Oplæg til en ny iværksætterpolitik. Betænkning fra Iværksætterudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til en ny iværksætterpolitik. Betænkning fra Iværksætterudvalget"

Transkript

1 Oplæg til en ny iværksætterpolitik Betænkning fra Iværksætterudvalget Betænkning nr Erhvervsministeriet 1996

2 Oplag: Pris: Kr. 150,00 inkl. moms Sælges ved henvendelse til: Statens Informationstjeneste Tlf ISBN Design: Ole Jensen Grafisk tegnestue Tryk: Formula Graphic AS Værløse

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Kapitel 1 Iværksætterudvalget Udvalgets kommissorium Udvalgets sammensætning Udvalgets arbejde Betænkningens indhold 9 Kapitel 2 Iværksætternes erhvervsmæssige betydning Indledning Iværksætternes evne til at skabe dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv Iværksætternes betydning for beskæftigelsen Iværksætternes betydning for eksporten Iværksætteraktiviteten i Danmark 21 Kapitel 3 Nye virksomheders etablering og udvikling Indledning Faktorer der tilskynder personer til eller afholder personer fra at etablere egen virksomhed Etablering af egen virksomhed Virksomhedens konsolidering og vækst Nyetablerede virksomheders overlevelse og ophør. 48 Kapitel 4 Nye virksomheder i forskellige brancher Indledning Iværksættere inden for fremstilling Iværksættere inden for bygge & anlæg Iværksættere inden for restauration & hotel Iværksættere inden for detailhandel Iværksættere inden for engroshandel Iværksættere inden for transport Iværksættere inden for forretningsservice 78

4 Kapitel 5 Karakteristik af iværksættere Indledning Iværksætternes motiver for etablering af virksomhed Iværksætternes uddannelsesmæssige baggrund Iværksætternes erhvervsbaggrund 98 Kapitel 6 Iværksætterforhold i Danmark Indledning Administrative forhold ved start af egen virksomhed Skattesystemet og de nye og små virksomheder Rådgivning af iværksættere Finansiering af iværksættere og små virksomheder Uddannelse og undervisning af iværksættere 131 Kapitel 7 Iværksætterforhold i udlandet Indledning Iværksætterforhold i Lombardiet Iværksætterforhold i Storbritannien Iværksætterforhold i Baden-Wiirttemberg Iværksætterforhold i Holland Iværksætterforhold i Sverige 152 Kapitel 8 Udvalgets overvejelser Indledning Iværksætterpolitikkens indsatsområder 163 Kapitel 9 Udvalgets forslag Indledning En styrket selvstændighedskultur Styrkelse af iværksætterens adgang til finansiering Lettelse af administrative byrder Styrkelse af rådgivningsindsatsen Styrket indsats over for innovative iværksættere

5 Bilag: 1. Iværksætterforhold i Lombardiet Iværksætterforhold i Storbritannien Iværksætterforhold i Baden-Wiirttemberg Iværksætterforhold i Holland Iværksætterforhold i Sverige Forslag fra udvalget om lettelse af administrative byrder for nye, små og mellemstore virksomheder 280

6

7 Kapitel 1 Iværksætterudvalget 1.1 Udvalgets kommissorium I foråret 1995 besluttede regeringen at nedsætte et udvalg, der skulle komme med forslag til en ny sammenhængende iværksætterpolitik. Iværksætterudvalget fik følgende kommissorium: "Med henblik på at tilskynde flere til at starte egen virksomhed og gøre det lettere for nye virksomheder at overleve de første vanskelige år nedsættes et udvalg, der skal foretage en analyse af området og udforme en ny og sammenhængende iværksætterpolitik. Formålet med udvalget er at foretage en helhedsvurdering af iværksætterområdet; at få blotlagt de eksisterende barrierer for start af egen virksomhed og fremkomme med forslag til, hvordan disse kan fjernes." 1.2 Udvalgets sammensætning Erhvervsminister Mimi Jakobsen udpegede følgende medlemmer til Erhvervsministeriets Iværksætterudvalg: Afdelingschef Anders Kretzschmar, Erhvervsministeriet (formand) Konsulent Lars Kaa Andersen, LAKA Consult ApS Fuldmægtig René Bertramsen, Undervisningsministeriet Kontorchef Ane Buch, Håndværksrådet Fuldmægtig Elsebeth Foged, Arbejdsministeriet Reg. revisor Charlotte Friis, Foreningen af Registrede Revisorer (indtil juni 1995) Kontorchef Ole Frydensberg, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Mikkel Grimmeshave, Amtsrådsforeningen (fra juni 1995) Konsulent Ann Hatting, Skatteministeriet (indtil september 1995) Civilingeniør John Heebøll, Danmarks Tekniske Universitet Vicedirektør Ivan Jensen, Patentdirektoratet Underdirektør Erik Kjærgaard, Dansk Industri 7

8 Markedschef Tim Lund Koefoed, TIC Danmark Direktør Bent Larsen, Erhvervsfremme Styrelsens Iværksætterudvalg Formand Toke Paludan Møller, Dansk Iværksætter Forening Lektor Mette Mønsted, Handelshøjskolen i København Økonom Svend-Erik Nielsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Konsulent Hardy Pedersen, Skatteministeriet (fra september 1995) Centerleder Søren S. Poulsen, Center for Virksomhedsudvikling Civiløkonom Jan Schmidt Rasmussen, Idétanken Danske Arbejdspladser Direktør Finn Rüsander, Rüsander Vision Automation Konsulent Kim Røjgaard, Dansk Handel & Service Reg. revisor Jytte Thomsen, Foreningen af Registrede Revisorer (fra juni 1995) Erhvervschef Aksel Tornøe, Danske Erhvervschefers Fællesråd Fuldmægtig Lone Vingtoft, Amtsrådsforeningen (indtil juni 1995) Divisionsdirektør Jane Wickman, Dansk Teknologisk Institut Udvalgets sekretariat bestod af: Kontorchef Birte Ougaard, Erhvervsfremme Styrelsen Fuldmægtig Anette Overby Kristensen, Erhvervsministeriet Fuldmægtig Peter Eilschow Olesen, Erhvervsfremme Styrelsen (indtil august 1995) Fuldmægtig Lars Holte Nielsen, Erhvervsfremme Styrelsen (fra juni 1995 Konsulent Henrik Schrøder (indtil juli 1995) 1.3 Udvalgets arbejde Udvalget har - som grundlag for sit arbejde med at stille forslag til den fremtidige iværksætterpolitik - gennemført en bred analyse af iværksætterforhold i Danmark. Udvalget har vurderet de barrierer, som iværksættere møder, samt kortlagt de eksisterende rammebetingelser og tilbud for iværksættere. Endvidere har udvalget indhentet erfaringer om erhvervsfremmesystemet for iværksættere i andre europæiske lande. På baggrund af sine analyser har udvalget identificeret fem indsatsområder, som er særligt betydningsfulde, og som bør prioriteres højt i den fremtidige iværksætterpolitik. 8

9 For hvert af de fem indsatsområder har udvalget fremsat en række forslag til politiske initiativer. Formålet med forslagene er at styrke rammebetingelserne for iværksættere, således at iværksætteraktiviteten i det danske samfund vil blive styrket. Udvalget har valgt at fremlægge forskellige løsningsmuligheder, der dog ikke nødvendigvis støttes af samtlige udvalgets medlemmer, ligesom heller ikke alle vurderinger støttes af hele udvalget. Hensigten med udvalgets forslag er således at pege på en række muligheder for at løse problemerne inden for de fem indsatsområder og dermed lægge op til den efterfølgende prioriteringsproces. Udvalget har afsluttet sit arbejde i december Betænkningens indhold I kapitel 2 analyseres iværksætternes erhvervsmæssige betydning. Det bliver undersøgt, hvilken betydning iværksættere har for erhvervslivet, beskæftigelsen og for eksporten. Endvidere beskrives iværksætternes antalsmæssige udvikling over tid samt antallet af iværksættere inden for forskellige brancher. I kapitel 3 identificeres de barrierer, der eksisterer for iværksættere. Iværksættere møder barrierer både før virksomhedens etablering, ved selve etableringen og i de videre bestræbelser for at konsolidere og skabe vækst i virksomheden. Endvidere undersøges det hvilke faktorer, der er afgørende for de iværksættervirksomheder, som ikke overlever. I kapitel 4 bliver de særlige branchespecifikke forhold, der er relevante for iværksættere, undersøgt. Der foretages en gennemgang af 8 forskellige brancher, hvor markedsforhold, etablerings- og vækstbarrierer og vækstmuligheder for iværksættere inden for de enkelte brancher vurderes. I kapitel 5 foretages en karakteristik af iværksættere. Iværksætterne bliver karakteriseret i 3 idealtyper på grundlag af deres motiver for at starte egen virksomhed. Endvidere bliver iværksætternes baggrund, hvad angår bl.a. uddannelsesniveau, erhvervserfaring og arbejdsløshed brugt til at vurdere, hvilke personlige forudsætninger, der er væsentlige for at blive en succesfuld iværksætter. 9

10 I Kapitel 6 bliver forholdene for iværksættere i Danmark beskrevet, herunder de rammebetingelser, der er gældende for iværksættere, samt de tilbud, der eksisterer til iværksættere. Rammebetingelserne omfatter de offentlige krav, der stilles i forbindelse med start af egen virksomhed, samt skatteforhold for de nye og små virksomheder. Tilbuddene omfatter de offentlige og private tilbud og muligheder vedrørende rådgivning, finansiering og uddannelse, som iværksættere kan benytte sig af. På baggrund af undersøgelser, som udvalget har gennemført, beskrives i kapitel 7 vilkårene for iværksættere i andre europæiske lande og områder. Udvalget har indhentet erfaringer fra Lombardiet i Italien, Storbritannien, Baden-Württemberg i Tyskland, Holland og Sverige. Analyserne og erfaringerne fra de foregående kapitler danner i kapitel 8 grundlag for udvalgets overvejelser om, hvilke indsatsområder, der er væsentlige i den fremtidige iværksætterpolitik. Udvalget identificerer fem indsatsområder, nemlig En styrket selvstændighedskultur, Lettere adgang til finansiering, Lettelse af administrative byrder, Styrkelse af rådgivningsindsatsen samt Innovative iværksættere. Indsatsområderne udgør udgangspunktet for udvalgets forslag, som fremsættes i kapitel 9. Udvalget fremsætter en række forslag, som er dækkende for den indsats, udvalget har fundet væsentlig i den fremtidige iværksætterpolitik. 10

11 Kapitel 2 Iværksætternes erhvervsmæssige betydning 2.1 Indledning Iværksættere har stor betydning for erhvervslivets fortsatte og positive udvikling, idet de er medvirkende til at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, styrke det bestående erhvervslivs fleksibilitet og udfylde "hullerne" efter de virksomheder, der må lukke. Iværksætterpolitikken er derfor et vigtigt element i den erhvervspolitiske strategi, da nye og små virksomheder stimulerer en dynamisk erhvervsudvikling gennem vækst, fornyelse, innovation og fleksibilitet. Desuden er iværksættervirksomheder den gruppe af virksomheder, der yder det største bidrag til beskæftigelsen. Da fremkomsten af nye virksomheder således er medvirkende til at skabe et sundt dansk erhvervsliv, er det et problem, at iværksætteraktiviteten i Danmark tilsyneladende ligger på et lavere niveau end i de fleste europæiske lande, som vi normalt sammenligner os med. I dette kapitel beskrives iværksætternes generelle betydning for erhvervslivet (afsnit 2.2). Iværksætternes pres på de eksisterende virksomheder styrker konkurrenceevnen og bidrager til omstilling af produktionen som følge af ændrede markedsvilkår. Derefter beskrives iværksætternes betydning for beskæftigelsen (afsnit 2.3). Det er iværksætterne og de helt små virksomheder, der har størst betydning for jobskabelsen, idet de skaber flere job end de store virksomheder. Selv om en del af iværksætterne ikke overlever de første år, skabes tilsvarende flere arbejdspladser i de virksomheder, der overlever. Videre beskrives de nye virksomheders betydning for eksporten (afsnit 2.4). På trods af en forholdsvis beskeden eksport de første år yder mikrovirksomhederne ud fra en generel betragtning et vigtigt bidrag til den samlede danske eksport. Dernæst beskrives udviklingen i antallet af nyetablerede virksomheder (afsnit 2.5). Antallet af iværksættere inden for traditionelle iværksætterområder som fremstilling og håndværk er faldet kraftigt, 11

12 mens der har været en betydelig stigning inden for servicebranchen og detailhandel. Det vurderes, at forskellige erhvervs- og finanspolitiske tiltag har haft en mærkbar indflydelse på niveauet for nyetableringer de enkelte år. Endelig sammenlignes iværksætteraktiviteten i Danmark med andre europæiske lande. Iværksætterstatistik opgøres ud fra forskellige parametre i de europæiske lande, og det er derfor vanskeligt at foretage direkte internationale sammenligninger af antallet af iværksættere, der starter egen virksomhed, antallet af virksomheder, der går ned m.v. Forskellige undersøgelser peger dog i retning af, at iværksætteraktiviteten i Danmark er blandt de lavere i Europa. Indsatsen over for iværksættere må derfor styrkes, således at flere får mod på at starte egen virksomhed, flere nye virksomheder overlever de første vanskelige år, konsoliderer sig og vokser. Virksomheder, der er under 3 år kategoriseres som nyetablerede Iværksætternes evne til at skabe dynamik og fornyelse i dansk erhvervsliv Iværksætterne udfylder mange forskellige roller i det danske erhvervsliv. De vigtigste funktioner omfatter: At forbedre erhvervslivets konkurrenceevne At styrke det bestående erhvervslivs omstillingsevne At udfylde hullerne efter de virksomheder, som hvert år går ned. Ud fra en antalsmæssig betragtning udgør de nyetablerede virksomheder en relativ beskeden andel af den samlede virksomhedsbestand og erhvervsaktivitet i Danmark. De påvirker derfor kun i beskeden grad omfanget af det bestående erhvervslivs volumen i form af f.eks. 1 Danmarks Statistik registrerer på baggrund af tilgangen af nye momsregistreringer den reelle tilgang af nye, aktive virksomheder. Opgørelsen er renset for videreførsler af eksisterende virksomheder (genstartere, konkurser el. lign.). Som følge af kravet om, at virksomhederne skal være aktive (defineret som momsaktivitet i de 4 første kvartaler) kommer tallene fra Danmarks Statistik med 1½ års forsinkelse. 12

13 antallet af virksomheder, ansatte og eksport. Derimod spiller de nyetablerede virksomheder en vigtig rolle ved at bidrage til en erhvervsmæssig udvikling i retning af et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv, der er tilpasset de gældende efterspørgselsforhold. På kort sigt vil tilgangen af nye virksomheder presse de eksisterende virksomheder, eftersom konkurrencen øges i den pågældende branche. Relativt få virksomheder etableres inden for helt nye områder og brancher, hvor der ikke i forvejen eksisterer virksomheder. Den skærpede konkurrence vil imidlertid medvirke til, at det samlede erhvervslivs konkurrenceevne stiger, med deraf følgende positive effekter på både hjemmemarkedet og eksportmarkederne. En del af iværksætterne vil starte deres virksomhed på baggrund af et nyskabende koncept eller en nyskabende teknologi - produktionsmæssigt, omkring logistik, administrativt el. lign. Virksomheden vil på grund af det nyskabende element vise sig at være yderst konkurrencedygtig i forhold til de eksisterende virksomheder. Dette vil på lidt længere sigt føre til, at andre virksomheder også vil benytte sig af et sådant nyt koncept eller ny teknologi. Nye virksomheder kan således være en fornyende kraft ikke blot i sig selv, men også i relation til eksisterende virksomheder. En konstant tilgang af nye virksomheder er derfor af stor betydning for dansk erhvervslivs omstillingsevne. Hvert år lukker et stort antal virksomheder. Hovedårsagen er en dårlig økonomi i virksomheden, hvilket igen kan være forårsaget af ændrede markedsvilkår, manglende kompetence, svækket konkurrenceevne m.v. Disse virksomheder afløses for en dels vedkommende af nye virksomheder, der etableres på et mere konkurrencedygtigt og sundere grundlag, tilpasset de eksisterende konjunkturer og de løbende ændringer, der sker i markedsforholdene. Gennem den konstante udskiftning af virksomheder, der ikke er overlevelsesdygtige, udfylder iværksætterne huller, som kun delvis udfyldes af det eksisterende erhvervsliv. Undersøgelser peger på, at en stor del af de job, som skabes i nye og små virksomheder, erstat- 13

14 ter job i andre nye eller små virksomheder, som er gået ned. 2 Iværksætterne udgør således underskoven i dansk erhvervsliv og dermed grundlaget for fremtidens virksomheder. De medvirker til at sikre fornyelsen og til, at dynamikken og omstillingsevnen i erhvervslivet bevares. 2.3 Iværksætternes betydning for beskæftigelsen Nye og mindre virksomheder står tilsammen for en betydelig del af jobskabelsen i dansk erhvervsliv. Jobskabelsen består af bruttotilgangen af nye arbejdspladser fratrukket nettotabet af arbejdspladser. Processen kan illustreres på følgende måde: Tabel 2.1 Jobskabelsesprocessen Bruttojobtilgang = Nyetableringer + ekspansioner Bruttojobtab = Nedlæggelser + indskrænkninger Nettojobskabelse / nettojobtab Kilde: Employment Outlook, OECD De nye virksomheders jobskabelse Nye og mindre virksomheder er den største kilde til skabelse af nye private arbejdspladser i Danmark. Således skaber nye virksomheder mellem og nye arbejdspladser 3 pr. år, jf. tabel 2.2. Det er ikke muligt at opgøre det præcise beskæftigelsesniveau i de nye virksomheder, fordi det ikke registreres, hvor mange timer ejeren og de ansatte arbejder i virksomheden. Flere forhold taler for, at et stort antal nyetablerede virksomheder ikke etableres som fuldtidsbeskæftigelse. Måske vil iværksætteren først afprøve idéen, før ved- 14 Samfundsøkonomen nr. 2, DJØFs Forlag. Det skal understreges, at betegnelsen "arbejdsplads" anvendes om både fuldtids- og deltidsarbejdspladser. Det opgjorte antal nye arbejdspladser vil således ikke svare til skabte fuldtidsstillinger.

15 kommende tager stilling til om et eventuelt job skal opsiges. Det kan også være tilfældet, at iværksætteren ønsker at have aktiviteter ved siden af sit job - uden at overveje at gå ind i virksomheden på fuldtidsbasis. Tabel 2.2 Antal arbejdspladser i etableringsåret i nye virksomheder, Antal nye virksomheder 2. Heraf nye virksomheder med ansatte 3. Antal ansatte Total antal arbejdspladser (1+3) (9%) Kilde: Nye Virksomheder 1993, Danmarks Statistik og Erhvervsfremme Styrelsen Af de nye virksomheder, der blev etableret i 1993, skabte ca. hver tiende arbejdspladser ud over indehaverens egen, jf. tabel 2.2, hvilket resulterede i nye arbejdspladser. Alt i alt skabte nye virksomheder i etableringsåret således omkring nye arbejdspladser. De arbejdspladser svarer til ca. 10% af de arbejdspladser, der hvert år skabes på det private arbejdsmarked. 4 I forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervsredegørelse 1993 blev der foretaget en undersøgelse af overlevelsesraten efter 5 år for nye virksomheder, der blev etableret i Endvidere blev antallet af ansatte i etableringsåret og 5 år senere undersøgt, jf. tabel Erhvervsredegørelse 1993, Industri- og Samordningsministeriet 1993, s

16 Tabel 2.3 Overlevelsesrate efter 5 år samt antal ansatte pr. virksomhed i 1985 og 1990, samtlige brancher. Sektor Overlevelsesrate, % Ansatte pr. virksomhed 1985 Ansatte pr. virksomhed 1990 Fremstilling 60 1,2 3,1 Bygge & anlæg 61 0,8 2,5 Engroshandel 51 0,4 1,8 Detailhandel 44 0,4 0,9 Rest. & hotel 48 1,0 2,5 Transport 56 0,3 1,1 Tjenesteydelser 64 0,3 0,9 I alt 57 0,5 1,5 Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, s I 1985 blev der etableret reelt nye virksomheder. Ansættes der i gennemsnit 0,5 person i hver ny virksomhed i etableringsåret, svarer det til, at der i 1985 samlet er ansatte og - inkl. iværksætteren - i alt beskæftigede. Af de nye virksomheder lukker mange i de første år - i 1990 efter 5 år er der 57% tilbage, dvs Disse tilbageværende virksomheder beskæftiger nu i gennemsnit hver 1,5 person, svarende til personer. Når man medregner iværksætteren, er der således efter 5 år i alt beskæftigede i de virksomheder, som blev etableret i 1985, altså stort set det samme antal (23.430) beskæftigede som i etableringsåret. At iværksætterne ansætter flere og flere personer, jo ældre virksomhederne bliver, opvejer således stort set det antal virksomheder, som ikke overlever de første 5 år. Dette betyder, at den beskæftigelsesmæssige effekt, som iværksætterne skaber i det første år, varer ved. Det skal dog i denne forbindelse nævnes, at iværksættervirksomheder i nogle tilfælde vil fortrænge eksisterende virksomheder fra marke- 16

17 det. Disse udkonkurreringer vil naturligvis betyde et jobtab i de pågældende virksomheder. Som det fremgår af tabellen, vil dette ikke gælde for alle brancher. Eksempelvis vil der i fremstillingsvirksomheder og bygge- & anlægsvirksomheder være beskæftiget flere efter 5 år (på grund af høj overlevelsesrate og mange ansatte), mens antallet af ansatte i detailbranchen (lav overlevelsesrate og få ansatte) og i servicebranchen (få ansatte) stagnerer. Eftersom det procentvise frafald af virksomheder er faldende over årene, og stigningen i det gennemsnitlige antal ansatte må formodes at fortsætte efter 5 år, må den beskæftigelsesmæssige effekt fra de nyetablerede virksomheder især forventes at komme efter det-5. år. De mindre virksomheders jobskabelse De mindre virksomheder (0-9 ansatte) udgør mere end 90% af den totale virksomhedsbestand i Europa og beskæftiger mere end 1/3 af arbejdsstyrken. Dermed beskæftiger de helt små virksomheder en større andel af arbejdsstyrken end de store virksomheder (mere end 500 ansatte), idet disse kun beskæftiger omkring 28% af arbejdsstyrken. 5 Disse tal indikerer, at de helt små virksomheder er af stor betydning for jobskabelsen og beskæftigelsen. I Danmark findes et tilsvarende og endda tydeligere mønster, idet en endnu mindre del af beskæftigelsen herhjemme er koncentreret i de store virksomheder - kun ca. 1/5. Tabel 2.4 viser virksomhedsstørrelsens betydning for beskæftigelsesændringerne i perioden fra 1981 til På trods af de forholdsmæssigt store bruttobevægelser - det vil sige en stor jobomsætning - er nettojobtilgangen alligevel relativt beskeden. Store bruttobevægelser indikerer, at der finder mange jobåbninger og jobskift sted - på trods af lavkonjunkturen i 1980'erne. Ekspansioner og indskrænkninger har dermed størst betydning for henholdsvis jobskabelse og jobtab, hvorimod nyetableringer har en 5 Enterprises in Europe, Third report, Eurostat

18 forholdsvis mindre betydning i jobskabelsesprocessen. Siden 1981 er beskæftigelsen i de mindre virksomheder vokset med 54%, mens de større virksomheder enten har stået for beskæftigelsestab eller en minimal tilvækst. Tallene for de helt små virksomheder dækker kun virksomheder med ansatte, hvilket betyder, at alle de virksomheder/arbejdspladser, hvor kun ejeren er beskæftiget, ikke medregnes. Tabel 2.4 Virksomhedsstørrelsens betydning for beskæftigelsesændringer i Danmark, alle sektorer (1000) SMV +500 Total Nyetableringer Ekspansioner Bruttojobskabelse Nedlægninger Indskrænkninger Brutto jobtab Netto job ændringer Ændringer siden 1981 (%) Kilde: The European Observatory for SMEs, 1994 Second Annual Report, European Network for SME Research, s. 9. Det skal bemærkes, at nyetableringer ovenfor ikke er defineret på samme måde, som Danmarks Statistik definerer iværksættere. I nyetableringer ovenfor indgår også nye selskaber, som er en videreførsel af eksisterende selskaber, fusioner, omregistreringer m.v. Dette er baggrunden for, at der kan eksistere nyetablerede virksomheder med over 500 ansatte. Sammenfattende kan det konkluderes, at de nyetablerede virksomheder, på trods af den lave overlevelsesrate, i de første 5 år samlet bevarer det antal ansatte, som virksomhederne har i etableringsåret, 18

19 og at de mindre virksomheder har den største andel i jobskabelsen. 2.4 Iværksætternes betydning for eksporten Nyetablerede virksomheders eksport er afhængig af, hvilken branche den pågældende virksomhed er etableret i. Visse brancher kræver, at iværksætteren relativt hurtigt begynder at eksportere, mens virksomheder i andre brancher sjældent får mulighed for eksport. Tabel 2.5 viser, at udviklingen fra 1985 til 1990 af den samlede eksport fra de ca virksomheder, der havde overlevet til 1990 var på ca. 1,7 mia. kr., hvilket svarer til under 1% af den samlede eksport i Tabel 2.5 Gennemsnitlig eksport i 1990 for virksomheder etableret i 1985, mio. kr. Sektor Fremstilling Bygge & anlæg Engroshandel Detailhandel Rest. & hotel Transport Tjenesteydelser I alt Gennemsnitlig eksport, mio. kr Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning, s Udviklingen fra 1985 til 1992 viser et relativt kraftigt fald i eksporten. 6 Størst fald ses inden for de mest eksportorienterede sektorer - fremstilling og engroshandel - mens tjenesteydelser har en lille stigning i 1991 og 1992 i forhold til Denne stigning opvejer dog langt fra det samlede fald i eksporten. 6 Nye og små virksomheders eksport, DTI Erhvervsanalyser,

20 Faldet i den samlede eksport skyldes først og fremmest, at eksporten fra de meget vækstorienterede nye fremstillingsvirksomheder med en omsætning på over 10 mio. kr i etableringsåret falder kraftigt. Disse virksomheder etableres typisk i selskabsform. For de traditionelle iværksættervirksomheder - enkeltmandsvirksomhederne - der udgør omkring 85% af alle nye virksomheder og 60% af nye virksomheder med eksport, har udviklingen fra 1985 til 1992 været positiv med en mindre stigning i såvel eksportkvote som antal virksomheder med eksport. Disse udviklingsmønstre tegner et billede af dansk erhvervsliv, der på den ene side peger i retning af mindre gunstige betingelser for etablering af nye selskabsejede fremstillingsvirksomheder. På den anden side har den stadig stigende internationalisering af markedet tilsyneladende trukket flere af de mindre enkeltmandsvirksomheder ud på eksportmarkederne. Virksomhedernes betydning for eksporten i forhold til deres størrelse ses af tabel 2.6. Tabel 2.6 Virksomhedernes eksport og virksomhedsstørrelse, 1990 Virksomhedsstørrelse, ansatte I alt Samlet eksport, mia.kr. (%) 41,4 (14%) 105,8 (35%) 75,2 (25%) 82,3 (27%) 304,8 (100%) Antal ansatte (%) (34%) (32%) (15%) (19%) (100%) Eksport pr. ansat, mio Kilde: Erhvervsredegørelse 1993, Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning, s De mindre virksomheder (0-9 ansatte) bidrager betydeligt til eksporten, da de står for 14% af den samlede eksport, svarende til 41,4 mia. kr. Således svarer mindre virksomheders eksport til halvdelen af, hvad virksomheder med over 500 ansatte eksporterer (27% - svarende til 82,3 mia. kr.). Opgjort pr. ansat er eksporten imidlertid ringe i mikrovirksomhederne. 20

21 Sammenfattende kan det konstateres, at billedet for de nyetablerede og helt små virksomheders eksport minder om det billede, der tegner sig for disse virksomheders beskæftigelse: I årene efter etableringen skaber de nye virksomheder kun en beskeden beskæftigelse, ligesom de kun i mindre grad bidrager til eksporten. Senere vokser disse virksomheders betydning - afhængigt af inden for hvilken branche de etableres - for såvel beskæftigelsen som eksporten. 2.5 Iværksætteraktiviteten i Danmark Grundlaget for fremtidens erhvervsliv lægges med de mange nye virksomheder, der etableres hvert år. Antallet af nye virksomheder fra år til år er imidlertid ingen given størrelse, idet der forekommer variationer i det totale antal nye virksomheder og i antallet af virksomheder inden for de enkelte brancher. Grundlaget for iværksætteraktiviteten kan indledningsvis illustreres ud fra udviklingen inden for de forskellige typer af beskæftigelse. Gennem de 20 år fra 1971 til 1991 er antallet af selvstændige i Danmark faldet fra et niveau på til godt I samme periode er antallet af lønmodtagere steget fra omkring 1,9 til 2,3 mio. 7 Der foreligger ikke tal for det reelle antal nye virksomheder, men det må antages, at denne udvikling har betydet et generelt fald i iværksætteraktiviteten. Nedenfor beskrives udviklingen fra 1985 til 1992 for det totale antal nyetableringer og nyetableringer inden for de enkelte brancher. Variationerne i det totale antal nye virksomheder, herunder variationer inden for brancherne, illustreres dels ved ændringer i den generelle erhvervsstruktur og dels ved forskellige politiske tiltag, der har påvirket iværksætteraktiviteten. Herudover vurderes iværksætterniveauet i Danmark i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Udviklingen i antallet af iværksættere fra 1985 til 1992 Iværksætteraktiviteten i Danmark ligger gennemsnitligt på omkring 7 Labour Force Statistics , OECD

22 nye virksomheder pr. år. I figur 2.1 ses den årlige udvikling i antallet af nyetableringer samt udviklingen i antallet af iværksættere, der starter egen virksomhed med iværksætter-/etableringsydelse. Variationen i det totale antal nyetableringer ligger i perioden fra 1985 til 1992 på mellem og nye virksomheder pr. år. det laveste niveau blev nået i 1988 (12.801) efter et par års konstant nedgang. Derefter har udviklingen været præget af en mere eller mindre konstant stigning. I det sidst registrerede år ses dog igen et fald i niveauet for nyetableringer. Udviklingsmønstret for de iværksættere, der etablerer egen virksomhed uden iværksætter-/etableringsydelse, er indtil 1988 sammenfaldende med det totale antal nyetableringer. Herefter fortsætter faldet dog for iværksættere uden iværksætterydelsevetableringsydelse endnu et år, og derefter stagnerer niveauet fra 1989 til Fra 1990 og frem følger udviklingen igen mønstret fra det totale antal nyetableringer med stigning i 1991 og igen et fald i 1992 og

23 Figur 2.1 Udviklingen i antallet af nye virksomheder og personer med iværksætter-/etableringsydelse, o I i I _ Nye virksomheder Iværksætterydelse Uden iværksætterydelse Antallet af iværksættere, der etablerer virksomhed med iværksætter- /etableringsydelse, var de første år efter ordningernes oprettelse og frem til 1988 på et forholdsvist lavt niveau. Fra 1988 skete der en kraftig stigning i antallet af ydelsesmodtagere. Denne udvikling fortsatte helt frem til Dette forklarer stigningen, der ses i det totale antal nyetableringer fra 1988 og opvejer dermed også faldet i samme tidsrum for iværksættere, der starter uden iværksætter-/etableringsydelse. Pr. 1. januar 1989 blev loven om iværksætterydelse ændret, således at ledige ikke længere skulle have afsluttet et arbejdstilbud for at komme i betragtning til iværksætterydelsen. Kravet blev ændret til 5 måneders ledighed. Dette forklarer den kraftige stigning på ca i antallet af ydelsesmodtagere fra 1988 til Det bemærkes, at modtagelse af iværksætterydelse i visse tilfælde ikke har ført til etablering af en ny virksomhed. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis en iværksætter købte sig ind i en eksisterende virksomhed. 23

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern?

Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? Velkommen til foredrag om et faktabaseret grundlag for den midtjyske iværksætterpolitik Hvad ved vi om iværksætterne i Ringkøbing-Skjern? www.estatistik.dk 04-05-2009 Disposition for faktabaseret iværksætterpolitik

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE

BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE 25. november 2002 Af Jakob Legård Jakobsen BESKÆFTIGELSESEFFEKT AF HANDLEN MED DE NYE EU-LANDE De seneste 10 år er samhandlen med de kommende østeuropæiske EU-lande vokset fra omkring 11 mia. 2001-kroner

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Store kommunale forskelle i iværksætteri 5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig

Vil ledere være selvstændige? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå selvstændig Vil ledere være e? En analyse af danske lederes motiver og ønsker om at gå Ledernes Hovedorganisation September 2007 Indledning I august 2007 lancerede regeringen programmet Mod nye mål Danmark 2015. Det

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland

Gryende joboptimisme i Region Midtjylland 8. juni 2010 Gryende joboptimisme i Region Midtjylland Jobglidning. I kriseårene 2008-2010 forsvandt op mod 10 procent af stillingerne i de små og mellemstore virksomheder med 5-250 ansatte i Region Midtjylland

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5

51,4 mia. kr. 52,5 mia. kr. 17,5 15,5 Notat Den danske modebranche er en vigtig eksportsektor og giver job til et stort antal danskere. Selvom de statistiske opgørelser for 4. kvartal 2014 endnu ikke foreligger, har 2014 indtil nu været et

Læs mere

Få er midlertidigt ansat i Danmark

Få er midlertidigt ansat i Danmark Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Mere salg i slankere videnerhverv

Mere salg i slankere videnerhverv Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation

Læs mere

2016 KONJUNKTUR ANALYSE

2016 KONJUNKTUR ANALYSE 2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse

Kvalitetsdeklaration: Iværksætterdatabasen - Danmarks Statistik. Seneste opdatering. 08. maj Indholdsfortegnelse Side 1 af 5 Iværksætterdatabasen 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Iværksætterdatabasen 0.2 Emnegruppe Tværgående produkter 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. Erhvervslivets

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane.

Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Om Grakoms konjunkturbarometer Grakoms konjunkturbarometer viser de seneste tendenser og udviklingen for den grafiske branche på den korte bane. Konjunkturbarometeret indeholder følgende: Konjunkturindikator

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft

Analyse af tøjbranchen. Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Analyse af tøjbranchen Andelen af tøjbutikker med underskud er stigende Juli 2012, Peter Kvistgaard Toft Indledning En gennemgang af de nyeste regnskabstal for beklædningsbranchen viser, at de større selskaber

Læs mere

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år

Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 2012 end i de to foregående år Økonomisk kommentar: Varslede fyringer og ledige stillinger, december 212 Flere fyringer på det private arbejdsmarked i 212 end i de to foregående år Året 212 har været præget af flere fyringer på det

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere