dforsk 4000 gravide gør verden klogere på influenza A TEMA EchoClip, flip-sonde, pilledispenser, intelligente kanyler og lagner... 2.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "dforsk 4000 gravide gør verden klogere på influenza A TEMA EchoClip, flip-sonde, pilledispenser, intelligente kanyler og lagner... 2."

Transkript

1 dforsk OM forskning på Århus Universitetshospital 2. halvår gravide gør verden klogere på influenza A TEMA EchoClip, flip-sonde, pilledispenser, intelligente kanyler og lagner... Resultaterne er mange, når ideer og forskning bliver til gavn udforsk 1

2 udforsk Århus Univer si tets hospital Århus Univer si tets hospital er et samarbejde mellem Det Sundheds viden ska b e lige Fakul tet ved Aarhus Uni versi tet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og følgende hospitaler under Århus Universitetshospital: Århus Sygehus Skejby Aalborg Sygehus, Risskov Aalborg Psykiatriske Sygehus Børne- og Ung doms psykiatrisk Regionscenter, Risskov Redaktionsudvalg Århus Sygehus Cheflæge Anne Thomassen, (fmd. og ansvarsh. i.h.t. presseloven) Kommunikationschef Eva Bundegaard Journalist, MPH Anne Westh Aarhus Universitet Prodekan Else Tønnesen Region Midtjylland AC-fuldmægtig Mette Byrgiel Bach Skejby Informationschef Lars Elgård Pedersen Journalist Anne-Mette Siem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll Psykiatri og Social, Region Midtjylland Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen Aalborg Sygehus Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen Aalborg Psykiatriske Sygehus Projektsygeplejerske Heidi Borup Redaktør Journalist Gudrun Haller Tel: Øvrig henvendelse om bladet til: Århus Universitetshospital Tlf.: Lay-out Birgit Stenou Kommunikationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Forsidefoto Ole Hein Pedersen Udgiver Århus Universitetshospital Oplag Artikler må citeres med angivelse af kilde Tryk DeFacto Tryksagen kan genbruges Efter otte år med AUH Forskning og Klinik har vi fundet tiden moden til en fornyelse af bladet. Det er blevet til det blad, du sidder med nu. Dengang som nu er formålet at sætte fokus på nogle af de resultater, der kommer ud af forskningen på Århus Universitetshospital og vise, hvordan disse resultater omsættes til gavn for patienterne. UDFORSK er det nye navn på dette blad med god grund: Videnskabsmænd har altid været draget af at udforske vores univers og dets love. De har dog ikke altid gjort klogt i eller ønsket at bringe resultaterne ud til andres kendskab. Galileo Galilei blev idømt livsvarigt fængsel og måtte afsværge sine observationer af jordens bevægelser om solen. Isaac Newton opfandt differentialregningen og grundlagde spektroskopien, men fortalte det først til andre år senere. Han måtte presses til at skrive sit berømte værk Principia, og valgte at gøre det i et utilgængeligt sprog. Han ville ikke plages af matematiske undermålere. Astronomen Halley betalte for udgivelsen af egen lomme, da hverken Newton, Universitetet eller Royal Society ville ofre penge på dette! Anne Thomassen Cheflæge Århus Sygehus Forsk og ud med resultaterne til gavn! Klinisk forskning fører ofte til bedre, nemmere eller billigere behandling af en sygdom Nutidens forskere er stadig draget af at udforske nye sammenhænge og afprøve nye muligheder. De brænder også for at offentliggøre resultaterne, men må undertiden tøve lidt. Såfremt de har gjort en opfindelse, skal den nemlig anmeldes til arbejdsgiveren, som vurderer nyhedsværdi, nytte og mulighed for kommercialisering inden offentliggørelse. Det kan føre til patentering og senere salg af patent eller licens for at nyttiggøre opfindelsen en lang proces for et brugbart produkt. Vejen fra forskning til anvendelse kan også være kort. Klinisk forskning fører ofte til bedre, nemmere eller billigere behandling af en sygdom. Undertiden allerede under forskningsprojektets gennemførelse. Men offentliggørelse og anden formidling er nødvendig for at sprede den nye løsning til andre hospitaler og lande. Den endelige nytteværdi øges også hvis brugerne, f.eks. lægerne, inddrages i udvikling af nyt behandlingsudstyr, der undertiden straks produceres af opfinderen/brugeren. Dette blad illustrerer mange veje fra forskning til gavn. Udforsk det! 2 udforsk

3 Indhold 4 Vil skaffe viden om graviditet og influenza A Overlæge Rikke Bek Helmig forsker i influenza A s betydning for den gravide og barnet TEMA: Forskning til gavn 8 MR-scanninger er en dansk eksportsucces Professor Leif Østergaards metoder viser, om der kan reddes hjernevæv efter en blodprop i hjernen 10 Fokus på akutte patienter Danmarks første center for forskning i akutmedicin er i gang 12 TEMA: Forskning til gavn 14 Håndværkeren og ortopædkirurgen Ortopædkirurg Kjeld Søballe har opfundet et instrument, som gør hofteoperationer nemmere Det vil ikke klinge godt i folks ører, hvis de får at vide, at de skal smøre en creme med en komponent fra HIV-virus på huden 16 Fra ide til børsnoteret selskab? Technology Transfer Office undersøger om ideerne er bæredygtige og kan opnå patent 18 Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab I T-forskning på Århus Universitetshospital, Skejby udvikles løbende nyt effektivt udstyr 22 Den irsk-danske sonde Samarbejde på tværs af landegrænser førte til udvikling af en særlig målesonde 26 Lille clips med stor betydning I Aalborg har to hjertekirurger gjort en revolutionerende opfindelse af en lille clips 28 Børns uforklarlige smerter Læge Charlotte Ulrikka Rask har fundet ny viden, som hun nu deler med praktiserende læger Dødelig virus kan gøre nytte Jeg havde overhovedet ikke mærket blodproppen komme Nye forskningsresultater 36 Sammenhæng mellem virus og psykisk sygdom? Ph.d.-projekt undersøger, om der er en sammenhæng mellem virus og psykisk sygdom 40 Forskningsresultater i gang 42 Kort nyt Bagside Forskerportræt: Ebba Nexø Hjulpet af nyeste forskning 6 Jette Kjølby Bohn var en halv time fra et liv i kørestol. udforsk 3

4 Gravide giver ny viden Århus Universitetshospital, Skejby udnytter unik mulighed for med et tværfagligt forskningsprojekt at se nærmere på betydningen af influenza A (H1N1) for den gravide kvinde og hendes barn. Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby beder man alle de gravide, man er i kontakt med, om at være med i et splinternyt Overlæge Rikke Bek Helmig tager blandt andet blodprøver fra moderkager som led i forskningsprojektet forskningsprojekt, der skal belyse betyd - ningen af pandemisk influenza A (H1N1) under graviditet, fødsel og hos det nyfødte barn. Ambitionen er at skaffe sig en viden om graviditet og influenza A, som man mangler i dag, fortæller leder af forskningsprojektet overlæge Rikke Bek Helmig. Kombinationen af de gode danske databaser og de oplysninger, vi vil få ud af projektet, skulle gerne skaffe os noget validt, som er interessant på verdensplan, siger forsøgslederen, der blandt andet gerne vil kunne svare på, om det er influenzaen i sig selv eller den høje feber, der følger med, der kan have konsekvenser for nogle gravide og deres børn. Hvert år foregår der ca fødsler på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y. På et givent tidspunkt af året er man i kontakt med ca gravide, som er imellem uge 12 og uge 38 i deres graviditet. Derudover indskrives ca. 400 nye gravide hver måned til fødsel. Spørger gravide om de vil deltage Alle disse kvinder er pr. brev blevet informeret om, at de i følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger skal opsøge egen læge for at få foretaget podning fra svælget og begynde antiviral behandling med tablet Tamiflu, hvis de opfylder kriterierne for influenza sygdom, som er feber over 38 grader, mu- skelsmerter og luftvejssymptomer. Men samtidig spørger vi så, om de vil deltage i vores projekt, fortæller overlæge Rikke Bek Helmig. Vi spørger om tilladelse til at tage en blodprøve fra moderkagen efter barnets fødsel. Desuden beder vi om en blodprøve fra kvinderne taget 2-3 døgn efter fødslen i forbindelse med, at der tages en hælprøve (PKU) på barnet. Serum fra disse blodprøver vil senere blive undersøgt på virologisk afdeling, Statens seruminstitut (SSI), København for antistoffer imod influenza A. Sideløbende er vi i gang med en spørgeskemaundersøgelse blandt de gravide angående influenza sygdom, fortæller Rikke Bek Helmig. Med undersøgelsen håber hun at skaffe værdifuld viden om influenza A til gavn for gravide og behandlere her og nu og fremover. Behov for viden om området Der er nemlig sparsom viden om den aktuelle influenza A, idet den kun har været i omløb i kort tid. Der er en enkelt publikation fra Lancet juli 2009, som omhandler de første 34 tilfælde af influenza A eller mistænkt influenza A hos gravide i USA. Disse sparsomme resultater indikerer, at gravide er i mulig øget risiko for komplikationer ved pandemisk influenza A og anbefaler prompte antiviral behandling ved mistænkt eller sikker influenza A, oplyser Rikke Bek Helmig. Hun fortæller videre, at den eksisterende viden ellers baserer sig på undersøgelser fra tidligere influenzapandemier. Der har i de seneste 100 år været tre store pandemier: Den spanske syge 4 udforsk

5 om influenza A ( ), Asiatisk influenza (1957) og Hongkong influenza (1968). Tidligere undersøgelser har vist, at der er øget risiko for indlæggelseskrævende luftvejsinfektion i forbindelse med influenza i graviditetens 2. og 3. trimester, angiveligt både på grund af nedsat lungevolumen og ændret immunstatus hos den gravide. I forbindelse med influenza pandemien i 1957 og ved sæsoninfluenza i 70 erne og 80 erne var antallet af indlagte gravide op til 3-4 gange forøget i forhold til kvinder i samme alder, som ikke var gravide. Det kan skyldes sværere sygdom hos den gravide, men det kan også blot være et udslag af, at tærsklen for indlæggelse af gravide er lavere, påpeger Rikke Bek Helmig. Der er desuden fundet øget forekomst af for tidlig fødsel under influenza pandemi. Men der findes ikke sikre holdepunkter for, at influenza virus kan give misdannelser hos fosteret, men høj feber har muligvis en sådan effekt. Nogle studier har desuden foreslået en årsagssammenhæng imellem influenzasygdom i graviditeten og psykisk sygdom senere i livet. I første trimester er der angiveligt højere risiko for spontan abort ved influenza sygdom, men det kan være alene på grund af febersygdom, siger Rikke Bek Helmig. Det er nogle af disse uafklarede spørgsmål det nye forskningsprojekt måske kan afdække. Den aktuelle undersøgelse løber frem til og med juli, når de gravide, der deltager, har født. Siden hen vil delundersøgelser komme til. Blandt andet vil børnelægerne følge de børn, hvis mødre får konstateret influenza. Forskningsprojekt godkendt på rekordtid Sædvanligvis kan det tage længere tid at få godkendt et forskningsprojekt af Videnskabsetisk Komite. Men da komiteen fik ansøgningen fra overlæge Rikke Bek Helmig, Århus Universitetshospital, Skejby, om et projekt, der skulle undersøge betydningen af pandemisk influenza A (H1N1) for graviditet, fødsel og det nyfødte barn, handlede komiteen hurtigt. Forskningsprojektet blev sat i gang på rekordtid, og det skyldes stor velvilje fra mange parter, fortæller forsøgsansvarlig Rikke Bek Helmig. Vi begyndte kolleger imellem at tale om et eventuelt projekt i august og skrev så anmeldelse til Videnskabsetisk Komite Region Midtjylland ved formand, overlæge, dr. med. Hanne Berg Ravn. Hun forstod straks, at hvis det skulle være, så skulle det være NU, og ikke om et halvt år. Så så snart projektbeskrivelse og protokol var sendt ind, blev der som noget ekstremt sjældent kaldt ind til telefonmøde i komiteen med henblik på hurtig sagsbehandling. Projektet blev efter enkelte ændringer godkendt, og den 15. september kunne vi sende breve ud til de første 2500 gravide, der skal indgå i projektet. Det er skønt, at det kunne lade sig gøre, siger en tilfreds Rikke Bek Helmig. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem følgende afdelinger på Århus Universitetshospital, Skejby: Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling Y, Pædiatrisk Afdeling A, Infektionsmedicinsk Afdeling Q og Klinisk Immunologisk Afdeling samt Virologisk Afdeling, Statens Seruminstitut. Få mere at vide om influenza A på Region Midtjyllands hjemmeside og hos Sundhedsstyrelsen på Sundhedsstyrelsens Influenza A hotline har telefonnr udforsk 5

6 Hjulpet af nyeste forskning En halv time fra et liv Jette Kjølby Bohn kunne være endt med en svær hjerneskade, da hun som kun 34-årig fik en blodprop i hjernen. Men takket være de nyeste behandlingsteknikker er hun sluppet med et lille handicap. Af Anne Westh Foto Helene Bagger De fire store hunde Bonni, Blackie, Balderine og Baronessen hopper op og ned ad havelågen, da vi ankommer til det hvidkalkede hus i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Jette skænder hjemmevant på den mest ivrige af hundene. Hold så op, Balderine. Lidt halten på det ene ben er eneste synlige tegn på den søndag nat i marts, som ændrede Jettes liv. Den nat, hvor hun uden varsel fik en blodprop i hjernen. Et energibundt Jette Kjølby Bohn havde ellers altid været en energisk pige, der aldrig fejlede noget. Hun passede sit arbejde som maler. Hun passede huset og de to børn Charlotte på 13 og Casper på 11 år. Og hun passede familiens mange dyr, som både tæller hunde, fugle, fisk og marsvin. Hun kunne aldrig sidde stille. Altid skulle hun være i gang med et eller andet. Den søndag nat i marts ville hun bare i seng for at sove, så hun kunne blive frisk til at komme på arbejde næste dag. Men midt om natten vågnede hendes mand Michael ved, at Jette lå og slog med den ene arm og talte i vildelse. Først troede han, at hun drømte. Men han kunne ikke vække hende. Han prøvede igen, men så begyndte hun at kaste op. Til sidst gik det op for mig, at et eller andet måtte være helt galt. Og så ringede jeg til vagtlægen, fortæller Michael. Behandling i ambulancen Vagtlægen sendte hurtigt en ambulance ud til hjemmet i Hammershøj, og Jette blev kørt til Viborg Sygehus. Her konstaterede 6 udforsk

7 i kørestol de med en CT-scanner, at hun havde en blodprop i et af de store kar i hjernen. Nu skulle der handles hurtigt, for der var allerede gået livsvigtige timer, siden Jette fik blodproppen. Hun blev straks sendt i en ambulance til Århus Sygehus, men allerede undervejs begyndte lægerne at give Jette den behandling, man kalder trombolyse d.v.s. en medicin, der opløser blodproppen. Da Jette ankom til Århus Sygehus, blev hun atter scannet. Denne gang med en MR-scanner, som er mere detaljeret end en CT-scanner. Her stod det klart, at man var nødt til at foretage en operation på Jette i forsøget på at få blodproppen ud en såkaldt trombektomi. Lægerne førte et millimetertyndt kateter gennem Jettes lyske op til blodkarrene i hjernen, og her lykkedes det med en lille lasso at fange blodproppen og trække den ud. Efter fire og en halv time havde lægerne genoprettet blodforsyningen til Jettes hjerne. Var behandlingen kommet i gang blot en halv time senere, var Jette endt med en svær hjerneskade. Vågnede først efter flere dage Men alt dette husker Jette intet af. Hun bare sov og sov. Og husker først, da hun tre dage senere sad op i hospitalssengen og fik besøg af sine børn. Jeg havde overhovedet ikke mærket blodproppen komme. Og da jeg vågnede, sagde jeg godmorgen akkurat som om jeg skulle af sted på arbejde, fortæller Jette. Da hun vågnede, var hun helt lam i højre side og kunne stort set ingenting selv. Efter at have ligget på Århus Sygehus og Regionshospitalet Viborg i nogle uger, kom hun til genoptræning på Regionshospitalet i Skive. Og her stod den på hård genoptræning. Både fysisk træning, fysioterapi, ergoterapi > udforsk 7

8 Hjulpet af nyeste forskning Professor Leif Østergaard har udviklet de metoder, som bruges til at MR-scanne patienter med en blodprop i hjernen. Nu er metoderne på vej til at blive udbredt i hele verden. MR-scanninger og talepædagog. Og da Jette blev udskrevet fra Skive lidt over en måned efter blodproppen, fortsatte samme genoptræning hjemme i lokalområdet. Og her træner Jette stadig flittigt hver tirsdag, onsdag og fredag. Lang vej igen I dag er lidt halten på det ene ben eneste synlige tegn på blodproppen. Og nogle gange kan Jette få lidt besvær med at tale, hvis hun bliver træt. Men selv om Jette stort set virker upåvirket, så er tilværelsen slet ikke som før i hjemmet i Hammershøj. Folk siger til mig, at jeg har været utrolig heldig, at jeg kom så hurtigt i behandling. Og at jeg er blevet genoptrænet hurtigt. Det er også rigtigt. Men jeg orker stadig kun en lille del af de ting, jeg lavede før blodproppen. Til gengæld er der mere tid til andre ting nu. Familien er blevet bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem. Bedre til at lade støvet i hjørnerne ligge og lave noget sammen. Og bedre til at sige nej til de ting, som de ikke har overskud til. Blodproppen har fået mig til at tænke over dagen. Vi har det knap så stressende som før. Det har været rart for mig at kunne være hjemme, når børnene kommer fra skole. Og hvem ønsker ikke at kunne være mere for sine unger, siger Jette. Tilbage på arbejde Næste store udfordring bliver at skulle begynde på arbejdet som maler igen. Men bare det at skulle tage bilen og køre de 25 km til arbejdet er en overvindelse. Kollegerne har været søde og forstående, da Jette blev syg, men mester har haft svært ved at forstå, at det kan tage så lang tid at komme sig over en blodprop i hjernen. Mester mente godt, at jeg kunne begynde på arbejde igen efter tre uger. Men mester blev klogere. Indtil videre har han undværet Jette i seks måneder. Men nu synes Jette også, at hun er ved at være klar til at komme i gang igen. Og Jettes ergoterapeut er netop gået i gang med at undersøge, hvordan hun kan vende tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg vil i gang som maler igen. De kan lige vove på andet. Og jeg satser på, at det kan blive i næste måned. Af Anne Westh Foto Helene Bagger Det startede som en idé i Leif Øster gaards hoved, da han var ph.d.-studerende på Harvard Medical School i USA. For hvordan kunne man måle blodgennemstrømningen i hjernen? Dengang var det mest et matematisk og statistisk problem, som Leif Østergaard tumlede med. Men senere prøvede han teknikken af på data fra patienter i USA og herhjemme. Og her viste det sig, at den var meget velegnet til at forudsige hvilke områder af vævet i hjernen, der var i fare for at dø hos patienter med en blodprop i hjernen. Det er efterhånden over 10 år siden, at Leif Østergaard sad som ph.d.-studerende på Harvard Medical School. I dag er han professor og leder af en stor hjerneforskningsgruppe på Århus Sygehus (CFIN Center of Functionally Integrative Neuroscience). Men hans idéer lever videre og har vist sig at få meget direkte betydning for de patienter, som skal behandles for en blodprop i hjernen. For i dag er hans MR-scanninger en fast del af behandlingen, når patienter med en blodprop i hjernen bliver bragt ind på Århus Sygehus. Da man begyndte at indføre trombolyse-behandling (blodprop opløsende medicin, red.), handlede man nok en smule i blinde. Man udelukkede kun, at patienten havde en blødning i hjernen, som behandlingen kunne forværre, siger Leif Østergaard. Med de nye MR-teknikker blev det muligt at se, om der rent faktisk var noget væv at redde i hjernen, hvis man havde fået en blodprop. Man kunne se, hvad 8 udforsk

9 er en dansk eksportsucces der var dødt, og hvad der var i fare for at dø. Og på den baggrund kunne man behandle patienter individuelt. Senere udførte Leif Østergaard vi den skabelige studier i samarbejde med Grethe Andersen fra Neurologisk Afd. F på Århus Sygehus, som viste, at anvendelsen af MR-teknikkerne markant forbedrede behandlingen af blodpropper i hjernen. Ekspertise på Århus Sygehus Århus Sygehus er det eneste sted i Danmark, hvor MR-scanninger bruges som en fast del af behandlingen ved blodpropper i hjernen. Det kræver en særlig ekspertise, fordi man skal kunne køre akutte MRscanninger dag og nat. Her er Århus Sygehus lidt speciel, fordi alt personale på den neuroradiologiske afdeling er uddannet til at kunne udføre disse undersøgelser. Men andre steder i verden har man også opdaget fordelen ved at kunne MRscanne patienter med blodpropper i hjernen. Så Leif Østergaards metoder bruges i dag i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien og Japan. Og gennem et EU-projekt og oprettelsen af et firma er det nu meningen, at metoderne skal udbredes til hele verden. Vi har udviklet software til MRscanningerne, som har indbygget meget af den viden, vi har opnået gennem vores arbejde på dette felt. Det skal hjælpe læger rundt omkring til at bruge metoderne, selv om man ikke har ekspertisen opbygget lokalt. Successen med MR-scanninger breder sig både på Århus Sygehus og ude i den store verden. Her står professor Leif Østergaard i kælderen under Århus Sygehus, hvor der snart vil blive installeret en ny MR-scanner, som bl.a. skal bruges til at behandle patienter med en blodprop i hjernen udforsk 9

10 Fokus på akutte Danmarks første center for forskning i akutmedicin er kommet godt fra start patienter Af Gudrun Haller Foto Helene Bagger Danmark har grundlaget for at skabe værdifuld forskning i akutmedicin. Alligevel er de øvrige skandinaviske lande og USA længere fremme, når det gælder forskning omkring akutte patienter. Men nu sker der for alvor noget herhjemme, idet flere universitetshospitaler barsler med selvstændige forskningsenheder på området. Århus Universitetshospital etablerede sit Center for Akutforskning i maj i år. Akutforskning er et nyt klinisk forskningsfelt, som spænder over hele forløbet fra et menneske bliver syg, og der bliver ringet til vagtlægen, over indlæggelsen og til patienten er ude af sygehuset igen. Det er et område, hvor der gennem flere år er bedrevet glimrende forskning på Århus Universitetshospital, men nu får området sit eget forskningscenter, og det er af afgørende betydning, siger afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup Hansen, der er ansat som forskningsleder og nu har travlt med opbygningen af centret. Det gælder om at skabe rammerne og mulighederne, for forskerne har vi, konstaterer han. De to første forskningsårsstuderende blev tilknyttet i august i år i samarbejde med Harvard Medical School, og den første ph.d.-studerende kom til i oktober. Herudover tilknyttes en lang række eksisterende og planlagte tværgående projekter til centret, der baserer sig på et tæt samarbejde med en lang stribe kliniske afdelinger og forskningsenheder på Århus Universitetshospital. Forskning sammen med akutmodtagelse Det nye forskningscenter har i øjeblikket til huse i et kontor på 3. sal hos Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M på Århus Sygehus, men Troels Krarup Hansen håber hurtigt at få lokaler i tilknytning til Den fælles Akutmodtagelse på Århus Sygehus og senere midt i Akutcentret på Det Nye Universitetshospital i Skejby. Her er det 10 udforsk

11 Forskningsleder afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup Hansen sammen med Julie Mackenhauer, som er forskningsårsstuderende ved Center for Akutforskning og Harvard Medical School, Boston med forskningslederens ord vigtigt at få videnskabsånden ind fra starten. Formålet med at etablere Center for Akutforskning er at opnå en bedre behandling af akutte patienter, og Troels Krarup Hansen finder, at det er af vital betydning, at centret ligger i tilknytning til Akutmodtagelsen. Centret skal jo bidrage med forskning i alle led af det akutte patientforløb, og det gør vi bedst ved at være en del af helheden, påpeger forskningslederen. Han er nu i gang med at opbygge en forskningsbiobank, hvor grundlaget skal være en blodprøve af hver eneste akutte patient, så materialet er der til at bedrive forskning. Desuden skal der opbygges en akutdatabase, som kan opsamle og levere de nødvendige data om akutte patienter vedrørende blodtryk, puls og temperatur under den præhospitale fase og ved selve indlæggelsen. Med disse grundpiller på plads skal der forskes i fremrykket diagnostik og behandling og i patientsikkerhed. Center for Akutforskning vil satse på forskning i den præhospitale indsats for at bidrage til, at tiden i ambulancen kan blive anvendt næsten lige så effektivt som tiden efter ankomst til sygehuset. Det handler om fremskudt diagnostik og behandling, hvor der tages hjertekardiogram og blodprøver, som kan analyseres allerede i ambulancen. Vi skal finde ud af, hvordan vi bedst får styr på patienten inden for de første timer ved at få analyse apparatet helt frem i døren, siger Troels Krarup Hansen. Desuden skal der forskes i, hvordan data bedst følger patienten, så man kan fjerne de risici for tab af data, der er, når patienter flyttes mellem forskellige afdelinger. Tove Nilsson, cheflæge, udtryktaalborg Sygehus Fra Amtssygehus til Universitetshospital Aalborg Sygehus har i mange år indtaget en særlig position. Frem til 2003 var sygehuset ikke et universitetshospital, og alligevel bl.a. ved at varetage en række landsdelsfunktioner og en pæn forskningsproduktion var det heller ikke et centralsygehus. I 1998 indgik Århus og Nordjyllands amter og Aarhus Universitet aftale om, at Aalborg Sygehus inden for 5 år kunne blive en del af Århus Univer sitetshospital. Det skete 1. januar At gå vejen fra amtssygehus til universitetshospital har budt på både barrierer, men også masser af gode oplevelser. Spektret er bredt, strækkende sig fra negative holdninger, animositet, ringe engagement over manglende økonomi, humane ressourcer, trange fysiske rammer til stort engagement, opbakning, anerkendelse og målopfølgelser på mange områder. Fra 2001, hvor der blev fokuseret og arbejdet målrettet for at opnå status som universitetshospital, oplevede vi blandt sygehusets ledere, de dengang relativt få professorer, kliniske lektorer og øvrige medarbejdere et stort engagement og en tro på, at planen skulle lykkes. Den store, politiske velvilje de første år var med til at sikre en nødvendig økonomi til forskning og udvikling, bl.a. til etablering af Forskningens Hus og oprettelse af forskningsstillinger. Samarbejdet mellem den sydlige og nordlige del af universitetshospitalet bød indledningsvis på udfordringer berettiget eller uberettiget opfattede mange afdelingsledelser i Aalborg sig som lillebror. Det seneste samarbejde i forbindelse med specialeplanlægningen og ansøgningen til Sundhedsstyrelsen har imidlertid vist, at de nødvendige drøftelser kan holdes på et professionelt plan, og der er vilje og forståelse fra begge sider for nødvendigheden af et godt samarbejde. I 2005 blev det besluttet, at Aalborg Sygehus kunne varetage 8. til 12. semesters undervisning og eksamination, og i 2009 fik de første kandidateksamen i Aalborg. Det har været motiverende for de kli niske afdelinger, lektorer og professorer at varetage kandidat uddannelsen, og for Sygehuset/Regionen har det vist sig at være en god investering i en fremtidig rekruttering af læger. Desværre har Universitetet ikke beføjelse til at anvise studerende udda r uddannelsespladser stiger i takt med, at optaget ved Aarhus Universitet øges. God og fokuseret forskningsledelse har betydet, at Aalborg Sygehus siden 2000 har tredoblet såvel den videnskabelige produktion, som den eksterne finansiering, der er rekrutteret forskningsaktive personer og lysten til at forske er tændt og iværksat blandt mange allerede ansatte og på tværs af specialer og faggrænser. udforsk 11

12 Forskning til gavn tema Der forskes i alle hjørner af Århus Universitetshospital. Lige fra store komplekse forskningsprojekter, der er mange år undervejs, til små projekter, hvor et øjebliks undren kan omsættes til en hurtig ide. Klinisk forskning har den fornemme opgave, at den skal komme patienterne til gavn, og det er der talrige eksempler på den gør. Hele tiden. Ideerne og opdagelserne bliver ofte til i samarbejde og samspil med andre på tværs af fag, specialer og lande, men også blandt kolleger, der finder, at dette og hint må kunne gøres bedre og mere effektivt. Alt sammen fører det til udvikling af nyt udstyr, nye teknikker og ny medicin til gavn for patienterne. > 12 udforsk

13 udforsk 13

14 tema: Forskning til gavn Håndværkeren Kjeld Søballes fortid som tømrer følger ham i jobbet som ortopædkirurg. Den har også hjulpet ham i forskningen, blandt andet i udviklingen af Søballes Instrument, som gør hofteoperationer nemmere og hurtigere. 14 udforsk

15 ! Flest kvinder opereres for hoftedysplasi Hoftedysplasi er en medfødt tilstand, som rammer mellem 5 og 10% af befolkningen. Den viser sig oftest i årsalderen, og 80% af de opererede er kvinder. Hoftedysplasi giver ofte invaliderende smerter, dårlig funktion af hofteleddet og medfører ofte slidgigt i hoften tidligt i livet. Patienterne kan hvis diagnosen stilles tidligt nok, og der ikke er slidgigt tilbydes en operation, kaldet Ganz osteotomi. Her drejes hofteledskålen, og dermed kan leddet bevares, smerterne afhjælpes og slidgigt forebygges. Operationen blev introduceret i Danmark af Kjeld Søballe i Kun ca. 50 kirurger i verden kan udføre denne operation, som nu varer ca. 1 time. og ortopædkirurgen Af Vibeke Uldall Harder Foto Ole Hein Pedersen Det var faktisk meningen, at jeg skulle have overtaget min fars tømrerfirma, fortæller Kjeld Søballe. Men sådan gik det ikke. Godt nok arbejdede han som tømrer i to år, men i dag er 55-årige Kjeld Søballe professor og overlæge ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Alligevel er der paralleller at spore mellem tømrerarbejdet og jobbet som ortopædkirurg, hvor der også ofte bruges både hammer og mejsel. Jeg valgte ortopædkirurgi netop fordi, jeg også havde en interesse i det håndværksmæssige, fortæller Kjeld Søballe. Forskning fangede interessen Kjeld Søballes forskerkarriere begyndte, da han skulle forberede sig på sit speciale i ortopædkirurgi. Der blev ikke uddannet ret mange ortopædkirurger, og der var konkurrence om pladserne. Og det var et krav, at man havde fået publiceret nogle artikler. Så Kjeld Søballe kløede på. Forskningen fangede hurtigt min interesse. Jeg syntes især, det var sjovt at arbejde med forsøgsdyr, og jeg udviklede blandt andet en ny model, som kunne sættes op i et hundeknæ. Ud fra den kunne vi se, hvordan en protese også ville opføre sig i et menneske, fortæller han. Slut med tidsspilde En stor del af Kjeld Søballes forskning bærer stadig præg af, at han er meget praktisk anlagt. For eksempel er hofteoperationsinstrumentet, Søballes Instrument, et resultat af, at hoftedysplasioperationerne tog unødigt lang tid. Og så handlede det om nogle vinkler, ligesom håndværkerarbejdet også ofte gør. Under selve operationen går jeg ind og mejsler hofteskålen fri og roterer den rundt. Tidligere måtte jeg, hver gang jeg havde roteret lidt, tage røntgenbilleder for at se, om det hele nu sad, som det skulle, forklarer han. Men al den fotografering slipper han for med det nye instrument, som monteres direkte på patientens hofte, og som kan måle de samme vinkler men uden at han skal vente på røntgenbilleder. Der er to vinkler, som er vigtige under denne operation og det er dem, instrumentet lynhurtigt kan måle, fortæller Kjeld Søballe. Tænker i løsninger Søballes Instrument er et typisk produkt af Kjeld Søballes forskning, hvor det sjældent er svært at se fra ideen til det færdige produkt. Problemstillingen var jo simpel: operationen tog for lang tid. Og så er det helt uundgåeligt, at jeg begynder at tænke i alternative løsninger, siger han. Jeg tegnede lidt i hånden til at starte med. Og da jeg havde en færdig tegning, gav jeg den til en gammel kollega, som er smed. Han fremstillede en model, og efter et par finjusteringer havde vi instrumentet klar, forklarer han. Kjeld Søballe og en ph.d.-studerende har desuden netop publiceret en videnskabelig artikel. Her testede de instrumentet kritisk og fandt en meget høj præcision af målingerne. De seneste par år har instrumentet været brugt ved samtlige hoftedysplasioperationer i Århus. Og nu er den gode idé ved at sprede sig. Således har hospitaler over det meste af Europa og endda et enkelt i Korea og et på Filippinerne købt instrumentet og sparer nu også værdifuld operationstid. udforsk 15

16 tema: Forskning til gavn Fra idé til børs Cadovius bygningen i Finlandsgade i det nordlige Århus viser næsten med sin facade, at den huser folk, der kan sætte en kurs og finde vej. Og det er netop, hvad de ansatte i Technology Transfer Office kan. Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen Technology Transfer Office hjælper med at overføre viden og ideer fra Aarhus Universitet og Region Midtjylland til samfundet. Dels ved at etablere forskningssamarbejder og dels ved at søge patenter og kommercialisere opfindelser. Hvad opfindelser angår, står Technology Transfer Office for processen med at omsætte ideen i opfinderens hoved til et kommercielt produkt, der kan overføres til en virksomhed og ad den vej blive produceret og finde vej til markedet. Alle opfindelser, der gøres af ansatte ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland skal ifølge forskerpatentloven indberettes til Technology Transfer Office, tidligere Patent- og Kontraktenheden, under Aarhus Universitet. Flemming K. Fink er direktør for Technology Transfer Office, som er sekretariat for patentudvalgene ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Til at hjælpe sig har han et team af jurister, som Anette P. Miltoft er leder af, og et kommercialiseringsteam, der ledes af Katrine Hvid Ellegård. To måneder til at undersøge ideen Når ansatte på Århus Universitetshospital har fået en ide og indsendt indberetningsskemaet til Technology Transfer Office, har man her to måneder til at undersøge, om ideen har opfindelseshøjde, om ideen er ny, og om der er et marked. Kravet om nyhed skal opfindere være særlig opmærksomme på. Man må ikke have omtalt opfindelsen til andre end de allernærmeste arbejdskolleger hverken på fyraftensmøder, i tidsskrifter eller i forbindelse med en eksamen. Direktør Flemming K. Fink, leder af kommercialiseringsteamet Katrine Hvid Ellegård og teamleder for jurister Anette P. Miltoft arbejder med at omsætte ideer til produkter. Men der er også behov for, at idemagerne involverer sig i processen. Det er rigtig svært at få succes, hvis opfinderen ikke selv er med i arbejdet, konstaterer de tre udforsk 16

17 noteret selskab? Når det er på plads klarlægges, hvad patentet skal dække i forhold til lignende produkter eller metoder. Nogle opfindelser opstår i samarbejde med andre. Er det tilfældet skal samarbejdspartneren inddrages. Er samarbejdspartneren en virksomhed er der to muligheder. Virksomheden får et eventuelt patent, eller vi beholder det, og licenserer patentet til virksomheden, forklarer Flemming K. Fink. De beløb, der kommer ud af det, deles i så fald i tre lige store dele, som går til opfinderen (gruppen), afdelingen/ instituttet og universitetet/regionen. Patentudvalg vurderer sagen Om der skal gås videre med en ide afgøres af patentudvalget efter indstilling fra kommercialiseringsteamet. Hvis opfindelsen ser lovende ud, overtager Universitetet / Region Midtjylland rettighederne fra opfinderen og har så pligt til at kommercialisere opfindelsen. Ved nogle opfindelser f.eks. ny medicin er der lang vej til markedet, og der kan gå mange år og bruges mange millioner kr. før opfindelsen er i brug. Hurtigere går det, hvis det drejer sig om en ny metode til at analysere et stof og endnu hurtigere, hvis der er tale om medico teknisk udstyr, forklarer Katrine H. Ellegård. Flemming K. Fink supplerer: Nogle gange er en opfindelse ikke umiddelbart salgbar, så kan vi arbejde på at bringe den nærmere markedet. Blandt andet har vi mulighed for at søge midler til at afprøve konceptet, eller vi kan lade ideen modne yderligere hos et venture selskab. Technology Transfer Office har også mange værdifulde kontakter, hvor investorer og forskere kan bringes sammen. Og det kan der komme nye forskningsprojekter ud af. Et eksempel er University Technology Network, som er et samarbejde mellem Ålborg -, Syddansk- og Aarhus Universitet om præsentation af teknologier (patenterede opfindelser) til et netværk af venture firmaer, innovationsmiljøer og ikke mindst store og små firmaer, der er interesserede i at anvende opfindelser i deres forretning.! Alle opfindelser skal indberettes Ifølge Forskerpatentloven har ansatte pligt til at indberette opfindelser til arbejdsgiveren. Lovens formål er at sikre, at forskningsresultater, der er frembragt ved hjælp af offentlige midler, nyttiggøres for det danske samfund ved erhvervsmæssig udnyttelse. En opfindelse er en ide, der kan opnå patent. Det kræver, at ideen har nyhedsværdi, opfindelseshøjde og er industrielt anvendelig. Alle ansatte ved offentlige hospitaler har indberetningspligt. Opfindelser gjort af ansatte ved Århus Universitetshospital skal indberettes til Technology Transfer Office på: Technology Transfer Office afklarer årligt mellem 50 og 100 ideer fra ansatte på Aarhus Universitet/Region Midtjylland. Lang vej til børsnoteret selskab Ønsket om at forskning skal komme små danske virksomheder til gode kræver imidlertid store og ofte internationale kontakter, understreger Flemming K. Fink. Ja, der er lang vej fra en ide på universitetet til børsnoteret selskab, konstaterer Annette P. Miltoft, og når det drejer sig om nye lægemidler, er der stor risiko for investorerne, og der skal rigtig mange penge til. Men der er også succeshistorierne som for eksempel NeuronIcon, det århusianske biotekselskab, der blev stiftet af forskere fra Aarhus Universitet, og som efter en lang proces blev solgt til Lundbeck. Her blev der i forbindelse med salget indgået en samarbejdsaftale, som sikrer fortsat grundforskning på det pågældende område. Det er i øvrigt en af Technology Transfer Office væsentlige opgaver at sikre, at forskere, der laver opfindelser, ikke bremses inden for deres forskningsfelt. Det gør vi ved at lave aftaler, der beskytter forskeren, så han eller hun altid kan forske videre, siger Katrine Hvid Ellegård. udforsk 17

18 tema: Forskning til gavn Professor i medicoteknik Hans Nygaard (stående) sammen med et par studerende på Ingeniørhøjskolen Læger og ingeniører i et Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen Grafik Ken Kragsfeldt Det fører til nyt, effektivt udstyr, når læger og ingeniører går sammen om at udvikle teknologi til sundhedsvæsenet. Ved T-forskning på Århus Universitetshospital, Skejby arbejder flere faggrupper sammen. De har ikke mindst fokus på telemedicin, som kan behandle og overvåge patienterne i deres eget hjem. I takt med at andelen af ældre stiger, bliver der både flere med kroniske sygdomme og flere demente. Men der er ikke nok hænder til at passe dem, så regeringen har over de næste seks år afsat tre milliarder kroner til at investere i arbejdskraftbesparende teknologi. Vi er nødt til i en vis udstrækning at benytte os af teknologi, men folk skal stadig have en værdig behandling. Det skal ikke være Big Brother, men Big Mother, siger Hans Nygaard. Han er professor i medicoteknik ved T-forskning på Skejby og er samtidig leder af Videncenter for Sundhedsteknologier i Hjemmet (SIH-centret). SIH-centret blev oprettet på Ingeniørhøjskolen i Århus i Han har således en fod i både den tekniske og i den medicinske lejr. Læger kan nå til et vist niveau med at udvikle nye apparater og metoder, men sammen med ingeniører kan de løfte mere end dobbelt så meget. Det kræver både teknisk viden og kendskab til diagnoser, sygdomme og behandling 18 udforsk

19 Forebyggelse af liggesår Hver femte patient får trykskader under indlæggelsen. I grelle tilfælde kan sårene ikke hele. Det giver ekstra indlæggelsesdage, og patienterne får en dårlig oplevelse. - Vi kan spare samfundet for millioner, hvis vi kan forebygge skaderne, siger professor Hans Nygaard. Der findes trykfølsomme lagner på markedet, men de koster op til kroner stykket. T-forskning vil udvikle et prisbilligt og vaskbart lagen, der ved hjælp af et målesystem kan vise trykpåvirkninger fra patienter på hospitaler, plejehjem og i hjemmet. - Man kan ikke se trykskader, før de er sket, så vores system skal alarmere, når trykket i et bestemt område overskrider en grænse, der erfaringsmæssig giver skader, siger Hans Nygaard. Forskerne er i gang med at teste teknikken og fastlægge grænseværdierne og overvejer at søge patent på opfindelsen. Trådløs overførsel fra hjertepatienter i eget hjem To adjunkter fra Ingeniørhøjskolen er ved at udvikle et lille apparat, der kan følge variabiliteten i hjertepatienters hjerterytme, mens de er derhjemme. Fra to elektroder på brystkassen sender detektoren signaler til en central server i hjemmet, hvorfra de sendes via internettet til ambulatoriet. Her kan lægerne følge med i, om patienten har for mange uregelmæssige hjerteslag. Forskerne har testet prototyper af den bærbare detektor med et godt resultat. Den kan overvåge patienterne i op til en uge uden kontrol på sygehuset, og de to forskere forventer en mere præcis måling af variabiliteten i hjerterytmen, end eksisterende udstyr til overvågning af hjertepatienter giver mulighed for. Et system til at beregne Hjerte Rytme Variabiliteten (HRV) ud fra EKG-signalet er under patentering. Målet er at samle udstyret i en chip på størrelse med en ært. stærkt makkerskab at kunne arbejde seriøst med sundhedsteknologi, siger Hans Nygaard. Der er medarbejdere tilknyttet T-forskning. Ud over læger og ingeniører består de af ph.d. studerende, specialeog afgangsstuderende på henholdsvis kandidat- og bachelorniveau og studerende, der tager et års orlov fra deres medicinstudie for at forske. Sundhedsteknologi sikrer, at behandlingen i mange tilfælde kan komme til patienten, så han slipper for rejsetiden. Det vil også i stigende omfang blive > Ældre bliver mindet om at drikke Mange ældre glemmer at drikke. Det kan gøre dem så konfuse, at de også glemmer at tage deres medicin. Og uden medicin får de det dårligt. En ond cirkel er skabt. - Vi er ved at udvikle et lille, trådløst apparat, som ældre kan bære på kroppen, så vi kan måle, om de er ved at dehydrere. Hvis det er tilfældet, kan apparatet minde de ældre om, at de skal drikke. Hos demente kan alarmen sendes til hjemmesygeplejersken, fortæller professor Hans Nygaard. Apparatet bliver i øjeblikket testet på forsøgspersoner. udforsk 19

20 tema: Forskning til gavn...læger og ingeniører i et stærkt makkerskab Professor Hans Nygaard fortæller, at mange projekter opstår, fordi studerende undrer sig, når de er i praktik på Skejby Automatisk pilledispenser > muligt at være indlagt i eget hjem, siger Hans Nygaard. Ideer opstår ud fra et behov Indtil for fire år siden arbejdede T-forskning primært med hjertesygdomme. Nu er telemedicin til hjemmegående patienter også kommet i fokus. Første gang, Hans Nygaard for alvor hørte om telemedicin, var i 2006, da han skulle bedømme en ph.d. afhandling, som sygeplejerske Jane Clemmensen fra Alexandra Instituttet havde skrevet om fjernbehandling af diabetikeres fodsår. Jane havde udviklet en metode, så hjemmesygeplejersken kunne sende et billede via en videotelefon til lægen på hospitalet, som så kunne rådgive om såret, fortæller Hans Nygaard. Der er sket meget siden da. Senest har T-forskning fået prækvalificeret to projekter af ABT-fonden, der støtter forskning i arbejdssparende teknologi. I det ene arbejder forskerne med en knæstrømpe med sensorer, som kan måle kropsvæsken hos patienter med hjertesvigt og hos gravide med komplikationer. I det andet udvikler de et billigt, trykfølsomt lagen, så patienter på hospitaler, plejehjem og i hjemmet kan slippe for liggesår. Lagenet er et godt eksempel på, hvordan ingeniører, læger, sygeplejersker og det private erhvervsliv kan samarbejde. Sygeplejerske Anne Birgitte Vogelsang fra Hjertemedicinsk afdeling B ser det daglige problem, laver en masteropgave om det og søger hjælp hos os til det tekniske. Sådan opstår mange projekter, fortæller Hans Nygaard. Studerende ser med nye øjne Andre projekter opstår, fordi studerende fra Ingeniørhøjskolen undrer sig, når de er i praktik på Skejby. De får ideer ved at stille spørgsmål til det, der foregår. For eksempel lagde to specialestuderende fra Biomedicinsk Teknologi mærke til, at lægerne på Intensiv Afdeling I havde svært ved at ramme pulsårerne hos børn, fordi de er runde og glatte. De konstruerede en lille pen til at finde pulsen med, så lægerne ved, hvor de skal stikke, fortæller Hans Nygaard. En automatisk pilledispenser, der kan udlevere medicin til ældre mennesker på de rigtige tidspunkter og samtidig holde øje med, at de også tager deres medicin. Det vil være til stor nytte for mange ældre, lette plejepersonalet og gøre de pårørende mere trygge. Dispenseren blev udviklet i et afgangsprojekt om it på Ingeniørhøjskolen i efteråret Et afgangsprojekt på maskiningeniørstudiet så samtidig på alternative mekaniske designløsninger, så dispenseren nu både kan udlevere pilleæsker og apotekernes nye dosispakker. Opfinderne samarbejder om den videre udvikling med IntelliCare-projektet, der udføres af Syddansk Universitet, blandt andet sammen med OK-Fondens plejecentre. Der skal også private virksomheder med ind over. 20 udforsk

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation

Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Aarhus Stroke Update 2015 - med fokus på akut behandling og organisation Fredag d. 19. juni 2015 på Aarhus Universitetshospital Nørrebrogade 44, bygning 10, 8000 Aarhus C Program Kl. 10.00-10.15 Velkomst

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Region Midtjylland Sundhed. Referat

Region Midtjylland Sundhed. Referat Region Midtjylland Sundhed 30. juni 2015 /ELSJOA Referat til møde i Koordinationsudvalg for hospitaler og universitet 26. maj 2015 kl. 15:30 i HL's mødelokale, Nørrebrogade 44 Indholdsfortegnelse Pkt.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre

Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Referat fra hold 35s konference Organdonation til dig fra mig Gi livet videre Dato: Den 23. februar 2012 kl. 09.30 14.00 Sted: Referenter: Deltagere: Handelsfagskolen i Skåde Tina Rindahl Petersen, Jane

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere