Regeringens strategi mod ghettoisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens strategi mod ghettoisering"

Transkript

1 Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004

2 Regeringen Maj 2004

3 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Telefon: E-post: Copyright: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ISBN: Oplag: stk. Tryk og layout: Schultz Grafisk, Albertslund Udgivet: Maj 2004 Publikationen er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside: Elektronisk ISBN:

4 Indhold 1. Indledning Resumé af regeringens strategi mod ghettoisering Ghettoisering en barriere for integration Regeringens mål for indsatsen mod ghettoisering Ghettoisering og integrationsprocesser Ghettoer hvad, hvor og hvor mange? Hvad er ghettoisering? Hvor er der ghettoområder? Indikatorer på ghettoisering Eksempler på mulige ghettoområder i Danmark Øvrige ghettoområder Strategien Overordnede principper i strategien mod ghettoisering En strategi i tre trin Akuthjælp til kriseramte ghettoområder Indsatser til fremme af en afbalanceret beboersammensætning og en forbedret integration i ghettoområder Langsigtede initiativer, der skal forebygge dannelse af nye ghettoområder

5 6. Indsatser og Instrumenter Anvendelse af eksisterende muligheder og instrumenter Behov for bedre anvendelse og udnyttelse af eksisterende muligheder og instrumenter Kommunal anvisningsret: 25 % reglen og udvidet kommunal anvisningsret Fleksibel udlejning Kommunal anvisning til støttede andelsboliger Beboermaksimum Sammenlægning og opdeling af boliger Nye instrumenter og indsatsområder Afbalanceret beboersammensætning Ny anvisningsmodel Kombineret anvisning Fremme af privat udlejningsbyggeri Forsøg med salg af almene boliger Lokale boligbanker i almene boligområder Skoler i udsatte ghettoområder: Dette virker på vores skole Erhverv og beskæftigelse Etablering af erhverv i almene boligområder Iværksættere Jobbutikker De generelle beskæftigelsesinitiativer Specifikke Integrationsinitiativer Lektiehjælpsordninger Lokale rollemodeller og natteravne Sports- og idrætsaktiviteter Kriminalitetsforebyggelse mobilisering af skoler, ungdomsuddannelser og socialforvaltning Frivillighedsarbejde Frivillige kræfter i ghettoområderne Udenlandske erfaringer: Community-building Information og rådgivning om frivilligt socialt arbejde i ghettoområderne Mangfoldighed og fornyelse Målrettet byfornyelsesindsats i belastede byområder i store byer Idékonkurrence om omdannelse af ghettoområder Nogle få må ikke ødelægge udviklingen Regeringens strategi mod ghettoisering

6 7. Organisering af det videre arbejde Samarbejde om forsøg i ghettoen Programbestyrelse Sammensætning Kompetence, ansvar og opgaver Det kommunale og lokale niveau Modeller og instrumenter i lokale ghettoiseringsstrategier Privat-offentlige samarbejdsprogrammer Lokalisering af offentlige uddannelses- og kulturinstitutioner 56 5

7

8 1. Indledning Regeringen ønsker, at alle borgere skal kunne nyde godt af de mange muligheder, som et moderne hverdagsliv i et demokratisk samfund byder på. At alle borgere har en hverdag, der først og fremmest er præget af muligheder og frie valg frem for begrænsninger. Regeringen finder det derfor stærkt problematisk, at der trods flere års indsats fortsat er en tendens til ghettoisering. Og at denne tendens er intensiveret yderligere i særligt udsatte områder. At der i stigende grad udvikles områder, der er fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk afsondrede fra det øvrige samfund, og hvor det enkelte menneskes hverdagsliv er præget af begrænsninger og mangel på muligheder. Ghettoiseringen er ikke et resultat af frie menneskers frie valg. Ghettoområderne er ikke dannet, fordi nogen ønsker dem. Tværtimod. Den negative udvikling i visse boligområder hænger i høj grad sammen med tidligere års fejlslagne planlægning og integrations- og arbejdsmarkedspolitik. Regeringen finder det yderligere foruroligende, at ghettoiseringen udgør en alvorlig barriere for integrationen særligt i områder, hvor hovedparten af borgerne er arbejdsløse indvandrere og efterkommere, hvor der er mange sociale problemer, og hvor der stort set ikke er nogen kontakt til det omkringliggende samfund. Regeringen har derfor besluttet at fremlægge en samlet strategi mod ghettoisering. Strategien tager afsæt i de mange muligheder, som kommuner og boligorganisationer allerede har for at gøre en indsats mod ghettoisering. Herudover indeholder strategien en række nye instrumenter og samarbejdsformer. Med stramningerne af udlændingelovgivningen, den faldende indvandring og reglerne om visitering af flygtninge til alle kommunerne vil presset på de almene boligområder i de større byer aftage; det sikrer grundlaget for, at en indsats mod ghettoisering kan lykkes. 7

9 Regeringens strategi mod ghettoisering er rettet mod de større problemramte boligområder med massive sociale problemer. Indsatsen koncentreres om at vende udviklingen i disse 5-10 mest problemramte områder og om at forebygge, at andre områder udvikler sig til ghettoområder. Dette er en opgave, der forudsætter et tæt forpligtende samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner og staten. Men også det private erhvervsliv spiller en central rolle og skal inviteres til at deltage i samarbejdet. Udviklingen kan hverken vendes ved enkelte tiltag eller over en enkelt nat. Når udviklingen skal vendes, forudsætter det en langsigtet indsats byggende på ændrede anvisningsregler, en målrettet arbejdsmarkedsindsats, kriminalitetsforebyggelse og en indsats for at gøre områderne attraktive for nye tilflyttere. Regeringen vil være indstillet på et forpligtende samarbejde med boligorganisationer, kommuner og det private erhvervsliv og på at afprøve nye muligheder. Regeringen vil desuden sikre lovgivningsmæssig hjemmel til, at der i de mest problemramte boligområder bliver mulighed for at afprøve nye løsningsmodeller. 8 Regeringens strategi mod ghettoisering

10 2. Resumé af regeringens strategi mod ghettoisering For at stoppe ghettoiseringstendenserne er det nødvendigt at stoppe tilgangen af ressourcesvage grupper til ghettoområderne, indtil udviklingen er vendt i en mere positiv retning. Og det er nødvendigt, at der skabes mulighed for at etablere et varieret udbud af ejerboliger og erhverv i de belastede almene boligområder. Endelig forudsætter en vellykket indsats mod ghettoisering, at udviklingen følges nøje, og at de mange instrumenter og indsatser koordineres som én sammenhængende strategi. Omdrejningspunktet for regeringens strategi mod ghettoisering er følgende tre centrale instrumenter: En ny model for anvisning af almene boliger, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Etablering af en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene boligsektor, erhvervsliv og kommuner. Programbestyrelsen skal følge udviklingen i områderne og strategiens gennemførelse, ligesom den løbende skal vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. En række specifikke integrationsinitiativer vedrørende en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp, frivillighedsarbejde m.m. i de mest udsatte boligområder. Hertil kommer øget fokus på positive erfaringer fra skoler i de pågældende områder. Strategien består af tre trin; 1) akuthjælp til de mest belastede ghettoområder med henblik på en afhjælpning af her-og-nu problemer, 2) indsatser, der i løbet af de næste 2 3 år skal medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning samt fremme integrationen i ghettoområder, og 3) langsigtede initiativer, der skal forebygge, at der opstår nye ghettoområder. 9

11 I oversigten nedenfor markerer de blå felter, hvilke initiativer der indgår i strategiens forskellige trin. Strategien har i første omgang primært fokus på de 5 10 mest udsatte ghettoområder, hvor der skal gøres en massiv og sammenhængende indsats, og hvor alle strategiens elementer skal sættes i spil (trin 1). Samtidig er det vigtigt, at der tilvejebringes instrumenter, der kan modvirke begyndende tendenser til ghettoisering, så risikoområder ikke udvikler sig til egentlige ghettoområder (trin 2). Og endelig skal strategien være med til at forebygge, at der overhovedet opstår ghettoer (trin 3). Figur 1: Regeringens strategi mod ghettoisering; trin og indsatser. Strategiens trin Indsatser Kombineret anvisning Sammenlægning og opdeling af almene boliger Effektmåling af kommunal anvisningsret og fleksibel udlejning Etablering af privat erhverv Iværksættere Specifikke integrationsinitiativer Boligbanker Frivillighedsarbejde Særlig byfornyelse Støttede andelsboliger Jobbutikker Positive erfaringer fra ghettoskoler Beboermaksimum Idékonkurrence: Omdannelse af ghettoområder. Nogle få må ikke ødelægge udviklingen Salg af almen bolig til tredjemand Anvisning til nyopført privat udlejningsbyggeri Privat-offentlige samarbejdsprogrammer Lokalisering af kultur- og uddannelsesinstitutioner Programbestyrelse Trin 1: Akuthjælp til de mest udsatte ghettoområder Trin 2: Modvirke ghettoiseringsten denser Trin 3: Forebygge udvikling af ghettoer De enkelte initiativer er beskrevet nærmere i kapitel 6 og Regeringens strategi mod ghettoisering

12 3. Ghettoisering en barriere for integration 3.1. Regeringens mål for indsatsen mod ghettoisering Det er regeringens mål, at de boligområder, hvor indvandrere, flygtninge og deres efterkommere bor, skal være steder, hvor de mødes med danskere. Hvor der etableres netværk på tværs af personlige og kulturelle forskelle. Hvor man hører og lærer dansk. Og hvor fordommene om hinanden sættes på en prøve og afmonteres. Boligområderne skal være platforme for en generel integration i samfundet og for et øget kendskab til de normer og værdier, der gælder her. De skal være platforme for børnenes integration. Og de skal lette adgangen til det arbejdsmarked, der er helt afgørende for, at den enkelte kan blive selvforsørgende og indgå i samfundet på lige fod med andre. Den vision for bedre integration, som regeringen opstillede i redegørelsen Regeringens vision og strategi for bedre integration fra juni 2003, peger frem mod et samfund, der på én gang er frit og mangfoldigt, hvor alle uanset køn, hudfarve og overbevisning har lige muligheder for at få del i og bidrage til samfundets vækst og velfærd; et samfund som samtidig bindes sammen af en almen accept og tilslutning til fundamentale grundværdier. Ghettoiseringen bevirker imidlertid, at ikke alle borgere har eller får reel lige mulighed for at deltage i og bidrage til samfundets udvikling. At børnenes fremtidige muligheder for integration forringes betydeligt. At der opstår områder præget af utilpassede unge og utryghed. Og at der ikke kan skabes tilslutning til fundamentale grundværdier i samfundet simpelthen fordi der ikke er kendskab til grundværdierne. Strategien mod ghettoisering er derfor en del af strategien for bedre integration Ghettoisering og integrationsprocesser Koncentrationen af bestemte befolkningsgrupper i bestemte boligområder er ikke i sig selv et problem hverken for den enkelte eller for samfundet. Problemet opstår, 11

13 når ressourcesvage grupper i stigende grad koncentreres i områder, hvor der i forvejen bor mange mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, har misbrugsproblemer m.v. Det et dét, der adskiller ghettoområder fra velfungerende boligområder. Tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning af ressourcestærke er kernen i ghettoiseringen. Det afgørende for en vellykket indsats er derfor at forhindre, at flere ressourcesvage borgere flytter ind i ghettoområderne. Samtidig skal mere ressourcestærke grupper tiltrækkes. Fra et integrationsperspektiv er det problematisk, at arbejdsløse indvandrere og efterkommere bor koncentreret i ghettoområderne. I disse tilfælde udgør ghettoisering en decideret barriere for en vellykket integration. For det første er ghettoområderne typisk karakteriserede ved at være fysisk afsondrede fra det omkringliggende samfund. Er der samtidig tale om områder, hvor hovedparten af beboerne er arbejdsløse indvandrere, flygtninge og efterkommere, kan områderne udvikle sig til egentlige etniske enklaver eller parallelsamfund uden væsentlig økonomisk, social og kulturel kontakt til samfundet i øvrigt. For det andet indebærer ghettoisering en øget risiko for social udstødelse, ligesom den kan øge vanskelighederne ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte en betydelig stigmatisering forbundet med at bo i disse områder en stigmatisering, der i sig selv kan gøre det vanskeligere for beboerne at få et job. Dertil kommer, at indvandrere og flygtninge, der bor i ghettoområder, ofte kun har sporadisk kontakt med og få eller ingen netværk med danskere netværk, der ofte viser sig at være værdifulde i forbindelse med jobsøgning. For det tredje har ghettoiseringen den konsekvens, at danske normer og værdier i vidt omfang forbliver ukendte. Påvirkninger udefra kommer måske i lige så høj grad eller i nogle tilfælde i endnu højere grad fra hjemlandet i form af satellit-tv, hyppige og langvarige ferierejser til hjemlandet m.v. For børn, der vokser op i et ghettoområde, og som måske ikke har været i daginstitution, vil skolestarten blive det første rigtige møde med det danske sprog, og de vil stå uden de fornødne sproglige forudsætninger for at kunne klare skolegangen. Og er der tale om skoler, hvor langt hovedparten af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, vil deres hver- 12 Regeringens strategi mod ghettoisering

14 dagssprog i frikvartererne, på legepladsen og hos kammerater helt naturligt være det sprog, som de taler derhjemme. For det fjerde kan koncentrationen af tosprogede elever og sociale problemer på visse skoler være med til at sætte en selvforstærkende negativ udvikling i gang, idet en sådan koncentration hurtigt kan påvirke flyttemønstret i et boligområde. Og endelig for det femte bevirker den manglende kontakt mellem danskere og etniske minoriteter, at fordommene om hinanden fastholdes. Ghettoisering udgør med andre ord en alvorlig barriere for en vellykket integration af indvandrere og flygtninge. 13

15 4. Ghettoer hvad, hvor og hvor mange? 4.1. Hvad er ghettoisering? Langt de fleste ghettodannelser skal ses som en utilsigtet effekt af blandt andet tidligere fysisk planlægning, hvor forskellige ejerformer blev skarpt adskilt i forskellige boligområder. Det har vist sig, at et ensartet udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nærmest pr. automatik medfører en ensartet beboersammensætning. Ressourcestærke borgere køber deres bolig i ejerboligområder, hvorimod de mere ressourcesvage borgere bor enten i private udlejningsboliger i belastede områder eller som det er tilfældet for hovedparten af indvandrere og efterkommere i Danmark i almene boliger i udsatte områder, der helt eller næsten udelukkende består af almene boliger. Dermed lægges kimen til ghettoiseringen, der i sig selv indeholder en selvforstærkende negativ udviklingstendens. Da områderne ofte er præget af mange sociale problemer, flytter de ressourcestærke borgere, der har råd til alternativer, og private investorer holder sig væk. De nye tilflyttere er ofte mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, og som i forvejen har sociale problemer. Koncentrationen af etniske minoriteter i ghettoområder forstærkes yderligere af, at mange indvandrere og flygtninge ønsker at bo i nærheden af familie og venner. Dette kan være en forklaring på, at en del af de flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som derfor blev boligplaceret, er flyttet til udsatte boligområder fire år efter deres ankomst til Danmark. Dertil kommer, at det ofte i praksis kan være vanskeligere for etniske minoriteter at få adgang til og fodfæste på det private boligmarked (andelsboliger og privat udlejningsbyggeri), hvor lejligheder ofte formidles via netværk Hvor er der ghettoområder? Indikatorer på ghettoisering De indsatser, der skal iværksættes mod ghettoisering, skal ramme meget præcist både med hensyn til typer af problemer og med hensyn til de konkrete områder, strategien skal omfatte. 14 Regeringens strategi mod ghettoisering

16 Det er derfor helt grundlæggende, at der udarbejdes nogle præcise indikatorer for, hvornår et område er ved at udvikle sig til en ghetto. Der vil i løbet af 2004 blive udarbejdet et indikatorsystem et problembarometer som kommunerne vil kunne anvende i det lokale ghettoiseringsarbejde. Problembarometeret skal endvidere danne grundlag for såvel de statslige myndigheders som kommunernes vurdering af, hvornår og hvor de forskellige indsatser skal iværksættes. Der kan dog allerede nu foreløbigt peges på følgende karakteristika, der typisk kendetegner ghettoer i Danmark: 1. Høj andel af voksne i den erhvervsaktive alder på kontanthjælp: Ghettoområderne er karakteriserede ved, at der er en klar overvægt af kontanthjælpsmodtagere, hvorimod folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet er underrepræsenterede. 2. Lavt uddannelsesniveau: Personer med enten ingen uddannelse eller et lavt uddannelsesniveau er klart overrepræsenterede i ghettoområderne. 3. Almene boligområder: Hovedparten af de udsatte boligområder skal findes inden for den almene boligsektor. Der er i disse tilfælde ofte tale om store almene områder med mere end beboere. 4. Skævt til- og fraflytningsmønster: Et typisk karakteristikum ved ghettoområderne er, at de ressourcestærke borgere flytter væk fra områderne, hvorimod de ressourcesvage borgere ofte bliver boende eller i det omfang de flytter bosætter sig i andre ghettoområder. 5. Mangel på privat erhverv og private investeringer: Endelig er ghettoområderne karakteriserede ved at være fattige på private erhverv og privat kapital. Det kan både forklares ved, at ghettoområderne typisk er almene boligområder, hvor det ikke er muligt at etablere forretninger, og ved at områderne generelt ikke er attraktive for private investeringer. 15

17 Eksempler på mulige ghettoområder i Danmark Figur 2 nedenfor giver nogle eksempler på boligområder, hvor der er tale om ghettoisering. Det skal understreges, at eksemplerne alene er valgt ud fra, at en meget høj andel af beboerne i de pågældende områder er på overførselsindkomst, og at der med eksemplerne derfor ikke nødvendigvis er tale om en egentlig identificering af de mest udsatte områder. Når andelen af indvandrere og efterkommere i disse områder er høj, opstår der som sagt en alvorlig barriere for en vellykket integration. I figuren er andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk (indvandrere og efterkommere) bosat i de pågældende områder derfor medtaget. Figur 2. Eksempler på mulige ghettoområder Boligforening (Kommune) Andel af voksne på overførselsindkomst (midlertidig og varig) 2002 Andel af indvandrere og efterkommere 2003 Mjølnerparken (København) 71,2 % 92,3 % Akacieparken (København) 56,9 % 72,9 % Vapnagård (Helsingør) 58,1 % 27,0 % Taastrupgård (Høje-Taastrup) 56,8 % 71,2 % Vollsmose (Odense) 67,3 % 64,3 % Finlandsparken (Vejle) 59,3 % 59,2 % Gellerupparken (Århus) 63,3 % 83,5 % Bispehaven (Århus) 63,7 % 74,5 % Øvrige ghettoområder Det forhold, at der er nogle områder, hvor alle indikatorer viser, at der her er tale om egentlige ghettoer, udelukker naturligvis ikke, at udviklingen i andre områder tenderer ghettoisering, ligesom det heller ikke udelukker behovet for indsatser, der kan modvirke, at ghettoer overhovedet opstår. 16 Regeringens strategi mod ghettoisering

18 5. Strategien 5.1. Overordnede principper i strategien mod ghettoisering Den strategiske ramme for en øget indsats mod ghettoisering hviler på en række gennemgående principper og præmisser. Det er principper, der bør tænkes ind i såvel store som små indsatser, i eventuelle lovændringer, og i fordelingen af midler. Og det er principper, der gælder såvel udsatte som mindre udsatte ghettoområder: Bedre integration er strategiens fokus og omdrejningspunkt. Grænsen mellem, hvad man plejer at gøre, og hvad man kan gøre, skal væk. Noget for noget er en gennemgående præmis både i overordnede tiltag og i konkrete initiativer. Relevante og allerede igangsatte integrationsinitiativer skal indarbejdes i strategien. Bredt samarbejde og forpligtende initiativer mellem relevante ministerier, kommuner, boligorganisationer, erhvervsliv, foreninger m.v. Engagement og inddragelse af den private sektor/erhvervslivet. Internationale forpligtelser skal overholdes En strategi i tre trin Hovedformålet med strategien mod ghettoisering er at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage borgere samt at tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere til områderne. Strategien skal således omfatte indsatser, der skal forhindre en selvforstærkende negativ udvikling. Strategien skal derfor medvirke til: - at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage borgere, - at gøre områderne mere attraktive for ressourcestærke borgere, - at forbedre integrationen af de indvandrere og efterkommere, der bor i områderne, - at fremme udbudet af nye boligmuligheder for indvandrere og flygtninge uden for ghettoområderne og - at tiltrække private aktører og investeringer til områderne. 17

19 Ikke alle ghettoområder er lige belastede, ligesom de konkrete problemer varierer fra område til område. Strategien skal derfor bygge på følgende tre trin: Akuthjælp til de mest belastede ghettoområder med henblik på afhjælpning af her-og-nu problemer. Indsatser, der i løbet af de næste to til tre år skal kunne skabe en mere afbalanceret beboersammensætning samt fremme integrationen i ghettoområderne. Langsigtede initiativer, der skal forebygge, at der opstår nye ghettoområder Akuthjælp til kriseramte ghettoområder Regeringen vil iværksætte en koordineret indsats i de 5 10 mest udsatte ghettoområder. Med henblik på blandt andet at sikre en sammenhæng mellem de iværksatte initiativer etableres en programbestyrelse med deltagelse af repræsentanter fra boligorganisationer, erhvervsliv og kommuner (jf. afsnit 7.2.). Hvor det er nødvendigt for at kunne igangsætte nytænkende initiativer, skal der tilvejebringes dispensationsmuligheder fra gældende lovgivning. Områderne skal i videst muligt omfang have en særlig prioritering ved fordeling af de midler, der i 2004 er afsat til en målrettet byfornyelsesindsats i belastede byområder i store byer. Og endelig skal der med henblik på at forbedre integrationen og især at fremme etniske minoriteters beskæftigelsesmuligheder ske en koncentreret integrationsindsats i områderne. Det er en indsats, der skal omfatte både eksisterende initiativer og nye initiativer Indsatser til fremme af en afbalanceret beboersammensætning og en forbedret integration i ghettoområder Som en del af strategien vil regeringen endvidere tilvejebringe en række generelle instrumenter og modeller for indsatser, der skal medvirke til dels at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i løbet af en to til tre-årig periode, dels at forbedre integrationen. Det gælder for eksempel modeller for tiltrækning og etablering af erhverv, offentlige investeringer, privat-offentlige samarbejdsprogrammer og områdefornyelse. Denne del af strategien har fokus på de områder, der ikke nød- 18 Regeringens strategi mod ghettoisering

20 vendigvis er karakteriserede ved at være egentlige ghettoområder med behov for akuthjælp, men som viser tendenser til ghettoisering, Langsigtede initiativer, der skal forebygge dannelsen af nye ghettoområder Endelig skal strategiens generelle modeller og indsatsområder anvendes til at forebygge, at der dannes nye ghettoområder. Strategien er derfor også en forebyggelsesstrategi. 19

21 6. Indsatser og instrumenter 6.1. Anvendelse af eksisterende muligheder og instrumenter Behov for bedre anvendelse og udnyttelse af eksisterende muligheder og instrumenter Kommunerne har allerede på nuværende tidspunkt en række muligheder for at mindske koncentrationen af beboere med særlige problemer i ghettoområder. En del af disse muligheder udnyttes imidlertid ikke i videst muligt omfang Kommunal anvisningsret: 25 pct. reglen og udvidet kommunal anvisningsret Almenboligloven giver mulighed for, at boligorganisationen, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det, skal stille op til 25 pct. af de ledige almene boliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale problemer i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning. Endvidere kan boligorganisationen og kommunalbestyrelsen aftale at udvide denne mulighed således, at kommunalbestyrelsen i princippet kan få stillet op til 100 pct. af de ledige almene familieboliger til rådighed til løsning af disse problemer. Resultaterne af en nyere undersøgelse tyder på, at kommunerne som helhed søger at anvise boliger i de afdelinger, der har de færreste problemer, og at man således via den konkrete anvisningspraksis søger at undgå at forstærke ghettoiseringen. Ligeledes peger undersøgelsen på, at den kommunale anvisning på landsplan ikke bidrager væsentligt til en øget boligmæssig koncentration af etniske minoriteter. Århus, Aalborg og Odense kommuner og især de københavnske omegnskommuner og den øvrige del af hovedstadsregionen afviger dog fra den generelle tendens på landsplan. Specielt i de københavnske omegnskommuner sker der væsentlig kommunal anvisning til de afdelinger, der i forvejen har mange arbejdsløse beboere. Ligeledes er der her en tendens til, at man primært anvender den boligsociale anvisning i afdelinger, hvor der bor mange indvandrere. Det skal dog bemærkes, at flere 20 Regeringens strategi mod ghettoisering

22 omegnskommuner anvender aftaler om udvidet kommunal anvisning som redskab til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i de almene boligområder. Regeringen finder det problematisk, hvis de eksisterende muligheder for at fremme en mere afbalanceret beboersammensætning via kommunernes anvisningsret særligt i de større kommuner og i hovedstadsområdet, hvor ghettoiseringen i forvejen er mest markant, ikke anvendes optimalt, således at problemerne i de socialt belastede områder mindskes. Der er behov for, at udviklingen særligt i de mest udsatte ghettoområder følges nøje, og at kommunernes anvisningspraksis afstemmes ikke blot med de boligsøgendes behov, men også med de aktuelle forhold og problemer i boligområderne. Regeringen skal opfordre til, at kommunerne i videst muligt omfang anvender de eksisterende muligheder for boligsocial anvisning på en sådan måde, at ressourcesvage grupper anvises til de afdelinger, hvor der er færrest boligsociale problemer. I de tilfælde, hvor uhensigtsmæssig boliganvisning skyldes, at der er ingen eller kun få ledige boliger i de attraktive og mere ressourcestærke afdelinger, skal regeringen opfordre kommuner og boligorganisationer til at indgå aftale om udvidet kommunal anvisningsret. Regeringen vil tage initiativ til, at der udarbejdes oversigter over den boligsociale anvisning i de kommuner, der har de mest udsatte boligområder. Oversigterne, der skal give et overblik over, i hvilket omfang den kommunale anvisningspraksis indebærer en risiko for at forstærke ghettoiseringen, skal indeholde oplysninger om, hvilke grupper der anvises til hvilke boligområder Fleksibel udlejning Siden 2000 har det været muligt for kommuner og boligorganisationer at aftale, at op til 90 pct. af den udlejning, der ikke anvendes til kommunal boligsocial anvisning, kan udlejes efter særlige kriterier, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. 21

23 Reglerne om fleksibel udlejning gør det muligt for kommunen at fremme en mere positiv udvikling i de mest udsatte boligafdelinger, hvor der er væsentlige økonomiske, sociale eller andre problemer, ligesom reglerne kan benyttes som et led i en forebyggende boligsocial indsats. De fleksible udlejningsregler bygger på ideen om, at de svage boligområders situation kan forbedres ved at tiltrække mere ressourcestærke boligsøgende til området ved at give disse borgere fortrinsret til ledige boliger forud for ventelisten. Og omvendt! De fleksible udlejningsregler kan også anvendes i de mere velfungerende afdelinger for eksempel ved at sikre socialt udsatte befolkningsgrupper en fortrinsret til nogle af boligerne i disse områder. Og endelig kan aftaler om fleksible udlejningsregler indgås for at fremme helt andre lokale formål for eksempel ønsket om at fastholde et godt ældremiljø i en ældreafdeling. Evalueringen af fleksibel udlejning i almene familieboliger fra februar 2004 viser, at der er indført fleksible udlejningsregler i 21 pct. af landets almene boligafdelinger. Der er dog store regionale forskelle med hensyn til, i hvilket omfang fleksibel udlejning faktisk finder sted. I Københavns og Frederiksberg Kommuner har 62 pct. af de almene boligafdelinger aftaler om fleksibel udlejning. I de øvrige regioner, der indgår i undersøgelsen, har kun mellem 12 pct. og 28 pct. af de almene boligafdelinger aftaler om fleksibel udlejning. Ser man på, hvor stor en andel af samtlige udlejninger der foregår efter regler om fleksibel udlejning, viser evalueringen, at mulighederne på nuværende tidspunkt kun anvendes i begrænset omfang. På landsplan blev kun 5 pct. af de ledige almene familieboliger i 2002 udlejet efter de fleksible udlejningskriterier. I Københavns og Frederiksberg Kommuner var andelen 8 pct., i hovedstadsområdet i øvrigt 3 pct., og i Odense, Århus og Aalborg set under ét var andelen 4 pct. Evalueringen viser også, at fleksibel udlejning primært er indført i større boligafdelinger og i boligafdelinger med en høj andel af indvandrere og en høj andel af beboere uden arbejde. Der er meget, der tyder på, at reglerne om fleksibel udlejning i det omfang de udnyttes anvendes efter hensigten. For det første anvendes reglerne hovedsageligt i de afdelinger, hvor der er mange ressourcesvage beboere. For 22 Regeringens strategi mod ghettoisering

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

BA10 - endelig aftale 8. november 2010

BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Socialministeriet BA10 - endelig aftale 8. november 2010 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om styrket indsat i ghettoområderne og anvendelsen

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Vejl. om fleksible udlejningsregler Nr. 08/02 2001.

Vejl. om fleksible udlejningsregler Nr. 08/02 2001. Vejl. om fleksible udlejningsregler Nr. 08/02 2001. 1. Fleksible udlejningsregler 1.1 FORMÅL Med en ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. er det nu muligt at udleje

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem?

Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Artikel til Dansk Sociologi Er indvandrernes bosætningsmønster et samfundsproblem? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Bolig og Velfærd ved Sociologisk Institut Især gennem

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune Nye muligheder i de almene boligområder Nye muligheder i de almene boligområder Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om nye udlejningsformer

Læs mere

kom foran på ventelisten

kom foran på ventelisten kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN. Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM RINGPARKEN Initiativaftale mellem Slagelse Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Flere muligheder i de almene boligområder

Flere muligheder i de almene boligområder Flere muligheder i de almene boligområder bl danmarks almene boliger Københavns Kommune Udlejningsaftalen Københavns Kommune og de almene boligorganisationer i København har indgået en aftale om udlejning

Læs mere

INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder

INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder Februar 2011 KOLOFON Af, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet Til brug for de strategiske

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

ghettoen tilbage til samfundet

ghettoen tilbage til samfundet ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund i Danmark RegeRingen Oktober 2010 ghettoen tilbage til samfundet Et opgør med parallelsamfund i Danmark Regeringen Oktober 2010 Indhold Ghettoen

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

HJEMLØSHED I DANMARK 2013

HJEMLØSHED I DANMARK 2013 HJEMLØSHED I DANMARK 2013 NATIONAL KORTLÆGNING Oplæg v/ Heidi Hesselberg Lauritzen Konference om udbredelse af Hjemløsestrategien, d. 16.12.2013 Kontaktoplysninger: hhl@sfi.dk eller 3348 0882 Disposition

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Salg af almene boliger i Danmark

Salg af almene boliger i Danmark Salg af almene boliger i Danmark Den danske regering ønsker at sælge ud af de almene boliger og har bebudet et lovforslag til efteråret. Overskuddet fra salget skal gå til nybyggeri. Den danske regering

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning

Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-02-2015 Bilag 3: Socialforvaltningens beregning af forøget ventetid til boligsocial anvisning Socialforvaltningen har fra

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET. Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM HOULKÆRVÆNGET Initiativaftale mellem Viborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusions politikken Teknik- og Miljøudvalgets handleplan for inklusionspolitikken Borgerrepræsentationen vedtog den 16. december 2010 en ny inklusionspolitik

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN. Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM SKOVPARKEN/SKOVVEJEN Initiativaftale mellem Kolding Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge

Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge KL og flere kommuner har givet udtryk for en række tvivlsspørgsmål i relation til rammerne for boligplacering af nye flygtninge, som aktualiseres yderligere

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse

Annonce. Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse Annonce Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1. Opgaven Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig

Læs mere

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv.

4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig. 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. 4-2. Ulovligt vilkår for anvisning af bolig 123.4 Vilkår, procedurefordrejning mv. En kvinde der nærmede sig myndighedsalderen, boede i en større lejlighed sammen med sin far. Datteren ønskede at flytte

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede?

1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? BL s 1. kreds - Kredskonference 2014 Workshop Lørdag den 22. marts 1 Den daglige drift. Dilemma 1. Skal beboerne bestemme serviceniveauet eller skal det fastsættes centralt og skal BL vejlede? Gruppe 1A

Læs mere

Socialministeriet. Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen)

Socialministeriet. Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen) Socialministeriet Evaluering af salg af almene familieboliger som ejerboliger (SAAB-evalueringen) Capacent 27. august 2007 Indhold Forord 1 Resume 2 Del I. Baggrund og formål 5 1. Salgsordningerne og deres

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder

Konservativt idéoplæg (aug. 2010) Ikke flere socialt belastede boligområder Det Konservative Folkeparti vil sætte ind over for den voksende tendens til ghettoisering i en række udsatte boligområder og bremse udviklingen af parallelsamfund. De almene boliger udgør en væsentlig

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer.

Tak for invitationen. Jeg er glad for at få lejlighed til at fortælle om Økonomi- og Erhvervsministeriets boligpolitiske initiativer. TALE Grundlag for departementchef Michael Dithmers indlæg om "Den boligpolitiske udvikling" på Center for boligforsknings årsmøde 8. april 2002. BY og BYG Hørsholm. Tak for invitationen. Jeg er glad for

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Den almene boligsektors rolle i samfundet

Den almene boligsektors rolle i samfundet SBi 2006:11 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser? 1. udgave, 2006 Den almene boligsektors rolle i samfundet Hvad ved vi fra hidtidig forskning

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012.

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Ballerup Ejendomsselskab og Ballerup kommune tirsdag den 3. januar 2012. Deltagere: Kurt Rytter, Ballerup Ejendomsselskab Lone Skriver, Ballerup

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012

Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Referat til offentliggørelse Fra styringsdialogmøde mellem Boligforeningen AAB og Ballerup kommune onsdag den 1. februar 2012 Deltagere: Christian Høgsbro, Boligforeningen AAB Pia Skov, Boligforeningen

Læs mere

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø?

Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Hvordan får man en lejlighed? på Sydsjælland Møn og Bogø? Vordingborg Boligselskab har 2.100 lejligheder fordelt over hele Sydsjælland - Møn og Bogø Læs her: hvordan du bliver skrevet op hvordan vores

Læs mere

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til Vejledning om startboliger for unge Høringsudkast af 13-08-2012 1. Indledning Med vedtagelsen af lov nr. 518 af 5. juni 2012 er der etableret mulighed for, at staten kan yde støtte til etablering og drift

Læs mere

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer

Boligpakken. Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 1 Boligpakken 7000 6000 5000 4000 Boligsocialt m.v. Infrastruktur Nedrivning Ekstra ramme Renoveringer 3000 2000 1000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2 Renoveringer 2.640 mill.kr.

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2014-15 Fremsat den 11. marts 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere