Oplæg til en ny iværksætterpolitik. Betænkning fra Iværksætterudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til en ny iværksætterpolitik. Betænkning fra Iværksætterudvalget"

Transkript

1 Oplæg til en ny iværksætterpolitik Betænkning fra Iværksætterudvalget Betænkning nr Erhvervsministeriet 1996

2 Oplag: Pris: Kr. 150,00 inkl. moms Sælges ved henvendelse til: Statens Informationstjeneste Tlf ISBN Design: Ole Jensen Grafisk tegnestue Tryk: Formula Graphic AS Værløse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Kapitel 1 Iværksætterudvalget Udvalgets kommissorium Udvalgets sammensætning Udvalgets arbejde Betænkningens indhold 9 Kapitel 2 Iværksætternes erhvervsmæssige betydning Indledning Iværksætternes evne til at skabe dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv Iværksætternes betydning for beskæftigelsen Iværksætternes betydning for eksporten Iværksætteraktiviteten i Danmark 21 Kapitel 3 Nye virksomheders etablering og udvikling Indledning Faktorer der tilskynder personer til eller afholder personer fra at etablere egen virksomhed Etablering af egen virksomhed Virksomhedens konsolidering og vækst Nyetablerede virksomheders overlevelse og ophør. 48 Kapitel 4 Nye virksomheder i forskellige brancher Indledning Iværksættere inden for fremstilling Iværksættere inden for bygge & anlæg Iværksættere inden for restauration & hotel Iværksættere inden for detailhandel Iværksættere inden for engroshandel Iværksættere inden for transport Iværksættere inden for forretningsservice 78

4 Kapitel 5 Karakteristik af iværksættere Indledning Iværksætternes motiver for etablering af virksomhed Iværksætternes uddannelsesmæssige baggrund Iværksætternes erhvervsbaggrund 98 Kapitel 6 Iværksætterforhold i Danmark Indledning Administrative forhold ved start af egen virksomhed Skattesystemet og de nye og små virksomheder Rådgivning af iværksættere Finansiering af iværksættere og små virksomheder Uddannelse og undervisning af iværksættere 131 Kapitel 7 Iværksætterforhold i udlandet Indledning Iværksætterforhold i Lombardiet Iværksætterforhold i Storbritannien Iværksætterforhold i Baden-Wiirttemberg Iværksætterforhold i Holland Iværksætterforhold i Sverige 152 Kapitel 8 Udvalgets overvejelser Indledning Iværksætterpolitikkens indsatsområder 163 Kapitel 9 Udvalgets forslag Indledning En styrket selvstændighedskultur Styrkelse af iværksætterens adgang til finansiering Lettelse af administrative byrder Styrkelse af rådgivningsindsatsen Styrket indsats over for innovative iværksættere

5 Bilag: 1. Iværksætterforhold i Lombardiet Iværksætterforhold i Storbritannien Iværksætterforhold i Baden-Wiirttemberg Iværksætterforhold i Holland Iværksætterforhold i Sverige Forslag fra udvalget om lettelse af administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder 280

6

7 Kapitel 1 Iværksætterudvalget 1.1 Udvalgets kommissorium I foråret 1995 besluttede regeringen at nedsætte et udvalg, der skulle komme med forslag til en ny sammenhængende iværksætterpolitik. Iværksætterudvalget fik følgende kommissorium: "Med henblik på at tilskynde flere til at starte egen virksomhed og gøre det lettere for nye virksomheder at overleve de første vanskelige år nedsættes et udvalg, der skal foretage en analyse af området og udforme en ny og sammenhængende iværksætterpolitik. Formålet med udvalget er at foretage en helhedsvurdering af iværksætterområdet; at få blotlagt de eksisterende barrierer for start af egen virksomhed og fremkomme med forslag til, hvordan disse kan fjernes." 1.2 Udvalgets sammensætning Erhvervsminister Mimi Jakobsen udpegede følgende medlemmer til Erhvervsministeriets Iværksætterudvalg: Afdelingschef Anders Kretzschmar, Erhvervsministeriet (formand) Konsulent Lars Kaa Andersen, LAKA Consult ApS Fuldmægtig René Bertramsen, Undervisningsministeriet Kontorchef Ane Buch, Håndværksrådet Fuldmægtig Elsebeth Foged, Arbejdsministeriet Reg. revisor Charlotte Friis, Foreningen af Registrede Revisorer (indtil juni 1995) Kontorchef Ole Frydensberg, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Mikkel Grimmeshave, Amtsrådsforeningen (fra juni 1995) Konsulent Ann Hatting, Skatteministeriet (indtil september 1995) Civilingeniør John Heebøll, Danmarks Tekniske Universitet Vicedirektør Ivan Jensen, Patentdirektoratet Underdirektør Erik Kjærgaard, Dansk Industri 7

8 Markedschef Tim Lund Koefoed, TIC Danmark Direktør Bent Larsen, Erhvervsfremme Styrelsens Iværksætterudvalg Formand Toke Paludan Møller, Dansk Iværksætter Forening Lektor Mette Mønsted, Handelshøjskolen i København Økonom Svend-Erik Nielsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Konsulent Hardy Pedersen, Skatteministeriet (fra september 1995) Centerleder Søren S. Poulsen, Center for Virksomhedsudvikling Civiløkonom Jan Schmidt Rasmussen, Idétanken Danske Arbejdspladser Direktør Finn Rüsander, Rüsander Vision Automation Konsulent Kim Røjgaard, Dansk Handel & Service Reg. revisor Jytte Thomsen, Foreningen af Registrede Revisorer (fra juni 1995) Erhvervschef Aksel Tornøe, Danske Erhvervschefers Fællesråd Fuldmægtig Lone Vingtoft, Amtsrådsforeningen (indtil juni 1995) Divisionsdirektør Jane Wickman, Dansk Teknologisk Institut Udvalgets sekretariat bestod af: Kontorchef Birte Ougaard, Erhvervsfremme Styrelsen Fuldmægtig Anette Overby Kristensen, Erhvervsministeriet Fuldmægtig Peter Eilschow Olesen, Erhvervsfremme Styrelsen (indtil august 1995) Fuldmægtig Lars Holte Nielsen, Erhvervsfremme Styrelsen (fra juni 1995 Konsulent Henrik Schrøder (indtil juli 1995) 1.3 Udvalgets arbejde Udvalget har - som grundlag for sit arbejde med at stille forslag til den fremtidige iværksætterpolitik - gennemført en bred analyse af iværksætterforhold i Danmark. Udvalget har vurderet de barrierer, som iværksættere møder, samt kortlagt de eksisterende rammebetingelser og tilbud for iværksættere. Endvidere har udvalget indhentet erfaringer om erhvervsfremmesystemet for iværksættere i andre europæiske lande. På baggrund af sine analyser har udvalget identificeret fem indsatsområder, som er særligt betydningsfulde, og som bør prioriteres højt i den fremtidige iværksætterpolitik. 8

9 For hvert af de fem indsatsområder har udvalget fremsat en række forslag til politiske initiativer. Formålet med forslagene er at styrke rammebetingelserne for iværksættere, således at iværksætteraktiviteten i det danske samfund vil blive styrket. Udvalget har valgt at fremlægge forskellige løsningsmuligheder, der dog ikke nødvendigvis støttes af samtlige udvalgets medlemmer, ligesom heller ikke alle vurderinger støttes af hele udvalget. Hensigten med udvalgets forslag er således at pege på en række muligheder for at løse problemerne inden for de fem indsatsområder og dermed lægge op til den efterfølgende prioriteringsproces. Udvalget har afsluttet sit arbejde i december Betænkningens indhold I kapitel 2 analyseres iværksætternes erhvervsmæssige betydning. Det bliver undersøgt, hvilken betydning iværksættere har for erhvervslivet, beskæftigelsen og for eksporten. Endvidere beskrives iværksætternes antalsmæssige udvikling over tid samt antallet af iværksættere inden for forskellige brancher. I kapitel 3 identificeres de barrierer, der eksisterer for iværksættere. Iværksættere møder barrierer både før virksomhedens etablering, ved selve etableringen og i de videre bestræbelser for at konsolidere og skabe vækst i virksomheden. Endvidere undersøges det hvilke faktorer, der er afgørende for de iværksættervirksomheder, som ikke overlever. I kapitel 4 bliver de særlige branchespecifikke forhold, der er relevante for iværksættere, undersøgt. Der foretages en gennemgang af 8 forskellige brancher, hvor markedsforhold, etablerings- og vækstbarrierer og vækstmuligheder for iværksættere inden for de enkelte brancher vurderes. I kapitel 5 foretages en karakteristik af iværksættere. Iværksætterne bliver karakteriseret i 3 idealtyper på grundlag af deres motiver for at starte egen virksomhed. Endvidere bliver iværksætternes baggrund, hvad angår bl.a. uddannelsesniveau, erhvervserfaring og arbejdsløshed brugt til at vurdere, hvilke personlige forudsætninger, der er væsentlige for at blive en succesfuld iværksætter. 9

10 I Kapitel 6 bliver forholdene for iværksættere i Danmark beskrevet, herunder de rammebetingelser, der er gældende for iværksættere, samt de tilbud, der eksisterer til iværksættere. Rammebetingelserne omfatter de offentlige krav, der stilles i forbindelse med start af egen virksomhed, samt skatteforhold for de nye og små virksomheder. Tilbuddene omfatter de offentlige og private tilbud og muligheder vedrørende rådgivning, finansiering og uddannelse, som iværksættere kan benytte sig af. På baggrund af undersøgelser, som udvalget har gennemført, beskrives i kapitel 7 vilkårene for iværksættere i andre europæiske lande og områder. Udvalget har indhentet erfaringer fra Lombardiet i Italien, Storbritannien, Baden-Württemberg i Tyskland, Holland og Sverige. Analyserne og erfaringerne fra de foregående kapitler danner i kapitel 8 grundlag for udvalgets overvejelser om, hvilke indsatsområder, der er væsentlige i den fremtidige iværksætterpolitik. Udvalget identificerer fem indsatsområder, nemlig En styrket selvstændighedskultur, Lettere adgang til finansiering, Lettelse af administrative byrder, Styrkelse af rådgivningsindsatsen samt Innovative iværksættere. Indsatsområderne udgør udgangspunktet for udvalgets forslag, som fremsættes i kapitel 9. Udvalget fremsætter en række forslag, som er dækkende for den indsats, udvalget har fundet væsentlig i den fremtidige iværksætterpolitik. 10

11 Kapitel 2 Iværksætternes erhvervsmæssige betydning 2.1 Indledning Iværksættere har stor betydning for erhvervslivets fortsatte og positive udvikling, idet de er medvirkende til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, styrke det bestående erhvervslivs fleksibilitet og udfylde "hullerne" efter de virksomheder, der må lukke. Iværksætterpolitikken er derfor et vigtigt element i den erhvervspolitiske strategi, da nye og små virksomheder stimulerer en dynamisk erhvervsudvikling gennem vækst, fornyelse, innovation og fleksibilitet. Desuden er iværksættervirksomheder den gruppe af virksomheder, der yder det største bidrag til beskæftigelsen. Da fremkomsten af nye virksomheder således er medvirkende til at skabe et sundt dansk erhvervsliv, er det et problem, at iværksætteraktiviteten i Danmark tilsyneladende ligger på et lavere niveau end i de fleste europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med. I dette kapitel beskrives iværksætternes generelle betydning for erhvervslivet (afsnit 2.2). Iværksætternes pres på de eksisterende virksomheder styrker konkurrenceevnen og bidrager til omstilling af produktionen som følge af ændrede markedsvilkår. Derefter beskrives iværksætternes betydning for beskæftigelsen (afsnit 2.3). Det er iværksætterne og de helt små virksomheder, der har størst betydning for jobskabelsen, idet de skaber flere job end de store virksomheder. Selv om en del af iværksætterne ikke overlever de første år, skabes tilsvarende flere arbejdspladser i de virksomheder, der overlever. Videre beskrives de nye virksomheders betydning for eksporten (afsnit 2.4). På trods af en forholdsvis beskeden eksport de første år yder mikrovirksomhederne ud fra en generel betragtning et vigtigt bidrag til den samlede danske eksport. Dernæst beskrives udviklingen i antallet af nyetablerede virksomheder (afsnit 2.5). Antallet af iværksættere inden for traditionelle iværksætterområder som fremstilling og håndværk er faldet kraftigt, 11

12 mens der har været en betydelig stigning inden for servicebranchen og detailhandel. Det vurderes, at forskellige erhvervs- og finanspolitiske tiltag har haft en mærkbar indflydelse på niveauet for nyetableringer de enkelte år. Endelig sammenlignes iværksætteraktiviteten i Danmark med andre europæiske lande. Iværksætterstatistik opgøres ud fra forskellige parametre i de europæiske lande, og det er derfor vanskeligt at foretage direkte internationale sammenligninger af antallet af iværksættere, der starter egen virksomhed, antallet af virksomheder, der går ned m.v. Forskellige undersøgelser peger dog i retning af, at iværksætteraktiviteten i Danmark er blandt de lavere i Europa. Indsatsen over for iværksættere må derfor styrkes, således at flere får mod på at starte egen virksomhed, flere nye virksomheder overlever de første vanskelige år, konsoliderer sig og vokser. Virksomheder, der er under 3 år kategoriseres som nyetablerede Iværksætternes evne til at skabe dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv Iværksætterne udfylder mange forskellige roller i det danske erhvervsliv. De vigtigste funktioner omfatter: At forbedre erhvervslivets konkurrenceevne At styrke det bestående erhvervslivs omstillingsevne At udfylde hullerne efter de virksomheder, som hvert år går ned. Ud fra en antalsmæssig betragtning udgør de nyetablerede virksomheder en relativ beskeden andel af den samlede virksomhedsbestand og erhvervsaktivitet i Danmark. De påvirker derfor kun i beskeden grad omfanget af det bestående erhvervslivs volumen i form af f.eks. 1 Danmarks Statistik registrerer på baggrund af tilgangen af nye momsregistreringer den reelle tilgang af nye, aktive virksomheder. Opgørelsen er renset for videreførsler af eksisterende virksomheder (genstartere, konkurser el. lign.). Som følge af kravet om, at virksomhederne skal være aktive (defineret som momsaktivitet i de 4 første kvartaler) kommer tallene fra Danmarks Statistik med 1½ års forsinkelse. 12

13 antallet af virksomheder, ansatte og eksport. Derimod spiller de nyetablerede virksomheder en vigtig rolle ved at bidrage til en erhvervsmæssig udvikling i retning af et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv, der er tilpasset de gældende efterspørgselsforhold. På kort sigt vil tilgangen af nye virksomheder presse de eksisterende virksomheder, eftersom konkurrencen øges i den pågældende branche. Relativt få virksomheder etableres inden for helt nye områder og brancher, hvor der ikke i forvejen eksisterer virksomheder. Den skærpede konkurrence vil imidlertid medvirke til, at det samlede erhvervslivs konkurrenceevne stiger, med deraf følgende positive effekter på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. En del af iværksætterne vil starte deres virksomhed på baggrund af et nyskabende koncept eller en nyskabende teknologi - produktionsmæssigt, omkring logistik, administrativt el. lign. Virksomheden vil på grund af det nyskabende element vise sig at være yderst konkurrencedygtig i forhold til de eksisterende virksomheder. Dette vil på lidt længere sigt føre til, at andre virksomheder også vil benytte sig af et sådant nyt koncept eller ny teknologi. Nye virksomheder kan således være en fornyende kraft ikke blot i sig selv, men også i relation til eksisterende virksomheder. En konstant tilgang af nye virksomheder er derfor af stor betydning for dansk erhvervslivs omstillingsevne. Hvert år lukker et stort antal virksomheder. Hovedårsagen er en dårlig økonomi i virksomheden, hvilket igen kan være forårsaget af ændrede markedsvilkår, manglende kompetence, svækket konkurrenceevne m.v. Disse virksomheder afløses for en dels vedkommende af nye virksomheder, der etableres på et mere konkurrencedygtigt og sundere grundlag, tilpasset de eksisterende konjunkturer og de løbende ændringer, der sker i markedsforholdene. Gennem den konstante udskiftning af virksomheder, der ikke er overlevelsesdygtige, udfylder iværksætterne huller, som kun delvis udfyldes af det eksisterende erhvervsliv. Undersøgelser peger på, at en stor del af de job, som skabes i nye og små virksomheder, erstat- 13

14 ter job i andre nye eller små virksomheder, som er gået ned. 2 Iværksætterne udgør således underskoven i dansk erhvervsliv og dermed grundlaget for fremtidens virksomheder. De medvirker til at sikre fornyelsen og til, at dynamikken og omstillingsevnen i erhvervslivet bevares. 2.3 Iværksætternes betydning for beskæftigelsen Nye og mindre virksomheder står tilsammen for en betydelig del af jobskabelsen i dansk erhvervsliv. Jobskabelsen består af bruttotilgangen af nye arbejdspladser fratrukket nettotabet af arbejdspladser. Processen kan illustreres på følgende måde: Tabel 2.1 Jobskabelsesprocessen Bruttojobtilgang = Nyetableringer + ekspansioner Bruttojobtab = Nedlæggelser + indskrænkninger Nettojobskabelse / nettojobtab Kilde: Employment Outlook, OECD De nye virksomheders jobskabelse Nye og mindre virksomheder er den største kilde til skabelse af nye private arbejdspladser i Danmark. Således skaber nye virksomheder mellem og nye arbejdspladser 3 pr. år, jf. tabel 2.2. Det er ikke muligt at opgøre det præcise beskæftigelsesniveau i de nye virksomheder, fordi det ikke registreres, hvor mange timer ejeren og de ansatte arbejder i virksomheden. Flere forhold taler for, at et stort antal nyetablerede virksomheder ikke etableres som fuldtidsbeskæftigelse. Måske vil iværksætteren først afprøve idéen, før ved- 14 Samfundsøkonomen nr. 2, DJØFs Forlag. Det skal understreges, at betegnelsen "arbejdsplads" anvendes om både fuldtids- og deltidsarbejdspladser. Det opgjorte antal nye arbejdspladser vil således ikke svare til skabte fuldtidsstillinger.

15 kommende tager stilling til om et eventuelt job skal opsiges. Det kan også være tilfældet, at iværksætteren ønsker at have aktiviteter ved siden af sit job - uden at overveje at gå ind i virksomheden på fuldtidsbasis. Tabel 2.2 Antal arbejdspladser i etableringsåret i nye virksomheder, Antal nye virksomheder 2. Heraf nye virksomheder med ansatte 3. Antal ansatte Total antal arbejdspladser (1+3) (9%) Kilde: Nye Virksomheder 1993, Danmarks Statistik og Erhvervsfremme Styrelsen Af de nye virksomheder, der blev etableret i 1993, skabte ca. hver tiende arbejdspladser ud over indehaverens egen, jf. tabel 2.2, hvilket resulterede i nye arbejdspladser. Alt i alt skabte nye virksomheder i etableringsåret således omkring nye arbejdspladser. De arbejdspladser svarer til ca. 10% af de arbejdspladser, der hvert år skabes på det private arbejdsmarked. 4 I forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervsredegørelse 1993 blev der foretaget en undersøgelse af overlevelsesraten efter 5 år for nye virksomheder, der blev etableret i Endvidere blev antallet af ansatte i etableringsåret og 5 år senere undersøgt, jf. tabel Erhvervsredegørelse 1993, Industri- og Samordningsministeriet 1993, s

16 Tabel 2.3 Overlevelsesrate efter 5 år samt antal ansatte pr. virksomhed i 1985 og 1990, samtlige brancher. Sektor Overlevelsesrate, % Ansatte pr. virksomhed 1985 Ansatte pr. virksomhed 1990 Fremstilling 60 1,2 3,1 Bygge & anlæg 61 0,8 2,5 Engroshandel 51 0,4 1,8 Detailhandel 44 0,4 0,9 Rest. & hotel 48 1,0 2,5 Transport 56 0,3 1,1 Tjenesteydelser 64 0,3 0,9 I alt 57 0,5 1,5 Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, s I 1985 blev der etableret reelt nye virksomheder. Ansættes der i gennemsnit 0,5 person i hver ny virksomhed i etableringsåret, svarer det til, at der i 1985 samlet er ansatte og - inkl. iværksætteren - i alt beskæftigede. Af de nye virksomheder lukker mange i de første år - i 1990 efter 5 år er der 57% tilbage, dvs Disse tilbageværende virksomheder beskæftiger nu i gennemsnit hver 1,5 person, svarende til personer. Når man medregner iværksætteren, er der således efter 5 år i alt beskæftigede i de virksomheder, som blev etableret i 1985, altså stort set det samme antal (23.430) beskæftigede som i etableringsåret. At iværksætterne ansætter flere og flere personer, jo ældre virksomhederne bliver, opvejer således stort set det antal virksomheder, som ikke overlever de første 5 år. Dette betyder, at den beskæftigelsesmæssige effekt, som iværksætterne skaber i det første år, varer ved. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at iværksættervirksomheder i nogle tilfælde vil fortrænge eksisterende virksomheder fra marke- 16

17 det. Disse udkonkurreringer vil naturligvis betyde et jobtab i de pågældende virksomheder. Som det fremgår af tabellen, vil dette ikke gælde for alle brancher. Eksempelvis vil der i fremstillingsvirksomheder og bygge- & anlægsvirksomheder være beskæftiget flere efter 5 år (på grund af høj overlevelsesrate og mange ansatte), mens antallet af ansatte i detailbranchen (lav overlevelsesrate og få ansatte) og i servicebranchen (få ansatte) stagnerer. Eftersom det procentvise frafald af virksomheder er faldende over årene, og stigningen i det gennemsnitlige antal ansatte må formodes at fortsætte efter 5 år, må den beskæftigelsesmæssige effekt fra de nyetablerede virksomheder især forventes at komme efter det-5. år. De mindre virksomheders jobskabelse De mindre virksomheder (0-9 ansatte) udgør mere end 90% af den totale virksomhedsbestand i Europa og beskæftiger mere end 1/3 af arbejdsstyrken. Dermed beskæftiger de helt små virksomheder en større andel af arbejdsstyrken end de store virksomheder (mere end 500 ansatte), idet disse kun beskæftiger omkring 28% af arbejdsstyrken. 5 Disse tal indikerer, at de helt små virksomheder er af stor betydning for jobskabelsen og beskæftigelsen. I Danmark findes et tilsvarende og endda tydeligere mønster, idet en endnu mindre del af beskæftigelsen herhjemme er koncentreret i de store virksomheder - kun ca. 1/5. Tabel 2.4 viser virksomhedsstørrelsens betydning for beskæftigelsesændringerne i perioden fra 1981 til På trods af de forholdsmæssigt store bruttobevægelser - det vil sige en stor jobomsætning - er nettojobtilgangen alligevel relativt beskeden. Store bruttobevægelser indikerer, at der finder mange jobåbninger og jobskift sted - på trods af lavkonjunkturen i 1980'erne. Ekspansioner og indskrænkninger har dermed størst betydning for henholdsvis jobskabelse og jobtab, hvorimod nyetableringer har en 5 Enterprises in Europe, Third report, Eurostat

18 forholdsvis mindre betydning i jobskabelsesprocessen. Siden 1981 er beskæftigelsen i de mindre virksomheder vokset med 54%, mens de større virksomheder enten har stået for beskæftigelsestab eller en minimal tilvækst. Tallene for de helt små virksomheder dækker kun virksomheder med ansatte, hvilket betyder, at alle de virksomheder/arbejdspladser, hvor kun ejeren er beskæftiget, ikke medregnes. Tabel 2.4 Virksomhedsstørrelsens betydning for beskæftigelsesændringer i Danmark, alle sektorer (1000) SMV +500 Total Nyetableringer Ekspansioner Bruttojobskabelse Nedlægninger Indskrænkninger Brutto jobtab Netto job ændringer Ændringer siden 1981 (%) Kilde: The European Observatory for SMEs, 1994 Second Annual Report, European Network for SME Research, s. 9. Det skal bemærkes, at nyetableringer ovenfor ikke er defineret på samme måde, som Danmarks Statistik definerer iværksættere. I nyetableringer ovenfor indgår også nye selskaber, som er en videreførsel af eksisterende selskaber, fusioner, omregistreringer m.v. Dette er baggrunden for, at der kan eksistere nyetablerede virksomheder med over 500 ansatte. Sammenfattende kan det konkluderes, at de nyetablerede virksomheder, på trods af den lave overlevelsesrate, i de første 5 år samlet bevarer det antal ansatte, som virksomhederne har i etableringsåret, 18

19 og at de mindre virksomheder har den største andel i jobskabelsen. 2.4 Iværksætternes betydning for eksporten Nyetablerede virksomheders eksport er afhængig af, hvilken branche den pågældende virksomhed er etableret i. Visse brancher kræver, at iværksætteren relativt hurtigt begynder at eksportere, mens virksomheder i andre brancher sjældent får mulighed for eksport. Tabel 2.5 viser, at udviklingen fra 1985 til 1990 af den samlede eksport fra de ca virksomheder, der havde overlevet til 1990 var på ca. 1,7 mia. kr., hvilket svarer til under 1% af den samlede eksport i Tabel 2.5 Gennemsnitlig eksport i 1990 for virksomheder etableret i 1985, mio. kr. Sektor Fremstilling Bygge & anlæg Engroshandel Detailhandel Rest. & hotel Transport Tjenesteydelser I alt Gennemsnitlig eksport, mio. kr Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning, s Udviklingen fra 1985 til 1992 viser et relativt kraftigt fald i eksporten. 6 Størst fald ses inden for de mest eksportorienterede sektorer - fremstilling og engroshandel - mens tjenesteydelser har en lille stigning i 1991 og 1992 i forhold til Denne stigning opvejer dog langt fra det samlede fald i eksporten. 6 Nye og små virksomheders eksport, DTI Erhvervsanalyser,

20 Faldet i den samlede eksport skyldes først og fremmest, at eksporten fra de meget vækstorienterede nye fremstillingsvirksomheder med en omsætning på over 10 mio. kr i etableringsåret falder kraftigt. Disse virksomheder etableres typisk i selskabsform. For de traditionelle iværksættervirksomheder - enkeltmandsvirksomhederne - der udgør omkring 85% af alle nye virksomheder og 60% af nye virksomheder med eksport, har udviklingen fra 1985 til 1992 været positiv med en mindre stigning i såvel eksportkvote som antal virksomheder med eksport. Disse udviklingsmønstre tegner et billede af dansk erhvervsliv, der på den ene side peger i retning af mindre gunstige betingelser for etablering af nye selskabsejede fremstillingsvirksomheder. På den anden side har den stadig stigende internationalisering af markedet tilsyneladende trukket flere af de mindre enkeltmandsvirksomheder ud på eksportmarkederne. Virksomhedernes betydning for eksporten i forhold til deres størrelse ses af tabel 2.6. Tabel 2.6 Virksomhedernes eksport og virksomhedsstørrelse, 1990 Virksomhedsstørrelse, ansatte I alt Samlet eksport, mia.kr. (%) 41,4 (14%) 105,8 (35%) 75,2 (25%) 82,3 (27%) 304,8 (100%) Antal ansatte (%) (34%) (32%) (15%) (19%) (100%) Eksport pr. ansat, mio Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning, s De mindre virksomheder (0-9 ansatte) bidrager betydeligt til eksporten, da de står for 14% af den samlede eksport, svarende til 41,4 mia. kr. Således svarer mindre virksomheders eksport til halvdelen af, hvad virksomheder med over 500 ansatte eksporterer (27% - svarende til 82,3 mia. kr.). Opgjort pr. ansat er eksporten imidlertid ringe i mikrovirksomhederne. 20

21 Sammenfattende kan det konstateres, at billedet for de nyetablerede og helt små virksomheders eksport minder om det billede, der tegner sig for disse virksomheders beskæftigelse: I årene efter etableringen skaber de nye virksomheder kun en beskeden beskæftigelse, ligesom de kun i mindre grad bidrager til eksporten. Senere vokser disse virksomheders betydning - afhængigt af inden for hvilken branche de etableres - for såvel beskæftigelsen som eksporten. 2.5 Iværksætteraktiviteten i Danmark Grundlaget for fremtidens erhvervsliv lægges med de mange nye virksomheder, der etableres hvert år. Antallet af nye virksomheder fra år til år er imidlertid ingen given størrelse, idet der forekommer variationer i det totale antal nye virksomheder og i antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher. Grundlaget for iværksætteraktiviteten kan indledningsvis illustreres ud fra udviklingen inden for de forskellige typer af beskæftigelse. Gennem de 20 år fra 1971 til 1991 er antallet af selvstændige i Danmark faldet fra et niveau på til godt I samme periode er antallet af lønmodtagere steget fra omkring 1,9 til 2,3 mio. 7 Der foreligger ikke tal for det reelle antal nye virksomheder, men det må antages, at denne udvikling har betydet et generelt fald i iværksætteraktiviteten. Nedenfor beskrives udviklingen fra 1985 til 1992 for det totale antal nyetableringer og nyetableringer inden for de enkelte brancher. Variationerne i det totale antal nye virksomheder, herunder variationer inden for brancherne, illustreres dels ved ændringer i den generelle erhvervsstruktur og dels ved forskellige politiske tiltag, der har påvirket iværksætteraktiviteten. Herudover vurderes iværksætterniveauet i Danmark i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Udviklingen i antallet af iværksættere fra 1985 til 1992 Iværksætteraktiviteten i Danmark ligger gennemsnitligt på omkring 7 Labour Force Statistics , OECD

22 nye virksomheder pr. år. I figur 2.1 ses den årlige udvikling i antallet af nyetableringer samt udviklingen i antallet af iværksættere, der starter egen virksomhed med iværksætter-/etableringsydelse. Variationen i det totale antal nyetableringer ligger i perioden fra 1985 til 1992 på mellem og nye virksomheder pr. år. det laveste niveau blev nået i 1988 (12.801) efter et par års konstant nedgang. Derefter har udviklingen været præget af en mere eller mindre konstant stigning. I det sidst registrerede år ses dog igen et fald i niveauet for nyetableringer. Udviklingsmønstret for de iværksættere, der etablerer egen virksomhed uden iværksætter-/etableringsydelse, er indtil 1988 sammenfaldende med det totale antal nyetableringer. Herefter fortsætter faldet dog for iværksættere uden iværksætterydelsevetableringsydelse endnu et år, og derefter stagnerer niveauet fra 1989 til Fra 1990 og frem følger udviklingen igen mønstret fra det totale antal nyetableringer med stigning i 1991 og igen et fald i 1992 og

23 Figur 2.1 Udviklingen i antallet af nye virksomheder og personer med iværksætter-/etableringsydelse, o I i I _ Nye virksomheder Iværksætterydelse Uden iværksætterydelse Antallet af iværksættere, der etablerer virksomhed med iværksætter- /etableringsydelse, var de første år efter ordningernes oprettelse og frem til 1988 på et forholdsvist lavt niveau. Fra 1988 skete der en kraftig stigning i antallet af ydelsesmodtagere. Denne udvikling fortsatte helt frem til Dette forklarer stigningen, der ses i det totale antal nyetableringer fra 1988 og opvejer dermed også faldet i samme tidsrum for iværksættere, der starter uden iværksætter-/etableringsydelse. Pr. 1. januar 1989 blev loven om iværksætterydelse ændret, således at ledige ikke længere skulle have afsluttet et arbejdstilbud for at komme i betragtning til iværksætterydelsen. Kravet blev ændret til 5 måneders ledighed. Dette forklarer den kraftige stigning på ca i antallet af ydelsesmodtagere fra 1988 til Det bemærkes, at modtagelse af iværksætterydelse i visse tilfælde ikke har ført til etablering af en ny virksomhed. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis en iværksætter købte sig ind i en eksisterende virksomhed. 23

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit 2013 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG

IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG IVÆRKSÆTTER TAL for AARHUS KOMMUNE BILAG 2011 Introduktion til iværksætterprofil for Aarhus Kommune Formålet med denne iværksætterprofil er at give et overblik over iværksætterne i Aarhus Kommune og herigennem

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID

HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID i:\marts-2000\erhv-c-02-00.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 26. april 2000 RESUMÈ HJEMMESERVICE STATUS OG FREMTID Da hjemmeserviceordningen efterhånden lægger beslag på 600 mill.kr.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere