NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 2 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en novelle. Eleverne skal: kunne opbygge en novelle med konflikt, vendepunkt/vendepunkter, klimaks og slutning kunne skrive med variation i fortælletempo kunne beskrive personer og miljøer direkte og indirekte kunne bruge sproglige virkemidler kunne bruge variation af periodelængde som et virkemiddel kunne anvende direkte og indirekte tale som et virkemiddel. Side 1 / 15

2 Om genren En novelle er en kort, opdigtet fortælling. En novelle tager udgangspunkt i en konflikt, der starter novellens handling. Gennem handlingen udvikler konflikten sig ved, at der indtræffer vigtige begivenheder, vendepunkter, og topper i klimaks, hvor forfatteren enten lader konflikten løses eller stå uløst hen, og novellen sluttes af. Handlingen udspiller sig på et enkelt eller et par steder og strækker sig over kort tid, og persongalleriet består som regel kun af få personer. Sproget i noveller er beskrivende og sanseligt. Formålet med en novelle er at underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om. Se også genreplakaten for en novelle her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, altså et typisk eksempel på en novelle. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Teksten, der arbejdes med i forløbet, er Helle Helles novelle En stol for lidt. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en makker eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og Side 2 / 15

3 får sat ord på genrekendetegn for en novelle. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: Handling og titel Skriv kort, hvad novellen En stol for lidt handler om. Novellen handler om et par, der har problemer i parforholdet. Da novellen starter, er de i gang med de sidste forberedelser til et stort middagsarrangement. Det er lige inden, gæsterne skal komme. Manden mener ikke, han kan gennemføre middagen, men kvinden holder fast i, at de skylder gæsterne en middag, og at den skal gennemføres, så hun fortsætter forberedelserne med at dække bord og få det sidste på plads, så hun kan få sig gjort i stand og få tøj på. Da manden bryder sammen og græder, sender hun ham ned i kælderen for at hente stole. Her konstaterer han, at der mangler en stol, og da hun selv har kontrolleret og set, at den mangler, siger hun, at så må det være sådan, og at hun har travlt for at nå det hele. Han spørger, hvordan han kan hjælpe og bliver sat til at knuse is til drinks. Hun går ud i gangen og tager sit overtøj på og går ud af døren. Novellen slutter med, at det ringer på døren. Er titlen dækkende og interessant? Begrund dit svar. Drøft med eleverne, hvad kriteriet/kriterierne for en god titel er for en novelle. Tal evt. også om, hvorfor den hedder En stol for lidt. I en novelle er et af kriterierne for, om en titel er god, at der er dækning for den i novellens indhold. Ofte giver titlen i noveller også læseren et fingerpeg om, hvad novellen drejer sig om, den kan være en slags nøgle til forståelse af novellen. Titlen kan desuden være interessant, så den giver læseren lyst til at læse novellen. Da den manglende stol er et centralt element i novellen og for forståelsen af den, er der bestemt dækning for titlen. Den manglende stol bliver et symbol på problemerne mellem manden og kvinden. Titlen vil sikkert også skabe undren og give lyst til at finde ud af situationen omkring den manglende stol. Selve det, at en så hverdagsagtig genstand som en stol er titel i en novelle, kan også vække undren og give lyst til at læse novellen. Side 3 / 15

4 Fortæller og tid Hvilken fortæller er brugt og med hvilken virkning? Fortælleren er en skjult, observerende 3.-persons-fortæller. Det er, som om fortælleren står uden for et åbent vindue og kigger ind og registrerer og gengiver alt, hvad han ser og hører. Han fortæller, hvad personerne gør og siger, men han kender ikke personernes tanker og følelser, så han registrerer alt det, de siger og gør, til mindste detalje uden at kommentere eller forklare. Det bevirker, at det er op til den enkelte læser selv at tolke det, der sker og bliver sagt. Der er ingen hjælp at hente hos fortælleren. Ét sted i novellen skifter fortælleren til en hunfortæller. Det er afsnittet, der indledes med Hun kan høre lydene derudefra. Skiftet til brugen af en hunfortæller bevirker, at synsvinklen nu ligger hos hende, og at læseren hører hendes tanker og overvejelser. Tal med eleverne om, hvor i novellen det sker og med hvilken virkning. Hvilken tid er novellen skrevet i? Og hvilken virkning har det, at novellen er skrevet i netop den tid? Novellen er fortalt i nutid, den særlige nutid som kaldes historisk nutid, fordi der fortælles i nutidsform om noget, der er sket. Tiden kaldes også dramatisk nutid, fordi anvendelsen af nutidsformen gør handlingen mere dramatisk, nærværende og autentisk for læseren. Det virker, som om man selv er til stede og iagttager situationen. Forfatteren til denne novelle, Helle Helle, har udtalt følgende om nutid kontra datid: Hvis man skriver i nutid, slipper man for at skrive i tanker. Datid er mere afgørende og slutningen findes allerede. Derfor vil historien altid være refleksive eftertanker. Tal evt. med eleverne om udtalelsen, og tal om, hvordan den passer på novellen En stol for lidt. Hvornår foregår novellen, og hvor lang tid strækker den sig over? Novellen foregår en aften, hvor parret gør de sidste forberedelser, før gæsterne kommer til middag. Den strækker sig over meget kort tid, for novellen slutter, da det ringer på døren. Tal evt. med eleverne om, hvorfor der ikke er en mere præcis tidsfæstelse. Opbygning Se på novellens startsætning. Fanger den læserens interesse? Begrund dit svar. Startsætningen Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om bringer læseren lige midt ind i handlingen. Læserens interesse er straks vakt, for læseren vil gerne vide mere om, hvad der skal aflyses og hvorfor. Side 4 / 15

5 Hvor i novellen sættes handlingen i gang? Novellen starter in medias res, og handlingen er i gang lige fra starten. Parrets forskellige meninger kommer allerede til udtryk her i første periode af novellen. Hvor indtræffer vendepunktet/vendepunkterne? Fortællestilen i novellen, der er nøgternt konstaterende, skaber ikke de store dramatiske vendepunkter, så det er ikke helt let at fastslå, hvor vendepunkterne i novellen er. Så dette spørgsmål kan nok skabe debat. Her et bud på vendepunkter i novellen: Første vendepunkt indtræffer, da han skubber hende ned at sidde for at tale om problemerne. Andet vendepunkt indtræffer, da han fortæller, at der mangler en stol, og hun efter at have kontrolleret svarer, at så må det jo være sådan, og han begynder at græde. Sidste vendepunkt er der, hvor hun overvejer, om hun skal skifte de blå lys ud med flaskegrønne. Her skifter fortælleren til en hunfortæller, så læseren kan høre hendes tanker og overvejelser. Her sker noget centralt i novellen grøn er jo håbets farve. Hvor er novellens klimaks? Klimaks er der, hvor hun tager sit overtøj på og går ud af døren. Er slutningen åben eller lukket? Begrund dit svar. Slutningen er åben og uafklaret. Det er helt op til den enkelte læser at tolke det, der sker og hvorfor. Læseren sidder tilbage med en række uafklarede spørgsmål, som han/hun selv må forsøge at besvare. Man kan mene, at det er frustrerende som læser at sidde tilbage efter endt læsning med en følelse af ikke at vide, hvordan novellen slutter og dermed heller ikke have en klar forståelse af novellens dybere mening. Helle Helle siger selv om dette dilemma: De store følelser skal ikke udbasuneres. Det kan læseren godt selv se. Jeg kan godt lide at arbejde med den form for elegance, når man kan skrive lige ved siden af det, der foregår. De bedste noveller er dem, der kan få en til at tænke... og til at tænke på, hvad der mon egentligt sker bagefter...". Tal med eleverne om, hvorfor Helle Helle og mange andre forfattere mener, at læseren selv skal skabe en slutning på historien. Miljø Hvor foregår novellen? Novellen foregår i et hus eller i en lejlighed. Den kan foregå et hvilket som helst sted. Tal evt. om, hvorfor der ikke er en mere præcis stedfæstelse. Side 5 / 15

6 Giv en beskrivelse af stedet. Der bliver ikke givet en beskrivelse af stedet. Stedet er anonymt, og det hænger sammen med, at det, der foregår, kan foregå alle steder. De oplysninger, der kommer frem, mens manden og kvinden går og pynter bord og retter an, er med for at beskrive hende og ham og deres indbyrdes forhold. Omtalen af venner og bekendtes fester med laks og champagne giver indtryk af et velhavende miljø. Personer Hvilke personer optræder i novellen? Der er kun de to personer, manden og kvinden. Beskriv personerne og forholdet imellem dem. Manden er ked af det. Han tror ikke, at han kan gennemføre middagsarrangementet og forsøger at tale med kvinden ved at skubbe hende ned at sidde. Han græder og giver udtryk for, at han næsten hader sig selv. Han spørger hende, hvad han kan gøre for at hjælpe og gør, hvad han får besked på. Da hun er færdig med bordet, roser han det, hun har lavet. Hun vil ikke høre tale om at aflyse. Hun vil ikke tale med ham og er kold og hård over for ham. Han siger, at han næsten hader sig selv, og hun svarer, at for hende er der ikke noget næsten. Hun er hele tiden i gang med at lave forberedelser, alt skal være perfekt til mindste detalje. Hun kommanderer hele tiden rundt med ham og vil ikke høre på hans forsøg på at tale med hende. Forholdet imellem dem er dårligt. Han forsøger at tale med hende om det, men hun vil ikke høre på ham. Hun holder sig hele tiden beskæftiget og behandler ham koldt og afvisende. Han giver udtryk for sine følelser, men hun giver ikke udtryk for sine følelser, men stresser rundt og tager sig noget til. Kun gennem de hårde bemærkninger til ham, kan læseren ane hendes tilbageholdte følelser. Er personerne beskrevet direkte eller indirekte? Forklar dit svar. Personerne er udelukkende indirekte beskrevet. De beskrives kun gennem det, de siger og gør. Tal med eleverne om, hvad det betyder for læserens opfattelse af personerne. Sammenlign evt. denne måde at beskrive på med beskrivelsen af pigen i novellen Søndag (eksempelteksten i forløbet Novelle 1), der næsten udelukkende er direkte beskrevet. Side 6 / 15

7 Konflikten Hvad er konflikten i novellen? Konflikten er deres indbyrdes problemer. Hvad problemerne skyldes, bliver ikke fortalt direkte. Dem må læseren selv forsøge at finde frem til. Der er mange ubesvarede spørgsmål i novellen, og dem kan man med fordel tale om i klassen, fx: Hvorfor hedder novellen En stol for lidt? Manden siger, at han næsten hader sig selv hvorfor gør han det? Hvorfor er hun så hård i sin afvisning af manden? Har der været 16 stole? Og i så fald hvorfor er der ikke det mere? Er der en symbolik i det? Har det hele tiden været kvindens mening at gå, og vil hun ikke deltage i middagen? Hvorfor blander manden 16 drinks, hvis kvinden ikke skal deltage i middagen? Det er meget vigtigt at tale med eleverne om, at en konflikt er et afgørende element i en novelle. Konflikten er det, der sætter handlingen i gang, og det, der får handlingen til at udvikle sig. Gennem handlingen udvikler konflikten sig, ved at der indtræffer forskellige begivenheder, såkaldte vendepunkter, der påvirker handlingen, og får den til at fortsætte. Uden en konflikt sker der ingenting, og da en novelle er en episk tekst, skal der ske noget der skal være en handling at fortælle. Når eleverne skal undersøge en novelle, skal de have bestemt, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses, hvis den løses. En novelle, hvor konflikten løses, har en lukket slutning, fordi konflikten er lukket og afsluttet, når novellen er slut. Løses konflikten ikke, har novellen en åben slutning, fordi konflikten stadig er åben og uafsluttet. Det skal bemærkes, at konflikten i mange nyere noveller ikke er så tydelig, da den ofte foregår inden i personerne som en form for eksistentiel konflikt, og handlingsgangen er derfor ikke så tydeligt fremadskridende. Den form for noveller er vanskelige for eleverne at skrive og styre, så derfor vil det være en hjælp for eleverne at tale med dem om, at de skal have en konflikt i de noveller og andre fortællinger, de skriver. De skal bestemme, hvad konflikten er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den løses. Uden at eleverne har klarhed over konfliktforholdene, kan de ikke skrive en god novelle eller anden fortællende tekst! Løses konflikten? Begrund dit svar. Det må læseren afgøre gennem sin tolkning af det, der sker. Hun går ud af døren. Forlader hun ham? Hvis hun gør, er deres problemer/konflikten så løst? osv. Side 7 / 15

8 Sproget Hvordan er sproget i novellen? Sproget er letlæseligt og tilsyneladende letforståeligt dagligdagssprog. Men der skal læses mellem linjerne, da der er ting, der skal forstås billedligt/symbolsk, som fx stolen, farverne og isen. Tal med eleverne om symbolikken. Sproget er neutralt, nøgternt konstaterende og minimalistisk. Der fortælles, hvad de to personer siger og gør. Personerne beskrives kun gennem det, de siger og gør altså gennem handlingen. Hele novellen er én stor scene. Der er næsten ingen variation i fortælletempo, alt beskrives med samme vægt, hver lille detalje bliver nævnt. Dog ændres fortælletempoet og sproget lidt, da synsvinklen for en kort stund lægges hos hunpersonen. Her er der sansede udtryk, hvor hun hører de hårde krukker og det løbende vand. Skriv et par eksempler på brug af tillægsord, og forklar hvilken virkning det har, at der er få tillægsord i novellen. Tillægsord er nærmest fraværende i novellen, der er kun ganske få, blandt andet farverne blå, grøn, hvidt, mørkerød og ordene hårde og venlig. Tal med eleverne om, hvilken virkning det giver, at der ikke bruges tillægsord. Giv eksempler på, at der er brugt direkte tale og indirekte tale, og forklar hvilken virkning det har? Der er kun to eksempler på direkte tale: Vi er nødt til at aflyse det, siger han. Jeg kan ikke gennemføre det, siger han, det kan ikke lade sig gøre. Novellen igennem er der brugt rigtig meget indirekte tale, som fx: Hun svarer, at det kan der ikke være tale om. Han siger, at han næsten hader sig selv, hun svarer, at for hende er der ikke noget næsten. Han siger, at han har set bordet, og at hun har pyntet det flot. Brugen af indirekte tale og direkte tale giver læseren en fornemmelse af at se situationen for sig, som om situationen spilles på en scene lige for øjnene af læseren. Det gør fremstillingen levende, autentisk og nærværende for læseren. Giv eksempler på, at der er brugt lange perioder med mange sætninger, og forklar hvordan de virker. Eksempler på lange perioder med mange sætninger: Hvor mange gange har de ikke siddet hos venner og bekendte, spist deres laks og drukket deres champagne, hvilket minder hende om, at hun skal ud at se til stegen, og hvis han vil være så venlig at gå ned i kælderen og hente stole imens. Side 8 / 15

9 Men de mangler stadig badeværelset, som en af dem er nødt til at gøre rent, og bagefter kommer så bordbomberne og hendes hår, der skal sættes, det sidder virkelig dårligt, og der er ikke styr på det. De lange perioder med mange sætninger giver en fornemmelse af, hvor fortravlet og stresset hun er. Flere steder fortsætter en periode over i en ny periode, så virkningen bliver forstærket, fx hele begyndelsesafsnittet. Tema Hvad er temaet i novellen/hvad drejer novellen sig om? Om man vil bruge udtrykket tema eller drejer sig om må være op til den enkelte, men de to udtryk dækker i denne sammenhæng over det samme. Novellens tema er parforhold. Novellen viser i en scene et par, der har problemer med at få deres parforhold til at virke. De har svært ved at tale sammen om problemerne og stresser for at få det hele til at se perfekt ud på overfladen, så kærligheden har trange kår. Formål Hvad er formålet med at skrive noveller? Formålet med at skrive noveller er at underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om. Synes du, En stol for lidt lever op til formålet? Eleverne skal tage stilling til, om de synes, at novellen lever op til formålet om at underholde læseren og få læseren til at tænke over novellens tema. Suppler evt. med spørgsmålet om, hvem novellens modtager er. Novellens modtagere er primært unge og voksne, der har den alder, hvor man har parforhold. Om man synes, novellen underholder og vækker eftertanke, hænger selvfølgelig sammen med, om man befinder sig inden for denne målgruppe. Afrund samtalen med at lade eleverne sætte ord på, hvilke genretræk de skal opfylde, når de skriver en novelle. Brug evt. genreplakaten for en novelle. Elevernes genreplakat ligger, så der er adgang til den fra samtlige sider i forløbet, mens læreren har adgang til den fra infoboksen i mosaikken. Se også genreplakaten for en novelle her. Side 9 / 15

10 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Skriv en realistisk novelle, der foregår i vore dage. Udgangspunktet for novellen skal være moralen fra fablen Vinden og solen. Giv din novelle en titel. Side 10 / 15

11 Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: Hvilken genre eleverne skal skrive i. Eleverne skal skrive en realistisk novelle. Altså en novelle der rummer en handling, som kan udspille sig i det virkelige liv, og ikke noget eventyragtigt eller andet overnaturligt. Vær sikker på, at eleverne forstår, hvad en realistisk novelle er, og at det er en realistisk novelle, de skal skrive. Hvilken skriverrolle de skal have. De skal skrive som en forfatter. Det vil sige, at eleverne selv skaber det univers, som handlingen foregår i, selv bestemmer hvordan personer er og opfører sig i det hele taget er herre over novellens verden. Det er dog vigtigt, at eleverne overholder opgavens krav om at tage udgangspunkt i fablen og dens morale og husker, at de skal skrive en realistisk novelle. Det er begrænsninger i deres herredømme over novellens verden, som de skal respektere. Hvad formålet med teksten er. Formålet med novellen er, at læseren skal komme til at tænke over det, som novellen skal dreje sig om, nemlig det fablens morale udtrykker. Hvem, der skal være modtager af teksten. Det skal lærer og elever afgøre. Hvilke andre krav opgaven stiller. Novellen skal foregå i vore dage, og den skal tage udgangspunkt i fablens morale. For at eleverne skal kunne løse opgaven, skal de kunne fortolke fablen og udtrykke, hvad fablens morale er. Tal med eleverne om moralen, og lad dem sætte ord på, hvad den udtrykker. De skal desuden kunne omsætte vinden og solen til nutidige mennesker med de samme egenskaber som vinden og solen. Tal om egenskaberne, så eleverne får slået dem fast. Eleverne må selv vælge, hvilke personer de vil have med i novellen, men to af personerne skal blandt andet have de egenskaber, vinden og solen har. Hvor novellen skal foregå, og hvordan de viser, at det er bedre at være venlig over for mennesker end at tvinge dem med trusler og magt, må eleverne selv afgøre. Lad dem evt. komme med forslag til, hvordan det kan gøres. Eleverne skal give deres novelle en titel. Hvilke skrivemål eleverne skal opfylde. Skrivemålene for en novelle gennemgås, så eleverne er bevidste om, hvilke krav de skal opfylde. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som klassen skal sætte særligt fokus på. Side 11 / 15

12 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres novelle, skal de planlægge den. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en novelle. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres novelle. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en novelle. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en novelle til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres novelle. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 12 / 15

13 Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en novelle her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres noveller, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Hvis eleverne retter i deres tekst, skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden. EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 13 / 15

14 LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 14 / 15

15 SKRIVEMÅL novelle Skriv en interessant begyndelse tænk over din startsætning. Vælg fortæller 1. eller 3. person. Vælg en konflikt, som kan udvikle sig gennem handlingen. Skriv ét eller flere vendepunkter, som kan få konflikten til at udvikle sig. Hav få personer, og beskriv forholdet mellem dem. Beskriv hovedpersonen. Beskriv stedet/miljøet. Lad konflikten/handlingen udvikle sig hen imod et klimaks. Slut af med en åben eller lukket slutning. Skriv vigtige begivenheder i lavt fortælletempo. Brug sproglige virkemidler som sammenligninger, metaforer, gentagelser m.m. Brug evt. direkte tale. Giv novellen en titel. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 15 / 15

16 Genrekendetegn NOVELLE FORMÅL At underholde og få læseren til at tænke over det, novellen drejer sig om. OPBYGNING OG KENDETEGN... og så skete der... En novelle er en kort, opdigtet fortælling. Handlingen udspiller sig på et enkelt eller et par steder og strækker sig over kort tid. Person galleriet består som regel kun af få personer. Novellen har kun ét handlingsforløb. Handlingen strækker sig over kort tid. Der er få personer. Handlingen udspilles på ét eller få steder. Der er en tydelig konflikt, som udvikler sig gennem novellen. Begyndelsen kan oplyse om hvem, hvor og hvornår. I midten udvikler konflikten sig, ved at der indtræffer vigtige begivenheder vendepunkter. Konflikten når et højdepunkt klimaks. Slutningen kan være åben eller lukket. SPROG Sproget er beskrivende og sanseligt. Der er ofte direkte tale. Fortælletempoet er lavt ved vigtige begivenheder. Alinea FORTÆLLE

17 novelle 1:2 Helle Helle En stol for lidt Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om. Det er alt for sent, gæsterne er sikkert allerede på vej, lysene står på bordet og hun har sorbet i fryseren. Men de mangler stadig badeværelset, som en af dem bliver nødt til at gøre rent, og bagefter kommer så bordbomberne og hendes hår, der skal sættes, det sidder virkelig dårligt, der er slet ikke styr på det. Han skubber hende ned i sofaen. Jeg kan ikke gennemføre det, siger han, det kan ikke lade sig gøre. Hun fjerner hans hånd og rejser sig, siger, at det burde han have tænkt på lidt tidligere, de skylder faktisk denne fest. Hvor mange gange har de ikke siddet hos venner og bekendte, spist deres laks og drukket deres champagne, hvilket minder hende om, at hun skal ud og se til stegen, og hvis han vil være så venlig at gå ned i kælderen og hente de sidste stole imens. Han siger, at han ikke kan holde det ud, hun svarer, at det vel er det mindste, han kan gøre; bagefter kan han for hendes skyld sidde og græde i sofaen, til gæsterne kommer. Hun står i køkkenet og skærer et hvidt brød i hurtige skiver. Han kommer op fra kælderen og siger, at der mangler en stol. Hun siger, at det ikke kan passe, hun har gået det hele igennem flere gange. Seksten ens tallerkener, seksten vinglas, seksten stole i alt, hun har talt efter. Han siger, at hun selv kan gå ned i kælderen og se; der er virkelig ikke flere stole, alt i alt er der kun femten. Hun går ned i kælderen og rundt i lejligheden, hendes hæle banker mod trægulvet, hun konstaterer, at han har ret. Hun siger til ham, at så bliver det sådan. Alinea

18 novelle 2:2 Han begynder at græde, han læner sig op ad køkkenbordet og begynder at græde, hun rører i en gryde med mørkerød sovs og smager den til med salt. Han siger, at han næsten hader sig selv, hun siger, at for hende er der ikke noget næsten. Der er kun en mørkerød sovs og en steg, der ikke skal have for meget, lys på bordet og så badeværelset, han bliver nødt til at gøre det rent nu. Hun kan høre lydene derudefra, imens hun sætter tallerkener på bordet: det løbende vand, de hårde krukker. Hun overvejer at udskifte de blå stearinlys med flaskegrønne, beslutter sig for at beholde de blå og lægger knive og gafler frem, polerer glassene med et viskestykke. Så stråler bordet, hun tænder lysene, retter på en ske og går ind for at sætte sit hår. Han kommer ind i soveværelset og stiller sig ved siden af hende. Han siger, at han har set bordet, og at hun har pyntet det flot. Han siger, at han vil finde sit jakkesæt frem. Hun beder ham om at tage det på i en fart og går ud i køkkenet. Han kommer derud et øjeblik efter, klædt om, stiller sig foran vinduet og tænder en cigaret. Hun siger, at han skal slukke den og knuse isterninger, hun kan ikke gøre det hele, siger hun og sætter glas til drinks fra sig på bordet. Han spørger, om han skal knuse isen med en hammer: hun siger, at han kan gøre, hvad han vil. Det larmer fra køkkenet, imens hun står i entreen og tager skoene af. Hun lægger dem i sin taske, snører sine støvler, tager overfrakke på. Hun hænger en paraply på plads og går ud ad døren, med tasken i hånden. Han har puttet isterninger i en pose og slår hammeren hårdt mod begge dele ude i køkkenet. Han åbner posen og tager is op i sine hænder, lægger det i bunden af et glas. Han hælder gin og hvidvin i glasset og placerer en citronskive ovenpå. Han gentager dette seksten gange. Lidt senere ringer det på døren. Fra Helle Helle: Rester. Noveller. Samleren, Alinea

19 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.