Før jeg tager hul på beretningen, vil jeg gerne som traditionen byder - præsentere bestyrelsen.

Transkript

1 Beretning 2009 Velkommen. Endnu et travlt og indholdsrigt år er gået. Allerede på sidste års generalforsamling vidste vi, at det ville blive et meget aktivt år. Vi har skullet træffe mange og væsentlige beslutninger undervejs. Vi har truffet rigtig mange og gode beslutninger - men der har også været et par stykker, som vi gerne ville have lavet anderledes, hvis vi kunne have gjort det om. Det kommer jeg tilbage til. Før jeg tager hul på beretningen, vil jeg gerne som traditionen byder - præsentere bestyrelsen. Den består af Henrik Ullerup Fritz Tandrup Thorkil Mailand Anders Christensen Jens Christian Dahl Lars Østergaard og så mig selv, Kurt Larsen. Jeg vil også gerne byde velkommen til statsaut. revisor Ole Ejsing, der sammen med Jørn Jakobsen reviderer vore regnskaber. Bestyrelsen har holdt 10 bestyrelsesmøder i det forløbne år. Og lige som vi plejer at fortælle, så står er bestyrelsesmøderne ikke alene: Der har også været afholdt udvalgsmøder om programmer, teknik, markedsføring, medlemspleje, hjemmesider og medlemsblad, økonomi mv. i de forskellige underudvalg, som vi har. Desuden har vi haft møder med en række af vore leverandører og andre til gensidig orientering. Foruden Stofa, som vi har et særligt tæt samarbejde med, har det bl.a. været Canal Digital, Viasat, TV2 m.fl. Vi har i fornødent omfang haft kontakt til vores advokat Mogens Pahl Christensen og til vores revisorer i BDO Scanrevision. Skulle nogen være interesseret i at følge, hvad vi går og laver, så kan man se vores mødeaktivitet på hjemmesiden

2 Foreningen fusion, medlemmer og anlæg Fusion 1. juli blev Hirtshals Antennelaug fusioneret med Hjørring Antenneselskab en fusion, som blev godkendt på sidste års generalforsamling. Hirtshals Antennelaug og Hjørring Antenneselskab har i mange år haft et tæt samarbejde og siden 2001 har programforsyning og programflade været fælles. Vi har også kørt med samme samarbejdspartnere - hvor Stofa er den største. Også administrationen har kørt fra samme sted, så de reelle ændringer for medlemmerne har nok været til at overse. I modsætning til nogle af de andre fusioner, vi har gennemført de senere år, har vi ikke holdt informationsmøder for medlemmer i Hirtshals Antennelaug forud for fusionen. Det var bestyrelsen i Hirtshals' vurdering, at det ikke var nødvendigt, og det har efterfølgende vist sig at være en helt rigtig vurdering. Til almindelig orientering kan jeg oplyse, at HAS ikke på nuværende tidspunkt er i dialog med andre foreninger, der kunne tænke sig at blive knyttet til os. Medlemsantal Antallet af medlemmer i vores forening: Ved indgangen til 2009 var der medlemmer (inkl. de medlemmer, der kom via fusionen med Tversted Antenneforening sidste år). Ved indgangen til 2010 var der medlemmer (excl. medlemmerne fra Hirtshals Antennelaug) Altså en tilgang på 320 medlemmer Tilkommet via fusionen med Hirtshals I alt ved indgangen til 2010 var der altså: medlemmer medlemmer Selv om der altså er en vis fremgang på medlemssiden, så skal vi nok forvente, at medlemstilgangen kommer til at stå lidt i stampe. Det skyldes bl.a. de renoveringer, som boligforeningerne er i gang med i øjeblikket, hvor der både nedrives boliger og ombygges til større og og færre boliger. Det ser vi bla. i Hjørring-planen (Kristiansandsvej og Keravavej), på Norbobej og i Margretheparken i Hirtshals. Anlægget Udbygning af anlæg: Sommerhusområder Nordlige del af Nørlev (Udemarken-Søslangevej) Område mellem Tornby Strand og Hirtshals Diverse mindre områder i Lønstrup, hvor der ikke var nogle, der ville tilsluttes i første omgang. Område i Tversted (Østervej-Tranebærvej) - 2 -

3 Nye områder i Hjørring: Blokvej 52 sygehusboliger Lundtoftevej 16 sygehusboliger H.C. Andersensvej 16 andelsboliger Vidstrup: Anlægget i Vidstrup by blev idriftsat i april 2009 Udbygning af Ø-struktur: Udbygning med flere nodes i Hjørring (5 nodes) Nedgravning af fiberkabler fælles gravearbejde med ENV og TDC (Hjørring, Sindal, Horne, Hirtshals og Tornby) Det analoge sluk I vil formentlig give mig ret i, at det var meget svært at bevæge sig det seneste år uden at blive bombarderet med reklamer om tv fra Viasat parabol, TDC Home Trio og ikke mindst Boxer-TV. Helt fra foråret og hen til efteråret var budskaberne og tilbuddene mangeartede og skulle lokke forbrugerne til at skifte ud og købe nyt. Og årsagen til at der var dette særlige behov for markedsføring sidste år, har vi jo næsten allerede glemt: Vi skulle sige farvel til det analoge signal den 1. november - og det var jo her, at Boxer skulle på banen og sikre sig en andel af de TV-seere, der ikke får leveret signaler fra en antenneforening eller en kommerciel udbyder. Den massive informations- og reklameindsats fra det kommercielle marked vidste vi ville komme og det var medvirkende til at bestyrelsen besluttede at gøre noget ekstra ud af markedsføringen af HAS. Vi havde selvfølgelig brug for at vise, at vi fortsat er her og at vi stadig har de rigtige og gode løsninger til vores medlemmer, så vi skruede også op for informationerne. Det skete både gennem aviser, annoncetillæg, radio (Skaga-FM), biografreklame og så selvfølgelig vores egne medier, informationskanalen, hjemmesiden og vores blad, som vi også fik relanceret i nyt format sidste år. Vi gjorde det både som forening alene med en profilering af HAS, og i et samarbejde med Stofa gennem fælles markedsføring. Allerede i 2008 annoncerede vi, at der ikke ville blive lukket for det analoge signal i vores forening. Det skete under sloganet "Vi sender som vi plejer" - et slogan, som jeg godt kan fortælle, at vi har fået stukket i næsen et par gange i forbindelse med indførelsen af de digitale signaler. Men bestyrelsen arbejdede videre med at forsøge at finde gode løsninger og give vore medlemmer flere valgmuligheder. Det skete i et tæt samarbejde med Stofa og vi er faktisk ret stolte af løsningen. Tirsdag den 22. september blev krypteringen af de digitale signaler på vores net fjernet. Forud havde vi en mindre og intensiv informationskampagne, der skulle forklare, hvad det betød. Der er ingen tvivl om, at rigtigt mange medlemmer fik endnu flottere signaler på deres fladskærme

4 Det kostede rigtigt meget arbejde at komme så langt og når vi særligt fokuserer på ophævningen af krypteringen, så skyldes det selvfølgelig, at det for os er det et meget stort skridt. Men der var faktisk også andre elementer i den løsning, som vi lavede sammen med Stofa og som siden er blevet indført i en del andre foreninger i landet. Sammen med det ukrypterede tv-signal var der nemlig - 2 HD-kanaler (DR HD og National Geographic Wild - senere også Silver HD gennem anden aftale) - en ny ip-telefoni aftale - halv afgift til kort til Zaptor eller CA-modul - gratis internetforbindelse (256kbit/64 kbit) - en zapperboks (beregnet til dem, der gerne vil have digitalt tv på apparater med DVB-T/mpeg 2-tuner og som ikke ønsker interaktivitet som i Zaptor-boksen) Denne fordelspakke var også noget, som vi har brugt energi på at fortælle vore medlemmer om - men tilbage til situationen i tiden op til det digitale sluk: Vores informationer - som skulle supplere de landsdækkende kampagner om sort skærm - fortsatte i tiden op til den 1. november. Og faktisk har vi en meget tydelig markør på, at det virkede: Både i perioden op til den 22. september og op til den 1. november kunne vi konstatere, at der var et massivt højt besøgstal på vores hjemmesider. Det er vores klare opfattelse, at der er en fin sammenhæng mellem disse besøgstal og vores informationer på info-kanalen - så det er en værdifuld måde at komme ud med budskaber på. Og hvad skete der så den 1. november, da det analoge signal slukkede: Ingenting og altså ikke nogen omvæltning for de af vores medlemmer, der stadig har et billedrørs-tv og som derfor gerne vil have de analoge signaler. Samtidig med det analoge sluk lancerede DR flere nye programmer: Ramasjang - en børnekanal, DR-K - kulturkanalen Update (som var kendt af os i forvejen, men nu lagt ud til alle som digital TV) DR-HD folketingskanalen. Disse kanaler (med undtagelse af HD- og folketingskanalen) har vi valgt at konvertere, så de også sendes analogt på vores anlæg. Det synes vi er god service, når der nu var plads i anlægget (en analog plads sv.t. 4-5 digitale - så altså en belastning af kanalkapaciteten). Men hvordan harmonerer det så med, at sloganet "vi sender som vi plejer". Nogle enkelte medlemmer har henvendt sig og beklaget sig over, at vi a) ikke sender digitalt til DVB-T modtagere b) ikke sender alle nye kanaler analogt Nu ligger det sådan, at vi helt fra start af har tænkt det her med, at vi sender som vi plejer som at vi fortsat vil sende både analogt og digitalt (se medlemsblad fra sept rød tekst). Vi hverken kan eller vil garantere at der ikke sker ændringer i programsammensætninger mv. Vi vil heller ikke kunne garantere at vi kan sende til alle typer fjernsyn. Vi ved, at der kommer ændringer i 2012, hvor fjernsyn med MPEG2 ikke længere kan bruges. Vi har valgt at levere digitalt i den - 4 -

5 standard, der hedder DVB-C, som er beregnet til antenneanlæg. En stor del af de første fladskærme kom kun med DVB-T, er beregnet til luftbårne signaler (altså parabol-markedet) og kan altså ikke udnytte det ukodede signal til digitale billeder. Det kræver en boks, og det ved vi godt. Uden boks ses billederne via de analoge signaler, og faktisk har jeg hørt flere medlemmer sige, at det er så godt, at de ikke ser grund til at investere i en boks eller lignende. Men sætningen "Vi sender som vi plejer" skulle vi nok have brugt mere tid på at forklare - men det var ikke en forkert beslutning at melde det ud! Her er et eksempel på det klassiske problem, at man i en enkelt sætning helt kort vil fortælle, hvad man vil - og det indenfor et emne, der er ganske kompliceret. En beskrivelse af årets resultat på dette tidspunkt kan altså kort beskrives som - vores medlemmer mærkede minimalt til det analoge sluk - de kan se tv både på de traditionelle billedrørs-tv og på de digitale fjernsyn, der er beregnet til det uden brug af ekstra settopbokse Programafstemning, -valg og den nye pakke Dermed var en af de store hurdler for det forgange år overstået - vi var sluppet godt igennem 1. etape og nu kunne vi fortsætte med de næste nødvendige beslutninger: I september måned sa2tte vi gang i en programafstemning og sendte spørgeskemaer ud til de ca medlemmer. Programafstemningen sker - som I alle nok husker - indenfor nogle forud definerede kategorier og bestyrelsen lægger meget vægt på de svar, som medlemmerne kommer med. Vi fik ca skemaer retur og svarene viste, at der fortsat er meget stor tilslutning til en bred programflade og stadig også med stor opbakning til de dyrere programmer. Nu er det måske på sin plads lige at repetere arbejdsgangen, når vi laver programafstemninger: først altså den vejledende afstemning herefter vurderer bestyrelsen resultatet og laver en foreløbig ønskeseddel over programmer, vi ønsker på vores anlæg så indhenter vi tilbud hos forskellige leverandører (Stofa, Canal Digital, YouSee, Viasat, TV2 mv.) yderligere forhandlinger om priser og vilkår, så indgår vi aftale først derefter kan vi offentliggøre afstemningsresultatet i vores blad. Ændringerne i programsammensætning skal som regel ske i forbindelse med årsskiftet, men af hensyn til vores medlemmer, vælger vi ofte at foretage ændringerne lidt senere. Vi ved, at det er generende for medlemmerne, når der kanalerne bliver placeret nye steder. Fjernsynet skal stilles ind og det er besværligt. Der er tale om ret sammenpresset aktivitet, men det er vores opfattelse, at denne konkurrenceudsættelse faktisk giver vores medlemmer de bedst mulige priser. Med den størrelse, som foreningen har nu, er det også attraktivt for en leverandør at sælge til os. Og her er der så måske anledning til at rette et par misforståelser, som jeg somme tider møder hos nogle af vore medlemmer: - Vi har altså ikke på forhånd en aftale med Stofa, selv om vi i andre sammenhæng har et tæt samarbejde med dem om bredbånd, ip-telefoni og digitalt tv. Der er tale om konkurrence på pris

6 - Det, som vi får programmerne til, er også den pris, som medlemmerne betaler. Vi tjener altså ikke noget på det - det er ikke den opgave, vi har som bestyrelse, hvilket jo også fremgår af vores vedtægter. Jeg ved ikke, om man kan sige, at tilbuddene fra leverandørerne i år var overraskende. Det er selvsagt lidt svært at blive fuldstændig overrasket over at priserne stiger - når man ser på den udvikling, der har været indenfor de sidste 10 år. Vi havde dog hørt, at branchen henviste til finanskrisen og den afledte effekt det har på reklameindtægter, som jo er et vigtig element for mange kanaler, så vi var lidt forberedt på at tommelskruen ville blive strammet yderligere. Da vi sad med tilbuddene og kunne konstatere, at ønskerne om kanalsammensætning sammenholdt med tilbuddene ville betyde, at der ville blive en prisstigning på den fulde pakke fra 3200 kr. til 3850 kr., konkluderede vi to ting: - at vi ville fortsat samlet set have de programmer, som medlemmerne ønsker sig - at der var behov for at se på muligheden for at lave en løsning, så der også var mulighed for at vælge fra Løsningen blev indførelse af en 3. pakke. Og her kommer vi så til en af de ting, vi gerne ville have lavet anderledes, hvis vi havde kunnet - og det er altså ikke den 3. pakke, jeg taler om, men måden vi navngav den. Vi kom desværre til at kalde det pakke 1, pakke 2 og pakke 3, hvor pakke 3 altså er den fulde pakke. Det vi hidtil har kaldt pakke 2. I vores opfattelse var det til at forstå, at vi altså havde lavet en ny mellempakke. Det var også sådan vi fortalte og informerede om den i vores pressemeddelelse, på vores hjemmeside og på informationskanalen - men det var ikke sådan, at alle vore medlemmer så det. Problemet blev tydeligt når folk henvendte sig og ville skifte fra den fulde pakke til den nye pakke 2, som altså er mindre og uden f.eks. TV2 Film og TV2 Sport. Det har altid været praksis i foreningen, at et pakkeskift skal betales af den, der ønsker det. Det hænger sammen med, at pakkeskiftet reelt koster et filter, der skal monteres i den fordelerboks, der forsyner husstanden og arbejdet skal udføres af en tekniker. Det er altså ikke noget, der klares hurtigt og enkelt ved et klik på en pc. Og der har vi altså haft flere henvendelser fra medlemmer der mener, at det jo ikke er tale om et skift at gå fra den gamle pakke 2 til den nye pakke 2. Efter en forklaring har langt de fleste forstået logikken, men der er ingen tvivl om, at vi nok skulle have brugt mere krudt på navngivningen. Vi gav en ny mulighed, som mindst 2000 har taget imod - og det er vi ikke kede af. At vores udmelding om prisforhøjelse så også faldt sammen med en annoncekampagne om en gave fra HAS til vore medlemmer - hvor indholdet var fordelspakken - var nok heller ikke så heldigt. Men når det så er sagt, så mener vi faktisk ikke i bestyrelsen, at efterårets arbejde, resultatet af programvalget og den efterfølgende kanalsammensætning har været så ringe for vores medlemmer: De fleste af de nye kanaler fra DR som kom i forbindelse med overgangen til digitalt tv findes også analogt på vores anlæg, nye HD-kanaler og fortsat en stor og alsidig flade af kanaler og endelig en ny mulighed for at kunne vælge mellem 3 pakker - en valgmulighed, der yderligere kan udbygges, hvis man f.eks. vælger at tilkøbe programpakker fra Stofa gennem særskilt abonnement. Det er vores indtryk i det daglige, at der er ganske stor tilfredshed med de tilbud, som vi har i foreningen

7 Særligt for de sportsinteresserede er der ved sammensætningen af kanalmønsteret sket et godt match: Faktisk er det faldet sådan ud, at vi med Canal 9 på prøvekanalen kan prale med, at vi er i stand til at bringe alle VM-kampene i fodbold - både analogt og digitalt. Alle kampe sendes på DR1/DR HD, TV2 eller Canal 9, som vi altså har i pakke 1. Det, at vi fik indførte 3 pakker betød også, at der blev en del ændringer i kanalsammensætningen og det betød, at vore medlemmer skulle i gang med arbejdet med at stille fjernsynet ind på de nye pladser, som TV-stationerne fik i januar måned. Altid besværligt - altid irriterende - og derfor gør vi det som regel med stor varsomhed, men denne gang var der ingen vej udenom. Jeg vil ikke i detaljer gå ind i programafstemningens resultater, men der blot henvise til vores hjemmeside og vores medlemsblad fra januar. Hvad så? - vil priserne på indholdet i TV også stige de kommende år? I år har man som nævnt henvist til at årsagen til prisstigninger i et betydeligt omfang kan relateres til finanskrisen og de manglende reklameindtægter. Det vil nok være noget af en overraskelse, hvis priserne falder igen i takt med at finanskrisen opløses. Om prisstigningen så alene hænger sammen med finanskrisen kan man nok have delte meninger om. I kommer til at høre mere om prisudvikling, når Fritz Tandrup som sædvanligt om et øjeblik viser udviklingen på udgifter vedr. programmer i sin gennemgang af budget og regnskab. Kommende udfordringer/opgaver Selv om en beretning i det væsentligste skal se bagud, så lad mig alligevel slutte med at nævne nogle af de udfordringer og opgaver, bestyrelsen står overfor: Medlemsmøder og -information Vi har her i april holdt to medlemsmøder med emnet digitalt TV og de fremtidige muligheder. Det har været meget gode møder og det indtryk, man godt kan stå med efter disse møder er: Det er teknisk set gået fint med at indføre digitale signaler. Nu udestår at forbrugerne - vore medlemmer - skal vænne sig til det, for det er anderledes end analogt tv. Pixelleringer, der kan opstå alle steder i produktions- og sendekæden, er anderledes præcise meldinger om, at der er fejl end et let sløret billede på en analog skærm. De digitale tv-signaler skærper krav til hjemmets installationer. Vi har dog her gavn af strategien med stadig udbygning og vedligehold af vores antenneanlæg. Udviklingen med at bruge nettet tovejs (allerede i dag en anerkendt tilstand - for ikke så mange år siden noget, anlæg byggede om til "retur-veje") giver fordele med overvågning af nettet og vi ved, at internetudfald giver en meget hurtig indikation på, at der er noget, der skal ses efter og rettes. Det er altså stadig en fordel for vores medlemmer, at nettet overvåges, justeres og fejlrettes - men flere fejl vil flytte ind i hjemmet. Her har vi nok en informationsopgave, som vi skal have løftet. Det passer så nok meget pænt sammen med det næste emne: Nemlig vores informationskanal. Her har vi jo prøvet nogle ting af i det forgangne år: Mere aktiv anvendelse og med direkte tvtransmissioner i forbindelse med kommunalvalget, som efter bestyrelsens opfattelse er blevet taget godt imod. Her havde vi et rigtigt godt samarbejde med SkagaFM. Det er et erklæret mål for bestyrelsen, at info-kanalen skal udbygges. Det skal være muligt efter nogle fastlagte kriterier for andre udefra at få noget bragt på denne kanal, som jo må siges at være særdeles velegnet til lokale aktiviteter, nyheder og andet input

8 Også vores andre informationskanaler skal vi holde vedlige og i gang. Det er min opfattelse, at vi har en meget professionel og flot hjemmeside (ikke mindst på grund af Thorkil Mailands indsats), der supplerede med et godt medlemsblad. Det er - som tidligere nævnt - let at se, at nyheder på info-kanalen læses, og vi vil gerne gøre det endnu bedre, nærværende og relevant. Digitaliseringen fremover Regeringens beslutning om at alt skal være digitalt har vi i det forgangne år kunnet afbøde virkningen af for vores medlemmer. Hvordan skal det så forstås? På tv-siden har de mange antenneanlæg i landet medvirket til, at en begrænset del af danskerne har skullet foretage nyinvesteringer eller tekniske ændringer. Konkret har det betydet, at - folk har kunnet beholde tv-apparater med billedrør, som de faktisk er glade for og ikke ser nogen grund til at skifte ud - vi leverer signal, så de ikke skal have en boks foran og samtidig kan have andre fjernsyn i andre rum med digitalt signal (hvor vi jo skal huske, at der i gennemsnit er 2,4 fjernsyn pr. husstand og at der ses over 3 timers tv-sening pr. dag). At der bliver færre analoge kanaler fremover er uomtvisteligt. Vi vil komme til at "aflevere" noget båndbredde - og det er måske heller ikke helt urimeligt. Med de digitale signaler har vi fået mulighed for at få langt flere kanaler på vores anlæg. Men bestyrelsen kommer til at stå overfor en opgave, hvor der skal reduceres i de analoge kanaler, og her vil det selvfølgelig være godt at tage det fra den ende, hvor der er færrest seere og så gradvist stille og roligt udfase. I de kommende forhandlinger om et medieforlig for de næste 4 år, indgår også drøftelser af digital radio. I modsætning til på tv-siden vil det blive vanskeligt for os at hjælpe politikerne. Det kommende medieforlig og andre politiske tiltag Det er noget begrænset, hvad der er om indhold i et kommende medieforlig - og selv om de forskellige politiske partier her før kulturministeren er kommet med sit oplæg er ude med forskellige opfattelser, så ser det ud til, at der tilsyneladende vil være en bred politisk opbakning til, at der skal lovgives om retten til fritvalgsløsning. Det skal være sådan, at man skal kunne købe sine favoritkanaler i løs vægt - og det på trods af, at der ellers er en almindelig opfattelse blandt eksperter om, at det bare vil betyde et mere begrænset udbud for den enkelte - til en langt højere pris. Det er naturligvis et opbrud med tidligere tider og et skridt på vejen mod øgede individuelle valgmuligheder. Vores medlemmer har allerede i dag nok flere valgmuligheder end man lige tænker over. Faktisk kan de jo nøjes med at vælge pakke 1 og så supplere med tilvalgspakker bag settopboks. Er man meget interesseret i golf, så er der mulighed for at vælge den ene kanal til 49 kr. om måneden (udover 187 kr. om året og en engangsinvestering til en zaptorboks på knap 900 kr.). Hvor meget mon priserne på andre kanaler bliver. Der vil blive rigtigt mange problemstillinger, hvis det vedtages. Hvad med de analoge pakker? Skal der både være pakker og enkelt-programvalgsmuligheder. Kan regeringen i det hele taget lovgive om, hvordan vi som selvstændig forening vælger at distribuere de kanaler, som vi køber ind til vore medlemmer? Kommer det som et lovkrav, må bestyrelsen selvfølgelig se på, hvordan den opgave skal løses. Det samme bliver, hvis det lykkes for TV2 at få ret til at tage betaling for deres hovedkanal. Der har været lagt op til, at TV2 i en grundpakke, der ikke indeholder betalingskanaler skal være gratis, mens det - 8 -

9 skal koste kr. om måneden fra 1. januar 2012 at have den sammen med andre betalingskanaler. Sjov konstruktion og det skal blive interessant at se, hvad det kommer til at betyde for den. Som I kan se, så vil der også fremover være masser af interessant at forholde sig til i vores forening, og jeg håber, at jeg har givet jer et indtryk af dels det forgangne års arbejde og de kommende tids umiddelbare udfordringer og opgaver. Jeg vil godt slutte beretningen her og benytte lejligheden her til at sige tak til de øvrige i bestyrelsen. Et fint samarbejde på kryds og tværs mellem os og de forskellige udvalg, vi sidder i. Et samarbejde, som jeg er meget glad for. Tydeligt, at der er stort engagement hos jer alle. Når jeg så er i gang med at takke, så vil jeg da også gerne sige tak til vores samarbejdspartnere herunder ikke mindst Stofa, som jo er nogen af dem, vi ser meget til. Og selvfølgelig også tak til vores rådgivere hos Brix & Kamp, som jo i mange sammenhæng er vores ansigter i forhold til vore medlemmer og som så fint holder styr på de komplicerede tekniske og administrative opgaver - tak til jer. KL/17. april