Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse. Kirsten Pommer Teknologisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse. Kirsten Pommer Teknologisk Institut"

Transkript

1 Efteruddannelse i integreret miljø-og energiledelse Kirsten Pommer Teknologisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 INTRODUKTION PROJEKTETS FORMÅL PROJEKTETS GENNEMFØRELSE RAPPORTENS OPBYGNING 12 2 MODULBASERET UNDERVISNING INTRODUKTION MÅL OG STRUKTUR MODULBESKRIVELSER Overordnet struktur Modulplaner MARKEDSFØRING VURDERING AF FORLØBET 32 3 EMNEBASERET UNDERVISNING MÅL OG MÅLGRUPPE MARKEDSFØRING TEMADAG Målgruppe og mål Undervisningsplan Krav og vejledning til undervisere Gennemførelse og evaluering MILJØKURSUS Målgruppe og mål Undervisningplan Kursusmateriale Krav og vejledning til undervisere Gennemførelse og evaluering ENERGIKURSUS Målgruppe og mål Undervisningplan Kursusmateriale Krav og vejledning til undervisere Gennemførelse og evaluering VURDERING AF FORLØBET 53 Bilag A: Markedsføringsmateriale til modulbaseret undervisning Bilag B: Markedsføringsmateriale til emnebaseret undervisning 3

4 4

5 Forord Miljøstyrelsen havde i Programmet for renere produkter i 2002 sat fokus på integrerede miljø- og energiledelsessystemer og igangsatte bland andet 2 projektet indenfor dette felt. Dette ene projekt havde til formål at formidle gode erfaringer om integrerede systemer og det andet (nærværende) havde til formål at styrke kompetenceopbygningen. Projektet "Efteruddannelse af rådgivere og formidlere indenfor integreret miljø- og energiledelse" havde til formål at styrke kompetencen indenfor opbygning af integrerede ledelsessystemer gennem udvikling af en kursusrække med vægt på ledelsesmæssige samt miljø- og energifaglige kompetencer. Projektet er blevet gennemført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Standard i perioden marts 2003 til december Ved gennemførelse af projektet har følgende medvirket: Teknologisk Institut Kirsten Pommer Projektleder, Miljø Jørn Bødker Miljø Hans Andersen Energi J.C. Sørensen Energi Dansk Standard Carl Otto Rachlitz Ledelsessystemer Torben Melcher Ledelsessystemer Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været Anette Christiansen, der har fulgt projektet. Nærværende rapport er en beskrivelse af udviklingen af et kursusforløb. Selve udviklingsforløbet er beskrevet. Mål, indhold og krav til undervisere er ligeledes medtaget i rapporten. Sammen med rapporten findes 3 samlinger af kursusmateriale, der bør ses sammen med rapporten. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Nærværende rapport beskriver projektet Efteruddannelse af rådgivere og formidlere indenfor integreret miljø- og energiledelse, der havde til formål at opbygge et undervisningsforløb for at styrke kompetencen hos rådgivere og derigennem fremme arbejdet med integrerede systemer. Undervisningsforløbet blev planlagt, materiale blev udviklet og forløbet blev afprøvet i perioden marts 2003 til december Først blev en struktur for undervisningsforløbet opstillet, men da deltagerinteresses manglede blev strukturen ændret. Det andet forløb var der interesse for og kursusmateriale mv. blev udviklet, kurserne afholdt og materialet tilpasset efter de indhøstede erfaringer. Tabel 1: Oversigt over målgrupper og forventet resultat Målgruppe Forventet resultat A: Energisynskonsulenter med Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, kendskab til energiledelse herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering. B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbrugende processer samt energibesparelser Opkvalificering på manglede tekniske områder. Hertil motivation, økonomi samt praktiske øvelser Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer. Det første forløb blev opbygget at 14 korte ½-dags moduler, hver rettet mod forskellige de målgrupper. Modul C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber Tabel 2: Oversigt over moduler og målgrupper Målgruppe Modul Målgruppe B Introduktion til integrerede systemer A, B, D Energiteknik Energiproduktion og procesintegration Hvordan motiveres medarbejderne i en A, B,C Miljøteknik, introduktion A virksomhed Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse Energiledelse, introduktion & energiledelsens begreber Energiteknik Destillation, inddampning & smeltning Energiteknik Opvarmning, tørring & eludstyr B,D Væsentlige miljøpåvirkninger A A,D Miljøteknik spild, affald og A genanvendelse B Miljøteknik, Miljøforbedringer A B B Økonomi for miljø- og energiledelseskonsulenter Praktisk øvelse i etablering af et integreret system A,B,C A,B,C 7

8 Den struktur der er vist i Tabel 2 vil formentlig være velegnet indenfor en større virksomhed eller en kreds af mindre virksomheder, hvor flere ½ dage eller gåhjem kurser kan indpasses. Da det var vanskeligt at få potentielle deltagere til flere korte arrangementer blev strukturen revideret og der blev planlagt en temadag samt to faglige kurser. Tabel 3: Målgrupper og arrangementer Tema- dag Miljø- teknik Energi- teknik A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse < # B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse < # C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer < < < D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber # Meget relevant < Kan være relevant # < < Kursusmateriale til de 3 arrangementer blev udviklet i form af: Kursusbeskrivelse, mål, indhold og undervisningsplaner Anvisninger til undervisere Overhead-materiale og andet præsentationsmateriale Skriftligt materiale til kursisterne De tre arrangementer blev gennemført i 4. kvartal 2004 med god tilslutning og tilfredshed fra deltagernes side. Efter arrangementerne blev afholdt blev det udviklede materiale revideret og findes som nærværende rapport sammen med en kursusmappe for hvert af de 3 arrangementer. Alt materiale er ligeledes elektronisk tilgængeligt. 8

9 Summary and conclusions This report describes the results from the project Training of consultants and instructors within integrated environmental and energy management. The purpose was to develop a training programme to provide more knowledge for consultants and to promote the efforts regarding integrated systems. The training programme was planned, material developed and the courses tested in the period March 2003 to December At first one structure for the programme was developed, but because of lack of interest from potential participants the structure was changed. The second programme was interesting for potential participants, and material for the training was developed, the training was tested and the material revised according to the test. Table 1: Overwiev of target groups and expected results Target group Expected results A: Energy consultants with Knowledge of the most important aspects regarding knowledge of energy management water, waste, cleaner technology and environmental technology, including parameters, air, prioritising. B: Environmental consultants with knowledge of environmental management C: Consultants with knowledge of integrated systems D: Representatives from the authorities and others with no special competence. Knowledge of the most relevant aspects regarding energy technology, including key figures, energy consuming processes and energy savings. Competence within specific technical areas. Added to this, issues like motivation, economics and practical training. Briefing regarding advantages of integrated systems and the differences between management systems. The first programme consisted of 14 short ½-day sessions, each developed for different target groups. Table 2: Overwiev of sessions and target groups Session Target group Session Target group Introduction to integrated systems A, B, D Energy technology, - energy production and B process integration. Motivation of employees in a company. A,B,C Environmental technology, - introduction A Expanding an environmental management system with energy management. Expanding an energy management system with environmental management. Energy management, - introduction and terminology. Energy technology, - distillation, evaporation and melting Energy technology, - heating, drying and electrical equipment B,D Important environmental impacts A A,D Environmental technology, - waste and recycling A B B B Environmental technology, environmental improvements Economics for environmental and energy management consultants Practical training in establishing an integrated system. A A,B,C A,B,C 9

10 The structure shown in table 2 presumably be relevant as a training programme in a large company or in co-operation between smaller companies, where several short sessions can fit into other activities. Few people were interested in the short sessions and the structure of the training programme was revised. A seminar and two technical courses were planned instead. Table 3: Target groups and courses A: Energy consultants with knowledge of energy management Seminar Environmental technonoly Energy technology < # B: Environmental consultants with knowledge of environmental management < # C: Consultants with knowledge of integrated systems < < < D: Representatives from the authorities and others with no special competence. # < < # Very relevant < May be relevant The material for the training programme for the tree arrangements included: Description of the course, goal and scope, content and plan for each lesson Instructions for teachers Overhead-material and other presentation material Written material for the participants The tree arrangements was tested I the fourth quarter of The interest for the arrangements was good. A reasonable number participated and the participants were satisfied with the training. After the test of the training programme the course material was revised. It can be found in this report together with course material for each of the tree arrangements. Al material is also available in electronic form. 10

11 1 Introduktion 1.1 Projektets formål Projektets formål var at udbrede kendskabet til integreret miljø- og energiledelse gennem en opkvalificering af de rådgivere i og omkring danske virksomheder. Gennem en vidensformidling af virksomhedernes rådgivere indenfor integreret miljø- og energiledelse, opnås dels en udbredelse af kendskabet til fordelene ved integrerede ledelsessystemer, og dels en mere kvalificeret og helhedsorienteret rådgivning. Der forventes derfor en forøgelse af velfungerende integrerede ledelsessystemer i virksomheder i Danmark, hvor især kombinationen af energi- og miljøledelse forventes at stige. Projektet havde til formål at opbygge et modulbaseret undervisningsforløb for rådgivere og formidlere inden for miljø- og energiledelse. En øget viden på området vil fremover resultere i øget kendskab til integrerede systemer og deres fordele større viden om både miljø- og energiforhold i danske virksomheder øget kvalitet i rådgivningsydelsen hos rådgivere og formidlere, og derigennem sikre at flere virksomheder bliver opmærksomme på fordelene ved at udnytte et allerede etableret ledelsessystem, til at omfatte flere væsentlige funktioner på virksomheden. 1.2 Projektets gennemførelse Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Standard i perioden april 2003 til december Ved gennemførelse af projektet har følgende medvirket: Teknologisk Institut Kirsten Pommer Projektleder, Miljø Jørn Bødker Miljø Hans Andersen Energi J.C. Sørensen Energi Dansk Standard Carl Otto Rachlitz Ledelsessystemer Torben Melcher Ledelsessystemer Kontaktperson i Miljøstyrelsen har været Anette Christiansen, der har fulgt projektet. Undervisningsforløbet var bundet af en modulstruktur der var skitseret i udbuddet for nærværende projekt. Denne struktur blev fulgt i første del af projektet, men da det viste sig at der ikke var interesse for denne form, blev 11

12 undervisningsstrukturen ændret og et nyt forløb blev planlagt og gennemført. Ændringen medførte at projektet blev forlænget i forhold til den oprindelige planlagte varighed på 11 måneder. Projektet omfattede 3 faser: Opbygning af struktur og undervisningsmateriale Markedsføring Afprøvning og tilretning af det udviklede materiale I første del af projektet blev der opbygget en struktur og udarbejdet beskrivelser af de enkelte moduler samt gennemført en markedsføringsindsats. Andel del af projektet omfattede ændring af struktur, udarbejdelse af beskrivelser og undervisningsmateriale. Dertil kom en intensiveret markedsføring, afholdelse af testkurser samt tilretning af det udviklede materiale på baggrund af de opnåede erfaringer ved testkurserne. 1.3 Rapportens opbygning Rapportens opbygning afspejler at den planlagte struktur for undervisningsforløbet blev ændret undervejs. Den første modulbaserede struktur præsenteres i kapitel 2. Selvom der af forskellige årsager ikke var muligt at gennemføre det planlagte forløb antages det at det udviklede materiale i andre sammenhænge kan være relevant. Denne består af 14 korte moduler af hver 3 timers varighed. I kapitel 3 præsenteres den udviklede og gennemførte emnebaserede undervisning. Denne besår af 3 dele, - en temadag, et 2-dages kursus i miljøteknik for energirådgivere og andre inden for energisektoren samt et 2-dages kursus i energiteknik for miljørådgivere. 12

13 2 Modulbaseret undervisning 2.1 Introduktion Målgruppen for undervisning i integreret miljø- og energiledelse er meget bred og differentieret. Derfor blev det valgt at opbygge en kursusrække bestående af 14 moduler, hvoraf nogle moduler var specielt rettet mod en nærmere specificeret målgruppe. I det følgende præsenteres det udviklede materiale. 2.2 Mål og struktur Kursusrækkens overordnede mål var at: Formidle viden om fordele ved integrerede systemer Give et overblik over ligheder og forskelle mellem de to ledelsessystemer Faglig opkvalificering indenfor miljø- og/eller energiteknik for derigennem at fremme indførelsen af integrerede ledelsessystemer. For at dække ønsket om et bredt sigte med kursusrækken blev der opstillet 4 målgrupper. For hver af disse blev det forventede resultat for hver målgruppe skitseret. Dette er vist i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Oversigt over målgrupper Målgruppe A: Energisynskonsulenter med kendskab til energiledelse B: Miljøkonsulenter med kendskab til miljøledelse C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer D: Kommunale medarbejdere og andre uden specielle forkundskaber Forventet resultat Viden om de væsentligste miljøtekniske forhold, herunder målestørrelser, luft, vand og affald samt RT og prioritering. Viden om de væsentligste energitekniske forhold, herunder nøgletal, energiforbrugende processer samt energibesparelser Opkvalificering på manglede tekniske områder. Hertil motivation, økonomi samt praktiske øvelser Orientering om fordele ved integrerede systemer samt kendskab til forskelle mellem ledelsessystemer. Målgruppen A blev konkretiseret til at omfatte: Registrerede Elo-konsulenter, ca. 600 Registrerede energisynskonsulenter (A&B niveau), ca. 70 Elsektorens ca. 200 energirådgivere Målgruppe B blev konkretiseret til at omfatte: FRI- Foreningen af rådgivende Ingeniører, der står som rådgivere for virksomheder, enten på miljø- eller energiområdet Virksomheder med interesse for miljø- eller energiledelse 13

14 Miljønetværk, som f.eks. Green City, Miljønetværk Ribe Målgruppe C blev indledningsvist konkretiseret til de virksomheder, der har miljø- eller energiledelse. Målgruppe D blev primært defineret som Foreningen af Miljømedarbejdere i Kommunerne, hvor kommunale tilsynsførende yder en vis grad af rådgivning overfor de virksomheder, de besøger og giver anbefalinger om, hvad der skal satses på i fremtiden De 14 moduler, der blev opstillet er vist i Tabel 2.2. For hvert modul er der angivet om modulet er meget relevant for en af de 4 målgrupper eller om det kan være relevant. Følgende symboler er anvendt: Tabel 2.2 Oversigt over moduler og målgrupper Målgruppe Nr. Modul - Titel # Meget relevant < Kan være relevant A: Energisynskonsulenter B: Miljøkonsulenter C: Konsulenter med kendskab til integrerede systemer D : Kommunale medarbejdere og andre 1 Introduktion til integrerede systemer # # # 2 Hvordan motiveres medarbejderne i en virksomhed # # # < 3 Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energi- # # ledelse 4 Hvordan udbygges et energiledelsessystem med miljøledelse # # 5 Energiledelse, introduktion & energiledelsens begreber # < 6 Energiteknik Destillation, inddampning & smeltning < # < 7 Energiteknik Opvarmning, tørring & eludstyr < # < 8 Energiteknik Energiproduktion og procesintegration < # < 9 Miljøteknik, introduktion # < 10 Væsentlige miljøpåvirkninger # < < 11 Miljøteknik spild, affald og genanvendelse # < < 12 Miljøteknik, Miljøforbedringer # < < 13 Økonomi for miljø- og energiledelseskonsulenter # # # < 14 Praktisk øvelse i etablering af et integreret system # # # Som det ses af Tabel 2.2 anbefales mellem 3 og 9 moduler afhængig af målgruppen og den enkelte deltagers forudsætninger. 2.3 Modulbeskrivelser Der er blevet opstillet en samlet overordnet beskrivelse af hele forløbet samt beskrivelser af de enkelte moduler. 14

15 2.3.1 Overordnet struktur Den overordnede beskrivelse rummer angivelse af målgruppe, forventet udbytte samt en kortindholdsbeskrivelse. Tabel 2.3 Overordnet beskrivelse af de 14 moduler Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse 1. Introduktion til integrerede ledelsessystemer Energisynskonsulenter, energirådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært indenfor energi og miljø Deltagerne for en forståelse for ledelsessystemers fællestræk og forskelligheder, som kan udnyttes ved systemintegration. Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration ag miljøledelsessystemer og energiledelsessystemer ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres. 2. Hvordan motiveres virksomhedens medarbejdere 3. Udbygning af et miljøledelsessystem med energiledelse Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering af integreret miljø- og energiledelse i virksomheden. Det anbefales at deltagerne har deltaget i modul 1. Deltagere med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan energiledelse integreres i et sådant system Deltagerne får via virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og hvilken fremgangsmåde, der anbefales ved indførelse af integreret miljø- og energiledelse samt, hvorledes der skabes motivation hos medarbejderne. Sikre at deltagerne efter undervisningen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et miljøledelsessystem iht. DS/EN ISO 14001:1996 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS 2403:2001. Hvordan et energiledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres.. På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler, solstrålehistorier til visualisering af effekten af de anvendte fremgangsmåder. Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler. 4. Udbygning af energiledelsessystem med miljøledelse Deltagere med et forhåndskendskab til energiledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til hvordan miljøledelse integreres i et sådant system Sikre at deltagerne efter undervisningen har en klar forståelse for: Hvilke elementer et energiledelsessystem iht. DS 2403:2001 skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse iht. DS/EN ISO 14001:1996. Hvordan et miljøledelsessystem anvendes og hvilke personer, som skal involveres.. Der vil blive gennemgået hvilke energiledelseselemter der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer; Undervisningen tager udgangspunkt i virksomhedseksempler. 15

16 Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse 5. Energi, Introduktion 6. Energi i produktion og processer del Energi i produktion og processer del Energi i produktion og processer del Introduktion til miljøteknik Deltagere som ikke har kendskab til eller viden om virksomheders energirelaterede produktions- og procesforhold. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4. Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4 og 5. Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul nr. 4, 5 og 6 Deltagere der ønsker at udvide deres viden om og kendskab til en række typiske processer i større fremstillingsvirksomheder. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 4, 5, 6 og 7. Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der enten har kendskab til miljøledelse eller som har taget modul 4. Modulet sikre, at deltagerne erhverver sig både en generel og mere specifik viden om typiske virksomheders produktions- og procesforhold, herunder tilrettelæggelse og prioritering af indsatsen, værktøjer og metoder til energikortlægning, nøgletalsdannelse, analyse og vurdering m.h.p. energibesparelses- og energieffektiviseringsmuligheder. Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for flowprocesforståelse, analyse og vurdering af energieffektiviseringsmuligheder indenfor bl.a. energiforsyningsog energidistributionsanlæg, opvarmning, smeltning, støbning og hærdning. Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektiviseringsmuligheder inden for bl.a. destillation, inddampning, tørring og procesintegration Modulet giver deltagerne mulighed for at få en dybere viden om nogle af de mest typiske, energiforbrugende processer. Der benyttes eksempler fra praksis med fokus på bl.a. metoder for analyse og vurdering af energieffektiviseringsmuligheder inden for bl.a. eludstyr, apparater, specifikt køl/frys og trykluft. Overordnet kendskab til almindeligt forekomne miljøbelastende emissioner, miljøgodkendelse samt relevante målestørrelser. Modulet gennemgår eksempler fra praksis, som illustrerer de mere teknisk betonede og praktisk orienterede aktiviteter ved arbejde med energiledelse. Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder. Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder Der præsenteres en række eksempler inden for forskellige brancher og på de udvalgte procesområder. Modulet giver overblik over de mest almindeligt forekomne miljøpåvirkninger til det ydre miljø. Der redegøres for hvad en miljøgodkendelse er og hvad den kan bruges til. Almindelige målestørrelser til karakterisering af luft- og vandbårne emissioner samt affald og støj illustreres gennem eksempler. Der gives en kort introduktion til den væsentligste lovgivning. 16

17 Modul Målgruppe Forventet udbytte Beskrivelse 10. Miljøteknik, væsentlige miljøpåvirkninger 11. Miljøteknik, spild, affald og genanvendelse 12. Miljøteknik, Miljøforbedringer 13. Økonomi 14. Praktisk øvelse i etablering af et integreret system Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Energisynskonsulenter, energirådgivere og andre fra energisektoren, der har et begrænset kendskab til miljøteknik eller som har taget modul 9. Alle med interesse for miljø- og energiledelse uden økonomisk baggrund. Et begrænset kendskab til miljø/energiledelse svarende til modul 1 er ønskeligt. Deltagere med et vist kendskab til integreret miljø- og energiledelse og som ønsker praktisk erfaring gennem øvelser. Forudsætninger svarende til modul 1 og 2 samt 3+5 eller Kendskab til systematisk udpegning af væsentlige miljøforhold, værktøjer til identificering af miljøpåvirkninger samt principper og metoder til prioritering Modulet giver kendskab til principper for identifikation af spild og affald, samt muligheder for intern og ekstern genanvendelse. Overblik over kilder til information om Renere Teknologi og Best availeble Technology (BAT) indenfor forskellige brancheområder. Kendskab til erfaringer om omkostningerne ved etablering og drift af et miljø- og energiledelsessystem samt simple værktøjer til økonomisk vurdering af proces/produktionsændringer. Gennem en praktisk øvelse i klasselokalet får du erfaring i etablering og vedligeholdelse af et integreret system. Modulet omhandler hvorledes produkter og processer påvirker omgivelserne og hvordan forskellige typer af miljøpåvirkninger måles herunder vurdering af data, usikkerheder og fejlkilder. Der ses på principper og metoder for prioritering. Modulet giver eksempler på affaldskortlægning og principper for minimering af spild. Mulighederne for affaldsbehandling og genanvendelse gennemgås overordnet og illustreres gennem eksempler. Mulighederne for at søge viden om enmet præsenteres. Indenfor udvalgte hovedområder, som f.eks. jern-og metalområdet, træ, tekstil, plast levnedsmiddelindustrien trækkes relevante eksempler frem. Hidtidige erfaringer med omkostninger ved drift og vedligehold af systemer blive præsenteret. Det illustreres hvorledes miljøomkostninger kan opgøres, ligesom simple økonomiske nøgletal f.eks. i form af tilbagebetalingstid og intern rente præsenteres. Øvelsen i udbygning af et eksisterende miljøledelsessystem eller energiledelsessystem tager udgangspunkt i beskrivelse af en fiktiv virksomhed med typiske problemer og udfordringer. Deltagerne når gennem en dag at arbejde med opstilling af procedurer, udbygning af kortlægning, revision af mål og politikker samt opstilling af handlingsplaner. Erfaringerne og fordelene ved integrerede systemer diskuteres Modulplaner For hver af de 14 moduler er der blevet udviklet en beskrivelse. Denne modulplan indeholder en beskrivelse af modulets indhold, program m.v. Disse er præsenteret i det følgende. Modulplanerne er udarbejdet i 2. kvartal 2003 og afspejler lovgivningen m.v. på dette tidspunkt. Modulplanerne blev brugt dels til intern planlægning af undervisningens indhold og dels til markedsføring, - se afsnit 2.4 De enkelte modul-beskrivelser blev fremstillet i A-5 format og er vedlagt som bilag A. 17

18 Modul 1 Kursustitel: Introduktion til integrerede ledelsessystemer Miljø og energi er to væsentlige forhold i et struktureret miljøarbejde. Det er vigtigt at se på begge forhold for at prioritere indsatsen rigtigt og undgå suboptimering. Ved at integrere miljø- og energiledelsessystemerne til et fælles system opnås bedst mulig udnyttelse af data og besparelser ved driften af systemet. Da de to standarder for henholdsvis energiledelse og miljøledelse har ensartede krav, er der ofte stor synergi imellem systemerne i forbindelse med formulering af vision, målsætning, dataopsamling samt organisationen, der sikrer den løbende drift og opfølgning på systemerne. Mange har gode erfaringer ved integration af miljø i et energiledelsessystem eller omvendt. Disse erfaringer vil give dig viden om, hvad der skal til i praksis, hvordan det gribes an, og hvilke fordele der kan opnås. Målgruppe: Forventet udbytte: Beskrivelse: Energisynskonsulenter, energi- og/eller miljørådgivere, miljømedarbejdere. Deltagere med et vist kendskab til ledelsessystemer primært inden for energi og miljø. Deltagerne opnår en forståelse for ledelsessystemers fællestræk, som kan udnyttes ved systemopbygning og integration. Modulet indeholder en gennemgang af teoretiske eksempler på systemintegration af miljø- og energiledelsessystemer, ligesom aktuelle virksomhedseksempler præsenteres. Program Introduktion præsentation og program Grundlæggende principper for energi- og miljøledelsessystemer Ligheder og forskelligheder ved energiledelse og miljøledelse Pause Eksempler på udbygning af et energiledelsessystem og et miljøledelsessystem Evaluering kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har integrerede miljø- og energiledelsessystemer. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde inden for energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på , Kursussekretær Linda Gertz, , Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, eller via vores hjemmeside Modul 2 18

19 Kursustitel: Motivation af medarbejdere Et ledelsessystem giver i sig selv ikke nogle miljøforbedringer og/eller energibesparelser, men vil selvfølgelig på sigt afdække manglende indsats, såfremt systemets overordnede målsætning er bare en anelse konkret. De realiserede effekter kommer som oftest først, når de i virksomheden involverede medarbejdere har forstået og accepteret systemerne som et positivt bidrag i virksomheden fremfor udelukkende et must for opretholdelse af diverse certifikater, afgiftsfritagelser m.v. Målgruppe: Forventet udbytte: Beskrivelse: Energisynskonsulenter, miljøkonsulenter, energirådgivere, industrifolk og andre, som ønsker at opnå en bredere viden om implementering, fastholdelse og udnyttelse af integreret miljø- og energiledelse. Det anbefales, at deltagerne har deltaget i modul 1. Deltagerne får ved hjælp af virksomhedscases og andre eksempler overblik over, hvilke værktøjer og fremgangsmåder der anbefales ved indførelse af de integrerede systemer. Ydermere opnås konkrete fif til afgrænsede øvelser, som med sikkerhed skaber motivation og drivkraft i virksomheden. På modulet gennemgås eksempler, som afspejler fordele ved at arbejde med integrerede systemer. Der gives konkrete eksempler solstrålehistorier til visualisering af effekten ved at gå fra enten energi eller miljø til det samlede system. Merindsatsen står mere end rigeligt mål med det øgede udbytte. Program Introduktion præsentation og program Et par virksomheders erfaringer Miljø alene Energi alene 1+1 = Pause Katalysatorer for medarbejdermotivation. Døgnkurven for elbelastningen Dialogforum Natte-løb Evaluering kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har energiledelsessystemer. Kursusansvarlig Seniorkonsulent Hans Andersen, der bl.a. er registreret teknisk ekspert til brug ved certificering af energiledelsessystemer samt har udviklet metoder og værktøjer gennem de sidste 10 år til brug af elforsyningens energirådgivere. Kontakt Hans Andersen for yderligere information på Kursussekretær Linda Gertz, , Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, eller via vores hjemmeside 19

20 Modul 3 Kursustitel: Hvordan udbygges et miljøledelsessystem med energiledelse. Fokus på energi giver i de fleste tilfælde klarhed over mulighederne for realisering af besparelser. Ofte vil en systematisk indsats uden store investeringer give gode resultater. Ved at detaljere miljøledelsessystemet med energiledelse kan der opnås mange fordele og besparelser. I energiledelse er der f.eks. fokus på drift og vedligeholdelse af energiforbrugende udstyr samt energibevidst projektering og indkøb. At følge væsentlige energiforbrug giver viden om, hvornår og hvor der skal gribes ind, således at overforbrug og problemer i produktionen undgås. Ved systematisk at følge energistrømmene i produktionen og se dem sammen med de miljømæssige forhold kan man undgå suboptimering. Eksempelvis kan overforbrug af energi til tider kobles til støjproblemer. Målgruppe: Forventet udbytte: Beskrivelse: Personer med et forhåndskendskab til miljøledelsessystemer, som ønsker praktisk kendskab til, hvordan energiledelse integreres i et sådant system. Deltagerne vil efter undervisningen have en klar forståelse for, hvilke elementer et miljøledelsessystem skal udbygges med procesmæssigt, opgavemæssigt og organisatorisk for også at efterleve kravene til energiledelse i DS2403. Der vil blive gennemgået, hvilke energiledelses-elementer der direkte kan integreres i et miljøledelsessystem. Endvidere gennemgås betydningen af de specielle energiledelseselementer. Program Introduktion præsentation og program Udbygning af et miljøledelsessystem Hvilke elementer skal ledelsessystemet l udbygges med i forhold til DS 2403: Pause Energiledelsessystemet hvordan og hvem? Hvilke nye opgaver og personer involverer det nye system Evaluering kort spørgeskema Undervisningsform Undervisningen består af indlæg samt præsentation af praktiske eksempler fra virksomheder, der har udbygget miljøledelse med energiledelse. Undervisere Ledende auditor (kvalitet, miljø og energi)maskiningeniør Torben Melcher, der har stor praktisk erfaring fra mange virksomheders både separate og integrerede systemer. Ledende auditor, afdelingschef, kemiingeniør Carl-Otto Rachlitz, som har mange års erfaring fra arbejde indenfor energisektoren og som deltog i arbejdet med opbygningen af DS 2403 Energiledelse. Kontakt Kirsten Pommer for yderligere information på , Kursussekretær Linda Gertz, , Kursustilmelding Du kan tilmelde dig på vedlagte tilmeldingsblanket, hos Teknologisk Institut, Call Center, eller via vores hjemmeside 20

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI

SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI SPAR PENGE PÅ MILJØ- OG ENERGI -Slå to fluer med ét smæk... Mange virksomheder arbejder med integreret miljø- og energiledelse, fordi det kan betale sig Her er et eksempel på, hvad 11 virksomheder har

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne

Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Energieffektiviseringer i Industrien Energisyn en fordel for virksomhederne Præsentation Energisynskonsulent B-004 (1992) Teknisk Ekspert kwh verifikator Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder

Læs mere

Har I overblik over energiforbruget

Har I overblik over energiforbruget Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for energiledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Har I

Læs mere

Energisynskonsulenter

Energisynskonsulenter ANSØGNING Energisynskonsulenter ANSØGNINGSSKEMA Navn: Adresse: Postnr. og by: Virksomhed: Adresse: Postnr. og by: CVR- nr.: Er De ansat? Selvstændig? Søger på A-niveau? B-niveau? Underskrift: Dato: (Med

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD

OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD OBLIGATORISKE ENERGISYN, ENERGILEDELSE OG TILSKUD Pia Clausen Seniorprojektleder Reg. Energisynskonsulent Tlf. 31 75 17 05 Nr. Farimagsgade 37-1364 København K Danmark Storegade 1-8382 Hinnerup Danmark

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering. V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S

Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering. V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S Skræddersyede KPI er giver det rigtige fokus for energioptimering V. Karsten Østergård, National Supply Manager, Carlsberg Danmark A/S Hvad bagte os frem til indførelse af energiledelse? 2 Omkostninger

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Energieffektivisering i industrien

Energieffektivisering i industrien Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer

Læs mere

Hvad er et energisyn?

Hvad er et energisyn? Velkommen! Hvad er et energisyn? Hvad skal der ske? Velkomst Bekendtgørelsen om energisyn Energiledelse som alternativ til energisyn Udvidet energisyn/energiledelse light En virksomheds erfaringer Afrunding

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst

Byggeriets Lederuddannelse. værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse værktøj til vækst Byggeriets Lederuddannelse Samfundet stiller i dag store krav til erhvervslivet i almindelighed og byggebranchen i særdeleshed. Og en ting er sikkert: Kravene

Læs mere

Modul 1: Hvad er god energirådgivning?

Modul 1: Hvad er god energirådgivning? 1 Modul 1: Indholdsfortegnelse: Rådgivningens formål...2 Den gode rådgivning...2 Fokus på formidlingen...3 Energimærkningsordningen i udvikling...3 Energimærkningens indhold...4 5 gode råd...5 10 ting

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen

Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv. v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Implementering af EU s Energieffektiviseringsdirektiv v. Benét Hermind Erhvervsteam, Energistyrelsen Direktivets artikel 8 Energisyn i virksomheder Hensigten med direktivet: 2020 mål 20% EE ift 2007 Alle

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber

Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber Miljøstyring og transport erfaringer og redskaber v/ Mads Holm-Petersen, COWI 1 Baggrund Miljøstyring indgår i dag som et naturlig element i ledelses- og produktionsplanlægningen. Mange virksomheder har

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker

Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker The art of developing software cheaper, in good quality and at schedule Software-Pro Agenda Den røde tråd fra testdækning til releasemetrikker Mange har

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering

II. Ministerielle tiltag mht. styring/motivering 24. september 2008, J.nr. AU-2008-623-018, EMB: Notat om universiteternes energiforbrug/-besparelser ifølge lovgivning og finanslovforslag, PSO-midler til energieffektivisering, nye ministerielle tiltag

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering. April 2012

Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering. April 2012 Krav ved indgåelse af aftaler om energieffektivisering April 2012 1 Forord April 2012 Denne kravspecifikation henvender sig til virksomheder, der ønsker at indgå aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen,

Læs mere

Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering?

Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering? Hvad er der af muligheder for energi og proces optimering? 1 SESAM, Kolding den 19. juni 2013 Flemming Sæderup Rytter Stærkstrømsingeniør 23 års erfaring med energieffektivisering. - Reg. Energisynskonsulent

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Energioptimering og -audit

Energioptimering og -audit Energioptimering og -audit Få mest muligt ud af din energi Få yderligere information på: www.schneider-electric.dk Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitets effektivisering? Et konkurrencepræget

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere