E N E R G I F R A H O R N S R E V. Indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E N E R G I F R A H O R N S R E V. Indhold"

Transkript

1 Energi fra Horns Rev Fra 7. til 9. klasse er der seks fællesfaglige fokusområder i biologi, fysik/kemi og geografi, som alle elever skal arbejde med. To af de seks fokusområder må erstattes af to andre fokusområder med andet indhold.

2 E N E R G I F R A H O R N S R E V Indhold OM FORLØBET:... 2 DEL 1:FÆLLES FORLØB... 4 OFFSHORE - VIND... 5 PÅVIS O2 OG CO2 I PLANTER FRIGIVELSE AF CO2 FRA VAND... 9 CARBONKREDSLØBET LANGSOMT OG HURTIGT... 9 TVÆRSNIT IGENNEM DET SYDLIGE HORNS REV EN KUNSTIG SANDSTEN LAV EN VINDMØLLE FARADAYS FORSØG EN SIMPEL GENERATOR SIMPEL INDUKTION FRA HAVVINDMØLLE TIL STIKKONTAKTEN TRANSFORMEREN NATUREN I NORDSØEN Side 1

3 OM FORLØBET: Fra 7. til 9. klasse er der seks fællesfaglige fokusområder i biologi, fysik/kemi og geografi, som alle elever skal arbejde med. To af de seks fokusområder må erstattes af to andre fokusområder med andet indhold. Dette forløb er fællesfagligt mellem fagene biologi, geografi og fysik/kemi og omhandler: "Bæredygtig energiforsyning lokalt og globalt" I skal sammen med lærerne formulere en overordnet problemstilling, som skal afgrænses af en række arbejdsspørgsmål. Det betyder, at der arbejdes med en reel problemstilling, der kan belyses af alle tre fag. I dette forløb skal I først igennem en fælles introduktion til emnet Vindenergi Offshore i Danmark, og til sidst skal I fordybe jer i jeres selvvalgte problemstilling. Horns Rev som er en af Danmarks største offshore vindmølleparken. Den ligger 30 km ud for Jyllands vestkyst hvor vinden blæser meget. Vindmølleparken har en kapacitet på 209 MW og dække hustandes årlige elforbrug Udfordringen ved vindenergi er at det nogen dage er vindstille og andre dage blæser for meget. Det betyder at der er timer eller dage hvor vindmøllen ikke er i drift, og derfor ikke producerer el. Andre gange kan der blive produceret for meget el. Vi har ikke fundet en holdbar løsning på hvordan i lager for meget produceret elektricitet fra vindmøllerne. El fra vindmøller er ikke nok til at dække vores energibehov som skal suppleres af andre energiformer Derfor skal vi have et fleksibelt energinet som kan sikre at vi hele tiden har den rette mængde elektriciet til rådighed også når vindmøllerne står stille. På Horns Rev tre bliver der opført vindmøller der har en navhøjde 105 m høje, med et vingefang på 164m. Det er 8,0 MW møller som har en produktionrekord på kwh på et døgn. Hvordan ser fremtidens havvindmølle ud, og hvor bæredygtig vil den være? Jeg kan anvende modeller til at forklare carbonkredsløbet. Jeg kan forklare hvordan Vindmøller påvirker økosystemet i Nordsøen Jeg kan argumentere for fordelene ved vedvarende energi i forhold til de fossile brændstoffer. Jeg kan diskutere egne og andres løsningsforslag til at øge en bæredygtig energiproduktion Offshore Jeg kan forklare, hvilke konsekvenser et varmere klima kan have for økosystemer, geografi og mennesker. Jeg kan sætte de forskellige former for udnyttelse af energi i sammenhæng. 2

4 Problemstillinger I forløbet "Vindenergi fra Horns Rev" skal I udarbejde en overordnet problemstilling, som I vil arbejde med. Følgende problemstillinger kan I med fordel overveje før, under eller efter forløbet til at igangsætte jeres refleksion over emnet: Hvordan kan det være at der ikke satses mere på bølgeenergi i sammenhæng med vindmøller. Hvordan har Vindmølleparkerne i Nordsøen påvirket Nordsøens dyre og planteliv? Hvilke fordele/ ulemper er der ved vindenergi i forhold til energi fra Olie og gas. Hvilken betydning har Green offshore ift. til klimadebatten? Side 3

5 DEL 1:FÆLLES FORLØB Se Intro om offshore vind(vattenfall) eller læs Offshore vindmøller rykker tættere på land Læs artiklen "Offshore" Fra Vindmølle indsutriene(offshore Windpower ) o Lav aktiviteten Offshore Vind mens I læser. Læs teksten Carbonkredsløbet (fra Biologifaget), og lav de tilhørende læseguides. Lav aktiviteten: Planternes rolle i corbonkredsæløbet. Lav aktiviteten Tegn carbonkredsløbet (fra Biologifaget). Lav et gruppemindmap over, hvad I har af viden om CO2 og carbonkredsløbet. Gruppemindmaps kan fx fremstilles i programmet MindMeister. Tag meget gerne billeder af jeres aktiviteter i forløbet, så I kan opdatere mindmappet sidst i forløbet. Se filmen Horns Rev: Havmøllepark i Nordsøen - Vattenfall Læs teksten Om Hornsrev fra Geus o Lav aktiviteten tværsnit af det ydre Horns Rev o Lav aktiviteten Lav din egen sandsten Læs teksten... Se filmen : El fra vindmøller (Energimuseet) Lav aktiviteteten: Lav en vindmølle Læs : Hvordan virker en vindmøllegenerator Lav aktiviteten : o En simpel gengrator o Faradays forsøg o Simpel induktion Lav aktiviteten energi i fremtiden" undersøg forventninger til energiproduktion med vind i Nordsøen? o Beregning af nyttevirkning Se hvad Undersøg produktionskæden for energi produceret fra havvindmøller o Lav et mindmap over. o Lav aktiviteten : Transformatoren. Læs teksten teksten :naturen i Nordsøen o Lav en model af økosystemet i Nordsen o Lav en model af marsvinets fødekæde. o Undersøg og diskuter hvordan støj fra havvindmøllerne påvirker økosystemet og især dyrelivet i Nordsøen. o Hvad er problemet? o Hvad er problemets årsag? o Hvilken virkning har problemet? o Hvad er en mulig løsning på problemet? 4

6 A K T I V I T E T E R O F F S H O R E V I N D E N E R G I. OFFSHORE - VIND Baggrund: Jeg får grundlæggende viden om havvindmølleparker og elproduktionens størrelse herfra. Jeg kan argumentere for fordele og ulemper ved havvindmøller I februar 2015 vandt Vattenfall med et historisk lavt bud på 77 øre pr. kwh (kilowatttime) koncessionen til at bygge Horns Rev 3, Danmarks næste store havmøllepark. I dag har Vattenfalls bestyrelse formelt godkendt den samlede, overordnede plan for opførelsen af parken, der skal levere den første strøm i Der er mange faktorer, der gør, at vi i Vattenfall ser frem til at opføre Horns Rev 3. Først og fremmest er parken en afgørende milepæl i vores stræben efter at producere strøm til en pris, der kan klare sig uden offentlig støtte. Det er samtidigt en enestående mulighed for at bekræfte Danmarks teknologiske førerposition inden for vindkraft. Det skal i bruge: Teksten Offhore (vindmølleinsdustrien) Papir Blyant eller andet skriveredskab. Lav To - Kolonnenotater til artiklen. 1. Opdel siden som vist. (gør det på tavlen) 2. Klassen læser et afsnit af teksten. Eleverne udpeger de vigtigste informationer i afsnittet. Du skal skrive disse informationer i højre kolonne. 3. Eleverne vælger nu de informationer fra den højre kolonne, de selv vil notere, og skriver dem ind i højre kolonne i deres eget skema 4. Bed eleverne finde over skrifter til stikord og fraser i højre kolonne. Disse skrives i venstre kolonne af skemaet. 5. Eleverne læser næste afsnit og gentager processen. Side 5

7 Centrale ideer i teksten Detaljer og supplerende oplysninger. Efterbehandling: Diskuter fordele og ulemper ved havvindmøller Diskuter udfasning af havvindmøller, hvad betyder det for elproduktionen? Hvilke muligheder ser I for at fremtidsikre havvindmølleparkerne? 6

8 PÅVIS O2 OG CO2 I PLANTER. Jeg kan med et forsøg undersøge, hvordan vandplanter spiller ind i carbonskredsløb. Baggrund: Verdenshavene som CO2-reservoir Verdenshavene spiller en vigtig rolle for reguleringen af mængden af CO2 i atmosfæren og dermed også for drivhuseffekten. Når CO2 er opløst i vand, tilbageholder det nemlig ikke længere varme i atmosfæren. I relation til global opvarmning kan varmere have blive en del af en ond cirkel (hvis vi kun ser på temperaturens betydning). Hvis opløseligheden af CO2 i havene falder, kan det medføre højere koncentration af CO2 i atmosfæren, hvilket kan resultere i mere drivhuseffekt, som igen kan medføre endnu varmere have, hvorefter cyklussen starter forfra. Bevægelsen af CO2 frem og tilbage mellem atmosfæren og verdenshavene påvirkes dog ikke blot af verdenshavenes temperatur, men også af deres dybde, bølger og vindhastigheder på havoverfladen og mængden af mikroskopiske planter og dyr i havet. Der optager CO2 som led i fotosyntesen. Her omdanner planter ved hjælp af solens energi CO2 og vand til næringsstoffer(kulhydrat) og energi. Processen kan beskrives sådan: Lys + CO2 + vand => kulhydrat + O2 Det skal i bruge: 3 reagensglas 1 stativ 3 propper 2 vandplanter (vandpest) CO2-indikator stanniol evt. en lampe (60W) Lav Placér en vandplante i to af reagensglassene. Fyld CO 2-indikator i alle tre glas, så planterne er dækkede, og væsken står lige højt i de tre glas. Fold stanniol om det ene af de to glas med vandplanter. Placer glassene i stativet, og sørg for at der er lys på forsøgsopstillingen. Lad forsøget fortsætte flere dage, indtil du kan se et tydeligt farveskift i de to glas med planter. Hvilke farveskift tror du, der vil komme? Hvis du sætter din lampe til at lyse på glassene hele tiden vil farveskiftet blive tydeligere og komme hurtigere. Efterbehandling: Diskuter følgende i gruppen: Hvorfor er det en god idé at have et tredje glas uden plante i? Hvorfor bliver farveskiftet tydeligere, hvis der er lys på forsøget hele døgnet? Side 7

9 Hvorfor er det en fordel at bruge sollys frem for elektrisk lys? Hvad viser forsøget om planternes rolle i naturens kredsløb? 8

10 FRIGIVELSE AF CO2 FRA VAND I skal undersøge frigivelsen af CO2 fra danskvand under opvarmning Baggrund: Når CO2 opløses i vand, reagerer noget af gassen med vandet, så der opstår en ligevægt: H2O + CO2 H2CO3 (1) (carbondioxid) (kulsyre) Øges mængden af CO2, der bliver optaget i havet, har det konsekvenser. Havet bliver nemlig mere surt, idet CO2 danner kulsyre, når det opløses i havvandet. Havet er blevet ca. 26 procent mere surt siden industrialiseringens begyndelse. Fortsætter de menneskeskabte udledninger af CO2 med samme hastighed som nu, vil havenes ph-værdi være 0,3 0,4 lavere eller ca.150 procent mere sure ved afslutningen af dette århundrede. Når havene bliver mere sure, kan det få ødelæggende konsekvenser for de dyr, der bruger kalk til at bygge deres skeletter. Iblandt dem er koraller nok de mest kendte. Når havvandet bliver mere surt, bliver det sværere for koraller og andre skaldannende organismer at binde kalken. Det betyder, at korallerne ikke længere vil være i stand til at bygge rev og vedligeholde dem. Det er en udvikling, der allerede nu er igang.(kilde NOAH) Det skal i bruge: To flasker danskvand Bægerglas (1 liter) 1-2 termometre To elastikker To plastikposer Varmeplade Lav Boblerne i danskvand og andre sodavand er CO2 på gasform. Under fremstillingen på fabrikken er CO2 blevet opløst i vandet under tryk. Når kapslen skrues af flasken, falder trykket i flasken, og noget af gassen frigives. I kan drive mere CO2 ud af væsken ved at varme den op. Under opvarmningen kan I opsamle den uddrevne gas i en pose, der sidder på flaskens åbning. CO2 i flasken skal i dette forsøg ses som det CO2 der optages i havene. 1. Åbn flaskerne med danskvand. Sæt plastikposer fast omkring flaskernes åbninger med elastikker. Fyld et bægerglas ca. halvt op med vand, og stil det på en varmeplade. 2. Stil den ene flaske i vandbadet. Plastikposen må ikke kunne nå ned på varmepladen. 3. Mål temperaturen i luften og i vandbadet. Helst med hvert sit termometer. 4. Varm vandbadet op til C ved svag varme. Hold hele tiden øje med temperaturen og poserne under opvarmningen. Hvad sker der? Skriv jeres observationer ned CARBONKREDSLØBET LANGSOMT OG HURTIGT Side 9

11 Baggrund: Jeg kan gengive carbonkredsløbet ved at tegne en model i skolegården. Jeg kan forklare det hurtige og det langsomme carbonkredsløb. Jeg kan diskutere, hvilken betydning det vil have for jordens overfladetemperatur hvis fordelingen mellem det hurtige og det langsomme carbonkredsløb ændres. Kulstof er bundet i en række depoter i havene, på land og i atmosfæren, som hele tiden udveksler forskellige kulstofforbindelser med hinanden. Disse udvekslinger udgør kulstofkredsløbet. Hvor meget kulstof, der er i de enkelte depoter, varierer naturligt både over årtusinder og over enkelte dage, men den samlede mængde kulstof er konstant. Atmosfæren indeholder mindre kulstof end de andre depoter, men stort set al udveksling af kulstof mellem depoterne foregår gennem atmosfæren. Biosfæren udgør et stort depot for kulstof. Planter på land og alger i verdenshavene og søer optager CO 2 fra luften gennem fotosyntese, som er en proces, hvor de bruger energi fra solens stråler sammen med vand til at lave kulstofforbindelser, der danner organisk stof og ilt. Dette foregår gennem en fotosyntesereaktion: 6CO 2 + 6H 2O + energi -> C 6H 12O 6 + 6O 2 Det skal i bruge: Kapitel 2.2 KULSTOFKREDSLØBET(Fra. Sustainable.dk - Drivhuseffekten - Kulstofkredsløbet.) Biosfæren: Alt levende. Atmosfæren: Den luft som omkranser jorden, der både beskytter mod UV-stråling og indeholder nitrogen, N2, (cirka 78 %), ilt, O2, (ca. 21 %), argon, Ar, (omkring 0,93 %). Den sidste procent udgøres af mange forskellige molekyler, herunder drivhusgasserne. Hydrosfæren: Alt vand på jorden inklusiv is og damp Lithosfæren: De yderste km af jorden som både er der, hvor planterne henter deres næring, hvor kontinenterne flytter sig, og hvor olien og andre fossile energikilder befinder sig. Se illustration på næste side. Lav denne øvelse: 1. Læs kapitel 2.2. Kulstofkredsløbet 2. Forklar forskellen på det hurtige og det langsomme kulstofkredsløb. 3. Hvad ville det få af betydning for Jordens overfladetemperatur, hvis store mængder kulstof flyttes fra det hurtige kredsløb til det langsomme? Og fra det langsomme til det hurtige? 4. Tegn jeres egen model af carobonkredsløbet. 10

12 1 KILDE: SUSTAINABLE.DK Side 11

13 TVÆRSNIT IGENNEM DET SYDLIGE HORNS REV Lav en illustration af et tværsnit igennem Jordens indre lag, og sammenlign lagenes indbyrdes tykkelse. Baggrund Inden for geologi arbejder man ofte med enorme afstande, tykkelser og tidsrum. De er som regel så store, at mennesker ikke kan forstå eller forestille sig dem. Derfor bruger man gerne modeller til at forklare dem og til at forstå de relative størrelser med. I skal bruge Jeg kan beskrive størrelsesforholdet mellem lagene i det ydre Horns Rev. Jeg kan forklare, hvorfor Horns Revs lag har de størrelser, som de har. Karton i farverne brun, rød, grøn, lysegrøn og sort Målebånd Saks Lim eller tape Lag på lag igennem Jorden Flyvesand - holocæn Hav sand, Holocæn Ferskvandsaflejringer, tidlig holocæn Sidste istids smeltevands aflejringer Eern mellemistids - havaflejringer Eern mellemistid - søaflejringer Saale eller ældre smeltevandsaflejringer Saale eller ældre isaflejringer 1. Den model, I skal lave her, er i skala 1: Det vil sige, at en centimeter på modellen svarer til centimeter (eller 1 kilometer) i virkeligheden. Man kan dog også arbejde med tværsnittet i et andet målestoksforhold, fx 1: På den måde bliver modellen ikke helt så høj. 2. Sortér kartonet efter farve. Hver farve svarer til bestemte aflejringer. 3. Klip de forskellige aflejringer ud i karton, så de svarer til lagets relative tykkelse i aflejringerne. 4. Tape nu de forskellige lag sammen i samme rækkefølge som aflejringerne er. 5. Skriv tydelige navne på hvert af lagene på modellen. 6. Kig på modellens lag, sammenlign dem, og diskutér, hvor tykke de forskellige lag er ift. hinanden. 12

14 Evaluering Kig på jeres illustrationer, og tal sammen i par om, hvorfor lagene har den størrelse, som de har. Side 13

15 EN KUNSTIG SANDSTEN Lav jeres egen sandsten ved at efterligne den naturlige proces diagenese. Baggrund For at forstå en geologisk proces som dannelsen af en fast sedimentær bjergart bruger man ofte praktiske eksperimenter. Man kan normalt ikke genskabe nøjagtig de samme resultater, fordi naturen har meget længere tid, større kræfter og højere temperaturer til rådighed. Alligevel kan man få en god forståelse for en proces ved at efterligne naturen og sammenligne resultaterne med virkeligheden. Forsøgene har også en praktisk anvendelse i dagligdagen. Mange kunstværker og statuer er lavet af sandsten. En hel del bygninger er også udsmykket med plader af sandsten. Vejr, is, vand og forurening nedbryder dem hele tiden og laver sprækker og revner i overfladen, ligesom hvis det var naturlige klipper. 2 HTTPS://FLEXIBLELEARNING.AUCKLAND.AC.NZ/ROCKS_MI NERALS/ROCKS/IMAGES/SANDSTONE1.JPG Derfor er det nødvendigt at reparere skaderne på statuer og bygninger. Til det bruger man våde blandinger af sand, kalk og kemiske stoffer. Dem udfylder man revner og sprækker med. Jeg kan med en model vise, hvordan sandsten er dannet. Jeg kan gennemføre et forsøg, som viser, hvordan man kunstigt laver en sandsten, som kan bruges til reparationer. Jeg kan forklare, hvordan en sandstens struktur er, og hvad der holder stenen sammen. I skal bruge Tørt, løst sand Epsomsalt eller "engelsk salt" (magnesiumsulfat) Vand Rørepind eller ske Drikkebæger af plastik eller lignende Forstørrelsesglas eller lup Evt. en sandsten 14

16 Lav jeres egne sandsten 1. Fyld drikkebægeret halvt op med sand. 2. Bland salt og vand sammen i forholdet 2 dele vand til 1 del salt. Rør rundt i blandingen, indtil saltet er helt opløst i vandet. 3. Hæld langsomt saltvandsopløsningen over sandet i drikkebægeret, indtil sandet er gennemvædet. 4. Sæt drikkebægeret med sand og saltvand et varmt sted, indtil det er helt tørt (3-4 dage). 5. Tag forsigtigt sandstenen ud af bægeret. I kan evt. bruge en saks til at klippe bægeret fri af sandstenen. Evaluering Undersøg sandstenen med forstørrelsesglas eller lup, og besvar følgende spørgsmål i par som note nedenfor: 1. Hvad er det for et stof, der holder sandkornene i jeres sten sammen? 2. Sammenlign evt. jeres kunstige sandsten med ægte sandsten fra stranden. 3. Hvilke forskelle er der på dem? Side 15

17 LAV EN VINDMØLLE Undersøg, hvordan en vindmølle virker, og under hvilke forhold den virker bedst. Baggrund Vindmøller står for ca. 20% af vores elproduktion, og der er planer om, at de skal stå for endnu mere. Men vindmøller vil have svært ved at dække hele vores elforbrug alene, fordi det ikke blæser hele tiden, og fordi de ikke altid producerer strøm på de tidspunkter, hvor vi har mest brug for det. Hvis man effektivt kunne gemme den energi, vindmøllerne producerer, ville man kunne udnytte dem bedre. I skal bruge Jeg kan nævne forskellige faktorer, der påvirker, hvor meget strøm en vindmølle producerer. Jeg kan beskrive, hvilke problemer der er i forbindelse med energiproduktion fra vindkraft. Man kan få mange forskellige vindmøller, der kan bruges til forsøg. Både fuldt funktionsklare eller nogen, man bygger selv. A/S Søren Frederiksen. Fatninger Pærer Snor Lod Amperemeter Voltmeter Vindmølle færdigkøbt eller som byggesæt. Dynamo hvis den ikke er monteret på vindmøllen allerede. Prøv vindmøllen 1. Opstil vindmøllen et sted, hvor I vil mene, at det blæser meget. 2. Undersøg ved hjælp af voltmeteret, om møllen producerer strøm. 3. Undersøg ved hjælp af pærerne, om møllen producerer strøm nok til at få dem til at lyse, og hvor mange pærer den evt. kan få til at lyse. 4. Tag målinger af møllens produktion over en uge. 5. Undersøg, hvordan "læ" påvirker møllens præstation. 6. Diskuter, om og hvordan man kan gøre møllen mere effektiv. Efterbehandling 1. Besvar følgende spørgsmål i grupper a fire: a. Hvilken type strøm producerer møllen? b. Hvor mange watt producerer møllen ved forskellige vindforhold? 2. Diskutér forskellige muligheder for at gemme energien, som vindmøllen producerer, fx batterier, hydrogen osv. 16

18 FARADAYS FORSØG Michaels Faraday opdagede transformation og induktion uden selv at være helt klar over, hvilke mekanismer der var i spil. Faradays oprindelige apparat er udstillet på Royal Institution i London. CC 0 InverseHypercube Baggrund Michael Faraday opdagede i 1831 principperne bag induktionsstrøm: Han havde viklet to isolerede ledninger rundt om hver sin side af en jernring (svarende til to spoler om en lukket jernkerne). Faraday opdagede, at når han sendte strøm igennem den ene omviklede ledning, opstod der kortvarigt en elektrisk strøm gennem den anden ledning. Senere opdagede han, at en magnet, der blev ført gennem en spole, kunne give samme resultat. I skal bruge Jeg kan vise, at en ændring i et magnetfelt kan inducere en elektrisk strøm. Jeg kan forklare, at en elektrisk strøm kan skabe et magnetisk felt. Strømforsyning En lukket jernkerne (U-kerne med åg) To spoler med 400 vindinger Galvanometer (spole med 1600 vindinger + indsats) Kontakt 3 ENGLÆNDEREN MICHAEL FARADAY OPDAGEDE INDUKTIONSSTRØMMEN I 1831.WPCLIPART.COM. Side 17

19 Undersøg galvanometeret Faradays forsøg i mere nutidig udgave. Clio Online Sæt spolerne på U-kernen, og skru åget fast. 2. I den ene side tilsluttes galvanometeret. 3. I den anden side tilsluttes strømforsyningen husk at indsætte en kontakt. 4. Tilslut jævnstrøm (6 V). 5. Tryk kontakten ned. Hvad sker der? 6. Slip kontakten. Hvad sker der? 7. Byt om på plus og minus og gentag forsøget. Hvad sker der? Evaluering Hvorfor løber der en strøm både når kontakten tændes og slukkes? Hvorfor løber der en strøm både når kontakten tændes og slukkes? Produceres der strøm, når kontakten holdes nede? Er den inducerede strøm størst, når kontakten tændes, eller når den slippes igen? Hvad kalder man den strøm, der hele tiden skifter retning? 18

20 EN SIMPEL GENERATOR Lav en model af en generator og producér jeres egen strøm. Baggrund Vindmøllens generator omdanner mekanisk energi til elektrisk energi. Vindmøllegeneratorer er noget usædvanlige i forhold til andre generatorer, der er tilsluttet elnettet. En af grundene er, at denne generatortype er tilpasset en effektkilde (vindmøllens rotor), som leverer meget varierende mekanisk effekt (moment). Drøm størrer.dk I skal bruge Jeg kan forklare, at en generator producerer strøm ved at omdanne bevægelsesenergi til elektrisk energi. Jeg kan analysere hvilke forskellige faktorer, der påvirker spændingen, der induceres i generatoren. En spole med fx 400 vindinger U-jernkerne Rund magnet monteret på en akse Stativ Elmotor Elastik/drivrem Voltmeter Pære (6 V, 1 A) med fatning Eventuelt et oscilloskop Byg en generator 1. Byg opstillingen. 2. Tænd for strømmen og skru op på 2 volt. Hvor stor spænding (volt) inducerer jeres generator? 3. Skru op til 4 volt og dernæst til 6 volt. Hvor stor spænding (volt) induceres der nu? 4. Tilslut pæren. Kan I få den til at lyse? Prøv evt. andre typer pærer. Side 19

21 Evaluering Diskutér, hvordan I kan forbedre jeres generator. Prøv gerne jeres forslag af. Hvordan bliver en generator drevet i den virkelige verden? Nævn mindst tre energikilder der bruges, når man laver elektricitet. 20

22 SIMPEL INDUKTION Prøv selv at producere strøm. Baggrund Når en magnet bevæges i en spole, bliver der induceret en strøm. Denne strøm kan bruges til at få en pære til at lyse eller en computer til at virke. I skal bruge Jeg kan vise, hvordan jeg kan producere strøm med en spole og en magnet. Jeg kan forklare, om induktion producerer jævnstrøm eller vekselstrøm. Spole 400 vindinger Stangmagnet Galvanometer Amperemeter Inducer en strøm 1. Forbind galvanometeret med spolen. 2. Sæt nu stangmagneten ned i spolen. Hvad sker der? 3. Træk magneten op igen. Hvad sker der? 4. Bevæg nu magneten op og ned i et jævnt tempo. Hvad sker der? 5. Tilslut amperemeteret (vekselstrøm) i stedet for galvanometeret. 6. Bevæg magneten så hurtigt som muligt. Hvor meget strøm kan I frembringe? Evaluering Produceres der strøm, når magneten ligger stille i spolen? Hvilken type strøm bliver der produceret? Prøv at regne ud, hvordan galvanometeret virker. Prøv at sætte en pære ind i kredsløbet i stedet for galvanometeret. Kan I få den til at lyse? Side 21

23 FRA HAVVINDMØLLE TIL STIKKONTAKTEN Baggrund: Jeg kan forklare elektricitetensvej fra havvindmøllen til stikkontakten med afsæt i en model. Jeg kan lave en produktionskæde for en strøm fra vindmøller lageres i ex brændselsceller og anvendes senere i fx elbilen. Jeg kan anvende produktionskæden til at argumentere for at vi skal bevare og videreudvikle havvindmøller Når man går udenfor, kan man nogle gange opleve, at man er ved at blive blæst omkuld af kraftige vindstød. Det skyldes, at vinden indeholder energi. Det er denne energi, vindmøller kan udnytte til at lave elektricitet. I Danmark bæser det ofte især fra vest. Det er en af årsagerne til at vi har placeret mange havvindmøller ud for vestkysten på Horns Rev. Vi har allerede to vindmølleparker derude og den tredje Horns Rev 3 er på vej. Den kommer til at bestå af 49 vindmøller med en effekt på 406,7 MW, der kan producere el svarende til det årlige forbrug i danske husstande. Parken etableres inden for et 88 km 2 stort område kilometer vest for Houstrup Strand på den jyske vestkyst. Ligesom de to øvrige Horns Revvindmølleparker kommer Horns Rev 3 til at ligge i et optimalt vindområde. Elektriciteten fra dissee vindmøller transproteres via store kabler til kysten hvor den efterfølgende skal tranformeres til højspænding for at kunne transporteres gennem højspændingskablerne landet over. Det skal i brug e: Papir, tegneredskaber FIGUR 4 KILDE: VATTENFALL - SÅDAN FUNGERER VINDKRAFT. HTTPS://CORPORATE.VATTENFALL.DK/OM-ENERGI/EL-OG- VARMEPRODUKTION/VINDKRAFT-FAKTA/SADAN-FUNGERER- VINDKRAFT/ 22

24 Lav: 1. Se filmen Vindkraft i danmark Vind i stikkontakten kap 5 2. Se på billedet og forklar med egne ord hvordan vindenergien kommer frem til stikkontakten 3. Vælg en vedvarende energikilde. 4. Lav en produktionskæde som beskriver vejen fra energikilden/produktion til forbruger. 5. Diskuter i gruppen fordele og ulemper ved vedvarende energikilder. Diskuter fremtidens energiforsyning og hvordan vores energiforsyning er sammensat. (eks. Kun vedvarende energi, kun fossile brædnstoffer 6. Præsenter jeres argumenter for klassen. Side 23

25 TRANSFORMEREN Prøv selv at bygge en transformer, og eksperimentér med, hvordan du kan styre, hvor meget spænding der kommer ud. Baggrund En transformer er i princippet meget enkel. Den består af en lukket jernkerne med en primær og en sekundær spole. Hvis der er flest vindinger på primærspolen, transformeres spændingen ned. Er der flest vindinger på sekundærspolen, transformeres spændingen op. Princippet anvendes i stort set al elektronik. Forholdet mellem spændingen på primærsiden og sekundærsiden svarer til forholdet mellem antallet af vindinger på spolen. Du kan udregne hvilken spænding, du får ud af transformationen ved at bruge formlen herunder: N angiver antallet af vindinger og U angiver spændingen Uprimær/Usekundær = Nprimær/Nsekundær Sekundærspændingen kan altså beregnes med en omskrivning, så: Usekundær=Uprimær*Nsekundær/Nprimær Ud fra formlen kan du beregne, at hvis du har dobbelt så mange vindinger påsekundærsiden som på primærsiden, får du dobbelt så stor en spænding på sekundærsiden. I skal bruge Jeg kan bygge en transformer. Jeg kan forklare, hvordan en transformer kan gøre spændingen højere eller lavere. Jeg kan forklare, hvordan transformation anvendes i hverdagen. Strømforsyning U-kerne med åg (lukket jernkerne) Forskellige spoler fx 200, 400, 1600 vindinger Voltmeter 24

26 Byg en transformer 1. Byg en transformer med 200 vindinger på primærspolen og 400 vindinger på sekundærspolen. Vent med at tilslutte strømmen. 2. Regn ud, hvad der vil ske med spændingen. 3. Tilslut strømmen 6 V vekselspænding. Spændingen må ikke transformeres op til mere end 25 V (AC) vekselstrøm. Undgå også at overstige den anbefalede strømstyrke, der er trykt på spolerne de kan blive meget varme og kan faktisk smelte. 4. Blev spændingen, som I regnede med? Hvis ikke hvorfor? 5. Byt om på primær- og sekundærspolen og gentag forsøget. 6. Gik det, som I regnede med? 7. Prøv med andre kombinationer og spændinger, men husk at regne på forsøgene først, så I ikke opnår spændinger over 25 V. Evaluering Hvornår transformerer I i hverdagen spændingen ned og er der nogen, der har en transformer med i skole? I øvelsen brugte I vekselstrøm hvorfor ikke jævnstrøm? Hvor mange volt kunne I teoretisk som I havde til rådighed? Side 25

27 NATUREN I NORDSØEN Undersøg og diskuter hvordan støj fra havvindmøllerne påvirker økosystemet og især dyrelivet i Nordsøen. Baggrund Inden der må opføres vindmåller på havet skal det sikres at en lang række miljøforhold og love overholdes. Her ser man på bla. dyre og plantelive i og over vandet. I undersøgelserne ses der på forurening med fx kemikalerin, støj over og under vandet og hvordan det påvirker forskellige økosystemer. I skal bruge Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet Papir Farver + blyant Miljørapport Havpattedyr Horns rev 1 Havmøllepark Horns Rev 3 - VVM redegørelse og miljørapport kap. 5. Nordsøen, fødekæder og økosystem o o o o Læs miljørapport kap 3.10 om Havpattedyr HornsRev 1: Brug Rollelæsning Sammenlig og diskuter resultaterne for marsvin og sæler i Havmøllepark Horns Rev 3 - VVM redegørelse og miljørapport kap. 5. i begge rapporter. Lav en model af økosystemet i Nordsen Lav en model af marsvinets fødekæde. Hvordan kan det være at fra vindmøller spiller en så stor rolle ift. Hvor vindmøllerne placeres? - Hvad er problemet? - Hvad er problemets årsag? - Hvilken virkning har problemet? - Hvad er en mulig løsning på problemet? 26

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Fremstil en elektromagnet

Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 -Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm -2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

EN REN OLIE- PRODUKTION AKTIVITETER

EN REN OLIE- PRODUKTION AKTIVITETER EN REN OLIE- PRODUKTION AKTIVITETER 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Om forløbet... 2 Intro... 2... 3 Problemstillinger... 3 Del 1: fælles forløb... 4 Påvis O 2 og CO 2 I planter.... 6 Frigivelse af CO2 fra vand...

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling Den mobile mølle VIND ENERGI Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling MOBIL LAB Introduktion Som supplement til test af vindmøller i Mobil Lab s vindtunnel, giver

Læs mere

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk.

Kapitel 1 Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 1-1-kraftvarme Energiforsyningen i Danmark 1.1 Kraftvarmeværket Formål: Du skal forklare de forskellige processer, der sker på et gasfyret kraftvarmeværk. 9 3 8 2 4 Luft 1 Naturgas 7 Havvand Pumpe 6 Skriv

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Forsyn dig selv med energi

Forsyn dig selv med energi Lærervejledning Formål I denne aktivitet skal eleverne vha. en ombygget kondicykel få konkrete erfaringer med at forsyne sig selv med energi, dvs. mærke energibehovet til at dække forskellige belastninger

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1

PÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1 ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Opgavesæt om vindmøller

Opgavesæt om vindmøller Opgavesæt om vindmøller ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Forord... 1 Opgaver i udstillingen 1. Poul la Cour... 1 2. Vindmøllens bestrøgne areal... 3 3. Effekt... 4 4. Vindmøller og drivhuseffekt...

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse

Energiomdannelse og energiproduktion Fjernvarme Skolerejse 9 klasse Geografi Fysik/kemi Biologi 33-34 Arbejde med Fysikpakken til EV3 (,4,0) 33-41 (37,5 time,50 lek) Klassen bruger 1 uge på skolerejse, naturfagene medgår kun begrænset, evt. i større grad, hvis

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Årsplan for Naturfag i overbygningen.

Årsplan for Naturfag i overbygningen. Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

El-Fagets Uddannelsesnævn

El-Fagets Uddannelsesnævn El-Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Det store energikørekort

Det store energikørekort Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb

Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb Fotosyntese, ånding og kulstofskredsløb 18-12-2007 Theis Hansen 1.3 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Vigtig teori omkring emnet:... 2 Materialer:... 3 Metode:... 3 Resultater:... 4 Diskussion:...

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

E l - Fagets Uddannelsesnævn

E l - Fagets Uddannelsesnævn E l - Fagets Uddannelsesnævn El-kørekort Lærervejledning El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med elementær el-lære er det vores håb, at eleverne

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning

Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Om temperatur, energi, varmefylde, varmekapacitet og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt.

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

El-lære. Ejendomsservice

El-lære. Ejendomsservice Ejendomsservice El-lære Indledning 1 Jævnspænding 2 Vekselspænding 3 Transformator 6 Husinstallationer 7 Fejlstrømsafbryder 9 Afbryder 10 Stikkontakt 10 Stikpropper med jord 11 Elektrisk effekt og energi

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

Aktivitetskatalog Energisparetrailer

Aktivitetskatalog Energisparetrailer Aktivitetskatalog Energisparetrailer Januar 2009 Ærø Energi og Miljøkontor Introduktion Kataloget er en oversigt over de aktiviteter, Energisparetraileren indeholder. Aktiviteterne kan foregå enkeltvis,

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen

Læs mere

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve År 1 med fælles naturfag Den enkelte og samfundets udledning af stoffer Den fællesfaglige naturfagsprøve Program Præsentation af DK og MFB 1. øvelse, sortér affald (fælles) År 1, fra mindmap til de 4 forløb

Læs mere

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER

LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER Nedenstående er inspireret af en artikel sakset fra internettet, af en lykkelig selvlært BSA entusiast. LUCAS JÆVNSTRØMS DYNAMOER UDVIKLET AF JOSEPH LUCAS - MANDEN SOM OPFANDT MØRKET En ting som uretmæssigt

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Vindlaboratoriet. Vindenergi

Vindlaboratoriet. Vindenergi Vindlaboratoriet Vindenergi Vindenergi er en af de meget synlige energiformer, når vi snakker om vedvarende energi. Overalt ser man vindmøller i landskabet, og i mange år har Danmark været blandt de førende

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere