVERVSUD- VIKLING, SIGER KURT ADAMSEN, MEDL. AF VÆKSTFORUM SYDDANMARK OG FOR- MAND FOR HIS-UDVALGET YDERLIGERE OPLYSNINGER Du kan læse mere om Vækstforum Syddanmark - herunder indsatsområderne og udvalgsarbejdet - på Læs også mere om Håndværksrådets arbejde med vækstforaene i de enkelte regioner på - eller henvend dig til * Tømrermester Kurt Adamsen, Haandværker- og Industriforeningen i Odense, / * Slagtermester Kaj Madsen, Esbjerg Håndværker- og Industriforening, / * VVS-installatør Henry Bjerg, Haderslev Haandværker- og Industriforening, / * Direktør Henning N. Nielsen, DS Håndværk og Industri, / * Foreningskonsulent Thomas Birger Hansen, Håndværksrådet, /

15 FORBEDREDE REGLER FOR BUTIKKER I CENTRE Fra den 1. juli 2006 kan langt de fleste butikker i centre nu selv bestemme, om de vil holde søndagsåbent, uanset hvad centerforeningen vedtager. Det er et stort fremskridt for de specialbutikker, som Håndværksrådet repræsenterer, da det ofte er urentabelt for disse at holde åbent på søndage, fordi de anvender faglært arbejdskraft af chefjurist i Håndværksrådet Peter Andersen Håndværksrådet har arbejdet med denne problemstilling i mange år. Det var i sin tid Håndværksrådet, der i erhvervslejeloven fik indført begrænsninger på, i hvilket tidsrum butikker kan tilpligtes at holde åbent i butikscentre. Kombinationen af reglerne i erhvervslejelovgivningen og den såkaldte lukkelovgivning er afgørende for dette. I forbindelse med tidligere ændringer af disse lovkomplekser opstod der uklarhed om forståelsen af disse regler, nærmere bestemt om alle lejere i centre eller kun lejere med lejeaftaler indgået efter 1. juli 2001, selv kunne afgøre, om de vil holde søndagsåbent. Håndværksrådet sendte derfor et notat til Boligministeriet i 2002, hvor vi argumenterede for, at lejemål i butikscentre selv havde ret til at bestemme. Håndværksrådet fik delvis medhold af Boligministeriet, idet ministeriet tilkendegav, at lejere med kontrakter indgået efter 1995 selv kunne bestemme, om de ville holde søndagsåbent, medmindre individuelle, gyldige kontraktbestemmelser pålagde lejeren at holde åbent også om søndagen. Efterfølgende er Håndværksrådets opfattelse blevet bekræftet af en byretsdom fra 2004, der så igen i 2005 blev stadfæstet af Østre Landsret. Byretsdommen henviser til Erhvervs- og Boligstyrelsens svar til Håndværksrådet i Med henvisning til landsretsdommen har Folketinget nu rettet op på nogle misforståelser, der lå til grund for den seneste ændring og udformning af erhvervslejelovens 39 i Reglerne er herefter således, at stort set alle lejere i centre selv kan bestemme, om de vil holde søndagsåbent. Den eneste undtagelse er lejeaftaler, som er indgået før 1. juli 1995, og kun hvis der i disse er gyldige kontraktvilkår, som pålægger lejere udvidede forpligtelser vedr. åbningstid. Dette vil kun være tilfældet i meget få lejekontrakter, fordi det før 1. juli 1995 for langt de fleste lejemål var forbudt at holde åbent om søndagen. Henvend dig i tvivlstilfælde til Håndværksrådets juridiske afdeling.

16

17 DE MINDRE VIRKSOMHEDER NYDER GODT AF GLOBALISERINGEN Globaliseringen er også blevet hverdag for de små og mellemstore virksomheder, og selvom der er buldrende vækst på hjemmemarkedet, har de bidt sig fast på eksportmarkederne og holder fast i deres markedsandele af økonom i Håndværksrådet Mads Engberg De små og mellemstore industrivirksomheder ekspanderer på eksportmarkederne. Det viser, at mange virksomheder er ved at gøre op med opfattelsen af eksportmarkederne som et nødvendigt onde, der blev forladt, så snart der igen var vækst på hjemmemarkedet. Det styrker desuden dansk økonomi som helhed, at mange virksomheders afhængighed af de danske konjunkturer bliver mindre. FOKUS PÅ UDDANNELSE OG EFTERUDDANNELSE En ny undersøgelse fra Håndværksrådet viser, at især de mellemstore virksomheder med mere end 10 ansatte oplever øget konkurrence som følge af globaliseringen, og at kravene til medarbejderne er steget i næsten halvdelen af disse virksomheder. Det understreger vigtigheden af regeringens globaliseringsstrategi fra foråret Af den fremgår det, at de mellemlange videregående uddannelser, såsom bygningskonstruktør, diplomingeniør, skov- og landskabsingeniør og maskinmester skal blive bedre til at anvende praktik som en del af uddannelsesforløbet. Virksomhedernes svar viser, at der ligger en udfordring i efteruddannelse af medarbejderne, så de også på længere sigt kan være med til at fastholde Danmarks førerposition i globaliseringen. Håndværksrådet mener ikke, at indsatsen behøver begrænse sig til de mellemlange videregående uddannelser. Der er over en bred kam behov for at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet - lige fra de faglige uddannelser til universiteterne. Undersøgelsen viser også, at industrivirksomhederne høster frugterne af globaliseringen i form af flere ansatte. Det er anden gang, Håndværksrådet foretager en globaliseringsundersøgelse blandt de små og mellemstore industrivirksomheder, så der er desuden mulighed for at se på udviklingen i forhold til sidste år. I år ser vi, at hver 5. virksomhed har fået flere ansatte som følge af globaliseringen, mens kun en lille andel oplever færre ansatte. Sidste år var billedet det modsatte. Beskæftigelsen kan være påvirket af de gode danske konjunkturer, men der er ingen tvivl om, at de små og mellemstore virksomheder er gået aktivt ind i globaliseringen og nu både opnår flere ansatte og større efterspørgsel. Det er endda sandsynligt, at virksomhederne kunne have øget beskæftigelsen endnu mere, hvis der ikke havde været problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. - Se hele undersøgelsen på under Analyser.

18 EFTERLYSNING: INFORMATION OM BYGGEVARER Håndværksrådet ønsker oprettet et center for information om standarder og import af byggevarer af kontorchef i Håndværksrådet Peter L. Vesterdorf Der er som bekendt opstået mangel på en række byggematerialer, så adskillige påbegyndte byggerier har måttet sættes i stå, og påtænkt nybyggeri er blevet udskudt. Der er dog tilsyneladende ikke sket nogen nævneværdig forøgelse af importen af byggematerialer. Det kan have flere årsager. En årsag kan være, at byggevirksomheder ikke ved, hvordan de kan købe byggematerialer i udlandet, som overholder lovbestemte krav baseret på EU-regler eller rent danske bestemmelser. En anden kan være, at det er (for) svært at få godkendt produkter til brug her i landet, hvis de ikke overholder særlige krav. Håndværksrådet foreslår derfor, at der etableres en ordning til at hjælpe virksomheder i byggeriet eller importører med at overvinde problemer vedrørende muligheden for at anvende udenlandske byggematerialer. 1/3 AF BYGGEVARESTANDARDERNE MANGLER STADIG Særligt for byggevarer gælder, at de, når de er blevet omfattet af en europæisk harmoniseret standard, obligatorisk skal CE-mærkes, hvorefter de kan cirkulere frit og anvendes i det indre marked. Men så længe der Godt nyt til alle virksomheder, der gerne vil virke større, end de er! stadig er ca. 150 ud af 450 byggevarer, der ikke er omfattet af en sådan standard, skal myndighederne respektere princippet om gensidig anerkendelse med hensyn til sådanne byggevarer. Det kan dels være svært for virksomheder at vide, hvorvidt der findes en harmoniseret byggevarestandard, dels om et givet produkt, som en virksomhed fx selv ønsker at importere fra et andet EU-land, lovligt kan importeres, hvis der ikke foreligger en harmoniseret byggevarestandard for det pågældende produkt, men til gengæld gælder særlige, danske krav. Lej en Toyota HiAce Fra kr. for én dag. Plus 1,75 kr. pr. kørt km. Håndværksrådet mener, at der bør oprettes et kontaktsted, hvor virksomheder - importører, entreprenører håndværkere osv. - kan få oplysning om gældende krav og om, hvordan de hurtigt, gratis eller uden nævneværdige omkostninger kan opfyldes. Løsningen bør baseres på, at myndighederne skal sikre, at princippet om gensidig anerkendelse overholdes, dvs. at produkter, der er lovligt produceret eller markedsført i et eller flere EU-lande, også skal kunne markedsføres og bruges i Danmark.

19 Få et godt kort på hånden Hos Statoil kan du få et kontokort, der passer til dit og firmaets behov. Uanset, hvilket kort du vælger, slipper du fremover for at tage penge op af lommen, når du handler hos Statoil. Du kan altid tanke benzin og diesel på AUTOMATEN og få det lidt lettere i hverdagen. Kortene kan bruges på alle Statoil stationer i hele Skandinavien. Og dine indkøb bliver samlet på en overskuelig regning én gang om måneden. Nærmere oplysninger og bestilling af kontokort med rabat: Håndværksrådet, tlf , Ulla Lindeløv.

20 EN AF FREMTIDENS STÆRKE EU-VÆKSTREGIONER: ØSTERSØREGIONEN 72 repræsentanter fra 12 lande deltog, da Håndværksrådet i juni var vært for Hanse-Parlamentets årsmøde på Christiansborg. Parlamentet, der er et netværk af SMV-organisationer i Østersøregionen, har opnået flotte resultater, der lover godt for den videre udvikling af samhandlen mellem SMV er i Østersøregionen af konsulent i Håndværksrådet Susanne Baden Jørgensen POUL ULSØE - OG POUL NYRUP RASMUSSEN Efter åbningstalen af Poul Ulsøe, formand for Håndværksrådet og viceformand i UEAPME, den europæiske organisation for håndværk og små og mellemstore virksomheder fortsatte årets gæstetaler, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, formand for De Europæiske Socialdemokrater og ekspert på Østudvidelsen. Poul Nyrup holdt et interessant og levende indlæg om den spændende udvikling, Østersøregionen gennemgår i disse år, og talte om, hvad denne udvikling betød for mulighederne for at skabe tættere samarbejder mellem små og mellemstore virksomheder i regionen. FREMRAGENDE FORUM FOR SMV-SAMARBEJDE Håndværksrådet var med til at stifte Hanse-Parlamentet i 1994 og bestred sekretariatsposten i dets første 2 leveår. I starten mødtes relativt få organisationer en gang om året for at drøfte samarbejdsmulighederne for SMV er i Østersøregionen, men i dag består medlemskredsen af mere end 30 organisationer samt en række observatører. Netværket fik sidste år en særlig status, da det blev en formel sammenslutning. EU-Kommissionen anerkendte i 2005 efter flere års tøven, at initiativtagerne havde opbygget et fremragende forum for et kontinuerligt og fremadrettet samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder. Parlamentet modtager nu en vigtig økonomisk støtte, der sammen med organisationernes egne bidrag til processen har resulteret i både bredde og dybde i arbejdet. Netværket har etableret 3 arbejdsgrupper, som målrettet arbejder for at skabe flere SMV-samarbejder i regionen. SYNLIGE DELRESULTATER På årsmødet præsenteredes naturligvis alle arbejdsgruppernes flotte, tværregionale resultater: Et koncept for bedre politiske rammebetingelser for SMV er i Østersøregionen Etablering af flere erhvervsuddannelser Udvikling af et virksomhedsregister Gennemførelse af flere kontaktfora og konferencer for SMV er i regionen Udvikling af engelskkurser for SMV er Gennemførelse af SMV-eksportseminarer Optagelse af 13 nye medlemmer Udarbejdelse af hjemmeside Og ikke kun organisationerne har taget aktivt del i samarbejdet, også mange små og mellemstore virksomheder i regionen var interesserede i Parlamentets aktiviteter: 120 deltog i konference i oktober 2005 i Hamborg, 820 deltog i 15 eksportseminarer i Hamborg, Vilnius, Warszawa, Bydgoszc, Schwerin, Dresden og Stettin. Og på de 4 kontaktfora i Hamborg, Vilnius, Riga og Warszawa deltog 220 personer. De gode resultater fremmer mulighederne for samhandel mellem og udvikling af SMV er i hele Østersøregionen. Din virksomhed kan også tage aktivt del i samarbejdet. Din virksomhed kan ved deltagelse i kommende kontaktfora og konferencer møde nye samarbejdspartnere. KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Trods de gode resultater var der enighed om, at Hanse-Parlamentet ikke er tilstrækkelig kendt i regionen, så en kommende kommunikationsstrategi blev drøftet på mødet. Der arbejdes nu videre med udarbejdelse af præsentationsbrochurer på flere sprog, et nyhedsbrev, bog og tv-programmer. Organisationerne skal efterføl- ØSTERSØREGIONEN HAR ET STORT POTENTIALE. DE FLEKSIBLE OG TRYGGE NORDISKE ARBEJDSMARKEDER KOMBINERET MED DET HØJE UDDANNELSES- OG FORSKNINGSNIVEAU I REGIONEN ER EN GOD GROBUND FOR SMÅ- OG MELLEMSTORE VIRKSOMHED- ER. HANSE-PARLAMENTETS MANGE PROJEKTER ER MED TIL AT SKABE NYE, SUNDE FORBINDELSER FOR DANSK ERHVERVSLIV I EN AF FREMTIDENS STÆRKE EU-VÆKSTREGIONER, SAGDE POUL NYRUP RASMUSSEN PÅ HANSE-PARLAMENTETS ÅRSMØDE

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik

Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik De små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik set i lyset Analyse af de små og mellemstore virksomheders engagement i den regionale erhvervspolitik i lyset af strukturreformen

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008

SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008 SMV-Konjunkturvurdering Februar 2008 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked.

Samrådet i dag handler om østeuropæisk arbejdskraft, og de udfordringer det kan give for det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 441 Offentligt T A L E 20. maj 2016 Samrådstale om østeuropæisk arbejdskraft den 10. juni 2016 J.nr. 2016-3268 Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe.

Med andre ord er der hverken defensive nedskæringer på dagsorden i virksomhederne eller offensive ansættelser. Jobmarkedet står i stampe. JOBBAROMETERET Ingen nye job i sigte Virksomhederne har slået bremsen i ansættelserne. Der kommer kun få nye private job det næste halve år. Til gengæld skærer den offentlige sektor hårdt i beskæftigelsen.

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

SMV-Konjunkturvurdering april 2008

SMV-Konjunkturvurdering april 2008 SMV-Konjunkturvurdering april 2008 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej

JOBBAROMETERET FRA: nye job på vej JOBBAROMETERET FRA: 20.000 nye job på vej Jobkrisen er aflyst. Virksomhederne ansætter igen. Alene de seneste tre måneder er der skabt 16.000 nye job. De næste seks måneder regner virksomhederne med at

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Turisme Business Region North Denmark

Turisme Business Region North Denmark Turisme Business Region North Denmark 2. september 2016 Baggrund for fælles indsats for turismen i Nordjylland Med vedtagelse af vækstplan for turisme i Danmark og ny national organisering af turismefremme

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse

Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Kick off seminar - veucentre 29. januar 2010 Den regionale rolle ift. voksen- og efteruddannelse Dorte Stigaard Direktør Region Nordjylland Samspil mellem politikker og aktører Erhvervsudvikling Virksomheder,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Hovedaftale for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Baggrund for initiativet I Region Syddanmark er der taget initiativ

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Beskæftigelsesregion Nordjylland Brainstormingseminar 22. september 2008: Arbejdskraft, kompetencer og uddannelse - Styr på viden, behov og samarbejde Nordjylland i overskrifter Sammenhæng mellem: Erhvervsindsatsen Beskæftigelsesindsatsen

Læs mere