I transit mod uddannelse. Evaluering af en indsats for bedre overgange til erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I transit mod uddannelse. Evaluering af en indsats for bedre overgange til erhvervsuddannelser"

Transkript

1 I transit mod uddannelse Evaluering af en indsats for bedre overgange til erhvervsuddannelser Skolen Sputnik, April

2 Indhold: 1. Indledning s Evalueringens spørgsmål og fremgangsmåde s Mentorfunktion s Mentorernes erfaring med at fylde rollen ud s Mentorernes forklaring på at ordningen har virket s Konklusion og perspektiver på erfaringer med mentorfunktionen s Kompetenceudviklingsforløb for faglærere s Eksempler på deltagernes udbytte af kurserne s Deltagernes kommentarer og forslag s Konklusion og perspektiver på erfaringer med kompetenceudviklingsforløb s. 15 2

3 1. Indledning Projektet er et pilotprojekt, der skal sætte fokus på virkningen af støtteforanstaltninger til unge i overgangen til ungdomsuddannelse samt kompetenceudvikling for faglærere. Ifølge projektbeskrivelsen er formålet: At dokumentere hvad der virker i forhold til fastholdelse af særligt udsatte unge i ungdomsuddannelse. At gøre dette i et samarbejde med relevante parter såsom de unge selv, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskoler, EGU elle produktionsskoler. Projektet er støttet af Industriens Fond. Transitten er en afdeling i Skolen Sputnik for særlig belastede unge. De unge fra Transitten, der indgår i projektet udvælges, fordi de tilhører den gruppe af unge, der er hårdest udfordret i forhold til at navigere i en ungdomsuddannelse. Det er unge, som er truet i forhold til ungdomskriminalitet, misbrug m.m. Projektet har ifølge projektbeskrivelsen en række komponenter, som skal bidrage til fastholdelse af denne gruppe unge i overgangen til en ungdomsuddannelse. Nærværende evaluering vedrører projektets erfaringer med: Mentorfunktion Kompetenceudviklingsforløb for faglærere. 2. Evalueringens spørgsmål og fremgangsmåde Ved projektets afslutning foreligger der dokumentation udarbejdet af projektledelsen (se boks 1). Her opgøres blandt andet status for de kvantitative mål for projektet i forhold til hvor mange unge, der er fastholdt i overgangen til ungdomsuddannelse, og hvor mange faglærere, der har deltaget i kurser. Derudover siger dokumenterne noget om projektledelsens vurdering af projektets succes og udfordringer. Som supplement til denne dokumentation, er nærværende evaluering udarbejdet af en ekstern evaluator. Formålet med evalueringen er at få forklaringer på hvorfor og hvordan de enkelte elementer i projektet virkede eller ikke virkede efter hensigten. Evalueringens data er indsamles gennem et fokusgruppeinterview med tre mentorer og telefoninterviews med ni faglærere, fra henholdsvis en erhvervsskole, en produktionsskole og en efterskole, der har deltaget i det udbudte kursus. Mentorer og faglærere har givet deres bud på, hvad der har været godt, og hvad der kan udvikles i fremtidige forløb, hvor der sættes ind med mentorordninger og kompetenceud- viklende kurser for at støtte udsatte unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse eller job. På baggrund af projektledelsens dokumentation og evalueringens data besvarer evalueringen følgende spørgsmål: 3

4 Hvordan oplever mentorerne at deres mentorrolle bidrager til at fastholde de unge i overgangen fra transitten til en ungdomsuddannelse? Hvordan oplever faglærerne, at kurset har bidraget til at de, som undervisere på modtagerinstitutionerne, kan være med til at fastholde meget udsatte unge i uddannelserne i den svære opstartsfase? Hvordan kan erfaringerne fra projektet bruges i den fremtidige indsats for at fastholde meget sårbare unge i opstartsperioden i en ungdomsuddannelse? Boks 1. Dokumenter fra projektet Ø Projektansøgning: I transit mod uddannelse Et samarbejdsprojekt mellem særligt 10. klasses tilbud i Skolen Sputnik, Ungdommens Uddannelsesvejledning og erhvervsskoler. Ø Første statusrapport vedr. projekt I transit mod uddannelse, september 2013 Ø Anden statusrapport vedr. projekt I transit mod uddannelse, november 2013 Ø Tredje statusrapport vedr. projekt I transit mod uddannelse, januar 2014 Ø Indhold til program for kursus/kompetenceudvikling, maj 2013 Ø Fordeling af timer til uddannelse til de pågældende uddannelsessteder, maj 2013 Ø Indbydelse til mentor- introduktionsmøde 11. juni 2013 Ø Funktionsbeskrivelse for mentorer i sputnik, maj Ø Indhold til program for kursus/kompetenceudviklingsforløb for mentorer (4 x 3 timer) Ø Diplom for uddannelse som mentor Ø Kvalificerede mentorer kan fastholde unge i uddannelse notat. 3. Mentorfunktion Denne komponent indebærer afprøvning af forstærket mentorordning med 4 timers adgang til en mentor om ugen per ung i overgangsperioden, hvor de unge bliver optaget og starter på en ungdomsuddannelse. Der har været ansat syv mentorer. De to af de syv er faglærere på de steder, hvor de unge skal hen på en efterskole og på teknisk skole i Silkeborg. Pga. timetallet (4 timer per uge) er gruppen af mentorer sammensat både af fagfolk, der i forvejen arbejder med de unge og af studerende uden erfaring med målgruppen men med andre kompetencer, der er forsøgt matchet med de behov og interesser den enkelte unge har. De mentorer, der ikke i forvejen har erfaring med målgruppen har deltaget i et kursus- og supervisionsforløb a 4 x 3 timer. Der er udarbejdet en jobbeskrivelse til mentorerne, hvor det fremgår, at de både skal være til rådighed samt opsøgende i forhold til den unge, hvis der er behov for det. Det er formuleret som 4

5 et delmål for projektet, at den enkelte mentor ved den unges start på ungdomsuddannelsen har opnået den unges tillid, hvilket er forudsætningen for, at de kan yde den nødvendige støtte. Når unge starter op på en ungdomsuddannelse foregår som regel ved, at den skole den unge kommer fra sender en skriftlig udtalelse til den ny ungdomsuddannelse, og eleven modtager et brev fra ungdomsuddannelsen om hvor og hvornår, de skal møde op. Det er ifølge Sputniks erfaring ikke tilstrækkelig til at sikre, at de unge fra Transitten i Sputnik møder op på det nye sted. Derfor afprøves det i projektet, hvordan en forstærket mentorordning kan støtte eleven i at møde op og komme godt i gang på en ny ungdomsuddannelse. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at målet med indsatsen med mentorer, er, at der ved projektets afslutning er ni unge, der er startet på og fastholdt i en ungdomsuddannelse. Ifølge projektlederens dokumentation blev der tilknyttet mentorer til i alt 15 unge, hvoraf 14 er begyndt og fastholdt i en ungdomsuddannelse. Hermed har projektet indfriet sit kvantitative succeskriterium. Fra mentorernes logbøger opsummerer projektlederen i et notat en række eksempler på, hvilken udvikling nogle af de unge har været igennem i projektperioden: Boks 2. Citater fra mentorernes logbøger om de unge. En dreng der er omsorgsvigtet, udadreagerende, var ligeglad med andre og andres ting, var kriminel, var psykisk syg og havde flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. I kraft af mentorens dygtige arbejde er drengen fastholdt i uddannelse, går i lektiecafe, tilfører sin nye klasse noget positivt, deltaget i udstillinger og er nu begyndt at løbetræne for at kunne komme til at gå til crossfitt. En meget skrøbelig og bange pige med en diagnose påbegyndte sin uddannelse meget utryg og turde næsten ingenting selv. Pigen blev ved hjælp af mentoren gjort tryg i sine uddannelsesomgivelser og tog i høj grad læring til sig. Men der manglede noget for pigen i fritiden. Pigen ønskede sig inderligt en hund. Hun fik hunden og går nu op i den med liv og sjæl og er ud over at passe sin uddannelse nu også begyndt at gå til hundetræning med den. Pigen ville aldrig tidligere have turdet møde nye fremmede mennesker, men hun er blevet så tryg og vundet så meget selvtillid, at hun ved det første teoretiske møde i hundetræningen der varede fire timer, turde tage ordet flere gange og spørge, ligesom hun blandede sig i debatten. Hun har nu fået meget mod på livet og tør se det i øjnene. En meget usikker dreng fremtræder nu mere selvsikker og udtrykker glæde over det positive indhold han har fået i sit liv, hvor uddannelse/arbejde /træning har afløst meget af den ensomhed og usikkerhed, som tidligere har fyldt meget i hans liv. Drengen har formået at tilegne sig evner, der gør ham i stand til at fungere på arbejdsmarkedet og i foreningslivet. En dreng ryger rigtig meget hash og har svært ved at overholde aftaler og svært ved at fastholdes på forpligtelser. I kraft af samarbejdet med mentoren lykkes det at fastholde drengen 5

6 på uddannelsen og samtidig få ham til at indgå i et samarbejde omkring et forløb hos U-turn (afvænning). Desuden har drengen nu fået overskud til at få et fritidsjob som rengøringsmedarbejder. Som han selv udtrykker det jeg er jo ikke nogen gadedreng længere. Drengen har ønsker og mål for fremtiden. Han vil gerne blive maler. Kilde: Kvalificerede mentorer kan fastholde unge i uddannelse men det skal være de rette mentorer, notat udarbejdet af projektlederne. I det følgende ser evalueringen på, hvordan tre af mentorerne oplever, at deres mentorrolle har bidraget til at fastholde de unge i overgangen fra transitten til en ungdomsuddannelse. De fortæller, hvordan de har grebet rollen an og hvorfor de tror, at det i vidt omfang har virket efter hensigten. Endelig kommer de med enkelte forslag til, hvordan modellen kan videreudvikles. De har hver især været mentor for to unge, og deres erfaringer vedrører derfor seks af de i alt 15 unge, der har indgået i projektet: 3.1 Mentorernes erfaring med rollen. De tre mentorer bidrager med vidt forskellige eksempler på deres mentor forløb med unge i projektet. Til trods herfor er de enige om, at de har gjort en væsentlig forskel for de unge, de har været mentorer for ved at støtte dem i en positiv retning i forhold til videre uddannelse. De svarer også enstemmigt, at de gerne vil være mentorer igen, hvis de blev spurgt, og at det i projektet er lykkedes at skabe en relation mellem dem og de unge, som for den unge udgør en voksenrelation, der er ny og væsentlig for den unges fastholdelse i uddannelse. På introduktionsmødet for mentorerne fik de udleveret en liste med 16 punkter der beskriver, hvad der blev forventet af mentorer i projektet. Af punkt 12 fremgår det, at mentorernes rolle kan være: coach, sparringspartner, døråbner, facilitator, rollemodel, rådgiver, positiv kritiker, indpisker, praktisk hjælper, inspirator, mægler, videreformidler, rummelig m.m. Med mentorernes egne formuleringer har mentorrollen blandt andet bestået i at stå til rådighed som: En velkendt relation, som følger fra A til B og skaber kontinuitet. Fx er der ofte udskiftning i hvilke lærere, der forestår undervisningen på en ny uddannelsesinstitution, men når en mentor for eksempel den første uge følger eleven til skole og evt. mødes igen efter skole for at snakke om, hvad der er sket, udgør hun en velkendt relation for den unge, der skaber kontinuitet. Et forbillede. Fx var en af mentorerne et forbillede for en ung ved at vise ham, hvordan han ved at planlægge og strukturere sin tid selv klarede at gå i skole og tage en uddannelse samtidig med, at han nåede at gå til sport og at se sine venner. Den unge havde vendt om på sin døgnrytme og parkeret sine drømme. Mentoren såede spirer i forhold til at vende tilbage til en livsrytme, der 6

7 åbnede mulighed for at den unge blev mere ambitiøs i forhold til sin egen fremtid fx at tro på at han kunne gennemføre en uddannelse og samtidig have tid til computerspil. En der åbner nye døre. Fx ved at gribe de sprækker, hvor den unge signalerer en interesse eller et engagement og ved at introducerer til verdener, der hidtil har været ukendt for den unge det kan være inden for sport og kultur; det kan bestå i at tage de unge med til nye steder og introducere dem til andre virkeligheder, så de bliver inspireret eller kommer til at se mere nuanceret på tingene. En der guider den unge til mere realistiske forestillinger om egne mål og muligheder, og derved forebygger yderligere eksklusion og nederlag. Fx ville en af de unge skifte skole, fordi han ikke mente skolen udfordrede ham nok. Mentoren fik afværget det ved at eleven i første omgang lod sig udfordre ved at deltage i lektiecafe. En ung ville efter en uge i et nyt job som reklameomdeler bede om lønforhøjelse. Mentoren fik forklaret, at det nok ville være det samme som at bede om at miste jobbet igen. Et talerør eller oversætter for den unge i tilfælde, hvor de unges kommunikation med lærere eller myndighedspersoner holder op med at fungere. Den rolle er mentorerne fx indgået i på nogle af overgangsmøderne mellem skole og den nye uddannelse. Mentorerne fortæller, at selvom UU- vejlederen og andre myndighedspersoner er venlige og imødekommende, sker der det, at den unge lukker ned, når de træder ind i et rum, hvor de uanset intentionerne ofte bliver positioneret som en sag. Her kan mentorerne løsne op, fordi de unge oplever, at de både psykisk og bogstaveligt sidder på deres side af bordet, og bidrager til, at den unges perspektiv kommer med i målbeskrivelsen. Et andet eksempel på oversætterrollen foregår løbende fx i forhold til den uddannelse den unge er startet på. Fx var der en ung, der gik hjem, når der var en længere pause i skoledagen. Her var den ny uddannelse uforstående overfor, at den unge gik hjem og oplevede det som pjæk, og mentoren måtte formidle, at den unge oplevede, at dagen var slut, og at de blev nødt til at være meget eksplicitte om at der også var mødepligt til timer, der lå efter længere pauser. Noget helt tredje - en uden for systemet og hverken lærer eller forældre eller kommunal myndighedsperson. Det tredje markeres fx ved at mentorerne indgår i aktiviteter, der er rammesat af de unge. En af mentorerne har spist mange is med en elev og imens talt om dagligdags ting som idoler og kærester. De har også gået til hundetræning. En anden har gået i biografen og på vandpibebar med en ung, og dér haft gode snakke der skabte tillid. For en af mentorerne var den afgørende tillidshandling, at hun af sig selv mødte op med blomster til elevens translokation. 3.2 Mentorernes forklaring på at ordningen har virket efter hensigten Rammesætningen omkring mentorordningen har ifølge de tre været afgørende for, at de har kunnet udfylde mentorrollen, så det gjorde en forskel for de unge. Af betydning fremhæver de: 7

8 1. Forberedelse af mentorerne til opgaven 2. Udvælgelse i forhold til personlighed 3. Frihed og en høj grad af tillid til, at den enkelte mentor kan indholdsdefinere opgaven i forhold til den unges behov 4. To ankerpersoner, der har stået til rådighed med råd og vejledning i hele forløbet. 5. Fleksibelt timetal på gennemsnitligt 4 timer, som kan variere fra uge til uge. 6. Et økonomiske rådighedsbeløb, der ikke skal ansøges om men afrapporteres med bilag I det følgende udfoldes mentorernes erfaringer på disse punkter. Ad 1. Forberedelse af mentorerne Forberedelsen bestod i et introduktionsmøde og 12 timers kursus fordelt på fire dage. Introduktionsmødet fandt sted 11. juni og kurserne i september To af de mentorer, der indgik i evalueringen, havde med stort udbytte deltaget i de planlagte kurser, der skulle forberede mentorerne til opgaven. Den tredje havde ikke haft mulighed for at deltage, idet han var fuldtidsstuderende, og kurserne havde ligget på et tidspunkt, hvor hans studie lige startede op, og derfor var han nødt til at prioritere det. Han havde til gengæld haft et møde med den unges lærer på Sputnik, hvilket havde været meget frugtbart i forhold til at forstå den unges reaktioner og at få ideer til konstruktive måder at etablere en god relation på til netop denne unge. Fra kurserne fremhæver de to mentorer, at de i samarbejdet med de unge særligt har trukket på viden om: 1. Afgræsning af relationen. Selvom det er en udfordring i praksis gav kurset ideer til, hvordan mentorerne kan afgrænse relationen både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, så mentorrollen kan løses indenfor de gennemsnitlige 4 timer per uge, der er til rådighed. fx i forhold til hvor meget mentorerne bør gå ind i /ikke gå ind i elevens følelsesliv eller hvordan de skal reagere på for eksempel at få viden om, at den unge har gjort noget ulovligt. 2. Konflikthåndtering. Hvordan man kan forudse en konflikt, læse retorikken i en konflikt som hjælp til at tale konflikten ned. 3. Tolkeredskaber. For eksempel hvordan mentorerne kunne aflæse en afvisning fra en ung som noget helt andet end det den umiddelbart er udtryk for. 4. Metoder til at styrke de unges selvværd. Det refererede til introduktionen til narrative, systemiske metoder herunder, hvordan en mentor kan forsøge at fastholde og fortykke den unges fortællinger om situationer, hvor han/hun anerkender egne kvaliteter og talenter. 5. De andre mentorers erfaringer. Erfaringsudvekslingen mentorer imellem oplevede mentorerne meget udbytterig. 8

9 Mentorernes forslag til videreudvikling af introduktionen: Kurserne kunne med fordel ligge før sommerferien, inden mentorerne gik i gang med opgaven. Erfaringsudvekslingen som i så fald ikke giver mening på kurserne, fordi mentorerne endnu ikke er i gang, ville med fordel kunne finde sted fx på et månedligt møde fx tre gange over de tre måneder mentorordningen løber. De fleste unge ønskede ikke selv at have en mentor, og mentorerne oplevede derfor, at det første møde var meget afgørende. Derfor kan der med fordel gøres meget ud af at lærer, og projektleder sammen med mentor planlægger det første møde mellem mentor og den unge. Det første møde oplevede mentorerne var meget afgørende for, hvor lang tid det tager at opbygge en relation. Det første møde kunne med fordel ligge allerede i starten af maj, så det var muligt at etablere en relation til de unge inden sommerferien, hvilket var et delmål for projektet. Det lykkedes i nogle tilfælde og ikke i andre i sagens natur ikke i de tilfælde hvor det kun lykkedes mentor at møde den unge en enkelt gang inden sommerferien. Kurserne kunne med fordel indeholde en introduktion til de kommunale systemer, der er bygget op omkring de unge, som mentorerne skal indgå i fx. i forbindelse med samtaler med UU- vejlederne. I den trykte udgave af programmet indgår dette punkt, men mentorerne har alligevel ikke følt sig helt klædt på til at møde det kommunale system. Konkret information til UU- vejlederen fra Sputnik om at mentoren er tilknyttet i en bestemt periode og gensidige kontaktinformationer, vil være en hjælp i samarbejdet. En mentor understreger, at hans egen uvidenhed om det kommunale system til gengæld havde den positive effekt, at han kunne sætte sig ind i, hvorfor det kan virke lammende på nogle unge fx at indgå i møder, når der er 7-8 professionelle omkring bordet, der forholder sig til dem som sagen. Kurserne kunne med fordel indeholde strategier for, hvordan man praktisk og etisk kan komme ordentligt ud af en mentorordning. Mentorerne har tænkt meget på dette spørgsmål, og de taler under interviewet om, at det kan være en fordel forud for afslutningen at aftale en bestemt afgrænset aktivitet eller forløb med den unge, der markerer afslutningen på forløbet. Den mentor, der på interviewtidspunktet havde afsluttet sine forløb, havde gjort det klart for de unge, at de altid var velkomne til at kontakte igen. Ad 2. Udvælgelse i forhold til personlighed Mentorerne er håndplukket til opgaven blandt Sputnik ansattes netværk af tidligere kolleger eller tidligere ansatte i Sputnik. Mentorerne mener, at det har betydet, at der med stor omhu er tænkt i personer, der matcher de unge, der har haft brug for en mentor, og at en del af successen med at fastholde de unge i de uddannelser, de er startet på, skyldes denne tilgang. En del af matchet har 9

10 indebåret, at drenge har fået mandlige mentorer og pigerne kvindelige mentorer. Det mener mentorerne har været nødvendigt. Af den funktionsbeskrivelse mentorerne har fået udleveret fremgår det, at en mentor i projektet skal have en række personlige og faglige kvalifikationer. Det indebærer karakteristisk som: pligtopfyldende, ansvarlig, arbejde professionelt, kende egne begrænsninger, empati, nærvær, rummelighed, modenhed, kan lytte og anerkende mange slags problemer, evne til at kommunikere konstruktivt, løsningsorienteret. Derudover skal mentorerne gerne have kendskab til grundlæggende psykologi, ungdomskultur, forskellige diagnoser, misbrugsproblematikker, samtale- og lytteteknik samt mægling og konfliktløsning. De mentorer, der indgår i evalueringen har meget forskellige profiler. Der indgår en kunstner, en jurastuderende og en lærerstuderende. Ad 3. Frihed og en høj grad af tillid til, at den enkelte mentor kan indholdsdefinere opgaven i forhold til den unges behov. Mentorerne understreger, at sammen med den brede definition af deres rolle, som gav vide rammer for at indholdsdefinere opgaven, var projektledernes tillid til, at de kunne løfte opgaven afgørende for den succes, de har haft med at støtte de unge i at fortsætte i den uddannelse, de blev indskrevet i. Tilliden medførte, at de turde nytænke og handle ud fra en intuition om, hvad der var godt for den unge uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt sådan en aktivitet lå inden for rammerne af mentorrollen. Ad 4. To ankerpersoner, der har stået til rådighed med råd og vejledning i hele forløbet. De to projektledere lod fra starten mentorerne vide, at de stod til rådighed 24 timer i døgnet. Mentorerne siger, at det gav en tryghed i forhold til opgaven, at de havde sådan en livline til personer, der kendte de unge. Nogle af mentorerne har løbende benyttet sig af råd og vejledning fra projektlederne. I et tilfælde handlede det om problemer med at etablere den første kontakt, hvor rådet var at alliere sig med UU- vejlederen, og få denne til at sætte mødet i stand. Det fungerede efter hensigten. Ad 5. Fleksibelt timetal på gennemsnitligt 4 timer, som kan variere fra uge til uge. Det har ifølge mentorerne været afgørende, at mentortimerne kunne bruges fleksibelt. I nogle uger har der været brug for 16 timer i andre for stort set kun en sms kontakt eller et møde over en kop kaffe. I perioder med mange UU- vejledermøder, sagsbehandlermøder, møder på den unges skole osv. er timetallet løbet op. En af mentorerne fortæller, at der i en periode, hvor den unge ville skippe skolen også blev bevilget flere timer, så han kunne arbejde over. Det vigtigste var ikke at tabe den unge på gulvet. 10

11 Mentorerne er enige om, at 4 timer umiddelbart rækker langt, og at de har oplevet, at de kunne nå meget sammen med de unge inden for den ramme. Ad 6. Et økonomiske rådighedsbeløb, der ikke skal ansøges om men afrapporteres med bilag. Mentorerne og de unge har haft et månedligt rådighedsbeløb på 1000 kr. Det har muliggjort, at mentorerne har kunnet opbygge relationer med de unge gennem aktiviteter, de kunne lide som fx at gå i biografen, på kaffebar, vandpibebar eller hundetræning. Beløbet har været rigeligt og er af eleverne blevet oplevet som en motiverende luksus. 3.3 Konklusioner og perspektiver på erfaringer med mentorfunktion De rammer der har været for mentorfunktionen i projektet har medført, at alle unge i projektet på nær én er fastholdt i overgangen fra Skolen Sputnik til nye uddannelsestilbud. Evaluator vurderer på baggrund af de indsamlede data, at ordningen er en succes, som andre uddannelsesinstitu- tioner kan lade sig inspirere af. Hvordan kan erfaringerne fra projektet bruges i den fremtidige indsats for at fastholde meget sårbare unge i opstartsperioden på en ungdomsuddannelse? I nærværende evaluering formidles mentorernes karakteristik af den rolle, de har praktiseret og de kommer med forslag til mindre justeringer i forbindelse med opstartsfase og ophør af ordningen samt til de kurser, der introducerede dem til opgaven. Derved foreligger der ved projektets afslutning en dokumentation, der kan bruges som videreudvikling af ordningen i Sputnik regi og som afsæt for etablering af lignende mentorordninger i kommuner og andre uddannelsesinstitutioner, hvor der er behov for individuelle løsninger til unge med meget forskellige behov. For eksempel fremgår det af kapitel 2 8, i Forslag til Lov om kombineret Ungdomsuddannelse (Udkast til høring, 19. Marts 2014), at den enkelte elev, der er indskrevet på en kombineret ungdomsuddannelse skal have udpeget en kontaktperson. Af 8, stk. 5 fremgår det, at Undervisningsministeriet kan fastsætte regler om kontaktpersonernes opgaver, forløbsplan og kompetencevurdering. Da målgruppen til ny kombineret ungdomsuddannelse må formodes at have et vist sammenfald med de unge, der går i Transitten på Skolen Sputnik, kan de positive erfaringer Sputnik har gjort sig i dette projekt bidrage til, hvordan sådan en ordning med kontaktordninger kan rammesættes. 4. Kompetenceudviklingsforløb for faglærere Denne komponent i projektet indebærer kurser for grupper af faglærer på de institutioner, hvor de unge optages. Disse kurser skal øge deltagernes kompetencer til fagligt såvel som relationelt at møde udsatte unge på en måde, der bidrager til at fastholde de unge på uddannelsen. 11

12 Kompetenceudviklingsforløbene er udviklet på baggrund af lignende kurser afholdt af Sputniks kompetencecenter for erhvervsskolelærere. Det har været mere omfattende kurser, end der er timer til i dette projekt. De tidligere kurser er evalueret, og i den forbindelse er der i dette projekt lagt op til, at kurserne skal målrettes den konkrete ungdomsuddannelse og modtagerinstitutionerne skal have mulighed for at komme med ønsker til indholdet af dele af kurset. Samtidig har det vist sig, at de unge skal starte på fire forskellige ungdomsuddannelser, hvilket betyder, at der skal udbydes kursus til ni forskellige lærerkollegier på ni ungdoms- uddannelsesinstitutioner. Derfor bliver der færre timer end planlagt til det enkelte forløb. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at målet med denne indsats er, at der ved projektets afslutning er ca. 80 faglærere, der har gennemgået kurset, og at de deltagende lærere oplever, at de fremover vil være bedre rustet til at imødekomme gruppen af udsatte unge, så de fastholdes i uddannelsen. Som nævnt er ni institutioner inviteret til at få afholdt et gratis kursusforløb. I alt har fem uddannelsesinstitutioner deltaget med ansatte i et kursusforløb over 2-3 gange hver. I alt har ca. 90 ansatte på de deltagende institutioner gennemgået kurset. Det har ifølge projektlederen været en stor udfordring, at få uddannelsesinstitutioner til at sige ja tak til et gratis og veltilrettelagt kursus om, hvordan uddannelsesinstitutioner kan styrke deres indsats for at fastholde meget udsatte unge i nye uddannelser. Kurserne var primært planlagt som et tilbud til lærere på tekniske skoler. Bortset fra et 10. klasses center på en erhvervsskole har det trods tilbagevendende henvendelser ikke været muligt, at få erhvervsskoler i tale. Dette er fremhævet i projektledernes statusrapporter, hvor det også fremgår, at en erhvervsskole begrundede skolens nej tak til kurset med, at de ikke havde tid til at komme på kursus, da de havde så mange problematiske unge, som de ikke anede hvad de skulle stille op med. Et sådant svar på et tilbud, der vedrører et presserende problem, kan næsten ikke tolkes som andet end en institution, der står så meget med ryggen mod muren, at de end ikke kan tage imod hjælp til at finde nye løsninger. De to hovedkomponenter i projektet 1) mentorer og 2) kurser for faglærere har samme mål med at støtte og fastholde en meget udsat gruppe unge i opstartsfasen på en ungdomsuddannelse. De to komponenter supplerer hinanden, idet den første komponent understøtter den enkelte unge i pilotprojektet og den anden komponent støtter en mere langsigtet udvikling i de organisationer, der skal tage imod de unge. I pilotprojektet afprøves de to komponenter sideløbende, men er ikke direkte forbundet, da der ikke nødvendigvis vil være et sammenfald mellem hvilke lærere på ungdomsuddannelserne, der underviser de konkrete unge i projektet, og de lærere, der deltager i kurserne, og da kurserne tidsmæssigt i projektet vil falde, efter de unge er startet på uddannelserne. Derfor kan der ikke evalueres på en umiddelbar sammenhæng mellem opkvalificeringsindsatsen og fastholdelsen af de konkrete unge, der indgår i pilotprojektet. Derimod kan der evalueres på, hvordan lærerne på de institutioner, der har sagt ja, tak til kursustilbuddet, oplever at kurset har bidraget til, at de kan være med til at fastholde meget udsatte unge i uddannelserne i den svære opstartsfase. 12

13 I alt har 9 deltagere fra tre forskellige uddannelsesinstitutioner deltaget i evalueringen gennem deltagelse i individuelle telefoninterview. Det er lærere fra henholdsvis en produktionsskole og en efterskole og en erhvervsskole, der havde oprettet et 10. klasses tilbud, hvor mange af de unge der blev visiteret, viste sig at have store sociale problemer. Interviewene blev gennemført i februar 2014 og tog mellem 20 og 30 minutter. Interviewene tog afsæt i følgende spørgeguide: Boks 3. Spørgsmål til faglærere, der har deltaget i kompetenceudviklingsforløb Hvad er det for en type institution/uddannelsessted, du arbejder på? Hvad er din stillingsbeskrivelse? og uddannelsesbaggrund? Hvor længe har du arbejdet i den type institution? Hvad er det for udfordringer med udsatte unge, der betød at I som ansatte på din institution/uddannelsessted tænkte, at I kunne have gavn af et kursus om udsatte unge? Har kurset relevans for nogle af de udfordringer, du oplever med udsatte unge? Kan tænkningen om det systemiske og narrative omsættes til din relation til de unge i hverdagen/undervisningen? Hvad har du især tænkt tilbage på fra kurset? Er der en situation, du kan tænke på, hvor du mener, at du har handlet anderledes, fordi du kunne trække på noget fra kurset? Er det en tænkning, du kunne tænke dig at lære mere om? Valgte du selv at gå på kurset? Hvor mange var I på kursus? Var jeres leder med? Andet? 4.1 Eksempler fra deltagernes udbytte af kurserne De interviewede faglærere giver en række eksempler på, hvordan de helt konkret har handlet på nye måder i deres praksis, som konsekvens af kurserne. Det vedrører fx de dele af kurserne, der handler om: Tidlig reaktion, når der er tegn på, at den unge har det dårligt og betydningen af at følge den unge helt til dørs i overgangsfasen: En lærer, der havde været ansat på skolen i 5 år, fortalte, at hun efter kurset konsekvent var begyndt at ringe til de unge, når de udeblev uden at sende afbud, og at institutionens leder efter kurset var begyndt at informere og inddrage forældrene tidligere, når de oplevede noget ikke fungerer for den unge. Den samme lærer havde med kurset fået skærpet sin opmærksomhed på, hvor vigtigt det var, at følge elever i afklaringsforløb helt til dørs med en ansøgning. Hvor skolen hidtil har vægtet information om forskellige uddannelsesmuligheder, om åbent hus på uddannelsesinstitutioner 13

14 m.v. var det med kurset blevet tydeligere for dem, hvor vigtigt det var at gå helt ind i udfyldning af ansøgningsskemaer m.v. Efter kurset har hun også prioriteret at følge de unge, så de kunne aflevere deres ansøgninger personligt. Ny viden om læring og autisme: En lærer fortæller om en episode med en dreng med spastiske lammelser og autisme, som skulle være med til at rydde op, og da hun beder drengen om at vride karkluden spørger han: Kan jeg det? Hun svarer, at det kan han, for det har de tidligere gjort sammen ude i køkkenet. Ved at minde ham om situationen i køkkenet genkalder han sig, at det kan han godt. Tidligere ville hun have tænkt, at drengens spørgsmål var et forsøg på at undgå at deltage i oprydningen, hvor hun nu har fået strategier til at guide ham til at erindre, at det er en færdighed han har. En anden lærer fortæller, at hun efter kurset er gået ind i at støtte en elev i at strukturere tingene langt mere end tidligere fx ved at give konkrete forslag til videre handling også selv om eleven ikke selv har efterspurgt det. Lærerens oplevelse er, at mere stuktur har givet eleven mere ro og læreren tror, at eleven føler sig mere forstået. At få nye ord på egen praksis, hvilket gør det lettere at tale med kolleger og forstå hvorfor noget virker og andet ikke virker. En lærer, der har undervist i 16 år fik med kurset blik for behovet for at udvikle samarbejde med kolleger omkring en fælles pædagogisk linjen på hans egen arbejdsplads så det blev tydeligere (pædagogisk begrundet red.) hvorfor lærerne fx håndterer konflikter, som de gør. Samme lærer udtrykte på linje med flere af de andre lærere, at kurset hjalp til at sætte ord på en praksis de i et vist omfang allerede udførte. Nogle fremhævede den systematiske tilgang til en konflikt som en metode de i et vist omfang genkendte, men nu havde fået fælles sprogbrug omkring. Om narrativ tilgang - at gøre tynde historie tykkere. Flere lærere nævnte, at de havde fået vigtig ny viden og nye metoder med tilgangen med at gøre tynde historier tykke. Det kan fx bestå i at identificere og minde eleven om egenskaber, handlinger eller situationer, der styrker den unges positive selvopfattelse. På én af skolerne havde de gjort det til et fast punkt på personalemødet at arbejde med, hvordan de kunne hjælpe enkelte elever med at gøre tynde historier tykkere. En lærer fortæller fx at hun har en elev som hele tiden siger det forstår jeg ikke det har jeg aldrig lært jeg kan ikke huske noget. I stedet for at påpege, at han har lært og burde kunne huske, satte hun sig efter kurset ned med den unge, og fandt frem til situationer, hvor den unge kunne huske, han havde lært noget nyt og fandt derfor en vej til, hvordan de kunne gøre, så det virkede for ham. Det skabte en anden kontakt og mindskede efterfølgende konflikterne. At undervisningsdifferentiere så alle elever oplever, at de får en oplevelse af mestring. En lærer fortæller om en elev, der var meget forstyrrende for undervisningen, og ekstrem svært at få til at deltage i noget som helst. På kurset blev hun mindet om, at det er demotiverende at blive udfordret for meget. Efterfølgende satte hun andre mål for ham, hvilket medførte at han også fik 14

15 udfordringer han kunne løfte, hvilket gav ham mod på også at gå i gang med noget, han ikke umiddelbart vidste han kunne finde ud af. Anerkendelse i stedet for hjemsendelse. En anden lærer fortalte om en dreng, der havde svært ved at opføre sig ordentlig overfor de andre elever, og som ofte endte med at blive sendt hjem fra undervisningen. På kurset fik lærerene blik for, at hans adfærd kunne være udtryk for et stor behov for anerkendelse, som han imidlertid aldrig opnåede, fordi han valgte en strategi, der havde den modsatte effekt. Med inspiration fra kurset indførte lærerenen et pointsystem, hvor han mistede point, når der opstod konflikter og bevarede sine point, når han undgik konflikterne. Det gav ham et redskab til at holde fast i en mere acceptabel social adfærd. 4.2 Kommentarer og forslag til udvikling af kurserne. Samtlige interviewede roste kursusholderne meget for god og veltilrettelagt undervisning, åbenhed overfor kursisternes spørgsmål, stort engagement og dygtighed, som gav flere af deltagerne lyst til at lære mere, og konkret blev fulgt op på to af institutionerne med dialog og konkret samarbejde mellem kolleger med brug af udleverede materialer. En erfaren lærer gav udtryk for, at den skepsis, han var mødt op med, måtte han pakke sammen. Lærerne fortæller blandt andet at kursusholderne var begejstrede, inspirerede, kompetente og engagerede og at kurserne var utroligt spændende og udbytterige. Flere af de interviewede foreslog, at der ved afslutningen af kurset blev talt om, hvordan deltagerne efter kurserne kunne arbejde videre med det, der har været talt om på kurset. På de kurser, hvor ledelsen ikke deltog, fremhævede lærerne, at det kunne have været ønskeligt, for at sikre en opfølgning. På enkelte skoler havde Sputnik indvilget i at forkorte kurserne, fordi ledelsen ikke mente, at de kunne afsætte den tid kurserne oprindelig var planlagt til at tage. Her opfordrede deltagerne Sputnik til at holde fast i, at kurset krævede den oprindeligt udbudte tid, da de flere gange oplevede, at der var væsentlig viden eller temaer, de måtte lade ligge, fordi tiden ikke rakte. På tværs af institutionstyper understregede flere af de interviewede lærere, at de kun i et vist omfang kunne lade sig inspirere af Sputniks pædagogiske praksis, fordi de oplevede, at de havde en helt anden normering og derfor for eksempel ikke havde samme mulighed for at gå fra med en elev i en konfliktsituation, som de eksempler, de blev præsenteret for fra Sputnik, lagde op til. På erhvervsskolen fremhævede lærerne, at den måde, der på kurserne var blevet talt om nødvendigheden af at fastholde de unge i det, de var i, ikke gav mening for dem. Her mente lærerne, at der ER unge, de ikke skal fastholde i uddannelsen for enhver pris. De understregede, at der for dem nødvendigvis måtte være en forskel mellem metoder og mål i Sputnik, som de betragtede som en socialpædagogisk institution, mens de betragtede erhvervsskolen som et uddannelsessted. 15

16 4.3 Konklusion og perspektiver på kompetenceudviklingsforløb for faglærere På tværs af interviewene med lærere fra henholdsvis produktionsskoler, efterskoler og 10. klassestilbud på en erhvervsskole er tilbagemeldingen på udbyttet af kurserne overordnet meget positiv i den betydning, at det har medført refleksioner over egen praksis og for de flestes vedkommende påvirket faglærernes handlinger i relationen til de unge i hverdagen. Sputniks kurser har for deltagerne sat betydningen af undervisernes relation til den enkelte unge og den enkelte unge identitetsudvikling i fokus. Mange af lærerne siger, at kursernes indhold på mange måder ikke var nyt stof for dem. Det er stof, der for nogles vedkommende genkendes fra en læreruddannelse, mens andre genkender tilgange fra deres egen praksis, uden at de nødvendigvis har anvendt den begrebsverden, de blev introduceret til på kurserne. Samtidig siger flere af lærerene, at det har haft betydning for deres videre praksis dels at blive mindet om og få konkrete metoder til at tage den enkelte unges personlige historie og perspektiv til indtægt i al kommunikation og handling, og dels som kolleger at få tilbudt en fælles sprogbrug omkring en sådan pædagogisk tilgang til unge i uddannelse. Deltagerne oplever derudover, at de har fået konkrete redskaber til fx at udvikle positive relationer med de unge. De er blevet præsenteret for en ny bogudgivelse fra Sputnik, der indeholder skabeloner, der kan anvendes blandt andet til samtaler med elever. Flere af lærerne har efterfølgende anvendt skabelonerne til enten elev- eller forældresamtaler og fundet dem meget anvendelige. På baggrund af de eksempler, der er fremkommet, konkluderer evaluator, at kurserne er et bidrag til at skabe faglig debat og nye handlinger på de institutioner, der har ansatte på kurset på en måde, der kan bidrage til de unges trivsel og læring og dermed fastholdelse i uddannelsen. Hvordan kan erfaringerne fra projektet derudover bruges i den fremtidige indsats for at fastholde sårbare unge i opstartsperioden i en ungdomsuddannelse? Udfordringen for projektet har været at få inddraget erhvervsskolerne, hvilket står i skærende kontrast til at netop erhvervsskolerne er udfordret af høje frafaldsprocenter, og derfor må antages at have behov for at afsøge forskellige pædagogiske tilgange til fastholdelse af unge med personlige og sociale problemer. I udtalelserne fra de erhvervsskolelærere, der blev interviewet, ligger der en interessant skelnen mellem uddannelse og specialpædagogik. Lærerne fra erhvervsskolerne ser på deres egen praksis som uddannelse og karakteriserer Sputniks tilgang til undervisning og læring som specialpædagogik. Det er evaluators bud, at denne skelnen, og den forståelse den er udtryk for, rammer centralt i forhold til de udfordringer erhvervsskoler generelt står overfor i forhold til fastholdelse af udsatte unge. Det er blandt andet en diskussion om, hvorvidt det overhovedet er muligt at tale om faglighed og kompetenceudvikling adskilt fra spørgsmål om relationer og 16

17 identitetsudvikling, som er i fokus i Sputniks kurser (For en uddybning af denne diskussion se fx Illeris (Red.) 2014: Læring i konkurrencestaten, kapløb eller bæredygtighed). Evaluator vurderer på baggrund af faglærernes udtalelser om kurserne, at erfaringerne fra Sputniks kurser i høj grad kan have et perspektiv i forhold til erhvervsskolernes behov for at opbygge mere kapacitet til at fastholde udsatte unge i uddannelse. Jævnfor aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014, hvor det fremgår, at der skal ske en opkvalificering af lærernes pædagogiske kompetencer jf. afsnit Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer. Det fremgår af aftaleteksten side 38, at I indsatsen skal der lægges vægt på, at kompetenceudviklingen tager afsæt i lærernes og skolernes daglige pædagogiske og faglige udfordringer, og at resultaterne af kompetenceudviklingen anvendes i videreudvikling af skolernes faglige og pædagogiske praksis. Den case- baserede tilgang med afsæt i lærerne egen praksis var netop det, de deltagende erhvervsskolelærere, fremhævede som meget brugbart ved Sputniks kursus. Derfor mener evaluator, at der er interessante perspektiver i at integrere erfaringerne fra Sputniks kurser i den forestående efteruddannelsesindsats af erhvervsskolelærere. Evalueringen er med reference til projektlederne Anne Berglund og Rene Laursen, Skolen Sputnik udarbejdet af Lene Timm, uddannelses- og evalueringskonsulent, Glad Fonden. 17

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010

Mentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland

EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland EUD-reformen Dialogmøde med kommuner og Region Sjælland Program for dagen Velkomst vicedirektør Anders Sevelsted Oplæg om EUD-reformen samt fremtidig optag og ansættelse ved Projektleder Ditte Grostøl

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune

55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune 55+ fastholdelse og udvikling i Greve Kommune Greve Kommune ARBEJDSMARKED BAGGRUND EFTERLØN PENSION I Danmark har både offentlige og private virksomheder en stor udfordring med at fastholde og udvikle

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015

UDBUD. Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland. 6. maj 2015 UDBUD Udbud af konsulentydelser for Erhvervsskolen Nordsjælland 6. maj 2015 ormål Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) har siden januar 2015 arbejdet med gennemførelse af et ca. 2 årigt projekt, der skal

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU

OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU OM KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE - KUU LOVGRUNDLAG: Lov om Kombineret Ungdomsuddannelse - lov nr. 631 af 16/06/2014 samt tilhørende. Loven blev vedtaget på et bredt forlig af S, SF, RV, V, DF, LA og KF.

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere