På vej mod en digital folkeskole. Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en digital folkeskole. Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj"

Transkript

1 På vej mod en digital folkeskole Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj DET DIGITALE RÅD 6. RAPPORT JULI

2 Forord... 1 Hovedkonklusioner... 2 Indledning Skolernes digitale modenhed... 6 Skolerne er på vej... 7 Skolerne er delt på strategisk udgangspunkt og indsats... 7 Skolerne er godt med på digital infrastruktur...8 Få skoler skiller sig ud på digital undervisning... 9 Elevernes digitale kompetencer er ikke et selvstændigt indsatsområde Digitalt udviklingsbehov på mange skoler Ledelse og rammevilkår Næsten halvdel af skoler står uden egentlig strategi Skoler delt på forankring af digital strategi Ledelsesmæssig fokus på digital indsats Skolens ressourcer God adgang til digitale læremidler på mange skoler God netværksdækning på de fleste skoler Variation i den tekniske support Undervisning i praksis It og digitale læremidler er udbredt i undervisningen Fokus på undervisningsdifferentiering Elev-perspektiv Ikke alle elever er kritiske og sikkerhedsbevidste it-brugere Usystematiske vurderinger af elevernes digitale kompetencer Store forskelle i indsatsen for digitalt svage elever Organisation De fleste ser kulturen som en drivkraft Ikke alle skoler deler viden om brug af it i undervisningen. 37 Om Det Digitale Råd Bilag 1: Om værktøjet Bilag 2: Besvarelser... 41

3 FORORD Folkeskoleområdet undergår i disse år store og omfattende forandringer i bestræbelserne på en realisering af den digitale folkeskole. De første tilløb til en digitalisering af folkeskolen blev taget allerede i starten af halvfemserne, hvor man begyndte at afsøge digitale mediers muligheder i de forskellige undervisnings- og læringspraksisser. Sidenhen er tilløbene blevet større og mere ambitiøse i takt med, at erfaringerne er blevet flere og flere. Nu står vi så med tyve års opbyggede erfaringer om digitalisering af folkeskolen og et skærpet politisk fokus på området på tærsklen til en endelig realisering af den digitale folkeskole. En realisering der hovedsageligt er op til den enkelte skoleleder at gennemføre. For at hjælpe skolelederne på vej med denne opgave har Det Digitale Råd stillet et gratis online selvevalueringsværktøj til rådighed for de skoleledere, der ønsker at tilrettelægge deres digitale omstillingsproces med afsæt i skolens nuværende digitale ståsted. Resultaterne viser overordnet, at vejen til den digitale skole for nogle skoler stadig er lang, mens den for andre skoler kan anes lige om hjørnet. Der tegner sig et billede af, at skolelederne især oplever, at udfordringerne centrerer sig om tilvejebringelse af solide digitale strategier og systematiske indsatser både i forhold til anvendelsen af it og digitale læremidler i selve undervisningen og i forhold til en målrettet udvikling af elevernes digitale kompetencer. God læselyst! Det Digitale Råd Eva Berneke, TDC Lars Monrad-Gylling, KMD Niels Soelberg, Microsoft 1

4 HOVEDKONKLUSIONER Hovedkonklusionerne i rapporten er: Skolerne befinder sig på forskellige digitale modenhedsniveauer. 15 pct. af skolerne placerer sig selv i det digitale førerfelt med et højt eller meget højt modenhedsniveau, mens 33 pct. af skolerne har et lavt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau. Skolernes digitale modenhed er generelt lavere, når emnerne vedrører vurderingen af og indsatsen over for elevernes digitale kompetencer samt organisatoriske spørgsmål som skolens kultur og vidensdeling med fokus på it og digitale læremidler blandt lærere. 49 pct. af skolerne placerer sig således på et lavt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau, når emnet falder på organisation, mens 66 pct. af skolerne tegner sig for et lavt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau, når spørgsmålene omhandler indsatser og vurderinger rettet mod elevernes digitale kompetencer. Meget få skoler skiller sig ud på digital undervisning. 95 pct. af skolerne har inden for dette emne en gennemsnitscore svarende til ét af de tre midterste digitale modenhedsniveauer. En del skoler halter bagefter i det strategiske arbejde og den systematiske indsats i relation til digital undervisning. Eksempelvis står 42 pct. af skolerne enten uden en digital strategi eller med en svagt formuleret digital strategi, og på 52 pct. af skolerne er der ikke foretaget en bred forankring af skolens digitale strategi. De fleste skoler vurderer, at den digitale infrastruktur ikke i sig selv er en hindring. Som eksempler herpå oplever 82 pct. af skolerne, at adgangen til digitale læremidler imødekommer lærere og elevers behov og 74 pct. af skolerne vurderer, at skolens netværk uden problemer kan benyttes af næsten samtlige eller samtlige elever på skolen. Der er større spredning i tilfredsheden med skolens tekniske support, hvor 39 pct. af skolerne enten slet ikke eller kun i en vis udstrækning dækker skolens behov. 2

5 INDLEDNING Med ambitiøse målsætninger og prioriterede økonomiske midler i ryggen har en digitalisering af folkeskolen i disse år fået en central politisk placering. Senest i forbindelse med folkeskolereformen, hvori det blandt andet fremhæves, at digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen i forbindelse med en præcisering af Fælles Mål skal tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. 1 De overordnede digitale målsætninger for folkeskolen kan ses udlagt i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi , der tegner et billede af en folkeskole, hvor it og digitale læremidler indgår som en naturlig del af undervisningen, hvor der er let og overskuelig adgang til digitale læremidler og læringsmål, og hvor trådløse netværk og øvrig itinfrastruktur virker 2. Målsætningerne står i skærende kontrast til den skole mange elever møder i deres hverdag. Flere forskere har peget på, at skolernes anvendelse af it og digitale medier er ude af trit med det omkringliggende samfund, som eleverne skal ud og agere i, og mange lærere føler sig udfordret i forhold til at finde ud af, hvordan it og digitale læremidler kan anvendes med et didaktisk sigte i undervisningen 3. Udlagt på en anden måde skal mange skoler tage et tigerspring for at kunne realisere de udlagte målsætninger for skoleområdet. Som en erkendelse af, at området må undergå en omfattende forandring, har stat og kommuner tilsammen 1 Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, Regeringen, KL og Danske Regioner, Den digitale vej til fremtidens velfærd den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , august Danmarks Evalueringsinstitut, Udfordringer og behov for viden en kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen,

6 afsat 1,5 mia. kr. til at styrke adgangen til it og digitale læremidler i folkeskolen 4. Nu påhviler det så i vid udstrækning den enkelte skoleleder at muliggøre og udvikle anvendelsen af it ude på den enkelte skole, så de udlagte skitseringer for den digitale folkeskole realiseres lokalt. For at give skolelederen mulighed for at strukturere og udvikle sin skoles digitale indsats, har Det Digitale Råd derfor stillet et selvevalueringsværktøj til rådighed for skolelederne, der samlet set kan give en indikation på den enkelte skoles digitale modenhedsniveau 5. Siden lanceringen i november 2012 har en række skoler benyttet sig af selvevalueringsværktøjet. Disse besvarelser giver samlet set en indikation på det digitale modenhedsniveau hos de skoler, der har benyttet værktøjet. I alt har omkring 400 personer benyttet selvevalueringsværktøjet. Mange har valgt at bruge værktøjet anonymt. Tilsvarende har en række skoler valgt at lade såvel skoleleder som lærere besvare spørgsmålene som afsæt for deres udviklingsproces. I forlængelse heraf bygger denne rapport på et udsnit af besvarelserne, der omfatter 146 identificerbare skoler 6. Samtidig skal det fremhæves, at da der er tale om et selvevalueringsværktøj, repræsenterer skolernes besvarelser deres egen oplevelse af, hvordan de bedst kan beskrives i forhold til de præsenterede udsagn i værktøjet. Den resterende del af rapporten giver et overblik over de mest interessante hovedtendenser og resultater i besvarelserne fra selvevalueringsværktøjet. Undervejs i 4 Regeringen og KL: Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2012, juni Selvevalueringsværktøjet er inspireret af tilsvarende selvevalueringsmodeller for it på skoleområdet fra henholdsvis England, Norge og Ungarn. 6 For et overblik over samtlige besvarelser, se bilag 2. 4

7 rapporten er der desuden en række cases fra fire skoler, der alle er kendetegnet ved at have it og digitale læremidler i højsædet. Den resterende del af rapporten falder i følgende dele: Kapitel 2 giver et kort overblik over skolernes digitale modenhed Kapitel 3 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien ledelse og rammevilkår Kapitel 4 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien skolens ressourcer Kapitel 5 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien undervisning i praksis Kapitel 6 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien elev-perspektiv Kapitel 7 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien organisation 5

8 2. SKOLERNES DIGITALE MODENHED Dette kapitel vil give et kort overblik over, hvordan skolernes digitale modenhedsniveau samlet set tegner sig på tværs af de fem evalueringsområder. I og med at der er tale om fremlægning af resultater på baggrund af et selvevalueringsværktøj, bør det indledningsvis fremhæves, at resultaterne selvsagt er udtryk for skolernes egen oplevelse af, hvor de digitalt står henholdsvis stærkest og svagest. Kapitlets hovedkonklusioner er: Skolerne er på vej. Halvdelen af skolerne placerer sig i midtergruppen for skolens digitale modenhed. Meget få skoler har enten et meget lavt eller meget højt digitalt modenhedsniveau Skolerne er delt på strategisk udgangspunkt og indsats. Når det blandt andet gælder fastsættelse og forankring af skolens digitale strategi, er der en betydelig midtergruppe af skoler, men også en hel del skoler, der scorer både rigtig godt og rigtig dårligt. Skolerne er godt med på digital infrastruktur. Flertallet af skolerne vurderer, at de generelt er godt med, når det gælder digitale læremidler, netværk og øvrige it-ressourcer. Få skoler skiller sig ud på digital undervisning. Det store flertal af skoler placerer sig i et bredt midterfelt, når det gælder den praktiske brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Elevers digitale kompetencer er ikke et selvstændigt indsatsområde. Flertallet af skolerne ser ikke vurdering af og opfølgning på elevernes digitale kompetenceniveau og udviklingen i dette som et selvstændigt indsatsområde. Digitalt udviklingsbehov på mange skoler. Flertallet af skoler savner en systematisk og sammenhængende digital udviklingsindsats, der omfatter hele skolen. 6

9 SKOLERNE ER PÅ VEJ Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at langt hovedparten af skolerne placerer sig selv på en middelscore eller bedre. Der er dog også en del skoler der står overfor en større indsats. Konkret har 15 pct. af skolerne et digitalt modenhedsniveau, der kan karakteriseres som højt eller meget højt, hvis man ser på deres gennemsnitsscore på tværs af samtlige 25 spørgsmål i selvevalueringsværktøjet. Yderligere 51 pct. af skolerne har en samlet gennemsnitsscore svarende til et middel modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). Figur 1: Skolernes digitale modenhed (gennemsnit for samtlige fem temaer) 60% 50% 51% 30% 32% 14% 0% 1% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) Høj (3,4-4,2) 1% Meget høj (4,2-5) Endelig har 33 pct. af skolerne en gennemsnitsscore under middel, men det er her værd at bemærke, at kun ganske få skoler ligger helt i bund. SKOLERNE ER DELT PÅ STRATEGISK UDGANGSPUNKT OG INDSATS Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at skolerne i et vist omfang er polariserede på spørgsmålene omkring blandt andet fastsættelse og forankring af skolens digitale strategi og den strategiske ledelse af skolens itområde i praksis. Der er fortsat en betydelig midtergruppe af skoler, men også en del skoler, der scorer rigtig godt eller rigtig dårligt. 7

10 Konkret har 29 pct. af skolerne en gennemsnitscore for spørgsmålene vedrørende ledelse og rammevilkår svarende til et højt eller meget højt modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). Figur 2: Ledelse og rammevilkår (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 35% 30% 25% 15% 5% 0% 18% Meget lav (1-1,8) 22% Lav (1,8-2,6) 32% Middel (2,6-3,4) 23% Høj (3,4-4,2) 6% Meget høj (4,2-5) Som det også fremgår af figuren, har 40 pct. af skolerne en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende ledelse og rammevilkår, der svarer til et lavt eller meget lavt modenhedsniveau. SKOLERNE ER GODT MED PÅ DIGITAL INFRASTRUKTUR Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at flertallet af skolerne generelt er godt med, når det gælder digitale læremidler, netværk og øvrige it-ressourcer. Som det fremgår af nedenstående figur, placerer 37 pct. af skolerne sig selv på et højt eller meget højt modenhedsniveau målt på gennemsnitsscoren for de spørgsmål, der handler om skolens ressourcer. 8

11 Figur 3: Skolens ressourcer (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 50% 44% 34% 30% 16% 0% 3% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) Høj (3,4-4,2) 3% Meget høj (4,2-5) Som det også fremgår af figuren, har 19 pct. af skolerne en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende skolens digitale læremidler, netværk og øvrig it-infrastruktur, der svarer til et lavt eller meget lavt modenhedsniveau. FÅ SKOLER SKILLER SIG UD PÅ DIGITAL UNDERVISNING Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at kun ganske få skoler er rigtig gode eller rigtig dårlige, når det gælder den praktiske brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Det store flertal af skoler placerer sig i et bredt midterfelt. Konkret har 95 pct. af skolerne en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende brug af it og digitale læremidler i den praktiske undervisning, der svarer til ét af de tre midterste modenhedsniveauer. 5 pct. af skolerne har en gennemsnitsscore svarende til enten det bedste eller det dårligste modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). 9

12 Figur 4: Undervisning i praksis (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 50% 34% 41% 30% 19% 0% 1% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) Høj (3,4-4,2) 4% Meget høj (4,2-5) ELEVERNES DIGITALE KOMPETENCER ER IKKE ET SELVSTÆNDIGT INDSATSOMRÅDE Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at flertallet af skolerne ikke ser vurdering af og opfølgning på elevernes digitale kompetenceniveau og udviklingen i dette som et selvstændigt indsatsområde. Som det fremgår af nedenstående figur, har 66 pct. en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende blandt andet eleverne som kritiske og sikre it-brugere, vurdering af elevers digitale kompetencer samt indsatsen over for digitalt svage elever, der svarer til et lavt eller meget lavt modenhedsniveau. Yderligere 28 pct. af skolerne har en gennemsnitsscore svarende til det midterste modenhedsniveau. Figur 5: Elev-perspektiv (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 60% 50% 52% 30% 28% 0% 14% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) 6% Høj (3,4-4,2) 0% Meget høj (4,2-5) 10

13 Som det også fremgår af figuren, har 6 pct. af skolerne en gennemsnitsscore på spørgsmålene vedrørende elevernes digitale kompetencer, der ligger over middel. Ingen skoler placerer sig selv helt i top i dette tema. DIGITALT UDVIKLINGSBEHOV PÅ MANGE SKOLER Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at de organisatoriske rammer for en øget brug af it og digitale læremidler på mange skoler vil kunne styrkes væsentligt, idet der mange steder savnes en systematisk og sammenhængende indsats, som omfatter hele skolen. Konkret har 49 pct. af skolerne et lavt eller meget lavt modenhedsniveau, når man ser på gennemsnitsscoren for de organisatoriske spørgsmål om blandt andet skolens kultur, vidensdeling og planer for digital kompetenceudvikling. Yderligere 37 pct. af skolerne placerer sig på det midterste modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). Figur 6: Organisation (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 50% 45% 37% 30% 0% 4% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) 12% Høj (3,4-4,2) 3% Meget høj (4,2-5) Som det også fremgår af figuren, har 15 pct. af skolerne et højt eller meget højt modenhedsniveau på de spørgsmål, der vedrører de organisatoriske rammer for digitale udvikling. De følgende fem kapitler går i dybden med de meste interessante tendenser og observationer inden for hvert af de fem temaer. 11

14 3. LEDELSE OG RAMMEVILKÅR Hvis der skal gøres nogle forhåbninger om, at omstillingen til en digital skole kan blive en realitet, skal skolens ledelse gå i front. Et ledelsesmæssigt fokus på planlægning og implementering af en skoles brug af it og digitale læremidler er ganske enkelt en grundlæggende forudsætning for, at brugen heraf kan integreres og udvikles på skolen 7. Skolens ledelse sætter de formelle rammer for arbejdet med it og digitale læremidler på skolen, hvor blandt andet visionsdannelse og et strategisk afsæt er vigtige værktøjer for ledelsen. Kapitlet behandler følgende observationer: Næsten halvdel af skoler står uden egentlig strategi. Næsten halvdelen af skolerne har ikke en egentlig strategi for it og digitale læremidler i undervisningen, mens der blandt den resterende halvdel er variation i omfang og tydelighed af digital strategi Skoler delt på forankring af digital strategi. En bred forankring blandt skolens ansatte af strategien for it og digitale læremidler er tilfældet på omkring halvdelen af skolerne, mens den resterende halvdel svarer, at der ikke er sket en egentlig forankring af skolens strategi for området Ledelsesmæssigt fokus på digital indsats. Over halvdelen af skolernes ledelse arbejder i større eller mindre omfang strategisk med it og digitale læremidler i undervisningen, mens ledelsen af området hos omkring hver tredje skole er placeret hos lærerne og er præget af tilfældig anvendelse. 7 Dette er blevet bekræftet i flere undersøgelser. Se herom fx It i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009 og Evaluering af ITMF samlede resultater, Rambøll Management,

15 NÆSTEN HALVDEL AF SKOLER STÅR UDEN EGENTLIG STRATEGI Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at næsten halvdelen af skolerne ikke har en egentlig strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen, selvom der fra politisk hold er lagt op til, at ledelsen på den enkelte skole bør sætte tydelige mål for anvendelsen af it i undervisningen pct. af skolerne svarer, at de har en svagt formuleret strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen, mens 14 pct. af skolerne svarer, at de ikke har en strategi for området. Omvendt svarer 12 pct. af skolerne, at de har en meget omfattende og ambitiøs strategi for det digitale område. Figur 7: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 12% 36% Niveau 5: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen er et centralt element i skolens overordnede strategi. Strategien tager højde for, at skolen må udvikle sig i takt med den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i Niveau 4: Skolen har en omfattende strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen med klare pejlemærker for en realisering af forbedringer for flere dele af skolens indsatser. Niveau 3: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen beskriver forbedringer for dele af skolens indsatser. Strategien er en del af skolens overordnede strategi. 30% 28% Niveau 2: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen er svagt formuleret og fokuserer primært på it-ressourcer, frem for it og digitale læremidlers pædagogiske potentiale. 0% 14% Niveau 1: Skolen har ikke en strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. 8 Se herom bl.a. Regeringen, En digital folkeskole,

16 På Grejsdal skole i Vejle er skoleleder Uffe Carlsen ikke i tvivl om vigtigheden af, at skolens strategi er nødt til at afspejle den teknologiske samfundsudvikling. STRATEGISK AFSÆT SKAL FØLGE TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Inden for de sidste år, har de teknologiske fremskridt inden for mobiltelefoner og ikke mindst tablets været imponerende. De fremskridt der er på teknologisiden, bør i højere grad kobles med den måde vi anskuer læring på. Hvis vi fremover skal stile efter, at 95 pct. skal tage en ungdomsuddannelse, så bliver vi i højere grad nødt til at have innovativ tilgang til læring med vinkel på de unges fremtid. De pædagogiske tilgange skal tilpasses de teknologiske tilgange som findes i dag, så de bliver en integreret som en naturlig del af læringsfællesskabet i dagens skole. Det er nødvendigt at eleverne udvikler digitale kompetencer, entreprenørielle, innovative og kreative kompetencer, så svar på problemer ikke bliver svar på gårdsdagens problemer, men på morgendagens Uffe Carlsen, skoleleder på Grejsdal Skole Også på Espergærde skole i Helsingør ser afdelingsleder Tommy Sørensen, at det digitale element skal være i højsædet i skolens strategi. VI VIL SKABE DIGITALE OG INNOVATIVT TÆNKENDE BORGERE Folkeskolen er i grove træk stadig karakteriseret ved at producere på industrisamfundets vilkår frem for på videnssamfundets, dvs. vi producerer gode funktionærer frem for gode problemløsere, der kan tænke kritisk og innovativt, hvilket er en værdi som industrien søger efter i dag. Vores strategi skal have øje for, at der er sket en udvikling i samfundet, der betyder, at der ikke er et erhverv i dag, hvor der ikke er it. Digitaliseringsmæssigt er samfundet i dag blevet så komplekst og samtidig er digitalisering blevet så naturligt, at det er en del af det at være borger i dag og det jo os, der skal klæde eleverne på til at begå sig i dette digitale samfund Tommy Sørensen, afdelingsleder på Espergærde skole. SKOLER DELT PÅ FORANKRING AF DIGITAL STRATEGI Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at omkring halvdelen af skolerne har fået skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen mere eller mindre bredt forankret på skolen. 14

17 For så vidt angår den resterende halvdel af skolerne, synes der på 26 pct. af disse skoler at være fokus på en begyndende forankring blandt de ansatte i og med, at der har været en orientering om strategien. 24 pct. af skolerne svarer, at skolens strategi for området ikke er forankret på skolen. Figur 8: Forankring af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen 100% 90% 4% 12% Niveau 5: Både ansatte, elever og skolebestyrelsen er aktivt involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Strategien er forankret i hele organisationen og revideres systematisk og regelmæssigt som en del af skolens overordnede strategi 80% 70% 60% 50% 30% 0% 33% 26% 24% Niveau 4: Et flertal af lærerne, skolens ledelse og skolebestyrelsen har været aktivt involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Strategien er forankret hos størstedelen eller hos samtlige ansatte og elever, og revideres systematisk og regelmæssigt. Niveau 3: Skolens ledelse og skolebestyrelsen har været involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen, og strategien er forankret hos ledere, et bredt udsnit af lærerene og øvrige ansatte. Niveau 2: Skolens ledelse og skolebestyrelsen har været involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Skolens øvrige ansatte er blevet orienteret om strategien, men den er endnu ikke bredt forankret på skolen. Niveau 1: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen er ikke forankret hos lærerne, skolebestyrelsen eller hos øvrige ansatte på skolen. LEDELSESMÆSSIG FOKUS PÅ DIGITAL INDSATS Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at der på over halvdelen af skolerne er fokus på, at skolens ledelse arbejder strategisk med skolens it-område i praksis. 15

18 41 pct. af de skoler, der arbejder strategisk med området i praksis, anvender en ressource-lærer model for at sikre en systematisk spredning af it og digitale læremidler i undervisningen. På nogle skoler er ledelsen af it-området forankret hos lærerne. 23 pct. af skolerne svare, at området er præget af et sporadisk samarbejde omkring deling af strategier blandt lærerne, mens 10 pct. af skolerne svarer, at lærerne anvender it og digitale læremidler tilfældigt og uden skelen til hinandens erfaringer. Figur 9: Skolens strategiske ledelse af it-området 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 6% 41% 23% Niveau 5: Skolens ledelse har ambitiøse mål for it og digitale værktøjer til forbedring af både elevers læring og elevers udvikling af digitale kompetencer, og samtlige lærere føler sig ansvarliggjort i forhold til målopfyldelse. Niveau 4: Skolens ledelse arbejder strategisk sammen med ressourcelærere for it og digitale læremidlers systematiske anvendelse i læring og undervisning. Arbejdet har en betydelig effekt på flere aspekter af skolens arbejde såsom læring, undervisning og effektivitet. Niveau 3: Den strategiske ledelse for it-området er forankret hos skolens ledelse. Ledelsen af it-området foregår primært uformelt og sporadisk frem for strategisk via møder, planlægning, evaluering. Niveau 2: Ledelsen af arbejdet med it og digitale læremidler er forankret hos få lærere. Enkelte lærere samarbejder om deling af strategier og metoder for pædagogisk anvendelse af it og digitale læremidler, hvilket dog foregår uafhængigt af skolens ledelse. Niveau 1: Skolens arbejde med it og digitale læremidler er præget af tilfældig ledelse. Lærerne handler uafhængigt af hinanden og bruger it og digitale læremidler på tilfældig vis. Symptomatisk for mange skoler, hvor der arbejdes mere strategisk med ledelsen på it-området er, at der udpeges ressourcepersoner, som har ansvaret for udvikling og spredning af brugen af it og digitale læremidler i undervisningen. 16

19 Grejsdal skole er ét af de steder, hvor man anvender ressourcelærere til at sikre en spredning af erfaringer med it og digitale læremidler i de forskellige fag. RESSOURCELÆRERE TILVEJEBRINGER SYSTEMATISK VIDENSDELING Mens man på nogle skoler lader it-ressourcen begrænse sig til skolebibliotekaren og den pædagogiske it-vejleder, har ledelsen på Grejsdal skole i Vejle udpeget ressourcepersoner blandt både ledelse og lærere, som specialiserer sig i relevante læringsområderog metoder med it og digitale læremidler. Den enkelte lærer kan tage kontakt til den aktuelle ressourceperson som både deltager i forberedelsen og udførelsen af et undervisningsforløb. Efter forløbet evalueres projektet, og der stilles krav til at den lærer, der har benyttet ressourcelæreren nu videreformidler sine erfaringer fra undervisningsforløbet til andre lærere. 17

20 4. SKOLENS RESSOURCER Skolens ressourcer omfatter skolens it-infrastruktur og adgang til digitale læremidler og adskiller sig som sådan fra de øvrige fire selvevalueringsområder ved at være et felt, der som udgangspunkt er uden for den enkelte skoleleders indflydelse men derimod er afhængig af budgetmæssige prioriteringer besluttet på kommunalt niveau. Det er helt afgørende, at en skole har en solid it-infrastruktur såsom netværk, computere til elever og lærere, ligesom der skal være tilgængelige digitale læremidler for elever og lærere. Flere undersøgelser har vist, at en dårlig it-infrastruktur lægger hindringer i vejen for en øget anvendelse af it og digitale læremidler i undervisningen og at ustabile trådløse netværk og elev-computere giver anledning til problemer for lærerne, hvilket som oftest betyder, at brug af it fravælges i undervisningen 9. Oplevelsen af en skoles it-infrastruktur bør desuden ses i tilknytning til de målsætninger og strategier, som den pågældende skole har for digitalisering. Som eksempel kan gives, at såfremt en skole har en målsætning om, at digitale læremidler blot anvendes i et begrænset omfang i undervisningen vil udbuddet af digitale læremidler med al sandsynlighed betragtes som enten tilfredsstillende eller mere end tilfredsstillende, om end udbuddet reelt set er ret begrænset. Tilsvarende afhænger oplevelsen af netværksdækning og øvrig it-infrastruktur selvsagt af ambitionsniveauet i de brugsscenarier, skolen har for digital understøttelse af undervisningen. Området er netop nu under særligt politisk bevågenhed, som følge af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, hvori det er besluttet, at kommunerne skal sikre, at der senest i 2014 er en velfungerende it-infrastruktur på alle folkeskoler, 9 Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver, 2009; Scharling Research for fagbladet Folkeskolen, november

21 blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. 10. Kapitlet behandler følgende observationer: God adgang til digitale læremidler på mange skoler. De fleste skoler er langt hen ad vejen tilfredse med den adgang, der er til digitale læremidler på deres skole. God netværksdækning på de fleste skoler. Det er de færreste skoler, der oplever, at netværksdækningen på deres skole er begrænset. Variation i den tekniske support. Der er stor forskel blandt skolerne i forhold til, hvordan kvaliteten af den tekniske support på skolen opleves. En del skoler oplyser, at den tekniske support er ret begrænset, mens andre skoler oplever den tekniske support som både effektiv og proaktiv. GOD ADGANG TIL DIGITALE LÆREMIDLER PÅ MANGE SKOLER Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at mange skoler langt hen ad vejen er grundlæggende tilfredse med den adgang der er til digitale læremidler på skolen. Således er der på over fire ud af fem skoler en oplevelse af, at adgangen til digitale læremidler imødekommer skolens behov. Dog varierer det blandt disse skoler, hvor god kvaliteten og relevansen af de digitale læremidler opleves at være. 13 pct. af skolerne oplever, at udvalget af digitale læremidler ikke altid imødekommer de gældende behov, mens 5 pct. af skolerne svarer, at der på skolen er et begrænset udvalg af digitale læremidler. 10 Regeringen og KL, Aftale om kommunernes økonomi,

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen

N O TAT. Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen N O TAT Anbefalinger til It-infrastruktur i folkeskolen I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat 3 initiativer, der tilsammen skal forbedre

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune

Skolen altid online. 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 2013-15 Vision for arbejdet med den videre digitalisering i skolerne i Rødovre Kommune 1 Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Vision... 5 Didaktik 2.0 og Pædagogik... 5 1:1 computing... 8 Videndeling og

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Folkeskolereformen og digitalisering. Rapport

Folkeskolereformen og digitalisering. Rapport Folkeskolereformen og digitalisering Rapport Det Digitale Råd April 2015 Indholdsfortegnelse Resumé 3 1 Indledning 4 1.1 Definitioner 4 2 Digitalisering for kvalitet 6 2.1 Digitalisering og folkeskolereformens

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Getting to the digital results. studietur

Getting to the digital results. studietur Getting to the digital results studietur Singapore 2012 Strategisk set er Singapore et skridt foran. Det er imponerende, hvordan de udpeger strategiske mål og eksekverer i bund for at overleve i den globale

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17

UDKAST DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 2014 DEN DIGITALE SKOLE - STRATEGI OG HANDLEPLAN 2014-17 UDKAST It bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. Informationsteknik indgår som en væsentlig del af fremtidens videnssamfund,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C

Intranet i skolen. Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C Intranet i skolen Af Bent B. Andresen, DPU og Ole Windeløv, UNI C I grundskolen bliver it i større og større omfang brugt i skole-hjem-samarbejdet. Der er i stilhed sket en revolution på dette område.

Læs mere