Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3"

Transkript

1 Den.11.juni QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4 Ungdomsuddannelserne...6 De gymnasiale uddannelser...9 Det almene gymnasium...11 De erhvervsgymnasiale uddannelser...13 De gymnasiale uddannelser samlet set...15 Slutter kun med studiekompetence...17 Erhvervsuddannelserne...18 Udviklingen på udvalgte erhvervsuddannelser...21 )OHVWGUHQJH...21 )OHVWSLJHU...23 /LJHOLJIRUGHOLQJPHOOHPN QQHQH...24 Hvem afslutter uden hverken studie- eller erhvervskompetence...26 Litteraturliste:...28

2 . QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH I den offentlige debat bliver der ofte sat fokus på søgemønstrene når det handler ungdomsuddannelserne, men i dette arbejdspapir vil der i stedet være fokus på ungdomsuddannelsernes produktion og dermed hvilke kvalifikationer det danske arbejdsmarked modtager når de unge har gennemgået en ungdomsuddannelse. Kønsdimensionen i forhold til uddannelsessystemet er spændende og vigtigt i forhold til alle niveauer, lige fra grundskole til de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelse. I dette arbejdspapir vil der dog kun være fokus på kønsfordelingen på ungdomsuddannelserne og de problemstillinger, der udspringer heraf. 3UREOHPHUPHGVWDWLVWLNNHQSnRPUnGHW Før vi giver os i kast med et forsøg på at udrede statistikken på uddannelsesområdet, skal det dog lige nævnes, at der her findes forskellige problemer. For det første er det svært at skabe sammenhæng i statistikken. Både fordi tallene bliver fremstillet på mange forskellige måder, herunder fx tilgang, bestand, fuldførelser, dynamiske modeller så som en årgangs forventede uddannelsesprofil etc., men også fordi resultaterne er forskellige afhængigt af, om man ser på Danmarks statistiks tal, eller om man ser på Undervisningsministeriets tal. De resultater man får afhænger i nogle tilfælde altså af, hvilke statistikker man kigger på. For det andet er der forskel på, hvor detaljeret de enkelte statistikker er, hvilket medfører, at man, for at komme så dybt ned i materialet som muligt, bliver nødt til at bruge tal fra både Danmarks statistik og Undervisningsministeriet. Dette medfører, at det er svært at sammenligne de differentierede tal med de overordnede. Sidst men ikke mindst er der en uoverensstemmelse mellem de faktiske gennemførelsestal, hvor der er en tendens til et fald i antallet af fuldførte uddannelser og de dynamiske modeller eller fremskrivninger, hvor der er en tendens til en stigende andel unge, der fortsætter i en ungdomsuddannelse. I dette arbejdspapir vil der være stærkest fokus på produktionen eller fuldførelsestallene på ungdomsuddannelserne. Ovenstående pointer har været medvirkende til, at arbejdspapiret har fået et større omfang, end der i første omgang var kalkuleret med. I det næste afsnit vil hovedpointerne 2

3 derfor blive trukket op, og læ sere, der er yderligere interesserede, kan i de efterfølgende afsnit gå lidt mere i dybden med de faktiske tal. +RYHGSRLQWHUQH Hovedpointerne i dette arbejdspapir om ungdomsuddannelserne i et kønsperspektiv er følgende: Generelt ser der ud til at tegne sig et billede af, at uddannelsesniveauet er blevet højere, både når vi ser på højest fuldførte uddannelse, antallet af unge under uddannelse og den store andel der forventes at påbegynde en uddannelse. Derudover ser det ud til, at det isæ r er kvinderne, der er på fremmarch i uddannelsessystemet. Næ sten alle unge forventes efterhånden at fortsæ tte på en ungdomsuddannelse. Alligevel ender 13% af de unge uden hverken studie- eller erhvervskompetence. Der er 7,5 % flere piger end drenge, der afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse og der er 7 % flere drenge end piger, der forventes at slutte uden hverken studie- eller erhvervskompetence. Det ser altså ud som om, det ordinæ re uddannelsessystem henvender sig mere til pigerne end drengene, og at det dermed i sæ rlig grad er drengene, der løber panden mod en mur i det ordinæ re uddannelsessystem. Over de sidste 10 år har fordelingen mellem hvor mange unge, der fuldfører en gymnasial- eller en erhvervsuddannelse æ ndret sig markant. I 1991 var der nemlig flest unge, der fuldførte en gymnasial uddannelse, mens der i 2001 var flest, der fuldførte en erhvervsuddannelse. Selvom der har væ ret et fald i ungdomsårgangene, er både antallet og andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, alligevel steget. Man kan med dette i baghovedet måske sæ tte spørgsmålstegn ved myten om, at flere og flere unge væ lger gymnasiet, fordi de derigennem kan holde deres valgmuligheder åbne så læ nge som muligt. Derudover sæ tter det også diskussionen om ligevæ rd og ligestilling mellem ungdomsuddannelserne i et nyt lys. Det er isæ r pigerne, der er begyndt at prioritere anderledes, når de skal væ lge ungdomsuddannelse. Drengenes fordeling er nogenlunde den samme som for 10 år siden, mens pigerne i højere og højere grad væ lger en erhvervsuddannelse. Kønsfordelingsmæ ssigt er det, når man ser på de to former for ungdomsuddannelse, væ rd at bemæ rke, at det isæ r er på erhvervsuddannelserne, at pigerne har gjort deres 3

4 indtog. Over de sidste 10 år har fordelingen æ ndret sig således, at pigerne er gået fra at væ re i undertal i 1991 til i 2001 at væ re i overtal. På de gymnasiale uddannelser er fordelingen stort set uæ ndret i pigernes favør. Men når pigerne nu både er blevet i overtal på de gymnasiale uddannelser og samtidig har gjort deres indtog på erhvervsuddannelserne, kan man stille spørgsmålet om pigerne er ved at overtage uddannelsessystemet? Antallet af unge, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse, er faldet mere end antallet af unge, der fuldfører en erhvervsgymnasial uddannelse. Både for drengene og for pigerne har der væ ret et fald på de alment gymnasiale uddannelser, hvilket har medført, at kønsfordelingen stadig er lige skæ v. På de erhvervsgymnasiale uddannelser har der kun væ ret et fald for pigerne, mens der for drengene har væ ret en lille stigning. Det har medført, at der på de erhvervsgymnasiale uddannelser nu er blevet en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Fordelingsmæ ssigt er der, af dem der går på en almen gymnasial uddannelse, blevet en mindre andel, der henholdsvis tager det matematiske gymnasium, HF og studenterkurser, mens der er blevet en større andel, der tager det sproglige gymnasium. På bestanden ses det, at ca. halvdelen af eleverne på det almene gymnasium tager den matematiske linie, og over de sidste 10 år er andelen af dem, der tager den sproglige linie, steget fra at udgøre ca. 1/4 til nu at udgøre ca. 1/3. Fordelingsmæ ssigt er der af dem, der går på en erhvervsgymnasial uddannelse, over de sidste 10 år blevet en større og større andel, der væ lger HTX. I 1991 ca. 10% og i 2001 ca. 25%. På mange erhvervsuddannelser er der over de sidste 10 år blevet en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Der er selvfølgelig stadig fag inden for bygge- og anlæ g, hvor mæ ndene udgør næ sten alle dem, der fuldfører en uddannelse, og ligeledes inden for social- og sundhedssektoren er der fag, hvor det er kvinderne, der udgør alle dem, der fuldfører en uddannelse. Det spæ ndende er dog her, at der fx på maler- og slagteruddannelsen er blevet en mere ligelig fordeling mellem kønnene. Det viser sig, at det for nogle fag er muligt at æ ndre på kønsfordelingen. *HQHUHOWRPXGGDQQHOVHVQLYHDXHW Generelt har uddannelsesniveauet i Danmark over de sidste 10 år væ ret stigende. I 1992 havde 40,7 % af de årige grundskolen som højst fuldførte uddannelse, og i 4

5 2001 var det tal faldet til 32,1 %. Altså et fald på 8,6 %, der har udmøntet sig i en jæ vnt fordelt stigning på henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Størst har stigningen væ ret på henholdsvis erhvervsuddannelserne med 2,8 % og de mellemlange videregående uddannelser med 1,8 %. Når vi ser på denne stigning i forhold til køn, er situationen den, at der for begge køn har væ ret et uddannelsesløft, men at dette løft isæ r er sket hos kvinderne. I 1992 havde 31,1 % af de årige mæ nd grundskolen som højst fuldførte uddannelse, og i 2001 var det tal faldet til 29,6 %. Altså kun et fald på 1,5 %. Af de årige kvinder derimod havde 46,6 % i 1992 grunduddannelsen som højest fuldførte uddannelse, og i 2001 var dette tal faldet til 34,7 %. Altså et fald på 11,9 %. Af dem, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, var fordelingen i % mæ nd og 53 % kvinder. I 2001 var fordelingen derimod 47 % mæ nd og 53 % kvinder. Af de årige er der altså stadig flest kvinder, der kun har grundskolen som højst fuldførte uddannelse, men kønnene næ rmer sig kraftigt hinanden 1 (DKS2002:44). Ved at se på de højest fuldførte uddannelser for de årige finder vi en tendens til et højere uddannelsesniveau. Isæ r kvindernes uddannelsesstatus har over de sidste 10 år udviklet sig positivt, og de to køn næ rmer sig nu andelsmæ ssigt hinanden. Spørgsmålet er så om denne udvikling fortsæ tter, således at kvinderne overhaler mæ ndene i uddannelsesstatus eller om kønsforskellene udligner sig, når fordelingen bliver fiftyfifty. De tendenser, vi har set hos de årige, bliver endnu tydeligere, når vi ser på hvordan de unge under uddannelse fordeler sig 2. Af de årige var 30,9 % i 1991 under uddannelse og i 2000 var 35,4 % under uddannelse. En stigning på 4,5 % over 10 år. Stigningen ses isæ r tydeligt hos de årige. Andelen af de årige, der er under uddannelse, er gået fra 31,2 % i 1991 til 44,1 % i En stigning på 12,9%. Ligeledes er andelen af årige, der er under uddannelse, steget fra 13,2 % i 1991 til 21,9 % i En stigning på 9,6 %. 1 Jeg har her valgt at bruge Statistisk tiårs oversigt fra Danmarks statistik, fordi jeg mener, billedet er mere reelt, når vi ser på de årige, end hvis man ser på aldersfordelingen årige. Begrundelsen er, at der vil blive en overrepræ sentation af dem, der har grundskolen som højst fuldførte uddannelse og en underrepræ sentation af dem med højere uddannelser som højst fuldførte i sidstnæ vnte aldersgruppe. 2 I forhold til bestanden af elever er der forholdsvis stor forskel på Statistisk tiårsoversigts tal og de tal, der er i Tal der taler. Eksempelvis er der en forskel på næ sten 7 % eller personer, når man ser på bestanden på de mellemlange videregående uddannelser. Derudover er tallene for elevbestand kun fordelt på køn generelt og i forhold til alder, ikke i forhold til bestand pr. uddannelse. Disse forhold medfører, at jeg også her har valgt hovedsagelig at bruge Statistisk tiårsoversigt. 5

6 Når vi ser på, hvordan de unge mellem 15 og 34 år under uddannelse fordeler sig i forhold til køn, ser vi, at det isæ r er kvinderne, der er på fremmarch. Der har i hele perioden væ ret flere kvinder end mæ nd under uddannelse, men over de sidste 10 år er andelen af kvinder mellem 15 og 34 år under uddannelse steget med 5,5 % fra 31,3 % til 36,8 %, mens mæ ndene kun er steget med 3,5 % fra 30,5 % til 34,0 %. Isæ r i aldersgruppen fra 20 år og opefter har kvinderne haft større fremgang end mæ ndene, hvilket tyder på, at det i højere og højere grad er kvinderne, der tager uddannelse ud over ungdomsuddannelserne (TDT 2002:59). Når vi ser på bestanden på de forskellige uddannelsesniveauer, viser det sig, at kønnene andelsmæ ssig næ rmer sig hinanden. På ungdomsuddannelserne er der stadig flest piger på de gymnasiale uddannelser og flest mæ nd på erhvervsuddannelserne, men begge steder er tendensen en mere ligelig fordeling af kønnene. På BA og KVU er tendensen den samme om end endnu tydeligere. På KVU og MVU derimod er der store andelsmæ ssige forskelle mellem kønnene. På KVU er mæ ndene overrepræ senteret, og på MVU er kvinderne stæ rkt overrepræ senteret, og tendensen er, at denne skæ vvridning af kønsfordelingen bliver kraftigere og kraftigere (DKS 2002:42). Når vi ser på dem, der er under uddannelse, ses det altså endnu mere tydeligt, at uddannelsesniveauet generelt er blevet højere, at det isæ r er kvinderne, der har uddannelsesmæ ssig fremgang, og at kønnene næ rmer sig hinanden andelsmæ ssigt undtagen på KVU og MVU. 6DPOHWVHWkan vi altså sige, at der generelt ser ud til at tegne sig et billede af, at uddannelsesniveauet er blevet højere, både når vi ser på højest fuldførte uddannelse, antallet af unge under uddannelse og den store andel, der forventes at påbegynde en uddannelse, og derudover ser det ud til, at det isæ r er kvinderne, der er på fremmarch i uddannelsessystemet. 8QJGRPVXGGDQQHOVHUQH I det følgende afsnit vil der blive set næ rmere på henholdsvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne for at få større indblik i, hvor de mere specifikke problemstillinger ligger i forhold til kønsfordelingen på ungdomsuddannelserne. 6

7 I forhold til ungdomsuddannelserne generelt er antallet af elever, der fuldfører en ungdomsuddannelse over de sidste 10 år faldet med 6,7 %, fra elever i 1991 til elever i Fordelt på køn var der for drengene et antalsmæ ssigt fald i fuldførelsen af ungdomsuddannelserne på 14 %, fra elever i 1991 til elever i I forhold til fuldførelse af ungdomsuddannelserne forblev antallet af piger stort set uæ ndret på Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger, der fuldfører en ungdomsuddannelse, var den i ,2 % piger og 47,8 % drenge. I 2001 var fordelingen 56 % piger og 44 % drenge (www.statistikbanken.dk). Der har altså VDPOHWVHW over de sidste 10 år, væ ret et fald i forhold til, hvor mange elever der fuldfører en ungdomsuddannelse. Dette fald udgøres isæ r af drengene, da der fordelt på køn er sket et fald i antallet af drenge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, hvorimod antallet af piger, der fuldfører en ungdomsuddannelse, stort set har ligget stabilt. Dette har medført, at fordelingen af piger og drenge på ungdomsuddannelserne over de sidste 10 år andelsmæ ssigt er blevet yderligere skæ vvredet i pigernes favør. Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en ungdomsuddannelse, er der over de sidste 10 år generelt sket en lille stigning. På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge, der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse. For 1991-årgangen forventede man, at 94 % fortsatte på en ungdomsuddannelse efter grundskole, og for 2000-årgangen forventes det, at 96 % fortsæ tter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 2 %. Der vil altså af år 2000-årgangen kun væ re 4 %, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. Fordelt på køn har der, for de drenge, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter grundskolen, væ ret en stigning på 1 procentpoint over de sidste 10 år, fra 94 % i 1991 til 95 % i For pigerne har stigningen væ ret på 2 procentpoint fra 95 % i 1991 til 97 % i Det forventes, at flere piger end drenge fortsæ tter i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse (TDT 2002:71). Når vi ser på dem, der forventes at påbegynde en ungdomsuddannelse, er det her Y UG DWEHP UNH at man efterhånden har fået næ sten alle unge til at påbegynde en eller an- 7

8 den form for uddannelse. At der så er nogle, der undervejs falder fra, vender vi tilbage til senere 3. Vi har nu set på, hvordan ungdomsuddannelserne, både generelt og i forhold til kønsfordelingen, har udviklet sig over de sidste 10 år. Men tendenserne i denne udvikling er forskellig, afhæ ngig af om vi ser på de gymnasiale uddannelser, eller om vi ser på erhvervsuddannelserne. Forholdet mellem de to former for ungdomsuddannelse har nemlig også æ ndret sig over de sidste 10 år. Som det fremgår i nedenstående tabel, var der i 1991 flest unge, der fuldførte en gymnasial uddannelse, mens der i 2001 var flest, der fuldførte en erhvervsuddannelse. Selvom der har væ ret et fald i ungdomsårgangene, er antallet af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, altså alligevel steget. 81*'2068''$11(/6(51( DQWDOIXOGI UWHXGGDQQHOVHURYHUWLG DQWDOIXOGI UWH XGGDQQHOVHU GYMNASIALE UDDANNELSER I alt ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER I alt WLG Kønsfordelingsmæ ssigt er det, når man ser på de to former for ungdomsuddannelse, væ rd at bemæ rke, at det isæ r er på erhvervsuddannelserne, at pigerne har gjort deres indtog. Over de sidste 10 år har fordelingen æ ndret sig således, at pigerne er gået fra at væ re i undertal i 1991 til i 2001 at væ re i overtal. På de gymnasiale uddannelser er fordelingen stort set uæ ndret (www.statistikbanken.dk). 16)25'(/,1*(13c*<01$6,(52* (5+9(5968''$11(/6(529(57,' kvinder 3 Hvis vi ser på den udvikling, der over de sidste 10 0 år er sket i forhold til henholdsvis det aktuelle antal elever, der fuldfører mænd en ungdomsuddannelse og forventningerne til, hvor mange elever GYM. der efter EUD grundskolen 1991GYM væ2001eud lger at fortsæ 2001 tte på en ungdomsuddannelse, fremgår det, at disse tal er modsæ tningsfyldte. Hvor der for antal fuldførte 1991 uddannelser ses et fald i antallet af drenge og ingen æ ndring for pigerne, ses der i forhold til forventningerne for en årgang en stigning i andelen, der forventes at fortsæ tte i en ungdomsuddannelse for begge køn. Flere og flere forventes altså at påbegynde en ungdomsuddannelse mens fæ rre og fæ rre faktisk gennemfører. 8

9 Disse forhold vil vi se næ rmere på i de følgende afsnit. 'HJ\PQDVLDOHXGGDQQHOVHU I forhold til de gymnasiale uddannelser generelt er antallet af elever, der fuldfører en gymnasial uddannelse, over de sidste 10 år faldet med 17,6 % fra elever i 1991 til elever i 2001, og andelsmæ ssigt er dem, der fuldfører en gymnasial uddannelse gået fra i 1991 at udgøre 51,2 % af dem der fuldførte en ungdomsuddannelse til i 2001 kun at udgøre 45,2 %. Fordelt på køn var der både for drenge og piger et antalsmæ ssigt fald for dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse. Drengene gik fra elever, der fuldførte en uddannelse i 1991 til i 2001, og pigerne gik fra elever, der fuldførte en uddannelse i 1991 til i For drengene et fald på 16,8 % og for pigerne et fald på 18,2 %. Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i ,7 % af dem, der fuldførte en gymnasial uddannelse mod 43,3 % i Altså et fald på 1,4 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 57,1 % af dem i 1991 en gymnasial uddannelse mod 46,7 % i Altså et fald på 10,4 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de gymnasiale uddannelser, var den i ,3 % piger og 41,7 % drenge, mens der i 2001 var 57,8 % piger og 42,2 % drenge (www.statistikbanken.dk). Når vi ser på de gymnasiale uddannelser, har der altså VDPOHWVHW over de sidste 10 år generelt væ ret et fald i antallet af elever, der fuldfører en gymnasial uddannelse, og det er i størst omfang andelen af pigerne, der går tilbage. Pigernes relative største tilbagegang medfører dog, at pigerne og drengene fordelingsmæ ssigt næ rmer sig hinanden. 9

10 Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 4. For årgangen forventede man, at 45 % fortsatte på en gymnasial uddannelse efter grundskolen, og for 2000-årgangen forventes det, at 52 % fortsæ tter på en gymnasial uddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 7 %. Fordelt på køn har der af de drenge, der påbegynder en gymnasial uddannelse efter grundskolen, væ ret en stigning på 9 % over de sidste 10 år, fra 35 % i 1991 til 44 % i Af de piger, der påbegynder en gymnasial uddannelse efter grundskolen, har stigningen væ ret på 6 %, fra 55 % i 1991 til 61 % i Det forventes, at flere piger end drenge fortsæ tter i en gymnasial uddannelse, men i kraft af drengenes relative større stigning haler de fordelingsmæ ssigt ind på pigerne (TDT 2002:71). Det ser ud til - i forhold til forventningerne VDPOHWVHW, at en større og større andel af en ungdomsårgang vil fortsæ tte på en gymnasial uddannelse, men ifølge gymnasieuddannelsernes udvikling i, hvor mange elever der faktisk fuldfører, indikeres det, at der over de sidste 10 år er blevet fæ rre og fæ rre. Dette paradoks kan skyldes, at årgangene bliver mindre og mindre, men det kan også skyldes, at frafaldet bliver større og større. Denne udvikling gør sig også gæ ldende for begge køn, dog er det på de gymnasiale uddannelser drengene, der har mindst tilbagegang, hvilket også fører til en mere ligelig fordeling af køn på de gymnasiale uddannelser. I de næ ste to afsnit vil der blive set næ rmere på henholdsvis det almene gymnasium og det erhvervsgymnasiale gymnasium. I forhold til fordelingen mellem disse to gymnasietyper har det over de sidste 10 år holdt sig nogenlunde stabilt på 65/35 i de almene gymnasiers favør. Af alle fuldførte ungdomsuddannelser, udgjorde de alment gymnasiale uddannelser i ,3 % og de erhvervsgymnasiale 17,9 %. I 2000 udgjorde de alment gymnasiale 29,2 % og de erhvervsgymnasiale 16 %. Altså et fald for de almene på 4.1 procentpoint og for de erhvervsgymnasiale et fald på 1,9 procentpoint. (www.statistikbanken.dk). 4 På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 10

11 'HWDOPHQHJ\PQDVLXP I forhold til det almene gymnasium er antallet af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse over de sidste 10 år faldet med 18,2 % fra elever i 1991 til elever i Fordelt på køn var der både for drenge og piger et antalsmæ ssigt fald for dem, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse. Drengene gik fra, at der i 1991 var elever, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse til i 2001, og pigerne gik fra elever, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse i 1991 til i For drengene et fald på 27,1 % og for pigerne et fald på 15,2 %. Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i % af dem, der fuldførte en almen gymnasial uddannelse mod 24,1 % i Altså et fald på 2,9 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 39,1 % af dem i 1991 en gymnasial uddannelse mod 33,1 % i Altså et fald på 6 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de almen gymnasiale uddannelser, var den i ,3 % piger og 38,7 % drenge, mens der i 2001 var 63,6% piger og 36,4 % drenge (www.statistikbanken.dk). I forhold til det almene gymnasium er det væ rd at bemæ rke, at bestanden over de sidste 10 år er faldet med 14 % fra elever i 1991 til elever i Af de elever, der i 1991 var i gang med en almen gymnasiale uddannelse, var 49,3 % i gang med det matematiske gymnasium. 28,3 % var i gang med det sproglige gymnasium. 20,3 % var i gang med HF, og 2,1 % var i gang med et studenterkursus. Af de elever, der i 2000 var i gang med en almen gymnasial uddannelse, var 46,1 % i gang med det matematiske gymnasium. 35,8 % var i gang med det sproglige gymnasium. 16,8 % var i gang med HF, og 1,3 % var i gang med et studenterkursus (UVM 2003:tabel 4.1.1). Fordelingsmæ ssigt er der af dem, der går på en almen gymnasial uddannelse, blevet en mindre andel, der henholdsvis tager det matematiske gymnasium, HF og studenterkurser, mens der er blevet en større andel, der tager det sproglige gymnasium. I forhold til køn er fordelingen på det matematiske gymnasium gået fra 55/45 i 1991 i drengenes favør til en næ rmest ligelig fordeling i På det sproglige gymnasium er fordelingen gået fra 21/79 i 1991 til 23/77 i 2000 i pigernes favør. På HF er fordelin- 11

12 gen gået fra 30/70 i 1991 til 34/66 i 2000 i pigernes favør, og på studenterkurserne er fordelingen gået fra 46/54 i 1991 til 38/62 i pigernes favør 5 (UVM 2003:tabel 4.3.1). I forhold til kønsfordelingen på det almene gymnasium er pigerne klart stæ rkest repræ - senteret, og det ser ud til, at overrepræ sentationen af piger bliver større og større. Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 6. For 1991-årgangen forventede man, at 34 % fortsatte på en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen og for 2000-årgangen forventes det, at 36 % fortsæ tter på en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen. Altså en stigning på 2 %. Fordelt på køn har der for de drenge, der påbegynder en almen gymnasial uddannelse efter grundskolen over de sidste 10 år, ikke væ ret nogen æ ndring. De har hele tiden udgjort 26 %. For pigerne har der væ ret en stigning på 4 %, fra 43 % i 1991 til 47 % i 2000 (TDT 2002:71). 6DPOHWVHW kan vi i forhold til det almene gymnasium sige, at der både antals- og andelsmæ ssigt set er sket et fald i mæ ngden af elever, der fuldfører en almen gymnasial uddannelse. Alligevel forventer man en stigning i den andel af en ungdomsårgang, der forventes at fortsæ tte med en almengymnasial uddannelse efter grundskolen 7. Denne stigning udgøres af pigerne, således at ca. halvdelen af pigerne forventes at fortsæ tte på det almene gymnasium efter grundskolen, mens kun ca. 1/4 af drengene forventes at fortsæ tte her 8. På bestanden ses det, at ca. halvdelen af eleverne på det almene gymnasium tager den matematiske linie, og over de sidste 10 år er andelen, af dem der tager den sproglige linie, steget fra at udgøre ca. 1/4 til nu at udgøre ca. 1/3. I forhold til kønsfordelingen på det almene gymnasium er det altså væ rd at bemæ rke, at pigerne er stæ rkt overrepræ senterede med undtagelse af det matematiske gymnasium, hvor fordelingen næ sten er lige. 5 Det er her ikke umiddelbart muligt at sammenligne direkte med tallene for henholdsvis ungdomsuddannelserne generelt og de gymnasiale uddannelser samlet. Da de gymnasiale uddannelser i DKS ikke er delt ud på henholdsvis alment og erhvervsfagligt gymnasium, har jeg i stedet brugt UVM til både det generelle billede og til kønsfordelingen. 6 På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 7 Igen ses en modsæ tning mellem de faktiske tal og forventningerne. 8 Dette paradoks kan skyldes, at årgangene bliver mindre og mindre, men det kan også skyldes, at frafaldet bliver større og større. 12

13 'HHUKYHUYVJ\PQDVLDOHXGGDQQHOVHU I forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser er antallet af elever, der fuldfører over de sidste 10 år faldet med 16,5% fra elever i 1991 til elever i Fordelt på køn var der både for drenge og piger et antalsmæ ssigt fald, for dem der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse. Drengene gik fra, at der i 1991 var elever, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse til i 2001, og pigerne gik fra elever, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse i 1991 til i For drengene et fald på 7,2 % og for pigerne et fald på 24,9 %. Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i ,7 % af dem, der fuldførte en erhvervsgymnasial uddannelse mod 19,1 % i Altså en stigning på 1,4 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 18,1% af dem i 1991 en erhvervsgymnasial uddannelse mod 13,6 % i Altså et fald på 4,5 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de erhvervsgymnasiale uddannelser, var den i ,5 % piger og 47,5 % drenge. I 2001 var det lige omvendt (www.statistikbanken.dk). I forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser er bestanden over de sidste 10 år steget med 2,4 % fra elever i 1991 til elever i Igen afhæ nger disse tal meget af årgangenes størrelse, men ser man på andelen af elever, der tog en erhvervsgymnasial uddannelse ud af alle de elever, der tog en ungdomsuddannelse, er der sket et fald på 1,7 %. Fra 16,4 % i 1991 til 14,7 % i Af de elever der i 1991 var i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, var 88,3 % i gang med en HHX, og 11,7 % var i gang med enten en HTX eller en adgangseksamen til diplomingeniør. Af de elever der i 2000 var i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, var 75,6 % i gang med en HHX og 24,4 % var i gang med enten en HTX eller en adgangseksamen til diplomingeniør (UVM 2002:tabel 4.1.1). Fordelingsmæ ssigt er der af dem, der går på en erhvervsgymnasial uddannelse, blevet en større og større andel der væ lger HTX. I forhold til køn var fordelingen på HHX-flerårig i /43 og i /47 i pigernes favør. På HHX-1-årig var fordelingen næ rmest uæ ndret 61/39 i pigernes favør, og 13

14 på HTX er fordelingen gået fra 13/87 i 1991 til 17/83 i 2000 i drengenes favør 9 (UVM 2003:tabel 4.3.1). I forhold til kønsfordelingen på de erhvervsgymnasiale uddannelser går den altså på HHX mod 50/50, mens der på HTX stadig er en stor overrepræ sentation af drenge selv om pigerne har haft fremgang. Ser vi på, hvor mange elever der forventes at fortsæ tte på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 10. For 1991-årgangen forventede man, at 11 % fortsatte på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen, og for 2000-årgangen forventes det, at 16 % fortsæ tter på en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 5 procentpoint. Fordelt på køn har der for de drenge, der påbegynder en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundskolen over de sidste 10 år, væ ret en relativ stor stigning. Fra 9 % i 1991 til 18 % i For pigerne har der væ ret en stigning på 2 %, fra 12% i 1991 til 14 % i 2000 (TDT 2002:71). Det forventes altså isæ r, at en større og større andel af drengene vil påbegynde en erhvervsgymnasial uddannelse. 6DPOHWVHW kan vi i forhold til de erhvervsgymnasiale uddannelser se nogle af de samme tendenser som ved de almen gymnasiale uddannelser. Antalsmæ ssigt har der væ ret et fald i antallet af fuldførte erhvervsgymnasiale uddannelser - både for drengene og for pigerne. Af drengene er der dog en større og større andel, der væ lger en erhvervsgymnasial uddannelse, mens det modsatte gør sig gæ ldende for pigerne. Ser vi på fordelingen mellem kønnene, var der for 10 år siden en lille overvæ gt af piger på de erhvervsgymnasiale uddannelser, mens der i dag er en lille overvæ gt af drenge. Ser vi på bestanden, er den over de sidste år steget, men dette skyldes sikkert, at den etårige HH er blevet forlæ nget med 1 år. Af alle de unge, der tog en uddannelse, er andelen over de sidste 10 år nemlig faldet. En større og større andel væ lger HTX, og her er drengene stæ rkt overrepræ senteret. På HHX er kønsfordelingen næ rmest lige, og på den 1-årige HH er pigerne stæ rkt overrepræ senteret. 9 Det er heller ikke her umiddelbart muligt at sammenligne direkte med tallene for henholdsvis ungdomsuddannelserne generelt og de gymnasiale uddannelser samlet. Da de gymnasiale uddannelser i DKS ikke er delt ud på henholdsvis alment og erhvervsfagligt gymnasium, har jeg i stedet brugt UVM til både det generelle billede og til kønsfordelingen. 10 På baggrund af årets bevæ gelser har undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der efter afsluttet grundskole et givent år forventes at påbegynde en gymnasial uddannelse. 14

15 8 67 U ST I forhold til den forventede overgang fra grundskolen forventes der en stigning i andelen af en årgang, der fortsæ tter på en erhvervsgymnasial uddannelse, således at det nu er ca. 1/6, der væ lger et erhvervsgymnasium. Det er isæ r en større og større andel af drengene, der vil fortsatte på en erhvervsgymnasial uddannelse. 'HJ\PQDVLDOHXGGDQQHOVHUVDPOHWVHW Samlet set er de fuldførte gymnasiale uddannelser over de sidste 10 år faldet både i antal og i andel af alle unge, der har fuldført en ungdomsuddannelse. Denne tendens er den samme uanset om, der ses på de almene eller de erhvervsgymnasiale uddannelser. I 1991 udgjorde de gymnasiale uddannelser den største del af de fuldførte ungdomsuddannelser, mens det i 2001 er erhvervsuddannelserne, der udgør den største del.! "$# %'&()*+$ # %,,+ +$ - %*(. - ** + /+) ) gym.samlet alm.gym. erh.gym EUD Ved at se på antallet af fuldførte uddannelser i forhold til køn, ses det, at der for begge køn har væ - ret en vigende tendens i antallet af fuldførte uddannelser. Faldet for drengene har dog væ ret noget svagere end for pigerne, hvilket har ført til en generel mere ligelig kønsfordeling. 9 :; C ; D,E H IJ; K<$C KB A!L AB </A? R S R SO Q PO kvinder mænd M N 15

16 ^ \] } ~ Ser vi mere differentieret på de gymnasiale uddannelser, ses det, at der på det almene gymnasium har væ ret et lille fald både i antallet af elever og i andelen af henholdsvis drenge og piger, der fuldfører en almengymnasial uddannelse, hvilket har medført, at pigerne stadig er stæ rkest repræ senteret her. N QVIRUGHOLQJSnGHDOPHQJ\PQDVLDOH XGGDQQHOVHU [ \ [ \X Z YX V W kvinder mænd Ser vi derimod på dem, der fuldfører en erhvervsgymnasial uddannelse, har der væ ret et fald i andelen af piger, der fuldfører, men en stigning i andelen af drenge der fuldfører. Dette har medført en ligelig fordeling af køn på netop erhvervsuddannelserne. _ `a bcdegfhi j a k,l mnfhgheporq heqrbk stua vwb$j v i h x ffv aa hi b/he } }y { zy m e kvinder mænd Samlet set er bestanden på de gymnasiale uddannelser, over de sidste 10 år faldet både i antal og i andel af alle unge, der er under uddannelse. På de alment gymnasiale ungdomsuddannelser er tendenserne de samme, mens der på de erhvervsgymnasiale uddannelser over de sidste 10 år har væ ret et stigende antal elever, men andelen af alle elever under uddannelse udgør til gengæ ld et fald. Generelt udgør de gymnasiale uddannelser altså en mindre del af bestanden af elever nu end for 10 år siden, men ser man på forholdet mellem de to gymnasiale uddannelser, er de erhvervsgymnasiale uddannelser kommet til at udgøre en stigende andel af de gymnasiale uddannelser, såle- 16

17 des at der i år 2000, var 65 % på de alment gymnasiale uddannelser og 35 % på de erhvervsgymnasiale. Ved at se på bestanden på de gymnasiale uddannelser i forhold til køn ses det, at der for begge køn har væ ret en vigende tendens i bestanden. Faldet i bestanden for drengene har dog væ ret svagere end for pigerne, hvilket har ført til en mere ligelig fordeling af kønnene på de gymnasiale uddannelser generelt. På det almene gymnasium er pigerne dog stadig stæ rkt overrepræ senteret. I forhold til forventet overgang af en ungdomsårgang fra folkeskolen til de gymnasiale uddannelser forventes der over hele linien, at en større andel af en ungdomsårgang vil fortsæ tte på en gymnasial uddannelse, hvad enten det er en almen gymnasial uddannelse eller en erhvervsgymnasial. Ser man på den forventede overgang i forhold til køn, forventes det generelt, at der er flere piger end drenge, der fortsæ tter på en gymnasial uddannelse, men drengene haler ind på pigerne. På det almene gymnasium er det pigerne, der udgør stigningen, således at det forventes, at ca. halvdelen af pigerne og ca. 1/4 af drengene vil påbegynde en almen gymnasial uddannelse. På de erhvervsgymnasiale uddannelser udgøres stigningen isæ r af drengene, hvilket medfører, at drengene og pigerne bytter plads, således at der for 2000-årgangen vil væ re en større andel af drengene, der væ lger en erhvervsgymnasial uddannelse end andelen af piger, der væ lger en erhvervsgymnasial uddannelse 6OXWWHUNXQPHGVWXGLHNRPSHWHQFH Over de sidste ti år har en stigende andel af de årige haft en gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse, hvilket betyder, at flere og flere ender udelukkende med en studiekompetencegivende uddannelse i bagagen. I 1992 havde 2,8 % af de årige en gymnasiale uddannelse som højst fuldførte uddannelse, og i 2001 var det tal steget til 4,4 %. I forhold til køn havde 2,5 % af kvinderne i 1992 en gymnasial uddannelse som højst fuldførte uddannelse. I 2001 var den andel vokset til 4,8 %. For mæ ndene har tendenserne væ ret de samme. De er dog ikke steget næ r så meget andelsmæ ssigt, hvilket medfører, at begge køn i 2001 udgjorde ca. lige store andele (DKS 2002:44). 17

18 š Ser vi på forventningerne for 2000-årgangen, viser de, at 52 % af en ungdomsårgang forventes at fortsæ tte på en gymnasial uddannelse (TDT 2002:71), der i realiteten skulle medføre, at de derefter fortsatte på en videregående uddannelse, men ifølge Tal der taler er der 7,5 % af dem, der aldrig fortsæ tter i uddannelsessystemet. Også her forventes det, at ca. lige mange piger og drenge forlader uddannelsessystemet med en gymnasial uddannelse som højst fuldførte. På de alment gymnasiale uddannelser forventes det, at lidt flere piger end drenge afslutter med en gymnasial uddannelse som højst fuldførte. På de erhvervsgymnasiale forventes det, at der er lidt flere drenge end piger der afslutter med alene studiekompetence (TDT 2002:91). (UKYHUYVXGGDQQHOVHUQH I det følgende afsnit vil der blive set næ rmere på erhvervsuddannelserne. Både i forhold til den generelle udvikling, der er sket over de sidste 10 år og i forhold til profilen for udvalgte erhvervsuddannelser. I forhold til erhvervsuddannelserne er antallet af elever, der fuldfører en sådan uddannelse over de sidste 10 år, steget med 4,6 % fra elever i 1991 til elever i 2001, og andelsmæ ssigt er dem, der fuldfører en erhvervsuddannelse gået fra i 1991 at udgøre 48,8 % af alle, der fuldfører en ungdomsuddannelse til i 2001 at udgøre 54,8%. Fordelt på køn var der for drengene et antalsmæ ssigt fald for dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse. Drengene gik fra, at der i 1991 var elever, der fuldførte en erhvervsuddannelse til i For pigerne derimod var der en antalsmæ ssig stigning for dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse, fra elever i 1991 til i For drengene et fald på 11,7 % og for pigerne en stigning på 24,3 %. $ ƒ ˆ Š ˆ Œ Ž ˆ 0 r ˆ rƒ$ ˆ ƒ/ˆ 0 ˆ kvinder mænd 18

19 Af alle drengene, der fuldførte en ungdomsuddannelse, var der i ,3 % af dem, der fuldførte en erhvervsuddannelse mod 56,7 % i Altså en stigning på 1,4 procentpoint. Af de piger, der fuldførte en ungdomsuddannelse, fuldførte 42,9 % af dem i 1991 en erhvervsuddannelse mod 53,3 % i Altså en stigning på 10,4 procentpoint. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på erhvervsuddannelserne, var den i ,9 % piger og 54,1 % drenge, mens der i 2001 var 54,4 % piger og 45,6 % drenge (www.statistikbanken.dk). I forhold til erhvervsuddannelserne generelt er antallet af elever, der går på en erhvervsuddannelse (bestanden) over de sidste 10 år steget med 23,9 % fra elever i 1991 til elever i 2000, og ser man på andelen af alle elever, der tog en erhvervsuddannelse henholdsvis i 1991 og 2000, ses der en stigning på 1,2 % fra 10,3% i 1991 til 11,5 % i Fordelt på køn var der for drengene en antalsmæ ssig stigning på erhvervsuddannelserne på 20,8 %. Fra elever i 1991 til elever i Og af alle drengene under uddannelse var der i ,5 % af dem på erhvervsuddannelserne mod 12,8 % i Altså en stigning på 1,3 %. I forhold til erhvervsuddannelserne steg antallet af piger også i perioden. Fra elever i 1991 til elever i En stigning på 27,9 %. Af alle piger under uddannelse var der i ,1 % af dem på de erhvervsfaglige uddannelser mod 10,3 % i Altså en stigning på 1,2 %. Ser vi på fordelingen mellem drenge og piger på de erhvervsfaglige uddannelser, var den i ,9 % piger og 56,1 % drenge, mens der i 2000 var 45,4% piger og 54,6 % drenge (DKS 2002:42). Når vi ser på erhvervsuddannelserne, har der generelt over de sidste 10 år væ ret et stigende antal elever og en stigende andel elever, der går på en erhvervsuddannelse. Pigerne har haft den relative største fremgang, hvilket medfører, at pigerne og drengene fordelingsmæ ssigt næ rmer sig hinanden. 11 Disse tal er anderledes i TDT. Her anslås det, at der i 1991 var elever mod elever i En antalsmæ ssig stigning på 13,9 %, men en andelsmæ ssig stigning på 0,6 % fra 20,5 % i 1991 til 21,2 % i 2000 (TDT 2002:57). TDT har derudover ikke lavet en fordeling på køn, og derfor har jeg valgt at bruge DKS s tal. 19

20 Ser vi på, hvor mange elever af en årgang, der forventes at fortsæ tte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, er der over de sidste 10 år generelt sket en stigning 12. For 1991-årgangen forventede man, at 26 % fortsatte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og for 2000-årgangen forventes det, at 38 % fortsæ tter på en erhvervsuddannelse efter grundskolen - altså en stigning på 12 %. Fordelt på køn har der, for de drenge der påbegynder en erhvervsuddannelse efter grundskolen, væ ret en stigning på 19 % over de sidste 10 år, fra 28 % i 1991 til 47 % i For pigerne har stigningen væ ret på 5 %, fra 23 % i 1991 til 28 % i Det forventes, at en større andel af drengene fortsæ tter i en erhvervsuddannelse end pigerne (TDT 2002:71). Udover at bestanden på erhvervsuddannelserne er blevet større, og forventningerne til hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der forventes at påbegynde en erhvervsuddannelse, er stigende, er der også flere af de årige, der ender med en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse. Af alle årige havde 36,3 % i 1991 en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. I 2000 var det tal steget til 39,1 %. Altså en stigning på 2,8 % (DKS 2002:44). Forventningerne til hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der vil ende med en erhvervsuddannelse, er dog kun på 35,5 % (TDT 2002:91). Fordelt på køn havde 42,1 % af drengene og 30,5 % af pigerne i 1991 en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. I 2000 var de tal 42,9 % af drengene og 35,1 % af pigerne. Andelen af piger, der har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, er altså vokset relativt meget. Nemlig med 4,6 %. Også her ligger forventningerne for en ungdomsårgang under det aktuelle niveau. Af drengene forventes 38,5 % at afslutte med en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Af pigerne 32,5 % (TDT 2002:91). Kønsfordelingen af dem, der har en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse, var i /42 i drengenes favør og i 2000 var den 56/44. Kønnene næ rmer sig altså andelsmæ ssigt hinanden (DKS 2002:44). 6DPOHWVHW kan man konstatere, at antallet af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse over de sidste 10 år, er steget, samtidig med at der nu er en større andel af unge, der fuldfører en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse. Fordelt på køn er det spæ ndende at se, at pigerne på erhvervsuddannelserne har haft en antalsmæ ssig 12 På baggrund af årets bevæ gelser har Undervisningsministeriet i Tal der taler lavet en fremskrivning af, hvor mange af de unge der 20

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

fejlkilde kan medføre, at det kan være svært at sammenligne de differentierede tal med de overordnede.

fejlkilde kan medføre, at det kan være svært at sammenligne de differentierede tal med de overordnede. Sagsnr. Ref. Den. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,,,QGKROGVIRUWHJQHOVH Køn og ungdomsuddannelserne II indledning... 2 Problemer med statistikken på området... 2 Hovedpointer... 3 Generelt om uddannelsesniveauet

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension

Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA

Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER DATA OG BAGGRUND 3000 studerende i omkring 280 klasser på 25 erhvervsskoler over hele la ndet. Ud af ca. 45 relevante erhvervsskoler er 25 repræ

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2004 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2004 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015

Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 Fakta og myter om det almene gymnasium 2015 2 Danske Gymnasier Fakta og myter om det almene gymnasium Det fyger med tal og statistikker i tidens uddannelsespolitiske debat. Normalt er det godt med tal,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN

Uddannelsesmobilitet. Region Hovedstaden. Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN Uddannelsesmobilitet Region Hovedstaden Maj 2015 AARHUS KØBENHAVN HAMBORG LONDON MALMØ NUUK OSLO SAIGON STAVANGER WIEN INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1 1.2 1.3 Formål 3 Data og metode 3 Læsevejledning

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 Denne publikation udgør Region Nordjyllands årlige uddannelsesindblik. Heri opgøres aktuelle og væsentlige uddannelsesresultater for Region Nordjylland. Til denne publikation

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Det almene gymnasium i tal 2016

Det almene gymnasium i tal 2016 Det almene gymnasium i tal 2016 2 Danske Gymnasier Indhold Forord 3 Uddannelsesinstitutionerne 5 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser 5 Skolestørrelse 6 Eleverne - før, under og efter 7 Det

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere