Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Forgasning af biomasse bevarer vigtige næringsstoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 5 2011. Forgasning af biomasse bevarer vigtige næringsstoffer"

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Forgasning af biomasse bevarer vigtige næringsstoffer

2 energi I FOrANDrING Vi finder ny energi DONG Energy s vision er at levere ren og stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre visionen er en stærk kompetence i udvikling og etablering af nye produktionsanlæg inden for offshore vind, naturgas og olie. DONG Energy har været med i efterforskning efter, og produktion af, olie og naturgas i mere end 25 år, og vi har en voksende portefølje på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet samt ved Færøerne og Grønland. Naturgasproduktionen indgår i vores samlede naturgasportefølje. DONG Energy har som mål at omkring 30 % af koncernens salg af naturgas skal komme fra egen produktion. DONG Energy er verdens førende aktør inden for offshore vindenergi med store projekter især i Danmark og Storbritannien. Vores næste store projekt i Danmark er Anholt Havmøllepark. Parken vil, når den står færdig i 2013, have en samlet kapacitet på 400 MW. At finde energien kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft og hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for 55 mia kr. (EUR 7,3 mia.) i For yderligere information, se dongenergy.com.

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 5 november årgang Af Ole Albæk Pedersen, formand for Dansk Gas Forening Leder: Gas4ever HMN køber gas fra Mærsk-selskab EUDP-ansøgninger for 1,3 mia. kr. Succesfuld udvikling af biomasseforgasser Danmarks første gasvarmepumpe Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr Klar til mikrokraftvarme med naturgas Ny regering satser massivt på klima Topsoe øger produktion af brændselsceller Lysende fremtid for VE-gasser? Den første bionaturgas nu i gasnettet Gas fra Tyskland - et år efter Det globale netværk for gasteknologi O 2 til indregulering af gasbrændere Kosan Gas overtager Shell Gas Rapport fra et IGU Rådsmøde Gas4ever Er brugernavnet til Internationalt Gas Unions hjemmeside (Koden er 2012KL). Her kan I altid finde mange nyttige oplysninger om alt og alle i gasverdenen. Brugernavnet viser tydeligt den nye selvbevidsthed og optimisme, som er internationalt i gassektoren på det tidspunkt, hvor vi gør klar til at fejre vores forenings 100-års-jubilæum med et brag af et årsmøde, hvor koryfæer fra ind- og udland vil kigge på gassen i fortid og fremtid. Det Internationale Energi Agentur taler om gas til mere end 250 års forbrug, og på IGU rådsmøde i Dubrovnik i begyndelsen af oktober konkluderede Greenpeace, at.. natural gas ideal partner on the way to a renewable energy system og havde fortsat naturgas med i roadmap for energimix i Det bliver spændende at høre, hvordan den nye regering vil opnå målet om at være fuldstændigt uden fossile brændsler i Danmark holder fanen højt, men umiddelbart skal der en meget stærk TRO til, hvis den afledte industrielle vækst skal kompensere for tabet i konkurrenceevne ved, at vore borgere og erhverv betaler meget mere for energien end alle andre. Vi skulle jo nødig lave en græsk løsning, hvor vi jublende over, hvor gode vi er, gør Danmark bankerot. Det er ikke et spørgsmål om Vedvarende Energi eller naturgas. Det er et både og. Gassen er på både kort og lang sigt den ideelle partner for et energisystem, som i stigende omfang rummer VE-baseret el. Gas er der nok af til konkurrencedygtige priser, og gassen er fleksibel, infrastrukturen er på plads, og kan udnyttes til biogas og med tiden også til energigasser, der er produceret med overskydende vindkraft. Men der er en lang og dyr vej foran os. Selvom man skulle finde ud af at producere energigasser af vindkraft-el helt uden energitab og uden omkostninger, så taler vi jo om, at det er vindkraft til en pris af 1,05 kr. pr. kwh, svarende til en energigas, der koster 11,55 kr. pr. m 3, som skal konkurrere med en naturgas, som koster 2,50 kr. pr m 3. Det er samtidig med, at vindkraftstrømmen til 1,05 kr. erstatter strøm fra et gasdrevet kraftvarmeværk til 35 øre pr kwh. Skidt. Det er jo de andre, der betaler. Men problemet er, at vi er alle de andre. Vi skal passe på, at vore Gode Viljer ikke bliver solidt plantet i Varm Luft. Og så kan det jo være, at vi alligevel ender med Gas4ever. Mere på Nyborg Strand jeg håber vi ses. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: DONG Energy har på Asnæsværket idriftsat en 6 MW lavtemperatur biomasseforgasser, der omdanner halm til biogas. Gasteknik nr

4 K o r t n y t Radikale afviser salg af DONG En børsnotering af DONG Energy er udskudt på ubestemt tid, efter at Det Radikale Venstre ifølge Jyllands-Posten nu har skiftet mening. I 2004 indgik regeringspartiet ellers en aftale med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti om et snarligt salg af en del af statens aktier i DONG på Fondsbørsen. Staten ejer ca. 75 % af aktierne i DONG, og aftalen fra 2004 lagde op til at sælge ud af aktierne så staten stod tilbage med 51 % af aktierne, og således stadigt kunne sidde på aktiemajoriteten. Salget blev udskudt på grund af finanskrisen og ingen kender i dag værdien af DONG Energy. Men salget ville formentligt indbringe staten milliarder. Energitilsynet er flyttet Sekretariatet for Energitilsynet er fra den 26. september 2011 flyttet til Valby. Den nye adresse er Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Mærsk har frasolgt LNG-tankskibe Mærsk-koncernen frasolgt sin LNG-division til Teekay og Marubeni, oplyser rederiet i en meddelelse. Handelen løber op i 1402 mio. dollar, eller 7,6 mia. kr., på gælds- og kontantfri basis. Frasalget er sket, fordi Mærsk som koncern ikke længere ønsker at drive sejlads med LNG-skibe, der transporterer flydende naturgas. - Maersk LNG har ikke i sig selv den nødvendige størrelse til at have en væsentlig effekt på den samlede udvikling i industrien. Og da Maersk LNG ikke er blandt kerneområderne, hvor Gruppen ønsker at investere, er konklusionen, at Maersk LNG vil have godt af et andet ejerskab, lyder rederiets begrundelse. Olieboring i Sønderjylland Nordsøfonden og det statsejede polske energiselskab PGNiG indleder her i november en olieboring i Sønderjylland. Flere års seismiske analyser indikerer, at undergrunden kan gemme op til fire mio. ton olie og knap én mia. m 3 gas.»overslaget er behæftet med betydelig usikkerhed, men forventningen er, at vi finder olie og gas,«siger direktør i Nordsøfonden Peter Helmer Steen. Den statslige fond ejer 20 % af licensen Det vil tage en måned at bore ned til knap tre kilometers planlagte dybde. Mærsk indgår gasaftale med HMN Mærsk Olie og Gas handelsselskab MIGMAS har indgået aftale om at levere en stor mængde naturgas til HMN Gashandel A/S i løbet af de næste par år. Mærsk Olie og Gas etablerede MIGMAS sidste år med henblik på salg af gas direkte til engrosmarkedet. Aftalen med HMN er endnu et skridt på vejen mod øget konkurrence og bedre adgang til det danske engrosmarked fra Nordsøen. Aftalen med HMN viser også, at markedet er klar til en ny leverandør, der kan levere gas direkte fra Nordsøen, udtaler Torben Nørgaard, administrerende direktør for MIGMAS. HMN Gashandel er den største gasleverandør til danske husholdninger og har også en stor markedsandel på det samlede danske gasmarked. Aftalen med Mærsk forstærker bredden i vores forsyning med dansk Nordsøgas i de kommende år, hvor vi frygter jævnlige kapacitetsproblemer på importen over grænsen ved Ellund samtidig med, at vi har sikret, at vore mange kunder kan få naturgas på vilkår, som ligger på linje med udviklingen af gaspriserne i Europa. Det er HMN Gashandels politiske mission at sikre lave og gennemskuelige priser til privatkundemarkedet, udtaler administrerende direktør Ole Albæk Pedersen. Stort gasfund i dansk del af Nordsøen Den danske del af Nordsøen hjemsøges nu af en række større eller mindre olie- og gasselskaber, der jagter milliardgevinster og nye store fund, skriver Børsen. En stribe selskaber vurderer, at de med ny teknologi kan tvinge nye store fund op til overfladen. Gamle licenser på felter får nyt liv i hænderne på de nye selskaber, og derfor er statens faste deltager, Nordsøfonden, der ejer 20 % af alle nyere licenser, meget optimistisk over for fremtidens olie- og gasfund:»ud af ni boringer er der blevet gjort fund i de otte. Det er et Selskaber satser milliarder i Nordsøen Frem til 2015 vil en række olieselskaber investere knap 40 mia. kroner i at finde mere olie og gas op, forventer Energistyrelsen. - Det er et udtryk for en stor optimisme ved de danske felter, siger Jan Harley Andersen, civilingeniør i Energistyrelsen, til bladet Ingeniøren. Styrelsen regner med, at der alene i år bliver brugt op mod 5,2 mia. kroner på at udvikle de danske felter. Til og med 2013 vil investeringerne vokse med 50 pct. Derefter venter et lille fald, inden meget højt antal«, siger direktør i Nordsøfonden, Peter Helmer Steen, til Børsen. Han venter stærkt stigende aktiviteter de næste fem-ti år. Fx har et mindre svensk olieog gasselskab PA Resources gjort et fund i den danske Nordsø, der kan dække Danmarks samlede forbrug af gas i et år. Fundet er vurderet til 26 millioner boe svarende til 4,3 mia. kubikmeter gas til en værdi på over 10 mia. kroner. PA Resources håber, at fundet vil kunne komme i produktion i måske endda tidligere. det atter går løs i 2015 med investeringer for over 10 mia. kroner. Det store beløb skyldes især start af produktion på Hejre-feltet. - Det har betydelig indflydelse på de investeringer, vi regner med i den årlige opgørelse, siger Jan Harley Andersen. Operatør på Hejre-feltet er DONG Energy, som med ni mia. kr. satser mest i den danske undergrund de kommende år. Selskabet forventer her at firdoble sin produktion. DONG fandt også olie i Solsortfeltet i Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t Teknologiområde Antal projekter Ansøgt mio. kr Biomasse ,6 Vindkraft ,0 Energieffektivitet ,0 Brint og brændselsceller 7 37,0 Systemintegration 5 28,9 Solenergi 3 16,3 Bølgekraft 1 9,6 IEA samarbejde 11 7,0 Øvrige 4 2,7 I alt ,2 EUDP-ansøgninger for 1,3 mia. kr. Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram har fået ansøgninger om 1,3 mia. kr. i støtte i I den anden runde i år med frist den 7. september, er der modtaget 84 ansøgninger om sammenlagt over en halv milliard kr. i støtte. Tilsammen er projektbudgetterne i denne runde på over 1 milliard kr. Topscorerne blandt teknologiområderne er vindkraft, energieffektivitet og biomasse. På de områder er der ansøgninger for over 100 mio. kr. Derefter kommer brint og brændselsceller, systemintegration og solenergi. Indenfor vindkraft fokuserer projekterne bl.a. på design af nye vinger, tårne og havvindmølleparker, der kan gøre møllerne mere effektive og strømmen fra dem billigere. Projekterne indenfor energieffektivitet fokuserer bl.a. på udvikling af nye typer varmepumper, LED-belysning og effektiviseringer i bygninger og industri. Indenfor biomasse er der bl.a. projekter om bedre procesteknologi til biogas, flydende biobrændsler, f.eks. biodiesel eller bioethanol, og varmebehandling af biomasse. EUDP har i alt ca. 190 mio. kr. til rådighed i denne ansøgningsrunde. Bestyrelsens beslutning om tilsagn og afslag vil blive meddelt i begyndelsen af december Liste over ansøgninger kan findes på Forbrug af vedvarende energi steg kraftigt Danmarks forbrug af vedvarende energi steg i 2010 med 17,4 pct. til 170,0 PJ mod 144,7 PJ i 2009, fremgår det af Energistatistik 2010, som Energistyrelsen offentliggjorde 30. september. De største bidrag til stigningen på 25,2 PJ kom fra biomasse og vindkraft med stigninger på henholdsvis 19,8 PJ og 3,9 PJ. Det større forbrug af vedvarende energi fandt især sted i forbindelse med produktion af el og fjernvarme. Her blev forbruget øget med 21 PJ. Dermed dækkede vedvarende energi 20,2 pct. af det korrigerede bruttoenergiforbrug i Målsætningen i energiaftalen fra februar 2008 er, at andelen af vedvarende energi skal være 20 pct. i Opgjort efter EU s beregningsmåde voksede andelen af vedvarende energi fra 20,1 pct. i 2009 til 22,3 pct. i Danmark har over for EU forpligtet sig til at øge andelen af vedvarende energi til 30 pct. i Produktionen af el baseret på vedvarende energi udgjorde i ,1 pct. af den indenlandske elforsyning. Heraf bidrog vindkraft med 20,7 pct. Det faktiske energiforbrug steg i 2010 med 4,5 pct. til 846 PJ. Udviklingen skal ses på baggrund af et markant koldere vejr i 2010 og en vækst på 1,7pct. Brand i gasledning i Herlev Sikkerhedsreglerne blev overtrådt, da et entreprenørfirma torsdag den 20. oktober var i gang med at etablere fjernvarmerør ved en adresse i Herlev. Ifølge HMN s indsatsleder Mustafa Köser blev en isoleringsmuffe varmet op med en gasbrænder, der brændte hul i en nærliggende 20 mm villastikledning og antændte gassen. To montører fra HMN fik hurtigt afbrudt for gassen, hvorefter branden ophørte. Gasrøret blev herefter udskiftet og forsyningen retableret. Ifølge Köser var afstandskravet til gasledningen ikke overholdt. Ingen kom til skade ved branden. Mærsk i oliejagt ved Grønland Maersk Oil går nu ind i jagten efter olie ved Grønland. Det sker i et konsortium med i alt syv selskaber, der også tæller Statoil og Gaz de France og med Shell som operatør, skriver Berlingske. Konsortiet planlægger at gå i gang med det indledende arbejde med efterforskningsboringer med specielle boreskibe, inden selskaberne i grupper eller hver for sig beslutter, om de vil begynde prøveboringer på en række licenser i Baffin Bugt ud for Nordvestgrønland. Flere af selskaberne har allerede lavet en række seismiske undersøgelser i havområdet, og disse undersøgelser fortsætter næste år. Det næste års aktiviteter i konsortiet kommer til at foregå vest for byen Upernavik i den nordlige del af det store havområde og vil koste flere hundrede millioner dollars. Mærsk med i stort norsk oliefund Svenske Lundin Petroleum har gjort det største oliefund siden 1980 er og det tredjestørste nogensinde i norsk farvand. Maersk Oil er partner i projektet med en ejerandel på 20 procent. Uafhængige eksperter vurderer, at fundet indeholder mellem 800 og tønder olie, tilmed i en bedre kvalitet en tilligere antaget. Sammen med det tilstødende Aldous-området, er fundet dermed det tredjestørste, der nogensinde er blevet gjort i Norge, i alt mellem og millioner tønder olie. Kun Statfjord og Ekofisk har været større. Fundet ligger sydvest for Bergen, i nærheden af Sleipner-feltet. Foruden Maersk Oil deltager norske Statoil med en andel på 40 procent. Gasteknik nr. nr

6 F o r g a s n i n g Af Martin Møller, Pyroneer, DONG Energy Succesfuld udvikling af biomasseforgasser Ny forgasserteknologi sikrer effektiv omdannelse af vanskelige brændsler til gas, uden at vigtige næringsstoffer som fosfor og kalium går til spilde. I midten af halvfemserne gik den tidligere forbrændingsforsker på Risø, Peder Stoholm og funderede over, hvordan man kunne designe den ultimative proces, der effektivt kunne omdanne vanskelige brændsler som blandt andet halm, gyllefibre og spildevandsslam til en brændbar gas. Her ca. 15 år efter er et 6 MW anlæg sat i drift på Asnæs værket i Kalundborg, hvor an lægget snart vil bidrage med CO 2 neutral produktion af el og varme. Udfordringer ved biomasse Problemet ved en effektiv og bæredygtig udnyttelse af biomasse i termiske processer er: 1) at især de landbrugsafledte biomasser indeholder så store mængder salte (kalium, fosfor osv.), at der pga. belægninger og korrosion ikke kan opnås særligt høje el-virkningsgrader. En ny kulkedel har typisk en el-virkningsgrad på +45 %, hvorimod en ny biomassekedel typisk ligger på maks. 30 %. 2) I mange termiske biomassekoncepter havner salte og næringsstoffer i en flyveaske eller slagge, der typisk sendes til deponi. Næringssaltene bliver taget ud af kredsløbet eller smelter og er dermed utilgængelige for planternes optag. Begge udfordringer kan løses ved at omdanne biomassen til gas, inden den afbrændes, idet det så er muligt at separere de korrosive salte fra gassen og returnere dem som gødning til Figur 1: En lysende flare på nattehimlen var i sommer det sikre tegn på, at der blev arbejdet med at idriftsætte forgasseren. landbruget. På den måde kan den høje el-virkningsgrad bevares og næringsstofferne fordeles under hensyn til både dyrkningsarealernes behov og vandmiljøet. Sådan omdannes biomasse til gas Ved at opvarme biomassen uden tilførsel af for meget ilt kan den omdannes til en brændbar gas. Dette kaldes forgasning og har været praktiseret i rigtig mange år; bl.a. under anden verdenskrig, hvor biler kørte på gas fra en påmonteret træ-forgasser samt i diverse bygasanlæg, hvor kul blev forgasset og efterfølgende sendt rundt til forbrugerne gennem by-nettet. Peder Stoholm var i halvfemserne dog af den overbevisning, at den ultimative proces skulle have en god udnyttelse af biomassen, og gassen skulle kunne bruges til at opnå markant højere el-virkningsgrader, end hvad der opnås i traditionelle biomassekedler. Samtidig skulle processen være skånsom for vigtige næringsstoffer som bl.a. fosfor, så asken kunne recirkuleres til landbruget og indgå i kredsløbet. Peders dilemma var, at hvis procestemperaturen er for lav, er der en stor del af biomassen, der ikke bliver omsat. Er temperaturen derimod for høj, smelter asken, og den bliver klistret og svær at arbejde med. Samtidig 6 Gasteknik nr

7 F o r g a s n i n g Figur 2: Illustration af forgasserkonceptet. Den producerede gas er en blanding af N 2, CO, H 2, CH 4 og højere kulbrinter. bliver vigtige næringsstoffer gjort utilgængelige for planternes rødder. Efter mange timers overvejelser og studier af andres processer kom Peder på et koncept, der i teorien kombinerede en lav driftstemperatur med en høj omsætning. Peder indleverede en patentansøgning påbegyndte udviklingsarbejdet i regi af sit firma, DFBT ApS. Konceptbeskrivelse Brændslet neddeles til en passende størrelse og indføres i et hurtigt fluidiseret pyrolysekammer, hvor mødet med ca. 650 C varmt sand i en iltfri atmos fære sørger for en hurtig pyrolyse. Pyrolysen efterlader en lille koksrest, der indeholder ca. 20 % af brændslets oprindelige tørre, askefri masse, men godt 30 % af brændværdien. På grund af den høje gashastighed i pyrolysekammeret bliver både sandet og de lette kokspartikler båret op igennem pyrolysekammeret, og i en primærcyklon bliver gas og partikler separeret. Koksen og sandet bliver ledt ned i koksreaktoren, som er en boblende fluid bed bestående af 1-10 masseprocent koks under omsætning (afhængig af brændsel og last), og resten er en blanding af sand og aske. Her tilføres luft og damp, som omsætter koksen til gas, som sammen med de fineste askepartikler blæser ovenud af koksreaktoren og føres til pyrolysekammeret, hvor gassen er med til at skabe hastighed til cirkulering af sand og koks. Askepartiklerne bliver typisk ikke effektivt fanget af den første cyklon, da de er for små og lette, og de føres derfor med gassen til den mere effektive anden cyklon, som separerer asken fra gassen. Asken ledes til en askebeholder, og gassen kan føres ind i en kedel og afbrændes eller benyttes til andre formål. Energien til, opvarmning og pyrolyse af brændslet kommer fra koksreaktoren, hvor reaktionerne er overvejende eksoterme, og tilføres via det cirkulerende sand. Der er således ikke behov for hedeflader, hverken til pyrolyse eller forgasning, da processen termisk kan hvile i sig selv. Temperaturen i koksreaktoren styres ved passende tilførsel af luft, og for at opnå en tilstrækkelig koksomsætning kan der som nævnt også tilføres en mindre mængde vanddamp, som reagerer via endoterme reaktioner. Temperaturen i pyrolysekammeret kontrolleres ved at styre, hvor meget sand der cirkuleres fra koksreaktoren til pyrolysekammeret. Konceptet blev oprindeligt døbt LT-CFB, som står for Lavtemperatur Cirkulerende Fluid Bed. De første pilotanlæg Fra 1999 til 2007 byggede Peder Stoholm i samarbejde med primært DTU i alt tre mindre pilotanlæg til at udvikle teknologien. Alle anlæggene er blevet bygget på DTU og med støtte fra forskellige offentlige forskningsmidler. Det største af pilotanlæggene var på 500 KW og havde til formål at vise, at Peder Stoholms proces også kunne opskaleres. Det viste sig, at konceptet var overordentligt interessant, idet det både kunne opskaleres og har evnet at forgasse adskillige brændsler som halm med højt indhold af KCl, hønsegødning, særdeles askerige gylle- og biogasrestfibre, samt restfibre fra CP- Kelco s produktion af pektin. DONG Energy tager over DONG Energy havde fulgt udviklingen og indgået aktivt i flere af udviklingsprojekterne. I 2009 besluttede man imidlertid at tage skridtet fuldt ud, og DONG Energy overtog rettighederne til teknologien fra DFBT. Formålet var at færdigudvikle teknologien til industriel størrelse og standard for efterfølgende selv at benytte sig af teknologien og kommercialisere den globalt. Et nødvendigt næste skridt var at foretage yderligere opskalering. Derfor blev det besluttet at igangsætte et projekt, der havde til formål at designe, konstruere > > > Gasteknik nr

8 F o r g a s n i n g Her 15 år senere er Peder Stoholm stadig aktivt medvirkende. Succesfuld udvikling af biomasseforgasser og idriftsætte et anlæg på 6 MW, svarende til halvanden tons halm i timen. Dette anlæg skulle således både være 12 gange større end 500 kw anlægget, og leve op til industrielle standarder for sikkerhed osv. Det endelige mål er en størrelse på mindst MW, som er nødvendig for at kunne bruges i kraftværksmæssig sammenhæng. Der forestår altså en yderligere opskalering med en faktor I begyndelsen af 2010 var det således stadig meget usikkert, om LT-CFB forgasserkonceptet kunne gøres til en teknisk og senere kommerciel succes. Opførelse af en 6 MW demonstrationsforgasser I løbet af foråret 2010 tog DONG Energy den endelige beslutning om at begynde design og byggeri af 6 MW anlægget. Udviklingsprojektet var budgetteret til 90 mio. kr, hvoraf Energinet.dk ville bidrage med 35 mio. kr. Projektet blev døbt B4C - Biomass for Conversion. Projektet er opdelt i tre faser og har en løbetid på fire år. Første fase var opskalering af selve forgasseren med tilhørerende hjælpeudstyr. Næste fase er at integrere teknologien med et kraftværk; i den fase vil projektet sende halmbaseret el ud på nettet. Tredje fase er en egentlig langtidsdemonstration, som skal danne grundlag for de løsninger, der vælges til fremtidens kommercielle anlæg. Foruden DONG Energy deltager også Risø/DTU, Calderys, DJF og DFBT i projektet. Succesfuld idriftsættelse - nu venter næste fase Det tog kun 10 måneder fra gravemaskinen satte skovlen i jorden, til 6 MW forgasseren var bygget og idriftsat - hvilket er en imponerende bedrift. I løbet af foråret 2011 blev forgasseren idriftsat, og omkring 240 tons halm blev konverteret til brændbar gas. Processen viste sig at være nem at styre, og anlægget blev sat i automatik. Proof of scale-up var opnået, hvilket betød, at fase 2 kunne iværksættes. På nuværende tidspunkt er forgasseren således ved at blive koblet sammen med blok 2 på Asnæsværket, og til foråret vil forgasseren starte op igen og demonstrere brændselsfleksibilitet og langtidsdrift. Kommercialisering af teknologien Samtidig med, at teknikerne arbejder med udvikling af processen, er man i fuld gang med den kommercielle proces, som indebærer, at teknologien udskilles i et nyoprettet aktieselskab, som er 100 % ejet af DONG Energy. I den forbindelse blev det oprindelige navn LT-CFB udskiftet med det mere mundrette Pyroneer, som er en sammensætning af pyrolyse og ingeniør. Navnet signalerer den pionerånd, der hersker i gruppen bag projektet. På nuværende tidspunkt er man i fuld gang med overvejelserne om den næste opskalering: Hvordan skal designet være? Hvad bliver økonomien? Hvor kan anlægget placeres? Skal andre partnere deltage? osv. Den videre udvikling af processen Med det nuværende teknologiske stade kan biomassen via forgasseren i en kraftværkskedel konverteres til el og varme med høje elvirkningsrad og næringsstofferne kan returneres til landbruget. Hos DONG Energy har man dog yderligere ambitioner, så man fortsætter udviklingen af teknologien. Næste skridt er at rense gassen yderligere og fjerne de små partikler, som en cyklon ikke kan fjerne, så gassen også kan bruges i gaskedler. På sigt vil gassen kunne opgraderes yderligere via katalytiske processer og vil i princippet kunne anvendes i motorer og gasturbiner, samt til produktion af flydende brændstoffer. Ved at benytte ilt som oxidationsmedie i stedet for luft vil gassen i princippet også kunne bruges til produktion af syntetisk naturgas (SNG). Kontakt For yderligere information og kontakt besøg 8 Gasteknik nr

9 elster-instromet a/s ønsker DgF tillykke med de 100 år Ud over aktivt at deltage med gamle og nye medarbejdere på årsmødet, viser vi nye produkter: Mere sikkerhed: FCU 500 ovnstyring med SIL / PL Ny klassiker: FC1 flowcomputer Flere SMARTe muligheder: BK-GxET SalgSingeniør til elster-instromet a/s Elster-Instromet A/S søger en salgsingeniør til vores program af Kromschröder gasramper, styringer og brændere. Vi søger en energisk, teknisk kompetent og selvstændig sælger, med hjemmekontor centralt i Danmark, som kan betjene de danske kunder. Se annoncen på vor hjemmeside Gasteknik nr

10 G a s v a m e p u m p e r Af Mikael Näslund, Dansk Gasteknisk Center a/s Danmarks første gasvarmepumpe Test af 35 kw Robur-anlæg på Avedøre Stadion, kombineret med solvarme og gaskedel, viser lovende resultater med store muligheder for besparelser. Gasvarmepumper med absorptionsproces er en blandt flere nye gasteknologier, der vil blive almindelig i fremtiden. Varmepumper vil blive tilgængelige i størrelser til både enfamiliehuse og større bygninger. Allerede i dag findes der et produkt på markedet: Robur E3 med en maks. ydelse på 35 kw. Den kan kaskadekobles til installationer med højere ydelses- og energibehov. Siden efteråret 2009 har en sådan varmepumpe været i drift på Avedøre Stadion i Hvidovre Kommune og den er den første af sin slags i Danmark. Varmepumpen er installeret sammen med solfangere og en kondenserende gaskedel som supplement og backup. DGC har målt og analyseret på vegne af HMN Gassalg. Milton og Hvidovre Kommune har endvidere deltaget i projektet. Stort varmtvandsforbrug Avedøre Stadion er en bygning med flere omklædningsrum til udendørs sportsaktiviteter, fx fodbold. Varmtvandsforbruget er derfor stort og koncentreret på eftermiddage og aftener. Energi til varmt vand og opvarmning blev tidligere produceret med en HeTo gaskedel med en totrinsgasblæseluftbrænder. Det graddagekorrigerede gasforbrug blev beregnet til m 3 naturgas pr. år for den gamle installation. Årsvirkningsgraden er blevet skønnet til %. Det nye system består af en Robur E3 varmepumpe (35 kw), 17 m 2 solfangere opdelt i to lige store grupper og en Milton TopLine gaskedel (20-80 kw). Varmepumpen (luft-vand) er placeret på taget og ses sammen med solfangerne på Figur 1. Der er ikke foretaget nogen ændringer på bygningen for at mindske opvarmnings- og varmtvandsbehovet. Den eksisterende akkumuleringstank (1.000 l) findes stadig og er suppleret med to akkumuleringstanke (2 x l) til solfangerne. Tankene er seriekoblet, hvilket betyder, at de to solfangergrupper ikke leverer lige meget energi til systemet, da der er forskellige temperaturer i tankene. Gasvarmepumpen og gaskedlen er koblet til både opvarmning og varmt vand, hvilket sætter den nødvendige fremløbstemperatur til ca. 60 C. Solenergi bruges udelukkende til det varme vand. Den eksisterende akkumuleringstank er koblet til opvarmningssystemet. Virkningsgrad op til 160 % Figur 2 viser en grafisk beskrivelse af varmepumpens ydelse og virkningsgrad ifølge producenten. Virkningsgraden for denne model er maks. ca. 160 % og afhænger af udetemperaturen og vandtemperaturen. Figuren viser, at hverken ydelsen eller virkningsgraden påvirkes lige så meget af udetemperaturen som Figur 1: Placering af Robur E3 gasvarmepumpe og solfangere på Avedøre Stadion en eldrevet kompressionsvarmepumpe. Kurvernes flade udseende er en generel egenskab for absorptionsvarmepumper med udeluft som energikilde. I en periode på mere end et år er gasforbrug og energi fra varmepumpe, solfangere og gaskedel blevet registreret og analyseret. Varmtvandsbehovet er størst om aftenen, men er der også i løbet af dagen, afhængigt af ugedag. Gasvarmepumpen arbejder så med en konstant dellast om dagen og modulerer op til nominel effekt om aftenen. Gaskedlen supplerer, hvis der er behov for mere varmt vand. I den varme del af året er der frem for alt et varmtvandsbehov om aftenen. 56 % fra gasvarmepumpen Resultaterne viser, at 31 % af energien anvendes til varmt vand og resten til opvarmning. Siden januar 2010 har varmepumpen leveret 56 % og gaskedlen 39 % 10 Gasteknik nr

11 G a s v a r m e p u m p e r Figur 2: Ydelse og virkningsgrad for Robur gasvarmepumpe iflg. producenten. af energien. Solfangerne gav 5 % til systemet. I visse perioder under feltforsøget er gaskedlens drift, som følge af forsøg med styresystemet, blevet unødigt højt prioriteret på bekostning af gasvarmepumpens del af energiproduktionen. Figur 3 viser virkningsgraden for gasvarmepumpen i testperioden. Varmepumpens virkningsgrad svingede i perioden mellem ca. 110 % og 140 %. Gaskedlens virkningsgrad blev ikke i samme grad som varmepumpen påvirket af udetemperaturen. I perioden har virkningsgraden for kedlen ligget i intervallet %. Det karakteristiske for installationen er, at systemtemperaturen er relativt høj på grund af det store varmtvandsbehov. Hvis varmepumpen udelukkende bruges til opvarmning, skønnes det, at virkningsgraden vil stige med procentpoint takket være lavere vandtemperatur. Virkningsgrad kan forbedres Totalt set har driften forløbet godt, uden synderlige driftsforstyrrelser. Der er dog stadig plads til yderligere optimering af systemet og til yderligere forbedring af virkningsgraden ved at øge varmepumpens andel af driften. En måde at gøre dette på er at bruge et større varmelager og et større solfangerareal. Det er dog svært at optimere uden mere detaljerede undersøgelser af varmtvandsforbrugsmønsteret. Dette skal dog balanceres med kravet om garanteret adgang til varmt vand, selv når varmtvandsforbruget er højt. Set i dette perspektiv er Avedøre Stadion ikke en standardinstallation, men giver os vigtige erfaringer mht. prioritering af drift for forskellige gasapparater i et system. Feltforsøg har vist, at op mod 50 % besparelse på gasforbruget er mulig ved at erstatte en ikkekondenserende kedel med gasvarmepumpe, solenergi og kondenserende kedel. Muligheder og udfordringer Gasvarmepumpeteknologien fungerer godt, og virkningsgraden stemmer overens med producentens oplysninger, i den grad det er muligt at sammenligne. Den viser et potentiale for en højere virkningsgrad og et lavere energiforbrug uden at ændre på bygningen, fx ved ekstra isolering. Teknologien har fx en udfordring, som denne installation også viser, nemlig integrationen med andre gasapparater. Dette ses tydeligt i denne installation, hvor energibehovet er så stærkt tidsmæssigt afgrænset. Efter installationen i Avedøre er der truffet beslutning om flere andre installationer med Robur varmepumper. Disse installationer omfatter såvel Bygas2 som LPG, jord-vand og ren opvarmning og findes både i Danmark og i Sverige. DGC følger flere af disse installationer for at få et samlet billede af teknologien og driftserfaringer. Figur 3: Virkningsgrader for gasvarmepumpe og kondenserende gaskedel ved Avedøre Stadion. Gasteknik nr

12 G a s v a r m e p u m p e r Af Klaus Rasmussen, Primagaz Danmark A/S Gasvarmepumper til LPG erstatter oliefyr Tambohus Kro har udskiftet sit oliefyr med to Robur gasvarmepumper til flydende gas (LPG). Det betyder færre udgifter og en mere klimavenlig profil. Tambohus Kro ligger på østsiden af halvøen Thyholm i Nordvestjylland. Den har eksisteret som Kgl. privilegeret kro siden 1842 og er kendt for sin smukke placering, tæt på Jegindø i Limfjorden. Gennem de sidste 160 år er Tambohus Kro løbende blevet renoveret og udvidet, så kroen i dag har 29 værelser og en restaurant af høj kvalitet. De senere år er opvarmning af kroens nyere og ældre bygninger blevet stadig mere bekostelig, trods investeringer i energiglas og gennemgribende efterisolering. Ny teknologi med LPG som brændsel gør det muligt at sænke energiforbruget over 40 % - og hermed også energiregningen. CO 2 -udledningen sænkes med over 50%. Ny teknologi i Danmark Kroejer Steen Rysgaard: Da Primagaz henvendte sig, var jeg ikke i tvivl om, at det var en god samlet opvarmningsløsning, både for miljøet, men også for pengepungen. At investeringen har en fornuftig tilbagebetalingstid på 4 år, var afgørende for min beslutning om at udskifte vores oliefyr med en gasvarmepumpe. I dag har vi en fremtidssikret varmeløsning baseret på en kombination af gas og den vedvarende energi fra luften. Gasvarmepumpeteknologien passer godt ind i eksisterende centralvarmeinstallationer, hvor kravene til forholdsvis høje fremløbstemperaturer ved lave udendørstemperaturer er nødvendige. De fleste oliefyr, der anvendes til rumopvarmning, har i dag konstante fremløbstemperaturer på ca. 60 C. Baggrunden for at oliefyret har høje fremløbstemperaturer er, at det anvendes til brugsvandsopvarmning samt til at beskytte kedlerne mod kondensering og som følge heraf tæringer. Udekompensering De fleste nuværende radiatoranlæg er oftest overdimensionerede og vil kunne levere varme nok ved en udendørstemperatur på -12 C, når fremløbstemperaturen i centralvarmekredsen er 60 C. Resten af året kan fremløbstemperaturen kompenseres for højere udendørstemperatur også kaldet udekompensering. Kombineres danske vejrforhold (DRY), udekompenserede fremløbstemperaturer med Roburs effektivitetstests opnår gasvarmepumpeanlægget årsvirkningsgrader over 150 %, hvilket vil sige, at årsgennemsnitsydelsen for anlæggene vil være over 37 kw pr. time. Ved udekompenseringskurve 1,5 (se lilla kurver) og en udendørstemperatur på -12 C producerer gasvar- 12 Gasteknik nr

13 G a s v a r m e p u m p e r Primagaz har installeret dette gasvarmepumpeanlæg på Tambohus Kro, der forventer at spare over 40 % af sit energiforbrug til opvarmning. mepumpen centralvarme med en fremløbstemperatur på 63 C. I dette driftspunkt yder gasvarmepumpen som en kondenserende kedel ca. 100 %, hvilket vil sige 25 kw, jvf. kurverne. Af hensyn til investeringen er den mest optimale opbygning af anlæggene at kombinere gasvarmepumpen med kondenserende kedler til supplerende spidslast. Robur har færdige kombinationsanlæg fra 25 kw og opefter. Da der er tale om kaskadekoblede anlæg med egen styring, er der faktisk ikke nogen øvre grænse for anlæggets størrelse. Robur har leveret 1 MW anlæg og Primagaz Danmark A/S arbejder pt. med projekter i størrelsesordenen kw Den bedste løsning Hvis man tager investeringer i varmeanlæg, installation og driftsøkonomi i betragtning, er termiske gasvarmepumpesystemer fra Robur bedre end mekaniske varmepumper (eldrevne varmepumper), da disse anlæg bl.a. ikke kan levere tilstrækkelig effekt ved lave udendørstemperaturer. Hvis kunderne vælger jord-/ vandvarmepumper, skal der yderligere ved mekaniske varmepumper anvendes dobbelt så lange jordvarmeslanger. De fleste industrielle kunder har ikke disse arealer til rådighed, og derfor giver det god mening at vælge de gasdrevne anlæg, hvis man i dag har et stort oliefyr, der skal udskiftes. Serviceomkostningerne er desuden lave. Gasvarmepumpen med det lukkede varmepumpekredsløb skal serviceres som en gaskedel, hvilket betyder, at alle installatører med et A-certifikat kan servicere gasvarmepumpen. Gas, herunder LPG, er tilgængelig i hele landet, og anlæggene er fremtidssikrede, når det fossile karbon udfases af opgraderet biogas, eller når andre fossilfrie gasser kommer på markedet. Gasvarmepumper og gas er fremtidens varmeløsning til det industrielle segment. Primagaz Danmark A/S har derfor oprettet hjemmesiden med supplerende oplysninger. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Vejledning af eksperter Lagerførende Ring for tilbud nu! VEST ØST Gasteknik nr

14 M i k r o k r a f t v a r m e Af Allan Nikolaj Jørgensen, DONG Energy Klar til mikrokraftvarme med naturgas De første 20 private kunder i Varde-området får i næste måned installeret demonstrationsanlæg fra Dantherm Power. Som led i udviklingsprojektet Dansk Mikrokraftvarme er de første naturgasbaserede danske brændselscelleanlæg nu installeret i Varde, og i løbet af januar 2012 vil yderligere 20 mikrokraftvarmeanlæg være sat i drift hos udvalgte private DONG Energy kunder i Varde kommune. Senere følger 20 systemer i Sønderborg. De skal anvende naturgas med to forskellige typer brændselsceller (stakken), henholdsvis lav temperatur, LT-PEM (Low Temperature - Polymer Electrolyte Membrane) brændselsceller fra Canadiske Ballard og høj temperatur SOFC - (Solid Oxide Fuel Cell ) brændselsceller fra danske Topsoe Fuel Cell. Systemudvikling i Hobro Hobro-firmaet Dantherm Power (Gasteknik 1-11) har stået for systemudviklingen af mikrokraftvarmeanlæggene med integration af brændselscellestak, reformer, diverse aktive komponenter, styresystem, integration med varmtvandsbeholder, m.v. Ud over de naturgasfyrede anlæg omfatter projektet anlæg fra Svendborg-firmaet IRD Fuel Cells, der anvender ren brint. De første danske mikrokraftvarmeanlæg var brintfyrede. Disse anlæg blev opstillet i 2008, og det er bl.a. med baggrund i de erfaringer, der blev draget her, at man valgte at opstille de første naturgasfyrede anlæg hos professionelle brugere (installatører). Her kan banale driftsproblemer umiddelbart løses, og samtidig kan installatørerne erhverve nyttig viden, som de kan bruge, når de senere skal installere anlæggene hos private kunder. Udfordringer med gaskvalitet I oktober måned 2010 begyndte import af europæisk gas sydfra til Danmark. Den importerede gas skulle vise sig, at have en anderledes kemisk sammensætning, end den hidtil kendte fra Nordsøen. Indholdet af kvælstof, N 2 viste sig, at variere op til 5 % i europæisk gas, hvorimod gas fra Nordsøen typisk indeholder maks. 0,3 %. Det forhøjede kvælstofindhold i naturgassen, er medvirkende til, at processen i den del, som omdanner naturgas til brint, H 2 (selve brændslet i brændselscellen), indgår i en kemisk forbindelse og danner ammoniak, NH 3. Denne kemiske forbindelse er meget uheldig, da den forgifter et af de efterfølgende oprensningstrin på brinten, som er afgørende for at sikre brændselscellestakkens drift og levetid. Sikkerhed for Nordsøgas Den varierende gaskvalitet har medført, at de oprindelige 45 anlæg, som skulle have været opstillet i Sønderborg Kommune, er blevet omfordelt til 22 (SOFC) forsøgsanlæg i Sønderborg Kommune, og 23 (LT-PEM) forsøgsanlæg i Varde Kommune. Placeringen i Varde-området sikrer anlæggene brug af Nordsøgas med lavt indhold af kvælstof. Udvikling af reformervarianter, som ikke producerer ammoniak og derved kan køre på europæisk gas, er i gang, og systemet hos SE (Syd Energi) i Agerskov er af denne nye type. Tilgængeligheden af denne type reformere er dog stadig begrænset og derfor placeres de næste 20 systemer også i Varde kommune Politiske udfordringer For de naturgasfyrede anlæg er der endnu ikke opnået nogen politisk aftale om en speciel tarifering for den del af elproduktionen, der sendes ud på nettet. Det arbejdes der på at opnå, men for de danske fabrikanter er det afgørende, hvad man kan opnå af støtte på de meget større udenlandske markeder Den danske brændselscelleindustri kan kun overleve, hvis der også er internationale muligheder, og her er støttebetingelserne på f. eks de engelske og tyske markeder heldigvis betydeligt bedre, end de tilsvarende danske. De eksisterende naturgasfyrede kedelanlæg bliver koblet sammen med brændselscelleanlæggene. I denne type forsøgsopstillinger er det vigtigt, at forbrugeren har et stort behov for varme - og elektricitet, så brændselscelleanlægget får flest mulige driftstimer. De første erfaringer De fire systemer, som Dantherm Power har sat i test i fase 2 af Dansk Mikrokraftvarmes projekt, er de første af denne type, som 14 Gasteknik nr

15 M i k r o k r a f t v a r m e Billedet viser et af de første mikrokraftvarmeanlæg på Nordenskov Skole i Varde Kommune med brændselscelleunit til venstre og varmelager til højre. Varmelageret er bl.a. nødvendigt i perioder med relativt lille varmeforbrug. Anlæg til private i næste fase vil være mere kompakte. Målet er at få et komplet anlæg inkl. gaskedel til at fylde et dobbelt skab. Dantherm Power har fået installeret uden for laboratoriemiljøer. Denne øvelse har givet en række erfaringer, som vil blive inddraget i design af næste generation af systemer eller danne grundlag for tillæg til installations- og servicemanualer. Integration med varmesystem I disse to første testfaser vil systemerne blive integreret i husstandens varmesystem sammen med en eksisterende gaskedel. Varmesystemernes udformning varierer meget fra installation til installation, hvilket i fase to har givet udslag i et forholdsvis avanceret system omkring varmelageret. Selv med dette avancerede system er der opstået uheldige driftssituationer, bl.a. pga. at varmelageret ikke understøttede den eksisterende kedels udetemperaturkompensering. Dette gav sig i to tilfælde udslag i, at der på Nordenskov Skole ikke var varmt vand i hanerne. I næste fase simplificeres varmelageret kraftigt, og husets varmestyring overlades til varmesystemet. Dog vil det i visse tilfælde være nødvendigt at sikre køling af mikrokraftvarmeanlægget. Den nye integrationsmetode er under evaluering i Dantherm Powers laboratorie, hvor der jævnligt sparres med DONG Energys installationspartner. Installation af gasforsyning Systemerne forsynes fra husstandens naturgas forsyning med ca. 22 mbar(g). Maks. indfyret effekt er 3,5kW. Under udførsel af installationstjek, som blev udført på alle systemer af Dantherm Power, blev det tydeligt, at montagen inde i systemet skal kunne understøtte større kraftpåvirkning under installatørens montage, da der i flere tilfælde blev fundet og udbedret lækager i systemerne. Omfang af installation Der var under installation af de første fire systemer involveret flere parter Installation af gas, vand, overløbsdræn og røggasaftræk blev udført af af DONG Energys Installationspartner. Installation af internetforbindelse og el til systemet herunder effektmålere blev udført af SE (Syd Energi) Levering af fjernaflæst gasmåler blev udført af DONG Energy Distribution Installationskontrol og udførsel af installationrapport blev udført af Dantherm Power Sikkerhedsinspektion er udført af DONG Energy Distribution med assistance fra Dantherm Power I næste fase påregnes installationsrapporten udført af DONG Energys installationspartner. Dantherm Powers tætte engagement i installationsfasen vil danne et solidt grundlag for nødvendig instruktion af installationspartner samt medfølgende installationsmanual. Systemdrift Systemerne blev startet i maj måned og forventes at køre indtil næste fase, hvor systemerne installeres hos private forbrugere. Der har i opstartsfasen været forskellige udfordringer herunder Forhøjet kabinettemperatur (komponentsikring), pga. drift i varme måneder. Mange nedlukninger pga. manglende varmekald Systemovervågningen har været meget afhængig af en stabil internetforbindelse. Næste fase gøres mere robust overfor ustabil internetforbindelsen Enkelte komponenter i mikrokraftvarmesystemet har vist sig at kræve mere indkøring end forventet. Systemets diagnostik er løbende blevet forbedret gennem testensforløb. De tre første systemer har til sammen kørt i ca timer, og mange erfaringer vil blive draget inden testens afslutning. Disse erfaringer vil løbende blive inddraget i design af mikrokraftvarmesystemernes hardware og software. Mere end 100 private naturgasforbrugere har meldt sig som interesserede i at deltage i sidste fase af forsøgsprojektet. For at komme i betragtning som anlægsvært skal man have naturgasfyret gaskedel, et forholdsvist stort gasforbrug og samtidig have bopæl i Syd Energi s forsyningsområde. Gasteknik nr

16 E n e r g i p o l i t i k Ny regering satser massivt på klima- og energipolitik Den nye regering, som tiltrådte 4. oktober, satser massivt på miljø-, klima- og energipolitikken. I alt er der næsten 50 punkter og tiltag i regeringsgrundlaget. Helt overordnet er regeringens målsætning: 1. Hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Vores el- og varmeforsyning skal dækkes af vedvarende energi i Kul udfases fra danske kraftværker og oliefyr udfases senest i Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren. 3. Halvdelen af Danmarks traditionelle el-forbrug skal komme fra vind i Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte elnet i Danmark. 5. Regeringen vil opprioritere forsknings- og udviklingsmidlerne til klima- og grønne energiteknologier. 6. I EU vil regeringen arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi også efter 2020 og at EU s målsætning for reduktion af CO 2 -udledningen i 2020 sættes op fra 20 pct. til 30 pct. 7. Internationalt vil Danmark arbejde aktivt for en ambitiøs og bindende international klimaaftale, og sikre at Danmark lever op til sin del af ansvaret for reduktion, teknologioverførsel og klimafinansiering. Ambitiøs og langsigtet Regeringen betragter selv sit oplæg til en energiaftale som både ambitiøs, langsigtet og bred. De overordnede punkter er: 1. Regeringen vil hurtigst muligt fremlægge et forslag til en energiaftale, baseret på en kombination af flere energibesparelser, fortsat udbygning af den vedvarende energi, bl.a. med stigende brug af vindkraft. 2. På dette grundlag vil regeringen optage forhandlinger med alle Folketingets partier om en bred og langsigtet energiaftale, så de berørte danske virksomheder f.eks. i vindmølleindustrien får et langt varsel om udviklingen på det danske energimarked. Udfordringer med transporten Regeringsgrundlaget konstaterer, at Danmark står overfor en række udfordringer på transportområdet. Man påpeger, at det er nødvendigt at tage fat på en ny måde: 1. Danskerne spilder tusindvis af timer hver dag på grund af trængsel på vejene og på grund af forsinkede tog. Det mindsker mobiliteten og er dermed en forhindring for vækst. 2. Der er en lang række vej- og baneprojekter, som det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ville være fornuftigt at gennemføre. Det skal afdækkes, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til disse projekter. Mindre forurening Transporten er årsag til en betydelig del af Danmarks samlede CO 2 -udledning og en væsentlig del af den CO 2 -udledning, der stammer fra ikke-kvote sektoren. Hertil kommer partikler, NO x er, og støj, som har sundhedsmæssige og miljøskadelige virkninger. Det er nødvendigt at nedbringe forureningen fra transportsektoren. Det er herunder nødvendigt at lavere CO 2 -udslip fra sektoren bidrager markant til at nå klimamålsætningerne. Der skal i øvrigt indføres nye retningslinjer for beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter. Det indebærer bl.a. forudsætninger om lavere kalkulationsrente og realistiske energiprisstigninger. Kilde: Statsministeriet Enkel og smart UNIGAS 300 Gaskorrektor med MID godkendelse og kompakt aluminiumshus. PLEXOR PN 100 Inspektionssystem til alle typer gasstationer. Effektiv tilstandsovervågning starter med Kamstrup. Leigraafseweg 4 - NL-6983BP Doesburg - Tel: (+31) Gasteknik nr

17 Tillæg til Gasteknik nr. 5 november 2011 Dansk Gas Forenings 100-årsmøde november 2011 på Hotel Nyborg Strand Velkommen til Dansk Gas Forenings årsmøde 2011 Af Ole Albæk Pedersen Formand for Dansk Gas Forening Adm. direktør HMN Gassalg A/S IGU taler om Gas4ever, IEA taler om Gassens Guldalder, GreenPeace taler om gassen som den idelle partner for vedvarende energi, mens EU advarer mod, at opmeldninger på vedvarende energi kan være ødelæggende for nødvendige gasinfrastrukturinvesteringer i Europa, mens Danmark taler om et fossiltfrit samfund i Ved vores 100-års-jubilæum tillader vi os ikke blot at kigge fremad, men også bagud. Vi har overtalt Gasmuseets Hanne Thomsen til at kigge bagud. Det er der kommet en spændende historie ud af: Samspillet mellem gasselskaberne og omverdenen. Historien viser, at gasudstyrsbranchen spiller en helt central rolle i foreningens udvikling. Allerede i foreningens barndom tog foreningen initiativ til fælles afprøvning af gasforbrugende apparater og krav til det faglige niveau for de vand- og gasmestre, som står for installationsarbejdet. Det er en indsats, som er en forudsætning for, at vi i dag kan betragte ulykker, som noget, der i praksis ikke sker. Der gik mange år før myndighederne engagerede sig. Vi har haft succes, men vi er i en ny konkurrencesituation, hvor det drejer sig om afgiftsfrie brændsler, fordelt via fjernvarmen. Fjernvarmen præsenteres som Danmarks Største Miljøbevægelse, hvilket kan være svært at forstå, når 20 % af energien eller mere går til muldvarpene undervejs til villakunderne. Meget af debatten drejer sig reelt om, hvem der får retten til de energiformer, som er fritaget for energiafgifter. Det er jo en stor tragedie, at vi ikke producerer skrald nok til at sikre afgiftsfri varme til alle. Vi importerer gladeligt biomasse fra udlandet for at erstatte endnu billigere fjernvarme, produceret på naturgas, hvis det ikke havde været for afgifterne. Nogle gange kunne man tænke, at miljø reelt var et spørgsmål om at undgå at betale til samfundet. Den regning hænger vi jo alle på. Vi har brug for branchen. Vi har brug for et medspil. I dag leverer I forbrugeranlæg, som leverer 100 % udnyttelse af energien eller mere, men vi har en forventning til, at I kan komme endnu længere op. Vi venter utålmodig på jeres underskov af mikrokraftvarmeanlæg, gasdrevne jorvarmeanlæg, køling med naturgas etc. Det er vores mål at bevare naturgas som et konkurrencedygtigt alternativ. Jeg er ikke i tvivl om, at gasbranchen kan levere gode alternativer til de traditionelle installationer. Der er vores mål, at vores anlæg skal være sikre og effektive. Det må være en naturlig udbygning af vores samarbejde. Vi glæder os til dialogen med gasudstyrsbranchen ved vores 100-års-jublilæum. Vi og vore efterfølgere er klar til nye spændende 100 år sammen.

18 D G F å r s m ø d e Program torsdag den 17. november : Generalforsamling : Tema-video: Energi er et grundvilkår for mennesket : DGF s formand Ole Albæk Pedersen byder velkommen : Energi er et grundvilkår for mennesket - Forfatter Tor Nørretranders 12.00: Udstillingen af udstyr, services og FUD-posters åbner : Frokost-reception på udstillingen (sandwich og vand) Gas i fortid og fremtid... Sådan gik det til : Indledning v. Ole Albæk Pedersen, DGF s bestyrelsesformand : DGF i 100 år - præsentation af DGF s jubilæumsbog og -film v. Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet : Da Mærsk satsede på undergrunden - Jakob Thomasen, CEO Maersk Oil : Fra Dansk Naturgas til DONG Energy - energihistorie fra 1972 til Mogens Rüdiger, Aalborg Universitetet : Pause, kaffe og vand i udstillingen og ved posters. Mulighed for diskussion med poster-forfattere. Gas i fortid og fremtid politikerne banede vejen : Hvorfor skulle Danmark have naturgas? - Poul Nielson, Danmarks første energiminister ( ) : Naturgasprojektet får liv Knud Enggaard, tidligere energiminister ( ) : Naturgassen set med kommunale briller Klaus Hækkerup, medlem af folketinget, tidl. formand for HNG : Afslutning v. Ole Albæk Pedersen, DGF s bestyrelsesformand 19.00: Festmiddag Varmekrav Stil krav til dit naturgasfyr! Naturgas er en effektiv og miljøvenlig varmekilde. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan gasfyret omsætter energien i naturgassen. Spar op til 20% på varmeregningen Alle Geminox naturgasfyr er A energimærkede. Det betyder den højst mulige energiudnyttelse med den lavest mulige miljøbelastning. Resultatet ses tydeligt på varmeregningen. Du sparer penge samtidig med, at du kan have en ren samvittighed overfor miljøet. Geminox ZEM 2/17 M50 Kondenserende gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder, Grundfos cirkulationspumpe og trykekspansionsbeholder. Kompakt design. Geminox THI M75 Superøkonomisk, kondenserende naturgaskedel høj virkningsgrad (op til 107%). Naturgassen udnyttes fuldt ud og giver dermed fuld valuta for hver en krone. 15 års Total Tryghed Når du køber et Geminox naturgasfyr, får du tilbudt op til 15 års garanti og service hvor du er sikret frie servicetilkald i tilfælde af driftsstop, hovedeftersyn og frie reservedele. Du er med andre ord total sikret imod uforudsete udgifter til driften af dit gasfyr. 2

19 Program fredag den 18. november D G F å r s m ø d e Gas i fortid og fremtid... - de energipolitiske visioner : Et Danmark uden fossile brændsler? Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) : Energi og klima- hvad nu Europa? - Connie Hedegaard, EUs klimakommissær : VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen : DONG Energy s rolle i fremtidens danske energiforsyning v. Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy : U.S. and Global Energy Developments - Laurie S. Fulton, U.S. Ambassador to Denmark : Pause, kaffe og vand - Farvel til udstillingen af udstyr, services og FUD-posters Gas i fortid og fremtid... fremtidens energimix og teknologi : Gas: sustaining future global growth Dr. Abdul Rahim Hashim, President, International Gas Union : Energinet.dk s rolle i fremtidens danske energiforsyning Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk : Årsmødet afsluttes v. DGF s bestyrelsesformand Ole Albæk Pedersen : Frokost for delegerede og ledsagere Kedlen er overfladebehandlet med plasmapolymer, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse Keramisk brænder giver lang levetid Et hurtigt kig ind i hjertet af den nye kompakte Milton TopLine gaskedel fortæller dig alt om dens enestående kvalitet. Tag for eksempel varmeveksleren i siliciumaluminium med patenteret teknologi samt plasmapolymer behandling, som afviser snavs og sikrer nem vedligeholdelse. Ligesom de ypperste bilmotorer er varmeveksleren i Milton TopLine udført i silicium-aluminium Varmevekslerens Twisted Flow teknologi sikrer en intensiv varmeoverførsel Milton yder 15 års garanti på varmeveksleren (forudsat serviceeftersyn af kvalificeret firma minimum hvert andet år) Bemærk også den A-mærkede cirkulationspumpe og den keramiske brænder. Og den optimerede isolering, der sikrer, at kedlen er næsten lydløs under drift. Kig ind på og se mere om den nye serie, der starter fra 2,7 kw og består af Milton TopLine 15/25/35/45/80/100 samt modellerne Combi og Combi Plus, der har en meget høj varmtvandskomfort. Milton TopLine Kornmarksvej 8 10 / 2605 Brøndby Telefon / Telefax / Topline gaskedel_h146_b210.indd :30:57 3

20 D G F å r s m ø d e Udstillere på DGF s årsmøde COBALCH ApS Præsenterer følgende på udstillingen: - Patenteret reparation til stålledninger - Lækagesporing og personbeskyttelse - Tætninger til rørgennemføringer - Brandtætninger til rørgennemføringer Kontakt: Rikke Dahlgaard, Tlf: Mail: Web: Crowcon producerer stationære såvel som bærbare gasdetektorer til mange forskellige områder, inden for bl.a. gasproduktion og gasdestribution. Den revolusionerende IR teknologi kan opleves i den nyeste IRmax flameble detector. Inden for de bærbare gasdetektore vises den nye Gas-Pro og de kendte Tetra3 og Gasman. Kontakt: Jesper Adler, tlf Web: Dansk Gasteknisk Center A/S er det danske center for gasteknisk rådgivning, udvikling, undervisning og information. DGC arbejder hovedsagelig med naturgas, bygas, biogas, flaskegas og brint. DGC er ejet af de danske gasselskaber. Kontakt: Peter I. Hinstrup tlf Mail: Web: DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner, baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i GASDETEKTOR PS200 DIN NYE LIVLINE Nordeuropa. DONG omsatte i 2010 for ca. 55 mia. kr., og bestræber sig på at levere energiløsninger, som er både økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlige. Se mere på: Elma Instruments A/S er Skandinaviens førende leverandør af håndholdt og transportabelt test- og måleudstyr til bl.a. røggasanalyse, energi- og termografering. På firmaets stand kan du i år bl.a. se CO- og naturgasalarmer til boliger. Kontakt: Alan Tofte, tlf.: Mail: Web: Elster-Instromet A/S viser et udsnit af et bredt spektrum, som Elster-Instromet Gruppen tilbyder gassektoren. Bl.a. Encoder fjernaflæsning, regulatorserien M2R og laboratoriesikring. Kontakt: Poul Sanvig, tlf.: Web: Flonidan DC A/S beskæftiger sig med udvikling, produktion og salg af måleudstyr, herunder M/R stationer til naturgassektoren. Flonidan viser på udstillingen i år en række nye produkter. Kontakt: Preben Obbekjær, tlf Web: Fortsættes side 6 > > > - 1-knaps styring - LEL/O 2 /CO/H 2 S - Hørlig, synlig og vibrationsalarm - Løftehøjde 30 mtr. DONG ENErGy ønsker tillykke med 100 års jubilæet - Fuldt certificeret Tel: Hejreskovvej 24B 3490 Kvistgård 4

Gas i fortid og fremtid

Gas i fortid og fremtid Gas i fortid og fremtid Program for DGF s 100-års jubilæum 17.-18. november 2011 Hotel Nyborg Strand Hobro Gasværk, retorthuset med gasværksarbejderne, anno ca. 1898. Gas har været et væsentligt element

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Naturgas - en nødvendig del af løsningen...

Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Naturgas - en nødvendig del af løsningen... Årsmøde i Dansk Gas Forening 25.-26. november 2010 Hotel Nyborg Strand Kan man forestille sig en verden uden brug af fossile brændsler? Er det overhovedet realistisk?

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Når den danske naturgas ebber ud...

Når den danske naturgas ebber ud... Når den danske naturgas ebber ud... Årsmøde i Dansk Gas Forening 19.-20. november 2009 Hotel Nyborg Strand Hvad gør vi, når det er slut med naturgassen fra de danske felter i Nordsøen? Og hvad er egentlig

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S

Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Videnseminar om Olie og Gas. Ressourcer og Indvinding OLGAS: Status og perspektiver for dansk offshore ved Offshore Center Danmark Mandag, den 20. marts 2006 www.offshorecenter.dk 1 Program 1. Offshore

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014

Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. Demonstration af NG LT-PEM i Varde Afslutningskonference 23. september 2014 Dantherm Power A/S Grundlagt: Januar 2007 (Dantherm Air Handling

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING

DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING DEN ENKLE VEJ TIL LAVE ENERGI- OMKOSTNINGER 10 GODE RÅD TIL AT FINDE DEN BEDSTE ENERGILØSNING www.sonnenkraft.dk 1 DE 10 TRIN TIL ET LAVT ENERGIFORBRUG FOKUSER PÅ DE STØRSTE ENERGIUDGIFTER Jo større energiudgifter

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre 50% besparelse på varmeregningen Spar op til 50% på varmeregningen ved at udskifte dit gamle gas- eller oliefyr

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.

Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss. Danfoss A/S Salg Danmark, Jegstrupvej 3, 8361 Hasselager Tel.: +45 8948 9108 Fax: +45 8948 9307 www.varme.danfoss.dk E-mail: varmepumper@danfoss.dk Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger,

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker

Energinet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid

Dansk Gas Forening. Gas i Fortid og fremtid Gas i Fortid og fremtid DGF årsmøde 2010 Forslag til dirigent Palle Geleff DGF s formand Ole Albæk Pedersen DGF fyldte 100 år d. 26. oktober 2011 DGF s formand Ole Albæk Pedersen ...naturgassen og gassystemet

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere