VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND I Spor 1, spor 2 og posterindlæg. Vingstedcentret marts 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND I Spor 1, spor 2 og posterindlæg. Vingstedcentret 8. - 9. marts 2011"

Transkript

1 VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING BIND I Spor 1, spor 2 og posterindlæg Vingstedcentret marts

2 Sekretariatsleder Lisbeth Verner ATV-Fonden for Jord og Grundvand Bygning Bygningstorvet - DTU 2800 Kgs. Lyngby Telefon Foto: Vinterlandskab fra Kædemosen, Tisvilde Hegn Fotograf: Lone Wessel Westli, Rødgaard grafisk produktion Tryk: Rødgaard grafisk produktion

3 Velkommen til Vintermøde 2011 Tak for de mange forslag til indlæg på Vintermødte 2011! Vi er glade for at kunne præsentere et spændende og indholdsrigt program, som både giver mulighed for at fordybe sig i præcis det faglige spor eller den fagsession, der interesserer en allermest, og at mixe sin egen blanding af indlæg. Programmet byder udover de 5 fagspor også på 2 fælles sessioner: Tirsdag formiddag vil Martin Lidegaard, formand for Danmarks Grønne Tænketank CONCIT, indlede vintermødet med en helhedsorientering om vandplanlægning og klimatilpasning, og onsdag formiddag kan du opleve Dr. Mark Whiteman fra Environment Agency i England give en vurdering af grundvandsafhængige økosystemer til Vandrammedirektivet og erfaringer fra Storbritanien. Bestyrelsen for ATV Jord og Grundvand arbejder til stadighed for at kunne tilbyde møder om højaktuelle emner og med mødeformer, som understøtter den bedste formidlingsform for det konkrete emne. Vi vil gerne opfordre alle til at slå et slag forbi ATV Jord og Grundvands stand i foyeren og bidrage med ideer til mødetemaer, mødeformer mv. Det inspirerer os til at udvikle vores mødetilbud i takt med behovet hos de danske aktører på miljøområdet. Arrangementsgruppen for vintermødet har også denne gang modtaget mange flere forslag til indlæg, end der er plads til i programmet. Vi er meget glade for den store interesse, der er med til at sikre et indholdsrigt, aktuelt og spændende vintermøde. Så der skal lyde en stærk opfordring til også at indsendeforslag til næste års møde, selvom man måske ikke fik sit indlæg optaget i år. De indlæg, som ikke udvælges til præsentation på Vingsted, bliver inddraget i planlægningen af de øvrige møder, som ATV Jord og Grundvand afholder i løbet af året. Som supplement til de mundtlige indlæg er der traditionen tro i foyeren en posterudstilling med nye forskningsresultater, metoder og afværgeteknikker mv. De ph.d.- og specialestuderende vil kort introducere deres projekter tirsdag eftermiddag. Alle interesserede kan løbende finde informationer om vores mødeaktiviteter på hjemmesiden Her kan man også tilmelde sig vores elektroniske nyhedsbrev. Faglig tilrettelæggelse fra bestyrelsen: Chefkonsulent, cand.scient. Astrid Zeuthen Jeppesen, ALECTIA A/S (næstformand) Lektor Philip J. Binning, DTU Miljø Civilingeniør Mette Christophersen, Region Syddanmark Civilingeniør Per Grønvald, Aalborg Forsyning, Vand AS Civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Orbicon A/S Gruppeleder, cand.techn.soc. Birgit Sønderskov Weber, Nyborg Kommune Direktør Tom Heron, NIRAS (formand) Sekretariatsleder Lisbeth Verner, ATV Jord og Grundvand

4

5 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Indholdsfortegnelse Side Spor 1 VANDRAMMEDIREKTIV EFFEKT AF FORSKELLIGE TILTAG 1-12 TIL ØGNING AF VANDFØRING I VANDLØB Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S VANDINDVINDING PÅ SJÆLLAND ER DER VAND NOK TIL BÅDE BEFOLKNINGEN OG NATUREN Planlægger Henrik Nielsen VURDERING AF ØKOLOGISK OG KEMISK PÅVIRKNING FRA FORSKELLIGE STRESSFAKTORER PÅ OPLANDSSKALA - SOURCE IDENTIFICATION AND IMPACT OF MULTIPLE STRESSORS ON SURFACE WATER QUALITY AT THE CATCHMENT-SCALE Post doc Ursula S. McKnight Professor Poul L. Bjerg Ph.d. studerende Nanna Isbak Thomsen Ph.d. studerende Maria Loinaz Cand.scient. Mikael Emil Olsson Lektor Philip J. Binning DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Ph.d. studerende Jes J. Rasmussen Professor Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLANER INDSATSPLANLÆGNING FØRSTE SKRIDT Projektchef Hanne Birch Madsen Rambøll Geolog Frank Rytter Ikast Brande Kommune INDSATSPLANER HVAD SKAL DER TIL? Hydrogeolog Allan Pratt Center for Teknik og Miljø, Helsingør Kommune PRIORITERING AF INDSATSER FRA KORTLÆGNING TIL PRAKTISK INDSATSPLANLÆGNING I FORHOLD TIL NITRATUDVASKNING Chefkonsulent, hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Senior konsulent, hydrogeolog, ph.d.thomas Wernberg Chefkonsulent, agronom Christian Thirup ALECTIA A/S

6 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Side GRUNDVANDET OM 10 ÅR NITRAT I DANSK GRUNDVAND GENNEM DE SIDSTE 60 ÅR Seniorforsker Birgitte Hansen Seniorrådgiver Lærke Thorling Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning, GEUS Forskningsleder, Tommy Dalgaard Integrerede Geografiske og Sociale Studier Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet Lektor Mogens Erlandsen Afdeling for Biostatistik, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR? Pesticider som eksempel Hydrogeolog, ph.d. Peter R. Jørgensen PJ-bluetech Geolog Jesper Bruhn Nielsen Hydrogeolog Jan Kürstein NIRAS A/S Seniorforsker Niels Henrik Spliid Århus Universitet SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S Spor 2 TERMISK RESSOURCE GRUNDVANDSKØLE- OG VARMEANLÆG (ATES) STATUS OG ERFARINGER Civilingeniør, ph.d. Stig Niemi Sørensen Enopsol ApS VARMELAGRING I JORDEN Cand.scient. Morten Kjærgaard Civilingeniør Jan Dannemand Andersen GEO, Aarhus GRUNDVANDSKØLING I SVÆRVÆGTSKLASSEN I DR-BYEN Projektleder Troels Jacob Lund COWI A/S

7 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Side MODEL GEOKEMISK MODEL FOR UDVIKLING AF VANDKEMI OVER TID PÅ HOLMEHAVE OG BORREBY KILDEPLADSER Ph.d. Henrik Aktor AKTOR innovation ApS Projektleder Troels Kærgaard Bjerre Hydrogeolog Johan Linderberg VandCenterSyd A/S HYDRONET EN NY MODEL OG ET NYT MODELKONCEPT TIL BESTEMELSE AF UDVEKSLING MELLEM GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND Civilingeniør, ph.d. Jan Gregersen Civilingeniør, ph.d. Jacob Gudbjerg HydroInform HVORDAN FÅR VI MEST MULIGT UD AF SKYTEM DATA? EN SAMMENLIGNING AF INVERSIONSRESULTATER MED LCI, SCI OG SMCI FRA RINGSTED-SUSÅ INDSATSOMRÅDE Seniorspecialist Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Jens Christian Storgaard Naturstyrelsen Roskilde ARTIKEL KEYNOTE SPEAKER GROUNDWATER SURFACE WATER INTER ACTION, WATER FRAME DIRECTIVE Dr. Mark Whiteman, Technical Adviser, Environment Agency, England POSTERINDLÆG AF UDVALGTE SPECIALE- OG PH.D. PROJEKTER SAMMENSTILLING OG KORRELATION AF BEGRAVEDE TUNNELDALE I JYLLAND OG I NORDSØEN Geolog Theis Raaschou Andersen Lektor Steen Christensen Geologisk Institut, Århus Universitet Seniorforsker Flemming Jørgensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland KAN DEN AEROBE SEDIMENT-VAND GRÆNSEFLADE HINDRE FOSFORFRIGIVELSE I REETABLEREDE VÅDOMRÅDER? Ph.d. studerende Ditte M. Forsmann Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet

8 Bind I Spor 1 og 2 samt posterindlæg Side FORUDSÆTNINGER FOR NATURLIG NEDBRYDNING AF OLIESTOFFER I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDER TYPISKE DANSKE FORHOLD Ph.d. Andreas Houlberg Kristensen Udviklingsleder, ph.d. Per Loll DMR A/S Chefkonsulent Mads G. Møller Afdelingsleder Lars Mortensen Rambøll Danmark A/S Lektor emeritus Kaj Henriksen BINDING AF KOBBER I EN FORURENET GRUND VED HYGUM BELYST MED SYNKROTRONGENERERET RØNTGENABSORPTIONSSPEKTROSKOPI Ph.d. studerende Margrethe Thorup Nielsen Lektor Søren Munch Kristiansen Geologisk Institut, Aarhus Universitet Seniorforsker Janeck J. Scott-Fordsmand Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FRA PORELUFT TIL INDEKLIMA MED RADON SOM SPORGAS Diplomingeniør Katrine Oest Lektor, geolog Inga Sørensen VIA University College Horsens Diplomingeniør Jesper Bruun Petersen NIRAS A/S Professor Per Møldrup Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

9

10

11 EFFEKT AF FORSKELLIGE TILTAG TIL ØGNING AF VANDFØRING I VANDLØB Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts

12 2

13 RESUMÉ I forbindelse med udarbejdning og implementeringen af vandplanerne, vil der blive behov for at foretage en omlægning af vandindvindingen, måske især på Østsjælland, hvor vandbehovet og dermed påvirkning af vandløbene er størst. I denne artikel diskuteres en række tænkte eksempler på hvorledes denne omlægning kan gennemføres og med hvilken effekt. Eksemplerne er tænkt som inspiration og er ikke gennemarbejdede eller optimeret. Typisk vil de optimale løsninger til at imødekomme vandplanernes krav ligge i en kombination af flere løsninger. Der vil være fokus på effekten på grundvandsspejl og vandføring i vandløb. BAGGRUND Vandplanerne er i øjeblikket i høring og skal implementeres i løbet af de næste seks år. De endelige vandplaner, og dermed også kravene til bl.a. vandføringerne i de enkelte vandløbssystemer og delstrækninger, er sendt i høring med svarfrist midt i april Herefter er det op til kommunerne at stå for implementering og dokumentation. For Sjælland forventes der at bliver stillet krav om at vandføringen i vandløbene skal øges. Da den reducerede vandføring ofte er forårsaget af vandindvinding, er det nærliggende at pålægge vandforsyningen at drosle indvinding af grundvand. Alene er dette imidlertid ikke en holdbar løsning, hvis vi fortsat vil basere vores drikkevandsforsyning på grundvand. Der vil derfor være et generelt behov for at anvise alternative løsninger og oppumpningsmuligheder. FORMÅL Formålet med indlægget er at vise en række mulige alternativer til indvinding i ådale og andre vandløbsnære områder, hvor indvindingen påvirker vandføringen. Gennemgangen giver en række eksempler på hvordan indvinding kan omlægges eller flyttes og hvor stor effekten af de enkelte tiltag er/kan være. INDLEDNING Med udgangspunkt i modelberegninger vises eksempler på hvordan indvinding kan omlægges og hvilken effekt det har på grundvandsmagasin og vandløbsafstrømning. Der vises eksempler på effekter af Lukning / drosling / flytning af kildepladser Etablering af sommerkildepladser Lokal udpumpning af grundvand Kyst- og sø-nær indvinding 3

14 GENERELT OM DE ANVENDTE MODELLER De anvendte modeller er opstillet for sjællandske kommuner bl.a. med henblik på at give kommunerne et værktøj til at håndtere og administrere vandressourcen. Modellerne giver kommunerne et troværdigt værktøj i den daglige sagsbehandling, men giver også et samlet overblik, der ikke umiddelbart er arvet efter Amterne. Modellerne er opstillet og kalibreret stationært, det vil sige, at der ikke tages højde for variationer over året i nedbør, fordampning eller indvinding. Modellerne har typisk en horisontal diskretisering på 100x100 m. De numeriske laggrænser følger NOVANA-modellens geologiske lag og er baseret på samme eller flere data. Modellerne er således bygget op med kalken som det primære magasin og herover typisk 2 eller 3 sandlag mere eller mindre adskilt af sekvenser af lavpermeabel ler. Vandløb og vådområder er i modellen implementeret på simpel vis som dræn. Metoden er robust og er velegnet til at beskrive det overordnede grundvandstilskud til vandløbene. Metoden kan ikke give detaljerede beskrivelser af variationer i vandføringen over året, men kan give et rimeligt estimat på i hvilken grad ændringer i grundvandsspejlet påvirker vandføringen i vandløbene. Med den valgte metode kan ikke simuleres egentligt tab af vand fra vandløb / vådområder til grundvandszonen. Modellerne kan imidlertid relativt simpelt opgraderes, så dette er muligt ved at anvende det indbyggede stream routing modul. Søer og kyster er i modellen typisk tillagt et fastholdt trykniveau i de øverste lag. Også denne metode er beregningsmæssigt robust og afspejler generelt de faktiske forhold acceptabelt. Metoden giver mulighed for at bestemme vandudvekslingen mellem søer / kyster og grundvandszone. Modellerne er kalibreret mod pejlinger fra modelområdet og de opfylder alle sammen kravene til Hi-Fi modeller jf. GEUS ståbi. Det er vigtigt at pointere, at modellerne er værktøjer og at resultaterne skal vurderes nøje i forhold til hydrogeologisk sund fornuft. Modellerne er nemlig ikke bedre end de data, de er bygget på, og det er ikke altid datatætheden er lige stor. I tilfælde. hvor der ønskes beregninger af periodevise oppumpninger (f.eks. sommerkildepladser ), anbefales det, at de udføres dynamisk eller semidynamisk, da trægheden i systemet kan have en stor betydning for resultatet. LUKNING / DROSLING AF KILDEPLADS (KIMMERSLEV KP) Det er oplag, at lukning eller drosling af en kildeplads placeret nær ved et vandløb kan øge grundvandstilskuddet til vandløbet. Det er imidlertid ikke alle steder, at effekten er lige stor. Påvirkningsgraden afspejler, hvor stor en del af oppumpningen der tages fra vandløbet. En påvirkningsgrad på 20 % betyder, at en ændring i oppumpningen på m 3 /år giver en ændring i grundvandstilskuddet til vandløbet på m 3 /år (svarende til ca. 3,2 l/s). Det er her vigtigt at bemærke, at de hydrogeologiske forhold kan betyde, at det kan tage flere år før effekten af en omlægning slår igennem. 4

15 I nedenstående eksempel er der foretaget en modelberegning af, hvorledes drosling / lukning af en kildeplads ved Køge, der indvinder ca. 1 mill. m 3 /år, påvirker vandføringen i den vandløbsstrækning, den ligger langs. Figur 1 viser den simulerede vandspejlsstigning ved henholdsvis halvering af indvindingen og slukning. Figur 1 Simuleret vandspejlsstigning i primært magasin ved henholdsvis 50% (tv) og 100% (th) reduktion af indvindingen. Af figurerne ses som forventet en tydelig forskel i sænkningsudbredelsen. Vandbalancerne fra de to modelkørsler viser, at 50%-reduktionen giver anledning til et øget grundvandstilskud på ca. 8 l/s og lukningen giver anledning til et øget grundvandstilskud på ca. 16 l/s. Dette svarer til, at indvindingen har en påvirkningsgrad på ca. 50 % på vandløbet. UDPUMPNING AF GRUNDVAND (HOVE Å, TAASTRUP) Udpumpning af grundvand som middel til at opretholde en minimumvandføring i åer og vandløb er (jf. vandplanerne) et af statens foretrukne tiltag til at opretholde god tilstand i vandløbene. De lokale strømningsforhold er imidlertid af stor betydning for hvor effektiv udpumpningen er som middel til at øge vandføringen. Det er vigtigt, at overveje hvorledes oppumpningen i sig selv påvirker vandføringen, påvirkningsgrader på op til 50% er ikke ualmindelige. Oppumpningen kan desuden give påvirkning af: Andre lokale vådområder Anden lokal indvinding Spredning af eventuel vandforurening 5

16 Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til kvaliteten af det vand, der pumpes op. Det kan eksempelvis have en kemisk sammensætning, der ikke er optimal i forhold til vandløbet. Nedenstående eksempel viser hvorledes en oppumpning (med henblik på udpumpning) påvirker vandbalancen i et område i Høje Taastrup Kommune. Beregningerne er udført med en grundvandsmodel opstillet for kommunen. Eksemplet tager udgangspunkt i det fiktive tilfælde, at der om sommeren mangler vand i den øvre del af Hove å. Der ønskes en tilledning til vandløbet på 3 l/s svarende til ca m 3 /år. Oppumpningen skal ske tæt ved åen for at minimere transportvejen. Med opstillingen er der foretaget 2 scenarieberegninger; én hvor der pumpes fra kalken, og én hvor der pumpes fra det terrænnære sandmagasin. Figur 2 viser et snit gennem modellen. Af udsnittet fremgår det, at det sekundære sandmagasin er delvist adskilt fra det primære magasin af et tyndt lerlag. Tilstedeværelsen af dette lerlag kan have stor betydning for sænkningsudbredelsen. VANDLØB LER DÆKLAG SAND KALK Figur 2 Snit gennem modellen Beregningerne viser at oppumpningen fra kalken kun har en lille påvirkningsgrad på 10-15%. Hertil kommer at sænkningsudbredelsen i kalken og sandlaget er meget begrænset. Den lille påvirkningsgrad gør at effektiviteten af udpumpning er fornuftig under forudsætning af, at der ikke er andre områder der påvirkes samt at vandkvaliteten i det oppumpede vand passer til formålet. Oppumpning fra sandlaget viser derimod at der lokalt begynder at blive trukket vand ud af vandløbet. Da modellen som tidligere nævnt ikke inkluderer stream-routing, er det ikke muligt at vurdere størrelsen af udstrømningen, men det vil næppe være hensigtsmæssigt ligefrem at generere en udstrømning fra åen for delvist at kunne pumpe vandet tilbage igen.da der næppe er behov for udpumpning hele året, kunne der være en fordel i at gennemføre disse beregninger dynamisk. Dynamiske beregninger er imidlertid mere omfattende og tidskrævende. Eksempel på dynamiske beregninger gives nedenfor. 6

17 INDVINDING LANGS SØ (ARRESØ, HILLERØD) Med udgangspunkt i en grundvandsmodel opstillet for Hillerød kommune, er der lavet en beregning af effekten ved at flytte en kildeplads i en å-dal til søbredden langs Arresø. Det skal nævnes, at der ikke umiddelbart er planer om denne flytning, og ej heller er der problemer med vandføringen i Havelse å. Der er ligeledes heller ikke taget stilling til forhold omkring vandkvalitet, vandbehandling på vandværk eller oversvømmelsesrisici ved øget vandføring i åen. Eksemplet er en teoretisk illustration af konsekvensvurderinger ved flytning af en kildeplads. Ideen med denne flytning er at tage vandet før det strømmer til Arresø i stedet for at tage vandet fra å-dalen og dermed påvirke vandføringen i Havelse å. Det forudsættes således, at Arresø kan bære denne reduktion i grundvandstilskuddet. Der indvindes ca. 2,4 mill. m 3 /år fra Strø kildeplads. Når den lukkes, stiger vandspejlet. Grundvandsdannelsen i området reduceres og afstrømningen til Havelse å øges. Udstrømningen over modelranden til Roskilde Fjord og til Arresø stiger. Figur 3 viser den simulerede vandspejlssænkning i det primære magasin når indvindingen fra Strø kildeplads indstilles og Arresø kildeplads startes (negative tal er en stigning). Figur 3 Simuleret vandspejlsændring ved lukning af Strø kildeplads og etablering af ny Arresø kildeplads. Blå linie er kommunegrænse og turkise linier er vandløb (Hillerød-modellen) 7

18 Når Arresø kildeplads etableres, falder vandspejlet i dette område langs søen. Det medfører at grundvandsdannelsen øges. Vandspejlssænkningen vist på figur 3 er imidlertid betydeligt mindre end den stigning der ses når den Strø kildeplads lukker. Det skyldes, at Arresø virker som en positiv rand med mere eller mindre konstant trykniveau. Udstrømningen over modelranden til Roskilde Fjord påvirkes kun i begrænset omfang ved etableringen af Arresø kildeplads. Af modellens vandbalance fremgår det, at flytningen af kildepladsen medfører at det samlede grundvandstilskud til Arresø reduceres med 1,7 mill. m 3 /år, svarende til %. Det dækker både over en reduceret indstrømning til søen og en lokal kildepladsnær udstrømning fra søen. Grundvandstilstrømningen i de nærliggende vandløb øges samlet med ca. 0,2 mill. m 3 /år svarende til ca. 6 l/s eller %. Den overvejende øgede udstrømning sker i Havelse å, omkring den gamle Strø kildeplads. Strømningen over modelranden til Roskilde fjord øges med ca. 0,5 mill. m 3 /år. Når grundvandspejlet stiger, reduceres den nedadrettede gradient, hvilket igen betyder, at grundvandsdannelsen reduceres. I dette tilfælde reduceres den med ca. 1 mill. m 3 /år. Vandføringen i Havelse å er ikke kritisk, hvilket bl.a. hænger sammen med, at påvirkningsgraden er begrænset. Fordelene ved flytningen af denne kildeplads er derfor næppe de udgifter værd, der er forbundet med flytning af kildepladsen. Men effekten er tydelig, ved at flytte kildepladsen fra å-dalen til søbredden reduceres sænkningsudbredelsen betragteligt, og det kan være af betydning andre steder og i andre situationer. INDVINDING LANGS KYST (ISEFJORD, FREDERIKSSUND) Ovenstående eksempel viste effekten af at flytte en kildeplads fra en ådal til en søbred. I dette eksempel, der er hentet fra en model opstillet for Frederikssund Kommune, er der foretaget en beregning af effekten ved at etablere en helt ny kildeplads på Hornsherred langs kysten til Isefjord. Netop dette område er valgt, da der ses en meget stejl gradient ud mod fjorden. Figur 4 viser området og potentialeforholdene i området. Den nye kildeplads etableres langs kysten (markeret på figur 4). Den etableres langs kystlinien over en strækning på ca. 5 km. Der placeres 26 boringer i kalkmagasinet fordelt på strækningen. Styringsniveauet i boringerne sættes til kote 1m, således at det sikres, at der ikke trækkes salt havvand ind i boringerne. Under de givne forudsætninger viser modellen, at der kan oppumpes omkring 1,8 mill. m 3 /år,uden at vandspejlet i det primære magasin sænkes under kote 1 m. Sænkningen opstrøms i magasinet er relativt begrænset, og der er umiddelbart kun få vandløb og moser/vådområder, der vil blive påvirket. Sidstnævnte forhold ville dog skulle vurderes nærmere hvis kildepladsen skulle etableres.. Af modellens vandbalance fremgår det, at mere end 80% af det vand der oppumpes alternativt ville være endt som havvand % stammer fra en øget grundvandsdannelse i oplandet, og omkring 5 % hentes fra afstrømningen til områdets vandløb. 8

19 Figur 4 Potentialeforhold på Hornsherred (Frederikssund-modellen) Figur 5 viser sænkningsudbredelserne i henholdsvis det primære magasin (kalken) og det sekundære terrænnære sandmagasin. De to magasiner er ifølge den geologiske model i hydraulisk kontakt. Forskellen i sænkningsudbredelsen er dermed begrænset. Det er dog vigtigt at bemærke, at den lokale sænkning tæt omkring boringerne er markant mindre i sandlaget, da oppumpningen genererer en betydende vertikal gradient omkring boringerne. Figur 5 Simuleret sænkningsudbredelse i henholdsvis kalk og sekundært sand 9

20 Hvor vidt de påvirkninger, der her er vist, kan accepteres, vil naturligvis afhænge af en række lokale hensyn der gør forholdene mere nuancerede. Der kan også være et økonomisk aspekt i at skulle pumpe vandet over stor afstand og højde. Vandkvaliteten kan også være så ringe, at det ikke er værd at drikke. SOMMERKILDEPLADS (RAVNESHAVE KP, KØGE) Manglende vand i vandløbene er typisk et fænomen der viser sig om sommeren. Om vinteren er der som regel rigeligt vand i de danske vandløb. Et alternativ til helt at flytte kildepladserne fra ådalene kunne være at etablere sommerkildepladser, hvor hele eller dele af indvindingen flyttes hen, når vandføringen i åerne begynder at blive kritisk lav. Der må forventes størst effekt ved kildepladser, hvor der er god kontakt mellem vandløb og magasin. Med Køge kommune modellen er der foretaget et simpelt beregningseksempel af effekten af i perioder at flytte indvindingen fra Ravneshave kildeplads, der ligger langs Køge å. Beregningerne er i modsætning til de tidligere stationære beregninger udført semidynamisk med dynamisk indvinding for de berørte kildepladser men konstant rand og nedbør over året. Indvindingen flyttes i de 4 sommermåneder til en ny kildeplads placeret ca m nord for den nuværende placering. Det er valgt at flytte hele indvindingen, men en optimering med kun delvis flytning kunne bestemt være en mulighed. Figur 6 viser et oversigtskort med eksisterende kildeplads og foreslået sommerkildeplads. SOMMER KP RAVNESHAVE KP Figur 6 Oversigtskort, Ravneshave kildeplads, Køge Der er indledningsvist lavet en beregning, hvor Ravneshave kildeplads lukkes. Af den beregning fremgår det, at kildepladsens påvirkningsgrad på vandløbene er omkring 35 %. Det svarer til, at en ændring i indvindingen på m 3 /år giver anledning til en ændring i grundvandstilskuddet til vandløbene på m 3 /år eller 1 l/s. 10

21 Men beregningerne viser også, at der er en træghed i systemet, og at der formentlig vil gå mere end 10 år, før der er ligevægt igen. Dette gælder både tilstrømningen til vandløb men også potentialet. Med udgangspunkt i ovennævnte beregning er der foretaget en simulering af, hvorledes sommerflytning af indvindingen vil påvirke vandspejlet omkring kildepladserne og afstrømningen i vandløbene. I de 4 første år af simuleringsperioden flyttes sommerindvindingen til den nye kildeplads, herefter fortsættes med den nuværende drift. Figur 7 viser, hvorledes vandspejlet i udvalgte boringer og afstrømningen til vandløbet varierer. Vandspejlsniveau primært magasin [m] Tid [år] sekundært Vandspejlsniveau sekundært magasin [m] Baseflow [l/s] Tid [år] Figur 7 Simulerede variationer i vandspejl og drænafstrømning som følge af etablering af sommerkildeplads, Ravneshave kildeplads, Køge Af figurerne fremgår det, at når indvindingen flyttes om sommeren, stiger vandspejlet i det primære magasin ved den nuværende kildeplads (repræsenteret ved boring ) med 6 m. Samtidig falder vandspejlet ved sommerkildepladsen (repræsenteret ved boring ) med ca. 3 m. At vandspejlet stiger mere end det falder skyldes hydrogeologiske forskelle på de to områder. Det terrænnære vandspejl ( terrænnært på figuren), ses også at variere som følge af indvindingen. Variationen i det valgte punkt er meget begrænset, tættere på vandløbet ses noget større påvirkning. Som figuren viser, fører sommerflytningen relativt hurtigt til en øgning i tilstrømningen til vandløbet. Vandføringen på den strækning, hvor kildepladsen ligger, øges i løbet af sommerperioden med ca. 3 l/s. Figuren afspejler imidlertid ikke hele sandheden om ændringen i tilstrømningen. Ved flytning af kildepladsen genereres en sænkning i et andet område, hvilket giver anledning til en reduktion i afstrømningen i en anden del af vandløbssystemet. Hertil kommer, at der på flere 11

22 delstrækninger af Køge Å systemet tabes vand til grundvandszonen. Som nævnt ovenfor kan modellen ikke på nuværende tidspunkt håndtere dette fænomen. Bemærk, hvorledes nogle af kurverne udviser en stigende eller faldende tendens. Dette skyldes den føromtalte træghed i systemet. Dynamisk simulering kan i mange tilfælde hjælpe til en bedre forståelse af strømningsforholdene og de hydrogeologiske processer. Det er imidlertid vigtigt for modellernes troværdighed at dynamikken i de dynamiske modeller kan dokumenteres med målinger / prøvepumpninger. En række øvrige forhold, herunder drift- og anlægsomkostninger, er også centrale parametre mht. evt. etablering af sommerkildepladser SAMMENFATNING / PERSPEKTIVER Der er ovenfor givet eksempler på en række tiltag, der kan øge vandføringen i vandløb. At indvinde vand er ikke uden konsekvenser for miljøet, og der vil også altid være konsekvenser, hvis indvindingen omlægges. Forbedringer ét sted giver ofte forringelser ét andet. Det er ikke en nem politisk opgave at veje disse fordele op mod ulemperne. Grundlaget for den politiske afvejning bør være et tilstrækkeligt datagrundlag. Den først kommende store udfordring er derfor at tilvejebringe disse data og bearbejde dem. I dette indlæg er der taget udgangspunkt i eksisterende data, her i form af bl.a. en lokal grundvandsmodel. På denne baggrund kan der laves indledende overslagsmæssige beregninger, og forskellige tiltag kan screenes og konsekvensvurderes. Det er også på dette grundlag muligt at pege på, hvilke data der mangler, og hvilke tiltag der bør arbejdes videre med. Der er her fokuseret på at give eksempler på, hvordan vandindvindingen kan ændres og optimeres for at øge vandføringen. Det er naturligvis også muligt at tage fat på selve vandløbene og foretage omlægninger ændringer af disse for af den vej at opnå den ønskede forbedrede tilstand. En helt tredje mulighed er at supplere vandføringen i sommerperioden med opmagasineret vand. Slutteligt skal vigtigheden af helhedsorienteret vandplanlægning understreges det er helt centralt at tænke og planlægge tværfagligt og se vandkredsløbet som en helhed. Nogen steder er vand et problem, f.eks. i forbindelse med monsterregn og stigende grundvandsstand, og andre steder er vand en mangelvare, f.eks. i vandløbene. Disse udfordringer kan løses ved at tænke i helheder og hydrologiske modeller er et godt beslutningsstøtteværktøj i den sammenhæng men kan ikke stå alene! Der er mange muligheder, og ofte vil den bedste løsning formentlig bestå af flere forskellige tiltag i samspil. 12

23 VANDINDVINDING PÅ SJÆLLAND - ER DER VAND NOK TIL BÅDE BEFOLKNINGEN OG NATUREN Planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Roskilde Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts

24 14

25 RESUMÉ Der blev i amtstiden inden kommunalreformen anvendt forskellige grundvandsmodeller på Sjælland. Med oprettelsen af Miljøcentrene nu Naturstyrelsen, blev det besluttet at anvende én model på Sjælland: Den ny DK-model. Til den tekniske forhøring af vandplanerne blev der udført en modellering, der omfattede 661 delvandoplande på Sjælland der er ikke modelleret for de omkringliggende øer. Denne modellering blev til forslagene til vandplaner udvidet i en modellering med 940 deloplande. I forbindelse med udsendelse af vandplanerne i offentlig høring nedsatte regeringen en række arbejdsgrupper, der skulle kvalificere indsatserne i vandplanerne. Arbejdsgruppen: Vandindvinding i hovedstadsområdet har fået et yderligere udtræk af data fra modelleringen, der viser sammenkædningen mellem påvirkede vandløbsstrækninger og de påvirkende indvindinger. INDLEDNING Til forslagene til vandplaner er benyttet data om indvinding for perioden I den periode var indvindingen på Sjælland i størrelsesordenen 200 mio. m 3 vand om året langt hovedparten til den almindelige drikkevandsforsyning og derfor en relativt begrænset andel til for eksempel markvanding. Hovedparten af de regionale vandværkers (Nordvands og KE s) kildepladsers tilladelser er udløbet eller ville være udløbet, hvis der ikke er meddelt en forlængelse ved ændring af Vandforsyningsloven, så hidtidige tilladelser først udløber 1 år efter, at de kommunale handleplaner foreligger. Mere end en 1/3-del af indvindingen på Sjælland sker til de 8 store regionale vandværker, der står for forsyningen af drikkevand i hovedstadsområdet. Da vandforsyningerne ønsker 30-årige tilladelser, har der været stort behov for at få afklaret forudsætningerne for sådanne tilladelser allerede i første vandplanperiode som en udtrykte det: Vi har en gylden pistol, men der er kun ét skud i den! GRUNDVANDSMODELLER Igennem mere end 10 år arbejdede flere af de daværende sjællandske amter med hver deres grundvandsmodel hhv. KAM (Københavns Amt), Roskilde Amts-modellen og Frederiksborg Amts-modellen. I forbindelse med videreførelsen af modelarbejdet er GEUS Den ny DK-model af Naturstyrelsen Storstrøm og Naturstyrelsen Roskilde blevet valgt som den fælles model for Sjælland, se også de tekniske baggrundsnotater /5/. I forbindelse med de ovennævnte tilladelser til de regionale vandværker har der været foretaget modelkørsler med grundvandsmodellen. På den baggrund blev også de modelkørsler, der blev brugt til den tekniske forhøring af vandplanerne evalueret ved hjælp af VVM-arbejdet da de regionale vandværker indvinder og leverer vand over mere end 2 kommunegrænser foretages VVM en for den regionale vandindvinding i Naturstyrelsen Roskilde. 15

Vurdering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala

Vurdering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Vurdering af økologisk og kemisk påvirkning fra forskellige stressfaktorer på oplandsskala Source Identification And Impact Of Multiple Stressors On Surface

Læs mere

Vintermøde om jord og grundvandsforurening 8. 9- marts 2011 - Vingstedcentret, Bredsten v/vejle

Vintermøde om jord og grundvandsforurening 8. 9- marts 2011 - Vingstedcentret, Bredsten v/vejle Vintermøde om jord og grundvandsforurening 8. 9- marts 2011 - Vingstedcentret, Bredsten v/vejle 09.30-09.50 Ankomst og registrering, kaffe/the, morgenbrød 09.50-10.00 10.00-10.50 Hal 1 Velkomst Direktør

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.

Overskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT

NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT NITRATREDUKTION OG NATURGENOPRETNING I ÅKÆR Å OPLANDET BESKYTTELSE AF NATURA 2000 OMRÅDET LILLEBÆLT Jette Vindum, Geolog, Mette List, Biolog, Hans-Martin Olsen, Biolog, Mette Dahl, Seniorhydrolog, Ph.d.

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Vandindvinding i fremtiden

Vandindvinding i fremtiden Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel

HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande

Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU

ATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND Christian Thirup, NIRAS Gro Heen, Thisted Vand Dansk Vand Konferencen 2016 Hjultorvet,1903 1 THISTED VAND Præsentation Vandforsyning Spildevandsforsyning

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 10-02-2009 Dato: 20-01-2009 Sag nr.: KB 29 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling.

Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling. Kommunerne skal som vandmyndighed administrere en skærpet lovgivning med fokus på VVM og naturværdier i den daglige sagsbehandling. 30. september Helnan Marselis Hotel Strandvejen 25 Århus C Mødenr. 50

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 10. februar 2011 Bilag 2. Høring af Forslag til vandplan, oktober 2010 Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune

Læs mere

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 10. februar 2011 Høring af Forslag til vandplan, oktober 2010 Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens

Læs mere

Grundvandsrådet. 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF. Deltagere: Gæster: Afbud: Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet

Grundvandsrådet. 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF. Deltagere: Gæster: Afbud: Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet 6. februar 2008 Kl. 16:00 i Mødelokale, TF Deltagere: Grundvandsrådet Bo Jensen, Byrådet, Formand for Grundvandsrådet Benny Christensen, Byrådet Arne Hastrup Larsen, Danmarks Naturfredningsforening Hans-Kurt

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd

Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere.

Nyt fra KL. Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Nyt fra KL Høringssvar til indsatsplanvejledningen Tanker om vandfond Det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse efter 2017 med mere. Konsulent Niels Philip Jensen 1 Disposition Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde

Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Emne: Orientering af kommunerne Favrskov, Århus og Syddjurs Kommune om hidtidige resultater af kortlægningen i Hadstenområdet samt fremtidigt arbejde Deltagere: Favrskov Kommune: Karin Hvidberg Nilsson,

Læs mere

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune

Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?

Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS

Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god grundvandsbeskyttelse? Jakob Qvortrup Christensen og Gunnar Larsen, NIRAS Er råstofindvinding god under grundvandet god grundvandsbeskyttelse? Ja, da det skærmer mod anden forurening

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen 1 1 MENU Indledning Organisering af grundvandskortlægningen Udpegninger

Læs mere

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.

Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup

Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup Maibrit Lykkegaard Den 21.06.2013 Referat Grundvandsråd Jammerbugt Kommune Tirsdag den 18. juni 2013 kl. 15.00 Mødelokale 1 Lundbakvej 5, Pandrup Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden... 4 2. Godkendelse

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere