Arbejdspapir om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdspapir om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen"

Transkript

1 Arbejdspapir om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen November 2006

2 2006, Niels Henrik Hooge Forsidefoto: EWEA/DERVAUX, 2

3 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER SUMMARY AND CONCLUSIONS Introduktion.. 30 I. Den danske regerings forskningspolitik I.A. Offentlig og privat forskning og udvikling I.B. Forskning, udvikling og demonstration indenfor området for vedvarende energi og energieffektivitet II. En kort beskrivelse af den danske forskningssituation med hovedvægten lagt på den offentlige forskning II.A. Den energirelaterede forskning II.B. De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling II.C. Særligt om universiteternes rolle i bevillingssystemet II.D. Basismidler og konkurrenceudsatte midler II.E. Analyse og konklusion III. En kort beskrivelse af den nordiske forskningssituation III.A. Særligt om forskningssituationen i Sverige III.B. På väg mot ett oljefritt Sverige...63 III.C. En sammenligning mellem de højere uddannelser i Danmark og Sverige...66 III.D. Analyse og konklusion. 67 IV. Øresundsregionen som værtssted for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi...69 V. Diskussion af lokaliseringsmuligheder for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende energi V.A. Universitetsprojektet opfattet som promovering af F&U og undervisning i VE og energieffektivitet V.B. Universitetsprojektet opfattet som regionalt udviklingsprojekt V.C. Universitetsprojektet opfattet som prestigeprojekt V.D. Analyse og konklusion VI. FN-dimensionen VII. Eksempler på aktiviteter for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi VIII. Skitse til mulig handlingsplan for realisering af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen IX. Konklusioner og anbefalinger 120 APPENDIKS Promoting renewables and energy efficiency in institutional frameworks Universiteternes nye Danmarkskort. 124 Resuméer af studier af den økonomiske virkning af investeringer i vedvarende energi, særligt med henblik på jobskabelse

4 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER Konklusionerne i dette papir er bl.a. følgende: I. I den nuværende situation understøttes den danske VE-industri formentligt ikke af nok offentligt finansieret F&U. II. Et paradigmeskift på det institutionelle niveau er nødvendigt, hvis VE-industrien i tilstrækkelig grad skal understøttes af offentligt finansieret F&U. III. Enhver diskussion af lokaliseringsmulighederne for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi må starte med en konstatering af, at en placering af en sådan institution i Danmark i enhver henseende vil være i overensstemmelse med regeringens officielle uddannelsesog forskningspolitik, både i forhold til prioriteringerne indenfor energipolitikken, men også i forhold til regeringens globaliseringsstrategi. IV. Selvom dette arbejdspapir ikke i første omgang fokuserer på svenske forhold, er det tænkeligt, at de konklusioner, der bliver draget om forskningssituationen i Danmark, i vid udstrækning også gælder for Sverige. Visse fællestræk forekommer indlysende. V. Øresundsregionen er velegnet som værtssted for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi. VI. Man kan argumentere for, at et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er det mest prestigefyldte højere uddannelses- og F&U-projekt, der for tiden findes på den nationale, skandinaviske, europæiske og globale arena. VII. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er en af de mest effektive måder, hvorpå man kan fremme udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet. VIII. I forhold til de mulige investeringers størrelse, er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi det mest slagkraftige regionale udviklingsprojekt, der findes på området for uddannelse og forskning og udvikling. IX. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne hjælpe Øresundsregionen, Danmark og Sverige til at indtage en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere internationale, men også danske og svenske studerende og forskere til regionen. X. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen vil kunne bidrage til en harmonisering af de danske og svenske højere uddannelsessystemer. Disse konklusioner er nærmere uddybet i det flg.: 4

5 I. I den nuværende situation understøttes den danske VE-industri formentligt ikke af nok offentligt finansieret F&U. Umiddelbart er det vanskeligt at danne sig et helt præcist overblik over, hvor mange økonomiske ressourcer, der samlet anvendes til vedvarende energi og energieffektivitet i Danmark. Dette hænger dels sammen med at meget forskningsarbejde pr. definition er tværfagligt, dels det komplicerede og vanskeligt gennemskuelige bevillingssystem og dels anvendelsen af et alment kategoriseringssystem, der ikke altid opererer med begreber som vedvarende energi og energieffektivitet. Hvis man betragter den danske forsknings- og udviklingsindsats på energiområdet i sin helhed, er det karakteristisk, at den foregår over en bred front. Privat og offentlig energiforskning og -udvikling i Danmark udføres af en lang række erhvervsvirksomheder, rådgivende ingeniørfirmaer, forskningsinstitutioner, teknologiske institutter og universiteter inden for en række forskellige teknologier. Med hensyn til dimensioneringen af økonomiske ressourcer, der anvendes til F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet, gælder flg. hensyn.: Forskning og udvikling i energiteknologier har betydelig erhvervsmæssig og økonomisk betydning for Danmark. Hvis man alene ser på den samlede værdi af virksomhedernes eksport af energiteknologi og energirådgivning blev den i 2004 opgjort til 32,3 mia. kr. svarende til 7,1 % af Danmarks samlede eksport (der er her set bort fra nettoeksporten af olie og naturgas). I forhold til 2002 er der tale om en forøgelse på knap 8 mia. kr. svarende til en stigning på ca. 30 %. Stigningen i landets samlede eksport har i samme periode været ca. 3 %. I disse to år har der været en meget begrænset vækst i eksporten af de traditionelle teknologier omfattende fjern- og kraftvarme, elværker og elforsyning, men en betydelig vækst i eksporten af vindmøller og vindmølleteknologi, der med en eksport på 22 mia. kr. udgør 70 % af den samlede eksport af energiteknologi. Beskæftigelsen alene indenfor vindkraftindustrien i Danmark opgøres af vindmølleindustrien til arbejdspladser. Inden for højteknologiske industrier udgør forsknings- og udviklingsbudgettet i en virksomhed mindst omkring 5 % af omsætningen. I nogle forskningsintensive brancher, såsom medicinalindustrien ligger forskningsindsatsen typisk på %. På denne baggrund skulle den ovenfor nævnte eksport understøttes af en forsknings- og udviklingsindsats på mindst omkring 1,5 mia. kr. Der kan derfor argumenteres for, at fastholdelse af et niveau i denne størrelsesorden er en forudsætning for en opretholdelse eller udbygning af eksporten af energirelaterede varer og tjenesteydelser. Om dette niveau virkeligt holdes er imidlertid vanskeligt at dokumentere. I 2004 udgjorde de samlede offentlige og brugerfinansierede midler, som var målrettet til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet, således ca. 240 mio. kr. mod ca. 200 mio. kr. i 2003 og ca. 290 mio. kr. i II. Et paradigmeskift på det institutionelle niveau er nødvendigt, hvis VE-industrien i tilstrækkelig grad skal understøttes af offentligt finansieret F&U. F&U indenfor rammerne af specialiserede universiteter har en klar konkurrencefordel i forhold til al anden offentligt finansieret forskning. Dette hænger først og fremmest sammen med universiteternes rolle i det danske bevillingssystem. Den forskning, der foregår på universiteterne, er bedre finansieret end og kendetegnet ved en højere grad af frihed end nogen anden form for forskning. Dette gælder i særlig grad for de specialiserede universiteter. 5

6 De statslige forskningsmidlers fordeles på de tre hovedsektorer: Universiteterne, de øvrige offentlige forskningsinstitutioner og de godkendte teknologiske serviceinstitutter. Langt størstedelen af bevillingerne går til universiteterne, og andelen af forskningsmidler, der tilføres denne hovedsektor har været stigende. Bevillingerne til almen videnskabelig udvikling, dvs. grundforskning, er først og fremmest koncentreret på universiteterne og i mindre grad i forskningsrådene. Ca. 75 % af de offentlige udgifter til F&U går til universiteterne 1. For bevillingerne til de øvrige forskningsformål er det karakteristisk, at bevillingerne til sektorforskning er fordelt bredt på de fleste formål. Udover de ovennævnte kategorier og poster er der endnu en sondring, der er relevant for universiteternes rolle i bevillingssystemet, nemlig sondringen mellem de såkaldte basismidler og de forskningsmidler, der uddeles i åben konkurrence. Basismidler gives direkte som en samlet sum til de enkelte forskningsinstitutioner og anvendes til løbende at gennemføre forskningsaktiviteter. Institutionerne træffer selv beslutning om, hvordan midlerne allokeres, og det er ikke fastsat på forhånd, hvordan de skal anvendes. De konkurrenceudsatte midler fordeles ved at forskere, forskergrupper eller institutioner gennem ansøgninger til forskningsråd, fonde m.v., søger om midler til forskning. Alle universiteter har oplevet en vækst i bevillingen til basisforskning i perioden Universiteternes basismidler udgør for tiden 63 % af den samlede forskning. Basisforskningsmidlerne udgør gennemsnitligt 33 % af universiteternes samlede omsætning, der i alt er knap 14 mia. kr. Der gives også midler til universiteternes øvrige formål, herunder primært til uddannelse. Den rene basisforskning ved universiteterne udgør ca. 4 mia. kr. Tillægges forskningsoverhead til husleje, udgør basismidlerne ca. 4,5 mia. kr. I det Statslige Forskningsbudget angives universitetssektorens samlede basisforskningsbevilling til ca. 4,9 mia. kr. Universiteterne modtager som nævnt ligeledes tilskudsfinansierede og konkurrenceudsatte midler til forskning fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, private m.fl.. Midlerne inddeles groft i to typer: Frie midler og Strategiske midler. Forskellen på de to typer konkurrencemidler er, at der for den første type midler ikke på forhånd er truffet beslutning om, inden for hvilke tematiske områder midlerne skal udmøntes. For den anden type midler er der forlods truffet beslutning om, inden for hvilke områder midlerne skal fordeles. De samlede konkurrenceudsatte midler udgør i 2005 ca. 2,3 mia. kr., der uddeles i det forskningsfinansierende system, samt ca. 1 mia. kr. fra de enkelte sektorministeriers forskningsbevillinger, der konkurrenceudsættes via det forskningsfinansierende system. Det ligger i regeringens globaliseringsstrategi, at en større del af de offentlige forskningsmidler skal uddeles i åben konkurrence. I 2010 skal mindst halvdelen af forskningsbevillingerne udbydes i åben konkurrence. En andel af bevillingerne skal uddeles i konkurrence mellem universiteterne og ikke mellem de enkelte forskere. Endvidere er det regeringens plan, at en større andel af de offentlige forskningsmidler skal gå til strategisk forskning, og grundlaget for at prioritere midlerne skal forbedres. Under det herskende bevillingstekniske system vil de grundforskningsaktiviteter, der foregår på specialiserede universiteter, have en klar konkurrencefordel i forhold til forskningsaktiviteter, der finansieres som sektorforskning og via konkurrenceudsatte midler. Et godt eksempel er ITuniversitet, der formentligt er det specialiserede universitet i Danmark, som et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen bedst vil kunne sammenlignes med. På IT- 1 Jf. Figur 4 nedenfor. 6

7 universitetet er grundforskningsmidlernes andel af de sml. midler 94 %, hvad der er det højeste for noget universitet i Danmark. Dels er den forskning, der finansieres ved hjælp af disse midler, ikke underkastet det pres, at skulle konkurrere om forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner, dels er forskningen ikke underlagt detaljeret politisk styring og dels har de politiske beslutningstagere en velbegrundet formodning om, at den grundforskning, der foregår på IT-universitetet, understøtter institutionens almene formål, som er at fremme F&U på området for IT i al almindelighed. Finansieringen af forskningsaktiviteterne på et specialiseret universitet skærer således tværs igennem det etablerede bevillingssystem på en sådan måde, at det bevarer fordelene og undgår ulemperne. Som når det drejer sig om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi, hviler den erkendelse, der ligger bag oprettelsen af IT-universitetet, at et paradigmeskift har været nødvendigt på det institutionelle niveau, for at give IT-forskningen i Danmark et løft, der kan bevare og fremtidssikre dens konkurrencedygtighed i det globale perspektiv. Uden et institutionelt paradigmeskift ville dette ikke have været muligt uden en kraftig forøgelse i allokeringen af konkurrenceudsatte midler via forskningsrådene, hvad der ikke ville have været realistisk. Den samme situation foreligger nu på området for vedvarende energi og energieffektivitet. Det løft, som er nødvendigt for at bevare og fremtidssikre den globale konkurrencedygtighed for dansk F&U på dette område, kræver et paradigmeskift på det institutionelle område. En forudsætning for, at forskning og i en vis udstrækning grundforskning generelt kan målrettes til at tjene samfundsbehov, evt. ved at understøtte anden forskning, der tjener samfundsmæssige behov, er, at den eller den forskning, den understøtter, under en eller anden form er politisk tematiseret. I Danmark er andelen af den ikke-tematiserede forskning 70 % - den højeste andel i Skandinavien. Fordelingen omfatter både basismidler og konkurrenceudsatte midler til forskning. På grund af den høje andel af forskningsmidler, der anvendes til grundforskning på de danske universiteter, vil et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi politisk kunne tematisere forskningsmidler til at tjene samfundsmæssige behov, der samtidigt i højere grad har erhvervsøkonomisk relevans og gennemslagskraft end nogen anden form for universitetsforskning, samtidigt med at forskningsfriheden og grundforskningens integritet bliver bevaret. III. Enhver diskussion af lokaliseringsmulighederne for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi må starte med en konstatering af, at en placering af en sådan institution i Danmark i enhver henseende vil være i overensstemmelse med regeringens officielle uddannelses- og forskningspolitik, både i forhold til prioriteringerne indenfor energipolitikken, men også i forhold til regeringens globaliseringsstrategi. Et universitetsprojekt af den i dette papir beskrevne karakter er i overensstemmelse med den danske regerings langsigtede mål på energiområdet: Sikring af forsyningssikkerheden i en fremtid med fortsat stigende globalt energiforbrug, pres på de globale ressourcer og stigende koncentration af energiressourcer i politisk ustabile regioner. Bidrag til vækst og erhvervsudvikling gennem konkurrencedygtige energipriser og videreudvikling af danske energiteknologiske styrkepositioner. Begrænsning af de menneskeskabte klimaforandringer, som forudsætter markante globale reduktioner af udledningen af drivhusgasser. 7

8 Endvidere understøtter projektet regeringens globaliseringsstrategi, der kort formuleret går ud på, at danske uddannelser skal være i verdensklasse og at Danmark skal være et førende videnssamfund og iværksættersamfund, herunder i 2015 være verdens mest konkurrencedygtige samfund. Endeligt er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i overensstemmelse med den del af regeringens reformprogram, der omhandler universitetsfusioner. F.eks. vil sektorforskningsinstitutioner kunne integreres i et sådant universitetsprojekt. IV. Selvom dette arbejdspapir ikke i første omgang fokuserer på svenske forhold, er det tænkeligt, at de konklusioner, der bliver draget om forskningssituationen i Danmark, i vid udstrækning også gælder for Sverige. Visse fællestræk forekommer indlysende. I Sverige anvendes der generelt mere på forskning end i Danmark, hvis man anskuer den offentlige og private sektor under et. I 2003 var Sverige, Finland og Japan de tre eneste OECD-lande, hvis F&U-andele oversteg 3 % af BNP. Hvis man ser på den skandinaviske situation, var F&Uintensiteten lavest i Norge i 2003 med en F&U-andel på 1.75 % af BNP. Sverige havde den højeste andel på 4 %, Danmarks lå på 2.5 %. I Sverige var udgifterne til F&U pr. indbygger i kr., i Danmark kr. en betydelig forskel. Statistik fra de fem nordiske lande fra 2003 viser, at Danmark med en vækst på 13 % dog har haft den største fremgang i de sml. F&U-investeringer i forhold til I Sverige har der ikke været nogen vækst på grund af en et betydeligt fald i F&Uinvesteringerne i den private sektor. Dette har man forsøgt at kompensere for ved hjælp af en kraftig vækst i de offentlige F&U-investeringer. I 2005 blev der bevilget 62 mia. kr. til F&U over statsbudgetterne i de nordiske lande eller gennemsnitligt kr. pr. indbygger i Norden. I Sverige blev bevillingerne anslået til ca. 23 mia. kr. Set i forhold til indbyggertallet havde Danmark den laveste andel. Udviklingen efter år 2000 viser, at Sverige har haft den største nominelle vækst i Skandinavien frem til 2005, mens Danmark har haft den laveste. Målt i faste priser har Sverige haft en vækst på 40 %, mens der var svag nedgang i Danmark. Målt som andel af BNP havde Danmark de laveste statslige F&U-bevillinger med 0.73 %, mens Finland havde den højeste med 1.04 %. Sveriges andel lå på 0.9 %. Hvis man sammenligner de sml. statslige bevillinger til F&U i Danmark og Sverige med udvalgte OECDlande i 2004/2005, fremgår det, at Sverige ligger på gennemsnittet for andelen af BNP, men lidt under gennemsnittet for bevillinger pr. indbygger, hvorimod Danmark ligger lavere for begge indikatorer og en del under Sverige. Midlerne kanaliseres ikke så forskelligt i Danmark og Sverige. I gennemsnit bevilgede de nordiske lande i % af deres statslige bevillinger via basisbudgetter til universiteter og læreanstalter, men denne andel lå højere i Danmark med 51 % og i Sverige med 43 %. Ser man på kategorien Forskningsråd og lignende som første modtager, var andelen lavest i Danmark, hvor den lå på 12 % og i Sverige, hvor den lå på 18 %. 70 % af de statslige bevillinger til F&U i Danmark gik til almenvidenskabelig udvikling efterfulgt af Sverige med 57 %. Danmark og Sveriges andel i forhold til denne post var størst i de nordiske lande. Selvom 70 % af bevillingerne i Danmark i 2005 gik til almenvidenskabelig udvikling, lå bevillingerne til dette formål målt i omkostninger pr. indbygger dog ikke højere end i Sverige. Sammenlignet med f.eks. Norge og Finland uddelte Danmark med 65 % en større andel af bevillingerne som basismidler, hvorimod basismidlernes andel i Sverige 81 % - var højere end i Danmark. Fordelingen mellem politisk tematiserede og ikke politisk 8

9 tematiserede forskningsmidler var den, at Danmark og Sverige havde den højeste andel af ikketematiseret forskning med henholdsvis 70 % og 57 %, hvorimod de tilsvarende andele for Norge ligger og Finland lå på 52 % og 41 %. Fordelingen omfatter både basismidler og konkurrenceudsatte midler til forskning. En overfladisk læsning af disse tal indikerer, at den svenske forskningssituation udmålt i kvantitative størrelser minder om den danske. Af det ovennævnte fremgår det, at de indikatorer, der rent bevillingsteknisk begunstiger et specialiseret universitet en høj andel af forskningsmidlerne anvendt til almenvidenskabelig udvikling, en høj andel af forskningsmidlerne kanaliseret gennem universiteterne, en høj andel af forskningsmidlerne anvendt som basismidler og en høj andel af forskningsmidlerne anvendt som ikke politisk tematiserede forskningsmidler ikke i mindre grad er til stede i Sverige. Dette gælder ikke mindst for den måske vigtigste indikator - basismidlernes andel af forskningsmidlerne som er højere i Sverige end i Danmark. Hvis man ser på forskningspolitikken specielt på energiområdet, er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi ikke i mindre grad i overensstemmelse med den svenske regerings målsætninger end den danskes. I en nyligt offentliggjort kommissionsrapport under forsæde af den daværende svenske statsminister, nævnes en serie langtrækkende, konkrete foranstaltninger, der frem mod 2020 skal bryde Sveriges afhængighed af olie, herunder en satsning på F&U. I rapporten foreslås gennemgribende målsætninger for energieffektivisering og formindsket olieafhængighed i 2020, baseret på flg. fem strategier: 1. En gennemgribende energieffektivisering af hele samfundet. 2. En historisk satsning på skov- og markbrændsel. 3. At elektricitetsproduktionen bidrager til en bæredygtig energiforsyning. 4. At energigasser bør spille en væsentlig rolle i ambitionerne for at formindske Sveriges olieafhængighed. 5. At Sverige bidrager mere aktivt til, at der implementeres effektive styringsmidler på EUniveau, ikke mindst for at fremme udviklingen af en mere ambitiøs klimapolitik i Europa. I rapporten foreslås det, at der oprettes et råd eller et centrum for energieffektivisering, hvis opgave det er at sætte en mere offensiv udvikling i gang på området for vedvarende energi og energieffektivitet. V. Øresundsregionen er velegnet som værtssted for et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi. Hvis man som tankeeksperiment går ud fra, at et VE-universitet skal placeres et eller andet sted i Danmark og Sverige, giver det mening, at lokalisere det et sted, hvor den politiske og finansielle opbakning er størst, hvor universitetet mest naturligt indgår i de lokale og regionale netværk og hvor dets bidrag til den regionale vidensøkonomi er mest effektiv. Disse kriterier opfyldes af Øresundsregionen, der normalt defineres som Sjælland, Lolland Falster, Bornholm og Skåne. På længere sigt spås Øresundsregionen en position som en af Europas stærkeste vækstregioner i kraft af koncentrationen af vidensintensive virksomheder, forskere og højt kvalificeret arbejdskraft. I området findes der i alt 14 universiteter og 6 forskningscentre, der repræsenterer en betydelig teknisk og videnskabelig ekspertise. Øresundsregionen har således den største regionale 9

10 koncentration af universiteter i Europa. Antallet af aktive ingeniører er , forskere , ph.d.-studerende 6.500, og studenter , heriblandt udenlandske studenter. Øresundsregionen har tillige en af de 5 største produktioner af videnskabelige artikler i Europa. Særlige kompetenceområder i regionen er bioteknologi, sundhedsvidenskab, ITK, fødevarer og ledelse og forretningsadministration. I alt er der ansat ca personer i den højteknologiske sektor. I de senere år er transportinfrastrukturen i Øresundsregionen blevet kraftigt udbygget og en række politiske initiativer sat i værk for at smelte regionen yderligere sammen. Et af resultaterne af disse bestræbelser er, at 32 % af de skånske virksomheder har aktiviteter i Danmark og at 17 % af de danske virksomheder har aktiviteter i Skåne. Ethvert projekt, der er foreneligt med eller fremmer regional integration, er på forhånd sikker på at blive modtaget med en betydelig politisk velvilje. Øresundsregionens væsentligste aktør på området for F&U og højere uddannelse er Øresundsuniversitetet, som er navnet på et samarbejde mellem de 14 universiteter i regionen. Øresundsuniversitetet blev grundlagt 1997 og omfatter i dag ca studerende, ph.d.- studerende og forskere. De 14 medlemsuniversiteter har samarbejdsaftaler med over 800 universiteter i hele verden. Alt i alt har de højere læreanstalter i Øresundsregionen, der deltager i Øresundsuniversitetet en årlig omsætning på mio. DKK eller mio. SEK. Der findes endnu et netværk, som understøtter teknologiudviklingen i Øresundsregionen, nemlig Øresund Science Region (ØSR), som er et samarbejde mellem netværksorganisationerne Øresund Environment Academy, Øresund Food Network, Medicon Valley Academy og Øresund IT Academy. Endnu en relevant, om end mindre aktør, der er interessant i forbindelse med temaet for dette arbejdspapir, er Øresund Environment Academy. VI. Man kan argumentere for, at et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er det mest prestigefyldte højere uddannelses- og F&U-projekt, der for tiden findes på den nationale, skandinaviske, europæiske og globale arena. Årsagen hertil er, at uddannelse, forskning og udvikling på området for vedvarende energi og energieffektivitet repræsenterer den mest populære uddannelse, forskning og udvikling på dansk, skandinavisk, europæisk og formentligt også på globalt niveau, at universitetsprojektet, hvis det bliver realiseret, foreløbigt er det første og eneste af sin slags i verden, at det er en vigtig del af den internationale tendens i retning af at institutionalisere VE-relaterede aktiviteter, at projektet vil kunne udvikles under FN s auspicier, samt at det formentligt vil kunne give Øresundsregionen, Danmark og Sverige en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere udenlandske, men også danske og svenske studerende og forskere til regionen, som herigennem bliver styrket markant på området for teknisk forskning og uddannelse. VII. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er en af de mest effektive måder, hvorpå man kan fremme udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet. Af de muligheder, der findes for at fremme omkostningsreduktioner og dermed konkurrencedygtighed på VE-området, er støtte til forskning og udvikling den mest effektive. F.eks. 10

11 har Det Økonomiske Råd konkluderet, at støtte til F&U på området for vindkraft er mere effektiv end direkte produktionstilskud. At oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er et stærkt udviklingsfremmende redskab kan der argumenteres for af to grunde: For det første kan man fremsætte den hypotese, som er nærmere beskrevet ovenfor, at F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet er ringere stillet end en række andre forskningsområder, fordi der i Danmark ikke findes et specialiseret universitet for vedvarende energi og energieffektivitet. Årsagen hertil er, at et fagområde, der repræsenteres af et specialiseret universitet, dvs. et universitet, der fokuserer på en bestemt type forskning, rent bevillingsteknisk vil være bedre stillet i forhold til allokeringen af forskningsmidler end et fagområde, der overvejende finansieres som sektorforskning eller gennem forskningsrådene. For det andet kan man gøre gældende, at uanset om finansieringen af anlægs- og driftsudgifterne for et VE-universitet tages fra eksisterende forsknings- og undervisningsbudgetter eller er baseret på overførsel af nye økonomiske ressourcer, vil der formentligt være tale om et fremskridt i forhold til den nuværende situation ikke mindst anskuet i forhold til regeringens officielle uddannelses- og forskningspolitik, hvis vigtigste acceptanskriterium er samfundsmæssig og økonomisk relevans omsat i forøget konkurrencedygtighed på det globale marked. I betragtning af vedvarende energis og energieffektivitets økonomiske og samfundsmæssige potentiale, sammenholdt med den danske forsknings- og undervisningssektors nuværende fremtrædende status på dette område, er det svært at argumentere for, at der findes mere relevant forskning og uddannelse end den, der vil kunne udvikles indenfor rammerne af en sådan institution. VIII. I forhold til de mulige investeringers størrelse, er et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi det mest slagkraftige regionale udviklingsprojekt, der findes på området for uddannelse og forskning og udvikling. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne opfattes som et udviklingsprojekt i forhold til den nationale og regionale økonomi, og udviklingen vil kunne foregå qua projektet som universitetsprojekt i al almindelighed eller som igangsætter af og katalysator for specifik teknologiudvikling og accelerator af udvikling af vedvarende energi og energieffektivitet. Projektet opfattet som udviklingsprojekt i forhold til den nationale økonomi: Det ligger i sagens natur at forandringer i en regional økonomi vil have en afsnittende virkning på den nationale økonomi eller i dette tilfælde de nationale økonomier - hvoraf den er en del, og vice versa. Det danske Økonomi- og Erhvervsministeriums enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse (FORA) har i 2006 offentliggjort en rapport, der kortlægger de eksisterende miljøteknologiske styrkepositioner i dansk erhvervsliv. Rapporten definerer den økonomiske region for miljøsektoren som hele Danmark og når frem til, at der kun er globalt konkurrerende erhvervsklynger i Danmark. Af disse er miljøklyngen, der består af 420 miljøvirksomheder med ca ansatte og 46 videninstitutioner, en af de største. Indenfor miljøklyngens otte hovedområder er energi/klimasektoren med sine godt ansatte langt det største område, efterfulgt af vand, luftforurening og kemikalier, som med omkring ansatte er nogenlunde lige store. Af de fem erhvervsmæssige styrkepositioner, FORA identificerer på miljøområdet, ligger de tre på området for klima og energi: 11

12 Vindenergi fra megamøller. Rapporten vurderer, at det inden for de nærmeste år vil være muligt at udvikle megamøller med en sådan kapacitet og effektivitet, at de vil overtage markedet for vindenergi på land. Hvis der også i fremtiden skal satses på vindmøller som en dansk styrkeposition, er der behov for, at klyngen udvikles og videreføres i et tættere strategisk samarbejde på tværs af private og offentlige aktører. Nøjagtigt som i de lande Danmark konkurrerer med. Biobrændsler. Det vurderes, at et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner kan gøre det muligt at skabe en konkurrencedygtig teknologi, og dermed lægge grunden til en ny erhvervsmæssig styrkeposition inden for biobrændsler. Brændselsceller. Inden for enkelte områder, som brændselsceller til opvarmning, kan et strategisk samarbejde mellem danske virksomheder, universiteter og videninstitutioner gøre det muligt at skabe konkurrencedygtige løsninger, som kan danne grundlag for en ny erhvervsmæssig styrkeposition. FORA anser det for veldokumenteret, at de vilkår for erhvervsudviklingen, som det offentlige er ansvarlig for, har stor betydning for denne udvikling. Rapporten anerkender, at et højt niveau af offentlig forskning og et veludviklet system eller netværk for deling af viden mellem offentlige forskere og virksomheder har kritisk betydning for en regions innovationskapacitet og slår fast, at Danmark både har mange offentlige forskere inden for miljøområdet og forskning af endog meget høj kvalitet. Imidlertid synes der at være muligheder for at forbedre og udbygge samarbejdet på flere områder. Et eksempel er vindmølleindustrien, hvor der foregår vigtig og kvalificeret forskning på især tre offentlige videninstitutioner, men hvor der er ønske om et endnu stærkere samarbejde. De offentlige forskere har stærke kompetencer på området, men der er behov for en bedre offentlig koordination og samspil med vindmølleproducenterne. FORA konkluderer derfor, at der på længere sigt kan det blive aktuelt at skabe et egentligt institut, som samler de offentlige kompetencer på dette område. Også indenfor området for biobrændsler er der ønsker om et mere udbygget forskningssamarbejde. Projektet opfattet som udviklingsprojekt i forhold til den regionale økonomi: Mindst fem betingelser skal opfyldes for at forskning og udvikling kan bidrage til en innovativ regional økonomi: En stor kapacitet for F&U, forskning af høj kvalitet, fokus på forskningsanvendelighed, en effektiv infrastruktur for teknologioverførsel og en stor evne til at absorbere viden i den regionale økonomi. Ifølge en OECD-rapport fra juni 2006 er det karakteristisk for Øresundsmodellen, at de højere læreanstalter indtager en ledende rolle i denne udvikling. Imidlertid bruger de ikke altid deres uafhængighed til at bidrage til at realisere lokale målsætninger, om end der i Øresundsregionen findes inklinationer i retning af at gøre det. Iflg. rapporten er dette et særligt karakteristikon ved regionen, der adskiller den fra andre eksempler på regional udvikling. OECD påviser fem barrierer for en hensigtsmæssig netværksudvikling i Øresundsregionen: (1) Begrænset engagement hos individuelle universitetsforskere, specielt i den danske del af Øresundsregionen, i forbindelse med lokalt og regionalt samfundsmæssigt orienteret forskning, (2) reservationer hos de nationale regeringer i forbindelse med støtte til Øresundsprojektet, (3) kommunikationsbarrierer mellem små- og mellemstore virksomheder og universiteter og højere læreanstalter, (4) det problem, at Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region er koncepter, 12

13 der stadigvæk er ukendte i hverdagslivet i lokalsamfundene, og (5) formelle institutionelle barrierer mellem Danmark og Sverige, først og fremmest forskelle i uddannelsessystemer, skattesystemer og lovgivning, og stærkt begrænsende regler for offentlig finansiering af tværnationale projekter. I OECD-rapporten foreslås der bl.a. følgende politiske tiltag med henblik på at nedbryde disse barrierer: Fokus på kulturel, social og miljømæssig udvikling. Rapporten anbefaler, at de højere læreanstalter opmuntres til at udforske sociale, kulturelle og miljømæssige forhold mere intensivt i deres undervisning og F&U, såvel som gennem deres anlæg og vedligeholdelsesprogrammer. At der lægges større vægt på at integrere bestræbelserne hos de relevante universiteter i Øresundsuniversitetet i forbindelse med de miljømålsætninger, der findes i Øresund Science Region, gennem en forbedret miljømæssig platform. Flere ressourcer bør allokeres til miljøplatformen for at sætte den i stand til at udføre sine opgaver og for Øresundsuniversitetet til at opmuntre flere forskere til at bidrage til Øresundsregionens miljømålsætninger. At der bevilges mere økonomisk og operationel støtte til ikke mindst til miljøplatformen i dens egenskab af nøglerolle som medierende faktor i forbindelse med at bringe den akademiske verden og Øresund Science Region tættere sammen. At regeringerne både i Danmark og Sverige yderligere støtter investeringer i F&U i forretningsorganisationer på en sådan måde, at samarbejdsmulighederne mellem den private sektor og universiteterne fremmes for så vidt angår den mere basale, langsigtede forskning. At regeringerne i Danmark og Sverige indgår en aftale, der anerkender Øresundsregionen som en speciel zone for samarbejdsaktiviteter. I forbindelse hermed bør der foretages en evaluering af de eksisterende nationale regeringspolitikker og programmer for at sikre, at de ikke hæmmer den regionale udvikling gennem selvmodsigende foranstaltninger på nøgleområder i regionen. At Øresundsuniversitetet og Øresundsregionen bliver brugt som et middel til bedre at fremme visse nationale regeringspolitikker og programmer ved hjælp af en national/regional overenskomst. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi opfylder alle disse kriterier og har forudsætningerne for at kunne fungere som regionalt pionerprojekt. Derfor kan man argumentere for, at projektets indvirkning på den lokale og regionale økonomi ikke kan betragtes isoleret fra de udviklings- og integrationsbestræbelser, der i forvejen er sat i værk af Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region. Som et potentielt gennembrudsprojekt kan man måle projektet i forhold til den samlede vægt af de målrettede regionale aktiviteter, disse platforme repræsenterer. Særligt i Danmark vil et sådant universitetsprojekt kunne fungere som foregangsprojekt i forbindelse med at gennembryde barriererne i forhold til samfundet og den regionale økonomi. På mellemlangt og længere sigt vil et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi kunne bidrage med impulser til, at Sydsverige og hovedstadsområdet vil kunne konkurrere med f.eks. Stockholm om at implementere store miljøprojekter som f.eks. Hammarby Sjöstad og udbygning af den kollektive transportinfrastruktur i den udstrækning, det ikke allerede er sket. 13

14 IX. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne hjælpe Øresundsregionen, Danmark og Sverige til at indtage en mere prominent rolle på det globale uddannelsesmarked og tiltrække langt flere internationale, men også danske og svenske studerende og forskere til regionen. Forskellige internationale undersøgelser viser bl.a. følgende globale hovedtendenser Kraftig stigning i efterspørgsel efter international uddannelse. Antallet af internationale studerende, der efterspørger en uddannelse i et andet land end deres hjemland, ventes at stige fra 2.1 mio. i 2004 til 7.2 mio. studerende i Øget internationalt udbud af uddannelse. Uddannelsesudbuddene omfatter både ordinære uddannelser, særligt udviklede tilbud, e-learning og i et vist omfang etablering af uddannelser i udlandet i joint venture med lokale uddannelsesinstitutioner. Øget national indsats for international profilering og tiltrækning af talentfulde internationale studerende og forskere. Mange OECD-lande har udviklet nationale strategier for tiltrækning af højt kvalificerede internationale studerende og forskere. Det sker bl.a. gennem støtte til internationalisering af uddannelsesinstitutionerne, udvikling af udbud på engelsk samt stipendietilbud til udenlandske studerende. 75 % af alle internationale studerende uddannede sig i 2004 i kun 6 lande. Flere europæiske lande har derfor målsætninger om at tiltrække et øget antal oversøiske studerende, som ikke tidligere har været opmærksom på studiemulighederne i de pågældende lande. Et globalt marked på mere end 175 mia. kr. Indtægter fra internationale studerende opgøres til at være den 10. største eksportindtægt på serviceområdet i USA og den 3. største i Australien. Indtægter fra internationale studerendes studieafgifter og forbrug bidrager væsentligt til de udbydendes landes BNP og til de medvirkende uddannelsesinstitutioners omsætning. Selv om økonomisk indtjening er en medvirkende årsag til flere landes engagement, påpeger landene samtidig, at faglig udvikling, kapacitetsforøgelse og tiltrækning af internationale talenter, som senere kan fungere som ambassadører, er andre væsentlige incitamenter. Den konklusion ligger lige for, at et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi ikke mindst i sin egenskab af prestigeprojekt vil kunne fungere som internationalt trækplaster og optræde som en væsentlig aktør på dette globale marked. Et projekt af det i dette papir beskrevne karakter vil kun udgøre det første blandt mange over hele verden. En stort anlagt global satsning på universiteter og læreanstalter, der specialiserer sig i vedvarende energi og energieffektivitet vil på længere sigt være uundgåelig, men så længe universitetsprojektet endnu er det første af sin slags, vil det kunne give anledning til en markant efterspørgsel blandt studerende og forskere fra hele kloden. På kort, mellemlangt og langt sigt vil det endvidere kunne bidrage til at give Øresundsregionen, Danmark og Sverige en global konkurrencefordel indenfor uddannelse og F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet og afhængigt af hvor stort der satses - i en kortere eller længere periode gøre Øresundsregionen til det globale centrum for uddannelse og F&U på området for vedvarende energi og energieffektivitet. Internationaliseringen af dansk forskning og udvikling foregår bl.a. gennem international finansiering af dansk forskning både på offentlige forskningsinstitutioner og i private virksomheder, gennem danske virksomheders køb af forskning og udvikling i udlandet og gennem internationale samarbejdsprojekter, f.eks. EU s forsknings- og udviklingssamarbejde. Den samlede internationale finansiering af dansk udført forskning både offentlig og privat var i 2003 på ca. 3,5 mia. kr., 14

15 svarende til 9 % af de samlede danske F&U-udgifter. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi vil kunne stimulere en sådan form for finansiering. I 2003 finansierede udlandet 715 mio. kr. forskning og udvikling udført i den offentlige sektor i Danmark, svarende til ca. 7 % af den samlede offentlige forskning. Ser man på fagområder, er 9 % af både den tekniske og den naturvidenskabelige forskning finansieret af udenlandske kilder, en andel, der må forventes at stige, hvis et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi bliver realiseret. Hvis universitetsprojektet udvikles i samarbejde med FN, kan man formodentligt forvente en højere udenlandsk finansieringsgrad. Endeligt vil Et Åbent Universitet for Vedvarende Energi formodes at give de tekniske uddannelser og teknisk F&U i Øresundsregionen et løft. Udover at der sker en tilvækst i antallet af internationale studerende og forskere vil der ske en forskydning i retning af dominans for de tekniske uddannelser og teknisk F&U i regionen. Et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi er formentligt den mest effektive måde, hvorpå man kan efterleve OECD s anbefaling om, at universiteterne, regeringen og erhvervslivet i Danmark bør styrke rekrutteringen af udenlandske studerende til danske forskeruddannelser, især inden for ingeniørområdet og naturvidenskab. X. Oprettelsen af et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen vil kunne bidrage til en harmonisering af de danske og svenske højere uddannelsessystemer. For at kunne oprette og drive et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi i Øresundsregionen, er det nødvendigt at overvinde barriererne for et dansk/svensk samarbejde med dette formål for øje. En af de vigtigste barrierer er den omstændighed, at systemerne for højere uddannelser i Danmark og Sverige adskiller sig fra hinanden: For det første er det danske system pluralistisk. Forskellige typer uddannelser tilbydes i forskellige typer institutioner. Der er således tre forskellige former for højere uddannelse i Danmark: Forskningsbaserede universiteter, der tilbyder videnskabelige uddannelser, videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder højere erhvervsorienterede uddannelser, og kunstskoler, der tilbyder uddannelser på området for kunst og kultur. I modsætning hertil er systemet for højere uddannelse i Sverige et enhedssystem, der forener funktionsområderne hos universiteterne med funktionsområderne hos de videregående uddannelsesinstitutioner. For det andet findes der i Danmark en mængde specialiserede universiteter, hvorimod man i Sverige har generelle universiteter. For det tredje er det såkaldte Bologna-system for akademiske grader næsten fuldt implementeret i Danmark, men ikke i Sverige. For det fjerde har de danske universiteter færre forbindelser til det omgivende samfund end de svenske, men har i stedet valgt at bibeholde deres historiske tradition for at undervise og forske uden i nævneværdig grad at knytte bånd til samfundet og økonomien. I modsætning hertil er de svenske universiteter i vid udstrækning finansieret af private virksomheder. Kontorer for teknologioverførsel er tillige større og mere professionelt drevet i Sverige end i Danmark, hvor de er underfinansierede og underbemandede. Og for det femte er i Danmark de højere læreanstalter regeringens ansvar, mens de i Sverige har en høj grad af uafhængighed. Bestræbelserne på at lokalisere et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi til Øresundsregionen vil kunne fremskynde de harmoniseringsbestræbelser, der allerede foregår på 15

16 området for højere uddannelse og forskning og udvikling i de to lande. Som nævnt ovenfor vil et sådant universitetsprojekt særligt i Danmark kunne fungere som foregangsprojekt i forbindelse med at gennembryde barriererne i forhold til samfundet og den regionale økonomi Anbefalinger Det anbefales derfor: At der forsøges oprettet arbejdsgrupper på begge sider af Øresund, der engagerer sig i networking, dokumentation og udvikling af et universitetsprojekt af et i dette arbejdspapir beskrevne karakter eller noget lignende. Arbejdsgrupperne kan bestå af privatpersoner, NGOer, repræsentanter for industrien, uddannelses- og forskningssektoren, politiske partier, etc. Arbejdsgruppernes formål bør være at skabe debat og at vække offentlighedens og de offentlige myndigheders interesse i at udvikle og understøtte ideen om et Internationalt Åbent Universitet for Vedvarende Energi lokaliseret i Øresundsregionen. 16

17 SUMMARY AND CONCLUSIONS Among others, the findings of this paper are the following: I. In the present situation, the Danish RES-industry is probably not supported by enough publicly funded R&D. II. A paradigm shift on the institutional level is necessary in order to provide the RES-industry with the proper amount of publicly funded R&D support. III. Any discussion of the localisation possibilities of an International Open University for Renewable Energies must begin with the realisation that the location of such an institution in Denmark is in accordance with the Danish government s policies on education and research, both with respect to the priorities in its energy policy and in its globalisation strategy. IV. Although this working paper not primarily focuses on Swedish matters, it is not unlikely that its conclusions with respect to the Danish research situation in a lot of cases also pertain to Sweden. The existence of some common features seems evident. V. The Oeresund region is suitable for hosting an International Open University for Renewable Energies. VI. It can be argued that an International Open University for Renewable Energies is the most prestigious higher education and R&D project that currently exists on the national, Scandinavian, European and global scene. VII. The establishment of an International Open University for Renewable Energies is one of the most efficient ways to promote the development of renewables and energy efficiency. VIII. Compared to the size of the possible investments, an International Open University for Renewable Energies is the most effective regional development project in the field of R&D and higher education. IX. An International Open University for Renewable Energies can help the Oeresund region, Denmark and Sweden to take a more prominent position in the global markets for education and attract far more international, but also Danish and Swedish students and researchers to the region. X. The establishment of an International Open University for Renewable Energies in the Oeresund region can contribute to a harmonisation of the Danish and Swedish higher education systems. These findings are described in more detail below: 17

18 I. In the present situation, the Danish RES-industry is probably not supported by enough publicly funded R&D. On the face of it, it is difficult to form a precise estimate of the total amount of financial resources that are spent on renewables and energy efficiency R&D in Denmark. The reason is partly that a lot of research activities per definition are interdisciplinary, partly the complex and non-transparent appropriation system and partly the general application of research categories that do not include concepts like renewables and energy efficiency. Characteristic of the Danish energy-related R&D efforts in general is that they have a broad scope. Energy-related R&D in Denmark is carried out by a large number of enterprises, consultative engineering companies, research institutions, technological institutes and universities with respect to many different technologies. Concerning the expenditure on R&D in the field of renewables and energy efficiency, the following should be taken into consideration: Energy-related R&D has a considerable commercial value in Denmark. Just the value of the Danish export of energy technology in 2004 was 4.3 billion, which is 7.1% of the total Danish export (net export of oil and natural gas excluded). Compared to 2002, this is an increase of 1.1 billion, i.e. 30%. The increase in the country s total export in the same period was in the order of 3%. During these two years there has been a very limited growth in the export of the traditional technologies, including district heating and combined power and heating, power stations and power supply, but a considerable growth in the export of wind mills and wind mill technology. Wind mill technology comprises an export of 3 billion 70% of the total export of energy technology. Employment in the Danish wind power industry constitutes jobs. In high tech industries, the R&D budgets are at least 5 per cent of the turnover of a company. In some research intensive line of businesses like the pharmaceutical industry, the R&D industries are typically 12-15%. On this background, the aforementioned export should at least be supported by R&D efforts corresponding to an investment of 200 million. Hence, it can be argued that upholding this level of R&D support is a prerequisite for maintaining and expanding this export of energy-related goods and services. Whether this level of funding currently exists is difficult to document. In 2004, the total public and user-financed funds earmarked for RD&D in the field of energy were 32 million compared to 27 million in 2003 and 39 million in II. A paradigm shift on the institutional level is necessary in order to provide the RESindustry with the proper amount of publicly funded R&D support. R&D in specialised universities in Denmark has a clear competition advantage compared to any other kind of publicly funded R&D. First and foremost, this is due to the role of the universities in the Danish appropriation system. University-based research is better financed and posses a higher degree of freedom than any other type of research. This pertains specifically to specialised universities. The public research funds are divided between three main sectors: The universities, the other public research institutions and the licensed technological service institutes. The largest part of the appropriations is for the universities and the share of research funds that are injected into this main 18

19 sector has steadily increased. The appropriations for general scientific research are mainly for the benefit of the universities and to a lesser extent for the research councils. Approximately 75% of the public expenditure on R&D is spent on the universities. It is characteristic of the appropriations for the other research fields that the appropriations for sector research are broadly divided among most of these fields. Apart from the aforementioned categories there is another distinction that is relevant to the role of the universities in the appropriation system, namely the distinction between the so-called basic funds and the research funds that are allocated in open competition. Basic funds are allocated directly as a sum total to each research institution and are spent continuously on research activities. The institutions decide for themselves how to spend the money and it has not been decided in advance how they should do it. Competition-allocated funds are allocated via applications from individual researchers, researcher groups or institutions to research councils, funds, etc. All Danish universities have experienced a growth in the appropriation for basic research in the period Currently, the universities basic funds are 63% of the total research funds. On the average, the basic research funds are 33% of the universities total turnover, which is in the order of 1.9 billion. Funds are also allocated to the universities other fields, primarily education. The funds for basic research at the universities are approximately 500 million. If research overhead is added to this sum, the appropriation for basic funds is in the order of 600 million. The universities also receive appropriation-financed and competition-allocated funds for research channelled through the research council system, the Basic Research Fund, private funds, etc. The funds are divided into two categories: Free funds and strategic funds. The difference between the competition-allocated funds is that with respect to the first type of funds it has not been decided in advance in what thematic area to spend the funds. Concerning the second type of funds, a decision has been made in advance in which research fields to allocate the means. In 2005, the total amount of competition-allocated funds was 300 million in the research financed system and approximately 130 million from the research appropriations of the sector ministries that is competition-allocated in the research financed system. It is imbedded in the government s globalisation strategy that at larger share of the public research funds must be allocated in open competition. In 2010, at least half of the research appropriations must be allocated in open competition. A share of the appropriations will be allocated in open competition between universities and not individual researchers. Furthermore, it is a part of the government s plan that a larger share of the public research funds will be channelled into strategic research and that the decision basis for prioritizing the funds must be improved. Technically, it is incorporated in the current appropriation system that basic research activities in specialised universities have a clear competition advantage compared to research activities that are financed as sector research and via competition-allocated funds. A good example is the ITuniversity that probably is the specialised university in Denmark, which an International Open University for Renewable Energies can most appropriately be compared to. At the IT-university, the share of the basic research funds is 94% of the total funds the highest share for any university in Denmark. The research that is financed by these funds is not submitted to the pressure of having to compete for research projects with other research institutions and the research is not submitted to detailed political control. Furthermore, the political decision-makers have a well-founded notion that the basic research that takes place at the IT-university supports the general objectives of the institution, which is to promote R&D in the field of IT in general. Hence, the financing of research 19

20 activities at a specialised university cuts through the established appropriation system in such a way that it preserves the advantages and avoids the disadvantages of the system. Just like in the case of an International Open University for Renewable Energies, the rationale behind the establishment of the IT-university is that a paradigm shift on the institutional level has been necessary to lift the Danish IT-research to another level in order to develop and ensure its global competitiveness for the future. Without an institutional paradigm shift this would not have been possible without a significant increase in allocation of competition-allocated funds channelled through the research councils, which is not a realistic option. The same situation has long existed in the field of renewables and energy efficiency. The boost that is necessary to develop Danish R&D in this field and ensure its global competitiveness for the future demands a paradigm shift on the institutional level. A condition for research and to a certain degree basic research - to be more efficacious in meeting the needs of society, also by supporting other kinds of research that meets the needs of society, is that it or the research that it supports in one way or another has a theme, which has been politically determined. In Denmark, the share of non-thematic research is 70% - the highest share in Scandinavia. This division comprises both basic funds and competition-allocated research funds. Because of the high share of research funds that are spent on basic research in the Danish universities, an International Open University for Renewable Energies could ensure that research funds meet the needs of society, while being more commercially relevant than is the case for any other kind of university research and at the same time preserving the freedom and integrity of its basic research. III. Any discussion of the localisation possibilities of an International Open University for Renewable Energies must begin with the realisation that the location of such an institution in Denmark is in accordance with the Danish government s policies on education and research, both with respect to the priorities in its energy policy and in its globalisation strategy. A university project like the one described in this paper is in support of the Danish government s long-term policy objectives in the energy field: Ensuring security of supply in a future characterised by growing global energy consumption, pressure on global resources and an increasing concentration of energy resources in politically unstable regions. Contribution to economic growth and industrial development, competitive energy prices and further development of Danish energy technological positions. Reduction of anthropogenetic climate changes, which presupposes significant global reductions of greenhouse gas emissions. In addition to this, an International Open University for Renewable Energies supports the Danish government s globalisation strategy that briefly sketched establishes that Danish educations must be in world class and that Denmark must transform itself into a leading knowledge and entrepreneurial society this including developing into the most competitive society in the world before

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning

Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 166 Offentligt Notat Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Formål

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Åbent hus på DTU Risø Campus

Åbent hus på DTU Risø Campus Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder

Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Udvikling af nye lægemidler forudsætter forskningssamarbejde mellem læger og virksomheder Høring om klinisk forskning 2. november 2012 Formand for NSS Poul Jaszczak, overlæge, dr.med Fra statusrapporten

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016

Aarhus i vækst - Internationalisering. Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 Aarhus i vækst - Internationalisering Temadrøftelse, Magistraten, 2. maj 2016 1 Program for temadrøftelsen Temaet Internationalisering har afsæt i drøftelserne i Internationaliseringsudvalget samt endvidere

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU

Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen

FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen FFA s Årskonference maj 2014 Direktør Ragnar Heldt Nielsen GTS er brancheorganisation for Danmarks ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS-nettet) Repræsenterer og varetager GTS-nettets interesser

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Virksomhedsnetværk for underleverandører til vindmølleindustrien Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 29 Ansøgning

Læs mere

Grønne virksomheder har den bedste eksportevne

Grønne virksomheder har den bedste eksportevne Grønne virksomheder har den bedste eksportevne Danske virksomheder inden for energi- og klimateknologi har en markant stærkere eksportevne end gennemsnittet, lyder det overraskende budskab fra et nyt,

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities

Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities Elite sports stadium requirements - views from Danish municipalities JENS ALM Ph.d. student Malmö University jens.alm@mah.se Analyst Danish Institute for Sports Studies jens.alm@idan.dk Background Definitions

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening Fokus for den strategiske forskning FORSK2020-indspil skal være fokuseret på: Væsentlige samfundsmæssige

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen Agenda Semco Maritime forretningen Vækst via internationalisering Fremtidig vækststrategi Konsekvenser

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen.

Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Hvem er vi? Invest in Denmark/Jesper Evensen. Copenhagen Capacity/Rikke Petersen. Danmarks nationale og Greater Copenhagens officielle investeringsfremme organisationer. Hvem er Copenhagen Capacity? Region

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5

1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 1 Introduktion... 3 2 Markedsindikatorer... 3 3 Markedstrends... 5 4 Markedsevaluering og anbefalinger... 5 Danmarks ambassade, Stockholm Side 2 af 6 Fødevarebranchen er Sveriges fjerdestørste industri

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Danmark som førende vidensamfund

Danmark som førende vidensamfund AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 3-05 Pkt.: 7 Bilag: A Uddrag af de dele af regeringsgrundlaget, der vedrører universitetssektoren. Hele regeringsgrundlaget kan ses på www.statsministeriet.dk/publikationer/reggrund05/index.htm

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Domestic violence - violence against women by men

Domestic violence - violence against women by men ICASS 22 26 august 2008 Nuuk Domestic violence - violence against women by men Mariekathrine Poppel Email: mkp@ii.uni.gl Ilisimatusarfik University of Greenland Violence: : a concern in the Arctic? Artic

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Faktaark om Klimakonsortiet

Faktaark om Klimakonsortiet Faktaark om Klimakonsortiet Konsortiets formål Formålet med Klimakonsortiets indsats er på kort sigt at sikre størst mulig opmærksomhed om klimaaktiviteterne i tilknytning til FN s Klimakonference i Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation

Læs mere

TA BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT BILLIGT BEHAGELIGT NEMT KØBENHAVN SILKEBORG ÅRHUS THISTED AALBORG KUN 120 KR. til Århus og Silkeborg. Aalborg og Thisted kun 140 kr. Ovenstående priser er for studerende

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling

Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

How to enhance the level of competences within the maritime sector

How to enhance the level of competences within the maritime sector How to enhance the level of competences within the maritime sector Henriette Dybkær, Projektleder Konference: Maritime competences in the future effects from the Danish Maritime Cluster Project København,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune

Indstilling. International Community. 1. Resume. Til Byrådet. Den Århus Kommune Indstilling Til Byrådet Den 21-09-2013 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Århus har i de senere år oplevet en øget grad af internationalisering, og forventes at fortsætte i de kommende år,

Læs mere