Regeringens strategi mod ghettoisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regeringens strategi mod ghettoisering"

Transkript

1 Regeringens strategi mod ghettoisering Regeringen Maj 2004

2 Regeringen Maj 2004

3 Regeringens strategi mod ghettoisering Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Telefon: E-post: Copyright: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ISBN: Oplag: stk. Tryk og layout: Schultz Grafisk, Albertslund Udgivet: Maj 2004 Publikationen er tilgængelig på Integrationsministeriets hjemmeside: Elektronisk ISBN:

4 Indhold 1. Indledning Resumé af regeringens strategi mod ghettoisering Ghettoisering en barriere for integration Regeringens mål for indsatsen mod ghettoisering Ghettoisering og integrationsprocesser Ghettoer hvad, hvor og hvor mange? Hvad er ghettoisering? Hvor er der ghettoområder? Indikatorer på ghettoisering Eksempler på mulige ghettoområder i Danmark Øvrige ghettoområder Strategien Overordnede principper i strategien mod ghettoisering En strategi i tre trin Akuthjælp til kriseramte ghettoområder Indsatser til fremme af en afbalanceret beboersammensætning og en forbedret integration i ghettoområder Langsigtede initiativer, der skal forebygge dannelse af nye ghettoområder

5 6. Indsatser og Instrumenter Anvendelse af eksisterende muligheder og instrumenter Behov for bedre anvendelse og udnyttelse af eksisterende muligheder og instrumenter Kommunal anvisningsret: 25 % reglen og udvidet kommunal anvisningsret Fleksibel udlejning Kommunal anvisning til støttede andelsboliger Beboermaksimum Sammenlægning og opdeling af boliger Nye instrumenter og indsatsområder Afbalanceret beboersammensætning Ny anvisningsmodel Kombineret anvisning Fremme af privat udlejningsbyggeri Forsøg med salg af almene boliger Lokale boligbanker i almene boligområder Skoler i udsatte ghettoområder: Dette virker på vores skole Erhverv og beskæftigelse Etablering af erhverv i almene boligområder Iværksættere Jobbutikker De generelle beskæftigelsesinitiativer Specifikke Integrationsinitiativer Lektiehjælpsordninger Lokale rollemodeller og natteravne Sports- og idrætsaktiviteter Kriminalitetsforebyggelse mobilisering af skoler, ungdomsuddannelser og socialforvaltning Frivillighedsarbejde Frivillige kræfter i ghettoområderne Udenlandske erfaringer: Community-building Information og rådgivning om frivilligt socialt arbejde i ghettoområderne Mangfoldighed og fornyelse Målrettet byfornyelsesindsats i belastede byområder i store byer Idékonkurrence om omdannelse af ghettoområder Nogle få må ikke ødelægge udviklingen Regeringens strategi mod ghettoisering

6 7. Organisering af det videre arbejde Samarbejde om forsøg i ghettoen Programbestyrelse Sammensætning Kompetence, ansvar og opgaver Det kommunale og lokale niveau Modeller og instrumenter i lokale ghettoiseringsstrategier Privat-offentlige samarbejdsprogrammer Lokalisering af offentlige uddannelses- og kulturinstitutioner 56 5

7

8 1. Indledning Regeringen ønsker, at alle borgere skal kunne nyde godt af de mange muligheder, som et moderne hverdagsliv i et demokratisk samfund byder på. At alle borgere har en hverdag, der først og fremmest er præget af muligheder og frie valg frem for begrænsninger. Regeringen finder det derfor stærkt problematisk, at der trods flere års indsats fortsat er en tendens til ghettoisering. Og at denne tendens er intensiveret yderligere i særligt udsatte områder. At der i stigende grad udvikles områder, der er fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk afsondrede fra det øvrige samfund, og hvor det enkelte menneskes hverdagsliv er præget af begrænsninger og mangel på muligheder. Ghettoiseringen er ikke et resultat af frie menneskers frie valg. Ghettoområderne er ikke dannet, fordi nogen ønsker dem. Tværtimod. Den negative udvikling i visse boligområder hænger i høj grad sammen med tidligere års fejlslagne planlægning og integrations- og arbejdsmarkedspolitik. Regeringen finder det yderligere foruroligende, at ghettoiseringen udgør en alvorlig barriere for integrationen særligt i områder, hvor hovedparten af borgerne er arbejdsløse indvandrere og efterkommere, hvor der er mange sociale problemer, og hvor der stort set ikke er nogen kontakt til det omkringliggende samfund. Regeringen har derfor besluttet at fremlægge en samlet strategi mod ghettoisering. Strategien tager afsæt i de mange muligheder, som kommuner og boligorganisationer allerede har for at gøre en indsats mod ghettoisering. Herudover indeholder strategien en række nye instrumenter og samarbejdsformer. Med stramningerne af udlændingelovgivningen, den faldende indvandring og reglerne om visitering af flygtninge til alle kommunerne vil presset på de almene boligområder i de større byer aftage; det sikrer grundlaget for, at en indsats mod ghettoisering kan lykkes. 7

9 Regeringens strategi mod ghettoisering er rettet mod de større problemramte boligområder med massive sociale problemer. Indsatsen koncentreres om at vende udviklingen i disse 5-10 mest problemramte områder og om at forebygge, at andre områder udvikler sig til ghettoområder. Dette er en opgave, der forudsætter et tæt forpligtende samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner og staten. Men også det private erhvervsliv spiller en central rolle og skal inviteres til at deltage i samarbejdet. Udviklingen kan hverken vendes ved enkelte tiltag eller over en enkelt nat. Når udviklingen skal vendes, forudsætter det en langsigtet indsats byggende på ændrede anvisningsregler, en målrettet arbejdsmarkedsindsats, kriminalitetsforebyggelse og en indsats for at gøre områderne attraktive for nye tilflyttere. Regeringen vil være indstillet på et forpligtende samarbejde med boligorganisationer, kommuner og det private erhvervsliv og på at afprøve nye muligheder. Regeringen vil desuden sikre lovgivningsmæssig hjemmel til, at der i de mest problemramte boligområder bliver mulighed for at afprøve nye løsningsmodeller. 8 Regeringens strategi mod ghettoisering

10 2. Resumé af regeringens strategi mod ghettoisering For at stoppe ghettoiseringstendenserne er det nødvendigt at stoppe tilgangen af ressourcesvage grupper til ghettoområderne, indtil udviklingen er vendt i en mere positiv retning. Og det er nødvendigt, at der skabes mulighed for at etablere et varieret udbud af ejerboliger og erhverv i de belastede almene boligområder. Endelig forudsætter en vellykket indsats mod ghettoisering, at udviklingen følges nøje, og at de mange instrumenter og indsatser koordineres som én sammenhængende strategi. Omdrejningspunktet for regeringens strategi mod ghettoisering er følgende tre centrale instrumenter: En ny model for anvisning af almene boliger, der blandt andet giver kommunerne mulighed for at afvise boligsøgende kontanthjælpsmodtagere, hvis tildelingen af en bolig vil forøge belastningen i den pågældende boligafdeling. Etablering af en programbestyrelse bestående af repræsentanter fra den almene boligsektor, erhvervsliv og kommuner. Programbestyrelsen skal følge udviklingen i områderne og strategiens gennemførelse, ligesom den løbende skal vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. En række specifikke integrationsinitiativer vedrørende en særlig indsats for kriminalitetsforebyggelse, lektiehjælp, frivillighedsarbejde m.m. i de mest udsatte boligområder. Hertil kommer øget fokus på positive erfaringer fra skoler i de pågældende områder. Strategien består af tre trin; 1) akuthjælp til de mest belastede ghettoområder med henblik på en afhjælpning af her-og-nu problemer, 2) indsatser, der i løbet af de næste 2 3 år skal medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning samt fremme integrationen i ghettoområder, og 3) langsigtede initiativer, der skal forebygge, at der opstår nye ghettoområder. 9

11 I oversigten nedenfor markerer de blå felter, hvilke initiativer der indgår i strategiens forskellige trin. Strategien har i første omgang primært fokus på de 5 10 mest udsatte ghettoområder, hvor der skal gøres en massiv og sammenhængende indsats, og hvor alle strategiens elementer skal sættes i spil (trin 1). Samtidig er det vigtigt, at der tilvejebringes instrumenter, der kan modvirke begyndende tendenser til ghettoisering, så risikoområder ikke udvikler sig til egentlige ghettoområder (trin 2). Og endelig skal strategien være med til at forebygge, at der overhovedet opstår ghettoer (trin 3). Figur 1: Regeringens strategi mod ghettoisering; trin og indsatser. Strategiens trin Indsatser Kombineret anvisning Sammenlægning og opdeling af almene boliger Effektmåling af kommunal anvisningsret og fleksibel udlejning Etablering af privat erhverv Iværksættere Specifikke integrationsinitiativer Boligbanker Frivillighedsarbejde Særlig byfornyelse Støttede andelsboliger Jobbutikker Positive erfaringer fra ghettoskoler Beboermaksimum Idékonkurrence: Omdannelse af ghettoområder. Nogle få må ikke ødelægge udviklingen Salg af almen bolig til tredjemand Anvisning til nyopført privat udlejningsbyggeri Privat-offentlige samarbejdsprogrammer Lokalisering af kultur- og uddannelsesinstitutioner Programbestyrelse Trin 1: Akuthjælp til de mest udsatte ghettoområder Trin 2: Modvirke ghettoiseringsten denser Trin 3: Forebygge udvikling af ghettoer De enkelte initiativer er beskrevet nærmere i kapitel 6 og Regeringens strategi mod ghettoisering

12 3. Ghettoisering en barriere for integration 3.1. Regeringens mål for indsatsen mod ghettoisering Det er regeringens mål, at de boligområder, hvor indvandrere, flygtninge og deres efterkommere bor, skal være steder, hvor de mødes med danskere. Hvor der etableres netværk på tværs af personlige og kulturelle forskelle. Hvor man hører og lærer dansk. Og hvor fordommene om hinanden sættes på en prøve og afmonteres. Boligområderne skal være platforme for en generel integration i samfundet og for et øget kendskab til de normer og værdier, der gælder her. De skal være platforme for børnenes integration. Og de skal lette adgangen til det arbejdsmarked, der er helt afgørende for, at den enkelte kan blive selvforsørgende og indgå i samfundet på lige fod med andre. Den vision for bedre integration, som regeringen opstillede i redegørelsen Regeringens vision og strategi for bedre integration fra juni 2003, peger frem mod et samfund, der på én gang er frit og mangfoldigt, hvor alle uanset køn, hudfarve og overbevisning har lige muligheder for at få del i og bidrage til samfundets vækst og velfærd; et samfund som samtidig bindes sammen af en almen accept og tilslutning til fundamentale grundværdier. Ghettoiseringen bevirker imidlertid, at ikke alle borgere har eller får reel lige mulighed for at deltage i og bidrage til samfundets udvikling. At børnenes fremtidige muligheder for integration forringes betydeligt. At der opstår områder præget af utilpassede unge og utryghed. Og at der ikke kan skabes tilslutning til fundamentale grundværdier i samfundet simpelthen fordi der ikke er kendskab til grundværdierne. Strategien mod ghettoisering er derfor en del af strategien for bedre integration Ghettoisering og integrationsprocesser Koncentrationen af bestemte befolkningsgrupper i bestemte boligområder er ikke i sig selv et problem hverken for den enkelte eller for samfundet. Problemet opstår, 11

13 når ressourcesvage grupper i stigende grad koncentreres i områder, hvor der i forvejen bor mange mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, har misbrugsproblemer m.v. Det et dét, der adskiller ghettoområder fra velfungerende boligområder. Tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning af ressourcestærke er kernen i ghettoiseringen. Det afgørende for en vellykket indsats er derfor at forhindre, at flere ressourcesvage borgere flytter ind i ghettoområderne. Samtidig skal mere ressourcestærke grupper tiltrækkes. Fra et integrationsperspektiv er det problematisk, at arbejdsløse indvandrere og efterkommere bor koncentreret i ghettoområderne. I disse tilfælde udgør ghettoisering en decideret barriere for en vellykket integration. For det første er ghettoområderne typisk karakteriserede ved at være fysisk afsondrede fra det omkringliggende samfund. Er der samtidig tale om områder, hvor hovedparten af beboerne er arbejdsløse indvandrere, flygtninge og efterkommere, kan områderne udvikle sig til egentlige etniske enklaver eller parallelsamfund uden væsentlig økonomisk, social og kulturel kontakt til samfundet i øvrigt. For det andet indebærer ghettoisering en øget risiko for social udstødelse, ligesom den kan øge vanskelighederne ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ofte en betydelig stigmatisering forbundet med at bo i disse områder en stigmatisering, der i sig selv kan gøre det vanskeligere for beboerne at få et job. Dertil kommer, at indvandrere og flygtninge, der bor i ghettoområder, ofte kun har sporadisk kontakt med og få eller ingen netværk med danskere netværk, der ofte viser sig at være værdifulde i forbindelse med jobsøgning. For det tredje har ghettoiseringen den konsekvens, at danske normer og værdier i vidt omfang forbliver ukendte. Påvirkninger udefra kommer måske i lige så høj grad eller i nogle tilfælde i endnu højere grad fra hjemlandet i form af satellit-tv, hyppige og langvarige ferierejser til hjemlandet m.v. For børn, der vokser op i et ghettoområde, og som måske ikke har været i daginstitution, vil skolestarten blive det første rigtige møde med det danske sprog, og de vil stå uden de fornødne sproglige forudsætninger for at kunne klare skolegangen. Og er der tale om skoler, hvor langt hovedparten af børnene har en anden etnisk baggrund end dansk, vil deres hver- 12 Regeringens strategi mod ghettoisering

14 dagssprog i frikvartererne, på legepladsen og hos kammerater helt naturligt være det sprog, som de taler derhjemme. For det fjerde kan koncentrationen af tosprogede elever og sociale problemer på visse skoler være med til at sætte en selvforstærkende negativ udvikling i gang, idet en sådan koncentration hurtigt kan påvirke flyttemønstret i et boligområde. Og endelig for det femte bevirker den manglende kontakt mellem danskere og etniske minoriteter, at fordommene om hinanden fastholdes. Ghettoisering udgør med andre ord en alvorlig barriere for en vellykket integration af indvandrere og flygtninge. 13

15 4. Ghettoer hvad, hvor og hvor mange? 4.1. Hvad er ghettoisering? Langt de fleste ghettodannelser skal ses som en utilsigtet effekt af blandt andet tidligere fysisk planlægning, hvor forskellige ejerformer blev skarpt adskilt i forskellige boligområder. Det har vist sig, at et ensartet udbud af boligtyper i et bestemt boligområde nærmest pr. automatik medfører en ensartet beboersammensætning. Ressourcestærke borgere køber deres bolig i ejerboligområder, hvorimod de mere ressourcesvage borgere bor enten i private udlejningsboliger i belastede områder eller som det er tilfældet for hovedparten af indvandrere og efterkommere i Danmark i almene boliger i udsatte områder, der helt eller næsten udelukkende består af almene boliger. Dermed lægges kimen til ghettoiseringen, der i sig selv indeholder en selvforstærkende negativ udviklingstendens. Da områderne ofte er præget af mange sociale problemer, flytter de ressourcestærke borgere, der har råd til alternativer, og private investorer holder sig væk. De nye tilflyttere er ofte mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, og som i forvejen har sociale problemer. Koncentrationen af etniske minoriteter i ghettoområder forstærkes yderligere af, at mange indvandrere og flygtninge ønsker at bo i nærheden af familie og venner. Dette kan være en forklaring på, at en del af de flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og som derfor blev boligplaceret, er flyttet til udsatte boligområder fire år efter deres ankomst til Danmark. Dertil kommer, at det ofte i praksis kan være vanskeligere for etniske minoriteter at få adgang til og fodfæste på det private boligmarked (andelsboliger og privat udlejningsbyggeri), hvor lejligheder ofte formidles via netværk Hvor er der ghettoområder? Indikatorer på ghettoisering De indsatser, der skal iværksættes mod ghettoisering, skal ramme meget præcist både med hensyn til typer af problemer og med hensyn til de konkrete områder, strategien skal omfatte. 14 Regeringens strategi mod ghettoisering

16 Det er derfor helt grundlæggende, at der udarbejdes nogle præcise indikatorer for, hvornår et område er ved at udvikle sig til en ghetto. Der vil i løbet af 2004 blive udarbejdet et indikatorsystem et problembarometer som kommunerne vil kunne anvende i det lokale ghettoiseringsarbejde. Problembarometeret skal endvidere danne grundlag for såvel de statslige myndigheders som kommunernes vurdering af, hvornår og hvor de forskellige indsatser skal iværksættes. Der kan dog allerede nu foreløbigt peges på følgende karakteristika, der typisk kendetegner ghettoer i Danmark: 1. Høj andel af voksne i den erhvervsaktive alder på kontanthjælp: Ghettoområderne er karakteriserede ved, at der er en klar overvægt af kontanthjælpsmodtagere, hvorimod folk med fast tilknytning til arbejdsmarkedet er underrepræsenterede. 2. Lavt uddannelsesniveau: Personer med enten ingen uddannelse eller et lavt uddannelsesniveau er klart overrepræsenterede i ghettoområderne. 3. Almene boligområder: Hovedparten af de udsatte boligområder skal findes inden for den almene boligsektor. Der er i disse tilfælde ofte tale om store almene områder med mere end beboere. 4. Skævt til- og fraflytningsmønster: Et typisk karakteristikum ved ghettoområderne er, at de ressourcestærke borgere flytter væk fra områderne, hvorimod de ressourcesvage borgere ofte bliver boende eller i det omfang de flytter bosætter sig i andre ghettoområder. 5. Mangel på privat erhverv og private investeringer: Endelig er ghettoområderne karakteriserede ved at være fattige på private erhverv og privat kapital. Det kan både forklares ved, at ghettoområderne typisk er almene boligområder, hvor det ikke er muligt at etablere forretninger, og ved at områderne generelt ikke er attraktive for private investeringer. 15

17 Eksempler på mulige ghettoområder i Danmark Figur 2 nedenfor giver nogle eksempler på boligområder, hvor der er tale om ghettoisering. Det skal understreges, at eksemplerne alene er valgt ud fra, at en meget høj andel af beboerne i de pågældende områder er på overførselsindkomst, og at der med eksemplerne derfor ikke nødvendigvis er tale om en egentlig identificering af de mest udsatte områder. Når andelen af indvandrere og efterkommere i disse områder er høj, opstår der som sagt en alvorlig barriere for en vellykket integration. I figuren er andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk (indvandrere og efterkommere) bosat i de pågældende områder derfor medtaget. Figur 2. Eksempler på mulige ghettoområder Boligforening (Kommune) Andel af voksne på overførselsindkomst (midlertidig og varig) 2002 Andel af indvandrere og efterkommere 2003 Mjølnerparken (København) 71,2 % 92,3 % Akacieparken (København) 56,9 % 72,9 % Vapnagård (Helsingør) 58,1 % 27,0 % Taastrupgård (Høje-Taastrup) 56,8 % 71,2 % Vollsmose (Odense) 67,3 % 64,3 % Finlandsparken (Vejle) 59,3 % 59,2 % Gellerupparken (Århus) 63,3 % 83,5 % Bispehaven (Århus) 63,7 % 74,5 % Øvrige ghettoområder Det forhold, at der er nogle områder, hvor alle indikatorer viser, at der her er tale om egentlige ghettoer, udelukker naturligvis ikke, at udviklingen i andre områder tenderer ghettoisering, ligesom det heller ikke udelukker behovet for indsatser, der kan modvirke, at ghettoer overhovedet opstår. 16 Regeringens strategi mod ghettoisering

18 5. Strategien 5.1. Overordnede principper i strategien mod ghettoisering Den strategiske ramme for en øget indsats mod ghettoisering hviler på en række gennemgående principper og præmisser. Det er principper, der bør tænkes ind i såvel store som små indsatser, i eventuelle lovændringer, og i fordelingen af midler. Og det er principper, der gælder såvel udsatte som mindre udsatte ghettoområder: Bedre integration er strategiens fokus og omdrejningspunkt. Grænsen mellem, hvad man plejer at gøre, og hvad man kan gøre, skal væk. Noget for noget er en gennemgående præmis både i overordnede tiltag og i konkrete initiativer. Relevante og allerede igangsatte integrationsinitiativer skal indarbejdes i strategien. Bredt samarbejde og forpligtende initiativer mellem relevante ministerier, kommuner, boligorganisationer, erhvervsliv, foreninger m.v. Engagement og inddragelse af den private sektor/erhvervslivet. Internationale forpligtelser skal overholdes En strategi i tre trin Hovedformålet med strategien mod ghettoisering er at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage borgere samt at tiltrække og fastholde ressourcestærke borgere til områderne. Strategien skal således omfatte indsatser, der skal forhindre en selvforstærkende negativ udvikling. Strategien skal derfor medvirke til: - at forhindre en fortsat tilflytning af ressourcesvage borgere, - at gøre områderne mere attraktive for ressourcestærke borgere, - at forbedre integrationen af de indvandrere og efterkommere, der bor i områderne, - at fremme udbudet af nye boligmuligheder for indvandrere og flygtninge uden for ghettoområderne og - at tiltrække private aktører og investeringer til områderne. 17

19 Ikke alle ghettoområder er lige belastede, ligesom de konkrete problemer varierer fra område til område. Strategien skal derfor bygge på følgende tre trin: Akuthjælp til de mest belastede ghettoområder med henblik på afhjælpning af her-og-nu problemer. Indsatser, der i løbet af de næste to til tre år skal kunne skabe en mere afbalanceret beboersammensætning samt fremme integrationen i ghettoområderne. Langsigtede initiativer, der skal forebygge, at der opstår nye ghettoområder Akuthjælp til kriseramte ghettoområder Regeringen vil iværksætte en koordineret indsats i de 5 10 mest udsatte ghettoområder. Med henblik på blandt andet at sikre en sammenhæng mellem de iværksatte initiativer etableres en programbestyrelse med deltagelse af repræsentanter fra boligorganisationer, erhvervsliv og kommuner (jf. afsnit 7.2.). Hvor det er nødvendigt for at kunne igangsætte nytænkende initiativer, skal der tilvejebringes dispensationsmuligheder fra gældende lovgivning. Områderne skal i videst muligt omfang have en særlig prioritering ved fordeling af de midler, der i 2004 er afsat til en målrettet byfornyelsesindsats i belastede byområder i store byer. Og endelig skal der med henblik på at forbedre integrationen og især at fremme etniske minoriteters beskæftigelsesmuligheder ske en koncentreret integrationsindsats i områderne. Det er en indsats, der skal omfatte både eksisterende initiativer og nye initiativer Indsatser til fremme af en afbalanceret beboersammensætning og en forbedret integration i ghettoområder Som en del af strategien vil regeringen endvidere tilvejebringe en række generelle instrumenter og modeller for indsatser, der skal medvirke til dels at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i løbet af en to til tre-årig periode, dels at forbedre integrationen. Det gælder for eksempel modeller for tiltrækning og etablering af erhverv, offentlige investeringer, privat-offentlige samarbejdsprogrammer og områdefornyelse. Denne del af strategien har fokus på de områder, der ikke nød- 18 Regeringens strategi mod ghettoisering

20 vendigvis er karakteriserede ved at være egentlige ghettoområder med behov for akuthjælp, men som viser tendenser til ghettoisering, Langsigtede initiativer, der skal forebygge dannelsen af nye ghettoområder Endelig skal strategiens generelle modeller og indsatsområder anvendes til at forebygge, at der dannes nye ghettoområder. Strategien er derfor også en forebyggelsesstrategi. 19

21 6. Indsatser og instrumenter 6.1. Anvendelse af eksisterende muligheder og instrumenter Behov for bedre anvendelse og udnyttelse af eksisterende muligheder og instrumenter Kommunerne har allerede på nuværende tidspunkt en række muligheder for at mindske koncentrationen af beboere med særlige problemer i ghettoområder. En del af disse muligheder udnyttes imidlertid ikke i videst muligt omfang Kommunal anvisningsret: 25 pct. reglen og udvidet kommunal anvisningsret Almenboligloven giver mulighed for, at boligorganisationen, hvis kommunalbestyrelsen ønsker det, skal stille op til 25 pct. af de ledige almene boliger til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale problemer i kommunen, herunder at opnå en mere afbalanceret beboersammensætning. Endvidere kan boligorganisationen og kommunalbestyrelsen aftale at udvide denne mulighed således, at kommunalbestyrelsen i princippet kan få stillet op til 100 pct. af de ledige almene familieboliger til rådighed til løsning af disse problemer. Resultaterne af en nyere undersøgelse tyder på, at kommunerne som helhed søger at anvise boliger i de afdelinger, der har de færreste problemer, og at man således via den konkrete anvisningspraksis søger at undgå at forstærke ghettoiseringen. Ligeledes peger undersøgelsen på, at den kommunale anvisning på landsplan ikke bidrager væsentligt til en øget boligmæssig koncentration af etniske minoriteter. Århus, Aalborg og Odense kommuner og især de københavnske omegnskommuner og den øvrige del af hovedstadsregionen afviger dog fra den generelle tendens på landsplan. Specielt i de københavnske omegnskommuner sker der væsentlig kommunal anvisning til de afdelinger, der i forvejen har mange arbejdsløse beboere. Ligeledes er der her en tendens til, at man primært anvender den boligsociale anvisning i afdelinger, hvor der bor mange indvandrere. Det skal dog bemærkes, at flere 20 Regeringens strategi mod ghettoisering

22 omegnskommuner anvender aftaler om udvidet kommunal anvisning som redskab til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i de almene boligområder. Regeringen finder det problematisk, hvis de eksisterende muligheder for at fremme en mere afbalanceret beboersammensætning via kommunernes anvisningsret særligt i de større kommuner og i hovedstadsområdet, hvor ghettoiseringen i forvejen er mest markant, ikke anvendes optimalt, således at problemerne i de socialt belastede områder mindskes. Der er behov for, at udviklingen særligt i de mest udsatte ghettoområder følges nøje, og at kommunernes anvisningspraksis afstemmes ikke blot med de boligsøgendes behov, men også med de aktuelle forhold og problemer i boligområderne. Regeringen skal opfordre til, at kommunerne i videst muligt omfang anvender de eksisterende muligheder for boligsocial anvisning på en sådan måde, at ressourcesvage grupper anvises til de afdelinger, hvor der er færrest boligsociale problemer. I de tilfælde, hvor uhensigtsmæssig boliganvisning skyldes, at der er ingen eller kun få ledige boliger i de attraktive og mere ressourcestærke afdelinger, skal regeringen opfordre kommuner og boligorganisationer til at indgå aftale om udvidet kommunal anvisningsret. Regeringen vil tage initiativ til, at der udarbejdes oversigter over den boligsociale anvisning i de kommuner, der har de mest udsatte boligområder. Oversigterne, der skal give et overblik over, i hvilket omfang den kommunale anvisningspraksis indebærer en risiko for at forstærke ghettoiseringen, skal indeholde oplysninger om, hvilke grupper der anvises til hvilke boligområder Fleksibel udlejning Siden 2000 har det været muligt for kommuner og boligorganisationer at aftale, at op til 90 pct. af den udlejning, der ikke anvendes til kommunal boligsocial anvisning, kan udlejes efter særlige kriterier, der er aftalt mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen. 21

23 Reglerne om fleksibel udlejning gør det muligt for kommunen at fremme en mere positiv udvikling i de mest udsatte boligafdelinger, hvor der er væsentlige økonomiske, sociale eller andre problemer, ligesom reglerne kan benyttes som et led i en forebyggende boligsocial indsats. De fleksible udlejningsregler bygger på ideen om, at de svage boligområders situation kan forbedres ved at tiltrække mere ressourcestærke boligsøgende til området ved at give disse borgere fortrinsret til ledige boliger forud for ventelisten. Og omvendt! De fleksible udlejningsregler kan også anvendes i de mere velfungerende afdelinger for eksempel ved at sikre socialt udsatte befolkningsgrupper en fortrinsret til nogle af boligerne i disse områder. Og endelig kan aftaler om fleksible udlejningsregler indgås for at fremme helt andre lokale formål for eksempel ønsket om at fastholde et godt ældremiljø i en ældreafdeling. Evalueringen af fleksibel udlejning i almene familieboliger fra februar 2004 viser, at der er indført fleksible udlejningsregler i 21 pct. af landets almene boligafdelinger. Der er dog store regionale forskelle med hensyn til, i hvilket omfang fleksibel udlejning faktisk finder sted. I Københavns og Frederiksberg Kommuner har 62 pct. af de almene boligafdelinger aftaler om fleksibel udlejning. I de øvrige regioner, der indgår i undersøgelsen, har kun mellem 12 pct. og 28 pct. af de almene boligafdelinger aftaler om fleksibel udlejning. Ser man på, hvor stor en andel af samtlige udlejninger der foregår efter regler om fleksibel udlejning, viser evalueringen, at mulighederne på nuværende tidspunkt kun anvendes i begrænset omfang. På landsplan blev kun 5 pct. af de ledige almene familieboliger i 2002 udlejet efter de fleksible udlejningskriterier. I Københavns og Frederiksberg Kommuner var andelen 8 pct., i hovedstadsområdet i øvrigt 3 pct., og i Odense, Århus og Aalborg set under ét var andelen 4 pct. Evalueringen viser også, at fleksibel udlejning primært er indført i større boligafdelinger og i boligafdelinger med en høj andel af indvandrere og en høj andel af beboere uden arbejde. Der er meget, der tyder på, at reglerne om fleksibel udlejning i det omfang de udnyttes anvendes efter hensigten. For det første anvendes reglerne hovedsageligt i de afdelinger, hvor der er mange ressourcesvage beboere. For 22 Regeringens strategi mod ghettoisering

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet

Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Hvordan er de opstået? Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut v. Aalborg Universitet Udsatte boligområder Ikke noget nyt, bortset fra, at nyere boligområder rammes Som

Læs mere

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER

Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER Velfungerende boligområder NYE BOLIGSOCIALE VÆRKTØJER BY- OG BOLIGMINISTERIET SLOTSHOLMSGADE 1, 3. SAL 1216 KØBENHAVN K TFL: 33 92 61 00 OKTOBER 2000 FOTOS: THOMAS TOLSTRUP, BILLEDHUSET, FORSIDEN, S.13

Læs mere

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1. Kirkeudvalget 2009-10 KIU alm. del Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Dato: 16. november 2009 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 09/09368 Sagsbeh.: ETA Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Borgmesterens Afdeling og Magistratens 2. Afdeling Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 17. marts 2004 via Magistraten Ref.: Per Juulsen Tlf.nr. 2475 Integrationspolitikkens

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin. j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer

Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer November 2015 Inspirationsmateriale til aftaler om udlejning mellem kommuner og boligorganisationer Titel: Der formuleres en titel, som understreger, at parterne med aftaleindgåelsen forpligter sig til

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse

Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Ballerupaftalen mellem Ballerup Kommune og de almene boligorganisationer om adgangen til kommunens almene boligmasse Side 1 Indhold Baggrund... 3 1. Formål:... 3 1.2 Grundlag for aftalen... 4 2. Aftalens

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Vejen Kommunes Boligpolitik

Vejen Kommunes Boligpolitik Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel? Program 13:00 Velkomst ved Finn Christensen, formand for KAB s bestyrelse 13.10 Socialminister Benedikte Kiær 13.20 Overborgmester Frank Jensen,

Læs mere

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber

Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Styrk beboersammensætningen i de almene boliger - fem udvalgte redskaber Forstærket indsats mod ghettoproblemer Vores bolig og vores kvarter er rammen om en stor del af vores liv. Der skal være en god

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

Den 16. august 2006 Århus Kommune

Den 16. august 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. august 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kombineret udlejning i Bispehaven 1. Resume I integrationspolitikkens

Læs mere

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Handleplan for boligplacering af flygtninge.

Handleplan for boligplacering af flygtninge. Punkt 9. Handleplan for boligplacering af flygtninge. 2014-42050. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget samt Beskæftigelsesudvalget godkender At nyankomne flygtninge

Læs mere

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13.

Indstilling. Strategi for brug af kombineret udlejning. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. december 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Strategi for brug af kombineret udlejning Forslag til brug af kombineret udlejning for

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8 Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Notat om boligplacering

Notat om boligplacering Lene Mølgaard Kristensen & Bente Bondebjerg d. 3.november 2016 Notat om boligplacering Indledning Med det stigende pres på kommunerne i forhold til at boligplacere flygtninge er der for Dansk Flygtningehjælps

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Flere billige boliger og fleksible boligløsninger ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14.

Aarhus Kommune. Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd. Den 14. Til Enhedslisten De Rød Grønne i Aarhus Byråd Den 14. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten af 4. juni 2013 Forespørgslen handler om vilkårene

Læs mere

Slots- og Ejendomsstyrelsen

Slots- og Ejendomsstyrelsen Slots- og Ejendomsstyrelsen 22.12.2006 SES Uddybning og supplement af statens tilbud til Christianias beboere af 26. september 2006 om udmøntning af fremtidige organisations- og ejerformer på Christianiaområdet

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Generel boliganvisning i Frederikssund

Generel boliganvisning i Frederikssund Generel boliganvisning i Frederikssund Kommune Baggrund I forbindelse med kommunalt igangsat projekt vedrørende beskrivelse og analyse af Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge i et fremadrettet

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en

Læs mere

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune

Udlejningsaftale for de almene boliger i København. Københavns Kommune Udlejningsaftale for de almene boliger i København Københavns Kommune 2 Det er en fordel med en aftale I loven står, at almene boligorganisationer skal stille hver fjerde ledige bolig til rådighed for

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Jeg anerkender, at det er en udfordring at sikre unge studerende en bolig i uddannelsesbyerne.

Jeg anerkender, at det er en udfordring at sikre unge studerende en bolig i uddannelsesbyerne. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 512 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del, samrådsspørgsmål Æ Hvornår: 19. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler

NOTAT. Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015. Regler NOTAT Dato Social- og Sundhedsforvaltningen Sekretariat og Økonomi Permanente boliger til flygtninge i Køge Kommune pr. 16. august 2015 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Nærværende notat sammenfatter

Læs mere

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00

GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 GHETTOPOLITIK Kommuner undgår flere flygtninge i belastede boligområder Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 26. januar 2016, 05:00 Del: Danmarks største kommuner håber på bedre integration, når flygtninge

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. 2010/1 LSF 62 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-7278 Fremsat den 17. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder I. Indledning I de særligt udsatte boligområder er der en række parallelle problemer, der gør sig gældende i mere eller mindre grad. Beboersammensætningen

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

HØRINGSUDKAST. Forslag

HØRINGSUDKAST. Forslag Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 17 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren HØRINGSUDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

"Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB

Basisboligen Partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune og KAB KØBENHAVNS KOMMUNE 13. november 2013 "Basisboligen" Partnerskabsaftale mellem s Kommune og KAB Baggrund I s Kommune opleves en voksende mangel på boliger som borgere med særlig lav betalingsevne kan betale.

Læs mere

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen. Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-

Læs mere

Kommunal anvisningsret til almene boliger

Kommunal anvisningsret til almene boliger KOMMUNIKATION OG UDVIKLING - UDVIKLING & ERHVERV Kommunikation og Udvikling - Udvikling & Erhverv Dato: 20. oktober 2016 Sagsnr.: sagsnr.? Kontaktperson: Hanna Kretzschmar Dir. tlf.: 7996 6104 E-mail:

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K

Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Udlejningsaftale 2015 2018. Informationsmøde 8. oktober 2014. Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Udlejningsaftale 2015 2018 Informationsmøde 8. oktober 2014 Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen Agenda Afsættet Virker det? Har parterne leveret hidtil? Ny udlejningsaftale Trappetrinsmodel

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes?

Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Segregationen på boligmarkedet - kan den påvirkes? Af Hans Skifter Andersen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut Segregationen på boligmarkedet kom øverst på den politiske dagsorden i 2004.

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune

2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelsesudvalget 2. november 2015 2. Boligplacering af flygtninge i Ringkøbing-Skjern Kommune 15-042223 Sagsfremstilling Ringkøbing-Skjern Kommune oplever en væsentlig øget

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik Odense Kommunes Integrationspolitik Integrationspolitikken i Odense Kommune Den nye integrationspolitik adskiller sig fra den hidtidige indsats blandt andet ved at: Visionen fremhæver mangfoldigheden i

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Når du vil leje en almen bolig

Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig Når du vil leje en almen bolig de væsentligste regler for udlejning I Danmark er der omkring en halv million almene boliger, som bliver administreret af ca. 710 boligorganisationer.»boligorganisationer«er

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Budget 2007-2010. Boligsocialt udvalgs budget

Budget 2007-2010. Boligsocialt udvalgs budget Budget 2007-2010 Boligsocialt udvalgs budget Indeholder Bevilling nr. 881 Boligsociale aktiviteter 882 Integration 1 881 Boligsocial indsats Bevillingens indhold 1.000 kr. B2007 BO2008 BO2009 BO2010 Drift

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte 2014/1 LSF 161 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-34 Fremsat den 11.

Læs mere

Status og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation

Status og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation Status og perspektiver på Fanø Kommunes flygtningesituation Status på ankomne flygtninge i Fanø Kommune I perioden 2006-2015 er der ankommet 70 1 flygtninge til Fanø (5 er fraflyttet igen 2 ). Figur 1.

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

kom foran på ventelisten

kom foran på ventelisten kom foran på ventelisten fleksibel udlejning i københavn fleksibel udlejning Rådhuspladsen 59 1550 København V Tel 3313 2144 Fax 3314 1260 www.fsb.dk januar 2011 københavn Nye muligheder i de almene boligområder

Læs mere

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE

I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE I HVILKEN GRAD BENYTTES DE FORSKELLIGE UDLEJNINGSREDSKABER I DEN ALMENE SEKTOR FORELØBIGE RESULTATER FRA EN SFI UNDERSØGELSE DISPOSITION Hvorfor er det interessant? Hvilke udlejningsregler har vi undersøgt?

Læs mere