Arbejdspapir om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdspapir om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen"

Transkript

1 Arbejdspapir om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen November 2006

2 2006, Niels Henrik Hooge Forsidefoto: EWEA/DERVAUX, 2

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER SUMMARY AND CONCLUSIONS Introduktion.. 30 I. Den danske regerings forskningspolitik I.A. Offentlig og privat forskning og udvikling I.B. Forskning, udvikling og demonstration indenfor området for vedvarende energi og energieffektivitet II. En kort beskrivelse af den danske forskningssituation med hovedvægten lagt på den offentlige forskning II.A. Den energirelaterede forskning II.B. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling II.C. Særligt om universiteternes rolle i bevillingssystemet II.D. Basismidler og konkurrenceudsatte midler II.E. Analyse og konklusion III. En kort beskrivelse af den nordiske forskningssituation III.A. Særligt om forskningssituationen i Sverige III.B. På väg mot ett oljefritt Sverige...63 III.C. En sammenligning mellem de højere uddannelser i Danmark og Sverige...66 III.D. Analyse og konklusion. 67 IV. Øresundsregionen som værtssted for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi...69 V. Diskussion af lokaliseringsmuligheder for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende energi V.A. Universitetsprojektet opfattet som promovering af F&U og undervisning i VE og energieffektivitet V.B. Universitetsprojektet opfattet som regionalt udviklingsprojekt V.C. Universitetsprojektet opfattet som prestigeprojekt V.D. Analyse og konklusion VI. FN-dimensionen VII. Eksempler på aktiviteter for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi VIII. Skitse til mulig handlingsplan for realisering af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen IX. Konklusioner og anbefalinger 120 APPENDIKS Promoting renewables and energy efficiency in institutional frameworks Universiteternes nye Danmarkskort. 124 Resuméer af studier af den økonomiske virkning af investeringer i vedvarende energi, særligt med henblik på jobskabelse

4 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Konklusionerne i dette papir er bl.a. følgende: I. I den nuværende situation understøttes den danske VE-industri formentligt ikke af nok offentligt finansieret F&U. II. Et paradigmeskift på det institutionelle niveau er nødvendigt, hvis VE-industrien i tilstrækkelig grad skal understøttes af offentligt finansieret F&U. III. Enhver diskussion af lokaliseringsmulighederne for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi må starte med en konstatering af, at en placering af en sådan institution i Danmark i enhver henseende vil være i overensstemmelse med regeringens officielle uddannelsesog forskningspolitik, både i forhold til prioriteringerne indenfor energipolitikken, men også i forhold til regeringens globaliseringsstrategi. IV. Selvom dette arbejdspapir ikke i første omgang fokuserer på svenske forhold, er det tænkeligt, at de konklusioner, der bliver draget om forskningssituationen i Danmark, i vid udstrækning også gælder for Sverige. Visse fællestræk forekommer indlysende. V. Øresundsregionen er velegnet som værtssted for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi. VI. Man kan argumentere for, at et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er det mest prestigefyldte højere uddannelses- og F&U-projekt, der for tiden findes på den nationale, skandinaviske, europæiske og globale arena. VII. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er en af de mest effektive måder, hvorpå man kan fremme udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet. VIII. I forhold til de mulige investeringers størrelse, er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi det mest slagkraftige regionale udviklingsprojekt, der findes på området for uddannelse og forskning og udvikling. IX. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne hjælpe Øresundsregionen, Danmark og Sverige til at indtage en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere internationale, men også danske og svenske studerende og forskere til regionen. X. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen vil kunne bidrage til en harmonisering af de danske og svenske højere uddannelsessystemer. Disse konklusioner er nærmere uddybet i det flg.: 4

5 I. I den nuværende situation understøttes den danske VE-industri formentligt ikke af nok offentligt finansieret F&U. Umiddelbart er det vanskeligt at danne sig et helt præcist overblik over, hvor mange økonomiske ressourcer, der samlet anvendes til vedvarende energi og energieffektivitet i Danmark. Dette hænger dels sammen med at meget forskningsarbejde pr. definition er tværfagligt, dels det komplicerede og vanskeligt gennemskuelige bevillingssystem og dels anvendelsen af et alment kategoriseringssystem, der ikke altid opererer med begreber som vedvarende energi og energieffektivitet. Hvis man betragter den danske forsknings- og udviklingsindsats på energiområdet i sin helhed, er det karakteristisk, at den foregår over en bred front. Privat og offentlig energiforskning og -udvikling i Danmark udføres af en lang række erhvervsvirksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer, forskningsinstitutioner, teknologiske institutter og universiteter inden for en række forskellige teknologier. Med hensyn til dimensioneringen af økonomiske ressourcer, der anvendes til F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet, gælder flg. hensyn.: Forskning og udvikling i energiteknologier har betydelig erhvervsmæssig og økonomisk betydning for Danmark. Hvis man alene ser på den samlede værdi af virksomhedernes eksport af energiteknologi og energirådgivning blev den i 2004 opgjort til 32,3 mia. kr. svarende til 7,1 % af Danmarks samlede eksport (der er her set bort fra nettoeksporten af olie og naturgas). I forhold til 2002 er der tale om en forøgelse på knap 8 mia. kr. svarende til en stigning på ca. 30 %. Stigningen i landets samlede eksport har i samme periode været ca. 3 %. I disse to år har der været en meget begrænset vækst i eksporten af de traditionelle teknologier omfattende fjern- og kraftvarme, elværker og elforsyning, men en betydelig vækst i eksporten af vindmøller og vindmølleteknologi, der med en eksport på 22 mia. kr. udgør 70 % af den samlede eksport af energiteknologi. Beskæftigelsen alene indenfor vindkraftindustrien i Danmark opgøres af vindmølleindustrien til arbejdspladser. Inden for højteknologiske industrier udgør forsknings- og udviklingsbudgettet i en virksomhed mindst omkring 5 % af omsætningen. I nogle forskningsintensive brancher, såsom medicinalindustrien ligger forskningsindsatsen typisk på %. På denne baggrund skulle den ovenfor nævnte eksport understøttes af en forsknings- og udviklingsindsats på mindst omkring 1,5 mia. kr. Der kan derfor argumenteres for, at fastholdelse af et niveau i denne størrelsesorden er en forudsætning for en opretholdelse eller udbygning af eksporten af energirelaterede varer og tjenesteydelser. Om dette niveau virkeligt holdes er imidlertid vanskeligt at dokumentere. I 2004 udgjorde de samlede offentlige og brugerfinansierede midler, som var målrettet til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet, således ca. 240 mio. kr. mod ca. 200 mio. kr. i 2003 og ca. 290 mio. kr. i II. Et paradigmeskift på det institutionelle niveau er nødvendigt, hvis VE-industrien i tilstrækkelig grad skal understøttes af offentligt finansieret F&U. F&U indenfor rammerne af specialiserede universiteter har en klar konkurrencefordel i forhold til al anden offentligt finansieret forskning. Dette hænger først og fremmest sammen med universiteternes rolle i det danske bevillingssystem. Den forskning, der foregår på universiteterne, er bedre finansieret end og kendetegnet ved en højere grad af frihed end nogen anden form for forskning. Dette gælder i særlig grad for de specialiserede universiteter. 5

6 De statslige forskningsmidlers fordeles på de tre hovedsektorer: Universiteterne, de øvrige offentlige forskningsinstitutioner og de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Langt størstedelen af bevillingerne går til universiteterne, og andelen af forskningsmidler, der tilføres denne hovedsektor har været stigende. Bevillingerne til almen videnskabelig udvikling, dvs. grundforskning, er først og fremmest koncentreret på universiteterne og i mindre grad i forskningsrådene. Ca. 75 % af de offentlige udgifter til F&U går til universiteterne 1. For bevillingerne til de øvrige forskningsformål er det karakteristisk, at bevillingerne til sektorforskning er fordelt bredt på de fleste formål. Udover de ovennævnte kategorier og poster er der endnu en sondring, der er relevant for universiteternes rolle i bevillingssystemet, nemlig sondringen mellem de såkaldte basismidler og de forskningsmidler, der uddeles i åben konkurrence. Basismidler gives direkte som en samlet sum til de enkelte forskningsinstitutioner og anvendes til løbende at gennemføre forskningsaktiviteter. Institutionerne træffer selv beslutning om, hvordan midlerne allokeres, og det er ikke fastsat på forhånd, hvordan de skal anvendes. De konkurrenceudsatte midler fordeles ved at forskere, forskergrupper eller institutioner gennem ansøgninger til forskningsråd, fonde m.v., søger om midler til forskning. Alle universiteter har oplevet en vækst i bevillingen til basisforskning i perioden Universiteternes basismidler udgør for tiden 63 % af den samlede forskning. Basisforskningsmidlerne udgør gennemsnitligt 33 % af universiteternes samlede omsætning, der i alt er knap 14 mia. kr. Der gives også midler til universiteternes øvrige formål, herunder primært til uddannelse. Den rene basisforskning ved universiteterne udgør ca. 4 mia. kr. Tillægges forskningsoverhead til husleje, udgør basismidlerne ca. 4,5 mia. kr. I det Statslige Forskningsbudget angives universitetssektorens samlede basisforskningsbevilling til ca. 4,9 mia. kr. Universiteterne modtager som nævnt ligeledes tilskudsfinansierede og konkurrenceudsatte midler til forskning fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, private m.fl.. Midlerne inddeles groft i to typer: Frie midler og Strategiske midler. Forskellen på de to typer konkurrencemidler er, at der for den første type midler ikke på forhånd er truffet beslutning om, inden for hvilke tematiske områder midlerne skal udmøntes. For den anden type midler er der forlods truffet beslutning om, inden for hvilke områder midlerne skal fordeles. De samlede konkurrenceudsatte midler udgør i 2005 ca. 2,3 mia. kr., der uddeles i det forskningsfinansierende system, samt ca. 1 mia. kr. fra de enkelte sektorministeriers forskningsbevillinger, der konkurrenceudsættes via det forskningsfinansierende system. Det ligger i regeringens globaliseringsstrategi, at en større del af de offentlige forskningsmidler skal uddeles i åben konkurrence. I 2010 skal mindst halvdelen af forskningsbevillingerne udbydes i åben konkurrence. En andel af bevillingerne skal uddeles i konkurrence mellem universiteterne og ikke mellem de enkelte forskere. Endvidere er det regeringens plan, at en større andel af de offentlige forskningsmidler skal gå til strategisk forskning, og grundlaget for at prioritere midlerne skal forbedres. Under det herskende bevillingstekniske system vil de grundforskningsaktiviteter, der foregår på specialiserede universiteter, have en klar konkurrencefordel i forhold til forskningsaktiviteter, der finansieres som sektorforskning og via konkurrenceudsatte midler. Et godt eksempel er ITuniversitet, der formentligt er det specialiserede universitet i Danmark, som et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen bedst vil kunne sammenlignes med. På IT- 1 Jf. Figur 4 nedenfor. 6

7 universitetet er grundforskningsmidlernes andel af de sml. midler 94 %, hvad der er det højeste for noget universitet i Danmark. Dels er den forskning, der finansieres ved hjælp af disse midler, ikke underkastet det pres, at skulle konkurrere om forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner, dels er forskningen ikke underlagt detaljeret politisk styring og dels har de politiske beslutningstagere en velbegrundet formodning om, at den grundforskning, der foregår på IT-universitetet, understøtter institutionens almene formål, som er at fremme F&U på området for IT i al almindelighed. Finansieringen af forskningsaktiviteterne på et specialiseret universitet skærer således tværs igennem det etablerede bevillingssystem på en sådan måde, at det bevarer fordelene og undgår ulemperne. Som når det drejer sig om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi, hviler den erkendelse, der ligger bag oprettelsen af IT-universitetet, at et paradigmeskift har været nødvendigt på det institutionelle niveau, for at give IT-forskningen i Danmark et løft, der kan bevare og fremtidssikre dens konkurrencedygtighed i det globale perspektiv. Uden et institutionelt paradigmeskift ville dette ikke have været muligt uden en kraftig forøgelse i allokeringen af konkurrenceudsatte midler via forskningsrådene, hvad der ikke ville have været realistisk. Den samme situation foreligger nu på området for vedvarende energi og energieffektivitet. Det løft, som er nødvendigt for at bevare og fremtidssikre den globale konkurrencedygtighed for dansk F&U på dette område, kræver et paradigmeskift på det institutionelle område. En forudsætning for, at forskning og i en vis udstrækning grundforskning generelt kan målrettes til at tjene samfundsbehov, evt. ved at understøtte anden forskning, der tjener samfundsmæssige behov, er, at den eller den forskning, den understøtter, under en eller anden form er politisk tematiseret. I Danmark er andelen af den ikke-tematiserede forskning 70 % - den højeste andel i Skandinavien. Fordelingen omfatter både basismidler og konkurrenceudsatte midler til forskning. På grund af den høje andel af forskningsmidler, der anvendes til grundforskning på de danske universiteter, vil et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi politisk kunne tematisere forskningsmidler til at tjene samfundsmæssige behov, der samtidigt i højere grad har erhvervsøkonomisk relevans og gennemslagskraft end nogen anden form for universitetsforskning, samtidigt med at forskningsfriheden og grundforskningens integritet bliver bevaret. III. Enhver diskussion af lokaliseringsmulighederne for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi må starte med en konstatering af, at en placering af en sådan institution i Danmark i enhver henseende vil være i overensstemmelse med regeringens officielle uddannelses- og forskningspolitik, både i forhold til prioriteringerne indenfor energipolitikken, men også i forhold til regeringens globaliseringsstrategi. Et universitetsprojekt af den i dette papir beskrevne karakter er i overensstemmelse med den danske regerings langsigtede mål på energiområdet: Sikring af forsyningssikkerheden i en fremtid med fortsat stigende globalt energiforbrug, pres på de globale ressourcer og stigende koncentration af energiressourcer i politisk ustabile regioner. Bidrag til vækst og erhvervsudvikling gennem konkurrencedygtige energipriser og videreudvikling af danske energiteknologiske styrkepositioner. Begrænsning af de menneskeskabte klimaforandringer, som forudsætter markante globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser. 7

8 Endvidere understøtter projektet regeringens globaliseringsstrategi, der kort formuleret går ud på, at danske uddannelser skal være i verdensklasse og at Danmark skal være et førende videnssamfund og iværksættersamfund, herunder i 2015 være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Endeligt er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i overensstemmelse med den del af regeringens reformprogram, der omhandler universitetsfusioner. F.eks. vil sektorforskningsinstitutioner kunne integreres i et sådant universitetsprojekt. IV. Selvom dette arbejdspapir ikke i første omgang fokuserer på svenske forhold, er det tænkeligt, at de konklusioner, der bliver draget om forskningssituationen i Danmark, i vid udstrækning også gælder for Sverige. Visse fællestræk forekommer indlysende. I Sverige anvendes der generelt mere på forskning end i Danmark, hvis man anskuer den offentlige og private sektor under et. I 2003 var Sverige, Finland og Japan de tre eneste OECD-lande, hvis F&U-andele oversteg 3 % af BNP. Hvis man ser på den skandinaviske situation, var F&Uintensiteten lavest i Norge i 2003 med en F&U-andel på 1.75 % af BNP. Sverige havde den højeste andel på 4 %, Danmarks lå på 2.5 %. I Sverige var udgifterne til F&U pr. indbygger i kr., i Danmark kr. en betydelig forskel. Statistik fra de fem nordiske lande fra 2003 viser, at Danmark med en vækst på 13 % dog har haft den største fremgang i de sml. F&U-investeringer i forhold til I Sverige har der ikke været nogen vækst på grund af en et betydeligt fald i F&Uinvesteringerne i den private sektor. Dette har man forsøgt at kompensere for ved hjælp af en kraftig vækst i de offentlige F&U-investeringer. I 2005 blev der bevilget 62 mia. kr. til F&U over statsbudgetterne i de nordiske lande eller gennemsnitligt kr. pr. indbygger i Norden. I Sverige blev bevillingerne anslået til ca. 23 mia. kr. Set i forhold til indbyggertallet havde Danmark den laveste andel. Udviklingen efter år 2000 viser, at Sverige har haft den største nominelle vækst i Skandinavien frem til 2005, mens Danmark har haft den laveste. Målt i faste priser har Sverige haft en vækst på 40 %, mens der var svag nedgang i Danmark. Målt som andel af BNP havde Danmark de laveste statslige F&U-bevillinger med 0.73 %, mens Finland havde den højeste med 1.04 %. Sveriges andel lå på 0.9 %. Hvis man sammenligner de sml. statslige bevillinger til F&U i Danmark og Sverige med udvalgte OECDlande i 2004/2005, fremgår det, at Sverige ligger på gennemsnittet for andelen af BNP, men lidt under gennemsnittet for bevillinger pr. indbygger, hvorimod Danmark ligger lavere for begge indikatorer og en del under Sverige. Midlerne kanaliseres ikke så forskelligt i Danmark og Sverige. I gennemsnit bevilgede de nordiske lande i % af deres statslige bevillinger via basisbudgetter til universiteter og læreanstalter, men denne andel lå højere i Danmark med 51 % og i Sverige med 43 %. Ser man på kategorien Forskningsråd og lignende som første modtager, var andelen lavest i Danmark, hvor den lå på 12 % og i Sverige, hvor den lå på 18 %. 70 % af de statslige bevillinger til F&U i Danmark gik til almenvidenskabelig udvikling efterfulgt af Sverige med 57 %. Danmark og Sveriges andel i forhold til denne post var størst i de nordiske lande. Selvom 70 % af bevillingerne i Danmark i 2005 gik til almenvidenskabelig udvikling, lå bevillingerne til dette formål målt i omkostninger pr. indbygger dog ikke højere end i Sverige. Sammenlignet med f.eks. Norge og Finland uddelte Danmark med 65 % en større andel af bevillingerne som basismidler, hvorimod basismidlernes andel i Sverige 81 % - var højere end i Danmark. Fordelingen mellem politisk tematiserede og ikke politisk 8

9 tematiserede forskningsmidler var den, at Danmark og Sverige havde den højeste andel af ikketematiseret forskning med henholdsvis 70 % og 57 %, hvorimod de tilsvarende andele for Norge ligger og Finland lå på 52 % og 41 %. Fordelingen omfatter både basismidler og konkurrenceudsatte midler til forskning. En overfladisk læsning af disse tal indikerer, at den svenske forskningssituation udmålt i kvantitative størrelser minder om den danske. Af det ovennævnte fremgår det, at de indikatorer, der rent bevillingsteknisk begunstiger et specialiseret universitet en høj andel af forskningsmidlerne anvendt til almenvidenskabelig udvikling, en høj andel af forskningsmidlerne kanaliseret gennem universiteterne, en høj andel af forskningsmidlerne anvendt som basismidler og en høj andel af forskningsmidlerne anvendt som ikke politisk tematiserede forskningsmidler ikke i mindre grad er til stede i Sverige. Dette gælder ikke mindst for den måske vigtigste indikator - basismidlernes andel af forskningsmidlerne som er højere i Sverige end i Danmark. Hvis man ser på forskningspolitikken specielt på energiområdet, er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi ikke i mindre grad i overensstemmelse med den svenske regerings målsætninger end den danskes. I en nyligt offentliggjort kommissionsrapport under forsæde af den daværende svenske statsminister, nævnes en serie langtrækkende, konkrete foranstaltninger, der frem mod 2020 skal bryde Sveriges afhængighed af olie, herunder en satsning på F&U. I rapporten foreslås gennemgribende målsætninger for energieffektivisering og formindsket olieafhængighed i 2020, baseret på flg. fem strategier: 1. En gennemgribende energieffektivisering af hele samfundet. 2. En historisk satsning på skov- og markbrændsel. 3. At elektricitetsproduktionen bidrager til en bæredygtig energiforsyning. 4. At energigasser bør spille en væsentlig rolle i ambitionerne for at formindske Sveriges olieafhængighed. 5. At Sverige bidrager mere aktivt til, at der implementeres effektive styringsmidler på EUniveau, ikke mindst for at fremme udviklingen af en mere ambitiøs klimapolitik i Europa. I rapporten foreslås det, at der oprettes et råd eller et centrum for energieffektivisering, hvis opgave det er at sætte en mere offensiv udvikling i gang på området for vedvarende energi og energieffektivitet. V. Øresundsregionen er velegnet som værtssted for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi. Hvis man som tankeeksperiment går ud fra, at et VE-universitet skal placeres et eller andet sted i Danmark og Sverige, giver det mening, at lokalisere det et sted, hvor den politiske og finansielle opbakning er størst, hvor universitetet mest naturligt indgår i de lokale og regionale netværk og hvor dets bidrag til den regionale vidensøkonomi er mest effektiv. Disse kriterier opfyldes af Øresundsregionen, der normalt defineres som Sjælland, Lolland Falster, Bornholm og Skåne. På længere sigt spås Øresundsregionen en position som en af Europas stærkeste vækstregioner i kraft af koncentrationen af vidensintensive virksomheder, forskere og højt kvalificeret arbejdskraft. I området findes der i alt 14 universiteter og 6 forskningscentre, der repræsenterer en betydelig teknisk og videnskabelig ekspertise. Øresundsregionen har således den største regionale 9

10 koncentration af universiteter i Europa. Antallet af aktive ingeniører er , forskere , ph.d.-studerende 6.500, og studenter , heriblandt udenlandske studenter. Øresundsregionen har tillige en af de 5 største produktioner af videnskabelige artikler i Europa. Særlige kompetenceområder i regionen er bioteknologi, sundhedsvidenskab, ITK, fødevarer og ledelse og forretningsadministration. I alt er der ansat ca personer i den højteknologiske sektor. I de senere år er transportinfrastrukturen i Øresundsregionen blevet kraftigt udbygget og en række politiske initiativer sat i værk for at smelte regionen yderligere sammen. Et af resultaterne af disse bestræbelser er, at 32 % af de skånske virksomheder har aktiviteter i Danmark og at 17 % af de danske virksomheder har aktiviteter i Skåne. Ethvert projekt, der er foreneligt med eller fremmer regional integration, er på forhånd sikker på at blive modtaget med en betydelig politisk velvilje. Øresundsregionens væsentligste aktør på området for F&U og højere uddannelse er Øresundsuniversitetet, som er navnet på et samarbejde mellem de 14 universiteter i regionen. Øresundsuniversitetet blev grundlagt 1997 og omfatter i dag ca studerende, ph.d.- studerende og forskere. De 14 medlemsuniversiteter har samarbejdsaftaler med over 800 universiteter i hele verden. Alt i alt har de højere læreanstalter i Øresundsregionen, der deltager i Øresundsuniversitetet en årlig omsætning på mio. DKK eller mio. SEK. Der findes endnu et netværk, som understøtter teknologiudviklingen i Øresundsregionen, nemlig Øresund Science Region (ØSR), som er et samarbejde mellem netværksorganisationerne Øresund Environment Academy, Øresund Food Network, Medicon Valley Academy og Øresund IT Academy. Endnu en relevant, om end mindre aktør, der er interessant i forbindelse med temaet for dette arbejdspapir, er Øresund Environment Academy. VI. Man kan argumentere for, at et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er det mest prestigefyldte højere uddannelses- og F&U-projekt, der for tiden findes på den nationale, skandinaviske, europæiske og globale arena. Årsagen hertil er, at uddannelse, forskning og udvikling på området for vedvarende energi og energieffektivitet repræsenterer den mest populære uddannelse, forskning og udvikling på dansk, skandinavisk, europæisk og formentligt også på globalt niveau, at universitetsprojektet, hvis det bliver realiseret, foreløbigt er det første og eneste af sin slags i verden, at det er en vigtig del af den internationale tendens i retning af at institutionalisere VE-relaterede aktiviteter, at projektet vil kunne udvikles under FN s auspicier, samt at det formentligt vil kunne give Øresundsregionen, Danmark og Sverige en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere udenlandske, men også danske og svenske studerende og forskere til regionen, som herigennem bliver styrket markant på området for teknisk forskning og uddannelse. VII. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er en af de mest effektive måder, hvorpå man kan fremme udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet. Af de muligheder, der findes for at fremme omkostningsreduktioner og dermed konkurrencedygtighed på VE-området, er støtte til forskning og udvikling den mest effektive. F.eks. 10

11 har Det Økonomiske Råd konkluderet, at støtte til F&U på området for vindkraft er mere effektiv end direkte produktionstilskud. At oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er et stærkt udviklingsfremmende redskab kan der argumenteres for af to grunde: For det første kan man fremsætte den hypotese, som er nærmere beskrevet ovenfor, at F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet er ringere stillet end en række andre forskningsområder, fordi der i Danmark ikke findes et specialiseret universitet for vedvarende energi og energieffektivitet. Årsagen hertil er, at et fagområde, der repræsenteres af et specialiseret universitet, dvs. et universitet, der fokuserer på en bestemt type forskning, rent bevillingsteknisk vil være bedre stillet i forhold til allokeringen af forskningsmidler end et fagområde, der overvejende finansieres som sektorforskning eller gennem forskningsrådene. For det andet kan man gøre gældende, at uanset om finansieringen af anlægs- og driftsudgifterne for et VE-universitet tages fra eksisterende forsknings- og undervisningsbudgetter eller er baseret på overførsel af nye økonomiske ressourcer, vil der formentligt være tale om et fremskridt i forhold til den nuværende situation ikke mindst anskuet i forhold til regeringens officielle uddannelses- og forskningspolitik, hvis vigtigste acceptanskriterium er samfundsmæssig og økonomisk relevans omsat i forøget konkurrencedygtighed på det globale marked. I betragtning af vedvarende energis og energieffektivitets økonomiske og samfundsmæssige potentiale, sammenholdt med den danske forsknings- og undervisningssektors nuværende fremtrædende status på dette område, er det svært at argumentere for, at der findes mere relevant forskning og uddannelse end den, der vil kunne udvikles indenfor rammerne af en sådan institution. VIII. I forhold til de mulige investeringers størrelse, er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi det mest slagkraftige regionale udviklingsprojekt, der findes på området for uddannelse og forskning og udvikling. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne opfattes som et udviklingsprojekt i forhold til den nationale og regionale økonomi, og udviklingen vil kunne foregå qua projektet som universitetsprojekt i al almindelighed eller som igangsætter af og katalysator for specifik teknologiudvikling og accelerator af udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet. Projektet opfattet som udviklingsprojekt i forhold til den nationale økonomi: Det ligger i sagens natur at forandringer i en regional økonomi vil have en afsnittende virkning på den nationale økonomi eller i dette tilfælde de nationale økonomier - hvoraf den er en del, og vice versa. Det danske Økonomi- og Erhvervsministeriums enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse (FORA) har i 2006 offentliggjort en rapport, der kortlægger de eksisterende miljøteknologiske styrkepositioner i dansk erhvervsliv. Rapporten definerer den økonomiske region for miljøsektoren som hele Danmark og når frem til, at der kun er globalt konkurrerende erhvervsklynger i Danmark. Af disse er miljøklyngen, der består af 420 miljøvirksomheder med ca ansatte og 46 videninstitutioner, en af de største. Indenfor miljøklyngens otte hovedområder er energi/klimasektoren med sine godt ansatte langt det største område, efterfulgt af vand, luftforurening og kemikalier, som med omkring ansatte er nogenlunde lige store. Af de fem erhvervsmæssige styrkepositioner, FORA identificerer på miljøområdet, ligger de tre på området for klima og energi: 11

12 Vindenergi fra megamøller. Rapporten vurderer, at det inden for de nærmeste år vil være muligt at udvikle megamøller med en sådan kapacitet og effektivitet, at de vil overtage markedet for vindenergi på land. Hvis der også i fremtiden skal satses på vindmøller som en dansk styrkeposition, er der behov for, at klyngen udvikles og videreføres i et tættere strategisk samarbejde på tværs af private og offentlige aktører. Nøjagtigt som i de lande Danmark konkurrerer med. Biobrændsler. Det vurderes, at et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner kan gøre det muligt at skabe en konkurrencedygtig teknologi, og dermed lægge grunden til en ny erhvervsmæssig styrkeposition inden for biobrændsler. Brændselsceller. Inden for enkelte områder, som brændselsceller til opvarmning, kan et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner gøre det muligt at skabe konkurrencedygtige løsninger, som kan danne grundlag for en ny erhvervsmæssig styrkeposition. FORA anser det for veldokumenteret, at de vilkår for erhvervsudviklingen, som det offentlige er ansvarlig for, har stor betydning for denne udvikling. Rapporten anerkender, at et højt niveau af offentlig forskning og et veludviklet system eller netværk for deling af viden mellem offentlige forskere og virksomheder har kritisk betydning for en regions innovationskapacitet og slår fast, at Danmark både har mange offentlige forskere inden for miljøområdet og forskning af endog meget høj kvalitet. Imidlertid synes der at være muligheder for at forbedre og udbygge samarbejdet på flere områder. Et eksempel er vindmølleindustrien, hvor der foregår vigtig og kvalificeret forskning på især tre offentlige videninstitutioner, men hvor der er ønske om et endnu stærkere samarbejde. De offentlige forskere har stærke kompetencer på området, men der er behov for en bedre offentlig koordination og samspil med vindmølleproducenterne. FORA konkluderer derfor, at der på længere sigt kan det blive aktuelt at skabe et egentligt institut, som samler de offentlige kompetencer på dette område. Også indenfor området for biobrændsler er der ønsker om et mere udbygget forskningssamarbejde. Projektet opfattet som udviklingsprojekt i forhold til den regionale økonomi: Mindst fem betingelser skal opfyldes for at forskning og udvikling kan bidrage til en innovativ regional økonomi: En stor kapacitet for F&U, forskning af høj kvalitet, fokus på forskningsanvendelighed, en effektiv infrastruktur for teknologioverførsel og en stor evne til at absorbere viden i den regionale økonomi. Ifølge en OECD-rapport fra juni 2006 er det karakteristisk for Øresundsmodellen, at de højere læreanstalter indtager en ledende rolle i denne udvikling. Imidlertid bruger de ikke altid deres uafhængighed til at bidrage til at realisere lokale målsætninger, om end der i Øresundsregionen findes inklinationer i retning af at gøre det. Iflg. rapporten er dette et særligt karakteristikon ved regionen, der adskiller den fra andre eksempler på regional udvikling. OECD påviser fem barrierer for en hensigtsmæssig netværksudvikling i Øresundsregionen: (1) Begrænset engagement hos individuelle universitetsforskere, specielt i den danske del af Øresundsregionen, i forbindelse med lokalt og regionalt samfundsmæssigt orienteret forskning, (2) reservationer hos de nationale regeringer i forbindelse med støtte til Øresundsprojektet, (3) kommunikationsbarrierer mellem små- og mellemstore virksomheder og universiteter og højere læreanstalter, (4) det problem, at Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region er koncepter, 12

13 der stadigvæk er ukendte i hverdagslivet i lokalsamfundene, og (5) formelle institutionelle barrierer mellem Danmark og Sverige, først og fremmest forskelle i uddannelsessystemer, skattesystemer og lovgivning, og stærkt begrænsende regler for offentlig finansiering af tværnationale projekter. I OECD-rapporten foreslås der bl.a. følgende politiske tiltag med henblik på at nedbryde disse barrierer: Fokus på kulturel, social og miljømæssig udvikling. Rapporten anbefaler, at de højere læreanstalter opmuntres til at udforske sociale, kulturelle og miljømæssige forhold mere intensivt i deres undervisning og F&U, såvel som gennem deres anlæg og vedligeholdelsesprogrammer. At der lægges større vægt på at integrere bestræbelserne hos de relevante universiteter i Øresundsuniversitetet i forbindelse med de miljømålsætninger, der findes i Øresund Science Region, gennem en forbedret miljømæssig platform. Flere ressourcer bør allokeres til miljøplatformen for at sætte den i stand til at udføre sine opgaver og for Øresundsuniversitetet til at opmuntre flere forskere til at bidrage til Øresundsregionens miljømålsætninger. At der bevilges mere økonomisk og operationel støtte til ikke mindst til miljøplatformen i dens egenskab af nøglerolle som medierende faktor i forbindelse med at bringe den akademiske verden og Øresund Science Region tættere sammen. At regeringerne både i Danmark og Sverige yderligere støtter investeringer i F&U i forretningsorganisationer på en sådan måde, at samarbejdsmulighederne mellem den private sektor og universiteterne fremmes for så vidt angår den mere basale, langsigtede forskning. At regeringerne i Danmark og Sverige indgår en aftale, der anerkender Øresundsregionen som en speciel zone for samarbejdsaktiviteter. I forbindelse hermed bør der foretages en evaluering af de eksisterende nationale regeringspolitikker og programmer for at sikre, at de ikke hæmmer den regionale udvikling gennem selvmodsigende foranstaltninger på nøgleområder i regionen. At Øresundsuniversitetet og Øresundsregionen bliver brugt som et middel til bedre at fremme visse nationale regeringspolitikker og programmer ved hjælp af en national/regional overenskomst. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi opfylder alle disse kriterier og har forudsætningerne for at kunne fungere som regionalt pionerprojekt. Derfor kan man argumentere for, at projektets indvirkning på den lokale og regionale økonomi ikke kan betragtes isoleret fra de udviklings- og integrationsbestræbelser, der i forvejen er sat i værk af Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region. Som et potentielt gennembrudsprojekt kan man måle projektet i forhold til den samlede vægt af de målrettede regionale aktiviteter, disse platforme repræsenterer. Særligt i Danmark vil et sådant universitetsprojekt kunne fungere som foregangsprojekt i forbindelse med at gennembryde barriererne i forhold til samfundet og den regionale økonomi. På mellemlangt og længere sigt vil et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi kunne bidrage med impulser til, at Sydsverige og hovedstadsområdet vil kunne konkurrere med f.eks. Stockholm om at implementere store miljøprojekter som f.eks. Hammarby Sjöstad og udbygning af den kollektive transportinfrastruktur i den udstrækning, det ikke allerede er sket. 13

14 IX. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne hjælpe Øresundsregionen, Danmark og Sverige til at indtage en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere internationale, men også danske og svenske studerende og forskere til regionen. Forskellige internationale undersøgelser viser bl.a. følgende globale hovedtendenser Kraftig stigning i efterspørgsel efter international uddannelse. Antallet af internationale studerende, der efterspørger en uddannelse i et andet land end deres hjemland, ventes at stige fra 2.1 mio. i 2004 til 7.2 mio. studerende i Øget internationalt udbud af uddannelse. Uddannelsesudbuddene omfatter både ordinære uddannelser, særligt udviklede tilbud, e-learning og i et vist omfang etablering af uddannelser i udlandet i joint venture med lokale uddannelsesinstitutioner. Øget national indsats for international profilering og tiltrækning af talentfulde internationale studerende og forskere. Mange OECD-lande har udviklet nationale strategier for tiltrækning af højt kvalificerede internationale studerende og forskere. Det sker bl.a. gennem støtte til internationalisering af uddannelsesinstitutionerne, udvikling af udbud på engelsk samt stipendietilbud til udenlandske studerende. 75 % af alle internationale studerende uddannede sig i 2004 i kun 6 lande. Flere europæiske lande har derfor målsætninger om at tiltrække et øget antal oversøiske studerende, som ikke tidligere har været opmærksom på studiemulighederne i de pågældende lande. Et globalt marked på mere end 175 mia. kr. Indtægter fra internationale studerende opgøres til at være den 10. største eksportindtægt på serviceområdet i USA og den 3. største i Australien. Indtægter fra internationale studerendes studieafgifter og forbrug bidrager væsentligt til de udbydendes landes BNP og til de medvirkende uddannelsesinstitutioners omsætning. Selv om økonomisk indtjening er en medvirkende årsag til flere landes engagement, påpeger landene samtidig, at faglig udvikling, kapacitetsforøgelse og tiltrækning af internationale talenter, som senere kan fungere som ambassadører, er andre væsentlige incitamenter. Den konklusion ligger lige for, at et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi ikke mindst i sin egenskab af prestigeprojekt vil kunne fungere som internationalt trækplaster og optræde som en væsentlig aktør på dette globale marked. Et projekt af det i dette papir beskrevne karakter vil kun udgøre det første blandt mange over hele verden. En stort anlagt global satsning på universiteter og læreanstalter, der specialiserer sig i vedvarende energi og energieffektivitet vil på længere sigt være uundgåelig, men så længe universitetsprojektet endnu er det første af sin slags, vil det kunne give anledning til en markant efterspørgsel blandt studerende og forskere fra hele kloden. På kort, mellemlangt og langt sigt vil det endvidere kunne bidrage til at give Øresundsregionen, Danmark og Sverige en global konkurrencefordel indenfor uddannelse og F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet og afhængigt af hvor stort der satses - i en kortere eller længere periode gøre Øresundsregionen til det globale centrum for uddannelse og F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet. Internationaliseringen af dansk forskning og udvikling foregår bl.a. gennem international finansiering af dansk forskning både på offentlige forskningsinstitutioner og i private virksomheder, gennem danske virksomheders køb af forskning og udvikling i udlandet og gennem internationale samarbejdsprojekter, f.eks. EU s forsknings- og udviklingssamarbejde. Den samlede internationale finansiering af dansk udført forskning både offentlig og privat var i 2003 på ca. 3,5 mia. kr., 14

15 svarende til 9 % af de samlede danske F&U-udgifter. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne stimulere en sådan form for finansiering. I 2003 finansierede udlandet 715 mio. kr. forskning og udvikling udført i den offentlige sektor i Danmark, svarende til ca. 7 % af den samlede offentlige forskning. Ser man på fagområder, er 9 % af både den tekniske og den naturvidenskabelige forskning finansieret af udenlandske kilder, en andel, der må forventes at stige, hvis et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi bliver realiseret. Hvis universitetsprojektet udvikles i samarbejde med FN, kan man formodentligt forvente en højere udenlandsk finansieringsgrad. Endeligt vil Et Åbent Universitet for Vedvarende Energi formodes at give de tekniske uddannelser og teknisk F&U i Øresundsregionen et løft. Udover at der sker en tilvækst i antallet af internationale studerende og forskere vil der ske en forskydning i retning af dominans for de tekniske uddannelser og teknisk F&U i regionen. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er formentligt den mest effektive måde, hvorpå man kan efterleve OECD s anbefaling om, at universiteterne, regeringen og erhvervslivet i Danmark bør styrke rekrutteringen af udenlandske studerende til danske forskeruddannelser, især inden for ingeniørområdet og naturvidenskab. X. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen vil kunne bidrage til en harmonisering af de danske og svenske højere uddannelsessystemer. For at kunne oprette og drive et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen, er det nødvendigt at overvinde barriererne for et dansk/svensk samarbejde med dette formål for øje. En af de vigtigste barrierer er den omstændighed, at systemerne for højere uddannelser i Danmark og Sverige adskiller sig fra hinanden: For det første er det danske system pluralistisk. Forskellige typer uddannelser tilbydes i forskellige typer institutioner. Der er således tre forskellige former for højere uddannelse i Danmark: Forskningsbaserede universiteter, der tilbyder videnskabelige uddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder højere erhvervsorienterede uddannelser, og kunstskoler, der tilbyder uddannelser på området for kunst og kultur. I modsætning hertil er systemet for højere uddannelse i Sverige et enhedssystem, der forener funktionsområderne hos universiteterne med funktionsområderne hos de videregående uddannelsesinstitutioner. For det andet findes der i Danmark en mængde specialiserede universiteter, hvorimod man i Sverige har generelle universiteter. For det tredje er det såkaldte Bologna-system for akademiske grader næsten fuldt implementeret i Danmark, men ikke i Sverige. For det fjerde har de danske universiteter færre forbindelser til det omgivende samfund end de svenske, men har i stedet valgt at bibeholde deres historiske tradition for at undervise og forske uden i nævneværdig grad at knytte bånd til samfundet og økonomien. I modsætning hertil er de svenske universiteter i vid udstrækning finansieret af private virksomheder. Kontorer for teknologioverførsel er tillige større og mere professionelt drevet i Sverige end i Danmark, hvor de er underfinansierede og underbemandede. Og for det femte er i Danmark de højere læreanstalter regeringens ansvar, mens de i Sverige har en høj grad af uafhængighed. Bestræbelserne på at lokalisere et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi til Øresundsregionen vil kunne fremskynde de harmoniseringsbestræbelser, der allerede foregår på 15

16 området for højere uddannelse og forskning og udvikling i de to lande. Som nævnt ovenfor vil et sådant universitetsprojekt særligt i Danmark kunne fungere som foregangsprojekt i forbindelse med at gennembryde barriererne i forhold til samfundet og den regionale økonomi Anbefalinger Det anbefales derfor: At der forsøges oprettet arbejdsgrupper på begge sider af Øresund, der engagerer sig i networking, dokumentation og udvikling af et universitetsprojekt af et i dette arbejdspapir beskrevne karakter eller noget lignende. Arbejdsgrupperne kan bestå af privatpersoner, NGOer, repræsentanter for industrien, uddannelses- og forskningssektoren, politiske partier, etc. Arbejdsgruppernes formål bør være at skabe debat og at vække offentlighedens og de offentlige myndigheders interesse i at udvikle og understøtte ideen om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi lokaliseret i Øresundsregionen. 16

17 SUMMARY AND CONCLUSIONS Among others, the findings of this paper are the following: I. In the present situation, the Danish RES-industry is probably not supported by enough publicly funded R&D. II. A paradigm shift on the institutional level is necessary in order to provide the RES-industry with the proper amount of publicly funded R&D support. III. Any discussion of the localisation possibilities of an International Open University for Renewable Energies must begin with the realisation that the location of such an institution in Denmark is in accordance with the Danish government s policies on education and research, both with respect to the priorities in its energy policy and in its globalisation strategy. IV. Although this working paper not primarily focuses on Swedish matters, it is not unlikely that its conclusions with respect to the Danish research situation in a lot of cases also pertain to Sweden. The existence of some common features seems evident. V. The Oeresund region is suitable for hosting an International Open University for Renewable Energies. VI. It can be argued that an International Open University for Renewable Energies is the most prestigious higher education and R&D project that currently exists on the national, Scandinavian, European and global scene. VII. The establishment of an International Open University for Renewable Energies is one of the most efficient ways to promote the development of renewables and energy efficiency. VIII. Compared to the size of the possible investments, an International Open University for Renewable Energies is the most effective regional development project in the field of R&D and higher education. IX. An International Open University for Renewable Energies can help the Oeresund region, Denmark and Sweden to take a more prominent position in the global markets for education and attract far more international, but also Danish and Swedish students and researchers to the region. X. The establishment of an International Open University for Renewable Energies in the Oeresund region can contribute to a harmonisation of the Danish and Swedish higher education systems. These findings are described in more detail below: 17

18 I. In the present situation, the Danish RES-industry is probably not supported by enough publicly funded R&D. On the face of it, it is difficult to form a precise estimate of the total amount of financial resources that are spent on renewables and energy efficiency R&D in Denmark. The reason is partly that a lot of research activities per definition are interdisciplinary, partly the complex and non-transparent appropriation system and partly the general application of research categories that do not include concepts like renewables and energy efficiency. Characteristic of the Danish energy-related R&D efforts in general is that they have a broad scope. Energy-related R&D in Denmark is carried out by a large number of enterprises, consultative engineering companies, research institutions, technological institutes and universities with respect to many different technologies. Concerning the expenditure on R&D in the field of renewables and energy efficiency, the following should be taken into consideration: Energy-related R&D has a considerable commercial value in Denmark. Just the value of the Danish export of energy technology in 2004 was 4.3 billion, which is 7.1% of the total Danish export (net export of oil and natural gas excluded). Compared to 2002, this is an increase of 1.1 billion, i.e. 30%. The increase in the country s total export in the same period was in the order of 3%. During these two years there has been a very limited growth in the export of the traditional technologies, including district heating and combined power and heating, power stations and power supply, but a considerable growth in the export of wind mills and wind mill technology. Wind mill technology comprises an export of 3 billion 70% of the total export of energy technology. Employment in the Danish wind power industry constitutes jobs. In high tech industries, the R&D budgets are at least 5 per cent of the turnover of a company. In some research intensive line of businesses like the pharmaceutical industry, the R&D industries are typically 12-15%. On this background, the aforementioned export should at least be supported by R&D efforts corresponding to an investment of 200 million. Hence, it can be argued that upholding this level of R&D support is a prerequisite for maintaining and expanding this export of energy-related goods and services. Whether this level of funding currently exists is difficult to document. In 2004, the total public and user-financed funds earmarked for RD&D in the field of energy were 32 million compared to 27 million in 2003 and 39 million in II. A paradigm shift on the institutional level is necessary in order to provide the RESindustry with the proper amount of publicly funded R&D support. R&D in specialised universities in Denmark has a clear competition advantage compared to any other kind of publicly funded R&D. First and foremost, this is due to the role of the universities in the Danish appropriation system. University-based research is better financed and posses a higher degree of freedom than any other type of research. This pertains specifically to specialised universities. The public research funds are divided between three main sectors: The universities, the other public research institutions and the licensed technological service institutes. The largest part of the appropriations is for the universities and the share of research funds that are injected into this main 18

19 sector has steadily increased. The appropriations for general scientific research are mainly for the benefit of the universities and to a lesser extent for the research councils. Approximately 75% of the public expenditure on R&D is spent on the universities. It is characteristic of the appropriations for the other research fields that the appropriations for sector research are broadly divided among most of these fields. Apart from the aforementioned categories there is another distinction that is relevant to the role of the universities in the appropriation system, namely the distinction between the so-called basic funds and the research funds that are allocated in open competition. Basic funds are allocated directly as a sum total to each research institution and are spent continuously on research activities. The institutions decide for themselves how to spend the money and it has not been decided in advance how they should do it. Competition-allocated funds are allocated via applications from individual researchers, researcher groups or institutions to research councils, funds, etc. All Danish universities have experienced a growth in the appropriation for basic research in the period Currently, the universities basic funds are 63% of the total research funds. On the average, the basic research funds are 33% of the universities total turnover, which is in the order of 1.9 billion. Funds are also allocated to the universities other fields, primarily education. The funds for basic research at the universities are approximately 500 million. If research overhead is added to this sum, the appropriation for basic funds is in the order of 600 million. The universities also receive appropriation-financed and competition-allocated funds for research channelled through the research council system, the Basic Research Fund, private funds, etc. The funds are divided into two categories: Free funds and strategic funds. The difference between the competition-allocated funds is that with respect to the first type of funds it has not been decided in advance in what thematic area to spend the funds. Concerning the second type of funds, a decision has been made in advance in which research fields to allocate the means. In 2005, the total amount of competition-allocated funds was 300 million in the research financed system and approximately 130 million from the research appropriations of the sector ministries that is competition-allocated in the research financed system. It is imbedded in the government s globalisation strategy that at larger share of the public research funds must be allocated in open competition. In 2010, at least half of the research appropriations must be allocated in open competition. A share of the appropriations will be allocated in open competition between universities and not individual researchers. Furthermore, it is a part of the government s plan that a larger share of the public research funds will be channelled into strategic research and that the decision basis for prioritizing the funds must be improved. Technically, it is incorporated in the current appropriation system that basic research activities in specialised universities have a clear competition advantage compared to research activities that are financed as sector research and via competition-allocated funds. A good example is the ITuniversity that probably is the specialised university in Denmark, which an International Open University for Renewable Energies can most appropriately be compared to. At the IT-university, the share of the basic research funds is 94% of the total funds the highest share for any university in Denmark. The research that is financed by these funds is not submitted to the pressure of having to compete for research projects with other research institutions and the research is not submitted to detailed political control. Furthermore, the political decision-makers have a well-founded notion that the basic research that takes place at the IT-university supports the general objectives of the institution, which is to promote R&D in the field of IT in general. Hence, the financing of research 19

20 activities at a specialised university cuts through the established appropriation system in such a way that it preserves the advantages and avoids the disadvantages of the system. Just like in the case of an International Open University for Renewable Energies, the rationale behind the establishment of the IT-university is that a paradigm shift on the institutional level has been necessary to lift the Danish IT-research to another level in order to develop and ensure its global competitiveness for the future. Without an institutional paradigm shift this would not have been possible without a significant increase in allocation of competition-allocated funds channelled through the research councils, which is not a realistic option. The same situation has long existed in the field of renewables and energy efficiency. The boost that is necessary to develop Danish R&D in this field and ensure its global competitiveness for the future demands a paradigm shift on the institutional level. A condition for research and to a certain degree basic research - to be more efficacious in meeting the needs of society, also by supporting other kinds of research that meets the needs of society, is that it or the research that it supports in one way or another has a theme, which has been politically determined. In Denmark, the share of non-thematic research is 70% - the highest share in Scandinavia. This division comprises both basic funds and competition-allocated research funds. Because of the high share of research funds that are spent on basic research in the Danish universities, an International Open University for Renewable Energies could ensure that research funds meet the needs of society, while being more commercially relevant than is the case for any other kind of university research and at the same time preserving the freedom and integrity of its basic research. III. Any discussion of the localisation possibilities of an International Open University for Renewable Energies must begin with the realisation that the location of such an institution in Denmark is in accordance with the Danish government s policies on education and research, both with respect to the priorities in its energy policy and in its globalisation strategy. A university project like the one described in this paper is in support of the Danish government s long-term policy objectives in the energy field: Ensuring security of supply in a future characterised by growing global energy consumption, pressure on global resources and an increasing concentration of energy resources in politically unstable regions. Contribution to economic growth and industrial development, competitive energy prices and further development of Danish energy technological positions. Reduction of anthropogenetic climate changes, which presupposes significant global reductions of greenhouse gas emissions. In addition to this, an International Open University for Renewable Energies supports the Danish government s globalisation strategy that briefly sketched establishes that Danish educations must be in world class and that Denmark must transform itself into a leading knowledge and entrepreneurial society this including developing into the most competitive society in the world before

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens erhverv og uddannelse:

Fremtidens erhverv og uddannelse: Fremtidens erhverv og uddannelse: Hellere en god håndværker end en dårlig akademiker Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Eksport af danske pensions-it-systemer

Eksport af danske pensions-it-systemer Dansk pension i internationalt perspektiv Eksport af danske pensions-it-systemer v/adm. direktør Birgitte Hass, FDC 26. februar 2013 26. februar 2013 Side 1 Danmarks pensionssystem er verdens bedste, men

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

What has happened in Denmark during the last 10 years? Professor Klaus Bock ERC Council Member

What has happened in Denmark during the last 10 years? Professor Klaus Bock ERC Council Member What has happened in Denmark during the last 10 years? Professor Klaus Bock ERC Council Member Public research budget 2002-2011 Billion DKK National Research Foundation Municipal and regional grants International

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om:

Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af forskningsreserven i 2014 til tværgående forskningsinitiativer 31. oktober 2013 1 Aftale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers

Erhvervslivets mediationsdag Siemens A/S 2015 siemens.com/answers Siemens tilgang til tvistløsning siemens.com/answers En af Danmarks største teknologivirksomheder Etableret i Danmark i 1893 Ansatte 2014: ca. 7.200 Heraf ~1.500 ingeniører & R&D Omsætning 2014: DKK 26,1

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen

BIO-VALUE bestyrelsesmøde. Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen BIO-VALUE bestyrelsesmøde Den 11. oktober 2013 Erik Bisgaard Madsen Kriterier for udvælgelse 1) Markant samfundsudfordring, som kan være vækstdriver i Danmark 2) Bygge på et efterspørgselstræk 3) Bidrage

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

www.futurefoodinnovation.dk

www.futurefoodinnovation.dk Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere