Medicinsk certificerede Point-of-Care terminaler i mange størrelser. Se vores nye virtuelle hjemmeside på

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicinsk certificerede Point-of-Care terminaler i mange størrelser. Se vores nye virtuelle hjemmeside på www.acte-medical.dk"

Transkript

1 Nr. 1 marts års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S 9. årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTE KNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK I NFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT LÆS INDE I BLADET Patientdata - uanset hvor du er Leder AF PHD MORTEN ØLGAARD JENSEN, DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB Studerende er mere synlige AF KANDIDATSTUDERENDE FRA DTU/KU, HANDAN YILDIRAN Medicinsk certificerede Point-of-Care terminaler i mange størrelser Se vores nye virtuelle hjemmeside på Automatisk algoritme AF PH.D STUDERENDE M.SC. ISA CONRADSEN ACTE A/S / Vallensbækvej 41 / DK-2605 Brøndby Tel: (+45) / / / CVR: Aktuelt arrangement AF FORMAND PIA ELBERG, DSMI

2 Visionen om det papirløse hospital En realitet med it-systemer fra Siemens I mange år har det papirløse hospital stået som visionen inden for sundhedsvæsnet. Med it-systemer fra Siemens Healthcare er visionen blevet en realitet. I 2009 fik det tyske universitetshospital i Hamborg* erstattet de traditionelle fysiske patientjournaler med to it-systemer fra Siemens: Soarian Clinicals og Soarian Health Archive. Lige siden har både patienter, læger og øvrige hospitasansatte nydt godt af de mange digitale fordele i it-systemerne. Fordele Hurtigere forberedelsestid: Hvad der tidligere kunne tage dage at hente frem i arkiverne, kan nu slås elektronisk op på få sekunder. Øget workflow: Med Siemens it-systemer kan hospitalets daglige processer løbende optimeres, så arbejdsflowet hele tiden er tilpasset fremtidens behov. Bedre patientpleje: I et enkelt skærmbillede kan hospitalets ansatte fremkalde og håndtere patienternes journaler, hvilket giver mindre tid til administration og mere tid til patientpleje. Ikke mere papir: Tidligere bugnede kælderen med papirjournaler; i dag kan hospitalet anvende de hårdt tiltrængte kvadratmeter mere hensigtsmæssigt. For yderligere information, kontakt venligst salgsdirektør Birgit Grøsfjeld fra Siemens Healthcare på telefon Om Siemens Soarian Siemens Soarian tilbyder en ny og fremtidssikret tilgang til hospitals-it med fokus lagt på workflow, processer og ressourceoptimering. Soarian Clinicals giver et samlet overblik over et patientforløb, mens Soarian Health Archive udgør en fleksibel arkiveringsplatform. Kombinationen af de to webbaserede applikationer gør samlet set Siemens Soarian til et effektivt elektronisk journalsystem. *Hamburg Eppendorf opnåede i efteråret 2011 det 7. trin i Electronic Medical Record Adoption Model (EMRAM) Læs mere på

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. Ansvarshavende fagredaktør - DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik Gæsteredaktør (DMTS): PHD Morten Ølgaard Jensen Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsteknologi Ansvarshavende fagredaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph.d, Frederiksberg Hospital Salg: Niels Rudolfsen Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af INDHOLD 1/2012 Leder AF PHD MORTEN ØLGAARD JENSEN, DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB 4 Studerende er mere synlige i Dansk Medicoteknisk Selskab SUNDHEDSTEKNOLOGI BACHELORSTUDERENDE FRA IHA/AU, JULIE LIV MORIN OG MEDICIN OG TEKNOLOGI KANDIDATSTUDERENDE FRA DTU/KU, HANDAN YILDIRAN 6 Sundheds teknologi et samarbejde på tværs af faggrupper AF ANN C. QVIST RASMUSSEN OG AZADEH RAHMANI 8 Automatisk algoritme AF PHD-STUDERENDE M.SC. ISA CONRADSEN, INSTITUT FOR ELEKTROTEKNOLOGI, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET/EPILEPSIHOSPITALET I DIANALUND 10 Kan stress måles? AF KRISTINA MONSRUD OHRT, KARSTEN MØLGAARD JENSEN, OG MAIKEN BJERRE SØRENSEN, FORRETNINGSINGENIØRSTUD. 12 Automatisk detektion af børneabsenceepilepsi AF PHD-STUDERENDE JONAS DUUN-HENRIKSEN, DTU ELEKTRO OG HYPOSAFE A/S 14 Sundhedsvidenskabelig og personlig udvikling AF SIDSEL M. M. VILLUMSEN OG MORTEN VILLUMSEN 16 Indkaldelse til generalforsamling (DMTS) 18 Invitation til medlemsmøde (DMTS) 19 Forsøgsordningen med TrygFondens akutlægehelikopter offentliggjort 20 Fælles platform fælles fremtid AF JUNIORKONSULENT LENNA MARIA BROBERG, CHEFKONSULENT JAN PETERSEN, KONSULENT CASPER D. MARCUSSEN OG KONSULENT LOTTE BECK 21 Aktuelt møde i NSI nu SSI AF FORMAND PIA ELBERG, DSMI 24 Stor søjle- og lampeordre til OUHs akutmodtagelse AF JOURNALIST, IB ERIK CHRISTENSEN 26 Digitaliseret op i den papirløse superliga med Siemens software AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN 28 Dansk selskab rejser 35 millioner til at forbedre blodtryksmålinger 30 Kontrolleret oplag: 2966 i perioden 1. januar juni 2011 MTI 1 3

4 MEDICO LEDER FOKUS PÅ STUDERENDE AF PHD MORTEN ØLGAARD JENSEN, DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB Hvorfor er de studerende vigtige for DMTS, og hvorfor er det vigtigt for de studerende at blive engageret i DMTS? Svaret ligger i at det er dem der skal drive selskabet i fremtiden, og kendskab til et landsdækkende netværk før eksamensbeviset er i hånden vil give de studerende mulighed for at navigere de mange jobmuligheder der ligger ude rundt omkring i landet. Der ligger et stort uudnyttet potentiale hos vores studerende. Der er nu fem uddannelser indenfor branchen: Sundhedsteknologi i Aalborg (kandidat), Sundhedsteknologi i Århus (bachelor), Biomedicinsk Teknik i Århus (kandidat), Velfærdsteknologi i Odense (kandidat), Sundhedsteknologi i Ballerup (bachelor) og Medicinsk Teknologi i København (kandidat). Der vil fremover blive uddannet mellem 100 og 200 nye professionelle kollegaer årligt fra disse og beslægtede uddannelser. Dertil kan lægges de mere end læger der uddannes årligt. Opgør man det til stadighed værende antal studerende ses at der her ligger en usædvanlig stor ressource, hvilket også forpligtiger DMTS. Derfor har vi oprettet et aktivt studenterkorps af ambassadører på de eksisterende uddannelsesinstitutioner. Disse bliver sat ved rattet i den vigtige proces der skal sikre opmærksomhed omkring værdien af deltagelse i et landsdækkende medicoteknisk selskab. Da jeg i slutningen af 1990 erne læste Biomedical Engineering ved Georgia Institute of Technology var det at være studentermedlem ved det amerikanske sidestykke til Dansk Medicoteknisk Selskab, Biomedical Engineering Society (BMES) en helt naturlig selvfølgelighed. I dag kan man på den amerikanske hjemmeside se at der fokuseres på tre hovedområder: Industri, Forskning, og Studerende. Det kan vi hente inspiration fra hos DMTS. Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer til et solidt selskab der forbliver i bevægelse og samtidig holder fokus på kernekompetencen: At samle alle interesserede i medicoteknik under én paraply og give mulighed for at udnytte erfaringer på tværs af faggrupper og regionale geografiske områder. I forbindelse med Landsmødet 2011 inviterede DMTS til Student s Day, hvor studerende gratis kunne deltage i konferencen, høre beretninger fra andre studerende, der har videreført patent og firmastiftelse, uforpligtende møde virksomhederne, samt høre om spændende jobfunktioner. Denne succesfulde event som tiltrak mere end 50 studerende fra rundt omkring i Danmark gentages til næste landsmøde, som afholdes den september Vi regner med at dette ligesom foredragskonkurrencen vil blive et tilbagevendende hit til landsmødet, hvor studerende løbende kan holde sig opdateret og sætte fingeren på pulsen af jobmarkedet. Landsmødet er også et fortrinligt forum hvor industrien kan møde studerende og vice versa. Artiklerne i denne udgave af MTI beskriver en vifte af projekter hvor studerende er involveret. Derudover er det nye studenternetværk belyst. Mulighederne for gensidig succes for såvel Dansk Medicoteknisk Selskab samt de studerende selv er vidtrækkende, og vi i bestyrelsen glæder os til at se hvordan denne udvikling kan udnyttes bedst muligt i fremtiden. KONTAKT INFORMATION: Morten Ølgaard Jensen Aarhus Universitetshospital Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Telefon:

5 Because Dräger knows the importance of the space you re planning for. Realize the potential of your hospital by planning with Dräger. We understand the constraints hospitals face, both daily and during the most critical moments. Combining 120 years of medical and safety technology experience with leadingedge planning capabilities, our solutions will help you meet all challenges ahead. Speak with us and build hospitals that are ready for the future. LEARN MORE AT Yderligere informationer: Produktspecialist Torsten S. Bach Mobil: Mail:

6 MEDICO STUDERENDE ER MERE SYNLIGE I DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB Dansk Medicoteknisk Selskab har taget initiativ til at få studerende mere på banen. Sundhedsteknologi bachelorstuderende fra IHA/AU, Julie Liv Morin og Medicin og Teknologi kandidatstuderende fra DTU/ KU, Handan Yildiran deler her tankerne bag formålet med dette nye tiltag. SUNDHEDSTEKNOLOGI BACHELORSTUDERENDE FRA IHA/AU, JULIE LIV MORIN MEDICIN OG TEKNOLOGI KANDIDATSTUDERENDE FRA DTU/KU, HANDAN YILDIRAN Dansk Medicoteknisk Selskab (DMTS), ser at studerende kan bidrage positivt med viden og nye idéer, hvorfor selskabet har valgt at give plads i bestyrelsen til studierepræsentanter fra de medicotekniske uddannelser i hele landet. Dagens studerende er morgendagens nye kollegaer i den brede medicotekniske verden, der dækker forskningsverdenen, hospitalerne, industrien samt studiemiljøerne. Der er et behov for at få nedbrudt, eller mindske, skellet mellem uddannelse og erhvervsliv, således at den værdi som ligger i dette sammenspil kan udnyttes. Det er derfor et ønske, at studierepræsentanterne over hele landet skal engagere sig i DMTS og skabe god synergieffekt mellem de medicotekniske uddannelser og selskabet, og hermed til erhvervslivet. Som studerende er man ofte meget optaget af, hvor man vil ende som nyuddannet i medicobranchen findes mange tværfaglige discipliner, og derfor kan det være en stor udfordring at danne sig et klart billede heraf. Dette er blandt andet noget som DMTS stræber efter at gøre mere synligt for de studerende. Virksomheder og andre kommende arbejdsmiljøer bør også få et indblik i hvilke kompetencer de studerende bærer på og hvad de kan bidrage med. Et nyt initiativ med et studenterforum i DMTS vil fungere som et netværk hvor alle i branchen kan mødes til videns- og erfaringsudveksling. Det er bestemt vigtigt med et nationalt netværk i denne branche, hvor det går lynhurtigt med udvikling af teknologi. DMTS s nye studenterorgan vil være grundlaget for at forene og fremme medicoteknik i Danmark, hvor de studerende kan drage nytte af et kæmpestort netværk som bliver ved med at vokse. Uddannelse er andet end bare teoretisk undervisning. Vi opfordrer alle studerende til at engagere sig i aktiviteter ved siden af studiet. Sundhedsteknologi på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har indlagt et obligatorisk praktikforløb på 5 måneder i studieplanen. Her får man mulighed for at indgå i et industrielt eller hospitalssamarbejde, med en hverdag indenfor studerendes egen interesse og kompetencefelt. Man får mulighed for at komme ud og prøve kræfter, teste sin hidtil lærte faglighed og mulighed for at få et indblik i hvilken virkelighed der venter. Medicin og Teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet/Københavns Universitet har også integreret et praktikforløb på en hospitalsklinik på 3. studieår med samme formål. Der ses mange studerende som er utroligt fagligt engagerede i studiet, men hvad der ligger af engagement for at involvere sig, i eksempelvis DMTS, ligger langt fra de fleste studerendes tanker og hverdag. Mange studerende stræber efter høj faglighed indenfor studiets rammer og er uden tvivl kommende dygtige ingeniører når de får eksamensbeviset i hånden. Men et praktikforløb og en tagen del i verden udenfor uddannelsesinstitutionerne, giver en meget anderledes læring end den tunge teoretiske viden, man får i forelæsningslokalet. Den teoretiske undervisning er afstemt med den virkelighed som vi skal kunne

7 indgå i, men giver ikke nødvendigvis den fulde kompetence til at kunne efterleve det. Derfor er praktik og generelt engagement utrolig vigtigt. At engagere sig i aktiviteter ved siden af studiet er en enestående måde at udfordre sig selv på og få mulighed for at prøve sine kræfter af med lidt forskelligt, før man endelig kommer ud og får oplevet den virkelige verden. Det åbner flere døre og gør én mere afklaret omkring, hvor man er på vej hen i sit kommende arbejdsliv. Men hvorfor er det vigtigt med et stort fagligt netværk? Hvor starter man og hvad kan man byde ind med som studerende? Man skal egentlig blot have viljen og lysten til at møde andre med samme interesse. Eksempelvis at melde sig til arrangementer vil være en god start. Alt dette bør man dyrke mens man er studerende og har mulighed for det. Det øger ens muligheder for at finde lige netop det drømmejob man har lyst til at stå op til om morgenen en dag i fremtiden. DMTS bør være brændpunktet for de medicotekniske uddannelser i Danmark. af Stefan Thorndal Madsen, Danmarks Tekniske Universitet / Københavns Universitet af Mette Marie Nielsen, samt national koordinator Handan Yildiran fra Danmarks Tekniske Universitet / Københavns Universitet. Alle studerende sidder med til selskabets bestyrelsesmøder og bidrager med deres mening og input på lige fod som alle andre bestyrelsesmedlemmer. Dette er blandt andet det primære formål med dette nye initiativ. At vise at DMTS også er her for studerende! Der er årlige landsmøder og arrangementer rettet mod studerende, hvor man kan få lov til at præsentere resultater fra eksamensprojekter, deltage i poster sessioner, bidrage med indlæg til selskabets medlemsblad, Medicinsk Teknologi & Informatik, samt møde kompetente mennesker i medicobranchen, fra forskningsmiljøet, hospitalsmiljøet og industri, både nationalt og internationalt. Selskabet er med over 70 firmamedlemmer det største selskab i landet, hvor studerende kan drage nytte heraf og udvide sit netværk. For det handler nogle gange om hvem man kender for at komme et skridt videre i din karriere. Det er den tanke der har været drivkraften da Handan Yildiran, som den eneste aktive studerende i DMTS for et halvt år siden, gik på jagt efter nye kollegaer fra hele landet. Med det formål at skabe synergi og samarbejde på tværs af uddannelserne og have DMTS som forum hvor dette kan lade sig gøre. Noget som har manglet i selskabet, men er ved at blomstre nu. Alle uddannelser skal repræsenteres så vi kan lære af hinanden og blive inspireret. Det er studierepræsentantens rolle at være talerør og bindeled mellem selskab og alle studerende på uddannelserne. Der skal skabes synlighed omkring DMTS med hvad selskabet kan tilbyde de studerende. Fokus i øjeblikket er DMTS Landsmøde 2012, som afholdes den september 2012, hvor studierepræsentanterne blandt andet er med til at undersøge hvilke emner der vil være interessante og relevante at skabe fokus omkring så der kan skabes anledning og rum til at netværke og skabes dialog. Vores mål er at bryde grænserne mellem studielivet og erhvervslivet, således at de to verdener kan skabe værdi for hinanden. At have et stærkt netværk allerede som studerende, vil styrke mulighederne for at skabe et spændende job, men det kræver at vi vil være med til at præge den virkelighed, vi arbejder os hen imod. Ønskeligt ville dét at engagere sig i virkeligheden, være en mere integreret del at vores studietid. Det er ikke blot os studerende der kan have gavn af mødet mellem studerende og det virkelige erhvervsliv. Også erhvervslivet har stor interesse i at have en viden omkring hvilke profiler, vi nyuddannede kommer ud og kan bidrage med. Der er blomstret nye studieretninger op de seneste par år inden for medicoindustrien. Det er alligevel stadig uklart hvilken profil, vi studerende står med som færdiguddannet. Selv kommende kollegaer er i tvivl. Dette kan kun løses ved at vi er i tæt dialog og på den måde får arbejdet os hen imod hinanden, for at få bedre forståelse for hinandens forventninger og kompetencer. I øjeblikket har DMTS studierepræsentanter fra Sundhedsteknologi, Medicin og Teknologi samt Velfærdsteknologi, som afspejler en god del af det store udbud af medicotekniske studier i landet. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet er repræsenteret af Julie Liv Morin, Aalborg Universitet af Søren Sohrt-Pedersen, Syddansk Universitet Bowa sætter nye standarder for El-kirurgi Enkel betjening Touchpad teknologi Særlig velegnet til ligation og bipolar resektion Personlige installationer med 8 favoritprogrammer Integreret brugsvejledning og introduktionsvideo Muligt at arbejde med 3 x bipolare og 2 x monopolare instrumenter samtidig Automatisk genkendelse af standard instrumenter og automatisk set-up Kirurgen kan tage personlige installationer med sig til andre apparater (memory stick) Tlf MTI 1 7

8 MEDICO SUNDHEDS TEKNOLOGI ET SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAGGRUPPER Baggrunden for at vælge et bachelorprojekt indenfor forskningsverdenen var vores fælles interesse for at udføre et projekt med et bredt indhold af teknologi og klinisk relevans. AF ANN C. QVIST RASMUSSEN OG AZADEH RAHMANI Netværksisolator 1000Mbit/s Tel.: I Fax: I I INGENIØR I SUNDHEDS- TEKNOLOGI Sundhedsteknologi er et enormt område og diplomuddannelsen i Aarhus har givet os mulighed for at arbejde indenfor dette område som er i en stærk udvikling. En udvikling der er præget af den retning vores samfund bevæger sig i. Velfærdsteknologi, pervasive healthcare og innovation er ord man ikke kan undgå at læse om i aviserne. Med flere og flere ældre og færre hænder er der behov for nye smarte sundhedsteknologier, således vi kan bevare velfærden i Danmark. Vores interesse for at tage uddannelsen, ligger i det samspil mellem teknologi, IT og kommunikation som uddannelsen lægger op til. Azadeh ville udvide sin bachelorgrad som sygeplejerske med en teknisk indgangsvinkel, mens Ann fandt interesse i teknikken med udgangspunkt i det menneskelige behov. HJERTEKLAPPER OG ABSTRAKTER I bachelorprojektet fik vi muligheden for at dreje specialiseringen i en retning vi ikke tidligere har arbejdet med i semesterprojekterne. Gennem studiet havde vi flere undervisere der introducerede os til hjerteklapper og de proteser man anvender i dag, når klapperne er utætte og skal udskiftet. Her blev interesseren for alvor skabt. En af vores undervisere, Morten Ølgaard Jensen, har i en længere årrække forsket indenfor hjerteklapkirurgi, og derfor var det oplagt at få luftet alle muligheder til det kommende og afsluttende projekt. Som tiden nærmede sig, tog Azadeh, i løbet af 6. semester fat i Morten. Morten havde allerede i et tidligere studie påvist at kræftbalancen i mitralklappen ændres som følge af en specifik reparationsmetode patch. Derfor skulle vi undersøge dette fænomen yderligere, hvorfor projektet kom til at omhandle; Ændrede mekanismer i mitralklappen som følge af patch forstørrelse som reparationsmetode af mitralklappens posterior flig. Morten gjorde det klart fra start, hvilke andre elementer det valgte projekt kunne byde på, blandt andet ville det være muligt at publicere en videnskabelig artikel samt deltage i internationale konferencer. Det krævede blot, at vi begge, brændte for det og havde lyst til at tage udfordringen op. Da vi begge er studerende med høje ambitioner og hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok, var vi ikke i tvivl om at vi ikke kunne sige nej til denne mulighed. I dette projekt har tværfaglighed haft stort fokus. Vi har blandt andet samarbejdet med læge Jesper Langhoff Hønge, der var os behjælpelige med undersøgelse af mitralklapperne, det vil sige den kirurgiske del. Ligeledes samarbejdede vi med en ingeniør i forbindelse med dataopsamling og en biostatistiker i forbindelse med dataanalysen. Samarbejdet har blandt andet sikret at alt blev udført korrekt og i overensstemmelse med kravene. Det har været utrolig spændende og lærerigt at arbejde på tværs af faggrupperne som på mange måder er en stor del af hvad sundhedsteknologiuddannelsen lægger op til. Som sundhedsteknologi ingeniør skal vi være brobyggeren og samarbejdspartnerne mellem klinikkerne og udviklerne. Da uddannelsen oplærer os i at forstå begge sprog er vi de nye formidlere, som efter vores mening er aldeles nyttige og uerstattelige i dag. Projektet blev lavet i samarbejde med Forskningsafsnittet ved Hjerte-Lunge- Karkirurgisk Afdeling T, Aarhus Universitetshospital.

9 Medical Lighting Solutions Ann og Azadeh ved in vitro systemet Venstre Ventrikel Simulator. Fotos: Henrik Olsen, Aarhus Universitet, Ingeniørhøjskolen ARTIKEL OG KONFERENCER At skrive en videnskabelig artikel var en ny og stor udfordring, men essensen af at forske, er netop at sprede den nye viden, da den ellers ikke er noget værd. Derfor var det en vigtig del af projektet, allerede fra starten, at vores resultater ikke skulle stå på en hylde på skolen og støve til. Derfor blev et abstrakt indsendt i december måned til The Scandinavian Society of Research in Cardiothoracic Surgery (SSRCTS), abstraktet blev udvalgt til mundtlig præsentation og vi deltog derfor i konferencen i februar I skrivende stund er artiklen sendt til de internationale højtstående medforfattere inden den sendes videre til review ved et internationalt tidsskrift. Medforfatterne til vores artikel er hovedsageligt læger med stor interesse og forskningsbaggrund i hjertekirurgi. Der har været stor begejstring for vores forskningsresultater. Vi har netop påvist, at reparationsmetoden af mitralklappen med sikkerhed, ændrer på kraftforholdene i klappen. Dels skabes der dermed øget opmærksomhed af denne reparationsmetode, men vi har også givet hjertekirurgerne nye informationer, om hvad reparationsmetoden medfører. Om disse kræftændringer er til gavn eller på sigt giver andre hjerteklap problemer er det store spørgsmål der nu må forskes omkring. PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING Efter dette projekt kan vi begge sætte flere krydser på CV et, blandt andet succesfuld fondssøgning, hvor vi har fået økonomisk støtte svarende til budgettet. Derudover har vi nu erfaring i at skrive abstrakter til videnskabelige artikler samt at præsentere forskningsresultater til et stort forum på konference. Derudover har vi planlagt endnu en international hjerte konference i maj måned i Grækenland og et besøg til Atlanta i april måned. Her er vi inviteret til at præsentere vores chr resultater, ma vis da de er i gang med lignende undersøgelser af mitralklappen. Alt i alt har vi lært, at det sagtens kan betale sig at være ivrige og påtage sig et forskningsprojekt som afgangsprojekt til bacheloruddannelsen. Det har været hårdt arbejde, men også utroligt interessant. Hvis vi kunne spole tiden tilbage, vil vi bestemt ikke ændre noget, og vi kan kun opfordre andre studerende til at kaste sig ud i et forskningsprojekt. Mere end 4000 tilfredse brugere kan ikke tage fejl CV_ann_57x62.indd 1 MTI 2/8/12 1 8:43 9 PM

10 MEDICO AUTOMATISK ALGORITME TIL TIDLIG DETEKTION AF GENERALISEREDE TONISK- KLONISKE EPILEPTISK ANFALD BASERET PÅ semg AF PH.D STUDERENDE M.SC. ISA CONRADSEN, INSTITUT FOR ELEKTROTEKNOLOGI, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET/ EPILEPSIHOSPITALET I DIANALUND. BAGGRUND Epilepsi patienter med tonisk-kloniske anfald, der ikke responderer optimalt på den eksisterende medicin, har en øget risiko for at dø i forbindelse med et anfald, specielt når de lever alene eller får anfaldene om natten. Baseret på dette vil det være ønskeligt, hvis vi kan udvikle et alarm system, så de rette personer kan blive alarmerede i forbindelse med et anfald af denne type. På markedet i dag findes der sengealarmer, men disse er for utilregnelige og samtidig virker de kun i den tidsperiode, hvor patienten opholder sig i sengen. Derudover er det forsøgt, at udvikle et alarm system baseret på et accelerometer, der bæres som et armbåndsur. Denne har vist sig at have en væsentlig bedre effektivitet, men grundet at modaliteten kun reagerer på den kloniske del af anfaldet, sætter alarmen meget sent i gang i forhold til anfaldets start. METODE Under den sædvanlige indlæggelse af i alt 11 patienter i epilepsi monitoreringsenheden i Dianalund, påførte vi udover the gold standard (EEG elektroder og video overvågning), overflade EMG elektroder på 4 af kroppens legemes muskler (skulder musklen (deltoid), samt skinnebens musklen (tibialis anterior) henholdsvis på højre og venstre side). Fra dataene fra de to muskler på venstre side har vi udtrukket beskrivende værdier (features), som gør det muligt at skelne imellem epileptiske anfald og al anden aktivitet. Figur 1 viser en sådan feature afbilledet som funktion af tiden, hvor der med vertikale linjer er angivet hvornår anfaldet starter, slutter, samt skifter imellem de to faser (tonisk og klonisk). Ydermere er der indlagt en beslutningsstøttelinje, der angiver kravet (threshold) for feature størrelsen for at der kan være tale om et anfald. Til at vurdere vores resultater har vi beregnet sensitiviteten (andelen af detekterede anfald i procent), den falske detektions rate (antallet af falske alarmer per time), samt latenstiden (tiden fra anfaldsstart til detektion af anfaldet). RESULTATER Middel resultatet er vist i tabel 1. Algoritmen er testet for hver af de to muskler, samt i en kombineret udgave, hvor der skal registreres en alarm fra begge muskler før at det markeres som værende et anfald. Af resultatet kan det ses, at algoritmen virker klart bedre for skulder musklen (SEN = 100%, FDR = 0,04/h) end for skinnebensmusklen (SEN = 77%, FDR = 0,20/h). En kombination af de to giver det bedste resultat, selvom det dog kun er latenstiden (LAT = 9,85s) der er forbedret i forhold til kun at benytte data fra skulder musklen (LAT = 13,66s). For nogle patienter kan det være nok at benytte et alarm system om natten, i dette tilfælde vil den falske detektions rate reduceres betydeligt, da størstedelen af de falske alarmer er registrerede i dagtimerne, se [1]. KONKLUSION Med den udviklede automatiske detektionsalgoritme var det muligt at detektere samtlige anfald tidligt i forløbet, og samtidig blev der kun registreret få falske alarmer(1 per dag). I tilfælde hvor algoritmen kun tænkes benyttet til natlige overvågninger blev antallet af falske alarmer endda yderligere reduceret (1 per tiende dag). Et trådløst apparat med den præsenterede algoritme implementeret må altså siges, at være et godt bud på en anfaldsalarm for patienter med tonisk-kloniske anfald. Dette er allerede ved at blive testet i samarbejde med virksomheden IctalCare A/S, [2]. For yderligere information omkring dette studie, se [1].

11 Isa Conradsen er Ph.D. studerende på et forskningsprojekt omkring detektion af epileptiske anfald baseret på motoriske signaler, et projekt imellem Epilepsihospitalet i Dianalund og DTU Elektro (indskrevet som Ph.D. studerende her). Kontaktperson: Lektor MSK Ph.D. Helge B.D. Sørensen, DTU Elektro. Figur 1 Feature som funktion af tiden. De sorte vertikale linjer angiver start, slut og skift mellem faserne (tonisk, klonisk) for anfaldet. Den horisontale stiblede linje er beslutningsstøttelinjen. Tabel 1 Resultaterne for hver af de to muskler, samt kombinationen af dem. Deltoid Anterior Tibialis Kombineret SEN [%] FDR [/h] LAT [s] SEN [%] FDR [/h] LAT [s] SEN [%] FDR [/h] LAT [s] 100 0,04 13, ,20 14, ,04 9,85 REFERENCE [1] I. Conradsen, S. Beniczky, K. Hoppe, P. Wolf, and H. Sorensen, Automated algorithm for generalised tonic-clonic epileptic seizure onset detection based on semg zerocrossing rate, IEEE Transactions on Biomedical Engineering, vol. 59, no. 2, pp , [2] IctalCare A/S - Produktion eller Outsourcing af: Sprøjtestøbning Medical Devices Sikkerhed og tryghed for kunder og brugere Produktion i renrum klasse 7 & 8 Kompetance og erfaring med renrumsproduktion, montager og pakning Certificering ISO 14644, 13485, FDA registreret, ISO SP Medical A/S Møllevej 1 DK-4653 Karise Tel: Fax MTI 1 11

12 MEDICO KAN STRESS MÅLES? SAMARBEJDE MELLEM INGENIØRSTUDERENDE OG INDUSTRIEN Virksomheden DELTA og studerende fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus har samarbejdet i et projekt omkring detektering af stress via hjerterytme variabilitet. KRISTINA MONSRUD OHRT, FORRETNINGSINGENIØRSTUD., DIPLOMINGENIØR I SUNDHEDSTEKNOLOGI KARSTEN MØLGAARD JENSEN, FORRETNINGSINGENIØRSTUD., DIPLOMINGENIØR I SUNDHEDSTEKNOLOGI MAIKEN BJERRE SØRENSEN, FORRETNINGSINGENIØRSTUD., DIPLOMINGENIØR I SUNDHEDSTEKNOLOGI Tre ingeniørstuderende ønskede at finde et projekt til deres afgangsprojekt på diplomingeniøruddannelsen i Sundhedsteknologi. Derfor kontaktede de DELTA, da DELTA tidligere havde besøgt skolen og luftet muligheden for at lave projekt i samarbejde med dem. Virksomheden var åben overfor et muligt samarbejde, og efter et møde mellem de studerende og DELTA, faldt valget på et aktuelt projekt, og efterfølgende blev afgangsprojekts problemstilling fundet. Sundhedsteknologi er en ny uddannelse, som startede på Ingeniørhøjskolen, Aarhus i sommeren Uddannelsen er tværfaglig og kombinerer medicoteknik, it- og kommunikationsteknologi med en sundhedsfaglig viden og forståelse. De tre studerende har valgt uddannelsen, da de alle har en baggrund fra HTX og derigennem havde en interesse for teknologi samtidig med det biologiske. Uddannelsen i Sundhedsteknologi har været spændende for de tre studerende, da den ikke blot har omhandlet deres interesser, men også har formået at inddrage virksomheder samt projekter udefra. DELTA har udviklet sensoren epatch, der bl.a. kan måle EKG. Dertil kommer, at DELTA er med i partnerskabet Lev Vel, som vil bidrage til håndtering af de samfundsmæssige problemer, der opstår ved stigningen af antal ældre i fremtiden. Lev Vel består derfor af flere innovationsprojekter. Hvert projekt drives og udvikles i samarbejde mellem offentlige og private partnere. Projektet, de studerende blev en del af, lå under Lev Vel s delprojekt Forebyggende selvmonitorering, spor 3 Tidlig sporing af stress. DELTA ønskede at finde ud af, om der kunne være en mulighed for at bruge deres epatch i forbindelse med detektering af stress. Billedet viser DELTAs epatch For at danne sig et overblik over hvilke muligheder der var for at detektere stress, lavede de studerende derfor en bred søgning i opstarten af projektet. Resultatet fra søgning sammenholdt med DELTAs ønske om brugen af deres EKG-sensor gjorde, at fokus blev på hjerterytme variabilitet, HRV, der er et udtryk for variationen i afstanden fra R- tak til R-tak i et EKG signal. Derved endte projektets problemstilling således: Kan det lade sig gøre at måle langvarig stress, kontinuert, ud fra hjerterytme variabilitet? De studerende søgte litteratur om emnet, for at undersøge om andre havde forsket i lignende, samt om der var udviklet andre typer måleudstyr til at detektere stress. Denne viden brugte de til at udføre et forsøg, hvor de målte HRV ved stressede personer. Derudover lavede de studerende en spørgeskemaundersøgelse, for at undersøge problemstillingen om en potentiel bruger var interesseret i at benytte en sådan sensor, hvis den kom på markedet. HRV FORSØG I litteraturgennemgangen blev det fundet, at det særligt var i frekvensdomænet, der var en forskel at se ved HRV i forbindelse med stress. I frekvensdomænet ses der på effekten af forskellige frekvensbånd i HRV-målingen (se tabellen på næste side), samt forholdet

13 Tabellen viser nogle af de parametre hvor der i litteraturen oftest blev fundet en signifikant ændring ved stress. HF, effekten i HF intervallet 0,15-0,4 Hz. LFn, den lavfrekvente effekt, 0,04-0,15 Hz, i normaliserede enheder. LF/HF, forholdet mellem den lavfrekvente og højfrekvente effekt. SDNN, standardafvigelsen af alle intervaller mellem R-takker. mellem disse. Det frekvensbånd der i litteraturen hyppigst blev fundet en signifikant ændring af, var det højfrekvente, hvor effekten faldt. Det højfrekvente frekvensbånd dækker 0,15 til 0,4 Hz. I tidsdomænet blev der ofte fundet et faldt i standardafvigelsen for afstanden fra R-tak til R-tak, SDNN, ved stress. For at afprøve om dette kunne måles, lavede de studerende et forsøg med 24-timers HRV-målinger på to stressede personer samt to normale kontrolpersoner. Til forsøget var der behov for udstyr, som skolen ikke havde. Der blev derfor etableret kontakt med hjertemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Skejby, som venligst udlånte to holtermonitorer som kan måle EKG og derved også HRV. REKRUTTERING AF FORSØGSPERSONER Rekrutteringsprocessen af forsøgspersoner viste sig at være en større udfordring end først antaget. De studerende tog kontakt til både stressklinikker og psykologer, der arbejder med stressede. Grundet den korte tidsperiode projektet forløb over, kunne stressklinikkerne dog ikke deltage. Flere af psykologerne hjalp med at hverve forsøgspersoner, men ikke mange stressede ønskede at deltage. Dette skyldes sandsynligvis at personer med stress har meget lidt overskud i dagligdagen og derfor ikke har overskud til at deltage. Måling på forsøgspersonerne blev udført i 24 timer. Derefter blev signalet analyseret i tids- og frekvensdomænet med det lånte software. SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE Undersøgelsen viste, at 82,8 % af de adspurgte ville sige ja, hvis de blev tilbudt en måling i forbindelse med et sundhedstjek på deres arbejde. Derimod var det kun 32,3 %, der selv ville tage initiativ til at få en måling. Til spørgsmålet om de ville have deres stressniveau oplyst via en smartphoneapplikation, svarede 37,4 % ja. 42,9 % af de adspurgte foretrak dertil at få deres stressniveau oplyst via en graf, og endelig ville 9,2 % slet ikke have deres stressniveau oplyst. KONKLUSION PÅ PROJEKTET Det blev fundet, at der generelt er en positiv stemning for at få målt sit stressniveau samt at bære en sensor, der måler dette. Ud fra forsøget og litteraturgennemgangen vurderes det dog, at selv om der kan ses en stresspåvirkning af HRV, er det fortsat usikkert om stress kan detekteres udelukkende ud fra HRV. Dette skyldes, at for mange andre faktorer kan påvirke HRV-målinger. På baggrund af projektet har de studerende opnået en større erfaring i det at lave projektarbejde med industrien. Dertil er der opnået en større rutine i at søge efter relevant litteratur samt vurdere og anvende denne. Den anvendte holtermonitor, LifeCard CF I projektet er der anvendt Holter- og analyse udstyr fra Spacelabs Heathcare Diagnostic Cardiology udlånt og supporteret af Corona Vitas, Danmark. MTI 1 13

14 MEDICO AUTOMATISK DETEKTION AF BØRNEABSENCEEPILEPSI AF PHD-STUDERENDE JONAS DUUN-HENRIKSEN, DTU ELEKTRO OG HYPOSAFE A/S Absenceepilepsi er en af de hyppigst forekommende børne og ungdomsepilepsier. Syndromet er karakteriseret ved daglige stireepisoder hos ellers raske børn og unge i alderen 4-18 år. I Danmark er der omkring 1000 børn med absenceepilepsi. På trods af at børnene ikke selv oplever de krampefrie anfald, ses det ofte at de får lærings og opmærksomhedsvanskeligheder på grund af bevidsthedsforstyrrelser. God behandling er derfor essentiel. Heldigvis kan de fleste børn med absenceepilepsi behandles ud af deres anfald med medicin. Dette kan dog medføre ubehagelige bivirkninger, hvorfor man ikke ønsker at overmedicinere børnene. Da der er en god sammenhæng mellem hvor meget medicin børnene får og hvor mange anfald de har, er det derfor ønskeligt at finde nøjagtig den bedste dosis for hvert enkelt barn. Efter to års anfaldsfrihed kan de fleste af patienterne udtrappes af medicinen. Eftersom barnet ikke har kramper som ved andre epilepsityper, kræver det udtalt opmærksomhed for at opfatte at barnet får et anfald. Det betyder at forældre har en tendens til at undervurdere antallet af daglige anfald. I klinikken undersøges børnene ved en 30 minutters standard elektroencefalografi (EEG) ved placering af 21 elektroder på hovedet. Absenceepilepsianfald er manifesteret i hjernebølgerne i form af høj-amplitude spike-wave -mønstre i 4-20 sekunder. Det kan dog forekomme at barnet ikke har nogen anfald i den korte tidsperiode det er til undersøgelse, selvom barnet ikke er korrekt medicineret. Ønsket har derfor været at lave et hjemmemonitoreringsapparat, som kan overvåge barnet i dagligdagen over 24 timer. Lægerne vil dog ikke have tid eller ressourcer til at gennemgå 24 timers EEG hver gang et barn med absenceepilepsi skal kontrolleres for optimal medicinering. For at imødegå dette har vi kigget på hvor godt en automatisk anfaldsdetektionsalgoritme vil kunne finde den unormale EEG-aktivitet. Vi udtrak standard-eeg målinger fra 20 patienter med børneabsenceepilepsi undersøgt på Rigshospitalet og analyserede dem derefter med state-of-the-art algoritmer for at finde en sensitivitet og falsk detektionsrate. Der blev identificeret 125 anfald i 12 timers data. Anfaldene hos børn med absenceepilepsi er meget homogene i deres EEG morfologi, se figur 1, hvilket gjorde det muligt at lave en patientuafhængig automatisk detektion. Ved at analysere bipolare afledninger af alle elektroder som var placeret ved siden af hinanden fandt vi ud af, at den bedste detektion forekom på den frontale del af hovedet i venstre side (elektrodeplacering Fp1-F7) [1]. Dette stemmer godt overens med at absenceanfald generelt har højere EEGamplitude i den frontale del af hjernen. Det bedste resultat gav en sensitivitet på 97,2% uden at der blev registreret nogen falske anfald. Den eneste grund til at sensitiviteten ikke var på 100% var en enkelt patient som havde nogle døse-paroxysmer som tæller som anfald, dog med en morfologi hvor de abnorme EEG-mønstre forekommer mere centralt på hovedet. Det blev ud fra ovenstående studie vurderet at det var muligt at sende patienter hjem med et apparat som kunne overvåge deres EEG over længere perioder og dermed give et bedre billede af anfaldsfrekvens og varighed i forhold til forældres rapportering, eller et standard 30 minutters EEG som altid foregår midt på dagen. Studiet foregår i samarbejde mellem DTU Elektro, Neurofysiologisk klinik og pædiatrisk klinik på Rigshospitalet og HypoSafe A/S. Forsøgsprotokollen, godkendt af Videnskabsetisk Komité, indbefatter at børn med nydiagnosticeret eller eksisterende absenceepilepsi får to elektroder klistret på panden og to bag det ene øre. Disse bliver tilsluttet et apparat på

15 størrelse med en lille tændstikæske som kan gemme EEG et. Patienterne skal bære udstyret i 4 x 24 timer i løbet af en måned. Undervejs vil målingerne blive analyseret, og lægerne kan tage beslutning om eventuel medicinjustering hvis de synes der er belæg for dette. Således kan vi ved flere optagelser følge om patienterne er korrekt medicineret, uden at de skal have besværet med at komme ind på Rigshospitalet for at få foretaget målinger. Dette betyder også at forholdsvis simple EEGregistreringer ikke kommer til at fylde op på klinikken, og lægen behøver ikke bruge tid på at se EEG et igennem pga. den automatiske anfaldsgenkendelsessoftware. Indtil videre har projektet kørt tre patienter igennem de fire ambulante optagelser. Dette har forløbet uden anmærkninger. Patienterne, og specielt deres forældre, har været meget tilfredse med at få afklaring om barnets egentlige tilstand, uden at de har rapporteret at elektroder og udstyr har været til væsentlig gene. Jonas Duun-Henriksen er indskrevet som Ph.D. studerende ved DTU Elektro, og forskningsprojektet foregår i samarbejde med Hyposafe A/S og neurofysiologisk klinik & pædiatisk klinik, Rigshospitalet. Kontaktperson: Lektor MSK Ph.D. Helge B.D. Sørensen DTU Elektro REFERENCER [1] Duun-Henriksen et al., Automatic detection of childhood absence epilepsy seizures, Pediatric Neurology (in press) Figur 1: EEG-måling af typisk absence-anfald bestående af ca. 3 Hz spike-wave mønste. EEG-forandringerne er mest udtalt på de øverste afledninger som svarer til frontalregionen. MTI 1 15

16 MEDICO SUNDHEDSVIDENSKABELIG OG PERSONLIG UDVIKLING En fysioterapeut, en jordemoder, en bagfod og løbemønstre kan give både landvindinger for sundhedsvidenskaben og personlig udvikling AF SIDSEL M. M. VILLUMSEN OG MORTEN VILLUMSEN EN JORDEMODER OG EN FYSIOTERAPEUT Fælles for vores beslutning om at læse en kandidat i klinisk videnskab og teknologi var ønsket om kunne anvende vores professioner på en anderledes måde. Morten ville med afsæt i sin bachelor i fysioterapi gerne opnå en dybere specialisering og mulighed for at dykke ned i de teknologiske og videnskabelige områder inden for sin profession. Morten arbejder aktuelt som fysioterapeut med forskningsfunktion på Klinik for Dynamisk Geriatri ved Aalborg Sygehus. Sidsels baggrund for at læse videre var en interesse for at arbejde nærmere med den teknologiske understøttelse og kvalitetssikring af sundhedssektoren, og Sidsel arbejder aktuelt som klinisk implementeringskonsulent for Cetrea A/S. EN BAGFOD OG LØBEMØNSTRE Figur 1: Prototypen, der blev anvendt i specialet. Der er et væld af spændende sundhedsfaglige problematikker og udviklingsområder at tage fat på. Et af områderne, vi har arbejdet med under kandidatstudiet, er idrætsskader ved anklen. Det formodes, at bagfodens bevægemønster har betydning for risikoen for overbelastningsskader, hvilket medfører, at der lægges et betydeligt arbejde i at analysere og vurdere bagfodens bevægelser. Med de aktuelt tilgængelige målemetoder er man enten begrænset til at måle i laboratorieomgivelser, med omkostningsfuldt udstyr, eller måle under løb på løbebånd, hvor man filmer fodens bevægelser og analyserer videoen. Problemet med dette er, at løbemønstret ændres fra løb i naturlige omgivelser fx i skoven til løb på et løbebånd eller en fast defineret bane. Yderligere vurderer man næsten altid fodens bevægelser ud fra skoens bevægelser, selv om studier har indikeret, at der er en forskel mellem disse. Aktuelt findes ikke en kommercielt tilgængelig teknologi, der kan måle bagfodens bevægelser, inde i skoen, i naturlige omgivelser. I vores speciale valgte vi at arbejde på at udvikle og afprøve en prototype på en lav-økonomisk, klinisk tilgængelig metode til at vurdere bagfodens bevægelser i naturlige omgivelser. Vi afprøvede en accelerometrisk baseret fremgangsmåde, der gav mulighed for at udvikle prototypen til et lav-økonomisk produkt. prototypen, der blev brugt til studierne, bestod af to indstøbte accelerometre, hvor det accelerometer, der skulle anvendes direkte på huden yderligere var indkapslet i latex, hvilket ses i figur 1. Vi valgte at studere, om accelerometriske målinger direkte på foden inde i skoen kunne vise relevante begivenheder i gangcyklus under gang og løb. Resultatet var positivt, og man kunne tydeligt genkende hovedbegivenhederne i gangcyklus, hvilket er afbilledet i figur 2. Yderligere valgte vi at se nærmere på, om der var forskel på målinger foretaget inde i skoen, direkte på hælen, og målinger foretaget uden på skoens hæle-

17 Figur 2: Accelerometriske signaler for den vertikale og den horisontale acceleration under løb på løbebånd. Frekvenssignalet er et behandlet signal, der tydeligt opdeler standfase og svingfase. kappe. Vi testede forskellen både under løb på løbebånd, men også under varieret løb. Figur 3 viser forskellene mellem målingerne under løb på løbebånd. Under løb fandt vi en gennemsnitlig forskel mellem målinger inde i skoen og målinger uden på skoen på 3,5 g, hvilket er markant. Specialet viste, at det er muligt at lave relevante målinger af bagfodens bevægelser inde i en sko, men at teknologien skal videreudvikles for at kunne levere de nødvendige data. En del af vores konklusioner præsenterede vi på en international konference om biomekanik, og vi arbejder aktuelt på at publicere en videnskabelig artikel med vores resultater. dykke ned i et specialiseret område og arbejde med det over længere tid. Holdene består af en blanding af sundhedsfaglige professioner, hvorved man kan trække på forskellige tilgange til problemet og bruge hinandens styrker til at opnå mest muligt med projektet. Den sundhedsprofessionelle baggrund ser vi som en styrke. Vi tager klinisk relevante problematikker op, analyserer dem fra flere sider og løser dem med en videnskabelig baseret tilgang, der har fokus på at løsningerne skal forbedre og kvalificere klinikken. EN MASSE UDVIKLING Vi finder det interessant og væsentligt at kunne bidrage til at generere og udbrede ny viden samt at lære af hinanden og udveksle erfaringer i tværfaglige fora. Under uddannelsen men særligt under specialet har vi fået et dybere kendskab til udfordringerne ved at udvikle og validere medikoteknisk udstyr. Vi har arbejdet med praksisnære problematikker og har udviklet dem med hjælp fra teorier, indhentet og generet ny viden og tilegnet os de kompetencer, der var relevante for opgaven. Desuden har studiet givet os redskaber til at analysere problematikker og udfordringer i sundhedsvæsnet på et højere niveau og at kunne se nye perspektiver. Desuden giver studiet mulighed for, at man kan Figur 3: Accelerometriske målinger foretaget under løb på løbebånd. Den blå kurve viser accelerationen målt direkte på foden og den røde kurve viser accelerationen målt uden på skoens hælekappe. MTI 1 17

18 DMTS DANSK MEDICOTEKNISK SELSKAB The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Der afholdes GENERALFORSAMLING med efterfølgende medlemsmøde Onsdag den 14. marts 2011 kl Sted: Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, Odense M Lokale D116 (Bygning D, 1. sal) Vejviser: DAGSORDEN, IFLG. LOVENE 1) Valg af dirigent 2) Årsberetning 3) Regnskab for det forløbne år (2011) Budget for 2012 Fastlæggelse af kontingent for år ) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 5) Valg af revisorer 6) Indkomne forslag 7) Eventuelt AD. PKT.1 DIRIGENT Bestyrelsen foreslår Svend Erik Bodi som dirigent. AD. PKT.2 ÅRSBERETNING herunder fremlæggelse af bestyrelsens forslag til fremtidig strategi. AD PKT. 3 KONTINGENT Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for år 2013 bliver uændret iflg.: Personlige medlemmer: 300,00 kr. Firmamedlemmer: 2.000,00 kr. Pensionister Studerende AD PKT ,00 kr. 60,00 kr. Følgende bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er på valg: Bestyrelsen: Kim Dremstrup Jørgen Arendt Jensen Hans Jørgen Clausen Egon Toft Henrik Kruckow Egon Toft ønsker at udtræde af bestyrelsen. Frank Neidhardt er ikke på valg; men ønsker at udgå af bestyrelsen og i stedet blive bestyrelseskonsulent. Henrik Kruckow ønsker også at overgå til bestyrelseskonsulent Kim Dremstrup, Jørgen Arendt Jensen, Hans Jørgen Clausen er villige til genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg af disse. Der skal vælges 3 nye bestyrelsesmedlemmer heraf helst 1 kliniker og 1 medicotekniker. Forslag til kandidater ønskes! Bestyrelsessuppleanter: Helge B. Sørensen og René Edslev er på valg. Bestyrelsen foreslår genvalg. Hvis en eller begge suppleanter indvælges i bestyrelsen ønskes også kandidatforslag til disse poster. AD PKT. 5 REVISOR OG REVISORSUPPLEANT John Gade er på valg Bestyrelsen foreslår genvalg AD PKT. 6 INDKOMNE FORSLAG Bestyrelsen foreslår 2 stk.1 og 2 ændret fra følgende tekst 2. FORMÅL Stk. 1 Dansk Medicoteknisk Selskabs formål er at virke til fremme af den videnskabelige og tekniske udvikling på det medicotekniske område. Stk. 2 Formålet søges opfyldt blandt andet ved: at skabe kontakt mellem medicoteknisk interesserede med forskellig uddannelse og erhvervstilknytning. at formidle gensidig uddannelse mellem grupperne i form af møder, kongresser studiekredse og lignende. at samarbejde med de nordiske og internationale selskaber for medicoteknik. at udbrede kendskabet til medicoteknik.

19 Til denne tekst: 2 Stk. 1 Formålet med Dansk Medicoteknisk Selskab er at fremme den videnskabelige og tekniske udvikling på det medicotekniske område i Danmark, ved at: Udbrede kendskabet til medicoteknik. Formidle viden og synspunkter i form af møder, kongresser, seminarer o. lign. Etablere en tværfaglig kontakt mellem medicoteknisk professionelle i industrien, med forskellig uddannelse og erhvervstilknytning. Samarbejde med de nordiske og internationale selskaber for medicoteknik. AD PKT. 7 EVENTUELT Forslag, der ønskes behand let på general forsamlingen, skal frem sættes skriftligt / eller pr. til sel skabets formand: Inst.leder, lektor, Ph.d. Kim Dremstrup Aalborg Universitet Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Lokale: d2-212 Fr. Bajersvej 7 D 9220 Aalborg Ø senest 7 dage før Generalforsam lingen. Sekretær: Per Overgaard Rasmussen Vester Søgade 68 st. th København V Tel.: , Fax: Bank: Danske Bank Reg. nr konto nr (Nem Konto) DMTS Internet: Med venlig hilsen Per Overgaard Rasmussen Sekretær INVITATION TIL MEDLEMSMØDE Onsdag den 14. marts 2012 Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, Odense M Lokale D116 (Bygning D, 1. sal) PROGRAM: 13:00 Velkomst ved dagens vært professor Uffe Kock Wiil 13:05 Generalforsamling 13:50 Pause med kaffe m.m. 14:20 Oplæg/demo af arbejdet indenfor velfærdsteknologi: Danmarks største satsning på velfærdsteknologi/ Professor Uffe Kock Wiil Egenomsorg og træning af KOL patienter i eget hjem - en brik i en stor Sundheds IT-infrastruktur/ Lektor Kasper Hallenborg Robotteknologi i genoptræning/lektor Anders Stengaard Sørensen Rundvisning/demo ved lederen af RoboLab: Niels Jul Jacobsen 16:00 ca. Slut Af hensyn til traktementet beder vi om tilmelding senest lørdag den 10. marts til sekretæren. MTI 1 19

20 PRESSEMEDDELELSE FORSØGSORDNINGEN MED TRYGFONDENS AKUTLÆGEHELIKOPTER OFFENTLIGGJORT Rapporten viser, at akutlægehelikopteren har reddet liv og skabt tryghed blandt borgerne. TrygFondens akutlægehelikopter har været i luften siden maj 2010, hvor den har været en del af akutberedskabet i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Akutlægehelikopteren blev etableret som en forsøgsordning med det formål at redde liv og skabe tryghed i de to regioner. Evalueringsrapporten er udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) og et forskerhold på Rigshospitalet på baggrund af data fra 12 måneders flyvninger i perioden maj 2010 til maj Resultaterne viser, at helikopteren har gjort en forskel. Da vi for mere end tre år siden begyndte at planlægge forsøget med en akutlægehelikopter i de to regioner, var målet at redde liv, øge trygheden for borgerne og samle erfaringer og viden. Vi glæder os over, at målene er indfriet, og at den tilvejebragte viden nu kan gøre gavn for akutberedskabet over hele landet, siger forskningschef i TrygFonden Anders Hede og henviser til beslutningen om en landsdækkende helikopterordning, der nu er kommet på finansloven. FLERE OVERLEVER Evalueringen viser, at akutlægehelikopteren kunne få flere svært tilskadekomne patienter direkte til Traumecentret, så tidskrævende overflytninger kunne undgås. Tilskadekomne patienter, der blev behandlet og fløjet med akutlægehelikopteren, havde lavere dødelighed end tilskadekomne patienter, der blev behandlet og kørt i almindelig ambulance. I perioden før akutlægehelikopteren var dødeligheden 29 pct. for svært tilskadekomne, mens den var 14 pct. i de 12 første måneder med akutlægehelikopteren. Der er heldigvis relativt få svære traumetilfælde i løbet af et år, så den positive overraskelse er, at vi med et så beskedent datagrundlag alligevel med stor sikkerhed kan konstatere, at vi med akutlægehelikopteren har kunnet redde liv blandt de svært tilskadekomne, siger Anders Hede og fortsætter: For svært tilskadekomne kan den samlede tid fra skaden til ankomst på Rigshospitalets Traumecenter være mere end to timer kortere med helikopteren, og for patienter med blodpropper i hjertet er der op til 20 livsvigtige minutter at spare, siger Anders Hede og understreger, at succesen i ordningen i høj grad skyldes, at patienterne transporteres direkte til den højt specialiserede behandling, som de har brug for. ENDNU FLERE LIV KAN REDDES Evalueringen tager udgangspunkt i en såkaldt medicinsk teknologi vurdering (MTV), der ikke blot måler tidsgevinster og overlevelse, men også vurderer den praktiske organisation, økonomien og borgernes holdninger. Udgangspunktet for forsøgsordningen har været, at akutlægehelikopteren blev sendt ud til svært tilskadekomne (fx trafikuheld og alvorlige arbejdsulykker), patienter med blodprop i hjertet og patienter med blodprop i hjernen. De to første grupper blev primært transporteret til Rigshospitalet, mens den sidste gruppe primært kom til Roskilde Sygehus. Der er som forventet en signifikant reduktion i transporttiden for de svært tilskadekomne traumepatienter og patienter med blodpropper i hjertet. Men evalueringen viser også, at patienter med blodprop i hjernen har haft længere tid til hospitalet med akutlægehelikopteren end med ambulancen. Transporttiden har dog ikke haft negative konsekvenser for patienter med blodprop i hjernen. Tværtimod er der alligevel en ganske vist ikke statistisk signifikant tendens til lavere dødelighed blandt helikopterpatienterne med blodprop i hjernen. Det er TrygFondens håb, at erfaringer fra forsøgsperioden vil blive brugt fremadrettet, bl.a. til at nedsætte transporttiden også for denne gruppe af patienter og derigennem formentlig være med til at redde endnu flere liv. Med evalueringen overdrager Tryg- Fonden ordningen til Den Nationale Følgegruppe, hvor Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Danske Regioner sidder. TrygFonden har siden 2010 doneret i alt 63 mio. kr. til akutlægehelikopteren inklusive evalueringen. Læs hele rapporten her: 155/

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Dansk Medicoteknisk Selskab

Dansk Medicoteknisk Selskab Dansk Medicoteknisk Selskab Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) 23. marts

Læs mere

Dansk Medicoteknisk Selskab

Dansk Medicoteknisk Selskab Dansk Medicoteknisk Selskab Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) 3. april

Læs mere

Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 12. marts 2014 kl. 14:00, Auditorium B, AUH Skejby, Indgang 6, stuen

Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 12. marts 2014 kl. 14:00, Auditorium B, AUH Skejby, Indgang 6, stuen 15. august 2014 Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 12. marts 2014 kl. 14:00, Auditorium B, AUH Skejby, Indgang 6, stuen Selskabets formand, Kim Dremstrup, bød velkommen. Af den udsendte

Læs mere

Dansk Medicoteknisk Selskab

Dansk Medicoteknisk Selskab Dansk Medicoteknisk Selskab Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological Engineering & Science (EAMBES) 28. marts

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Diplomingeniør i Sundhedsteknologi

Diplomingeniør i Sundhedsteknologi Diplomingeniør i Sundhedsteknologi Anette KjeldalLausten, studierektor, Radiograf-, Katastrofe-og Risikomanager samt Bioanalytikeruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Bente Besenbacher, studieleder,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007

Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Referat fra Generalforsamling i Dansk Sociologforening d. 24. februar 2007 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning 5. Budget for foreningen 2005,

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjertekarsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love der bestemmer, hvordan blodet

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Mulighedernes sundhedsvæsen Forord Er du studerende eller nyuddannet læge er Region Sjælland et oplagt område at søge til: Her er gode karrieremuligheder

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 11. marts 2015 kl. 14:00, Rigshospitalet, Auditorium 2234A

Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 11. marts 2015 kl. 14:00, Rigshospitalet, Auditorium 2234A 18. marts 2016 Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 11. marts 2015 kl. 14:00, Rigshospitalet, Auditorium 2234A Selskabets formand, Kim Dremstrup, bød velkommen. Af den udsendte dagsorden:

Læs mere

Invitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service

Invitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service Forebyggende selvmonitorering styres af DELTA www.madebydelta.com Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service Tænker din kommune nyt inden for ældrepleje? Så har

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16

Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Side 1 af 13 Forslag til aktiviteter i KALIF i 2015/16 Bestyrelsens arbejde tager udgangspunkt i det aktivitetskatalog, der blev vedtaget på den stiftende generalforsamling i 2013. Erfaringer opnået ved

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tredimensionel klinisk ganganalyse på

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Årsberetning 2015 for IDA Sundhedsteknologi

Årsberetning 2015 for IDA Sundhedsteknologi Notat 23. februar 2016 Årsberetning 2015 for IDA Sundhedsteknologi Generalforsamling den 23. februar 2016 Den 23. marts er det 5 år siden, at IDA Sundhedsteknologi havde stiftende generalforsamling. Gennem

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Generalforsamling 2016

Generalforsamling 2016 Generalforsamling 2016 18. marts 2016 Referat af generalforsamlingen afholdt onsdag den 9. marts 2016 kl. 14:00, Sted: Aalborg Universitet, Fr. Bajersvej 7 D, Lokale D2 106, 9220 Aalborg Ø Selskabets formand,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 Referat af Dansk Sociologforenings generalforsamling d. 28. februar 2004 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

AMPUTATIONS-KONFERENCE

AMPUTATIONS-KONFERENCE AMPUTATIONS-KONFERENCE Tværfaglig konference om amputationer og den amputerede patient Onsdag den 6. november 2013 på Hvidovre Hospital INFORMATION TIL SPONSORER OG UDSTILLERE Invitation til sponsering

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Hvad er Pervasive Healthcare?

Hvad er Pervasive Healthcare? Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark

VEDTÆGTER. for. Foreningen network danmark VEDTÆGTER for Foreningen network danmark Indholdsfortegnelse: 1. Navn, stiftelse og hjemsted... 2. Formål og virksomhed 3. Medlemskab... 4. Bestyrelse 5. Direktionen 6. Økonomi og regnskab 7. Generalforsamling

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

"Klinisk etik!" "Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt"

Klinisk etik! Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt TEMADAG & Workshop "Klinisk etik!" "Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt" Fredag den 7. juni 2013 1030 til 15.30. Temadagen starter med Generalforsamling fra 9.30

Læs mere

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik

Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Aktivitetsplan Danmarks Bløderforening 2012 et overblik Danmarks Bløderforening arbejder for at forbedre forholdene for blødere i Danmark. Foreningen arrangerer aktiviteter for medlemmerne, tilbyder støtte

Læs mere

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30

Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Odense, den 13. marts 2014 Kære Forældre- og Skolekreds ved FCO Referat ordinær generalforsamling på Friskolen City Odense, Buchwaldsgade 46, 5000 Odense C. Torsdag den 27. marts 2014 kl. 18:30 Dagsorden:

Læs mere

Lean Construction - DK

Lean Construction - DK Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 2014 (Se bilag 1) 4. Vedtægtsændringer 5. Handlingsplan 6. Kontingent 7. Budget 2015 (Se bilag 2) 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer 9.

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER Praktik Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør VIA University College Horsens, Holstebro, Aarhus Efteråret 2014 VIA University

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Værdigrundlag for Medicoteknik

Værdigrundlag for Medicoteknik Version 1 Region Syddanmark Region Syddanmark ønsker at agere sådan, at såvel brugere som ansatte oplever: Ordentlighed i det vi gør og siger Vækst i fagligheden Rum til fornyelse og begejstring Mission

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35

Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Deltagerinformation Forsøgets titel: Startløbemængden og risikoen for løbeskader hos nybegyndere med BMI 30-35 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der udføres af Ortopædkirurgien,

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Internt survey vel overstået

Internt survey vel overstået Nr. 39 10. november 2014 INDHOLD: Internt survey vel overstået Glad eller sur smiley? Farmakonomer øger patientsikkerheden Kom til partnerskabskonference Nyt MUS-koncept Internt survey vel overstået Det

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Ambulatorium LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Ambulatorium Denne rapport er udarbejdet for ambulante patienter på Idrætsklinikken, Tage-Hansens gade Ortopædkirurgisk Afdeling E Århus Sygehus

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Generalforsamling i Dansk Sociologforening

Generalforsamling i Dansk Sociologforening Generalforsamling i Dansk Sociologforening Mandag d. 23. februar 2015 Kl. 19:45-21:30 på Københavns Universitet, Sociologisk Institut, Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5, 1353 København

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

5. Fremlæggelse og godkendelse af estimat 2016 og budget 2017, herunder fastsættelse af kontingenter for næste år

5. Fremlæggelse og godkendelse af estimat 2016 og budget 2017, herunder fastsættelse af kontingenter for næste år Referat fra Generalforsamlingen 2016 Den 12. april 2016, kl. 16.00 Afholdt ved Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab til generalforsamlingens

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler? Sygeplejerske Anne Bie Nørum Specialsygeplejerske i onkologi TanjaWendicke

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere