Planstrategi 2011 redegør i overordnede træk for udviklingen i perioden og i forhold til se- Hvad er en planstrategi?

Transkript

1 forslag til Planstrategi

2 planstrategi 2011 I byrådsperioden blev der foretaget en gennemgribende revision af kommuneplanen. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 blev principperne for byudviklingen frem til 2030 således fastlagt. Helt grundlæggende skal byudviklingen skabe plads til nye arbejdspladser og nye indbyggere, og det skal først og fremmest ske via udviklingen af fire nye tætte byer og omdannelse og fortætning af den eksisterende by. Planstrategi 2011 redegør i overordnede træk for udviklingen i perioden og i forhold til se- neste planstrategi, der blev endeligt vedtaget i Dernæst fremhæves de væsentligste områder, hvor der vil ske en konkret opfølgning på Kommuneplan Hovedbudskabet i Planstrategi 2011, og dermed strategien for revisionen af kommuneplanen i byrådsperioden er, at der primært gennemføres en temaplanlægning om fire emner, der alle vedrører det åbne land. Nogle af emnerne berører dog også byområderne og de bymæssige anvendelser. Det er i hovedsagen emner, der blev overdraget til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Hvad er en planstrategi? I starten af hver byrådsperiode skal der udarbejdes en planstrategi. Den skal gøre status og sætte fokus på, i hvilket omfang den kommuneplan, som det forrige byråd besluttede, skal revideres. Planlovens 23 a siger bl.a.: Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen, byrådets vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og af hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fire-årig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. 2

3 Dette fokus er i overensstemmelse med det forrige byråds endelige vedtagelse af Kommuneplan Temaplanlægning om fire emner Temaplanlægningen omfatter følgende fire emner: Kystområdet Kulturmiljøet Jordbruget Landskabet De fire emner er samlet i et særskilt debatoplæg, dels fordi de indholdsmæssigt er forbundne og derfor skal ses i en sammenhæng, og dels for at fremhæve dem i forhold til planstrategien som helhed. Fremlæggelsen af debatoplægget om de fire emner udgør den formelle forudgående høring i forbindelse med væsentlige ændringer af kommuneplanen. Planstrategien er inddelt i fire hovedafsnit: Opfølgning på Kommuneplan 2009, hvor de arbejdsopgaver, der ud over temaplanlægningen, vil blive arbejdet videre med i den indeværende byrådsperiode er oplistet. Desuden gennemgås forholdet til miljøvurdering og Agenda 21-redegørelse. Kommuneplanens samspil med statslig og regional planlægning, hvor der redegøres for planhierarkiet og den aktuelle statslige og regionale planlægnings indvirkning på kommuneplanlægningen. Kommuneplan 2009, erhvervsplanen for Aarhus og udviklingen i perioden , hvor der redegøres for den generelle befolknings-, og by- og erhvervsmæssige udvikling i perioden. Den sidste del af planstrategien, Opfølgning på Kommuneplan 2009, er en række afsnit, inddelt efter kommuneplanens hoveddisponering, hvor der redegøres for de aktuelle tiltag indenfor de respektive emner Vedtagne planer siden sidst Planstrategien er vedlagt en liste over vedtagne planer siden vedtagelsen af Planstrategi

4 o p f ø l g n i n g p å K o m m u n e p l a n 2009 Opfølgning på Kommuneplan 2009 Ud over temaplanlægningen vil der i indeværende byrådsperiode blive arbejdet videre med og påbegyndt en række store opgaver, som udspringer af Kommuneplan 2009 eller tidligere kommuneplaner. Der er i planstrategien redegjort nærmere for de opgaver, der er oplistet nedenfor: Dispositionsplanlægning for nye byer Elev Malling Lisbjerg Byomdannelse og fortætning De Bynære Havnearealer Færdiggørelsen af Centralværkstedet Godsbanen Rutebilstationen Ceres Amtssygehuset Fortætningsmuligheder ved letbane og i forstædernes bymidter Grønne områder, idræt og friluftsplan Parkudviklingsplan Plan for nærhed mellem boliger og grønne områder Golfbaner Boldbaner Friluftsplan Trafikinfrastruktur Plan for udvikling af trafikinfrastrukturen Forbedret vejforbindelse til Aarhus Havn Forlægning og udbygning af Herredsvej Bering-Beder vejen ny ringvej i det sydlige Aarhus Opgradering af indfaldsveje og ringveje Etablering af letbane Udsatte boligområder Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Helhedsplan for Viby Syd (Rosenhøj, Kjærslund og Søndervangen) 4 Udbygning Aarhus Havn Store udvalgsvarebutikker Arkitekturpolitik

5 Det åbne land Naturkvalitetsplan Plan for placering af overskudsjord Områder med risiko for oversvømmelse Tekniske anlæg Planlægning for nye store vindmøller Agenda 21-redegørelse Parallelt med Planstrategi 2011 offentliggøres en Agenda 21-redegørelse. Det er et dokument, hvor byrådet i henhold til planloven skal redegøre for sit arbejde og sine mål inden for fem hovedindsatsområder: Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Mindskelse af miljøbelastning Miljøvurdering Der er ikke udarbejdet en miljøvurdering i tilknytning til planstrategien, da den ikke i sig selv giver grundlag for at tillade byggeri, anlægsarbejde m.v. Derimod vil Forslag til Temaplanlægning blive ledsaget af en miljøvurdering, når det skal byrådsbehandles med henblik på offentlig fremlæggelse ultimo Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af borgere og erhvervsliv i det lokale Agenda 21-arbejde Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold 5

6 K o m m u n e p l a n e n s s a m s p i l m e d s tat s l i g o g r e g i o n a l p l a n l æ g n i n g Planhierarkiet Med amternes nedlæggelse forsvandt regionplanlægningen fra planhierarkiet. Regionplanerne blev konverteret til landsplandirektiver, indtil de kunne erstattes af nye kommuneplaner. Herefter er landsplanlægningen og kommuneplanlægningen de to væsentlige niveauer i planhierarkiet. Regionerne udarbejder desuden en regional udviklingsplan (RUP), som kommuneplanlægningen ikke må stride imod. Kommuneplanlægningen og herunder udarbejdelse af en planstrategi indgår således i et plansystem med forskellige niveauer. Nationalt fastlægges de overordnede rammer for kommunernes planlægning. Det sker i form af lovgivning, landsplanredegørelser, statslige retningslinjer til kommuneplanlægningen og landsplandirektiver m.v. Den væsentligste lov, der styrer planlægningen, er planloven. Men andre love og statslige planer og programmer har også indflydelse på kommuneplanen. Neden for følger en oversigt over de væsentligste love og programmer m.v., som er aktuelle i forhold til kommuneplanlægningen. Ændring af lov om planlægning Aktuelt foreligger der et lovforslag, der, såfremt det vedtages, kan have indflydelse på kommuneplan Lovforslaget Differentieret planlov og ændring af detailhandelsbestemmelser har til formål at styrke mulighederne for kommuner i yderområder i forhold til at planlægge for nye boliger i tilknytning til visse typer byer og landsbyer og udvidelse af virksomheder i tidligere landbrugsbygninger samt planlægge for butikker. Forslaget omhandler tillige en række liberaliseringer af de eksisterende bestemmelser på detailhandelsområdet, der især har betydning for kommuner i yderområderne. De foreslåede ændringer af detailhandelsbestemmelserne, som de foreligger, indebærer dog også, at der må foretages ændringer i kommuneplanen for Aarhus Kommune. Landsplanredegørelse 2010 I Landsplanredegørelse 2010 peges der på, at Østjylland kan udvikle sig til ét stort sammenhængende byområde. Det er ofte betegnet som Den østjyske Millionby. Det geografiske mønster i befolkningsudviklingen og den hidtidige vækst i arbejdspladser, pendling og arbejdsmarked peger på, Aarhusregionen kan betragtes som en vestdansk parallel til hovedstadsområdet, men med den forskel, at Østjylland, og især Aarhus Kommune, igennem lang tid har haft en stærkere vækst end hovedstadsområdet både i forhold til indbyggertal og arbejdspladser. Statslige retningslinjer til kommuneplanlægningen Naturstyrelsen har i februar 2011 til brug for kommuneplanlægningen udsendt Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Oversigten indeholder de statslige mål for planlægning og de statslige krav til kommuneplanlægningen. Planstrategi 2011 og initiativerne heri anses for at være i god tråd med de statslige interesser. Vandplaner og Natura 2000-planer Staten har i 2010 udsendt forslag til vandplaner og NATURA 2000-planer. Planerne er endnu ikke vedtaget i Folketinget, men i det omfang disse planer berører Aarhus Kommune, skal de indarbejdes i kommuneplanen. Regeringens ghettoudspil Regeringen lancerede i efteråret 2010 en ghettoplan, der skal ændre udviklingen i ghettoerne i landets 6

7 boligområder. Der er udpeget i alt 29 ghettoer, heriblandt Gellerup i Aarhus. Planen indeholder 32 initiativer, der fordeler sig på fem indsatsområder. Ghettoernes isolation skal brydes, og beboersammensætningen skal balancere bedre. Indsatsen over for børn og unge skal styrkes, og passiv forsørgelse skal mindskes. Endelig skal socialt bedrageri og kriminalitet bekæmpes. Et centralt element i planen er, at mulighederne for at gennemføre strategisk nedrivning af boligblokke skal forbedres med henblik på at fremme en positiv udvikling i udsatte boligområder ved at skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer. Biogasanlæg Det er et statsligt mål, at der skal ske omlægninger af gødningshåndteringen i Danmark, så halvdelen af al gylle i 2020 anvendes i større biogasanlæg til produktion af energi. Miljøministeren har i den anledning indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at der senest i 2013 skal være udarbejdet minimum 50 kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurderinger for større fælles biogasanlæg. Aarhus Kommune har i dag et større fælles biogasanlæg ved Spørring. Biogasanlægget er placeret i et opland med mange husdyrbrug og producerer varme til tre mindre bysamfund samt el til ledningsnettet. Der er p.t. ikke planer om andre større biogasanlæg i kommunen. Områder med risiko for oversvømmelse Inden udgangen af 2013 vil Miljøministeriet og Kystdirektoratet udpege områder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Hensigten er, at der herefter i kommuneplanerne skal indarbejdes retningslinjer, der friholder disse arealer for ny bebyggelse. Infrastrukturplaner i Østjylland Staten har igangsat strategiske analyser af udbygningsmuligheder for trafikinfrastrukturen i Østjylland. Her vurderes centrale udfordringer for infrastrukturen, og der opstilles løsningsmodeller. Analyserne skal behandle en baneplan for Østjylland samt kapacitetsbehov for den nord-syd gående vejtrafik og for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark. Der er oprindelig udmeldt en delrapportering i 2011 og en afslutning af analyserne i 2013, men tidsplanen er efterfølgende søgt fremrykket. Byrådet vil arbejde for og forventer, at Staten vil engagere sig i en række infrastrukturprojekter på vejog baneområdet. Det vil være afgørende for at sikre en infrastruktur, der matcher krav, som stilles til en moderne og fremtidssikret storby. Aarhus har ambitioner om at opretholde og videreudvikle sin rolle som Vestdanmarks hovedby og sin rolle som katalysator for vækst i hele Jylland og resten af Danmark. Der er allerede foretaget en prioritering af, hvilke infrastrukturprojekter Aarhus Kommune ønsker statens opbakning til. Det mest visionære og fremtidssikrede projekt er en fast forbindelse over Kattegat. Her arbejder Kattegatkomitéen, og en lang række andre aktører, ihærdigt for at få regering og folketing til at træffe en principbeslutning om dens etablering snarest muligt. 7

8 8 Grøn transportpolitik Et flertal i Folketinget indgik i 2009 aftaler om En grøn transportpolitik. Aftalerne rummer overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken samt en række initiativer med sigte på blandt andet at styrke den langsigtede prioritering på infrastrukturområdet. Principperne vedrører blandt andet reduktion af transportens CO2 udledning, en mere markant rolle for den kollektive trafik, udbygning af vejkapacitet hvor behovet er størst det vil sige steder med trængselsproblemer og særlig trafikvækst som følge af byudvikling og fremme af cykeltrafik. Det er fra Statens side hensigten, at kommuneplanlægningen arbejder for sådanne principper herunder at den fysiske planlægning er helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende overordnet transportstruktur. Aarhus Kommune har med den gældende Kommuneplan 2009 samt en række gennemførte initiativer på klima- og trafikinfrastrukturområdet taget bestik af og fulgt op på de nævnte principper. Dette vil også gælde fremadrettet, via en række planlagte initiativer. Det gælder blandt andet initiativer vedrørende plan for langsigtede investeringer på infrastrukturområdet, som vil omfatte afklaring af den nødvendige vejudbygning, en cykelhandlingsplan og på kollektiv trafik området en ny busplan og etablering af letbane, ikke mindst til understøtning af ny byvækst. Kommunen vil løbende følge nye aftaler i forlængelse af den grønne transportpolitik, herunder også initiativer til støtte for udvikling af den lokale trafikinfrastruktur. Regional planlægning For hver region skal der foreligge en Regional UdviklingsPlan RUP. Planen skal på grundlag af en helhedsvurdering først og fremmest beskrive en ønskelig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantområder, samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, inklusiv turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur. Region Midtjylland vedtog i 2008 Den regionale udviklingsplan for regionen med en overordnet vision om, at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. Region Midtjylland vil i 2011 offentliggøre et nyt forslag til regional udviklingsplan. Region Midtjylland har endvidere udarbejdet Råstofplan Planen berører i beskedent omfang Aarhus Kommune. Arbejdet med Råstofplan 2012 er iværksat og forventes afsluttet i slutningen af Råstofplanens arealreservationer til råstofgraveområder og råstofinteresseområder skal indarbejdes i kommunernes planlægning. Ophævelse af Regionplan 2005 Miljøcenter Århus (nu Naturstyrelsen Aarhus) ophævede i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 regionplanretningslinjerne fra Århus Amts Regionplan 2005 i forhold til Aarhus Kommune, bortset fra de retningslinjer, som ophæves med anden planlægning. Det handler konkret om råstofplanen, som ophævede regionplanretningslinjer herom i 2008, vandplanerne samt NATURA 2000-planen, som ophæver regionplanretningslinjer herom med den endelige vedtagelse af disse. Hermed vil Regionplan 2005 være helt ophævet for Aarhus Kommune.

9 K o m m u n e p l a n 2009, Erhvervsplanen for Aarhus o g u d v i k l i n g e n i p e r i o d e n Vækst og udvikling i Aarhus Aarhus position som Vestdanmarks hovedby har været afsættet i mange års planlægning. Den overordnede byudviklingsmodel skal sikre, at Aarhus er parat til at tage imod fremtidens vækst samtidig med, at Aarhus fortsat opfattes som en velfungerende og attraktiv by. Kommuneplanlægningen hviler samlet set på Aarhus Kommunes overordnede vision om, at Aarhus skal være en by i bevægelse og Aarhus skal være en god by for alle og i den sammenhæng også på at Aarhus skal være en bæredygtig by en miljø- og energimæssig bæredygtig by, en sund by og en socialt bæredygtig by. Byudviklingsmodellen i Kommuneplan 2009 er indrettet på, at Aarhus Kommune kan tage imod i størrelsesordenen ekstra arbejdspladser, nye studiepladser og nye boliger, svarende til ca indbyggere, i perioden frem til Efterfølgende er der i august 2010 gennemført en analyse af det fremtidige behov for studieboliger i Aarhus, hvori uddannelsesinstitutionerne i Aarhus er blevet bedt om at redegøre for deres forventninger til antallet af studerende i de kommende år. Analysen viser, at det er uddannelsesinstitutionernes forventning, at antallet af studerende vil vokse kraftigt i løbet af perioden, så der i 2028 vil være godt flere studerende end i Erhvervsplan for Aarhus Den internationale konkurrence mellem storbyområder er skærpet, og Aarhus skal i en hård global konkurrence fastholde og styrke sin position som nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft. Det kræver, at Aarhus Kommune og erhvervslivet og borgerne tænker, prioriterer og agerer mere åbent og mere internationalt. Aarhus Byråd vedtog i 2009 en ny erhvervsplan Viden til Vækst , som sætter en ambitiøs retning for Aarhus som en førende viden- og uddannelsesby og Business Region Aarhus som et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder. Erhvervspolitikken i Aarhus har gennem de seneste år fået et bredere perspektiv, og erhvervsplanen er formuleret med udgangspunkt i en bred anerkendelse af, at gode rammebetingelser for byens private og offentlige virksomheder forudsætter en sammenhængende by- og infrastrukturudvikling. Hele Aarhusområdet Byggeriet i perioden : Boligbyggeriet i perioden i opførte boliger: 2006: : : : Erhvervsbyggeriet i perioden i opførte etagemeter (ekskl. landbrug): 2006: : : : Hertil kommer byggerier til en række offentlige formål, sommerhuse mv. 9

10 skal være et attraktivt sted at besøge, bo, studere, arbejde, investere og drive virksomhed. Aarhus som byen hvor vækst og udvikling skabes i tætte og uforpligtende samarbejder Den generelle vision for Aarhus suppleres i Viden til Vækst med en overordnet vision for den erhvervs- og bypolitiske indsats. Der opereres med følgende overskrifter: Aarhus som et nationalt vækstcenter med international gennemslagskraft Aarhus som en førende viden- og uddannelsesby og Storaarhus som et af Nordeuropas mest attraktive arbejdsmarkeder med et tilstrækkeligt udbud af velkvalificeret arbejdskraft Befolkningsudvikling Befolkningstallet er i perioden vokset med personer til i alt personer, svarende til en befolkningstilvækst på 3,8%. Alene i 2008 og 2009 er befolkningstallet vokset med godt personer. Til sammenligning har befolkningstilvæksten i Hovedstadsområdet 1) og Trekantsområdet 2) været henholdsvis 2,9 % og 2,7 % i samme periode. De seneste års befolkningsudvikling viser således, at de forudsætninger byudviklingsmodellen er baseret på, fortsat er realistiske. Aarhus som en økonomisk og klimamæssig bæredygtig by De senere års befolkningsudvikling i Aarhus Kommune: Befolkningstallet pr. 1. januar: indbyggere. Tilvækst på: i forhold til året før indbyggere. Tilvækst på: 559 i forhold til året før indbyggere. Tilvækst på: 657 i forhold til året før indbyggere. Tilvækst på: i forhold til året før indbyggere. Tilvækst på: i forhold til året før.: indbyggere. Tilvækst på: i forhold til året før indbyggere. Tilvækst på: i forhold til året før. 10

11 Kommuneplanens rummelighed I forhold til byudviklingsmodellen, der har sikret rummelighed til væksten mange år frem i tiden, er der således heller ikke behov for ændringer i forbindelse med kommuneplanlægningen i den aktuelle byrådsperiode. De ubebyggede arealer i kommuneplan 2009 udgjorde ca ha. Den aktuelle samlede arealrummelighed udgør ca ha. Hertil kommer de mange byomdannelsesområder og fortætningsmuligheder. Da de nye byer p.t. delvist er perspektivarealer, vil de supplere arealudlægget efterhånden, som den konkrete planlægning igangsættes. 1)Region Hovedstaden, undtagen Bornholm og Christiansø. 2)Nuværende Kolding, Vejle og Fredericia kommuner. Erhvervsudvikling Erhvervsudviklingen i Aarhus præges naturligvis af de overordnede konjunkturer i ind- og udland, men tallene viser, at Aarhus ikke er hårdt ramt af krisen. Der er de seneste 10 år skabt knap nye arbejdspladser i Aarhus, så kommunen i dag har godt arbejdspladser. Det er en stigning på 8,8 %, og dermed er Aarhus det vækstcenter i Danmark, der har haft den største vækst i beskæftigelsen i perioden. Arbejdsløshedsprocenten har fulgt landets og regionens tendenser og ligger, efter et meget lavt niveau med knap 2% i midten af 2008, i slutningen af 2010 på 4,9 %. Det svarer til ca fuldtidsledige, hvilket ligger noget under landsgennemsnittet på 5,9 %. 3) 3)Pga. ændret opgørelsesmetode er det umuligt at få de nøjagtige sammenligningstal. Arealrummelighed: Kommuneplanen skal omfatte en periode på 12 år, hvilket bl.a. betyder, at rummeligheden i de konkrete arealudlæg ikke må overstige det forventede arealforbrug inden for denne tidshorisont. Det vil sige at de rammebelagte arealer i Kommuneplan 2009 sigter mod et arealforbrug frem til Arealrummeligheden i Kommuneplan 2009 blev ved kommuneplanens udarbejdelse beregnet til ha. Medio 2010 blev arealrummeligheden opgjort til ca ha fordelt på følgende hovedanvendelser: Boligarealer: 750 ha, hvilket svarer til ca boliger. Erhvervsarealer: 900 ha, hvilket svarer til ca. 5 mio etagemeter byggeri eller ca arbejdspladser, hvis hovedparten anvendes til kontorbyggeri. Hertil kommer 109 ha udlagt til offentlige formål, hovedsagelig i forbindelse med hospitalsbyggeriet i Skejby. Resten af arealrummeligheden er udlagt til bymæssige rekreative formål, hovedsagelig boldbaner. Rummeligheden i byomdannelsesområderne er ca. 3 mio etagemeter, hvor ca. halvdelen forventes anvendt til boligformål. Det svarer til ca boliger. 1,5 mio etagemeter svarer til ca arbejdspladser, hvis hovedparten anvendes til kontorbyggeri. 11

12 Erhvervsstrukturen i Aarhus har de senere år ændret sig, så der i dag er langt flere videntunge virksomheder. Det er i er høj grad erhverv inden for it, cleantech, vind, sundhed, fødevarer samt arkitektur og design, der trækker væksten. Der er tale virksomhedstyper, der har et relativt lille arealforbrug pr. medarbejder og som med fordel kan integreres med byens andre funktioner. Aarhus er endvidere kendetegnet ved, at væksten skabes i et bredere geografisk opland. Aarhus eller Business Region Aarhus træder således stadig tydeligere frem som Danmarks vigtigste vækstlokomotiv sammen med hovedstadsområdet. Efter en periode med nedgang i byggeriet er flere private bygherrer nu igen interesseret i at komme i gang med at opføre en række markante projekter, f.eks. på De Bynære Havnearealer. Planlagte offentlige projekter som Navitas og Multimediehuset kører også som planlagt, ligesom letbanen, der bl.a. skal understøtte den kommende byudvikling ved Lisbjerg og Elev, er under projektering. Alt sammen noget, der understøtter Aarhus som en by i fortsat vækst. Videnaksen Af Kommuneplan 2009 og Viden til Vækst fremgår, at skabelsen af store og attraktive udviklingsmuligheder for byens videncentre og videnvirksomheder skal understøttes. Der skal generelt arbejdes på at fremme innovative videnmiljøer, hvor nærhed og koncentration skaber tætte koblinger mellem forskningsmiljøerne, det etablerede erhvervsliv og innovationsmiljøer for iværksættere inden for viden- og oplevelsesøkonomien. I den sammenhæng videreføres den hidtidige indsats for at styrke den fysiske sammenhæng mellem de fleste af byens undervisnings- og forskningsinstitutioner i den nordlige og centrale del af byen. Dette understøtter tankegangen om en sammenhængende videnakse eller Campus Aarhus fra City via universitetet til Skejby bundet sammen af en letbane. Der er taget første spadestik til udvidelsen af Aarhus Universitetshospital i Skejby, der bliver udvidet til m 2 etageareal. Det er visionen for det nye sygehus, at det skal være blandt de førende universitetshospitaler i Europa, og således yde en højt specialiseret behandling understøttet af forskning, udvikling og uddannelse. Det kommende 12

13 storsygehus forventes at beskæftige op til medarbejdere. Samtidig planlægger uddannelsesinstitutionerne i Aarhus over de næste år at kunne modtage flere studerende end i dag. Efterhånden som funktionerne på Aarhus Sygehus, Nørrebrogade, flyttes til Aarhus Universitetshospital, Skejby, er sygehusområdet den oplagte udvidelsesmulighed for universitetet, der vil fastholde universitetsområdet som et sammenhængende Campusområde. VIA University College Aarhus vil samtidig konsolidere sig på to større lokaliteter i Aarhusområdet, ét i Skejby og ét i de centrale bydele. På De Bynære Havnearealers nordlige bastion udvikles i de kommende år et nye centrum for energi, innovation og uddannelse, Navitas, mens det nye Multimediehus vil blive opført på den sydlige bastion. Videnaksen vil blive understøttet af den kommende letbane. I områderne omkring letbanen vil byggeri med stor arbejdstæthed blive prioriteret. Det gælder f.eks. undervisnings- og kontorbyggeri. Samlet set er udviklingen fortsat positiv, og det er afgørende for en fortsat positiv udvikling i regionen og landsdelen, at Aarhus sætter fuldt fokus og kraft på at udvikle sin nationale og internationale konkurrencedygtighed. 13

14 Detailhandel Kommuneplan 2009 er i princippet grundlaget for detailhandelsudbygningen helt frem til Der er fastlagt rammer for detailhandelsudbygningen for hvert enkelt af kommunens lokalsamfund. Forud for Planstrategi 2008 blev der udarbejdet en analyse af behovet for detailhandelsudbygningen i Aarhus Kommune, som er lagt til grund for kommuneplanrammerne. Da analysen blev foretaget under højkonjunkturen er der forud for Planstrategi 2011 gennemført en ny undersøgelse af detailhandelsudviklingen i Aarhus i perioden fra Formålet har været at undersøge, om der i skulle være behov for justeringer i forbindelse med Kommuneplan Undersøgelsen viser, at der inden for dagligvareområdet er åbnet ca. ti nye discountbutikker i perioden , mens kun få dagligvarebutikker er lukket. Andre butikker er omdannet til nye og mere tidssvarende koncepter. forhold til resten af landet skyldes, at især Midtbyen fortsat udvikles og styrkes med attraktive udvalgsvarekoncepter. Det kan desuden konstateres, at alle de større butikscentre har oplevet en omsætningsfremgang i perioden. Det skal nævnes, at befolkningsfremgangen i formodentlig også har medvirket til at holde det høje omsætningsniveau i Aarhus Kommune. Udviklingen giver således ikke grundlag for ændringer af kommuneplanrammerne for detailhandel i forbindelse med Kommuneplan Trafik I perioden siden 2006 er der sket en væsentlig udbygning af den overordnede infrastruktur, især i den nordlige del af kommunen. Anlæg af Djurslandmotor- Den samlede dagligvareomsætning er vokset med ca. 3 % til i alt knap 8,4 mia. kr. Inden for udvalgsvareområdet er det fortsat butikkerne i Midtbyen, der står for næsten halvdelen af den samlede omsætning efterfulgt af Christiansbjerg (Storcenter Nord mv.) og Tilst. Generelt er omsætningen på udvalgsvarer gået lidt tilbage. I Aarhus Kommune under ét er faldet på ca. 5 % mod ca. 10 % på landsplan. I Midtbyen var omsætningen den samme i 2009 som i Det er vurderingen, at en så relativt positiv udvikling i 14

15 vejen, Søftenvej samt den første del af en forlagt Herredsvej, har markant ændret trafikstrukturen i området. Desuden er vejinfrastrukturen til den nye by i Lisbjerg påbegyndt. Af andre større vejprojekter kan nævnes Værkmestergades forlængelse til Ringgaden og påbegyndelsen af den overordnede infrastruktur på De Bynære Havnearealer samt anlæg af busbaner på Nørrebrogade og Randersvej. Efter en længere årrække, hvor trafikken er steget, er biltrafikken i perioden fra 2007 til 2009 faldet med 2-3 % i Aarhus Kommune. Billedet er det samme i de fire største byer i landet, mens der har været et mindre markant fald på landsplan. Samtidig er cykeltrafikken steget med ca. 4 % i Aarhus, hvor der på landplan har været en stagnation. Der findes ikke nogen sikker statistik for udviklingen i den kollektive trafik i Aarhus. Der er dog en generel tendens til, at den kollektive trafik har problemer med at fastholde sin del af persontransporten. I 2009 pendlede dagligt ca til Aarhus, mens ca pendlede ud af Aarhus Kommune. Den største indpendling sker fra Skanderborg, Favrskov, Syddjurs og Randers kommuner, mens den største udpendling sker til Skanderborg, Favrskov og Randers. I perioden er indpendlingen steget 8-9 % og udpendlingen er steget %. Nettoindpendlingen er således vokset med ca. 5 %. Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken i Aarhus Kommune har generelt været faldende gennem mange år. I 2009 var antallet dog større end de to foregående år. I 2009 blev 19 dræbt i trafikken, og 221 kom til skade. Udviklingen i personskader har de seneste år været mest positiv for de lette trafikanter. 15

16 Med hensyn til luftforurening er der i perioden siden 2006 sket et fald i koncentrationen af partikler og NO2. Det skyldes formentlig primært, at motorteknologien i nye biler konstant forbedres. Den seneste samlede støjkortlægning fra 2001 viste blandt andet, at ca. 8 % af alle boliger var betydeligt belastede af vejtrafikstøj. En ny samlet støjkortlægning gennemføres i Natur Kommuneplan 2009 indeholder udpegning af områder med naturmæssige interesser, som bygger på den tidligere Århus Amts Naturkvalitetsplan Siden Aarhus Kommune overtog ansvaret for naturvaretagelsen i det åbne land, er der gennem årlige naturregistreringer fundet yderligere naturbeskyttede områder. Endvidere er der sket en registrering af de ændringer i naturindholdet, der sker over tid. Der er hermed skabt et godt grundlag for at vurdere naturtilstanden og for at udarbejde en kommunal naturkvalitetsplan, som skal prioritere de fremtidige naturopgaver. Hovedparten af naturområder i kommunen er knyttet til det våde miljø søer, vandløb og våde enge. I 2006 blev anlæggelsen af Egå Engsø afsluttet. Det medførte, at kommunens naturområder blev udvidet med 100 ha sø og 100 ha våde enge. Kommuneplan 2009 rummer en skovudpegning på sammenlagt 3200 ha ny skov. Heraf skal, ifølge byrådets særskilte plan Skovrejsning , anlægges 320 ha ny skov inden udgangen af Det skal ske som privat, statslig samt kommunal skovrejsning. Byrådet vedtog samtidig med skovrejsningsplanen en rammebevilling til anlæggelse af 80 ha ny kommunal skov. 16

17 o p f ø l g n i n g p å K o m m u n e p l a n 2009 Dispositionsplanlægningfor nye byer Byudviklingsmodellen i Kommuneplan 2009 har et sigte frem mod 2030 og indeholder således arealudpegninger, der rækker ud over den 12-års planperiode, Kommuneplan 2009 efter planloven skal dække. Der er således sikret plads til nye indbyggere bl.a. ved etablering af helt nye byområder i lighed med den nye by ved Lisbjerg, der så småt er under udbygning. Foruden arealer til den nye by ved Lisbjerg er der udpeget arealer til nye byer i tilknytning til de eksisterende byområder ved Elev, Malling og Harlev og til større byvækstarealer ved Skødstrup- Løgten, Årslev og Tilst. Byrådet har besluttet, at planlægningen af de nye byer ved Elev og Malling kan gå i gang i denne byrådsperiode. Som noget af det første skal der udarbejdes strukturplaner for de nye byer og nye større byvækstområder, f.eks. i form af konkurrencer eller konkurrencelignende tiltag, helhedsplaner, fastlæggelse af infrastruktur m.v. Det er hensigten at skabe bæredygtige byer bl.a. med god tilgængelighed for alle trafikarter. De nye byområder er derfor generelt placeret tæt på krydsningspunkter mellem de store indfaldsveje og Ring 3 og samtidig i områder ved de eksisterende nærbaner og den kommende letbane. LISBJERG ELEV SKØDSTRUP- LØGTEN Den overordnede vision er at udvikle mangfoldige, spændende og levende byer med et varieret udbud af boliger, arbejdspladser, butikker, service, kulturtilbud, grønne områder m.v. af høj kvalitet. Samtidig skal de nye byer tilpasses landskabet og naturen. De nye byer skal være store nok til at have egen bymidte, hvor boliger ligger tæt side om side med byerhverv. Tilsammen skal det være med til at skabe en bymæssig intensitet og variation, der er forudsætningen for udviklingen af byer med aktivitet, levende bymiljøer og selvstændig identitet. HARLEV ÅRSLEV TILST De nye byer skal holdes adskilt fra andre byområder som et nyt selvstændigt og letopfatteligt lokalsamfund. MALLING 17

18 Den nye by ved Lisbjerg Den nye by ved Lisbjerg blev allerede i Kommuneplan 2001 udpeget som et af de højest prioriterede byudviklingsområder i Aarhus Kommune. Det er hensigten her at skabe en ny by med op til indbyggere og et betydeligt antal arbejdspladser. Området udvikles med udgangspunkt i principperne fra en byplanidékonkurrence. Lisbjerg får en god vej- og stiforsyning samt en god kollektiv trafikbetjening ikke mindst i kraft af den kommende letbane. By- og bebyggelsesstrukturen i Lisbjerg skal være forholdsvis tæt bl.a. med henblik på at reducere arealforbruget samt begrænse og effektivisere transport- og energiforbruget, men også for at skabe en egentlig bymæssighed. Målet er, at dette medvirker til at skabe en socialt og økonomisk set bæredygtig by, hvor folk har lyst til at bo og arbejde m.v. Et forslag til kommuneplantillæg for hele den første etape og en lokalplan for et område med op til 350 boliger samt offentlige formål nord for skolen, var i offentlig høring i slutningen af Planerne forventes endeligt vedtaget i foråret på en sydskråning med gode udsigtsmuligheder. Arealet afgrænses mod syd af Djurslandmotorvejen og Egådalen. Det ny byområde kan via stier få adgang til bl.a. Egå Engsø-området og Lisbjerg Skov. Den nye by ved Elev er med etableringen af Djurslandsmotorvejen godt placeret i det overordnede vejnet. Letbanen vil få en central beliggenhed i området og forventes blandt andet at aflaste biltrafikken mod centrum ad Randersvej. Den nye by ved Elev er i Kommuneplan 2009 tænkt som en by med plads til i størrelsesordenen indbyggere, men dette og et spørgsmål om områdets afgrænsning er i foråret 2011 genstand for en separat høring. Lisbjerg har allerede et større erhvervsområde, der er under udbygning, og sammen med den ny skole og den eksisterende landsby udvikler området sig nu synligt frem mod en stor, ny by. Den nye by ved Elev Arealet, hvor den nye by ved Elev placeres, ca. 10 km nord for Aarhus Midtby er flot beliggende 18

19 Den nye by ved Malling Den nye by ved Malling har til formål at dække størsteparten af byvækstbehovet i den sydlige del af kommunen på mellemlangt og langt sigt. Det er hensigten at skabe en attraktiv by med boliger, service- og kulturtilbud og erhverv integreret i nogle oplevelsesrige naturomgivelser. Den nye by ved Malling ligger syd for den planlagte Bering-Beder vej og på vestsiden af Oddervej. Byen vil kunne rumme indbyggere. Der er ca. 15 km fra den nye by ved Malling til Aarhus Midtby. Etableringen af Bering-Beder vejen vil være med til at slutte den nye overordnede ringforbindelse rundt om Aarhus og vil være en forudsætning for udvikling af den nye by. Sammen med Oddervej vil Bering-Beder vejen skabe en robust overordnet trafikstruktur i området med god biltilgængelighed til den nye by. Den sydlige del af kommunen betjenes af Odderbanen, som bugter sig gennem området med stationer i Tranbjerg, Mårslet, Beder og Malling. Odderbanen giver mulighed for at tilkoble og banebetjene den nye by. Banebetjening af den nye by vil styrke grundlaget for Odderbanen og være et alternativ til biltrafik mod Aarhus, og banen vil samtidig øge byens funktionalitet og attraktion som bosætnings- og erhvervsområde. Banebetjeningen i den nye by og den fremtidige indretning af banebetjeningen i hele det sydlige område skal undersøges og planlægges nærmere som en del af det videre planlægningsforløb. 19

20 Byomdannelse og fortætning Større tæthed medvirker til at begrænse det samlede transportarbejde og understøtter mulighederne for kollektiv, gående og cyklende transport. Endvidere reduceres energiforbruget til bygningsopvarmning, udgifter til infrastruktur m.v. Dernæst medvirker omdannelse og dermed genanvendelse af de ældre byområder til at spare på arealforbruget. Sidst, men ikke mindst, vil den større tæthed medføre et mere levende byliv og medvirke til at understøtte kulturen. Over de sidste 10 år er ca. 40 % af nybyggeriet til bymæssige formål blevet opført inden for de eksisterende byområder. Generelt forventes det, at byomdannelse og fortætning sker kontinuerligt, efterhånden som mulighederne opstår. Der blev i alt udpeget 34 byomdannelsesområder i Kommuneplan I en række af områderne er omdannelsen godt i gang eller under planlægning. De Bynære Havnearealer De Bynære Havnearealer er fortsat det største omdannelsesområde, og udviklingen af Nordhavnen og det centrale havnebyrum er godt i gang. Foreløbig er 1. etape på Nordhavnen næsten færdigudbudt, og de fire første byggeprojekter er vedtaget og anlægsarbejder er påbegyndt. I det centrale havnebyrum er udviklingen af Multimediehuset på den sydlige bastion påbegyndt, og huset forventes at stå færdig i Multimediehuset indgår som en del af et større projekt, som også omfatter etableringen af en havneplads og åbningen af den sidste del af Aarhus Å. Den nordlige bastion kommer til at rumme et nyt innovations- og uddannelsescenter, Navitas, som forventes færdigt i begyndelsen af Nord for Navitas er et nyt kontordomicil under udvikling og byggeriet er påbegyndt i Færdiggørelsen af Centralværkstedsarealet Omdannelsen af Centralværkstedsarealet nærmer sig afslutningen. Den gældende lokalplan for det ubebyggede areal på nordsiden af Værkmestergade er fra privat side ønsket ændret, så et højhusprojekt kan gennemføres på grunden. Kommuneplanen udelukker ikke højhuse på stedet, men et projektgrundlag er endnu ikke behandlet af byrådet. DSB forlader komponentværkstedet og flytter nogle af værkstedsfunktionerne til Sonnesgade. Der foreligger endnu ikke noget projektforslag for dette bebyggede areal. 20

21 Godsbanen Efter gennemførelsen af en konkurrence i 2009 er Produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur under udvikling med henblik på indvielse omkring årsskiftet 2011/2012. Herudover er der i området mulighed for opførelse af boliger og erhvervsbygninger. Der vil i løbet af de kommende år blive udarbejdet en helhedsplan for Godsbaneområdet. Rutebilstationen Rutebilstationen og DSB s arealer ved banegården er under dispositionsplanlægning med henblik på etablering af tidssvarende terminalfunktioner for den kollektive trafik i kombination med nye cityfunktioner. Ceres Et lokalplanforslag for omdannelsen af Ceresarealet er på vej til byrådet til offentliggørelse. Amtssygehuset Region Midtjylland forventes i 2011 at melde ud om kommende initiativer til en omdannelse af Amtssygehusgrunden. Amtssygehuset forventes fraflyttet i løbet af en årrække. Fortætningsmuligheder ved letbane og i forstædernes bymidter Foruden de 34 byomdannelsesområder går byudviklingsmodellen generelt ud på at fremme en fortætning i de stationsnære områder. I Kommuneplan 2009 peges der således på, at arbejdskraft- og publikumsintensive byerhverv (butikker, kontorer m.v.), servicefunktioner og lignende skal placeres i områder med især god tilgængelighed for fodgængere, cyklister og til kollektiv trafik, navnlig den banebaserede. Mulighederne for at bygge højere og tættere omkring nuværende og fremtidige stationer skal løbende vurderes, og kontor- og serviceerhverv samt 21

22 kulturelle funktioner skal have høj prioritet. Som næste prioritet indgår indpasning af flere boliger i sådanne områder. Når placeringen af de fremtidige stationer på letbanen er fastlagt, vil der derfor blive igangsat en målrettet analyse, hvor fortætningsmulighederne omkring letbane og nærbanestationerne kortlægges. bymiljøet ud fra en helhedsbetragtning. Det forudsættes endvidere, at nye byggemuligheder først og fremmest udnyttes til servicefunktioner og lignende samt til boliger, f.eks. til seniorer og til unge. Herved er det muligt at dække et lokalt behov for andre boligtyper end familieboliger og samtidig tilføre bymidterne nye aktiviteter og mere liv uden for butikkernes åbningstid. Planlægningen suppleres med en kortlægning af mulighederne for fortætning i forstædernes øvrige bymidter samt relevante bolig- og erhvervsområder. Med hensyn til forstædernes bymidter forudsættes det i Kommuneplan 2009, at der via konkrete projektovervejelser dokumenteres en forbedring af 22

23 Udsatte boligområder Udviklingen i de udsatte boligområder rummer nogle grundlæggende sociale udfordringer. Det gælder ikke mindst i forhold til at sikre en velfungerende integration af alle befolkningsgrupper. Byudviklingsstrategien i Kommuneplan 2009 har derfor fokus på at bevare den fysiske sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. Desuden skal den sikre, at byudviklingen modvirker sociale ubalancer eller ghettolignende tilstande overalt i kommunen. Det vigtigste enkeltinitiativ er byrådets målsætning om en revitalisering af socialt udsatte boligområder. Aarhus Kommune har således i samarbejde med de enkelte boligforeninger igangsat et arbejde med at udarbejde helhedsplaner for udsatte boligområder i Aarhus. Begrebet helhedsplaner dækker over byomdannelse af hele bydele og kvarterer. Det er dermed ét af instrumenterne til en helhedsorienteret byfornyelse. Begrebet udsat boligområde karakteriserer store alt overvejende almene boligområder med betydelige sociale problemer. Det kan f.eks. være beboernes socioøkonomiske forhold, til- og fraflytningsmønstre, den demografiske profil, boligafdelingens økonomi og det arkitektoniske udtryk. De udsatte boligområder er desuden ofte men ikke nødvendigvis karakteriseret ved at have en stor andel af borgere med anden etnisk herkomst end dansk samtidig med lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Bag målsætningen om en revitalisering ligger der et ønske om, at de udsatte boligområder i højere grad 23

24 bliver selvbærende på linje med de fleste andre boligområder i Aarhus Kommune. Derfor vil der blive igangsat en varig og helhedsbetonet indsats, der kan omdanne de udsatte boligområder til attraktive bydele og fremme en mere alsidig beboersammensætning. Som eksempler på værktøjer kan nævnes differentierede ejerformer, forskellige boligtyper og varieret arkitektur. Helhedsplan for Gellerup og Toveshøj Den første helhedsplan for et udsat boligområde, Gellerupparken og Toveshøj, blev formuleret i 2007 i et tæt samspil imellem Brabrand Boligforening, der er den primære ejer af området og Aarhus Kommune. Helhedsplanen vil være under implementering over de næste ti år eller mere. Som det første sted i landet er visionen at gennemføre en massiv fysisk omdannelse af et stort alment boligområde, der sammen med den eksisterende primært sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige indsats kan omskabe området til en attraktiv bydel og løse de sociale problemer. Helhedsplanen har karakter af en overordnet strategi. I november 2010 vedtog den politiske styregruppe en dispositionsplan, der efterfølgende vil danne grundlag for bl.a. ændring af Kommuneplan 2009 og udarbejdelse af lokalplaner, afholdelse af arkitektkonkurrencer mv. de kommende år. Planen følger den aftale, som den politiske styregruppe indgik i juni De mest markante forandringer vil ske omkring Helhedsplanen er geografisk afgrænset til boligområderne Gellerupparken og Toveshøj. Planområdet svarende til Brabrand Boligforenings afdelinger 4 og 5 består af i alt ca almene lejeboliger med et samlet boligareal på ca m 2. Der bor i alt ca personer i området, hvoraf godt 83 % er af ikke-vestlig herkomst. Hele området dækker et areal på cirka 75 ha. 24

25 Edwin Rahrsvej, som sammen med den nye bygade vil danne omdrejningspunktet for de fysiske forandringer. Ændringerne i hele området indebærer bl.a.: Nedrivning af to blokke Etableringen af et kontordomicil med plads til erhverv, uddannelse, blandede boligformer og arbejdspladser, herunder mindst 500 kommunale arbejdspladser Radikal forandring af en blok med henblik på salg Nye boliger af varierede ejerformer, herunder ungdoms,- andels og ejerboliger i form af både lejligheder og tæt-lavt byggeri Omdannelse af en blok til ældre-/plejeboliger i Toveshøj samt etablering af et aktivitetshus, der skal rumme forskellige offentlige og private funktioner, som f.eks. et lægehus og en sundhedscafé Etablering af en bygade mellem City Vest og Bazar Vest, herunder nedrivning af en tredje blok samt etablering af beboerhus ved en ny, central verdensplads Omdannelse af to blokke til ungdomsboliger Erhvervs- og beboelsesområde ved Ringvejen med ikonbyggeri 25

26 Helhedsplan for Viby Syd (ROSENHØJ KJÆRSLUND OG SØNDERVANGEN) Den næste helhedsplan for et udsat boligområde vedrører Viby Syd, der geografisk dækkes af Søndervangskolens distrikt kombineret med naboerhvervsområder. Planen blev udarbejdet i samarbejde med boligforeningerne, de seks magistratsafdelinger i Aarhus Kommune samt andre aktører og vedtaget i byrådet i Der planlægges etablering af et beboerhus samt renoveringer og omdannelse i varierende omfang i forbindelse med gennemførelsen af helhedsplanen. I 2010 blev der igangsat en projektkonkurrence for helhedsplanens fysiske elementer, som efterfølgende skal danne grundlag for dens realisering. Konkurrencen afsluttes i Hovedparten af områdets familier bor i Boligforeningen Aarhus Omegns afdeling Rosenhøj samt i Viby Andelsboligforenings afdelinger Kjærslund og Søndervangen I og II. De fire afdelinger har et samlet boligareal på ca m 2. Der bor i alt ca personer i bydelen, der er karakteriseret ved en meget stor andel børn og unge, et lavt indkomstniveau og lav erhvervsfrekvens i forhold til den øvrige by. Godt 55 % af beboerne er desuden af ikke-vestlig herkomst. 26

27 Udbygning af Århus havn Udbygningen af Århus Havn i henhold til regionplantillægget, kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen fra slutningen af 1990 erne pågår fortsat. Med udflytningen af containerterminalen i Nordhavnen til Østhavnen i 2005 og 2007 og udviklingen af Nordhavnen til en ny bydel med boliger, kontorerhverv m.v., bliver der således på sigt behov for en større havneudvidelse, sandsynligvis i området sydøst for Østhavnen. I første omgang er det besluttet, at Mols-Liniens færgeterminal, som i dag ligger på Pier 3 i Nordhavnen, senest i 2015 skal flyttes til et nyt sted i Østhavnen. Udflytningen skal således planlægges i denne byrådsperiode. 27

28 store udvalgsvarebutikker Planlovens detailhandelsbestemmelser giver generelt kun mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker på op til m 2 i kommuneplanlægningen. Med planlovsændringen i 2007 fik Aarhus Kommune sammen med landets øvrige store byer imidlertid mulighed for at planlægge for tre store udvalgsvarebutikker på over m 2. Placeringsmulighederne for de store udvalgsvarebutikker er afgrænset i et landsplandirektiv fra 2008 og omfatter City og de to aflastningscentre, Tilst og Skejby. plandirektivet kan byrådet i forbindelse med hver kommuneplanrevision tage stilling til placering af i alt tre store udvalgsvarebutikker. Derfor har byrådet mulighed for at udpege placeringsmuligheder for to nye store udvalgsvarebutikker i Kommuneplan Det forventes således, at byrådet i forbindelse med Kommuneplan 2013 vil fremlægge reviderede placeringsmuligheder for i alt tre store udvalgsvarebutikker, som vil kunne realiseres i perioden Kommuneplan 2009 muliggør placering af to store udvalgsvarebutikker i City og en i Skejby. Byrådet har nu givet tilladelse til en stor butik i Reginabygningen i City, og planlægningen af en stor butik i Skejby i form af et nyt IKEA er påbegyndt. I henhold til lands- 28

29 arkitekturpolitik Byrådet har vedtaget, at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik for Aarhus Kommune. Formålet er at sætte fokus på og skabe en løbende dialog om, hvad arkitektonisk kvalitet er, og hvordan man gennem forskellige processer og indsatser kan fremme en god, bæredygtig byudvikling præget af netop arkitektonisk kvalitet. Arkitekturpolitikken skal relatere sig til de overordnede indsatsområder i kommuneplanen og give en æstetisk vinkling på de mange opgaver og udfordringer, som kommunen står overfor. I foråret 2010 blev der gennemført en omfattende borgerinddragelsesproces, der skulle give input til udarbejdelsen af en arkitekturpolitik. Borgerinddragelsen omfattede en række arrangementer som byens borgere, erhvervs- og kulturlivet blev inviteret til at deltage i. Arkitekturpolitikken vil blive udformet som en overordnet strategiplan med en række udvalgte temaer, der knytter sig til den udvikling, som Kommuneplan 2009 udstikker rammerne for. For hvert tema formuleres en arkitekturpolitisk strategi og en række eksempler på konkrete indsatser. Det er planen, at arkitekturpolitikken skal indarbejdes i Kommuneplan 2013 i et afsnit under Det visuelle miljø byarkitektur og at den skal tages op til revision i takt med kommuneplanens løbende revision. Et forslag til arkitekturpolitik for Aarhus Kommune forventes forelagt byrådet i løbet af

30 grønne områder, idræt og friluftsplan Borgernes trivsel er afhængig af mulighederne for motion og ophold i naturen. Nærhed mellem boliger og grønne områder er afgørende for borgernes anvendelse af de grønne områder. Borgere, der bor tæt på grønne områder, er mere fysisk aktive. Grønne områder har således betydning for folkesundheden. Byrådet har derfor besluttet, at der primo 2012 skal foreligge en plan, der har som mål, at 90 % af boligerne ligger mindre end 500 m fra et grønt område. Planen skal desuden beskrive, hvordan målet planmæssigt og økonomisk kan være opfyldt senest år Foruden grønne områder kan skove, grønne ruter, naturstier, små rekreative anlæg m.v. indgå i planen. Friluftsplan Kommuneplan 2009 har fokus på folkesundheden ved blandt andet at sikre borgerne muligheder for et aktivt friluftsliv gennem oplevelser i naturen og landskabet. Der er udpeget 1,5 km undersøgelseszoner for friluftslivet omkring eksisterende og nye byvækstområder. Desuden sammenbindes friluftslivet i byer og landskaber via bynære landskaber og et princip om grøn-blå ringe og grønne kiler. Friluftsplanen skal med udgangspunkt i ovenstående være med til at fremme mulighederne for friluftsliv. Endvidere er det friluftsplanens mål at skabe friluftsmuligheder så tæt på boligerne som muligt. Det skal ske ved bedre formidling af de eksisterende muligheder for friluftsliv samt ved undersøgelse af behov og muligheder for bedre friluftsliv i de bynære landskaber. Der skal i den forbindelse ske en kortlægning af det eksisterende stinet i kommunen, som 30 både er til gavn for friluftslivet på kort sigt og på lidt længere sigt. Kortlægningen skal danne grundlag for udlæg af nye stiforbindelser samt belyse, hvor der er mangler på det eksisterende stinet. Den overordnede strategi er, at lokale stier bindes sammen i en større og sammenhængende struktur, som kan være med til at skabe gode adgangsmuligheder til de attraktive naturområder som skove, strande, søer og smukke landskaber i det hele taget. Desuden skal der i samarbejde med fællesråd m.fl. arbejdes med eksempelprojekter for indretninger til gavn for friluftslivet i de bynære landskaber. Golfbaner Aarhus Byråd vedtog i 2004 at de eksisterende golfbaner, Aarhus Aadal Golf Club og Mollerup Golf Club kunne udvides og at der kunne planlægges for yderligere fire nye golfbaneanlæg. På daværende tidspunkt var Aarhus Golf Club i Skåde allerede langt fremme i planlægningen af en udvidelse i sammenhæng med udbygningsprojektet for Moesgaard Mu-