Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med barnet i centrum. Med barnet i centrum"

Transkript

1 Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning MED BARNET I CENTRUM 1

2 Indhold Indledning...1 Forældremyndighed...1 Orientering vedrørende barnets forhold...3 Hvornår kan orientering nægtes...3 Barnets bopæl, når I har fælles forældremyndighed...3 Samvær...5 Barnets rettigheder...9 Tværfagligt møde...10 Børnesagkyndig rådgivning...10 Konfliktmægling...11 Parrådgivning...12 Hvor kan I klage?...12 Få mere at vide...12 Adresser MED BARNET I CENTRUM

3 Indledning Selvom I som forældre er blevet skilt eller ikke bor sammen længere, skal I stadig sammen drage omsorg for og tage ansvar for jeres barn. Jeres barn har ret til begge sine forældre, og I har ansvaret for, at jeres barn fortsat har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to også efter I er gået fra hinanden. Denne pjece er skrevet til forældre, der har behov for at vide noget mere om reglerne om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Pjecen fortæller også om den hjælp, som Statsforvaltningen kan tilbyde, hvis I er uenige om disse spørgsmål. Det er en god ide også at læse pjecen Samværsguide, Du kan finde pjecen på Statsforvaltningens hjemmeside Forældremyndighed Hvis I har fælles forældremyndighed over jeres barn, og I flytter fra hinanden, fortsætter I med at have fælles forældremyndighed. Det gælder også, hvis I bliver separeret eller skilt. Hvis jeres barn ikke er født endnu, vil I i nogle situationer automatisk få fælles forældremyndighed i forbindelse med, at faderskabet til jeres barn bliver anerkendt. I får også automatisk fælles forældremyndighed, hvis I er gift med hinanden, når jeres barn bliver født. Hvis I ikke automatisk får fælles forældremyndighed, kan I altid aftale, at I skal have fælles forældremyndighed. I kan læse mere om, hvem der har forældremyndigheden på Statsforvaltningens hjemmeside under Forældremyndighed. Beslutninger om barnet, når I har fælles forældremyndighed At have fælles forældremyndighed over jeres barn betyder, at I skal være enige om væsentlige beslutninger vedrørende jeres barn. Det er f.eks. beslutninger om skolevalg, skolefritidsordning, flytning til udlandet (men ikke flytning indenlands), navnevalg, religiøst tilhørsforhold og risikobetonede fritidsaktiviteter (for eksempel dykning, boksning, motor- sport, bjergbestigning eller lignende). Den af jer, der bor sammen med jeres barn, kan alene træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns liv. Disse beslutninger behøver I altså ikke være enige om. Det er for eksempel beslutninger om, hvor i landet jeres barn skal bo, beslutninger vedrørende jeres barns daginstitution og spørgsmål om jeres barns daglige velbefindende, f.eks. om jeres barn skal gå til skolepsykolog. Hvis den af jer, som jeres barn bor sammen med, beslutter sig for at flytte til et andet sted i Danmark sammen med barnet, skal den anden forælder dog orienteres om flytningen, senest 6 uger før flytningen skal ske. Det kan I læse mere om under afsnittet: Varslingspligt ved flytning på side 4. MED BARNET I CENTRUM 1

4 Hvis der er tale om dagligdagsbeslutninger vedrørende jeres barn, kan den forælder, som barnet opholder sig hos på det tidspunkt, hvor beslutningen skal træffes, træffe denne beslutning alene. Disse beslutninger behøver I altså ikke være enige om. Det kan for eksempel være beslutninger om mad, tøj, sengetider, venner og ikke-risikobetonede fritidsaktiviteter. Ændring af forældremyndighed I kan altid selv aftale ændringer i forældremyndigheden over jeres barn. Det kan for eksempel være en aftale om, at I skal have fælles forældremyndighed, hvis I ikke har dette i forvejen. Det kan også være en aftale om, at den fælles forældremyndighed skal ophæves, og én af jer skal have forældremyndigheden alene. Hvis I indgår en aftale om forældremyndigheden over jeres barn, skal det ske skriftligt på en blanket, som I får hos Statsforvaltningen. Kan I ikke blive enige om forældremyndigheden, kan Statsforvaltningen hjælpe jer med at finde frem til en løsning, bl.a. ved vejledningsmøde, tværfagligt møde, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. I kan læse mere om tværfagligt møde, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling på side Lykkes det jer ikke at finde frem til en løsning, kan Statsforvaltningen afslutte sagen og indbringe den for retten. Det er dog en betingelse for, at Statsforvaltningen kan afslutte sagen om forældremyndighed og indbringe den for retten, at I er mødt op i Statsforvaltningen til et møde. Hvis en sag om forældremyndighed indbringes for retten, er det retten, der beslutter, hvad der skal ske med forældremyndigheden. Retten skal træffe denne afgørelse, ud fra hvad der er bedst for jeres barn. Det får blandt andet betydning for en afgørelse om forældremyndighed, hvem af jer der er bedst til at samarbejde og dermed sikre jeres barns kontakt til jer begge to. I skal være opmærksomme på, at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det betyder, at den fælles forældremyndighed som udgangspunkt skal bevares. Det skyldes, at jeres barn har ret til to forældre, og at I sammen har et fælles ansvar for at drage omsorg for og tage ansvar for jeres barn. Hvis der er behov for det, kan I bede den myndighed, som behandler forældremyndighedssagen (Statsforvaltningen eller retten), om at træffe en afgørelse om, hvem af jer der skal have forældremyndigheden alene, mens sagen om forældremyndighed behandles. Det kaldes en midlertidig afgørelse om forældremyndighed. I kan også samtidig bede Statsforvaltningen om en midlertidig afgørelse om samvær, hvis I også er uenige om dette. 2 MED BARNET I CENTRUM

5 Orientering vedrørende barnets forhold Hvis I ikke har fælles forældremyndighed Hvis I ikke har fælles forældremyndighed, har den af jer, der ikke har forældremyndigheden, ret til at få oplysninger om jeres barns forhold fra skolen, børneinstitutionen og social- og sundhedsvæsnet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger. Den af jer, som ikke har forældremyndigheden, skal selv henvende sig til skolen eller institutionen m.v. og bede om at få oplysningerne. Man kan kræve at få oplysningerne skriftligt fra barnets skole eller institution, men det gælder kun, hvis dokumenterne allerede findes der. Det er ikke muligt at blive orienteret løbende om barnets forhold hos myndighederne, institutionerne mv. En forælder kan derfor ikke bede om generelt at blive orienteret om barnets forhold. Hvornår kan orientering nægtes Skolen, børneinstitutionen og social- og sundhedsvæsnet samt private sygehuse, privatpraktiserende læger og tandlæger kan nægte at give konkrete oplysninger om jeres barns forhold til den af jer, der ikke har forældremyndigheden. Skolen eller børneinstitutionen kan også nægte at udlevere dokumenter om jeres barns forhold. Det kræver, at skolen, institutionen m.v. har vurderet, at det vil være til skade for jeres barn at give den af jer, der ikke har forældremyndigheden, konkrete oplysninger, dokumenter eller orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter på skolen eller i børneinstitutionen. Hvis skolen, institutionen m.v. helt eller delvist nægter at give konkrete oplysninger m.v., kan en eller begge forældre klage over denne afgørelse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde fratage den af jer, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få oplysninger og til at få udleveret dokumenter eller retten til orientering om og deltagelse i generelle sociale aktiviteter. Denne afgørelse kan man klage over til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. Barnets bopæl, når I har fælles forældremyndighed I kan altid selv aftale, hvem af jer barnet skal bo hos. Denne aftale behøver I ikke involvere Statsforvaltningen i. Hvis I selv har indgået en aftale om, hvor jeres barn skal bo, kan I bestemme, at aftalen skal kunne tvangsfuldbyrdes ved fogedrettens hjælp. Det kan I gøre ved at indsætte en særlig bestemmelse i aftalen. Det kaldes en tvangsfuldbyrdelsesklausul. En tvangsfuldbyrdelse betyder, at fogedretten kan hjælpe med at gennemføre aftalen, hvis én af jer ikke overholder den. Se et eksempel på en tvangsfuldbyrdelsesklausul side 7. Hvis I gerne vil have, at Statsforvaltningen kender jeres aftale om, hvor jeres barn skal bo, kan I også vælge at indgå aftalen over for Statsforvaltningen. MED BARNET I CENTRUM 3

6 Det kan være, at I ikke kan blive enige om, hvem af jer jeres barn skal bo hos enten i forbindelse med samlivsophævelsen eller på et senere tidspunkt. Her kan Statsforvaltningen hjælpe jer med at finde frem til en løsning, bl.a. ved vejledningsmøde, tværfagligt møde, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. I kan læse mere om tværfagligt møde, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling på side 9-10 i denne pjece. Lykkes det ikke at finde frem til en løsning, kan Statsforvaltningen afslutte sagen og ind- bringe den for retten. Det er dog en betingelse for, at Statsforvaltningen kan afslutte sagen om barnets bopæl og indbringe den for retten, at I er mødt op i Statsforvaltningen til et møde. Hvis en sag om barnets bopæl indbringes for retten, er det retten, der beslutter, hvem af jer jeres barn skal bo hos. I kan altså godt beholde den fælles forældremyndighed og kun få en afgørelse om jeres barns bopæl. På den måde vil I stadig være fælles om de væsentlige beslutninger, der vedrører jeres barn. Retten skal træffe afgørelsen om, hvem af jer jeres barn skal bo hos, ud fra hvad der er bedst for jeres barn. Det får blandt andet betydning for en afgørelse om barnets bopæl, hvem af jer der er bedst til at samarbejde og dermed til at sikre jeres barns kontakt til jer begge to. Hvis der er behov for det, kan I bede den myndighed (Statsforvaltningen eller retten), som behandler sagen om jeres barns bopæl, om at træffe en afgørelse om, hvem af jer jeres barn skal bo hos, mens bopælssagen behandles. Dette kaldes en midlertidig afgørelse om barnets bopæl. I kan også samtidig bede Statsforvaltningen om en midlertidig afgørelse om samvær, hvis I også er uenige om dette. Varslingspligt ved flytning Hvis en af jer skal flytte, har denne pligt til at fortælle den anden forælder om flytningen. Dette skal ske, senest 6 uger før flytningen finder sted. Pligten til at varsle den anden om flytning er indført, fordi I begge har et ansvar for, at jeres barn bevarer kontakten til jer begge to. Varslingspligten gælder for alle forældre, der skal flytte både forældre, der bor sammen med barnet, og forældre, der ikke bor sammen med barnet. Hvis den af jer, der skal flytte, ikke fortæller den anden forælder om flytningen, kan dette få betydning senere, eksempelvis hvis retten skal tage stilling til, hvem af jer jeres barn skal bo hos. Det er den forælder, der skal flytte, der skal godtgøre, at den anden forælder er blevet orienteret om flytningen, senest 6 uger før flytningen finder sted. I skal være opmærksomme på, at varslingspligten gælder mellem jer som forældre, og at Statsforvaltningen ikke skal deltage i varslingen og heller ikke skal kvittere for, at varslingen er sket. 4 MED BARNET I CENTRUM

7 Samvær Jeres barn har ret til begge sine forældre og har derfor ret til samvær med den af jer, som barnet ikke bor sammen med. I har som forældre et ansvar for at sikre, at jeres barn har en tæt og jævnlig kontakt til den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med, og at dette samvær fungerer godt for jeres barn. Det bedste er selvfølgelig, hvis I selv kan blive enige om, hvordan samværet skal være. Det vil sige, hvor ofte og hvor længe jeres barn skal være sammen med den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med. Hvis I selv kan blive enige om, hvordan samværet skal være, behøver I ikke at inddrage Statsforvaltningen i jeres aftale om samværet. Det gælder også aftaler om at ændre samværet, hvad enten det er ændring af en samværsordning, som I selv har aftalt, eller en samværsordning, som Statsforvaltningen eller retten på et tidligere tidspunkt har truffet afgørelse om. Jeres skriftlige aftale om samværet er lige så gyldig som et dokument fra Statsforvaltningen, hvis I tilføjer en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Så vil I kunne få hjælp fra fogedretten til at tvangsfuldbyrde samværet. Læs nærmere i afsnittet Hvad sker der, hvis barnet ikke udleveres til samvær? på side 7. I kan læse mere om måder at tilrettelægge samværet på i vores pjece Samværsguiden, som I finder på vores hjemmeside Uenighed om samvær Hvis I ikke kan blive enige om, hvordan samværet skal være, kan Statsforvaltningen hjælpe jer med at finde frem til en løsning, bl.a. ved vejledningsmøde, tværfagligt møde, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. I kan læse mere om tværfagligt møde, børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling på side 9-10 i denne pjece. Hvis det ikke lykkes jer at finde frem til en løsning, kan I bede Statsforvaltningen om at træffe en afgørelse om samværet. Hvis der er brug for det, kan I bede Statsforvaltningen om at træffe en midlertidig afgørelse. Vurderingen af samværet En midlertidig afgørelse om samvær gælder, indtil der er truffet en endelig afgørelse om samværet eller indgået en aftale om samværet. Hvis I har bedt Statsforvaltningen om at tage stilling til samværet, fordi I ikke selv kan blive enige om det, er det statsforvaltningen, der i stedet må vurdere, hvilken samværsordning der passer bedst til netop jeres barn. For at kunne finde frem til den bedste samværsordning for jeres barn, vil Statsforvaltningen inddrage jeres barn i sagen. MED BARNET I CENTRUM 5

8 Barnet skal altid inddrages, så barnets perspektiv bliver tydeligt for Statsforvaltningen. Jeres barn har også en ret til at kunne give sin mening til kende. Der gælder altså ingen aldersgrænse for, hvornår et barn skal inddrages i en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Det er Statsforvaltningen, der beslutter, hvordan jeres barn skal inddrages i sagen. Det kan for eksempel ske ved, at der indhentes udtalelser fra jeres barns dagsinstitution, skole eller SFO, ved en samtale med jeres barn, ved en børnesagkyndig undersøgelse eller på anden måde. I kan læse mere om børnesagkyndige undersøgelser i vores pjece Børnesagkyndige undersøgelser. Hvis I under Statsforvaltningens behandling af sagen bliver enige om, hvordan samværet skal være, skal I oplyse dette til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan så notere jeres samværsaftale, hvis I ønsker det. Hvis I stadig er uenige om samværet, træffer Statsforvaltningen afgørelse om samværet. Statsforvaltningen fastsætter samværet ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Statsforvaltningen skal altid finde frem til den samværsordning, der passer bedst til netop jeres barn. Når der skal tages stilling til, hvilken samværsordning der er bedst for jeres barn, kan Statsforvaltningen blandt andet lægge vægt på disse forhold: Jeres barns alder og udviklingstrin Jeres barns holdning til samværet Jeres barns dagligdag, det vil bl.a. sige fritidsaktiviteter og andet Jeres barns hidtidige kontakt til den af jer, som jeres barn ikke bor sammen med Jeres barns kontakt til søskende, også halvsøskende Jeres evne til at samarbejde Jeres arbejdsmæssige og personlige forhold Afstanden mellem jeres bopæle Andre praktiske forhold. Hvis det er bedst for jeres barn, kan Statsforvaltningen bestemme, at der skal gælde nogle vilkår for samværet. Det kan for eksempel være et vilkår om, at samværet skal være overvåget. Statsforvaltningen kan også bestemme, at der ikke skal være samvær, hvis det er nødvendigt af hensyn til jeres barn. Ændring af samvær Hvis I beder Statsforvaltningen om ændring af en samværsordning, som I selv har aftalt, eller en samværsordning, som Statsforvaltningen eller retten på et tidligere tidspunkt har truffet afgørelse om, så kan Statsforvaltningen eller retten kun ændre samværet, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis en ændring af samværet vil være bedst for jeres barn. 6 MED BARNET I CENTRUM

9 Det betyder blandt andet, at I selv må finde en løsning på f.eks. enkeltstående ændringer af samværet. Det kan være tilfældet, hvis den ene af jer ønsker at være sammen med barnet på en dag, hvor barnet skulle være hos den anden forælder. Det kan f.eks. være på grund af en festlig begivenhed i familien. Her kan Statsforvaltningen dog hjælpe jer gennem tilbud om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, hvis I har svært ved at blive enige. Det er jeres ansvar som forældre selv at finde en løsning på sådanne uenigheder. Transport i forbindelse med samvær Forældrene har et fælles ansvar for at hente og bringe barnet i forbindelse med samvær. Forældrene tilrettelægger selv transporten af barnet uden inddragelse af Statsforvaltningen. Forældrene aftaler den transportordning, som de mener, er bedst for deres barn, og mest hensigtsmæssig i forhold til deres situation. Forældrene kan eksempelvis vælge at fordele transporten på den måde, som det ofte sker, nemlig ved at samværsforælderen sørger for afhentningen af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentningen af barnet i forbindelse med af- slutningen af samværet. Da forældrenes fælles ansvar for at hente og bringe barnet i forbindelse med samvær fremgår direkte af loven, kan Statsforvaltningen som udgangspunkt ikke løse en tvist mellem forældrene om transporten ved en afgørelse. Hvad sker der, hvis samværet aflyses? Hvis samværet bliver aflyst, kan Statsforvaltningen fastsætte et nyt samvær som erstatning for det mistede. Ved afgørelsen om erstatningssamvær lægger Statsforvaltningen vægt på grunden til, at samværet blev aflyst. Statsforvaltningen lægger også vægt på, om det aflyste samvær har betydning for barnets kontakt til samværsforælderen. Samarbejdschikane fra den af jer, der bor sammen med barnet, i form af at barnet ikke udleveres til samvær, betyder normalt, at der fastsættes erstatningssamvær i stedet for det mistede samvær. Der bliver normalt også fastsat erstatningssamvær, hvis der for eksempel kun er samvær i meget begrænset omfang, og samværet aflyses. Hvis samværet aflyses, på grund af at jeres barn er sygt, eller at jeres barn skal på lejrskole eller lignende, vil der normalt ikke blive fastsat erstatningssamvær. Der bliver normalt heller ikke fastsat erstatningssamvær, hvis samværet aflyses af den af jer, som barnet skal have samvær med. Hvis den af jer, som barnet skal have samvær med, gentagne gange aflyser samværet, kan det betyde, at samværet bliver indskrænket eller ophævet. MED BARNET I CENTRUM 7

10 Hvad sker der, hvis barnet ikke udleveres til samvær? Hvis den af jer, der bor sammen med barnet, nægter at udlevere barnet til samvær, kan den anden bede fogedretten om at hjælpe med at få barnet udleveret. Den af jer, som barnet skulle have haft samvær med, kan i den forbindelse bede fogedretten om at fastsætte erstatningssamvær. Hvis I selv har indgået en aftale om samværet, kan I bestemme, at aftalen skal kunne tvangsfuldbyrdes ved fogedrettens hjælp. Det kan I gøre ved at indsætte en særlig bestemmelse i aftalen om, at samværet kan tvangsfuldbyrdes af fogedretten. Det kaldes en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Hvis Statsforvaltningen har udarbejdet et samværsdokument eller et mødenotat med jeres aftale om samværet, vil dette dokument også indeholde en tvangsfuldbyrdelsesklausul. En tvangsfuldbyrdelsesklausul kan eksempelvis se sådan ud: Samværsforælderen kan efter retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgørelse nr af som senest ændret ved 2 i lov nr. 551 af ) få fogedrettens hjælp, hvis barnet/børnene ikke udleveres til samværet efter denne afgørelse. Bopælsforælderen kan også få fogedrettens hjælp, hvis barnet/børnene ikke kommer hjem efter samværet efter denne afgørelse. I skal være opmærksomme på, at, for at fogedretten kan hjælpe med at tvangsfuldbyrde en aftale om samvær, kræver det, at det i samværsaftalen klart fremgår, hvornår samværet skal foregå, og hvor jeres barn skal hentes ved samværets begyndelse og afslutning. Det er altså vigtigt, at aftalen indeholder oplysninger om f.eks. lige/ulige uger, uge- dage, datoer og klokkeslæt. Anden kontakt Den af jer, som ikke bor sammen med barnet, har i særlige tilfælde mulighed for at få fastsat anden kontakt end samvær med jeres barn. Det kan for eksempel være kontakt i form af telefonsamtaler, breve eller s. Det kan f.eks. være en mulighed, hvis den af jer, som ikke bor sammen med barnet, bor i udlandet, og der derfor ikke kan være et jævnligt samvær. Hvis I ikke selv kan blive enige om denne form for kontakt, kan I bede Statsforvaltningen om at bestemme, om der skal være en sådan kontakt, og hvordan den i givet fald skal være. Samvær med andre end forældre Et barn kan i visse situationer få fastsat samvær med nære pårørende, som barnet er knyttet til. Det er hvis en forælder er død, eller begge forældre er døde hvis der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder, barnet ikke bor hos. Det er barnets nærmeste pårørende, der kan søge Statsforvaltningen om samvær med barnet. 8 MED BARNET I CENTRUM

11 Barnets rettigheder Det er jeres barn, som er omdrejningspunktet for alle afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Det er derfor vigtigt, at det altid er barnet, der er i fokus hos jer som forældre. Barnet vil også altid være i fokus hos de myndigheder (Statsforvaltningen og retten), som behandler sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Når Statsforvaltningen eller retten behandler en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, eller Statsforvaltningen behandler en sag om samvær, skal barnet inddrages. Dette er én af barnets rettigheder. Barnet har også andre rettigheder. Det kan for eksempel være, at I er blevet enige om en samværsordning, som I mener, er bedst for jeres barn, men at jeres barn gerne vil have, at samværet er anderledes. Det kan være svært for jeres barn at fortælle det til jer, fordi han/hun ikke ønsker at gøre jer kede af det. Jeres barn kan hvis han/hun er fyldt 10 år henvende sig til Statsforvaltningen og bede om, at I indkaldes til et møde om samværet. Det gælder også, hvis jeres barn ønsker, at I skal tale sammen om forældremyndighed eller om, hvor jeres barn skal bo. Hvis jeres barn over 10 år henvender sig til Statsforvaltningen, vil han/hun få en børnesagkyndig at tale med. Hjemmeside for skilsmissebørn Statsforvaltningen har sammen med Ankestyrelsens Familieretsafdeling lavet hjemme- siden der henvender sig til skilsmissebørn. Her kan børn læse mere om deres rettigheder og om, hvordan det er at være skilsmissebarn. Jeres barn har også mulighed for at gå i en børnegruppe. Børnegrupper En børnegruppe er en gruppe af børn, der samles, så de kan tale sammen med andre, hvis forældre heller ikke bor sammen. I børnegruppen kan børnene høre hinandens historier og opdage, at andre har det som dem. Ved at tale om den situation, som børnene er i, kan de opleve en lettelse og en større forståelse af forholdene i deres egen familie. Det er Statsforvaltningen, der tilbyder børnene at deltage i børnegrupper. I kan læse mere om børnegrupper på Statsforvaltningens hjemmeside MED BARNET I CENTRUM 9

12 Tværfagligt møde Når Statsforvaltningen får en ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl og/eller samvær, vil I som regel blive indkaldt til et møde sammen. Hvis det er et tværfagligt møde, deltager der både en juridisk sagsbehandler og en børnesagkyndig. Formålet med mødet er at høre begge forældre og hvis det er muligt hjælpe jer til at indgå aftaler om jeres barn. Her vil den børnesagkyndige kunne bidrage med gode råd og vejledning om, hvad der generelt er godt for børn og om, hvad der må anses for det bedste for lige netop jeres barn. Målet er jo at lave de bedst mulige ordninger for jeres barn. Hvis I ikke kan indgå aftaler, bruges mødet til at få oplyst sagen og høre begge forældres synspunkter, så Statsforvaltningen f.eks. kan træffe en afgørelse om samværet. I nogle tilfælde kan Statsforvaltningen afvise at behandle en ansøgning om ændring af samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl. Det er tilfældet, hvis ansøgeren ikke har påvist væsentligt forandrede forhold eller at en ændring vil være bedst for barnet. Børnesagkyndig rådgivning Hvis I ikke er enige om forældremyndighed, jeres barns bopæl og/eller samvær, kan Statsforvaltningen tilbyde gratis børnesagkyndig rådgivning til jer og jeres barn. I kan også få børnesagkyndig rådgivning, selvom I ikke har en sag i Statsforvaltningen men gerne vil have hjælp til at forbedre jeres samarbejde og kommunikation. Børnesagkyndig rådgivning kan hjælpe jer til at finde frem til den løsning, som er bedst for jeres barn. Børnesagkyndig rådgivning kan også have en støttende og aflastende virkning for jeres barn. Statsforvaltningen kan også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til barnet selv. For at barnet kan have gavn og glæde af en rådgivning, er det vigtigt, at barnet har en vis modenhed. Rådgiverne er psykologer, psykiatere eller socialrådgivere med særlig erfaring i familieforhold. De har tavshedspligt, og oplysninger, som kommer frem under en rådgivning, bliver ikke videregivet til sagsbehandleren i Statsforvaltningen, medmindre I selv ønsker det. Rådgiveren vil dog når rådgivningen er afsluttet fortælle sagsbehandleren, om I er blevet enige, eller om Statsforvaltningen skal fortsætte sagsbehandlingen. Rådgivningen foregår normalt i Statsforvaltningens lokaler. Det er også Statsforvaltningen, der indkalder til rådgivning og sørger for den praktiske tilrettelæggelse. 10 MED BARNET I CENTRUM

13 Konfliktmægling Statsforvaltningen tilbyder også gratis konfliktmægling til forældre, der er uenige om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. Mæglingen hjælpes på vej af en børnesagkyndig og en jurist, der er uddannede mæglere. Mægling er en særlig metode til at hjælpe jer som forældre til selv at finde løsninger på jeres konflikter, som I begge kan acceptere. Ved mægling kan I blive bedre til at indgå aftaler om jeres barn og til at arbejde for at overholde de aftaler, som I indgår. Det er ikke mæglernes rolle at finde løsninger på de problemer, I ønsker løst, men de hjælper jer via en særlig spørgeteknik med at finde frem til de løsninger, som I som forældre finder bedst. Mæglerne har også tavshedspligt. Det betyder, at der ikke bliver videregivet oplysninger til sagsbehandleren i Statsforvaltningen. Mægleren vil dog når mæglingen er afsluttet fortælle sagsbehandleren, om I er blevet enige, eller om Statsforvaltningen skal fortsætte sagsbehandlingen. Hvis I ønsker det, kan I altid bede om, at den aftale, som I indgår under konfliktmæglingen, gives videre til Statsforvaltningens sagsbehandler. MED BARNET I CENTRUM 11

14 Parrådgivning For forældre med børn under 18 år er der i perioden mulighed for at få parrådgivning med en vis egenbetaling. Parrådgivningen varetages af Center for Familieudvikling. I kan læse mere om ordningen på Hvor kan I klage? I kan klage over Statsforvaltningens afgørelser til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. I afgørelsen fra Statsforvaltningen står der, hvordan man gør. Statsforvaltningens afgørelse gælder, indtil Ankestyrelsen evt. bestemmer noget andet. Få mere at vide Har I andre spørgsmål, eller ønsker I yderligere vejledning, kan I altid henvende jer til Statsforvaltningen. I kan finde blanketter m.v. på Statsforvaltningens hjemmeside www. statsforvaltningen.dk. Reglerne om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær står i forældreansvarsloven (lov nr. 499 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 600 af 18. juni 2012). I kan finde loven og flere oplysninger på Ankestyrelsens hjemmeside Der kan gælde andre regler for Færøerne og Grønland. Læs nærmere på: (Grønland) (Færøerne) I er velkomne til at kontakte Statsforvaltningen og få flere oplysninger. Læs mere på og på 12 MED BARNET I CENTRUM

15 MED BARNET I CENTRUM 13

16 Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Statsforvaltningens INFO-center Telefon MED BARNET I CENTRUM

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles

Med barnet i centrum. Når vi skal skilles Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når vi skal skilles Pjece om skilsmisse og separation

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden

Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Skolers pligt til at give en orientering om barnets forhold til en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden Udgivet af: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 KOLOFON Af Social-,

Læs mere

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2

Børn og unge på krisecentre skal også i skole. Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til børn og unge på krisecentre Undervisning til børn og unge på krisecentre 2 Børn og unge på krisecentre skal også i skole undervisning til

Læs mere

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed

til ulovlig praksis! Brug din ytringsfrihed Sig nej 1 Brug din ytringsfrihed Kommunernes økonomi er under lup som aldrig før, og vi har set spareplaner, som ifølge juridiske eksperter er på kant med loven, fordi der formuleres så konkrete mål for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

Barsel Når studerende bliver forældre

Barsel Når studerende bliver forældre Barsel Når studerende bliver forældre Regler og rettigheder når studerende bliver forældre Studenterrådgivningen Indhold Indledning... 2 SU ekstra klip i forbindelse med barsel (fødselsklip)... 3 Supplerende

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde.

Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre Rødby den 24. august 2007 Foreningen Et barn To forældre ansøger herved om tilskud til frivilligt socialt arbejde. Et barn To forældre ønsker herved at søge om et støttebeløb på kr.

Læs mere

Børn i deleordninger. Kort & klart

Børn i deleordninger. Kort & klart ørn i deleordninger Kort & klart 1 Kort & Klart om deleordninger 2 Når forældre går fra hinanden, tænker en del, at en deleordning vil være den bedste og nemmeste løsning for barnet. Ved at bo den ene

Læs mere

Når I skal separeres eller skilles

Når I skal separeres eller skilles Rigsombudsmanden i Grønland Når I skal separeres eller skilles En pjece om separation og skilsmisse Rigsombudsmanden i Grønland Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi Indaleeqqap Aqqutaa 3 Telefon: (+299)

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2

Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Informationspakke om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 Til ægtefællesammenførte i Danmark Hvad indeholder informationspakken? Informationspakken om Danskprøve A1 og Danskprøve A2 er udarbejdet til ægtefællesammenførte

Læs mere

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP

BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP BØRN OG UNGE MED HANDICAP GUIDE TIL HJÆLP OG STØTTE FORÆLDRE TIL ET BARN MED FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP INDHOLD Forord... 3 HVEM KAN HJÆLPE JER? Kommunen... 5 Familievejlederordningen... 5 Kommunens

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Skilsmisse -hvad så med økonomien? Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver Skilsmisse

Læs mere

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 24. juni 2014 Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven Vejledning nr. 2 til serviceloven Afsnit I Indledning Kapitel 1 Indledning

Læs mere

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning

NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning NÅR DU ER BEKYMRET FOR ET BARN ELLER EN UNG - en handlevejledning KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk/bekymret 1 Indhold Forord 4 Tegn på at et barn eller en

Læs mere

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet

Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E. Hold fast i jobbet Særlige ansættelser F O A F A G O G A R B E J D E Hold fast i jobbet Hold fast i jobbet er udgivet af FOA Fag og Arbejde. Pjecen er en opslagsguide til medlemmer, valgte og ansatte i afdelingerne og tillidsrepræsentanter.

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen 1 Digitaliseringsstyrelsen Vejledning til kommunerne om bekendtgørelse nr. 1553 af 18. december 2013 om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v. Indledning Denne vejledning

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere