KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND"

Transkript

1 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet og samfundets behandling af de kriminelle er det vigtigste spejl, hvis vi skal vurdere tilværelsen for dem, der befinder sig allernederst på den sociale rangstige. Denne analyse søger at indkredse nogle tendenser og falder i tre dele: 1) Har den sociale baggrund betydning for, om en person kommer i konflikt med straffeloven 2) Har den sociale baggrund betydning for, hvordan en person klarer sig i retssystemet 3) Har den sociale baggrund betydning for, hvordan den enkelte klarer sig efter strafafsoning Undersøgelsen bygger på registerdata. Det siger sig selv, at netop når det drejer sig om kriminalitet, vil registerdata kun kunne beskrive nogle overordnede tendenser, idet meget foregår i det skjulte. Men med dette forbehold er det dog muligt at pege på nogle overordnede konklusioner. Social baggrund har afgørende betydning for, hvem der bliver sigtet for kriminalitet. Det er måske ikke overraskende. Derimod er det bemærkelsesværdigt, at den vigtigste baggrundsfaktor i barndomsmiljøet for, om der senere registreres kriminalitet, er spørgsmålet, om den pågældende har været omfattet af en børnesag eller ej. Det betyder, at samfundet i vidt omfang på et tidligt tidspunkt har erkendt, at de personer, der senere bliver sigtet som kriminelle, har utilfredsstillende opvækstvilkår. Hvis samfundets indsats i disse år alligevel har været utilstrækkelig, er omkostningerne store først og fremmest for personen selv, men også for samfundet. Tilhørsforhold til etniske grupper har betydning for forekomsten af kriminelle sigtelser, men slet ikke i samme omfang som køn, tidligere børnesager og sniveau. Når det gælder samfundets reaktion, tyder tallene på, at domstolenes bedømmelse af simpel vold er forskellig for mænd og kvinder og for forskellige sociale lag. Analysen må dog på dette punkt tages med betydelige forbe- AT P:\GS\niels-glavind\Kriminalitetsanalyse.doc

2 2 hold, idet der er betydelige forskelle på voldssagerne, og man ikke kan udelukke, at der er en sammenhæng mellem smæssig baggrund og selve arten af voldsudøvelsen. En endelig konklusion må bero på en bedømmelse af konkrete sager. Endelig viser analysen, at det er vanskeligt for de fleste at få fodfæste på arbejdsmarkedet efter en fængselsdom. Dette gælder for alle sgrupper, men personer, der tidligere har været omfattet af en børnesag, synes at have særlig svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de først har fået en fængselsdom. Hvem bliver sigtet som kriminelle? Undersøgelsen omfatter alene kriminelle gerninger, hvor der er rejst sigtelse efter straffeloven. Undersøgelsen omfatter således ikke gerninger, der er strafbare efter anden lovgivning, f.eks. færdselsloven. Når der kun ses på overtrædelser efter straffeloven, er det bl.a. ud fra ønsket om at gøre undersøgelsen overskuelig ved at koncentrere den omkring kriminalitet i traditionel forstand. Af samme grund er visse mindre straffelovsområder undtaget. Blandt de områder, som undersøgelsen har valgt at undtage, er miljøkriminalitet og skattesnyd. Når disse områder ikke er medtaget, er det bl.a. fordi, AErådet kun har adgang til data vedr. enkeltpersoners kriminalitet. Derimod er lovovertrædelser begået af firmaer ikke med. For nogle områder gælder, at kun alvorlige forseelser bedømmes efter straffeloven. Det gælder f.eks. narkotikakriminalitet, hvor en række forseelser bedømmes efter lov om euforiserende stoffer. Når man skal bedømme undersøgelsesresultaterne, må man imidlertid først og fremmest have for øje, at undersøgelsen kun omfatter den synlige kriminalitet, hvor politiet kommer ind i billedet. Det er velkendt, at der f.eks. bliver begået vold i mange hjem, uden at politiet inddrages. Man ved også, at mange butikstyverier ordnes uden politiets mellemkomst, og man kan meget vel tænke sig, at det filter, dette giver i forhold til den kriminalitet, der registreres, er skævt socialt sammensat. Endelig er der masser af sager, hvor der aldrig rejses sigtelse, simpelthen fordi de forbliver uopklarede. Det gælder f.eks. de fleste indbrud. Ser vi igen på butikstyverier, bliver der normalt kun indgivet anmeldelse, hvis man har pågrebet en gerningsmand. Hvis der

3 3 forsvinder varer i øvrigt, regnes det sædvanligvis som svind. Omvendt indgives mange af de anmeldelser, der sker for f.eks. cykeltyverier, mest til ære for forsikringsselskabet. Sådanne forhold påvirker opklaringsstatistikken. Med dette forbehold viser tabel 1 for nogle udvalgte grupper af kriminalitet hvor stor en andel af de anmeldte forbrydelser, der fører til en sigtelse. Tabel 1. Antal anmeldelser og antal sigtelser for udvalgte grupper af kriminalitet 2006 Gerning Antal anmeldelser Antal sigtelser Sigtelser i pct. af anmeldelser Simpel vold Alvorligere vold Indbrud Butikstyverier m.v Tyv./brugstyv. af cykel Det skal understreges, at selvom der rejses sigtelser, er det ikke alle, der kendes skyldige. En sag kan som bekendt ende med frifindelse. Hvem bliver sigtet for kriminalitet? Med henblik på at undersøge hvilken rolle, smæssig, social m.v. baggrund spiller for den registrerede kriminalitet, er der sket en samkøring af registrene vedr. kriminelle sigtelser i med andre af Danmarks Statistiks registre. Straffelovsovertrædelserne er inddelt i følgende seks grove grupper: Seksualforbrydelser. De omfatter bl.a. sex med mindreårige, besiddelse af børneporno, voldtægt og blufærdighedskrænkelse. Forbrydelser mod ordensmagten Simpel vold. Dette omfatter først og fremmest straffelovens 244. Andre voldsforbrydelser. De omfatter de alvorligere forbrydelser, hvor vold er inde i billeder, dvs. alvorlig vold efter straffelovens 245, voldstrusler, røveri, frihedsberøvelse og drab. Tyveri og indbrud. Smugleri, narko, dokumentfalsk og hæleri, dvs. forbrydelser, som typisk vidner om en vis planlægning eller om inddragelse af aftagere eller leverandører. Tabel 2 viser herefter sammenhængen mellem alder og andel, der sigtes.

4 4 Tabel 2. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt på alder ved udgangen af år år år år år Over 69!!! Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,19 1,22 1,1 0,76 0,48 0,18 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 3,51 2,11 1,27 0,47 0,16 0,05 1,28 Simpel vold 16,78 8,22 5,77 2,3 1,01 0,19 5,75 Vold i øvrigt 7,64 3,75 2,35 0,82 0,29 0,07 2,5 Tyveri, indbrud 37,68 16,52 12,12 7,98 6,65 4,15 14,07 Smugleri, narko m.v. 9,34 5,54 3,24 1,4 0,45 0,06 3,38 Tabel 2 bygger alene på personer, der er fyldt 20 år. Det hænger sammen med, at en del af de årige var under den kriminelle lavalder i hvert fald i nogle af årene Skal man vurdere kriminaliteten for de yngste årgange, er det bedst alene at se på de sigtelser, der er givet i Figur 1 viser, hvordan hyppigheden af voldssigtelser fordeler sig i Voldskriminalitet og alder Personer pr med sigtelser i Alder Piger Drenge Figur 2 viser, hvordan hyppigheden af sigtelser for tyveri og indbrud fordeler sig i 2005.

5 5 Berigelseskriminalitet og alder Personer pr med sigtelser i Alder Piger Drenge Begge figurer viser, at den registrerede kriminalitet er størst blandt drenge og størst for unge under 25 år. De følgende analyser vil alene inddrage personer, der er fyldt 20 år. Tabel 3 viser, hvordan de forskellige former for kriminelle sigtelser fordeler sig på køn. Tabel 3. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt på køn Mænd Kvinder Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,69 0,04 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 2,33 0,28 1,28 Simpel vold 10,74 0,97 5,75 Vold i øvrigt 4,72 0,37 2,5 Tyveri, indbrud 20,36 8,03 14,07 Smugleri, narko m.v. 5,69 1,18 3,38 Tabel 4 viser, hvordan de kriminelle sigtelser fordeler sig på samlivsforhold.

6 6 Tabel 4. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt på samlivsforhold i 2004 Enlige Bor i par Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,48 0,49 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 2,69 0,47 1,28 Simpel vold 10,77 2,85 5,75 Vold i øvrigt 5,3 0,88 2,5 Tyveri, indbrud 26,66 6,82 14,07 Smugleri, narko m.v. 6,27 1,72 3,38 Det ses, at kriminaliteten generelt er langt højere blandt enlige end blandt personer, der bor i parforhold. Når det gælder voldskriminalitet, skal man dog være opmærksom på, at meget af den vold, som sker indenfor et parforhold, formentlig ikke rapporteres. Tabellen viser kun den vold, der bliver anmeldt. Tabel 5 viser sammenhængen mellem disponibel ækvivalensindkomst og kriminelle sigtelser. Tabel 5. Antal personer pr. 1000, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter disponibel ækvivalensindkomst i 2004 Laveste decil Ikke laveste decil, men laveste kvartil Næstlaveste kvartil Næsthøjeste kvartil Højeste kvartil, men ikke højeste decil Højeste decil Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,16 0,93 1,05 0,82 0,58 0,42 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 3,33 2,02 1,69 0,68 0,35 0,23 1,28 Simpel vold 11,45 7,99 7,12 4,27 2,96 1,84 5,75 Vold i øvrigt 8,42 3,98 2,93 1,13 0,54 0,34 2,5 Tyveri, indbrud 31, ,61 8,06 4,24 2,43 14,07 Tabellen viser, at den registrerede kriminalitet er højest for de laveste indkomstgrupper. Tabel 6 viser sammenhængen mellem og kriminelle sigtelser.

7 7 Tabel 6. Antal personer pr , der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter personens Ingen Under Student, men ikke under Erhvervsfaglig Videregående Personer pr , der er sigtet Seksualforbrydelser 1,23 0,73 0,85 0,76 0,43 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 2,49 1,59 0,98 0,74 0,24 1,28 Simpel vold 9,19 10,85 4,67 4,53 1,33 5,75 Vold i øvrigt 4,99 3,5 1,48 1,34 0,42 2,5 Tyveri, indbrud 24,24 25,15 11,87 9,09 3,87 14,07 Smugleri, narko m.v. 5,94 5,27 2,88 2,4 0,62 3,38 Det ses, at den registrerede kriminalitet er højst blandt personer uden. Det gælder næsten alle former for kriminalitet. Tabel 7. Antal personer pr , der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter personens etniske baggrund Etnisk danske Tabel 7 viser sammenhængen mellem etnisk baggrund og kriminelle sigtelser. Indvandrere/efterkommer fra mere udviklede lande Indvandrere/efterkommer fra mindre udviklede lande Personer pr , der er sigtet Seksualforbrydelser 0,77 1 2,46 0,85 Forbrydelser mod ordensmagten 1,07 1,61 5,85 1,28 Simpel vold 5,03 6,44 21,53 5,75 Vold i øvrigt 1,99 3,07 13,62 2,5 Tyveri, indbrud 12,28 24,27 45,15 14,07 Smugleri, narko m.v. 2,93 4,06 13,26 3,38 Note: De mere udviklede lande omfatter i denne tabel alle europæiske lande (bortset fra Tyrkiet), Canada, USA, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand. Det ses, at den registrerede kriminalitet er langt højere blandt personer med etnisk baggrund i 3. verden end blandt etnisk danske borgere.

8 8 Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse er, om den højere registrerede kriminalitet blandt de etniske minoriteter blot er en afspejling af, at de ofte kommer fra samfundets nederste lag. Med henblik på en vurdering heraf viser tabel 8 hvor stor, den registrerede voldskriminalitet er blandt mænd i alderen år ved forskellige kombinationer af og etnisk baggrund. 1 Tabel 8. Antal personer pr. 100, der i har været sigtet for voldskriminalitet blandt mænd i alderen år ved forskellige kombinationer af og etnisk baggrund. Uddannelse Ikke fra de etniske minoriteter Fra de etniske minoriteter Antal årige Pct. af årige mænd der har været voldssigtet Ingen 7,67 14,15 8, Under 2,3 7,55 2, Student 1,09 6,4 1, Erhvervsfaglig 2,39 6,71 2, Videregående 0,34 2,35 0, ,21 10,74 3, Tabellen viser, at såvel etnisk baggrund som spiller en rolle. Det er dog tydeligt, at er den vigtigste enkeltfaktor. Sammenligner man ikke-uddannede danskere med danskere med en videregående, er der således mere end ti gange så mange med en voldssigtelse i den ikke uddannede gruppe. Tager vi de ikke-uddannede for sig, er andelen med en voldssigtelse ca. dobbelt så stor blandt unge mænd fra de etniske minoriteter som blandt unge mænd med dansk-etnisk baggrund. 2 Tabel 9 viser på sammen måde betydningen af etnicitet, og indkomst, hvis vi ser på tyverier m.v. (her defineret som tyveri, butikstyveri og indbrud). 1 Voldkriminalitet er i denne tabel afgrænset som simpel vold, alvorlig vold, legemsbeskadigelse m.v., voldtægt, drab, frihedsberøvelse og røveri. 2 Det er tænkeligt, at forskellen mellem de etniske grupper ville reduceres, hvis man inddrog yderligere forklarende variable, såsom boligmiljø.

9 9 Tabel 9. Antal personer pr. 100, der i har været sigtet for tyveri m.v. blandt mænd i alderen år ved forskellige kombinationer af og etnisk baggrund. Uddannelse Ikke fra de etniske minoriteter Fra de etniske minoriteter Antal årige Pct. af årige mænd der har været tyverisigtet Ingen 14,03 17,05 14, Under 3,9 9,67 4, Student 1,91 5,17 2, Erhvervsfaglig 2,82 6,32 2, Videregående 0,47 2,25 0, ,34 12,74 5, Også for tyverier m.v. er sniveauet den vigtigste faktor. Opvækstmiljøets betydning Spørgsmålet om opvækstens betydning for kriminaliteten diskuteres ofte. Dels har spørgsmålet betydning i relation til kriminalitetsforebyggelse: Kunne vi reducere kriminaliteten ved at forbedre indsatsen overfor udsatte børn og unge? Dels er der et etisk aspekt: Går fængselsdomme og andre sanktioner i særlig grad ud over mennesker, som har været udsat for svigt fra forældrenes og/eller samfundets side? Tabel 10 viser sammenhængen mellem forældrenes samlivsforhold i 1985 og kriminelle sigtelser blandt unge i Tabel 10. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter forældrenes samlivsforhold 20 år tidligere Barnet boede ikke med begge forældre Barnet boede med begge forældre Personer pr årige, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,91 0,96 1,13 Forbrydelser mod ordensmagten 6,95 2,25 3,11 Simpel vold 28,56 13,08 15,93 Vold i øvrigt 13,93 4,87 6,54 Tyveri, indbrud 66,24 28,36 35,32 Smugleri, narko m.v. 17,76 6,9 8,9 Det ses, at den registrerede kriminalitet er væsentligt forøget blandt unge, der ikke er vokset op i en traditionel kernefamilie.

10 10 Tabel 11 viser tilsvarende sammenhængen mellem kriminelle sigtelser og forældrenes sniveau. Tabel 11. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter forældrenes sniveau 20 år tidligere Ingen Student, men ikke under Erhvervsfaglig Videregående Personer pr årige, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,98 0,76 1,09 0,63 1,13 Forbrydelser mod ordensmagten 6,44 3,66 2,68 1,4 3,11 Simpel vold 29,83 16,23 15,37 7,08 15,93 Vold i øvrigt 14,62 9,22 5,45 2,3 6,54 Tyveri, indbrud 66 42,13 32,51 17,62 35,32 Smugleri, narko m.v. 16,42 10,51 8,25 4,49 8,9 Det ses, at lavt sniveau i barndomshjemmet alt andet lige øger risikoen for senere registreret kriminalitet. Tabel 12 viser sammenhængen mellem forældrenes indkomstniveau i barndommen og senere kriminelle sigtelser. Tabel 12. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter forældrenes disponible ækvivalensindkomst i 1985 Laveste decil Ikke laveste decil, men laveste kvartil Næstlaveste kvartil Næsthøjeste kvartil Højeste kvartil, men ikke højeste decil Højeste decil Personer pr. 1000, der er sigtet Seksualforbrydelser 1,34 1,51 1,05 0,94 0,74 0,8 1,13 Forbrydelser mod ordensmagten 5,19 3,79 2,91 2,18 1,57 1,3 3,1 Simpel vold 21,5 19,41 15,56 12,53 9,52 5,91 15,89 Vold i øvrigt 11,51 8,53 5,58 4,62 3,37 2,5 6,5 Tyveri, indbrud 48,79 43,02 32,98 29,02 22,91 16,33 35,18 Smugleri, narko m.v. 12,64 11,43 8,19 6,88 5,44 4,81 8,87 Det ses, at den registrerede kriminalitet er højst blandt unge, der kommer fra familier med lave indkomster.

11 11 Endelig viser tabel 13 sammenhængen mellem kriminelle sigtelser og eventuelle børnesager, dvs. om personen har været anbragt uden for hjemmet eller omfattet af en forebyggende foranstaltning i sin barndom. Tabel 13. Antal personer pr årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsovertrædelser i perioden Fordelt efter evt. anbringelse/forebyggende foranstaltning i barndommen Anbragt uden for hjemmet Omfattet af forebyggende foranstaltning Ingen børnesag Personer pr årige, der er sigtet Seksualforbrydelser 4,39 3,75 0,93 1,19 Forbrydelser mod ordensmagten 20,08 13,07 2,27 3,51 Simpel vold 62,65 57,79 13,03 16,78 Vold i øvrigt 44,28 34,32 4,78 7,64 Tyveri, indbrud 155,62 133,71 28,23 37,68 Smugleri, narko m.v. 36,45 29,36 7,22 9,34 Det ses, at de tidligere anbragte har en langt højere registreret kriminalitet end unge, der ikke har været omfattet af en børnesag. Det skal naturligvis stærkt betones, at tabellen ikke siger noget om årsagsforholdene. Tidligere undersøgelser fra AErådet har således vist, at børn fra hjem, hvor forældrene er uden, bor hver for sig og er på overførselsindkomst, har stærkt forøget risiko for en børnesag og at de anbragte børn ofte klarer sig dårligt m.h.t. til job og senere, når man sammenligner dem med andre. Tabellen viser desuden, at den registrerede kriminalitet er næsten lige så høj blandt unge, der kun har været omfattet af en forebyggende foranstaltning, som blandt de tidligere anbragte. Man må i den forbindelse være opmærksom på, at de børn, som anbringes, typisk har været udsat for de mest massive svigt fra forældreside og derfor bærer på den tungeste sociale arv. Når man tager dette i betragtning, kan man ikke sige, at forebyggende foranstaltninger giver mindre risiko for senere kriminalitet end anbringelser. Tabel 14 og 15 ser derfor på forekomsten af sigtelser for berigelses- og voldskriminalitet, hvis vi inddrager såvel børnesager som familiens samlivsforhold og sniveau.

12 12 Tabel 14. Andel af årige, som har været sigtet for vold m.v. i perioden fordelt på forældrenes og samlivsforhold og evt. børnesag Forældrenes sniveau 1985 Familieforhold 1985 Ingen børnesag Ingen ud over folkeskolen Ungdoms eller videregående Anbragt/ børnesag Pct. af årige der har været sigtet for vold m.v. Antal årige Bor ikke bos begge forældre 4,6 7,2 4, Bor hos begge forældre 2,5 6,4 2, ,2 6,8 3, Bor ikke bos begge forældre 2,3 5,6 2, Bor hos begge forældre 1,1 5,3 1, ,2 5,4 1, Bor ikke bos begge forældre 3,1 6,5 3, Bor hos begge forældre 1,3 5,8 1, ,7 6 1, Tabel 15. Andel af årige, som har været sigtet for tyveri eller indbrud i perioden fordelt på forældrenes og samlivsforhold og evt. børnesag Forældrenes sniveau 1985 Familieforhold 1985 Ingen børnesag Ingen ud over folkeskolen Ungdoms eller videregående Anbragt/ børnesag Pct. af årige der har været sigtet for vold m.v. Antal årige Bor ikke hos begge forældre 8,4 13,9 8, Bor hos begge forældre 4,2 10,9 4, ,6 12,2 5, Bor ikke hos begge forældre 4,2 11,9 4, Bor hos begge forældre 1,9 10, ,3 11,2 2, Bor ikke hos begge forældre 5,7 12,9 5, Bor hos begge forældre 2,3 10,9 2, ,6 3, Tabellerne viser, at de unge, der tidligere har haft en børnesag, i gennemsnit har flere kriminelle sigtelser end andre unge også når man tager højde for de baggrundsforhold i familien, som kan udledes af registerdata. Man må imidlertid være klar over, at de forhold, som typisk betinger anbringelser, i

13 13 høj grad er forhold, som ikke kan aflæses direkte af registrene. Tabellerne er således utilstrækkelige til at bevise eller afvise den udbredte myte om, at de unge lærer kriminalitet på børnehjemmet. Regressionsanalyse For at undersøge hvilke forhold, der har størst betydning for, om en person pådrager sig en sigtelse for kriminalitet eller ej, er der gennemført en regressionsanalyse. Analysen har for personer, der var 25 år i 2005, undersøgt, hvor stor den statistiske sammenhæng er mellem sigtelse for hhv. vold og tyveri i perioden og følgende forklarende variable: 1) Personens køn 2) Om personen har været omfattet af en børnesag 3) Om mindst én af forældrene havde en udover folkeskolen i ) Om barnet levede sammen med begge forældre i ) Om personen tilhører den fattigste tiendedel af befolkningen (mål efter disponibel ækvivalensindkomst) 6) Om personen selv har en Analysen viser, at den rækkefølge, som fremgår ovenfor, viser, hvor gode de enkelte baggrundsfaktorer er til at forudsige, om personen senere får en sigtelse for voldskriminalitet, hvis vi ser på dem enkeltvis. Tabel 16 viser odds ratios for de seks baggrundsvariable. Tabel 16. Odds ratios for analyse af sammenhængen mellem registreret voldskriminalitet og baggrundsforhold for personer, der var år i 2005 Baggrundsvariabel Odds ratio 95 pct. konfidensinterval Køn 13,272 10,315-17,078 Om personen selv har en 1,812 1,560-2,105 Om en af forældrene havde en 1,028 1,023-1,032 Om barnet bor sammen med begge forældre 1,541 1,327-1,790 Om den unge har været anbragt/omfattet af børnesag 2,487 2,102-2,943 Om personen tilhører den fattigste 1/10 af befolkningen 1,636 1,399-1,912 Analysens træfsikkerhed kan illustreres således: Der opstilles en statistisk model, der bedømmer sandsynligheden for, at en person bliver kriminel ved hjælp af ovenstående baggrundsvariable. Tager vi nu to tilfældige personer, hvoraf én faktisk har en sigtelse for voldskriminalitet, mens den anden ikke har det, vil der være 80,9 pct. sandsynlighed for, at den person, der faktisk

14 14 har en sigtelse, også har størst sandsynlighed for at være det ifølge modellen. I 15,9 pct. af tilfælde når modellen til det modsatte resultat af de faktiske forhold. 3 Tager man kønsfaktoren ud af modellen ved kun at se på mænd, rammer modellen fortsat rigtigt i 69,4 pct. af de tilfælde, hvor vi sammenligner to personer, hvoraf kun én har en sigtelse for voldskriminalitet. 4 Det ses, at køn er langt den vigtigste enkeltfaktor, efterfulgt af evt. børnesag. Modellen har stor træfsikkerhed, hvis vi ser på den begrænsede gruppe af personer, der faktisk bliver tiltalt for vold. Men når man vurderer modellen, må man samtidig have for øje, at der selv blandt 25-årige, der er mænd og har været omfattet af en børnesag og hvis forældre var uden og som kommer fra en brudt familie, er 85 pct., der ikke har haft en voldssag som 25-årig. 5 Ser vi i stedet på berigelseskriminalitet (tyveri, butikstyveri, indbrud m.v.), har køn og spørgsmålet om en tidligere børnesag også størst betydning, når det gælder om at forudse kriminelle sigtelser. Men igen: Selv blandt 25- årige, der er mænd og har været omfattet af en børnesag og hvis forældre var uden og som kommer fra en brudt familie, er 73 pct., der ikke har været sigtet for tyveri eller indbrud som 25-årig. 6 Odds ratio for denne analyse fremgår af tabel 17. Tabel 17. Odds ratios for analyse af sammenhængen mellem sigtelse for tyveri og indbrud og baggrundsforhold for personer, der var år i 2005 Baggrundsvariabel Odds ratio 95 pct. konfidensinterval Køn 4,900 4,307-5,574 Om personen selv har en 2,229 1,983-2,506 Om en af forældrene havde en 1,023 1,020-1,026 Om barnet borde sammen med begge forældre 1,565 1,398-1,752 Om den unge har været anbragt/omfattet af børnesag 3,179 2,806-3,602 Om personen tilhører den fattigste 1/10 af befolkningen 2,015 1,796-2,260 3 I de sidste tilfælde har de to personer den samme chance for kriminalitet ifølge modellen. 4 I 24,4 pct. af tilfælde er modellen misvisende. 5 Er personen en kvinde, der ikke har haft en børnesag, hvis forældre boede sammen og havde ud over folkeskolen i 1985, er andelen 99,9 pct 6 Er personen en kvinde, der ikke har haft en børnesag, hvis forældre boede sammen og havde ud over folkeskolen, er andelen 99,4 pct.

15 15 De regressionsanalyser, som er refereret her, omfatter ikke etnicitet. Det skyldes, at mange mennesker fra de etniske minoriteter er kommet til landet efter Derfor vil forholdene i barndomshjemmet være uoplyst. Gennemfører man en regressionsanalyse, hvor man inddrager evt. tilhørsforhold til de etniske minoriteter, men dropper oplysninger om forældrene i 1985, har køn og evt. tidligere børnesag klart størst betydning. 7 På tredjepladsen men et stykke efter kommer evt. tilhørsforhold til de etniske minoriteter. For nogle grupper af gerninger synes domstolene at have en forholdsvis fast takst, som tildeles alle, uanset deres baggrund. Eksempelvis får stort set alle, der begår butikstyveri, og som ikke har haft andre kriminelle forhold de sidste fem år, en bøde, jf. tabel 18. Og dette gælder uanset social baggrund. Domstolenes afgørelser Det er et grundlæggende demokratisk princip, at alle er lige for loven. Det betyder, at kriminelle gerningsmænd bør have samme straf for samme kriminelle gerning, uanset deres tilhørsforhold til sociale lag, etnisk baggrund m.v. For at undersøge, om retshåndhævelsen lever op til dette princip, er der sat fokus på personer, der var genstand for en kriminel sigtelse i 2005, og som ikke har haft andre kriminelle sigtelser i perioden Der er med andre ord så vidt data tillader, at man bedømmer det - tale om førstegangskriminelle. Tabel 18. Afgørelser 2005 i sager, hvor tiltalte har begået butikstyveri og ikke har andre kriminelle sigtelser, fordelt på Tiltaltes Ubetinget fængsel Betinget fængsel Bøde Tiltalefrafald m.v. Advarsel Frifindelse Antal tiltalte Pct. af afgørelser Ingen 0,3 2,2 93,7 2,8 0,4 0, Under 0,5 0,9 93 5, Student 1,4 0 91,9 5,4 0 1, Erhvervsfaglig 0,3 1,8 95,2 2, Videregående ,5 3,6 0 0, ,4 1,7 93,9 3,3 0,2 0, Note: Tiltalefrafald m.v. dækker over en række typer af afgørelser efter retsplejelovens (dog undtaget 721 stk.1, nr. 1). 7 Køn har størst betydning i forhold til vold, tidligere børnesager i forhold til tyverier. 8 AErådets data vedr. sigtelser går ikke længere tilbage.

16 16 Ser vi derimod på voldssager, peger tallene i retning af, at sagerne pådømmes forskelligt afhængigt af personens og køn. Dette fremgår af tabel 19. Mænd Kvinder Tabel 19. Afgørelser 2005 i sager, hvor der er rejst tiltale for simpel vold, og personen ikke har andre kriminelle sigtelser i , fordelt på og køn Erhvervs Ubetinget fængsel Betinget fængsel Tiltalefrafald m.v. Frifindelse Antal tiltalte Bøde Advarsel Pct. af afgørelser Ingen 23,7 30,4 4,4 34,3 0,1 7, Under 12,1 43,4 4,5 32,7 0 7, Student 13,7 29,8 4 41,9 0 10, Erhvervsfaglig 18,6 30 6, , Videregående 11,4 26,1 4,9 47,8 0,5 9, ,5 33,4 4,9 35,5 0,1 7, Ingen 9,4 31,8 5, , Under 2,9 43,5 6,5 40,6 0 6, Student Erhvervsfaglig 5,3 17,5 1,8 64,9 0 10, Videregående 0 22,7 9,1 63,6 0 4, ,7 5,5 49,4 0 6, Ingen 22 30,5 4,5 36 0,1 6, Under 10,9 43,4 4,7 33,8 0 7, Student 12,7 28,4 4,5 43,3 0 11, Erhvervsfaglig 17,8 29,2 6 38,8 0 8, Videregående 10,2 25,7 5,3 49,5 0,5 8, ,2 33,3 4,9 37 0,1 7, Note: Tiltalefrafald m.v. dækker over en række typer af afgørelser efter retsplejelovens (dog undtaget 721 stk.1, nr. 1). Umiddelbart tyder tabellen på, at risikoen for ubetinget fængselsstraf er langt højere for mænd end for kvinder, og højere for ikke-uddannede end for personer med en. Tabellen vedrører som nævnt alene personer, der ikke har begået andre kriminelle handlinger i femårs perioden, og den vedrører alene afgørelser, hvor personen er sigtet efter straffelovens 244, populært kaldet simpel vold i modsætning til 245, som handler om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling. Men inden for den simple vold er der betydelige gradsforskelle. Man kan derfor ikke udelukke, at de typer af vold, som bedømmes hårdest, ofte udøves af personer fra miljøer, hvor der er mange ikke-uddannede mænd. Det kunne eksempelvis være rockermiljøer.

17 17 Man kan imidlertid også få den tanke, at også andre forhold spiller ind, når kvinder får mildere straffe end mænd, og når de veluddannede ikke straffes så hårdt. Det kunne f.eks. også hænge sammen med, at rettens indtryk af, hvor farlig en person er, hvilke undskyldende omstændigheder der er, og hvor stor en fare der er for gentagelse, påvirkes af personens fremtræden i retten, manérer og talegaver. Desuden kan det spille en rolle, hvem der sikrer sig den bedste advokatbistand. En endelig bedømmelse heraf måtte afhænge af en gennemgang af de mange konkrete sager. Det har der ikke været adgang til i denne undersøgelse. Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem rettens afgørelse og etnisk baggrund for den tiltalte. Hvad sker der efter en fængselsstraf? Straffesystemet og fængselsvæsnet skal primært virke afskrækkende på potentielle gerningsmænd. Men det ses også som et formål at få den enkelte kriminelle ind på en anden livsbane ved at motivere ham eller hende til at lægge forbrydelserne på hylden. Undersøgelsen ser derfor afslutningsvis på, hvordan det går de straffede efter et fængselsophold, og om chancerne senere evt. er afhængige af den sociale baggrund. Desværre bygger undersøgelsen på et forholdsvis kort tidsrum. For strafferetlige afgørelser findes data fra årene Når det gælder den enkeltes arbejdssituation m.v. er 2004 det sidste år. Undersøgelsen har derfor taget udgangspunkt i personer, der i perioden er blevet idømt ubetinget fængselsstraf af 3-12 mdr. længde. Det er undersøgt, om de pågældende har fået nye straffe i perioden , og hvordan deres situation er på arbejdsmarkedet i Sammenhængen mellem sbaggrund og antallet af evt. nye fængselsdomme fremgår af tabel Afgrænsningen er valgt, fordi personer, der senest ved udgangen af 2002 har fået en straf på højst 12 mdr., normalt vil have udstået deres straf i Man kan dog ikke være helt sikker herpå, fordi der kan være ventetid på afsoning.

18 18 Tabel 20. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Uddannelse 2001 Pct. Ingen 48,9 22,7 13, Under 55,9 21,7 11, Student 74,6 12,7 7 5, Erhvervsfaglig 61,9 21,6 9,4 7, Videregående 71,7 15 8, ,9 22,2 12,6 13, Det ses, at næsten halvdelen af de fængslede har fået mindst én ny fængselsdom inden udgangen af Personer med en klarer sig bedst. Tabel 21 viser tilsvarende hvor mange, der får nye straffe, hvis vi ser på alder. Tabel 21. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens alder Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Alder 2004 Pct. Under 30 45,8 24,4 14,2 15, ,4 23,8 12,7 16, ,2 23,9 13,5 10, ,2 16,4 10 6, eller mere 87,1 8,1 4, ,4 23,4 13, Det ses, at de ældre kriminelle er bedst til at finde veje til at undgå ny kriminalitet. Tabel 22 ser tilsvarende på køn.

19 19 Tabel 22. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens køn Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Pct. Mænd 48,9 23,3 13,5 14, Kvinder ,5 8, ,4 23,4 13, Tabel 23 ser på indkomst. Ækvivalens-indkomst 2001 Tabel 23. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på personens ækvivalensindkomst Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Pct. Laveste decil 41,2 24,3 15,5 19, Laveste kvartil 47 23, , Næstlaveste kvartil 53,7 23,5 12,1 10, Næsthøjeste kvartil 65,6 19,3 9,6 5, Højeste kvartil 67,4 19,6 3,3 9, Højeste decil ,4 23,4 13, Endelig ser tabel 24 på sammenhængen mellem nye fængselsstraffe og tidligere børnesager. Tabel 24. Antal nye fængselsdomme i perioden for personer, der i blev idømt 3-12 mdr. fængsel fordelt på evt. børnesager. Kun personer under 40 år. Ingen nye fængselsdomme En dom To domme Flere domme Antal personer Børnesag Pct. Ingen børnesag 53,7 23,7 11,5 11, Forebyggende 36,9 28,4 18,8 15, Anbragt 38,3 24,1 15,5 22, ,5 24,1 13,5 15, Det ses, at personer med tidligere børnesag klarer sig betydeligt dårligere, når det gælder om at undgå en senere ny kriminalsag, end andre. Personer

20 20 med tidligere børnesager udgør næsten halvdelen (46 pct.) af alle personer under 40 år, der i fik en fængselsdom på mellem 3 og 12 mdr. 10 Samlet vidner tabellerne om, at de veluddannede og velstillede har bedst chance for at klare sig fri af ny kriminalitet, mens der omvendt er en meget belastet gruppe ofte personer med børnesager i barndommen der får den ene fængselsdom efter den anden. 11 Selvom man klarer sig fri af en ny fængselsdom, er det dog ikke nødvendigvis det samme som, at man vender tilbage til arbejdsmarkedet. I tabellerne i det følgende er arbejdsmarkedsstatus i 2004 opdelt i fire grupper: - Personer, der er marginaliseret 12 - Personer, der er på arbejdsmarkedet 13 - Personer, der under - Personer med usikker arbejdsmarkedsstatus, dvs. som hverken er under, har en registreret hovedbeskæftigelse eller er i a- kasse. Denne gruppe kan f.eks. omfatte kontanthjælpsmodtagere, der ikke er i aktivering, eller folk, der lever helt udenfor systemet. Tabellerne i det følgende omfatter i øvrigt kun personer, der er under 60 år i 2004, og som ikke har fået nye fængselsdomme i perioden En mulig forklaring herpå er, at en del unge, som tidligere har været omfattet af en børnesag, har en meget dårlig bagage med, når det gælder selvtillid, personlige kompetencer og sociale færdigheder. De kan derfor have svært ved at komme ud af et evt. misbrug og begår kriminalitet for at skaffe penge til stoffer. 11 Der er ikke nogen nævneværdig forskel på de etniske minoriteter og andre med hensyn til risikoen for nye fængselsdomme ifølge denne analyse 12 Da det ikke giver mening at se på ledighedsgrad m.v. for de perioder, hvor en person har været fængslet, ses kun på ét kalenderår. Man anses herefter for marginaliseret, hvis man i 2004 enten har haft en ledighedsgrad/aktiveringsgrad på 80 pct. eller er på førtidspension. 13 Herved forstås personer, der enten er i a-kasse eller har en registreret hovedbeskæftigelse (DISCO-kode) i 2004, og som ikke er marginaliseret

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik.

Politiets registre er i denne analyse samkørt med en række andre registre i Danmarks Statistik. 8. juni 2009 af senioranalytiker Niels Glavind Direkte tlf.: 33 55 77 10 Voldspræget kriminalitet særlig blandt unge Voldspræget kriminalitet er meget ulige fordelt. Blandt de 19-24-årige er køn og spørgsmålet,

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået?

Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Lighed gennem uddannelse - hvordan er det gået? Indholdsfortegnelse Side Hovedresultater og perspektiver 2 Afgrænsning 6 Hvem kom i restgruppen 2001? - de enkelte baggrundsfaktorer 8 Udviklingen 1981-2001

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

D O M. afsagt den 22. april 2014. Rettens nr. 2A-1978/2013. Anklagemyndigheden mod Tiltalte. Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. D O M afsagt den 22. april 2014 Rettens nr. 2A-1978/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Tiltalte, er tiltalt for: 1. ved den 20. februar 2012

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Materiale og begreber Fejl! Bogmærke er ikke defineret. INDLEDNING Til brug ved Straffelovrådets drøftelser af strafferammer m.v. er der gennemført en undersøgelse af domspraksis på straffelovens område. Undersøgelsen sigter primært på en statistisk kortlægning

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE

DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE 28. april 2008 Af Niels Glavind DE SVAGE GRUPPER ER IKKE MED I DE PRIVATE Resumé: SUNDHEDSFORSIKRINGER Behandling på privat sygehus af en sundheds omfatter sjældent de svage grupper. Også når det gælder

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark

TEKNISK NOTE NR. 15. Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark TEKNISK NOTE NR. 15 Direkte omkostninger ved kriminalitet i Danmark Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Opgaven... 3 1 Indledning... 4 2 Omkostninger ved politi, retsvæsen og kriminalforsorg...

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3 - 147 - Bilag 2. statistiske undersøgelse af anvendelsen af ransagning. Til brug for udvalgets vurdering af anvendelsen af ransagninger og fremgangsmåden ved disse har politikredsene Hillerød, Hjørring

Læs mere

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor)

- tilbagekaldelse af beskikkelsen. K-168-08 afsagt den 30. september 2008 (Samme sag som ovenfor) Kendelse: Beskrivelse: Retten kan nægte at beskikke den advokat, som sigtede ønsker som forsvarer, eller tilbagekalde beskikkelsen, hvis dennes medvirken vil medføre en forsinkelse af betydning for sagens

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Rigslov Denne lov gælder for Palenia og omegn, samt vasaller deraf. Stk. 2: Palenia og omegn været Palenia by samt

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Revideret 2013

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 25. februar 2015 Sag 158/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme

Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 23 Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme Lars Højsgaard Andersen Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2011 Etniske minoriteters

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2007 Rettet december 2012 J.nr. RA-2010-380-0008 Behandlingen af sager mod unge lovovertrædere 1. Indledning 2. Sager mod børn under 15 år 2.1. Generelt 2.2. Tilbageholdelse

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 167/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) og T3 (advokat Michael

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 1.1 Karakteristisk af barnet eller den unge

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. oktober 2009

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. oktober 2009 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 5. oktober 2009 Sag 156/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 26.

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. juni 2013 Sag 76/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 29. maj 2012

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere