Afdragsvariablene lafd og bafd
|
|
- Sidsel Lauritzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Ralph Bøge Jensen 17. august 2009 Afdragsvarablene lafd og bafd Resumé: I dette papr forklares, hvordan afdragsvarablen lafd, den faktske afdragsandel, og den mere standardserede afdragsvarabel bafd er konstrueret. bafd ndgår ADAM-aprl08, mens lafd på nuværende tdspunkt lgger det supplerende materale med bolgrelaterede varable. Nøgleord: Bolgmodel, afdragsvarabel Modelgruppepaprer er nterne arbejdspaprer. De konklusoner, der drages paprerne, er kke endelge og kan v re ndret nden opstllngen af nye modelversoner. Det henstlles derfor, at der kun cteres fra modelgruppepaprerne efter aftale med Danmarks Statstk.
2 2 1. Indlednng Dette papr har tl formål at beskrve hvordan de to afdragsvarable bafd og lafd er konstrueret. Fælles for de to afdragsvarable er, at de angver første års afdrag forhold tl gælden. Dvs. at de er gvet ved 1.års afdrag afdragsandelen =. lånets størrelse I udregnngerne af afdragsandelene er det valgt at fokusere på tre lånetyper, nemlg fastforrentede realkredtlån, pantebrevslån og banklån. Det samlede 1. års afdrag er summen af de valgte lånetyper. 1. års afdrag = 1.års afdragoblgatonlån + 1.års afdragpantebrevlån + 1.års afdrag banklån. Det er de oprndelge beregnnger antaget, at bolgkøberen fnanserer så meget som reglerne tllader med oblgatonslån, herefter anvendes pantebrevslån et omfang, der følger af en 2000 udtørret dataklde. Den resterende del af lånet fnanseres ved et banklån. Dsse antagelser ndebærer, at et lån består af 80 % oblgatoner, 0,7 % pantebrev og 19,3 % banklån. Den llle pantebrevsandel er måske kke helt troværdg, men v har kke en alternatv klde. Der lægges derfor op tl at forenkle beregnngerne, da pantebrevene synlgt kan undværes. V starter med at beskrve de forholdsvs mange serer, som ndgår den oprndelge konstruktonen af afdragsvarablene. (Hvs v undlader at forenkle beregnngen af afdragsandelen, skal v fortsat bruge alle serer.) 2. Gennemgang af nputserer Renteserer: Som bankrente benyttes pengensttutternes effektve udlånsrente wlo. Som rente på oblgatonslånene benyttes en 30-årge realkredtrente, som vl blve lagt nd den nye modelverson under navnet wb30, hvs v omlægger bolgrelatonerne som foreslået. Desuden benyttes en pantebrevsrente, som årene før 1985 er ført tlbage vha. en masse korte serer med pantebrevsrenter, der er splejset sammen. For yderlgere nformaton om dsse splejsnnger henvses tl THJ23908 eller se mappen p:\thj\adam\bolg\gammel\bolg\renter\pantebrev\ hvor selve udregnngerne lgger. Efter 1985 kan pantebrevsrenten fndes statstkbankens tabel MPK3, effektv pantebrevsrente. Løbetder: Løbetden på realkredtlånene sættes peroden tl 10 år, tl 20 år, og peroden tl 30 år. Bemærk at v bruger løbetden på ejerskftelån, så afdragsvarablen relaterer sg tl det sekundære bolgmarked. Fra 2004 og frem sættes
3 3 løbetden på realkredtlånene tl noget meget stort (999), hvlket gør at 1. års afdrag på et realkredtlån blver nul. Dette trck repræsenterer ndførelsen af afdragsfre lån Løbetden på realkredtlånene er smplfceret, specelt peroden før 1970, altså før realkredtreformen af 4.jun Specfkt antager v at reformens løbetd på 10 år også gjaldt årene før Allerede 1972 øges løbetden tl 20 år følge Fnanselle nsttutoner og markeder af Lars Eskesen, Flemmng Dalby Jensen og Ole Zacch, Eskesen m.fl. starter med forholdene efter realkredtreformen af Reglerne fra før 1970 er beskrevet Realkredtkommssonens betænknng (nr ). Her fremgår det, at løbetderne var lange, op tl 60 år, mens den maksmale belånngsgrad var 75 pct. Dette taler for en lav afdragssats, sær da de daværende kredt- og hypotekforenngslove kke skelnede mellem nybygger og bestående ejendomme. Det fremgår mdlertd også af betænknngen, at der var særlge begrænsnnger på ejerskftelån form af aftaler mellem Natonalbanken og oblgatonsudstedende nsttutter. Vægten lå på at yde lån tl nybygger, hvor kredt- og hypotekforenngernes låneomfang fordobledes mellem 1964 og 1968, mens deres lån tl andre formål, herunder ejerskfte, faldt mellem 1964 og Et alternatv tl realkredtfnanserng er at udstede et pantebrev tl sælger, og samme perode voksede den prvate pantebrevsfnanserng væsentlgt mere end ejendomsomsætnngen. Hvs det er svært at fnansere et bolgkøb, tvnger det bolgkøberen tl at præstere en ekstra opsparng, og det kan formentlg reducere købers efterspørgsel på samme måde, som et øget afdrag kan reducere efterspørgslen. Sammenfattende gætter v på, at det sdste halvdel af 60 erne var besværlgt at låne tl den sekundære ejendomsomsætnng, men v opgver at lave en god beskrvelse af afdragsforholdene begyndelsen af bolgprsrelatonens sample. V har jo også allerede en dummy svng bolgprsrelatonen den tdlge perode. derfor vlle det formentlg også være omsonst at dyrke afdragsvarablen den tdlge perode. Som sagt antager v, at den beskedende løbetd på 10 år for ejerskftelån, der gjaldt lge efter realkredtreformen af 1970, også gjaldt årene før. Løbetden på banklånet sættes lg løbetden for oblgatonslånet, dog med den forskel, at efter 2003 fortsætter banklånet med at havde en løbetd på 30 år. Løbetden på pantebrevslånene er taget drekte fra det regneark fra realkredt Danmark, som Thomas henvser tl THJ23908, og v undlader at forklare dsse yderlgere. Fnanserngsandele: Begrænsnnge på hvor meget man må låne realkredtoblgatonslån er lgeledes taget fra det lge nævnte regneark. Her angves, at før 1981 lå begrænsnngen på 30 % oblgatonslån tl ejerskfte, hvorefter begrænsnngen øges tl 80 %, som det også gælder dag. Der er dog en undtagelse , hvor begrænsnngen var 70 %. Andelen af pantebrevsnvesterng, som ndgår regnearket, går fra at være 30 % 1977 tl at være 0,7 % 2000 og frem. At pantebrevsandelen er fastholdt på de 0,7 pct. må hænge sammen med, at der kke er mere statstk herom. Fx er det mange år sden SKAT offentlggjorde købesummens bergtgelsesfordelng sn ejendomssalgsstatstk. I vore dage er der mange, som tl SKAT ndberetter den kontante ejendomsprs, der er aftalt mellem sælger og køber, men som samtdg undlader at ndberette fnanserngselementerne, da SKAT kke skal beregne kontantprsen. Med overgangen tl elektronsk ndberetnng, vl
4 4 SKAT kun få oplysnnger om kontantprser. Der vl kke være oplysnnger om fnanserngen, jf. Anne Duus SKAT. Som det nok fremgår, er der brug for yderlgere ndsats databeskrvelsen, hvs v kke forenkler, men fortsætter med at have pantebrevsfnanserng som en del af datagrundlaget for afdragavarablen. Sluttelgt antages det, at den rest som kke blver fnanseret ved et realkredtlån eller et pantebrevslån, fnanseres ved et almndelgt banklån. Lånetype: Som supplement tl reealkredttens fnanserngsandel ndgår en opspltnng annutets- og serelånsandel, andel annutet og andel sere. Da de summer tl én, kan man nøjes med den ene. Andelene har betydnng peroden 1987 tl 1992, hvor realkredtnsttutterne skulle bruge de såkaldte mxlån, der havde tl formål at øge forbrugernes opsparng. Mxlånet betød, at 40 % af et realkredtlån blev gvet som serelån, dvs. andel annutet = 0,6 og andel sere = (1- andel annutet )= 0,4. Uden for denne perode er andel annutet lg én og andel sere lg nul. V vl nu se på udlednngen af afdragsandelene. 3. bafd Bafd er den mest stlserede og enkle af de to afdragsandele. I beregnngen af bafd benyttes en fast årlg rente på 6 % og samme løbetd på de tre lån. Som den fælles løbetd er valgt oblgatonsløbetden, med den forskel at banklånet og pantebrevslånets løbetd fortsætter med at være 30 år efter Dette er gjort på baggrund af Thomas regneark, og det er også denne løbetd, der er brugt den nuværende apr08-adam afdragsandel. Regnearkets formel kan beskrves med følgende lgnng hvor 400 afdragsandel = * bolgprs * max *( ydelse r ) (1) oblgaton oblgaton oblgaton bolgprs + bolgprs *max pantebrev*( ydelsepantebrev rpantebrev ) + bolgprs *(1 max max )*( ydelse r )] oblgaton max er fnanserngsandele for ={oblgaton, pantebrev, bank} ydelse er sats for ydelsen for ={oblgaton, pantebrev, bank} pantebrev bank bank For =oblgaton: For =pantebrev,bank: ydelse ydelse løbetd r (1 + r ) 1 = andel * + (1- andel )*( + r ) annutet løbetd annutet (1 + r ) 1 løbetd løbetd r (1 + r ) = løbetd (1 + r ) 1 ydelsessats mnus rentesats er afdragssats r er renten procent for ={oblgaton, pantebrev, bank}, beregnngen laves på kvartalstal, så derfor er r p.a.-renten dvderet med 4 for at få en rente pro kvartal. løbetd er løbetden for ={oblgaton, pantebrev, bank} kvartaler. Dvs. hvs løbetden for et aktv er 30 år er løbetden 120. Højresden (1) er ganget med 400 for at få en afdragssats p.a. procent.
5 5 V bemærker, at bolgprsen kan forkortes ud af (1), så det eneste, der tæller, er den relatve fordelng på lånetyper. Afdraget afhænger af lånets løbetd, og for gven løbetd afhænger annutetsydelsens afdrag også af rentens størrelse. Jo større rente, jo mndre fylder afdraget et annutetslån. Det er valgt at lave bafd for at undgå korrelatonen med markedsrenten og forkusere på de regelbeskrvende varable (1). Ved at ndsætte en årlg rente på 6 % (blver tl en kvartalsvs rente på 0,015) (1) fås en lgnng for bafd. løbetd oblgaton 0,015(1 + 0,015) 1 bafd = 400*(max 0, 015 (1 ) 0, 015 oblgaton andel + + andel løbetd annutet annutet oblgaton (1 0,015) 1 løbetd + oblgaton løbetd 0,015(1 + 0,015 ) + (1 max ) oblgaton løbetd anden (1 + 0,015) 1 anden 0,015 ) (2) Bemærk at løbetden på pantebreve og banklån er antaget ens jf. regneark. Dermed er der ngen forskel på bank- og pantebrevslån, og v benytter derfor benævnelsen anden (fnanserng) ovenstående formel. På grund af den faste rente blver bafd en renteuafhængg varabel, der udelukkende vser de poltske ndgreb realkredtten. Varablen bafd er tegnet fgur 1. Fgur 1: bafd-seren BAFD, (ny defnton) BAFD, (ADAM-apr08) Fgur 1 vser hvordan mxlånene øgede afdraget Efter denne perode falder bafd gen og tl et lavere nveau end før ndgrebet. Det skyldes, at løbetden på ejerskftelån fra og med 92 ændres tl 30 år stedet for de tdlgere 20 år. Forlængelsen af løbetden fordeler afdragene over en længere perode og reducerer derfor første års afdrag. Det sdste dyk 2004 skyldes ndførelsen af afdragsfre lån, da man herefter kunne slppe for at betale afdrag på 80 % af et gvent lån. Det særlgt høje afdrag starten af samplet hvor løbetden sat tl 10 år er
6 6 vst med stplet lne. Den aprl08 anvendte bafd brugte 20 år før 1972 og svarede tl det fuldt optrukkende forløb. V går nu vdere tl at se på den faktske afdragsvarabel, lafd, som fht. bafd, ydermere reagerer på renteudsvng. Den afdragsvarabel skal erstatte bafd den nye bolgprsrelaton. 3. lafd I udregnngerne at lafd tages der også udgangspunkt formlen (1), men denne gang kan v kke få reduceret formlen lge så kraftgt som ved bafd. I hvert fald kke hvs v lafd vl benytte forskellge rentesatser og løbetder for de tre lånetyper. Med tre renter og løbetder kommer v frem tl formel (3) for den faktske afdragsandel, lafd, 1 lafd = 400*(max ydelse andel + + r (1 andel ) r (3) oblgaton oblgaton annutet oblgaton annutet oblgaton løbetd oblgaton + max + (1 max max ) ( ydelse r )) ( ydelse r ) pantebrev pantebrev pantebrev oblgaton pantebrev bank bank hvor løbetd r (1 + r ) ydelse = løbetd (1 + r ) 1 for = {oblgaton, pantebrev, bank}. Igen bemærkes, at bolgprsen reduceres væk. Fra et praktsk synspunkt er formel (3) ldt ubehagelg, ford der ndgår en del serer, som kke er ADAM på nuværende tdspunkt. Derudover er der også et par af de nye serer, som v har haft svært ved at reproducere/gøre rede for, specelt sererne vedrørende pantebrevene. Derfor vl v det følgende prøve at få reduceret ldt antallet af benyttede serer tl at beskrve lafd. Ideen er, at v kan undvære nput, der kke er afgørende for resultatet. Emprsk betydnng af lafd s forklarende varable Som antydet ved fgur 1 med bafd-seren betyder det relatvt meget for afdraget om lånets løbetd er 10 eller 20 år, før V starter vores følsomhedsanalyse med at antage 20 år og llustrerer som sdste trn, hvad en løbetd på 10 år stedet for 20 betyder. Det første, v vl forsøge, er at udskfte løbetden på pantebrevslånene med løbetden for banklånet. Derved blver alle tre løbetder ens, bortset fra den llle krølle med afdragsfre oblgatonslån, som mmes af en meget stor løbetd. Denne ændrng er tegnet op mod den oprndelge sere for lafd fgur 2,
7 7 Fgur 2: lafd-seren med ændrnger løbetder lafd med forskellge løbetder lafd med samme løbetd Fgur 2 vser, at der begyndelsen af samplet er en moderat forskel mellem de to serer, hvormod der næsten ngen forskel er slutnngen af samplet. Afvgelsen begyndelsen af samplet følger naturlgt af, at løbetden på pantebrevslånene blver længere den nye sere, da den orgnale pantebrevsløbetd var på 15 år den første del af samplet. At der næsten kke er forskel slutnngen af samplet skyldes hovedsalgt, at andelen af lånet, som fnanseres ved et pantebrevslån kun er på 0,7 %. For at se hvordan forskellene på de to afdragsvarable påvrker en estmaton af den nye bolgprsrelaton, estmeres bolgprsrelatonen, både med udgangspunkt seren med forskellge løbetder og seren med fælles løbetd. Den nye bolgprsrelaton fra DKN50509 har følgende form regressonen
8 8 Dlog(phk)-dlog(pcpuxh) = b1*dff(hyb3-0.5*lafd/100) + b2*dlog(cpuxh/pcpuxh) + b3*(log(fkbh(-1))-log(cpuxh(-1)/pcp uxh(-1))) + b4*(log(phk(-1)/pcpuxh(-1))+log(hyb3(-1)) b5*1/(1+(exp(,02082*td-36,7240)/exp(4,3)) )+ b6 (4) hvor hyb3 = (1-tsuh)*nyrente+t_adam+d_adam+0,5*lafd/ *r_pbhe) Her er: phk cpuxh pcpuxh fkbh td tsuh nyrente t_adam d_adam lafd rpbhe Kontantprsen på enfamlehuse Prvat forbrug alt undtagen bolgydelser Prsen på prvat forbrug alt undtagen bolgydelser Bolgkaptal Årstallet Skattesats på renteudgfter Vægtet gennemsntsrente af 30 års byggerente og fleksrenten Skattesats på bolgkaptal Afskrvnng Første års afdrag forhold tl gæld Inflatonsudtryk baseret på bolgnvesterngsprsen, pbh Resultatet af de to regressoner med forskellg og fælles løbetd ses tabel 1. Tabel 1: Estmatonsresultater med ændrnger pantebrevsløbetden (a) (b) Forklaret varabel Estmat t-værd Estmat t-værd Bolgprs Dlog(phk)-Dlog(pcpuxh) 1. b b b b b b R 2 \ Std.afv Perode / / Tabel 1 vser, at der stort set kke er nogen forskel på regressonsresultaterne, uanset om lånene der ndgår lafd har forskellge løbetder (a) eller samme løbetd (b). V prøver endnu en smplfcerng af formlen for lafd. V vl se hvordan lafd ændres, når v går fra at have tre forskellge renteserer tl at have samme rente på de tre slags lån. Da oblgatonslånet fylder klart mest den sdste del af peroden vælger v oblgatonsrenten som den fælles rente. På denne måde får v også nedtonet betydnngen af fordelngen på lånetyper, da det vl være lge meget hvlket lån man nvesterer, gen med den llle krølle at afdragsfrhed kun vedrører oblgatonslån. Fgur 3 vser hvordan en harmonserng af renterne påvrker lafd.
9 9 Fgur 3: lafd seren med ændrnger løbetder og renter lafd med forskellge løbetder lafd med samme løbetd lafd med samme løbetd og samme rente Fgur 3 vser, hvordan harmonserngen af renterne øger lafd ldt den første del af samplet, hvlket skyldes at oblgatonsrenten er ldt lavere end både bankrenten og pantebrevsrenten den del af samplet. Med en lavere rente blver afdraget ldt større. I slutnngen af samplet er der mndre forskel mellem de tre renter og desuden ndgår oblgatonslånet med en domnerende andel. Derfor ændres lafd kun margnalt slutnngen af samplet. En regresson af (4) med lafd opgjort ud fra harmonserede renter kan ses tabel 2, kolonne (c). Tabel 2: Estmatonsresultater Forklaret varabel Estmat t-værd Estmat t-værd Bolgprs Dlog(phk)-Dlog(pcpuxh) (c) (d) 1. b1 2. b2 3. b3 4. b4 5. b5 6. b R 2 \ Std.afv Perode / / Igen kan det ses, at estmaterne kun ændrer sg mnmalt forhold tl udgangspunktet tabel 1 (a). Det er værd at bemærke, at efter ovenstående ændrnger afhænger lafd kun af oblgatonslånenes løbetd og rente. Bankrenten, bankløbetden, pantebrevsrenten, pantebrevsløbetden og andelene for bank og pantebrevslån ndgår kke mere udregnngerne at lafd. V kan derfor reducere (3) tl
10 10 1 lafd = 400*(max ydelse andel + + r (1 andel ) r løbetdoblgaton oblgaton oblgaton annutet oblgaton annutet oblgaton ( ydelse r ) +(1 max ) ) (5) oblgaton anden oblgaton hvor løbetd r (1 + r ) ydelse = løbetd (1 + r ) 1 for = {oblgaton, anden}. Dette reducerede udtryk for lafd lgner fuldstændgt udtrykket for bafd, bortset fra at der (5) ndgår den faktske oblgatonsrente. Sluttelgt vl v prøve at afkorte oblgatonsløbetden begyndelsen af samplet. Nærmere bestemt sætter v oblgatonsløbetden, og derved alle løbetder, tl 10 år 1971 og tlbage. Dette fører tl en lafd-sere, som kan ses fgur 4. Fgur 4: lafd seren med ændrnger løbetder, renter og alternatv løbetd lafd med forskellge løbetder lafd med samme løbetd lafd med samme løbetd og samme rente lafd med alternatv oblgatonsløbetd Som det ses på fgur 4, mplcerer den korte løbetd et markant større afdrag, og varablen får karakter af en dymmy, som beskrver et nveauskft En regresson på lafd med den alternatve oblgatonsløbetd fører tl de koeffcenter, som kan ses Tabel 2 kolonne (d). Det ses, at koeffcenterne kun ændres beskedent af den afkortede løbetd, men dog mere end af de andre ændrnger. Den relatvt største ændrng vedrører koeffcenten b5 tl den logstske dummy, som sær bder den første del af samplet, hvor afdragsvarablen bag (d) er løftet. Dvs. v får nu v.h.a. afdragsandelen forklaret noget af det, som dummy en blev sat tl at forklare. Så da regressonen kke flytter sg betydelgt, og det større afdrag afspejler den kredtratonerng, som fandt sted på daværende tdspunkt, kan v vælge at bruge den korte løbetd på 10 år. V ender med at forklare lafd ved lgnng (5) med den kortere løbetd begyndelsen af samplet.
11 11 V vælger dog at afkorte samplet ldt, ndtl v eventuelt får tlpasset den logstske dummy bolgprsrelatonen, sådan at afdragsvarablen kan optræder som nveaudummy. 4. lafd forklaret ud fra bafd V vl nu forsøge at forklare lafd som en smpel lneær funkton af bafd og den 30-årge rente. Det vl gve os en tommelfngerregel for, hvordan den nye afdragsvarabel forholder sg tl den gamle. Lgnngen v ftter er nspreret af en førsteordens taylor-udvklng forhold tl en rente på 6 pct., hvor bafd fungerer som lafd beregnet med 6 % rente. Lgnngen får formen lafd = bafd + a1*( wb30 0, 06) (6) En regresson af (6) gver følgende koeffcenter Tabel 2: Estmatonsresultater Forklaret varabel Estmat t-værd lafd 1. a R 2 \ Std.afv Perode / Ud fra R 2 og standard afvgelsen syntes der at være en pæn lneær sammenhæng, når lafd forklares ved bafd og renten. For yderlgere kontrol af fttet tegnes det op mod faktsk lafd fgur 5. Fgur 5: lafd (lgnng 5) og den fttet sere ved bafd lafd fttet ud fra bafd Fgur 5 bekræfter, at der er en nogenlunde pæn lnær sammenhæng mellem lafd og bafd. Det peger på, at det vlle være mulgt at bestemme lafd endogent modellen ud fra bafd og renten
12 12 ved (5). I så fald skulle bafd fortsat ndgå som eksogen varabel og beregnes udenfor modellen. 5. Konkluson V kan beregne data for faktsk afdragsandel, lafd, ud fra en formel, hvor der bruges forholdsvs få forklarende varable. I hvert fald synes der kun at være en beskeden emprsk gevnst ved den oprndelge fulde formel med tre forskellge lånetyper med hver deres rente og løbetd. I ADAM kan v forklare lafd ved bafd og oblgatonsrenten. V kan dog også ndsætte noget, der svarer tl den datagenerenede lafd-formel ADAM. Det sdste er nok det mest gennemskuelge.
Beregning af strukturel arbejdsstyrke
VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste
Læs mereDLU med CES-nytte. Resumé:
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 17. august 2006 DLU med CES-nytte Resumé: Her papret undersøges det om en generalserng af den bagvedlggende nyttefunkton DLU fra Cobb-Douglas med
Læs mereLineær regressionsanalyse8
Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret
Læs mereEstimation af CES - forbrugssystemet med og uden dynamik: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr [udkast] Andreas Østergaard Iversen 140609 Estmaton af CES - forbrugssystemet med og uden dynamk: -fcf/fcfv sammenhold med fcv/fcfv -fct/fcts sammenhold med fcs/fcts
Læs merePrøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse
Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne
Læs mereFagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00
Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt
Læs mereUndersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbedspapr* Mads Svendsen-Tune 13. marts 2008 Undersøgelse af prs- og ndkomstelastcteter forbrugssystemet - estmeret med AIDS Resumé: For at efterse nestnngsstrukturen forbrugssystemet
Læs mereBrugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn
Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.
Læs mereIndtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der
Læs mereLandbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen
Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget
Læs mereØkonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:
Læs mereBilag 6: Økonometriske
Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne
Læs mereReal valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved
Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den
Læs mereNOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august
Læs mereFastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke
d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne
Læs mereKreditrisiko efter IRBmetoden
Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut
Læs mereBinomialfordelingen: april 09 GJ
Bnomalfordelngen: aprl 09 GJ Spm A 14: Sandsynlghedsregnng og statstk. Efter en kort ntrodukton af grundlæggende begreber sandsynlghedsregnng og statstk skal du skal ntroducere bnomalfordelngsmodellen
Læs mereBilag 1. Bestillingen fra Finansudvalget
Fnansudvalget 2018-19 FIU Alm.del - lag 117 Offentlgt lag 1. estllngen fra Fnansudvalget Sammenfatnng Dette blag ndeholder en beskrvelse af bestllngen. Den 17. januar bad Fnansudvalget de økonomske konsulenter
Læs mereØkonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1
Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen
Læs mereTabsberegninger i Elsam-sagen
Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot
Læs mereUdviklingen i de kommunale udligningsordninger
Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets
Læs mereHandleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)
for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede
Læs mereEKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 27. JANUAR 2006, KL 9-13
EKSAMEN I MATEMATIK-STATISTIK, 7. JANUAR 006, KL 9-13 [HER STARTER STATISTIKDELEN] Opgave 3 (5%): Bologsk baggrundsnformaton tl forståelse af opgaven: Dr producerer kke altd lge meget afkom af hvert køn.
Læs mereForberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave
MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.
Læs mereUgeseddel 8. Gruppearbejde:
Ugeseddel 8 Gruppearbejde: 1. Ved at nkludere en dummyvarabel for et bestemt landeområde, svarer tl at konstatere, at dsse lande har nogle unkke karakterstka, som har betydnng for væksten, som kke gør
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med
Læs mere6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag
Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet
Læs mereKvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10
Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,
Læs mereInertimoment for arealer
13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme
Læs mereLuftfartens vilkår i Skandinavien
Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng
Læs mereNOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013
Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august
Læs mereDer må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.
VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger
Læs mereHusholdningsbudgetberegner
Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for
Læs mereUdvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol
Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING
Læs mereTEORETISKE MÅL FOR EMNET:
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber
Læs mereØkonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13
Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010
Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol
Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E y] = α... [ 3 3 4 4
Læs mereAftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011
Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,
Læs mereValidering og test af stokastisk trafikmodel
Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har
Læs mereNASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010
Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden
Læs mereAnvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol
Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelsøgnng Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E[ y] = α...
Læs mereStatistik II Lektion 4 Generelle Lineære Modeller. Simpel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Flersidet Variansanalyse (ANOVA)
Statstk II Lekton 4 Generelle Lneære Modeller Smpel Lneær Regresson Multpel Lneær Regresson Flersdet Varansanalyse (ANOVA) Logstsk regresson Y afhængg bnær varabel X 1,,X k forklarende varable, skala eller
Læs mereStatistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel
Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k
Læs mereGeometriske afskrivningsrater i NR
Danmarks Sask MODLGRUPP Arbejdspapr* Grane H. Høegh. jul 22 Geomerske afskrvnngsraer R Resumé: Man vl gerne naonalregnskabsrevsonen 24 gå over l geomerske afskrvnnger. Dee papr beskrver konsekvensen for
Læs mereMorten Frydenberg Biostatistik version dato:
Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -4- Bostatstk uge mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Resume: Hvad har v været gennem ndtl nu Lneær (normal) regresson en kontnuert forklarende varabel
Læs mereRettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2007I, Økonometri 1
Rettevejlednng tl Økonomsk Kanddateksamen 2007I, Økonometr Vurderngsgrundlaget er selve opgavebesvarelsen og blaget. Programmer og data, som er afleveret elektronsk, bedømmes som sådan kke, men er anvendt
Læs mereVægtet model. Landmålingens fejlteori - Lektion4 - Vægte og Fordeling af slutfejl. Vægte. Vægte: Eksempel. Definition: Vægtrelationen
Vægtet model Landmålngens fejlteor Lekton 4 Vægtet gennemsnt Fordelng af slutfejl - kkb@mathaaudk http://peoplemathaaudk/ kkb/undervsnng/lf3 Insttut for Matematske Fag Aalborg Unverstet Gvet n uafhængge
Læs mereHVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij
HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.
Læs mereStatistisk mekanik 13 Side 1 af 9 Faseomdannelse. Faseligevægt
Statsts mean 3 Sde af 9 Faselgevægt Hvs hver fase et PVT-system behandles særslt, vl hver fase alene raft af mulgheden for faseomdannelser udgøre et åbent system. Ved generalserng af udtry (3.48) fås dermed
Læs mereSamarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet
BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem
Læs mereForbrugssystemet i ADAM dec09
Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbejdspapr* Grane Høegh 12. marts 2010 Forbrugssystemet ADAM dec09 Resumé: Dette er beskrvelsen af det nye forbrugssystem tlhørende ADAM verson dec09. GRH12310 Nøgleord:
Læs mereOpsamling. Simpel/Multipel Lineær Regression Logistisk Regression Ikke-parametriske Metoder Chi-i-anden Test
Opsamlng Smpel/Multpel Lneær Regresson Logstsk Regresson Ikke-parametrske Metoder Ch--anden Test Opbygnng af statstsk model Specfcer model Lgnnger og antagelser Estmer parametre Modelkontrol Er modellen
Læs mereKvantitative metoder 2
Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler
Læs mereKvantitative metoder 2
y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,
Læs mereBinomialfordelingen. Erik Vestergaard
Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER
Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74
DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank
Læs mereNote til Generel Ligevægt
Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den
Læs mereØkonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9
Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,
Læs mereTO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg
TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter
Læs mereVestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21
Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...
Læs mereStøbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005
Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet
Læs mereFOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!
FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og
Læs mereErhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014
Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse
Læs mereØkonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan
Læs mereKvantitative metoder 2
Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.4) Kvanttatve metoder Heteroskedastctet 6. aprl 007 Sdste gang: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Whte s korrekton af OLS varansen Test for heteroskedastctet
Læs mereKvantitative metoder 2
Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 10 - Stabiliseringspolitik på kort sigt. Vejledende besvarelse. Opgave 1
MAKROøkonom Kaptel 10 - Stablserngspoltk på kort sgt Vejledende besvarelse Opgave 1 I en lukket økonom med konstante prser gælder følgende relatoner for efterspørgslen på varemarkedet og pengemarkedet,
Læs mereStatistik Lektion 15 Mere Lineær Regression. Modelkontrol Prædiktion Multipel Lineære Regression
Statstk Lekton 15 Mere Lneær Regresson Modelkontrol Prædkton Multpel Lneære Regresson Smpel Lneær Regresson - repetton Spørgsmål: Afhænger y lneært af x?. Model: y = β + β x + ε ε d N(0, σ 0 1 2 ) Systematsk
Læs mere10. Usikkerhed og fejlsøgning
93 10. Uskkerhed og fejlsøgnng Forbrugerprsndekset er baseret på en stkprøve af varer og tjenester og derfor behæftet med uskkerhed. Kaptlet ndledes derfor med en gennemgang af de væsentlgste klder tl
Læs mereWfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel.
tmeløn rentefølsonhed, FINDAN, ændrng,lneær, absolutte Wfbz, Nøgleord:.jh c:abswfbz varabel. forklarende supplerende som betalngsbalancemål et nddrage at lykkes det og rentefølsomhed, høj rmelg en af kendetegnet
Læs mereVækstregnskab for nm-erhvervet
Danmarks Statstk MODEGRUPPEN Arbejdspapr* Erk Bjørsted 23. November 2005 Martn Junge Vækstregnskab for nm-erhvervet Resumé: Papret præsenterer et vækstregnskab for nm-erhvervet og sammenlgner den totale
Læs merefaktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet
Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed
Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft
Læs mereBLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.
BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn
Læs mereStatikstik II 4. Lektion. Generelle Lineære Modeller
Statkstk II 4. Lekton Generelle Lneære Modeller Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel X 1,,X k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet X + k = E( Y X ) = α + β x + + β
Læs mereEvaluering af vedligehold af 3-registreringen
Evaluerng af vedlgehold af 3-regstrerngen Notat fra DCE - Natonalt Center for Mljø og Energ Dato: 4. aprl 2019 Gregor Levn Insttut for Mljøvdenskab Rekvrent: Mljøstyrelsen Antal sder: 26 Faglg kommenterng:
Læs mereVærktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde
Dato: 6. oktober 217 Sag: DIPS- 16/1631 Sagsbehandler: /SBJ/DEB/PMO/KBA Værktøj tl beregnng af konkurrenceeffekter ved udlægnng af nyt butksområde KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET
Læs mereØkonometri 1. Test for heteroskedasticitet. Test for heteroskedasticitet. Dagens program. Heteroskedasticitet 26. oktober 2005
Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 005 Emnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-8.4) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan fnder man en effcent estmator?
Læs mereGulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann
Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6
Læs mereipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning
Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse
Læs mereKvalitet af indsendte måledata
Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg
Læs mereMfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998
> MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets
Læs mereNim Skole og Børnehus
Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...
Læs mereSERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013
SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.
Læs mereFTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet
Læs mereeconstor zbw www.econstor.eu
econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav
Læs mereKontrol af koefficienter i usercosthybriden
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 18. august 2009 Kontrol af koefficienter i usercosthybriden Resumé: I dette papir verificeres de koefficienter som der initialt er blevet
Læs mereRegressionsanalyse. Epidemiologi og Biostatistik. 1.Simpel lineær regression (Kapitel 11) systolisk blodtryk og alder
Regressonsanalyse Epdemolog og Bostatstk Mogens Erlandsen, Insttut for Bostatstk Uge, torsdag (forelæsnng) 1.Smpel lneær regresson (Kaptel 11) systolsk blodtryk og alder. Multpel lneær regresson (Kaptel
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng
Læs merePas på dig selv, mand
Pas på dg selv, mand Prostatas funkton og sygdomme Kom med Prostatas funkton Du skal passe på dg selv, når det gælder dn prostata. Den kan blve angrebet af kræft mere eller mndre alvorlg grad. Prostata
Læs mereStadig ligeløn blandt dimittender
Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500
Læs mereImport af biobrændsler, er det nødvendigt?
Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt
Læs mereReferat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter
Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,
Læs mereIndledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]
Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt
Læs mereØkonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006
Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens
Læs mere