VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND I Spor 1, spor 2 og posterindlæg. Vingstedcentret marts 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND I Spor 1, spor 2 og posterindlæg. Vingstedcentret 8. - 9. marts 2011"

Transkript

1 VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND I Spor 1, spor 2 og posterindlæg Vingstedcentret marts

2 Sekretariatsleder Lisbeth Verner ATV-Fonden for Jord og Grundvand Bygning Bygningstorvet - DTU 2800 Kgs. Lyngby Telefon Foto: Vinterlandskab fra Kædemosen, Tisvilde Hegn Fotograf: Lone Wessel Westli, Rødgaard grafisk produktion Tryk: Rødgaard grafisk produktion

3 Velkommen til Vintermøde 2011 Tak for de mange forslag til indlæg på Vintermødte 2011! Vi er glade for at kunne præsentere et spændende og indholdsrigt program, som både giver mulighed for at fordybe sig i præcis det faglige spor eller den fagsession, der interesserer en allermest, og at mixe sin egen blanding af indlæg. Programmet byder udover de 5 fagspor også på 2 fælles sessioner: Tirsdag formiddag vil Martin Lidegaard, formand for Danmarks Grønne Tænketank CONCIT, indlede vintermødet med en helhedsorientering om vandplanlægning og klimatilpasning, og onsdag formiddag kan du opleve Dr. Mark Whiteman fra Environment Agency i England give en vurdering af grundvandsafhængige økosystemer til Vandrammedirektivet og erfaringer fra Storbritanien. Bestyrelsen for ATV Jord og Grundvand arbejder til stadighed for at kunne tilbyde møder om højaktuelle emner og med mødeformer, som understøtter den bedste formidlingsform for det konkrete emne. Vi vil gerne opfordre alle til at slå et slag forbi ATV Jord og Grundvands stand i foyeren og bidrage med ideer til mødetemaer, mødeformer mv. Det inspirerer os til at udvikle vores mødetilbud i takt med behovet hos de danske aktører på miljøområdet. Arrangementsgruppen for vintermødet har også denne gang modtaget mange flere forslag til indlæg, end der er plads til i programmet. Vi er meget glade for den store interesse, der er med til at sikre et indholdsrigt, aktuelt og spændende vintermøde. Så der skal lyde en stærk opfordring til også at indsendeforslag til næste års møde, selvom man måske ikke fik sit indlæg optaget i år. De indlæg, som ikke udvælges til præsentation på Vingsted, bliver inddraget i planlægningen af de øvrige møder, som ATV Jord og Grundvand afholder i løbet af året. Som supplement til de mundtlige indlæg er der traditionen tro i foyeren en posterudstilling med nye forskningsresultater, metoder og afværgeteknikker mv. De ph.d.- og specialestuderende vil kort introducere deres projekter tirsdag eftermiddag. Alle interesserede kan løbende finde informationer om vores mødeaktiviteter på hjemmesiden Her kan man også tilmelde sig vores elektroniske nyhedsbrev. Faglig tilrettelæggelse fra bestyrelsen: Chefkonsulent, cand.scient. Astrid Zeuthen Jeppesen, ALECTIA A/S (næstformand) Lektor Philip J. Binning, DTU Miljø Civilingeniør Mette Christophersen, Region Syddanmark Civilingeniør Per Grønvald, Aalborg Forsyning, Vand AS Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Gruppeleder, cand.techn.soc. Birgit Sønderskov Weber, Nyborg Kommune Direktør Tom Heron, NIRAS (formand) Sekretariatsleder Lisbeth Verner, ATV Jord og Grundvand

4

5 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Indholdsfortegnelse Side Spor 1 VANDRAMMEDIREKTIV EFFEKT AF FORSKELLIGE TILTAG 1-12 TIL ØGNING AF VANDFØRING I VANDLØB Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S VANDINDVINDING PÅ SJÆLLAND ER DER VAND NOK TIL BÅDE BEFOLKNINGEN OG NATUREN Planlægger Henrik Nielsen VURDERING AF ØKOLOGISK OG KEMISK PÅVIRKNING FRA FORSKELLIGE STRESSFAKTORER PÅ OPLANDSSKALA - SOURCE IDENTIFICATION AND IMPACT OF MULTIPLE STRESSORS ON SURFACE WATER QUALITY AT THE CATCHMENT-SCALE Post doc Ursula S. McKnight Professor Poul L. Bjerg Ph.d. studerende Nanna Isbak Thomsen Ph.d. studerende Maria Loinaz Cand.scient. Mikael Emil Olsson Lektor Philip J. Binning DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Ph.d. studerende Jes J. Rasmussen Professor Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLANER INDSATSPLANLÆGNING FØRSTE SKRIDT Projektchef Hanne Birch Madsen Rambøll Geolog Frank Rytter Ikast Brande Kommune INDSATSPLANER HVAD SKAL DER TIL? Hydrogeolog Allan Pratt Center for Teknik og Miljø, Helsingør Kommune PRIORITERING AF INDSATSER FRA KORTLÆGNING TIL PRAKTISK INDSATSPLANLÆGNING I FORHOLD TIL NITRATUDVASKNING Chefkonsulent, hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Senior konsulent, hydrogeolog, ph.d.thomas Wernberg Chefkonsulent, agronom Christian Thirup ALECTIA A/S

6 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Side GRUNDVANDET OM 10 ÅR NITRAT I DANSK GRUNDVAND GENNEM DE SIDSTE 60 ÅR Seniorforsker Birgitte Hansen Seniorrådgiver Lærke Thorling Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning, GEUS Forskningsleder, Tommy Dalgaard Integrerede Geografiske og Sociale Studier Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet Lektor Mogens Erlandsen Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR? Pesticider som eksempel Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen PJ-bluetech Geolog Jesper Bruhn Nielsen Hydrogeolog Jan Kürstein NIRAS A/S Seniorforsker Niels Henrik Spliid Århus Universitet SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S Spor 2 TERMISK RESSOURCE GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER Civilingeniør, ph.d. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS VARMELAGRING I JORDEN Cand.scient. Morten Kjærgaard Civilingeniør Jan Dannemand Andersen GEO, Aarhus GRUNDVANDSKØLING I SVÆRVÆGTSKLASSEN I DR-BYEN Projektleder Troels Jacob Lund COWI A/S

7 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Side MODEL GEOKEMISK MODEL FOR UDVIKLING AF VANDKEMI OVER TID PÅ HOLMEHAVE OG BORREBY KILDEPLADSER Ph.d. Henrik Aktor AKTOR innovation ApS Projektleder Troels Kærgaard Bjerre Hydrogeolog Johan Linderberg VandCenterSyd A/S HYDRONET EN NY MODEL OG ET NYT MODELKONCEPT TIL BESTEMELSE AF UDVEKSLING MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Civilingeniør, ph.d. Jan Gregersen Civilingeniør, ph.d. Jacob Gudbjerg HydroInform HVORDAN FÅR VI MEST MULIGT UD AF SKYTEM DATA? EN SAMMENLIGNING AF INVERSIONSRESULTATER MED LCI, SCI OG SMCI FRA RINGSTED-SUSÅ INDSATSOMRÅDE Seniorspecialist Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Jens Christian Storgaard Naturstyrelsen Roskilde ARTIKEL KEYNOTE SPEAKER GROUNDWATER SURFACE WATER INTER ACTION, WATER FRAME DIRECTIVE Dr. Mark Whiteman, Technical Adviser, Environment Agency, England POSTERINDLÆG AF UDVALGTE SPECIALE- OG PH.D. PROJEKTER SAMMENSTILLING OG KORRELATION AF BEGRAVEDE TUNNELDALE I JYLLAND OG I NORDSØEN Geolog Theis Raaschou Andersen Lektor Steen Christensen Geologisk Institut, Århus Universitet Seniorforsker Flemming Jørgensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland KAN DEN AEROBE SEDIMENT-VAND GRÆNSEFLADE HINDRE FOSFORFRIGIVELSE I REETABLEREDE VÅDOMRÅDER? Ph.d. studerende Ditte M. Forsmann Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet

8 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Side FORUDSÆTNINGER FOR NATURLIG NEDBRYDNING AF OLIESTOFFER I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDER TYPISKE DANSKE FORHOLD Ph.d. Andreas Houlberg Kristensen Udviklingsleder, ph.d. Per Loll DMR A/S Chefkonsulent Mads G. Møller Afdelingsleder Lars Mortensen Rambøll Danmark A/S Lektor emeritus Kaj Henriksen BINDING AF KOBBER I EN FORURENET GRUND VED HYGUM BELYST MED SYNKROTRONGENERERET RØNTGENABSORPTIONSSPEKTROSKOPI Ph.d. studerende Margrethe Thorup Nielsen Lektor Søren Munch Kristiansen Geologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker Janeck J. Scott-Fordsmand Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA MED RADON SOM SPORGAS Diplomingeniør Katrine Oest Lektor, geolog Inga Sørensen VIA University College Horsens Diplomingeniør Jesper Bruun Petersen NIRAS A/S Professor Per Møldrup Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

9

10

11 EFFEKT AF FORSKELLIGE TILTAG TIL ØGNING AF VANDFØRING I VANDLØB Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts

12 2

13 RESUMÉ I forbindelse med udarbejdning og implementeringen af vandplanerne, vil der blive behov for at foretage en omlægning af vandindvindingen, måske især på Østsjælland, hvor vandbehovet og dermed påvirkning af vandløbene er størst. I denne artikel diskuteres en række tænkte eksempler på hvorledes denne omlægning kan gennemføres og med hvilken effekt. Eksemplerne er tænkt som inspiration og er ikke gennemarbejdede eller optimeret. Typisk vil de optimale løsninger til at imødekomme vandplanernes krav ligge i en kombination af flere løsninger. Der vil være fokus på effekten på grundvandsspejl og vandføring i vandløb. BAGGRUND Vandplanerne er i øjeblikket i høring og skal implementeres i løbet af de næste seks år. De endelige vandplaner, og dermed også kravene til bl.a. vandføringerne i de enkelte vandløbssystemer og delstrækninger, er sendt i høring med svarfrist midt i april Herefter er det op til kommunerne at stå for implementering og dokumentation. For Sjælland forventes der at bliver stillet krav om at vandføringen i vandløbene skal øges. Da den reducerede vandføring ofte er forårsaget af vandindvinding, er det nærliggende at pålægge vandforsyningen at drosle indvinding af grundvand. Alene er dette imidlertid ikke en holdbar løsning, hvis vi fortsat vil basere vores drikkevandsforsyning på grundvand. Der vil derfor være et generelt behov for at anvise alternative løsninger og oppumpningsmuligheder. FORMÅL Formålet med indlægget er at vise en række mulige alternativer til indvinding i ådale og andre vandløbsnære områder, hvor indvindingen påvirker vandføringen. Gennemgangen giver en række eksempler på hvordan indvinding kan omlægges eller flyttes og hvor stor effekten af de enkelte tiltag er/kan være. INDLEDNING Med udgangspunkt i modelberegninger vises eksempler på hvordan indvinding kan omlægges og hvilken effekt det har på grundvandsmagasin og vandløbsafstrømning. Der vises eksempler på effekter af Lukning / drosling / flytning af kildepladser Etablering af sommerkildepladser Lokal udpumpning af grundvand Kyst- og sø-nær indvinding 3

14 GENERELT OM DE ANVENDTE MODELLER De anvendte modeller er opstillet for sjællandske kommuner bl.a. med henblik på at give kommunerne et værktøj til at håndtere og administrere vandressourcen. Modellerne giver kommunerne et troværdigt værktøj i den daglige sagsbehandling, men giver også et samlet overblik, der ikke umiddelbart er arvet efter Amterne. Modellerne er opstillet og kalibreret stationært, det vil sige, at der ikke tages højde for variationer over året i nedbør, fordampning eller indvinding. Modellerne har typisk en horisontal diskretisering på 100x100 m. De numeriske laggrænser følger NOVANA-modellens geologiske lag og er baseret på samme eller flere data. Modellerne er således bygget op med kalken som det primære magasin og herover typisk 2 eller 3 sandlag mere eller mindre adskilt af sekvenser af lavpermeabel ler. Vandløb og vådområder er i modellen implementeret på simpel vis som dræn. Metoden er robust og er velegnet til at beskrive det overordnede grundvandstilskud til vandløbene. Metoden kan ikke give detaljerede beskrivelser af variationer i vandføringen over året, men kan give et rimeligt estimat på i hvilken grad ændringer i grundvandsspejlet påvirker vandføringen i vandløbene. Med den valgte metode kan ikke simuleres egentligt tab af vand fra vandløb / vådområder til grundvandszonen. Modellerne kan imidlertid relativt simpelt opgraderes, så dette er muligt ved at anvende det indbyggede stream routing modul. Søer og kyster er i modellen typisk tillagt et fastholdt trykniveau i de øverste lag. Også denne metode er beregningsmæssigt robust og afspejler generelt de faktiske forhold acceptabelt. Metoden giver mulighed for at bestemme vandudvekslingen mellem søer / kyster og grundvandszone. Modellerne er kalibreret mod pejlinger fra modelområdet og de opfylder alle sammen kravene til Hi-Fi modeller jf. GEUS ståbi. Det er vigtigt at pointere, at modellerne er værktøjer og at resultaterne skal vurderes nøje i forhold til hydrogeologisk sund fornuft. Modellerne er nemlig ikke bedre end de data, de er bygget på, og det er ikke altid datatætheden er lige stor. I tilfælde. hvor der ønskes beregninger af periodevise oppumpninger (f.eks. sommerkildepladser ), anbefales det, at de udføres dynamisk eller semidynamisk, da trægheden i systemet kan have en stor betydning for resultatet. LUKNING / DROSLING AF KILDEPLADS (KIMMERSLEV KP) Det er oplag, at lukning eller drosling af en kildeplads placeret nær ved et vandløb kan øge grundvandstilskuddet til vandløbet. Det er imidlertid ikke alle steder, at effekten er lige stor. Påvirkningsgraden afspejler, hvor stor en del af oppumpningen der tages fra vandløbet. En påvirkningsgrad på 20 % betyder, at en ændring i oppumpningen på m 3 /år giver en ændring i grundvandstilskuddet til vandløbet på m 3 /år (svarende til ca. 3,2 l/s). Det er her vigtigt at bemærke, at de hydrogeologiske forhold kan betyde, at det kan tage flere år før effekten af en omlægning slår igennem. 4

15 I nedenstående eksempel er der foretaget en modelberegning af, hvorledes drosling / lukning af en kildeplads ved Køge, der indvinder ca. 1 mill. m 3 /år, påvirker vandføringen i den vandløbsstrækning, den ligger langs. Figur 1 viser den simulerede vandspejlsstigning ved henholdsvis halvering af indvindingen og slukning. Figur 1 Simuleret vandspejlsstigning i primært magasin ved henholdsvis 50% (tv) og 100% (th) reduktion af indvindingen. Af figurerne ses som forventet en tydelig forskel i sænkningsudbredelsen. Vandbalancerne fra de to modelkørsler viser, at 50%-reduktionen giver anledning til et øget grundvandstilskud på ca. 8 l/s og lukningen giver anledning til et øget grundvandstilskud på ca. 16 l/s. Dette svarer til, at indvindingen har en påvirkningsgrad på ca. 50 % på vandløbet. UDPUMPNING AF GRUNDVAND (HOVE Å, TAASTRUP) Udpumpning af grundvand som middel til at opretholde en minimumvandføring i åer og vandløb er (jf. vandplanerne) et af statens foretrukne tiltag til at opretholde god tilstand i vandløbene. De lokale strømningsforhold er imidlertid af stor betydning for hvor effektiv udpumpningen er som middel til at øge vandføringen. Det er vigtigt, at overveje hvorledes oppumpningen i sig selv påvirker vandføringen, påvirkningsgrader på op til 50% er ikke ualmindelige. Oppumpningen kan desuden give påvirkning af: Andre lokale vådområder Anden lokal indvinding Spredning af eventuel vandforurening 5

16 Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til kvaliteten af det vand, der pumpes op. Det kan eksempelvis have en kemisk sammensætning, der ikke er optimal i forhold til vandløbet. Nedenstående eksempel viser hvorledes en oppumpning (med henblik på udpumpning) påvirker vandbalancen i et område i Høje Taastrup Kommune. Beregningerne er udført med en grundvandsmodel opstillet for kommunen. Eksemplet tager udgangspunkt i det fiktive tilfælde, at der om sommeren mangler vand i den øvre del af Hove å. Der ønskes en tilledning til vandløbet på 3 l/s svarende til ca m 3 /år. Oppumpningen skal ske tæt ved åen for at minimere transportvejen. Med opstillingen er der foretaget 2 scenarieberegninger; én hvor der pumpes fra kalken, og én hvor der pumpes fra det terrænnære sandmagasin. Figur 2 viser et snit gennem modellen. Af udsnittet fremgår det, at det sekundære sandmagasin er delvist adskilt fra det primære magasin af et tyndt lerlag. Tilstedeværelsen af dette lerlag kan have stor betydning for sænkningsudbredelsen. VANDLØB LER DÆKLAG SAND KALK Figur 2 Snit gennem modellen Beregningerne viser at oppumpningen fra kalken kun har en lille påvirkningsgrad på 10-15%. Hertil kommer at sænkningsudbredelsen i kalken og sandlaget er meget begrænset. Den lille påvirkningsgrad gør at effektiviteten af udpumpning er fornuftig under forudsætning af, at der ikke er andre områder der påvirkes samt at vandkvaliteten i det oppumpede vand passer til formålet. Oppumpning fra sandlaget viser derimod at der lokalt begynder at blive trukket vand ud af vandløbet. Da modellen som tidligere nævnt ikke inkluderer stream-routing, er det ikke muligt at vurdere størrelsen af udstrømningen, men det vil næppe være hensigtsmæssigt ligefrem at generere en udstrømning fra åen for delvist at kunne pumpe vandet tilbage igen.da der næppe er behov for udpumpning hele året, kunne der være en fordel i at gennemføre disse beregninger dynamisk. Dynamiske beregninger er imidlertid mere omfattende og tidskrævende. Eksempel på dynamiske beregninger gives nedenfor. 6

17 INDVINDING LANGS SØ (ARRESØ, HILLERØD) Med udgangspunkt i en grundvandsmodel opstillet for Hillerød kommune, er der lavet en beregning af effekten ved at flytte en kildeplads i en å-dal til søbredden langs Arresø. Det skal nævnes, at der ikke umiddelbart er planer om denne flytning, og ej heller er der problemer med vandføringen i Havelse å. Der er ligeledes heller ikke taget stilling til forhold omkring vandkvalitet, vandbehandling på vandværk eller oversvømmelsesrisici ved øget vandføring i åen. Eksemplet er en teoretisk illustration af konsekvensvurderinger ved flytning af en kildeplads. Ideen med denne flytning er at tage vandet før det strømmer til Arresø i stedet for at tage vandet fra å-dalen og dermed påvirke vandføringen i Havelse å. Det forudsættes således, at Arresø kan bære denne reduktion i grundvandstilskuddet. Der indvindes ca. 2,4 mill. m 3 /år fra Strø kildeplads. Når den lukkes, stiger vandspejlet. Grundvandsdannelsen i området reduceres og afstrømningen til Havelse å øges. Udstrømningen over modelranden til Roskilde Fjord og til Arresø stiger. Figur 3 viser den simulerede vandspejlssænkning i det primære magasin når indvindingen fra Strø kildeplads indstilles og Arresø kildeplads startes (negative tal er en stigning). Figur 3 Simuleret vandspejlsændring ved lukning af Strø kildeplads og etablering af ny Arresø kildeplads. Blå linie er kommunegrænse og turkise linier er vandløb (Hillerød-modellen) 7

18 Når Arresø kildeplads etableres, falder vandspejlet i dette område langs søen. Det medfører at grundvandsdannelsen øges. Vandspejlssænkningen vist på figur 3 er imidlertid betydeligt mindre end den stigning der ses når den Strø kildeplads lukker. Det skyldes, at Arresø virker som en positiv rand med mere eller mindre konstant trykniveau. Udstrømningen over modelranden til Roskilde Fjord påvirkes kun i begrænset omfang ved etableringen af Arresø kildeplads. Af modellens vandbalance fremgår det, at flytningen af kildepladsen medfører at det samlede grundvandstilskud til Arresø reduceres med 1,7 mill. m 3 /år, svarende til %. Det dækker både over en reduceret indstrømning til søen og en lokal kildepladsnær udstrømning fra søen. Grundvandstilstrømningen i de nærliggende vandløb øges samlet med ca. 0,2 mill. m 3 /år svarende til ca. 6 l/s eller %. Den overvejende øgede udstrømning sker i Havelse å, omkring den gamle Strø kildeplads. Strømningen over modelranden til Roskilde fjord øges med ca. 0,5 mill. m 3 /år. Når grundvandspejlet stiger, reduceres den nedadrettede gradient, hvilket igen betyder, at grundvandsdannelsen reduceres. I dette tilfælde reduceres den med ca. 1 mill. m 3 /år. Vandføringen i Havelse å er ikke kritisk, hvilket bl.a. hænger sammen med, at påvirkningsgraden er begrænset. Fordelene ved flytningen af denne kildeplads er derfor næppe de udgifter værd, der er forbundet med flytning af kildepladsen. Men effekten er tydelig, ved at flytte kildepladsen fra å-dalen til søbredden reduceres sænkningsudbredelsen betragteligt, og det kan være af betydning andre steder og i andre situationer. INDVINDING LANGS KYST (ISEFJORD, FREDERIKSSUND) Ovenstående eksempel viste effekten af at flytte en kildeplads fra en ådal til en søbred. I dette eksempel, der er hentet fra en model opstillet for Frederikssund Kommune, er der foretaget en beregning af effekten ved at etablere en helt ny kildeplads på Hornsherred langs kysten til Isefjord. Netop dette område er valgt, da der ses en meget stejl gradient ud mod fjorden. Figur 4 viser området og potentialeforholdene i området. Den nye kildeplads etableres langs kysten (markeret på figur 4). Den etableres langs kystlinien over en strækning på ca. 5 km. Der placeres 26 boringer i kalkmagasinet fordelt på strækningen. Styringsniveauet i boringerne sættes til kote 1m, således at det sikres, at der ikke trækkes salt havvand ind i boringerne. Under de givne forudsætninger viser modellen, at der kan oppumpes omkring 1,8 mill. m 3 /år,uden at vandspejlet i det primære magasin sænkes under kote 1 m. Sænkningen opstrøms i magasinet er relativt begrænset, og der er umiddelbart kun få vandløb og moser/vådområder, der vil blive påvirket. Sidstnævnte forhold ville dog skulle vurderes nærmere hvis kildepladsen skulle etableres.. Af modellens vandbalance fremgår det, at mere end 80% af det vand der oppumpes alternativt ville være endt som havvand % stammer fra en øget grundvandsdannelse i oplandet, og omkring 5 % hentes fra afstrømningen til områdets vandløb. 8

19 Figur 4 Potentialeforhold på Hornsherred (Frederikssund-modellen) Figur 5 viser sænkningsudbredelserne i henholdsvis det primære magasin (kalken) og det sekundære terrænnære sandmagasin. De to magasiner er ifølge den geologiske model i hydraulisk kontakt. Forskellen i sænkningsudbredelsen er dermed begrænset. Det er dog vigtigt at bemærke, at den lokale sænkning tæt omkring boringerne er markant mindre i sandlaget, da oppumpningen genererer en betydende vertikal gradient omkring boringerne. Figur 5 Simuleret sænkningsudbredelse i henholdsvis kalk og sekundært sand 9

20 Hvor vidt de påvirkninger, der her er vist, kan accepteres, vil naturligvis afhænge af en række lokale hensyn der gør forholdene mere nuancerede. Der kan også være et økonomisk aspekt i at skulle pumpe vandet over stor afstand og højde. Vandkvaliteten kan også være så ringe, at det ikke er værd at drikke. SOMMERKILDEPLADS (RAVNESHAVE KP, KØGE) Manglende vand i vandløbene er typisk et fænomen der viser sig om sommeren. Om vinteren er der som regel rigeligt vand i de danske vandløb. Et alternativ til helt at flytte kildepladserne fra ådalene kunne være at etablere sommerkildepladser, hvor hele eller dele af indvindingen flyttes hen, når vandføringen i åerne begynder at blive kritisk lav. Der må forventes størst effekt ved kildepladser, hvor der er god kontakt mellem vandløb og magasin. Med Køge kommune modellen er der foretaget et simpelt beregningseksempel af effekten af i perioder at flytte indvindingen fra Ravneshave kildeplads, der ligger langs Køge å. Beregningerne er i modsætning til de tidligere stationære beregninger udført semidynamisk med dynamisk indvinding for de berørte kildepladser men konstant rand og nedbør over året. Indvindingen flyttes i de 4 sommermåneder til en ny kildeplads placeret ca m nord for den nuværende placering. Det er valgt at flytte hele indvindingen, men en optimering med kun delvis flytning kunne bestemt være en mulighed. Figur 6 viser et oversigtskort med eksisterende kildeplads og foreslået sommerkildeplads. SOMMER KP RAVNESHAVE KP Figur 6 Oversigtskort, Ravneshave kildeplads, Køge Der er indledningsvist lavet en beregning, hvor Ravneshave kildeplads lukkes. Af den beregning fremgår det, at kildepladsens påvirkningsgrad på vandløbene er omkring 35 %. Det svarer til, at en ændring i indvindingen på m 3 /år giver anledning til en ændring i grundvandstilskuddet til vandløbene på m 3 /år eller 1 l/s. 10

21 Men beregningerne viser også, at der er en træghed i systemet, og at der formentlig vil gå mere end 10 år, før der er ligevægt igen. Dette gælder både tilstrømningen til vandløb men også potentialet. Med udgangspunkt i ovennævnte beregning er der foretaget en simulering af, hvorledes sommerflytning af indvindingen vil påvirke vandspejlet omkring kildepladserne og afstrømningen i vandløbene. I de 4 første år af simuleringsperioden flyttes sommerindvindingen til den nye kildeplads, herefter fortsættes med den nuværende drift. Figur 7 viser, hvorledes vandspejlet i udvalgte boringer og afstrømningen til vandløbet varierer. Vandspejlsniveau primært magasin [m] Tid [år] sekundært Vandspejlsniveau sekundært magasin [m] Baseflow [l/s] Tid [år] Figur 7 Simulerede variationer i vandspejl og drænafstrømning som følge af etablering af sommerkildeplads, Ravneshave kildeplads, Køge Af figurerne fremgår det, at når indvindingen flyttes om sommeren, stiger vandspejlet i det primære magasin ved den nuværende kildeplads (repræsenteret ved boring ) med 6 m. Samtidig falder vandspejlet ved sommerkildepladsen (repræsenteret ved boring ) med ca. 3 m. At vandspejlet stiger mere end det falder skyldes hydrogeologiske forskelle på de to områder. Det terrænnære vandspejl ( terrænnært på figuren), ses også at variere som følge af indvindingen. Variationen i det valgte punkt er meget begrænset, tættere på vandløbet ses noget større påvirkning. Som figuren viser, fører sommerflytningen relativt hurtigt til en øgning i tilstrømningen til vandløbet. Vandføringen på den strækning, hvor kildepladsen ligger, øges i løbet af sommerperioden med ca. 3 l/s. Figuren afspejler imidlertid ikke hele sandheden om ændringen i tilstrømningen. Ved flytning af kildepladsen genereres en sænkning i et andet område, hvilket giver anledning til en reduktion i afstrømningen i en anden del af vandløbssystemet. Hertil kommer, at der på flere 11

22 delstrækninger af Køge Å systemet tabes vand til grundvandszonen. Som nævnt ovenfor kan modellen ikke på nuværende tidspunkt håndtere dette fænomen. Bemærk, hvorledes nogle af kurverne udviser en stigende eller faldende tendens. Dette skyldes den føromtalte træghed i systemet. Dynamisk simulering kan i mange tilfælde hjælpe til en bedre forståelse af strømningsforholdene og de hydrogeologiske processer. Det er imidlertid vigtigt for modellernes troværdighed at dynamikken i de dynamiske modeller kan dokumenteres med målinger / prøvepumpninger. En række øvrige forhold, herunder drift- og anlægsomkostninger, er også centrale parametre mht. evt. etablering af sommerkildepladser SAMMENFATNING / PERSPEKTIVER Der er ovenfor givet eksempler på en række tiltag, der kan øge vandføringen i vandløb. At indvinde vand er ikke uden konsekvenser for miljøet, og der vil også altid være konsekvenser, hvis indvindingen omlægges. Forbedringer ét sted giver ofte forringelser ét andet. Det er ikke en nem politisk opgave at veje disse fordele op mod ulemperne. Grundlaget for den politiske afvejning bør være et tilstrækkeligt datagrundlag. Den først kommende store udfordring er derfor at tilvejebringe disse data og bearbejde dem. I dette indlæg er der taget udgangspunkt i eksisterende data, her i form af bl.a. en lokal grundvandsmodel. På denne baggrund kan der laves indledende overslagsmæssige beregninger, og forskellige tiltag kan screenes og konsekvensvurderes. Det er også på dette grundlag muligt at pege på, hvilke data der mangler, og hvilke tiltag der bør arbejdes videre med. Der er her fokuseret på at give eksempler på, hvordan vandindvindingen kan ændres og optimeres for at øge vandføringen. Det er naturligvis også muligt at tage fat på selve vandløbene og foretage omlægninger ændringer af disse for af den vej at opnå den ønskede forbedrede tilstand. En helt tredje mulighed er at supplere vandføringen i sommerperioden med opmagasineret vand. Slutteligt skal vigtigheden af helhedsorienteret vandplanlægning understreges det er helt centralt at tænke og planlægge tværfagligt og se vandkredsløbet som en helhed. Nogen steder er vand et problem, f.eks. i forbindelse med monsterregn og stigende grundvandsstand, og andre steder er vand en mangelvare, f.eks. i vandløbene. Disse udfordringer kan løses ved at tænke i helheder og hydrologiske modeller er et godt beslutningsstøtteværktøj i den sammenhæng men kan ikke stå alene! Der er mange muligheder, og ofte vil den bedste løsning formentlig bestå af flere forskellige tiltag i samspil. 12

23 VANDINDVINDING PÅ SJÆLLAND - ER DER VAND NOK TIL BÅDE BEFOLKNINGEN OG NATUREN Planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Roskilde Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts

24 14

25 RESUMÉ Der blev i amtstiden inden kommunalreformen anvendt forskellige grundvandsmodeller på Sjælland. Med oprettelsen af Miljøcentrene nu Naturstyrelsen, blev det besluttet at anvende én model på Sjælland: Den ny DK-model. Til den tekniske forhøring af vandplanerne blev der udført en modellering, der omfattede 661 delvandoplande på Sjælland der er ikke modelleret for de omkringliggende øer. Denne modellering blev til forslagene til vandplaner udvidet i en modellering med 940 deloplande. I forbindelse med udsendelse af vandplanerne i offentlig høring nedsatte regeringen en række arbejdsgrupper, der skulle kvalificere indsatserne i vandplanerne. Arbejdsgruppen: Vandindvinding i hovedstadsområdet har fået et yderligere udtræk af data fra modelleringen, der viser sammenkædningen mellem påvirkede vandløbsstrækninger og de påvirkende indvindinger. INDLEDNING Til forslagene til vandplaner er benyttet data om indvinding for perioden I den periode var indvindingen på Sjælland i størrelsesordenen 200 mio. m 3 vand om året langt hovedparten til den almindelige drikkevandsforsyning og derfor en relativt begrænset andel til for eksempel markvanding. Hovedparten af de regionale vandværkers (Nordvands og KE s) kildepladsers tilladelser er udløbet eller ville være udløbet, hvis der ikke er meddelt en forlængelse ved ændring af Vandforsyningsloven, så hidtidige tilladelser først udløber 1 år efter, at de kommunale handleplaner foreligger. Mere end en 1/3-del af indvindingen på Sjælland sker til de 8 store regionale vandværker, der står for forsyningen af drikkevand i hovedstadsområdet. Da vandforsyningerne ønsker 30-årige tilladelser, har der været stort behov for at få afklaret forudsætningerne for sådanne tilladelser allerede i første vandplanperiode som en udtrykte det: Vi har en gylden pistol, men der er kun ét skud i den! GRUNDVANDSMODELLER Igennem mere end 10 år arbejdede flere af de daværende sjællandske amter med hver deres grundvandsmodel hhv. KAM (Københavns Amt), Roskilde Amts-modellen og Frederiksborg Amts-modellen. I forbindelse med videreførelsen af modelarbejdet er GEUS Den ny DK-model af Naturstyrelsen Storstrøm og Naturstyrelsen Roskilde blevet valgt som den fælles model for Sjælland, se også de tekniske baggrundsnotater /5/. I forbindelse med de ovennævnte tilladelser til de regionale vandværker har der været foretaget modelkørsler med grundvandsmodellen. På den baggrund blev også de modelkørsler, der blev brugt til den tekniske forhøring af vandplanerne evalueret ved hjælp af VVM-arbejdet da de regionale vandværker indvinder og leverer vand over mere end 2 kommunegrænser foretages VVM en for den regionale vandindvinding i Naturstyrelsen Roskilde. 15

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480.

Bentazon Pesticidprodukt der anvendes som sprøjtegift mod ukrudt i bl.a. kløver-, majs- og ærtemarker. Solgt under handelsnavnet basagran 480. Bilag 4.13 Ordliste Alment vandværk (almene forsyningsanlæg) Vandværk som forsyner mindst 10 ejendomme. Arsen Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand.

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4. Lokale Auditorium Lokale 4 Centersal Lokale 5/6. Fagsession 1

Spor 1 Spor 2 Spor 3 Spor 4. Lokale Auditorium Lokale 4 Centersal Lokale 5/6. Fagsession 1 Vingstedcentret, Bredsten v/vejle Program Tirsdag 6. marts 09.30 09.45 Ankomst, registrering, kaffe/the, morgenbrød 09.45 09.55 Restaurant Velkomst Direktør Tom Heron, formand for ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Geolog Merete Olsen Køge Kommune Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding

Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Tilladelse efter 20 i vandforsyningsloven til indvinding af grundvand fra matr. nr. 10s, Fårup By, Saltum til markvanding Indholdsfortegnelse: Side: 1 Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår... 2 1.1

Læs mere

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab

Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Skov og Landskab Ideen bag kobling af regnvandshåndtering og vandforsyning, og betydningen for byens landskab Præsentation til FIF-møde 22.marts 2012 Rosalina Wenningsted-Torgard Skov & Landskab afd.6

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd

Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Indsatsplan for at sikre forsyningen af drikkevand ved Bjerringbro Nord og Syd Viborg kommune j.nr. 2007/09257 Favrskov kommune j.nr. 710-2007-48543 Indsatsplanen skal sikre forsyningen af godt drikkevand

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013.

Der er af Vejle Amt den 1. oktober 1998 meddelt vandindvindingstilladelse til 23.000 m 3 /år. Denne udløb 1. oktober 2013. Jens Jørn Kirkegaard Bækvej 10 Hjortsvang 7160 Tørring Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Sune Mikkelsen Dir: 79755659 Mob: e-mail: Sune.Mikkelsen @Hedensted.dk Sagsnr. 13.02.01-P19-11-13

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022

Notat. Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34. Besvarelse af høringssvar fra Vandrådet i Middelfart Kommune vedr. ningsplan 2010-2022 Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4924 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. april 2011 Sagsnr.: 200905571-34 Henning.Leth@middelfart.dk

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10

Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Supplerende redegørelse for ændringerne af rammeområde 8.EB10 Rammeområde 8.EB10 ændres fra erhverv til boligformål (område 8.EB10 samt en del af det tilgrænsende friareal område 8.F124). Rammeområde 8.EB10

Læs mere

Temadag 1. februar 2012

Temadag 1. februar 2012 Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Vandforsyningsplan 2009-2021

Vandforsyningsplan 2009-2021 Vandforsyningsplan 2009-2021 Forfatter og udgiver Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Rapport titel Vandforsyningsplan 2009-2021, Hjørring Kommune Dato 12. august

Læs mere

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen

Varde Kommunes bemærkninger til høringssvar til Vandforsyningsplanen Team Miljø Toften 2 6818 Årre Tlf. 79946800 Fax www.vardekommune.dk vardekommune@varde.dk 28. januar 2014 Hardy Skov Direkte tlf. 79947460 hask@varde.dk Journalnr. 6044/14 Sagsnr. 12/1728 Varde Kommunes

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Syddjurs Kommune 5. maj 2015

Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 5. maj 2015 Morten Hundahl Steen S. Wengel Marie Dehli Anne-Mette Randrup Rasmussen (Anna Okkerlund Brahe) Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Beredskabsplan

Læs mere

Indsatsplan Thyholm 2015

Indsatsplan Thyholm 2015 Indsatsplan Thyholm 2015 En dynamisk plan til beskyttelse af den fremtidige drikkevandsforsyning fra Jegindø Vandværk, Lyngs Vandværk, Oddesund Nord Vandværk, Søndbjerg Vandværk, Tambohus Vandværk, Thyholm

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab

15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 15 Nr. Broby Vandværk Andelsselskab 2 2 Nr. Broby Vandværk Nr. Broby Vandværk Hjemmeside: http://www.nrbrobyvand.dk Indvindingstilladelse Tilladelsesdato: 15. april 1986, 25. oktober 1999 og 24. maj 2006

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)

FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for

Læs mere

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning.

Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. Generalforsamling i (NDV) Norddjurs Vandråd. Tidspunkt: Den onsdag 2. marts 2011 kl. 19.00 Sted: Fjellerup Aktivitetshus, Niels Iuels Plads 3, 8585 Glesborg. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden:

Læs mere

9. Vandforbrug...38 9.1 Plan for vandforbrug...39 9.2 Status på vandforbrug...39 9.3 Prognose for vandforbruget...40

9. Vandforbrug...38 9.1 Plan for vandforbrug...39 9.2 Status på vandforbrug...39 9.3 Prognose for vandforbruget...40 VANDFORSYNINGSPLAN FOR GENTOFTE KOMMUNE 2011 INDHOLD Forord...3 Indledning...5 3. Sammenfatning af planmål...6 3.1 Forsyningsstruktur og vandforsyningens drift...7 3.2 Grundvandsressourcer...8 3.3 Ledningsnet...8

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016

SUSÅ KOMMUNE. vandforsyningsplan 2006-2016 SUSÅ KOMMUNE vandforsyningsplan 2006-2016!! TYVELSE VANDVÆRK! ENGELSTOFTE VANDVÆRK! ÅSØ VANDVÆRK! NÆSBY VRÅ VANDVÆRK! GLUMSØ VANDVÆRK! TYBJERG VANDVÆRK! AVERSI VANDVÆRK HERLUFLILLE-TORPE E VANDVÆRK!! TYBJERGLILLE

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/

LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere