I transit mod uddannelse. Evaluering af en indsats for bedre overgange til erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I transit mod uddannelse. Evaluering af en indsats for bedre overgange til erhvervsuddannelser"

Transkript

1 I transit mod uddannelse Evaluering af en indsats for bedre overgange til erhvervsuddannelser Skolen Sputnik, April

2 Indhold: 1. Indledning s Evalueringens spørgsmål og fremgangsmåde s Mentorfunktion s Mentorernes erfaring med at fylde rollen ud s Mentorernes forklaring på at ordningen har virket s Konklusion og perspektiver på erfaringer med mentorfunktionen s Kompetenceudviklingsforløb for faglærere s Eksempler på deltagernes udbytte af kurserne s Deltagernes kommentarer og forslag s Konklusion og perspektiver på erfaringer med kompetenceudviklingsforløb s. 15 2

3 1. Indledning Projektet er et pilotprojekt, der skal sætte fokus på virkningen af støtteforanstaltninger til unge i overgangen til ungdomsuddannelse samt kompetenceudvikling for faglærere. Ifølge projektbeskrivelsen er formålet: At dokumentere hvad der virker i forhold til fastholdelse af særligt udsatte unge i ungdomsuddannelse. At gøre dette i et samarbejde med relevante parter såsom de unge selv, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), erhvervsskoler, EGU elle produktionsskoler. Projektet er støttet af Industriens Fond. Transitten er en afdeling i Skolen Sputnik for særlig belastede unge. De unge fra Transitten, der indgår i projektet udvælges, fordi de tilhører den gruppe af unge, der er hårdest udfordret i forhold til at navigere i en ungdomsuddannelse. Det er unge, som er truet i forhold til ungdomskriminalitet, misbrug m.m. Projektet har ifølge projektbeskrivelsen en række komponenter, som skal bidrage til fastholdelse af denne gruppe unge i overgangen til en ungdomsuddannelse. Nærværende evaluering vedrører projektets erfaringer med: Mentorfunktion Kompetenceudviklingsforløb for faglærere. 2. Evalueringens spørgsmål og fremgangsmåde Ved projektets afslutning foreligger der dokumentation udarbejdet af projektledelsen (se boks 1). Her opgøres blandt andet status for de kvantitative mål for projektet i forhold til hvor mange unge, der er fastholdt i overgangen til ungdomsuddannelse, og hvor mange faglærere, der har deltaget i kurser. Derudover siger dokumenterne noget om projektledelsens vurdering af projektets succes og udfordringer. Som supplement til denne dokumentation, er nærværende evaluering udarbejdet af en ekstern evaluator. Formålet med evalueringen er at få forklaringer på hvorfor og hvordan de enkelte elementer i projektet virkede eller ikke virkede efter hensigten. Evalueringens data er indsamles gennem et fokusgruppeinterview med tre mentorer og telefoninterviews med ni faglærere, fra henholdsvis en erhvervsskole, en produktionsskole og en efterskole, der har deltaget i det udbudte kursus. Mentorer og faglærere har givet deres bud på, hvad der har været godt, og hvad der kan udvikles i fremtidige forløb, hvor der sættes ind med mentorordninger og kompetenceud- viklende kurser for at støtte udsatte unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse eller job. På baggrund af projektledelsens dokumentation og evalueringens data besvarer evalueringen følgende spørgsmål: 3

4 Hvordan oplever mentorerne at deres mentorrolle bidrager til at fastholde de unge i overgangen fra transitten til en ungdomsuddannelse? Hvordan oplever faglærerne, at kurset har bidraget til at de, som undervisere på modtagerinstitutionerne, kan være med til at fastholde meget udsatte unge i uddannelserne i den svære opstartsfase? Hvordan kan erfaringerne fra projektet bruges i den fremtidige indsats for at fastholde meget sårbare unge i opstartsperioden i en ungdomsuddannelse? Boks 1. Dokumenter fra projektet Ø Projektansøgning: I transit mod uddannelse Et samarbejdsprojekt mellem særligt 10. klasses tilbud i Skolen Sputnik, Ungdommens Uddannelsesvejledning og erhvervsskoler. Ø Første statusrapport vedr. projekt I transit mod uddannelse, september 2013 Ø Anden statusrapport vedr. projekt I transit mod uddannelse, november 2013 Ø Tredje statusrapport vedr. projekt I transit mod uddannelse, januar 2014 Ø Indhold til program for kursus/kompetenceudvikling, maj 2013 Ø Fordeling af timer til uddannelse til de pågældende uddannelsessteder, maj 2013 Ø Indbydelse til mentor- introduktionsmøde 11. juni 2013 Ø Funktionsbeskrivelse for mentorer i sputnik, maj Ø Indhold til program for kursus/kompetenceudviklingsforløb for mentorer (4 x 3 timer) Ø Diplom for uddannelse som mentor Ø Kvalificerede mentorer kan fastholde unge i uddannelse notat. 3. Mentorfunktion Denne komponent indebærer afprøvning af forstærket mentorordning med 4 timers adgang til en mentor om ugen per ung i overgangsperioden, hvor de unge bliver optaget og starter på en ungdomsuddannelse. Der har været ansat syv mentorer. De to af de syv er faglærere på de steder, hvor de unge skal hen på en efterskole og på teknisk skole i Silkeborg. Pga. timetallet (4 timer per uge) er gruppen af mentorer sammensat både af fagfolk, der i forvejen arbejder med de unge og af studerende uden erfaring med målgruppen men med andre kompetencer, der er forsøgt matchet med de behov og interesser den enkelte unge har. De mentorer, der ikke i forvejen har erfaring med målgruppen har deltaget i et kursus- og supervisionsforløb a 4 x 3 timer. Der er udarbejdet en jobbeskrivelse til mentorerne, hvor det fremgår, at de både skal være til rådighed samt opsøgende i forhold til den unge, hvis der er behov for det. Det er formuleret som 4

5 et delmål for projektet, at den enkelte mentor ved den unges start på ungdomsuddannelsen har opnået den unges tillid, hvilket er forudsætningen for, at de kan yde den nødvendige støtte. Når unge starter op på en ungdomsuddannelse foregår som regel ved, at den skole den unge kommer fra sender en skriftlig udtalelse til den ny ungdomsuddannelse, og eleven modtager et brev fra ungdomsuddannelsen om hvor og hvornår, de skal møde op. Det er ifølge Sputniks erfaring ikke tilstrækkelig til at sikre, at de unge fra Transitten i Sputnik møder op på det nye sted. Derfor afprøves det i projektet, hvordan en forstærket mentorordning kan støtte eleven i at møde op og komme godt i gang på en ny ungdomsuddannelse. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at målet med indsatsen med mentorer, er, at der ved projektets afslutning er ni unge, der er startet på og fastholdt i en ungdomsuddannelse. Ifølge projektlederens dokumentation blev der tilknyttet mentorer til i alt 15 unge, hvoraf 14 er begyndt og fastholdt i en ungdomsuddannelse. Hermed har projektet indfriet sit kvantitative succeskriterium. Fra mentorernes logbøger opsummerer projektlederen i et notat en række eksempler på, hvilken udvikling nogle af de unge har været igennem i projektperioden: Boks 2. Citater fra mentorernes logbøger om de unge. En dreng der er omsorgsvigtet, udadreagerende, var ligeglad med andre og andres ting, var kriminel, var psykisk syg og havde flere gange været indlagt på psykiatrisk afdeling. I kraft af mentorens dygtige arbejde er drengen fastholdt i uddannelse, går i lektiecafe, tilfører sin nye klasse noget positivt, deltaget i udstillinger og er nu begyndt at løbetræne for at kunne komme til at gå til crossfitt. En meget skrøbelig og bange pige med en diagnose påbegyndte sin uddannelse meget utryg og turde næsten ingenting selv. Pigen blev ved hjælp af mentoren gjort tryg i sine uddannelsesomgivelser og tog i høj grad læring til sig. Men der manglede noget for pigen i fritiden. Pigen ønskede sig inderligt en hund. Hun fik hunden og går nu op i den med liv og sjæl og er ud over at passe sin uddannelse nu også begyndt at gå til hundetræning med den. Pigen ville aldrig tidligere have turdet møde nye fremmede mennesker, men hun er blevet så tryg og vundet så meget selvtillid, at hun ved det første teoretiske møde i hundetræningen der varede fire timer, turde tage ordet flere gange og spørge, ligesom hun blandede sig i debatten. Hun har nu fået meget mod på livet og tør se det i øjnene. En meget usikker dreng fremtræder nu mere selvsikker og udtrykker glæde over det positive indhold han har fået i sit liv, hvor uddannelse/arbejde /træning har afløst meget af den ensomhed og usikkerhed, som tidligere har fyldt meget i hans liv. Drengen har formået at tilegne sig evner, der gør ham i stand til at fungere på arbejdsmarkedet og i foreningslivet. En dreng ryger rigtig meget hash og har svært ved at overholde aftaler og svært ved at fastholdes på forpligtelser. I kraft af samarbejdet med mentoren lykkes det at fastholde drengen 5

6 på uddannelsen og samtidig få ham til at indgå i et samarbejde omkring et forløb hos U-turn (afvænning). Desuden har drengen nu fået overskud til at få et fritidsjob som rengøringsmedarbejder. Som han selv udtrykker det jeg er jo ikke nogen gadedreng længere. Drengen har ønsker og mål for fremtiden. Han vil gerne blive maler. Kilde: Kvalificerede mentorer kan fastholde unge i uddannelse men det skal være de rette mentorer, notat udarbejdet af projektlederne. I det følgende ser evalueringen på, hvordan tre af mentorerne oplever, at deres mentorrolle har bidraget til at fastholde de unge i overgangen fra transitten til en ungdomsuddannelse. De fortæller, hvordan de har grebet rollen an og hvorfor de tror, at det i vidt omfang har virket efter hensigten. Endelig kommer de med enkelte forslag til, hvordan modellen kan videreudvikles. De har hver især været mentor for to unge, og deres erfaringer vedrører derfor seks af de i alt 15 unge, der har indgået i projektet: 3.1 Mentorernes erfaring med rollen. De tre mentorer bidrager med vidt forskellige eksempler på deres mentor forløb med unge i projektet. Til trods herfor er de enige om, at de har gjort en væsentlig forskel for de unge, de har været mentorer for ved at støtte dem i en positiv retning i forhold til videre uddannelse. De svarer også enstemmigt, at de gerne vil være mentorer igen, hvis de blev spurgt, og at det i projektet er lykkedes at skabe en relation mellem dem og de unge, som for den unge udgør en voksenrelation, der er ny og væsentlig for den unges fastholdelse i uddannelse. På introduktionsmødet for mentorerne fik de udleveret en liste med 16 punkter der beskriver, hvad der blev forventet af mentorer i projektet. Af punkt 12 fremgår det, at mentorernes rolle kan være: coach, sparringspartner, døråbner, facilitator, rollemodel, rådgiver, positiv kritiker, indpisker, praktisk hjælper, inspirator, mægler, videreformidler, rummelig m.m. Med mentorernes egne formuleringer har mentorrollen blandt andet bestået i at stå til rådighed som: En velkendt relation, som følger fra A til B og skaber kontinuitet. Fx er der ofte udskiftning i hvilke lærere, der forestår undervisningen på en ny uddannelsesinstitution, men når en mentor for eksempel den første uge følger eleven til skole og evt. mødes igen efter skole for at snakke om, hvad der er sket, udgør hun en velkendt relation for den unge, der skaber kontinuitet. Et forbillede. Fx var en af mentorerne et forbillede for en ung ved at vise ham, hvordan han ved at planlægge og strukturere sin tid selv klarede at gå i skole og tage en uddannelse samtidig med, at han nåede at gå til sport og at se sine venner. Den unge havde vendt om på sin døgnrytme og parkeret sine drømme. Mentoren såede spirer i forhold til at vende tilbage til en livsrytme, der 6

7 åbnede mulighed for at den unge blev mere ambitiøs i forhold til sin egen fremtid fx at tro på at han kunne gennemføre en uddannelse og samtidig have tid til computerspil. En der åbner nye døre. Fx ved at gribe de sprækker, hvor den unge signalerer en interesse eller et engagement og ved at introducerer til verdener, der hidtil har været ukendt for den unge det kan være inden for sport og kultur; det kan bestå i at tage de unge med til nye steder og introducere dem til andre virkeligheder, så de bliver inspireret eller kommer til at se mere nuanceret på tingene. En der guider den unge til mere realistiske forestillinger om egne mål og muligheder, og derved forebygger yderligere eksklusion og nederlag. Fx ville en af de unge skifte skole, fordi han ikke mente skolen udfordrede ham nok. Mentoren fik afværget det ved at eleven i første omgang lod sig udfordre ved at deltage i lektiecafe. En ung ville efter en uge i et nyt job som reklameomdeler bede om lønforhøjelse. Mentoren fik forklaret, at det nok ville være det samme som at bede om at miste jobbet igen. Et talerør eller oversætter for den unge i tilfælde, hvor de unges kommunikation med lærere eller myndighedspersoner holder op med at fungere. Den rolle er mentorerne fx indgået i på nogle af overgangsmøderne mellem skole og den nye uddannelse. Mentorerne fortæller, at selvom UU- vejlederen og andre myndighedspersoner er venlige og imødekommende, sker der det, at den unge lukker ned, når de træder ind i et rum, hvor de uanset intentionerne ofte bliver positioneret som en sag. Her kan mentorerne løsne op, fordi de unge oplever, at de både psykisk og bogstaveligt sidder på deres side af bordet, og bidrager til, at den unges perspektiv kommer med i målbeskrivelsen. Et andet eksempel på oversætterrollen foregår løbende fx i forhold til den uddannelse den unge er startet på. Fx var der en ung, der gik hjem, når der var en længere pause i skoledagen. Her var den ny uddannelse uforstående overfor, at den unge gik hjem og oplevede det som pjæk, og mentoren måtte formidle, at den unge oplevede, at dagen var slut, og at de blev nødt til at være meget eksplicitte om at der også var mødepligt til timer, der lå efter længere pauser. Noget helt tredje - en uden for systemet og hverken lærer eller forældre eller kommunal myndighedsperson. Det tredje markeres fx ved at mentorerne indgår i aktiviteter, der er rammesat af de unge. En af mentorerne har spist mange is med en elev og imens talt om dagligdags ting som idoler og kærester. De har også gået til hundetræning. En anden har gået i biografen og på vandpibebar med en ung, og dér haft gode snakke der skabte tillid. For en af mentorerne var den afgørende tillidshandling, at hun af sig selv mødte op med blomster til elevens translokation. 3.2 Mentorernes forklaring på at ordningen har virket efter hensigten Rammesætningen omkring mentorordningen har ifølge de tre været afgørende for, at de har kunnet udfylde mentorrollen, så det gjorde en forskel for de unge. Af betydning fremhæver de: 7

8 1. Forberedelse af mentorerne til opgaven 2. Udvælgelse i forhold til personlighed 3. Frihed og en høj grad af tillid til, at den enkelte mentor kan indholdsdefinere opgaven i forhold til den unges behov 4. To ankerpersoner, der har stået til rådighed med råd og vejledning i hele forløbet. 5. Fleksibelt timetal på gennemsnitligt 4 timer, som kan variere fra uge til uge. 6. Et økonomiske rådighedsbeløb, der ikke skal ansøges om men afrapporteres med bilag I det følgende udfoldes mentorernes erfaringer på disse punkter. Ad 1. Forberedelse af mentorerne Forberedelsen bestod i et introduktionsmøde og 12 timers kursus fordelt på fire dage. Introduktionsmødet fandt sted 11. juni og kurserne i september To af de mentorer, der indgik i evalueringen, havde med stort udbytte deltaget i de planlagte kurser, der skulle forberede mentorerne til opgaven. Den tredje havde ikke haft mulighed for at deltage, idet han var fuldtidsstuderende, og kurserne havde ligget på et tidspunkt, hvor hans studie lige startede op, og derfor var han nødt til at prioritere det. Han havde til gengæld haft et møde med den unges lærer på Sputnik, hvilket havde været meget frugtbart i forhold til at forstå den unges reaktioner og at få ideer til konstruktive måder at etablere en god relation på til netop denne unge. Fra kurserne fremhæver de to mentorer, at de i samarbejdet med de unge særligt har trukket på viden om: 1. Afgræsning af relationen. Selvom det er en udfordring i praksis gav kurset ideer til, hvordan mentorerne kan afgrænse relationen både indholdsmæssigt og tidsmæssigt, så mentorrollen kan løses indenfor de gennemsnitlige 4 timer per uge, der er til rådighed. fx i forhold til hvor meget mentorerne bør gå ind i /ikke gå ind i elevens følelsesliv eller hvordan de skal reagere på for eksempel at få viden om, at den unge har gjort noget ulovligt. 2. Konflikthåndtering. Hvordan man kan forudse en konflikt, læse retorikken i en konflikt som hjælp til at tale konflikten ned. 3. Tolkeredskaber. For eksempel hvordan mentorerne kunne aflæse en afvisning fra en ung som noget helt andet end det den umiddelbart er udtryk for. 4. Metoder til at styrke de unges selvværd. Det refererede til introduktionen til narrative, systemiske metoder herunder, hvordan en mentor kan forsøge at fastholde og fortykke den unges fortællinger om situationer, hvor han/hun anerkender egne kvaliteter og talenter. 5. De andre mentorers erfaringer. Erfaringsudvekslingen mentorer imellem oplevede mentorerne meget udbytterig. 8

9 Mentorernes forslag til videreudvikling af introduktionen: Kurserne kunne med fordel ligge før sommerferien, inden mentorerne gik i gang med opgaven. Erfaringsudvekslingen som i så fald ikke giver mening på kurserne, fordi mentorerne endnu ikke er i gang, ville med fordel kunne finde sted fx på et månedligt møde fx tre gange over de tre måneder mentorordningen løber. De fleste unge ønskede ikke selv at have en mentor, og mentorerne oplevede derfor, at det første møde var meget afgørende. Derfor kan der med fordel gøres meget ud af at lærer, og projektleder sammen med mentor planlægger det første møde mellem mentor og den unge. Det første møde oplevede mentorerne var meget afgørende for, hvor lang tid det tager at opbygge en relation. Det første møde kunne med fordel ligge allerede i starten af maj, så det var muligt at etablere en relation til de unge inden sommerferien, hvilket var et delmål for projektet. Det lykkedes i nogle tilfælde og ikke i andre i sagens natur ikke i de tilfælde hvor det kun lykkedes mentor at møde den unge en enkelt gang inden sommerferien. Kurserne kunne med fordel indeholde en introduktion til de kommunale systemer, der er bygget op omkring de unge, som mentorerne skal indgå i fx. i forbindelse med samtaler med UU- vejlederne. I den trykte udgave af programmet indgår dette punkt, men mentorerne har alligevel ikke følt sig helt klædt på til at møde det kommunale system. Konkret information til UU- vejlederen fra Sputnik om at mentoren er tilknyttet i en bestemt periode og gensidige kontaktinformationer, vil være en hjælp i samarbejdet. En mentor understreger, at hans egen uvidenhed om det kommunale system til gengæld havde den positive effekt, at han kunne sætte sig ind i, hvorfor det kan virke lammende på nogle unge fx at indgå i møder, når der er 7-8 professionelle omkring bordet, der forholder sig til dem som sagen. Kurserne kunne med fordel indeholde strategier for, hvordan man praktisk og etisk kan komme ordentligt ud af en mentorordning. Mentorerne har tænkt meget på dette spørgsmål, og de taler under interviewet om, at det kan være en fordel forud for afslutningen at aftale en bestemt afgrænset aktivitet eller forløb med den unge, der markerer afslutningen på forløbet. Den mentor, der på interviewtidspunktet havde afsluttet sine forløb, havde gjort det klart for de unge, at de altid var velkomne til at kontakte igen. Ad 2. Udvælgelse i forhold til personlighed Mentorerne er håndplukket til opgaven blandt Sputnik ansattes netværk af tidligere kolleger eller tidligere ansatte i Sputnik. Mentorerne mener, at det har betydet, at der med stor omhu er tænkt i personer, der matcher de unge, der har haft brug for en mentor, og at en del af successen med at fastholde de unge i de uddannelser, de er startet på, skyldes denne tilgang. En del af matchet har 9

10 indebåret, at drenge har fået mandlige mentorer og pigerne kvindelige mentorer. Det mener mentorerne har været nødvendigt. Af den funktionsbeskrivelse mentorerne har fået udleveret fremgår det, at en mentor i projektet skal have en række personlige og faglige kvalifikationer. Det indebærer karakteristisk som: pligtopfyldende, ansvarlig, arbejde professionelt, kende egne begrænsninger, empati, nærvær, rummelighed, modenhed, kan lytte og anerkende mange slags problemer, evne til at kommunikere konstruktivt, løsningsorienteret. Derudover skal mentorerne gerne have kendskab til grundlæggende psykologi, ungdomskultur, forskellige diagnoser, misbrugsproblematikker, samtale- og lytteteknik samt mægling og konfliktløsning. De mentorer, der indgår i evalueringen har meget forskellige profiler. Der indgår en kunstner, en jurastuderende og en lærerstuderende. Ad 3. Frihed og en høj grad af tillid til, at den enkelte mentor kan indholdsdefinere opgaven i forhold til den unges behov. Mentorerne understreger, at sammen med den brede definition af deres rolle, som gav vide rammer for at indholdsdefinere opgaven, var projektledernes tillid til, at de kunne løfte opgaven afgørende for den succes, de har haft med at støtte de unge i at fortsætte i den uddannelse, de blev indskrevet i. Tilliden medførte, at de turde nytænke og handle ud fra en intuition om, hvad der var godt for den unge uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt sådan en aktivitet lå inden for rammerne af mentorrollen. Ad 4. To ankerpersoner, der har stået til rådighed med råd og vejledning i hele forløbet. De to projektledere lod fra starten mentorerne vide, at de stod til rådighed 24 timer i døgnet. Mentorerne siger, at det gav en tryghed i forhold til opgaven, at de havde sådan en livline til personer, der kendte de unge. Nogle af mentorerne har løbende benyttet sig af råd og vejledning fra projektlederne. I et tilfælde handlede det om problemer med at etablere den første kontakt, hvor rådet var at alliere sig med UU- vejlederen, og få denne til at sætte mødet i stand. Det fungerede efter hensigten. Ad 5. Fleksibelt timetal på gennemsnitligt 4 timer, som kan variere fra uge til uge. Det har ifølge mentorerne været afgørende, at mentortimerne kunne bruges fleksibelt. I nogle uger har der været brug for 16 timer i andre for stort set kun en sms kontakt eller et møde over en kop kaffe. I perioder med mange UU- vejledermøder, sagsbehandlermøder, møder på den unges skole osv. er timetallet løbet op. En af mentorerne fortæller, at der i en periode, hvor den unge ville skippe skolen også blev bevilget flere timer, så han kunne arbejde over. Det vigtigste var ikke at tabe den unge på gulvet. 10

11 Mentorerne er enige om, at 4 timer umiddelbart rækker langt, og at de har oplevet, at de kunne nå meget sammen med de unge inden for den ramme. Ad 6. Et økonomiske rådighedsbeløb, der ikke skal ansøges om men afrapporteres med bilag. Mentorerne og de unge har haft et månedligt rådighedsbeløb på 1000 kr. Det har muliggjort, at mentorerne har kunnet opbygge relationer med de unge gennem aktiviteter, de kunne lide som fx at gå i biografen, på kaffebar, vandpibebar eller hundetræning. Beløbet har været rigeligt og er af eleverne blevet oplevet som en motiverende luksus. 3.3 Konklusioner og perspektiver på erfaringer med mentorfunktion De rammer der har været for mentorfunktionen i projektet har medført, at alle unge i projektet på nær én er fastholdt i overgangen fra Skolen Sputnik til nye uddannelsestilbud. Evaluator vurderer på baggrund af de indsamlede data, at ordningen er en succes, som andre uddannelsesinstitu- tioner kan lade sig inspirere af. Hvordan kan erfaringerne fra projektet bruges i den fremtidige indsats for at fastholde meget sårbare unge i opstartsperioden på en ungdomsuddannelse? I nærværende evaluering formidles mentorernes karakteristik af den rolle, de har praktiseret og de kommer med forslag til mindre justeringer i forbindelse med opstartsfase og ophør af ordningen samt til de kurser, der introducerede dem til opgaven. Derved foreligger der ved projektets afslutning en dokumentation, der kan bruges som videreudvikling af ordningen i Sputnik regi og som afsæt for etablering af lignende mentorordninger i kommuner og andre uddannelsesinstitutioner, hvor der er behov for individuelle løsninger til unge med meget forskellige behov. For eksempel fremgår det af kapitel 2 8, i Forslag til Lov om kombineret Ungdomsuddannelse (Udkast til høring, 19. Marts 2014), at den enkelte elev, der er indskrevet på en kombineret ungdomsuddannelse skal have udpeget en kontaktperson. Af 8, stk. 5 fremgår det, at Undervisningsministeriet kan fastsætte regler om kontaktpersonernes opgaver, forløbsplan og kompetencevurdering. Da målgruppen til ny kombineret ungdomsuddannelse må formodes at have et vist sammenfald med de unge, der går i Transitten på Skolen Sputnik, kan de positive erfaringer Sputnik har gjort sig i dette projekt bidrage til, hvordan sådan en ordning med kontaktordninger kan rammesættes. 4. Kompetenceudviklingsforløb for faglærere Denne komponent i projektet indebærer kurser for grupper af faglærer på de institutioner, hvor de unge optages. Disse kurser skal øge deltagernes kompetencer til fagligt såvel som relationelt at møde udsatte unge på en måde, der bidrager til at fastholde de unge på uddannelsen. 11

12 Kompetenceudviklingsforløbene er udviklet på baggrund af lignende kurser afholdt af Sputniks kompetencecenter for erhvervsskolelærere. Det har været mere omfattende kurser, end der er timer til i dette projekt. De tidligere kurser er evalueret, og i den forbindelse er der i dette projekt lagt op til, at kurserne skal målrettes den konkrete ungdomsuddannelse og modtagerinstitutionerne skal have mulighed for at komme med ønsker til indholdet af dele af kurset. Samtidig har det vist sig, at de unge skal starte på fire forskellige ungdomsuddannelser, hvilket betyder, at der skal udbydes kursus til ni forskellige lærerkollegier på ni ungdoms- uddannelsesinstitutioner. Derfor bliver der færre timer end planlagt til det enkelte forløb. Af projektbeskrivelsen fremgår det, at målet med denne indsats er, at der ved projektets afslutning er ca. 80 faglærere, der har gennemgået kurset, og at de deltagende lærere oplever, at de fremover vil være bedre rustet til at imødekomme gruppen af udsatte unge, så de fastholdes i uddannelsen. Som nævnt er ni institutioner inviteret til at få afholdt et gratis kursusforløb. I alt har fem uddannelsesinstitutioner deltaget med ansatte i et kursusforløb over 2-3 gange hver. I alt har ca. 90 ansatte på de deltagende institutioner gennemgået kurset. Det har ifølge projektlederen været en stor udfordring, at få uddannelsesinstitutioner til at sige ja tak til et gratis og veltilrettelagt kursus om, hvordan uddannelsesinstitutioner kan styrke deres indsats for at fastholde meget udsatte unge i nye uddannelser. Kurserne var primært planlagt som et tilbud til lærere på tekniske skoler. Bortset fra et 10. klasses center på en erhvervsskole har det trods tilbagevendende henvendelser ikke været muligt, at få erhvervsskoler i tale. Dette er fremhævet i projektledernes statusrapporter, hvor det også fremgår, at en erhvervsskole begrundede skolens nej tak til kurset med, at de ikke havde tid til at komme på kursus, da de havde så mange problematiske unge, som de ikke anede hvad de skulle stille op med. Et sådant svar på et tilbud, der vedrører et presserende problem, kan næsten ikke tolkes som andet end en institution, der står så meget med ryggen mod muren, at de end ikke kan tage imod hjælp til at finde nye løsninger. De to hovedkomponenter i projektet 1) mentorer og 2) kurser for faglærere har samme mål med at støtte og fastholde en meget udsat gruppe unge i opstartsfasen på en ungdomsuddannelse. De to komponenter supplerer hinanden, idet den første komponent understøtter den enkelte unge i pilotprojektet og den anden komponent støtter en mere langsigtet udvikling i de organisationer, der skal tage imod de unge. I pilotprojektet afprøves de to komponenter sideløbende, men er ikke direkte forbundet, da der ikke nødvendigvis vil være et sammenfald mellem hvilke lærere på ungdomsuddannelserne, der underviser de konkrete unge i projektet, og de lærere, der deltager i kurserne, og da kurserne tidsmæssigt i projektet vil falde, efter de unge er startet på uddannelserne. Derfor kan der ikke evalueres på en umiddelbar sammenhæng mellem opkvalificeringsindsatsen og fastholdelsen af de konkrete unge, der indgår i pilotprojektet. Derimod kan der evalueres på, hvordan lærerne på de institutioner, der har sagt ja, tak til kursustilbuddet, oplever at kurset har bidraget til, at de kan være med til at fastholde meget udsatte unge i uddannelserne i den svære opstartsfase. 12

13 I alt har 9 deltagere fra tre forskellige uddannelsesinstitutioner deltaget i evalueringen gennem deltagelse i individuelle telefoninterview. Det er lærere fra henholdsvis en produktionsskole og en efterskole og en erhvervsskole, der havde oprettet et 10. klasses tilbud, hvor mange af de unge der blev visiteret, viste sig at have store sociale problemer. Interviewene blev gennemført i februar 2014 og tog mellem 20 og 30 minutter. Interviewene tog afsæt i følgende spørgeguide: Boks 3. Spørgsmål til faglærere, der har deltaget i kompetenceudviklingsforløb Hvad er det for en type institution/uddannelsessted, du arbejder på? Hvad er din stillingsbeskrivelse? og uddannelsesbaggrund? Hvor længe har du arbejdet i den type institution? Hvad er det for udfordringer med udsatte unge, der betød at I som ansatte på din institution/uddannelsessted tænkte, at I kunne have gavn af et kursus om udsatte unge? Har kurset relevans for nogle af de udfordringer, du oplever med udsatte unge? Kan tænkningen om det systemiske og narrative omsættes til din relation til de unge i hverdagen/undervisningen? Hvad har du især tænkt tilbage på fra kurset? Er der en situation, du kan tænke på, hvor du mener, at du har handlet anderledes, fordi du kunne trække på noget fra kurset? Er det en tænkning, du kunne tænke dig at lære mere om? Valgte du selv at gå på kurset? Hvor mange var I på kursus? Var jeres leder med? Andet? 4.1 Eksempler fra deltagernes udbytte af kurserne De interviewede faglærere giver en række eksempler på, hvordan de helt konkret har handlet på nye måder i deres praksis, som konsekvens af kurserne. Det vedrører fx de dele af kurserne, der handler om: Tidlig reaktion, når der er tegn på, at den unge har det dårligt og betydningen af at følge den unge helt til dørs i overgangsfasen: En lærer, der havde været ansat på skolen i 5 år, fortalte, at hun efter kurset konsekvent var begyndt at ringe til de unge, når de udeblev uden at sende afbud, og at institutionens leder efter kurset var begyndt at informere og inddrage forældrene tidligere, når de oplevede noget ikke fungerer for den unge. Den samme lærer havde med kurset fået skærpet sin opmærksomhed på, hvor vigtigt det var, at følge elever i afklaringsforløb helt til dørs med en ansøgning. Hvor skolen hidtil har vægtet information om forskellige uddannelsesmuligheder, om åbent hus på uddannelsesinstitutioner 13

14 m.v. var det med kurset blevet tydeligere for dem, hvor vigtigt det var at gå helt ind i udfyldning af ansøgningsskemaer m.v. Efter kurset har hun også prioriteret at følge de unge, så de kunne aflevere deres ansøgninger personligt. Ny viden om læring og autisme: En lærer fortæller om en episode med en dreng med spastiske lammelser og autisme, som skulle være med til at rydde op, og da hun beder drengen om at vride karkluden spørger han: Kan jeg det? Hun svarer, at det kan han, for det har de tidligere gjort sammen ude i køkkenet. Ved at minde ham om situationen i køkkenet genkalder han sig, at det kan han godt. Tidligere ville hun have tænkt, at drengens spørgsmål var et forsøg på at undgå at deltage i oprydningen, hvor hun nu har fået strategier til at guide ham til at erindre, at det er en færdighed han har. En anden lærer fortæller, at hun efter kurset er gået ind i at støtte en elev i at strukturere tingene langt mere end tidligere fx ved at give konkrete forslag til videre handling også selv om eleven ikke selv har efterspurgt det. Lærerens oplevelse er, at mere stuktur har givet eleven mere ro og læreren tror, at eleven føler sig mere forstået. At få nye ord på egen praksis, hvilket gør det lettere at tale med kolleger og forstå hvorfor noget virker og andet ikke virker. En lærer, der har undervist i 16 år fik med kurset blik for behovet for at udvikle samarbejde med kolleger omkring en fælles pædagogisk linjen på hans egen arbejdsplads så det blev tydeligere (pædagogisk begrundet red.) hvorfor lærerne fx håndterer konflikter, som de gør. Samme lærer udtrykte på linje med flere af de andre lærere, at kurset hjalp til at sætte ord på en praksis de i et vist omfang allerede udførte. Nogle fremhævede den systematiske tilgang til en konflikt som en metode de i et vist omfang genkendte, men nu havde fået fælles sprogbrug omkring. Om narrativ tilgang - at gøre tynde historie tykkere. Flere lærere nævnte, at de havde fået vigtig ny viden og nye metoder med tilgangen med at gøre tynde historier tykke. Det kan fx bestå i at identificere og minde eleven om egenskaber, handlinger eller situationer, der styrker den unges positive selvopfattelse. På én af skolerne havde de gjort det til et fast punkt på personalemødet at arbejde med, hvordan de kunne hjælpe enkelte elever med at gøre tynde historier tykkere. En lærer fortæller fx at hun har en elev som hele tiden siger det forstår jeg ikke det har jeg aldrig lært jeg kan ikke huske noget. I stedet for at påpege, at han har lært og burde kunne huske, satte hun sig efter kurset ned med den unge, og fandt frem til situationer, hvor den unge kunne huske, han havde lært noget nyt og fandt derfor en vej til, hvordan de kunne gøre, så det virkede for ham. Det skabte en anden kontakt og mindskede efterfølgende konflikterne. At undervisningsdifferentiere så alle elever oplever, at de får en oplevelse af mestring. En lærer fortæller om en elev, der var meget forstyrrende for undervisningen, og ekstrem svært at få til at deltage i noget som helst. På kurset blev hun mindet om, at det er demotiverende at blive udfordret for meget. Efterfølgende satte hun andre mål for ham, hvilket medførte at han også fik 14

15 udfordringer han kunne løfte, hvilket gav ham mod på også at gå i gang med noget, han ikke umiddelbart vidste han kunne finde ud af. Anerkendelse i stedet for hjemsendelse. En anden lærer fortalte om en dreng, der havde svært ved at opføre sig ordentlig overfor de andre elever, og som ofte endte med at blive sendt hjem fra undervisningen. På kurset fik lærerene blik for, at hans adfærd kunne være udtryk for et stor behov for anerkendelse, som han imidlertid aldrig opnåede, fordi han valgte en strategi, der havde den modsatte effekt. Med inspiration fra kurset indførte lærerenen et pointsystem, hvor han mistede point, når der opstod konflikter og bevarede sine point, når han undgik konflikterne. Det gav ham et redskab til at holde fast i en mere acceptabel social adfærd. 4.2 Kommentarer og forslag til udvikling af kurserne. Samtlige interviewede roste kursusholderne meget for god og veltilrettelagt undervisning, åbenhed overfor kursisternes spørgsmål, stort engagement og dygtighed, som gav flere af deltagerne lyst til at lære mere, og konkret blev fulgt op på to af institutionerne med dialog og konkret samarbejde mellem kolleger med brug af udleverede materialer. En erfaren lærer gav udtryk for, at den skepsis, han var mødt op med, måtte han pakke sammen. Lærerne fortæller blandt andet at kursusholderne var begejstrede, inspirerede, kompetente og engagerede og at kurserne var utroligt spændende og udbytterige. Flere af de interviewede foreslog, at der ved afslutningen af kurset blev talt om, hvordan deltagerne efter kurserne kunne arbejde videre med det, der har været talt om på kurset. På de kurser, hvor ledelsen ikke deltog, fremhævede lærerne, at det kunne have været ønskeligt, for at sikre en opfølgning. På enkelte skoler havde Sputnik indvilget i at forkorte kurserne, fordi ledelsen ikke mente, at de kunne afsætte den tid kurserne oprindelig var planlagt til at tage. Her opfordrede deltagerne Sputnik til at holde fast i, at kurset krævede den oprindeligt udbudte tid, da de flere gange oplevede, at der var væsentlig viden eller temaer, de måtte lade ligge, fordi tiden ikke rakte. På tværs af institutionstyper understregede flere af de interviewede lærere, at de kun i et vist omfang kunne lade sig inspirere af Sputniks pædagogiske praksis, fordi de oplevede, at de havde en helt anden normering og derfor for eksempel ikke havde samme mulighed for at gå fra med en elev i en konfliktsituation, som de eksempler, de blev præsenteret for fra Sputnik, lagde op til. På erhvervsskolen fremhævede lærerne, at den måde, der på kurserne var blevet talt om nødvendigheden af at fastholde de unge i det, de var i, ikke gav mening for dem. Her mente lærerne, at der ER unge, de ikke skal fastholde i uddannelsen for enhver pris. De understregede, at der for dem nødvendigvis måtte være en forskel mellem metoder og mål i Sputnik, som de betragtede som en socialpædagogisk institution, mens de betragtede erhvervsskolen som et uddannelsessted. 15

16 4.3 Konklusion og perspektiver på kompetenceudviklingsforløb for faglærere På tværs af interviewene med lærere fra henholdsvis produktionsskoler, efterskoler og 10. klassestilbud på en erhvervsskole er tilbagemeldingen på udbyttet af kurserne overordnet meget positiv i den betydning, at det har medført refleksioner over egen praksis og for de flestes vedkommende påvirket faglærernes handlinger i relationen til de unge i hverdagen. Sputniks kurser har for deltagerne sat betydningen af undervisernes relation til den enkelte unge og den enkelte unge identitetsudvikling i fokus. Mange af lærerne siger, at kursernes indhold på mange måder ikke var nyt stof for dem. Det er stof, der for nogles vedkommende genkendes fra en læreruddannelse, mens andre genkender tilgange fra deres egen praksis, uden at de nødvendigvis har anvendt den begrebsverden, de blev introduceret til på kurserne. Samtidig siger flere af lærerene, at det har haft betydning for deres videre praksis dels at blive mindet om og få konkrete metoder til at tage den enkelte unges personlige historie og perspektiv til indtægt i al kommunikation og handling, og dels som kolleger at få tilbudt en fælles sprogbrug omkring en sådan pædagogisk tilgang til unge i uddannelse. Deltagerne oplever derudover, at de har fået konkrete redskaber til fx at udvikle positive relationer med de unge. De er blevet præsenteret for en ny bogudgivelse fra Sputnik, der indeholder skabeloner, der kan anvendes blandt andet til samtaler med elever. Flere af lærerne har efterfølgende anvendt skabelonerne til enten elev- eller forældresamtaler og fundet dem meget anvendelige. På baggrund af de eksempler, der er fremkommet, konkluderer evaluator, at kurserne er et bidrag til at skabe faglig debat og nye handlinger på de institutioner, der har ansatte på kurset på en måde, der kan bidrage til de unges trivsel og læring og dermed fastholdelse i uddannelsen. Hvordan kan erfaringerne fra projektet derudover bruges i den fremtidige indsats for at fastholde sårbare unge i opstartsperioden i en ungdomsuddannelse? Udfordringen for projektet har været at få inddraget erhvervsskolerne, hvilket står i skærende kontrast til at netop erhvervsskolerne er udfordret af høje frafaldsprocenter, og derfor må antages at have behov for at afsøge forskellige pædagogiske tilgange til fastholdelse af unge med personlige og sociale problemer. I udtalelserne fra de erhvervsskolelærere, der blev interviewet, ligger der en interessant skelnen mellem uddannelse og specialpædagogik. Lærerne fra erhvervsskolerne ser på deres egen praksis som uddannelse og karakteriserer Sputniks tilgang til undervisning og læring som specialpædagogik. Det er evaluators bud, at denne skelnen, og den forståelse den er udtryk for, rammer centralt i forhold til de udfordringer erhvervsskoler generelt står overfor i forhold til fastholdelse af udsatte unge. Det er blandt andet en diskussion om, hvorvidt det overhovedet er muligt at tale om faglighed og kompetenceudvikling adskilt fra spørgsmål om relationer og 16

17 identitetsudvikling, som er i fokus i Sputniks kurser (For en uddybning af denne diskussion se fx Illeris (Red.) 2014: Læring i konkurrencestaten, kapløb eller bæredygtighed). Evaluator vurderer på baggrund af faglærernes udtalelser om kurserne, at erfaringerne fra Sputniks kurser i høj grad kan have et perspektiv i forhold til erhvervsskolernes behov for at opbygge mere kapacitet til at fastholde udsatte unge i uddannelse. Jævnfor aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014, hvor det fremgår, at der skal ske en opkvalificering af lærernes pædagogiske kompetencer jf. afsnit Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer. Det fremgår af aftaleteksten side 38, at I indsatsen skal der lægges vægt på, at kompetenceudviklingen tager afsæt i lærernes og skolernes daglige pædagogiske og faglige udfordringer, og at resultaterne af kompetenceudviklingen anvendes i videreudvikling af skolernes faglige og pædagogiske praksis. Den case- baserede tilgang med afsæt i lærerne egen praksis var netop det, de deltagende erhvervsskolelærere, fremhævede som meget brugbart ved Sputniks kursus. Derfor mener evaluator, at der er interessante perspektiver i at integrere erfaringerne fra Sputniks kurser i den forestående efteruddannelsesindsats af erhvervsskolelærere. Evalueringen er med reference til projektlederne Anne Berglund og Rene Laursen, Skolen Sputnik udarbejdet af Lene Timm, uddannelses- og evalueringskonsulent, Glad Fonden. 17

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Projekt undervisningsassistenter

Projekt undervisningsassistenter Projekt undervisningsassistenter Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Tlf. 6223 4610 Projektbeskrivelse for pilotprojektet Udgangspunkt Denne projektbeskrivelse omfatter både pilotprojektet,

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Kursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte

Kursus. Åben Dialog. Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Kursus Åben Dialog Relations- og netværksarbejde i relation til unge med behov for støtte Åben Dialog i relation til unge med behov for støtte Indledning Åben Dialog er en samtaleform, der styrker relations-

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Sjælland, Øerne og Hovedstaden Mødevært: Integrationskoordinator Simon Knudsen, føtex Sted: føtex, Vesterbrogade 74-76,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3

Værdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3 Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere