Jordforurening.info INDHOLD. 2 Leder. 3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring. 12 Kort Info. 13 Freon en ny spiller på banen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening.info INDHOLD. 2 Leder. 3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring. 12 Kort Info. 13 Freon en ny spiller på banen"

Transkript

1 INDHOLD 2 Leder 3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring vha. sporgas 3 Jordforurening.info Kort Info 13 Freon en ny spiller på banen 26 I praktik hos Region Nordjylland 28 Artikelovervågning Morten Sørensen mso@regioner.dk Kit Jespersen kij@regioner.dk Christian Andersen can@regioner.dk Peter Steffen Rank psr@regioner.dk

2 LEDER Indian summer for regionerne Det har været en lang og varm sommer velkommen tilbage fra ferie! For regionerne ser det ud til, at også efteråret bliver mere end almindeligt varmt, og vi får travlt. Sidst i juni indgik regeringen en aftale med Folketingets partier om rammerne for justering af kommunalreformen, der bl.a. flytter kompetencen til at udstede godkendelser til råstofindvinding til regionerne. Opgavejusteringen skal være gennemført senest den 1. juli Hermed får regionerne mulighed for at vise, at det giver en mere effektiv forvaltning, når man samler planlægning, kortlægning, administration og myndighedsudøvelse ét sted, og det er naturligvis et ansvar, vi vil forstå at leve op til. Det lovforberedende arbejde med kompetenceoverflytning på råstofområdet går nu i gang, og det forventes, at de nødvendige lovændringer bliver vedtaget i foråret Forinden regner vi med, at både KL og regionerne bliver inddraget, således at overdragelsen af indvindingstilladelserne kan ske så smidigt som muligt. Et af de åbne spørgsmål er, hvordan ressourceoverflytningen fra kommunerne til regionerne skal ske. Overordnet er der tale om en overflytning inden for de eksisterende økonomiske rammer, dvs. opgaven skal ikke fremadrettet koste hverken mere eller mindre, men det er ikke afklaret, om der rent fysisk følger medarbejdere med over til regionerne? Samtidigt er der taget målrettet fat på opgaven med at sikre en håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand og natur. Der arbejdes ihærdigt på at få færdigudviklet et værktøj, der kan screene de jordforureninger, der truer overfladevand og natur, således at værktøjet er klar til brug ved årsskiftet. Det er glædeligt at se, at Staten tager ansvaret på sig og står i spidsen for arbejdet, således at de overordnede principper og sortering af forureninger, der truer overfladevand, kan ske på et ensartet og solidt grundlag. Efterfølgende bliver det spændende at se, om bukserne kan holde, når virkeligheden skal testes med forudsætningerne for lovændringen af jordforureningsloven. Derudover er der nu nedsat en arbejdsgruppe med Naturstyrelsen for bordenden, der skal se på grundvandskortlægningen efter Et stort antal interessenter er indbudt til at deltage i arbejdet, og forskellige parter er blevet bedt om at komme med et første bidrag til arbejdsgruppens afrapportering. Vi mener, at grundvandskortlægningen skal fortsætte på et vist niveau efter I samme ombæring er der behov for at få præciseret opgaver og rollefordeling, således at grundvandskortlægningen ikke ses som en isoleret øvelse, men udgør en nødvendig del af den samlede vandforvaltning, hvor både grundvand og overfladevand er tænkt sammen. Primært er det regioner, kommuner og vandværker, der har behov for en vedligeholdelse af grundvandskortlægningen, og derfor bør kortlægningen udføres i et setup, der er decentralt så tæt som muligt på dem, der skal anvende kortlægningen, samtidig med at statens interesser i forbindelse med vandplanerne varetages. Vi er på alle punkter trukket i arbejdstøjet og ser frem til et spændende efterår. 2

3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring vha. sporgas Af Claus Larsen og Per Loll, DMR A/S, Tage V. Bote, COWI, Mariam Wahid og Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Der er i en årrække anvendt en lang række forskellige metoder til indeklimasikring på forurenede grunde. En af de tidligere mest anvendte metoder har været etablering af membraner i gulvkonstruktioner, med det formål at hindre en indtrængning af flygtige forureningskomponenter fra jorden under bygningen. Baggrund og problemstilling I den seneste tid er der opstået utryghed omkring anvendelsen af membranløsninger til indeklimasikring, da erfaringerne har vist, at etablering af en membran ikke altid medfører de forventede fald i indeklimakoncentrationerne. Region Hovedstaden anser ikke længere membranen som en egentlig afværgeforanstaltning, idet der hersker usikkerhed om, om funktionaliteten kan bevares gennem hele byggeriets levetid. Når Region Hovedstaden derfor fortsat anvender membraner i forbindelse med indeklimasikringsprojekter, er det udelukkende med det formål at kunne styre luftstrømningerne i det etablerede passive eller aktive ventilationsanlæg. Rent teknisk er selve membranen diffusionstæt nok, og laboratorietest på membraner af typen som Monarflex RAC viser således i hovedsagen de egenskaber, som fabrikanterne hævder af deres materialer, hvorimod de udførte applikationer i fuld skala med membraner generelt desværre tit ikke lever op til forventningerne /1, 2, 3 og 4/. At der ikke altid opnås den forventede tæthed af membranen skyldes, at det rent håndværksmæssigt kan være vanskeligt at lave fuldstændig tætte samlinger mellem de enkelte membranbaner samt mellem membran og fundamenter, rørgennemføringer m.v. På trods af ovenstående anvender COWI, DMR og andre rådgivere dog stadig membraner som en del af konceptet til indeklimasikring på forurenede ejendomme. Membranerne anvendes oftest i kombination med ventilation på undersiden af gulvkonstruktionen, dels som en tætning af terrændækket og dels for at opnå en fysisk veldefineret afgrænsning og tætning af det hulrum eller drænlag som ventileres. En tæt membran er derfor fortsat en vigtig forudsætning for at opnå en så effektiv foranstaltning som muligt. Vi anbefaler derfor altid, at der foretages en tæthedskontrol af membranen umiddelbart efter etablering så eventuelle utætheder kan udbedres, og så det dokumenteres, at membranløsningen er tilstrækkelig tæt på etableringstidspunktet. I denne artikel beskrives, hvordan en aktiv sporgasmetode, jf. /4/, kan anvendes til at udføre tæthedskontrol på en membran eksemplificeret med en konkret sag. Kort om membraners virkemåde Membraner fås i mange typer og kvaliteter. Mange består af en dug i flere sammensvejsede lag, der købes i baner á la gulvtæpper. Disse baner svejses sammen eller limes sammen med fugemasser eller specialtape og fastgøres til fundamenter med klemskinner tætnet med fugemasse. Omkring div. rørgennemføringer tætnes med specielle manchetter, hvor samlingerne med membranerne ligeledes tætnes. Den praktiske udførelse af disse tætninger er afgørende for membranløsningens sluttæthed. Jordforurening.info

4 Membranernes funktion kan principielt deles op i forhold til, hvilken transportmekanisme de skal begrænse eller eliminere, hhv. den trykdrevne og den diffusive transport. Den trykdrevne transport sker via revner i betonkonstruktion, revner omkring gennemføringer af diverse rør osv. I forbindelse med radonprojekterne udført af Risø i 90 erne blev der gennemført en række modelsimuleringer af indtrængning i bygninger. Disse viste i hovedtræk, at revners bredde skal ned på få brøkdele af en millimeter (< 0,5 mm), før det er modstanden i revnen og ikke modstanden i den underliggende jord, der sætter begrænsning for transporten. Omsat til situationen, hvor der er udlagt membran for at hindre transport af forureningsdampe til indeklimaet, betyder det, at selv meget beskedne utætheder i membranen i praksis ikke vil hindre den trykdrevne transport. Diffusiv transport er styret af koncentrationsforskelle og finder sted igennem materialers indre hulrum, der typisk er luft eller væskefyldte. Plasticmembraner kan i denne sammenhæng betragtes som væskefyldte med et organisk 'opløsningsmiddel'. Gennemtrængeligheden udtrykkes ved materialets diffusionskoefficient, der for beton er i størrelsesordenen m 2 /s for radon og dampe af flygtige organiske forureningskomponenter /5, 6/. Membraner der udelukkende er konstrueret af plast (typisk polyethylen og/eller propylen) har oftest diffusionskoefficienter for radon på størrelsesordenen m 2 /s /2, 7, 8, 9/, mens membrantyper, der har et indlagt lag af alufolie, kan have diffusionskoefficienter på mindre end m 2 /s /6/. Ved at sammenligne ovenstående diffusionskoefficienter kan det således sluttes, at plasticmembraner er ca gange mere diffusionstætte end beton, mens membrantyper med indlagt alufolie kan være op mod > gange mere diffusionstætte end beton. Den konkrete lokalitet Ejendommen er en tidligere erhvervsejendom, hvor der tidligere har været bl.a. forkromningsanstalt. Ejendommen anvendes i dag som parcelhus. Undersøgelser har vist, at ejendommen udover en tungmetalforurening også er forurenet med klorerede kulbrinter specielt triklorethylen (TCE), der sandsynligvis stammer fra et trikar eller utætte kloakker. Et egentligt hotspot for forureningen har ikke kunnet lokaliseres, men indeklimamålinger viste, at koncentrationerne af TCE overskred Miljøstyrelsens afdampningskriterier, hvorfor Region Hovedstaden prioriterede, at der skulle udføres afværgeforanstaltninger på ejendommen til sikring af indeklimaet. Indeklimasikringen er udført med Region Hovedstaden som bygherre, COWI har været projekterende og tilsynsførende rådgiver, entreprenørfirmaet Frisesdahl har været udførende entreprenør, og DMR har udviklet og gennemført tæthedskontrol af membranen. Foranstaltningen udføres som ventillerede dræn med seks indlagte kontrol/ poreluftmålepunkter, jf. figur 1, hvor over der er udlagt 300 mm isolering, og på denne isolering er der etableret en membran af typen Monarflex RAC, der er en sekslagsmembran på 0,8 mm. Det diffusionsbegrænsende lag er en 12 µm aluminiumsfolie, der ligger indlejret i lag af polyethylenfolie og polyester forstærkningsvæv. Formålet med opbygningen er at skabe en membran, der både har mekanisk styrke, langtidsholdbarhed, og som samtidig er diffusionstæt. 4

5 Figur 1 Placering af ventilationsdræn og beliggenhed af moniteringspunkter Membranen er udlagt i baner, som er sammensvejset. Langs ydermurene og den langsgående mur inde i bygningen, der er en tidligere ydermur, er membranen påhæftet de støbte betonfundamenter med en klemskinne. Samlingerne er tætnet med fugemasse af typen PU 2637 fra Bostik. Ved skillevæggene ved badeværelset er membranen indstøbt mellem væggen og fundamentet og efterfølgende svejset sammen med den øvrige membran, som det ses i figur 2. Jordforurening.info

6 Figur 2 Indstøbning af membran i skillevæg, hhv. før og efter sammensvejsning Der er kun foretaget gennemføring af afløbsinstallationer igennem membranen i fire punkter i bad og køkken samt gennemføring til rent vand i ét punkt. Samtlige øvrige rør (varme, el m.v. føres igennem sokkel over membranen). Gennemføringerne er udført med specielle gummimanchetter. På figur 3 ses fotos af den udlagte membran, svejsninger og manchet omkring afløb i køkken. Figur 3 Sammensvejsninger af membranbaner og gummimanchet omkring køkkenafløb 6

7 Sporgasmetoden som tæthedskontrol Tæthedskontrollen er udført med brint (H 2 ) som sporgas, jf. /4/. Den anvendte sporgas består af 5 % brint og 95 % nitrogen/kvælstof (N 2 ), som blæses ud under membranen via de etablerede ventilationsdræn. Brint anvendes da gasarten er lettere end luft og derfor søger opad. Metoden egner sig derfor specielt godt til at identificere vertikale spredningsveje nedefra og op. Når sporgassen indblæses i drænlaget, vil brinten søge op igennem isoleringslaget til undersiden af membranen. Hvis der er utætheder i membranen eller i samlinger, vil sporgassen søge gennem disse revner og op i luften over membranen, hvor den kan detekteres. Anvendelsen af sporgassen foregår således passivt uden anvendelse af trykpåvirkninger fra f.eks. en blowerdoor, eller ved at der pumpes overtryk i drænlaget. Brint som sporgas har desuden den fordel, at der er tale om et meget lille molekyle, som vil kunne penetrere gennem mindre revner og sprækker end de typisk større molekyler, som forureningen består af. De små molekyler gør også, at gassen har en forholdsvis høj diffusionshastighed, og dermed spredes hurtigt i de hulrum, man ønsker at undersøge. Som detektor anvendes Digitron DGS10, der er en håndholdt gasdetektor. Gasdetektoren giver et semikvantitativt måleresultat i form af kliklyde og visuel markering, hvor lamperne grøn, gul og rød tændes afhængigt af den målte koncentration. Grøn/ kliklyde med ca. 1/2 sekunds mellemrum er baggrundsniveau, og i takt med at koncentrationerne stiger, øges intensiteten i kliklydene og henholdsvis den gule og den røde lampe tændes. Detektoren, der sidder for enden af en ca. 40 cm lang bøjelig arm, er følsom over for brændbare gasser, men er også følsom over for bl.a. vanddamp. Der er tale om en uspecifik detektor, hvorfor der kan forekomme baggrundsudslag på forskellige kemikalier, f.eks. afdampning fra de anvendte fugemasser inden hærdning. Resultater af den indledende tæthedskontrol Inden udførelsen af tæthedskontrollen foretages en indledende screening af baggrundsværdierne, jf. /4/. Formålet er at sikre mod falske positive udslag under testen, dvs. at identificere, om der kan konstateres udslag allerede inden, der udledes sporgas under membranen. Under den indledende screening foretages en gennemmåling af alle samlinger m.v., som tænkes testet ved den efterfølgende sporgaskontrol. I forbindelse med dette indledende check blev der konstateret et udslag på gult niveau i hjørnet, hvor friskvandsforsyningen kommer ind i huset. Dette skyldes sandsynligvis afdampning fra tætningsfugen, idet der i dette område er anvendt meget tætningsfuge. Ingen andre steder blev der konstateret udslag over baggrundsniveau i forbindelse med den indledende screening. Tæthedskontrollen er opdelt så den følger opdelingen af drænsystemet, se figur 1. Indledningsvist blæses sporgassen fra en trykflaske ned i drænsystemet. Efter ca. 25 minutter tjekkes det, at sporgassen er spredt i drænsystemet ved at måle koncentrationerne i de kontrolpunkter, der er etableret i drænlaget. Når der er etableret rødt sporgasniveau under membranen, stoppes indblæsningen af sporgas, og kontrollen af samlingerne startes, samtidigt med at drænlaget lukkes med henblik på at mindske Jordforurening.info

8 Tabel 1 Data og resultater af tæthedskontrol Kontrolpunkter Konstaterede utætheder PL2 Rød PL5 Rød PL1 Rød PL4 Rød PL3 Rød PL6 Rød PL7 Rød U1 U2 U3 U4 U5 U6 U7 U8 Utæthed ved hushjørner i tilbygning. Rødt udslag i hjørnet, gult udslag længere ud mod siderne Utæthed ved klemskinne, rød + gul Utæthed ved hushjørner i tilbygning. Rødt udslag i hjørnet, gult udslag længere ud mod siderne Utætheder ved hushjørne i tilbygning. Rødt udslag i hjørnet, gult udslag længere ud mod siderne Utæthed i svejsning af manchet ved afløb i køkken Utæthed på vægen ved afløb i køkken, rød + gult Utæthed på vægen ved vandrør på badeværelse, rød + gult Måling i kloak viser henholdsvis rødt og gult niveau Utæthed i hjørne ved rent vand, rød bortventilleringen. Hvis der under tæthedstesten konstateres utætheder, markeres området på tegningen med henholdsvis gul/rød markering afhængig af udslaget på detektoren. Ligeledes markeres området med farvekridt på væggen og/eller på membranen. Afsøgte områder uden indtrængning markeres med grønt på situationsplanen. Resultaterne fra testen er angivet i tabel 1, og de markerede områder fremgår af figur 4. Supplerende kontrol På baggrund af den første tæthedskontrol blev der efterfølgende udført tætning af de steder, hvor samlinger og påhæftninger var påvist utætte. Dels blev svejsningen af manchetten udbedret, dels blev der lagt ekstra fugemasse bag membranen, mens der blevet glittet over klemskinnen og fugen. Efter ca. en uge blev der forsøgt udført en fornyet tæthedskontrol efter fugemassen i de reparerede områder havde haft tid til at hærde. Her viste en ny kontrol af baggrundskoncentrationerne, at afdampningen fra fugemassen nu var aftaget så meget, at det ville være muligt at identificere eventuelle fortsatte utætheder. Et enkelt sted (U4) viste baggrundsmålingerne dog gult niveau. I tabel 2 er angivet data for den supplerende test og resultaterne af testen. 8

9 Figur 4 Grafisk præsentation af resultaterne af sporgastesten Jordforurening.info

10 Tabel 2 Data og resultater af supplerende tæthedskontrol Kontrolpunkter Konstaterede utætheder PL2 Rød PL5 Rød PL1 Rød PL4 Rød U1 U2 U3 U4 U5 U6 U7 Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist, dog fortsat gult i hjørnet som ved baggrundsmålingen Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Vurdering af metoden Ved anvendelse af den aktive sporgastest på den konkrete sag blev der fundet en række utætheder ved den første tæthedskontrol; utætheder som det ikke var muligt at se ved en rent visuel kontrol af membranen. På baggrund af denne kontrol blev der efterfølgende udført tætning de steder, hvor samlinger og påhæftninger var påvist utætte. Dels blev svejsningen af manchetten udbedret, dels blev der lagt ekstra fugemasse bag membranen, mens der blev glittet over klemskinnen og fugen. Herefter blev der ikke konstateret utætheder. I det konkrete tilfælde tog denne proces en uge, hvilket hænger sammen med, at den anvendte fugemasse havde en forholdsvis lang udhærdningstid. Det var således nødvendigt, at vente med udførelsen af den supplerende tæthedskontrol indtil baggrundsudslaget på detektoren var på grønt niveau, eller meget tæt på grønt niveau. Det vurderes, at der kan findes typer af fugemasse, der har en væsentlig hurtigere udhærdningstid, således at den supplerende tætningskontrol kan udføres 12 dage, efter der er foretaget en supplerende tætning. Resultaterne understreger, at det er nødvendigt både at stille krav til design og kontrol i forbindelse med anvendelse af membraner på forurenede ejendomme, og at en visuel kvalitetssikring af membranen ikke er tilstrækkelig til at vurdere om membranen slutter tæt. Da selv små utætheder kan forringe effekten af membranen væsentligt, anbefales det derfor, at der altid udføres en egentlig tæthedsprøvning af membranløsningen, inden den resterende gulvkonstruktion etableres, da det kan have store konsekvenser for effekten af indeklimasikringen og dermed store økonomiske konsekvenser, hvis en mangelfuld effekt af membranen først opdages, når hele gulvkonstruktionen er etableret. Sporgasmetoden vurderes at være et godt alternativ til at foretage tætningskontroller af udlagte membraner med. I forhold til f.eks. trykdrevne tests (eksempelvis med blowerdoor) vurderes det at være en fordel, at alle utætheder kan detekteres i én arbejdsgang, hvor trykdrevne metoder ofte vil lide under, at de største utætheder detekteres først, og at mindre utætheder først vil vise sig ved efterfølgende tests, når 10

11 der er foretaget en tætning af disse. Til gengæld kan der med blowerdoor foretages en ny test umiddelbart efter eftertætning, hvor der kan være problemer med baggrundsudslag fra afgasning fra fugemasser med sporgasmetoden. Der kan dog anvendes fugetyper, som giver minimalt udslag på detektoren under ophærdning. Vores øvrige erfaringer med sporgasmetoden viser, at den ligeledes med fordel kan anvendes til at spore utætheder, der ikke er relateret til membranen, og som kan fungere som spredningsveje for transporten af forureningsstoffer fra undersiden af gulvkonstruktionen til indeklimaet, f.eks. via hulmure, elektrikerrør, revner i vægge mv. Sådanne uopdagede spredningsveje kan reducere effekten af et dyrt etableret indeklimasikringssystem. At detektoren reagerer både med lyd og forskellige farvet lamper giver en god 'visualisering' af, hvor der er utætheder. Det er svært at argumentere imod detektorens intensiverede og insisterende klikkelyde samtidigt med, at både gule og eventuelt røde lamper tændes. Man er ikke i tvivl, hvis der er en utæthed. Det er vores erfaring, at man opnår langt bedre kvalitet i tætning af membranen, hvis den entreprenør, som skal udbedre utæthederne, deltager i testen med sporgassen og med egne øjne kan 'se' utæthederne. Referencer /1/ Denman, A.R., Phillips, P.S., GrovesKirkby, C.J, Crocket, R.G.M. (2005): Do radonproof membranes reduce radon levels adequately in new houses?. Proceedings of the Seventh International Symposium of the Society for Radiological Protection. /2/ Andersen, C.E., Bergsøe, N.C., Brendstrup, J., Damkjær, A., Gravesen, P., Ulbak, K. (1997): Radon95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse. Forskningscenter Risø. /3/ Sebatian, W. (2009): Kontrol af indeklimasikring ved termografi med undertryk. Indlæg på Temadag Poreluft og indeklima hvordan er de to koblet, ATV Vintermøde /4/ Miljøprojekt nr. 1352, Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet. P. Loll, P. Larsen, M. Grøn, T. Jensen og C. Larsen. /5/ Miljøstyrelsens JAGGmodel version Jord/EDBvaerktoejer+til+vurdering+af+jord/JAGGprogrammet/. /6/ Effective Radon diffusion coefficient. /7/ Datablad for Radon Footprint Membrane og Type N Sitesealer Membrane: /8/ Datablad for Corden EPS Radon Membrane Barrier: /9/ Datablad for Icopal R.M.B. 400 Membran: DED94C6FD888B2EC125724A003375DC/ Icopal%20RMB%20400.pdf Jordforurening.info

12 KORT INFO Nyt fra VJ og regionerne Film på nettet visuel kommunikation til borgerne og de 5 regioner har sammen fået produceret to borgerrettede film til nettet. Filmene skal visuelt kommunikere til borgerne, hvad der sker, når en boliggrund bliver kortlagt som muligt forurenet, og den efterfølgende skal undersøges nærmere. De skal supplere den kommunikation, der allerede er med borgerne via breve og pjecer m.v. Målet er at give borgerne en større forståelse for regionens arbejde frem til en V1kortlægning og at se, hvordan en undersøgelse på en boliggrund foregår i praksis. Se filmene på og de fem regioners jordforureningshjemmesider Region Hovedstaden: Region Sjælland: Region Syddanmark: Region Midtjylland: Region Nordjylland: 12

13 FREON en ny spiller på banen Af Susanne Boje Mogensen og Majbrith Langeland, Grontmil, og Karsten Munch Andersen og Per Egede Jensen, Region Midtjylland I 2004 offentliggjorde Peter Kjeldsen fra DTU s Institut for Vand og Miljøteknologi en risikobetragtning, der estimerede potentiel betydende stoffrigivelse fra fjernvarmerør. I udførtes en række forurenings undersøgelser på renserier, hvor der blev fundet freon11 i mange målepunkter. Men der var ikke anvendt freon som rensemiddel i renserierne, og de højeste koncentrationer blev påvist tættest på fjernvarmeledninger. Derfor besluttede Region Midtjylland og Grontmij at foretage yderligere undersøgelser ved fjernvarmerør, som frem til midt 1990 erne blev produceret med freonopskummet isolering. Undersøgelsesresultaterne tyder på, at freon kan diffundere ud fra rørenes yderkappe og dermed spredes til grundvand, udeluft og boliger. Det mest tankevækkende ved undersøgelserne er, at der findes både toksiske og kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, selvom der ikke er tale om optimale forhold for nedbrydning af freonforbindelserne. Fundene har særlig stor betydning for mere koncentrerede freonkilder og på kortlagte grunde. Region Hovedstaden har i flere undersøgelser ved kortlagte arealer ligeledes påvist indhold af freon og nedbrydningsprodukter. Derfor bør også virksomheder og deponeringsanlæg, hvor freonprodukter i større stil har været eller stadig befinder sig, undersøges nærmere. Miljøstyrelsen igangsætter nu et nærmere udredningsarbejde med henblik på at udarbejde kvalitetskriterier for freonkomponenter. > Jordforurening.info

14 Baggrund I 2004 skrev Peter Kjeldsen fra DTU en artikel 'Udgør fjernvarmenettet i Danmark en trussel mod grundvandet' /L/. Heri sandsynliggjorde han, at freon11 og 1,1,1TCA kan frigives fra fjernvarmerørenes isoleringsskum og herfra fordampe, nedbrydes eller spredes til grundvandet. Grontmij (daværende Carl Bro) udførte i perioden en række undersøgelser på renserigrunde i de tidligere Århus, Viborg og Ringkøbing Amter. Undersøgelserne blev gennemført med screeningsmetoden MIMS (Membran Inlet Mass Spektrometri), hvor mønsteret med freon i poreluften blev opdaget ved et tilfælde. På renserilokaliteterne blev der påvist freon11 i poreluften på op til µg/m 3. Renserierne har ikke anvendt freonprodukter i driften (og desuden er det oftest freon113, freonrenserier har benyttet). Det var meget i øjefaldende, at de højeste indhold af freon11 ofte påvistes i målepunkter, tættest på nedgravede fjernvarmeledninger, jf. fig. 1. Fundene af freon11 i poreluften vurderedes derfor at skyldes afdampning fra isoleringsmaterialet på fjernvarmeledninger. Sammenhængen blev set på mange lokaliteter. FIGUR 1 Målte koncentrationer af freon11 ved et tidligere renseri, der ikke har benyttet freon11 i driften 14

15 Region Midtjylland har screenet indholdet af freon, ekskl. de sundhedsskadelige nedbrydningsprodukter, i et stort antal grundvandsprøver udtaget i hele regionen i forbindelse med andre forureningssager, og her ses spor af freon i ca. 13 % af prøverne. Resultaterne fra undersøgelserne sandsynliggør, at der slipper freon11 ud fra fjernvarmerør eller fra andre deciderede forureningskilder (punktkilder). Region Hovedstaden har i en række undersøgelser på kortlagte lokaliteter (nogen med historisk anvendelse af freon, andre uden) set høje indhold af freonforbindelser, inkl. nedbrydningsprodukter heraf, i både poreluft og grundvand. Hvad er freon? Forbrug Freon (chloroflourocarbons CFC) er produceret siden 1930 erne og har siden da været anvendt i hele verden, bl.a. som kølemiddel i køleskabe og frysere, til luftkonditioneringsanlæg, i brandbekæmpelse, som drivmidler, rensemiddel i renserier, til metalaffedtning, fremstilling af polymere, i plastvirksomheder, opskumningsmiddel, i isoleringsmaterialer og til rensning af print i elektronikbranchen. Da affald fra disse aktiviteter tidligere er endt på lossepladser, anses deponering af affald ligeledes som en kilde til freon og nedbrydningsprodukter i jord og grundvand. Der kan være andre kilder til freon, som ikke er nævnt i ovenstående, f.eks. blev der i et landbrugsområde i Idaho, USA, fundet høje koncentrationer af freon11, og pesticider med spor af freon anses for at være en mulig kilde /A/. Anvendelse af det flourinerede herbicid trifluralin blev forbudt i Danmark i 1998 /B/. Der blev i anvendt hhv. 67,5, 8,7 og 30,5 t trifluralin (aktivstof), det totale forbrug af herbicider inkl. nedvisningsprodukter var i 1997 på t (aktivt stof). Trifluralin har bl.a. været brugt til grøntsager og på roemarker, og det har derfor måske tidligere været mere anvendt. Det kan tilføjes, at også andre pesticider kan indeholde flourforbindelser, f.eks. tolylfluanid og triflusulforon (forbudt), med et max. forbrug hhv. 6,8 og 0,8 t aktivt stof /O/. Siden 1962 har der været anvendt præisolerede fjernvarmerør, hvor isoleringen består af polyuretanskum. Isoleringen blev fremstillet med et opskumningsmiddel, som fra starten af 1960 erne og frem til 1995 bestod af freon, især freon11, men også en blanding af freon11 og freon12. /C/, /D/. Råvareforbruget af freon i Danmark i 1986 er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 1 Råvareforbrug af freon i Danmark i 1986, enhed er tons /D/ Stof Skumplast Kølemiddel Opløsningsmiddel Aerosol I alt Blød Hård CFC CFC CFC CFC CFC CFC I alt Jordforurening.info

16 C1 C1 C1 Freon11 C1 F F F Freon113 C1 F C1 FIGUR 2 Freon11 molekyle og freon113 molekyle Det fremgår, at freon11 var den mest anvendte (3.560 t), og at skumplastindustrien var det største forbrugsområde (3.485 t) af alle freoner tilsammen. Det samlede råvareforbrug af freon i Danmark i 1986 var på t. Til sammenligning blev der i 1988 benyttet 400 tons PCE i Danmark /M/. Når der tages højde for eksport og import fås et nettoforbrug af freonforbindelser i Danmark i 1986 på i alt t. Nettoforbruget af freon11 (2.360 t) udgjorde mere end 50 % af det samlede forbrug. Forbruget af freon til hårdt skumplast (1.495 t) udgjorde 34 %, mens forbruget til kølemidler udgjorde 25 % af det samlede nettoforbrug i Danmark i Forbruget af freon11 til opskumning af hård polyurethanskumplast som isolering omkring fjernvarmerør var i 1986 på 475 tons ud af et samlet forbrug af freon på 495 tons til formålet /D/. Nedbrydningsprodukter af freon kan også være hovedstof i sig selv, f.eks. er freon21 (HCFC21), et nedbrydningsprodukt af freon11, men er samtidig også benyttet til forskellige formål, bl.a. som drivmiddel i aerosoldåser. Fysiske og kemiske egenskaber Freon er syntetiske organiske kemikalier fuldt substituerede med chlor og flouratomer. Der har bl.a. været anvendt følgende salgsnavne: CFC, freon, flugene, frigen og refrigerant fulgt af et nummer (f.eks. CFC113). De tre tal i nummeret angiver antallet af kulstof minus en (0 anføres ikke), antallet af brint plus en og antallet af flouratomer /E/. FIGUR 3 De farvede pile angiver nogle af de mulige nedbrydningsveje a) b) a) Freonforbindelser med 1 kulstofatom, hvor Freon11 er en af de mest benyttede. b) Freonforbindelser med 2 kulstofatomer, hvor Freon113 er en af de mest benyttede. 16

17 Freonerne er siden 1990 erne blevet udskiftet med HFC er og HCFC er, som ikke er fuldt subsitueret med chlor og flour, men også indeholder mindst et brintatom /E/. Mange freoner er gasformige ved typiske jord og grundvandstemperaturer, og de vil afdampe til atmosfæren, men bl.a. freon11 og freon113 er væsker ved disse temperaturer. Freoner er meget flygtige stoffer med en relativ høj vandopløselighed, selvom det er DNAPL s. Deres egenskaber minder om de chlorerede opløsningsmidler, og de vil opføre sig tilsvarende denne stofgruppe i jord og grundvand /E/. Nedbrydning Der findes ikke information om aerobisk nedbrydning af freon/a/. I 2005 blev resultaterne af undersøgelser med anaerob nedbrydning af de 10 mest almindelige CFCer og HCFC er publiceret /H/. Der blev observeret nedbrydning af følgende stoffer: TABEL 3 Observeret nedbrydning af CFC er og HFCF er /H/ Nedbrydning af CFC11 HCFC21 CFC113 CFC12 HCFC141b Til HCFC21 HCFC31 HCFC123a, CTFE (chlorotriflouroethene) og TFE (triflouroethene) HCFC22 HCFC151b Følgende stoffer blev ikke nedbrudt: CFC114, CFC115, HFCF142b, HFC134a og HCFC22. HFC er og HCFC er kan nedbrydes cometabolisk af methan og propanoxiderende bakterier /A/. Toksisitet Freon anses i sig selv ikke for at udgøre en trussel for mennesker ved kontakt eller indånding. De blev udfaset fra brug pga. deres ozonnedbrydende egenskaber. Freon i grundvandet formodes ikke at have nogen human eller økotoksisk betydning, hvis de optræder i koncentrationsniveauet µg/l /I/. Men nedbrydningsprodukterne fra freon kan være sundhedsskadelige, bl.a. kræftfremkaldende, og de bør derfor undgås i grundvandsmagasiner og boliger m.m. /A/. Nedbrydningsprodukterne af freon11 og freon113 er giftige: HCFC31 er kræftfremkaldende, HCFC21 er toksiske i forhold til mennesker og miljø, og CTFE er meget toksisk. En tilstedeværelse af disse stoffer i grundvandet i størrelsesordenen µg/l er uønsket /H/. Der er ikke søgt yderligere oplysninger om egenskaberne for alle nedbrydningsprodukter af freon113. Stærk eksponering med freon kan irritere huden, ætse spiserøret samt ødelægge hud og væv. Folk, der inhalerer freon, kan opleve synsforstyrrelser og bevidstløshed. Hvis freon indhaleres gennem en periode, kan der opstå uoprettelige problemer med hukommelsen, permanente leverskader, nyreskader, lungeskader og hjerneskader. I forgiftningstilfælde kan der ydermere opstå forstyrret hjerterytme og andre symptomer /J, K/. Jordforurening.info

18 FIGUR 4 Toksicitet og egenskaber, samt mulige nedbrydningsveje af freonforbindelser med 1 kulstofatom /A/ Brugen af freon blev med Montrealprotokollen forbudt i Danmark og de øvrige Ilande fra 1996 for at hindre afdampning ud i atmosfæren og nedbrydning af ozonlaget /H/. Grænseværdier Der findes i Danmark ikke jordkvalitetskriterier, afskæringskriterier, grundvandskvalitetskriterier eller luftkvalitetskriterier for afdampning til bolig for freonforbindelserne og deres nedbrydningsprodukter. Da flere af de påviste forbindelser har en toksisk effekt, antageligt også ved lave koncentrationer, bør risikoen belyses nærmere. Miljøstyrelsen har i 2013 besluttet at igangsætte et nærmere udredningsarbejde med henblik på at udarbejde kvalitetskriterier for freonkomponenter. Undersøgelser Region Midtjylland har som opfølgning på tidligere omtalte undersøgelser og modelbetragtninger, foretaget undersøgelser på 3 lokaliteter i Holstebro, hvor der er fjernvarmerør fra perioden, hvor der blev benyttet freon som opskumningsmiddel. To af lokaliteterne blev udvalgt ud fra forskellige kriterier, bl.a. at der ikke skulle være kortlægninger (V1 eller V2) af brancher, som kunne have benyttet freonprodukter. Den tredje lokalitet kom med i undersøgelserne, fordi der i forbindelse med undersøgelser på en nærliggende renseriejendom var påvist freon i poreluft og grundvand. Region Hovedstaden har foretaget freonundersøgelser på fem lokaliteter. Der er ikke i alle tilfælde historiske oplysninger om anvendelse af freon. Der findes betydende indhold freon i poreluft, grundvand og boliger. I litteraturen er der ikke fundet oplysninger om, at nedbrydningsprodukter af freon findes i moderstoffer som forurening fra fremstilling. Der er derfor indikation på nedbrydning, i og med at nedbrydningsprodukterne påvises ved de udførte undersøgelser, men det er ikke yderligere belyst, om de stammer fra fremstilling af moderstofferne eller fra nedbrydning. Prøvetagning, fjernvarmelokaliteter, Region Midtjylland Det er ved undersøgelserne i Holstebro valgt at anvende vandhenter til prøvetagning. Dette valg var baseret på, at det var den mest skånsomme vandprøvetagning, som kunne udføres uden at foretage en egentlig konservering af prøverne i felten. Opsamlingstiden for freonkomponenter er fastlagt ud fra, at specielt nedbrydningsprodukterne af freon er små molekyler, hvorfor en høj opsamlingshastighed vil kunne hindre adsorption til det aktive kul i kulrøret. Poreluftprøverne til analyser for freonkomponenter er opsamlet på kulrør med et flow på 0,25 l/min. 18

19 TABEL 3 Resume for de 3 lokaliteter. Koncentrationer er angivet for freon11 Lokalitet 1 Lokalitet 2 Lokalitet 3 Nedlægningsår for fjernvarmerør Sandsynligvis 1990 Belægning Asfalt belægningssten Jord og asfalt Jordlag fra terræn til grundvandsspejl Fyld Grus/sand Muld/sandet Ler Enkelt lerindslag i én boring Sand Grus/sand muld/fyld Grundvandsspejlets beliggenhed Ca. 9 m u.t. Ca. 4 m u.t. Ca. 2,5 m u.t. Freon11: Højeste koncentrationer i poreluft [µg/m 3 ] under belægning/over rørene ved rørenes lægningsdybde under rørene/ved grundvandsspejl Koncentration i poreluftreferencepunkt [µg/m 3 ] <1,3 550 Højeste koncentration i grundvand [µg/l] 0,5 2,2 2,7 Sum af 3 nedbrydningsprodukter (HCFC21, HCFC31 og CTFE): Højeste koncentrationer i poreluft [µg/m 3 ] under belægning/over rørene ,1 i.p. ved rørenes lægningsdybde ,8 under rørene/ved grundvandsspejl i.p. 86,1 6,8 Koncentration i poreluftreferencepunkt [µg/m 3 ] i.p. i.p. Højeste koncentration i grundvand [µg/l] 0,03 0,36 0,58 i.p.: ikke påvist. : ikke målt. Analyserne er udført af ALS (tidl. Milana). Det har ikke været muligt at skaffe referencestoffer til referencestandardkurver for alle freonforbindelserne, hvorfor disse er kvantificeret ud fra viden om sammensætningen af deres massespektre, med reference til HCFC21. Det drejer sig om stofferne HCFC31 og CTFE133a, og dermed skal man betragte disse målinger som semikvantitative. Resultater, fjernvarmelokaliteter, Region Midtjylland Ovenfor ses et resumé af undersøgelsesresultaterne på de tre fjernvarmelokaliteter i Region Midtjylland. Jordforurening.info

20 F F Det var hensigten at foretage undersøgelserne ved de størst mulige fjernvarmerør i et område med sandet geologi og høj grundvandstand for at få en så tydelig indikation på eventuel frigivelse som muligt. Samtidig skulle der ikke være andre freonkilder tæt på og grundvandsmæssigt opstrøms. I praksis endte det med de tre undersøgelseslokaliteter, hvor dimensionerne er hhv. (medierør/kappe mm) Ø42/110, Ø48/110 F C1 og Ø168/250. Vestforsyning A/S oplyser, at deres ledningsnet omfatter ledninger fra Ø20/90 til en enkelt med Ø508/670, og at langt den største del er med medierør på Ø60 og nedefter /Q/. Der vil således være områder med større fjernvarmeledninger og sandsynligvis større afgivelse af freon end ved de undersøgte strækninger. Undersøgelsernes resultater viser, at der findes tegn på diffusion fra fjernvarmerørene. Det, der er mest i øjenfaldende ved resultaterne, er, at der påvises indhold af nedbrydningsprodukter, som er mere kritiske i forhold til mennesker og miljø end moderstofferne. C1 C1 F Både for freon11 og 113 samt TCA ses der i undersøgelserne en tydelig sammenhæng mellem afstanden, både horisontalt og vertikalt, fra poreluftmålepunkterne til fjernvarmeledningen og koncentrationsniveauet. Endvidere er der udført referencemålinger, som viser, at de påviste indhold med al sandsynlighed stammer fra fjernvarmerørene. Der er påvist indhold af freon113 i poreluften på alle lokaliteter, koncentrationerne er dog meget lavere end koncentrationer af freon11. På en af de tre lokaliteter vides der at være en potentiel kilde (et renseri) til freon113 i prøverne, mens der på de to andre lokaliteter ikke er kendte kilder til dette. Undersøgelsens resultater kan derfor indikere, at freon113 er en urenhed/et biprodukt ved fremstilling af freon11. Dette er der dog ikke fundet oplysninger om i litteraturen. De højeste koncentrationer af nedbrydningsprodukter, hhv. HCFC21 og HCFC31, ses i de målepunkter, hvor der er de højeste koncentrationer af freon11. Der vurderes ud fra undersøgelsens resultater at være en sammenhæng mellem de målte koncentrationer ved fjernvarmerørene og det, der findes i grundvandet, da stoffer, der dominerer i poreluften, også er stofferne, der dominerer ved grundvandsspejlet i vandprøver. Der måles ikke indhold af freon113 over detektionsgrænsen i grundvandet fra nogen af boringerne på de tre lokaliteter. Dette stof er dog også det vanskeligste at håndtere ved prøvetagning, da det meget gerne vil være på gasform. Der påvises generelt ikke høje koncentrationer i grundvandet af nogen af freonforbindelserne. Hvis der anvendes andre prøvetagningsmetoder, hvor f.eks. prøven konserveres med kvælstof, vil der sandsynligvis findes højere koncentrationer af nedbrydningsprodukterne, som i særdeleshed er uønskede i vandmiljøet. Koncentrationsniveauer påvist i dybereliggende grundvandsmagasiner ved aldersdateringer er ca gange lavere end det, der påvises i de terrænnære grundvandsspejl ved fjernvarmerørene. Her anvendes prøveudtagning med kvælstof. Teoretiske ligevægtsberegninger i JAGG viser, at de påviste poreluftkoncentrationer i fjernvarmerørenes lægningsdybde ville kunne give koncentrationer i porevandet i størrelsesordenen op til 100 µg freon11/l. Hvis dette koncentrationsniveau kan overføres til nedbrydningsprodukterne, er det af en størrelsesorden, som kan have betydning i forhold til risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Der er indikationer på, at belægningen over fjernvarmetracéet kan have betydning for, hvor store koncentrationer der ses i grundvandet, samt hvor meget der kan forsvinde 20

21 ved afdampning til atmosfæren. På den første lokalitet, hvor der er tæt asfaltbelægning, ses der højere koncentrationer under belægningen/over rørenes lægningsdybde end på de to andre lokaliteter. Lerlaget på denne lokalitet kan dog medvirke til, at freon ikke bevæges så meget nedad, og der derfor sker en 'ophobning' under asfalten. På den tredje lokalitet, hvor der flere steder er bar jord i overfladen over fjernvarmerørene, findes højere koncentrationer i grundvandet end på de to øvrige lokaliteter, selvom poreluftkoncentrationerne her gennemsnitligt er lavere end på de to øvrige. Fjernvarmerørenes alder kan ligeledes have en betydning for, hvor store koncentrationer, der måles i dag. Rørene på den første lokalitet (og sandsynligvis også den tredje) er 20 år yngre end rørene på den anden. Der er højere koncentrationer i poreluften på den første lokalitet end på den anden, hvilket kan skyldes, at mængden af freon i isoleringsskummet aftager med tiden. Koncentrationsforskellene i mellem de tre lokaliteter vil dog være styret af mange faktorer, så det er udelukkende indikationer. Ved undersøgelserne ved fjernvarmerørene er de højeste koncentrationer påvist ved samlinger. Det er muligt, at der er større risiko for utætheder ved samlinger og påhugninger end på ubrudte rørstrækninger. FIGUR 5 Freon11 fund ved Baunevej Blå tal er grundvandskoncentrationer i µg/l, og sorte tal er poreluftkoncentrationer i µg/m 3. Det bemærkes, at der fra ledningerne med freonopskummet isolering går stikledninger ind til boliger. Her er der formentligt mange samlinger og bøjninger, som i vores undersøgelser på hovedledninger kunne tyde på at være mere 'utæt' end resten af strækningen. Det betyder, at freon og de kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter teoretisk kan spredes til indeluften i boliger, hvis der er utætheder. Fjernvarmerørsproducenten I.C. Møller har i en 4årsperiode ( ) benyttet TCA (1,1,1trichlorethan) som opskumningsmiddel. De samme forhold og undersøgelsesresultater er gældende for TCA, hvor der er fastsat kriterier for indhold i grundvand, jord og indeluft. I Peter Kjeldsens artikel fra 2004 angives en modelmæssig betragtning over frigivelsen af TCA fra fjernvarmerørene i Danmark. Med en beregnet potentiel frigivelse på 1,3 kg pr. km rør TCA fås, forudsat alt frigivet TCA udvaskes til grundvandet indenfor et givent fjernvarmeområde, en belastning på 360 µg/l i grundvandet. I praksis må det forventes, at afdampning til atmosfæren også vil forekomme for TCA s vedkommende. Jordforurening.info

22 Nærværende undersøgelser for freonprodukter antyder, at der kan ske en betydelig afdampning af freonprodukter til atmosfæren. Antages for eksemplet skyld, at al freon afdamper til atmosfæren med samme frigivelsesrate som for TCA, kan der opstilles følgende overslag: Der er km rør i DK /P/, hvilket giver en frigivelse på 78 tons/år. Iflg. EPA,/N/, har freon11 en GWP (global warming potential) på 5.000, dvs. freon11 omregnet til CO 2 : tons CO 2. Dette beregnede tal er til den høje side, da vi ikke længere har nyetablerede rørstrækninger med freonopskummet isolering. I Danmark frigav vi i 2008 ca. 10 tons CO 2 pr. indbygger, dvs. ca tons /R/. På den baggrund udgør det beregnede tal ca. 0,6 % af det danske CO 2 bidrag til drivhuseffekten. Derudover er freon11 også en ozonnedbryder med et ODR (ozon depletion potential) på 1 (indeksværdi, max. for freonforbindelser). > Resultater Region Hovedstaden, 5 lokaliteter Region Hovedstaden har foretaget freonundersøgelser på nedenstående fem lokaliteter. Der er ikke i alle tilfælde historiske oplysninger om anvendelse af freon. Der findes betydende indhold af freon i poreluft, grundvand og boliger. I poreluften er der påvist indhold af freon i størrelsesordenen op til gange højere end ved fjernvarmerørene. På næste side ses et resumé af undersøgelserne på de fem lokaliteter i Region Hovedstaden. Data er stillet til rådighed af Region Hovedstaden ved Nancy Hamburger, Anna Toft og kollegaer. Ved den tidligere plastproduktion (lok. 1) er der er fundet meget høje indhold af freonforbindelser i poreluften, især 6 m u.t. Der er ikke oplysninger om, hvilke produkter der er anvendt i produktionen. Der er fundet en del af nedbrydningsproduktet HCFC31, hvilket indikerer nedbrydning uanset, om det kommer fra freon11 eller HCFC21 (hvis dét skulle være brugt som produkt). I forhold til de høje koncentrationer i poreluften ses der ikke noget af betydning i vandprøver udtaget ca. 14 m u.t. Ved det igangværende renseri (lok. 2) og maskinfabrikken (lok. 4 hvor der er benyttet en ikke oplyst type freon som affedtningsmiddel) ses der indhold af freon i poreluften, men indholdene er ikke ret høje. Der er ikke en detaljeret historik for renseriet. Traditionelt er der brugt freon113 og evt. freon11. Der er ikke fundet høje koncentrationer, men især ved maskinfabrikken er der en betydelig andel af nedbrydere fra såvel freon11 som freon113, dvs. der er indikation på, at der foregår nedbrydning. Ved det tidligere renseri (lok. 3) er påvist indhold af freon11 på µg/m 3 i poreluften. Der er ikke oplysninger om brug af freon i renseriet, men der er nedgravet et fjernvarmerør uden for bygning. Koncentrationsniveauet af freon11 er i samme størrelsesorden som ved fjernvarmeundersøgelserne i Holstebro. Ved den kemiske fabrik (lok. 5) er der konstateret forholdsvis høje indhold af freon11 i poreluften og især af HCFC21 i grundvandet. Der forekommer samtidig forurening med polære stoffer, hvilket kan medføre anaerobe forhold. Der er dokumenteret betydelig nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler, og det er vurderet, at også freonforbindelserne er under nedbrydning. Der er ikke oplysninger om, hvorvidt HCFC21 kan være anvendt som produkt. Freon har på stedet primært været anvendt som drivmiddel i dåser. Region Hovedstadens undersøgelser på de fem lokaliteter viser, at der kan findes meget høje koncentrationer af freonforbindelser, især i poreluft, på lokaliteter med tidligere industriel anvendelse af freonforbindelser. Der er også, på én lokalitet, fundet et betydeligt indhold af HCFC21 i grundvandet. Endvidere er der ved flere af lokaliteterne konstateret tegn på nedbrydning af såvel freon113 og freon11. 22

23 TABEL 4 Resume for de 5 lokaliteter Lokalitet 1 Lokalitet 2 Lokalitet 3 Lokalitet 4 Lokalitet 5 Historik Tidl. plastproduktion Renseri i drift. Anvendelse af freon ( ). Tidl. renseri. Genbo erv1 kortlagt maskinfabrik. Fjernvarmerør. Maskinfabrik (freon anvendt, men type ikke specificeret) Kemisk fabrik, dåsepåfyldning. Freon som drivmiddel. Tidl. plastfabrik. Jordlag fra terræn til grundvandsspejl Moræneler med sand og siltindslag Moræneler med stenlag og indslag med sand Gruset/sandet fyld Sand Fyld/stabilgrus Ler Sand Moræneler Vekslende lag af moræneler og sand, herunder kalk Grundvandsspejlets beliggenhed Vandspejlet ligger fra 810 m u.t.* Ca. 21 m u.t. Ca. 2,8 m u.t. Ca. 2,6 m u.t. 35m u.t. Freon11, Freon12 og Freon113 Højeste konc. i poreluft [µg/m 3 ] Freon11 Freon12 Freon113 Terrænnær/ ca. 6 m u.t. 160 / / / , i.p. 1, Konc.i poreluftreferencepunkt Freon11 Freon12 Freon113 3,9 <2,0 <2,0 3,7 8,2 2,3 5,1 i.p. i.p. 3,1 3,6 <0,1 <0,1 Højeste konc. i grundvand [µg/l] Freon11 Freon12 Freon113 Freon 114 0, i.p. i.p. 0, ,0 0,26 Nedbrydningsprodukter (HCFC21, HCFC31 og eller CTFE) Højeste konc. i poreluft [µg/m 3 ] HCFC21 HCFC31 CTFE/F133a 2,5 / <2,0 / <2,0 / <2,0 6 i.p. 1,7 i.p Konc. i poreluftreferencepunkt HCFC21 HCFC31 CTFE/F133a <2,0 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. <0,1 Højeste konc. i grundvand [µg/l] HCFC21 HCFC31 CTFE/F133a 0,07 <0,02 <0,02 0, <40 <40 i.p.: ikke påvist : ikke målt *Der er udtaget vandprøver fra 89 og 910 m.u.t. flere steder, men det er typisk vandprøven fra 1415 m.u.t., som er analyseret for den store pakke (som freon var en del af). Jordforurening.info

24 Region Hovedstadens undersøgelser viser således, ligesom ved undersøgelsen af fjernvarmerørene, tegn på nedbrydning af freon11. Ved konstatering af store freonindhold på forurenede lokaliteter bør det overvejes om reduktion af freonindholdet alene i relation til atmosfærebelastningen er aktuel, evt. i forbindelse med øvrige afværgetiltag. Perspektivering C1 Forud for undersøgelserne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden var der kun kendskab til nedbrydning af freon ved anaerobe forhold. De udførte undersøgelser ved fjernvarmerør er udført under aerobe forhold og ved lavkoncentrerede kilder. Alligevel ses spor af nedbrydningsprodukter. Det mest tankevækkende ved undersøgelserne er, at der findes både toksiske og kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, selvom der ikke er tale om optimale forhold for nedbrydning af freonforbindelserne. Med fundene af nedbrydningsprodukter både i fjernvarmerørsundersøgelserne og undersøgelser på lokaliteter med punktkilder er der grund til at tro, at der er en forureningsrisiko ved lokaliteter, hvor der har været anvendt freon. Derfor bør også virksomheder og deponeringsanlæg, hvor freonprodukter i større stil har været eller stadig befinder sig, undersøges nærmere. Der er behov for mere viden om nedbrydningsprocesser og nedbrydningsprodukter samt belysning af toksikologien af de forskellige freonkomponenter. Der rejser sig på baggrund af undersøgelsesresultaterne nogle problemstillinger, nævnt i det følgende, som bør belyses yderligere. De foretagne undersøgelser er foretaget ved fjernvarmerør af mindre dimension, F hvorfor der ved større rør kan være en større frigivelse. Ligeledes er undersøgelserne foretaget i aerobt miljø, hvor nedbrydningspotentialet antages at være lavt. De foreliggende resultater tyder ikke på, at freon11, der afdamper til jorden fra fjernvarmerørene, belaster grundvandet i væsentlig grad. Det kan dog ikke afvises, at nedbrydningsprodukterne kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten i områder med fjernvarme. I den forbindelse bør fjernvarmerørsstrækningernes belastning på det samlede grundvandsområde naturligvis vurderes nærmere. C1 Afdampende freonforbindelser, inkl. nedbrydningsprodukter, kan spredes med fjernvarmerøret (inde i kappen) eller ude i tracéet, ind til fundamenter samt samlinger, og herfra muligvis komme ind i eksisterende bygninger via utætte rørgennemføringer og revner mv. Arbejdsmiljøet ved f.eks. tilslutninger til og udskiftning af ældre fjernvarmerør i relation til evt. nedbrydningsprodukter er ikke belyst nærmere. Det er ikke belyst, om afdampning af freon fra rørisoleringen til atmosfæren eller til nærliggende boliger er problematisk. Det er ikke belyst, om afdampning af nedbrydningsprodukter fra rørisolering og andre freonholdige materialer udgør et problem i forbindelse med sluthåndteringen, hverken i relation til arbejdsmiljø, grundvandsbelastning (hvis deponering forekommer) eller afdampning til atmosfæren. Det bør mere detaljeret end hidtil kortlægges, hvilke virksomheder der har anvendt freon i produktionen, og hvilke deponeringsanlæg der har modtaget affald fra disse virksomheder. Der vil her kunne forekomme væsentlig større mængder af freonforbindelser end ved fjernvarmerørene og dermed større risiko for uacceptabel påvirkning af omgivelserne. 24

25 C1 C1 I litteraturen er der ikke fundet oplysninger om, at nedbrydningsprodukter af freon findes i moderstoffer som forurening fra fremstilling. F Der er derfor indikation på nedbrydning, når nedbrydningsprodukterne påvises ved de udførte undersøgelser. Dette forhold bør undersøges nærmere. Der er fastsat kriterier for TCA af Miljøstyrelsen. Der er behov for mere viden om frigivelse af TCA fra fjernvarmerør om end TCA kun har været anvendt i en kortere produktionsperiode. F Der bør afklares nærmere, hvilke relevante nedbrydningsprodukter der kan forekomme samt deres miljømæssige betydning. Ved de oven over omtalte undersøgelser er der kun fokuseret på 3 mulige nedbrydningsprodukter. I forbindelse med Miljøstyrelsens udredningsarbejde med henblik på fastsættelse af kriterier for freonprodukter skal man naturligvis være opmærksom på, at laboratorierne også, i givet fald, skal geares til kunne analysere relevante freonprodukter. C1 Referencer /A/ Höhener, P., et al., 2003: WorldwideOccurrence and Fate of Chloroflourcarbons in Groundwater, Critical Reviews in Environmental Science and Tecnology 33(1), 129. /B/ /C/ Danske Fjernvarmeværkers Forening (2004): Vurdering af restlevetid af præisolerede fjernvarmerør. Projekt Nr /D/ Miljøprojekt nr. 92. CFCforbrugsmønster i Danmark Miljøstyrelsen. /E/ Orbicon (2006): Frederiksborg Amt, Freon Transport og nedbrydning. /F/ /G/ januar 2013 /H/ balisager, C. et al. (2005): Reductivedechlorination of chlorroflourocarbons and hydrochloroflourocarbons in sewagesludge and aquifersedementmicrocosms, Chemosphere, 61, /I/ Dekant, W., 1996: Toxicology og chloroflourcarbonreplacements. Environmental Health Perspectiv, 104, /J/ Monotoya, R. R., The Effects of Freon Refrigerant. /K/ MedlinePlus, Refrigerantpoisoning, maj /L/ Kjeldsen, P. (2004): Udgør fjernvarmenettet en trussel mod grundvandet. Vand & Jord nr. 3, september 2004, s /M/ økotoksikologi, Nucleus Forlag, 1988, ISBN /N/ /O/ Udgiv/publikationer/1998/ /html/helepubl.htm /P/ Oplyst af Anders Jespersen, Dansk Fjernvarme d. 29. august /Q/ Oplyst af Allan Christensen, Vestforsyning A/S, d. 30. august /R/ Jordforurening.info

26 I praktik hos Region Nordjylland Af Sofie Hammer Jensen, 7. semester på miljøteknologi, Aalborg Universitet Baggrund Jeg hedder Sofie Hammer Jensen, jeg er 26 år og læser til diplomingeniør i miljøteknologi på Aalborg Universitet. Fra den 1. maj til den 1. oktober 2013 er jeg i praktik hos Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Praktikopholdet indgår som en obligatorisk del af min uddannelse og svarer til 30 ECTS point. Formålet med praktikopholdet er, at man som studerende skal opnå praktiske erfaringer som et supplement til undervisningen på uddannelsen. På Aalborg Universitets uddannelse i miljøteknologi er jordforurening et emne, som man først beskæftiger sig med på kandidaten. På diplomingeniøruddannelsen indgår jordforurening derfor ikke som et emne. Jeg så derfor muligheden for at arbejde med jordforurening under praktikopholdet som en god chance for at opnå en faglig indsigt i emnet og dermed få en bredere profil, men også erfaringen med håndtering af myndighedsopgaver, er jeg overbevist om, at jeg kan drage fordel af i et kommende job. Kombinationen mellem arbejdet i en offentlig myndighed og jordforureningsopgaverne gjorde, at jeg valgte Region Nordjylland som praktiksted. 26

27 Arbejdsopgaver Under mit praktikophold hos Region Nordjylland har jeg primært beskæftiget mig med kortlægning på vidensniveau 1 og orienterende forureningsundersøgelser. I arbejde med kortlægningen har det været Regionens egen kortlægning, hvor jeg har gennemgået og vurderet sagsmaterialet, skrevet kortlægningsbreve til grundejere og opdateret sager i JAR. I forbindelse med arbejdet med orienterende forureningsundersøgelser har jeg udarbejdet historiske redegørelser, deltaget i besigtigelser, udarbejdet undersøgelsesoplæg samt deltaget i feltarbejdet. Ud over arbejdet med kortlægning og orienterende forureningsundersøgelser har jeg også fået mulighed for at deltage i møder og besigtigelser ved gennemførelse af afværgeprojekter. Regionen havde inden opstart af praktikopholdet lavet aftaler med rådgivere, som jeg har været på besigtigelser med, lavet arkivgennemgang og feltarbejde med. Aftalerne har betydet, at jeg under praktikken både har fået et indblik i regionens myndighedsopgaver, i rådgivernes mere praktisk orienterede opgaver og i det tætte samarbejde, der er mellem den offentlige myndighed og rådgiverbranchen. Endvidere har det betydet, at jeg har fået opbygget et netværk af bekendtskaber inden for jordforureningsområdet. I forbindelse med mine opgaver har jeg kunnet drage stor fordel af kontorets kvalitetshåndbog, som beskriver procedurerne for udførelsen af kontorets opgaver inden for jordforurening. Selvom jeg ikke har beskæftiget mig med jordforurening under mit studium på universitetet, har jeg ikke haft problemer med at sætte mig ind i området, og her har håndbogens beskrivelser af procedurer og paradigmer været meget værdifulde. Udover kvalitetshåndbogen har jeg anvendt flere af Miljøstyrelsens vejledninger som nyttige værktøjer i forbindelse med opgaverne. Krav til praktikforløbet Region Nordjylland har inden praktikopholdet udpeget en praktikvejleder. Universitetet forventer, at praktikvejlederen bruger 12 timer om ugen på vejledning. Vejlederen skal endvidere udarbejde en praktikerklæring ved praktikopholdets afslutning, som består af en vurdering af forløbet. Inden praktikopholdet udarbejdede jeg i samarbejde med min praktikvejleder en praktikaftale. Aftalen indeholdt en beskrivelse af mine arbejdsopgaver samt læringsmål under praktikopholdet. Midt i praktikforløbet afholdt vi en midtvejsevaluering, hvor praktikvejlederen fra Aalborg Universitet deltog. På mødet blev det hidtidige praktikophold evalueret, og vi drøftede planen for den resterende del af opholdet. Under praktikopholdet skal jeg udarbejde en praktikrapport, som bl.a. skal indeholde en teoretisk gennemgang af mine arbejdsopgaver og en beskrivelse af Region Nordjylland og kontorets organisation. Endvidere har jeg løbende ført dagbog, som ugentligt er blevet sendt til min praktikvejleder på universitetet, således at han har fulgt med i mine arbejdsopgaver og deres relevans for min uddannelse. Udbytte En af de mest betydelige erfaringer jeg har fået under praktikopholdet er, at jeg har set, hvordan en offentlig virksomhed fungerer. Før praktikopholdet var det svært at forestille sig arbejdsgangen i det offentlige, men nu har jeg oplevet det indefra. Derudover har jeg opnået en faglig indsigt i jordforureningsområdet, som jeg ellers ikke ville have fået på uddannelsen. Praktikopholdet har uden tvivl givet mig lærerige oplevelser, som jeg vil kunne drage nytte af i et fremtidigt job. Jordforurening.info

28 ARTIKELovervågning Af Jan Petersen, freelancer Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. 1. Jura, økonomi og politik Bekendtgørelse af lov om afgift af spildevand, LBK nr. 938 af 27. juni 2013 Der er kommet en ny bekendtgørelse af lov om afgift af spildevand. Se hele bekendtgørelen på retsinfo.dk Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr. 657 af 27. maj 2013 Der er kommet en ny bekendtgørelse af lov om råstoffer. Se hele bekendtgørelen på retsinfo.dk Evalueringen af kommunalreformen er i hus Folketingets partier er blevet enige om at gennemføre en række initiativer til justering af kommunalreformen fra 2007 med det formål at bidrage til en smidigere og mere effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og stat. For miljøområdet betyder aftalen bl.a., at kompetencen til at udstede godkendelser til råstofudvinding flyttes fra kommunerne til regionerne. Justeringerne gennemføres senest 1. juli Miljøstyrelsens nyhedsbrev VirkSom Nr. 4, juli Afgørelser fra Natur og Miljøklagenævnet (NMKN) NMKN ophæver Region Sjællands afgørelse af 25. februar 2009 om dispensation til at tilføre ren jord til råstofgrav i Roskilde Kommune. Læs hele NMKN s afgørelse af 21. august 2013 på nmkn.dk (NMK ). 2. Kortlægning og undersøgelser Freon en overset miljøtrussel? Region Midtjylland har i samarbejde med Grontmij A/S foretaget undersøgelser af afdampning fra isoleringsskum omkring fjernvarmerør. Meget tyder på, at freon11 kan diffundere ud fra fjernvarmerørenes yderkappe og spredes til grundvand eller udeluft og boliger. Det samme gør sig gældende for 1,1,1TCA, som i en periode har været anvendt til opskumning hos en enkelt fjernvarmerørsproducent. Målinger i jordens poreluft i nærheden af fjernvarmerør viste indhold på op til µg freon11 / m 3 og et indhold af nedbrydningsprodukter på op til 130 µg/m 3. Desuden er der påvist spor af freon i en lang række vandprøver fra boringer fordelt over hele regionen. De kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter fra freon kan udgøre en risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Freon er tidligere anvendt mange steder, og artiklen peger bl.a. på, at der kan være risiko for problemer i forhold til tidligere industriel anvendelse og affaldsdeponering. Af M. Langeland, S.B. Mogensen (Grontmij A/S), K.M. Andersen og P.E. Jensen (Region Midtjylland), Teknik & Miljø nr. 8, august 2013, s (ISSN ). Lægemidler i vandmiljøet på Mallorca På Mallorca er ferskvand en mangelvare, og derfor anvendes behandlet spildevand til vanding i landbruget og grønne områder i byerne. Vandet har vist sig at indeholde aktive lægemiddelrester, som ikke fjernes af den nuværende spildevandsrensning. I artiklen fremgår det bl.a., at lægemiddelrester er fundet i grundvandet under en losseplads. Ved at bruge et triplequadrupol massespektrometer og en nyudviklet analysemetode var det muligt at observere op til 18 forskellige lægemiddelstoffer i vandprøver fra rensningsanlægsudløb, grundvand og havvand. Af M. Hansen (KU), C. RodriguezNavas (University of Texas Southwestern Medical Center) og E. Björklund (Högskolan Kristianstad), dansk kemi nr. 8, august 2013 (ISSN ). 28

29 3. Afværge Sådan gør du røde rabatter grønne Med jævne mellemrum skal rabatterne langs de kommunale veje afhøvles. Der er tale om en ressourcekrævende opgave, som indebærer, at store mængder af jord skal flyttes og evt. deponeres. At udtage jordprøver til analyse af al rabatjord er meget ressourcekrævende. Rabatjordens forureningsgrad varierer meget afhængig af bl.a. vejens alder og den trafikale belastning. Dette og andre forhold benyttede RingkøbingSkjern Kommune i samarbejde med Grontmij A/S til at udvikle et beregningsværktøj, som ud fra et mindre antal prøvestrækninger kunne angive rabatjordens forureningsgrad i hele kommunen. Kommunens medmedarbejdere kan nu gå ind på et digitalt kort og se, om rabatjorden er forurenet eller ej og derudfra beslutte, hvordan jorden skal håndteres. Af G. Vahle (Grontmij A/S), Teknik & Miljø nr. 8, august 2013, s (ISSN ). Miljømæssig optimering af termiske oprensningsmetoder Problematisk jordforurening med flygtige komponenter såsom chlorerede opløsningsmidler kan oprenses effektivt ved anvendelse af in situ termiske metoder, som dog er kendetegnet ved et stort forbrug af materialer og energi. Miljøstyrelsen har i samarbejde med Region Hovedstaden og en række eksperter på området sat sig for at undersøge mulighederne for miljømæssig optimering inden for fire termiske oprensningsmetoder, nemlig termisk ledningsevneopvarmning (ISTD), dampoprensning (SER/ SEE), elektrisk modstandsopvarmning (ERH/ETDSPTM) og radiofrekvensopvarmning (RFH). Med udgangspunkt i henholdsvis en lille (180 m 2 ) og en stor (1.300 m 2 ) lokalitet forurenet med chlorerede opløsningsmidler, blev der foretaget en systematisk kortlægning af energi og materialeforbruget for hver af de fire relativt energitunge oprensningsmetoder. I projektet fandt man bl.a. frem til, at detaljerede og målrettede undersøgelser og risikovurderinger reducerer miljøpåvirkningerne væsentligt ved at optimere afgrænsningen af det område, der skal oprenses. Desuden viste livscyklusvurderinger, at det primært er energiforbruget (onsite), der medfører de største miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, dernæst er det materialeforbruget. I rapporten er der angivet forslag til optimering af delprocesser ved termisk oprensning. Det samlede reduktionspotentiale for miljøpåvirkninger er anslået til 1021 % og for ressourceforbrug til 820 %, baseret på en stor lokalitet (1.300 m 2 ; m 3 ). Af A.J. Falkenberg og K. Weber (NIRAS), S.G. Nielsen (NIRAS/ TerraTherm) og G. Lemming (DTU). Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1501, 2013 (ISBN nr ). Læs hele rapporten på mst.dk Jordforurening.info

30 ARTIKELovervågning 4. Geologi og hydrogeologi KIMONO Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkildeforureninger i kystzonen Rapporten beskriver resultaterne af projektet KIMONO (Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkildeforureninger i kystzonen). Formålet har været at udvikle et koncept til effektiv integreret vurdering, modellering og monitering af terrænnære vandstrømninger og forureningsspredning fra punktkilder i kystzonen til brug i regioner og kommuner. Forureninger fra punktkilder i Horsens by (bl.a. Collstropgrunden og Gasværket) og deres påvirkninger af grundvand og recipienter nu og i et fremtidigt klima blev vurderet og diskuteret på to modelworkshops med involvering af interessenter. I konceptet har indgået overvågning af grundvandsvandkvalitet i byområder, pejlinger af grundvandspejl og modellering af det hydrologiske kredsløb med input fra globale og regionale klimamodeller for oplandet til Horsens Fjord og mere detaljeret for Horsens by. Af H.J. Henriksen, T. Sonnenborg (GEUS), R. Johnsen, J. Pedersen, H. Blæsbjerg, M. Steen (Region Midt), K. Rasmussen (Horsens kommune) og I. Sørensen (VIA UC). Udgivet af Naturstyrelsen, 2013 (ISBN ). Læs hele rapporten på nst.dk 5. Pesticider Implementering af og langtidstest af et udviklet mikrobiologisk rensningsprincip for traditionelle trykfilteranlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet Rapporten beskriver Viborg City vandværks forsøg på at anvende bakterier til fjernelse af BAM fra drikkevandet. I projektet blev det forsøgt at anvende forskellige injektionsmetoder for inokulering i konventionelle trykfiltre for derved at kunne fordele bakterierne i hele filtermassen. Resultaterne har bl.a. vist, at det mikrobiologiske rensningsprincip ikke umiddelbart lader sig overføre til de faktiske forhold på et vandværk, hvor vandet filtreres i trykfilteranlæg. Der blev påvist fjernelse af BAM under forskellige testopstillinger, men det lykkedes ikke at finde en metode, som havde den tilstrækkelige reduktionskapacitet til at BAMkoncentrationen kom under drikkevandskravet på 0,1 μg/l. Af O.S. Jacobsen (GEUS), I. Drejer (Energi Viborg Vand A/S) og A.C. Koch (SilhorkoEurowater A/S). Udgivet af Naturstyrelsen, 2013 (ISBN ). Læs hele rapporten på nst.dk Godkendelse af udvinding af skifergas Da en ansøgning om etablering af en efterforskningsboring efter skifergas ved Dybvad i Frederikshavn Kommune landede på byrådets bord, valgte et flertal at følge forsigtighedsprincippet og krævede en fuld VVMredegørelse. Dette blev særligt interessant, fordi kommunens Center for Teknik og Miljø i sin faglige vurdering havde indstillet, at en landzonetilladelse og en screeningsafgørelse ville være tilstrækkelig. Artiklen beskriver forløbet indtil nu, hvor foroffentlighedsfasen netop er afsluttet. Af S. Vestergaard (Frederikshavn Kommune), Teknik & Miljø nr. 8, august 2013, s (ISSN ). 30

31 6. Risikovurdering ATVmødet 'Risikovurdering' Trinvis risikovurdering har de seneste år vundet indpas inden for alle typer af risikovurdering, ligesom der er en tendens til at se mere på helhedsbilledet fremfor enkeltmålinger. Dette gælder risikovurderinger ift. indeklimasager, men også ift. grundvand, hvor man i højere grad end tidligere foretager risikovurdering på oplandsskala. Således er der i de seneste år kommet mere fokus på oplande frem for enkeltlokaliteter, men også på forureningsflux frem for forureningskoncentrationer. Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 18. juni 2013 kan downloades på atvjordgrundvand.dk (ISBN ). 8. Andet Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB Denne nye SBianvisning (nr. 242) beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger. Af H.V. Andersen (Statens Byggeforskningsinstitut), august 2013 (ISBN ). Se mere på sbi.dk 7. Overfladevand Beskyt grundvand, vandløb og natur bedst muligt Webapplikationen BEST giver adgang til de nyeste borings, og natur og vandløbsdata fra Miljøportalen og GEUS. I artiklen er det beskrevet, hvordan værktøjet tænkes anvendt, når kommunerne skal i gang med at forny en lang række indvindingstilladelser, når vandplanerne bliver endeligt vedtaget. Med værktøjet forventes det at blive langt nemmere at vurdere, hvilke indvindinger der risikerer at påvirke vandløbsmiljøet negativt. Det vil også være muligt eksempelvis at udelukke påvirkning af mindre vandhuller, hvis data viser, at der ikke er hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinet, hvor der indvindes fra. Af C.V. Hansen (Skanderborg Kommune), J.B. Jensen og M. Westergaard (NIRAS A/S), Teknik & Miljø nr. 6/7, juni/juli 2013, s (ISSN ). Jordforurening.info

32 kursus KALENDEREN Andre møder Dato Hvem Hvad Hvor Mere info Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Fax Jordforurening.info udgives af Videncenter for jordforurening og udkommer fire gange årligt på papir og elektronisk Redaktør: Kit Jespersen Layout: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner 32

Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring

Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring vha. sporgas Af Claus Larsen og Per Loll, DMR A/S, Tage V. Bote, COWI, Mariam Wahid og Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Der er i en årrække anvendt en lang

Læs mere

Sporgasundersøgelser. Kontrol af membrantæthed og påvisning af aktive spredningsveje gennem kloakker. Ole Mikkelsen og Jan Petersen, Region Syddanmark

Sporgasundersøgelser. Kontrol af membrantæthed og påvisning af aktive spredningsveje gennem kloakker. Ole Mikkelsen og Jan Petersen, Region Syddanmark Kontrol af membrantæthed og påvisning af aktive spredningsveje gennem kloakker Ole Mikkelsen og Jan Petersen, Region Syddanmark Lars Nissen, Tage V. Bote og Bjarke N. Hoffmark, COWI 1 Sporgas breaking

Læs mere

Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted

Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Brug af sporgasmålinger til adskillelse af kilder til indeklimabidrag ved igangværende autoværksted Susanne Boje Mogensen, civilingeniør, DMR Anja Melvej, Region Midtjylland Per Loll, DMR ATV Vintermøde,

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

Sporing af indtrængningsveje

Sporing af indtrængningsveje Sporing af indtrængningsveje ATV Jord og Grundvand Temadag Indeklima 7. marts 2011 Kilde: Radon og enfamilieshuse. Erhvervs- og byggestyrelsen Winnie Hyldegaard 1 Baggrund for udviklingsprojekt Sporing

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Region Syddanmark Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle Att: Hanne Nielsen DMR sagsnr.: Lok.nr.: Dato: 2017-0309 475-00014 18. august 2017 Sporgasundersøgelse af faldstammer,

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 Klorerte løsemidler i inneklimaet Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016 PROBLEMSTILLINGEN Transportveje, Konseptuelle modeller, Undersøkelsesmetoder Risikovurdering BYGNINGERS TRANSPORTVEJE 3 KAPILLARBRYDENDE

Læs mere

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund

Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Lokalisering af hot-spot under bygning på renserigrund Af Poul Larsen, Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S og Annette Dohm, Region Nordjylland DMR har afprøvet en ny undersøgelsesstrategi

Læs mere

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner

Hvornår r holder en reduktions- faktor påp. 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Hvornår r holder en reduktions- faktor påp 100 over betongulv? - Erfaringer fra de danske regioner Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Andreas H. Kristensen, Claus Larsen Christian Andersen, VJ 1 Lidt public

Læs mere

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer

Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Risikovurderinger overfor indeklimaet baseret på grundvandskoncentrationer Hvorfor stemmer virkeligheden ikke overens med teorien? SØREN DYREBORG NIRAS Maria Heisterberg Hansen og Charlotte Riis, NIRAS

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad?

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad? Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Dominerende interne bidrag eller hvad? Per Loll, udviklingsleder, Ph.D, DMR A/S Mariam Wahid, chefkonsulent, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, Vingsted

Læs mere

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse

Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse Indeklimabidrag fra forurenede bygningsdele Tools og NxtGen konceptuel forståelse Trine Skov Jepsen 1, Per Loll 1, Martin Flyhn 1, Maria Hag 2, Sine Thorling Sørensen 2, Niels Døssing Overheu 2 1 Dansk

Læs mere

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg

Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg ATV Vintermøde 2014 Temadag 1, Ny undersøgelsesmetoder i teori og praksis Udvikling af styrede underboringer til udtagning af poreluft og jordprøver under bygninger og anlæg Christian Buck, Projektleder,

Læs mere

Nye metoder til risikovurdering af indeklima

Nye metoder til risikovurdering af indeklima Nye metoder til risikovurdering af indeklima Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D ATV-møde, Risikovurdering, 18. juni 2013 1 Indledning Indeklimabidrag opstår i et (dynamisk) samspil mellem: a. Poreluftforureningens

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07

ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF MIMS OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING MIMS 2012/03/07 ATV VINTERMØDE 2012 SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING SAMMENLIGNING AF OG KULRØRSANALYSER - FEJLFINDING OG TOLKNING Arbejdet er udført for Region Syddanmark hvor Kristian Dragsbæk

Læs mere

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag.

Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag. Indeklimaundersøgelser ved igangværende renserier - Adskillelse af bidrag. Trine Skov Jepsen ATV-vintermøde 7-8. marts 207 Hvad skal jeg mon høre om nu? Lokaliteten og jordforureningen Bestemmelse af dæmpningsfaktor

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Passiv ventilation der virker!

Passiv ventilation der virker! 1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region

Læs mere

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet ATV-Vintermøde, 6. marts 2012 Grontmij A/S Majbrith Langeland Tværsnit udbredelse af fri fase olie i jord og tidl. kloak

Læs mere

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon. 10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt

Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt Undersøgelser inden 8 tilladelsen bliver meddelt 8, undersøgelser og indeklima Hvorfor er det vigtigt med grundige undersøgelser inden 8 tilladelser til nybyggeri for at kunne sikre indeklimaet: Afklare

Læs mere

Direkte spredningsveje i ældre erhvervsbygninger

Direkte spredningsveje i ældre erhvervsbygninger Direkte spredningsveje i ældre erhvervsbygninger Konceptuel forståelse ift. 8 sagsbehandling Per Loll Maria Hag Sine Thorling Sørensen Niels Døssing Overheu Trine Skov Jepsen Martin Flyhn 1 Idé til nyt

Læs mere

100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft

100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft ATV Jord og Grundvand Vintermøde 2019 100 radonmålere og hvad vi kan sige om brugeradfærd og eksponering perspektiveret til forhold under prøvetagning af indeluft Bjarke Hoffmark, Tage V. Bote, Morten

Læs mere

Informationsmøde om Grindsted-forureningerne

Informationsmøde om Grindsted-forureningerne Informationsmøde om Grindsted-forureningerne Program Ordstyrer: Jørgen Bjelskou, Direktør for Regional Udvikling, Region Syddanmark Velkomst v/mads Skau (Venstre), medlem af Miljøudvalget, Region Syddanmark

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

Forureningshunden Louie

Forureningshunden Louie Forureningshunden Louie Et oplæg om metodeudvikling af forureningshund også med myndighedernes øjne Projektdeltagere Mette Algreen og Ole Frimodt (Orbicon) Katrine E. Sadowski og Susanne R. Pedersen (Region

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att: Niels Døssing Overheu DMR sagsnr.: Dato: 2014-0726 27. april 2017 Notat vedr. supplerende luftrensning

Læs mere

Indeklimaforbedrende energirenovering

Indeklimaforbedrende energirenovering 1 Indeklimaforbedrende energirenovering Jens-Ole Petersen, civilingeniør, kontorleder ATV Vintermøde, Vingsted 11-12. marts 2014 2 Indeklimaforbedrende energirenovering Indhold Baggrund for OPI-projektet.

Læs mere

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen? Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region

Læs mere

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge

Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Dato: 22. april 2014 Brevid 2280173 Redegørelse for indsatsen overfor jordforurening på Tujavej i Køge Baggrund På ejendommen Tujavej 15 i Køge, har der i en periode fra før 1960 til midt 80érne ligget

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Reduktionsfaktoren over betongulve, der ikke opfylder forudsætningerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, 1998

Reduktionsfaktoren over betongulve, der ikke opfylder forudsætningerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, 1998 Reduktionsfaktoren over betongulve, der ikke opfylder forudsætningerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6 og 7, 1998 Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR har i en længere periode

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker

Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker Masseflowtest in disguise En game changer til kvantificering af bidrag fra kloakker Poul Larsen 1, Nanna Muchitsch 1, Per Loll 1, Dorte Jakobsen 2 1 Dansk Miljørådgivning A/S 2 Region Hovedstaden Problemstilling:

Læs mere

En kundes behov for analysekvalitet.

En kundes behov for analysekvalitet. En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Freon Fra Fjernvarmerør En Overset Risiko For Indeklima Og Grundvand?

Freon Fra Fjernvarmerør En Overset Risiko For Indeklima Og Grundvand? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 07, 2016 Freon Fra Fjernvarmerør En Overset Risiko For Indeklima Og Grundvand? Kjeldsen, Peter; Mogensen, Susanne B.; Langeland, Majbrith Published in: Nye stoffer

Læs mere

Risikovurdering. Definition

Risikovurdering. Definition Risikovurderinger Definition Risikovurdering En risikovurdering er en vurdering af de miljø-og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage

Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage 15. marts 2012 Den sidste oprensningsfase i Kærgård Plantage Baggrund Daværende Miljøminister Connie Hedegaard og regionsrådsformand Carl Holst nedsatte den 16. januar 2007 en fælles arbejdsgruppe, bestående

Læs mere

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse Lejre

Læs mere

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Trine Skov Jepsen ATV-møde nr. 57 Indeklimaafværge 26. November Hvad skal jeg vide? Etagebyggeri Kælder/ krybekælder Gulvkonstruktion Fundament Mulige spredningsveje

Læs mere

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen?

Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Anvendelsen af kulrør - kan vi optimere prøvetagningen? Foreløbige resultater af et TUP-projekt Vintermødet d. 6. marts 2018, spor 4, modul 3 Sine Thorling Sørensen (RH), Henriette Kerrn-Jespersen (RH),

Læs mere

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker

Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker Spredning af flygtige forureningsstoffer i kloakker Hvad er de styrende processer? Kaspar Rüegg, Per Loll og Susanne Pedersen www.regionmidtjylland.dk Indhold Introduktion Konceptuel forståelse Styrende

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse

Læs mere

Regionshuset Svar på spørgsmål om forurening på Byvej 6 og 8 i Hornslet, fremsendt til regionsrådets møde den 19. november 2008

Regionshuset Svar på spørgsmål om forurening på Byvej 6 og 8 i Hornslet, fremsendt til regionsrådets møde den 19. november 2008 Henrik Madsen Byvej 8 8543 Hornslet Regionshuset Viborg Regionsrådsformanden Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Svar på spørgsmål om forurening på Byvej

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S

Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje. Kresten Andersen Orbicon A/S Indeklimasikring Undersøgelse af spredningsveje Kresten Andersen Orbicon A/S Indhold Bygning og spredningsveje Indeklimasikring Indeklimaundersøgelser Formål med undersøgelserne Undersøgelsesmetoder inkl.

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Risikovurdering af sagerne på vippen

Risikovurdering af sagerne på vippen Risikovurdering af sagerne på vippen Civilingeniør Anja Melvej, Region Midt Anja.Melvej@ru.rm.dk Miljøtekniker Klaus Bundgaard Mortensen, Region Syddanmark klaus.bundgaard.mortensen@rsyd.dk ATV-møde den

Læs mere

Bilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne

Bilag 1: Region Hovedstadens strategi for jordforurening opfølgning i forhold til aktiviteterne Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Møde i Miljø- og grøn vækstudvalget den 4. december 2012 Telefon 38665000 Direkte 38665608 Mail miljoe@regionh.dk Web www.regionh.dk Journal

Læs mere

Lovgivning indeklima i boliger

Lovgivning indeklima i boliger Prioriteringsniveauer og deres anvendelse ATV Vingstedmøde Workshop Indeklima 8. Marts 2011 Børge Hvidberg www.regionmidtjylland.dk Lovgivning indeklima i boliger Lidt kompliceret Kommune: Region: Kommune:

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer

Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Oliekulbrinter og indeklimarisiko - estimering af reduktionsfaktorer Per Loll, DMR Marianne L. Bjerring, DMR Claus Larsen, DMR Poul Larsen, AAU Niels C. Bergsøe, Sbi, AAU Peder Johansen, Region Hovedstaden

Læs mere

Status, erfaring og udviklingsmuligheder

Status, erfaring og udviklingsmuligheder Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt

Læs mere

2 Udførte undersøgelser og afværger

2 Udførte undersøgelser og afværger MEMO TITEL DATO 30. august 2016 TIL KOPI FRA PROJEKTNR ScandiaParken - Beskrivelse af miljøforhold Constructa A/S, Lars Hansen Profilsystemer A/S, Steen Jørgensen COWI, Anders Pørksen A065369 ADRESSE COWI

Læs mere

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning

Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning Faldstammer som dynamisk spredningsvej - Intelligent prøvetagning (Obduktionsprojektet i Region Syddanmark) Per Loll, DMR A/S Poul Larsen og Claus Larsen, DMR A/S Hanne Nielsen, Kristian Raun, Kim Thygesen

Læs mere

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE

NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE NOTAT VEDR. ORIENTERENDE PORELUFTUNDERSØGELSE Paradisvejen 2, Virklund, 8600 Silkeborg Rekvirent: Silkeborg Kommune Dato: 29. marts 2016 DMR-sagsnr.: 2016-0269 Dansk Miljørådgivning A/S Din rådgiver gør

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2009 27. april 2009 Forord I Region Syddanmark arbejder vi for at skabe rammerne for det gode liv for alle

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA

PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF INDEKLIMA PILOTPROJEKT MED OPTIMERING AF PASSIV VENTILATION TIL SIKRING AF Tage V. Bote, Lars Nissen, Bjarke Neiegaard Rasmussen, COWI A/S Jan Petersen, Ole Mikkelsen, Klaus Bundgaard Mortensen, Region Syddanmark

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Metode til kildeopsporing i kloak med kombineret brug af TV-inspektion og felt-gc-ms målinger

Metode til kildeopsporing i kloak med kombineret brug af TV-inspektion og felt-gc-ms målinger Metode til kildeopsporing i kloak med kombineret brug af TV-inspektion og felt-gc-ms målinger Susanne R. Pedersen, Region Sjælland Allan R. Poulsen, Probing.dk Christian Buck, Probing.dk Tage V. Bote Lars

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen

Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde Nina Tuxen Skelnen mellem pesticidkilder - diskussionsoplæg på workshop på ATV Vintermøde 2012 Nina Tuxen Mange forskellige kilder Fladekilder Fladekilder stammer fra regelret anvendelse af pesticider. Pesticiderne

Læs mere

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 2. maj 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand. Det bliver i disse år stadig tydeligere.

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger

8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger Envina årsmøde for jord og grundvand, 4. oktober 2018 8 tilladelser lossepladsgas og andre flygtige forureninger Julie Nyrop Albers, specialkonsulent Miljø & Byggesag By, Kultur & Miljø, Roskilde Kommune

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere