Jordforurening.info INDHOLD. 2 Leder. 3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring. 12 Kort Info. 13 Freon en ny spiller på banen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforurening.info INDHOLD. 2 Leder. 3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring. 12 Kort Info. 13 Freon en ny spiller på banen"

Transkript

1 INDHOLD 2 Leder 3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring vha. sporgas 3 Jordforurening.info Kort Info 13 Freon en ny spiller på banen 26 I praktik hos Region Nordjylland 28 Artikelovervågning Morten Sørensen Kit Jespersen Christian Andersen Peter Steffen Rank

2 LEDER Indian summer for regionerne Det har været en lang og varm sommer velkommen tilbage fra ferie! For regionerne ser det ud til, at også efteråret bliver mere end almindeligt varmt, og vi får travlt. Sidst i juni indgik regeringen en aftale med Folketingets partier om rammerne for justering af kommunalreformen, der bl.a. flytter kompetencen til at udstede godkendelser til råstofindvinding til regionerne. Opgavejusteringen skal være gennemført senest den 1. juli Hermed får regionerne mulighed for at vise, at det giver en mere effektiv forvaltning, når man samler planlægning, kortlægning, administration og myndighedsudøvelse ét sted, og det er naturligvis et ansvar, vi vil forstå at leve op til. Det lovforberedende arbejde med kompetenceoverflytning på råstofområdet går nu i gang, og det forventes, at de nødvendige lovændringer bliver vedtaget i foråret Forinden regner vi med, at både KL og regionerne bliver inddraget, således at overdragelsen af indvindingstilladelserne kan ske så smidigt som muligt. Et af de åbne spørgsmål er, hvordan ressourceoverflytningen fra kommunerne til regionerne skal ske. Overordnet er der tale om en overflytning inden for de eksisterende økonomiske rammer, dvs. opgaven skal ikke fremadrettet koste hverken mere eller mindre, men det er ikke afklaret, om der rent fysisk følger medarbejdere med over til regionerne? Samtidigt er der taget målrettet fat på opgaven med at sikre en håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand og natur. Der arbejdes ihærdigt på at få færdigudviklet et værktøj, der kan screene de jordforureninger, der truer overfladevand og natur, således at værktøjet er klar til brug ved årsskiftet. Det er glædeligt at se, at Staten tager ansvaret på sig og står i spidsen for arbejdet, således at de overordnede principper og sortering af forureninger, der truer overfladevand, kan ske på et ensartet og solidt grundlag. Efterfølgende bliver det spændende at se, om bukserne kan holde, når virkeligheden skal testes med forudsætningerne for lovændringen af jordforureningsloven. Derudover er der nu nedsat en arbejdsgruppe med Naturstyrelsen for bordenden, der skal se på grundvandskortlægningen efter Et stort antal interessenter er indbudt til at deltage i arbejdet, og forskellige parter er blevet bedt om at komme med et første bidrag til arbejdsgruppens afrapportering. Vi mener, at grundvandskortlægningen skal fortsætte på et vist niveau efter I samme ombæring er der behov for at få præciseret opgaver og rollefordeling, således at grundvandskortlægningen ikke ses som en isoleret øvelse, men udgør en nødvendig del af den samlede vandforvaltning, hvor både grundvand og overfladevand er tænkt sammen. Primært er det regioner, kommuner og vandværker, der har behov for en vedligeholdelse af grundvandskortlægningen, og derfor bør kortlægningen udføres i et setup, der er decentralt så tæt som muligt på dem, der skal anvende kortlægningen, samtidig med at statens interesser i forbindelse med vandplanerne varetages. Vi er på alle punkter trukket i arbejdstøjet og ser frem til et spændende efterår. 2

3 Tæthedskontrol af membraner til indeklimasikring vha. sporgas Af Claus Larsen og Per Loll, DMR A/S, Tage V. Bote, COWI, Mariam Wahid og Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Der er i en årrække anvendt en lang række forskellige metoder til indeklimasikring på forurenede grunde. En af de tidligere mest anvendte metoder har været etablering af membraner i gulvkonstruktioner, med det formål at hindre en indtrængning af flygtige forureningskomponenter fra jorden under bygningen. Baggrund og problemstilling I den seneste tid er der opstået utryghed omkring anvendelsen af membranløsninger til indeklimasikring, da erfaringerne har vist, at etablering af en membran ikke altid medfører de forventede fald i indeklimakoncentrationerne. Region Hovedstaden anser ikke længere membranen som en egentlig afværgeforanstaltning, idet der hersker usikkerhed om, om funktionaliteten kan bevares gennem hele byggeriets levetid. Når Region Hovedstaden derfor fortsat anvender membraner i forbindelse med indeklimasikringsprojekter, er det udelukkende med det formål at kunne styre luftstrømningerne i det etablerede passive eller aktive ventilationsanlæg. Rent teknisk er selve membranen diffusionstæt nok, og laboratorietest på membraner af typen som Monarflex RAC viser således i hovedsagen de egenskaber, som fabrikanterne hævder af deres materialer, hvorimod de udførte applikationer i fuld skala med membraner generelt desværre tit ikke lever op til forventningerne /1, 2, 3 og 4/. At der ikke altid opnås den forventede tæthed af membranen skyldes, at det rent håndværksmæssigt kan være vanskeligt at lave fuldstændig tætte samlinger mellem de enkelte membranbaner samt mellem membran og fundamenter, rørgennemføringer m.v. På trods af ovenstående anvender COWI, DMR og andre rådgivere dog stadig membraner som en del af konceptet til indeklimasikring på forurenede ejendomme. Membranerne anvendes oftest i kombination med ventilation på undersiden af gulvkonstruktionen, dels som en tætning af terrændækket og dels for at opnå en fysisk veldefineret afgrænsning og tætning af det hulrum eller drænlag som ventileres. En tæt membran er derfor fortsat en vigtig forudsætning for at opnå en så effektiv foranstaltning som muligt. Vi anbefaler derfor altid, at der foretages en tæthedskontrol af membranen umiddelbart efter etablering så eventuelle utætheder kan udbedres, og så det dokumenteres, at membranløsningen er tilstrækkelig tæt på etableringstidspunktet. I denne artikel beskrives, hvordan en aktiv sporgasmetode, jf. /4/, kan anvendes til at udføre tæthedskontrol på en membran eksemplificeret med en konkret sag. Kort om membraners virkemåde Membraner fås i mange typer og kvaliteter. Mange består af en dug i flere sammensvejsede lag, der købes i baner á la gulvtæpper. Disse baner svejses sammen eller limes sammen med fugemasser eller specialtape og fastgøres til fundamenter med klemskinner tætnet med fugemasse. Omkring div. rørgennemføringer tætnes med specielle manchetter, hvor samlingerne med membranerne ligeledes tætnes. Den praktiske udførelse af disse tætninger er afgørende for membranløsningens sluttæthed. Jordforurening.info

4 Membranernes funktion kan principielt deles op i forhold til, hvilken transportmekanisme de skal begrænse eller eliminere, hhv. den trykdrevne og den diffusive transport. Den trykdrevne transport sker via revner i betonkonstruktion, revner omkring gennemføringer af diverse rør osv. I forbindelse med radonprojekterne udført af Risø i 90 erne blev der gennemført en række modelsimuleringer af indtrængning i bygninger. Disse viste i hovedtræk, at revners bredde skal ned på få brøkdele af en millimeter (< 0,5 mm), før det er modstanden i revnen og ikke modstanden i den underliggende jord, der sætter begrænsning for transporten. Omsat til situationen, hvor der er udlagt membran for at hindre transport af forureningsdampe til indeklimaet, betyder det, at selv meget beskedne utætheder i membranen i praksis ikke vil hindre den trykdrevne transport. Diffusiv transport er styret af koncentrationsforskelle og finder sted igennem materialers indre hulrum, der typisk er luft eller væskefyldte. Plasticmembraner kan i denne sammenhæng betragtes som væskefyldte med et organisk 'opløsningsmiddel'. Gennemtrængeligheden udtrykkes ved materialets diffusionskoefficient, der for beton er i størrelsesordenen m 2 /s for radon og dampe af flygtige organiske forureningskomponenter /5, 6/. Membraner der udelukkende er konstrueret af plast (typisk polyethylen og/eller propylen) har oftest diffusionskoefficienter for radon på størrelsesordenen m 2 /s /2, 7, 8, 9/, mens membrantyper, der har et indlagt lag af alufolie, kan have diffusionskoefficienter på mindre end m 2 /s /6/. Ved at sammenligne ovenstående diffusionskoefficienter kan det således sluttes, at plasticmembraner er ca gange mere diffusionstætte end beton, mens membrantyper med indlagt alufolie kan være op mod > gange mere diffusionstætte end beton. Den konkrete lokalitet Ejendommen er en tidligere erhvervsejendom, hvor der tidligere har været bl.a. forkromningsanstalt. Ejendommen anvendes i dag som parcelhus. Undersøgelser har vist, at ejendommen udover en tungmetalforurening også er forurenet med klorerede kulbrinter specielt triklorethylen (TCE), der sandsynligvis stammer fra et trikar eller utætte kloakker. Et egentligt hotspot for forureningen har ikke kunnet lokaliseres, men indeklimamålinger viste, at koncentrationerne af TCE overskred Miljøstyrelsens afdampningskriterier, hvorfor Region Hovedstaden prioriterede, at der skulle udføres afværgeforanstaltninger på ejendommen til sikring af indeklimaet. Indeklimasikringen er udført med Region Hovedstaden som bygherre, COWI har været projekterende og tilsynsførende rådgiver, entreprenørfirmaet Frisesdahl har været udførende entreprenør, og DMR har udviklet og gennemført tæthedskontrol af membranen. Foranstaltningen udføres som ventillerede dræn med seks indlagte kontrol/ poreluftmålepunkter, jf. figur 1, hvor over der er udlagt 300 mm isolering, og på denne isolering er der etableret en membran af typen Monarflex RAC, der er en sekslagsmembran på 0,8 mm. Det diffusionsbegrænsende lag er en 12 µm aluminiumsfolie, der ligger indlejret i lag af polyethylenfolie og polyester forstærkningsvæv. Formålet med opbygningen er at skabe en membran, der både har mekanisk styrke, langtidsholdbarhed, og som samtidig er diffusionstæt. 4

5 Figur 1 Placering af ventilationsdræn og beliggenhed af moniteringspunkter Membranen er udlagt i baner, som er sammensvejset. Langs ydermurene og den langsgående mur inde i bygningen, der er en tidligere ydermur, er membranen påhæftet de støbte betonfundamenter med en klemskinne. Samlingerne er tætnet med fugemasse af typen PU 2637 fra Bostik. Ved skillevæggene ved badeværelset er membranen indstøbt mellem væggen og fundamentet og efterfølgende svejset sammen med den øvrige membran, som det ses i figur 2. Jordforurening.info

6 Figur 2 Indstøbning af membran i skillevæg, hhv. før og efter sammensvejsning Der er kun foretaget gennemføring af afløbsinstallationer igennem membranen i fire punkter i bad og køkken samt gennemføring til rent vand i ét punkt. Samtlige øvrige rør (varme, el m.v. føres igennem sokkel over membranen). Gennemføringerne er udført med specielle gummimanchetter. På figur 3 ses fotos af den udlagte membran, svejsninger og manchet omkring afløb i køkken. Figur 3 Sammensvejsninger af membranbaner og gummimanchet omkring køkkenafløb 6

7 Sporgasmetoden som tæthedskontrol Tæthedskontrollen er udført med brint (H 2 ) som sporgas, jf. /4/. Den anvendte sporgas består af 5 % brint og 95 % nitrogen/kvælstof (N 2 ), som blæses ud under membranen via de etablerede ventilationsdræn. Brint anvendes da gasarten er lettere end luft og derfor søger opad. Metoden egner sig derfor specielt godt til at identificere vertikale spredningsveje nedefra og op. Når sporgassen indblæses i drænlaget, vil brinten søge op igennem isoleringslaget til undersiden af membranen. Hvis der er utætheder i membranen eller i samlinger, vil sporgassen søge gennem disse revner og op i luften over membranen, hvor den kan detekteres. Anvendelsen af sporgassen foregår således passivt uden anvendelse af trykpåvirkninger fra f.eks. en blowerdoor, eller ved at der pumpes overtryk i drænlaget. Brint som sporgas har desuden den fordel, at der er tale om et meget lille molekyle, som vil kunne penetrere gennem mindre revner og sprækker end de typisk større molekyler, som forureningen består af. De små molekyler gør også, at gassen har en forholdsvis høj diffusionshastighed, og dermed spredes hurtigt i de hulrum, man ønsker at undersøge. Som detektor anvendes Digitron DGS10, der er en håndholdt gasdetektor. Gasdetektoren giver et semikvantitativt måleresultat i form af kliklyde og visuel markering, hvor lamperne grøn, gul og rød tændes afhængigt af den målte koncentration. Grøn/ kliklyde med ca. 1/2 sekunds mellemrum er baggrundsniveau, og i takt med at koncentrationerne stiger, øges intensiteten i kliklydene og henholdsvis den gule og den røde lampe tændes. Detektoren, der sidder for enden af en ca. 40 cm lang bøjelig arm, er følsom over for brændbare gasser, men er også følsom over for bl.a. vanddamp. Der er tale om en uspecifik detektor, hvorfor der kan forekomme baggrundsudslag på forskellige kemikalier, f.eks. afdampning fra de anvendte fugemasser inden hærdning. Resultater af den indledende tæthedskontrol Inden udførelsen af tæthedskontrollen foretages en indledende screening af baggrundsværdierne, jf. /4/. Formålet er at sikre mod falske positive udslag under testen, dvs. at identificere, om der kan konstateres udslag allerede inden, der udledes sporgas under membranen. Under den indledende screening foretages en gennemmåling af alle samlinger m.v., som tænkes testet ved den efterfølgende sporgaskontrol. I forbindelse med dette indledende check blev der konstateret et udslag på gult niveau i hjørnet, hvor friskvandsforsyningen kommer ind i huset. Dette skyldes sandsynligvis afdampning fra tætningsfugen, idet der i dette område er anvendt meget tætningsfuge. Ingen andre steder blev der konstateret udslag over baggrundsniveau i forbindelse med den indledende screening. Tæthedskontrollen er opdelt så den følger opdelingen af drænsystemet, se figur 1. Indledningsvist blæses sporgassen fra en trykflaske ned i drænsystemet. Efter ca. 25 minutter tjekkes det, at sporgassen er spredt i drænsystemet ved at måle koncentrationerne i de kontrolpunkter, der er etableret i drænlaget. Når der er etableret rødt sporgasniveau under membranen, stoppes indblæsningen af sporgas, og kontrollen af samlingerne startes, samtidigt med at drænlaget lukkes med henblik på at mindske Jordforurening.info

8 Tabel 1 Data og resultater af tæthedskontrol Kontrolpunkter Konstaterede utætheder PL2 Rød PL5 Rød PL1 Rød PL4 Rød PL3 Rød PL6 Rød PL7 Rød U1 U2 U3 U4 U5 U6 U7 U8 Utæthed ved hushjørner i tilbygning. Rødt udslag i hjørnet, gult udslag længere ud mod siderne Utæthed ved klemskinne, rød + gul Utæthed ved hushjørner i tilbygning. Rødt udslag i hjørnet, gult udslag længere ud mod siderne Utætheder ved hushjørne i tilbygning. Rødt udslag i hjørnet, gult udslag længere ud mod siderne Utæthed i svejsning af manchet ved afløb i køkken Utæthed på vægen ved afløb i køkken, rød + gult Utæthed på vægen ved vandrør på badeværelse, rød + gult Måling i kloak viser henholdsvis rødt og gult niveau Utæthed i hjørne ved rent vand, rød bortventilleringen. Hvis der under tæthedstesten konstateres utætheder, markeres området på tegningen med henholdsvis gul/rød markering afhængig af udslaget på detektoren. Ligeledes markeres området med farvekridt på væggen og/eller på membranen. Afsøgte områder uden indtrængning markeres med grønt på situationsplanen. Resultaterne fra testen er angivet i tabel 1, og de markerede områder fremgår af figur 4. Supplerende kontrol På baggrund af den første tæthedskontrol blev der efterfølgende udført tætning af de steder, hvor samlinger og påhæftninger var påvist utætte. Dels blev svejsningen af manchetten udbedret, dels blev der lagt ekstra fugemasse bag membranen, mens der blevet glittet over klemskinnen og fugen. Efter ca. en uge blev der forsøgt udført en fornyet tæthedskontrol efter fugemassen i de reparerede områder havde haft tid til at hærde. Her viste en ny kontrol af baggrundskoncentrationerne, at afdampningen fra fugemassen nu var aftaget så meget, at det ville være muligt at identificere eventuelle fortsatte utætheder. Et enkelt sted (U4) viste baggrundsmålingerne dog gult niveau. I tabel 2 er angivet data for den supplerende test og resultaterne af testen. 8

9 Figur 4 Grafisk præsentation af resultaterne af sporgastesten Jordforurening.info

10 Tabel 2 Data og resultater af supplerende tæthedskontrol Kontrolpunkter Konstaterede utætheder PL2 Rød PL5 Rød PL1 Rød PL4 Rød U1 U2 U3 U4 U5 U6 U7 Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist, dog fortsat gult i hjørnet som ved baggrundsmålingen Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Ingen utæthed påvist Vurdering af metoden Ved anvendelse af den aktive sporgastest på den konkrete sag blev der fundet en række utætheder ved den første tæthedskontrol; utætheder som det ikke var muligt at se ved en rent visuel kontrol af membranen. På baggrund af denne kontrol blev der efterfølgende udført tætning de steder, hvor samlinger og påhæftninger var påvist utætte. Dels blev svejsningen af manchetten udbedret, dels blev der lagt ekstra fugemasse bag membranen, mens der blev glittet over klemskinnen og fugen. Herefter blev der ikke konstateret utætheder. I det konkrete tilfælde tog denne proces en uge, hvilket hænger sammen med, at den anvendte fugemasse havde en forholdsvis lang udhærdningstid. Det var således nødvendigt, at vente med udførelsen af den supplerende tæthedskontrol indtil baggrundsudslaget på detektoren var på grønt niveau, eller meget tæt på grønt niveau. Det vurderes, at der kan findes typer af fugemasse, der har en væsentlig hurtigere udhærdningstid, således at den supplerende tætningskontrol kan udføres 12 dage, efter der er foretaget en supplerende tætning. Resultaterne understreger, at det er nødvendigt både at stille krav til design og kontrol i forbindelse med anvendelse af membraner på forurenede ejendomme, og at en visuel kvalitetssikring af membranen ikke er tilstrækkelig til at vurdere om membranen slutter tæt. Da selv små utætheder kan forringe effekten af membranen væsentligt, anbefales det derfor, at der altid udføres en egentlig tæthedsprøvning af membranløsningen, inden den resterende gulvkonstruktion etableres, da det kan have store konsekvenser for effekten af indeklimasikringen og dermed store økonomiske konsekvenser, hvis en mangelfuld effekt af membranen først opdages, når hele gulvkonstruktionen er etableret. Sporgasmetoden vurderes at være et godt alternativ til at foretage tætningskontroller af udlagte membraner med. I forhold til f.eks. trykdrevne tests (eksempelvis med blowerdoor) vurderes det at være en fordel, at alle utætheder kan detekteres i én arbejdsgang, hvor trykdrevne metoder ofte vil lide under, at de største utætheder detekteres først, og at mindre utætheder først vil vise sig ved efterfølgende tests, når 10

11 der er foretaget en tætning af disse. Til gengæld kan der med blowerdoor foretages en ny test umiddelbart efter eftertætning, hvor der kan være problemer med baggrundsudslag fra afgasning fra fugemasser med sporgasmetoden. Der kan dog anvendes fugetyper, som giver minimalt udslag på detektoren under ophærdning. Vores øvrige erfaringer med sporgasmetoden viser, at den ligeledes med fordel kan anvendes til at spore utætheder, der ikke er relateret til membranen, og som kan fungere som spredningsveje for transporten af forureningsstoffer fra undersiden af gulvkonstruktionen til indeklimaet, f.eks. via hulmure, elektrikerrør, revner i vægge mv. Sådanne uopdagede spredningsveje kan reducere effekten af et dyrt etableret indeklimasikringssystem. At detektoren reagerer både med lyd og forskellige farvet lamper giver en god 'visualisering' af, hvor der er utætheder. Det er svært at argumentere imod detektorens intensiverede og insisterende klikkelyde samtidigt med, at både gule og eventuelt røde lamper tændes. Man er ikke i tvivl, hvis der er en utæthed. Det er vores erfaring, at man opnår langt bedre kvalitet i tætning af membranen, hvis den entreprenør, som skal udbedre utæthederne, deltager i testen med sporgassen og med egne øjne kan 'se' utæthederne. Referencer /1/ Denman, A.R., Phillips, P.S., GrovesKirkby, C.J, Crocket, R.G.M. (2005): Do radonproof membranes reduce radon levels adequately in new houses?. Proceedings of the Seventh International Symposium of the Society for Radiological Protection. /2/ Andersen, C.E., Bergsøe, N.C., Brendstrup, J., Damkjær, A., Gravesen, P., Ulbak, K. (1997): Radon95: En undersøgelse af metoder til reduktion af radonkoncentrationen i danske enfamiliehuse. Forskningscenter Risø. /3/ Sebatian, W. (2009): Kontrol af indeklimasikring ved termografi med undertryk. Indlæg på Temadag Poreluft og indeklima hvordan er de to koblet, ATV Vintermøde /4/ Miljøprojekt nr. 1352, Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet. P. Loll, P. Larsen, M. Grøn, T. Jensen og C. Larsen. /5/ Miljøstyrelsens JAGGmodel version Jord/EDBvaerktoejer+til+vurdering+af+jord/JAGGprogrammet/. /6/ Effective Radon diffusion coefficient. /7/ Datablad for Radon Footprint Membrane og Type N Sitesealer Membrane: /8/ Datablad for Corden EPS Radon Membrane Barrier: /9/ Datablad for Icopal R.M.B. 400 Membran: DED94C6FD888B2EC125724A003375DC/ Icopal%20RMB%20400.pdf Jordforurening.info

12 KORT INFO Nyt fra VJ og regionerne Film på nettet visuel kommunikation til borgerne og de 5 regioner har sammen fået produceret to borgerrettede film til nettet. Filmene skal visuelt kommunikere til borgerne, hvad der sker, når en boliggrund bliver kortlagt som muligt forurenet, og den efterfølgende skal undersøges nærmere. De skal supplere den kommunikation, der allerede er med borgerne via breve og pjecer m.v. Målet er at give borgerne en større forståelse for regionens arbejde frem til en V1kortlægning og at se, hvordan en undersøgelse på en boliggrund foregår i praksis. Se filmene på og de fem regioners jordforureningshjemmesider Region Hovedstaden: Region Sjælland: Region Syddanmark: Region Midtjylland: Region Nordjylland: 12

13 FREON en ny spiller på banen Af Susanne Boje Mogensen og Majbrith Langeland, Grontmil, og Karsten Munch Andersen og Per Egede Jensen, Region Midtjylland I 2004 offentliggjorde Peter Kjeldsen fra DTU s Institut for Vand og Miljøteknologi en risikobetragtning, der estimerede potentiel betydende stoffrigivelse fra fjernvarmerør. I udførtes en række forurenings undersøgelser på renserier, hvor der blev fundet freon11 i mange målepunkter. Men der var ikke anvendt freon som rensemiddel i renserierne, og de højeste koncentrationer blev påvist tættest på fjernvarmeledninger. Derfor besluttede Region Midtjylland og Grontmij at foretage yderligere undersøgelser ved fjernvarmerør, som frem til midt 1990 erne blev produceret med freonopskummet isolering. Undersøgelsesresultaterne tyder på, at freon kan diffundere ud fra rørenes yderkappe og dermed spredes til grundvand, udeluft og boliger. Det mest tankevækkende ved undersøgelserne er, at der findes både toksiske og kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, selvom der ikke er tale om optimale forhold for nedbrydning af freonforbindelserne. Fundene har særlig stor betydning for mere koncentrerede freonkilder og på kortlagte grunde. Region Hovedstaden har i flere undersøgelser ved kortlagte arealer ligeledes påvist indhold af freon og nedbrydningsprodukter. Derfor bør også virksomheder og deponeringsanlæg, hvor freonprodukter i større stil har været eller stadig befinder sig, undersøges nærmere. Miljøstyrelsen igangsætter nu et nærmere udredningsarbejde med henblik på at udarbejde kvalitetskriterier for freonkomponenter. > Jordforurening.info

14 Baggrund I 2004 skrev Peter Kjeldsen fra DTU en artikel 'Udgør fjernvarmenettet i Danmark en trussel mod grundvandet' /L/. Heri sandsynliggjorde han, at freon11 og 1,1,1TCA kan frigives fra fjernvarmerørenes isoleringsskum og herfra fordampe, nedbrydes eller spredes til grundvandet. Grontmij (daværende Carl Bro) udførte i perioden en række undersøgelser på renserigrunde i de tidligere Århus, Viborg og Ringkøbing Amter. Undersøgelserne blev gennemført med screeningsmetoden MIMS (Membran Inlet Mass Spektrometri), hvor mønsteret med freon i poreluften blev opdaget ved et tilfælde. På renserilokaliteterne blev der påvist freon11 i poreluften på op til µg/m 3. Renserierne har ikke anvendt freonprodukter i driften (og desuden er det oftest freon113, freonrenserier har benyttet). Det var meget i øjefaldende, at de højeste indhold af freon11 ofte påvistes i målepunkter, tættest på nedgravede fjernvarmeledninger, jf. fig. 1. Fundene af freon11 i poreluften vurderedes derfor at skyldes afdampning fra isoleringsmaterialet på fjernvarmeledninger. Sammenhængen blev set på mange lokaliteter. FIGUR 1 Målte koncentrationer af freon11 ved et tidligere renseri, der ikke har benyttet freon11 i driften 14

15 Region Midtjylland har screenet indholdet af freon, ekskl. de sundhedsskadelige nedbrydningsprodukter, i et stort antal grundvandsprøver udtaget i hele regionen i forbindelse med andre forureningssager, og her ses spor af freon i ca. 13 % af prøverne. Resultaterne fra undersøgelserne sandsynliggør, at der slipper freon11 ud fra fjernvarmerør eller fra andre deciderede forureningskilder (punktkilder). Region Hovedstaden har i en række undersøgelser på kortlagte lokaliteter (nogen med historisk anvendelse af freon, andre uden) set høje indhold af freonforbindelser, inkl. nedbrydningsprodukter heraf, i både poreluft og grundvand. Hvad er freon? Forbrug Freon (chloroflourocarbons CFC) er produceret siden 1930 erne og har siden da været anvendt i hele verden, bl.a. som kølemiddel i køleskabe og frysere, til luftkonditioneringsanlæg, i brandbekæmpelse, som drivmidler, rensemiddel i renserier, til metalaffedtning, fremstilling af polymere, i plastvirksomheder, opskumningsmiddel, i isoleringsmaterialer og til rensning af print i elektronikbranchen. Da affald fra disse aktiviteter tidligere er endt på lossepladser, anses deponering af affald ligeledes som en kilde til freon og nedbrydningsprodukter i jord og grundvand. Der kan være andre kilder til freon, som ikke er nævnt i ovenstående, f.eks. blev der i et landbrugsområde i Idaho, USA, fundet høje koncentrationer af freon11, og pesticider med spor af freon anses for at være en mulig kilde /A/. Anvendelse af det flourinerede herbicid trifluralin blev forbudt i Danmark i 1998 /B/. Der blev i anvendt hhv. 67,5, 8,7 og 30,5 t trifluralin (aktivstof), det totale forbrug af herbicider inkl. nedvisningsprodukter var i 1997 på t (aktivt stof). Trifluralin har bl.a. været brugt til grøntsager og på roemarker, og det har derfor måske tidligere været mere anvendt. Det kan tilføjes, at også andre pesticider kan indeholde flourforbindelser, f.eks. tolylfluanid og triflusulforon (forbudt), med et max. forbrug hhv. 6,8 og 0,8 t aktivt stof /O/. Siden 1962 har der været anvendt præisolerede fjernvarmerør, hvor isoleringen består af polyuretanskum. Isoleringen blev fremstillet med et opskumningsmiddel, som fra starten af 1960 erne og frem til 1995 bestod af freon, især freon11, men også en blanding af freon11 og freon12. /C/, /D/. Råvareforbruget af freon i Danmark i 1986 er opgjort i nedenstående tabel. Tabel 1 Råvareforbrug af freon i Danmark i 1986, enhed er tons /D/ Stof Skumplast Kølemiddel Opløsningsmiddel Aerosol I alt Blød Hård CFC CFC CFC CFC CFC CFC I alt Jordforurening.info

16 C1 C1 C1 Freon11 C1 F F F Freon113 C1 F C1 FIGUR 2 Freon11 molekyle og freon113 molekyle Det fremgår, at freon11 var den mest anvendte (3.560 t), og at skumplastindustrien var det største forbrugsområde (3.485 t) af alle freoner tilsammen. Det samlede råvareforbrug af freon i Danmark i 1986 var på t. Til sammenligning blev der i 1988 benyttet 400 tons PCE i Danmark /M/. Når der tages højde for eksport og import fås et nettoforbrug af freonforbindelser i Danmark i 1986 på i alt t. Nettoforbruget af freon11 (2.360 t) udgjorde mere end 50 % af det samlede forbrug. Forbruget af freon til hårdt skumplast (1.495 t) udgjorde 34 %, mens forbruget til kølemidler udgjorde 25 % af det samlede nettoforbrug i Danmark i Forbruget af freon11 til opskumning af hård polyurethanskumplast som isolering omkring fjernvarmerør var i 1986 på 475 tons ud af et samlet forbrug af freon på 495 tons til formålet /D/. Nedbrydningsprodukter af freon kan også være hovedstof i sig selv, f.eks. er freon21 (HCFC21), et nedbrydningsprodukt af freon11, men er samtidig også benyttet til forskellige formål, bl.a. som drivmiddel i aerosoldåser. Fysiske og kemiske egenskaber Freon er syntetiske organiske kemikalier fuldt substituerede med chlor og flouratomer. Der har bl.a. været anvendt følgende salgsnavne: CFC, freon, flugene, frigen og refrigerant fulgt af et nummer (f.eks. CFC113). De tre tal i nummeret angiver antallet af kulstof minus en (0 anføres ikke), antallet af brint plus en og antallet af flouratomer /E/. FIGUR 3 De farvede pile angiver nogle af de mulige nedbrydningsveje a) b) a) Freonforbindelser med 1 kulstofatom, hvor Freon11 er en af de mest benyttede. b) Freonforbindelser med 2 kulstofatomer, hvor Freon113 er en af de mest benyttede. 16

17 Freonerne er siden 1990 erne blevet udskiftet med HFC er og HCFC er, som ikke er fuldt subsitueret med chlor og flour, men også indeholder mindst et brintatom /E/. Mange freoner er gasformige ved typiske jord og grundvandstemperaturer, og de vil afdampe til atmosfæren, men bl.a. freon11 og freon113 er væsker ved disse temperaturer. Freoner er meget flygtige stoffer med en relativ høj vandopløselighed, selvom det er DNAPL s. Deres egenskaber minder om de chlorerede opløsningsmidler, og de vil opføre sig tilsvarende denne stofgruppe i jord og grundvand /E/. Nedbrydning Der findes ikke information om aerobisk nedbrydning af freon/a/. I 2005 blev resultaterne af undersøgelser med anaerob nedbrydning af de 10 mest almindelige CFCer og HCFC er publiceret /H/. Der blev observeret nedbrydning af følgende stoffer: TABEL 3 Observeret nedbrydning af CFC er og HFCF er /H/ Nedbrydning af CFC11 HCFC21 CFC113 CFC12 HCFC141b Til HCFC21 HCFC31 HCFC123a, CTFE (chlorotriflouroethene) og TFE (triflouroethene) HCFC22 HCFC151b Følgende stoffer blev ikke nedbrudt: CFC114, CFC115, HFCF142b, HFC134a og HCFC22. HFC er og HCFC er kan nedbrydes cometabolisk af methan og propanoxiderende bakterier /A/. Toksisitet Freon anses i sig selv ikke for at udgøre en trussel for mennesker ved kontakt eller indånding. De blev udfaset fra brug pga. deres ozonnedbrydende egenskaber. Freon i grundvandet formodes ikke at have nogen human eller økotoksisk betydning, hvis de optræder i koncentrationsniveauet µg/l /I/. Men nedbrydningsprodukterne fra freon kan være sundhedsskadelige, bl.a. kræftfremkaldende, og de bør derfor undgås i grundvandsmagasiner og boliger m.m. /A/. Nedbrydningsprodukterne af freon11 og freon113 er giftige: HCFC31 er kræftfremkaldende, HCFC21 er toksiske i forhold til mennesker og miljø, og CTFE er meget toksisk. En tilstedeværelse af disse stoffer i grundvandet i størrelsesordenen µg/l er uønsket /H/. Der er ikke søgt yderligere oplysninger om egenskaberne for alle nedbrydningsprodukter af freon113. Stærk eksponering med freon kan irritere huden, ætse spiserøret samt ødelægge hud og væv. Folk, der inhalerer freon, kan opleve synsforstyrrelser og bevidstløshed. Hvis freon indhaleres gennem en periode, kan der opstå uoprettelige problemer med hukommelsen, permanente leverskader, nyreskader, lungeskader og hjerneskader. I forgiftningstilfælde kan der ydermere opstå forstyrret hjerterytme og andre symptomer /J, K/. Jordforurening.info

18 FIGUR 4 Toksicitet og egenskaber, samt mulige nedbrydningsveje af freonforbindelser med 1 kulstofatom /A/ Brugen af freon blev med Montrealprotokollen forbudt i Danmark og de øvrige Ilande fra 1996 for at hindre afdampning ud i atmosfæren og nedbrydning af ozonlaget /H/. Grænseværdier Der findes i Danmark ikke jordkvalitetskriterier, afskæringskriterier, grundvandskvalitetskriterier eller luftkvalitetskriterier for afdampning til bolig for freonforbindelserne og deres nedbrydningsprodukter. Da flere af de påviste forbindelser har en toksisk effekt, antageligt også ved lave koncentrationer, bør risikoen belyses nærmere. Miljøstyrelsen har i 2013 besluttet at igangsætte et nærmere udredningsarbejde med henblik på at udarbejde kvalitetskriterier for freonkomponenter. Undersøgelser Region Midtjylland har som opfølgning på tidligere omtalte undersøgelser og modelbetragtninger, foretaget undersøgelser på 3 lokaliteter i Holstebro, hvor der er fjernvarmerør fra perioden, hvor der blev benyttet freon som opskumningsmiddel. To af lokaliteterne blev udvalgt ud fra forskellige kriterier, bl.a. at der ikke skulle være kortlægninger (V1 eller V2) af brancher, som kunne have benyttet freonprodukter. Den tredje lokalitet kom med i undersøgelserne, fordi der i forbindelse med undersøgelser på en nærliggende renseriejendom var påvist freon i poreluft og grundvand. Region Hovedstaden har foretaget freonundersøgelser på fem lokaliteter. Der er ikke i alle tilfælde historiske oplysninger om anvendelse af freon. Der findes betydende indhold freon i poreluft, grundvand og boliger. I litteraturen er der ikke fundet oplysninger om, at nedbrydningsprodukter af freon findes i moderstoffer som forurening fra fremstilling. Der er derfor indikation på nedbrydning, i og med at nedbrydningsprodukterne påvises ved de udførte undersøgelser, men det er ikke yderligere belyst, om de stammer fra fremstilling af moderstofferne eller fra nedbrydning. Prøvetagning, fjernvarmelokaliteter, Region Midtjylland Det er ved undersøgelserne i Holstebro valgt at anvende vandhenter til prøvetagning. Dette valg var baseret på, at det var den mest skånsomme vandprøvetagning, som kunne udføres uden at foretage en egentlig konservering af prøverne i felten. Opsamlingstiden for freonkomponenter er fastlagt ud fra, at specielt nedbrydningsprodukterne af freon er små molekyler, hvorfor en høj opsamlingshastighed vil kunne hindre adsorption til det aktive kul i kulrøret. Poreluftprøverne til analyser for freonkomponenter er opsamlet på kulrør med et flow på 0,25 l/min. 18

19 TABEL 3 Resume for de 3 lokaliteter. Koncentrationer er angivet for freon11 Lokalitet 1 Lokalitet 2 Lokalitet 3 Nedlægningsår for fjernvarmerør Sandsynligvis 1990 Belægning Asfalt belægningssten Jord og asfalt Jordlag fra terræn til grundvandsspejl Fyld Grus/sand Muld/sandet Ler Enkelt lerindslag i én boring Sand Grus/sand muld/fyld Grundvandsspejlets beliggenhed Ca. 9 m u.t. Ca. 4 m u.t. Ca. 2,5 m u.t. Freon11: Højeste koncentrationer i poreluft [µg/m 3 ] under belægning/over rørene ved rørenes lægningsdybde under rørene/ved grundvandsspejl Koncentration i poreluftreferencepunkt [µg/m 3 ] <1,3 550 Højeste koncentration i grundvand [µg/l] 0,5 2,2 2,7 Sum af 3 nedbrydningsprodukter (HCFC21, HCFC31 og CTFE): Højeste koncentrationer i poreluft [µg/m 3 ] under belægning/over rørene ,1 i.p. ved rørenes lægningsdybde ,8 under rørene/ved grundvandsspejl i.p. 86,1 6,8 Koncentration i poreluftreferencepunkt [µg/m 3 ] i.p. i.p. Højeste koncentration i grundvand [µg/l] 0,03 0,36 0,58 i.p.: ikke påvist. : ikke målt. Analyserne er udført af ALS (tidl. Milana). Det har ikke været muligt at skaffe referencestoffer til referencestandardkurver for alle freonforbindelserne, hvorfor disse er kvantificeret ud fra viden om sammensætningen af deres massespektre, med reference til HCFC21. Det drejer sig om stofferne HCFC31 og CTFE133a, og dermed skal man betragte disse målinger som semikvantitative. Resultater, fjernvarmelokaliteter, Region Midtjylland Ovenfor ses et resumé af undersøgelsesresultaterne på de tre fjernvarmelokaliteter i Region Midtjylland. Jordforurening.info

20 F F Det var hensigten at foretage undersøgelserne ved de størst mulige fjernvarmerør i et område med sandet geologi og høj grundvandstand for at få en så tydelig indikation på eventuel frigivelse som muligt. Samtidig skulle der ikke være andre freonkilder tæt på og grundvandsmæssigt opstrøms. I praksis endte det med de tre undersøgelseslokaliteter, hvor dimensionerne er hhv. (medierør/kappe mm) Ø42/110, Ø48/110 F C1 og Ø168/250. Vestforsyning A/S oplyser, at deres ledningsnet omfatter ledninger fra Ø20/90 til en enkelt med Ø508/670, og at langt den største del er med medierør på Ø60 og nedefter /Q/. Der vil således være områder med større fjernvarmeledninger og sandsynligvis større afgivelse af freon end ved de undersøgte strækninger. Undersøgelsernes resultater viser, at der findes tegn på diffusion fra fjernvarmerørene. Det, der er mest i øjenfaldende ved resultaterne, er, at der påvises indhold af nedbrydningsprodukter, som er mere kritiske i forhold til mennesker og miljø end moderstofferne. C1 C1 F Både for freon11 og 113 samt TCA ses der i undersøgelserne en tydelig sammenhæng mellem afstanden, både horisontalt og vertikalt, fra poreluftmålepunkterne til fjernvarmeledningen og koncentrationsniveauet. Endvidere er der udført referencemålinger, som viser, at de påviste indhold med al sandsynlighed stammer fra fjernvarmerørene. Der er påvist indhold af freon113 i poreluften på alle lokaliteter, koncentrationerne er dog meget lavere end koncentrationer af freon11. På en af de tre lokaliteter vides der at være en potentiel kilde (et renseri) til freon113 i prøverne, mens der på de to andre lokaliteter ikke er kendte kilder til dette. Undersøgelsens resultater kan derfor indikere, at freon113 er en urenhed/et biprodukt ved fremstilling af freon11. Dette er der dog ikke fundet oplysninger om i litteraturen. De højeste koncentrationer af nedbrydningsprodukter, hhv. HCFC21 og HCFC31, ses i de målepunkter, hvor der er de højeste koncentrationer af freon11. Der vurderes ud fra undersøgelsens resultater at være en sammenhæng mellem de målte koncentrationer ved fjernvarmerørene og det, der findes i grundvandet, da stoffer, der dominerer i poreluften, også er stofferne, der dominerer ved grundvandsspejlet i vandprøver. Der måles ikke indhold af freon113 over detektionsgrænsen i grundvandet fra nogen af boringerne på de tre lokaliteter. Dette stof er dog også det vanskeligste at håndtere ved prøvetagning, da det meget gerne vil være på gasform. Der påvises generelt ikke høje koncentrationer i grundvandet af nogen af freonforbindelserne. Hvis der anvendes andre prøvetagningsmetoder, hvor f.eks. prøven konserveres med kvælstof, vil der sandsynligvis findes højere koncentrationer af nedbrydningsprodukterne, som i særdeleshed er uønskede i vandmiljøet. Koncentrationsniveauer påvist i dybereliggende grundvandsmagasiner ved aldersdateringer er ca gange lavere end det, der påvises i de terrænnære grundvandsspejl ved fjernvarmerørene. Her anvendes prøveudtagning med kvælstof. Teoretiske ligevægtsberegninger i JAGG viser, at de påviste poreluftkoncentrationer i fjernvarmerørenes lægningsdybde ville kunne give koncentrationer i porevandet i størrelsesordenen op til 100 µg freon11/l. Hvis dette koncentrationsniveau kan overføres til nedbrydningsprodukterne, er det af en størrelsesorden, som kan have betydning i forhold til risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Der er indikationer på, at belægningen over fjernvarmetracéet kan have betydning for, hvor store koncentrationer der ses i grundvandet, samt hvor meget der kan forsvinde 20

21 ved afdampning til atmosfæren. På den første lokalitet, hvor der er tæt asfaltbelægning, ses der højere koncentrationer under belægningen/over rørenes lægningsdybde end på de to andre lokaliteter. Lerlaget på denne lokalitet kan dog medvirke til, at freon ikke bevæges så meget nedad, og der derfor sker en 'ophobning' under asfalten. På den tredje lokalitet, hvor der flere steder er bar jord i overfladen over fjernvarmerørene, findes højere koncentrationer i grundvandet end på de to øvrige lokaliteter, selvom poreluftkoncentrationerne her gennemsnitligt er lavere end på de to øvrige. Fjernvarmerørenes alder kan ligeledes have en betydning for, hvor store koncentrationer, der måles i dag. Rørene på den første lokalitet (og sandsynligvis også den tredje) er 20 år yngre end rørene på den anden. Der er højere koncentrationer i poreluften på den første lokalitet end på den anden, hvilket kan skyldes, at mængden af freon i isoleringsskummet aftager med tiden. Koncentrationsforskellene i mellem de tre lokaliteter vil dog være styret af mange faktorer, så det er udelukkende indikationer. Ved undersøgelserne ved fjernvarmerørene er de højeste koncentrationer påvist ved samlinger. Det er muligt, at der er større risiko for utætheder ved samlinger og påhugninger end på ubrudte rørstrækninger. FIGUR 5 Freon11 fund ved Baunevej Blå tal er grundvandskoncentrationer i µg/l, og sorte tal er poreluftkoncentrationer i µg/m 3. Det bemærkes, at der fra ledningerne med freonopskummet isolering går stikledninger ind til boliger. Her er der formentligt mange samlinger og bøjninger, som i vores undersøgelser på hovedledninger kunne tyde på at være mere 'utæt' end resten af strækningen. Det betyder, at freon og de kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter teoretisk kan spredes til indeluften i boliger, hvis der er utætheder. Fjernvarmerørsproducenten I.C. Møller har i en 4årsperiode ( ) benyttet TCA (1,1,1trichlorethan) som opskumningsmiddel. De samme forhold og undersøgelsesresultater er gældende for TCA, hvor der er fastsat kriterier for indhold i grundvand, jord og indeluft. I Peter Kjeldsens artikel fra 2004 angives en modelmæssig betragtning over frigivelsen af TCA fra fjernvarmerørene i Danmark. Med en beregnet potentiel frigivelse på 1,3 kg pr. km rør TCA fås, forudsat alt frigivet TCA udvaskes til grundvandet indenfor et givent fjernvarmeområde, en belastning på 360 µg/l i grundvandet. I praksis må det forventes, at afdampning til atmosfæren også vil forekomme for TCA s vedkommende. Jordforurening.info

22 Nærværende undersøgelser for freonprodukter antyder, at der kan ske en betydelig afdampning af freonprodukter til atmosfæren. Antages for eksemplet skyld, at al freon afdamper til atmosfæren med samme frigivelsesrate som for TCA, kan der opstilles følgende overslag: Der er km rør i DK /P/, hvilket giver en frigivelse på 78 tons/år. Iflg. EPA,/N/, har freon11 en GWP (global warming potential) på 5.000, dvs. freon11 omregnet til CO 2 : tons CO 2. Dette beregnede tal er til den høje side, da vi ikke længere har nyetablerede rørstrækninger med freonopskummet isolering. I Danmark frigav vi i 2008 ca. 10 tons CO 2 pr. indbygger, dvs. ca tons /R/. På den baggrund udgør det beregnede tal ca. 0,6 % af det danske CO 2 bidrag til drivhuseffekten. Derudover er freon11 også en ozonnedbryder med et ODR (ozon depletion potential) på 1 (indeksværdi, max. for freonforbindelser). > Resultater Region Hovedstaden, 5 lokaliteter Region Hovedstaden har foretaget freonundersøgelser på nedenstående fem lokaliteter. Der er ikke i alle tilfælde historiske oplysninger om anvendelse af freon. Der findes betydende indhold af freon i poreluft, grundvand og boliger. I poreluften er der påvist indhold af freon i størrelsesordenen op til gange højere end ved fjernvarmerørene. På næste side ses et resumé af undersøgelserne på de fem lokaliteter i Region Hovedstaden. Data er stillet til rådighed af Region Hovedstaden ved Nancy Hamburger, Anna Toft og kollegaer. Ved den tidligere plastproduktion (lok. 1) er der er fundet meget høje indhold af freonforbindelser i poreluften, især 6 m u.t. Der er ikke oplysninger om, hvilke produkter der er anvendt i produktionen. Der er fundet en del af nedbrydningsproduktet HCFC31, hvilket indikerer nedbrydning uanset, om det kommer fra freon11 eller HCFC21 (hvis dét skulle være brugt som produkt). I forhold til de høje koncentrationer i poreluften ses der ikke noget af betydning i vandprøver udtaget ca. 14 m u.t. Ved det igangværende renseri (lok. 2) og maskinfabrikken (lok. 4 hvor der er benyttet en ikke oplyst type freon som affedtningsmiddel) ses der indhold af freon i poreluften, men indholdene er ikke ret høje. Der er ikke en detaljeret historik for renseriet. Traditionelt er der brugt freon113 og evt. freon11. Der er ikke fundet høje koncentrationer, men især ved maskinfabrikken er der en betydelig andel af nedbrydere fra såvel freon11 som freon113, dvs. der er indikation på, at der foregår nedbrydning. Ved det tidligere renseri (lok. 3) er påvist indhold af freon11 på µg/m 3 i poreluften. Der er ikke oplysninger om brug af freon i renseriet, men der er nedgravet et fjernvarmerør uden for bygning. Koncentrationsniveauet af freon11 er i samme størrelsesorden som ved fjernvarmeundersøgelserne i Holstebro. Ved den kemiske fabrik (lok. 5) er der konstateret forholdsvis høje indhold af freon11 i poreluften og især af HCFC21 i grundvandet. Der forekommer samtidig forurening med polære stoffer, hvilket kan medføre anaerobe forhold. Der er dokumenteret betydelig nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler, og det er vurderet, at også freonforbindelserne er under nedbrydning. Der er ikke oplysninger om, hvorvidt HCFC21 kan være anvendt som produkt. Freon har på stedet primært været anvendt som drivmiddel i dåser. Region Hovedstadens undersøgelser på de fem lokaliteter viser, at der kan findes meget høje koncentrationer af freonforbindelser, især i poreluft, på lokaliteter med tidligere industriel anvendelse af freonforbindelser. Der er også, på én lokalitet, fundet et betydeligt indhold af HCFC21 i grundvandet. Endvidere er der ved flere af lokaliteterne konstateret tegn på nedbrydning af såvel freon113 og freon11. 22

23 TABEL 4 Resume for de 5 lokaliteter Lokalitet 1 Lokalitet 2 Lokalitet 3 Lokalitet 4 Lokalitet 5 Historik Tidl. plastproduktion Renseri i drift. Anvendelse af freon ( ). Tidl. renseri. Genbo erv1 kortlagt maskinfabrik. Fjernvarmerør. Maskinfabrik (freon anvendt, men type ikke specificeret) Kemisk fabrik, dåsepåfyldning. Freon som drivmiddel. Tidl. plastfabrik. Jordlag fra terræn til grundvandsspejl Moræneler med sand og siltindslag Moræneler med stenlag og indslag med sand Gruset/sandet fyld Sand Fyld/stabilgrus Ler Sand Moræneler Vekslende lag af moræneler og sand, herunder kalk Grundvandsspejlets beliggenhed Vandspejlet ligger fra 810 m u.t.* Ca. 21 m u.t. Ca. 2,8 m u.t. Ca. 2,6 m u.t. 35m u.t. Freon11, Freon12 og Freon113 Højeste konc. i poreluft [µg/m 3 ] Freon11 Freon12 Freon113 Terrænnær/ ca. 6 m u.t. 160 / / / , i.p. 1, Konc.i poreluftreferencepunkt Freon11 Freon12 Freon113 3,9 <2,0 <2,0 3,7 8,2 2,3 5,1 i.p. i.p. 3,1 3,6 <0,1 <0,1 Højeste konc. i grundvand [µg/l] Freon11 Freon12 Freon113 Freon 114 0, i.p. i.p. 0, ,0 0,26 Nedbrydningsprodukter (HCFC21, HCFC31 og eller CTFE) Højeste konc. i poreluft [µg/m 3 ] HCFC21 HCFC31 CTFE/F133a 2,5 / <2,0 / <2,0 / <2,0 6 i.p. 1,7 i.p Konc. i poreluftreferencepunkt HCFC21 HCFC31 CTFE/F133a <2,0 i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. <0,1 Højeste konc. i grundvand [µg/l] HCFC21 HCFC31 CTFE/F133a 0,07 <0,02 <0,02 0, <40 <40 i.p.: ikke påvist : ikke målt *Der er udtaget vandprøver fra 89 og 910 m.u.t. flere steder, men det er typisk vandprøven fra 1415 m.u.t., som er analyseret for den store pakke (som freon var en del af). Jordforurening.info

24 Region Hovedstadens undersøgelser viser således, ligesom ved undersøgelsen af fjernvarmerørene, tegn på nedbrydning af freon11. Ved konstatering af store freonindhold på forurenede lokaliteter bør det overvejes om reduktion af freonindholdet alene i relation til atmosfærebelastningen er aktuel, evt. i forbindelse med øvrige afværgetiltag. Perspektivering C1 Forud for undersøgelserne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden var der kun kendskab til nedbrydning af freon ved anaerobe forhold. De udførte undersøgelser ved fjernvarmerør er udført under aerobe forhold og ved lavkoncentrerede kilder. Alligevel ses spor af nedbrydningsprodukter. Det mest tankevækkende ved undersøgelserne er, at der findes både toksiske og kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter, selvom der ikke er tale om optimale forhold for nedbrydning af freonforbindelserne. Med fundene af nedbrydningsprodukter både i fjernvarmerørsundersøgelserne og undersøgelser på lokaliteter med punktkilder er der grund til at tro, at der er en forureningsrisiko ved lokaliteter, hvor der har været anvendt freon. Derfor bør også virksomheder og deponeringsanlæg, hvor freonprodukter i større stil har været eller stadig befinder sig, undersøges nærmere. Der er behov for mere viden om nedbrydningsprocesser og nedbrydningsprodukter samt belysning af toksikologien af de forskellige freonkomponenter. Der rejser sig på baggrund af undersøgelsesresultaterne nogle problemstillinger, nævnt i det følgende, som bør belyses yderligere. De foretagne undersøgelser er foretaget ved fjernvarmerør af mindre dimension, F hvorfor der ved større rør kan være en større frigivelse. Ligeledes er undersøgelserne foretaget i aerobt miljø, hvor nedbrydningspotentialet antages at være lavt. De foreliggende resultater tyder ikke på, at freon11, der afdamper til jorden fra fjernvarmerørene, belaster grundvandet i væsentlig grad. Det kan dog ikke afvises, at nedbrydningsprodukterne kan udgøre en risiko for grundvandskvaliteten i områder med fjernvarme. I den forbindelse bør fjernvarmerørsstrækningernes belastning på det samlede grundvandsområde naturligvis vurderes nærmere. C1 Afdampende freonforbindelser, inkl. nedbrydningsprodukter, kan spredes med fjernvarmerøret (inde i kappen) eller ude i tracéet, ind til fundamenter samt samlinger, og herfra muligvis komme ind i eksisterende bygninger via utætte rørgennemføringer og revner mv. Arbejdsmiljøet ved f.eks. tilslutninger til og udskiftning af ældre fjernvarmerør i relation til evt. nedbrydningsprodukter er ikke belyst nærmere. Det er ikke belyst, om afdampning af freon fra rørisoleringen til atmosfæren eller til nærliggende boliger er problematisk. Det er ikke belyst, om afdampning af nedbrydningsprodukter fra rørisolering og andre freonholdige materialer udgør et problem i forbindelse med sluthåndteringen, hverken i relation til arbejdsmiljø, grundvandsbelastning (hvis deponering forekommer) eller afdampning til atmosfæren. Det bør mere detaljeret end hidtil kortlægges, hvilke virksomheder der har anvendt freon i produktionen, og hvilke deponeringsanlæg der har modtaget affald fra disse virksomheder. Der vil her kunne forekomme væsentlig større mængder af freonforbindelser end ved fjernvarmerørene og dermed større risiko for uacceptabel påvirkning af omgivelserne. 24

25 C1 C1 I litteraturen er der ikke fundet oplysninger om, at nedbrydningsprodukter af freon findes i moderstoffer som forurening fra fremstilling. F Der er derfor indikation på nedbrydning, når nedbrydningsprodukterne påvises ved de udførte undersøgelser. Dette forhold bør undersøges nærmere. Der er fastsat kriterier for TCA af Miljøstyrelsen. Der er behov for mere viden om frigivelse af TCA fra fjernvarmerør om end TCA kun har været anvendt i en kortere produktionsperiode. F Der bør afklares nærmere, hvilke relevante nedbrydningsprodukter der kan forekomme samt deres miljømæssige betydning. Ved de oven over omtalte undersøgelser er der kun fokuseret på 3 mulige nedbrydningsprodukter. I forbindelse med Miljøstyrelsens udredningsarbejde med henblik på fastsættelse af kriterier for freonprodukter skal man naturligvis være opmærksom på, at laboratorierne også, i givet fald, skal geares til kunne analysere relevante freonprodukter. C1 Referencer /A/ Höhener, P., et al., 2003: WorldwideOccurrence and Fate of Chloroflourcarbons in Groundwater, Critical Reviews in Environmental Science and Tecnology 33(1), 129. /B/ /C/ Danske Fjernvarmeværkers Forening (2004): Vurdering af restlevetid af præisolerede fjernvarmerør. Projekt Nr /D/ Miljøprojekt nr. 92. CFCforbrugsmønster i Danmark Miljøstyrelsen. /E/ Orbicon (2006): Frederiksborg Amt, Freon Transport og nedbrydning. /F/ /G/ januar 2013 /H/ balisager, C. et al. (2005): Reductivedechlorination of chlorroflourocarbons and hydrochloroflourocarbons in sewagesludge and aquifersedementmicrocosms, Chemosphere, 61, /I/ Dekant, W., 1996: Toxicology og chloroflourcarbonreplacements. Environmental Health Perspectiv, 104, /J/ Monotoya, R. R., The Effects of Freon Refrigerant. /K/ MedlinePlus, Refrigerantpoisoning, maj /L/ Kjeldsen, P. (2004): Udgør fjernvarmenettet en trussel mod grundvandet. Vand & Jord nr. 3, september 2004, s /M/ økotoksikologi, Nucleus Forlag, 1988, ISBN /N/ /O/ Udgiv/publikationer/1998/ /html/helepubl.htm /P/ Oplyst af Anders Jespersen, Dansk Fjernvarme d. 29. august /Q/ Oplyst af Allan Christensen, Vestforsyning A/S, d. 30. august /R/ Jordforurening.info

26 I praktik hos Region Nordjylland Af Sofie Hammer Jensen, 7. semester på miljøteknologi, Aalborg Universitet Baggrund Jeg hedder Sofie Hammer Jensen, jeg er 26 år og læser til diplomingeniør i miljøteknologi på Aalborg Universitet. Fra den 1. maj til den 1. oktober 2013 er jeg i praktik hos Region Nordjylland Kontoret for Jordforurening og Råstoffer. Praktikopholdet indgår som en obligatorisk del af min uddannelse og svarer til 30 ECTS point. Formålet med praktikopholdet er, at man som studerende skal opnå praktiske erfaringer som et supplement til undervisningen på uddannelsen. På Aalborg Universitets uddannelse i miljøteknologi er jordforurening et emne, som man først beskæftiger sig med på kandidaten. På diplomingeniøruddannelsen indgår jordforurening derfor ikke som et emne. Jeg så derfor muligheden for at arbejde med jordforurening under praktikopholdet som en god chance for at opnå en faglig indsigt i emnet og dermed få en bredere profil, men også erfaringen med håndtering af myndighedsopgaver, er jeg overbevist om, at jeg kan drage fordel af i et kommende job. Kombinationen mellem arbejdet i en offentlig myndighed og jordforureningsopgaverne gjorde, at jeg valgte Region Nordjylland som praktiksted. 26

27 Arbejdsopgaver Under mit praktikophold hos Region Nordjylland har jeg primært beskæftiget mig med kortlægning på vidensniveau 1 og orienterende forureningsundersøgelser. I arbejde med kortlægningen har det været Regionens egen kortlægning, hvor jeg har gennemgået og vurderet sagsmaterialet, skrevet kortlægningsbreve til grundejere og opdateret sager i JAR. I forbindelse med arbejdet med orienterende forureningsundersøgelser har jeg udarbejdet historiske redegørelser, deltaget i besigtigelser, udarbejdet undersøgelsesoplæg samt deltaget i feltarbejdet. Ud over arbejdet med kortlægning og orienterende forureningsundersøgelser har jeg også fået mulighed for at deltage i møder og besigtigelser ved gennemførelse af afværgeprojekter. Regionen havde inden opstart af praktikopholdet lavet aftaler med rådgivere, som jeg har været på besigtigelser med, lavet arkivgennemgang og feltarbejde med. Aftalerne har betydet, at jeg under praktikken både har fået et indblik i regionens myndighedsopgaver, i rådgivernes mere praktisk orienterede opgaver og i det tætte samarbejde, der er mellem den offentlige myndighed og rådgiverbranchen. Endvidere har det betydet, at jeg har fået opbygget et netværk af bekendtskaber inden for jordforureningsområdet. I forbindelse med mine opgaver har jeg kunnet drage stor fordel af kontorets kvalitetshåndbog, som beskriver procedurerne for udførelsen af kontorets opgaver inden for jordforurening. Selvom jeg ikke har beskæftiget mig med jordforurening under mit studium på universitetet, har jeg ikke haft problemer med at sætte mig ind i området, og her har håndbogens beskrivelser af procedurer og paradigmer været meget værdifulde. Udover kvalitetshåndbogen har jeg anvendt flere af Miljøstyrelsens vejledninger som nyttige værktøjer i forbindelse med opgaverne. Krav til praktikforløbet Region Nordjylland har inden praktikopholdet udpeget en praktikvejleder. Universitetet forventer, at praktikvejlederen bruger 12 timer om ugen på vejledning. Vejlederen skal endvidere udarbejde en praktikerklæring ved praktikopholdets afslutning, som består af en vurdering af forløbet. Inden praktikopholdet udarbejdede jeg i samarbejde med min praktikvejleder en praktikaftale. Aftalen indeholdt en beskrivelse af mine arbejdsopgaver samt læringsmål under praktikopholdet. Midt i praktikforløbet afholdt vi en midtvejsevaluering, hvor praktikvejlederen fra Aalborg Universitet deltog. På mødet blev det hidtidige praktikophold evalueret, og vi drøftede planen for den resterende del af opholdet. Under praktikopholdet skal jeg udarbejde en praktikrapport, som bl.a. skal indeholde en teoretisk gennemgang af mine arbejdsopgaver og en beskrivelse af Region Nordjylland og kontorets organisation. Endvidere har jeg løbende ført dagbog, som ugentligt er blevet sendt til min praktikvejleder på universitetet, således at han har fulgt med i mine arbejdsopgaver og deres relevans for min uddannelse. Udbytte En af de mest betydelige erfaringer jeg har fået under praktikopholdet er, at jeg har set, hvordan en offentlig virksomhed fungerer. Før praktikopholdet var det svært at forestille sig arbejdsgangen i det offentlige, men nu har jeg oplevet det indefra. Derudover har jeg opnået en faglig indsigt i jordforureningsområdet, som jeg ellers ikke ville have fået på uddannelsen. Praktikopholdet har uden tvivl givet mig lærerige oplevelser, som jeg vil kunne drage nytte af i et fremtidigt job. Jordforurening.info

28 ARTIKELovervågning Af Jan Petersen, freelancer Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. 1. Jura, økonomi og politik Bekendtgørelse af lov om afgift af spildevand, LBK nr. 938 af 27. juni 2013 Der er kommet en ny bekendtgørelse af lov om afgift af spildevand. Se hele bekendtgørelen på retsinfo.dk Bekendtgørelse af lov om råstoffer, LBK nr. 657 af 27. maj 2013 Der er kommet en ny bekendtgørelse af lov om råstoffer. Se hele bekendtgørelen på retsinfo.dk Evalueringen af kommunalreformen er i hus Folketingets partier er blevet enige om at gennemføre en række initiativer til justering af kommunalreformen fra 2007 med det formål at bidrage til en smidigere og mere effektiv offentlig sektor med et tættere og mere velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og stat. For miljøområdet betyder aftalen bl.a., at kompetencen til at udstede godkendelser til råstofudvinding flyttes fra kommunerne til regionerne. Justeringerne gennemføres senest 1. juli Miljøstyrelsens nyhedsbrev VirkSom Nr. 4, juli Afgørelser fra Natur og Miljøklagenævnet (NMKN) NMKN ophæver Region Sjællands afgørelse af 25. februar 2009 om dispensation til at tilføre ren jord til råstofgrav i Roskilde Kommune. Læs hele NMKN s afgørelse af 21. august 2013 på nmkn.dk (NMK ). 2. Kortlægning og undersøgelser Freon en overset miljøtrussel? Region Midtjylland har i samarbejde med Grontmij A/S foretaget undersøgelser af afdampning fra isoleringsskum omkring fjernvarmerør. Meget tyder på, at freon11 kan diffundere ud fra fjernvarmerørenes yderkappe og spredes til grundvand eller udeluft og boliger. Det samme gør sig gældende for 1,1,1TCA, som i en periode har været anvendt til opskumning hos en enkelt fjernvarmerørsproducent. Målinger i jordens poreluft i nærheden af fjernvarmerør viste indhold på op til µg freon11 / m 3 og et indhold af nedbrydningsprodukter på op til 130 µg/m 3. Desuden er der påvist spor af freon i en lang række vandprøver fra boringer fordelt over hele regionen. De kræftfremkaldende nedbrydningsprodukter fra freon kan udgøre en risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Freon er tidligere anvendt mange steder, og artiklen peger bl.a. på, at der kan være risiko for problemer i forhold til tidligere industriel anvendelse og affaldsdeponering. Af M. Langeland, S.B. Mogensen (Grontmij A/S), K.M. Andersen og P.E. Jensen (Region Midtjylland), Teknik & Miljø nr. 8, august 2013, s (ISSN ). Lægemidler i vandmiljøet på Mallorca På Mallorca er ferskvand en mangelvare, og derfor anvendes behandlet spildevand til vanding i landbruget og grønne områder i byerne. Vandet har vist sig at indeholde aktive lægemiddelrester, som ikke fjernes af den nuværende spildevandsrensning. I artiklen fremgår det bl.a., at lægemiddelrester er fundet i grundvandet under en losseplads. Ved at bruge et triplequadrupol massespektrometer og en nyudviklet analysemetode var det muligt at observere op til 18 forskellige lægemiddelstoffer i vandprøver fra rensningsanlægsudløb, grundvand og havvand. Af M. Hansen (KU), C. RodriguezNavas (University of Texas Southwestern Medical Center) og E. Björklund (Högskolan Kristianstad), dansk kemi nr. 8, august 2013 (ISSN ). 28

29 3. Afværge Sådan gør du røde rabatter grønne Med jævne mellemrum skal rabatterne langs de kommunale veje afhøvles. Der er tale om en ressourcekrævende opgave, som indebærer, at store mængder af jord skal flyttes og evt. deponeres. At udtage jordprøver til analyse af al rabatjord er meget ressourcekrævende. Rabatjordens forureningsgrad varierer meget afhængig af bl.a. vejens alder og den trafikale belastning. Dette og andre forhold benyttede RingkøbingSkjern Kommune i samarbejde med Grontmij A/S til at udvikle et beregningsværktøj, som ud fra et mindre antal prøvestrækninger kunne angive rabatjordens forureningsgrad i hele kommunen. Kommunens medmedarbejdere kan nu gå ind på et digitalt kort og se, om rabatjorden er forurenet eller ej og derudfra beslutte, hvordan jorden skal håndteres. Af G. Vahle (Grontmij A/S), Teknik & Miljø nr. 8, august 2013, s (ISSN ). Miljømæssig optimering af termiske oprensningsmetoder Problematisk jordforurening med flygtige komponenter såsom chlorerede opløsningsmidler kan oprenses effektivt ved anvendelse af in situ termiske metoder, som dog er kendetegnet ved et stort forbrug af materialer og energi. Miljøstyrelsen har i samarbejde med Region Hovedstaden og en række eksperter på området sat sig for at undersøge mulighederne for miljømæssig optimering inden for fire termiske oprensningsmetoder, nemlig termisk ledningsevneopvarmning (ISTD), dampoprensning (SER/ SEE), elektrisk modstandsopvarmning (ERH/ETDSPTM) og radiofrekvensopvarmning (RFH). Med udgangspunkt i henholdsvis en lille (180 m 2 ) og en stor (1.300 m 2 ) lokalitet forurenet med chlorerede opløsningsmidler, blev der foretaget en systematisk kortlægning af energi og materialeforbruget for hver af de fire relativt energitunge oprensningsmetoder. I projektet fandt man bl.a. frem til, at detaljerede og målrettede undersøgelser og risikovurderinger reducerer miljøpåvirkningerne væsentligt ved at optimere afgrænsningen af det område, der skal oprenses. Desuden viste livscyklusvurderinger, at det primært er energiforbruget (onsite), der medfører de største miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, dernæst er det materialeforbruget. I rapporten er der angivet forslag til optimering af delprocesser ved termisk oprensning. Det samlede reduktionspotentiale for miljøpåvirkninger er anslået til 1021 % og for ressourceforbrug til 820 %, baseret på en stor lokalitet (1.300 m 2 ; m 3 ). Af A.J. Falkenberg og K. Weber (NIRAS), S.G. Nielsen (NIRAS/ TerraTherm) og G. Lemming (DTU). Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1501, 2013 (ISBN nr ). Læs hele rapporten på mst.dk Jordforurening.info

30 ARTIKELovervågning 4. Geologi og hydrogeologi KIMONO Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkildeforureninger i kystzonen Rapporten beskriver resultaterne af projektet KIMONO (Koncept for integreret vurdering og styring af risikoen for klimagenererede grundvandsoversvømmelser af punktkildeforureninger i kystzonen). Formålet har været at udvikle et koncept til effektiv integreret vurdering, modellering og monitering af terrænnære vandstrømninger og forureningsspredning fra punktkilder i kystzonen til brug i regioner og kommuner. Forureninger fra punktkilder i Horsens by (bl.a. Collstropgrunden og Gasværket) og deres påvirkninger af grundvand og recipienter nu og i et fremtidigt klima blev vurderet og diskuteret på to modelworkshops med involvering af interessenter. I konceptet har indgået overvågning af grundvandsvandkvalitet i byområder, pejlinger af grundvandspejl og modellering af det hydrologiske kredsløb med input fra globale og regionale klimamodeller for oplandet til Horsens Fjord og mere detaljeret for Horsens by. Af H.J. Henriksen, T. Sonnenborg (GEUS), R. Johnsen, J. Pedersen, H. Blæsbjerg, M. Steen (Region Midt), K. Rasmussen (Horsens kommune) og I. Sørensen (VIA UC). Udgivet af Naturstyrelsen, 2013 (ISBN ). Læs hele rapporten på nst.dk 5. Pesticider Implementering af og langtidstest af et udviklet mikrobiologisk rensningsprincip for traditionelle trykfilteranlæg på vandværker til fjernelse af pesticid (BAM) i drikkevandet Rapporten beskriver Viborg City vandværks forsøg på at anvende bakterier til fjernelse af BAM fra drikkevandet. I projektet blev det forsøgt at anvende forskellige injektionsmetoder for inokulering i konventionelle trykfiltre for derved at kunne fordele bakterierne i hele filtermassen. Resultaterne har bl.a. vist, at det mikrobiologiske rensningsprincip ikke umiddelbart lader sig overføre til de faktiske forhold på et vandværk, hvor vandet filtreres i trykfilteranlæg. Der blev påvist fjernelse af BAM under forskellige testopstillinger, men det lykkedes ikke at finde en metode, som havde den tilstrækkelige reduktionskapacitet til at BAMkoncentrationen kom under drikkevandskravet på 0,1 μg/l. Af O.S. Jacobsen (GEUS), I. Drejer (Energi Viborg Vand A/S) og A.C. Koch (SilhorkoEurowater A/S). Udgivet af Naturstyrelsen, 2013 (ISBN ). Læs hele rapporten på nst.dk Godkendelse af udvinding af skifergas Da en ansøgning om etablering af en efterforskningsboring efter skifergas ved Dybvad i Frederikshavn Kommune landede på byrådets bord, valgte et flertal at følge forsigtighedsprincippet og krævede en fuld VVMredegørelse. Dette blev særligt interessant, fordi kommunens Center for Teknik og Miljø i sin faglige vurdering havde indstillet, at en landzonetilladelse og en screeningsafgørelse ville være tilstrækkelig. Artiklen beskriver forløbet indtil nu, hvor foroffentlighedsfasen netop er afsluttet. Af S. Vestergaard (Frederikshavn Kommune), Teknik & Miljø nr. 8, august 2013, s (ISSN ). 30

31 6. Risikovurdering ATVmødet 'Risikovurdering' Trinvis risikovurdering har de seneste år vundet indpas inden for alle typer af risikovurdering, ligesom der er en tendens til at se mere på helhedsbilledet fremfor enkeltmålinger. Dette gælder risikovurderinger ift. indeklimasager, men også ift. grundvand, hvor man i højere grad end tidligere foretager risikovurdering på oplandsskala. Således er der i de seneste år kommet mere fokus på oplande frem for enkeltlokaliteter, men også på forureningsflux frem for forureningskoncentrationer. Kompendium fra ATV Jord og Grundvands møde den 18. juni 2013 kan downloades på atvjordgrundvand.dk (ISBN ). 8. Andet Undersøgelse og vurdering af bygninger med PCB Denne nye SBianvisning (nr. 242) beskriver, hvordan man undersøger og vurderer PCB i bygninger. Af H.V. Andersen (Statens Byggeforskningsinstitut), august 2013 (ISBN ). Se mere på sbi.dk 7. Overfladevand Beskyt grundvand, vandløb og natur bedst muligt Webapplikationen BEST giver adgang til de nyeste borings, og natur og vandløbsdata fra Miljøportalen og GEUS. I artiklen er det beskrevet, hvordan værktøjet tænkes anvendt, når kommunerne skal i gang med at forny en lang række indvindingstilladelser, når vandplanerne bliver endeligt vedtaget. Med værktøjet forventes det at blive langt nemmere at vurdere, hvilke indvindinger der risikerer at påvirke vandløbsmiljøet negativt. Det vil også være muligt eksempelvis at udelukke påvirkning af mindre vandhuller, hvis data viser, at der ikke er hydraulisk kontakt til grundvandsmagasinet, hvor der indvindes fra. Af C.V. Hansen (Skanderborg Kommune), J.B. Jensen og M. Westergaard (NIRAS A/S), Teknik & Miljø nr. 6/7, juni/juli 2013, s (ISSN ). Jordforurening.info

32 kursus KALENDEREN Andre møder Dato Hvem Hvad Hvor Mere info Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Fax Jordforurening.info udgives af Videncenter for jordforurening og udkommer fire gange årligt på papir og elektronisk Redaktør: Kit Jespersen Layout: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner 32

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS -

INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - INDEKLIMASIKRING I PRAKSIS - LÆRING OG OPTIMERING AF PASSIV VENTILATIONSLØSNING Arne Rokkjær, Region Hovedstaden Disposition Baggrund - lokalitet Afværge - princip Etablering Grundejer Dokumentation Sammenfatning

Læs mere

Passiv Ventilation med Cupolex

Passiv Ventilation med Cupolex Passiv Ventilation med Cupolex Pernille Kjærsgaard, Orbicon Kresten B. Andersen, Orbicon Martin Stærmose, Region Sjælland Christian Fabricius, Region Sjælland Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Beliggenhed

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

Passiv ventilation der virker!

Passiv ventilation der virker! 1 Passiv ventilation der virker! Indeklimasikring ved etablering af ventileret krybekælder Dansk Miljørådgivning A/S: Rikke Berg Mørch, diplomingeniør Per Loll, udviklingsleder, civilingeniør Ph.D Region

Læs mere

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet ATV-Vintermøde, 6. marts 2012 Grontmij A/S Majbrith Langeland Tværsnit udbredelse af fri fase olie i jord og tidl. kloak

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Undersøgelse af radonsikring

Undersøgelse af radonsikring Undersøgelse af radonsikring Nybyggeri Mette Neerup Jeppesen Temadag, Vintermøde 2011 Undersøgelse af radonsikring i nybyggeri i DK, Temadag, Vintermøde 2011 1 / 62 Overordnet projektpræsentation formål

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald?

Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Hvad ved vi om de flygtige isoleringsstoffer i B&A-affald? Peter Kjeldsen DTU Miljø Danmarks Tekniske Universitet Møde i Netværk for bygge- og anlægsaffald København, 27. august 2013 Introduktion Bygge-

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde

Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger Teknik og Administration Nr. 1 2002 Indholdsfortegnelse 1. Forord...3 2. Indledning...5 3. Sammenfatning...7 4. Udførelse

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde

Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde Udvikling af solcelledrevet ventilation til brug for indeklimasikring et Offentligt Privat Innovationssamarbejde Ole Mikkelsen, Region Syddanmark Finn Jensen, Bellinge Ventilation A/S Lars Nissen, Tage

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50%

system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% system Reducerer driftomkostninger og CO 2 udslip med op til 50% systemet - med energieffektivitet i fokus Mindste varmetab Laveste CO 2 udslip Betydelige besparelser på driftsomkostningerne Betydelige

Læs mere

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer

Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Nedbrydning af olie i umættet zone - Processer, rater og praktiske udfordringer Per Loll, udviklingsleder, Ph.D ATV møde 28. januar 2015 1 Hvad er det vi snakker om? banen kridtes op Oliestoffer, dvs.

Læs mere

Selektiv Nedrivning. Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate. Hvad er selektiv nedrivning?

Selektiv Nedrivning. Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate. Hvad er selektiv nedrivning? Selektiv Nedrivning Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate 30 min DAKOFA 03.04.2013 Rådgiver fordomme Hvad er selektiv nedrivning? En brancheaftale for nedrivere som ikke

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Natur- og Miljøkonference maj 2013

Natur- og Miljøkonference maj 2013 Natur- og Miljøkonference maj 2013 Påbud vedrørende olieudskillere og kloakker Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Emnet som vil blive gennemgået: 72 i Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING

VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4

3 Vurderinger vedrørende kortlægning og arealanvendelse 4 3.1 Kortlægning 4 3.2 Ændring af arealanvendelse til eksempelvis skole 4 ABERDEEN ASSET MANAGEMENT DENMARK A/S Vurdering af behov for miljøteknisk undersøgelse før anvendelse af eksisterende bygninger til privatskole ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45

Læs mere

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368

NorthPestClean. Notat. Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011. Projekt nr.: Life09/ENV/DK368 NorthPestClean Notat Dræning og tæthedsprøvning af testceller 22-11-2011 Projekt nr.: Life/ENV/DK368 Dræning og tæthedsprøvning af testceller Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Testcelle 1...3 2.1

Læs mere

Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer. systemet

Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer. systemet Et svejsbart muffesystem til præisolerede rørsystemer systemet det sikreste muffesystem til præisolerede rør Fremstillet af samme materiale som kapperøret Samme muffesystem til både lige rør og afgreninger

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse

Energibesparelse Prioriteringsfaktor Begrænsning i anvendelse 24 kwh/m fundament 1,0 for Fjernvarme, el og individuel biomasse Læs let til Dæk 14 19 (2015 årsrevision) Ref.: Dæk 14 Beskrivelse Før/efter Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Terrændækket (belægning eller trægulv på strøer på beton med drænlæg

Læs mere

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD

Jordforurening.info. Leder. Det går fremad INDHOLD INDHOLD 2 Gulvisolering kan påvirke poreluftresultater 8 Anvendelse af ATD- og ORSA-rør (passiv opsamling) til indeklimaog udeluftmålinger 13 Kort Info 14 Ny metode målretter indsatsen mod forurenet jord

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

LÆKAGESPORING ENTRÉ xxxxxxxx 2100 København

LÆKAGESPORING ENTRÉ xxxxxxxx 2100 København LÆKAGESPORING ENTRÉ xxxxxxxx 2100 København 18/01-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning xxxxxxx, 2100

Læs mere

Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet

Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet Per Loll, Poul Larsen, Maria Grøn, Tonny Jensen og Claus Larsen Dansk Miljørådgivning A/S Miljøprojekt Nr. 1352 2010 Teknologiprogrammet

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB.

Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af PCB. Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald, farligt affald, asbest samt screening og kortlægning af. Stamoplysninger Matrikel nr.: Opførelses år: Renoverings år: Dato for påbegyndelse Forventet afslutning:

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.

Jordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI. Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP

GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP GEOTEKNISK RAPPORT NR. 1 ODDER LYSTGÅRDSPARKEN 36 BOULSTRUP MAJ 2006 Sag 24.0682.71 Geoteknisk rapport nr. 1 Odder, Lystgårdsparken 36, Boulstrup Side 1 Orienterende jordbundsundersøgelse Klient : Odder

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 10052 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Pkt.1. Der er monteret kobberrør i brugsvandsinstallationen før galvaniserede stålrør. (i vandretningen) Pkt.2. Tæring og lille

Læs mere

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Jens Peter Nielsen - Rambøll Mads Georg Møller - Rambøll Ansvar, kommunikation og forventningsafstemning

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere