Regler for Avl. Opformering. Gyldig fra 1. januar 2014 til 31. december 2014

Transkript

1 Regler for Avl og Opformering Gyldig fra 1. januar 2014 til 31. december 2014

2 Indholdsfortegnelse Regler for Avl Baggrund Ændringer regler for avl Avlsstatus Tilsyn og vejledning Avlsdyr Mærkning og registrering Kejsersnit Stationsindividprøve Besætningsindividprøve KS- og besætningsorner indsættelse og anvendelse Salg Regler for Opformering Baggrund Ændringer regler for opformering Opformeringsstatus Tilsyn og vejledning Avlsdyr Mærkning og registrering Salg Appendiks Brugskoder og symboler på avlsdyr Udsætterkriterier og koder for prøvningsgrise Godkendte vægte, belysning og strøelseskrav ved individprøve i besætning Krav til prøvningsfoder Krav til vådfodringssystem i forbindelse med individprøve i besætning Alder/vægt ved indsættelse grise i besætningsindividprøve Regler for udfyldelse følgesedler Anvendelse avlsdyr i opformering Produktbetegnelse og markedsføring Regler for sundhedsovervågning i avls- og opformeringsbesætninger Overgangsordning ved salg Aftale om Avl Brugerbetaling LG5 Registrering for besætninger med gammel registreringsform

3 Regler for Avl

4 Regler for Avl Baggrund 1.1 Regler for Avl er fastsat i henhold til Aftale om Avl. 1.2 Regler for Avl udstikker de tekniske retningslinjer for avlsarbejdets gennemførelse hos de avlere, der har indgået Aftale om Avl med Landbrug & Fødevarer / Videncenter for Svineproduktion (herefter VSP). 2 Ændringer regler for avl 2.1 Regler for Avl fastsættes VSP og kan ændres som bestemt i Aftale om Avl, pkt Ændring Regler for Avl sker på følgende måde: a) senest 15. maj: VSP udsender udkast til regler for det kommende år til Dansk Svineavl. b) senest 15. juni: VSP og Dansk Svineavl slutter forhandlingerne om de nye regler. c) senest 1. juli: VSP fastsætter ændrede regler. d) efter 1. juli: VSP sender det nye regelsæt til Dansk Svineavl og avlerne. e) senest 1. december udsendes det nye regelsæt i endelig udgave til avlerne. 2.3 Regler for Avl kan ændres i gyldighedsperioden, hvis VSP og Dansk Svineavl er enige om ordlyd og ikrttrædelsestidspunkt. Sådanne ændringer Regler for Avl meddeles omgående VSP ved og brev til avlerne. 3

5 3 Avlsstatus 3.1 VSP indgår eller opsiger Aftale om Avl med avlsbesætninger efter indstilling fra Avl & Genetik, VSP. 3.2 Dansk Svineavls sekretariatschef deltager med tale- og referatret ved forelæggelsen indstillinger fra Avl & Genetik for bestyrelsen for Videncenter for Svineproduktion: Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) ved vurdering avlsbesætninger. 3.3 Der foretages en løbende vurdering allerede godkendte besætninger inden for hver race Avl & Genetik. Desuden foretages efter behov en ranglistning besætningsejere, der søger om at få avlsstatus, herunder også avlere, som søger om besætningsudvidelser. Avl & Genetiks indstillinger forelægges for LFS. 3.4 Ved bedømmelsen allerede godkendte avlere indgår følgende forhold: Forventningen til besætningens avlsmæssige niveau i det kommende år, defineret som et vægtet indeksgennemsnit de 15 bedste kuld i prøvning, de 40 bedste individprøvede polte samt de 25 bedste ufødte kuld i besætningen. De nævnte indeksgennemsnit vægtes i forholdet 3:3:5. Antallet dyr/kuld i bedømmelseskategorierne justeres i forhold til besætningsstørrelse (aktuelt soantal), hvor de nævnte antal er gældende for besætninger standardstørrelse (150 kuld for farvede racer og 220 kuld for hvide racer), der samtidig er de mindste soantal, der reguleres til. Desuden medtages udviklingen i dette indekstal over tid samt relevante oplysninger om driftsforhold i den enkelte besætning. Såfremt en besætnings kuldantal i det foregående år ikke opfylder den indgåede tale, forelægges besætningen for LFS på grundlag Avl & Genetiks faglige vurdering. 3.5 Ved valg nye avlere eller besætningsudvidelser bedømmes primært ansøgernes evner, erfaring og om muligt avlsdyrenes kvalitet. Besætningens beliggenhed, bygningsmæssige ressourcer og sundhedsstatus medtages som sekundært bedømmelsesgrundlag. Nye avlere kan rekrutteres fra følgende grupper: - godkendte avlere - godkendte opformeringsejere - producenter. 4

6 3.6 LFS gennemgår materialet fra Avl & Genetik og træffer beslutning om, hvilke besætninger der skal have opsagt hele eller dele deres Aftale om Avl, og hvilke besætninger der skal have tilbud om Aftaleudvidelse eller etablering avlsbesætning. Ved opsigelse en Aftale om Avl har avleren ret til foretræde for LFS. 3.7 Ved sanering (hel- eller del-) eller start en avlsbesætning skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem besætningsejeren og avlskonsulenten. En saneringsplan skal være godkendt VSP forud for enhver sanering i avlsbesætninger. 3.8 Der må ikke laves forsøg eller prøvning i besætningen uden Avl & Genetiks forhåndsgodkendelse. 3.9 Besætningen skal være DANISH-godkendt samt opfylde Rød Kontrols regler for sundhedsovervågning (Appendiks 10). Besætningen skal desuden overholde gældende EU-lovgivning, herunder krav om løsgående drægtige søer og skærpet krav til fuldspaltegulv beton (fra 1. januar 2013) samt forbud mod fuldspaltegulv beton (fra 1. juli 2015). 5

7 4 Tilsyn og vejledning 4.1 Avlskonsulenten foretager tilsyn i den enkelte besætning efter behov (eventuelt uanmeldt) eller efter besætningsejers anmodning. 4.2 Der foretages rutinemæssig forældreskabstest i alle racer. Til brug ved forældreskabstesten skal der udtages blodprøve samtlige avlsdyr i besætningen, når de første gang anvendes med henblik på produktion renracede kuld. Supplerende stamningskontrol avlsdyr og deres kom kan foretages. Hvis der bliver konstateret fejl, der kan tilskrives avleren, bliver avleren pålagt at betale omkostningerne ved kontrollen. Der kan foretages forældreskabstest for avlers regning, hvis der er uoverensstemmelse om den angivne far til et kuld ved to indberetninger på kuldet. 4.3 Der skal være staldtavler eller et andet ( avlskonsulenten) godkendt tavlesystem over alle avlsdyr og ungdyr over 25 kg. For dyr i prøvning anvendes kvitteringsbilagene for de indberettede forsøgshold. Tavlerne skal ajourføres dagligt. 4.4 Hvis der ved kontrol eller dataanalyse findes fejl eller mistanke om fejl i registreringen kulddata, kan Avl & Genetik forlange, at der nedfryses døde grise i indtil 21 dage efter faring, samt at der gennemføres en intensiv kontrol i besætningen for avlers regning. Gentagne tilfælde fejlregistreringer vil blive forelagt LFS. Avl & Genetik har desuden ret til at holde kuldresultater ude fra indeksberegningen, hvis registrerings- eller andre forhold betinger dette. 4.5 Takster for brugerbetaling findes i Appendiks 12. 6

8 5 Avlsdyr 5.1 Som godkendte avlsdyr defineres renracede gylte, søer og orner, som anvendes til produktion renracede og/eller krydsningskuld i henhold til dette regelsæt, herfra undtaget: a) avlsdyr, der er bærere halothan- eller RN -genet, b) orner alle racer samt Duroc-søer med F4-status: ukendt, RS/SR og SS, c) Landrace- og Yorkshireavlsdyr med farvede tegn i hår eller hud, d) Duroc-avlsdyr med sorte pletter. e) avlsdyr, der ryster, f) Duroc-avlsdyr med hvide tegn. Derudover kan avlskonsulenten kassere avlsdyr, der har atypisk racepræg. Atypisk racepræg defineres i samråd med Dansk Svineavl. Hvis et avlsdyr er drægtigt, når det kasseres på grund rysten, melanomer eller atypisk racepræg, godkendes kuldet. Dette er ligeledes gældende for kuld, hvor det ene (eller begge) forældredyr vises på grund farvede tegn. 5.2 Renracede kuld efter Landrace- og Yorkshireavlsdyr kan kun godkendes med brugskode 100 (se appendiks 1), hvis forældredyrene har mindst 14 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige. Landrace- og Yorkshireavlsdyr med 13 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige, godkendes til produktion kuld med brugskode 200. Yorkshiresøer kan anvendes til produktion krydsningsorner til slagtesvineproduktion, uanset patteantal og -kvalitet. 5.3 Godkendelse avlsdyr foretages avlskonsulenten eller dennes stedfortræder. Avlskonsulenten kan melde viste avlsdyr i Databanken. 5.4 Renracet opformering kan gennemføres på opformeringsvilkår i avlsbesætninger den pågældende race. Sådanne kuld skal tildeles brugskode 200 (brugskoder er i øvrigt beskrevet i appendiks 1), senest 100 dage efter faring. Dyr med brugskode 200, kan ikke prøves eller indsættes på KS, men kan sælges avlsgift. Afgiftens størrelse fastsættes i Samarbejdsudvalget. 5.5 I en avlsbesætning kan der gennemføres krydsningsopformering efter Regler for Opformering. 5.6 Antal renracede kuld produceret i hver besætning opgøres årligt for kalenderåret (= kvoteåret). Den enkelte avlers mulighed for produktion renracede kuld (kuldkvote og tilladte vigelser) er fastsat i Aftale om Avl. 7

9 8 5.7 Der kan stilles krav om, at avlsdyr DNA-testes for specielle gener eller genstykker, eksempelvis halothan- og RN - og F4-genet, efter forhandling med Dansk Svineavl om betalingen. Avlsdyr i nyopstartede avlsbesætninger skal alle være testede fri for de uønskede alleler fra ovenstående gener (dog ikke F4 i Landrace og Yorkshire). Ved eventuelle konverteringer kode 200 dyr med ukendt status til avlsdyr med kode 100 betales testomkostningerne avleren.

10 6 Mærkning og registrering 6.1 Stamdyr og løbninger Orner og hundyr skal ved første anvendelse/løbning mærkes med et navn i højre øre med et øremærke. Polte/gylte i avlsbesætninger kan kun tilgå i aldersintervallet dage. Sonavn 100, 200, 300 osv. må ikke anvendes. Ornenavne må maksimalt bestå seks karakterer, her mindst et bogstav, der kan suppleres med tal. Bogstaver (-t) i ornenavne skal være placeret som de(t) første tegn i navnet. Der må kun anvendes tal og bogstaver (A-Z) i ornenavne. Øremærket kan suppleres med en elektronisk mærkning. Samtlige foretagne løbninger skal indberettes til Databanken og omfatte tappedag for anvendte KS-orner. Samtlige indgåede og gåede søer og orner i besætningen skal indberettes til Databanken. 6.2 Faringer Faringer skal registreres i Databanken for samtlige kuld, født renracede søer i besætningen, med oplysninger om det totale antal fødte grise i kuldet, fare- og løbedato for det pågældende kuld samt tappedag på sæden, hvis faderen til kuldet er en KS-orne. Indberettede kuld tildeles automatisk en brugskode ved indberetning til Databanken, se appendiks 1. Kuld, der er indberettet med brugskode 100 (jf. appendiks 1), kan i tilfælde overskridelse kuldkvote (jf. Aftale om Avl, pkt. 6.2) eller ornekvote (jf. pkt. 10.2) ændres til brugskode 200, dog ikke hvis: 1. der er indsendt dyr til stations- eller besætningsindividprøvning fra kuldet, 2. der er oprettet stamdyr fra kuldet, 3. mindst et dyr fra kuldet er tilmeldt som ungdyr i et andet CHRnummer end, hvor kuldet er født, 4. kuldet er født for mere end 100 dage siden. Kuld, der er indberettet med brugskode 100, ændres i tilfælde forældreskabsfejl til brugskode 350. Kun kuld med brugskode 100 indgår i kuldkvoten. For krydsningskuld med farvet race kan brugskoden kun ændres indtil 40 dage efter faring. Avlskonsulenten eller dennes stedfortræder kan ændre brugskode til 300 for kuld, der ved kontrol ikke er mærket eller registreret rettidigt (se 6.3 og 6.6) desuden pålægges besætningsejeren en bod pr. kuld med for sen indberetning (se appendiks 12). 9

11 6.3 Afkom Yorkshire-/Landrace-søer (for besætninger med ny LG5- registreringsform) OBS: dette snit er først gældende, når VSP skriftligt har meddelt den enkelte besætning, at denne er overgået til ny LG5- registreringsform. Indtil dette meddeles, følges 2013-reglerne for LG5-registrering, der er gengivet i Appendiks 13. Alle grise, der er kom Landrace- og Yorkshire-søer, skal i første levedøgn og senest inden kuldudjævning registreres og mærkes med et godkendt pattegrise-øremærke (jf. pkt. 6.5 og 6.6). Til YL/LY-hangrise (der senere skal kastreres) kan der anvendes et 11-cifret id-nummer med selvstændigt 4-cifret besætningsnummer. Pattegrise kan flyttes til andre søer efter registreringen. Afkommet oprettes i Databanken med id-nummer. Herefter skal alt nummereret kom Yorkshire-/Landrace-søer, der dør i farestalden, registreres i Databanken med id-nummer og gangsdato. Ved omsætning pattegrise inden fravænning født Landrace- eller Yorkshiresøer medfølger registreringsforpligtelsen. Senest ved fravænning skal DanAvl-øremærket (med samme racekombination, besætnings- og løbenummer som pattegriseøremærket) være sat i venstre øre (krydsningsgrise kan mærkes i højre øre). Herefter kan pattegrise-øremærket fjernes, hvis det ønskes. Galtgrise oprettet i et selvstændigt 4-cifret besætningsnummer skal dog ikke mærkes med et DanAvl-øremærke. Pattegriseøremærket må tidligst fjernes, når galten er 15 dage gammel. Pattegriseøremærket må blive siddende i alle dyr, såfremt det ikke er lukket omkring øret. 6.4 Afkom Duroc-søer Alle grise, der er kom renracede Duroc-søer, i godkendte kuld, skal enten randklippes med de to sidste cifre i moderens navn eller mærkes med pattegrise-øremærke som beskrevet i 6.3. Senest ved fravænning oprettes kommet i Databanken og mærkes med et godkendt DanAvløremærke (jf. pkt. 6.5) i venstre øre (krydsningsgrise kan mærkes i højre øre). Mærkning og registrering kan undlades for sogrise kombinationerne HD og YD. 10

12 6.5 DanAvl-øremærker skal være godkendt VSP og på forsiden være fortrykt med: - DanAvl-logo - Dyrets race eller racekombination - Besætningsnummer, hvori dyret er oprettet (skal være tilknyttet CHRnummeret på moderens opholdsbesætning) - Dyrets individuelle, 4-cifrede løbenummer Bagsiden skal som minimum være fortrykt med CHR-nummeret på moderens opholdsbesætning på faringstidspunktet. DanAvl-Øremærkerne skal bestilles hos Avl & Genetik ( Tabes et godkendt DanAvl-øremærke, skal det hurtigst muligt erstattes med et nyt, godkendt øremærke. Pattegriseøremærker skal være godkendt VSP og være fortrykt med - Dyrets individuelle, 4-cifrede løbenummer - Dyrets race eller racekombination (på bagsiden) gælder dog ikke LY/YL galte. Besætningsnummer (på bagsiden) tilknyttet moderens opholdsbesætning, hvori dyret er oprettet (de første 3 (4) cifre i id-nummeret). Pattegriseøremærkerne kan bestilles hos Avl & Genetik. 6.6 Alle registreringer skal være indsendt og godkendt Databanken senest 14 dage efter hændelsesdatoen (dog senest 8 dage for gange nummereret kom fra farestalden jf. 6.3). Desuden skal der i besætningen forefindes et ajourført kartotek over samtlige godkendte avlsdyr og disses kom, omfattende: a) Identifikation b) Afstamning c) Løbedatoer d) Farings- og kuldregistreringer. e) Nummereret koms gang i farestalden (jf. 6.3). Registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk. 11

13 7 Kejsersnit 7.1 Renracede kuld, der sælges fra en avlsbesætning via kejsersnit, indgår i besætningens kuldkvote, jf. Aftale om Avl, pkt Køberbesætninger til kejsersnitsgrise skal registreres på kejsersnitsbilaget ud for ID for hver enkelt gris. 7.3 Kejsersnitsgrise skal forsynes med et godkendt øremærke, fortrykt med racekombination, sælgers besætningsnummer og grisens løbenummer på forsiden samt modtagerbesætningens CHR-nummer på bagsiden (jf. pkt. 6.5). 12

14 8 Stationsindividprøve 8.1 Der kan indsendes følgende antal kuldbrødre til stationsprøvning fra et kuld efter godkendte forældre: Landrace: 1-2 Yorkshire: 1-2 Duroc: 1-3 Der kan maksimalt indsendes 40 sønner pr. far til stationsprøvning (klimastalden), for Durocs vedkommende dog 100. Kun én besætning kan sende grise til stationsprøvning fra et givet kuld. Leverede grise, der kan godkendes, jf. pkt. 5.1 og 5.2, regnes efter tale mellem VSP og Dansk Svineavl. 8.2 Tilmelding grise til stationsprøvning skal ske ved faring (se pkt. 6.2). Klarmelding skal ske senest tirsdag kl i ugen inden indsendelse. Grise, der ikke er tilmeldt stationsprøvning, kan ikke klarmeldes. 8.3 Afprøvningspladserne disponeres mellem og inden for racer Avl & Genetik. Der er i øjeblikket 112 pladser til rådighed pr. uge. Pladserne er p.t. fordelt, så der er 56 pladser sat til Duroc pr. uge og 28 pladser pr. uge til henholdsvis Landrace og Yorkshire. 8.4 Hvis der ikke klarmeldes nok grise tilstrækkelig god kvalitet til stationsindividprøvningen, kan den enkelte avler pålægges at indsende grise udvalgt Avl & Genetik. 8.5 Afmelding klarmeldte grise skal ske senest mandag kl Hvis en avler melder for sent, skal avleren betale per for sent meldt gris jf. Appendiks Leverede grise skal være mærket med DanAvl-øremærke i henhold til pkt. 6.3, 6.4 og 6.5. Grise, der ikke er korrekt mærket, kan vises chaufføren (se dog pkt. 8.11). 8.7 Grise til stationsprøvning skal indsendes, når de er dage gamle. Landrace- og Yorkshiregrise skal ved hentning veje mindst 7,0 kg, mens Durocgrise skal veje mindst 6,0 kg ved hentning. 8.8 Ved levering skal der følge en kopi faringsbilaget. Grisene skal tydeligt kunne identificeres ved hjælp faringsbilaget. 8.9 For at forebygge spredning smitsomme sygdomme skal alle grise udleveres mindst 50 meter fra besætningsområdet. 13

15 8.10 VSP varetager hentningen de udpegede grise og betaler omkostningerne herved. VSP forpligter sig til at forsikre ornerne mod brand og tyveri under stationsprøvningen jf. Appendiks Grisene bliver kontrolleret, når de hentes (se pkt. 8.6 og appendiks 2). Grisene bliver vist, hvis de: - ikke opfylder vægtkravene (se pkt. 8.7), - er syge, - ser utrivelige ud. Syge og utriveligt udseende grise læsses ikke. Avleren kontaktes hurtigst muligt, hvis der vises eller efterlades grise. Fejlmærkede grise indsendt til stationsprøvning forældretestes for avlers regning og prøves på normal vis, medmindre forældreskabet vises Grisene skal veje mindst 20 kg efter seks uger i klimastalden for at blive endeligt godkendt til stationsprøvning Hvis der er flere endeligt godkendte grise i en uge, end der er plads til i stationsprøvningen, vises det nødvendige antal grise. Blandt godkendte grise vises de grise, der efter seks uger i klimastalden har laveste indeks og/eller vægt Grise, der ved scanning vejer mindre end 70 kg, udsættes Avleren betaler prøvningsgift for hver orne, der efter endt stationsprøvning godkendes til indsættelse på en KS-station jf. appendiks Avleren bærer risikoen for hændelige skader, herunder hændelige dødsfald, der påføres ornen efter hentning til - og under - stationsprøvning. VSP bærer dog ansvaret for eventuelle følger grov uagtsomhed eller grov forsømmelighed, udvist VSP eller personer, der handler på VSP s vegne. Hvis VSP ifalder erstatningsansvar over for avleren, hvis ornen er død eller på anden måde uanvendelig til avl, udbetales erstatningssum jf. Appendiks 12. VSP er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab eller andet indirekte tab I tilfælde, hvor en besætning rammes anden alvorlig sygdom, kan Avl & Genetik undlade at indtransportere grise til stationsprøvning, indtil SPF, Sundhed & Diagnostik ved to på hinanden følgende månedlige kontrolbesøg ikke længere finder tegn på den pågældende sygdom. 14

16 9 Besætningsindividprøve 9.1 Afprøvningsgrise skal opstaldes, så der kun er ét køn i hver sti. Kun grise fra en avler kan prøves på et givent CHR-nummer. Der skal være mellem 8 og 20 grise i hver sti. For hvert staldsnit fastsættes som standard et antal grise, der altid skal være i stierne under prøvning i de pågældende stier. Antallet fastsættes, så hver gris har et areal på 0,75-1,00 kvadratmeter. Alle grise i en sti skal være samme køn og race, være registreret i Databanken, og hele stien skal indberettes (også selvom der er tale om grise, der ikke kan godkendes til prøvning jf. appendiks 2). Det er tilladt at tage højst 1 gris pr. påbegyndt 7 ud hver sti under prøvning, når det registreres på staldtavlen. Hvis der på scanningstidspunktet er taget flere grise ud en sti end nævnt ovenfor, kasseres hele forsøgsholdet. En sti, hvorfra der er udtaget flere grise end nævnt ovenfor, scannes dog, hvis de udsatte grise forevises scanningsassistenten. Enhver udsættelse grise fra en prøvningssti skal registreres på staldtavlen. Forskelle i stitype, -indretning, foderautomater eller lignende kan betinge en yderligere opdeling i sektioner inden for samme staldsnit. Afgørelse herom træffes i hvert enkelt tilfælde Avl & Genetik. 9.2 Et prøvningshold skal vejes i forsøg over maksimalt 15 dage. I forbindelse med prøvningsstart vejes grisene på én ugentlig indvejningsdag på en Avl & Genetik anvist vægt (se appendiks 3). For Duroc kan der dog anvendes to ugentlige indvejningsdage. Afprøvningsperioden starter, når en gris (første gang) vejer mellem 28 og 34 kg. Efter indvejning den første gris må der ikke ændres i, hvilke eller hvor mange grise der er i den pågældende sti. Startdata skal være indberettet til Databanken senest 21 dage efter, at den sidste gris i holdet er indvejet. Afprøvningshold kan (jf. appendiks 12) indberettes indtil 35 dage efter indvejning den sidste gris. Senere indberetning medfører visning holdet. Hvis faringsbilag ikke er på plads ved indberetning et forsøgshold, vises holdet. Krav til alder/vægt for godkendelse ved indsættelse i prøvning fremgår appendiks 6. Grise med synlige sygdomstegn eller alvorlige misdannelser godkendes ikke til prøvning. 15

17 9.3 Grise i prøvning scannes stivist. Avleren vælger scanningsvægtgrænse (vægtgrænse for største gris i stien), der er gældende pr. scanningsdag for begge køn. Scanningsvægten skal som gennemsnit scannede dyr være mindst 94 kg for besætningen, målt over perioder på et halvt år. Avl & Genetik kan dog fastsætte scanningsvægtgrænsen i tilfælde, at scanningsvægtsgennemsnittet i en igangværende periode ligger mere end to kg under grænsen på 94 kg. Grise, der på scanningstidspunktet vejer under 70 kg eller over 120 kg, scannes ikke. Der anvendes så vidt muligt sektionsvis scanning. Det kræves dog, at alle grise i en sektion er indvejet over en periode på maksimalt 45 dage. Alternativt sektioneres pr. stald og måned inden for den enkelte besætning. Avlsassistenten skal have mindst én medhjælper stillet til rådighed ved scanning. Avlskonsulenten kan dog kræve yderligere medhjælp, hvis der skønnes at være behov herfor. I store besætningsenheder kan der efter tale med avlskonsulenten scannes hver uge, hvis antal grise til scanning betinger det. I besætninger, hvor der scannes hver uge, hæves vægtgrænsen for scanning syv kg for at fastholde den gennemsnitlige scanningsvægt. Der skal være godkendt belysning og vægttype til rådighed (se appendiks 3). Der skal være strøelse til rådighed ved scanningen. 9.4 Der skal anvendes prøvningsfoderblanding fra det tidspunkt, hvor den første gris i stien indgår i prøvningen. Krav til prøvningsfoderet fremgår appendiks 4. Prøver til foderanalyser udtages efter behov og analyseres for VSP s regning. Konstateres der fejl eller uregelmæssigheder ved foderet, betaler avleren de næste tre foderanalyser. Resultater fra foderprøver udsendes til alle avlere. I besætninger, hvor der anvendes hjemmeblandet foder, udtages og analyseres en foderprøve årligt for avlers regning til kontrol fodersammensætningen. 9.5 Grise under prøvning skal fodres ad libitum. Konstateres der tomme foderkasser giver Avl & Genetik en skriftlig advarsel. I gentagelsestilfælde inden for to år opløses de berørte prøvningshold i sektionen. Vådfoder kan anvendes, hvis regelsættet i appendiks 5 overholdes. 16

18 10 KS- og besætningsorner indsættelse og anvendelse 10.1 Orner til KS udpeges Avl & Genetik KS-orner og besætningsorner anvendes som følger: Der kan pr. besætning godkendes et antal kuld pr. orne i forhold til kuldkvoten (jf. pkt. 6.2 og pkt. 6.4 i Aftale om Avl): Duroc Landrace Yorkshire Tildeles indavlsstyringsprogrammet EVA. Alle besætninger får adgang til de samme orner, og der tildeles minimum 2 kuld pr. orne pr. besætning. 1,35 % kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet ned til nærmeste hele tal. 2,23 % kuldkvoten inkl. 5 % overskridelse, rundet ned til nærmeste hele tal. Ved totalsaneringer i Landrace- og Yorkshirebesætninger kan orneanvendelsen nulstilles. Saneringen skal i givet fald omfatte samtlige avlerens søer i den pågældende race. Ved saneringer i Duroc udarbejdes i samarbejde med avlskonsulenten en plan for, om EVA skal justeres i en periode. Der kan kun justeres op i en periode, hvis der er tilsvarende nedjustering i en anden periode. Der skal anvendes KS-orner til mindst 80 % løbningerne i avlsbesætningerne. KS-andelen opgøres pr. år Ved indsættelse KS-orner gælder følgende begrænsningsregler for Landrace og Yorkshire (hvor faren er KS-orne): - maksimalt 4 sønner pr. far pr. 14. dag - maksimalt 2 helbrødre per 14. dag - maksimalt 3 helbrødre pr. kuld - maksimalt 19 sønner i alt pr. far for Landrace, - maksimalt 21 sønner i alt pr. far for Yorkshire. (Antal sønner pr. far kan justeres i forbindelse med særlige problemer, eksempelvis PRRS-udbrud i karantæner eller på KSstationer, efter tale mellem Avl & Genetik og Dansk Svineavl) Ved indsættelse KS-orner efter besætningsorner kan der desuden indsættes henholdsvis 3 sønner efter Landrace- og Yorkshire-fædre, samt 6 sønner efter Duroc-fædre. 17

19 10.5 Begrænsningen på Landrace- og Yorkshirefædre kan overskrides med to sønner (efter totalfarkvote er fyldt op), hvis disse på indsættelsestidspunktet har et indeks på mindst 160, og faren er KS-orne. Denne indeksgrænse kan løbende ændres jf Begrænsningsreglerne per kuld skal dog overholdes Indsættelse orner på KS-station kan kun ske fra avlskuld (= brugskode 100), dog kan der efter tale mellem Dansk Svineavl og VSP indsættes KS-orner fra opformeringskuld i et mellem de to parter talt omfang (som en procentsats den enkelte avlers talestørrelse) Orner kan ikke indtransporteres til KS-karantæne, såfremt de efter individprøvningen (jf. pkt. 8 og 9) opholder sig eller har opholdt sig på andre CHR-numre end der, hvor de er prøvede. 18

20 11 Salg 11.1 Som godkendte avlsdyr må kun sælges kom efter godkendte forældre. Landrace- og Yorkshiredyr med farvede tegn må ikke sælges. Duroc med hvide tegn må ikke sælges. Avlsdyr med melanomer må ikke sælges. Avlsdyr, der ryster, må ikke sælges. Avlsdyr, der er bærere halothangenet, må ikke sælges. Avlsdyr, der er bærere RN -genet, må ikke sælges. Grise, født i kuld med brugskode 200, må sælges som godkendte opformeringsdyr. De skal dog på særskilt følgeseddel (se appendiks 7). Grise, med brugskode 300/350, må ikke sælges som godkendte avlsdyr, men polte fra sådanne kuld kan sælges som ikke-godkendte avlsdyr, hvis: - køber på forhånd har accepteret dette, - dyrene er mærket med sælgerbesætningens CHR-nummer, - dyrene ved salg anføres på særskilte følgesedler med tydelig markering, at der er tale om ikke-godkendte dyr Orner der sælges skal være kom A- eller P1-avlsdyr (se Appendiks 1). For krydsningsorner skal gennemsnittet mors og fars indeks være mindst 95 på salgstidspunktet. For krydsningsorner, hvor Yorkshire og/eller Landrace indgår, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse handyrindeks for Yorkshire- og/eller Landraceforældredyret En avlsbesætning (defineret som et CHR-nummer) må inden for et kalenderår højst levere avlsdyr til en opformeringsbesætning pr. 15 avlssøer i Landrace og Yorkshire. Begrænsningen omfatter ikke salg via kejsersnit Besætningsejeren skal føre salgsjournal eller opbevare følgesedler for samtlige svin solgt til levebrug, registrere antal og art reklamationer og erstatninger samt registrere navn og adresse på køber. Salgsjournalen skal til enhver tid være ajourført og tilgængelig for avlskonsulenten. De nævnte oplysninger skal opbevares i mindst tre år fra salgstidspunktet for et givet dyr. Desuden er besætningsejer forpligtet til månedsvist at indberette omsætningen avlsdyr. Oplysningerne skal være Avl & Genetik i hænde senest 5 arbejdsdage inde i den nye måned. Såfremt salgstal ikke er indberettet inden for tidsfristen, kan der indføres salgsstop for besætningen. 19

21 11.5 Med hvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en godkendt og korrekt udfyldt følgeseddel (se Appendiks 7) herunder angivelse korrekt produktbetegnelse, der til enhver tid kan findes på jf. Appendiks Avlskonsulenten kan til enhver tid indføre salgsstop, når hensynet til køber betinger det, eller når avls-, salgs-, hygiejne- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt giver grundlag herfor I henhold til DFFE s bekendtgørelse december 1994 og bekendtgørelse marts 1996 skal alle svin være mærket med et øremærke, som er godkendt DFFE, før de forlader en bedrift. Smågrise, der leveres direkte til en fast tager, skal ikke mærkes, men ledsages et transportdokument. Slagtesvin under 140 kg levende vægt, som leveres direkte til et slagteri, kan skinketatoveres i stedet for at være øremærket Ved salg avlsmateriale (avlsdyr, sæd og embryoner) skal gældende Køber-Erklæring og accept Salgsvilkår i øvrigt overholdes og underskrives. Denne skal genereres på 20

22 Regler for Opformering

23 Regler for Opformering Baggrund 1.1 Regler for Opformering er fastsat i henhold til Aftale om Opformering. 1.2 Regler for Opformering udstikker de tekniske retningslinjer for opformeringsarbejdets gennemførelse hos de opformeringsejere, der har indgået Aftale om Opformering med Landbrug & Fødevarer / Videncenter for Svineproduktion (herefter VSP). 2 Ændringer regler for opformering 2.1 Regler for Opformering er fastsat VSP og kan ændres som bestemt i Aftale om Opformering, pkt Ændring Regler for Opformering sker på følgende måde: a) senest 15. maj: VSP udsender udkast til regler for det kommende år til DanAvl Opformering, b) senest 15. juni: VSP og DanAvl Opformering slutter forhandlingerne om de nye regler, c) senest 1. juli: VSP fastsætter ændrede regler, d) efter 1. juli: VSP sender det nye regelsæt til DanAvl Opformering og opformeringsbesætningerne, e) senest 1. december udsendes det nye regelsæt i endelig udgave til opformeringsbesætningerne 2.3 Regler for Opformering kan ændres inden for et år. Dette kan kun ske, hvis VSP og DanAvl Opformering er enige om ordlyd og ikrttræden. 2.4 Ændringer Regler for Opformering i henhold til pkt. 2.3 meddeles hurtigst muligt ved elektronisk og brev til opformeringsejerne. 22

24 3 Opformeringsstatus 3.1 VSP indgår eller opsiger Aftale om Opformering efter indstilling fra Avl & Genetik, VSP. 3.2 DanAvl Opformerings sekretariatschef deltager med tale- og referatret ved forelæggelsen indstillinger fra Avl & Genetik for bestyrelsen for Videncenter for Svineproduktion: Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion (LFS) ved vurdering opformeringsbesætninger. 3.3 Godkendte opformeringsbesætninger vurderes løbende Avl & Genetik, vurderingerne forelægges LFS. 3.4 Ved bedømmelsen allerede godkendte opformeringsbesætninger indgår indeks- og driftsmæssige nøgletal fra Opformeringsrapporten (et avlsstyringsredskab, som Avl & Genetik stiller til rådighed for opformeringsbesætningerne). Besætningens indeksniveau på krydsningssalgspolte i relation til de tilgængelige orner vurderes en gang årligt dette ligger til grund for produktbetegnelsen (Dania eller Basic) jf. Appendiks 9 og pkt Besætninger kan opsiges med 12 måneders opsigelse, hvis indeksniveauet ligger for lavt. Før udløbet opsigelsesperioden, tages besætningens opsigelse op til fornyet overvejelse og annulleres, hvis indeksniveauet er rettet op. 3.5 LFS gennemgår Avl & Genetiks materiale og træffer beslutning om, hvilke besætninger der skal have opsagt deres Aftale om Opformering. Ved opsigelse en Aftale om Opformering har opformeringsejeren ret til foretræde for LFS. 3.6 Ved sanering (hel- eller del-) eller start en opformeringsbesætning skal der udarbejdes en avlsmæssig handlingsplan. Handlingsplanen udarbejdes i samarbejde mellem besætningsejeren og avlskonsulenten eller dennes stedfortræder. En saneringsplan skal være godkendt VSP forud for enhver sanering i opformeringsbesætninger. 3.7 Der må ikke laves forsøg eller prøvning i besætningen uden Avl & Genetiks forhåndsgodkendelse. 23

25 3.8 Den nationale veterinærlovgivning er gældende for enhver godkendt besætning. Som minimumkrav kræves, at besætningen er deklareret fri for lus, skab og dysenteri. Desuden skal besætningens PRRS-status være kendt og oplyst til Avl & Genetik. Derudover må brunststimulerende præparater og hormoner ikke forefindes eller anvendes i besætningen. Farings- eller abortinduktion må ikke finde sted i besætningen. Besætninger i EU skal desuden overholde gældende EU-lovgivning, herunder krav om løsgående drægtige søer og skærpet krav til fuldspaltegulv beton (fra 1. januar 2013) samt forbud mod fuldspaltegulv beton (fra 1. juli 2015). Besætninger beliggende i Danmark skal i øvrigt være DANISHgodkendte samt opfylde Rød Kontrols regler for sundhedsovervågning (Appendiks 10). 4 Tilsyn og vejledning 4.1 Avlskonsulenten - eller dennes stedfortræder - foretager tilsyn i den enkelte besætning efter behov (eventuelt uanmeldt) eller efter besætningsejers anmodning. 4.2 Afstamningskontrol avlsdyr og disses kom kan foretages. Ved konstatering fejl, der skyldes opformeringsejeren, pålægges denne omkostningerne ved kontrollen. 4.3 Der skal være staldtavler eller et andet ( avlskonsulenten) godkendt tavlesystem over alle avlsdyr og ungdyr over 25 kg. Tavlerne skal ajourføres dagligt. 4.4 Avl & Genetik kan hensyn til kontrol kuldstørrelse kræve de i Regler for Avl, pkt. 4.4, nævnte kontrolforanstaltninger gennemført. Avl & Genetik har desuden ret til at holde kuldresultater ude fra indeksberegningen, hvis registrerings- eller andre forhold betinger dette. 4.5 Takster for brugerbetaling findes i Appendiks

26 5 Avlsdyr 5.1 Som godkendte avlsdyr defineres renracede gylte, søer og orner, som anvendes til produktion renracede og/eller krydsningskuld i henhold til dette regelsæt, herfra undtaget: a) avlsdyr, der er bærere halothan- eller RN -genet, b) orner med F4-status: ukendt, RS/SR og SS, c) Landrace- og Yorkshireavlsdyr med farvede tegn, d) avlsdyr med melanomer, e) avlsdyr, der ryster, Derudover kan avlskonsulenten kassere avlsdyr, der har atypisk racepræg. Atypisk racepræg defineres i samråd med Dansk Svineavl. Hvis et avlsdyr er drægtigt, når det kasseres på grund rysten, melanomer eller atypisk racepræg, godkendes kuldet. Dette er ligeledes gældende for Landracekuld, hvor det ene (eller begge) forældredyr vises på grund farvede tegn. 5.2 Landrace- og Yorkshiresøer skal have mindst 13 ansatte patter, der har anlæg for at være funktionsdygtige for at opnå godkendelse. Undtaget herfra er Yorkshiresøer, der anvendes til produktion krydsningsorner til slagtesvineproduktion, hvor der ikke stilles krav til patteantallet. Landrace- og Yorkshireorner skal have mindst 14 ansatte patter. 5.3 Eventuelle krydsningsproduktionssøer i besætningen skal være registreret i Databank for Svineavl (herefter Databanken) med ID. 5.4 Alle aktive, renracede søer i en opformeringsbesætning skal være oprettet i, og de kuld, de producerer, skal indberettes til Databanken. Godkendte avlsdyr i opformeringsbesætninger kan anvendes i henhold til appendiks 8 (se i øvrigt pkt. 5.5, 5.7 og 5.8). Godkendte, renracede søer skal udgøre mindst 50 % besætningens samlede soantal. Antallet godkendte renracede søer skal dog udgøre mindst 80 % besætningens samlede soantal, hvis besætningsejeren omsætter tilbagekrydsningspolte (LYL/LLY eller YLY/YYL) Søer til opformering kan rekrutteres i egen besætning i henhold til Appendiks 8 eller ved indkøb A- eller P1-hundyr fra avls- eller opformeringsbesætninger Ornemateriale skal være resistent mod F4-infektion (genotype RR) jf. 5.1 b og kan skfes ad følgende kanaler: a) Egenproduktion b) Kejsersnit c) KS d) Indkøb fra avlsbesætning 25

27 5.5 Opformeringsbesætninger kan producere og sælge krydsningsorner til slagtesvineproduktion til produktionsbesætninger på følgende betingelser: a) Der må højst være en so til krydsningsorneproduktion pr. 20 opformeringssøer i besætningen. b) Krydsningsornernes indeks skal på salgstidspunktet være mindst 95 som gennemsnit mors og fars indeks. For krydsningsorner, hvor Yorkshire eller Landrace indgår, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse Yorkshire- eller Landracehandyrindeks (= avlsindeks, beregnet efter handyravlsmål) for Yorkshire- eller Landraceforældredyret. Ved salg orner til levebrug fra opformeringsbesætninger betales en gift til Dansk Svineavl. Afgiftens størrelse fastsættes VSP, eller et VSP nedsat udvalg. 5.6 Godkendelse avlsdyr foretages avlskonsulenten eller dennes stedfortræder (se pkt. 4.1). 5.7 Ved tilmelding egenproducerede Landrace- og Yorkshire-orner betales en godkendelsesgift. 5.8 Egenproducerede hundyr, der ikke anvendes i egen besætning, kan sælges en gift. Afgiften fastsættes VSP, eller et VSP nedsat udvalg. 5.9 Af hensyn til løberegistreringen er det ikke tilladt at have orner og renracede hundyr, der er over 5 måneder gamle, opstaldet i samme sti. 6 Mærkning og registrering Stamdyr og løbninger Orner og hundyr skal ved første anvendelse/løbning mærkes med et navn med et øremærke. Polte/gylte i opformeringsbesætninger kan kun tilgå i aldersintervallet dage. Sonavn 100, 200, 300 osv. må ikke anvendes. Ornenavne må maksimalt bestå seks karakterer, her mindst et bogstav, der kan suppleres med tal. Bogstaver (-t) i ornenavne skal være placeret som de(t) første tegn i navnet. Der må kun anvendes tal og bogstaver (A-Z) i ornenavne. Øremærket kan suppleres med en elektronisk mærkning. Samtlige foretagne løbninger skal indberettes til Databanken og skal for danske besætninger omfatte tappedag for anvendte KS-orner. Samtlige indgåede og gåede søer og orner i besætningen skal indberettes til Databanken.

28 6.2 Faringer Faringer skal registreres i Databanken for samtlige kuld, født renracede søer i besætningen, med oplysninger om det totale antal fødte grise i kuldet, fare- og løbedato for det pågældende kuld samt tappedag på sæden, hvis faderen til kuldet er en KS-orne. Indberettede kuld tildeles automatisk en brugskode ved indberetning til Databanken, se appendiks 1. Avlskonsulenten eller dennes stedfortræder kan ændre brugskode til 300 for kuld, der ved kontrol ikke er mærket eller registreret rettidigt (se 6.3 og 6.6) desuden pålægges besætningsejeren en bod pr. kuld med for sen indberetning (se Appendiks 12). 6.3 Danske besætninger: Afkom Yorkshire-/Landrace-søer (med ny LG5- registreringsform) OBS: dette snit er først gældende, når VSP skriftligt har meddelt den enkelte besætning, at denne er overgået til ny LG5- registreringsform. Indtil dette meddeles, følges 2013-reglerne for LG5-registrering, der er gengivet i Appendiks 13. Alle grise, der er kom Landrace- og Yorkshire-søer, skal i første levedøgn og senest inden kuldudjævning registreres og mærkes med et godkendt pattegrise-øremærke (jf. pkt. 6.5 og 6.6). Til YL/LY-hangrise (der senere skal kastreres) kan der anvendes et 11-cifret id-nummer med selvstændigt 4-cifret besætningsnummer. Pattegrise kan flyttes til andre søer efter registreringen. Afkommet skal herefter oprettes i Databanken med id-nummer. Herefter skal alt nummereret kom Yorkshire-/Landrace-søer, der dør i farestalden, registreres i Databanken med id-nummer og gangsdato. Ved omsætning pattegrise inden fravænning født Landrace- eller Yorkshiresøer medfølger registreringsforpligtelsen. Senest ved fravænning skal DanAvl-øremærket (med samme racekombination, besætnings- og løbenummer som pattegriseøremærket) være sat i venstre øre (krydsningsgrise kan mærkes i højre øre). Herefter kan pattegrise-øremærket fjernes, hvis det ønskes. Galtgrise oprettet i et selvstændigt 4-cifret besætningsnummer skal dog ikke mærkes med et DanAvl-øremærke. Pattegriseøremærket må tidligst fjernes, når galten er 15 dage gammel. Pattegriseøremærket må blive siddende i alle dyr, såfremt det ikke er lukket omkring øret. 27

29 6.4 Afkom Duroc-søer samt Landrace- og Yorkshiresøer i besætninger beliggende uden for Danmark Alle grise, der er kom i godkendte kuld Duroc-søer samt Landrace- og Yorkshiresøer i besætninger beliggende uden for Danmark skal i første levedøgn og senest inden kuldudjævning registreres og mærkes med et pattegriseøremærke, randklippes med de to sidste cifre i moderens navn eller tatoveres med moderens navn. Senest ved fravænning oprettes kommet i Databanken og mærkes med et godkendt DanAvl-øremærke (jf. pkt. 6.5) i venstre øre (krydsningsgrise kan mærkes i højre øre). Mærkning og registrering kan undlades for sogrise kombinationerne HD og YD samt ornegrise kombinationerne YL/LY (hvor moderen er i en besætning beliggende uden for Danmark) dog jf DanAvl-øremærker skal være godkendt VSP og på forsiden være fortrykt med: - DanAvl-logo - Dyrets race eller racekombination - Besætningsnummer, hvori dyret er oprettet (skal være tilknyttet CHRnummeret på moderens opholdsbesætning) - Dyrets individuelle, 4-cifrede løbenummer Bagsiden skal som minimum være fortrykt med CHR-nummeret på moderens opholdsbesætning på faringstidspunktet. Besætninger, beliggende uden for Danmark, kan isætte bagsider med nummer svarende til CHR (kan p.t. ikke købes gennem DanAvl) på bagsiden eller anvende en blank bagside. Ved blank bagside kræves dog mærkning jf. national lovgivning. DanAvl-øremærkerne skal bestilles hos Avl & Genetik ( Tabes et godkendt DanAvl-øremærke, skal det hurtigst muligt erstattes med et nyt, godkendt øremærke. Pattegriseøremærker skal være godkendt VSP og være fortrykt med - Dyrets individuelle, 4 (5) -cifrede løbenummer - Dyrets race eller racekombination (på bagsiden) gælder dog ikke LY/YL-galte. - Besætningsnummer (på bagsiden) tilknyttet moderens opholdsbesætning, hvori dyret er oprettet (de første 3 (4) cifre i idnummeret). Pattegriseøremærkerne kan bestilles hos Avl & Genetik. 28

30 6.6 Alle registreringer skal være indsendt og godkendt Databanken senest 14 dage efter hændelsesdatoen (dog senest 8 dage for gange nummereret kom fra farestalden i danske besætninger, jf. 6.3). Desuden skal der i besætningen forefindes et ajourført kartotek over samtlige godkendte avlsdyr og disses kom, omfattende: a) Identifikation b) Afstamning c) Løbedatoer d) Farings- og kuldregistreringer. e) Nummereret koms gang i farestalden (jf. 6.3). Registreringerne fra stalden skal gemmes i mindst to år hensyn til mulig kontrol og fejlretning. Dette gælder uanset, om registreringerne foretages på papir eller elektronisk. 29

31 7 Salg 7.1 Der må til levebrug sælges krydsningshundyr, krydsningsorner, Durocorner samt renracede Landrace- og Yorkshirehundyr efter godkendte avlsdyr (se pkt. 5, og appendiks 8). Følgende kategorier dyr må ikke sælges: - Renracede Landrace- eller Yorkshireorner, medmindre andet besluttes i Samarbejdsudvalget, undtaget herfra er kejsersnits-orner, der efter tale med den avler, der har produceret ornerne, kan videresælges (se appendiks 7). - Landrace-, Yorkshire- og LY-/YL-hundyr med farvede tegn i hår og hud, - dyr med rystesyge, - krydsningsorner med melanomer. Grise, med brugskode 300/350 (se appendiks 1), må ikke sælges som godkendte avlsdyr, men polte fra sådanne kuld kan sælges som ikkegodkendte avlsdyr, hvis: - Køber på forhånd har accepteret dette, - dyrene er mærket med sælgerbesætningens CHR-nummer, - dyrene ved salg anføres på særskilte følgesedler med tydelig markering, at der er tale om ikke-godkendte dyr. 7.2 Orner der sælges skal være kom A- eller P1-avlsdyr (se appendiks 1). For krydsningsorner skal gennemsnittet mors og fars indeks være mindst 95 på salgstidspunktet. For krydsningsorner, hvor Yorkshire og/eller Landrace indgår, skal indekskravet være opfyldt ved anvendelse handyrindeks for Yorkshire- og/eller Landraceforældredyret. Der må i forbindelse med polteleverancer til start eller udvidelse produktionsbesætninger sælges enkelte orner uden hensyn til indekskrav (såkaldte lugteorner ). Ethvert salg lugteorner skal indberettes til Dansk Svineavl og VSP. Lugteorner skal være enten YL- eller LYkrydsninger, samt være øremærket med ID og oprettet i Databanken. 30

32 7.3 Opformeringsejeren skal føre salgsjournal eller opbevare følgesedler for samtlige svin solgt til levebrug, registrere antal og art reklamationer og erstatninger samt registrere navn og adresse på køber. Salgsjournalen skal til enhver tid være ajourført og tilgængelig for avlskonsulenten. De nævnte oplysninger skal opbevares i mindst tre år fra salgstidspunktet for et givet dyr. Desuden er besætningsejer forpligtet til månedsvist at indberette omsætningen avlsdyr. Oplysningerne skal være Avl & Genetik i hænde senest 5 arbejdsdage inde i den nye måned. Såfremt salgstal ikke er indberettet inden for tidsfristen, kan der indføres salgsstop for besætningen. 7.4 Med ethvert avlsdyr, der sælges til levebrug, skal der følge en godkendt og korrekt udfyldt følgeseddel (se appendiks 7) herunder angivelse korrekt produktbetegnelse, der til enhver tid kan findes på jf. Appendiks Avlskonsulenten kan til enhver tid indføre salgsstop, når hensynet til køber betinger det, eller når avls-, salgs-, hygiejne- eller sundhedsmæssige forhold i øvrigt giver grundlag herfor. 7.6 I henhold til DFFE s bekendtgørelse december 1994 og bekendtgørelse marts 1996 skal alle svin være mærket med et øremærke, som er godkendt DFFE, før de forlader en bedrift. Smågrise, der leveres direkte til en fast tager, skal ikke mærkes, men ledsages et transportdokument. Slagtesvin under 140 kg levende vægt, som leveres direkte til et slagteri, kan skinketatoveres. 7.7 Ved salg avlsmateriale (avlsdyr og embryoner) skal gældende Køber- Erklæring og accept Salgsvilkår i øvrigt overholdes og underskrives. Denne skal genereres på 31

33 32

34 Appendiks

35 1 Brugskoder og symboler på avlsdyr Brugskoder på dyr fra kuld, registreret i Databanken 100: dyr, der kan anvendes alle besætningstyper 200: dyr, der kan anvendes alle besætningstyper, undtaget avl 250: dyr, der kan anvendes DanBred NA, men ikke andre besætningstyper 300: ikke-godkendt dyr 350: ikke-godkendt dyr på grund forældreskabsfejl : ikke-godkendt dyr (låst Avl & Genetik) 400: dyr, der kan anvendes i den kernestyringsbesætning, hvor det er født 800: dyr, som ikke må sælges 900: viste dyr Symboler på avlsdyr A-AVLSDYR: Individ- eller komsprøvede avlsdyr. P1-AVLSDYR: Afkom : A-avlsdyr. P2-AVLSDYR: Afkom : A-so & P1-orne eller P1-so & A-orne eller P1-so & P1-orne. 34

36 2 Udsætterkriterier og koder for prøvningsgrise Grise med følgende fejl/lidelser godkendes ikke til prøvning (men skal dog indberettes i prøvningsholdet): Halvorner posegrise Landrace- og Yorkshiregrise med færre end 14 patter (kun station) grise med melanomer (kun station) Landrace- og Yorkshiregrise med farvede tegn (for Landrace kun på station) grise, der ryster indavlede grise. Ved indavl forstås i denne sammenhæng kom følgende typer parringer: a) b) c) d) Helsøskende halvsøskende forældre-kom bedsteforældre-børnebørn. Udsætterkoder, der anvendes i forbindelse med individprøve i besætning: 1: 2. 3: 4: 5: : 10: 66: 79: 80: 81: 82: 83: 88: 90: 91: 97: 98: 99: Luftvejslidelser tarmlidelser svage ben brok halebid salg utrivelighed død halvorne indavl bortkommet under prøvning hold indsendt for sent for få godkendte grise i holdet for mange grise i stien for få grise i stien ved scanning for gammel ved start gris med brugskode > 100 Afvigende startvægt forkert eller ulæseligt øremærke udsat på grund resultater (typisk for lav tilvækst) udsat på grund andre årsager 35

37 Vægte 3 Godkendte vægte, belysning og strøelseskrav ved individprøve i besætning Kun vægte med digital-læsning, der er synlig for avlsassistenten, kan godkendes. Belysning I scanningsområdet skal der hensyn til vurdering dyrenes eksteriør være tilstrækkeligt lys - mindst 100 Lux. Strøelse Der skal være strøelse (spåner) til rådighed ved scanningen. 36

38 4 Krav til prøvningsfoder Krav til næringsstofindhold i foder til dyr under prøvning FEs/100 kg Råprotein, g/fes Ford. råprotein, g/fes Ford. Lysin, g/fes Ford. Methionin, g/fes Ford. Treonin, g/fes Foder tilsat fytase: - Total P, g/fes - Ca, g/fes Ca, g/fes P, g fordøjelig/fes Se, mg/fes (tilsat) Cu, mg/fes Anbefaling Minimum Maksimum ,6 2,4 5,1 4,3 7,0 7,6 2,6 0, ,4 2,3 4,9 3,9 6,5 7,0 2,4 0, ,1 2,7 6,4 5,4 8,0 8,5 2,7 0,35 VSP s normer for vitamin- og mikromineralindhold skal som minimum overholdes. Alle lovlige tilsætningsstoffer må anvendes. Maksimal andel enkeltfodermidler til dyr i individprøve 25 Anvendelse foderstoffer Byg Hvede Triticale Majs Milo Hvedeklid Rug Ærter Havre Rapskager/-skrå Sojaskrå Solsikkeskrå Animalsk fedt/palmeolie/veg. blandingsfedt Raps-/sojaolie Havreskalmel Roemelasse Tapiokamel Majsfodermel Fedt + melasse Tapiokamel + majsfodermel Solsikke + raps Cikorie Lucernepiller Pct. blandingen, maks

39 5 Krav til vådfodringssystem i forbindelse med individprøve i besætning 1. Krybben skal være forsynet med følere, der registrerer krybbens indhold foder. Følere skal være anbragt 3-4 cm over krybbebunden. 2. Anlægget skal arbejde med en "spørgetid" på 5-10 minutter. 3. Anlægget må holde 3 pauser pr. døgn (ikke sammenhængende), hver maksimalt 2 timers varighed. Der må ikke være indlagt pauser i perioden fra kl Blandingsforholdet (tørfoder:vand) skal ligge mellem 1:3 og 1:4. 5. Avl & Genetik kan kræve anlægget plomberet. 38

40 6 Alder/vægt ved indsættelse grise i besætningsindividprøve Race Vægt Maks. Alder DD LL YY