BYPLAN NYT 3 TEMA BYPLANUDDANNELSER. 5. årgang maj Leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed. side 3. Byplanuddannelserne i Danmark 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT 3 TEMA BYPLANUDDANNELSER. 5. årgang maj 2007. Leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed. side 3. Byplanuddannelserne i Danmark 2007."

Transkript

1 BYPLAN NYT 3 5. årgang maj 2007 TEMA BYPLANUDDANNELSER Leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed Byplanuddannelserne i Danmark 2007 Arkitektantropologgeografplanlæggeren Kommunerne: Kravene vokser En planlægger er en planlægger er en... Den gode planlægger - før og nu side 3 side 4 side 8 side 10 side 12 side 14

2 Leder: Vækst Byplanuddannelserne i Danmark 2007 Arkitektantropologgeografplanlæggeren Kommunerne: Kravene vokser Ikke Længere: En planlægger er en planlægger er en... Den gode planlægger - før og nu Plan09 Nye planstrategier store ambitioner side 3 side 4 side 8 side 10 side 12 side 14 side 18 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 5. årgang maj TEMA BYPLANUDDANNELSER BYPLANNYT nr. 3 / 2007 (5. årgang) Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Annette Thierry Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 15. august Abonnement Layout Bjarke Fogh Oplag ISSN Forside: Bjarke Fogh Illustrationerne på side 8-13: Vi har snuppet en bid hist og her - tak til alle belånte! Alt bearbejdet af Bjarke Fogh. Tryk Handy-Print A/S Nr. 4 i 2007 kommer ultimo september. Det har temaet: Fremtidsbilleder, tidens trends, det vi gerne vil - og det mulige. Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Temaartiklerne er sponsoreret af: Arkitektskolen Aarhus Arkitektur & Design / AU BYG DTU Kunstakademiets Arkitektskole Plan & miljø / AU Skov & Landskab /Life BYPLAN- HISTORISK SEMINAR Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning september i København ÅBENT HUS HOS DB Torsdag d. 14. juni fra kl Stærkt team for det åbne land COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen Henrik Witthøft er lige blevet 60 Vibeke Meyling bliver snart 60 Annette Thierry går på efterløn til Sankt Hans Kom og sig tillykke og farvel sammen med os her i Nørregade Vi glæder os til at se dig! BYPLANPRISEN 2007 Hermed indkaldes forslag til Byplanprisen Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen uddeles til planlægning, som er udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet. Temaet er frit, hovedsagen er, at planlægningen er udtryk for udvikling. I år vil der som sidst blive nomineret 3 eksempler på inspirerende planlægning. De nominerede projekter vil alle blive beskrevet i Byplannyt. Afsløring af den endelige vinder og uddeling af prisen vil foregå på det årlige Byplanmøde i oktober. Forslag kan indstilles af planmyndigheden selv eller af foreninger, organisationer eller privatpersoner. Byplanjuryens medlemmer har også indstillingsret. Juryen består af 5 medlemmer udpeget af Akademisk Arkitektforening, Dansk Byplanlaboratorium og Foreningen af Byplanlæggere. Forslagene skal være Dansk Byplanlaboratorium i hænde senest mandag den 25. juni 2007 kl Se nærmere om krav og procedure på Sammen udgør vi et stærkt rådgivningsteam inden for planlægning i det åbne land - landdistrikter, landskab, landsbyer og landbrug. Vi dækker området bredt, og kan bl.a. tilbyde målrettet rådgivning inden for Det åbne land i planstrategi og kommuneplan Arkitektur og formgivning af landsbyer og landskab Landskabsanalyse og kulturmiljø Naturkvalitet og miljøprojekter Kommunale landbrugsstrategier Fundraising inden for landdistriktsprogrammet m.v. For mere information kontakt: Afdelingschef Niels Hurup, tlf Projektchef Kristian Bransager, tlf Seniorprojektleder Niels Helberg, tlf Biolog Margit Bloch-Pedersen, tlf Landinspektør Karsten L. Willeberg, tlf

3 BYPLAN NYT LEDER INGEN TVÆRFAGLIGHED UDEN FAGLIGHED I dette nummer af Byplannyt gennemgår vi den spændende og lidt kaotiske vifte af planlæggeruddannelser, der fi ndes i dag. Det er lykkeligt, at så mange forskellige fagligheder melder sig på banen, og at det igen er ved at være en smule moderne at uddanne sig til planlægger. Byplanlægning er i sin natur kompleks, helhedsorienteret og tværfaglig. Derfor må de forskellige fagligheder mødes og arbejde sammen. Netop tværfagligheden er et gennemgående begreb i interviews og beskrivelser i dette nummer. Jeg har selv en fortid som leder af Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) og har derfor tænkt en del over dette buzzword. LFB er et kursus for byplanstuderende, der er på sidste del af deres studium. De ankommer med hver deres faglighed og bliver sat i grupper, hvor de skal løse konkrete byplanfaglige problemstillinger. Når de har gennemgået kurset ved de noget om, hvad andre fag kan tilbyde, men det vigtigste er næsten, at de har fået øje på deres eget fags styrker og svagheder. LFB s ansøgerskare viser helt konkret, hvilke fag, der har tegnet Byplanlægningen gennem tiden. I starten (for over 50 år siden) var det fortrinsvis ingeniører og arkitekter, siden kom geografer, sociologer og flere til. I 90 erne var der flest ingeniører og geografer, og i dag er arkitekterne heldigvis ved at vende tilbage. Det har været ganske svært at udarbejde konkrete planforslag uden dem. I min tid arbejdede vi med to begreber, nemlig flerfaglighed og tværfaglighed. Flerfaglighed er, når en problemstilling belyses ud fra forskellige vinkler. F.eks. skriver byhistorikeren et afsnit om et lokalområdes historie, statistikeren skriver om befolkningsudviklingen, sociologen foretager kvalitative interviews, arkitekten analyserer de rumlige forhold, og ingeniøren udarbejder trafi kmodeller. Det kan være udmærket, men det tilfører ikke noget nyt. Først når der opstår en syntese, hvor analyse og løsninger bruger flere fagligheder på en gang, kan man tale om tværfaglighed og synergi. I de nye kommuner er der opstået større byplanfaglige miljøer, og der er mulighed for at arbejde i tværfaglige teams. Derfor burde situationen være helt ideel lige nu. Men det er den ikke. Der mangler nemlig planlæggere. En del kommuner skriger på kvalifi cerede ansøgere, og uddannelsesinstitutionerne kan ikke følge med. 25 % af landets 60 kommuner svarer, at de har svært ved at besætte planlæggerstillingerne lige nu, og mange kan forudse et generationsskifte lige om hjørnet. Det er et samfundsmæssigt problem af dimensioner. Vi har lige været igennem en kæmpe reform med nye plantyper, nye arbejdsområder og øget behov for strategisk planlægning og så mangler vi planlæggere! Selvom der oprettes nye spændende uddannelser, så tager det jo mindst 5 år før vi ser resultatet. Derfor er løsningen måske en efteruddannelse, som f.eks. bygges op efter LFB-skabelonen. Niels Østergaard fra Skov- og Naturstyrelsen efterlyser kurser af f.eks. 3 måneders varighed. Måske er det løsningen lige her og nu. På længere sigt er løsningen selvfølgelig at opruste på uddannelserne og at få de studerende til at vælge byplanlæggerudannelserne med hjertet. Det gør de, hvis vi som planlæggere holder fanen højt, fortæller de gode historier og gør opmærksomme på, hvor spændende vores arbejde rent faktisk er. Ellers opdager de næste generationer det måske slet ikke. Ellen Højgaard Jensen

4 NYT BYPLANUDDANNELSERNE I DANMARK 2007 TEMA BYPLANUDDANNELSER Store årgange af planlæggere er på vej på pension, og mange kommuner har allerede nu svært ved at besætte planlæggerstillingerne. Samtidig er der i løbet af de sidste ti år kommet mange nye uddannelser til, med relevans for byplanområdet. Det er baggrunden for dette nummers tema. Intentionen er dels at give en samlet oversigt over dagens byplanuddannelser vise hvor mange, der er, hvilke karakteristika for de enkelte, hvilke ligheder og forskelle mellem dem. Dels at sætte udbuddet af uddannelser i forhold til de samfundsmæssige behov og, mere konkret, kommunernes aktuelle behov. Oversigten nedenfor omfatter dels de egentlige uddannelser til byplanlægger, dels de uddannelser, der giver særlig mulighed for at specialisere sig i byplanområdet. Den første kategori er fuldt ud dækket her; mht den anden kategori er det mere kompliceret. Stadig flere faggrupper inddrages i planlægningen i praksis, hvilket igen smitter af på uddannelserne. Der vil være specialiseringsmuligheder på universiteterne, der også kunne være AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & DESIGN URBAN DESIGNER Titel: Civilingeniør (cand. polyt) i Arkitektur og Design med speciale i Urban Design (Master of Science in Engineering (MSc. in. Eng.), Architecture and Design with specialisation in Urban Design) Profi l: Ud fra forståelsen af den moderne byudviklings udfordringer er det målet at designe og forbedre byer med respekt for lokale værdier. Indholdet er planlægning af nye byområder og fornyelse af nedslidte boligområder, arkitektonisk bearbejdning af gader og pladser, parker og bynære landskabstræk. Varighed og struktur: 5 år: Bachelorforløb på 3 år på Arkitektur & Design. Herefter vælges specialisering på den 2-årige kandidatuddannelse i Urban Design. Kurser og problemorienteret projektarbejde, individuelt og i grupper. Praktik og udenlandsophold: Mulighed for praktik i indland og udland samt semester ved udenlandsk uddannelsesinstitution. Særlige forhold: Kandidatdelen har en international profi l med udenlandske studerende. Der undervises på engelsk. Der arbejdes med projektområder i såvel skandinavisk som international sammenhæng. Forløbet omfatter flere internationale studieture. INSTITUT FOR SAMFUNDSUDVIKLING OG PLANLÆG- NING Her er fi re uddannelser med relevans for byplanområdet. De tre beskrives nedenfor. Den fjerde er Vej & Trafi kplanlægning. GEOGRAF Titel: Cand. scient. (MSc) i geografi Profi l: Det centrale i geografien på AAU er samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Studiet omfatter både naturgeografi og samfundsgeografi. Bygeografi indgår som del af bacheloruddannelsen i form af kurser og projektarbejde. Varighed og struktur: 5 år. 3-årig bacheloruddannelse, heraf 1 basisår. Herefter vælges specialiseringen Integrativ Geografi, Erhvervsgeografi eller Naturgeografi på den 2-årige kandidatuddannelse. Problemorienteret projektarbejde samt kurser. Der er også mulighed for at vælge specialiseringen Urban Planning and Management eller Environmental Management. Praktik og studieture: Traineeship i Danmark eller udlandet på næstsidste semester af kandidatuddannelsen. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Kandidatdelen kan foregå på engelsk. CIVILINGENIØR I PLAN & MILJØ Titel: Cand. polyt., civilingeniør / Plan & Miljø Profi l: Kobler elementer fra ingeniør- og samfundsfagene med henblik på at planlægge, forandre og udvikle befolkningens levevilkår og det omgivende miljø. Elementer: Udforme planer og projekter. Lære om menneskers adfærd og denne adfærds konsekvenser for vores miljø. Finde nye løsninger. Lære at styre processer. Varighed og struktur: 5 år. 3-årig bacheloruddannelse, heraf 1 basisår. Til den 2- årige kandidatuddannelse kan som specialisering vælges mellem Urban Planning and Management - Environmental Management - Sustainable Energy Planning and Management. På Urban Planning and Management er der fokus på byudvikling, byplanlægning og management som komplekse samfundsmæssige processer. Problemorienteret projektarbejde samt kurser. Praktik og studieture: Traineeship i Danmark eller udlandet på næstsidste semester af kandidatuddannelsen. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Kandidatdelen foregår på engelsk og tager internationale problemstillinger op. LANDINSPEKTØR Uddannelsen findes kun på AAU, men fra 1. september 2007 åbner en fi lial i København med bacheloruddannelse i landinspektørvidenskab (samt masteruddannelsen i Geoinformation Technology & Management (GTM)). Titel: Landinspektør, cand. geom. (med en bachelor i landinspektørvidenskab) eller cand. scient. tech. (med en anden relevant bachelorgrad) med specialisering i Arealforvaltning og Planlægning eller Opmåling og Kortlægning. Profi l: Landinspektøruddannelsen er en helhedsorienteret uddannelse, hvor de faglige traditioner fra ingeniør-, arkitekt- og jurauddannelsen går op i en højere enhed. Uddannelsen kombinerer matematik og teknologi med jura og design. Samtidig kombinerer uddannelsen også teori og praksis. Varighed og struktur: 5 år. 3-årig bacheloruddannelse, heraf 1 basisår. Herefter specialisering i Arealforvaltning og Planlægning eller Opmåling og kortlægning på 2-årig kandidatdel. Projektarbejde og kurser. Praktik og studieture: Mulighed for praktik på kandidatdelen. Mulighed for studieophold i udlandet. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Kandidatdelen kan foregå på engelsk.

5 BYPLAN NYT beskrevet eller nævnt, inden for såvel de humanistiske som de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fagområder. Byplannyt har foretaget udvælgelsen og beskrevet uddannelserne. De enkelte uddannelser har godkendt beskrivelsen og står selv for profilen. Her er 6 universiteter eller skoler, med i alt 10 fakulteter eller institutter, som udbyder tilsammen (mindst) 14 uddannelser med byplanfaglig relevans. De 14 beskrives nedenfor, sammen med masteruddannelser og LFB. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU Her er to typer af uddannelser, der giver mulighed for at specialicere sig i planlægning: begge på instituttet BYG-DTU BYG-DTU DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING BY- OG BYG-ING. Titel: Diplomingeniør, by-og byg.ing., Architectural Engineer Profi l: Målet er at uddanne ingeniører, der kan kombinere deres teknisk-naturvidenskabelige kunnen med formgivning og æstetik i udformningen af konstruktioner, bygninger og byer. Kreativitet, syntese, integrerede løsninger og visuel formidling er centrale elementer i studiet. Varighed og struktur: 3 ½ år. Overvejende projektarbejde suppleret med kurser. Man fokuserer på den byplanfaglige retning ved valgfrie fag i sidste del af studiet. Praktik og studieture: Er obligatorisk på 5. semester. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Bæredygtighed er centralt. I undervisningen i konstruktions- og materialefagene m.v. indgår praktiske forsøg. CIVILINGENIØR I BY- OG BYGGE-LEDELSE Titel: Civilingeniør i byggeteknologi med speciale i by- og byggeledelse, cand. polyt. (Master of Science in Civil Engineering with a specialisation in urban and construction management) Profi l: Målet er at uddanne fremtidens tekniske chefer, der forstår det komplekse samspil mellem byernes tekniske infrastruktur, bygninger og brugere og herudfra planlægger og leder en bæredygtig byudvikling. OPP, innovation, borgerinddragelse, trafi k og strategisk planlægning er centrale elementer. Varighed og struktur: 5-5 ½ år alt efter om kandidatuddannelsen tages efter en bachelor eller diplomingeniøruddannelse. Man fokuserer især på den byplanfaglige retning i sidste del af studiet. Projektarbejde, kurser og alternative undervisningsformer. På civil-bachelordelen indgår samarbejde med brugergrupper. Studierejse indgår i uddannelsen. Studieophold i udlandet anbefales. Særlige forhold: Kandidatdelen foregår på engelsk, den tager både danske og internationale byplanfaglige problemer op. Bæredygtighed er et centralt element. ARKITEKTSKOLEN AARHUS INSTITUT FOR BY OG LANDSKAB Fra og med studieåret 2007/08 tilbyder instituttet, ud over den nedenfor beskrevne uddannelse, en kandidatuddannelse som Landskabsarkitekt. BY OG LANDSKABSARKITEKT Titel: Arkitekt, cand. arch. i by og landskabsarkitektur Profi l: Undervisningen kombinerer kompetencer fra byplanlægning, urban design og landskabs arkitektur til en hybrid arkitektfaglig tilgang. De studerende opnår generel arkitektfaglig dannelse og viden og lærer at kombinere problemformulering og rumlige løsninger. Formgivning og processuel styring er i fokus. Varighed og struktur: 5 år. 3 års bachelor- og 2 års kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen kan man orientere sig mod: - Landskabsarkitektur og -planlægning - Urban design - Byplanlægning. Grundkursus plus problemorienteret projektarbejde, både i grupper og individuelt. Fælles vidensundervisning samt projektopgaver. De enkelte semesterundervisningstilbud kan kombineres til forskellige kandidatprofiler. Praktik: Ekskursioner og studierejser indgår i uddannelsen. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE AFDELING 1, ARKITEKTUR, BY OG LANDSKAB BYPLANARKITEKT /LANDSKABSARKITEKT Titel: Arkitekt, cand. arch. Profi l: Uddannelsen sigter mod at etablere en forståelse for byers og regioners dynamik i den postindustrielle epoke, træne strategisk tænkning og opøve færdigheder inden for by- og landskabsarkitektur samt gøre de studerende i stand til at udarbejde og kommunikere programmer og planer for transformation og udbygning af byer og regioner. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor-, 2 år kandidatuddannelse. Individuelt arbejde og gruppearbejde. Tværgående workshops, kritikker og diskussioner. Kurser, workshops og studiekredse. Fællesopgaver med andre arkitektskoler eller universiteter. Valg mellem eller kombination mellem 3 forløb på kandidatuddannelsen: A. Bygning og bebyggelse. (Kvalifi cerer til at praktisere inden for bebyggelses planlægning og urban design) B. Bebyggelse og landskab. (Kvalifi cerer til at praktisere som landskabs arki tekt) C. Bebyggelse og by. (Kvalifi cerer til at praktisere som byplanarkitekt) Praktik og studieture: Mulighed for praktik og udvekslingsophold. Studierejser indgår i forløbet. Særlige forhold: I et semester deltager byholdet i det tværfaglige LFB-program (se sidst i oversigten). Skolen er medlem af Øresundsuniversitetet.

6 6 BYPLAN NYT KØBENHAVNS UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SKOV & LANDSKAB LANDSKABSARKITEKT OG BYDESIGNER En ny uddannelse i landskabsarkitektur og bydesign udbydes på Skov & Landskab. Titel: Uddannelsen giver titlen BSc i Landskabsarkitektur og Bydesign (Bachelor of Science (BSc) in Landscape Architecture and Urban Design. Kandidatuddannelsen giver betegnelsen cand. hort. arch. med speciale i henholdsvis landskabsplanlægning, parkforvaltning eller byplanlægning Profi l: Uddannelsen i Landskabsarkitektur og Bydesign kombinerer design og formgivning med naturvidenskabelig viden og samfundsmæssig forståelse. Der er tale om en fælles grundpakke og to fagpakker. Fagpakken Landskab fokuserer på grønne strukturer og kreativ design. Fagpakken Byplan har byplanlægning, politik og processer i fokus. Formidling og det forslagsstillende element er centralt. Varighed og struktur: 5 år. 3 års bachelor og 2 års kandidatdel. Bacheloruddannelsen har et fælles første år og deler sig herefter ud på de to fagpakker med mulighed for at tage valgfrie kurser fra den anden fagpakke og på andre institutter og universiteter. Bachelorpraktik indgår, hvor bachelorprojektet laves sammen med og for praktikværten. Kandidatdelen består af 3 specialiseringer; parkforvaltning, landskabsplanlægning eller byplanlægning. Praktik og studieture: Obligatorisk på 6. semester. Særlige forhold: Kandidatdelen foregår på engelsk. LANDSKABSFORVALTER Landskabsforvaltning er en ren 2-årig kandidatuddannelse der udbydes på Københavns Universitet, hovedsagelig på Center for Skov & Landskab. Titel: cand. scient. landskabsforvaltning Profi l: Uddannelsen integrerer forståelsen af (kultur)landskabet som økologisk system, mennesket som afgørende beslutningstagere i landskabet og den offentlige regulering og planlægning, der afstikker rammerne for menneskets ageren i landskabet. Profi len er overvejende samfundsvidenskabelig, men vigtige elementer af humaniora og naturvidenskab indgår. Varighed og struktur mv.: 2 år. Første år omfatter obligatoriske fag og valgfag, andet år speciale og valgfag. Der kan indgå praktik eller volontørarbejde i specialet. Kandidatdelen foregår delvis på engelsk. INSTITUT FOR GEOGRAFI OG GEOLOGI GEOGRAF Titel: Cand. scient. Profi l: Uddannelsen i geografi & geoinformatik har et internationalt fokus. Der sigtes på at give forståelse af, hvordan menneskets levevilkår og omgivelser forandres som konsekvens af globalisering og lokal udvikling. Emner er eksempelvis miljøpolitik, naturbeskyttelse, forurening, klimaforandringer, byplanlægning. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor + 2 år kandidat. Tilvalg af specifi kt byplanfaglige kurser. Der er ingen obligatoriske kurser på kandidatdelen den studerende sammensætter selv sin specialisering. Praktik og studieture: Ikke obligatorisk. Her er byplanrelevante uddannelser på 2 institutter/centre eller 2009 forventes udbudt en egentlig planlæggeruddannelse med afsæt i TekSam- og geografi -uddannelserne på RUC. INSTITUT FOR MILJØ, SAMFUND OG RUMLIG FORANDRING (ENSPAC) TEKSAM ER Titel: Cand. tech. soc. Profi l: TekSam er en tværfaglig og problemorienteret uddannelse. TekSams genstandsfelt er problemstillinger, der knytter sig til teknologisk og organisatorisk udvikling i produktion og forbrug, hvad angår betydning for miljø, arbejdsliv, levevilkår og natur samt generelle samfundsforhold. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor + 2 år kandidat. Med udgangspunkt i en enten natur- eller samfundsvidenskabelig basisuddannelse (2 år) udgør uddannelsen en selvstændig kandidatuddannelse, eller dele heraf, hvis der kombineres med at andet fag. Der er både byplanfaglige grundkurser og tilvalgskurser. Desuden kan yderligere specialisering foretages gennem projektskrivning. Praktik: Ikke obligatorisk, men anbefales og anvendes i udstrakt grad. GEOGRAF Titel: Cand. scient. soc. Profi l: Byplanlægning teoretisk, historisk og praktisk. Arealkamp ift. funktioner og sociale grupper, processer under forskellige planlægningsteorier og historiske perioder. Mulighed for at studere småbyer og landdistrikters problemer og udviklingskonfl ikter, de store metropolbyers kamp samt styringsparadigmer og samspil mellem privat og offentlig sektor. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor + 2 år kandidat. Med udgangspunkt i en enten natur- eller samfundsvidenskabelig basisuddannelse (2 år) udgør uddannelsen en del af overbygningen i en kandidatuddannelse, der opbygges af i alt to fag. Der er både byplanfaglige grundkurser og tilvalgskurser. Desuden kan yderligere specialisering foretages gennem projektskrivning. Praktik: Ikke obligatorisk, men anbefales og anvendes i udstrakt grad. CENTER FOR BYSTUDIER Center for Bystudier er et netværksorienteret forsknings- og uddannelsescenter, som har til formål at fremme fagoverskridende byforskning. Der er tale om et samarbejde mellem socialvidenskab, teksam og geografi. BYTONING (specialisering) Merit: Kursusbevis Profi l: I Center for Bystudiers bytoning undervises der bl.a. i temaer omkring byliv, bypolitik, byudvikling, mobilitet og byens repræsentationer på et højt teoretisk niveau. Der fokuseres fra et tværfagligt perspektiv på de sociale, økonomiske og kulturelle kræfter og konfl ikter, der vil præge enhver byplanlægningsmæssig sammenhæng. Struktur: Bytoningen tilgodeser såvel behovet for kernefaglighed som for fagoverskridende projektarbejde. Med afsæt i bystudier og behovet for planlægningsstudier kan der således af den enkelte student formes et længere fagligt forløb i by- og planlægningsanalyser.

7 BYPLAN NYT MASTERUDDANNELSER + LFB INSTITUT FOR GEOGRAFI OG GEOLOGI, KU MASTER I INTEGRERET PLANLÆGNING Indhold: Planlægning og udvikling af byer, regioner, landskab og miljø er blevet mere kompleks; uddannelsen fokuserer på nye planlægningsformer, miljø- og naturforvaltning i et internationalt perspektiv. Varighed: 1 årsværk, fordelt på 2 år deltidsstudium.. Struktur: Obligatoriske og valgfrie byplanfaglige kurser. Undervisning en aften pr. uge. Adgangskrav: Minimum en bachelorgrad eller professionsbachelor og to års erhvervserfaring. Særlige forhold: Det er muligt at følge modul 1 og 2 individuelt, uden at man binder sig for resten af uddannelsen. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE MASTER I STRATEGISK BYPLANLÆGNING Indhold: Masteruddannelsens sigte er at give indsigt i aktuel by- og planlægningsteori, at give redskaber til at kunne analysere og forstå byen som et dynamisk felt og til at kunne udtænke og udforme strategiske planer, som er relevante. Varighed: 2 år deltidsstudium. Struktur: Seminarer 1-1 1/2 dag hver anden eller hver tredje uge. Optagelseskrav: Minimum en bachelorgrad eller diplomgrad og to års efterfølgende erhvervserfaring. Særlige forhold: Starter i februar MASTER I MANAGEMENT OF THE EUROPEAN METROPOLITAN REGION Indhold: Uddannelsen beskæftiger sig med strategisk planlægning i europæiske storbyregioner og foregår i et samarbejde mellem 6 europæiske universiteter. Varighed: 1 år. Adgangskrav: Minimum en bachelorgrad, interesse i byplanlægning. Særlige forhold: Uddannelsen foregår på engelsk, og minimum et semesters studium i udlandet er obligatorisk. Uddannelsen er international. LFB - LÆREANSTALTERNES FÆLLES BYPLANKURSUS LFB er et tværfagligt tilbud til kandidatstuderende fra de højere læreanstalter i Hovedstadsområdet, og kurset huses af Institut for Geografi og Geologi. Indhold: Der arbejdes med byplanlægning i en tværfaglig kontekst. På kurset får man dels kendskab til byplanlægningens historie, rammer og virkemidler, dels indsigt i et aktuelt tema via projektarbejde. Varighed: Efterårssemesteret inkl. en forelæsningsrække og en pilotweekend. Svarer til ½ semesters studier. DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SKOV & LANDSKAB MASTER I LANDDISTRIKTSUDVIKLING OG LANDSKABSFORVALT- NING Indhold: Masterens formål er at give indsigt i teorier og metoder inden for landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. I uddannelsen indgår både fælles- og specialiseringsmoduler. I efteråret 2007 udbydes tre specialiseringsmoduler: 3a: Samfundet i landdistrikterne 3b: Værdier, natursyn og landskabsanalyse 3c: Natura 2000 planlægning Varighed: Hele uddannelsen svarer til 1 års fuldtidsstudium, tilrettelagt i moduler således, at den kan gennemføres på deltid over tre år. Man kan tilmelde sig moduler som enkeltkurser uden at være optaget på uddannelsen, hvis man er kvalifi ceret. Struktur: Intensive undervisningsperioder (internater) fra 3 til 4 dage, en-dags seminarer, netbaseret undervisning, selvstudier, opgaver og projektarbejde. Obligatoriske og valgfri moduler. Særlige forhold: Undervisningen (internaterne) og ekskursionerne foregår forskellige steder i landet.

8 8 BYPLAN NYT ARKITEKTANTR- OPOLOGGEOGR- AFPLANLÆGGE- REN Der er mangel på planlæggere, og det bliver værre i fremtiden, hvor planlæggeren skal være mere tværfaglig og kunne meget mere end i dag! - Vi har talt med vicedirektør Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen og direktøren for Akademisk Arkitektforening Henning Thomsen om hvordan samfundet ser ud i dag, og hvilke krav det stiller til planlægningen og planlæggerne Vi har ikke været gode nok til at sælge ideen om, hvor fascinerende planlægning er, og hvor utroligt det kan være at styre en planlægningsproces og opleve resultatet udfolde sig i marken gennem en årrække, siger Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen og giver dermed en enkel forklaring på, hvorfor en hel del kommuner og konsulentfi rmaer har så svært ved at skaffe tilstrækkelig mange velkvalifi cerede ansøgere til deres planlægningsafdelinger. Potentialet overset Manglen på planlæggere skyldes ifølge Østergård, at emnet ikke er på dagsordenen, som det var i 60 erne og 70 erne, hvor ungdomskulturen var en anden, og hvor planlægning sås som et væsentligt redskab til at forme samfundet og fremtiden. Planlægning blev diskuteret heftigt i den offentlige debat dengang i langt højere grad, end i dag. Men den akutte mangel på planlæggere hænger også sammen med, at planlægningsuddannelsen på de to arkitektskoler i København og Århus i mange år har været underprioriteret. Det mener direktøren for Akademisk Arkitektforening Henning Thomsen. Vores uddannelsesinstitutioner og de studerende har simpelt hen ikke indset potentialet, siger han, og påpeger, at institutionerne i den grad mangler et fagligt fokus på strategisk planlægning og har forsømt at skabe tværfagligt orienterede planlæggere. hvor fascinerende planlægning er, og hvor utroligt det kan være at styre en planlægningsproces og opleve resultatet udfolde sig i marken gennem en årrække Tværfaglighed Og netop tværfaglighed er Thomsen og Østergård enige om er i vidensamfundet en livsnødvendig egenskab hos enhver planlægger stik modsat tidligere, hvor faget stort set kun handlede om at udnytte arealer. I dag er vilkårene for at skabe en god by og en god kommune nogle helt andre, hvilket også understreges af kommunalreformen, og der er allerede en stigende efterspørgsel efter planlæggere, der kan tænke både by og åbent

9 BYPLAN NYT land og samspillet herimellem. Og som også kan se helheder og tænke politisk. Og det har nogle kommuner forstået. De dygtige kommuner bruger planlægning som et strategisk redskab og inddrager derfor planlæggerne meget tidligere i processen end hidtil, siger Henning Thomsen og peger på København, Vejle og Horsens som eksempler på den type kommuner kommuner hvor forvaltningerne er tværgående, hvilket igen stiller krav til planlæggerens evner. Visioner og helhed Planlæggerens funktion er groft sagt at fi nde ud af, hvordan forskellige elementer går op i en højere enhed, og hvilke metoder der bedst kan lede frem til det ønskede helhedsresultat. Den form for tænkning og evnen til at indkøre og forstå planlægningsprocesserne kunne man med fordel gøre meget mere ud af på de nuværende uddannelser. Det jeg efterspørger, er evnen til at koordinere og opsamle visioner for et givet områdes udformning. Både den klassiske byplanfaglighed og helhedstænkningen bør styrkers i uddannelserne, pointerer Niels Østergård. befordrende for en tværfaglig kultur, at andre end arkitekter og ingeniører kan gøre sig gældende på feltet Andre faggrupper skal ind Det er ikke nok, at folk har indsigt i det formelle plansystem med kommunale planer og offentlighedsfaser, for det er i høj grad også som det forudsættes i Plan09 den uformelle planlægning, der leder frem til kvalitetsløsninger. Der er med andre ord også grænser for, hvor specialiseret man kan tillade sig at være. I Henning Thomsens hoved har fremtidens planlægger derfor også en langt større økonomisk, kulturel og samfundsmæssig forståelse. Det politiske system vil i stigende grad efterspørge rådgivere med tværgående kompetencer, og det vil skabe en åbning for andre faggrupper, der traditionelt ikke har planlægningskompetencer med, siger Henning Thomsen og nævner geografer, antropologer, etnografer, landinspektører og djøf ere som faggrupper med planlægningspotentiale. Folk der har forståelse for borgere og sam- fund. Så meget desto mere grund er der til at opruste på de traditionelle uddannelser. Bedre videreuddannelse Niels Østergård er godt tilfreds med, at vi i Danmark ikke har en autoriseret planlæggeruddannelse, som man har visse andre steder. Her i landet er det derfor ikke et krav, at planlæggeren har en bestemt uddannelse, og det er befordrende for en tværfaglig kultur, at andre end arkitekter og ingeniører kan gøre sig gældende på feltet. Til gengæld har vi ifølge Østergård for få kompetenceudviklende videreuddannelsestilbud i det danske uddannelsesmiljø, og her tænker han ikke på småkurser af to-tre dages varighed. Der skal mere til. Og måske skulle man også undersøge, om man i stedet skulle systematisere uddannelsestilbudene på tværs Mangler efteruddannelse De nuværende tilbud er ikke tilstrækkelige. Der er behov for kurser af længere varighed, kurser til folk der har været ude i nogle år. Det kræver en anden indstilling fra arbejdsgivernes side, de er nødt til at tænke mere langsigtet og give folk mulighed for at efteruddanne sig ikke kun i tre dage, men måske i tre måneder, selv om det kan være svært at undvære en medarbejder i så lang tid, siger Niels Østergård, der også efterlyser mere fokus på vægtigt forskningsmiljø i tilknytning til uddannelsesinstitutionerne, for lige netop det ville måske kunne sætte gang i den offentlige debat, hvis praksis oftere blev udfordret fra teoretisk hold. Koordinere uddannelserne? Og måske skulle man også undersøge, hvorfor man for nogle år siden oprettede en planlæggeruddannelse i Sverige, og om overbygningerne på forskellige uddannelser herhjemme er for spredte og ukoordinerede, og om man i stedet skulle systematisere uddannelsestilbudene på tværs, og om man skulle satse på mere internationalt arbejde en opgave udannelsesinstitutionerne, Byplanlaboratoriet og Plan09 måske kunne sætte i gang. Carsten Juul, Journalist g

10 10 BYPLAN NYT Kommunerne: KRAVENE VOKSER En politiker og to planlæggere fra Jammerbugt og Furesø kommuner giver her deres bud på, hvad en god planlægger skal kunne. Listen er lang! Jammerbugt Kommune Strategisk tankegang, juridisk indsigt og gode samarbejdsevner. Så kort kan man beskrive de kompetencer, en planlægger skal have i Jammerbugt kommune, hvor planlægningsafdelingen skal bruge det næste par år til at smelte de fi re gamle kommuners kommuneplaner sammen og indarbejde en regionplan. Generelt er det ikke så vigtigt, hvilken uddannelse planlæggerne har... Det vigtigste er, at de kan deres metoder, kan arbejde selvstændigt og samarbejde Strategisk tankegang - Planlæggerne skal støtte politikerne i den overordnede strategiske planlægning og være gode til at se, hvor vi bevæger os hen. De skal være stærke i deres metoder. De skal vide, hvordan man laver en SWOT analyse, hvordan man trækker essensen ud og konkluderer på den. De skal kunne bygge en redegørelse op, og så skal de kunne styre processer, hvad enten det drejer sig om at anlægge vindmøller, boliger eller skabe planer for et sommerhusområde, siger teamleder i Jammerbugt Kommune Kell Agerbo. Juraindsigt Nutidens planlægger skal også være godt inde i forvaltningsloven, for borgerne bruger i stigende grad juraen til at bekæmpe forslag, de er utilfredse med. Er der procedurefejl, kan det skabe store problemer. Derfor er det vigtigt, at planlæggerne har forståelse for de juridiske fi nesser og eksempelvis kender forskel på en nabohøring og en partshøring. Samarbejdsevner Generelt er det ikke så vigtigt, hvilken uddannelse planlæggerne har, mener Kell Agerbo. Det vigtigste er, at de kan deres metoder, kan arbejde selvstændigt og samarbejde. Men når det er sagt, så foretrækker han kandidater fra Aalborg Universitet, der har arbejdet projektorienteret gennem hele studieforløbet. De er vant til at samarbejde, og det er vigtigt som planlægger, hvor man skal arbejde tæt sammen med de andre forvaltninger, politikere, eksperter og i stigende grad andre planlæggere: Design - Strukturreformen har styrket det faglige miljø, fordi der bliver flere at sparre med. Vi har i dag 6 fastansatte og 2 i vikariater. Den faglige baggrund er civilingeniører i planlægning eller landsinspektører. Vi har også en enkelt vikar, der er uddannet i arkitektur og design fra Aalborg Universitet. Sammensæt-

11 BYPLAN NYT ningen afspejler, at vi kommer fra mindre kommuner, hvor der har været meget fokus på lokalplanlægning og administration. Hvis vi skulle indrette større landskabsrum, søgte vi konsulentbistand udefra. Nu er vi i en større kommune og får flere store opgaver, så måske vil vi søge nogen med en arkitektbaggrund næste gang, siger Kell Agerbo. Stor opgave: det åbne land En af de store opgaver i Jammerbugt Kommune er planlægningen af det åbne land, som tidligere blev varetaget af amterne. I en tid hvor staten detailregulerer mere og mere bliver planlægningen et værktøj til at skabe råderum og en fornuftig vækstpolitik Under Plan 09 har kommunen fået støtte til projektet åbent land på dagsordenen. Gennem workshops og debatseminar med politikere, embedsmænd og repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening LandboNord skal der udvikles visioner for kommunens store naturressourcer, kulturmiljøer og landskaber med fokus på turisme, friluftsliv og erhverv. Furesø Kommune I Furesø Kommune er fokus på samarbejde med erhvervslivet og udviklingen af nye boligområder på den gamle fl yvestation i Jonstrup. Kommunen har 6 planlæggere ansat, som alle er arkitekter: Æstetik og jura - Det er min erfaring, at mange arkitekter er gode planlæggere, fordi de har en allround viden. De har fl air for det fysiske og æstetiske aspekt samtidig med, at de forstår de juridiske og forvaltningsmæssige dele af faget, siger planchef i Furesø Kommune Susanne Birkeland. Økonomi og helhed En god planlægger har forståelse for, hvad der skaber en fornuftig økonomi, og hvordan tingene hænger sammen indbyrdes. Hvis man etablerer et stort boligområde uden at udbygge infrastrukturen, bliver borgerne utilfredse. Men samtidig skal det hænge sammen økonomisk, så man ikke poster en masse penge i et projekt, der ikke kan bære store investeringer: - Hvis vi fx tager udbygningen af Flyvestationen i Jonstrup, så har vi planer om at anlægge 450 boliger. Det er næsten en fordobling. Betyder det, at vi skal anlægge en ny skole og er befolkningsgrundlaget stort nok til en skole? Det er det nok ikke. Men man skal gøre sig sådanne overvejelser, hver gang man udvikler et nyt område, siger formand for planudvalget Lars Carpens. Planlægning for økonomisk vækst Planlægning spiller en stadig større rolle for den enkelte kommune, der herigennem har mulighed for selv at sætte dagsordenen og skabe økonomisk vækst. I en tid hvor staten detailregulerer mere og mere på områder som skoler og plejehjem, styrer kommunernes økonomiske råderum kontant på driftsrammen og indirekte ved hjælp af skattestoppet, bliver planlægningen et værktøj til at skabe råderum og en fornuftig vækstpolitik. Derfor er god planlægning uhyre vigtig for den enkelte kommune, mener Lars Carpens. Erhvervslivets behov Samarbejde med erhvervslivet er et vigtigt aspekt af jobbet som planlægger i Furesø Kommune, hvor der er planer om at omdanne et gammelt industriområde omkring det nordlige Furesø. De gamle bygninger skal rives ned, og nye servicevirksomheder skal slå sig ned i området. Nogle af grundene kan være forurenede, og det gør investorerne usikre. I den proces er det vigtigt, at planlæggerne forstår virksomhedernes behov: Det er utrolig vigtigt, at planlæggerne ser sig som en del af værdikæden - Det er utrolig vigtigt, at planlæggerne ser sig som en del af værdikæden. Med det mener jeg, at de forstår virksomhedernes logistik og planlægningshorisont. Planlæggerne skal sikre smidig sagsbehandling og levere til virksomhederne på det rigtige tidspunkt. Hvis ikke de forstår det, og sagsbehandlingen trækker ud, kan de sætte virksomheden i stå. Jeg tror, at kommunerne kommer til at konkurrere på, hvor gode vi er til at betjene virksomhederne. Derfor ser jeg et stort behov for planlæggere, som arbejder mere med den økonomiske forståelse og fokuserer langt mindre på myndighedsaspektet end i dag, slutter Lars Carpens. Marie Leth Rasmussen, freelancejournalist Jammerbugt Kommune er lagt sammen af Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Åbybro kommuner * ca indbyggere * 8 planlæggere ansat * planlæggerne er uddannet på Aalborg Universitet og har en baggrund som civilingeniør i planlægning, landinspektør eller kandidat i arkitektur og design. Furesø Kommune er lagt sammen af Farum og Værløse kommuner * ca indbyggere * 6 planlæggere ansat og 2 ledige stillinger * Planlæggerne er uddannede arkitekter

12 12 BYPLAN NYT EN PLANLÆGGER ER EN PLANLÆGGER Samfundsudviklingen stiller krav om helhedstænkning og tværfaglighed, og kommunerne efterspørger planlæggere med både strategisk sans og juridisk indsigt. Hvordan ser uddannelserne på disse krav? Byplannyt har spurgt tre af landets byplanprofessorer, Bent Flyvbjerg, Jens Kvorning og Ole B. Jensen Skabende planlæggere Landsplanchef Niels Østergaard og direktør for Akademisk Arkitektforening Henning Thomsen efterlyser i dette nummer af Byplan Nyt mere strategisk tænkende og tværfaglige planlæggere, der har forståelse for planlægningsprocesser og vidensamfundets behov. kan man også tale om at designe bedre beslutningsprocesser. Du kan simpelt hen forholde dig til virkeligheden som designer For Bent Flyvbjerg, der har været en af drivkræfterne i etableringen af Plan og Miljø på Aalborg Universitet, handler det for byplanuddannelserne om at uddanne planlæggere med evne til at skabe kreative løsninger. Jeg ser det som meget vigtigt, at planlæggere går fra at være administratorer til at være mere kreative, til at være mere problemformulerende og skabende. Det kreative samfund kan du ikke administrere dig til. Administration skal ikke underkendes, men samtidig kommer den type af løsninger, der efterspørges, ikke bare dumpende ned fra himmelen. De skal skabes. Planlæggere som designere For at skabe mere kreative planlæggere arbejder Plan og Miljø på at uddanne de planlægningsstuderende til at være designere. Med design mener Flyvbjerg et langt mere bredt begreb end det, vi normalt taler om. Udover det traditionelle fysiske og æstetiske design, design af et hus, en karré eller en bydel, kan man også tale om at designe bedre beslutningsprocesser. Du kan simpelt hen forholde dig til virkeligheden som designer. Når du arbejder med at designe virkeligheden, så arbejder du som planlægger, fordi du arbejder med, hvordan virkeligheden skal se ud i morgen, om et år og om ti år. Helt konkret indgår der på Plan og Miljø et semester med fokus på forholdet mellem rationalitet og magt, hvor sigtet er indbygge en strategisk forståelse, der svarer til det der foregår, når de studerende kommer ud at arbejde. Det typiske, når man uddanner planlæggere, er at se på rationalitet, men i virkeligheden arbejder planlæggere i en magtstruktur. Og hvis vores planlægningsstuderende ikke forstår, hvordan det påvirker rationaliteten, at den indgår i en magtstruktur, så bliver de ikke adækvate planlæggere. Bymæssig kvalitet På Kunstakademiets Arkitektskole underviser Jens Kvorning de kommende byplanarkitekter. For Kvorning er det åbenlyst, at en strategisk tilgang til planlægning er helt central for en byplanuddannelse. Men spørgsmålet er, hvad indholdet af det strategiske er? Det strategiske bliver mange gange knyttet alene til det at tænke og styre processer, men den opfattelse mener jeg er problematisk. En af de nye udfordringer som planlægningen står over for i den postindustrielle epoke er, at byens kvalitet er blevet et centralt konkurrenceparameter. Derfor er det ifølge Kvorning ikke nok at se planlægningsprocessen som en simpel medieringsproces mellem de aktører, der er på banen. Det strategiske bliver mange gange knyttet alene til det at tænke og styre processer, men den opfattelse mener jeg er problematisk Det er afgørende nødvendigt som en del af denne medierings- og dialogproces at kunne formulere visioner og billeder på de bymæssige kvaliteter, der skal gøre den pågældende

13 BYPLAN NYT by attraktiv. Og det kræver nogle nye planformer og nye former for dialog med både borgere og andre aktører. Byens dynamiske landskab Det andet, der er afgørende nødvendigt i en strategisk planlægning, er at kunne beskrive og forstå byen som en dynamisk enhed. Hvis man ikke opbygger en forståelse af det dynamiske, der sætter en i stand til at handle i forhold til en virkelighed, der er under konstant forandring, så kan man ikke gennemføre en strategisk planlægning. På en planlæggeruddannelse der foregår på en arkitektskole, må de studerende ifølge Kvorning naturligvis trænes i at stille forslag. Men disse forslag må være baseret på en evne til at læse byens dynamiske landskab sammen med et overblik over forskellige strategiske planformer og en sans for hvilke bymæssige kvaliteter, der skal satses på i en given sammenhæng. En uddannelse med en sådan profi l efterlader nogle juridiske og styringsmæssige opgaver til andre uddannelser. Men dermed forholder uddannelsen sig til det faktum, at planlægningen må udføres af teams bestående af personer med forskellig baggrund. satses derfor på at udvikle de studerendes relationelle kompetencer Relationel kompetence Ole B. Jensen underviser på Urban Design, den mere æstetisk orienterede søsteruddannelse til Plan og Miljø på Aalborg Universitet. Ligesom Kvorning mener Jensen, at det er karakteristisk for et vidensamfund, at der ikke er nogen, der kan rumme det hele. Derfor bliver det meget vigtigere at forstå, hvordan vi skaber synergi ved at arbejde sammen på tværs af fagligheder og netværk. På Urban Design satses derfor på at udvikle de studerendes relationelle kompetencer som del af et samlet kompetencefi rkløver. Vores kandidater skal kunne kombinere teknik, formgivning og samfundsforståelse når de bygger byer, og det skal de på baggrund af en relationskompetence. Det vil sige, at de kan knytte an til andre folk, andre fagligheder og andre discipliner. knowhow, kreativ formgivning og kritisk samfundsforståelse, handler det også om et forsvar for Aalborg Universitets pædagogiske model, som også kendes fra RUC det såkaldt problemorienterede projektarbejde, hvor studerende samarbejder om kreativ problemløsning. Det er jo en gammel traver, som er lidt i politisk modvind nu om dage. Men det sjove er, at når vi taler med aftagersiden, både de kommunale byplanafdelinger og de private tegnestuer, så er det noget af det, alle vil skrive under på, at vores kandidater kan. De kan bygge relationer, det vil sige, at de forstår at samarbejde. Det er rent faktisk svaret på det, der efterspørges derude. Planuddannelsernes popularitet En væsentligt udfordring for byplanuddannelserne er også at tiltrække de mest kreative og kvalifi cerede studerende. I 1980 erne blev planlægningsstudierne på arkitektskolerne nærmest upopulære i lyset af postmodernismens påstand om de store fortællingers sammenbrud. Men fra slutningen af 1990 erne har planlægningen og interessen for det bymæssige fået en ny renæssance, fortæller Jens Kvorning. På Plan og Miljø mærker Bent Flyvbjerg til gengæld tendensen til, at gymnasieelever ikke interesserer sig så meget som tidligere for læse tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Vi gør utrolig meget for at informere og lave PR og alt muligt, får Anders Lund Madsen til at reklamere for os. Det hjælper lidt nogle gange, men så er det op ad bakke igen kort tid efter. Som en strategi til at markedsføre planlægning i forhold til de unge arbejder Urban Design på at blive meget synlige i det lokale og regionale mediebillede, fortæller Ole B. Jensen. Vi tager ud og laver kulturnat, vi laver installationer og projicerer ting op på væggene. Det er blevet sådan, at byen faktisk forventer, at vi laver noget. Og på samme tid forsøger vi at stimulere de studerendes nysgerrighed, fantasi og kreativitet. Martin Frandsen, Urban Task Force Kreativ problemløsning Når Ole B. Jensen fremhæver relationel kompetence på lige fod med teknisk

14 14 BYPLAN NYT ARKITEKTUR & DESIGN Aalborg Universitet URBAN DESIGN Engelsksproget master: TRANSIT SYSTEMS OF THE NETWORK CITY URBAN TRANSFORMATION DESIGNING THE EXPERIENCE CITY MASTER THESIS Info: BYG DTUogBYEN Bæredygtige byer eretspørgsmålomkompaktebyermedgodkollekenergibesparelser, tiv transport, vedvarende energi, Tilpasningtilklimaforandringerneerogsåenudfordring Livskvalitet skabes også med nye tekniske løsninger. Ny teknologi og en god planlægning af spildevandssystemet har for eksempel gjort det muligt at bade i Københavns Havn Nye samarbejdsformer er helt afgørende for byudviklingen. Vi forsker i udviklingen af nye samarbejdsformer, nye former fororganisationerogudviklingenafværktøjtilbeslutningsstøtte Med mennesket i centrum Ude i verden er Danmark kendt for metoder til at inddrageborgeneiudviklingafteknologiogiudviklingafvorebyer.detkanblivebedreendnu det forskervifor - institut for byggeri og anlæg Den gode planlægger PLANLÆGGERMANGEL I DAG Byplanlaboratoriet har spurgt landets kommuner, om de mangler eller forventer snart at komme til at mangle planlæggere. 60 af dem har svaret. Cirka en fjerdedel af kommunerne har ubesatte planlæggerstillinger, og lige så mange har svært ved at besætte ledige stillinger. I næsten en femtedel af kommunerne er det 30% af planlæggerne, der forventes at gå på pension inden for de næste 5 år. I en sjettedel er det 20 %, og i de resterende er det op til 10 %. HVAD SKAL EN PLANLÆGGER KUNNE? DB-UNDERSØGELSE 1997 I 1997 gennemførte DB en spørgeskemaundersøgelse hos byplanuddannelsesinstitutionerne om stort set de samme spørgsmål, som vi har søgt at afklare i dette nummer af Byplannyt: Hvordan ser en planlægger ud, ifølge aftagernes behov, og svarer uddannelserne til dette behov. DB havde foretaget en kortlægning, der viste, at halvdelen af de daværende planlæggere ville nå pensionsalderen i løbet af år. Hertil kom, at der var en vigende tilgang til planlæggeruddannelserne. På baggrund af kortlægningens og undersøgelsens resultater afholdtes en konference med diskussion af uddannelsernes indhold. 4 kompetencer Aalborg Universitet præsenterede planlæggerens 4 kompetencer : - den formgivningsmæssige - den analytiske - evnen til at tænke strategisk - evnen til at tænke fi losofi sk. Skulle enhver uddannelse dække alle disse kompetencer, eller skulle planlæggerne have hver sit faglige udgangspunkt, afhængigt af, hvilken læreanstalt, der vælges? Eller skulle den studerende selv sammensætte sin profi l ved at kombinere forskellige læreanstalter? Aalborg Universitet annoncerede, at man i den nye planlæggeruddannelse ville vægte disse 4 ligeligt. De øvrige uddannelser havde et kerneområde, de vægtede højest, og satsede derudover på samarbejdsprojekter med andre uddannelser.

15 BYPLAN NYT Civilingeniøruddannelser i Plan og Miljø - Vi du være med til at planlægge fremtidens by? Interesseret i en bred uddannelse? F det bedste fra ingeni r-, arkitektog jurauddannelserne i et! Og er du interesseret i byudvikling, byplanlægning og management som komplekse samfundsmæssige processer, så er dette måske noget for dig. Aalborg Universitet udbyder en række spændende 2-årige uddannelser på kandidat-/masterniveau: Urban Planning and Management har fokus på hvordan urbane planer, strategier og tiltag påvirker hinanden og hvilken betydning de har i forhold til byens levevilkår, økonomi, demokrati, mobilitet, magt, velfærd og miljø. Læs mere: Environmental Management har fokus på planlægning af miljøforhold på såvel virksomheder som i samfundet generelt. Læs mere: Sustainable Energy Planning and Management har fokus på hvordan samfundets energibehov dækkes under størst mulig hensyntagen til bæredygtighed. Læs mere Læs også om muligheder for en 3-årig bacheloruddannelse inden for Plan og Miljø: L s mere p : r.nu - før og nu Aftagerne s behov for 20 år siden Ifølge en undersøgelse foretaget af AU i slutningen 80 erne var kommunernes behov følgende. - Helhedsorientering havde højeste prioritet, - dernæst kompetence mht. formgivning og æstetik, - brug af moderne (elektroniske) værktøjer, - analytisk kompetence, - byplanfaglige færdigheder (kendskab til lovgivning mm.), - og endelig tværfaglig indsigt. Aftagerne s behov for 10 år siden Indlæggene fra aftagerne viste, at der er behov for planlæggere, der også kan formgive. Især i de mindre købstadskommuner med færre ansatte, der i højere grad skal kunne det hele. Større kommuner og rådgivningsfi rmaer lagde vægt på ansatte, der kunne arbejde med strategisk planlægning. Følgende kvalifi kationer blev understreget: - analyse - overblik - evne til at fi nde løsninger - omsætte plan til strategi - evne til kommunikation med andre aktører. Hvilken uddannelse er bedst? Der var enighed om, at en planlægger har brug for alle de 4 kompetencer. Flest talte for, at at hver (type) læreanstalt skulle have sin egen uddannelse, med egen identitet. De studerende kunne så selv sammensætte. Der var også stor interesse for en fælles overbygningsuddannelse. Der var få fortalere for synteseuddannelse. Man har brug for egen, veludviklede faglighed for at kunne gå ind i tværfagligt samarbejde! Til gengæld er det vigtigt at få erfaring med denne type samarbejde allerede under uddannelsen. Kort sagt - En planlægger har brug for mange kompetencer - Hver uddannelse bør have sin egen identitet - Mulighederne for skift mellem læreanstalter skal forbedres (meritoverførsel) - Lav fælles kursuskatalog for planuddannelserne, så mulighederne bliver synlige - Samarbejde og fælleskurser skal styrkes - Fælles overbygningsuddannelse (efteruddannelse) bør overvejes, herunder i urban management

16 16 BYPLAN NYT MASTER i strategisk byplanlægning Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole opstiller Kunstakademiets Arkitektskole udbyder en masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning med start i februar Uddannelsen fokuserer på strategisk planlægning af bymæssige forandringsprocesser med udgangspunkt i byens rumlige kvaliteter. Uddannelsen har 4 semestermoduler: By-teori og planlægningsformer Case study i en europæisk storby Byens dynamik og danske byer i global kontekst Strategisk plan for en dansk by / kommune Uddannelsen fokuserer på ændrede opgaver og krav til byplanlægningen. Globalisering, afindustrialisering og nye kulturelle og sociale former nødvendiggør en strategisk tilgang til planlægningen. Flere byplanopgaver foregår i allerede udbyggede områder. Der er også kommet flere, mere magtfulde professionelle aktører på banen og det offentlige må finde mere forhandlingsorienterede måder at intervenere på. De kommunale strukturer samtidig nye rammer for planlægning og bypolitik. Masteruddannelsens mål er: - at skærpe forståelsen for de postindustrielle urbane dagsordener - at udpege relevante planprocesser og opøve færdigheder i design af urbane strategier - at kvalificere deltagerne som rådgivere for offentlige og private klienter Det tilstræbes at strategiske planlæggere bliver bedre til at forstå og aflæse byen som et dynamisk felt, hvor der foregår overlappende forandringsprocesser, og dernæst udtænke og udforme sine handlingsanvisninger, så de er relevante i forhold til denne dynamik og den rumlige funktionsmåde som byen har. Uddannelsen er på deltid over 2 år med 1-1 1/2 kursusdag hver 14. dag. De første semestre kan også følges enkeltvist. Informationsmøde torsdag d. 21. juni kl Tilmelding og yderligere oplysninger: Skriv til eller kontakt Ursula Andersen telefon: PLANLÆGGERROLLER Der er ved at ske et skift i efterspørgselen fra faglig specialviden til generel faglig byviden. Og det viser sig, at der i stigende grad efterspørges viden om kommunikation og formidling, om ledelse og politik, om økonomi og ledelse og om organisering og processer. (Sehested, Karina: Nye planlæggerroller i byens netværksstyring i Bypolitik mellem hierarki og netværk, Karina Sehested, Akademisk Forlag A/S Interviews med planlæggere fra 10 kommuner 2003.) Den interaktive planlægger som: Faglig udviklingskonsulent Manager Markedsplanlægger Rationale og værdier Politik og faglighed Politik og effektiv gennemførelse Markedet og konkurrencen Resultat Viden Netværk Det smukke resultat Det politisk passende resultat Det økonomisk mulige resultat Faglig specialviden. Viden om kommunikation Generel faglig byviden. Viden om ledelse og politik Generel faglig byviden. Viden om økonomi og ledelse Fagfæller og kommunens ledelse: lukkede og elitære netværk Kommunens ledelse og formelle organisationer: lukkede og repræsentative netværk Lokale partnere og kommunens ledelse: Lukkede og elitære netværk Procesplanlægger Opbygning af fællesskaber og konsensus Den gode demokratiske proces Generel faglig byviden. Viden om organisering og processer Alle relevante partnere: åbne og plurale netværk HVAD SKAL EN PLANLÆG- GER KUNNE? KVL-UNDERSØGELSE 2004 Center for Skov, Landskab og Planlægning på det daværende KVL interviewede i 2004/2005 udvalgte praktikere fra byplanfaget (4 kommuner, 1 amt samt landsplanafdelingen) om ønskelige kompetencer hos planlæggerne. Det skete som led i en undersøgelse af behovet for nye udbud af byplanuddannelser. Følgende er plukket fra notat om undersøgelsens resultater. Hvad er det vigtigste, de studerende lærer på en byplanfaglig uddannelse? Svarene havde følgende tilfælles: Det er vigtigt - at kunne varetage det tværfaglige og et helhedssyn - at kunne organisere og styre projekter - at kunne visualisere og kende de forskellige præsentationsteknikker - at kunne kommunikere og forhandle og tackle kontakt med borgere i bred forstand - at kende lovgivningen, de økonomiske mekanismer og det politiske og administrative systems opbygning, funktion og historie - kende og kunne de nødvendige arbejdsmetoder (registrere, skitsere, fi nde informationer o.m.a.) /v Annette Thierry

17 BYPLAN NYT det biovidenskabelige fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer københavns universitet Tre planlæggeruddannelser med fokus på natur og samfund Landskabsarkitektur og Bydesign har fokus på byers funk - tion, æstetik og bæredygtighed. Uddannelsen kombinerer formgiv - ning, planlægning og strategi med naturvidenskabelig og samfunds - mæssig forståelse. Specialer er landskabsarkitektur, byplanlæg - ning og parkforvaltning. Landskabsforvaltning er en tværfaglig uddannelse, der kvalifi - cerer kandidaterne til at udarbejde helhedsløsninger for bæredygtig anvendelse af landskabet og dets ressourcer. Uddannelsen har fokus på interaktionen mellem landska - bet, dets aktører samt den offent - lige regulering og planlægning. Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning en kompetencegivende efteruddannelse i seks moduler for privat og offentligt ansatte, der arbejder inden for landdistriktsudvikling eller landskabsforvaltning. Vælg mellem landdistriktsudvikling: lokale udviklingsinitiativer, erhverv og lokalsamfund eller landskabsforvaltning: multifunk - tionelle landskaber, værdier og natursyn samt planlægning og forvaltning. Læs mere på Institut for By og Landskab: Urban design, byplanlægning, landskabsarkitektur og -planlægning SE: Problemorienteret projektarbejde, arbejdende værksteder, formgivning, forandringsprocesser, processtyring, internationalt samarbejde, historie, teori, morfologi, profession... Læs mere på www. aarch.dk ARKITEKTSKOLEN AARHUS Nørreport Århus C Tlf:

18 18 BYPLAN NYT NYE PLANSTRATEGIER: STORE AMBITIONER Som følge af kommunalreformen har året 2007 indtil nu været en hektisk tid i de danske kommuner, men mange kommuner har alligevel prioriteret at komme hurtigt fra start med den nye planstrategi. Plan09 har taget pulsen på arbejdet med de nye strategier og billedet er klart: Ambitionerne er store, og en række kommuner arbejder med spændende bud på nye metoder til borgerinddragelse og med de vanskelige opgaver med at formulere visioner for det åbne land og kommunens regionale rolle. Dialog og inddragelse 1. generation af planstrategier i bar præg af, at opgaven var ny, og mange kommuner arbejdede derfor med meget fysiske strategier. Mange strategier inddrog kun i begrænset omfang aktører uden for rådhuset i de tidlige faser af arbejdet med planstrategien. Meget tyder på, at den nye generation af planstrategier i 2007 bliver mere ambitiøs. En rundspørge i det elektroniske netværk om planlægning, som er etableret af Plan09 og Dansk Byplanlaboratorium, viser at hovedparten af de kommuner, som er i gang med den nye planstrategi, betragter strategien som langt mere end blot et oplæg til kommuneplanen. Mange kommuner arbejder med dialog- og udviklingsstrategier, og mange kommuner kobler desuden planstrategien og Agenda 21-strategien, som ligeledes rummer mange tværgående emner. De første erfaringer med de nye planstrategier viser dog også, at det er vanskeligt at håndtere de nye opgaver i planstrategien. Det gælder ikke mindst kommunernes nye ansvar for planlægningen af det åbne land og kommunernes regionale rolle og samspil med den regionale udviklingsplan. Regionalt udsyn i Køge Køge Kommune forholder sig aktivt til de regionale udfordringer i arbejdet med planstrategien. Sammenlægningen mellem de tidligere Køge og Skovbo Kommuner samt beliggenheden i både Region Sjælland og inden for Fingerplanen for Hovedstadsområdet giver en række udfordringer og muligheder. Kommunen bruger derfor bl.a. planstrategiprocessen til at skabe politisk overblik over de mange regionale og tværkommunale samarbejder, som kommunen indgår i: Hvilken rolle spiller hvert af de kommunale samarbejder efter sammenlægningen, og er der behov for nye samarbejder? Skal der etableres et samarbejde mellem købstæderne i Øresundsregionen om kultur og turisme? Der arbejdes desuden konkret med en ny, overordnet hovedstruktur, der tager udgangspunkt i kommunens regionale rolle. Den tidligere Skovbo Kommune har hidtil planlagt for en boligudbygning med en høj andel af parcelhuse, mens den tidligere Køge Kommune har planlagt for stationsnær lokalisering og en højere andel af tætte boligformer. Med den nye planstrategi lægges der op til, at Køge Kommune i fremtiden integreres yderligere i Hovedstadsområdet, og det forudsætter, at byudviklingen i hele kommunen planlægges således, at en fremtidig udbygning af infrastrukturen understøttes gennem en bevidst placering af byudviklingen. Der lægges også vægt på at borgerne inddrages i strategiudviklingen. Derfor gennemføres der et stort, offentligt møde på en skole midt i kommunen, en debat med politikerne på Køge Torv, studiekredse mv. Kommunen har også lanceret en webbaseret borgerportal - www. ditkoege.dk som rummer et digitalt kort, hvor borgerne kan give konkrete bud på hvor, de ser hhv. kvaliteter og problemer i den fysiske virkelighed i Køge Kommune. Fokus på de mellemstore byer i Herning Herning Kommune sætter fokus på byernes roller i kommunen og i den regionale udvikling. I planstrategiprocessen arbejdes der bl.a. med et nyt bymønster. Hidtil har der været stor opmærksomhed på

19 BYPLAN NYT Næste deadline Plan09 understøtter også nytænkning af kommuneplanlægningen med 2. udbudsrunde af eksempelprojekter. Deadline for ansøgninger er 5. september Læs mere på Hernings rolle som lokomotiv og på landdistrikternes udfordringer. Men der er også behov for at arbejde med de mellemstore byers rolle i den nye kommune. Nogle har før været naturlige centre i de gamle kommuner, og andre er efterhånden næsten opslugt af Herning By. Nogle egner sig som hjemsted for nye virksomheder, mens andre egner sig bedre som boligområder. Fælles for dem er, at beboerne typisk ikke føler sig så tæt knyttet til resten af kommunen, som folk fra landdistrikterne, at de ikke nødvendigvis har de samme interesser og visioner som folk i nabobyen, og ikke nødvendigvis det store engagement i udviklingen af netop deres by. Derfor tager Herning Kommune nu initiativ til en målrettet inddragelse af borgerne i de mellemstore byer. Det sker gennem en møderække, hvor der diskuteres visioner, ideer og drømme om fremtiden. Dialog i det åbne land i Jammerbugt Kommune I Jammerbugt Kommune giver tre workshops ude i marken politikere, embedsmænd og interesseorganisationer indblik i de fremtidige planopgaver i det åbne land. Det sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord. Kommunen har en unik natur, smukke kyster og store fuglebeskyttelsesområder - og samtidig et aktivt landbrug. Turismen spiller også en stor rolle for kommunens udvikling. De første erfaringer viser, at den grundige kompetenceopbygning giver politikerne et kvalifi ceret grundlag for selv at formulere visioner for det åbne land, men også for mere aktivt at kunne gå ind i dialogen med staten om den fremtidige udvikling i Natura 2000-områderne og om fremtidige naturgenopretningsprojekter. Politikerne får samtidig indsigt i nye udviklingspotentialer baseret på lokalt engagement. Det gælder eksempelvis det turismemæssige potentiale i at bevare og styrke det unikke kystfi skeri, som fortsat sker fra stranden ved en af kystbyerne. Mødet ude i marken giver indblik i hvilke lokale ressourcer, der kan bygges videre på, og hvordan det lokale initiativ kan understøttes med bl.a. midler fra det nye landdistriktsprogram. Processen er også med til at afl ive fordomme om, at landmænd og naturfredere ikke kan gå i dialog. Erfaringerne viser, at de to parter trods reelle interessemodsætninger kan se fordele i at gå i konstruktiv dialog om fx den fremtidige naturpleje og begge parter påpeger, at indsatsen kræver benhårde, kommunale prioriteringer. Planstrategien sendes i høring i efteråret. Strategidebat på mange niveauer i efteråret 2007 Mange kommuner forventer at sende planstrategien i høring i efteråret Det sker samtidig med, at andre offentlige myndigheder skyder en række debatter i gang. Der arbejdes intensivt med de regionale udviklingsplaner, som forventes i høring i løbet af efteråret. Infrastrukturkommisionen spiller ud i oktober måned, og Miljøministeriet indkalder i juni 2007 ideer og forslag til vand- og Natura 2000-planlægningen. Det er ikke muligt at koordinere alle processerne, men arbejdet med planstrategien er en god anledning for den enkelte kommune til at udvikle politiske visioner og holdninger til de mange spørgsmål, der er på dagsordenen i strategidebatterne i efteråret Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09

20 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B TILSKUDSGIVERE TIL DANSK BYPLANLABORATORIUM REGIONER: Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark INSTITUTIONER: Arkitektskolen Aarhus DTU BYG Center for Bolig og Velfærd Direktoratet for FødevareErhverv DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab Danske Regioner FSBbolig Fællesadministrationen 3B KAB Bygge og Boligadministrationen Kommunernes Landsforening Kuben Byfornyelse Danmark Kuben Byfornyelse København Miljøministeriet Skov og Landskab Aalborg Universitet, Institut 20 KONSULENTER MV. AGRAF Byplanlæggere Alstrup & Avnby Architects Bahl Gl. Skole Arkitektfirma Byplantegnestuen A/S Cowi A/S /SVAJ, Ålborg DSB ejendomme Erik Agergård ApS Gruppen for by- & landskabsplanlægning Hasløv og Kjærsgaard I/S IC Byfornyelse ICP A/S Hans Svelland, Norge Landinspektørgården I/S Landmålergården i/s NIRAS Konsulenterne / Dybbroe og Haastrup Orbicon Plan og Udvikling Tegnestue Plankonsulenterne Lindegaard Privatbo Rambøll Nyvig A/S Torben Wissing Byplanlægger Arkitekt MAA Skaarup & Jespersen Årstidernes Arkitekter A/S

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer?

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer? KOMPETENCEUDVIKLING ER EN NATURLIG DEL AF VORES FORTSATTE SUCCES Nordjyske Bank har i de seneste år været igennem en større omstillingsproces,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kortlægning af planlæggerkompetencer i de danske kommuner

Kortlægning af planlæggerkompetencer i de danske kommuner Kortlægning af planlæggerkompetencer i de danske kommuner ved arkitekt Vibeke Meyling, Dansk Byplanlaboratorium Hvordan matcher uddannelser og praksis hinanden? Er der opgaver, der savner kompetencer?

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt

ByPLANFAMilien SKifter ANSigt ByPLANFAMilien SKifter ANSigt Byplanlaboratoriet har undersøgt, hvilke kvalifikationer dagens unge planlæggere har, hvordan deres kvalifikationer svarer til de opgaver, der skal løses, og hvor langt generationsskiftet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil

Kapitel 1. Uddannelsens formål og kompetenceprofil Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for KANDIDATUDDANNELSEN i LANDSKABSFORVALTNING ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet NB: No admission to this programme from February

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.

ARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

A V G 1 P L D 2 L O A N S E

A V G 1 P L D 2 L O A N S E P L D 2 L O A 0 A V G 1 N S E INDBYDELSE TIL PLANLOVSDAGE 2014 DABYFO indbyder i samarbejde med Naturstyrelsen, Danske Planchefer og KTC hermed ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø-

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

MASTER i. offentlig ledelse

MASTER i. offentlig ledelse E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i offentlig ledelse for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse 2 Din vej til kommandobroen 3 Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Master i. offentlig ledelse

Master i. offentlig ledelse Master i offentlig ledelse 2 En ny vej til professionel ledelse i det offentlige Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske udfordringer. Reformer som fx strukturreformen,

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune Udgivet af Jammerbugt Kommune Udgivelsesdato: 1. maj 2009

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Center for Strategisk Byforskning Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi? Frederiksberg 4.3.2011 Gertrud Jørgensen Forskningschef, professor Skov & Landskab Hvem er vi? Københavns Universitet Institut

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Udbydes i København, Odense og Aarhus 2 Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Masterprogram i Direkte & Indirekte Skatter (MMA) Rådgivning

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING

RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING RUM FOR VÆKST AKADEMISK ARKITEKTFORENING Arkitektur skaber rum for vækst Arkitektur. Er det ikke noget med operahuse, rådhuse og dyre enfamilieshuse? Jo. Men arkitektur er i særdeleshed også vækst. Derfor

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere