BYPLAN NYT 3 TEMA BYPLANUDDANNELSER. 5. årgang maj Leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed. side 3. Byplanuddannelserne i Danmark 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT 3 TEMA BYPLANUDDANNELSER. 5. årgang maj 2007. Leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed. side 3. Byplanuddannelserne i Danmark 2007."

Transkript

1 BYPLAN NYT 3 5. årgang maj 2007 TEMA BYPLANUDDANNELSER Leder: Ingen tværfaglighed uden faglighed Byplanuddannelserne i Danmark 2007 Arkitektantropologgeografplanlæggeren Kommunerne: Kravene vokser En planlægger er en planlægger er en... Den gode planlægger - før og nu side 3 side 4 side 8 side 10 side 12 side 14

2 Leder: Vækst Byplanuddannelserne i Danmark 2007 Arkitektantropologgeografplanlæggeren Kommunerne: Kravene vokser Ikke Længere: En planlægger er en planlægger er en... Den gode planlægger - før og nu Plan09 Nye planstrategier store ambitioner side 3 side 4 side 8 side 10 side 12 side 14 side 18 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 5. årgang maj TEMA BYPLANUDDANNELSER BYPLANNYT nr. 3 / 2007 (5. årgang) Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Annette Thierry Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Bestilles senest 15. august Abonnement Layout Bjarke Fogh Oplag ISSN Forside: Bjarke Fogh Illustrationerne på side 8-13: Vi har snuppet en bid hist og her - tak til alle belånte! Alt bearbejdet af Bjarke Fogh. Tryk Handy-Print A/S Nr. 4 i 2007 kommer ultimo september. Det har temaet: Fremtidsbilleder, tidens trends, det vi gerne vil - og det mulige. Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Temaartiklerne er sponsoreret af: Arkitektskolen Aarhus Arkitektur & Design / AU BYG DTU Kunstakademiets Arkitektskole Plan & miljø / AU Skov & Landskab /Life BYPLAN- HISTORISK SEMINAR Industri- og servicevirksomhederne i byernes planlægning september i København ÅBENT HUS HOS DB Torsdag d. 14. juni fra kl Stærkt team for det åbne land COWI er gået sammen med Sven Allan Jensen Henrik Witthøft er lige blevet 60 Vibeke Meyling bliver snart 60 Annette Thierry går på efterløn til Sankt Hans Kom og sig tillykke og farvel sammen med os her i Nørregade Vi glæder os til at se dig! BYPLANPRISEN 2007 Hermed indkaldes forslag til Byplanprisen Byplanprisen uddeles hvert år til en kommune, en region eller en organisation, som har gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke bymiljøer og landskaber. Byplanprisen uddeles til planlægning, som er udtryk for nytænkning, og som samtidig dyrker og videreudvikler landskabets og byens egenart og identitet. Temaet er frit, hovedsagen er, at planlægningen er udtryk for udvikling. I år vil der som sidst blive nomineret 3 eksempler på inspirerende planlægning. De nominerede projekter vil alle blive beskrevet i Byplannyt. Afsløring af den endelige vinder og uddeling af prisen vil foregå på det årlige Byplanmøde i oktober. Forslag kan indstilles af planmyndigheden selv eller af foreninger, organisationer eller privatpersoner. Byplanjuryens medlemmer har også indstillingsret. Juryen består af 5 medlemmer udpeget af Akademisk Arkitektforening, Dansk Byplanlaboratorium og Foreningen af Byplanlæggere. Forslagene skal være Dansk Byplanlaboratorium i hænde senest mandag den 25. juni 2007 kl Se nærmere om krav og procedure på Sammen udgør vi et stærkt rådgivningsteam inden for planlægning i det åbne land - landdistrikter, landskab, landsbyer og landbrug. Vi dækker området bredt, og kan bl.a. tilbyde målrettet rådgivning inden for Det åbne land i planstrategi og kommuneplan Arkitektur og formgivning af landsbyer og landskab Landskabsanalyse og kulturmiljø Naturkvalitet og miljøprojekter Kommunale landbrugsstrategier Fundraising inden for landdistriktsprogrammet m.v. For mere information kontakt: Afdelingschef Niels Hurup, tlf Projektchef Kristian Bransager, tlf Seniorprojektleder Niels Helberg, tlf Biolog Margit Bloch-Pedersen, tlf Landinspektør Karsten L. Willeberg, tlf

3 BYPLAN NYT LEDER INGEN TVÆRFAGLIGHED UDEN FAGLIGHED I dette nummer af Byplannyt gennemgår vi den spændende og lidt kaotiske vifte af planlæggeruddannelser, der fi ndes i dag. Det er lykkeligt, at så mange forskellige fagligheder melder sig på banen, og at det igen er ved at være en smule moderne at uddanne sig til planlægger. Byplanlægning er i sin natur kompleks, helhedsorienteret og tværfaglig. Derfor må de forskellige fagligheder mødes og arbejde sammen. Netop tværfagligheden er et gennemgående begreb i interviews og beskrivelser i dette nummer. Jeg har selv en fortid som leder af Læreanstalternes Fælles Byplankursus (LFB) og har derfor tænkt en del over dette buzzword. LFB er et kursus for byplanstuderende, der er på sidste del af deres studium. De ankommer med hver deres faglighed og bliver sat i grupper, hvor de skal løse konkrete byplanfaglige problemstillinger. Når de har gennemgået kurset ved de noget om, hvad andre fag kan tilbyde, men det vigtigste er næsten, at de har fået øje på deres eget fags styrker og svagheder. LFB s ansøgerskare viser helt konkret, hvilke fag, der har tegnet Byplanlægningen gennem tiden. I starten (for over 50 år siden) var det fortrinsvis ingeniører og arkitekter, siden kom geografer, sociologer og flere til. I 90 erne var der flest ingeniører og geografer, og i dag er arkitekterne heldigvis ved at vende tilbage. Det har været ganske svært at udarbejde konkrete planforslag uden dem. I min tid arbejdede vi med to begreber, nemlig flerfaglighed og tværfaglighed. Flerfaglighed er, når en problemstilling belyses ud fra forskellige vinkler. F.eks. skriver byhistorikeren et afsnit om et lokalområdes historie, statistikeren skriver om befolkningsudviklingen, sociologen foretager kvalitative interviews, arkitekten analyserer de rumlige forhold, og ingeniøren udarbejder trafi kmodeller. Det kan være udmærket, men det tilfører ikke noget nyt. Først når der opstår en syntese, hvor analyse og løsninger bruger flere fagligheder på en gang, kan man tale om tværfaglighed og synergi. I de nye kommuner er der opstået større byplanfaglige miljøer, og der er mulighed for at arbejde i tværfaglige teams. Derfor burde situationen være helt ideel lige nu. Men det er den ikke. Der mangler nemlig planlæggere. En del kommuner skriger på kvalifi cerede ansøgere, og uddannelsesinstitutionerne kan ikke følge med. 25 % af landets 60 kommuner svarer, at de har svært ved at besætte planlæggerstillingerne lige nu, og mange kan forudse et generationsskifte lige om hjørnet. Det er et samfundsmæssigt problem af dimensioner. Vi har lige været igennem en kæmpe reform med nye plantyper, nye arbejdsområder og øget behov for strategisk planlægning og så mangler vi planlæggere! Selvom der oprettes nye spændende uddannelser, så tager det jo mindst 5 år før vi ser resultatet. Derfor er løsningen måske en efteruddannelse, som f.eks. bygges op efter LFB-skabelonen. Niels Østergaard fra Skov- og Naturstyrelsen efterlyser kurser af f.eks. 3 måneders varighed. Måske er det løsningen lige her og nu. På længere sigt er løsningen selvfølgelig at opruste på uddannelserne og at få de studerende til at vælge byplanlæggerudannelserne med hjertet. Det gør de, hvis vi som planlæggere holder fanen højt, fortæller de gode historier og gør opmærksomme på, hvor spændende vores arbejde rent faktisk er. Ellers opdager de næste generationer det måske slet ikke. Ellen Højgaard Jensen

4 NYT BYPLANUDDANNELSERNE I DANMARK 2007 TEMA BYPLANUDDANNELSER Store årgange af planlæggere er på vej på pension, og mange kommuner har allerede nu svært ved at besætte planlæggerstillingerne. Samtidig er der i løbet af de sidste ti år kommet mange nye uddannelser til, med relevans for byplanområdet. Det er baggrunden for dette nummers tema. Intentionen er dels at give en samlet oversigt over dagens byplanuddannelser vise hvor mange, der er, hvilke karakteristika for de enkelte, hvilke ligheder og forskelle mellem dem. Dels at sætte udbuddet af uddannelser i forhold til de samfundsmæssige behov og, mere konkret, kommunernes aktuelle behov. Oversigten nedenfor omfatter dels de egentlige uddannelser til byplanlægger, dels de uddannelser, der giver særlig mulighed for at specialisere sig i byplanområdet. Den første kategori er fuldt ud dækket her; mht den anden kategori er det mere kompliceret. Stadig flere faggrupper inddrages i planlægningen i praksis, hvilket igen smitter af på uddannelserne. Der vil være specialiseringsmuligheder på universiteterne, der også kunne være AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & DESIGN URBAN DESIGNER Titel: Civilingeniør (cand. polyt) i Arkitektur og Design med speciale i Urban Design (Master of Science in Engineering (MSc. in. Eng.), Architecture and Design with specialisation in Urban Design) Profi l: Ud fra forståelsen af den moderne byudviklings udfordringer er det målet at designe og forbedre byer med respekt for lokale værdier. Indholdet er planlægning af nye byområder og fornyelse af nedslidte boligområder, arkitektonisk bearbejdning af gader og pladser, parker og bynære landskabstræk. Varighed og struktur: 5 år: Bachelorforløb på 3 år på Arkitektur & Design. Herefter vælges specialisering på den 2-årige kandidatuddannelse i Urban Design. Kurser og problemorienteret projektarbejde, individuelt og i grupper. Praktik og udenlandsophold: Mulighed for praktik i indland og udland samt semester ved udenlandsk uddannelsesinstitution. Særlige forhold: Kandidatdelen har en international profi l med udenlandske studerende. Der undervises på engelsk. Der arbejdes med projektområder i såvel skandinavisk som international sammenhæng. Forløbet omfatter flere internationale studieture. INSTITUT FOR SAMFUNDSUDVIKLING OG PLANLÆG- NING Her er fi re uddannelser med relevans for byplanområdet. De tre beskrives nedenfor. Den fjerde er Vej & Trafi kplanlægning. GEOGRAF Titel: Cand. scient. (MSc) i geografi Profi l: Det centrale i geografien på AAU er samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Studiet omfatter både naturgeografi og samfundsgeografi. Bygeografi indgår som del af bacheloruddannelsen i form af kurser og projektarbejde. Varighed og struktur: 5 år. 3-årig bacheloruddannelse, heraf 1 basisår. Herefter vælges specialiseringen Integrativ Geografi, Erhvervsgeografi eller Naturgeografi på den 2-årige kandidatuddannelse. Problemorienteret projektarbejde samt kurser. Der er også mulighed for at vælge specialiseringen Urban Planning and Management eller Environmental Management. Praktik og studieture: Traineeship i Danmark eller udlandet på næstsidste semester af kandidatuddannelsen. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Kandidatdelen kan foregå på engelsk. CIVILINGENIØR I PLAN & MILJØ Titel: Cand. polyt., civilingeniør / Plan & Miljø Profi l: Kobler elementer fra ingeniør- og samfundsfagene med henblik på at planlægge, forandre og udvikle befolkningens levevilkår og det omgivende miljø. Elementer: Udforme planer og projekter. Lære om menneskers adfærd og denne adfærds konsekvenser for vores miljø. Finde nye løsninger. Lære at styre processer. Varighed og struktur: 5 år. 3-årig bacheloruddannelse, heraf 1 basisår. Til den 2- årige kandidatuddannelse kan som specialisering vælges mellem Urban Planning and Management - Environmental Management - Sustainable Energy Planning and Management. På Urban Planning and Management er der fokus på byudvikling, byplanlægning og management som komplekse samfundsmæssige processer. Problemorienteret projektarbejde samt kurser. Praktik og studieture: Traineeship i Danmark eller udlandet på næstsidste semester af kandidatuddannelsen. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Kandidatdelen foregår på engelsk og tager internationale problemstillinger op. LANDINSPEKTØR Uddannelsen findes kun på AAU, men fra 1. september 2007 åbner en fi lial i København med bacheloruddannelse i landinspektørvidenskab (samt masteruddannelsen i Geoinformation Technology & Management (GTM)). Titel: Landinspektør, cand. geom. (med en bachelor i landinspektørvidenskab) eller cand. scient. tech. (med en anden relevant bachelorgrad) med specialisering i Arealforvaltning og Planlægning eller Opmåling og Kortlægning. Profi l: Landinspektøruddannelsen er en helhedsorienteret uddannelse, hvor de faglige traditioner fra ingeniør-, arkitekt- og jurauddannelsen går op i en højere enhed. Uddannelsen kombinerer matematik og teknologi med jura og design. Samtidig kombinerer uddannelsen også teori og praksis. Varighed og struktur: 5 år. 3-årig bacheloruddannelse, heraf 1 basisår. Herefter specialisering i Arealforvaltning og Planlægning eller Opmåling og kortlægning på 2-årig kandidatdel. Projektarbejde og kurser. Praktik og studieture: Mulighed for praktik på kandidatdelen. Mulighed for studieophold i udlandet. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Kandidatdelen kan foregå på engelsk.

5 BYPLAN NYT beskrevet eller nævnt, inden for såvel de humanistiske som de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fagområder. Byplannyt har foretaget udvælgelsen og beskrevet uddannelserne. De enkelte uddannelser har godkendt beskrivelsen og står selv for profilen. Her er 6 universiteter eller skoler, med i alt 10 fakulteter eller institutter, som udbyder tilsammen (mindst) 14 uddannelser med byplanfaglig relevans. De 14 beskrives nedenfor, sammen med masteruddannelser og LFB. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET, DTU Her er to typer af uddannelser, der giver mulighed for at specialicere sig i planlægning: begge på instituttet BYG-DTU BYG-DTU DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING BY- OG BYG-ING. Titel: Diplomingeniør, by-og byg.ing., Architectural Engineer Profi l: Målet er at uddanne ingeniører, der kan kombinere deres teknisk-naturvidenskabelige kunnen med formgivning og æstetik i udformningen af konstruktioner, bygninger og byer. Kreativitet, syntese, integrerede løsninger og visuel formidling er centrale elementer i studiet. Varighed og struktur: 3 ½ år. Overvejende projektarbejde suppleret med kurser. Man fokuserer på den byplanfaglige retning ved valgfrie fag i sidste del af studiet. Praktik og studieture: Er obligatorisk på 5. semester. Studieture indgår i forløbet. Særlige forhold: Bæredygtighed er centralt. I undervisningen i konstruktions- og materialefagene m.v. indgår praktiske forsøg. CIVILINGENIØR I BY- OG BYGGE-LEDELSE Titel: Civilingeniør i byggeteknologi med speciale i by- og byggeledelse, cand. polyt. (Master of Science in Civil Engineering with a specialisation in urban and construction management) Profi l: Målet er at uddanne fremtidens tekniske chefer, der forstår det komplekse samspil mellem byernes tekniske infrastruktur, bygninger og brugere og herudfra planlægger og leder en bæredygtig byudvikling. OPP, innovation, borgerinddragelse, trafi k og strategisk planlægning er centrale elementer. Varighed og struktur: 5-5 ½ år alt efter om kandidatuddannelsen tages efter en bachelor eller diplomingeniøruddannelse. Man fokuserer især på den byplanfaglige retning i sidste del af studiet. Projektarbejde, kurser og alternative undervisningsformer. På civil-bachelordelen indgår samarbejde med brugergrupper. Studierejse indgår i uddannelsen. Studieophold i udlandet anbefales. Særlige forhold: Kandidatdelen foregår på engelsk, den tager både danske og internationale byplanfaglige problemer op. Bæredygtighed er et centralt element. ARKITEKTSKOLEN AARHUS INSTITUT FOR BY OG LANDSKAB Fra og med studieåret 2007/08 tilbyder instituttet, ud over den nedenfor beskrevne uddannelse, en kandidatuddannelse som Landskabsarkitekt. BY OG LANDSKABSARKITEKT Titel: Arkitekt, cand. arch. i by og landskabsarkitektur Profi l: Undervisningen kombinerer kompetencer fra byplanlægning, urban design og landskabs arkitektur til en hybrid arkitektfaglig tilgang. De studerende opnår generel arkitektfaglig dannelse og viden og lærer at kombinere problemformulering og rumlige løsninger. Formgivning og processuel styring er i fokus. Varighed og struktur: 5 år. 3 års bachelor- og 2 års kandidatuddannelse. På kandidatuddannelsen kan man orientere sig mod: - Landskabsarkitektur og -planlægning - Urban design - Byplanlægning. Grundkursus plus problemorienteret projektarbejde, både i grupper og individuelt. Fælles vidensundervisning samt projektopgaver. De enkelte semesterundervisningstilbud kan kombineres til forskellige kandidatprofiler. Praktik: Ekskursioner og studierejser indgår i uddannelsen. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE AFDELING 1, ARKITEKTUR, BY OG LANDSKAB BYPLANARKITEKT /LANDSKABSARKITEKT Titel: Arkitekt, cand. arch. Profi l: Uddannelsen sigter mod at etablere en forståelse for byers og regioners dynamik i den postindustrielle epoke, træne strategisk tænkning og opøve færdigheder inden for by- og landskabsarkitektur samt gøre de studerende i stand til at udarbejde og kommunikere programmer og planer for transformation og udbygning af byer og regioner. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor-, 2 år kandidatuddannelse. Individuelt arbejde og gruppearbejde. Tværgående workshops, kritikker og diskussioner. Kurser, workshops og studiekredse. Fællesopgaver med andre arkitektskoler eller universiteter. Valg mellem eller kombination mellem 3 forløb på kandidatuddannelsen: A. Bygning og bebyggelse. (Kvalifi cerer til at praktisere inden for bebyggelses planlægning og urban design) B. Bebyggelse og landskab. (Kvalifi cerer til at praktisere som landskabs arki tekt) C. Bebyggelse og by. (Kvalifi cerer til at praktisere som byplanarkitekt) Praktik og studieture: Mulighed for praktik og udvekslingsophold. Studierejser indgår i forløbet. Særlige forhold: I et semester deltager byholdet i det tværfaglige LFB-program (se sidst i oversigten). Skolen er medlem af Øresundsuniversitetet.

6 6 BYPLAN NYT KØBENHAVNS UNIVERSITET ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SKOV & LANDSKAB LANDSKABSARKITEKT OG BYDESIGNER En ny uddannelse i landskabsarkitektur og bydesign udbydes på Skov & Landskab. Titel: Uddannelsen giver titlen BSc i Landskabsarkitektur og Bydesign (Bachelor of Science (BSc) in Landscape Architecture and Urban Design. Kandidatuddannelsen giver betegnelsen cand. hort. arch. med speciale i henholdsvis landskabsplanlægning, parkforvaltning eller byplanlægning Profi l: Uddannelsen i Landskabsarkitektur og Bydesign kombinerer design og formgivning med naturvidenskabelig viden og samfundsmæssig forståelse. Der er tale om en fælles grundpakke og to fagpakker. Fagpakken Landskab fokuserer på grønne strukturer og kreativ design. Fagpakken Byplan har byplanlægning, politik og processer i fokus. Formidling og det forslagsstillende element er centralt. Varighed og struktur: 5 år. 3 års bachelor og 2 års kandidatdel. Bacheloruddannelsen har et fælles første år og deler sig herefter ud på de to fagpakker med mulighed for at tage valgfrie kurser fra den anden fagpakke og på andre institutter og universiteter. Bachelorpraktik indgår, hvor bachelorprojektet laves sammen med og for praktikværten. Kandidatdelen består af 3 specialiseringer; parkforvaltning, landskabsplanlægning eller byplanlægning. Praktik og studieture: Obligatorisk på 6. semester. Særlige forhold: Kandidatdelen foregår på engelsk. LANDSKABSFORVALTER Landskabsforvaltning er en ren 2-årig kandidatuddannelse der udbydes på Københavns Universitet, hovedsagelig på Center for Skov & Landskab. Titel: cand. scient. landskabsforvaltning Profi l: Uddannelsen integrerer forståelsen af (kultur)landskabet som økologisk system, mennesket som afgørende beslutningstagere i landskabet og den offentlige regulering og planlægning, der afstikker rammerne for menneskets ageren i landskabet. Profi len er overvejende samfundsvidenskabelig, men vigtige elementer af humaniora og naturvidenskab indgår. Varighed og struktur mv.: 2 år. Første år omfatter obligatoriske fag og valgfag, andet år speciale og valgfag. Der kan indgå praktik eller volontørarbejde i specialet. Kandidatdelen foregår delvis på engelsk. INSTITUT FOR GEOGRAFI OG GEOLOGI GEOGRAF Titel: Cand. scient. Profi l: Uddannelsen i geografi & geoinformatik har et internationalt fokus. Der sigtes på at give forståelse af, hvordan menneskets levevilkår og omgivelser forandres som konsekvens af globalisering og lokal udvikling. Emner er eksempelvis miljøpolitik, naturbeskyttelse, forurening, klimaforandringer, byplanlægning. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor + 2 år kandidat. Tilvalg af specifi kt byplanfaglige kurser. Der er ingen obligatoriske kurser på kandidatdelen den studerende sammensætter selv sin specialisering. Praktik og studieture: Ikke obligatorisk. Her er byplanrelevante uddannelser på 2 institutter/centre eller 2009 forventes udbudt en egentlig planlæggeruddannelse med afsæt i TekSam- og geografi -uddannelserne på RUC. INSTITUT FOR MILJØ, SAMFUND OG RUMLIG FORANDRING (ENSPAC) TEKSAM ER Titel: Cand. tech. soc. Profi l: TekSam er en tværfaglig og problemorienteret uddannelse. TekSams genstandsfelt er problemstillinger, der knytter sig til teknologisk og organisatorisk udvikling i produktion og forbrug, hvad angår betydning for miljø, arbejdsliv, levevilkår og natur samt generelle samfundsforhold. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor + 2 år kandidat. Med udgangspunkt i en enten natur- eller samfundsvidenskabelig basisuddannelse (2 år) udgør uddannelsen en selvstændig kandidatuddannelse, eller dele heraf, hvis der kombineres med at andet fag. Der er både byplanfaglige grundkurser og tilvalgskurser. Desuden kan yderligere specialisering foretages gennem projektskrivning. Praktik: Ikke obligatorisk, men anbefales og anvendes i udstrakt grad. GEOGRAF Titel: Cand. scient. soc. Profi l: Byplanlægning teoretisk, historisk og praktisk. Arealkamp ift. funktioner og sociale grupper, processer under forskellige planlægningsteorier og historiske perioder. Mulighed for at studere småbyer og landdistrikters problemer og udviklingskonfl ikter, de store metropolbyers kamp samt styringsparadigmer og samspil mellem privat og offentlig sektor. Varighed og struktur: 5 år: 3 år bachelor + 2 år kandidat. Med udgangspunkt i en enten natur- eller samfundsvidenskabelig basisuddannelse (2 år) udgør uddannelsen en del af overbygningen i en kandidatuddannelse, der opbygges af i alt to fag. Der er både byplanfaglige grundkurser og tilvalgskurser. Desuden kan yderligere specialisering foretages gennem projektskrivning. Praktik: Ikke obligatorisk, men anbefales og anvendes i udstrakt grad. CENTER FOR BYSTUDIER Center for Bystudier er et netværksorienteret forsknings- og uddannelsescenter, som har til formål at fremme fagoverskridende byforskning. Der er tale om et samarbejde mellem socialvidenskab, teksam og geografi. BYTONING (specialisering) Merit: Kursusbevis Profi l: I Center for Bystudiers bytoning undervises der bl.a. i temaer omkring byliv, bypolitik, byudvikling, mobilitet og byens repræsentationer på et højt teoretisk niveau. Der fokuseres fra et tværfagligt perspektiv på de sociale, økonomiske og kulturelle kræfter og konfl ikter, der vil præge enhver byplanlægningsmæssig sammenhæng. Struktur: Bytoningen tilgodeser såvel behovet for kernefaglighed som for fagoverskridende projektarbejde. Med afsæt i bystudier og behovet for planlægningsstudier kan der således af den enkelte student formes et længere fagligt forløb i by- og planlægningsanalyser.

7 BYPLAN NYT MASTERUDDANNELSER + LFB INSTITUT FOR GEOGRAFI OG GEOLOGI, KU MASTER I INTEGRERET PLANLÆGNING Indhold: Planlægning og udvikling af byer, regioner, landskab og miljø er blevet mere kompleks; uddannelsen fokuserer på nye planlægningsformer, miljø- og naturforvaltning i et internationalt perspektiv. Varighed: 1 årsværk, fordelt på 2 år deltidsstudium.. Struktur: Obligatoriske og valgfrie byplanfaglige kurser. Undervisning en aften pr. uge. Adgangskrav: Minimum en bachelorgrad eller professionsbachelor og to års erhvervserfaring. Særlige forhold: Det er muligt at følge modul 1 og 2 individuelt, uden at man binder sig for resten af uddannelsen. KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE MASTER I STRATEGISK BYPLANLÆGNING Indhold: Masteruddannelsens sigte er at give indsigt i aktuel by- og planlægningsteori, at give redskaber til at kunne analysere og forstå byen som et dynamisk felt og til at kunne udtænke og udforme strategiske planer, som er relevante. Varighed: 2 år deltidsstudium. Struktur: Seminarer 1-1 1/2 dag hver anden eller hver tredje uge. Optagelseskrav: Minimum en bachelorgrad eller diplomgrad og to års efterfølgende erhvervserfaring. Særlige forhold: Starter i februar MASTER I MANAGEMENT OF THE EUROPEAN METROPOLITAN REGION Indhold: Uddannelsen beskæftiger sig med strategisk planlægning i europæiske storbyregioner og foregår i et samarbejde mellem 6 europæiske universiteter. Varighed: 1 år. Adgangskrav: Minimum en bachelorgrad, interesse i byplanlægning. Særlige forhold: Uddannelsen foregår på engelsk, og minimum et semesters studium i udlandet er obligatorisk. Uddannelsen er international. LFB - LÆREANSTALTERNES FÆLLES BYPLANKURSUS LFB er et tværfagligt tilbud til kandidatstuderende fra de højere læreanstalter i Hovedstadsområdet, og kurset huses af Institut for Geografi og Geologi. Indhold: Der arbejdes med byplanlægning i en tværfaglig kontekst. På kurset får man dels kendskab til byplanlægningens historie, rammer og virkemidler, dels indsigt i et aktuelt tema via projektarbejde. Varighed: Efterårssemesteret inkl. en forelæsningsrække og en pilotweekend. Svarer til ½ semesters studier. DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET SKOV & LANDSKAB MASTER I LANDDISTRIKTSUDVIKLING OG LANDSKABSFORVALT- NING Indhold: Masterens formål er at give indsigt i teorier og metoder inden for landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. I uddannelsen indgår både fælles- og specialiseringsmoduler. I efteråret 2007 udbydes tre specialiseringsmoduler: 3a: Samfundet i landdistrikterne 3b: Værdier, natursyn og landskabsanalyse 3c: Natura 2000 planlægning Varighed: Hele uddannelsen svarer til 1 års fuldtidsstudium, tilrettelagt i moduler således, at den kan gennemføres på deltid over tre år. Man kan tilmelde sig moduler som enkeltkurser uden at være optaget på uddannelsen, hvis man er kvalifi ceret. Struktur: Intensive undervisningsperioder (internater) fra 3 til 4 dage, en-dags seminarer, netbaseret undervisning, selvstudier, opgaver og projektarbejde. Obligatoriske og valgfri moduler. Særlige forhold: Undervisningen (internaterne) og ekskursionerne foregår forskellige steder i landet.

8 8 BYPLAN NYT ARKITEKTANTR- OPOLOGGEOGR- AFPLANLÆGGE- REN Der er mangel på planlæggere, og det bliver værre i fremtiden, hvor planlæggeren skal være mere tværfaglig og kunne meget mere end i dag! - Vi har talt med vicedirektør Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen og direktøren for Akademisk Arkitektforening Henning Thomsen om hvordan samfundet ser ud i dag, og hvilke krav det stiller til planlægningen og planlæggerne Vi har ikke været gode nok til at sælge ideen om, hvor fascinerende planlægning er, og hvor utroligt det kan være at styre en planlægningsproces og opleve resultatet udfolde sig i marken gennem en årrække, siger Niels Østergård fra Skov- og Naturstyrelsen og giver dermed en enkel forklaring på, hvorfor en hel del kommuner og konsulentfi rmaer har så svært ved at skaffe tilstrækkelig mange velkvalifi cerede ansøgere til deres planlægningsafdelinger. Potentialet overset Manglen på planlæggere skyldes ifølge Østergård, at emnet ikke er på dagsordenen, som det var i 60 erne og 70 erne, hvor ungdomskulturen var en anden, og hvor planlægning sås som et væsentligt redskab til at forme samfundet og fremtiden. Planlægning blev diskuteret heftigt i den offentlige debat dengang i langt højere grad, end i dag. Men den akutte mangel på planlæggere hænger også sammen med, at planlægningsuddannelsen på de to arkitektskoler i København og Århus i mange år har været underprioriteret. Det mener direktøren for Akademisk Arkitektforening Henning Thomsen. Vores uddannelsesinstitutioner og de studerende har simpelt hen ikke indset potentialet, siger han, og påpeger, at institutionerne i den grad mangler et fagligt fokus på strategisk planlægning og har forsømt at skabe tværfagligt orienterede planlæggere. hvor fascinerende planlægning er, og hvor utroligt det kan være at styre en planlægningsproces og opleve resultatet udfolde sig i marken gennem en årrække Tværfaglighed Og netop tværfaglighed er Thomsen og Østergård enige om er i vidensamfundet en livsnødvendig egenskab hos enhver planlægger stik modsat tidligere, hvor faget stort set kun handlede om at udnytte arealer. I dag er vilkårene for at skabe en god by og en god kommune nogle helt andre, hvilket også understreges af kommunalreformen, og der er allerede en stigende efterspørgsel efter planlæggere, der kan tænke både by og åbent

9 BYPLAN NYT land og samspillet herimellem. Og som også kan se helheder og tænke politisk. Og det har nogle kommuner forstået. De dygtige kommuner bruger planlægning som et strategisk redskab og inddrager derfor planlæggerne meget tidligere i processen end hidtil, siger Henning Thomsen og peger på København, Vejle og Horsens som eksempler på den type kommuner kommuner hvor forvaltningerne er tværgående, hvilket igen stiller krav til planlæggerens evner. Visioner og helhed Planlæggerens funktion er groft sagt at fi nde ud af, hvordan forskellige elementer går op i en højere enhed, og hvilke metoder der bedst kan lede frem til det ønskede helhedsresultat. Den form for tænkning og evnen til at indkøre og forstå planlægningsprocesserne kunne man med fordel gøre meget mere ud af på de nuværende uddannelser. Det jeg efterspørger, er evnen til at koordinere og opsamle visioner for et givet områdes udformning. Både den klassiske byplanfaglighed og helhedstænkningen bør styrkers i uddannelserne, pointerer Niels Østergård. befordrende for en tværfaglig kultur, at andre end arkitekter og ingeniører kan gøre sig gældende på feltet Andre faggrupper skal ind Det er ikke nok, at folk har indsigt i det formelle plansystem med kommunale planer og offentlighedsfaser, for det er i høj grad også som det forudsættes i Plan09 den uformelle planlægning, der leder frem til kvalitetsløsninger. Der er med andre ord også grænser for, hvor specialiseret man kan tillade sig at være. I Henning Thomsens hoved har fremtidens planlægger derfor også en langt større økonomisk, kulturel og samfundsmæssig forståelse. Det politiske system vil i stigende grad efterspørge rådgivere med tværgående kompetencer, og det vil skabe en åbning for andre faggrupper, der traditionelt ikke har planlægningskompetencer med, siger Henning Thomsen og nævner geografer, antropologer, etnografer, landinspektører og djøf ere som faggrupper med planlægningspotentiale. Folk der har forståelse for borgere og sam- fund. Så meget desto mere grund er der til at opruste på de traditionelle uddannelser. Bedre videreuddannelse Niels Østergård er godt tilfreds med, at vi i Danmark ikke har en autoriseret planlæggeruddannelse, som man har visse andre steder. Her i landet er det derfor ikke et krav, at planlæggeren har en bestemt uddannelse, og det er befordrende for en tværfaglig kultur, at andre end arkitekter og ingeniører kan gøre sig gældende på feltet. Til gengæld har vi ifølge Østergård for få kompetenceudviklende videreuddannelsestilbud i det danske uddannelsesmiljø, og her tænker han ikke på småkurser af to-tre dages varighed. Der skal mere til. Og måske skulle man også undersøge, om man i stedet skulle systematisere uddannelsestilbudene på tværs Mangler efteruddannelse De nuværende tilbud er ikke tilstrækkelige. Der er behov for kurser af længere varighed, kurser til folk der har været ude i nogle år. Det kræver en anden indstilling fra arbejdsgivernes side, de er nødt til at tænke mere langsigtet og give folk mulighed for at efteruddanne sig ikke kun i tre dage, men måske i tre måneder, selv om det kan være svært at undvære en medarbejder i så lang tid, siger Niels Østergård, der også efterlyser mere fokus på vægtigt forskningsmiljø i tilknytning til uddannelsesinstitutionerne, for lige netop det ville måske kunne sætte gang i den offentlige debat, hvis praksis oftere blev udfordret fra teoretisk hold. Koordinere uddannelserne? Og måske skulle man også undersøge, hvorfor man for nogle år siden oprettede en planlæggeruddannelse i Sverige, og om overbygningerne på forskellige uddannelser herhjemme er for spredte og ukoordinerede, og om man i stedet skulle systematisere uddannelsestilbudene på tværs, og om man skulle satse på mere internationalt arbejde en opgave udannelsesinstitutionerne, Byplanlaboratoriet og Plan09 måske kunne sætte i gang. Carsten Juul, Journalist g

10 10 BYPLAN NYT Kommunerne: KRAVENE VOKSER En politiker og to planlæggere fra Jammerbugt og Furesø kommuner giver her deres bud på, hvad en god planlægger skal kunne. Listen er lang! Jammerbugt Kommune Strategisk tankegang, juridisk indsigt og gode samarbejdsevner. Så kort kan man beskrive de kompetencer, en planlægger skal have i Jammerbugt kommune, hvor planlægningsafdelingen skal bruge det næste par år til at smelte de fi re gamle kommuners kommuneplaner sammen og indarbejde en regionplan. Generelt er det ikke så vigtigt, hvilken uddannelse planlæggerne har... Det vigtigste er, at de kan deres metoder, kan arbejde selvstændigt og samarbejde Strategisk tankegang - Planlæggerne skal støtte politikerne i den overordnede strategiske planlægning og være gode til at se, hvor vi bevæger os hen. De skal være stærke i deres metoder. De skal vide, hvordan man laver en SWOT analyse, hvordan man trækker essensen ud og konkluderer på den. De skal kunne bygge en redegørelse op, og så skal de kunne styre processer, hvad enten det drejer sig om at anlægge vindmøller, boliger eller skabe planer for et sommerhusområde, siger teamleder i Jammerbugt Kommune Kell Agerbo. Juraindsigt Nutidens planlægger skal også være godt inde i forvaltningsloven, for borgerne bruger i stigende grad juraen til at bekæmpe forslag, de er utilfredse med. Er der procedurefejl, kan det skabe store problemer. Derfor er det vigtigt, at planlæggerne har forståelse for de juridiske fi nesser og eksempelvis kender forskel på en nabohøring og en partshøring. Samarbejdsevner Generelt er det ikke så vigtigt, hvilken uddannelse planlæggerne har, mener Kell Agerbo. Det vigtigste er, at de kan deres metoder, kan arbejde selvstændigt og samarbejde. Men når det er sagt, så foretrækker han kandidater fra Aalborg Universitet, der har arbejdet projektorienteret gennem hele studieforløbet. De er vant til at samarbejde, og det er vigtigt som planlægger, hvor man skal arbejde tæt sammen med de andre forvaltninger, politikere, eksperter og i stigende grad andre planlæggere: Design - Strukturreformen har styrket det faglige miljø, fordi der bliver flere at sparre med. Vi har i dag 6 fastansatte og 2 i vikariater. Den faglige baggrund er civilingeniører i planlægning eller landsinspektører. Vi har også en enkelt vikar, der er uddannet i arkitektur og design fra Aalborg Universitet. Sammensæt-

11 BYPLAN NYT ningen afspejler, at vi kommer fra mindre kommuner, hvor der har været meget fokus på lokalplanlægning og administration. Hvis vi skulle indrette større landskabsrum, søgte vi konsulentbistand udefra. Nu er vi i en større kommune og får flere store opgaver, så måske vil vi søge nogen med en arkitektbaggrund næste gang, siger Kell Agerbo. Stor opgave: det åbne land En af de store opgaver i Jammerbugt Kommune er planlægningen af det åbne land, som tidligere blev varetaget af amterne. I en tid hvor staten detailregulerer mere og mere bliver planlægningen et værktøj til at skabe råderum og en fornuftig vækstpolitik Under Plan 09 har kommunen fået støtte til projektet åbent land på dagsordenen. Gennem workshops og debatseminar med politikere, embedsmænd og repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og den lokale landboforening LandboNord skal der udvikles visioner for kommunens store naturressourcer, kulturmiljøer og landskaber med fokus på turisme, friluftsliv og erhverv. Furesø Kommune I Furesø Kommune er fokus på samarbejde med erhvervslivet og udviklingen af nye boligområder på den gamle fl yvestation i Jonstrup. Kommunen har 6 planlæggere ansat, som alle er arkitekter: Æstetik og jura - Det er min erfaring, at mange arkitekter er gode planlæggere, fordi de har en allround viden. De har fl air for det fysiske og æstetiske aspekt samtidig med, at de forstår de juridiske og forvaltningsmæssige dele af faget, siger planchef i Furesø Kommune Susanne Birkeland. Økonomi og helhed En god planlægger har forståelse for, hvad der skaber en fornuftig økonomi, og hvordan tingene hænger sammen indbyrdes. Hvis man etablerer et stort boligområde uden at udbygge infrastrukturen, bliver borgerne utilfredse. Men samtidig skal det hænge sammen økonomisk, så man ikke poster en masse penge i et projekt, der ikke kan bære store investeringer: - Hvis vi fx tager udbygningen af Flyvestationen i Jonstrup, så har vi planer om at anlægge 450 boliger. Det er næsten en fordobling. Betyder det, at vi skal anlægge en ny skole og er befolkningsgrundlaget stort nok til en skole? Det er det nok ikke. Men man skal gøre sig sådanne overvejelser, hver gang man udvikler et nyt område, siger formand for planudvalget Lars Carpens. Planlægning for økonomisk vækst Planlægning spiller en stadig større rolle for den enkelte kommune, der herigennem har mulighed for selv at sætte dagsordenen og skabe økonomisk vækst. I en tid hvor staten detailregulerer mere og mere på områder som skoler og plejehjem, styrer kommunernes økonomiske råderum kontant på driftsrammen og indirekte ved hjælp af skattestoppet, bliver planlægningen et værktøj til at skabe råderum og en fornuftig vækstpolitik. Derfor er god planlægning uhyre vigtig for den enkelte kommune, mener Lars Carpens. Erhvervslivets behov Samarbejde med erhvervslivet er et vigtigt aspekt af jobbet som planlægger i Furesø Kommune, hvor der er planer om at omdanne et gammelt industriområde omkring det nordlige Furesø. De gamle bygninger skal rives ned, og nye servicevirksomheder skal slå sig ned i området. Nogle af grundene kan være forurenede, og det gør investorerne usikre. I den proces er det vigtigt, at planlæggerne forstår virksomhedernes behov: Det er utrolig vigtigt, at planlæggerne ser sig som en del af værdikæden - Det er utrolig vigtigt, at planlæggerne ser sig som en del af værdikæden. Med det mener jeg, at de forstår virksomhedernes logistik og planlægningshorisont. Planlæggerne skal sikre smidig sagsbehandling og levere til virksomhederne på det rigtige tidspunkt. Hvis ikke de forstår det, og sagsbehandlingen trækker ud, kan de sætte virksomheden i stå. Jeg tror, at kommunerne kommer til at konkurrere på, hvor gode vi er til at betjene virksomhederne. Derfor ser jeg et stort behov for planlæggere, som arbejder mere med den økonomiske forståelse og fokuserer langt mindre på myndighedsaspektet end i dag, slutter Lars Carpens. Marie Leth Rasmussen, freelancejournalist Jammerbugt Kommune er lagt sammen af Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Åbybro kommuner * ca indbyggere * 8 planlæggere ansat * planlæggerne er uddannet på Aalborg Universitet og har en baggrund som civilingeniør i planlægning, landinspektør eller kandidat i arkitektur og design. Furesø Kommune er lagt sammen af Farum og Værløse kommuner * ca indbyggere * 6 planlæggere ansat og 2 ledige stillinger * Planlæggerne er uddannede arkitekter

12 12 BYPLAN NYT EN PLANLÆGGER ER EN PLANLÆGGER Samfundsudviklingen stiller krav om helhedstænkning og tværfaglighed, og kommunerne efterspørger planlæggere med både strategisk sans og juridisk indsigt. Hvordan ser uddannelserne på disse krav? Byplannyt har spurgt tre af landets byplanprofessorer, Bent Flyvbjerg, Jens Kvorning og Ole B. Jensen Skabende planlæggere Landsplanchef Niels Østergaard og direktør for Akademisk Arkitektforening Henning Thomsen efterlyser i dette nummer af Byplan Nyt mere strategisk tænkende og tværfaglige planlæggere, der har forståelse for planlægningsprocesser og vidensamfundets behov. kan man også tale om at designe bedre beslutningsprocesser. Du kan simpelt hen forholde dig til virkeligheden som designer For Bent Flyvbjerg, der har været en af drivkræfterne i etableringen af Plan og Miljø på Aalborg Universitet, handler det for byplanuddannelserne om at uddanne planlæggere med evne til at skabe kreative løsninger. Jeg ser det som meget vigtigt, at planlæggere går fra at være administratorer til at være mere kreative, til at være mere problemformulerende og skabende. Det kreative samfund kan du ikke administrere dig til. Administration skal ikke underkendes, men samtidig kommer den type af løsninger, der efterspørges, ikke bare dumpende ned fra himmelen. De skal skabes. Planlæggere som designere For at skabe mere kreative planlæggere arbejder Plan og Miljø på at uddanne de planlægningsstuderende til at være designere. Med design mener Flyvbjerg et langt mere bredt begreb end det, vi normalt taler om. Udover det traditionelle fysiske og æstetiske design, design af et hus, en karré eller en bydel, kan man også tale om at designe bedre beslutningsprocesser. Du kan simpelt hen forholde dig til virkeligheden som designer. Når du arbejder med at designe virkeligheden, så arbejder du som planlægger, fordi du arbejder med, hvordan virkeligheden skal se ud i morgen, om et år og om ti år. Helt konkret indgår der på Plan og Miljø et semester med fokus på forholdet mellem rationalitet og magt, hvor sigtet er indbygge en strategisk forståelse, der svarer til det der foregår, når de studerende kommer ud at arbejde. Det typiske, når man uddanner planlæggere, er at se på rationalitet, men i virkeligheden arbejder planlæggere i en magtstruktur. Og hvis vores planlægningsstuderende ikke forstår, hvordan det påvirker rationaliteten, at den indgår i en magtstruktur, så bliver de ikke adækvate planlæggere. Bymæssig kvalitet På Kunstakademiets Arkitektskole underviser Jens Kvorning de kommende byplanarkitekter. For Kvorning er det åbenlyst, at en strategisk tilgang til planlægning er helt central for en byplanuddannelse. Men spørgsmålet er, hvad indholdet af det strategiske er? Det strategiske bliver mange gange knyttet alene til det at tænke og styre processer, men den opfattelse mener jeg er problematisk. En af de nye udfordringer som planlægningen står over for i den postindustrielle epoke er, at byens kvalitet er blevet et centralt konkurrenceparameter. Derfor er det ifølge Kvorning ikke nok at se planlægningsprocessen som en simpel medieringsproces mellem de aktører, der er på banen. Det strategiske bliver mange gange knyttet alene til det at tænke og styre processer, men den opfattelse mener jeg er problematisk Det er afgørende nødvendigt som en del af denne medierings- og dialogproces at kunne formulere visioner og billeder på de bymæssige kvaliteter, der skal gøre den pågældende

13 BYPLAN NYT by attraktiv. Og det kræver nogle nye planformer og nye former for dialog med både borgere og andre aktører. Byens dynamiske landskab Det andet, der er afgørende nødvendigt i en strategisk planlægning, er at kunne beskrive og forstå byen som en dynamisk enhed. Hvis man ikke opbygger en forståelse af det dynamiske, der sætter en i stand til at handle i forhold til en virkelighed, der er under konstant forandring, så kan man ikke gennemføre en strategisk planlægning. På en planlæggeruddannelse der foregår på en arkitektskole, må de studerende ifølge Kvorning naturligvis trænes i at stille forslag. Men disse forslag må være baseret på en evne til at læse byens dynamiske landskab sammen med et overblik over forskellige strategiske planformer og en sans for hvilke bymæssige kvaliteter, der skal satses på i en given sammenhæng. En uddannelse med en sådan profi l efterlader nogle juridiske og styringsmæssige opgaver til andre uddannelser. Men dermed forholder uddannelsen sig til det faktum, at planlægningen må udføres af teams bestående af personer med forskellig baggrund. satses derfor på at udvikle de studerendes relationelle kompetencer Relationel kompetence Ole B. Jensen underviser på Urban Design, den mere æstetisk orienterede søsteruddannelse til Plan og Miljø på Aalborg Universitet. Ligesom Kvorning mener Jensen, at det er karakteristisk for et vidensamfund, at der ikke er nogen, der kan rumme det hele. Derfor bliver det meget vigtigere at forstå, hvordan vi skaber synergi ved at arbejde sammen på tværs af fagligheder og netværk. På Urban Design satses derfor på at udvikle de studerendes relationelle kompetencer som del af et samlet kompetencefi rkløver. Vores kandidater skal kunne kombinere teknik, formgivning og samfundsforståelse når de bygger byer, og det skal de på baggrund af en relationskompetence. Det vil sige, at de kan knytte an til andre folk, andre fagligheder og andre discipliner. knowhow, kreativ formgivning og kritisk samfundsforståelse, handler det også om et forsvar for Aalborg Universitets pædagogiske model, som også kendes fra RUC det såkaldt problemorienterede projektarbejde, hvor studerende samarbejder om kreativ problemløsning. Det er jo en gammel traver, som er lidt i politisk modvind nu om dage. Men det sjove er, at når vi taler med aftagersiden, både de kommunale byplanafdelinger og de private tegnestuer, så er det noget af det, alle vil skrive under på, at vores kandidater kan. De kan bygge relationer, det vil sige, at de forstår at samarbejde. Det er rent faktisk svaret på det, der efterspørges derude. Planuddannelsernes popularitet En væsentligt udfordring for byplanuddannelserne er også at tiltrække de mest kreative og kvalifi cerede studerende. I 1980 erne blev planlægningsstudierne på arkitektskolerne nærmest upopulære i lyset af postmodernismens påstand om de store fortællingers sammenbrud. Men fra slutningen af 1990 erne har planlægningen og interessen for det bymæssige fået en ny renæssance, fortæller Jens Kvorning. På Plan og Miljø mærker Bent Flyvbjerg til gengæld tendensen til, at gymnasieelever ikke interesserer sig så meget som tidligere for læse tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Vi gør utrolig meget for at informere og lave PR og alt muligt, får Anders Lund Madsen til at reklamere for os. Det hjælper lidt nogle gange, men så er det op ad bakke igen kort tid efter. Som en strategi til at markedsføre planlægning i forhold til de unge arbejder Urban Design på at blive meget synlige i det lokale og regionale mediebillede, fortæller Ole B. Jensen. Vi tager ud og laver kulturnat, vi laver installationer og projicerer ting op på væggene. Det er blevet sådan, at byen faktisk forventer, at vi laver noget. Og på samme tid forsøger vi at stimulere de studerendes nysgerrighed, fantasi og kreativitet. Martin Frandsen, Urban Task Force Kreativ problemløsning Når Ole B. Jensen fremhæver relationel kompetence på lige fod med teknisk

14 14 BYPLAN NYT ARKITEKTUR & DESIGN Aalborg Universitet URBAN DESIGN Engelsksproget master: TRANSIT SYSTEMS OF THE NETWORK CITY URBAN TRANSFORMATION DESIGNING THE EXPERIENCE CITY MASTER THESIS Info: BYG DTUogBYEN Bæredygtige byer eretspørgsmålomkompaktebyermedgodkollekenergibesparelser, tiv transport, vedvarende energi, Tilpasningtilklimaforandringerneerogsåenudfordring Livskvalitet skabes også med nye tekniske løsninger. Ny teknologi og en god planlægning af spildevandssystemet har for eksempel gjort det muligt at bade i Københavns Havn Nye samarbejdsformer er helt afgørende for byudviklingen. Vi forsker i udviklingen af nye samarbejdsformer, nye former fororganisationerogudviklingenafværktøjtilbeslutningsstøtte Med mennesket i centrum Ude i verden er Danmark kendt for metoder til at inddrageborgeneiudviklingafteknologiogiudviklingafvorebyer.detkanblivebedreendnu det forskervifor - institut for byggeri og anlæg Den gode planlægger PLANLÆGGERMANGEL I DAG Byplanlaboratoriet har spurgt landets kommuner, om de mangler eller forventer snart at komme til at mangle planlæggere. 60 af dem har svaret. Cirka en fjerdedel af kommunerne har ubesatte planlæggerstillinger, og lige så mange har svært ved at besætte ledige stillinger. I næsten en femtedel af kommunerne er det 30% af planlæggerne, der forventes at gå på pension inden for de næste 5 år. I en sjettedel er det 20 %, og i de resterende er det op til 10 %. HVAD SKAL EN PLANLÆGGER KUNNE? DB-UNDERSØGELSE 1997 I 1997 gennemførte DB en spørgeskemaundersøgelse hos byplanuddannelsesinstitutionerne om stort set de samme spørgsmål, som vi har søgt at afklare i dette nummer af Byplannyt: Hvordan ser en planlægger ud, ifølge aftagernes behov, og svarer uddannelserne til dette behov. DB havde foretaget en kortlægning, der viste, at halvdelen af de daværende planlæggere ville nå pensionsalderen i løbet af år. Hertil kom, at der var en vigende tilgang til planlæggeruddannelserne. På baggrund af kortlægningens og undersøgelsens resultater afholdtes en konference med diskussion af uddannelsernes indhold. 4 kompetencer Aalborg Universitet præsenterede planlæggerens 4 kompetencer : - den formgivningsmæssige - den analytiske - evnen til at tænke strategisk - evnen til at tænke fi losofi sk. Skulle enhver uddannelse dække alle disse kompetencer, eller skulle planlæggerne have hver sit faglige udgangspunkt, afhængigt af, hvilken læreanstalt, der vælges? Eller skulle den studerende selv sammensætte sin profi l ved at kombinere forskellige læreanstalter? Aalborg Universitet annoncerede, at man i den nye planlæggeruddannelse ville vægte disse 4 ligeligt. De øvrige uddannelser havde et kerneområde, de vægtede højest, og satsede derudover på samarbejdsprojekter med andre uddannelser.

15 BYPLAN NYT Civilingeniøruddannelser i Plan og Miljø - Vi du være med til at planlægge fremtidens by? Interesseret i en bred uddannelse? F det bedste fra ingeni r-, arkitektog jurauddannelserne i et! Og er du interesseret i byudvikling, byplanlægning og management som komplekse samfundsmæssige processer, så er dette måske noget for dig. Aalborg Universitet udbyder en række spændende 2-årige uddannelser på kandidat-/masterniveau: Urban Planning and Management har fokus på hvordan urbane planer, strategier og tiltag påvirker hinanden og hvilken betydning de har i forhold til byens levevilkår, økonomi, demokrati, mobilitet, magt, velfærd og miljø. Læs mere: Environmental Management har fokus på planlægning af miljøforhold på såvel virksomheder som i samfundet generelt. Læs mere: Sustainable Energy Planning and Management har fokus på hvordan samfundets energibehov dækkes under størst mulig hensyntagen til bæredygtighed. Læs mere Læs også om muligheder for en 3-årig bacheloruddannelse inden for Plan og Miljø: L s mere p : r.nu - før og nu Aftagerne s behov for 20 år siden Ifølge en undersøgelse foretaget af AU i slutningen 80 erne var kommunernes behov følgende. - Helhedsorientering havde højeste prioritet, - dernæst kompetence mht. formgivning og æstetik, - brug af moderne (elektroniske) værktøjer, - analytisk kompetence, - byplanfaglige færdigheder (kendskab til lovgivning mm.), - og endelig tværfaglig indsigt. Aftagerne s behov for 10 år siden Indlæggene fra aftagerne viste, at der er behov for planlæggere, der også kan formgive. Især i de mindre købstadskommuner med færre ansatte, der i højere grad skal kunne det hele. Større kommuner og rådgivningsfi rmaer lagde vægt på ansatte, der kunne arbejde med strategisk planlægning. Følgende kvalifi kationer blev understreget: - analyse - overblik - evne til at fi nde løsninger - omsætte plan til strategi - evne til kommunikation med andre aktører. Hvilken uddannelse er bedst? Der var enighed om, at en planlægger har brug for alle de 4 kompetencer. Flest talte for, at at hver (type) læreanstalt skulle have sin egen uddannelse, med egen identitet. De studerende kunne så selv sammensætte. Der var også stor interesse for en fælles overbygningsuddannelse. Der var få fortalere for synteseuddannelse. Man har brug for egen, veludviklede faglighed for at kunne gå ind i tværfagligt samarbejde! Til gengæld er det vigtigt at få erfaring med denne type samarbejde allerede under uddannelsen. Kort sagt - En planlægger har brug for mange kompetencer - Hver uddannelse bør have sin egen identitet - Mulighederne for skift mellem læreanstalter skal forbedres (meritoverførsel) - Lav fælles kursuskatalog for planuddannelserne, så mulighederne bliver synlige - Samarbejde og fælleskurser skal styrkes - Fælles overbygningsuddannelse (efteruddannelse) bør overvejes, herunder i urban management

16 16 BYPLAN NYT MASTER i strategisk byplanlægning Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole opstiller Kunstakademiets Arkitektskole udbyder en masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning med start i februar Uddannelsen fokuserer på strategisk planlægning af bymæssige forandringsprocesser med udgangspunkt i byens rumlige kvaliteter. Uddannelsen har 4 semestermoduler: By-teori og planlægningsformer Case study i en europæisk storby Byens dynamik og danske byer i global kontekst Strategisk plan for en dansk by / kommune Uddannelsen fokuserer på ændrede opgaver og krav til byplanlægningen. Globalisering, afindustrialisering og nye kulturelle og sociale former nødvendiggør en strategisk tilgang til planlægningen. Flere byplanopgaver foregår i allerede udbyggede områder. Der er også kommet flere, mere magtfulde professionelle aktører på banen og det offentlige må finde mere forhandlingsorienterede måder at intervenere på. De kommunale strukturer samtidig nye rammer for planlægning og bypolitik. Masteruddannelsens mål er: - at skærpe forståelsen for de postindustrielle urbane dagsordener - at udpege relevante planprocesser og opøve færdigheder i design af urbane strategier - at kvalificere deltagerne som rådgivere for offentlige og private klienter Det tilstræbes at strategiske planlæggere bliver bedre til at forstå og aflæse byen som et dynamisk felt, hvor der foregår overlappende forandringsprocesser, og dernæst udtænke og udforme sine handlingsanvisninger, så de er relevante i forhold til denne dynamik og den rumlige funktionsmåde som byen har. Uddannelsen er på deltid over 2 år med 1-1 1/2 kursusdag hver 14. dag. De første semestre kan også følges enkeltvist. Informationsmøde torsdag d. 21. juni kl Tilmelding og yderligere oplysninger: Skriv til eller kontakt Ursula Andersen telefon: PLANLÆGGERROLLER Der er ved at ske et skift i efterspørgselen fra faglig specialviden til generel faglig byviden. Og det viser sig, at der i stigende grad efterspørges viden om kommunikation og formidling, om ledelse og politik, om økonomi og ledelse og om organisering og processer. (Sehested, Karina: Nye planlæggerroller i byens netværksstyring i Bypolitik mellem hierarki og netværk, Karina Sehested, Akademisk Forlag A/S Interviews med planlæggere fra 10 kommuner 2003.) Den interaktive planlægger som: Faglig udviklingskonsulent Manager Markedsplanlægger Rationale og værdier Politik og faglighed Politik og effektiv gennemførelse Markedet og konkurrencen Resultat Viden Netværk Det smukke resultat Det politisk passende resultat Det økonomisk mulige resultat Faglig specialviden. Viden om kommunikation Generel faglig byviden. Viden om ledelse og politik Generel faglig byviden. Viden om økonomi og ledelse Fagfæller og kommunens ledelse: lukkede og elitære netværk Kommunens ledelse og formelle organisationer: lukkede og repræsentative netværk Lokale partnere og kommunens ledelse: Lukkede og elitære netværk Procesplanlægger Opbygning af fællesskaber og konsensus Den gode demokratiske proces Generel faglig byviden. Viden om organisering og processer Alle relevante partnere: åbne og plurale netværk HVAD SKAL EN PLANLÆG- GER KUNNE? KVL-UNDERSØGELSE 2004 Center for Skov, Landskab og Planlægning på det daværende KVL interviewede i 2004/2005 udvalgte praktikere fra byplanfaget (4 kommuner, 1 amt samt landsplanafdelingen) om ønskelige kompetencer hos planlæggerne. Det skete som led i en undersøgelse af behovet for nye udbud af byplanuddannelser. Følgende er plukket fra notat om undersøgelsens resultater. Hvad er det vigtigste, de studerende lærer på en byplanfaglig uddannelse? Svarene havde følgende tilfælles: Det er vigtigt - at kunne varetage det tværfaglige og et helhedssyn - at kunne organisere og styre projekter - at kunne visualisere og kende de forskellige præsentationsteknikker - at kunne kommunikere og forhandle og tackle kontakt med borgere i bred forstand - at kende lovgivningen, de økonomiske mekanismer og det politiske og administrative systems opbygning, funktion og historie - kende og kunne de nødvendige arbejdsmetoder (registrere, skitsere, fi nde informationer o.m.a.) /v Annette Thierry

17 BYPLAN NYT det biovidenskabelige fakultet for fødevarer, veterinærmedicin og naturressourcer københavns universitet Tre planlæggeruddannelser med fokus på natur og samfund Landskabsarkitektur og Bydesign har fokus på byers funk - tion, æstetik og bæredygtighed. Uddannelsen kombinerer formgiv - ning, planlægning og strategi med naturvidenskabelig og samfunds - mæssig forståelse. Specialer er landskabsarkitektur, byplanlæg - ning og parkforvaltning. Landskabsforvaltning er en tværfaglig uddannelse, der kvalifi - cerer kandidaterne til at udarbejde helhedsløsninger for bæredygtig anvendelse af landskabet og dets ressourcer. Uddannelsen har fokus på interaktionen mellem landska - bet, dets aktører samt den offent - lige regulering og planlægning. Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning en kompetencegivende efteruddannelse i seks moduler for privat og offentligt ansatte, der arbejder inden for landdistriktsudvikling eller landskabsforvaltning. Vælg mellem landdistriktsudvikling: lokale udviklingsinitiativer, erhverv og lokalsamfund eller landskabsforvaltning: multifunk - tionelle landskaber, værdier og natursyn samt planlægning og forvaltning. Læs mere på Institut for By og Landskab: Urban design, byplanlægning, landskabsarkitektur og -planlægning SE: Problemorienteret projektarbejde, arbejdende værksteder, formgivning, forandringsprocesser, processtyring, internationalt samarbejde, historie, teori, morfologi, profession... Læs mere på www. aarch.dk ARKITEKTSKOLEN AARHUS Nørreport Århus C Tlf:

18 18 BYPLAN NYT NYE PLANSTRATEGIER: STORE AMBITIONER Som følge af kommunalreformen har året 2007 indtil nu været en hektisk tid i de danske kommuner, men mange kommuner har alligevel prioriteret at komme hurtigt fra start med den nye planstrategi. Plan09 har taget pulsen på arbejdet med de nye strategier og billedet er klart: Ambitionerne er store, og en række kommuner arbejder med spændende bud på nye metoder til borgerinddragelse og med de vanskelige opgaver med at formulere visioner for det åbne land og kommunens regionale rolle. Dialog og inddragelse 1. generation af planstrategier i bar præg af, at opgaven var ny, og mange kommuner arbejdede derfor med meget fysiske strategier. Mange strategier inddrog kun i begrænset omfang aktører uden for rådhuset i de tidlige faser af arbejdet med planstrategien. Meget tyder på, at den nye generation af planstrategier i 2007 bliver mere ambitiøs. En rundspørge i det elektroniske netværk om planlægning, som er etableret af Plan09 og Dansk Byplanlaboratorium, viser at hovedparten af de kommuner, som er i gang med den nye planstrategi, betragter strategien som langt mere end blot et oplæg til kommuneplanen. Mange kommuner arbejder med dialog- og udviklingsstrategier, og mange kommuner kobler desuden planstrategien og Agenda 21-strategien, som ligeledes rummer mange tværgående emner. De første erfaringer med de nye planstrategier viser dog også, at det er vanskeligt at håndtere de nye opgaver i planstrategien. Det gælder ikke mindst kommunernes nye ansvar for planlægningen af det åbne land og kommunernes regionale rolle og samspil med den regionale udviklingsplan. Regionalt udsyn i Køge Køge Kommune forholder sig aktivt til de regionale udfordringer i arbejdet med planstrategien. Sammenlægningen mellem de tidligere Køge og Skovbo Kommuner samt beliggenheden i både Region Sjælland og inden for Fingerplanen for Hovedstadsområdet giver en række udfordringer og muligheder. Kommunen bruger derfor bl.a. planstrategiprocessen til at skabe politisk overblik over de mange regionale og tværkommunale samarbejder, som kommunen indgår i: Hvilken rolle spiller hvert af de kommunale samarbejder efter sammenlægningen, og er der behov for nye samarbejder? Skal der etableres et samarbejde mellem købstæderne i Øresundsregionen om kultur og turisme? Der arbejdes desuden konkret med en ny, overordnet hovedstruktur, der tager udgangspunkt i kommunens regionale rolle. Den tidligere Skovbo Kommune har hidtil planlagt for en boligudbygning med en høj andel af parcelhuse, mens den tidligere Køge Kommune har planlagt for stationsnær lokalisering og en højere andel af tætte boligformer. Med den nye planstrategi lægges der op til, at Køge Kommune i fremtiden integreres yderligere i Hovedstadsområdet, og det forudsætter, at byudviklingen i hele kommunen planlægges således, at en fremtidig udbygning af infrastrukturen understøttes gennem en bevidst placering af byudviklingen. Der lægges også vægt på at borgerne inddrages i strategiudviklingen. Derfor gennemføres der et stort, offentligt møde på en skole midt i kommunen, en debat med politikerne på Køge Torv, studiekredse mv. Kommunen har også lanceret en webbaseret borgerportal - www. ditkoege.dk som rummer et digitalt kort, hvor borgerne kan give konkrete bud på hvor, de ser hhv. kvaliteter og problemer i den fysiske virkelighed i Køge Kommune. Fokus på de mellemstore byer i Herning Herning Kommune sætter fokus på byernes roller i kommunen og i den regionale udvikling. I planstrategiprocessen arbejdes der bl.a. med et nyt bymønster. Hidtil har der været stor opmærksomhed på

19 BYPLAN NYT Næste deadline Plan09 understøtter også nytænkning af kommuneplanlægningen med 2. udbudsrunde af eksempelprojekter. Deadline for ansøgninger er 5. september Læs mere på Hernings rolle som lokomotiv og på landdistrikternes udfordringer. Men der er også behov for at arbejde med de mellemstore byers rolle i den nye kommune. Nogle har før været naturlige centre i de gamle kommuner, og andre er efterhånden næsten opslugt af Herning By. Nogle egner sig som hjemsted for nye virksomheder, mens andre egner sig bedre som boligområder. Fælles for dem er, at beboerne typisk ikke føler sig så tæt knyttet til resten af kommunen, som folk fra landdistrikterne, at de ikke nødvendigvis har de samme interesser og visioner som folk i nabobyen, og ikke nødvendigvis det store engagement i udviklingen af netop deres by. Derfor tager Herning Kommune nu initiativ til en målrettet inddragelse af borgerne i de mellemstore byer. Det sker gennem en møderække, hvor der diskuteres visioner, ideer og drømme om fremtiden. Dialog i det åbne land i Jammerbugt Kommune I Jammerbugt Kommune giver tre workshops ude i marken politikere, embedsmænd og interesseorganisationer indblik i de fremtidige planopgaver i det åbne land. Det sker i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og LandboNord. Kommunen har en unik natur, smukke kyster og store fuglebeskyttelsesområder - og samtidig et aktivt landbrug. Turismen spiller også en stor rolle for kommunens udvikling. De første erfaringer viser, at den grundige kompetenceopbygning giver politikerne et kvalifi ceret grundlag for selv at formulere visioner for det åbne land, men også for mere aktivt at kunne gå ind i dialogen med staten om den fremtidige udvikling i Natura 2000-områderne og om fremtidige naturgenopretningsprojekter. Politikerne får samtidig indsigt i nye udviklingspotentialer baseret på lokalt engagement. Det gælder eksempelvis det turismemæssige potentiale i at bevare og styrke det unikke kystfi skeri, som fortsat sker fra stranden ved en af kystbyerne. Mødet ude i marken giver indblik i hvilke lokale ressourcer, der kan bygges videre på, og hvordan det lokale initiativ kan understøttes med bl.a. midler fra det nye landdistriktsprogram. Processen er også med til at afl ive fordomme om, at landmænd og naturfredere ikke kan gå i dialog. Erfaringerne viser, at de to parter trods reelle interessemodsætninger kan se fordele i at gå i konstruktiv dialog om fx den fremtidige naturpleje og begge parter påpeger, at indsatsen kræver benhårde, kommunale prioriteringer. Planstrategien sendes i høring i efteråret. Strategidebat på mange niveauer i efteråret 2007 Mange kommuner forventer at sende planstrategien i høring i efteråret Det sker samtidig med, at andre offentlige myndigheder skyder en række debatter i gang. Der arbejdes intensivt med de regionale udviklingsplaner, som forventes i høring i løbet af efteråret. Infrastrukturkommisionen spiller ud i oktober måned, og Miljøministeriet indkalder i juni 2007 ideer og forslag til vand- og Natura 2000-planlægningen. Det er ikke muligt at koordinere alle processerne, men arbejdet med planstrategien er en god anledning for den enkelte kommune til at udvikle politiske visioner og holdninger til de mange spørgsmål, der er på dagsordenen i strategidebatterne i efteråret Svend Erik Rolandsen og Christina Krog, Plan09

20 Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K MAGASINPOST B TILSKUDSGIVERE TIL DANSK BYPLANLABORATORIUM REGIONER: Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark INSTITUTIONER: Arkitektskolen Aarhus DTU BYG Center for Bolig og Velfærd Direktoratet for FødevareErhverv DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab Danske Regioner FSBbolig Fællesadministrationen 3B KAB Bygge og Boligadministrationen Kommunernes Landsforening Kuben Byfornyelse Danmark Kuben Byfornyelse København Miljøministeriet Skov og Landskab Aalborg Universitet, Institut 20 KONSULENTER MV. AGRAF Byplanlæggere Alstrup & Avnby Architects Bahl Gl. Skole Arkitektfirma Byplantegnestuen A/S Cowi A/S /SVAJ, Ålborg DSB ejendomme Erik Agergård ApS Gruppen for by- & landskabsplanlægning Hasløv og Kjærsgaard I/S IC Byfornyelse ICP A/S Hans Svelland, Norge Landinspektørgården I/S Landmålergården i/s NIRAS Konsulenterne / Dybbroe og Haastrup Orbicon Plan og Udvikling Tegnestue Plankonsulenterne Lindegaard Privatbo Rambøll Nyvig A/S Torben Wissing Byplanlægger Arkitekt MAA Skaarup & Jespersen Årstidernes Arkitekter A/S

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring

cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring cand. scient. pol. Politisk og organisatorisk tæft Viden om offentlige kunder Forretningsudvikling og projektstyring EKSPERTER I OFFENTLIGE RELATIONER JENS BLOM-HANSEN INSTITUTLEDER, Institut for statskundskab

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken?

Af Arne Post. Er I ligeglade med kritikken? Er I ligeglade med kritikken? På trods af flere opfordringer til faglig debat om lokalplanlægning har en sådan været fraværende i mange år. Men det kan da ikke være rigtigt, at I der arbejder med lokalplaner

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos

Sammenhænge mellem udviklingen i miljøstrategier, Virkemidler i offentlig regulering Kompetencebehov hos Videregående uddannelse og e/eruddannelse om bæredyg4g udvikling som problembaseret og refleksiv læring. Fra rensning over miljøledelse 4l bæredyg4g innova4on og oms4lling RCE, 26. nov. 2014 Michael Søgaard

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV)

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV) MBV tager afsæt i en kompleks forståelse af byggeriet, som har til formål at inspirere deltagerne til nye og mere eksplicitte måder at sikre projekters værdiskabelse. MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009

Tilgange til kommuneplanarbejdet. Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilgange til kommuneplanarbejdet Niels Østergård, Plan09 7. december 2009 Tilfredse politikere (?) 88% af politikerne synes planlæggerne er gode eller meget gode til at afdække de vigtigste politiske

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Matematik-økonomi 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Hvorfor skal jeg vælge Matematik-økonomi? 4 gode grunde ligger lige for: 1. Du bliver

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

Velkommen til. Onsdag d. 22. april

Velkommen til. Onsdag d. 22. april Velkommen til Onsdag d. 22. april Oplæg 1 kl. 12.05-12.50 Oplæg 2 kl. 12.55-13.40 Uddannelsesmesse kl. 13.45-14.30 Evt. fremmøderegistrering fra kl. 14.25 Arrangementet er slut kl. 14.30 Skal du med bus,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

At vælge den rigtige metode

At vælge den rigtige metode At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen

STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Skovskolen August 2011 STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret august 2011) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS BACHELOR I GLOBAL BUSINESS INFORMATICS HVEM STUDERER GLOBAL BUSINESS INFORMATICS? Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvordan organisationer

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center

DTU Maritime Center. Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center DTU Maritime Center Jørgen Juncher Jensen Ingrid Marie Vincent Andersen Oversigt Om DTU Forøget fokus på det maritime område Den maritime ingeniøruddannelse ved DTU DTU Maritime Center 2/13/2014 DTU Historisk

Læs mere

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse

Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Undersøgelse om informationsteknologi og borgerinddragelse Kvantitativ survey i samarbejdet med Operate i aug.-sep. 2014 Temaer: - Kendskab til app s og informationsteknologi - Brug og erfaringer med app

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION]

HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman HAVNESPILLET [0.3:KOLLISION] - et debat- & planlægningsspil af Tobias Løssing & Thomas Fabian Delman

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service

din profil Jeppe Andersen, 42 år, adm. direktør, SKS - Specialkonsulent Service din profil Som leder, kommende leder eller højt placeret medarbejder ønsker du at få en bedre forståelse af din virksomheds måde at fungere på i en stadig mere kompleks og globaliseret verden. Du har ledelseserfaring

Læs mere

Optagelsesberettigede studieretninger

Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesberettigede studieretninger Optagelsesområder Københavns Universitet Biokemi - Bioteknologi Farmaci Forsikringsmatematik Fysiske fag (astronomi, biofysik, fysik, geofysik, meteorologi) Fødevarer

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere