Vi skal bruge hele hjernen / 4

Transkript

1 #16/2013 TEMA Kreativitet Region Midtjylland Magasin for Regional Udvikling Vi skal bruge hele hjernen / 4 Ingeniører fik ny horisont / 8 Beton i nye klæder / 14 Lige dele design og business / 16

2 TEMA Indhold Regionen tager føringen Vækstpotentialet i de kreative erhverv er stort, siger direktør i Dansk Erhverv Niels Milling. Han roser Region Midtjylland for den store satsning more.creativity. Ingeniører fik en ny horisont To civilingeniører har valgt kontorfællesskabet Lynfabrikken til deres virksomhed Apptitude. Den står bag app en til Smukfest i Skanderborg med brugere. Et livagtigt skibsforlis Virtuel installation i Lemvig Museums gamle redningsstation på Vestkysten giver besøgende en dramatisk oplevelse. Beton i nye klæder International kunstnerworkshop på Samsø tilfører betonvirksomheder ny inspiration og kompetencer og sætter den lille ø på verdenskortet. Lige dele design og business Det er vigtigt at dyrke og styrke kreativitet i uddannelser, mener Anne Mette Zachariassen, direktør for TEKO Design+Business. Mindst 5 trin op ad stigen Aarhus som kulturhovedstad i 2017 kan gøre det lettere at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det siger næstformand for 2017-fonden og Kvadratdirektør Anders Byriel. Kreative mennesker bevæger sig ofte kun i netværk med andre kreative. Og det er der ikke megen udvikling i set fra samfundets side, siger den hollandske innovationsguru Walter Amerika. Foto: Niels Åge Skovbo Kreativitet Udgives af: Regional Udvikling, Region Midtjylland Ansvarshavende redaktør: Lars Hansson Redaktør: Marianne Harbo marianne.harbo@ru.rm.dk Grafisk Produktion: Grafisk Service Fotos: Niels Åge Skovbo Kalender 5. februar 2013 Brande, Siemens Wind Power A/S 9:30 15:00 Midtvejskonference i projektet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Konferencen er målrettet alle projektets partnere i kommuner, erhvervsråd og andre interessenter. Arrangør: Erhverv Aarhus som leadpartner af projektet Info: karen.elsgaard@ru.rm.dk 6. februar 2013 Silkeborg Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2 9:00 15:00 MEA-kursus: Turisme trends, udfordringer og vækst Målgruppe: Konsulenter i den lokale erhvervsservice Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings- Akademi Tilmelding: februar 2013 Viborg Modtageren af Region Midtjyllands landsbypris 2013 udpeges på regionsrådsmødet. Ti landsbyer dyster om prisen, der ledsages af kroner. Info: annalise.vesterby@ru.rm.dk 14. marts 2013 Aarhus Center for Entreprenørskab og Innovation ved Aarhus Universitet, Finlandsgade 27 12:00 17:00 Årsmøde i Nationalt Forum for vidensamarbejde. Mødet er åbent for alle, der beskæftiger sig med at styrke samspillet mellem erhvervsliv og forskere om innovation. Info: finn.pedersen@ru.rm.dk eller Kommende arrangementer i april 2013 Aarhus Tre døgn med fokus på Cirkulær Økonomi og Rethink Business. Afholdes i samarbejde med Aarhus Sustainability Network, rethinkbusiness.dk og Region Midtjylland. Blandt de inviterede oplægsholdere er EU s klimakommissær Connie Hedegaard samt en repræsentant for Ellen MacArthur Foundation. Herudover er der et seminar med fokus på, hvordan grøn offentlig efterspørgsel reelt kan komme i gang v/direktør Lars Goldschmidt, DI. Info: hanne.juel@ru.rm.dk Foråret 2013 Region Midtjylland I 2013 fejrer Region Midtjylland og Shanghai 10 års jubilæum for søsterbysamarbejdet. Det vil blive markeret med en række Kinarelaterede events i regionen hen over Se mere på: eller hvor aktiviteter og datoer vil blive offentliggjort. Info: rikke.mikkelsen@ru.rm.dk eller charlotte.pedersen@ru.rm.dk maj 2013 Grenaa Kystvejens Hotel og Konferencecenter Erhvervsudviklingsdøgnet 2013 Målgruppe: Alle offentlige aktører i innovationssystemet i Region Midtjylland Arrangør: MEA, Midtjysk Erhvervsudviklings- Akademi Læs mere på #16

3 Forord Netop nu i en af verdenshistoriens potentielt største kriser må vi konstatere, at verden aldrig bliver den samme igen. Den bliver forhåbentlig bedre." Nød lærer nøgen kvinde at spinde Tegnefilm, der fortæller børn og voksne i Afrika om sygdomme og rent vand. Fremtidens intelligente byer og boliger skabt af arkitekter, designere og ingeniører. Smarte tekstiler og multifunktionelle møbler, der ændrer vores måde at leve på. Det er bare nogle få eksempler på, hvordan kreativitet og de kreative erhverv kan imødegå samfundets udfordringer med nye løsninger og nye forretningsområder. Netop nu i en af verdenshistoriens potentielt største kriser må vi konstatere, at verden aldrig bliver den samme igen. Den bliver forhåbentlig bedre. For vi må tackle udfordringerne ved at gøre os dygtigere og smartere nød lærer nøgen kvinde at spinde. I Region Midtjylland vil vi stimulere de kræfter og kompetencer, der kan skabe fornyet vækst. Og gerne før andre løber med gevinsten. Vi har nemlig en ambition om at spille en central rolle i forhold til at udnytte hele Danmarks kreative potentiale. Vi har alle forudsætninger: et blomstrende kulturliv, stærke kreative uddannelsesmiljøer, internationale viden- og vækstmiljøer inden for blandt andet film, animation, musik, arkitektur og mode og ikke mindst et mangfoldigt erhvervsliv, der kan omsætte kreativiteten til vækst og arbejdspladser. Vækstforum og regionsrådet har således igangsat eller bevilget penge til flere tiltag, der i de kommende år skal bidrage til vækst i og omkring de kreative erhverv. I dette nummer kan du læse om det nye regionale initiativ more.creativity og møde guruen Walter Amerika, der taler om halvhjerner og hollandsk opfindsomhed. I bladet finder du også et interview med Kvadrats administrerende direktør Anders Byriel, der af Vækstforum er udpeget som næstformand i Fonden Aarhus Kulturhovedstad Og så må du da heller ikke gå glip af de to ingeniører fra B&O, der laver festival-apps, og de kunstnere og virksomheder, der udvikler hinanden i et betonlaboratorium på Samsø. God læselyst. BENT HANSEN dialog tema: Kreativitet 3

4 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Vi skal bruge hele hjernen Med mere kreativitet kan vi udvikle vores samfund, mener hollandsk innovations-guru Walter Amerika. En brancheorganisation for den brogede skare af kreative erhverv er et skridt på vejen og allerede en realitet i Holland. HHalvhjerner. Det er vi desværre alle mere eller mindre, for vi bruger mest vores venstre hjernehalvdel, der er eminent til at tænke rationelt og analytisk. Imens sover vores højre hjernehalvdel, hvor kreativiteten og intuitionen bor. Det er ikke holdbart. I en verden, hvor udfordringer bliver stadig mere komplekse, må vi udnytte hele vores hjerne og alle dens former for intelligenser til at skabe udvikling og vækst. Det mener hollandske Walter Amerika, der er leder af Market Education Department ved Design Academy Eindhoven og formand for det kreative udvalg under Creative Cities Amsterdam Area et initiativ, der involverer syv hollandske byer med det mål at blive verdens mest kreative region. Hans pointe er soleklar: Moderne forbrugere i toppen af Maslows behovspyramide efterspørger bedre, smukkere og mere meningsfyldte produkter og serviceydelser. Det kræver kreative kompetencer at opfylde det behov. Verden ændrer sig, og vi bliver også nødt til at ændre os. Vi må finde en måde at integrere kreative kompetencer med erhverv, videnskab og politik og bevæge os frem mod et mere bæredygtigt samfund både økonomisk og menneskeligt, siger han. Holland tager skridtet Holland har taget det første vigtige skridt til at blive et kreativt bæredygtigt samfund ved politisk at anerkende de kreative erhverv som en nøglefaktor for vækst. 4 dialog tema: Kreativitet

5 Den hollandske regering har samtidig forlangt, at den brogede skare af kreative erhverv organiserer sig i en brancheforening. Det er i dag en stor fordel, for nu har arkitekter, mediaudviklere, teaterinstruktører, filmskabere, designere, reklamefolk og andre kreative fået et fælles forum, hvor de bl.a. kan diskutere branchens muligheder. Og for at blive klogere på, hvordan forretningsmodeller og iværksætteri i de kreative erhverv kan bidrage til samfundsøkonomien, har hollænderne sat penge af til forskning, ligesom de arbejder på at skabe netværk, hvor traditionelle erhverv kan møde kreative hoveder i håb om øget samarbejde og vækst i begge lejre. Lige som I nu forsøger her i regionen med Creative Business Center. Det er vigtigt med den slags initiativer, der skaber menneskelige forbindelser på tværs af brancher, siger Walter Amerika. Ud af busken I november 2012 besøgte han Aarhus som hovedtaler ved indvielsen af det nye center under VIA University College, hvor han blandt andet talte om co-creations. For han ser store samfundsmæssige gevinster ved at bygge bro mellem traditionelle virksomheder og de kreative erhverv. Det kan udvikle virksomheder og deres produkter og samtidig øge omsætningen i den kreative branche. Men kontakten skal hjælpes på vej. Parterne finder endnu ikke sammen af sig selv. Kreative mennesker bevæger sig ofte kun i netværk med andre kreative. Og det er der altså ikke meget udvikling i set fra samfundets side, siger Walter Amerika. Han opfordrer derfor webudviklere, designere, eventmagere og andre med velfungerende højre hjernehalvdele til at blive mere opsøgende og måske gå til konferencer i f.eks. energibranchen eller landbruget for at få nye kontakter og udvikle ideer til de udfordringer, andre kæmper med. Samtidig opfordrer han resten af samfundet til at fremhæve fordele ved en mere kreativ tankegang og tilgang til opgaver. Ved at synliggøre skæve ideer og anderledes måder at gøre tingene på kan forståelsen for, hvad kreative kompetencer kan tilføre vores samfund, vinde fodfæste. Øje for forretningen Og så skal de kreative talenter udbygge deres forretningsforståelse. Vi ser kun sjældent vækstvirksomheder udspringe af de kreative erhverv, fordi de kreative fokuserer mere på idéen end forretningen i den, siger Walter Amerika, der også er kendt for sine bestræbelser på at etablere en form for bank for de kreative erhverv med investeringskapital. Som underviser på Design Academy Eindhoven kæmper han for, at de studerende får flere timer i marketing på skemaet. Hvis de kreative brancher på sigt skal bidrage til den økonomiske vækst, må aktørerne udvikle en større forståelse for, hvordan de kan tjene penge på deres evner. Et talent Samtidig opfordrer Walter Amerika til, at kreativitet kommer på skemaet i alle andre uddannelser. Ikke som lektioner, men som en rød tråd gennem alle fag. Alt for mange af os mister vores fantasi og evne til at bruge højre hjernehalvdel på vores vej gennem uddannelsessystemet. Men vi har brug for at værne om kreativiteten, for det er den, der skal udvikle vores samfund, siger han. Walter Amerika ser derfor gerne skoler med fokus på kreative evner, ligesom der allerede findes sportsskoler. At være kreativ er ikke en hobby, men et talent, som skal dyrkes. Jeg er sikker på, at når vi bliver bedre til at kombinere menneskers mange forskellige typer for talenter til at skabe udvikling, vil vi virkelig se resultater, siger han. De kreative har også selv et ansvar for at bygge bro til de mere traditionelle erhverv, og når det lykkes, er potentialet stort, mener innovationsekspert Walter Amerika. I november 2012 var han hovedtaler ved indvielsen af VIA Universitys nye Creative Business Center i Aarhus. faktam Om Walter Amerika Walter Amerika er leder af Marketing Education Department ved Design Academy Eindhoven i Holland og driver samtidig konsulentbureauet CI 3. Han er ambassadør for forskningsprogrammet CI NeXt, formand for det kreative udvalg under CCAA, Creative Cities Amsterdam Area, og mentor for Startup Boot-camp Amsterdam. Endelig har han en baggrund som kreativ direktør i FHV BBDO og medlem af BBDO s europæiske bestyrelse. Læs mere om Walter Amerika her: Om Creative Business Center Creative Business Center er et nyt initiativ under VIA University College, Højskolen for Design, Animation, Media & Business. Centret skal fremover fremme integreringen af design og business inden for kreative og andre erhverv gennem forretningsorienterede partnerskaber og konkrete udviklingsprojekter ved: at koble kreative og kommercielle kompetencer at anvende designstrategier og -metoder i forretningsudviklingen at skabe tværsektorielle netværk mellem danske og internationale virksomheder at inddrage videninstitutioner som innovationsdriver og garant for videndeling og -spredning Læs mere på dialog tema: Kreativitet 5

6 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Regionen tager føringen Vækstpotentialet i de kreative erhverv er stort, siger direktør i Dansk Erhverv Niels Milling. Han roser Region Midtjylland for den store satsning more.creativity. Kort sagt: Aktører med indsigt Fremtidig vækst og udvikling kræver, at vi styrker og skaber arbejdsorienterede partnerskaber og netværk mellem uddannelsesinstitutioner, regionens kreative aktører og erhvervslivet. Fremtidens kreative erhverv bliver efter min mening en række stærke aktører, der har indsigt i de generelle forhold inden for design, film, app-udvikling, games, animation, arkitektur, teknologi, musik, scene, litteratur- og billedkunst. Jesper Mardahl Promus En årlig omsætning på 49 milliarder kroner og beskæftigede. Otte procent af de privatansatte i Region Midtjylland arbejder med mode, musik, møbler og interiør, design, arkitektur, kunst og kunsthåndværk, reklame, radio og tv, bøger og presse, spil, film og video. Og de kreative erhverv oplever fremgang både internationalt og her i landet. Ifølge Eksportrådet tegner de sig for ca. syv procent af den samlede danske eksport og har de kommende fem-ti år potentiale til at blive en sektor på størrelse med shipping, sundhed og fødevarer. Særdeles klogt Kort sagt: Tilpassede tilbud Det er vigtigt at konkretisere, hvad man som kreativ virksomhed kan få ud af at indgå kreative partnerskaber. Det er motivation, ejerskab og engagement hos virksomheder, der skal drive matchmaking til konkrete nye forretningssucceser og vækst. Derudover er det vigtigt, at tilbud indholdsmæssigt, procesmæssigt og kommunikationsmæssigt er tilpasset den kreative målgruppe. Betina Simonsen Innovationsnetværket Livsstil- Bolig & Beklædning Med initiativet more.creativity vil Region Midtjylland udvikle de kreative virksomheders forretningsmæssige potentiale til gavn for vækst og konkurrenceevne i de midtjyske virksomheder. Det er en særdeles klog strategi, mener Niels Milling, direktør i Dansk Erhverv. Regionen er langt foran de andre regioner med dette ambitiøse initiativ, og det vil give bonus i forhold til væksten i disse erhverv, fremhæver Niels Milling. Det er dokumenteret i en række undersøgelser og analyser, at der er masser af vækst-muligheder, og det er vigtigt at gribe dem. Ellers overlades de til andre. Vækstforum i Region Midtjylland har i efteråret 2011 skudt forprojektet Kreative Partnerskaber i gang for at få undersøgt det erhvervsmæssige potentiale i den del af det midtjyske erhvervsliv. Målet er et større samspil mellem de kreative og de traditionelle erhverv og kulturlivet, uddannelsesinstitutioner, regionen og kommuner. 6 dialog tema: Kreativitet

7 Kort sagt: Mod til forelskelse En sand fornøjelse 23 repræsentanter fra blandt andet erhvervsorganisationer, kommuner og institutioner inden for uddannelse og kultur har deltaget i forprojektgruppen, som Niels Milling har været formand for. Og han beskriver arbejdet i gruppen som en fornøjelse. Alle har været engagerede og er kommet med spændende input. Det lover godt, at så mange gode viljer rundt omkring i regionen brænder for det her, fastslår han. Og tidspunktet er det helt rigtige, vurderer Niels Milling. I en tid præget af krisestemning er der ræson i at fremme vækstpotentialet der, hvor det findes. Og det gør det i høj grad i de kreative erhverv. Langsigtet Det er godt tænkt af Region Midtjylland, at det skal være nu, der sættes en proces i gang. Heldigvis er regionen indstillet på at afsætte ressourcer til ikke bare at sætte det i gang, men til at fastholde indsatsen indtil 2017, siger Niels Milling. Foreløbig er der øremærket 5,9 mio. kroner til projektmodningsfasen, og i perioden er forventningen en årlig udgift på 31 mio. kroner, hvoraf regionen finansierer 13 mio. Niels Milling tvivler ikke på, at der kan skabes endnu mere omsætning til gavn for hele samfundet. Både inden for de kreative erhverv alene som design og arkitektur og i de kreative erhverv i samspil med de traditionelle erhverv. Forretningsbaserede partnerskaber skal fremme udvikling af nye kommercielle forretningsområder. Nye forretningsmodeller MOD søges, når vi skal udnytte hinandens kreative potentiale i og på tværs af regionen: Mod til at se og glædes over vores store forskelligheder og derigennem skabe nye sammenhænge. Mod til at satse på kreativitet politisk, økonomisk og personligt selv når den slår fejl, tager for lang tid eller er for besværlig. Og mod til at forelske os i nye løsninger og nye sammenhænge, også når de ser ud på en måde, vi slet ikke havde forestillet os. For det er jo netop kreativitet. Lene Juul Langballe Den Jyske Opera Kort sagt: Ud til hele verden Det er altafgørende, at vi bliver bedre til at fortælle de spændende historier, som regionens kreative miljøer skaber hver dag. En af vores store opgaver i fremtiden bliver at formidle det, der allerede eksisterer. Regionen rummer et hav af interessante og succesfulde kreative aktører, som har internationalt potentiale. Så samtidig med indhold skal vi prioritere formidlingen - både lokalt, nationalt og internationalt - så omverdenen får øje på os. Måske det er nu, vi skal lave en video podcast tv kanal, hvor vi samler alle historierne, og spreder dem til hele verden.«lasse Schuleit Lynfabrikken Han forventer, at more.creativity både vil udvikle nye job og fastholde job, der ellers er i risiko for at forsvinde til udlandet, fordi konkurrenceevnen bliver bedre. Ved at tage elementer fra noget, vi kender i forvejen, og kombinere det med noget nyt kan der udvikles nye forretningsmodeller og skabes omsætning, mener Niels Milling. Han nævner som eksempel Cirque du Soleil, som fletter cirkusnumre sammen til en handling af musik, kulisser og kostumer. Det blev startet af to gadeartister i 1984 og er nu et underholdningsimperium med flere tusind ansatte, og publikum strømmer til. Det er cirkus i en helt ny kontekst, og fordelen ved at skabe noget nyt er, at der ikke er nogen konkurrenter. Man definerer nye og anderledes konkurrenceparametre, og den klassiske branchekonkurrence er sat ud af spillet. Det har vi mulighed for inden for blandt andet møbler, design, beklædning og arkitektur, siger Niels Milling. Hvis en designvirksomhed samarbejder med en maskinfabrik, kan designeren give produkterne merværdi og dermed få prisen til at stige. Og for danske virksomheder er det afgørende ikke at konkurrere på pris, men på brugsværdi eller oplevelseselementet, fremhæver Niels Milling. Mange små Erhvervsstrukturen i de kreative erhverv er markant anderledes end i traditionelle, for ni ud af ti virksomheder har ti eller færre ansatte. Arbejde og udvikling foregår primært i netværk med fokus på produktet og ikke på den kommercielle forretning. For at skabe vækst og nye job er der behov for, at flere virksomheder kommer ind i vækstforløb og dermed kan gøre sig gældende internationalt. Og et vigtigt element i more.creativity er at geare erhvervsfremmesystemet til den slags virksomheder. De matcher ikke de traditionelle erhvervsfremmevilkår. Hele vores institutionelle setup er præget af industrien. Der er brug for andre værktøjer i forhold til erhverv, som ikke står med et konkret produkt, men måske med ideen til et softwareprogram, siger Niels Milling. Han fremhæver, at der er brug for, at disse erhverv bliver mødt individuelt og får styrket deres kompetencer til at udvikle en konkurrencedygtig virksomhed. Og det er et vigtigt element i Kreative Partnerskaber. dialog tema: Kreativitet 7

8 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Ingeniører fik en ny horisont To civilingeniører har valgt kontorfællesskabet Lynfabrikken til deres vækstvirksomhed Apptitude. Den står bag app en til Smukfest i Skanderborg med brugere. Apptitude udvikler apps og spil til mobiltelefoner og ipad. Partner Thomas Scherning og hans kolleger, der står bag app en til SmukFest i Skanderborg, nyder den specielle stemning i Lynfabrikken, et kontorfællesskab for kreative virksomheder. 8 dialog tema: Kreativitet

9 Studio 00 står der på døren i baggården Vestergade 49 midt i Aarhus. Her på Lynfabrikken holder den unge virksomhed Apptitude ApS til. I 2010 kvittede de to civilingeniører med speciale i software Thomas Scherning og Jeppe Vesterbæk deres gode job og faste løn hos Bang & Olufsen for at starte for sig selv og udvikle apps og spil til mobiltelefoner og ipad. Deres jagt på lokaler førte dem flere forskellige steder hen i Aarhus midtby, men de endte på Lynfabrikken, et kontorfællesskab for virksomheder inden for innovation, design og kommunikation. Med i netværk Kontorfællesskabet giver en god modvægt til deres mere hårde faglige kompetencer og samtidig et kreativt indspark og adgang til dygtige samarbejdspartnere. Kvaliteten smitter af Vi valgte ud fra en mavefornemmelse, for vi kendte ikke stedet specielt godt, før vi flyttede herned. Men vi overvejede, hvad det kunne give virksomheden. De fleste kunder har hørt om Lynfabrikken og forbinder det med en vis kvalitet, og det smitter af på os, siger partner Thomas Scherning. Hovedparten af virksomhederne på Lynfabrikken er enkeltmandsvirksomheder uden de store vækstplaner, men dem har Apptitude. De to partnere har fået en tredje partner, Allan Merrild, og endnu tre ansatte på deltid er kommet til i Så der er ved at være trangt i det hyggelige lokale med bindingsværk på væggene og kæmpe Mac-computere på bordene. I lokalet ved siden af står et mindre rundt bord, og her kan de holde møder for få mennesker. Men som regel trækker Apptitude kunder op i Lynfabrikkens café for at holde møder. Der dufter af kaffe og er masser af liv. Det giver en lidt anden profil til virksomheden. Man bliver altid påvirket af sine omgivelser, og når man omgiver sig med spændende og kreative mennesker, betyder det noget, understreger Thomas Scherning. Der er også ulemper ved, at Apptitude har valgt Lynfabrikken som domicil: Der er ikke andre civilingeniører til at bidrage med faglige input eller sparre med om software. Til gengæld får vi meget andet som et netværksbaseret og inspirerende miljø med mange små virksomheder, der arbejder sammen på kryds og tværs, fremhæver Thomas Scherning. Placeringen på Lynfabrikken har givet kolleger, og Apptitude-folkene er blevet en del af et større netværk. Og det er via netværket på Lynfabrikken, at Apptitude har fået mulighed for at byde på opgaven med at lave en app til Smukfest, den årlige festival i Skanderborg. Til sidste festival hentede festival-fans app en. Apptitude er selv kunde hos andre virksomheder på stedet. Blandt anden en webspecialist og en grafiker. I kontoret ved siden af sidder en dygtig grafiker, som vi nærmest betragter som en del af firmaet, men vi behøver ikke udbetale løn til ham for 37 timer om ugen. Vi kan nøjes med at betale ham for at løse konkrete opgaver for os. Det er super praktisk, forklarer Thomas Scherning. Høje ambitioner Vores mål er, at kunder tænker på Apptitude, når de skal have udviklet en app. Og appen til SmukFest var ikke bare en super spændende opgave, men også god markedsføring, der giver os synlighed, siger Thomas Scherning. I øjeblikket er Apptitude i gang med at udvikle app nummer tre til Smukfest i Skanderborg, og den skal lanceres i maj. Derudover løser virksomheden opgaver på konsulentbasis, arbejder på større projekter og samarbejder med digitale bureauer. Desuden satser Apptitude på at udvide forretningen med at udvikle og lancere egne apps. Den første er et fælles kalendersystem til familier med delebørn. Der er meget fart på app-markedet, så det var et godt valg at satse på det, da vi ville starte for os selv. Heldigvis har vi haft nok at rive i, selvom vi startede i en krisetid, siger Thomas Scherning. dialog tema: Kreativitet 9

10 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Et livagtigt skibsforlis Virtuel installation i Lemvig Museums gamle redningsstation på Vestkysten giver besøgende en dramatisk oplevelse. Shareplay har hjulpet med at koble museum med kreativ leverandør. SOS vi går ned - HJÆLP Besøgende i redningsstation Flyvholm ved Harboøre kan til sommer gøre generationer af modige redningsfolk kunsten efter og selv forsøge at bjerge stakkels skibbrudne ud for den lumske vestkyst. Ikke fysisk, men virtuelt. For Lemvig Museum har sammen med Center for Digital Formidling, Meaning Making Experience (MMEX) besluttet sig for at formidle de dramatiske beretninger om farlige redningsaktioner på nye og mere legende måder. Fremover vil den tidligere redningsstation derfor byde på bl.a. en lyd- og lysinstallation i kombination med en app og et website, som vil aktivere publikum. Eksempelvis vil de besøgende blive ringet op på deres mobil med nødråb ude fra havet. Og med behørigt hensyn til vejr og vind kan de virtuelt forsøge at kaste en line ud til de skibbrudne. Fornyelsen er tiltrængt. For 700 reddede menneskeliv fortjener en bedre formidling end gulnede fotos og gammeldags plancher. Den slags fanger ikke det moderne publikum. Heller ikke selv om den gamle ro-redningsbåd fortsat ligger i huset sammen med redningsveste, reb og årer. Knap 900 medlemmer De kreative hoveder bag den nye udstilling er design- og softwarevirksomheden Redia fra it-byen Katrinebjerg. Virksomheden vandt opgaven efter en udbudsrunde, som Lemvig Museum og MMEX fik hjælp til at konkretisere af Shareplay - en erhvervssatsning, som Region Midtjylland og Region Nordjylland søsatte i 2010 for at skubbe til væksten i de kreative erhverv. Øverst på Shareplays dagsorden er at samle de to regioners kreative aktører og øge intern læring og udvikling i branchen. Derfor har Shareplays sekretariat arbejdet hårdt på at opbygge et netværk, og det er lykkedes med stor succes. Næsten 900 kreative både virksomheder og enkeltpersoner er nu medlemmer. Vesterhavskysten ved Lemvig er lumsk, og mange skibe er forlist. En gammel redningsstation under Lemvig Museum bliver til sommer ramme om det absolut nyeste skrig inden for museumsformidling, når publikum virtuelt kan hjælpe forliste sømænd i land. Fælles ideudvikling Da Lemvig Museum og MMEX søgte leverandører af en digital løsning til Flyvholm redningsstation, kunne Shareplay derfor»»kort nyt EU støtter cykeltur gennem Danmark Region Midtjylland deltager som partner i Powered by Cycling: Panorama. Projektet har fået 25 mio. kr. til at puste nyt liv i cykelturismen på de to nationale cykelruter Vestkystruten og København. Der bliver således 560 kilometer cykelsti på vestkysten fra Tønder til Skagen og 240 kilometer fra Gedser til København. Projektet er bl.a. finansieret af EU s Regionalfond og Arbejdsmarkedets Feriefond og løber indtil udgangen af Info: thomas.olesen@ru.rm.dk 10 dialog tema: Kreativitet

11 sende et call for action ud i sit enorme netværk, og straks meldte flere interesserede sig. Resultat blev en workshop med ni topmotiverede og kompetente kreative med vidt forskellige kompetencer. Lige fra digitale designere til dramaturger. Når vi faciliterer workshops, er vores medlemmer fuldt ud klar over, at de går ind til en co-creation. Det vil sige, at alle idéudvikler sammen, og ingen holder kortene tæt til kroppen, forklarer Kristian Bang Nørgaard, der er leder af Shareplay. Bedre resultater Fordelen ved en co-creation workshop er, at parternes ideer bliver opkvalificeret og videreudviklet i fællesskab, inden alle går hver til sit for at skabe forskellige konceptuelle løsninger. Dermed får alle et optimalt udbytte. De kreative inspirerer hinanden fagligt, og bestilleren kan i sidste ende vælge mellem en vifte af løsningstilbud på et højere niveau. Og når vi kommer til udbuddet, kender køberen allerede leverandørerne og omvendt, så man kan sige, at vi i Shareplay accelererer parternes samarbejde, forklarer Kristian Bang Nørgaard. Co-creation om reelle projekter som redningsstationen er nummer et. Men Shareplay arrangerer også tænkte udfordringer til kreative, for at de kan mødes og idéudvikle med al den inspiration og læring, som det medfører. Potentielle kunder I november deltog for eksempel 26 kreative i en Pixel Jam, hvor Shareplay understøttede udviklingen af nye koncepter, som de kreative kunne kaste sig over. På fjerde og sidste dag, hvor de kreative præsenterede frugterne af tre intense dages arbejde, inviterede Shareplay også mulige kunder som f.eks. Gyldendal, Jyske Bank TV, Det Danske Filminstitut, Østjysk Innovation og andre. De potentielle kunder kommer gerne for at spotte talenter og interessante koncepter, der måske kan komme mere ud af. Så på den måde hjælper vi deltagerne i Pixel Jam med at skabe nye kontakter, samtidig med at vi udfordrer dem fagligt og styrker deres netværk, siger Kristian Bang Nørgaard. til at flytte sig til andre platforme, forklarer Kristian Bang Nørgaard. En biperson i en film kan f.eks. blive hovedpersonen i et spil. Og måske kan et tema i en bog blive til en nyttig app. Eller et godt brand kan blive til et teaterstykke. Mulighederne er mange. Nyttigt i sundhedssektoren Kreative virksomheder kan også med fordel samarbejde med helt andre brancher og erhverv. Shareplay forsøger bl.a. at bygge bro mellem indholdsproducenter og sundhedssektoren, hvor små film eller apps kan oplyse patienter om behandlingsforløb og dæmpe eventuel angst. Der ligger et kæmpe potentiale for kreative, digitale løsninger i sundhedssektoren. Incitamenter, som vi kender fra spil f.eks. samle point eller stige til nye levels - kan også bruges til at understøtte en ønsket adfærd hos patienter, der f.eks. skal motiveres til genoptræning, siger Kristian Bang Nørgaard. faktam Om Shareplay Shareplay er etableret af Region Midtjylland og Nordjylland i 2010 og udløber med udgangen af Fokus er 1. at samle kreative i et netværk, der styrker udvikling og videndeling 2. at understøtte strategiske udviklingsaktiviteter 3. at finansiere kreative innovationsprojekter med risikovillig kapital fra fond Filmby Aarhus, The Animation Workshop, Bretteville Hotspot og Alexandra Instituttet driver sammen Shareplay i et konsortium. Læs mere på Ideer til meromsætning Et andet mål for Shareplay er at øge omsætningen i den kreative branche. Bl.a. ved at åbne kreative producenters øjne for, at de kan skabe oplevelser på tværs af platforme som for eksempel spil, bøger, teater, film og apps og dermed nå ud til flere målgrupper. Mange film- eller spilproducenter går glip af en omsætning, fordi de kun tænker i en enkelt mediekanal. Hvis de i stedet tænker på tværs af platforme, altså trans-medielt, kan de kaste kroge ud til flere potentielle kunder og måske også få kunderne Kulturpuljen lukker ned I forbindelse med Region Midtjyllands økonomiske engagement i Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 lukkes den såkaldte kulturpulje i perioden Det sker ud fra den betragtning, at kulturhovedstadsprojektet, som Region Midtjylland gennem de seneste fire år aktivt har bakket op om, i høj grad medvirker til at realisere den politik, regionen har på kulturområdet. Regionen har stadig otte mio. kroner årligt til at arbejde strategisk med kultur med fokus på tværregional udvikling, internationalt samarbejde og netværk. Disse midler kan ikke søges gennem en traditionel ansøgningsproces, men har du en idé til et projekt, der lever op til regionens retningslinjer for kulturtilskud, så skriv gerne til tine.mogensen@ru.rm.dk Læs mere på dialog tema: Kreativitet 11

12 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Velkommen i kalvens mave En animationsfilm på mange sprog om et råmælkssystem til kalve hjælper Calvex endnu længere ud over eksport-stepperne. faktam om Visuelle Veje Visuelle Veje er et rådgivningskoncept under KLYN- GEmidt, som tilbyder vækstforløb baseret på animation til små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale i hele Region Midtjylland. Målgruppen er alle brancher, som med fordel kan udnytte animation og animationskompetencer. Konkret ydes tilskud til rådgivningsforløb med vægt på brugerinvolvering og ejerskab. Målet er at øge væksten bl.a. gennem fremme af virksomhedernes innovationsprocesser med særlig fokus på produktudvikling og formidling. Projektet løber til december Det samlede budget er på ca. 8 mio. kroner. Læs mere på Læs om Calvex, og se animationsfilmen på Calvex direktør Brian Pedersen har verdenspatent på et råmælkssystem til kalve. Coloquick er allerede en god forretning, men Brian Pedersen drømmer om at se sit produkt over hele verden og satser på, at et samarbejde med animationsfirmaet Tumblehead skubber salget fremad.»»kort nyt Scenekunstens nye legeplads En regional bevilling på kroner skal sætte skub i de kunstneriske samarbejder mellem regionens teatre og gøde jorden for nye forbindelser til andre kulturaktører fra både nær og fjern. Scenekunstnetværket har fået pengene til et pilotprojekt om udvikling og forberedelse af en produktionsfestival, der skal fungere som en scenekunstnerisk legeplads og dygtiggøre de deltagende parter. Info: erik.andersen@ru.rm.dk 12 dialog tema: Kreativitet

13 På den store tavle i mødelokalet hos produktionsvirksomheden Calvex i Skive er der tegnet et storyboard. Umiddelbart har tegnefilm ikke meget med råmælk at gøre, men hos Calvex er de ved at opdage, hvad der sker, når man krydser en produktionsvirksomhed med kreative kompetencer inden for animation. Kimen til det utraditionelle samarbejde blev sået, da virksomhedens direktør Brian Pedersen sidste forår så et indslag i TV/Midt-Vest om Region Midtjyllands vækstforløb Visuelle Veje. Her stiller animationsbranchen deres visuelle færdigheder til rådighed for små og mellemstore virksomheder i andre brancher. Han tænkte, at det var lige et projekt for Calvex. En kærkommen mulighed for at hyre et animationsfirma med talent for at visualisere til at hjælpe råmælkssystemet Coloquick ud til landmænd over hele verden. Oven i købet med et økonomisk tilskud. Derfor har direktøren hyret animationsfirmaet Tumblehead i Viborg, og efter mange møder og skypesamtaler er filmen klar. Animationsfilmen bruger Calvex blandt andet til at præsentere produktet på messer i Kina og Californien. På disse markeder går det allerede godt med salget af Coloquick, men Brian Pedersen stiler efter et forrygende salg. Og han forventer, at samarbejdet med Tumblehead for alvor skubber salget fremad. Fire priser i hus Coloquick er et fremragende produkt, som vi har verdenspatent på og har vundet fire internationale priser for. Men på nogle markeder har vi haft svært ved at forklare, hvorfor det gør en forskel for mælkeproducenten. Her hjælper animationsfilmen, siger Brian Pedersen. Han er handelsuddannet og har i 20 år drevet Calvex med 16 ansatte samt Calvexgaarden, hvor de producerer kalve til det danske marked og fodrer dem de første 100 dage af kalvens liv. Spidskompetencen er optimal fodring, som får kalve til at blive til malkekøer, der producerer masser af mælk. En dag stødte Brian Pedersen på en amerikansk undersøgelse, som viste, at det første mælk en nyfødt kalv får, er afgørende for dens ydeevne som malkeko. Og han kastede sig ud i at udvikle et nyt koncept, som han har fået verdenspatent på. Coloquick er et fodringssystem, som forsyner kalven med fire liter råmælk, der er præcis den mængde, en nyfødt kalv kan rumme. Råmælken er frosset ned og opbevares i en beholder, som kalvepasseren kan tø op, når det er tid for kalvens første måltid. Enestående Der findes ikke et tilsvarende produkt i hele verden, som sørger for, at en nyfødt kalv, som møder verden uden antistoffer i kroppen, får fuld antistof-dosis. Med vores system kan landmanden udnytte koens fulde potentiale, forklarer Brian Pedersen. Foreløbig er der ingen konkurrenter, men de kommer måske, vurderer han. Vi tror, at specielt Kina bliver et stort marked, for kineserne vil ikke have kopiprodukter. De vil have kvalitetsvarer fra udlandet som for eksempel B&Oanlæg, siger Brian Pedersen, som ikke har planer om at starte en produktion af Coloquick i Kina. Den første container fuld af Coloquick er skibet af sted til Kina, og også bønder i Californien bruger produktet via den agent, Calvex har hyret på den anden side af Atlanten. Men potentialet er langt større, mener Brian Pedersen, og derfor satser han på, at animationsfilmen hjælper Calvex til for alvor at bryde gennem lydmuren til eksportmarkederne. Kompliceret forklaring Vi har forsøgt mange medier og måder at fortælle om fortræffelighederne ved Coloquick, men det er særdeles kompliceret at forklare, hvorfor det gør en forskel. Det faglige niveau i filmen er højt uden at være nørdet, så alle umiddelbart kan forstå det. Også i andre lande, siger Brian Pedersen. Han understreger, at det ikke har været en let opgave at fremstille filmen. Det har krævet et tæt samarbejde mellem produktionsvirksomheden og de kreative kompetencer i Tumblehead, ligesom en forsker har været tilknyttet for at sikre, at tegnefilmen fortæller helt korrekt om mælkens vej gennem kalvens fordøjelsessystem. Indimellem har jeg tvivlet på, om det overhovedet kunne lade sig gøre. Men det har været spændende at arbejde sammen med sådan nogle kreative hoveder. Det har jeg lært meget af, fortæller Brian Pedersen. Samarbejdet har strakt sig over et halvt års tid, og regningen er stor, selvom Brian Pedersen får et tilskud på 50 procent fra Region Midtjyllands projekt Visuelle Veje. Men han forventer, at animationsfilmen er alle pengene værd. Det er en stor tilfredsstillelse at opleve, at landmænd i Californien bruger mit produkt og høre, hvor glade de er for det. Det er nærmest lønnen i sig selv. Det er allerede et helt vildt eventyr, siger han. Med tegnefilmen fra Tumblehead bliver eventyret måske endnu bedre. Havets frugter som turistmagnet Nordsøkommissionens kultur- og turismegruppe har i september 2012 søgt EU-støtte til et projekt, som er en forløber for en kulturrute rundt om Nordsøen. Projektet har titlen The North Sea Seafood Experience. Det skal skabe et transnationalt samarbejde om at udvikle attraktive og bæredygtige turismeprodukter inden for temaet fisk og skaldyr og bygger på kulturarven og den industrielle arv i Nordsøregionen. Partnerne i projektet er Aberdeenshire Council (Skotland), Southend-on-Sea Borough Council (England), Foundation for Cultural Heritage, Zeeland (Holland), The Wadden Sea Nationalpark of Lower Saxony (Tyskland), Region Midtjylland (Danmark), Tjörns Kommune (Sverige). Hordaland Amt i Norge har observatørstatus. Info: karin.kristensen@ru.rm.dk dialog tema: Kreativitet 13

14 TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Beton i nye klæder International kunstnerworkshop på Samsø giver betonvirksomheder ny inspiration og kompetencer og sætter den lille ø på verdenskortet. Virksomheder lærer nyt om mulighederne i beton, når Betonlaboratoriet inviterer kunstnere fra hele verden til at prøve kræfter med det tunge materiale, fortæller Betonlaboratoriets tovholder og kunstner Rie Toft. Her står hun ved Cementfabrikken Sælvig, hvor en del af værkerne fra kunstnernes workshop i efteråret venter på at få en blivende placering på Samsøs nye turistattraktion Beton-ruten i løbet af foråret. På The Aldrich Contemporary Art Museum i Conneticut, USA, kan publikum beundre en kæmpe blomst i beton. Men det er kun en kopi. Det originale værk står foran det tidligere kommunekontor i Tranebjerg på Samsø. Den amerikanske kunstner Mary Judge er nemlig en ud af 30 kunstnere, der har deltaget i en betonworkshop i Cementfabrikken Sælvig på Samsø. Og som tak for gratis ophold og materialer har hun doneret et værk skabt under workshoppen til Samsø Kommune. Det samme har de øvrige internationale kunstnere, der har deltaget på workshops i 2004, 2007 og i efteråret De mange og vidt forskellige betonværker er nu fordelt ud over hele øen, og Turistkontoret tilbyder et kort over Beton-ruten som en ekstra oplevelse under ferien. Fantastiske dage»»kort nyt Omstilling skal speedes op For tredje gang side 2006 har Region Midtjylland og kommunerne opgjort, hvor langt de er nået med omstillingen til vedvarende energi. Regionens vision er 50 procent vedvarende energi i 2025 altså om bare 12 år. VE-andelen i regionen er steget fra 22 til 29 procent på fem år og ligger over landsgennemsnittet på 24 procent. Men da man naturligt 14 dialog tema: Kreativitet Ideen til de internationale beton-workshop har kunstner Rie Toft fået sammen med ejeren af Cementfabrikken Sælvig, Bjørn Sørensen. Initiativet kalder de Betonlaboratoriet, og sammen med kunstnerkollegerne Finn Have og Steen Rasmussen knokler Rie Toft med nok er startet med initiativerne med den hurtigste effekt, ligger den tungeste del af opgaven stadig forude. For at støtte omstillingsprocessen søsætter Region Midtjylland i starten af 2013 et initiativ med strategisk energiplanlægning i kommunerne. Det skal skabe bedre grundlag for koordinerede initiativer, prioritering af ressourcerne og omkostningseffektive beslutninger. Info: joergen.krarup@ru.rm.dk

15 fundraising op til hver workshop, så de kan tilbyde kunstnerne gratis rejse og ophold og desuden betale løn og leje til Bjørn Sørensen. Rie Toft bor selv tæt ved Cementfabrikken Sælvig, og da hun desuden driver et pensionat, er hun også vært for de kunstnere, der bliver inviteret til at deltage. Det er fantastiske 14 dage. Vi er alle helt høje, mens det står på. Vi nærmest springer ud af sengen om morgenen for at komme i værkstedet, og det er virkelig meget intenst, fortæller hun. Virksomheder lærer nyt Erhvervslivet har vist stor interesse for koblingen mellem kunst og beton. Store virksomheder i betonbranchen som Hi-con, Aalborg Portland og Dalton A/S er nogle af de største sponsorer. Bl.a. skænker Hi-con en stor del af materialerne og Aalborg Portland en værktøjskasse til hver kunstner. De er interesserede i at få ændret opfattelsen af, at beton er noget, man bruger til grimt byggeri. At det også kan været et smukt materiale, siger Rie Toft. Desuden kan virksomhederne lære noget. Kunstnerne har ingen erfaringer med at arbejde med beton og kommer med vilde ideer til forme, overflader og konstruktioner, som ligger meget langt fra byggeriets brug af beton. Aarhusianske Dalton, der producerer facader og trapper i beton, har derfor lige siden første workshop prioriteret at stille to formarbejdere til rådighed som hjælpere i de to uger, for kunstnernes ideer presser fagfolkenes ekspertise til det yderste. En ting er at støbe trappetrin, og noget andet er at bygge forme til kunstværker. Selvom Daltons formarbejdere er meget dygtige, bliver de virkelig udfordret af kunstnerne. Og de elsker det. Jeg ved fra Dalton, at medarbejderne står i kø for at få lov til at komme med. De ser det som en form for efteruddannelse, siger Rie Toft. Sofaborde i beton Også ejeren af Cementfabrikken Sælvig får noget ud af at lægge lokaler til de 14 travle og meget anderledes dage, hvor der stort set er gang i værkstedet i døgndrift. Bjørn Sørensen har overtaget fabrikken efter sin far, der bl.a. støbte tagsten i beton. De fleste produktioner er indstillet nu, og Bjørn Sørensen lever i stedet af at bringe beton ud med sin betonkanon. Det er jo ikke så svært at læsse seks kubikmeter beton af, så jeg kan da også glæde mig over at få nye ideer og inspiration, når kunstnerne kommer. Efter hver workshop har min kone og jeg virkelig gejsten til, at nu skal vi prøve noget nyt. Og det er da også blevet til nogle sofaborde i beton, som vi har fået solgt, fortæller han. Desuden bliver Cementfabrikken Sælvig synlig for nye typer af kunder via Betonlaboratoriet. Bl.a. har Bjørn Sørensen fået en bestilling om at støbe friser i beton til Aarhus Teater, da det blev renoveret. Jeg er overbevist om, at stuktøren kom til mig, fordi han har hørt om kunstnernes workshops. Og det vil da glæde mig meget med flere af den slags specielle opgaver. Især om vinteren vil det passe os godt med en nicheproduktion, siger han. Desuden synes Bjørn Sørensen, at det er hyggeligt at arbejde med kunstnerne, som også er meget lydhøre og interesserede i hans viden om, hvordan man håndterer beton. Og så nyder han at møde specialisterne fra Dalton. Der er jo ikke så mange andre, der arbejder med beton her på øen, så det er dejligt at møde andre fagfolk, siger han. Mange vindere Rie Toft, Finn Have og Steen Rasmussen er allerede i fuld gang med at planlægge næste workshop i efteråret For de tvivler ikke på, at ideen er genial. Der er så mange, der vinder på det her kunstnerne, virksomhederne og Samsø, siger Rie Toft. Og så glæder hun sig over, at de netværk, der skabes i Betonlaboratoriet, lever videre og er til gavn. Bl.a. fik den grønlandske kunstner Aka Høegh mulighed for at arbejde hos Dalton A/S i Aarhus, da hun skabte et værk i beton til Sculpture by the Sea-udstillingen i Aarhus i Et samarbejde, der kom i stand via Aka Høeghs deltagelse i Betonlaboratoriet i faktam om Betonlaboratoriet Betonlaboratoriet inviterer selv kunstnere til Samsø. Indtil nu har 30 billedkunstnere, keramikere, billedhuggere, tekstilkunstnere og glaskunstnere prøvet kræfter med den tunge beton. Kunstnerne kommer fra hele verden bl.a. Japan, USA, Island, Estland, Rusland og Spanien. Næste workshop bliver i efteråret Betonlaboratoriet er støttet af bl.a. Region Midtjylland, Samsø Kommune, 3F og en lang række virksomheder også mange lokale. Læs mere på Ti dyster om landsbyprisen Der ligger massevis af foretagsomhed og samarbejde i de ti landsbysamfund, som dyster om Region Midtjyllands Landsbypris 2013 og de medfølgende kroner. De har nemlig ikke tænkt sig at tabe til landsbydøden hverken i Alken, Arnborg, Borbjerg-Hvam, Bækmarksbro, Hou, Isenvad, Nørager, Serridslev, Sparkær eller Stauning. Tværtimod har borgerne i de små landsbysamfund, der huser mellem 238 og indbyggere, taget kampen op for at bevare deres lokale dagligvarebutik, deres skoler og deres plejehjem. De ti indstillinger går nu videre til en dommerkomité og derfra videre til Regionsrådet for Region Midtjylland, der udpeger en prismodtager i løbet af februar Det er femte gang, at regionen uddeler prisen. Info: annalise.vesterby@ru.rm.dk dialog tema: Kreativitet 15

16 TEKST: MARIANNE GREGERSEN FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Kreativitet gennemsyrer uddannelserne på TEKO Design+Business i Herning, og det er ifølge direktør Anne Mette Zachariassen en forudsætning for vækst og udvikling i de kreative erhverv. Lige dele design og business faktam Uddannelser på Højskolen D:A:M:B, der står for Design, Animation, Media og Business: TEKO Design + Business Erhvervsuddannelse - Beklædningshåndværker Designteknolog (2-årig erhvervsakademiuddannelse) med 8 danske specialeretninger og 5 internationale specialeretninger Professionsbachelor i Design og Business - med 11 danske specialeretninger og 8 internationale specialeretninger Diplomingeniør i Materialeteknologi (2 specialeretninger) Professionsbachelor i Tekstildesign, Håndværk og Formidling The Animation Workshop/ TAW Bachelorafdelingen på The Animation Workshop udbyder to bachelorlinjer: Karakter Animation (CA) og Computer Graphic Art (CGA) Det er vigtigt at dyrke og styrke kreativitet i uddannelser, for det fremmer innovation og et stærkt vækstmiljø i erhvervslivet, mener Anne Mette Zachariassen, direktør for TEKO Design+Business. Professionsbachelor i Grafisk Fortælling (en ny fireårig uddannelse)»»kort nyt Anerkendelse til turismens frontløbere Fire vidt forskellige initiativer er blevet belønnet med Region Midtjyllands nystiftede TurismeVÆKSTpris. Prisen skal opmuntre de dygtigste i turisterhvervet og fokuserer i år på vækst, nye jobs, bæredygtige løsninger og kompetenceudvikling. Modtagerne var således Small Danish Hotels (et samarbejde mellem 99 danske kroer, hoteller, slotte og herregårde), Solbaaden (en CO2-neutral udlejningsbåd), Scandinavian Destination Sustainability Index (et internationalt indeks til at bedømme bæredygtigheden i mødeaktiviteter) samt Nordeuropas største festival for sandskulpturer, Sandskulpturfestival Søndervig. 16 dialog tema: Kreativitet

17 Der er knald på farverne i Åge Damgaards tidligere skjortefabrik i Herning, hvor TEKO Design + Business har til huse. Blå, rød, gul, grøn og orange lyser op i den runde bygning, der er udsmykket af maler Paul Gadegaard. Symaskiner står stadig på rad og række i den flotte gamle fabrikshal, og studerende sidder bøjet over maskinerne for at sy modeller af deres design. De skal kunne deres håndværk, og derfor syr de modeller. Det er et vigtigt fundament for deres kreative udfoldelser, understreger Anne Mette Zachariassen, der er direktør for Højskolen D:A:M:B. Det står for Design, Animation, Media og Business. Skolen er en del af det store Via University College med afdelinger i mange byer danske og udenlandske elever er i gang med at uddanne sig på VIA UC, TEKO Design+Business, som er Skandinaviens største design og businessskole inden for mode, møbel- og livsstilsbranchen. Anne Mette Zachariassen er chef for 140 ansatte. Gode uddannelser fremmer vækst Vores uddannelser er skræddersyet til, at de studerende får job i de kreative erhverv. Vores studerende er videnarbejdere, som skal løfte disse erhverv og sikre innovation, siger Anne Mette Zachariassen. Det føler hun sig overbevist om, at de kan. Ligesom hun tror på, at de studerende kan løfte andre erhverv, hvis de kommer til at samarbejde med dem. Vi skal både styrke de kreative erhverv og kreativiteten i de øvrige erhverv, og der skal ikke være en bom imellem dem, understreger Anne Mette Zachariassen. Kreativitet er ikke en følelse men bygger på hårdt arbejde, og at man mestrer et håndværk som for eksempel at sy en perfekt model, forklarer direktøren. Der er rigtig meget metode i at arbejde med kreativitet, mener hun. Match med virkeligheden Hvert andet år interviewer Anne Mette Zachariassen chefer i store virksomheder for at sikre, at TEKO Design +Business uddanner studerende til det, branchen efterspørger. De studerende skal matche den virkelighed, som venter, når eksamensbeviset er i hus. Og gerne mere til, så de kan være med til at skabe et stærkt vækstmiljø i virksomhederne. Det er et yderst vigtigt benarbejde at analysere erhvervslivets behov og sikre, at uddannelserne spiller sammen med dem. Og afgørende for os som uddannelsesinstitution at have en god dialog med beslutningstagere i virksomhederne for at finde ud af, hvor der tegner sig nye forretningsområder, siger hun. Anne Mette Zachariassen er stærkt optaget af kreativitet, men hun går lige så meget op i business. Vi siger Design + Business, og plusset er meget vigtigt, for de studerende skal kunne tænke forretning. Deres kreative ideer skal forvandles til forretning. Hun glæder sig over, at 48 procent af de studerende i en analyse har udtrykt ønske om at blive selvstændige. Mange vil være selvstændige Det er fantastisk positivt for det danske samfund, at så mange studerende har en entreprenøriel indstilling til deres arbejdsliv. De har lyst til at blive selvstændige, og det er spændende at se, hvor mange, der rykker på den drøm. Analysen har et par år på bagen og blev udarbejdet, for at TEKO Design+Business kunne blive klogere på de studerendes forventninger til deres arbejdsliv. Og der er ingen grund til at tro, at det har ændret sig, mener Anne Mette Zachariassen. Det lover rigtig godt, at så mange vil starte egen virksomhed. Det er ikke sikkert, det er straks efter, de er færdiguddannet. Min personlige holdning er også, at der er stor værdi i at komme ud og få noget erfaring i branchen først. Fokus på entreprenørskab TEKO Design+Business har fokus på, hvor vigtigt det er, at de studerende får viden om at forvandle gode ideer til forretning med i bagagen. Derfor er faget entreprenørskab styrket på uddannelsen. Og det seneste år har de studerende haft studentervæksthuse til at nære deres drøm om at blive selvstændige. Vi elsker, når de studerende nørder med deres produkt, men vi elsker lige så meget, når de får det afsat til en kunde, siger Anne Matte Zachariassen. Hun ser det som et stort plus for de kreative erhverv, at der er taget initiativ til at starte en kreativ ungdomsuddannelse i Region Midtjylland og har sagt ja til at sidde i den nye uddannelses advisory board. Det er vigtigt at dyrke og styrke kreativitet i uddannelserne også i ungdomsuddannelser. Det er meget positivt, at unge, som har særlig talent eller flair inden for det kunstneriske og kreative, får mulighed for at vælge en ungdomsuddannelse, som passer til deres interesser. Dermed bliver de bedre klædt på til at vælge den helt rigtige videregående uddannelse, siger hun. TurismeVÆKSTprisen består af en hovedpris på kroner og et kunstværk udført af en midtjysk kunstner samt to temapriser på hver kroner. For 2012 var temaerne således: Prisen til sandskulpturfestivalen var en tilllægspris, der blev ledsaget af kroner. Info: hanne.johansen@ru.rm.dk Bæredygtige løsninger (miljømæssig bæredygtighed og klimaudfordringen) samt Kompetenceudvikling i turismen. dialog tema: Kreativitet 17

18 Mindst 5 trin op ad stigen TEKST: LOTTE WINKLER FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO Brug kulturhovedstaden til at styrke jeres udenlandske kontakter, lyder opfordringen fra Anders Byriel til både kreative erhverv og andre virksomheder i regionen. Som erhvervsmand og næstformand i 2017-fonden vil han selv have stor fokus på at sikre de kommende års kulturelle aktiviteter et internationalt touch, der kan placere Aarhus på det europæiske landkort. faktam Aarhus 2017 Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad i Projektet er forberedt og realiseres i samarbejde med Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen Fondens bestyrelse består af 13 medlemmer, hvoraf de 6 er politisk udpegede og de 7 er udpeget som repræsentanter fra kultur- og erhvervssektoren Ud over kunst og kultur vil projektet bl.a. sætte fokus på byudvikling, integration, børn og unge, erhvervsudvikling, turisme, infrastruktur og internationale samarbejder Læs mere på om Districts of Creativity Aarhus som kulturhovedstad i 2017 kan give hele regionen et kulturelt løft, der gør det lettere at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det mener Kvadrats direktør, der er næstformand for 2017-fonden. Districts of Creativity er et eksklusivt globalt netværk af 12 kreative og innovative regioner. Foruden Region Midtjylland er det Baden-Württemberg (Tyskland), Catalonien (Spanien), Flanderen (Belgien), Karnataka (Indien), Lombardiet (Italien), Oklahoma (USA), Rhône- Alpes (Frankrig), Rio de Janeiro (Brasilien), Scotland (Storbritanien), Shanghai (Kina) and Tampere (Finland). Netværket har til formål at skabe et forum for samarbejde og idéudveksling om kreativitet og innovation mellem virksomheder, videns- og uddannelsesinstitutioner og på politisk plan. Creativity World Forum er en årligt tilbageværende begivenhed der sætter fokus på kreativitet og innovation. Konferencen er den vigtigste begivenhed i netværket, og Region Midtjylland er vært for konferencen i 2017.»»kort nyt Jysk affald bliver til guld I Rethink Business, som er et initiativ skabt i Region Midtjylland, er rådgivningsvirksomheden COWI og Vugge til Vugge Danmark hyret til at finde skjulte styrker i 40 virksomheders produktionsforløb. Derved tager regionen dansk lederskab på at løse de ressourceudfordringer og miljøproblemer, som både virksomheder og borgere står over for. Region Midtjylland har spurgt toneangivende politikere, virksomheder samt branche- og interesseorganisationer til råds om de udfordringer, der er mest forretning i at løse, og de pegede på vand og affald. Med afsæt i det har regionen valgt, at 18 dialog tema: Kreativitet

19 Fem ellipseformede spejle i græsplænen omgivet af buske og træer danner et særpræget landskab rundt om tekstil- og designvirksomheden Kvadrats domicil i Ebeltoft. Landskabet er et kunstværk på kvm skabt af den schweiziske arkitekt Günther Vogt og den verdensberømte islandske kunstner Olafur Eliasson, der også er manden bag den spektakulære regnbue på taget af Aros i Aarhus. Kunstværket viser tydeligt, at Kvadrats ledelse ikke kun går op i tekstiler, men også brænder for nutidskunst og kultur. Og gerne lokalt, så medarbejdere og naboer også kan få glæde af den. Måske af samme grund har Vækstforum udpeget Kvadrats administrerende direktør Anders Byriel som næstformand og repræsentant for erhvervslivet i 2017-fondens bestyrelse, der har ansvaret for det aarhusianske kulturhovedstadsprojekt, Rethink Og Anders Byriel glæder sig til de kommende år. Nu har vi virkelig muligheden for ikke bare at rykke et trin op ad stigen som kreativ region, men måske fem eller syv. Dette kan virkelig flytte os, siger han. Kompetent arbejdskraft Bestyrelsens første opgave har været at finde de helt rette personer til kulturbyens direktion, som netop nu er ved at blive ansat. Derefter kan Kulturhovedstaden sætte fuld damp på kulturelle aktiviteter og projekter til og med Anders Byriel forventer, at projektet vil få stor positiv betydning for virksomheder i hele regionen. Især i forhold til at tiltrække og fastholde kompetent arbejdskraft. Med en massiv strøm af kulturelle tilbud og nyskabelser i Aarhus og også en stribe initiativer i de øvrige kommuner i regionen kan flere veluddannede blive fristet til at bo, leve og arbejde i Midtjylland. Alle virksomheder er afhængige af miljøet, der omgiver dem, for det afgør, om de kan tiltrække de medarbejdere, de har brug for. Og fastholde dem. Det ser jeg som den absolut største udfordring for erhvervsvækst i vores region, siger han. Overbevise de unge Anders Byriel ved, hvad han taler om, for selvom Kvadrat er en internationalt anerkendt design- og tekstilvirksomhed, kan det af og til kræve overtalelse at få nye, dygtige medarbejdere til at slå sig ned i Midtjylland. Al den snak om udkantsdanmark kan virkelig få mit blod i kog, for der er altså også masser af livskvalitet forbundet med at bo uden for de store byer. Det vil han også gerne, at Kulturhovedstaden kan overbevise de unge om. De næste års mange aktiviteter må meget gerne gøre unge midtjyder så stolte af deres region, at de ikke har lyst til rejse fra den, straks de har fået en uddannelse i hus. Der er ingen tvivl om, at Aarhus er en stor talentfabrik, men alt for mange af de unge talenter rejser væk. Og det er ikke kun København, vi er oppe imod, men også metropoler som Hamborg og London trækker i de unge. Det håber jeg på, at vi kan ændre, siger Anders Byriel. Broer til udlandet De kreative erhverv som arkitekter, filmfolk, media-udviklere, modeskabere og lignende bliver ifølge Anders Byriel dem, der kan få det mest direkte udbytte af Aarhus udnævnelse til Kulturhovedstad. For hele projektet bliver et stort udstillingsvindue for den kreative branche, og Anders Byriel opfordrer den stærkt til at få så meget som muligt ud af chancen og bruge de kommende år til at bygge bro til andre kreative miljøer i udlandet. Selv rejser han 200 dage om året, og Kvadrat sælger 90 procent af sin produktion på eksportmarkederne. Så Anders Byriel finder det naturligt at lægge stor vægt på at tænke den internationale dimension ind i sit bestyrelsesarbejde i Kulturhovedstaden. Vi skal da udnytte lejligheden til at komme på det europæiske landkort ved at invitere udenlandske arkitekter, tekstilkunstnere og filmfolk og mange andre hertil i De kreative miljøer skal knytte relationer uden for landets grænser, for gennem dem kan de dygtiggøre sig og få ordrer, som de kan leve af fremover, siger Anders Byriel. Lokale lommer Og det gælder ikke kun kreative erhverv i Aarhus Kommune. Rundt om i hele regionen er der lommer af kreative miljøer, som Anders Byriel meget gerne ser, at Kulturbyprojektet får mulighed for at synliggøre og dyrke. Eksempelvis tekstil- og modemiljøet i Herning og glaskunst-miljøet i Ebeltoft. Den slags lommer giver en meget vigtig dynamik i hele regionen, og de skal have lov til at udvikle sig. Ellers er jeg bange for, at Aarhus med tiden suger det hele til sig alene i kraft af sin størrelse, siger han. Også andre virksomheder kan udnytte Kulturbyprojektet til at stille skarpt på de udenlandske relationer og eventuelt invitere dem på besøg. Aarhus kommer til at tage sig ud fra sin allermest spændende side de næste år, og det kan virksomheder udnytte i markedsføringen både over for potentielle medarbejdere og kunder. virksomhederne skal have hjælp til at effektivisere deres ressourceforbrug, siger strategisk udvikler Hanne Juel i Region Midtjylland. Ledelsen i små og mellemstore virksomheder har nok at gøre med daglig drift og salg. Derfor er en håndbog ikke nok. De har brug for en hånd til at omstille til cirkulær produktion, siger hun. Info: hanne.juel@ru.rm.dk christian.fredsoe@ru.rm.dk dialog tema: Kreativitet 19

20 Magasinpost UMM id-nr »»kort nyt Bedre beslutningsgrundlag Region Midtjylland har i mere end to år arbejdet med projektet GeoHIT. GeoHIT er baseret på it-værkstøjet GIS, der kobler data og analyser sammen med geografi i enkle og overskuelige grafiske visninger. GeoHIT-projektets mål er at skabe bedre grundlag for beslutninger inden for sundhedsområdet. Aktuelt har systemet været anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye Praksisplan, hvor det blandt andet har illustreret, hvorledes hver enkelt af regionens borgere er dækket af praktiserende læger inden for en radius af 15 kilometer fra deres bopæl. Info: birgit.bisgaard@ru.rm.dk Regionen støtter Food Festival igen På baggrund af positive erfaringer med sidste års Food Festival, der blev afviklet i september 2012 i Aarhus, har Regionsrådet for Region Midtjylland besluttet at støtte en Food Festival I år skal der være øget internationalt fokus og endnu flere innovationsaktiviteter også i den mere folkelige del af festivalen. Regionen støtter arrangementet med 1 mio. kroner i Food Festival 2012 trak besøgende. Info: lars.jensen@ru.rm.dk Food Festival 2012 dannede blandt andet ramme om de Nordiske Mesterskaber i Fisk og Skaldyr, hvor vinderne ses her. Foto: David Mouritzen NÆSTE NUMMER af Dialog udkommer 1. maj og handler om iværksætteri. Om kunsten at etablere egen virksomhed og få den til at blomstre.