X 1. Projektets titel Kort men samtidig dækkende titel for projektet. Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet

Transkript

1 Ansøgning om tilskud i 2016 Der må ikke skrives eller raderes i de grå tonede felter. Den kursiverede vejledning bedes slettet ved udfyldelsen. Angiv ved afkrydsning hvilken fond der søges Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget X 1. Projektets titel Kort men samtidig dækkende titel for projektet Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet 2. Projektets formål afkryds det eller de vigtigste områder Forskning og forsøg Produktudvikling Rådgivning Uddannelse X X Afsætningsfremme 3. Projektoplysninger Start dd.mm. åååå. Slut dd.mm. åååå Tidligere ansøgning/bevilling Ansøgt tidligere År Bevilget kr. År a) Er projektet ansøgt tidligere b) Er ansøgt tidligere med et lignende indhold JA Kommende ansøgning/bevilling Forventes År Forventet kr. Forventes projektet genansøgt JA Kort beskrivelse af ansøger Der skal anføres om der er tale om en forening, organisation, offentlig institution o.l. efterfulgt af en kort beskrivelse af enheden herunder ansøgers/projektets hovedaktørers kompetencer inden for det pågældende område kort beskrives. Vedlæg eventuelt CV, kopi af vedtægter o.l. Dansk Gartneri er gartnerierhvervets brancheorganisation. Dansk Gartneri har til formål at sikre det danske gartnerierhverv optimale vilkår. Dette gøres bl.a. ved gennem målrettet arbejde at synliggøre det danske gartnerierhverv for herigennem at fremme interessen for og viden om erhvervet styrke gartnerierhvervets omdømme tydeligt at sætte gartnerierhvervets erhvervspolitiske interesser på dagsordenen i nationale såvel som internationale spørgsmål en aktiv holdning til en videre udvikling af det danske gartnerierhverv med indsatsområder, der afspejler erhvervets behov 1

2 5. Projektets budget Indsæt efter behov rækker i tabellen Timeantal 2016 Timesats 2016 t. kr. Ved flerårigt projekt Hele projektet i t. kr. Intern lønomkostning (1 linje pr. kategori) Intern lønomkostning (1 linje pr. kategori) Ekstern bistand (f.eks. konsulentbistand, bureauass. iflg. regning) Grøn Plantebeskyttelse ApS Ekstern bistand (f.eks. konsulentbistand, bureauass. iflg. regning) Aarhus Universitet, Agroøkologi, Flakkebjerg Materialer (anfør art, indsæt linjer efter behov) Projektmedfinansiering (projektbeskrivelse vedlægges) Andre udgifter (max 5 % af total) Andele af regnskab og revision 5 Total (totalen for 2016 skal stemme med total pkt.6) Finansiering i 2016 Ansøgt Sæt X Bevilget Sæt X t. Kr. % Denne ansøgning X Landdistriktsmidler Andre offentlige midler (specificer arten nedenfor) Bidrag samarbejdspartnere Andre tilskud/bidrag Egenfinansiering Total (totalen skal stemme med total 2016 pkt.5) Ansøger Navn og adresse anføres 8. Projektansvarlig Navn, telefonnummer og mcn@seges.dk 9. Samarbejdsparter Hvis projektet gennemføres i samarbejde med andre parter/projektdeltagere skal det anføres hvem der er tale om. 10. Pengeinstitut Ansøgers pengeinstitut samt konto anføres (H-reg. nr., reg. nr. og kontonummer) Dansk Gartneri, Axeltorv 3, 1609 Kbh V Michael Nielsen, Grøn plantebeskyttelse ApS, / , Grøn Plantebeskyttelse ApS, Agro Food Park 15, 8200 Århus N. Agroøkologi, Århus Universitet, Forsøgsvej 1, 4230 Slagelse Nordea, Regnr Kontonr.: Revisor Deloitte, Tværkajen 5, 5100 Odense C Revisors navn, firma, adresse, telefon nr. og adresse anføres. Revisor skal være en statsautoriseret revisor eller registreret revisor. Er ansøger en statsinstitution skal navn, telefon nr., anføres for den regnskabsansvarlige. 12. Sted og dato 13. Titel, navn og underskrift København, den 19/ Anne Fabricius, Konsulent Dansk Gartneri 2

3 13. Projektbeskrivelse (skal skrives med 12 dpi, ikke fed, ikke kursiv, enkelt linjeafstand) Det i parentes anførte slettes ved skemaudfyldelsen Projektets formål Godkendelser af nye plantebeskyttelsesmidler til gartnerierhvervet skal fremme anvendelsen af midler og strategier, der kan medvirke til at reducere belastningen af miljøet og forbedre arbejdsmiljøet, samt bidrage til et fortsat lavt indhold af pesticidrester i dansk frugt og grønt. Godkendelser af midler til økologisk produktion vil øge dyrkningssikkerheden og derved medvirke til at det økologiske areal stiger frem mod 2020, som forudsat i den politiske handlingsplan for økologiens udvikling. Godkendelse af specifikke nye midler skal forbedre økonomien i gartnerierne, således at udflagning af nogle afgrøder/kulturer kan undgås og beskæftigelsen fastholdes. Flere af de nye midler, der søges godkendt til såvel konventionel som økologisk produktion, vil kunne bidrage til udbredelse af dyrkning efter IPM-reglerne (Integrated Pest Management) Baggrund/faglig begrundelse for projektet Det er helt afgørende, at gartnerierhvervet har adgang til de nødvendige plantebeskyttelsesmidler til såvel konventionel som økologisk produktion, da erhvervet afsætter uforarbejdede produkter, hvor det er et krav at kvaliteten er i top. Arealerne med/produktionen af de enkelte gartnerikulturer i Danmark er lille. Dermed er interessen fra plantebeskyttelsesfirmaerne til at få godkendt nye midler og/eller anvendelsesområder også begrænset, da deres indtjeningsmulighed er fraværende eller meget usikker. Det gælder både konventionelle midler og biologiske produkter. Projektet skal, i det omfang det er muligt, tilvejebringe de data, der er nødvendige for, at der kan indsendes ansøgninger til nye midler og/eller nye anvendelser. Dermed vil projektet medvirke til, at der bliver søgt og godkendt midler, der vil fremme projektets formål. Indtjeningen i gartnerierhvervet har i en årrække været under pres. Det skyldes bl.a. at udenlandske producenter har adgang til en række nye midler, som firmaerne har undladt at søge i Danmark, samt at Danmark i 2011 indførte en ny pesticidafgift. Ideen med den nye afgift er, at de plantebeskyttelsesmidler der påvirker miljøet og arbejdsmiljøet mest, får de højeste afgifter. Projektet skal søge at få godkendt midler med lavere afgifter end dem, der er til rådighed i dag. Det vil både reducere pesticidomkostningerne for erhvervet, samt reducere påvirkningen af miljø og arbejdsmiljø. Det er også vigtigt for erhvervet, at de får adgang til nye specifikke midler (smalt virkningsspektrum) som kan erstatte de uspecifikke midler, der f.eks. udover at bekæmpe skadedyrene også slår nogle af nyttedyrene ihjel. Det er bl.a. den type midler, der efterspørges i forbindelse med udbredelsen af IPM, som der er stor politisk opbakning til samt er et krav i EU. Projektet er et samarbejdsprojekt, hvor samtlige af erhvervets sektorer deltager. Projektet forventes genansøgt i 2017 med samme formål, men med nyt specifikt indhold (bl.a. nye midler og anvendelser) Projektets indhold Grøn Plantebeskyttelse ApS er ansvarlig for projekts gennemførelse. Grøn Plantebeskyttelse ApS og Aarhus Universitet, Flakkebjerg står for den praktiske gennemførelse af projektets indhold. Aarhus Universitet (AU), Flakkebjerg skal udføre en række effektivitets-, strategi- og selektivitetsafprøvninger, der har til formål at finde nye midler/strategier, der kan erstatte eller supplere eksisterende midler/strategier. Der kan være tale om at finde erstatninger for midler, der pga. miljø- og sundhedsmæssige problemer er blevet forbudt eller forventes forbudt/trukket tilbage i nær fremtid. Der kan være tale om midler, der skal være med til at forebygge resistensdannelse eller midler med bedre miljøprofiler end dem, der er på markedet. Der kan også være tale om skadedyrsmidler, der har en mere specifik virkning, og dermed skåner flere af nyttedyrene. Resultaterne og erfaringerne fra disse afprøvninger vil give en basisviden omkring nye midler og strategier, som vil kunne anvendes af producenterne og rådgiverne samt i forbindelse med, at der søges om nye godkendelser til mindre anvendelser. 3

4 Afprøvningerne kan omfatte midler til både konventionel og økologisk produktion samt midler/strategier, der kan understøtte produktionen efter IPM-reglerne. Forsøgene vil blive gennemført dels på AU-Flakkebjerg samt på arealer og i væksthuse hos forskellige gartnerier. Det er planlagt, at der skal gennemføres nedenstående forsøg: 1) Screening af mulige midler til bekæmpelse af enårig rapgræs i løg, gulerødder, kål og planteskolekulturer, der kan erstatte Aramo, der er trukket tilbage af firmaet, og ikke længere kan købes. 2) Screening af mulige midler til erstatning for ukrudtsmidlet Stomp i såløg. Der er stor risiko for, at Stomp bliver forbudt på grund af nye godkendelsesregler i EU. 3) Afprøvning af strategier med ukrudtsmidlet Xinca i løg og porrer. Xinca skal erstatte midlet Totril, der er trukket tilbage af firmaet, da det ikke kan opfylde de nye godkendelsesregler i EU. 4) Screening af midler til bekæmpelse af kamille i gulerødder og andre kulturer. 5) Afprøvning af midler mod skimmesygdomme i løg. 6) Screening af mulige midler til erstatning for ukrudtsmidlet Stomp i jordbær. Der er stor risiko for, at Stomp bliver forbudt på grund af nye godkendelsesregler i EU. 7) Strategi- og selektivitetsforsøg med forskellige ukrudtsmidler i kernefrugt og stenfrugt. 8) Hvis der er behov for det, skal der afprøves relevante midler til brug ved økologisk produktion 9) Afprøvning af splitbehandlinger med ukrudtsmidler i planteskoler. 10) Afprøve midler mod bladpletsvampe i prydplanter på friland og i væksthus 11) Afprøve midler mod fusarium i prydplanter i væksthus 12) Fortsætte forsøget mod rosenstråleplet Den endelige detailplanlægning af forsøgene foretages i januar og februar 2016 på møder mellem erhvervets repræsentanter, fagkonsulenter og forsøgsfolkene på Flakkebjerg, og der kan derfor blive tale om ændringer i ovenstående forsøgsoversigt. Grøn Plantebeskyttelse (GP) skal sørge for at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag, så det er muligt at indsende ansøgninger om godkendelse til `mindre anvendelser` og dispensationer af plantebeskyttelsesmidler til gartnerierhvervet. GP skal ligeledes anspore producenterne af plantebeskyttelsesmidler til, at de i videst mulige omfang får søgt om de nødvendige godkendelser af nye midler, så erhvervet får adgang til midler med nye virkemekanismer til gavn for producenternes økonomi, miljøet og arbejdsmiljøet. Det drejer sig både om konventionelle midler og biologiske midler. Det kan bl.a. dreje sig om midler der: skal erstatte midler der er blevet forbudt/trukket tilbage pga. uønskede egenskaber pga. en anden virkemekanisme skal supplere allerede godkendte midler så resistens kan forebygges har en mere specifik bekæmpelse af skadevoldere således at nyttedyrene og miljøet skånes kan bekæmpe skadevoldere der ikke findes effektive midler imod på grund af færre uønskede bivirkninger vil give et bedre arbejdsmiljø har lavere pesticidafgifter, og dermed både har en bedre miljøprofil og forbedrer gartneriernes økonomi kan anvendes til økologisk produktion kan være med til at opfylde kravene om øget produktion efter IPM-reglerne For at ovenstående mål kan blive opfyldt skal GP have særligt fokus på nedenstående arbejdsopgaver: 1) Koordinering af forsøgene på AU, Flakkebjerg således at forsøgene frembringer de nødvendige data, der skal bruges til ansøgningsarbejdet. Dette skal bl.a. ske ved at have kontakt med erhvervets sektorer og fagkonsulenterne således, at de endelige forsøgsplaner bliver optimeret. 2) Fremskaffelse af de nødvendige data til brug ved ansøgninger og udarbejdelse af brugsanvisninger. Det skal bl.a. ske ved kontakt til de firmaer og avlerorganisationer i ind- og udland, der ejer de pågældende data. Det drejer sig bl.a. om data, der skal bruges ved vurdering af risikoen for evt. rester i frugt og grønt. 3) At de økologiske producenter kan få godkendt de nødvendige plantebeskyttelsesmidler, så de kan konkurrere på kvalitet og udbytte med importeret frugt og grønt. Specielt i de flerårige kulturer som f.eks. æbler er der problemer med en række skadevoldere. Det påvirker såvel udbytte som kvalitet. Specielt det sidste kan være et stort problem, når f.eks. danske æbler med huller efter viklerlarver skal konkurrere med udenlandske økologiske æbler, hvor der har været mulighed for 4

5 at bekæmpe viklerlarve med godkendte midler. Der skal i 2016 også arbejdes med mulighederne for at få godkendt midler til den økologiske grønsagsproduktion. 4) I det omfang det er muligt, skal der fremskaffes data til brug ved ansøgninger, der kan forbedre arbejdsmiljøet specielt i væksthusproduktionen. 5) At være opdateret med hensyn til hvilke plantebeskyttelsesmidler der arbejdes med i de øvrige EU-lande, således at ny viden om potentielle midler samt godkendelseskrav, som har indflydelse på og/eller kan bidrage til at opfylde projektets formål. hurtigst muligt kan finde anvendelse i Danmark. Dette skal bl.a. ske ved kontakt med udenlandske konsulenter, avlergrupper, myndigheder m.fl. samt deltagelse i symposier og konferencer. Det er ligeledes vigtigt, at projektlederen deltager i hhv. den fælles Nordisk-Baltisk gruppe omkring fælles indsatsområder på plantebeskyttelsesområdet, og i EU s minor use grupper for a) frugt og bær, b) frilandsgrønsager og c) prydplanter i væksthus og på friland. 6) Det er ligeledes vigtigt, at GP holder sig opdateret mht. nye love, regler og bekendtgørelser i Danmark og EU. Dette skal bl.a. ske ved en tæt kontakt myndigheder som Miljøstyrelsen, Naturerhvervsstyrelsen og Fødevarestyrelsen/Fødevareinstituttet. Kontakten finder bl.a. sted på diverse møder som myndighederne indkalder til, samt gennem projektlederens medlemskab af Dialogforum for plantebeskyttelsesmidler samt Miljøstyrelsens følgegrupper for henholdvis Sundhed og pesticider, Jordbundsøkologi og pesticider og Faglig Følgegruppe for Alternative Pesticider. Liste over midler der skal arbejdes med kan rekvireres ved henvendelse til projektlederen Udbyttet af projektet Det forventes, at projektet kan præsentere nye midler/strategier, der på sigt kan medvirke til en reduceret anvendelse af uønskede midler/aktivstoffer i bl.a. væksthusproduktionen og dermed til et forbedret arbejdsmiljø. Ved afprøvning, tilpasning og godkendelse af nye midler, metoder og strategier forventes bedre effekt af de nødvendige behandlinger. Det vil formindske risikoen for resistensdannelse og give færre behandlinger. Projektet forventes at medvirke til at pesticidanvendelsen, pesticidrestindholdet og pesticidpåvirkningen af miljøet reduceres. Gennem en målrettet indsats skal der fremskaffes data samt afdækkes muligheder for at få godkendt og markedsført nye midler til brug i den økologiske produktion i Danmark. Det forventes at understøtte og fremme den økologiske produktion af frugt og grønt. Det forventes at projektet fremskaffer data, der kan bruges til at få godkendt midler, der kan være med til at opfylde EU kravene om implementering af IPM. Ved at få godkendt nye og mere effektive midler med lavere afgifter, skal projektet medvirke til at forbedre gartneriernes økonomi Planer vedr. offentliggørelse Projektets resultater vil blive offentliggjort i tidsskriftet Gartnertidende samt i relevante nyhedsbreve til de forskellige grupper af avlere. Derudover vil resultaterne blive tilgængelige på GartneriRådgivningens og Grøn Plantebeskyttelses hjemmesider. Det er også planen, at præsentere resultaterne og de opnåede erfaringer på relevante erfa-møder i vækstsæsonen samt på avler- og konsulentmøder i løbet af vinteren. Dansk Gartneri har ingen planer eller aftaler om eneretsbeskyttelse eller patentansøgninger af de resultater der opnås i forbindelse med projektet Uddybning af tidligere ansøgning Med projekttitlen Plantebeskyttelse i gartnerierhvervet er der i 2015 arbejdet med et med et lignende indhold, som i nærværende projekt. Opgaver, ansøgninger og forsøg, der ikke er afsluttet, skal fortsætte i Status for projektet i 2015: Der er en række effektivitets-, tålsomheds- og strategiforsøg i gang, og det er planen at starte væksthusforsøg op i sensommeren. Der er søgt og givet en række dispensationer til såvel konventionel som økologisk produktion. Der er fremskaffet data til samt indsendt ansøgninger om godkendelser til mindre anvendelser samt forsøgstilladelser til brug i forskellige kulturer/afgrøder. Projektlederen har deltaget i relevante møder i Miljøstyrelsen samt deltaget i konferencer i ind- og udland om bl.a. Biopesticides og Biostimulants. Der har desuden været deltagelse i CEG minor crop gruppen i EU. 5

6 13.7. Angivelse af evt. nyhedsværdi. 14. Bilagsliste (liste over evt. bilag vedlagt ansøgningen f. eks CV er, vedtægter o.). Udspecificering af budgetomkostninger Koordinering af forsøg på Flakkebjerg og hos producenterne: 80 timer à 770 kr. = kr. Udarbejdelse af notater der kan bruges til ansøgninger om forsøgstilladelser: 80 timer à 770 kr. = kr. Indsamling af data til brug for ansøgninger om mindre anvendelser og dispensationer: 480 timer à 770 kr. = kr. Vurdering af risikoen for pesticidrester + evt. udarbejdelse af notater: 195 timer à 770 kr. = kr. Udarbejdelse af brugsanvisninger for at sikre at dosering, sprøjtefrister o.l. overholdes: 300 timer à 770 kr. = Deltagelse i relevante møder, kongresser og konferencer i ind- og udland, bl.a. opfølgende konferencer om Biopesticides og Biostimulants samt møder i den Nordisk-Baltiske gartnerigruppe og i CEG minor crop gruppen i EU: 95 timer à 770 kr. = kr. Deltagelse i kontaktmøder i Miljøstyrelsen samt møder i bl.a. følgegrupperne Sundhed og pesticider, Jordbundsøkologi og pesticider og Faglig Følgegruppe for Alternative Pesticider: 65 timer à 770 kr. = kr. Omkostninger til udførelse af en række effektivitets-, strategi- og selektivitetsafprøvninger på Aarhus Universitet (AU), Flakkebjerg. 1) Frugt og bær: kr., 2) Frilandsgrønsager: kr.,3) Prydplanter i væksthus: kr. og 4) Planteskoler kr. I alt: kr. Aktivitetsomkostninger i forbindelse med ansøgninger om mindre anvendelser, dispensationer og forsøgstilladelser: kr. Udgift til regnskab og revision: kr. 6