KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND"

Transkript

1 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet og samfundets behandling af de kriminelle er det vigtigste spejl, hvis vi skal vurdere tilværelsen for dem, der befinder sig allernederst på den sociale rangstige. Denne analyse søger at indkredse nogle tendenser og falder i tre dele: 1) Har den sociale baggrund betydning for, om en person kommer i konflikt med straffeloven 2) Har den sociale baggrund betydning for, hvordan en person klarer sig i retssystemet 3) Har den sociale baggrund betydning for, hvordan den enkelte klarer sig efter strafafsoning Undersøgelsen bygger på registerdata. Det siger sig selv, at netop når det drejer sig om kriminalitet, vil registerdata kun kunne beskrive nogle overordnede tendenser, idet meget foregår i det skjulte. Men med dette forbehold er det dog muligt at pege på nogle overordnede konklusioner. Social baggrund har afgørende betydning for, hvem der bliver sigtet for kriminalitet. Det er måske ikke overraskende. Derimod er det bemærkelsesværdigt, at den vigtigste baggrundsfaktor i barndomsmiljøet for, om der senere registreres kriminalitet, er spørgsmålet, om den pågældende har været omfattet af en børnesag eller ej. Det betyder, at samfundet i vidt omfang på et tidligt tidspunkt har erkendt, at de personer, der senere bliver sigtet som kriminelle, har utilfredsstillende opvækstvilkår. Hvis samfundets indsats i disse år alligevel har været utilstrækkelig, er omkostningerne store først og fremmest for personen selv, men også for samfundet. Tilhørsforhold til etniske grupper har betydning for forekomsten af kriminelle sigtelser, men slet ikke i samme omfang som køn, tidligere børnesager og sniveau. Når det gælder samfundets reaktion, tyder tallene på, at domstolenes bedømmelse af simpel vold er forskellig for mænd og kvinder og for forskellige sociale lag. Analysen må dog på dette punkt tages med betydelige forbe- AT P:\GS\niels-glavind\Kriminalitetsanalyse.doc

2 2 hold, idet der er betydelige forskelle på voldssagerne, og man ikke kan udelukke, at der er en sammenhæng mellem smæssig baggrund og selve arten af voldsudøvelsen. En endelig konklusion må bero på en bedømmelse af konkrete sager. Endelig viser analysen, at det er vanskeligt for de fleste at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter en fængselsdom. Dette gælder for alle sgrupper, men personer, der tidligere har været omfattet af en børnesag, synes at have særlig svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de først har fået en fængselsdom. Hvem bliver sigtet som kriminelle? Undersøgelsen omfatter alene kriminelle gerninger, hvor der er rejst sigtelse efter straffeloven. Undersøgelsen omfatter således ikke gerninger, der er strafbare efter anden lovgivning, f.eks. færdselsloven. Når der kun ses på overtrædelser efter straffeloven, er det bl.a. ud fra ønsket om at gøre undersøgelsen overskuelig ved at koncentrere den omkring kriminalitet i traditionel forstand. Af samme grund er visse mindre straffelovsområder undtaget. Blandt de områder, som undersøgelsen har valgt at undtage, er miljøkriminalitet og skattesnyd. Når disse områder ikke er medtaget, er det bl.a. fordi, AErådet kun har adgang til data vedr. enkeltpersoners kriminalitet. Derimod er lovovertrædelser begået af firmaer ikke med. For nogle områder gælder, at kun alvorlige forseelser bedømmes efter straffeloven. Det gælder f.eks. narkotikakriminalitet, hvor en række forseelser bedømmes efter lov om euforiserende stoffer. Når man skal bedømme undersøgelsesresultaterne, må man imidlertid først og fremmest have for øje, at undersøgelsen kun omfatter den synlige kriminalitet, hvor politiet kommer ind i billedet. Det er velkendt, at der f.eks. bliver begået vold i mange hjem, uden at politiet inddrages. Man ved også, at mange butikstyverier ordnes uden politiets mellemkomst, og man kan meget vel tænke sig, at det filter, dette giver i forhold til den kriminalitet, der registreres, er skævt socialt sammensat. Endelig er der masser af sager, hvor der aldrig rejses sigtelse, simpelthen fordi de forbliver uopklarede. Det gælder f.eks. de fleste indbrud. Ser vi igen på butikstyverier, bliver der normalt kun indgivet anmeldelse, hvis man har pågrebet en gerningsmand. Hvis der

3 3 forsvinder varer i øvrigt, regnes det sædvanligvis som svind. Omvendt indgives mange af de anmeldelser, der sker for f.eks. cykeltyverier, mest til ære for forsikringsselskabet. Sådanne forhold påvirker opklaringsstatistikken. Med dette forbehold viser tabel 1 for nogle udvalgte grupper af kriminalitet hvor stor en andel af de anmeldte forbrydelser, der fører til en sigtelse. Tabel 1. Antal anmeldelser og antal sigtelser for udvalgte grupper af kriminalitet 2006 Gerning Antal anmeldelser Antal sigtelser Sigtelser i pct. af anmeldelser Simpel vold Alvorligere vold Indbrud Butikstyverier m.v Tyv./brugstyv. af cykel Det skal understreges, at selvom der rejses sigtelser, er det ikke alle, der kendes skyldige. En sag kan som bekendt ende med frifindelse. Hvem bliver sigtet for kriminalitet? Med henblik på at undersøge hvilken rolle, smæssig, social m.v. baggrund spiller for den registrerede kriminalitet, er der sket en samkøring af registrene vedr. kriminelle sigtelser i med andre af Danmarks Statistiks registre. Straffelovsovertrædelserne er inddelt i følgende seks grove grupper: Seksualforbrydelser. De omfatter bl.a. sex med mindreårige, besiddelse af børneporno, voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Forbrydelser mod ordensmagten Simpel vold. Dette omfatter først og fremmest straffelovens 244. Andre voldsforbrydelser. De omfatter de alvorligere forbrydelser, hvor vold er inde i billeder, dvs. alvorlig vold efter straffelovens 245, voldstrusler, røveri, frihedsberøvelse og drab. Tyveri og indbrud. Smugleri, narko, dokumentfalsk og hæleri, dvs. forbrydelser, som typisk vidner om en vis planlægning eller om inddragelse af aftagere eller leverandører. Tabel 2 viser herefter sammenhængen mellem alder og andel, der sigtes.

4 4 Tabel 2. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt på alder ved udgangen af år år år år år Over 69!!! Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,19 1,22 1,1 0,76 0,48 0,18 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 3,51 2,11 1,27 0,47 0,16 0,05 1,28 Simpel vold 16,78 8,22 5,77 2,3 1,01 0,19 5,75 Vold i øvrigt 7,64 3,75 2,35 0,82 0,29 0,07 2,5 Tyveri, indbrud 37,68 16,52 12,12 7,98 6,65 4,15 14,07 Smugleri, narko m.v. 9,34 5,54 3,24 1,4 0,45 0,06 3,38 Tabel 2 bygger alene på personer, der er fyldt 20 år. Det hænger sammen med, at en del af de årige var under den kriminelle lavalder i hvert fald i nogle af årene Skal man vurdere kriminaliteten for de yngste årgange, er det bedst alene at se på de sigtelser, der er givet i Figur 1 viser, hvordan hyppigheden af voldssigtelser fordeler sig i Voldskriminalitet og alder Personer pr med sigtelser i Alder Piger Drenge Figur 2 viser, hvordan hyppigheden af sigtelser for tyveri og indbrud fordeler sig i 2005.

5 5 Berigelseskriminalitet og alder Personer pr med sigtelser i Alder Piger Drenge Begge figurer viser, at den registrerede kriminalitet er størst blandt drenge og størst for unge under 25 år. De følgende analyser vil alene inddrage personer, der er fyldt 20 år. Tabel 3 viser, hvordan de forskellige former for kriminelle sigtelser fordeler sig på køn. Tabel 3. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt på køn Mænd Kvinder Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,69 0,04 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 2,33 0,28 1,28 Simpel vold 10,74 0,97 5,75 Vold i øvrigt 4,72 0,37 2,5 Tyveri, indbrud 20,36 8,03 14,07 Smugleri, narko m.v. 5,69 1,18 3,38 Tabel 4 viser, hvordan de kriminelle sigtelser fordeler sig på samlivsforhold.

6 6 Tabel 4. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt på samlivsforhold i 2004 Enlige Bor i par Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,48 0,49 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 2,69 0,47 1,28 Simpel vold 10,77 2,85 5,75 Vold i øvrigt 5,3 0,88 2,5 Tyveri, indbrud 26,66 6,82 14,07 Smugleri, narko m.v. 6,27 1,72 3,38 Det ses, at kriminaliteten generelt er langt højere blandt enlige end blandt personer, der bor i parforhold. Når det gælder voldskriminalitet, skal man dog være opmærksom på, at meget af den vold, som sker indenfor et parforhold, formentlig ikke rapporteres. Tabellen viser kun den vold, der bliver anmeldt. Tabel 5 viser sammenhængen mellem disponibel ækvivalensindkomst og kriminelle sigtelser. Tabel 5. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter disponibel ækvivalensindkomst i 2004 Laveste decil Ikke laveste decil, men laveste kvartil Næstlaveste kvartil Næsthøjeste kvartil Højeste kvartil, men ikke højeste decil Højeste decil Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,16 0,93 1,05 0,82 0,58 0,42 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 3,33 2,02 1,69 0,68 0,35 0,23 1,28 Simpel vold 11,45 7,99 7,12 4,27 2,96 1,84 5,75 Vold i øvrigt 8,42 3,98 2,93 1,13 0,54 0,34 2,5 Tyveri, indbrud 31, ,61 8,06 4,24 2,43 14,07 Tabellen viser, at den registrerede kriminalitet er højest for de laveste indkomstgrupper. Tabel 6 viser sammenhængen mellem og kriminelle sigtelser.

7 7 Tabel 6. Antal personer pr , der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter personens Ingen Under Student, men ikke under Erhvervsfaglig Videregående Personer pr , der er sigtet Seksualforbrydelser 1,23 0,73 0,85 0,76 0,43 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 2,49 1,59 0,98 0,74 0,24 1,28 Simpel vold 9,19 10,85 4,67 4,53 1,33 5,75 Vold i øvrigt 4,99 3,5 1,48 1,34 0,42 2,5 Tyveri, indbrud 24,24 25,15 11,87 9,09 3,87 14,07 Smugleri, narko m.v. 5,94 5,27 2,88 2,4 0,62 3,38 Det ses, at den registrerede kriminalitet er højst blandt personer uden. Det gælder næsten alle former for kriminalitet. Tabel 7. Antal personer pr , der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter personens etniske baggrund Etnisk danske Tabel 7 viser sammenhængen mellem etnisk baggrund og kriminelle sigtelser. Indvandrere/efterkommer fra mere udviklede lande Indvandrere/efterkommer fra mindre udviklede lande Personer pr , der er sigtet Seksualforbrydelser 0,77 1 2,46 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 1,07 1,61 5,85 1,28 Simpel vold 5,03 6,44 21,53 5,75 Vold i øvrigt 1,99 3,07 13,62 2,5 Tyveri, indbrud 12,28 24,27 45,15 14,07 Smugleri, narko m.v. 2,93 4,06 13,26 3,38 Note: De mere udviklede lande omfatter i denne tabel alle europæiske lande (bortset fra Tyrkiet), Canada, USA, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Det ses, at den registrerede kriminalitet er langt højere blandt personer med etnisk baggrund i 3. verden end blandt etnisk danske borgere.

8 8 Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse er, om den højere registrerede kriminalitet blandt de etniske minoriteter blot er en afspejling af, at de ofte kommer fra samfundets nederste lag. Med henblik på en vurdering heraf viser tabel 8 hvor stor, den registrerede voldskriminalitet er blandt mænd i alderen år ved forskellige kombinationer af og etnisk baggrund. 1 Tabel 8. Antal personer pr. 100, der i har været sigtet for voldskriminalitet blandt mænd i alderen år ved forskellige kombinationer af og etnisk baggrund. Uddannelse Ikke fra de etniske minoriteter Fra de etniske minoriteter Antal årige Pct. af årige mænd der har været voldssigtet Ingen 7,67 14,15 8, Under 2,3 7,55 2, Student 1,09 6,4 1, Erhvervsfaglig 2,39 6,71 2, Videregående 0,34 2,35 0, ,21 10,74 3, Tabellen viser, at såvel etnisk baggrund som spiller en rolle. Det er dog tydeligt, at er den vigtigste enkeltfaktor. Sammenligner man ikke-uddannede danskere med danskere med en videregående, er der således mere end ti gange så mange med en voldssigtelse i den ikke uddannede gruppe. Tager vi de ikke-uddannede for sig, er andelen med en voldssigtelse ca. dobbelt så stor blandt unge mænd fra de etniske minoriteter som blandt unge mænd med dansk-etnisk baggrund. 2 Tabel 9 viser på sammen måde betydningen af etnicitet, og indkomst, hvis vi ser på tyverier m.v. (her defineret som tyveri, butikstyveri og indbrud). 1 Voldkriminalitet er i denne tabel afgrænset som simpel vold, alvorlig vold, legemsbeskadigelse m.v., voldtægt, drab, frihedsberøvelse og røveri. 2 Det er tænkeligt, at forskellen mellem de etniske grupper ville reduceres, hvis man inddrog yderligere forklarende variable, såsom boligmiljø.

9 9 Tabel 9. Antal personer pr. 100, der i har været sigtet for tyveri m.v. blandt mænd i alderen år ved forskellige kombinationer af og etnisk baggrund. Uddannelse Ikke fra de etniske minoriteter Fra de etniske minoriteter Antal årige Pct. af årige mænd der har været tyverisigtet Ingen 14,03 17,05 14, Under 3,9 9,67 4, Student 1,91 5,17 2, Erhvervsfaglig 2,82 6,32 2, Videregående 0,47 2,25 0, ,34 12,74 5, Også for tyverier m.v. er sniveauet den vigtigste faktor. Opvækstmiljøets betydning Spørgsmålet om opvækstens betydning for kriminaliteten diskuteres ofte. Dels har spørgsmålet betydning i relation til kriminalitetsforebyggelse: Kunne vi reducere kriminaliteten ved at forbedre indsatsen overfor udsatte børn og unge? Dels er der et etisk aspekt: Går fængselsdomme og andre sanktioner i særlig grad ud over mennesker, som har været udsat for svigt fra forældrenes og/eller samfundets side? Tabel 10 viser sammenhængen mellem forældrenes samlivsforhold i 1985 og kriminelle sigtelser blandt unge i Tabel 10. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter forældrenes samlivsforhold 20 år tidligere Barnet boede ikke med begge forældre Barnet boede med begge forældre Personer pr årige, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,91 0,96 1,13 Forbrydelser mod ordensmagten 6,95 2,25 3,11 Simpel vold 28,56 13,08 15,93 Vold i øvrigt 13,93 4,87 6,54 Tyveri, indbrud 66,24 28,36 35,32 Smugleri, narko m.v. 17,76 6,9 8,9 Det ses, at den registrerede kriminalitet er væsentligt forøget blandt unge, der ikke er vokset op i en traditionel kernefamilie.

10 10 Tabel 11 viser tilsvarende sammenhængen mellem kriminelle sigtelser og forældrenes sniveau. Tabel 11. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter forældrenes sniveau 20 år tidligere Ingen Student, men ikke under Erhvervsfaglig Videregående Personer pr årige, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,98 0,76 1,09 0,63 1,13 Forbrydelser mod ordensmagten 6,44 3,66 2,68 1,4 3,11 Simpel vold 29,83 16,23 15,37 7,08 15,93 Vold i øvrigt 14,62 9,22 5,45 2,3 6,54 Tyveri, indbrud 66 42,13 32,51 17,62 35,32 Smugleri, narko m.v. 16,42 10,51 8,25 4,49 8,9 Det ses, at lavt sniveau i barndomshjemmet alt andet lige øger risikoen for senere registreret kriminalitet. Tabel 12 viser sammenhængen mellem forældrenes indkomstniveau i barndommen og senere kriminelle sigtelser. Tabel 12. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter forældrenes disponible ækvivalensindkomst i 1985 Laveste decil Ikke laveste decil, men laveste kvartil Næstlaveste kvartil Næsthøjeste kvartil Højeste kvartil, men ikke højeste decil Højeste decil Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,34 1,51 1,05 0,94 0,74 0,8 1,13 Forbrydelser mod ordensmagten 5,19 3,79 2,91 2,18 1,57 1,3 3,1 Simpel vold 21,5 19,41 15,56 12,53 9,52 5,91 15,89 Vold i øvrigt 11,51 8,53 5,58 4,62 3,37 2,5 6,5 Tyveri, indbrud 48,79 43,02 32,98 29,02 22,91 16,33 35,18 Smugleri, narko m.v. 12,64 11,43 8,19 6,88 5,44 4,81 8,87 Det ses, at den registrerede kriminalitet er højst blandt unge, der kommer fra familier med lave indkomster.

11 11 Endelig viser tabel 13 sammenhængen mellem kriminelle sigtelser og eventuelle børnesager, dvs. om personen har været anbragt uden for hjemmet eller omfattet af en forebyggende foranstaltning i sin barndom. Tabel 13. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter evt. anbringelse/forebyggende foranstaltning i barndommen Anbragt uden for hjemmet Omfattet af forebyggende foranstaltning Ingen børnesag Personer pr årige, der er sigtet Seksualforbrydelser 4,39 3,75 0,93 1,19 Forbrydelser mod ordensmagten 20,08 13,07 2,27 3,51 Simpel vold 62,65 57,79 13,03 16,78 Vold i øvrigt 44,28 34,32 4,78 7,64 Tyveri, indbrud 155,62 133,71 28,23 37,68 Smugleri, narko m.v. 36,45 29,36 7,22 9,34 Det ses, at de tidligere anbragte har en langt højere registreret kriminalitet end unge, der ikke har været omfattet af en børnesag. Det skal naturligvis stærkt betones, at tabellen ikke siger noget om årsagsforholdene. Tidligere undersøgelser fra AErådet har således vist, at børn fra hjem, hvor forældrene er uden, bor hver for sig og er på overførselsindkomst, har stærkt forøget risiko for en børnesag og at de anbragte børn ofte klarer sig dårligt m.h.t. til job og senere, når man sammenligner dem med andre. Tabellen viser desuden, at den registrerede kriminalitet er næsten lige så høj blandt unge, der kun har været omfattet af en forebyggende foranstaltning, som blandt de tidligere anbragte. Man må i den forbindelse være opmærksom på, at de børn, som anbringes, typisk har været udsat for de mest massive svigt fra forældreside og derfor bærer på den tungeste sociale arv. Når man tager dette i betragtning, kan man ikke sige, at forebyggende foranstaltninger giver mindre risiko for senere kriminalitet end anbringelser. Tabel 14 og 15 ser derfor på forekomsten af sigtelser for berigelses- og voldskriminalitet, hvis vi inddrager såvel børnesager som familiens samlivsforhold og sniveau.

12 12 Tabel 14. Andel af årige, som har været sigtet for vold m.v. i perioden fordelt på forældrenes og samlivsforhold og evt. børnesag Forældrenes sniveau 1985 Familieforhold 1985 Ingen børnesag Ingen ud over folkeskolen Ungdoms eller videregående Anbragt/ børnesag Pct. af årige der har været sigtet for vold m.v. Antal årige Bor ikke bos begge forældre 4,6 7,2 4, Bor hos begge forældre 2,5 6,4 2, ,2 6,8 3, Bor ikke bos begge forældre 2,3 5,6 2, Bor hos begge forældre 1,1 5,3 1, ,2 5,4 1, Bor ikke bos begge forældre 3,1 6,5 3, Bor hos begge forældre 1,3 5,8 1, ,7 6 1, Tabel 15. Andel af årige, som har været sigtet for tyveri eller indbrud i perioden fordelt på forældrenes og samlivsforhold og evt. børnesag Forældrenes sniveau 1985 Familieforhold 1985 Ingen børnesag Ingen ud over folkeskolen Ungdoms eller videregående Anbragt/ børnesag Pct. af årige der har været sigtet for vold m.v. Antal årige Bor ikke hos begge forældre 8,4 13,9 8, Bor hos begge forældre 4,2 10,9 4, ,6 12,2 5, Bor ikke hos begge forældre 4,2 11,9 4, Bor hos begge forældre 1,9 10, ,3 11,2 2, Bor ikke hos begge forældre 5,7 12,9 5, Bor hos begge forældre 2,3 10,9 2, ,6 3, Tabellerne viser, at de unge, der tidligere har haft en børnesag, i gennemsnit har flere kriminelle sigtelser end andre unge også når man tager højde for de baggrundsforhold i familien, som kan udledes af registerdata. Man må imidlertid være klar over, at de forhold, som typisk betinger anbringelser, i

13 13 høj grad er forhold, som ikke kan aflæses direkte af registrene. Tabellerne er således utilstrækkelige til at bevise eller afvise den udbredte myte om, at de unge lærer kriminalitet på børnehjemmet. Regressionsanalyse For at undersøge hvilke forhold, der har størst betydning for, om en person pådrager sig en sigtelse for kriminalitet eller ej, er der gennemført en regressionsanalyse. Analysen har for personer, der var 25 år i 2005, undersøgt, hvor stor den statistiske sammenhæng er mellem sigtelse for hhv. vold og tyveri i perioden og følgende forklarende variable: 1) Personens køn 2) Om personen har været omfattet af en børnesag 3) Om mindst én af forældrene havde en udover folkeskolen i ) Om barnet levede sammen med begge forældre i ) Om personen tilhører den fattigste tiendedel af befolkningen (mål efter disponibel ækvivalensindkomst) 6) Om personen selv har en Analysen viser, at den rækkefølge, som fremgår ovenfor, viser, hvor gode de enkelte baggrundsfaktorer er til at forudsige, om personen senere får en sigtelse for voldskriminalitet, hvis vi ser på dem enkeltvis. Tabel 16 viser odds ratios for de seks baggrundsvariable. Tabel 16. Odds ratios for analyse af sammenhængen mellem registreret voldskriminalitet og baggrundsforhold for personer, der var år i 2005 Baggrundsvariabel Odds ratio 95 pct. konfidensinterval Køn 13,272 10,315-17,078 Om personen selv har en 1,812 1,560-2,105 Om en af forældrene havde en 1,028 1,023-1,032 Om barnet bor sammen med begge forældre 1,541 1,327-1,790 Om den unge har været anbragt/omfattet af børnesag 2,487 2,102-2,943 Om personen tilhører den fattigste 1/10 af befolkningen 1,636 1,399-1,912 Analysens træfsikkerhed kan illustreres således: Der opstilles en statistisk model, der bedømmer sandsynligheden for, at en person bliver kriminel ved hjælp af ovenstående baggrundsvariable. Tager vi nu to tilfældige personer, hvoraf én faktisk har en sigtelse for voldskriminalitet, mens den anden ikke har det, vil der være 80,9 pct. sandsynlighed for, at den person, der faktisk

14 14 har en sigtelse, også har størst sandsynlighed for at være det ifølge modellen. I 15,9 pct. af tilfælde når modellen til det modsatte resultat af de faktiske forhold. 3 Tager man kønsfaktoren ud af modellen ved kun at se på mænd, rammer modellen fortsat rigtigt i 69,4 pct. af de tilfælde, hvor vi sammenligner to personer, hvoraf kun én har en sigtelse for voldskriminalitet. 4 Det ses, at køn er langt den vigtigste enkeltfaktor, efterfulgt af evt. børnesag. Modellen har stor træfsikkerhed, hvis vi ser på den begrænsede gruppe af personer, der faktisk bliver tiltalt for vold. Men når man vurderer modellen, må man samtidig have for øje, at der selv blandt 25-årige, der er mænd og har været omfattet af en børnesag og hvis forældre var uden og som kommer fra en brudt familie, er 85 pct., der ikke har haft en voldssag som 25-årig. 5 Ser vi i stedet på berigelseskriminalitet (tyveri, butikstyveri, indbrud m.v.), har køn og spørgsmålet om en tidligere børnesag også størst betydning, når det gælder om at forudse kriminelle sigtelser. Men igen: Selv blandt 25- årige, der er mænd og har været omfattet af en børnesag og hvis forældre var uden og som kommer fra en brudt familie, er 73 pct., der ikke har været sigtet for tyveri eller indbrud som 25-årig. 6 Odds ratio for denne analyse fremgår af tabel 17. Tabel 17. Odds ratios for analyse af sammenhængen mellem sigtelse for tyveri og indbrud og baggrundsforhold for personer, der var år i 2005 Baggrundsvariabel Odds ratio 95 pct. konfidensinterval Køn 4,900 4,307-5,574 Om personen selv har en 2,229 1,983-2,506 Om en af forældrene havde en 1,023 1,020-1,026 Om barnet borde sammen med begge forældre 1,565 1,398-1,752 Om den unge har været anbragt/omfattet af børnesag 3,179 2,806-3,602 Om personen tilhører den fattigste 1/10 af befolkningen 2,015 1,796-2,260 3 I de sidste tilfælde har de to personer den samme chance for kriminalitet ifølge modellen. 4 I 24,4 pct. af tilfælde er modellen misvisende. 5 Er personen en kvinde, der ikke har haft en børnesag, hvis forældre boede sammen og havde ud over folkeskolen i 1985, er andelen 99,9 pct 6 Er personen en kvinde, der ikke har haft en børnesag, hvis forældre boede sammen og havde ud over folkeskolen, er andelen 99,4 pct.

15 15 De regressionsanalyser, som er refereret her, omfatter ikke etnicitet. Det skyldes, at mange mennesker fra de etniske minoriteter er kommet til landet efter Derfor vil forholdene i barndomshjemmet være uoplyst. Gennemfører man en regressionsanalyse, hvor man inddrager evt. tilhørsforhold til de etniske minoriteter, men dropper oplysninger om forældrene i 1985, har køn og evt. tidligere børnesag klart størst betydning. 7 På tredjepladsen men et stykke efter kommer evt. tilhørsforhold til de etniske minoriteter. For nogle grupper af gerninger synes domstolene at have en forholdsvis fast takst, som tildeles alle, uanset deres baggrund. Eksempelvis får stort set alle, der begår butikstyveri, og som ikke har haft andre kriminelle forhold de sidste fem år, en bøde, jf. tabel 18. Og dette gælder uanset social baggrund. Domstolenes afgørelser Det er et grundlæggende demokratisk princip, at alle er lige for loven. Det betyder, at kriminelle gerningsmænd bør have samme straf for samme kriminelle gerning, uanset deres tilhørsforhold til sociale lag, etnisk baggrund m.v. For at undersøge, om retshåndhævelsen lever op til dette princip, er der sat fokus på personer, der var genstand for en kriminel sigtelse i 2005, og som ikke har haft andre kriminelle sigtelser i perioden Der er med andre ord så vidt data tillader, at man bedømmer det - tale om førstegangskriminelle. Tabel 18. Afgørelser 2005 i sager, hvor tiltalte har begået butikstyveri og ikke har andre kriminelle sigtelser, fordelt på Tiltaltes Ubetinget fængsel Betinget fængsel Bøde Tiltalefrafald m.v. Advarsel Frifindelse Antal tiltalte Pct. af afgørelser Ingen 0,3 2,2 93,7 2,8 0,4 0, Under 0,5 0,9 93 5, Student 1,4 0 91,9 5,4 0 1, Erhvervsfaglig 0,3 1,8 95,2 2, Videregående ,5 3,6 0 0, ,4 1,7 93,9 3,3 0,2 0, Note: Tiltalefrafald m.v. dækker over en række typer af afgørelser efter retsplejelovens (dog undtaget 721 stk.1, nr. 1). 7 Køn har størst betydning i forhold til vold, tidligere børnesager i forhold til tyverier. 8 AErådets data vedr. sigtelser går ikke længere tilbage.

16 16 Ser vi derimod på voldssager, peger tallene i retning af, at sagerne pådømmes forskelligt afhængigt af personens og køn. Dette fremgår af tabel 19. Mænd Kvinder Tabel 19. Afgørelser 2005 i sager, hvor der er rejst tiltale for simpel vold, og personen ikke har andre kriminelle sigtelser i , fordelt på og køn Erhvervs Ubetinget fængsel Betinget fængsel Tiltalefrafald m.v. Frifindelse Antal tiltalte Bøde Advarsel Pct. af afgørelser Ingen 23,7 30,4 4,4 34,3 0,1 7, Under 12,1 43,4 4,5 32,7 0 7, Student 13,7 29,8 4 41,9 0 10, Erhvervsfaglig 18,6 30 6, , Videregående 11,4 26,1 4,9 47,8 0,5 9, ,5 33,4 4,9 35,5 0,1 7, Ingen 9,4 31,8 5, , Under 2,9 43,5 6,5 40,6 0 6, Student Erhvervsfaglig 5,3 17,5 1,8 64,9 0 10, Videregående 0 22,7 9,1 63,6 0 4, ,7 5,5 49,4 0 6, Ingen 22 30,5 4,5 36 0,1 6, Under 10,9 43,4 4,7 33,8 0 7, Student 12,7 28,4 4,5 43,3 0 11, Erhvervsfaglig 17,8 29,2 6 38,8 0 8, Videregående 10,2 25,7 5,3 49,5 0,5 8, ,2 33,3 4,9 37 0,1 7, Note: Tiltalefrafald m.v. dækker over en række typer af afgørelser efter retsplejelovens (dog undtaget 721 stk.1, nr. 1). Umiddelbart tyder tabellen på, at risikoen for ubetinget fængselsstraf er langt højere for mænd end for kvinder, og højere for ikke-uddannede end for personer med en. Tabellen vedrører som nævnt alene personer, der ikke har begået andre kriminelle handlinger i femårs perioden, og den vedrører alene afgørelser, hvor personen er sigtet efter straffelovens 244, populært kaldet simpel vold i modsætning til 245, som handler om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling. Men inden for den simple vold er der betydelige gradsforskelle. Man kan derfor ikke udelukke, at de typer af vold, som bedømmes hårdest, ofte udøves af personer fra miljøer, hvor der er mange ikke-uddannede mænd. Det kunne eksempelvis være rockermiljøer.

17 17 Man kan imidlertid også få den tanke, at også andre forhold spiller ind, når kvinder får mildere straffe end mænd, og når de veluddannede ikke straffes så hårdt. Det kunne f.eks. også hænge sammen med, at rettens indtryk af, hvor farlig en person er, hvilke undskyldende omstændigheder der er, og hvor stor en fare der er for gentagelse, påvirkes af personens fremtræden i retten, manérer og talegaver. Desuden kan det spille en rolle, hvem der sikrer sig den bedste advokatbistand. En endelig bedømmelse heraf måtte afhænge af en gennemgang af de mange konkrete sager. Det har der ikke været adgang til i denne undersøgelse. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem rettens afgørelse og etnisk baggrund for den tiltalte. Hvad sker der efter en fængselsstraf? Straffesystemet og fængselsvæsnet skal primært virke afskrækkende på potentielle gerningsmænd. Men det ses også som et formål at få den enkelte kriminelle ind på en anden livsbane ved at motivere ham eller hende til at lægge forbrydelserne på hylden. Undersøgelsen ser derfor afslutningsvis på, hvordan det går de straffede efter et fængselsophold, og om chancerne senere evt. er afhængige af den sociale baggrund. Desværre bygger undersøgelsen på et forholdsvis kort tidsrum. For strafferetlige afgørelser findes data fra årene Når det gælder den enkeltes arbejdssituation m.v. er 2004 det sidste år. Undersøgelsen har derfor taget udgangspunkt i personer, der i perioden er blevet idømt ubetinget fængselsstraf af 3-12 mdr. længde. Det er undersøgt, om de pågældende har fået nye straffe i perioden , og hvordan deres situation er på arbejdsmarkedet i Sammenhængen mellem sbaggrund og antallet af evt. nye fængselsdomme fremgår af tabel Afgrænsningen er valgt, fordi personer, der senest ved udgangen af 2002 har fået en straf på højst 12 mdr., normalt vil have udstået deres straf i Man kan dog ikke være helt sikker herpå, fordi der kan være ventetid på afsoning.

18 18 Tabel 20. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Uddannelse 2001 Pct. Ingen 48,9 22,7 13, Under 55,9 21,7 11, Student 74,6 12,7 7 5, Erhvervsfaglig 61,9 21,6 9,4 7, Videregående 71,7 15 8, ,9 22,2 12,6 13, Det ses, at næsten halvdelen af de fængslede har fået mindst én ny fængselsdom inden udgangen af Personer med en klarer sig bedst. Tabel 21 viser tilsvarende hvor mange, der får nye straffe, hvis vi ser på alder. Tabel 21. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens alder Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Alder 2004 Pct. Under 30 45,8 24,4 14,2 15, ,4 23,8 12,7 16, ,2 23,9 13,5 10, ,2 16,4 10 6, eller mere 87,1 8,1 4, ,4 23,4 13, Det ses, at de ældre kriminelle er bedst til at finde veje til at undgå ny kriminalitet. Tabel 22 ser tilsvarende på køn.

19 19 Tabel 22. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens køn Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Pct. Mænd 48,9 23,3 13,5 14, Kvinder ,5 8, ,4 23,4 13, Tabel 23 ser på indkomst. Ækvivalens-indkomst 2001 Tabel 23. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens ækvivalensindkomst Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Pct. Laveste decil 41,2 24,3 15,5 19, Laveste kvartil 47 23, , Næstlaveste kvartil 53,7 23,5 12,1 10, Næsthøjeste kvartil 65,6 19,3 9,6 5, Højeste kvartil 67,4 19,6 3,3 9, Højeste decil ,4 23,4 13, Endelig ser tabel 24 på sammenhængen mellem nye fængselsstraffe og tidligere børnesager. Tabel 24. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på evt. børnesager. Kun personer under 40 år. Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Børnesag Pct. Ingen børnesag 53,7 23,7 11,5 11, Forebyggende 36,9 28,4 18,8 15, Anbragt 38,3 24,1 15,5 22, ,5 24,1 13,5 15, Det ses, at personer med tidligere børnesag klarer sig betydeligt dårligere, når det gælder om at undgå en senere ny kriminalsag, end andre. Personer

20 20 med tidligere børnesager udgør næsten halvdelen (46 pct.) af alle personer under 40 år, der i fik en fængselsdom på mellem 3 og 12 mdr. 10 Samlet vidner tabellerne om, at de veluddannede og velstillede har bedst chance for at klare sig fri af ny kriminalitet, mens der omvendt er en meget belastet gruppe ofte personer med børnesager i barndommen der får den ene fængselsdom efter den anden. 11 Selvom man klarer sig fri af en ny fængselsdom, er det dog ikke nødvendigvis det samme som, at man vender tilbage til arbejdsmarkedet. I tabellerne i det følgende er arbejdsmarkedsstatus i 2004 opdelt i fire grupper: - Personer, der er marginaliseret 12 - Personer, der er på arbejdsmarkedet 13 - Personer, der under - Personer med usikker arbejdsmarkedsstatus, dvs. som hverken er under, har en registreret hovedbeskæftigelse eller er i a- kasse. Denne gruppe kan f.eks. omfatte kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i aktivering, eller folk, der lever helt udenfor systemet. Tabellerne i det følgende omfatter i øvrigt kun personer, der er under 60 år i 2004, og som ikke har fået nye fængselsdomme i perioden En mulig forklaring herpå er, at en del unge, som tidligere har været omfattet af en børnesag, har en meget dårlig bagage med, når det gælder selvtillid, personlige kompetencer og sociale færdigheder. De kan derfor have svært ved at komme ud af et evt. misbrug og begår kriminalitet for at skaffe penge til stoffer. 11 Der er ikke nogen nævneværdig forskel på de etniske minoriteter og andre med hensyn til risikoen for nye fængselsdomme ifølge denne analyse 12 Da det ikke giver mening at se på ledighedsgrad m.v. for de perioder, hvor en person har været fængslet, ses kun på ét kalenderår. Man anses herefter for marginaliseret, hvis man i 2004 enten har haft en ledighedsgrad/aktiveringsgrad på 80 pct. eller er på førtidspension. 13 Herved forstås personer, der enten er i a-kasse eller har en registreret hovedbeskæftigelse (DISCO-kode) i 2004, og som ikke er marginaliseret

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

7. Fra barn til voksen

7. Fra barn til voksen Fra barn til voksen 137 7. Fra barn til voksen Unge mennesker træder ind i de voksnes rækker med små skridt over en lang periode og i forskellige tempi. De fleste unge flytter hjemmefra, når de er mellem

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Kriminalitet i de sociale klasser

Kriminalitet i de sociale klasser Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er

Læs mere

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr.

Afgørelser 65. I alt 1-30 dage. 6-9 mdr. 3-4 mdr. 5-8 år. 4-6 mdr. 12- år. 3-5 år. 2-3 mdr år dage. Livstid. 2-3 år mdr mdr. Afgørelser 65 Tabel 3.13 Ubetingede fængselsstraffe fordelt efter overtrædelsens art og længden af den idømte straf 2000 Unsuspended prison sentences by type of offence and length of sentence 2000 Overtrædelsens

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet

Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet HPA-projektet - Arbejdspapir nr. 1 Bilagsmateriale Niels Glavind (2006) Segmentering af daginstitutioner i forhold til andel af socialt udsatte børn - sampling til HPA-projektet www.dpu.dk/hpa ISBN 978-87-7430-014-4

Læs mere

Kriminalstatistik 2006

Kriminalstatistik 2006 Kriminalstatistik 2007:2 Kriminalstatistik 2006 Side 2 Kriminalstatistik 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Sammenfatning... 5 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1997-2006 5 Tabel

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

2. Børns familieforhold

2. Børns familieforhold Børns familieforhold 29 2. Børns familieforhold Familien er børnenes fundament figur 2.0.1 Familien og familiens vilkår er af stor betydning for et barns tilværelse og er det fundament, barnet har for

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retsvæsen - A.7 106 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 107 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen. Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013

Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Notat: Omfanget af lovovertrædelser, der resulterer i en anmærkning på den private straffeattest i 2013 Centre for Economic and Business Research 2016 Opgaven CEBR har i efteråret 2015/foråret 2016 udført

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.;

I det følgende præsenteres nogle opdaterede og regionale resultater vedr.; Ulighed i uddannelsessystemet. Nogle opdaterede tal Den hvidbog om ulighed, LO udgav i forbindelse med sin kongres efteråret 2007, har naturligt givet anledning til debat. Det gælder navnlig påvisningen

Læs mere

Strafferetlige afgørelser

Strafferetlige afgørelser Strafferetlige afgørelser 58 Afgørelser Strafferetlige afgørelser Afsnittet indeholder følgende tabeller om strafferetlige afgørelser, hvor en afgørelser kan bestå af ét eller flere forhold (lovovertrædelser):

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Vold mod børn ( )-20

Vold mod børn ( )-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Vold mod børn ( 244-246)-20 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;straf OG ANDRE RETSFØLGER; Offentlig tilgængelig: Ja Dato: 2014-11-28 Aktiv: Historisk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2008:2 4. april 2008 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 445.300 anmeldte overtrædelser af straffeloven,

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001

Kriminalstatistik. Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 2003:1. Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Kriminalstatistik 2003:1 Kriminalstatistik for Grønland 1992-2001 Udviklingen i kriminalretlige afgørelser 1992-2001 Oversigt 1. Antal personer, sager og forhold med en afgørelse, 1992-2001 Personer Sager

Læs mere

Vold mod børn ( )

Vold mod børn ( ) Vold mod børn ( 244-246) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod ældre, børn og unge;grov vold;særlig grov vold;strafskærpelse - nedsættelse og -bortfald; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.7.2016

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

D O M. afsagt den 23. april 2014

D O M. afsagt den 23. april 2014 D O M afsagt den 23. april 2014 Rettens nr. 3A-5974/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af regler om straffeattester Beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2009-10 Fremsat den 20. april 2010 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE

FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE FORBRYDELSER VEDRØRENDE BEVISMIDLER OG PENGE Undersøgelsen omfatter i alt.9 afgørelser om dokumentfalsk ved brug af betalingsmidler ( 171), dokumentfalsk i øvrigt ( 171), personelt falsk ( 17) og pengefalsk

Læs mere

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden

1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden Kriminalitetsudviklingen - 11 1. Kriminaliteten i 2001 og i perioden 1991-2001 1.1 Anmeldelser 1.1.1 Anmeldte straffelovsovertrædelser Fald i antallet af straffelovsanmeldelser Straffeloven Oversigtstabel

Læs mere

Susanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011

Susanne Clausen. Klientundersøgelsen 2011 Susanne Clausen Klientundersøgelsen 2011 Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2013 2 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Opsummering... 9 Kapitel 1. Formål med undersøgelsen og beskrivelse af data... 13 1.1.

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;legalitetssikring og indberetning

Læs mere

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1.

2. Udviklingen i antallet af isolationsfængslinger Der er modtaget oplysninger om i alt 36 afsluttede isolationsfængslinger i 2014, jf. tabel 1. BILAG A JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest (Udvidelse af anvendelsesområde) Afgivet

Læs mere

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706.

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706. D O M afsagt den 26. november 2013 Rettens nr. 9-4055/2013 Anklagemyndigheden mod T1 T2 T3 T4 A og B Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling,

Læs mere

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi

Årsstatistik 2015 Grønlands Politi Årsstatistik 215 Grønlands Politi Årsstatistik 215 side 1 af 37 Indhold side Forord 3 1. Overtrædelser af kriminalloven 6 - Drab og voldsforbrydelser 1 - Udvalgte tal om voldsforbrydelser 12 - Seksualforbrydelser

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens tabel

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere