På vej mod en digital folkeskole. Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På vej mod en digital folkeskole. Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj"

Transkript

1 På vej mod en digital folkeskole Resultater fra Det Digitale Råds selvevalueringsværktøj DET DIGITALE RÅD 6. RAPPORT JULI

2 Forord... 1 Hovedkonklusioner... 2 Indledning Skolernes digitale modenhed... 6 Skolerne er på vej... 7 Skolerne er delt på strategisk udgangspunkt og indsats... 7 Skolerne er godt med på digital infrastruktur...8 Få skoler skiller sig ud på digital undervisning... 9 Elevernes digitale kompetencer er ikke et selvstændigt indsatsområde Digitalt udviklingsbehov på mange skoler Ledelse og rammevilkår Næsten halvdel af skoler står uden egentlig strategi Skoler delt på forankring af digital strategi Ledelsesmæssig fokus på digital indsats Skolens ressourcer God adgang til digitale læremidler på mange skoler God netværksdækning på de fleste skoler Variation i den tekniske support Undervisning i praksis It og digitale læremidler er udbredt i undervisningen Fokus på undervisningsdifferentiering Elev-perspektiv Ikke alle elever er kritiske og sikkerhedsbevidste it-brugere Usystematiske vurderinger af elevernes digitale kompetencer Store forskelle i indsatsen for digitalt svage elever Organisation De fleste ser kulturen som en drivkraft Ikke alle skoler deler viden om brug af it i undervisningen. 37 Om Det Digitale Råd Bilag 1: Om værktøjet Bilag 2: Besvarelser... 41

3 FORORD Folkeskoleområdet undergår i disse år store og omfattende forandringer i bestræbelserne på en realisering af den digitale folkeskole. De første tilløb til en digitalisering af folkeskolen blev taget allerede i starten af halvfemserne, hvor man begyndte at afsøge digitale mediers muligheder i de forskellige undervisnings- og læringspraksisser. Sidenhen er tilløbene blevet større og mere ambitiøse i takt med, at erfaringerne er blevet flere og flere. Nu står vi så med tyve års opbyggede erfaringer om digitalisering af folkeskolen og et skærpet politisk fokus på området på tærsklen til en endelig realisering af den digitale folkeskole. En realisering der hovedsageligt er op til den enkelte skoleleder at gennemføre. For at hjælpe skolelederne på vej med denne opgave har Det Digitale Råd stillet et gratis online selvevalueringsværktøj til rådighed for de skoleledere, der ønsker at tilrettelægge deres digitale omstillingsproces med afsæt i skolens nuværende digitale ståsted. Resultaterne viser overordnet, at vejen til den digitale skole for nogle skoler stadig er lang, mens den for andre skoler kan anes lige om hjørnet. Der tegner sig et billede af, at skolelederne især oplever, at udfordringerne centrerer sig om tilvejebringelse af solide digitale strategier og systematiske indsatser både i forhold til anvendelsen af it og digitale læremidler i selve undervisningen og i forhold til en målrettet udvikling af elevernes digitale kompetencer. God læselyst! Det Digitale Råd Eva Berneke, TDC Lars Monrad-Gylling, KMD Niels Soelberg, Microsoft 1

4 HOVEDKONKLUSIONER Hovedkonklusionerne i rapporten er: Skolerne befinder sig på forskellige digitale modenhedsniveauer. 15 pct. af skolerne placerer sig selv i det digitale førerfelt med et højt eller meget højt modenhedsniveau, mens 33 pct. af skolerne har et lavt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau. Skolernes digitale modenhed er generelt lavere, når emnerne vedrører vurderingen af og indsatsen over for elevernes digitale kompetencer samt organisatoriske spørgsmål som skolens kultur og vidensdeling med fokus på it og digitale læremidler blandt lærere. 49 pct. af skolerne placerer sig således på et lavt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau, når emnet falder på organisation, mens 66 pct. af skolerne tegner sig for et lavt eller meget lavt digitalt modenhedsniveau, når spørgsmålene omhandler indsatser og vurderinger rettet mod elevernes digitale kompetencer. Meget få skoler skiller sig ud på digital undervisning. 95 pct. af skolerne har inden for dette emne en gennemsnitscore svarende til ét af de tre midterste digitale modenhedsniveauer. En del skoler halter bagefter i det strategiske arbejde og den systematiske indsats i relation til digital undervisning. Eksempelvis står 42 pct. af skolerne enten uden en digital strategi eller med en svagt formuleret digital strategi, og på 52 pct. af skolerne er der ikke foretaget en bred forankring af skolens digitale strategi. De fleste skoler vurderer, at den digitale infrastruktur ikke i sig selv er en hindring. Som eksempler herpå oplever 82 pct. af skolerne, at adgangen til digitale læremidler imødekommer lærere og elevers behov og 74 pct. af skolerne vurderer, at skolens netværk uden problemer kan benyttes af næsten samtlige eller samtlige elever på skolen. Der er større spredning i tilfredsheden med skolens tekniske support, hvor 39 pct. af skolerne enten slet ikke eller kun i en vis udstrækning dækker skolens behov. 2

5 INDLEDNING Med ambitiøse målsætninger og prioriterede økonomiske midler i ryggen har en digitalisering af folkeskolen i disse år fået en central politisk placering. Senest i forbindelse med folkeskolereformen, hvori det blandt andet fremhæves, at digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen i forbindelse med en præcisering af Fælles Mål skal tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. 1 De overordnede digitale målsætninger for folkeskolen kan ses udlagt i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi , der tegner et billede af en folkeskole, hvor it og digitale læremidler indgår som en naturlig del af undervisningen, hvor der er let og overskuelig adgang til digitale læremidler og læringsmål, og hvor trådløse netværk og øvrig itinfrastruktur virker 2. Målsætningerne står i skærende kontrast til den skole mange elever møder i deres hverdag. Flere forskere har peget på, at skolernes anvendelse af it og digitale medier er ude af trit med det omkringliggende samfund, som eleverne skal ud og agere i, og mange lærere føler sig udfordret i forhold til at finde ud af, hvordan it og digitale læremidler kan anvendes med et didaktisk sigte i undervisningen 3. Udlagt på en anden måde skal mange skoler tage et tigerspring for at kunne realisere de udlagte målsætninger for skoleområdet. Som en erkendelse af, at området må undergå en omfattende forandring, har stat og kommuner tilsammen 1 Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen, Regeringen, KL og Danske Regioner, Den digitale vej til fremtidens velfærd den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , august Danmarks Evalueringsinstitut, Udfordringer og behov for viden en kortlægning af centrale aktørers perspektiver på udfordringer i folkeskolen,

6 afsat 1,5 mia. kr. til at styrke adgangen til it og digitale læremidler i folkeskolen 4. Nu påhviler det så i vid udstrækning den enkelte skoleleder at muliggøre og udvikle anvendelsen af it ude på den enkelte skole, så de udlagte skitseringer for den digitale folkeskole realiseres lokalt. For at give skolelederen mulighed for at strukturere og udvikle sin skoles digitale indsats, har Det Digitale Råd derfor stillet et selvevalueringsværktøj til rådighed for skolelederne, der samlet set kan give en indikation på den enkelte skoles digitale modenhedsniveau 5. Siden lanceringen i november 2012 har en række skoler benyttet sig af selvevalueringsværktøjet. Disse besvarelser giver samlet set en indikation på det digitale modenhedsniveau hos de skoler, der har benyttet værktøjet. I alt har omkring 400 personer benyttet selvevalueringsværktøjet. Mange har valgt at bruge værktøjet anonymt. Tilsvarende har en række skoler valgt at lade såvel skoleleder som lærere besvare spørgsmålene som afsæt for deres udviklingsproces. I forlængelse heraf bygger denne rapport på et udsnit af besvarelserne, der omfatter 146 identificerbare skoler 6. Samtidig skal det fremhæves, at da der er tale om et selvevalueringsværktøj, repræsenterer skolernes besvarelser deres egen oplevelse af, hvordan de bedst kan beskrives i forhold til de præsenterede udsagn i værktøjet. Den resterende del af rapporten giver et overblik over de mest interessante hovedtendenser og resultater i besvarelserne fra selvevalueringsværktøjet. Undervejs i 4 Regeringen og KL: Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2012, juni Selvevalueringsværktøjet er inspireret af tilsvarende selvevalueringsmodeller for it på skoleområdet fra henholdsvis England, Norge og Ungarn. 6 For et overblik over samtlige besvarelser, se bilag 2. 4

7 rapporten er der desuden en række cases fra fire skoler, der alle er kendetegnet ved at have it og digitale læremidler i højsædet. Den resterende del af rapporten falder i følgende dele: Kapitel 2 giver et kort overblik over skolernes digitale modenhed Kapitel 3 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien ledelse og rammevilkår Kapitel 4 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien skolens ressourcer Kapitel 5 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien undervisning i praksis Kapitel 6 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien elev-perspektiv Kapitel 7 fokuserer på udvalgte temaer inden for kategorien organisation 5

8 2. SKOLERNES DIGITALE MODENHED Dette kapitel vil give et kort overblik over, hvordan skolernes digitale modenhedsniveau samlet set tegner sig på tværs af de fem evalueringsområder. I og med at der er tale om fremlægning af resultater på baggrund af et selvevalueringsværktøj, bør det indledningsvis fremhæves, at resultaterne selvsagt er udtryk for skolernes egen oplevelse af, hvor de digitalt står henholdsvis stærkest og svagest. Kapitlets hovedkonklusioner er: Skolerne er på vej. Halvdelen af skolerne placerer sig i midtergruppen for skolens digitale modenhed. Meget få skoler har enten et meget lavt eller meget højt digitalt modenhedsniveau Skolerne er delt på strategisk udgangspunkt og indsats. Når det blandt andet gælder fastsættelse og forankring af skolens digitale strategi, er der en betydelig midtergruppe af skoler, men også en hel del skoler, der scorer både rigtig godt og rigtig dårligt. Skolerne er godt med på digital infrastruktur. Flertallet af skolerne vurderer, at de generelt er godt med, når det gælder digitale læremidler, netværk og øvrige it-ressourcer. Få skoler skiller sig ud på digital undervisning. Det store flertal af skoler placerer sig i et bredt midterfelt, når det gælder den praktiske brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Elevers digitale kompetencer er ikke et selvstændigt indsatsområde. Flertallet af skolerne ser ikke vurdering af og opfølgning på elevernes digitale kompetenceniveau og udviklingen i dette som et selvstændigt indsatsområde. Digitalt udviklingsbehov på mange skoler. Flertallet af skoler savner en systematisk og sammenhængende digital udviklingsindsats, der omfatter hele skolen. 6

9 SKOLERNE ER PÅ VEJ Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at langt hovedparten af skolerne placerer sig selv på en middelscore eller bedre. Der er dog også en del skoler der står overfor en større indsats. Konkret har 15 pct. af skolerne et digitalt modenhedsniveau, der kan karakteriseres som højt eller meget højt, hvis man ser på deres gennemsnitsscore på tværs af samtlige 25 spørgsmål i selvevalueringsværktøjet. Yderligere 51 pct. af skolerne har en samlet gennemsnitsscore svarende til et middel modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). Figur 1: Skolernes digitale modenhed (gennemsnit for samtlige fem temaer) 60% 50% 51% 30% 32% 14% 0% 1% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) Høj (3,4-4,2) 1% Meget høj (4,2-5) Endelig har 33 pct. af skolerne en gennemsnitsscore under middel, men det er her værd at bemærke, at kun ganske få skoler ligger helt i bund. SKOLERNE ER DELT PÅ STRATEGISK UDGANGSPUNKT OG INDSATS Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at skolerne i et vist omfang er polariserede på spørgsmålene omkring blandt andet fastsættelse og forankring af skolens digitale strategi og den strategiske ledelse af skolens itområde i praksis. Der er fortsat en betydelig midtergruppe af skoler, men også en del skoler, der scorer rigtig godt eller rigtig dårligt. 7

10 Konkret har 29 pct. af skolerne en gennemsnitscore for spørgsmålene vedrørende ledelse og rammevilkår svarende til et højt eller meget højt modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). Figur 2: Ledelse og rammevilkår (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 35% 30% 25% 15% 5% 0% 18% Meget lav (1-1,8) 22% Lav (1,8-2,6) 32% Middel (2,6-3,4) 23% Høj (3,4-4,2) 6% Meget høj (4,2-5) Som det også fremgår af figuren, har 40 pct. af skolerne en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende ledelse og rammevilkår, der svarer til et lavt eller meget lavt modenhedsniveau. SKOLERNE ER GODT MED PÅ DIGITAL INFRASTRUKTUR Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at flertallet af skolerne generelt er godt med, når det gælder digitale læremidler, netværk og øvrige it-ressourcer. Som det fremgår af nedenstående figur, placerer 37 pct. af skolerne sig selv på et højt eller meget højt modenhedsniveau målt på gennemsnitsscoren for de spørgsmål, der handler om skolens ressourcer. 8

11 Figur 3: Skolens ressourcer (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 50% 44% 34% 30% 16% 0% 3% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) Høj (3,4-4,2) 3% Meget høj (4,2-5) Som det også fremgår af figuren, har 19 pct. af skolerne en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende skolens digitale læremidler, netværk og øvrig it-infrastruktur, der svarer til et lavt eller meget lavt modenhedsniveau. FÅ SKOLER SKILLER SIG UD PÅ DIGITAL UNDERVISNING Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at kun ganske få skoler er rigtig gode eller rigtig dårlige, når det gælder den praktiske brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Det store flertal af skoler placerer sig i et bredt midterfelt. Konkret har 95 pct. af skolerne en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende brug af it og digitale læremidler i den praktiske undervisning, der svarer til ét af de tre midterste modenhedsniveauer. 5 pct. af skolerne har en gennemsnitsscore svarende til enten det bedste eller det dårligste modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). 9

12 Figur 4: Undervisning i praksis (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 50% 34% 41% 30% 19% 0% 1% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) Høj (3,4-4,2) 4% Meget høj (4,2-5) ELEVERNES DIGITALE KOMPETENCER ER IKKE ET SELVSTÆNDIGT INDSATSOMRÅDE Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at flertallet af skolerne ikke ser vurdering af og opfølgning på elevernes digitale kompetenceniveau og udviklingen i dette som et selvstændigt indsatsområde. Som det fremgår af nedenstående figur, har 66 pct. en gennemsnitsscore for spørgsmålene vedrørende blandt andet eleverne som kritiske og sikre it-brugere, vurdering af elevers digitale kompetencer samt indsatsen over for digitalt svage elever, der svarer til et lavt eller meget lavt modenhedsniveau. Yderligere 28 pct. af skolerne har en gennemsnitsscore svarende til det midterste modenhedsniveau. Figur 5: Elev-perspektiv (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 60% 50% 52% 30% 28% 0% 14% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) 6% Høj (3,4-4,2) 0% Meget høj (4,2-5) 10

13 Som det også fremgår af figuren, har 6 pct. af skolerne en gennemsnitsscore på spørgsmålene vedrørende elevernes digitale kompetencer, der ligger over middel. Ingen skoler placerer sig selv helt i top i dette tema. DIGITALT UDVIKLINGSBEHOV PÅ MANGE SKOLER Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at de organisatoriske rammer for en øget brug af it og digitale læremidler på mange skoler vil kunne styrkes væsentligt, idet der mange steder savnes en systematisk og sammenhængende indsats, som omfatter hele skolen. Konkret har 49 pct. af skolerne et lavt eller meget lavt modenhedsniveau, når man ser på gennemsnitsscoren for de organisatoriske spørgsmål om blandt andet skolens kultur, vidensdeling og planer for digital kompetenceudvikling. Yderligere 37 pct. af skolerne placerer sig på det midterste modenhedsniveau (jf. nedenstående figur). Figur 6: Organisation (gennemsnit for temaets fem spørgsmål) 50% 45% 37% 30% 0% 4% Meget lav (1-1,8) Lav (1,8-2,6) Middel (2,6-3,4) 12% Høj (3,4-4,2) 3% Meget høj (4,2-5) Som det også fremgår af figuren, har 15 pct. af skolerne et højt eller meget højt modenhedsniveau på de spørgsmål, der vedrører de organisatoriske rammer for digitale udvikling. De følgende fem kapitler går i dybden med de meste interessante tendenser og observationer inden for hvert af de fem temaer. 11

14 3. LEDELSE OG RAMMEVILKÅR Hvis der skal gøres nogle forhåbninger om, at omstillingen til en digital skole kan blive en realitet, skal skolens ledelse gå i front. Et ledelsesmæssigt fokus på planlægning og implementering af en skoles brug af it og digitale læremidler er ganske enkelt en grundlæggende forudsætning for, at brugen heraf kan integreres og udvikles på skolen 7. Skolens ledelse sætter de formelle rammer for arbejdet med it og digitale læremidler på skolen, hvor blandt andet visionsdannelse og et strategisk afsæt er vigtige værktøjer for ledelsen. Kapitlet behandler følgende observationer: Næsten halvdel af skoler står uden egentlig strategi. Næsten halvdelen af skolerne har ikke en egentlig strategi for it og digitale læremidler i undervisningen, mens der blandt den resterende halvdel er variation i omfang og tydelighed af digital strategi Skoler delt på forankring af digital strategi. En bred forankring blandt skolens ansatte af strategien for it og digitale læremidler er tilfældet på omkring halvdelen af skolerne, mens den resterende halvdel svarer, at der ikke er sket en egentlig forankring af skolens strategi for området Ledelsesmæssigt fokus på digital indsats. Over halvdelen af skolernes ledelse arbejder i større eller mindre omfang strategisk med it og digitale læremidler i undervisningen, mens ledelsen af området hos omkring hver tredje skole er placeret hos lærerne og er præget af tilfældig anvendelse. 7 Dette er blevet bekræftet i flere undersøgelser. Se herom fx It i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver, Danmarks Evalueringsinstitut, 2009 og Evaluering af ITMF samlede resultater, Rambøll Management,

15 NÆSTEN HALVDEL AF SKOLER STÅR UDEN EGENTLIG STRATEGI Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at næsten halvdelen af skolerne ikke har en egentlig strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen, selvom der fra politisk hold er lagt op til, at ledelsen på den enkelte skole bør sætte tydelige mål for anvendelsen af it i undervisningen pct. af skolerne svarer, at de har en svagt formuleret strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen, mens 14 pct. af skolerne svarer, at de ikke har en strategi for området. Omvendt svarer 12 pct. af skolerne, at de har en meget omfattende og ambitiøs strategi for det digitale område. Figur 7: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 12% 36% Niveau 5: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen er et centralt element i skolens overordnede strategi. Strategien tager højde for, at skolen må udvikle sig i takt med den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i Niveau 4: Skolen har en omfattende strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen med klare pejlemærker for en realisering af forbedringer for flere dele af skolens indsatser. Niveau 3: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen beskriver forbedringer for dele af skolens indsatser. Strategien er en del af skolens overordnede strategi. 30% 28% Niveau 2: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen er svagt formuleret og fokuserer primært på it-ressourcer, frem for it og digitale læremidlers pædagogiske potentiale. 0% 14% Niveau 1: Skolen har ikke en strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. 8 Se herom bl.a. Regeringen, En digital folkeskole,

16 På Grejsdal skole i Vejle er skoleleder Uffe Carlsen ikke i tvivl om vigtigheden af, at skolens strategi er nødt til at afspejle den teknologiske samfundsudvikling. STRATEGISK AFSÆT SKAL FØLGE TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Inden for de sidste år, har de teknologiske fremskridt inden for mobiltelefoner og ikke mindst tablets været imponerende. De fremskridt der er på teknologisiden, bør i højere grad kobles med den måde vi anskuer læring på. Hvis vi fremover skal stile efter, at 95 pct. skal tage en ungdomsuddannelse, så bliver vi i højere grad nødt til at have innovativ tilgang til læring med vinkel på de unges fremtid. De pædagogiske tilgange skal tilpasses de teknologiske tilgange som findes i dag, så de bliver en integreret som en naturlig del af læringsfællesskabet i dagens skole. Det er nødvendigt at eleverne udvikler digitale kompetencer, entreprenørielle, innovative og kreative kompetencer, så svar på problemer ikke bliver svar på gårdsdagens problemer, men på morgendagens Uffe Carlsen, skoleleder på Grejsdal Skole Også på Espergærde skole i Helsingør ser afdelingsleder Tommy Sørensen, at det digitale element skal være i højsædet i skolens strategi. VI VIL SKABE DIGITALE OG INNOVATIVT TÆNKENDE BORGERE Folkeskolen er i grove træk stadig karakteriseret ved at producere på industrisamfundets vilkår frem for på videnssamfundets, dvs. vi producerer gode funktionærer frem for gode problemløsere, der kan tænke kritisk og innovativt, hvilket er en værdi som industrien søger efter i dag. Vores strategi skal have øje for, at der er sket en udvikling i samfundet, der betyder, at der ikke er et erhverv i dag, hvor der ikke er it. Digitaliseringsmæssigt er samfundet i dag blevet så komplekst og samtidig er digitalisering blevet så naturligt, at det er en del af det at være borger i dag og det jo os, der skal klæde eleverne på til at begå sig i dette digitale samfund Tommy Sørensen, afdelingsleder på Espergærde skole. SKOLER DELT PÅ FORANKRING AF DIGITAL STRATEGI Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at omkring halvdelen af skolerne har fået skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen mere eller mindre bredt forankret på skolen. 14

17 For så vidt angår den resterende halvdel af skolerne, synes der på 26 pct. af disse skoler at være fokus på en begyndende forankring blandt de ansatte i og med, at der har været en orientering om strategien. 24 pct. af skolerne svarer, at skolens strategi for området ikke er forankret på skolen. Figur 8: Forankring af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen 100% 90% 4% 12% Niveau 5: Både ansatte, elever og skolebestyrelsen er aktivt involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Strategien er forankret i hele organisationen og revideres systematisk og regelmæssigt som en del af skolens overordnede strategi 80% 70% 60% 50% 30% 0% 33% 26% 24% Niveau 4: Et flertal af lærerne, skolens ledelse og skolebestyrelsen har været aktivt involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Strategien er forankret hos størstedelen eller hos samtlige ansatte og elever, og revideres systematisk og regelmæssigt. Niveau 3: Skolens ledelse og skolebestyrelsen har været involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen, og strategien er forankret hos ledere, et bredt udsnit af lærerene og øvrige ansatte. Niveau 2: Skolens ledelse og skolebestyrelsen har været involveret i udviklingen af skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen. Skolens øvrige ansatte er blevet orienteret om strategien, men den er endnu ikke bredt forankret på skolen. Niveau 1: Skolens strategi for brug af it og digitale læremidler i undervisningen er ikke forankret hos lærerne, skolebestyrelsen eller hos øvrige ansatte på skolen. LEDELSESMÆSSIG FOKUS PÅ DIGITAL INDSATS Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at der på over halvdelen af skolerne er fokus på, at skolens ledelse arbejder strategisk med skolens it-område i praksis. 15

18 41 pct. af de skoler, der arbejder strategisk med området i praksis, anvender en ressource-lærer model for at sikre en systematisk spredning af it og digitale læremidler i undervisningen. På nogle skoler er ledelsen af it-området forankret hos lærerne. 23 pct. af skolerne svare, at området er præget af et sporadisk samarbejde omkring deling af strategier blandt lærerne, mens 10 pct. af skolerne svarer, at lærerne anvender it og digitale læremidler tilfældigt og uden skelen til hinandens erfaringer. Figur 9: Skolens strategiske ledelse af it-området 100% 90% 80% 70% 60% 50% 30% 0% 6% 41% 23% Niveau 5: Skolens ledelse har ambitiøse mål for it og digitale værktøjer til forbedring af både elevers læring og elevers udvikling af digitale kompetencer, og samtlige lærere føler sig ansvarliggjort i forhold til målopfyldelse. Niveau 4: Skolens ledelse arbejder strategisk sammen med ressourcelærere for it og digitale læremidlers systematiske anvendelse i læring og undervisning. Arbejdet har en betydelig effekt på flere aspekter af skolens arbejde såsom læring, undervisning og effektivitet. Niveau 3: Den strategiske ledelse for it-området er forankret hos skolens ledelse. Ledelsen af it-området foregår primært uformelt og sporadisk frem for strategisk via møder, planlægning, evaluering. Niveau 2: Ledelsen af arbejdet med it og digitale læremidler er forankret hos få lærere. Enkelte lærere samarbejder om deling af strategier og metoder for pædagogisk anvendelse af it og digitale læremidler, hvilket dog foregår uafhængigt af skolens ledelse. Niveau 1: Skolens arbejde med it og digitale læremidler er præget af tilfældig ledelse. Lærerne handler uafhængigt af hinanden og bruger it og digitale læremidler på tilfældig vis. Symptomatisk for mange skoler, hvor der arbejdes mere strategisk med ledelsen på it-området er, at der udpeges ressourcepersoner, som har ansvaret for udvikling og spredning af brugen af it og digitale læremidler i undervisningen. 16

19 Grejsdal skole er ét af de steder, hvor man anvender ressourcelærere til at sikre en spredning af erfaringer med it og digitale læremidler i de forskellige fag. RESSOURCELÆRERE TILVEJEBRINGER SYSTEMATISK VIDENSDELING Mens man på nogle skoler lader it-ressourcen begrænse sig til skolebibliotekaren og den pædagogiske it-vejleder, har ledelsen på Grejsdal skole i Vejle udpeget ressourcepersoner blandt både ledelse og lærere, som specialiserer sig i relevante læringsområderog metoder med it og digitale læremidler. Den enkelte lærer kan tage kontakt til den aktuelle ressourceperson som både deltager i forberedelsen og udførelsen af et undervisningsforløb. Efter forløbet evalueres projektet, og der stilles krav til at den lærer, der har benyttet ressourcelæreren nu videreformidler sine erfaringer fra undervisningsforløbet til andre lærere. 17

20 4. SKOLENS RESSOURCER Skolens ressourcer omfatter skolens it-infrastruktur og adgang til digitale læremidler og adskiller sig som sådan fra de øvrige fire selvevalueringsområder ved at være et felt, der som udgangspunkt er uden for den enkelte skoleleders indflydelse men derimod er afhængig af budgetmæssige prioriteringer besluttet på kommunalt niveau. Det er helt afgørende, at en skole har en solid it-infrastruktur såsom netværk, computere til elever og lærere, ligesom der skal være tilgængelige digitale læremidler for elever og lærere. Flere undersøgelser har vist, at en dårlig it-infrastruktur lægger hindringer i vejen for en øget anvendelse af it og digitale læremidler i undervisningen og at ustabile trådløse netværk og elev-computere giver anledning til problemer for lærerne, hvilket som oftest betyder, at brug af it fravælges i undervisningen 9. Oplevelsen af en skoles it-infrastruktur bør desuden ses i tilknytning til de målsætninger og strategier, som den pågældende skole har for digitalisering. Som eksempel kan gives, at såfremt en skole har en målsætning om, at digitale læremidler blot anvendes i et begrænset omfang i undervisningen vil udbuddet af digitale læremidler med al sandsynlighed betragtes som enten tilfredsstillende eller mere end tilfredsstillende, om end udbuddet reelt set er ret begrænset. Tilsvarende afhænger oplevelsen af netværksdækning og øvrig it-infrastruktur selvsagt af ambitionsniveauet i de brugsscenarier, skolen har for digital understøttelse af undervisningen. Området er netop nu under særligt politisk bevågenhed, som følge af økonomiaftalen mellem Regeringen og KL, hvori det er besluttet, at kommunerne skal sikre, at der senest i 2014 er en velfungerende it-infrastruktur på alle folkeskoler, 9 Danmarks Evalueringsinstitut, It i skolen undersøgelse af erfaringer og perspektiver, 2009; Scharling Research for fagbladet Folkeskolen, november

21 blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. 10. Kapitlet behandler følgende observationer: God adgang til digitale læremidler på mange skoler. De fleste skoler er langt hen ad vejen tilfredse med den adgang, der er til digitale læremidler på deres skole. God netværksdækning på de fleste skoler. Det er de færreste skoler, der oplever, at netværksdækningen på deres skole er begrænset. Variation i den tekniske support. Der er stor forskel blandt skolerne i forhold til, hvordan kvaliteten af den tekniske support på skolen opleves. En del skoler oplyser, at den tekniske support er ret begrænset, mens andre skoler oplever den tekniske support som både effektiv og proaktiv. GOD ADGANG TIL DIGITALE LÆREMIDLER PÅ MANGE SKOLER Resultaterne fra selvevalueringsværktøjet indikerer, at mange skoler langt hen ad vejen er grundlæggende tilfredse med den adgang der er til digitale læremidler på skolen. Således er der på over fire ud af fem skoler en oplevelse af, at adgangen til digitale læremidler imødekommer skolens behov. Dog varierer det blandt disse skoler, hvor god kvaliteten og relevansen af de digitale læremidler opleves at være. 13 pct. af skolerne oplever, at udvalget af digitale læremidler ikke altid imødekommer de gældende behov, mens 5 pct. af skolerne svarer, at der på skolen er et begrænset udvalg af digitale læremidler. 10 Regeringen og KL, Aftale om kommunernes økonomi,

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse

Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Den digitale folkeskole Vurderinger og holdninger fra elever og forældre KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

NOTAT OM SELVEVALUERINGSVÆRKTØJ FOR SKOLELEDERE

NOTAT OM SELVEVALUERINGSVÆRKTØJ FOR SKOLELEDERE Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 40 Offentligt 02.10.2012 NOTAT OM SELVEVALUERINGSVÆRKTØJ FOR SKOLELEDERE 1. INDLEDNING PÅ TÆRSKLEN TIL DEN DIGITALE FOLKESKOLE Siden man i starten

Læs mere

Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 38 Offentligt. Folkeskolens digitale tilstand Udfordringer og muligheder KMD Analyse

Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 38 Offentligt. Folkeskolens digitale tilstand Udfordringer og muligheder KMD Analyse Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 38 Offentligt Folkeskolens digitale tilstand Udfordringer og muligheder KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse er en vidensenhed i KMD, som udarbejder analyser

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Den danske strategi for it i folkeskolen

Den danske strategi for it i folkeskolen Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Skole-it-strategi Forslag, november 2011

Skole-it-strategi Forslag, november 2011 Skole-it-strategi 2012 2015 Forslag, november 2011 Glostrup Kommune skole-it-strategi 2012-2015 Side 1 af 11 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 MÅL MED SKOLE-IT 5 2.1 FOKUSOMRÅDER 7 3 PEJLEMÆRKER OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring)

Kolding 16.09 2011. It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed. bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Kolding 16.09 2011 It-anvendelse, It-kultur og Itmangfoldighed i en skole i bevægelse. Hans Sørensen (Viceskolechef Afdelingen for Uddannelse og Læring) Mads Bo-Kristensen (Specialkonsulent Videnscenter

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

FICS brevid. 3306973 1

FICS brevid. 3306973 1 FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der

Læs mere

It i undervisning og læring

It i undervisning og læring It i undervisning og læring En ny folkeskole 2 It i undervisning og læring It i undervisning og læring Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011

It i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011 It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012

K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Odsherred Kommune. IT strategi

Odsherred Kommune. IT strategi Odsherred Kommune IT strategi 2017 2019 April 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 1. DE STRATEGISKE UDFORDRINGER NU-SITUATIONEN 5 2. VISION 7 3. PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 9 1. IT-PLATFORM 9 1. Principper 9 2.

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere