Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3"

Transkript

1 Den.11.juni QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4 Ungdomsuddannelserne...6 De gymnasiale uddannelser...9 Det almene gymnasium...11 De erhvervsgymnasiale uddannelser...13 De gymnasiale uddannelser samlet set...15 Slutter kun med studiekompetence...17 Erhvervsuddannelserne...18 Udviklingen på udvalgte erhvervsuddannelser...21 )OHVWGUHQJH...21 )OHVWSLJHU...23 /LJHOLJIRUGHOLQJPHOOHPN QQHQH...24 Hvem afslutter uden hverken studie- eller erhvervskompetence...26 Litteraturliste:...28

2 . QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH I den offentlige debat bliver der ofte sat fokus på søgemønstrene når det handler ungdomsuddannelserne, men i dette arbejdspapir vil der i stedet være fokus på ungdomsuddannelsernes produktion og dermed hvilke kvalifikationer det danske arbejdsmarked modtager når de unge har gennemgået en ungdomsuddannelse. Kønsdimensionen i forhold til uddannelsessystemet er spændende og vigtigt i forhold til alle niveauer, lige fra grundskole til de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelse. I dette arbejdspapir vil der dog kun være fokus på kønsfordelingen på ungdomsuddannelserne og de problemstillinger, der udspringer heraf. 3UREOHPHUPHGVWDWLVWLNNHQSnRPUnGHW Før vi giver os i kast med et forsøg på at udrede statistikken på uddannelsesområdet, skal det dog lige nævnes, at der her findes forskellige problemer. For det første er det svært at skabe sammenhæng i statistikken. Både fordi tallene bliver fremstillet på mange forskellige måder, herunder fx tilgang, bestand, fuldførelser, dynamiske modeller så som en årgangs forventede uddannelsesprofil etc., men også fordi resultaterne er forskellige afhængigt af, om man ser på Danmarks statistiks tal, eller om man ser på Undervisningsministeriets tal. De resultater man får afhænger i nogle tilfælde altså af, hvilke statistikker man kigger på. For det andet er der forskel på, hvor detaljeret de enkelte statistikker er, hvilket medfører, at man, for at komme så dybt ned i materialet som muligt, bliver nødt til at bruge tal fra både Danmarks statistik og Undervisningsministeriet. Dette medfører, at det er svært at sammenligne de differentierede tal med de overordnede. Sidst men ikke mindst er der en uoverensstemmelse mellem de faktiske gennemførelsestal, hvor der er en tendens til et fald i antallet af fuldførte uddannelser og de dynamiske modeller eller fremskrivninger, hvor der er en tendens til en stigende andel unge, der fortsætter i en ungdomsuddannelse. I dette arbejdspapir vil der være stærkest fokus på produktionen eller fuldførelsestallene på ungdomsuddannelserne. Ovenstående pointer har været medvirkende til, at arbejdspapiret har fået et større omfang, end der i første omgang var kalkuleret med. I det næste afsnit vil hovedpointerne 2

3 derfor blive trukket op, og læ sere, der er yderligere interesserede, kan i de efterfølgende afsnit gå lidt mere i dybden med de faktiske tal. +RYHGSRLQWHUQH Hovedpointerne i dette arbejdspapir om ungdomsuddannelserne i et kønsperspektiv er følgende: Generelt ser der ud til at tegne sig et billede af, at uddannelsesniveauet er blevet højere, både når vi ser på højest fuldførte uddannelse, antallet af unge under uddannelse og den store andel der forventes at påbegynde en uddannelse. Derudover ser det ud til, at det isæ r er kvinderne, der er på fremmarch i uddannelsessystemet. Næ sten alle unge forventes efterhånden at fortsæ tte på en ungdomsuddannelse. Alligevel ender 13% af de unge uden hverken studie- eller erhvervskompetence. Der er 7,5 % flere piger end drenge, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse og der er 7 % flere drenge end piger, der forventes at slutte uden hverken studie- eller erhvervskompetence. Det ser altså ud som om, det ordinæ re uddannelsessystem henvender sig mere til pigerne end drengene, og at det dermed i sæ rlig grad er drengene, der løber panden mod en mur i det ordinæ re uddannelsessystem. Over de sidste 10 år har fordelingen mellem hvor mange unge, der fuldfører en gymnasial- eller en erhvervsuddannelse æ ndret sig markant. I 1991 var der nemlig flest unge, der fuldførte en gymnasial uddannelse, mens der i 2001 var flest, der fuldførte en erhvervsuddannelse. Selvom der har væ ret et fald i ungdomsårgangene, er både antallet og andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, alligevel steget. Man kan med dette i baghovedet måske sæ tte spørgsmålstegn ved myten om, at flere og flere unge væ lger gymnasiet, fordi de derigennem kan holde deres valgmuligheder åbne så læ nge som muligt. Derudover sæ tter det også diskussionen om ligevæ rd og ligestilling mellem ungdomsuddannelserne i et nyt lys. Det er isæ r pigerne, der er begyndt at prioritere anderledes, når de skal væ lge ungdomsuddannelse. Drengenes fordeling er nogenlunde den samme som for 10 år siden, mens pigerne i højere og højere grad væ lger en erhvervsuddannelse. Kønsfordelingsmæ ssigt er det, når man ser på de to former for ungdomsuddannelse, væ rd at bemæ rke, at det isæ r er på erhvervsuddannelserne, at pigerne har gjort deres 3

4 indtog. Over de sidste 10 år har fordelingen æ ndret sig således, at pigerne er gået fra at væ re i undertal i 1991 til i 2001 at væ re i overtal. På de gymnasiale uddannelser er fordelingen stort set uæ ndret i pigernes favør. Men når pigerne nu både er blevet i overtal på de gymnasiale uddannelser og samtidig har gjort deres indtog på erhvervsuddannelserne, kan man stille spørgsmålet om pigerne er ved at overtage uddannelsessystemet? Antallet af unge, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse, er faldet mere end antallet af unge, der fuldfører en erhvervsgymnasial uddannelse. Både for drengene og for pigerne har der væ ret et fald på de alment gymnasiale uddannelser, hvilket har medført, at kønsfordelingen stadig er lige skæ v. På de erhvervsgymnasiale uddannelser har der kun væ ret et fald for pigerne, mens der for drengene har væ ret en lille stigning. Det har medført, at der på de erhvervsgymnasiale uddannelser nu er blevet en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Fordelingsmæ ssigt er der, af dem der går på en almen gymnasial uddannelse, blevet en mindre andel, der henholdsvis tager det matematiske gymnasium, HF og studenterkurser, mens der er blevet en større andel, der tager det sproglige gymnasium. På bestanden ses det, at ca. halvdelen af eleverne på det almene gymnasium tager den matematiske linie, og over de sidste 10 år er andelen af dem, der tager den sproglige linie, steget fra at udgøre ca. 1/4 til nu at udgøre ca. 1/3. Fordelingsmæ ssigt er der af dem, der går på en erhvervsgymnasial uddannelse, over de sidste 10 år blevet en større og større andel, der væ lger HTX. I 1991 ca. 10% og i 2001 ca. 25%. På mange erhvervsuddannelser er der over de sidste 10 år blevet en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Der er selvfølgelig stadig fag inden for bygge- og anlæ g, hvor mæ ndene udgør næ sten alle dem, der fuldfører en uddannelse, og ligeledes inden for social- og sundhedssektoren er der fag, hvor det er kvinderne, der udgør alle dem, der fuldfører en uddannelse. Det spæ ndende er dog her, at der fx på maler- og slagteruddannelsen er blevet en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Det viser sig, at det for nogle fag er muligt at æ ndre på kønsfordelingen. *HQHUHOWRPXGGDQQHOVHVQLYHDXHW Generelt har uddannelsesniveauet i Danmark over de sidste 10 år væ ret stigende. I 1992 havde 40,7 % af de årige grundskolen som højst fuldførte uddannelse, og i 4

5 2001 var det tal faldet til 32,1 %. Altså et fald på 8,6 %, der har udmøntet sig i en jæ vnt fordelt stigning på henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Størst har stigningen væ ret på henholdsvis erhvervsuddannelserne med 2,8 % og de mellemlange videregående uddannelser med 1,8 %. Når vi ser på denne stigning i forhold til køn, er situationen den, at der for begge køn har væ ret et uddannelsesløft, men at dette løft isæ r er sket hos kvinderne. I 1992 havde 31,1 % af de årige mæ nd grundskolen som højst fuldførte uddannelse, og i 2001 var det tal faldet til 29,6 %. Altså kun et fald på 1,5 %. Af de årige kvinder derimod havde 46,6 % i 1992 grunduddannelsen som højest fuldførte uddannelse, og i 2001 var dette tal faldet til 34,7 %. Altså et fald på 11,9 %. Af dem, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, var fordelingen i % mæ nd og 53 % kvinder. I 2001 var fordelingen derimod 47 % mæ nd og 53 % kvinder. Af de årige er der altså stadig flest kvinder, der kun har grundskolen som højst fuldførte uddannelse, men kønnene næ rmer sig kraftigt hinanden 1 (DKS2002:44). Ved at se på de højest fuldførte uddannelser for de årige finder vi en tendens til et højere uddannelsesniveau. Isæ r kvindernes uddannelsesstatus har over de sidste 10 år udviklet sig positivt, og de to køn næ rmer sig nu andelsmæ ssigt hinanden. Spørgsmålet er så om denne udvikling fortsæ tter, således at kvinderne overhaler mæ ndene i uddannelsesstatus eller om kønsforskellene udligner sig, når fordelingen bliver fiftyfifty. De tendenser, vi har set hos de årige, bliver endnu tydeligere, når vi ser på hvordan de unge under uddannelse fordeler sig 2. Af de årige var 30,9 % i 1991 under uddannelse og i 2000 var 35,4 % under uddannelse. En stigning på 4,5 % over 10 år. Stigningen ses isæ r tydeligt hos de årige. Andelen af de årige, der er under uddannelse, er gået fra 31,2 % i 1991 til 44,1 % i En stigning på 12,9%. Ligeledes er andelen af årige, der er under uddannelse, steget fra 13,2 % i 1991 til 21,9 % i En stigning på 9,6 %. 1 Jeg har her valgt at bruge Statistisk tiårs oversigt fra Danmarks statistik, fordi jeg mener, billedet er mere reelt, når vi ser på de årige, end hvis man ser på aldersfordelingen årige. Begrundelsen er, at der vil blive en overrepræ sentation af dem, der har grundskolen som højst fuldførte uddannelse og en underrepræ sentation af dem med højere uddannelser som højst fuldførte i sidstnæ vnte aldersgruppe. 2 I forhold til bestanden af elever er der forholdsvis stor forskel på Statistisk tiårsoversigts tal og de tal, der er i Tal der taler. Eksempelvis er der en forskel på næ sten 7 % eller personer, når man ser på bestanden på de mellemlange videregående uddannelser. Derudover er tallene for elevbestand kun fordelt på køn generelt og i forhold til alder, ikke i forhold til bestand pr. uddannelse. Disse forhold medfører, at jeg også her har valgt hovedsagelig at bruge Statistisk tiårsoversigt. 5

6 Når vi ser på, hvordan de unge mellem 15 og 34 år under uddannelse fordeler sig i forhold til køn, ser vi, at det isæ r er kvinderne, der er på fremmarch. Der har i hele perioden væ ret flere kvinder end mæ nd under uddannelse, men over de sidste 10 år er andelen af kvinder mellem 15 og 34 år under uddannelse steget med 5,5 % fra 31,3 % til 36,8 %, mens mæ ndene kun er steget med 3,5 % fra 30,5 % til 34,0 %. Isæ r i aldersgruppen fra 20 år og opefter har kvinderne haft større fremgang end mæ ndene, hvilket tyder på, at det i højere og højere grad er kvinderne, der tager uddannelse ud over ungdomsuddannelserne (TDT 2002:59). Når vi ser på bestanden på de forskellige uddannelsesniveauer, viser det sig, at kønnene andelsmæ ssig næ rmer sig hinanden. På ungdomsuddannelserne er der stadig flest piger på de gymnasiale uddannelser og flest mæ nd på erhvervsuddannelserne, men begge steder er tendensen en mere ligelig fordeling af kønnene. På BA og KVU er tendensen den samme om end endnu tydeligere. På KVU og MVU derimod er der store andelsmæ ssige forskelle mellem kønnene. På KVU er mæ ndene overrepræ senteret, og på MVU er kvinderne stæ rkt overrepræ senteret, og tendensen er, at denne skæ vvridning af kønsfordelingen bliver kraftigere og kraftigere (DKS 2002:42). Når vi ser på dem, der er under uddannelse, ses det altså endnu mere tydeligt, at uddannelsesniveauet generelt er blevet højere, at det isæ r er kvinderne, der har uddannelsesmæ ssig fremgang, og at kønnene næ rmer sig hinanden andelsmæ ssigt undtagen på KVU og MVU. 6DPOHWVHWkan vi altså sige, at der generelt ser ud til at tegne sig et billede af, at uddannelsesniveauet er blevet højere, både når vi ser på højest fuldførte uddannelse, antallet af unge under uddannelse og den store andel, der forventes at påbegynde en uddannelse, og derudover ser det ud til, at det isæ r er kvinderne, der er på fremmarch i uddannelsessystemet. 8QJGRPVXGGDQQHOVHUQH I det følgende afsnit vil der blive set næ rmere på henholdsvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne for at få større indblik i, hvor de mere specifikke problemstillinger ligger i forhold til kønsfordelingen på ungdomsuddannelserne. 6

7 I forhold til ungdomsuddannelserne generelt er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse over de sidste 10 år faldet med 6,7 %, fra elever i 1991 til elever i Fordelt på køn var der for drengene et antalsmæ ssigt fald i fuldførelsen af ungdomsuddannelserne på 14 %, fra elever i 1991 til elever i I forhold til fuldførelse af ungdomsuddannelserne forblev antallet af piger stort set uæ ndret på Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger, der fuldfører en ungdomsuddannelse, var den i ,2 % piger og 47,8 % drenge. I 2001 var fordelingen 56 % piger og 44 % drenge (www.statistikbanken.dk). Der har altså VDPOHWVHW over de sidste 10 år, væ ret et fald i forhold til, hvor mange elever der fuldfører en ungdomsuddannelse. Dette fald udgøres isæ r af drengene, da der fordelt på køn er sket et fald i antallet af drenge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, hvorimod antallet af piger, der fuldfører en ungdomsuddannelse, stort set har ligget stabilt. Dette har medført, at fordelingen af piger og drenge på ungdomsuddannelserne over de sidste 10 år andelsmæ ssigt er blevet yderligere skæ vvredet i pigernes favør. Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en ungdomsuddannelse, er der over de sidste 10 år generelt sket en lille stigning. På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge, der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse. For 1991-årgangen forventede man, at 94 % fortsatte på en ungdomsuddannelse efter grundskole, og for 2000-årgangen forventes det, at 96 % fortsæ tter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 2 %. Der vil altså af år 2000-årgangen kun væ re 4 %, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. Fordelt på køn har der, for de drenge, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen, væ ret en stigning på 1 procentpoint over de sidste 10 år, fra 94 % i 1991 til 95 % i For pigerne har stigningen væ ret på 2 procentpoint fra 95 % i 1991 til 97 % i Det forventes, at flere piger end drenge fortsæ tter i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (TDT 2002:71). Når vi ser på dem, der forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse, er det her Y UG DWEHP UNH at man efterhånden har fået næ sten alle unge til at påbegynde en eller an- 7

8 den form for uddannelse. At der så er nogle, der undervejs falder fra, vender vi tilbage til senere 3. Vi har nu set på, hvordan ungdomsuddannelserne, både generelt og i forhold til kønsfordelingen, har udviklet sig over de sidste 10 år. Men tendenserne i denne udvikling er forskellig, afhæ ngig af om vi ser på de gymnasiale uddannelser, eller om vi ser på erhvervsuddannelserne. Forholdet mellem de to former for ungdomsuddannelse har nemlig også æ ndret sig over de sidste 10 år. Som det fremgår i nedenstående tabel, var der i 1991 flest unge, der fuldførte en gymnasial uddannelse, mens der i 2001 var flest, der fuldførte en erhvervsuddannelse. Selvom der har væ ret et fald i ungdomsårgangene, er antallet af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, altså alligevel steget. 81*'2068''$11(/6(51( DQWDOIXOGI UWHXGGDQQHOVHURYHUWLG DQWDOIXOGI UWH XGGDQQHOVHU GYMNASIALE UDDANNELSER I alt ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER I alt WLG Kønsfordelingsmæ ssigt er det, når man ser på de to former for ungdomsuddannelse, væ rd at bemæ rke, at det isæ r er på erhvervsuddannelserne, at pigerne har gjort deres indtog. Over de sidste 10 år har fordelingen æ ndret sig således, at pigerne er gået fra at væ re i undertal i 1991 til i 2001 at væ re i overtal. På de gymnasiale uddannelser er fordelingen stort set uæ ndret (www.statistikbanken.dk). 16)25'(/,1*(13c*<01$6,(52* (5+9(5968''$11(/6(529(57,' kvinder 3 Hvis vi ser på den udvikling, der over de sidste 10 0 år er sket i forhold til henholdsvis det aktuelle antal elever, der fuldfører mænd en ungdomsuddannelse og forventningerne til, hvor mange elever GYM. der efter EUD grundskolen 1991GYM væ2001eud lger at fortsæ 2001 tte på en ungdomsuddannelse, fremgår det, at disse tal er modsæ tningsfyldte. Hvor der for antal fuldførte 1991 uddannelser ses et fald i antallet af drenge og ingen æ ndring for pigerne, ses der i forhold til forventningerne for en årgang en stigning i andelen, der forventes at fortsæ tte i en ungdomsuddannelse for begge køn. Flere og flere forventes altså at påbegynde en ungdomsuddannelse mens fæ rre og fæ rre faktisk gennemfører. 8

9 Disse forhold vil vi se næ rmere på i de følgende afsnit. 'HJ\PQDVLDOHXGGDQQHOVHU I forhold til de gymnasiale uddannelser generelt er antallet af elever, der fuldfører en gymnasial uddannelse, over de sidste 10 år faldet med 17,6 % fra elever i 1991 til elever i 2001, og andelsmæ ssigt er dem, der fuldfører en gymnasial uddannelse gået fra i 1991 at udgøre 51,2 % af dem der fuldførte en ungdomsuddannelse til i 2001 kun at udgøre 45,2 %. Fordelt på køn var der både for drenge og piger et antalsmæ ssigt fald for dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse. Drengene gik fra elever, der fuldførte en uddannelse i 1991 til i 2001, og pigerne gik fra elever, der fuldførte en uddannelse i 1991 til i For drengene et fald på 16,8 % og for pigerne et fald på 18,2 %. Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i ,7 % af dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse mod 43,3 % i Altså et fald på 1,4 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 57,1 % af dem i 1991 en gymnasial uddannelse mod 46,7 % i Altså et fald på 10,4 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de gymnasiale uddannelser, var den i ,3 % piger og 41,7 % drenge, mens der i 2001 var 57,8 % piger og 42,2 % drenge (www.statistikbanken.dk). Når vi ser på de gymnasiale uddannelser, har der altså VDPOHWVHW over de sidste 10 år generelt væ ret et fald i antallet af elever, der fuldfører en gymnasial uddannelse, og det er i størst omfang andelen af pigerne, der går tilbage. Pigernes relative største tilbagegang medfører dog, at pigerne og drengene fordelingsmæ ssigt næ rmer sig hinanden. 9

10 Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 4. For årgangen forventede man, at 45 % fortsatte på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, og for 2000-årgangen forventes det, at 52 % fortsæ tter på en gymnasial uddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 7 %. Fordelt på køn har der af de drenge, der påbegynder en gymnasial uddannelse efter grundskolen, væ ret en stigning på 9 % over de sidste 10 år, fra 35 % i 1991 til 44 % i Af de piger, der påbegynder en gymnasial uddannelse efter grundskolen, har stigningen væ ret på 6 %, fra 55 % i 1991 til 61 % i Det forventes, at flere piger end drenge fortsæ tter i en gymnasial uddannelse, men i kraft af drengenes relative større stigning haler de fordelingsmæ ssigt ind på pigerne (TDT 2002:71). Det ser ud til - i forhold til forventningerne VDPOHWVHW, at en større og større andel af en ungdomsårgang vil fortsæ tte på en gymnasial uddannelse, men ifølge gymnasieuddannelsernes udvikling i, hvor mange elever der faktisk fuldfører, indikeres det, at der over de sidste 10 år er blevet fæ rre og fæ rre. Dette paradoks kan skyldes, at årgangene bliver mindre og mindre, men det kan også skyldes, at frafaldet bliver større og større. Denne udvikling gør sig også gæ ldende for begge køn, dog er det på de gymnasiale uddannelser drengene, der har mindst tilbagegang, hvilket også fører til en mere ligelig fordeling af køn på de gymnasiale uddannelser. I de næ ste to afsnit vil der blive set næ rmere på henholdsvis det almene gymnasium og det erhvervsgymnasiale gymnasium. I forhold til fordelingen mellem disse to gymnasietyper har det over de sidste 10 år holdt sig nogenlunde stabilt på 65/35 i de almene gymnasiers favør. Af alle fuldførte ungdomsuddannelser, udgjorde de alment gymnasiale uddannelser i ,3 % og de erhvervsgymnasiale 17,9 %. I 2000 udgjorde de alment gymnasiale 29,2 % og de erhvervsgymnasiale 16 %. Altså et fald for de almene på 4.1 procentpoint og for de erhvervsgymnasiale et fald på 1,9 procentpoint. (www.statistikbanken.dk). 4 På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 10

11 'HWDOPHQHJ\PQDVLXP I forhold til det almene gymnasium er antallet af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse over de sidste 10 år faldet med 18,2 % fra elever i 1991 til elever i Fordelt på køn var der både for drenge og piger et antalsmæ ssigt fald for dem, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse. Drengene gik fra, at der i 1991 var elever, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse til i 2001, og pigerne gik fra elever, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse i 1991 til i For drengene et fald på 27,1 % og for pigerne et fald på 15,2 %. Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i % af dem, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse mod 24,1 % i Altså et fald på 2,9 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 39,1 % af dem i 1991 en gymnasial uddannelse mod 33,1 % i Altså et fald på 6 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de almen gymnasiale uddannelser, var den i ,3 % piger og 38,7 % drenge, mens der i 2001 var 63,6% piger og 36,4 % drenge (www.statistikbanken.dk). I forhold til det almene gymnasium er det væ rd at bemæ rke, at bestanden over de sidste 10 år er faldet med 14 % fra elever i 1991 til elever i Af de elever, der i 1991 var i gang med en almen gymnasiale uddannelse, var 49,3 % i gang med det matematiske gymnasium. 28,3 % var i gang med det sproglige gymnasium. 20,3 % var i gang med HF, og 2,1 % var i gang med et studenterkursus. Af de elever, der i 2000 var i gang med en almen gymnasial uddannelse, var 46,1 % i gang med det matematiske gymnasium. 35,8 % var i gang med det sproglige gymnasium. 16,8 % var i gang med HF, og 1,3 % var i gang med et studenterkursus (UVM 2003:tabel 4.1.1). Fordelingsmæ ssigt er der af dem, der går på en almen gymnasial uddannelse, blevet en mindre andel, der henholdsvis tager det matematiske gymnasium, HF og studenterkurser, mens der er blevet en større andel, der tager det sproglige gymnasium. I forhold til køn er fordelingen på det matematiske gymnasium gået fra 55/45 i 1991 i drengenes favør til en næ rmest ligelig fordeling i På det sproglige gymnasium er fordelingen gået fra 21/79 i 1991 til 23/77 i 2000 i pigernes favør. På HF er fordelin- 11

12 gen gået fra 30/70 i 1991 til 34/66 i 2000 i pigernes favør, og på studenterkurserne er fordelingen gået fra 46/54 i 1991 til 38/62 i pigernes favør 5 (UVM 2003:tabel 4.3.1). I forhold til kønsfordelingen på det almene gymnasium er pigerne klart stæ rkest repræ - senteret, og det ser ud til, at overrepræ sentationen af piger bliver større og større. Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 6. For 1991-årgangen forventede man, at 34 % fortsatte på en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen og for 2000-årgangen forventes det, at 36 % fortsæ tter på en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen. Altså en stigning på 2 %. Fordelt på køn har der for de drenge, der påbegynder en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen over de sidste 10 år, ikke væ ret nogen æ ndring. De har hele tiden udgjort 26 %. For pigerne har der væ ret en stigning på 4 %, fra 43 % i 1991 til 47 % i 2000 (TDT 2002:71). 6DPOHWVHW kan vi i forhold til det almene gymnasium sige, at der både antals- og andelsmæ ssigt set er sket et fald i mæ ngden af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse. Alligevel forventer man en stigning i den andel af en ungdomsårgang, der forventes at fortsæ tte med en almengymnasial uddannelse efter grundskolen 7. Denne stigning udgøres af pigerne, således at ca. halvdelen af pigerne forventes at fortsæ tte på det almene gymnasium efter grundskolen, mens kun ca. 1/4 af drengene forventes at fortsæ tte her 8. På bestanden ses det, at ca. halvdelen af eleverne på det almene gymnasium tager den matematiske linie, og over de sidste 10 år er andelen, af dem der tager den sproglige linie, steget fra at udgøre ca. 1/4 til nu at udgøre ca. 1/3. I forhold til kønsfordelingen på det almene gymnasium er det altså væ rd at bemæ rke, at pigerne er stæ rkt overrepræ senterede med undtagelse af det matematiske gymnasium, hvor fordelingen næ sten er lige. 5 Det er her ikke umiddelbart muligt at sammenligne direkte med tallene for henholdsvis ungdomsuddannelserne generelt og de gymnasiale uddannelser samlet. Da de gymnasiale uddannelser i DKS ikke er delt ud på henholdsvis alment og erhvervsfagligt gymnasium, har jeg i stedet brugt UVM til både det generelle billede og til kønsfordelingen. 6 På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 7 Igen ses en modsæ tning mellem de faktiske tal og forventningerne. 8 Dette paradoks kan skyldes, at årgangene bliver mindre og mindre, men det kan også skyldes, at frafaldet bliver større og større. 12

13 'HHUKYHUYVJ\PQDVLDOHXGGDQQHOVHU I forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser er antallet af elever, der fuldfører over de sidste 10 år faldet med 16,5% fra elever i 1991 til elever i Fordelt på køn var der både for drenge og piger et antalsmæ ssigt fald, for dem der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse. Drengene gik fra, at der i 1991 var elever, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse til i 2001, og pigerne gik fra elever, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse i 1991 til i For drengene et fald på 7,2 % og for pigerne et fald på 24,9 %. Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i ,7 % af dem, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse mod 19,1 % i Altså en stigning på 1,4 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 18,1% af dem i 1991 en erhvervsgymnasial uddannelse mod 13,6 % i Altså et fald på 4,5 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de erhvervsgymnasiale uddannelser, var den i ,5 % piger og 47,5 % drenge. I 2001 var det lige omvendt (www.statistikbanken.dk). I forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser er bestanden over de sidste 10 år steget med 2,4 % fra elever i 1991 til elever i Igen afhæ nger disse tal meget af årgangenes størrelse, men ser man på andelen af elever, der tog en erhvervsgymnasial uddannelse ud af alle de elever, der tog en ungdomsuddannelse, er der sket et fald på 1,7 %. Fra 16,4 % i 1991 til 14,7 % i Af de elever der i 1991 var i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, var 88,3 % i gang med en HHX, og 11,7 % var i gang med enten en HTX eller en adgangseksamen til diplomingeniør. Af de elever der i 2000 var i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, var 75,6 % i gang med en HHX og 24,4 % var i gang med enten en HTX eller en adgangseksamen til diplomingeniør (UVM 2002:tabel 4.1.1). Fordelingsmæ ssigt er der af dem, der går på en erhvervsgymnasial uddannelse, blevet en større og større andel der væ lger HTX. I forhold til køn var fordelingen på HHX-flerårig i /43 og i /47 i pigernes favør. På HHX-1-årig var fordelingen næ rmest uæ ndret 61/39 i pigernes favør, og 13

14 på HTX er fordelingen gået fra 13/87 i 1991 til 17/83 i 2000 i drengenes favør 9 (UVM 2003:tabel 4.3.1). I forhold til kønsfordelingen på de erhvervsgymnasiale uddannelser går den altså på HHX mod 50/50, mens der på HTX stadig er en stor overrepræ sentation af drenge selv om pigerne har haft fremgang. Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 10. For 1991-årgangen forventede man, at 11 % fortsatte på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen, og for 2000-årgangen forventes det, at 16 % fortsæ tter på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 5 procentpoint. Fordelt på køn har der for de drenge, der påbegynder en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen over de sidste 10 år, væ ret en relativ stor stigning. Fra 9 % i 1991 til 18 % i For pigerne har der væ ret en stigning på 2 %, fra 12% i 1991 til 14 % i 2000 (TDT 2002:71). Det forventes altså isæ r, at en større og større andel af drengene vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. 6DPOHWVHW kan vi i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser se nogle af de samme tendenser som ved de almen gymnasiale uddannelser. Antalsmæ ssigt har der væ ret et fald i antallet af fuldførte erhvervsgymnasiale uddannelser - både for drengene og for pigerne. Af drengene er der dog en større og større andel, der væ lger en erhvervsgymnasial uddannelse, mens det modsatte gør sig gæ ldende for pigerne. Ser vi på fordelingen mellem kønnene, var der for 10 år siden en lille overvæ gt af piger på de erhvervsgymnasiale uddannelser, mens der i dag er en lille overvæ gt af drenge. Ser vi på bestanden, er den over de sidste år steget, men dette skyldes sikkert, at den etårige HH er blevet forlæ nget med 1 år. Af alle de unge, der tog en uddannelse, er andelen over de sidste 10 år nemlig faldet. En større og større andel væ lger HTX, og her er drengene stæ rkt overrepræ senteret. På HHX er kønsfordelingen næ rmest lige, og på den 1-årige HH er pigerne stæ rkt overrepræ senteret. 9 Det er heller ikke her umiddelbart muligt at sammenligne direkte med tallene for henholdsvis ungdomsuddannelserne generelt og de gymnasiale uddannelser samlet. Da de gymnasiale uddannelser i DKS ikke er delt ud på henholdsvis alment og erhvervsfagligt gymnasium, har jeg i stedet brugt UVM til både det generelle billede og til kønsfordelingen. 10 På baggrund af årets bevæ gelser har undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 14

15 8 67 U ST I forhold til den forventede overgang fra grundskolen forventes der en stigning i andelen af en årgang, der fortsæ tter på en erhvervsgymnasial uddannelse, således at det nu er ca. 1/6, der væ lger et erhvervsgymnasium. Det er isæ r en større og større andel af drengene, der vil fortsatte på en erhvervsgymnasial uddannelse. 'HJ\PQDVLDOHXGGDQQHOVHUVDPOHWVHW Samlet set er de fuldførte gymnasiale uddannelser over de sidste 10 år faldet både i antal og i andel af alle unge, der har fuldført en ungdomsuddannelse. Denne tendens er den samme uanset om, der ses på de almene eller de erhvervsgymnasiale uddannelser. I 1991 udgjorde de gymnasiale uddannelser den største del af de fuldførte ungdomsuddannelser, mens det i 2001 er erhvervsuddannelserne, der udgør den største del.! "$# %'&()*+$ # %,,+ +$ - %*(. - ** + /+) ) gym.samlet alm.gym. erh.gym EUD Ved at se på antallet af fuldførte uddannelser i forhold til køn, ses det, at der for begge køn har væ - ret en vigende tendens i antallet af fuldførte uddannelser. Faldet for drengene har dog væ ret noget svagere end for pigerne, hvilket har ført til en generel mere ligelig kønsfordeling. 9 :; C ; D,E H IJ; K<$C KB A!L AB </A? R S R SO Q PO kvinder mænd M N 15

16 ^ \] } ~ Ser vi mere differentieret på de gymnasiale uddannelser, ses det, at der på det almene gymnasium har væ ret et lille fald både i antallet af elever og i andelen af henholdsvis drenge og piger, der fuldfører en almengymnasial uddannelse, hvilket har medført, at pigerne stadig er stæ rkest repræ senteret her. N QVIRUGHOLQJSnGHDOPHQJ\PQDVLDOH XGGDQQHOVHU [ \ [ \X Z YX V W kvinder mænd Ser vi derimod på dem, der fuldfører en erhvervsgymnasial uddannelse, har der væ ret et fald i andelen af piger, der fuldfører, men en stigning i andelen af drenge der fuldfører. Dette har medført en ligelig fordeling af køn på netop erhvervsuddannelserne. _ `a bcdegfhi j a k,l mnfhgheporq heqrbk stua vwb$j v i h x ffv aa hi b/he } }y { zy m e kvinder mænd Samlet set er bestanden på de gymnasiale uddannelser, over de sidste 10 år faldet både i antal og i andel af alle unge, der er under uddannelse. På de alment gymnasiale ungdomsuddannelser er tendenserne de samme, mens der på de erhvervsgymnasiale uddannelser over de sidste 10 år har væ ret et stigende antal elever, men andelen af alle elever under uddannelse udgør til gengæ ld et fald. Generelt udgør de gymnasiale uddannelser altså en mindre del af bestanden af elever nu end for 10 år siden, men ser man på forholdet mellem de to gymnasiale uddannelser, er de erhvervsgymnasiale uddannelser kommet til at udgøre en stigende andel af de gymnasiale uddannelser, såle- 16

17 des at der i år 2000, var 65 % på de alment gymnasiale uddannelser og 35 % på de erhvervsgymnasiale. Ved at se på bestanden på de gymnasiale uddannelser i forhold til køn ses det, at der for begge køn har væ ret en vigende tendens i bestanden. Faldet i bestanden for drengene har dog væ ret svagere end for pigerne, hvilket har ført til en mere ligelig fordeling af kønnene på de gymnasiale uddannelser generelt. På det almene gymnasium er pigerne dog stadig stæ rkt overrepræ senteret. I forhold til forventet overgang af en ungdomsårgang fra folkeskolen til de gymnasiale uddannelser forventes der over hele linien, at en større andel af en ungdomsårgang vil fortsæ tte på en gymnasial uddannelse, hvad enten det er en almen gymnasial uddannelse eller en erhvervsgymnasial. Ser man på den forventede overgang i forhold til køn, forventes det generelt, at der er flere piger end drenge, der fortsæ tter på en gymnasial uddannelse, men drengene haler ind på pigerne. På det almene gymnasium er det pigerne, der udgør stigningen, således at det forventes, at ca. halvdelen af pigerne og ca. 1/4 af drengene vil påbegynde en almen gymnasial uddannelse. På de erhvervsgymnasiale uddannelser udgøres stigningen isæ r af drengene, hvilket medfører, at drengene og pigerne bytter plads, således at der for 2000-årgangen vil væ re en større andel af drengene, der væ lger en erhvervsgymnasial uddannelse end andelen af piger, der væ lger en erhvervsgymnasial uddannelse 6OXWWHUNXQPHGVWXGLHNRPSHWHQFH Over de sidste ti år har en stigende andel af de årige haft en gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse, hvilket betyder, at flere og flere ender udelukkende med en studiekompetencegivende uddannelse i bagagen. I 1992 havde 2,8 % af de årige en gymnasiale uddannelse som højst fuldførte uddannelse, og i 2001 var det tal steget til 4,4 %. I forhold til køn havde 2,5 % af kvinderne i 1992 en gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse. I 2001 var den andel vokset til 4,8 %. For mæ ndene har tendenserne væ ret de samme. De er dog ikke steget næ r så meget andelsmæ ssigt, hvilket medfører, at begge køn i 2001 udgjorde ca. lige store andele (DKS 2002:44). 17

18 š Ser vi på forventningerne for 2000-årgangen, viser de, at 52 % af en ungdomsårgang forventes at fortsæ tte på en gymnasial uddannelse (TDT 2002:71), der i realiteten skulle medføre, at de derefter fortsatte på en videregående uddannelse, men ifølge Tal der taler er der 7,5 % af dem, der aldrig fortsæ tter i uddannelsessystemet. Også her forventes det, at ca. lige mange piger og drenge forlader uddannelsessystemet med en gymnasial uddannelse som højst fuldførte. På de alment gymnasiale uddannelser forventes det, at lidt flere piger end drenge afslutter med en gymnasial uddannelse som højst fuldførte. På de erhvervsgymnasiale forventes det, at der er lidt flere drenge end piger der afslutter med alene studiekompetence (TDT 2002:91). (UKYHUYVXGGDQQHOVHUQH I det følgende afsnit vil der blive set næ rmere på erhvervsuddannelserne. Både i forhold til den generelle udvikling, der er sket over de sidste 10 år og i forhold til profilen for udvalgte erhvervsuddannelser. I forhold til erhvervsuddannelserne er antallet af elever, der fuldfører en sådan uddannelse over de sidste 10 år, steget med 4,6 % fra elever i 1991 til elever i 2001, og andelsmæ ssigt er dem, der fuldfører en erhvervsuddannelse gået fra i 1991 at udgøre 48,8 % af alle, der fuldfører en ungdomsuddannelse til i 2001 at udgøre 54,8%. Fordelt på køn var der for drengene et antalsmæ ssigt fald for dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse. Drengene gik fra, at der i 1991 var elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse til i For pigerne derimod var der en antalsmæ ssig stigning for dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse, fra elever i 1991 til i For drengene et fald på 11,7 % og for pigerne en stigning på 24,3 %. $ ƒ ˆ Š ˆ Œ Ž ˆ 0 r ˆ rƒ$ ˆ ƒ/ˆ 0 ˆ kvinder mænd 18

19 Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i ,3 % af dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse mod 56,7 % i Altså en stigning på 1,4 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 42,9 % af dem i 1991 en erhvervsuddannelse mod 53,3 % i Altså en stigning på 10,4 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på erhvervsuddannelserne, var den i ,9 % piger og 54,1 % drenge, mens der i 2001 var 54,4 % piger og 45,6 % drenge (www.statistikbanken.dk). I forhold til erhvervsuddannelserne generelt er antallet af elever, der går på en erhvervsuddannelse (bestanden) over de sidste 10 år steget med 23,9 % fra elever i 1991 til elever i 2000, og ser man på andelen af alle elever, der tog en erhvervsuddannelse henholdsvis i 1991 og 2000, ses der en stigning på 1,2 % fra 10,3% i 1991 til 11,5 % i Fordelt på køn var der for drengene en antalsmæ ssig stigning på erhvervsuddannelserne på 20,8 %. Fra elever i 1991 til elever i Og af alle drengene under uddannelse var der i ,5 % af dem på erhvervsuddannelserne mod 12,8 % i Altså en stigning på 1,3 %. I forhold til erhvervsuddannelserne steg antallet af piger også i perioden. Fra elever i 1991 til elever i En stigning på 27,9 %. Af alle piger under uddannelse var der i ,1 % af dem på de erhvervsfaglige uddannelser mod 10,3 % i Altså en stigning på 1,2 %. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de erhvervsfaglige uddannelser, var den i ,9 % piger og 56,1 % drenge, mens der i 2000 var 45,4% piger og 54,6 % drenge (DKS 2002:42). Når vi ser på erhvervsuddannelserne, har der generelt over de sidste 10 år væ ret et stigende antal elever og en stigende andel elever, der går på en erhvervsuddannelse. Pigerne har haft den relative største fremgang, hvilket medfører, at pigerne og drengene fordelingsmæ ssigt næ rmer sig hinanden. 11 Disse tal er anderledes i TDT. Her anslås det, at der i 1991 var elever mod elever i En antalsmæ ssig stigning på 13,9 %, men en andelsmæ ssig stigning på 0,6 % fra 20,5 % i 1991 til 21,2 % i 2000 (TDT 2002:57). TDT har derudover ikke lavet en fordeling på køn, og derfor har jeg valgt at bruge DKS s tal. 19

20 Ser vi på, hvor mange elever af en årgang, der forventes at fortsæ tte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 12. For 1991-årgangen forventede man, at 26 % fortsatte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og for 2000-årgangen forventes det, at 38 % fortsæ tter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 12 %. Fordelt på køn har der, for de drenge der påbegynder en erhvervsuddannelse efter grundskolen, væ ret en stigning på 19 % over de sidste 10 år, fra 28 % i 1991 til 47 % i For pigerne har stigningen væ ret på 5 %, fra 23 % i 1991 til 28 % i Det forventes, at en større andel af drengene fortsæ tter i en erhvervsuddannelse end pigerne (TDT 2002:71). Udover at bestanden på erhvervsuddannelserne er blevet større, og forventningerne til hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at påbegynde en erhvervsuddannelse, er stigende, er der også flere af de årige, der ender med en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Af alle årige havde 36,3 % i 1991 en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. I 2000 var det tal steget til 39,1 %. Altså en stigning på 2,8 % (DKS 2002:44). Forventningerne til hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vil ende med en erhvervsuddannelse, er dog kun på 35,5 % (TDT 2002:91). Fordelt på køn havde 42,1 % af drengene og 30,5 % af pigerne i 1991 en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. I 2000 var de tal 42,9 % af drengene og 35,1 % af pigerne. Andelen af piger, der har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, er altså vokset relativt meget. Nemlig med 4,6 %. Også her ligger forventningerne for en ungdomsårgang under det aktuelle niveau. Af drengene forventes 38,5 % at afslutte med en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Af pigerne 32,5 % (TDT 2002:91). Kønsfordelingen af dem, der har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, var i /42 i drengenes favør og i 2000 var den 56/44. Kønnene næ rmer sig altså andelsmæ ssigt hinanden (DKS 2002:44). 6DPOHWVHW kan man konstatere, at antallet af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse over de sidste 10 år, er steget, samtidig med at der nu er en større andel af unge, der fuldfører en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Fordelt på køn er det spæ ndende at se, at pigerne på erhvervsuddannelserne har haft en antalsmæ ssig 12 På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der 20

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU

/DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU /DQGVVNDWWHUHWWHQV %UXJHUWLOIUHGVKHGVXQGHUV JHOVH 1RYHPEHU,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Baggrunden for undersøgelsen 2. Hovedindtrykket af undersøgelsen 3. Tidligere undersøgelser 4. Deltagerne i undersøgelsen

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Fordeling på alder og køn

Fordeling på alder og køn Statistik 23.6.2 Shaqo Junior Deltagere: Heraf fra Shaqo: Nye deltagere siden projektstart: Nye deltagere siden sidste rapportering: 36 deltagere 89 deltagere 29 deltagere 8 deltagere Deltagere fordelt

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2

Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 28. august 2013 Notat vedr. Forslag til Finanslov 2014, FFL14 ver. 2 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2014 den 27. august 2013. Undervisningsministeriet har lagt orienteringsbreve på www.uvm.dk.

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013

NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 NORDJYSK UDDANNELSESINDBLIK 2013 Udarbejdet for Region Nordjylland, Regional Udvikling af: Moos-Bjerre Analyse Tilde Moos-Bjerre tilde@moos-bjerre.dk Tlf. 29935208 www.moos-bjerre.dk Lange analyser Thomas

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 28. april 2015 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24-årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

ATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Sorø Kommune UU s ledelsesinformation. Placeringsstatistikker: 15 17årige: Antallet af unge i gang med uddannelse og unge i forberedende aktiviteter ligger samlet på 98,2%.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.

Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001. Uddannelsesstyrelsen att.: Fuldmægtig Troels Breindal H.C. Andersens Boulevard 43 1553 København V 15. november 2002 J.nr.: 001.1 CHS/HJE 9HGU UHQGHIRUVODJWLOORYRPYHMOHGQLQJRPYDOJDIXGGDQQHOVHRJHUKYHUYVDPW

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse

Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hvor vil du hen? Orientering om vejledningsforløbet i 8. klasse Hareskov Skole 24. Oktober 2013 Marianne Bostrøm Ungdommens Uddannelsesvejledning i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal Aftenens program

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU

%DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Notat %DUULHUHUIRUUHDOLVHULQJDI HQHUJLEHVSDUHOVHULE\JQLQJHU Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut 2004 2 ,QGKROG Forord... 5 Baggrund... 6 Fremgangsmåde... 8 Tidligere undersøgelser af barrierer...

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forfatternes forord

Indholdsfortegnelse. Forfatternes forord Indholdsfortegnelse Forfatternes forord Kapitel I. BAGGRUNDSINFORMATIONER 1.1. Politisk og administrativ struktur 1.2. Befolkning 1.3. Økonomi og arbejdsmarkedsforhold 1.3.1. Økonomisk politik 1.3.4. Økonomisk

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler

LEKS-Longitudinal. En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Peter Allerup, André Torre og Vibeke Hetmar Institut for Uddannelse og Pædagogik

Læs mere

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten

Kap.værdi / nutidsværdi: Værdien af en betalingsstrøm (ind & udbetalinger) opgjort i NUTIDSKRONER. ( L) QAntal perioder L Kalkulationsrenten ,QYHVWHULQJ %HJUHEHU Kalkulationsrente: Virksomhedens subjektive tidspræferencerate. Typisk er dette alternativrenten, fx kassekreditrenten. Det er den rente virksomheden PLQGVW skal have i afkast ved

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere