Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse. Kirsten Pommer Teknologisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse. Kirsten Pommer Teknologisk Institut"

Transkript

1 Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse Kirsten Pommer Teknologisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INTRODUKTION PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTETS GENNEMFØRELSE RAPPORTENS OPBYGNING 12 2 MODULBASERET UNDERVISNING INTRODUKTION MÅL OG STRUKTUR MODULBESKRIVELSER Overordnet struktur Modulplaner MARKEDSFØRING VURDERING AF FORLØBET 32 3 EMNEBASERET UNDERVISNING MÅL OG MÅLGRUPPE MARKEDSFØRING TEMADAG Målgruppe og mål Undervisningsplan Krav og vejledning til undervisere Gennemførelse og evaluering MILJØKURSUS Målgruppe og mål Undervisningplan Kursusmateriale Krav og vejledning til undervisere Gennemførelse og evaluering ENERGIKURSUS Målgruppe og mål Undervisningplan Kursusmateriale Krav og vejledning til undervisere Gennemførelse og evaluering VURDERING AF FORLØBET 53 Bilag A: Markedsføringsmateriale til modulbaseret undervisning Bilag B: Markedsføringsmateriale til emnebaseret undervisning 3

4 4

5 Forord Miljøstyrelsen havde i Programmet for renere produkter i 2002 sat fokus på integrerede miljø- og energiledelsessystemer og igangsatte bland andet 2 projektet indenfor dette felt. Dette ene projekt havde til formål at formidle gode erfaringer om integrerede systemer og det andet (nærværende) havde til formål at styrke kompetenceopbygningen. Projektet "Efteruddannelse af rådgivere og formidlere indenfor integreret miljø- og energiledelse" havde til formål at styrke kompetencen indenfor opbygning af integrerede ledelsessystemer gennem udvikling af en kursusrække med vægt på ledelsesmæssige samt miljø- og energifaglige kompetencer. Projektet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Standard i perioden marts 2003 til december Ved gennemførelse af projektet har følgende medvirket: Teknologisk Institut Kirsten Pommer Projektleder, Miljø Jørn Bødker Miljø Hans Andersen Energi J.C. Sørensen Energi Dansk Standard Carl Otto Rachlitz Ledelsessystemer Torben Melcher Ledelsessystemer Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været Anette Christiansen, der har fulgt projektet. Nærværende rapport er en beskrivelse af udviklingen af et kursusforløb. Selve udviklingsforløbet er beskrevet. Mål, indhold og krav til undervisere er ligeledes medtaget i rapporten. Sammen med rapporten findes 3 samlinger af kursusmateriale, der bør ses sammen med rapporten. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Nærværende rapport beskriver projektet Efteruddannelse af rådgivere og formidlere indenfor integreret miljø- og energiledelse, der havde til formål at opbygge et undervisningsforløb for at styrke kompetencen hos rådgivere og derigennem fremme arbejdet med integrerede systemer. Undervisningsforløbet blev planlagt, materiale blev udviklet og forløbet blev afprøvet i perioden marts 2003 til december Først blev en struktur for undervisningsforløbet opstillet, men da deltagerinteresses manglede blev strukturen ændret. Det andet forløb var der interesse for og kursusmateriale mv. blev udviklet, kurserne afholdt og materialet tilpasset efter de indhøstede erfaringer. Tabel 1: Oversigt over målgrupper og forventet resultat Målgruppe Forventet resultat A: Energisynskonsulenter med Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, kendskab til energiledelse herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering. B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbrugende processer samt energibesparelser Opkvalificering på manglede tekniske områder. Hertil motivation, økonomi samt praktiske øvelser Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer. Det første forløb blev opbygget at 14 korte ½-dags moduler, hver rettet mod forskellige de målgrupper. Modul C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber Tabel 2: Oversigt over moduler og målgrupper Målgruppe Modul Målgruppe B Introduktion til integrerede systemer A, B, D Energiteknik Energiproduktion og procesintegration Hvordan motiveres medarbejderne i en A, B,C Miljøteknik, introduktion A virksomhed Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse Energiledelse, introduktion & energiledelsens begreber Energiteknik Destillation, inddampning & smeltning Energiteknik Opvarmning, tørring & eludstyr B,D Væsentlige miljøpåvirkninger A A,D Miljøteknik spild, affald og A genanvendelse B Miljøteknik, Miljøforbedringer A B B Økonomi for miljø- og energiledelseskonsulenter Praktisk øvelse i etablering af et integreret system A,B,C A,B,C 7

8 Den struktur der er vist i Tabel 2 vil formentlig være velegnet indenfor en større virksomhed eller en kreds af mindre virksomheder, hvor flere ½ dage eller gåhjem kurser kan indpasses. Da det var vanskeligt at få potentielle deltagere til flere korte arrangementer blev strukturen revideret og der blev planlagt en temadag samt to faglige kurser. Tabel 3: Målgrupper og arrangementer Tema- dag Miljø- teknik Energi- teknik A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse < # B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse < # C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer < < < D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber # Meget relevant < Kan være relevant # < < Kursusmateriale til de 3 arrangementer blev udviklet i form af: Kursusbeskrivelse, mål, indhold og undervisningsplaner Anvisninger til undervisere Overhead-materiale og andet præsentationsmateriale Skriftligt materiale til kursisterne De tre arrangementer blev gennemført i 4. kvartal 2004 med god tilslutning og tilfredshed fra deltagernes side. Efter arrangementerne blev afholdt blev det udviklede materiale revideret og findes som nærværende rapport sammen med en kursusmappe for hvert af de 3 arrangementer. Alt materiale er ligeledes elektronisk tilgængeligt. 8

9 Summary and conclusions This report describes the results from the project Training of consultants and instructors within integrated environmental and energy management. The purpose was to develop a training programme to provide more knowledge for consultants and to promote the efforts regarding integrated systems. The training programme was planned, material developed and the courses tested in the period March 2003 to December At first one structure for the programme was developed, but because of lack of interest from potential participants the structure was changed. The second programme was interesting for potential participants, and material for the training was developed, the training was tested and the material revised according to the test. Table 1: Overwiev of target groups and expected results Target group Expected results A: Energy consultants with Knowledge of the most important aspects regarding knowledge of energy management water, waste, cleaner technology and environmental technology, including parameters, air, prioritising. B: Environmental consultants with knowledge of environmental management C: Consultants with knowledge of integrated systems D: Representatives from the authorities and others with no special competence. Knowledge of the most relevant aspects regarding energy technology, including key figures, energy consuming processes and energy savings. Competence within specific technical areas. Added to this, issues like motivation, economics and practical training. Briefing regarding advantages of integrated systems and the differences between management systems. The first programme consisted of 14 short ½-day sessions, each developed for different target groups. Table 2: Overwiev of sessions and target groups Session Target group Session Target group Introduction to integrated systems A, B, D Energy technology, - energy production and B process integration. Motivation of employees in a company. A,B,C Environmental technology, - introduction A Expanding an environmental management system with energy management. Expanding an energy management system with environmental management. Energy management, - introduction and terminology. Energy technology, - distillation, evaporation and melting Energy technology, - heating, drying and electrical equipment B,D Important environmental impacts A A,D Environmental technology, - waste and recycling A B B B Environmental technology, environmental improvements Economics for environmental and energy management consultants Practical training in establishing an integrated system. A A,B,C A,B,C 9

10 The structure shown in table 2 presumably be relevant as a training programme in a large company or in co-operation between smaller companies, where several short sessions can fit into other activities. Few people were interested in the short sessions and the structure of the training programme was revised. A seminar and two technical courses were planned instead. Table 3: Target groups and courses A: Energy consultants with knowledge of energy management Seminar Environmental technonoly Energy technology < # B: Environmental consultants with knowledge of environmental management < # C: Consultants with knowledge of integrated systems < < < D: Representatives from the authorities and others with no special competence. # < < # Very relevant < May be relevant The material for the training programme for the tree arrangements included: Description of the course, goal and scope, content and plan for each lesson Instructions for teachers Overhead-material and other presentation material Written material for the participants The tree arrangements was tested I the fourth quarter of The interest for the arrangements was good. A reasonable number participated and the participants were satisfied with the training. After the test of the training programme the course material was revised. It can be found in this report together with course material for each of the tree arrangements. Al material is also available in electronic form. 10

11 1 Introduktion 1.1 Projektets formål Projektets formål var at udbrede kendskabet til integreret miljø- og energiledelse gennem en opkvalificering af de rådgivere i og omkring danske virksomheder. Gennem en vidensformidling af virksomhedernes rådgivere indenfor integreret miljø- og energiledelse, opnås dels en udbredelse af kendskabet til fordelene ved integrerede ledelsessystemer, og dels en mere kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning. Der forventes derfor en forøgelse af velfungerende integrerede ledelsessystemer i virksomheder i Danmark, hvor især kombinationen af energi- og miljøledelse forventes at stige. Projektet havde til formål at opbygge et modulbaseret undervisningsforløb for rådgivere og formidlere inden for miljø- og energiledelse. En øget viden på området vil fremover resultere i øget kendskab til integrerede systemer og deres fordele større viden om både miljø- og energiforhold i danske virksomheder øget kvalitet i rådgivningsydelsen hos rådgivere og formidlere, og derigennem sikre at flere virksomheder bliver opmærksomme på fordelene ved at udnytte et allerede etableret ledelsessystem, til at omfatte flere væsentlige funktioner på virksomheden. 1.2 Projektets gennemførelse Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Standard i perioden april 2003 til december Ved gennemførelse af projektet har følgende medvirket: Teknologisk Institut Kirsten Pommer Projektleder, Miljø Jørn Bødker Miljø Hans Andersen Energi J.C. Sørensen Energi Dansk Standard Carl Otto Rachlitz Ledelsessystemer Torben Melcher Ledelsessystemer Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været Anette Christiansen, der har fulgt projektet. Undervisningsforløbet var bundet af en modulstruktur der var skitseret i udbuddet for nærværende projekt. Denne struktur blev fulgt i første del af projektet, men da det viste sig at der ikke var interesse for denne form, blev 11

12 undervisningsstrukturen ændret og et nyt forløb blev planlagt og gennemført. Ændringen medførte at projektet blev forlænget i forhold til den oprindelige planlagte varighed på 11 måneder. Projektet omfattede 3 faser: Opbygning af struktur og undervisningsmateriale Markedsføring Afprøvning og tilretning af det udviklede materiale I første del af projektet blev der opbygget en struktur og udarbejdet beskrivelser af de enkelte moduler samt gennemført en markedsføringsindsats. Andel del af projektet omfattede ændring af struktur, udarbejdelse af beskrivelser og undervisningsmateriale. Dertil kom en intensiveret markedsføring, afholdelse af testkurser samt tilretning af det udviklede materiale på baggrund af de opnåede erfaringer ved testkurserne. 1.3 Rapportens opbygning Rapportens opbygning afspejler at den planlagte struktur for undervisningsforløbet blev ændret undervejs. Den første modulbaserede struktur præsenteres i kapitel 2. Selvom der af forskellige årsager ikke var muligt at gennemføre det planlagte forløb antages det at det udviklede materiale i andre sammenhænge kan være relevant. Denne består af 14 korte moduler af hver 3 timers varighed. I kapitel 3 præsenteres den udviklede og gennemførte emnebaserede undervisning. Denne besår af 3 dele, - en temadag, et 2-dages kursus i miljøteknik for energirådgivere og andre inden for energisektoren samt et 2-dages kursus i energiteknik for miljørådgivere. 12

13 2 Modulbaseret undervisning 2.1 Introduktion Målgruppen for undervisning i integreret miljø- og energiledelse er meget bred og differentieret. Derfor blev det valgt at opbygge en kursusrække bestående af 14 moduler, hvoraf nogle moduler var specielt rettet mod en nærmere specificeret målgruppe. I det følgende præsenteres det udviklede materiale. 2.2 Mål og struktur Kursusrækkens overordnede mål var at: Formidle viden om fordele ved integrerede systemer Give et overblik over ligheder og forskelle mellem de to ledelsessystemer Faglig opkvalificering indenfor miljø- og/eller energiteknik for derigennem at fremme indførelsen af integrerede ledelsessystemer. For at dække ønsket om et bredt sigte med kursusrækken blev der opstillet 4 målgrupper. For hver af disse blev det forventede resultat for hver målgruppe skitseret. Dette er vist i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversigt over målgrupper Målgruppe A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber Forventet resultat Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering. Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbrugende processer samt energibesparelser Opkvalificering på manglede tekniske områder. Hertil motivation, økonomi samt praktiske øvelser Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer. Målgruppen A blev konkretiseret til at omfatte: Registrerede Elo-konsulenter, ca. 600 Registrerede energisynskonsulenter (A&B niveau), ca. 70 Elsektorens ca. 200 energirådgivere Målgruppe B blev konkretiseret til at omfatte: FRI- Foreningen af rådgivende Ingeniører, der står som rådgivere for virksomheder, enten på miljø- eller energiområdet Virksomheder med interesse for miljø- eller energiledelse 13

14 Miljønetværk, som f.eks. Green City, Miljønetværk Ribe Målgruppe C blev indledningsvist konkretiseret til de virksomheder, der har miljø- eller energiledelse. Målgruppe D blev primært defineret som Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, hvor kommunale tilsynsførende yder en vis grad af rådgivning overfor de virksomheder, de besøger og giver anbefalinger om, hvad der skal satses på i fremtiden De 14 moduler, der blev opstillet er vist i Tabel 2.2. For hvert modul er der angivet om modulet er meget relevant for en af de 4 målgrupper eller om det kan være relevant. Følgende symboler er anvendt: Tabel 2.2 Oversigt over moduler og målgrupper Målgruppe Nr. Modul - Titel # Meget relevant < Kan være relevant A: Energisynskonsulenter B: Miljøkonsulenter C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer D : Kommunale medarbejdere og andre 1 Introduktion til integrerede systemer # # # 2 Hvordan motiveres medarbejderne i en virksomhed # # # < 3 Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energi- # # ledelse 4 Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse # # 5 Energiledelse, introduktion & energiledelsens begreber # < 6 Energiteknik Destillation, inddampning & smeltning < # < 7 Energiteknik Opvarmning, tørring & eludstyr < # < 8 Energiteknik Energiproduktion og procesintegration < # < 9 Miljøteknik, introduktion # < 10 Væsentlige miljøpåvirkninger # < < 11 Miljøteknik spild, affald og genanvendelse # < < 12 Miljøteknik, Miljøforbedringer # < < 13 Økonomi for miljø- og energiledelseskonsulenter # # # < 14 Praktisk øvelse i etablering af et integreret system # # # Som det ses af Tabel 2.2 anbefales mellem 3 og 9 moduler afhængig af målgruppen og den enkelte deltagers forudsætninger. 2.3 Modulbeskrivelser Der er blevet opstillet en samlet overordnet beskrivelse af hele forløbet samt beskrivelser af de enkelte moduler. 14

15 2.3.1 Overordnet struktur Den overordnede beskrivelse rummer angivelse af målgruppe, forventet udbytte samt en kortindholdsbeskrivelse. Tabel 2.3 Overordnet beskrivelse af de 14 moduler Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse 1. Introduktion til integrerede ledelsessystemer Energisynskonsulenter, energirådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært indenfor energi og miljø Deltagerne for en forståelse for ledelsessystemers fællestræk og forskelligheder, som kan udnyttes ved systemintegration. Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration ag miljøledelsessystemer og energiledelsessystemer ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres. 2. Hvordan motiveres virksomhedens medarbejdere 3. Udbygning af et miljøledelsessystem med energiledelse Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering af integreret miljø- og energiledelse i virksomheden. Det anbefales at deltagerne har deltaget i modul 1. Deltagere med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan energiledelse integreres i et sådant system Deltagerne får via virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og hvilken fremgangsmåde, der anbefales ved indførelse af integreret miljø- og energiledelse samt, hvorledes der skabes motivation hos medarbejderne. Sikre at deltagerne efter undervisningen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et miljøledelsessystem iht. DS/EN ISO 14001:1996 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS 2403:2001. Hvordan et energiledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres.. På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler, solstrålehistorier til visualisering af effekten af de anvendte fremgangsmåder. Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler. 4. Udbygning af energiledelsessystem med miljøledelse Deltagere med et forhåndskendskab til energiledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan miljøledelse integreres i et sådant system Sikre at deltagerne efter undervisningen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et energiledelsessystem iht. DS 2403:2001 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS/EN ISO 14001:1996. Hvordan et miljøledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres.. Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler. 15

16 Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse 5. Energi, Introduktion 6. Energi i produktion og processer del Energi i produktion og processer del Energi i produktion og processer del Introduktion til miljøteknik Deltagere som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders energirelaterede produktions- og procesforhold. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4. Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4 og 5. Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul nr. 4, 5 og 6 Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5, 6 og 7. Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4. Modulet sikre, at deltagerne erhverver sig både en generel og mere specifik viden om typiske virksomheders produktions- og procesforhold, herunder tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen, værktøjer og metoder til energikortlægning, nøgletalsdannelse, analyse og vurdering m.h.p. energibesparelses- og energieffektiviseringsmuligheder. Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for flowprocesforståelse, analyse og vurdering af energieffektiviseringsmuligheder indenfor bl.a. energiforsyningsog energidistributionsanlæg, opvarmning, smeltning, støbning og hærdning. Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektiviseringsmuligheder inden for bl.a. destillation, inddampning, tørring og procesintegration Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektiviseringsmuligheder inden for bl.a. eludstyr, apparater, specifikt køl/frys og trykluft. Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissioner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser. Modulet gennemgår eksempler fra praksis, som illustrerer de mere teknisk betonede og praktisk orienterede aktiviteter ved arbejde med energiledelse. Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder. Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder. Modulet giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirkninger til det ydre miljø. Der redegøres for hvad en miljøgodkendelse er og hvad den kan bruges til. Almindelige målestørrelser til karakterisering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gennem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning. 16

17 Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse 10. Miljøteknik, væsentlige miljøpåvirkninger 11. Miljøteknik, spild, affald og genanvendelse 12. Miljøteknik, Miljøforbedringer 13. Økonomi 14. Praktisk øvelse i etablering af et integreret system Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk baggrund. Et begrænset kendskab til miljø/energiledelse svarende til modul 1 er ønskeligt. Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse og som ønsker praktisk erfaring gennem øvelser. Forudsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktøjer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til prioritering Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern genanvendelse. Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og Best availeble Technology (BAT) indenfor forskellige brancheområder. Kendskab til erfaringer om omkostningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurdering af proces/produktionsændringer. Gennem en praktisk øvelse i klasselokalet får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system. Modulet omhandler hvorledes produkter og processer påvirker omgivelserne og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles herunder vurdering af data, usikkerheder og fejlkilder. Der ses på principper og metoder for prioritering. Modulet giver eksempler på affaldskortlægning og principper for minimering af spild. Mulighederne for affaldsbehandling og genanvendelse gennemgås overordnet og illustreres gennem eksempler. Mulighederne for at søge viden om enmet præsenteres. Indenfor udvalgte hovedområder, som f.eks. jern-og metalområdet, træ, tekstil, plast levnedsmiddelindustrien trækkes relevante eksempler frem. Hidtidige erfaringer med omkostninger ved drift og vedligehold af systemer blive præsenteret. Det illustreres hvorledes miljøomkostninger kan opgøres, ligesom simple økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres. Øvelsen i udbygning af et eksisterende miljøledelsessystem eller energiledelsessystem tager udgangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer. Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af handlingsplaner. Erfaringerne og fordelene ved integrerede systemer diskuteres Modulplaner For hver af de 14 moduler er der blevet udviklet en beskrivelse. Denne modulplan indeholder en beskrivelse af modulets indhold, program m.v. Disse er præsenteret i det følgende. Modulplanerne er udarbejdet i 2. kvartal 2003 og afspejler lovgivningen m.v. på dette tidspunkt. Modulplanerne blev brugt dels til intern planlægning af undervisningens indhold og dels til markedsføring, - se afsnit 2.4 De enkelte modul-beskrivelser blev fremstillet i A-5 format og er vedlagt som bilag A. 17

18 Modul 1 Kursustitel: Introduktion til integrerede ledelsessystemer Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå suboptimering. Ved at integrere miljø- og energiledelsessystemerne til et fælles system opnås bedst mulig udnyttelse af data og besparelser ved driften af systemet. Da de to standarder for henholdsvis energiledelse og miljøledelse har ensartede krav, er der ofte stor synergi imellem systemerne i forbindelse med formulering af vision, målsætning, dataopsamling samt organisationen, der sikrer den løbende drift og opfølgning på systemerne. Mange har gode erfaringer ved integration af miljø i et energiledelsessystem eller omvendt. Disse erfaringer vil give dig viden om, hvad der skal til i praksis, hvordan det gribes an, og hvilke fordele der kan opnås. Målgruppe: Forventet udbytte: Beskrivelse: Energisynskonsulenter, energi- og/eller miljørådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært inden for energi og miljø. Deltagerne opnår en forståelse for ledelsessystemers fællestræk, som kan udnyttes ved systemopbygning og integration. Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration af miljø- og energiledelsessystemer, ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres. Program Introduktion præsentation og program Grundlæggende principper for energi- og miljøledelsessystemer Ligheder og forskelligheder ved energiledelse og miljøledelse Pause Eksempler på udbygning af et energiledelsessystem og et miljøledelsessystem Evaluering kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde inden for energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på , kirsten.pommer@teknologisk.dk. Kursussekretær Linda Gertz, , linda.gertz@teknologisk.dk. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, eller via vores hjemmeside Modul 2 18

19 Kursustitel: Motivation af medarbejdere Et ledelsessystem giver i sig selv ikke nogle miljøforbedringer og/eller energibesparelser, men vil selvfølgelig på sigt afdække manglende indsats, såfremt systemets overordnede målsætning er bare en anelse konkret. De realiserede effekter kommer som oftest først, når de i virksomheden involverede medarbejdere har forstået og accepteret systemerne som et positivt bidrag i virksomheden fremfor udelukkende et must for opretholdelse af diverse certifikater, afgiftsfritagelser m.v. Målgruppe: Forventet udbytte: Beskrivelse: Energisynskonsulenter, miljøkonsulenter, energirådgivere, industrifolk og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering, fastholdelse og udnyttelse af integreret miljø- og energiledelse. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 1. Deltagerne får ved hjælp af virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og fremgangsmåder der anbefales ved indførelse af de integrerede systemer. Ydermere opnås konkrete fif til afgrænsede øvelser, som med sikkerhed skaber motivation og drivkraft i virksomheden. På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler solstrålehistorier til visualisering af effekten ved at gå fra enten energi eller miljø til det samlede system. Merindsatsen står mere end rigeligt mål med det øgede udbytte. Program Introduktion præsentation og program Et par virksomheders erfaringer Miljø alene Energi alene 1+1 = Pause Katalysatorer for medarbejdermotivation. Døgnkurven for elbelastningen Dialogforum Natte-løb Evaluering kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på hans.andersen@teknologisk.dk. Kursussekretær Linda Gertz, , linda.gertz@teknologisk.dk. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, eller via vores hjemmeside 19

20 Modul 3 Kursustitel: Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse. Fokus på energi giver i de fleste tilfælde klarhed over mulighederne for realisering af besparelser. Ofte vil en systematisk indsats uden store investeringer give gode resultater. Ved at detaljere miljøledelsessystemet med energiledelse kan der opnås mange fordele og besparelser. I energiledelse er der f.eks. fokus på drift og vedligeholdelse af energiforbrugende udstyr samt energibevidst projektering og indkøb. At følge væsentlige energiforbrug giver viden om, hvornår og hvor der skal gribes ind, således at overforbrug og problemer i produktionen undgås. Ved systematisk at følge energistrømmene i produktionen og se dem sammen med de miljømæssige forhold kan man undgå suboptimering. Eksempelvis kan overforbrug af energi til tider kobles til støjproblemer. Målgruppe: Forventet udbytte: Beskrivelse: Personer med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan energiledelse integreres i et sådant system. Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et miljøledelsessystem skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse i DS2403. Der vil blive gennemgået, hvilke energiledelses-elementer der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer. Program Introduktion præsentation og program Udbygning af et miljøledelsessystem Hvilke elementer skal ledelsessystemet l udbygges med i forhold til DS 2403: Pause Energiledelsessystemet hvordan og hvem? Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system Evaluering kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget miljøledelse med energiledelse. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på , kirsten.pommer@teknologisk.dk. Kursussekretær Linda Gertz, , linda.gertz@teknologisk.dk. Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, eller via vores hjemmeside 20

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI -Slå to fluer med ét smæk... Mange virksomheder arbejder med integreret miljø- og energiledelse, fordi det kan betale sig Her er et eksempel på, hvad 11 virksomheder har

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Energisynskonsulenter

Energisynskonsulenter ANSØGNING Energisynskonsulenter ANSØGNINGSSKEMA Navn: Adresse: Postnr. og by: Virksomhed: Adresse: Postnr. og by: CVR- nr.: Er De ansat? Selvstændig? Søger på A-niveau? B-niveau? Underskrift: Dato: (Med

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3 Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5

Kvalifikationskrav ved Miljøcertificering Nr.: RL 13 og Miljøverifikation Dato: 2009.03.27 Side: 1/5 Side: 1/5 1. AFGRÆNSNING OG FORMÅL Denne retningslinje fastlægger DANAK s fortolkning af kravene til faglig kompetence, som miljøcertificeringsorganer og miljøverifikatorer skal råde over ved miljøcertificering

Læs mere

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014

INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE. KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 INTRODUKTION TIL ENERGILEDELSE KlimaKlar/Gladsaxe Kommune tirsdag den 28. oktober 2014 Hvorfor energiledelse? Systematiser indsatsen Prioritere indsatsen Kontinuert fokus De fleste virksomheder kan reducere

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013

REPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering. V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S

Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering. V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S Hvad bagte os frem til indførelse af energiledelse? 2 Omkostninger

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Temadag for energieffektivisering april Energisyn

Temadag for energieffektivisering april Energisyn Temadag for energieffektivisering april 2017 - Energisyn Indhold Baggrund for energisyn i store virksomheder Hvilke virksomheder er omfattet Hvad skal energisynet indeholde Registreringsordningen for Energisynskonsulenter

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 31. marts 2009 Sag nr. 1 Emne: Handleplan Agenda 21 Bilag: 2 Implementering af strategien for bæredygtig udvikling Indlæg afholdt på

Læs mere

Elforsk programmet prioriterer at:

Elforsk programmet prioriterer at: Elforsk programmet prioriterer at: Styrke indsatsen for energieffektivisering set i lyset af den europæiske CO2 kvoteregulering Styrke integrationen af design, funktionalitet, brugervenlighed og omkostningseffektivitet

Læs mere

Kursus: Ledelse af it- sikkerhed

Kursus: Ledelse af it- sikkerhed Kursus: Ledelse af it- sikkerhed Neupart tilbyder en kursusrække, som vil sætte dig i stand til at arbejde struktureret efter best practice og de internationale standarder for informationssikkerhed. Alle

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen

Datarapport for Modmil. 277 deltagere. Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Datarapport for Modmil 277 deltagere Mette Mosgaard, Henrik Riisgaard, Arne Remmen og Rasmus Jeppesen Hvad er dit køn? Kvinde 35 Mand 5 2 Hvad er din alder? 2-29 2 3-39 35-9 3 82 5-59 23 6-69 33 Over 7

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi?

Hvis I vil vide mere. Kom godt i gang med standarder. Hvordan arbejder I med et fælles ledelsessystem og skaber synergi? Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for integreret ledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Helhedsorienteret

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I INDUSTRIEN. Kent Christensen, EnviScan 23. maj 2017

ENERGIBESPARELSER I INDUSTRIEN. Kent Christensen, EnviScan 23. maj 2017 ENERGIBESPARELSER I INDUSTRIEN Kent Christensen, 23. maj 2017 Kort om Energiforbrug i industrien Eksempler på projekter Afrunding/diskussion Præsentation Rådgivende ingeniørfirma, medlem af DI og FRI Kontor

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Rejefabrikker. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Rejefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter

Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Medarbejderdeltagelse i virksomheders klima og energiaktiviteter Carbon20 kompetencedag 24. april 2012, Kolding Michael Søgaard Jørgensen DTU msjo@dtu.dk Oversigt Introduktion Medarbejderdeltagelse i virksomheders

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud

Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne

Læs mere

Temadag om vandinstallationer

Temadag om vandinstallationer Temadag om vandinstallationer Undgå tilbagestrømning og forurening af det rene drikkevand Århus 18. marts 2009 Sikkerhed mod forurening af drikkevandet Tilbagestrømningssikring Godkendelse Sikringskomponenter

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Pixi intro til ESCO - Ringsted

Pixi intro til ESCO - Ringsted Pixi intro til ESCO - Ringsted Indhold ESCO/EPC generelt konceptet som helhed...1 Procesforløb i udførelse af et ESCO-projekt...3 Fase 1 Energianalyse (Hovedanalyse)...3 Fase 2 Entreprise (Udførelse og

Læs mere

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet

Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet 2 VELKOMMEN Opsamling på resultaterne v/greenet Evaluering af forløbet og analyserne v/virksomhederne Konklusioner på forløbet til Miljøstyrelsen v/greenet Hvordan kommer vi videre? Matchmaking: Parring

Læs mere

Vandeffektive mejerier. Projekter mellem Arla Foods og Ecolab

Vandeffektive mejerier. Projekter mellem Arla Foods og Ecolab 1 Vandeffektive mejerier Projekter mellem Arla Foods og Ecolab Optimisation of TCO (Total Cost of Operations) 2 3 TCO Project Model TASK FORCE ANALYSIS OPTIMIZATION VALIDATION Prioritization of projects

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Noter: Single Sp. 3: Hvilken rolle har du selv spillet i det energisyn virksomheden har fået foretaget? Har du (læs op)

Noter: Single Sp. 3: Hvilken rolle har du selv spillet i det energisyn virksomheden har fået foretaget? Har du (læs op) Energistyrelsen Evaluering af energisynspligt Sp. 1: Hvad er din funktion i virksomheden? Ansvarlig for bygninger og installationer Energiansvarlig Generel ledelse Produktionsansvarlig Teknisk ansvarlig

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Vi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning.

Vi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning. Aktivitetsplan (titel): Samarbejde om simulatorbaseret undervisning på DTU (dip.ing.) og maskinmesterskoler Aktivitetsplan nr.: S3 Resumé Vi ønsker at nyttiggøre simulatorbaseret undervisning på DTU s

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning

Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Workshop om reduktion af energiforbrug til tørring, inddampning og opvarmning Udviklingsgruppen for intelligent energi omkostningseffektivisering under Innovationsnetværket VE Net inviterer til workshop.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema MPG, PUF, hold 2, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering

Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering Energibesparelser gennem medarbejderinvolvering Hjemme hos os selv har vi allerede gennemført en masse energibesparende tiltag. Fx har vi installeret radiatortermostater og energisparepærer. Når vi køber

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind Vi er sat i verden for at gøre eksamensangst, studiestress og lignende problematikker lettere at håndtere og for at sikre, at gode studerende klarer sig endnu bedre. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

Læs mere

Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune

Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune Baggrund På baggrund af møde fremsendes oplæg til forløb, der styrker udviklingen af og væksten i udvalgte fremstillingsvirksomheder i

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

TMC - Klima

TMC - Klima NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.

Læs mere

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen

Tilskud til el-intensive virksomheder. 26. januar 2016, Energistyrelsen Tilskud til el-intensive virksomheder 26. januar 2016, Energistyrelsen En energieffektiv industri Index 1975 = 100 Udviklingen i industriens energieffektivitet Manufacturing 140 120 100 80 60 40 20 Final

Læs mere