Dagsorden. Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl

Transkript

1 Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 18. møde Den 21. juni kl Mødested: Hindsgavl, Middelfart 1. Nyt fra Industriens Uddannelser og Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Beslutninger truffet siden sidste MI-møde i regi af Industriens Uddannelsers bestyrelse, MI s formandskab samt MI-IF formandskab imellem. Velkommen til Jan Overgaard Gregersen nyt medlem af MI fra Dansk Metal. Jan erstatter Kurt T. Nielsen som er gået på pension den 1. juni Nyt fra UG erne Status fra arbejdet i udviklingsgrupperne under Metalindustriens Uddannelsesudvalg i perioden marts 2010 til juni UG1. Industri og værktøjsteknik UG1 har afholdt et udvalgsmøde mandag den 12. april 2010 på Selandia i Slagelse. Foruden den faste dagsorden omfattede mødet en dialog med skolens ledelse og formandskabet for det lokale uddannelsesudvalg. EUD: Industriteknik uddannelsen 2010 Med inspiration fra videns indsamling og UG1 drøftelser om industriteknikuddannelsen, udarbejder UG1 p.t. forskellige forslag til samlet idé-katalog og indstillingsoplæg til MI. Desuden forventes idé-kataloget at kunne give et vigtigt bidrag til det afsluttende arbejde med udviklingsredegørelsen for Nye svendeprøver til Industritekniker uddannelsen De nye svendeprøver til Industritekniker-maskine og industriteknikerproduktion uddannelserne samt skuemestervejledninger m.v. blev udsendt til skuemestre og skoler i uge 17. Disse svendeprøver skal anvendes til elever som fra og med 1. juli 2008 påbegyndte hovedforløbsundervisning på uddannelsen. UG1 s arbejde med højniveau fag Der er udviklet skitse til fag på højere niveau inden for industriteknikeruddannelsen. Drøftelser vedr. muligheder og behov for at styrke industriteknikeruddannelsen skal foregå på MI-UG konferencen den 21. juni 1

2 AMU: Nye Fælles Kompetence Beskrivelser Den nye FKB 2247 Låseteknik blev endelig godkendt af Undervisningsministeriet den 25. marts Udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser fra denne FKB sker fremover fra DBI/NUSA Frederikshavn og Hvidovre samt fra TEC i Ballerup. Koordinationen før godkendelsen medførte en FKB med tydeligere beskrivelser og afgrænsning mellem sikringsområdets mekaniske og elektriske fagelementer. Dette forhold giver umiddelbart et mere overskueligt fundament for udvikling af både byggeriet (BYG), elfaget (EVU) og Metalindustriens uddannelser (MI) i fremtiden. UG2. Det smedetekniske område EUD: Nye svendeprøver for smedeuddannelserne. Grundlaget for svendeprøverne inden for smedeuddannelserne er under korrektion. Udviklingsgruppen har tidligere besluttet, at svendeprøverne inden for smedeområdet generelt ændres fra en mere gruppeorienteret model til en mere individuel struktur. Ændringerne kræver, at bekendtgørelsen korrigeres. Dette er gennemført med udviklingsredegørelsen fra 2009 og bliver implementeret formelt fra august Mere konkret implementeres svendeprøverne i to trin, da dele af prøven igangsættes på skoletrinet inden selve svendeprøven. Dette trin starter fra august måned. Den egentlige svendeprøve starter dermed fra årsskiftet 2010 til Denne faseopdelte implementering vil gøre det muligt for sekretariatet at informere alle smedeskolerne grundigt om den nye prøvestruktur inden igangsætning ved skolemøder arrangeret af Undervisningsministeriet. Med hensyn til de konkrete svendeprøveopgaver har gruppen nedsat en udviklingsgruppe bestående af smedelærere fra EUC Vest samt Syddansk Erhvervsskole. De skal udarbejde et antal svendeprøver som inspiration og vejledning af lærlingene i deres svendeprøvevalg. Opgaven vil blive løst i løbet af 2010 og gå ind i Revision af vvs energiteknikeruddannelsen Navnet på uddannelsen er ændret til energitekniker den 1. august Udviklingsgruppen ønsker uddannelsen revideret med henblik på at skabe en mere energimæssig bred uddannelsesprofil. 2

3 Revisionsopgaven gennemføres fra primo 2010 til implementering medio Udviklingsgruppen er sammen med to lærere fra Herningsholm og EUC Sjælland pt. i gang med et inspirationsforløb. Forløbet skal i løbet af 2010 danne grundlag for en justering af det faglige indhold i energiteknikeruddannelsen. Ændringerne vil blive annonceret i udviklingsredegørelsen i september måned i år til implementering medio Skibsmontøruddannelsen På baggrund af henvendelser fra skibsmontørbranchen er det besluttet, at de faglige mål for uddannelsen skal tydeliggøres for at sikre den uddannelsesmæssige kvalitet på skolerne, der gennemfører uddannelsen. De faglige mål vil blive revideret i løbet af 2010 og annonceret i udviklingsredegørelsen, der sendes til Undervisningsministeriet til september og implementeret medio Arbejdet bygger på den allerede gennemførte revision i 2008, hvor det nu er blevet klart, at mange af de beskrevne mål bør præciseres yderligere. Sekretariatet samarbejder med et antal virksomheder om denne revision. Sekretariatet vil desuden kontakte de lokale uddannelsesudvalg med en opfordring om at rejse en kvalitetsmæssig drøftelse på skolerne. Højniveaufag i smedeuddannelsen På baggrund af MI beslutningen har sekretariatet udarbejdet en skitse til fag på højere niveau for bundne specialefag på klejnsmed uddannelsen. Drøftelser i udviklingsgruppen vil efterfølgende sikre fagenes relevans og eventuelle justeringer, samt at der udformes yderligere relevante udbud af højniveau fag, der kan imødekomme elevernes forskellige ønsker og faglige forudsætninger. Højniveaufagene samt plan for implementering skal drøftes på UG-mødet den 21. juni AMU: Nye AMU mål Der er igangsat udvikling af nye AMU-mål for robotsvejse- og laserskæringsområdet samt AMU-mål inden for oliefyrs- og energiteknikområdet. Undervisningsministeriet har bevilget kr ,- til disse opgaver. Aktiviteten forventes afsluttet 1. januar Udviklingen af nye AMU-mål inden for robot- og laserskæringsområdet varetages af Herningsholm. Udviklingen af nye AMU-mål inden for oliefyr og energiteknik varetages af EUC Syd, Selandia samt Hoverdal. 3

4 AMU analyse Der er igangsat en analyse vedrørende udvikling af virksomhedernes kompetencer i forhold til de nye svejsestandarder defineret som Eurocodes. Undervisningsministeriet har bevilget kr ,- til denne opgave som forventes afsluttet 1. januar Opgaven løses af Metalcollege Aalborg i samarbejde med andre skoler. Projektet er dels et udviklingsprojekt og dels et undervisningsprojekt af især de mindre og mellemstore smedevirksomheder, der er involveret i svejseproduktion og dermed underlagt de nye Eurocodes. AMU undervisningsmaterialer I forbindelse med udarbejdelsen af de nye AMU-mål er der supplerende blevet ansøgt om midler til udarbejdelse af undervisningsmaterialer på olie- og gasområdet. Undervisningsministeriet har bevilget kr ,- til løsning af disse opgaver og aktiviteten forventes afsluttet 1. januar Udviklingen af AMU-undervisningsmaterialer inden for oliefyr og energiteknik varetages af EUC Syd, Selandia samt Hoverdal. UG3. Mekanikerområdet EUD: UG en arbejder med resultaterne fra mekanikeranalysen og skal i den nærmeste tid tage stilling til, hvilken struktur og indhold fremtidens mekanikeruddannelse skal have for at imødekomme analysens anbefalinger. Som supplement til analysen er der er blevet gennemført en undersøgelse af elevernes valg af valgfri specialefag. Analysen dækker alle elever på uddannelsen fra 2005, som i 2009 har haft valgfri specialefag i uger på de sidste to år af uddannelsen. Undersøgelsen viser, at eleverne stort set ikke vælger på tværs af personvogns- og lastvognsmål. Desuden viser analysen, at der kun er ganske få af de 23 godkendte skoler, der har profiler inden for begge typer. Endvidere er der gennemført en analyse af skuemestrenes tilfredshed med svendeprøverne, der pt. er gældende for uddannelsen fra Her har det også vist sig, at skuemestrene hovedsagelig er skuemestre inden for enten personvogns- og lastvognområdet. Skuemestrene er utilfredse med, at de ikke kan være til stede i de 24 timer svendeprøven varer. Dette vil stort set løse sig, når den nye svendeprøve på 18 timer giver skuemestrene mulighed for at være til stede i 14 ud af de 18 timer. 4

5 Der er udviklet skitse til fag på højere niveau inden for mekanikeruddannelsens bundne specialefag. Mekanikeruddannelsen vil blive revideret frem til januar Der vil løbende blive arbejdet på uddannelsen struktur, herunder deling i personvognmekaniker og lastvognsmekaniker samt vurdering af trin i uddannelsen. Idégrundlaget indskrives i udviklingsredegørelsen 2010 og det endelige resultat i udviklingsredegørelsen Den nye uddannelse forventes udbudt fra august Bådmekaniker. I juni vil der være udviklet forslag til svendeprøver til den nye bådmekanikeruddannelse. Ændringen af længden fra 14 til 7 timer er blevet godkendt i undervisningsministeriet og indskrevet i bilag til bekendtgørelsen. Cykelområdet. Rapporten om efteruddannelsen inden for cykelområdet resulterer i udvikling af både eud- og efteruddannelsesområdet i løbet af Det forventes, at der vil foreligge udkast til ny EUD i så god tid, at den kan indskrives i udviklingsredegørelsen og med forventet ikrafttræden august Efteruddannelsen udvikles sideløbende. Motorcykeluddannelsen. Motorcykelområdet for EUD tages op til revision som følge af den generelle analyse for efteruddannelsen for cykelmekanikerområdet. Karrosseriområdet. Erhvervsuddannelsen for karrosseriområdet vil blive efterset i løbet af Flymekaniker. Det har vist sig, at det er stadig vanskeligere at fastholde strukturen og indholdet i den eksisterende flymekanikeruddannelse. LUU vil debattere emnet på næste møde. Formandskabet for LUU undersøger i den nærmeste fremtid et antal virksomheders holdning til problemet og prøver at få afdækket løsningsmodeller i samarbejde med skolen. Entreprenør- og landbrugsmaskinområdet. Den nye landbrugssmed skal efterses for at se, om uddannelsen indeholder de kompetencer, som branchen efterspørger. Det ser ud til, at der ved flytningen fra smedeområdet til mekanikerområdet er gået visse kompetencer tabt samt, at der mangler en nutidig tilpasning. Sekretariatet arbejder sammen med Erhvervsskolen Års om at få et overblik. 5

6 AMU: Køretøjsområdet. Den nye FKB køretøjsområdet (2246) har nu fået tilknyttet en lang række enkeltfag og AMU-mål. Der foregår en løbende udvikling af nye mål herunder to relevante efteruddannelseskurser, som imødegår især det nye ved eldelen. Kurserne dækker sikkerhedshåndtering af eldrevne/hybrid køretøjer samt et kursus til service og vedligeholdelse af eldrevne/hybrid køretøjer. Karrosseriområdet: Desuden vil der blive udviklet mål til den nye FKB (2235) for karrosseriområdet. UG4. Automatik og elektronik Elektronik og svagstrøm EUD: Frontline supporter uddannelsen. Der er en undersøgelse i gang om behov for en uddannelse med mere faglig bredde end Frontline pc-supporter og Frontline radio/tv-supporter. Arbejdet koordineres mellem UG 4 og UG 5. Udvikling af en nye Frontlineuddannelse vil afhænge af, om de virksomheder og salgskæder, der forventes at være målgruppe for denne uddannelse, vil uddanne lærlinge. Eventuelle ændringer vil også indgå i udviklingsredegørelsen Medicotekniker Bilaget til bekendtgørelsen om elektronik og svagstrømsuddannelsen har været behandlet og det indholdsmæssige vedrørende medicotekniker er på plads. Bilaget ligger til godkendelse i Undervisningsministeriet og forventes at vil være gældende i løbet af sommeren. Der er udviklingsarbejde i gang med beskrivelse af det medicotekniske indhold til uddannelsesordningen. AMU: Der er i efteråret 2009 gennemført en AMU analyse af efteruddannelsesbehov for elektronikfagteknikere og radio-tv-fagteknikere. Formålet med projektet var at undersøge kompetence- og uddannelsesbehov inden for elektronik- og radio-tv-branchen med henblik på at skabe et nyt grundlag for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser inden for rammen af FKB 2626 Elektronik- og svagstrømsteknisk område. 6

7 Konklusion af analysen er bl.a., at der anbefales en omskrivning af FKB Jobområdebeskrivelserne er principielt dækkende, men kan med fordel uddybes og klargøres med baggrund i analysearbejdets perspektiver på jobområdet. De tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) er beskrevet ud fra en faglig logik, som er dækkende set i forhold til de nuværende tilknyttede mål. Men ifølge analysearbejdet svarer det imidlertid ikke til den måde, som kompetencerne anvendes på i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Set i forhold til de afdækkede uddannelsesbehov kan det give problemer med at forbinde fremtidige relevante mål til én eller flere af de nuværende TAKer. På baggrund af analyseresultaterne samt drøftelser i UG 4 automatik og elektronik er der igangsat en gennemgribende revision af FKB 2626 elektronikog svagstrømstekniske område samt de tilhørende arbejdsmarkeds kompetencer (TAK). Igangsættelsen af revisionen/udviklingen er koordineret med IF og EVU Den samlede analysen kan ses på Automatik og proces EUD: Automatiktekniker i vindmøllebranchen/servicetekniker på vindenergianlæg Det er i UG 4 tidligere drøftet, om der skal udvikles moduler rettet mod service på vindenergianlæg som overbygning på automatikmontøren. Da det er konstateret, at der ikke umiddelbart er basis for en erhvervsuddannelse som overbygning, der kun er rettet mod service på vindmøller, ses der i stedet på mulighederne for etablering af yderligere 5 ugers undervisning på automatikteknikeren rettet mod vindmøllebranchen. UG5. Kommunikations og informationsteknologi EUD: Frontline pc-supporter uddannelsen Der er en undersøgelse i gang om behov for en uddannelse med mere faglig bredde end Frontline pc-supporter og Frontline radio/tv-supporter. Arbejdet koordineres mellem UG 4 og UG 5. Udvikling af en ny Frontlineuddannelse vil afhænge af, om de virksomheder og salgskæder, der forventes at være målgruppe for denne uddannelse, vil uddanne lærlinge. Eventuelle ændringer vil også indgå i udviklingsredegørelsen

8 Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsen er blevet færdigrevideret i foråret Det endelige udkast til ny uddannelsesordning blev godkendt i UG 5 den 18. maj Ændringen medfører bl.a. følgende: - Specialerne Datatekniker med speciale i programmering og Datatekniker med speciale i infrastruktur oprettes. - Specialerne Datatekniker og Kontorservicetekniker nedlægges. - Trinet IT-supporter bliver et trin på specialet Datatekniker med speciale i infrastruktur (tidligere et trin på specialet Kontorservicetekniker). - Et antal mindre ændringer i sammensætningen af bundne og valgfri specialefag. Status på højniveau fag Der er udviklet skitse til fag på højere niveau indenfor datatekniker og oplæg til UG-drøftelse til mødet den 21. juni. I de videre drøftelser vil også indgå de overvejelser, der blev sat i bero i 2008 om et datateknikerspeciale på højere niveau (datatekniker plus). AMU: Det forventes at FKB 2627 skal revideres og justeres i løbet af efteråret UG6. Guld- og sølvsmedeteknik EUD: Metalsmeden Metalsmedeuddannelsen afventer færdigudvikling af relevante uddannelseskompetencer, hvorefter en ny uddannelsesmodel udvikles. Nordisk Mesterskab og Danmarksmesterskab Der er udsendt invitation til de nordiske partnere om Det Nordiske Mesterskab Sekretariatet gennemfører mesterskabet i samarbejde med EUC- Lillebælt og Københavns Tekniske Skole samt Dansk Metal og Guldsmedebranchens Leverandørforening. Den 10. maj blev Danmarksmesterskabet gennemført på Københavns Tekniske Skole. 12 elever, der afslutter deres uddannelse i 2010, havde tilmeldt sig konkurrencen. Nummer 1 og 2 deltager i Bella Nordic Award i dagene fra den august. Ædelsmedeuddannelsen UG en har afholdt et møde, hvor der var inviteret netværkspersoner fra guldsmedeområdet til at deltage i en debat om fremtidens jobprofiler for branchen. Efterfølgende havde UG en en debat om fremtidens krav til ædelsmedeuddannelsen struktur og indhold. Uddannelsen forventes revideret i

9 Uddannelsen forventes opdelt i et guldsmede- og et sølvsmedespeciale. Desuden bliver butiksguldsmeden trin på guldsmedeuddannelsen. UG7. Det maritime område EUD: Den ny portofolio svendeprøve for bådebyggere, som er en stol er udviklet og klar til det hold elever, der starter på hovedforløb august Svendeprøvens faglige indhold er tilpasset til de enkelte skoleperioders faglige indhold med en delprøve ved afslutning af hver skoleperiode. Med den ny svendeprøve er skoleperiodens faglige indhold koblet direkte til svendeprøven som delprøver gennem uddannelsens fire hovedforløb. På fjerde hovedforløb skal eleverne op i den endelige prøve, hvor eleverne skal samle de allerede producerede emner fra de tidligere skoleperioder samt udarbejde nye emner primært udført i træ. Eleverne skal også med den ny svendeprøve udføre den endelige prøve inden for de nuværende 65 klokketimer. Der er desuden udviklet tegninger til en kiste og bord, som på sigt også vil indgå som svendeprøver. Således at der vil blive skiftet mellem svendeprøver for de elever, der starter på samme hovedforløb. Der er udsendt informationsmateriale til alle godkendte virksomheder inden for de Maritime Håndværksfag. Informationsmaterialet beskriver den ny svendeprøve, baggrund og opbygning. Ændring af svendeprøven er godkendt i Undervisningsministeriet og indskrevet i bilag til bekendtgørelsen. Status på højniveaufag: Der er udviklet skitse til fag på højere niveau inden for bådebyggeruddannelsen og oplæg til UG-drøftelse om at muligheder og behov for at styrke uddannelserne inden for de Maritime Håndværksdag. Disse drøftelser skal foregå på MI-UG konferencen den 21. juni og efterfølgende i videre forløb. AMU: Det er aftalt med Erhvervsskolen Nordsjælland, at den først skal have implementeret og igangsat otte godkendte AMU kurser, før der udvikles nye AMU-mål. 2. Erhvervsuddannelser 2.1 Status for MI s arbejde med sikring af højniveaufag (orientering) Alle konsulenter har beskrevet fag på højere niveau på udvalgte uddannelser inden for deres respektive UG er. Desuden har konsulenterne udarbejdet oplæg til UG-fremlæggelse og drøftelse af højniveau til UG-møder på MI-UG 9

10 konferencen den 21. juni UG erne skal på konferencen drøfte, hvordan fremtidens kompetencebehov er inden for deres uddannelse/-er og med afsæt heri drøfte behov for justeringer og/eller ændringer i uddannelsen. På MI-mødet til september vil MI få fremlagt en plan for det videre forløb med UG ernes arbejde med højniveaufag. Herunder en plan for, hvad der skal ske for de fem store uddannelser: elektronikfagtekniker, datatekniker, mekaniker, industritekniker og klejnsmed, som der på MI-mødet den 4. marts blev aftalt, at der skulle fokus på. Endvidere vil der fremlægges en statusoversigt over, hvor langt UG erne er i deres arbejde med højniveaufag på de øvrige uddannelser. Desuden vil der som led i UG ernes arbejde med højniveaufag blive drøftet og vurderet, om der er det rette og relevante udbud af valgfri specialefag. Herunder om der er valgfri specialefag, der skal nedlægges. 2.2 EUX modeller (orientering) I slutningen af maj vedtog Folketinget Lov om Eux og lukkede dermed op for en ny uddannelsesmulighed, hvor eleverne i et samlet forløb får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Eux forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vil være forskellig for elever i for eksempel de tekniske uddannelser og elever i en merkantil erhvervsuddannelse. Forløbene vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelserne kan bidrage til elevens studiekompetence. Det er Undervisningsministeriets intention, at de første forløb skal starte til august 2010 og de skal afløse de hidtidige forsøg med eud/htx, som har vist sig at være svære at gennemføre på grund af manglende tilslutning. Undervisningsministeriet har vurderet, at en af grundende til den manglende tilslutning til eud/htx er, at det samlede forløb er for omfattende at gennemføre. Eux forløb skal derfor opbygges med et lavere studiekompetenceniveau end eud/htx. Eux giver mulighed for kortere og mindre krævende forløb og dermed skulle Eux gerne medføre en større søgning til uddannelsen. Igangværende eud/htx forløb fortsætter, indtil eleverne har afsluttet deres uddannelse. Undervisningsministeriet har uden om de faglige udvalg bedt en række skoler om at komme med forslag til modeller for Eux forløb. Dette giver skolerne 10

11 problemer, da de faglige udvalg skal give accept, inden skolerne kan udbyde Eux-forløb. MI-sekretariatet har på den baggrund modtaget henvendelse fra Mercantec og TEC vedrørende uddannelserne: automatiktekniker, elektronikfagtekniker og datatekniker. MI-sekretariatet havde møde med skolerne den 11. juni, hvor sekretariatet og skolerne drøftede udkast til modeller for Eux forløb på de tre uddannelser. På mødet blev det klarlagt, at Mercantec søger om MI s tilslutning til Eux forløb med automatiktekniker og elektronikfagtekniker, som i givet fald skal starte til august TEC vil ikke udbyde Eux forløb med datatekniker i år. Mercantec s henvendelse vil blive drøftet i formandskabet. Jf. bilag 1: Notat om lovgrundlag for EUX. Videreuddannelsesmuligheder for EUX sammenlignet med 2 erhvervsuddannelserne Automatiktekniker og elektronikfagtekniker 2.3 AER-ansøgning (orientering) MI-sekretariatet ansøgte 1. april 2010 om et AER projekt i overensstemmelse med beslutning på sidste MI-møde den 4. marts Den 2. juni har vi modtaget et afslag på ansøgningen. Afslaget er begrundet med, at der har været mange ansøgninger og det samlede ansøgte beløb væsentligt overstiger de midler, der er afsat til AER-projekter. 2.4 Udviklingsredegørelse 2010 (indstilling) Undervisningsministeriet har meddelt, at fristen for udviklingsredegørelsen 2010 er 24. september. Det er to måneder tidligere end de foregående år. I år skal udviklingsredegørelsen også omfatte, om der er behov for justeringer, nedlæggelse eller oprettelse af trin i uddannelserne. Fristen for aflevering af udviklingsredegørelsen er dagen efter MI-mødet i september. Af hensyn til MI-sekretariatets sagsbehandling indstilles det, at Formandskabet kan træffe beslutning om justeringer, nedlæggelser eller oprettelser af trin i uddannelser i de respektive UG er. 3 Efteruddannelse 3.1 Plan for placering af AMU i NQF i samarbejde mellem MI og IF (orientering) MI-sekretariatet skal indplacere arbejdsmarkedsuddannelser i den danske kvalifikationsramme NQF. I den forbindelse har der været drøftelser mellem efteruddannelserne og Undervisningsministeriet om en tidsplan for indplacering af efteruddannelserne i den danske kvalifikationsramme. Tidsplanen er: 11

12 Alle arbejdsmarkedsuddannelser, der søges godkendt efter den 1. august 2010, skal som led i ansøgning om godkendelse også indplaceres i NQF. Det gælder såvel helt nye arbejdsmarkedsuddannelser som arbejdsmarkedsuddannelser, der nygodkendes på baggrund af en revision. Øvrige arbejdsmarkedsuddannelser kan indplaceres af det enkelte efteruddannelsudvalg indtil 2012 i det omfang og på det tidspunkt det enkelte udvalg finder det relevant. MI og IF vil samarbejde om en fælles plan for indplacering af MI og IF arbejdsmarkedsuddannelser i den danske kvalifikationsramme. 4 Øvrige emner til beslutning, godkendelse og orientering 4.1 Udvalgt statistik over udviklingen på EUD og AMU områderne (orientering) På EUD området er det seneste års fald i antallet af indgåede uddannelsesaftaler nu stoppet. Der ses nu en positiv tendens på enkelte af MI s store uddannelser. Samlet set er antallet af indgåede uddannelsesaftaler for MI s uddannelser faldet med ca.1 procent i perioden Udviklingen indenfor tre af de store uddannelsesområder viser et fald, men mekaniker uddannelsen har en stigning i indgåede aftaler på 19 procent, hvilket er med til at trække det samlede billede for MI s områder op. Antallet af igangværende uddannelsesaftaler på MI s område fra januar til maj viser et mindre fald på ca. 8 procent for MI s uddannelser set som et gennemsnit i udviklingen på de fire store uddannelsesområder. På de store uddannelsesområder tegner klejnsmed og industritekniker sig hver for et fald på 15 procent, hvor uddannelsen datatekniker i samme periode har en lille stigning på 1 procent. Antallet af praktikpladssøgende elever på MI uddannelser er i perioden januar til maj 2009 sammenlignet med samme periode i 2010 steget med ca. 150 procent. På de udvalgte store uddannelser ses en stigning i antallet af praktikpladssøgende elever for smedeuddannelsen på 223 procent og industritekniker-uddannelsen med 180 procent. Den laveste stigning ses for data- og kommunikationsuddannelsen med 88 procent. Udviklingen i antallet af elever i skolepraktik for MI s uddannelser for perioden januar til maj 2009 og samme periode i 2010 viser en stigning på ca. 130 procent. På de enkelte store uddannelsesområder er det uddannelsen klejnsmed, der har den største stigning i antal elever i skolepraktik på 191 procent, hvor 139 elever i 2009 gik i skolepraktik, er nu 404 elever i skolepraktik. 12

13 AMU aktiviteten på MI s område er for hele året 2008 til 2009 steget markant med 32 procent. Særligt områderne automatik og proces samt maskin og værktøj har tegnet den store stigning i aktiviteten med stigninger på over 50 procent. Bilag 2: statistik over udvikling på EUD og AMU området 4.2 Status på virksomhedsplan for MI ved Lars Espersen (orientering) På MI-møde den 4. marts 2010 blev det besluttet, at MI løbende skal have en status på aktiviteterne i virksomhedsplanen. Vedlagt notat er en tilpasset udgave af virksomhedsplanen for 2010, som den blev forelagt MI i december Virksomhedsplanen er en oversigt over de udviklingsaktiviteter, som sekretariatet har planlagt i Det samlede budget for aktiviteterne er højere end det beløb, der er afsat til udviklingsaktiviteter i MI i Dette skyldes, at der i løbet af året sker tidsmæssige forskydninger og nye aktiviteter kommer til og -/- eller aktiviteter der bliver aflyst. Derfor sker der en løbende justering af budgettet til udviklingsaktiviteter uden, at det samlede budget overskrides. I kolonnen til højre i notatet er angivet, hvad status er for den pågældende aktivitet. I kolonnen Finans er angivet budgetoverslag for aktiviteten. Hvis der står anslået udfor beløbet er budgettet og aktiviteten ikke endeligt godkendt. Jf. bilag 3: aktivitetsoversigt i virksomhedsplan for Danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser (orientering) Metalindustriens Uddannelsesudvalg deltager i Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser i januar 2011 med 3 uddannelser: klejnsmed,cnc drejning og fræsning samt mekaniker. Deltagerne til konkurrencen findes ved regionale mesterskaber, som finder sted på erhvervsskoler rundt i Danmark. Skolerne er i gang med at udvikle udfordrende opgaver til de regionale konkurrencer. Jf. bilag 4: Status Danmarksmesterskaber Eventuelt 5.1 MI-møde til september bliver afholdt på en virksomhed 13

14 Bilag 1 Notat om EUX lovgivning m.v. Baggrund: Formålet er at forøge erhvervsuddannelsernes almindelige status. Adgangsvej til videregående uddannelser. (Bemærkninger til lovforslaget indledning) foreslog MI forsøg med kombination af htx og erhvervsuddannelser i et samarbejde med Grundfos og Danfoss. Forsøgene blev igangsat i 2005 på skolerne EUC Syd og Mercantec. Uddannelserne elektronikfagteknikere, automatikfagtekniker og industritekniker. (Bemærkninger til lovforslaget indledning). Forløbet: Omfatter uddannelser der har hjemmel i lov om erhvervsuddannelser, dvs. det tekniske og det merkantile, social- og sundheds- samt landbrugsområdet.(bemærkninger til lovforslaget indledning). Erhvervsuddannelse på gymnasialt niveau (Eux bevis) indeholder obligatorisk dansk på niveau A, engelsk på B-niveau, matematik og samfundsfag på C-niveau. Her ud over skal yderligere 2 fag erhverves på B-niveau. Eleven skal selv kunne vælge mindst et af fagene i forløbet. En større skriftlig opgave. Skriftligt eksamensprojekt, der udarbejdes i to eller 3 fag (B-niveau fag og 1 fag fra erhvervsuddannelsen). 6 prøver.(kapitel 1). Prøvefagene fastlægges af ministeriet ved udtræk. (Bemærkninger til lovforslaget indledning). Eux forløbet omfatter en større skriftlig opgave som et skriftligt eksamensprojekt, som eventuelt kan tilrettelægges sammen med elevens svendeprøve eller anden afsluttende erhvervsuddannelsesprøve. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 3) Ministeren kan udvikle fag på A- og B-niveau, der giver mulighed for trinvis opbygning af studiekompetence eller tilknytning til bestemte erhvervsområder. Fagene kan indgå i den valgfri del af et grundforløb og i supplerende studieforberedende undervisning. (Kapitel 2) Hertil kommer en række yderligere fag på gymnasialt niveau, som ofte vil være kendetegnet ved at have et vist slægtskab med erhvervsuddannelsen og ved at have relation til oplagte videreuddannelsesmuligheder i forhold til erhvervsområdet. (Bemærkninger til lovforslaget 2.1.2) Sådanne fag skal kunne bruges af elever i en erhvervsuddannelse i den valgfri del af at grundforløb (høst 40 uger)og i supplerende studieforberedende undervisning (studierettet påbygning) i hovedforløbet eller umiddelbart derefter. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 6)Hvis den supplerende frivillige undervisning i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning og om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 6) 1

15 I et Eux forløb udvikles så bestemte fag og andre uddannelseselementer samt mindst ét valgfag på gymnasialt niveau skal følges sideløbende med undervisningen i erhvervsuddannelsen så synergien mellem fagene kan udnyttes. Hermed kan undervisningstiden til de gymnasiale fag m.v. på samme måde som i de igangværende forsøg afkortes med den begrundelse, at målene i et vist omfang er tilgodeset gennem undervisning i erhvervsuddannelsen. Tilsvarende vil der være mulighed for at afkorte praktikperiodernes længde, dog sådan at praktikmålene skal kunne nås. (Bemærkninger til lovforslaget 2.1.2) Eux bliver tilføjet som adgangsgivende til videregående uddannelser. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 1) For en teknisk erhvervsuddannelse vil det være naturligt at stille krav om, at der i et Eux forløb indgår naturvidenskabelige fag på gymnasialt niveau for at udnytte sammenhængen til erhvervsuddannelsensfagene. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 3) Efter forslaget vil der være 3 typer af fag på gymnasialt niveau, der kan indgå i et Eux forløb: Fag, der hentes fra eksisterende gymnasiale uddannelser og dermed efter omstændighederne kan være tonet i en bestemt retning med udgangspunkt i denne uddannelses særlige formål, grundfag fra erhvervsuddannelsen og endelig fag, der udvikles specielt til brug i forløbet. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 4) Eux forløbet vil typisk blive gennemført på baggrund af en uddannelsesaftale omfattende den pågældende erhvervsuddannelse samt de fag m.v. på gymnasialt niveau, der skal give eleven generel studiekompetence via Eux beviset, men kan også gennemføres på baggrund af skolepraktik, hvis der findes skolepraktik i uddannelsen. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 33 a) Eleverne har mulighed for at vælge fag på c-niveau fra erhvervsuddannelsernes almene grundfag eller A-, B- eller C-niveau fra hhx eller htx. Sådanne fag kan alt efter elevens videreuddannelsesønske sammen med erhvervskompetencen give adgang til erhvervsakademiuddannelser og andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Den studierettede påbygning i hovedforløbet kan vare indtil 1½ år som heltidsundervisning. (Bemærkninger til lovforslaget 2.1.1) Hertil kommer en række yderligere fag på gymnasialt niveau (hf-niveau), som ofte vil være kendetegnet ved at have et vist slægtskab med erhvervsuddannelsen og ved at have relation til oplagte videreuddannelsesmuligheder i forhold til erhvervsområdet styringen af fagsammensætningen forudsættes gennemført, så Eux elever ikke låses til bestemte uddannelser. (Bemærkninger til lovforslaget 2.1.2) 2

16 Betydning for EDU/HTX: Forsøg blev påbegyndt i 2005 med to hold på de to institutioner for erhvervsrettet uddannelse EUC Syd i Sønderborg og EUC Midt - det nuværende Mercantec - i Viborg. Forsøgstilladelsen blev givet efter htxreglerne, idet eleverne blev optaget som erhvervsuddannelseselever. Samtidig blev forløbet tilrettelagt inden for rammerne af lovgivningen om erhvervsuddannelser, som giver mulighed for både at udvide grundforløbet i op til halvandet år og for at tilrettelægge studierettet påbygning af et omfang af op til halvandet år i hovedforløbet. De fravigelser af de sædvanlige htx-regler, som var omfattet af forsøgstilladelsen, gik på optagelsesbetingelser, struktur og timetal, idet der for hvert af de relevante htx fag blev fraregnet et antal timer svarende til de studierettede kompetencer, som eleverne ville kunne opnå som resultat af erhvervsuddannelsesundervisningen. Forsøget blev evalueret i november Dvs. inden afslutningen af de hold, der begyndte i august Siden er der optaget ét nyt hold på hver skole hvert år. Holdene omfatter erhvervsuddannelserne elektronikfagtekniker, automatikfagtekniker og industritekniker, dvs. erhvervsuddannelser med et højt teoretisk indhold. (Bemærkninger til lovforslaget. Indledning) Forsøgstilladelse ophører for eud/htx. Undervisningsministeriet har haft kontakt til skolerne og meddelt ophøret af denne ordning og at de afløses af eux-forløb. Kilde: Jesper Jansen UVM 2. juni Faglige Udvalg: Forudsætningen for at udvikle nye Eux forløb er at der skal være efterspørgsel og at erhvervsuddannelsen har et indhold der kan give synergi mellem erhvervsuddannelsensfagene og de nødvendige fag på gymnasialt niveau. Udvikling af nye forløb kan blandt andet ske efter indstilling fra det relevante faglige udvalg. I givet fald vil undervisningsministeren udvikle det givne Eux forløb og inddrage det relevante faglige udvalg. (Bemærkninger til lovforslaget indledning). Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det konkrete Eux forløb i reglerne om den enkelte erhvervsuddannelse, idet det faglige udvalg dog skal godkende eventuelle fravigelser fra de almindelige regler om den pågældende erhvervsuddannelse. (Bemærkninger til lovforslaget 2.1.2) I henhold til reglerne på erhvervsuddannelsesområdet vil afkortning af praktikperioderne altid forudsætte det faglige udvalgs godkendelse. Efter afkortning vil den samlede varighed af et eux-forløb typisk være mellem fire og fem år. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 3) Undervisningsministeren vil inddrage det for de pågældende erhvervsuddannelser relevante faglige udvalg i forbindelse med udformningen af reglerne. Hvis der fastsættes krav til det samlede Eux forløbs nærmere struktur, herunder fordeling på skoleperioder og praktikperioder, som afviger fra de almindelige regler om den pågældende erhvervsuddannelse, er det en forudsætning, at det faglige udvalg godkender reglerne. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 4) 3

17 Udstedelse af regler om eux forløb i forhold til en bestemt erhvervsuddannelse vil kun ske, hvis der må antages at ville være en rimelig efterspørgsel efter eux netop i forhold til den pågældende uddannelse. Der er erhvervsuddannelser, der fortrinsvis er praktisk orienterede, og hvor elevgruppen ud fra en generel betragtning ikke kan forventes at have interesse og mulighed for på en fornuftig måde at kombinere erhvervsuddannelsen med undervisning i fag på gymnasialt niveau, som fører frem til generel studiekompetence. (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 4) Økonomi/volumen: 90 elever årligt på landsplan påbegynder en særligt tilrettelagt 4½ årig erhvervsuddannelse. (Bemærkninger til lovforslaget 3.1) Ikrafttræden: Skoleåret vil i forhold til Eux blive brugt til forsøg og udviklingsarbejde med henblik på fuld implementering fra og med (Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 9) 1.august 2010 (Kapitel 5). Videreuddannelsesmuligheder EUD versus EUX: Videreuddannelsesmulighederne for EUD forløb eksemplificeret ved Elektronikfag- og automatiktekniker: Elektronikfagtekniker Akademiuddannelser (KVU): Automatiktekniker Akademiuddannelser (KVU): Installatør, Stærkstrøm Installatør, Stærkstrøm IT-teknolog (tidligere IT- og elektronikteknolog) IT-teknolog (tidligere IT- og elektronikteknolog) Automationsteknolog Automationsteknolog Andre akademiuddannelser, men her er der Teknisk manager offshore forskellige nivaukrav til almene fag Andre akademiuddannelser, men her er der forskellige nivaukrav til almene fag Andre: Andre: Adgangskursus til ingeniørstudierne (1 år) Adgangskursus til ingeniørstudierne (1 år) Professionsbachelor i eksport og teknologi hvis erhvervsuddannelsen er suppleret med engelsk og matematik på B niveau Professionsbachelor i eksport og teknologi hvis erhvervsuddannelsen er suppleret med engelsk og matematik på B niveau Hvis Eux forløbene indeholder matematik på A niveau, fysik på B niveau og Kemi på C niveau giver de adgang til hovedparten af de videregående uddannelser. På ingeniør området er der f.eks. direkte adgang til følgende uddannelser: Diplomingeniør Civilingeniør Elektronik og Elektroteknik Elektronik og Datateknik Datateknik og IT Maskinkonstruktion Nanoteknologi Bygge- og Anlægskonstruktion Byggeri og Anlæg Eksportteknologi Byggeri og Industri Arkitektur og design 4

18 Bæredygtig Energiteknik Industri og Produktion Kemi og Bioteknologi Eksportteknologi Bæredygtig energiteknik Bioprocesteknologi Bygning Bygningsdesign Datateknik og it Eksportteknologi Elektro Informations- og kommunikationsteknologi Integreret design Kemi Maskin Mekatronik Nanoteknologi Proces og innovation Produktion Stærkstrøm Sundhedsteknologi Trafik og transport Maskinmester Bioteknologi By-, energi- og miljøplanlægning Byggeri og anlæg Design og innovation Elektronik og it Elektroteknologi Energi Fysik og nanoteknologi Fysik og teknologi Geoteknologi Global virksomhedsinformatik Infrastruktur Internetteknologier og computersystemer It, kommunikations- og medieteknologi It og kommunikationsteknologi Kemi Kemi, miljø og bioteknologi Kemi og teknologi Lærings- og oplevelsesteknologi Landinspektør Matematik og teknologi Medicin og teknologi Mekatronik Miljøteknologi Nanoteknologi (civilingeniør) Produktion Produktudvikling og innovation Robotteknologi Software Sundhed og produktion Sundhedsteknologi Velfærdsteknologi 5

19 Bilag 2 Udviklingen i aktiviteten på EUD frem til og med maj måned 2010 og aktiviteten på AMU målt på hele året 2009 EUD aktivitet frem til og med maj måned 2010 Nedenfor ses udviklingen i aktiviteten i antal indgåede uddannelsesaftaler, igangværende uddannelsesaftaler, antal praktikpladssøgende elever samt antal elever i skolepraktik. Her vises udviklingen inden for de 4 store uddannelsesområder som dækker ca. 80 % af MI s samlede EUD aktivitet. Tallene er indekseret og dækker perioden 1/1-31/5 i de pågældende år, desuden sammenlignes udviklingen fra jan. maj 2009 med udviklingen i samme periode Udviklingen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler er i 2010 stagnerende, der ses nu en positiv tendens på enkelte af MI s store uddannelser. Samlet set er antallet af indgåede uddannelsesaftaler for MI s uddannelser faldet med ca.1 pct. i perioden Udviklingen indenfor 3 af de store uddannelses områder viser et fald, men mekaniker uddannelsen har en stigning i indgåede aftaler på 19 %, hvilket er med til at trække det samlede billede for MI s områder op. Se figur 1 og tabel 1. Figur 1: Antal indgåede uddannelsesaftaler jan. - maj Indekseret udvikling (udgangspunkt 2006) Industritekniker - maskin Klejnsmed Mekaniker Datatekniker Tabel 1. Antal indgåede uddannelsesaftaler jan. - maj Hele tal %- vis ændring Industritekniker - maskin % Klejnsmed % Mekaniker % Datatekniker % Kilde: EASY-P. Perioden 1/1-31/5 alle år. 1

20 Antallet af igangværende uddannelsesaftaler på MI s område fra jan. maj viser et fald, men et moderat fald på ca. 8 % for MI s uddannelser, set som et gennemsnit i udviklingen på de 4 store uddannelsesområder. På de store uddannelsesområder, tegner klejnsmed og industritekniker sig hver for et fald på 15 %, hvor uddannelsen datatekniker i samme periode har en lille stigning på 1 %. Se figur 2 og tabel 2. Figur 2: Antal igangværende uddannelsesaftaler (Kilde: EASY-P: 1/1-31/5) Indekseret udvikling (udgangspunkt 2006) Industritekniker - maskin Klejnsmed Mekaniker Datatekniker Tabel 2: Antal igangværende uddannelsesaftaler jan. - maj Hele tal. Perioden 1/1-31/5 i det pågældende år. Kilde: EASY-P %- vis ændring Industritekniker - maskin % Klejnsmed % Mekaniker % Datatekniker % 2